specialerapport forureningsundersøgelse, risikovurdering ... · 1.4.1 leapfrog geo 3d 4 1.4.2...

Aarhus Universitet, Geologisk Institut

Specialerapport

Forureningsundersøgelse, risikovurdering samt massebetragtning

– Et pilotstudie til at belyse om 2D eller 3D modeller er bedst til små sager

20. maj 2014 Christence Rahbek Andersen

studie nr. 2004 3367

SPECIALERAPPORT

FORURENINGSUNDERSØGELSE, RISIKOVURDE-

RING SAMT MASSEBETRAGTNING

– ET PILOTSTUDIE TIL AT BELYSE OM 2D ELLER 3D MODELLER ER BEDST

TIL SMÅ SAGER

POLLUTION INVESTIGATIONS, RISK ASSESS-

MENTS AND MASS FLOW CALCULATIONS

– A CASE STUDY TO ASSESS 2D OR 3D MODELS FOR SMALL-SCALE CASES

SPECIALERAPPORT

Christence Rahbek Andersen

Studie nr. 2004 3367

Geologisk Institut Århus Universitet

73617379 – [email protected]

Dato 20. maj 2014

Udarbejdet af Christence Rahbek Andersen

Beskrivelse Forureningsundersøgelse, risikovurdering samt massebe-

tragtning

– Et pilotstudie til at belyse om 2D eller 3D modeller er

bedst til små sager

Institut Geologisk Institut, Aarhus Universitet

FORORD

Dette specialeprojekt er udarbejdet som afsluttende projekt på uddannelsen til

cand.polyt. i Teknisk Geologi/ MSc. in Eng. Technical Geology. Specialeopgaven er et arbejde til 30 ECTS point.

Projektet er udført i samarbejde med Rambøll, Region Syddanmark og Geologisk

Institut på Aarhus Universitet. Jeg har valgt denne case, da sagen er meget vel-

dokumenteret med mange boringer på et relativt lille område og datadækningen

er så stor, at det vil være relevant, at anvende et modelværktøj til beregning af

mængden af forurenet jord. Med undtagelse af feltarbejdet, har jeg udført alle

delopgaver, dels på baggrund af viden fra de første semestre på Teknisk Geologi

ved Aarhus Universitet og dels på baggrund af 9 års erfaring indenfor jordforure-

ningsområdet. Selve feltundersøgelsesdelen og laboratorieanalyserne er udført

for Region Syddanmark som en del af min ansættelse i Rambøll, mens al databe-

handling og -tolkning, software afprøvning og hele nærværende skriftlige opgave

er lavet specifikt til dette speciale.

I forbindelse med udarbejdelsen af projektet er der en række personer, som jeg gerne vil takke.

Tak til min vejleder Søren Munch Kristiansen for god vejledning, konstruktiv kritik og gode råd. Region Syddanmark har med stor interesse fulgt projektet samt givet deres ac-cept til, at jeg måtte bruge de data som Rambøll har indsamlet på ejendommen. En stor tak rettes til deres rådgiver Klaus Bundgaard Mortensen. Ligeledes har

grundejer, ALC Boligudlejning i Kruså, givet deres accept til, at ejendommen og forureningsundersøgelsen samt alle data må indgå i nærværende speciale. Tak til Rambøll, min arbejdsplads de seneste 9 år, for at bevillige uddannelsesor-lov så jeg har kunnet færdiggøre min overbygning. Tak for It-support samt diver-se teknisk udstyr der er stillet til rådighed og en stor tak til min kollega ingeniør Jan Madsen for faglig sparring.

En stor tak skal også lyde til Thomas Krom, Touch Water ApS, for endnu en gang at give mig licens til LeapFrog Geo 3D og tak til Niklas Sääv for support. Tak for tålmodigheden.

Sidst men ikke mindst tak til Klaus, Laura og Søren fordi I er min dejlige familie der bakker mig op og tak til lille ufødte Jens for at give mig kvalme i sidste del af projektskrivningen.

RESUME – dansk Fokus på forurening er de senere år blevet ændret markant og stadig flere lokali-

teter bliver kortlagt i både Danmark og i landene omkring os. Millioner af kroner

bliver hvert år brugt på undersøgelser, oprensninger og sikring af arealanvendel-

se. Håndtering af jord og beregning af mængder forurenet jord, der skal fjernes

er en stor udgiftspost i forbindelse med oprensninger. I dette speciale er der ud-

ført en traditionel, men videregående forureningsundersøgelse på en V2-kortlagt

ejendom, som et pilot studie af en lille forurenings case.

På baggrund af undersøgelserne er der lavet en risikovurdering overfor grund-

vand og arealanvendelse samt en vurdering af omfanget af nødvendige afværge-

foranstaltninger.

Med udgangspunkt i undersøgelserne var formålet med specialet at diskutere

hvorvidt 2D eller 3D modeller er bedst egnet til at beskrive forureningen af jord og grundvand på matrikelniveau. Der er med henholdsvis 2D og 3D modeller la-

vet en visualisering af forureningsudbredelsen på en ejendom, hvor udslip fra tanke tilhørende en tidligere vognmandsforretning, har forårsaget en kraftig foru-rening.

Til 2D-modellen af jordforurening er der anvendt AutoCAD og Surfer. Til 3D-modellen er anvendt programmet LeapFrog Geo 3D. Fordelen ved at anvende en 3D-model til at visualisere forureningsudbredelse vi-ste sig at være, at programmet giver et hurtigt overblik over forureningens hot-spot samt illustrerer udbredelsen af forureningen både horisontalt og vertikalt. Ligeledes er det forholdsvist nemt at overskue hvorvidt forureningen i jorden har

bredt sig til f.eks. et underliggende grundvandsmagasin. Programmet giver også automatisk et estimat over mængden af den forurenede jord. Dog ser det ud til, at der sker en overestimering af jordvolumenet. Her må der nødvendigvis laves en manuel vurdering og eventuelt en supplerende beregning af jordmængden. En 3D model kan dog ikke stå alene i en rapport og må suppleres af 2D-snit. Dis-

se snit kan hentes direkte fra data i 3D-programmet ligesom orthofotos eller tek-

niske kort kan anvendes til at lave en situationsplan. Det vurderes, at 3D-modellen er både tidsbesparende og giver et overskueligt overblik over forureningsudbredelsen i forhold til 2D-modellen hvor også en stor del af optegningen foregår manuelt. Samtidig vurderes det, at anvendelsen af 3D-modeller på sådanne mindre forurenings case, ikke er så udbredt i Danmark

endnu selvom efterspørgslen stiger. En del af forklaringen skyldes sikkert, at de fleste gængse 3D-programmer udvikles til mineindustrien, hvor der er større budget til rådighed til softwareudvikling. En anden del af forklaringen kan være, at programmerne dels har en dyr licens og dels skal anvendes ofte af brugeren, for at holde viden om programmet ved lige. Derudover er det ofte lettere at bru-ge de programmer man nu en gang kender og har til rådighed.

RESUME - english In recent years, there has been a dramatic change in the focus on pollution, and

more and more sites are being mapped out in Denmark and neighboring coun-

tries. The spending on studies, clean up, and the protection of land has been in

the millions of DKK. The management of soil and the removal of polluted soil is a

major cost connected with the clean-up effort. In this thesis, we have performed

a traditional yet expanded pollution study on a V2-mapped property as a pilot for

small-scale pollution studies.

Based on this study, a risk assessment on the effect to groundwater and land use

has been made, as well as an assessment of the extent of necessary preventative

measures.

In addition, the aim of this thesis is to debate whether 2D or 3D models are best

suited in accurately describing the pollution of soil and groundwater for a single

property. 2D and 3D visualization models of a pollution case, regarding a proper-

ty where a tank leak has caused heavy pollution, have been produced.

The 3D model of the soil pollution was made using AutoCAD and Surfer. The 3D

model used the program LeapFrog Geo 3D.

The advantage of using a 3D model to visualize pollution dissemination is that the

user gets a quick overview of the pollution hotspot and both a vertical and hori-

zontal illustration of the spread of contamination. In addition, it is relatively sim-

ple to review whether the soil contamination has spread to, for example, underly-

ing aquifer. It is also possible, with these applications, to get an automatic esti-

mate of the contaminated soil, although the estimations are often quite high. A

manual review does need to be made in order to supplement the calculations of

soil volume.

A 3D model, however, cannot stand alone in a report and needs to be supple-

mented by the 2D slices. These supplemental slices can be obtained directly

from the data in the 3D application as well as use of Ortho-photos or technical

maps used to create a site plan.

In conclusion, the 3D model is both timesaving and gives a clear overview of the

pollution dissemination when compared to the 2D-model, where a large part of

the plotting must be done manually. At the same time, it is estimated that the

use of 3D models on small-scale pollution cases is not yet widespread in Den-

mark. One explanation for this is because most common 3D applications are de-

veloped primarily for the mining industry, where there is a larger budget availa-

ble for software development. Another reason for the lack of widespread use is

that the applications have an expensive license and require regular use to main-

tain a high level of expertise. In addition, it is often easier to stick to applications

that are available and where there is already a good level of knowhow.

INDHOLD

1. Indledning 1 1.1 Generelt 1 1.2 Baggrund og lovgivning i forbindelse med undersøgelser af

olieforureninger i Danmark 1 1.3 Formål med specialet 4 1.4 Redegørelse for ofte anvendte værktøjer til geologiske 3D-

modeller 4 1.4.1 LeapFrog Geo 3D 4 1.4.2 Geoscene 3D 5 1.4.3 Mapinfo Encom discover 3D 5 1.4.4 Rock Works 3D 5 2. Undersøgelser 6 Del I - fremgangsmåde 6 2.1 Forureningsundersøgelse og undersøgelsesprogram 6 2.2 Undersøgelsesprincipper 6 2.2.1 Jordprøver 7 2.2.2 Grundvandsprøver 8 2.2.3 Poreluftprøver 9 3. Undersøgelser 12 Del II - Tidligere undersøgelser på lokaliteten 12 3.1 Historik 12 3.2 Registreringsundersøgelse, 1997 12 4. Undersøgelser 14 Del III - Omfanget af den videregående undersøgelse 14 4.1 Feltarbejde 14 4.1.1 Boringer 14 4.1.2 Overfladeprøver 14 4.1.3 Grundvandsprøver 14 4.1.4 Poreluftprøver 14 4.2 Prøvetagning 14 4.2.1 Jordprøver 14 4.2.2 Grundvandsprøver 15 4.2.3 Poreluftsprøver 15 4.3 Kemiske analyser 15 4.3.1 Jordprøver 15 4.3.2 Grundvandvandsprøver 15 4.3.3 Poreluftsprøver 15 4.4 Screening med EM-61 og georadar 15 4.5 Tanktjek 16 5. Undersøgelser 17 Del IV - Undersøgelsens resultater 17 5.1 Tankanlæg 17 5.2 Jord 18 5.2.1 Analyseresultater - terrænnære jordprøver 18 5.2.2 Analyseresultater - jordprøver udtaget i boringer 19 5.3 Grundvand 22 5.3.1 Pejlinger 22 5.3.2 Fri fase olie 23 5.3.3 Analyseresultater – grundvand 23 5.4 Poreluft 25 6. Undersøgelser 26 Del V - Geologi og hydrogeologi 26 6.1 Regional geologi og lokal geologi 26 6.2 Indvindingsinteresser og recipienter 26 7. Vurdering af forureningstilstand 28

7.1 2D model (Surfer og AutoCAD) 28 7.2 Beskrivelse af jordforurening vha. 2D -model 28 7.3 Samlet vurdering af jordforureningen – 2D model (Surfer og

AutoCAD) 32 7.4 3D model (LeapFrog Geo 3D) 33 7.5 Beskrivelse af jordforurening vha. 3D -model 36 7.6 Samlet vurdering af jordforureningen – 3D model (LeapFrog

Geo 3D) 38 7.7 Sammenligning af metoder til masseberegning af

jordforurening 2D vs. 3D 39 7.8 Grundvand 40 7.9 Poreluft 42 8. Risikovurdering 43 Del I - teoretisk baggrund 43 8.1 Risikovurdering generelt 43 8.2 Risikovurdering indeklima 44 8.3 Risikovurdering grundvand 47 8.3.1 Trin 1: Kildenær opblandingsmodel 48 8.3.2 Kildenær opblandingsmodel med dæklag af ler 48 8.3.3 Trin 2: kildefjern opblandingsmodel 49 8.3.4 Kildefjern opblandingsmodel med dæklag af ler 49 8.3.5 Trin 3: Kildefjern risikovurdering med dispersion, sorption og

nedbrydning. 50 9. Risikovurdering 51 Del II – Risikovurdering for lokaliteten 51 9.1 Risikovurdering, arealanvendelse og kontaktrisiko 51 9.2 Risikovurdering, indeklima 51 9.3 Risikovurdering, grundvand 52 9.4 Risikovurdering, recipienter 53 10. Anbefaling og afværge 54 11. Sammenfatning 55 11.1 Undersøgelse 55 11.2 Risikovurdering 55 11.3 2D og 3D modeller til at beskrive forurening 56 12. Referencer 58

BILAG

Bilag 1A Situationsplan, Boringsplacering og screening med EM61 og georadar

Bilag 1B Situationsplan, Jordforurening

Bilag 1C Situationsplan, grundvandsforurening (Terrænnært magasin)

Bilag 2 Boreprofiler med PID-målinger

Bilag 3A Analyserapporter, jord

Bilag 3B Analyserapporter, grundvand

Bilag 3C Analyserapporter, poreluft samt meteorologiske data

Bilag 4A Geologisk profilsnit og Konceptuel 2D model

Bilag 4B Illustration af forureningsniveauer i jord vha. surfer

Bilag 4C Geologisk 3D model

Bilag 4D Illustration af forurening i jord vha. LeapFrog Geo 3D

Bilag 5A Beregning af forurenet jordmængde vha. 2D model

Bilag 5B Beregning af forurenet jordmængde vha. 3D model

Bilag 6 Potentialekort grundvand, regionalt

Bilag 6A-B Potentialekort grundvand lokalt, øvre magasin

Bilag 6C-D Potentialekort grundvand lokalt, Nedre magasin

Bilag 7 Risikoberegning grundvand, dæklag af ler

Bilag 8 Risikoberegning indeklima

1

1. INDLEDNING

Denne specialerapport omhandler en videregående forureningsundersøgelse på ejendommen

Tøndervej i Kruså.

1.1 Generelt Det antages, at der i hele EU er 3,5 millioner forurenede lokaliteter, af hvilke 0,5 million er meget forurenede og kræver en indsats. Diffus forurening udgør 15 % af arealet i EU. Langt de fleste

forureninger er med tungmetaller, tjærestoffer og mineralske olier /1/. På cirkeldiagrammerne i figur 1 ses en oversigt over hvilke type aktiviteter der giver anledning til jordforurening i Europa og hvilke forureninger der er flest af. Nationale rapporter antyder, at tungmetaller og mineralske olieprodukter er de mest almindeligt forekommende jordforureninger mens mineralske olier og chlorerede opløsningsmidler er de hyppigst forekommende kilder til grundvandsforurening /2/.

Figur 1: Overblik over aktiviteter der forårsager jordforurening i Europa samt hvilke forureningskomponenter der hovedsagligt findes i jorden /2/.

Det forventes, at stadig flere lokaliteter bliver kortlagt i de enkelte lande i de kommende år. Hvis kortlægningsniveauet forsætter som i dag, forventes antallet at være steget med 50 % i 2025

/1,2/. De fleste lande har nu en lovgivning, som håndterer industrielt affald, og det forventes derfor, at antallet af nye forureninger er stærkt aftagende. Dog kan f.eks. oversvømmelse af in-dustrigrunde føre til, at forureninger bliver yderligere udbredt. Eksempler på dette er set i Tysk-land og Ungarn i de senere år. Samtidig er forbruget af pesticider og gødning stigende i EU, hvil-

ket også kan forventes at medføre øget diffus forurening og udvaskning /1/.

Der findes lige nu ingen fælles lovgivning på EU-niveau indenfor jordforureningsområdet. I maj 2012 blev der afholdt en konference i EU-Kommissionen med titlen 'Soil remediation and soil sea-ling', hvor der blev kigget på muligheder og behov for at skabe et fælles grundlag for jordforure-ningssektoren /1/. Uden en fælles lovgivning, betyder det, at der vil være store variationer EU-landene imellem i forhold til, hvordan man håndterer jordforurening. Af de 27 medlemslande er

der 10 lande, som har en separat lov til håndtering af jordforurening. Andre lande behandler jord som affald og har lagt området ind under denne lovgivning. Endelig håndterer de resterende lan-de jord som en del af den generelle miljølovgivning /1/.

1.2 Baggrund og lovgivning i forbindelse med undersøgelser af olieforureninger i Danmark

I det følgende gives en kort introduktion til baggrunden for lovgivningen indenfor jordforurening

der gælder i Danmark. Derudover beskrives den generelle baggrund, for udførelsen af forure-

ningsundersøgelser og kortlægninger af mulige forurenede grunde i Danmark, specielt med hen-

blik på forurening fra benzin- og olietanke.

Historisk baggrund – tankstationer og vognmandsforretninger med egne tanke

Tilbage i 1960’erne var antallet af tankstationer og vognmandsforretninger i Danmark langt høje-

re end i dag. Efter energikrisen i 1970'erne skete der mange omstruktureringer, opkøb og ratio-

naliseringer, hvilket førte til lukning af dels mange tankstationer, dels mange af de små vogn-

mandsforretninger. I 1990’erne var der registreret mere end 9.000 grunde i Danmark, hvor der

tidligere blev solgt autobenzin og diesel, dertil kommer ca. 4.500 vognmandsforretninger med

egne tanke.

http://www.eea.europa.eu/data-and-maps/figures/overview-of-activities-causing-soil-contamination-in-europe

http://www.eea.europa.eu/data-and-maps/figures/overview-of-contaminants-affecting-soil-and-groundwater-in-europe/csi015_fig03.eps/image_original

2

Driften af tankstationerne og vognmandsforretningerne med eget tankanlæg har medført, at nog-

le af grundene er forurenet. Omkring 1990 fik man øjnene op for, at nogle af de gamle vogn-

mandsforretninger og tankstationer kunne udgøre et alvorligt miljøproblem. Det har siden vist

sig, at størstedelen af de tankanlæg, hvorpå der er fundet forurening, er lavet og drevet efter de

retningslinier og regler, som myndighederne havde formuleret på det pågældende tidspunkt /3/.

Helt op i 1960’erne er der eksempler på, at man alene fokuserede på brandfaren i forbindelse

med tankning. Således gav politimesteren i Toftlund Oliekompagniet Rhenania A/S i juli 1966 føl-

gende godkendelse af tankanlæg hos mekaniker Hans Jensen, Kongevej 55 i Gram: ”Påfyldnings-

stedets indretning: Der skal indrettes en påfyldningsplads af størrelse 4x6 m forsynet med en

passende tyk belægning af slagger, grus eller andet ikke brændbart materiale, som kan optage

spildt væske” /4/. Vedlagt godkendelsen var endvidere ”Instruks for betjening af forbrugs- og

salgstankanlæg for benzin”. Her står blandt andet følgende: ”Benzindampe er tungere end luften,

breder sig selv i stille vejr ud langs jorden, idet de efterhånden blandes med den ovenstående

luft og kan danne stærkt eksplosive blandinger.” Videre står der: ”Hvor påfyldningspladsen er

forsynet med belægning af slagger, grus o.l. til optagelse af eventuelt spildt væske, skal belæg-

ningen til enhver tid holdes i en sådan stand, at den kan optage sådan væske”/4/. Der blev ikke i forbindelse med håndtering af spild af benzin og dieselolie tænkt på hvad spildet

kunne betyde for grundvandsinteresser eller indeklima i nærliggende beboelser. Man sikrede blot

at spild ikke udgjorde en brandfare. Efterfølgende har det været vanskeligt, at placere ansvar for svind, spild eller uheld idet datidens retningslinier sikkert er blevet fulgt, om end det ikke har været hensigtsmæssigt for miljøet. Miljøstyrelsen, Miljøbeskyttelsesloven, affaldsdepotloven opstår I 1960’erne blev der i Folketinget taget flere initiativer til styrkelse af det, som man dengang kaldte ”bekæmpelse af forurening”. Folketinget nedsatte således i 1965 et udvalg, som oprinde-

ligt havde til opgave at danne sig et overblik over reglerne om anvendelse af gifte og sundheds-farlige stoffer, samt bekæmpelsesmidler /5/. Den 1. april 1972 blev Miljøstyrelsen etableret og i 1974 trådte den første Miljøbeskyttelseslov i kraft. Miljøbeskyttelsesloven havde til hovedformål, at forebygge og begrænse forurening blandt andet gennem forudgående tilladelser, samt påbud og forbud til forurenende virksomheder og aktiviteter. Senere, i 1990, blev Affaldsdepotloven /6/ vedtaget. Affaldsdepotloven også kaldet

Depotloven omhandlede lov om registrering og tinglysning af jordforureninger forårsaget af ældre deponier af affald eller spild af farlige stoffer mv. Affaldsdepotloven supplerede reglerne om foru-

reninger af yngre dato i Miljøbeskyttelsesloven /7/.

Registreringsundersøgelser i henhold til Affaldsdepotloven I forbindelse med, at Affaldsdepotloven trådte i kraft blev det arbejde, som allerede var startet efter Miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden i 1974 og senere efter Lov om kemikalieaffaldsdepoter

fra 1983, mere formaliseret /8/. I 1993 udsendte Miljøstyrelsen en bekendtgørelse om registre-ring af affaldsdepoter samt en vejledning om registrering, frigivelse og afmelding af affaldsdepo-ter, indeholdende retningslinier for arbejdet /9/. Før registreringsbekendtgørelsen trådte i kraft den 1. februar 1993, var det praksis at registrere en grund, og hermed tinglyse en deklaration på ejendommen, alene ud fra mistanke om, at de kortlagte aktiviteter kunne have medført forurening. Med registreringsbekendtgørelsen kom der krav om, at der skulle tilvejebringes dokumentation for, at en grund er forurenet, før den kunne

registreres efter Affaldsdepotloven. Som følge af registreringsbekendtgørelsen blev der derfor udført en række undersøgelser på alle-rede registrerede ejendomme for at afklare forureningsforholdene. Disse undersøgelser benæv-nes ofte registreringsundersøgelser. Hvorimod en undersøgelse på en kortlagt grund ofte benæv-nes kortlægningsundersøgelse eller orienterende forureningsundersøgelse. Kendetegnende for

disse typer undersøgelser var, at de skulle være så omfattende, at de med sikkerhed kunne afgø-re, om en grund var forurenet i et omfang, der kan have skadelig virkning på mennesker og mil-

jø, men undersøgelserne skulle ikke være så omfattende, at de afgrænsede en eventuel forure-ning /10/. Affaldsdepotloven blev ophævet i 2000 med vedtagelse af Jordforureningsloven.

Kortlægning på vidensniveau 1 og 2 (V1 og V2) i henhold til jordforureningsloven

I forbindelse med vedtagelsen af Jordforureningsloven blev terminologien ændret, idet den of-

fentlige indsats nu ikke længere drejede sig om "affaldsdepoter", men om "forurenede arealer".

Begrebet "registrering af affaldsdepoter" blev erstattet af "kortlægning af forurenede arealer".

Formålet med Jordforureningsloven var, at regulere det samlede jordforureningsområde og er-

statte den tidligere lovgivning i affaldsdepotloven, værditabsloven og de dele af miljøbeskyttel-

sesloven, som specifikt regulerede jordforurening.

http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Jura/Landboret_og_milj%c3%b8ret/Jordforureningsloven

3

Med jordforureningslovens ikrafttræden den 1. januar 2000 og de løbende ændringer af loven

blev der indført nogle ændrede forudsætninger for amternes arbejde med forurenet jord. Hvor

amternes offentlige indsats tidligere skulle koncentrere sig om de gamle affaldsdepoter fra før af-

faldsdepotlovens tidsgrænser i 1970'erne, blev det amternes og fra 2006 regionernes opgave at

inddrage alle jordforureninger, uanset hvornår de er sket. Alle forurenede arealer skulle som føl-

ge af jordforureningsloven kortlægges. Kortlægning sker på 2 niveauer, henholdsvis vidensniveau

1 og vidensniveau 2. Kortlægning på vidensniveau 1 (V1), svarer til, at der er kendskab til aktivi-

teter på lokaliteten, der muligvis kan have forårsaget jordforurening. Kortlægning på vidensni-

veau 2 (V2), svarer til, at der er konstateret jordforurening på lokaliteten.

Samlet var der ved udgangen af 2006 registreret cirka 24.000 forurenede eller muligt forurenede

lokaliteter efter jordforureningsloven hos de amtslige myndigheder. - 11.574 lokaliteter er kortlagt på vidensniveau 1 (V1). - 11.812 lokaliteter er helt eller delvist kortlagt på vidensniveau 2 (V2).

Benzin- og servicestationer og andre aktiviteter med olie/benzin udgør sammen med renserier de største grupper, som er årsag til kortlægning på V2 /11/. Ændringer i Jordforureningsloven med indførelse af områdeklassificering

Pr. 1. januar 2007 trådte flere ændringer af jordforureningsloven i kraft, herunder at kortlæg-ningskriteriet for forurenet jord blev hævet, så lettere forurenet jord ikke længere skal kortlæg-

ges. Lettere forurening findes i de fleste byområder, typisk de ældre. Den lettere forurenede jord, er ofte et resultat af diffus forurening. Den diffuse jordforurening er opstået gennem længere tids spredning, opblanding eller fortynding af forureningsbidrag, som stammer fra flere forurenings-kilder, så som bilers udstødning, industriens røg- og støvemissioner mv. /12/. Fra 1. januar 2008 er byzonen som udgangspunkt klassificeret som et lettere forurenet område. Kommunerne har mulighed for at undtage områder inden for byzonen, eller inddrage områder udenfor byzonen i de områdeklassificerede arealer /12/.

Som følge af kommunalreformen er det fra 1. januar 2007 regionerne, der står for den offentlige indsats på jordforureningsområdet. Regionerne kortlægger forurenede arealer, rådgiver om an-vendelsen af forurenede arealer og står for eventuel oprydning eller andre tiltag, der har til for-mål at mindske risikoen ved forurenede arealer.

Andre opgaver på jordforureningsområdet varetages af kommunerne herunder områdeklassifice-

ringen af lettere forurenede arealer og udstedelsen af tilladelser til bygge- og anlægsarbejder på kortlagte arealer /13/.

Der er altså gennem de sidste 50 år sket en rivende udvikling på jordforureningsområdet i Dan-mark og de seneste år er fokus på området blevet skærpet til gavn for det omgivende miljø.

4

1.3 Formål med specialet

Med baggrund i ovenstående er der her valgt en specialeopgave med det formål, at

1. udføre en traditionel, men videregående forureningsundersøgelse på en V2-kortlagt ejen-dom, som et pilot studie af en lille forurenings case,

2. undersøgelserne kan danne baggrund for en risikovurdering overfor grundvand og areal-

anvendelse samt en vurdering af omfanget af nødvendige afværgeforanstaltninger for sikring af den nuværende arealanvendelse, samt

3. bruge denne case til at belyse og diskutere hvorvidt 2D eller 3D modeller er bedst egnet til at beskrive forureningen af luft, jord og grundvand på en sådan mindre grund.

Ejendommen, der er beliggende på Tøndervej 24 i Kruså, er kortlagt på vidensniveau 2 (reg. nr.

503-20006) på baggrund af forurening konstateret ved en tidligere registreringsundersøgelse ud-

ført for Sønderjyllands Amt i 1997 /24/. Den V2 kortlagte del af ejendommen er vist med rød

skravering på figur 1. På ejendommen har der tidligere været vognmandsforretning med egne

benzin, diesel- og fyringsolietanke. I specialeopgaven er undersøgelserne udført for Region Syd-

danmark med henblik på, at afgrænse den tidligere påviste forurening horisontalt og vertikalt.

Undersøgelserne danner baggrund for en risikovurdering overfor grundvand og arealanvendelse

samt en vurdering af omfanget af nødvendige afværgeforanstaltninger for sikring af den nuvæ-

rende arealanvendelse. Forureningen er visualiseret ved henholdsvis 2D og 3D modeller. Place-

ring og størrelse af de nedgravede tanke på ejendommen er forsøgt klarlagt ved et såkaldt "tank-

tjek".

Figur 1: Placering af undersøgelsesområdet på Tøndervej er angivet med den røde linie.

1.4 Redegørelse for ofte anvendte værktøjer til geologiske 3D-modeller

En forudsætning ved arbejdet med videregående undersøgelser er kendskab til mange fagdisci-

pliner inden for geologi, hydrogeologi, kemi, undersøgelses-teknikker, risikovurderingsværktøjer

mv. Det er en udfordring at vurdere, hvilken undersøgelsesstrategi der er den bedste på den en-

kelte lokalitet, og hvordan man vurderer og visualiserer risikobilledet.

Der findes efterhånden en del anvendte programmer til at visualisere forureningsudbredelse i 3D

på selv små lokaliteter. Som eksempler på disse kan nævnes GeoScene3D, Mapinfo discover 3D,

RockWorks og LeapFrog Geo 3D. I dette speciale anvendes LeapFrog Geo 3D og i det følgende

gives en kort introduktion til dette og de andre programmer.

1.4.1 LeapFrog Geo 3D LeapFrog Geo 3D er et softwareprogram udviklet i New Zealand som et geologisk modelværktøj til mineindustrien. Programmet er i dette speciale anvendt i en langt mindre målestok på et om-råde på omkring 400 m2. Såfremt alle analyseresultater og PID-målinger samt boringsdata er indtastet i GeoGIS er det forholdsvis hurtigt at opstille en 3D model i LeapFrog og med modellen dels visualisere geologien og dels visualisere forureningsudbredelsen. Man skal regne med ca. 4

timer til opbygning af modellen (forudsat programmet kendes på forhånd). Programmet er derfor

V2 kortlagt område

5

velegnet på grunde hvor man sideløbende med undersøgelserne har programmet og 3D modellen til at styre efter og ud fra det f.eks. kan bestemme boringsplacering. Det ser umiddelbart ud til,

at programmet overestimerer mængden af forurening og at det kræver en stor boringstæt-hed/datatæthed at få et troværdigt estimat af jordvolumenet.

1.4.2 Geoscene 3D

GeoScene3D er et softwareprogram udviklet i Danmark af iGIS til at visualisere, fortolke, redige-

re og publisere geologiske data. GeoScene3D kan benyttes indenfor grundvand, forureningsun-

dersøgelser og geoteknik.

Med GeoScene3D er det muligt at visualisere en lang række geodata som f.eks: boringer, geofy-

sik, seismik, terræn, geologiske lag og vandkemi. Det er også muligt at tolke lag og punkter samt

at interpolere punktdata i både 2D og 3D visualisering af geologi, borehuller, geofysik og mange

andre datatyper /14/.

Geoscene 3D er udviklet til geologisk modellering. Programmet kan indlæse boringer fra GeoGIS.

Ifølge geofysiker Joakim Hollenbo Westergaard, Rambøll er programmet bedst anvendeligt på

større sites som f.eks. Høfde 42 og til regional geologi. Ulempen ved programmet er, at 2D snit

på mindre sites er svære at lave så de afspejler data. Ved beregning af forurenet jordvolumen

ser det ud til at forureningsmængden overestimeres. En 3D model i Geoscene tager relativt lang

tid at opstille og man skal regne med ca. 20-30 timers arbejde.

1.4.3 Mapinfo Encom discover 3D

Mapinfo discover 3D er udviklet til mineindustrien af Pitney Bowes. Programmet gør det muligt at sammenkæde jord- og vanddata fra GeoGIS og Jupiter og præsentere disse i 3D med programmet Encom Discover 3D. Tolkningsmodulet i Encom Discover 3D, kan herefter vise en 3D model med koncentration af specifikke forureningskomponenter i både jord og vand. Cand. Scient Nils Bertelsen

fra firmaet Skude og Jacobsen A/S har arbejdet med tillægsmodulet Encom Discover 3D og vur-

derer at programmet er meget anvendeligt til at visualisere forureningsudbredelse. Selve volu-

menberegningen af den forurenede jord kræver dog rigtig mange boringer for et præcist resultat.

20 boringer på en grund på ca. 100 m2 var ifølge Nils Bertelsen ikke tilstrækkelig til at komme

med et bud på en realistisk forureningsmængde vha. Mapinfo Encom Discover 3D. I programmet

kan man vælge om modellen skal genereres som en ”voxel”-model hvor programmet ud fra data-

input kommer med et bud på forureningsudbredelsen. Man kan også vælge selv at tegne polygo-

ner mellem data i de forskellige boringer, for så til sidst at kæde polygonerne sammen til en 3D-

model. Man skal regne med 4-6 timers arbejde til at opstille en 3D-model.

1.4.4 Rock Works 3D

Rock Works 3D er udviklet til mineindustrien af RockWare Inc i USA. Rock Works 3D er et værk-

tøj til at visualisere data både fra terræn og fra undergrunden. Programmet tilbyder kort, logs og

tværsnit, overflademodeller, modeller i dybden, geologiske og statistiske diagrammer og GIS- til-

slutning /15/.

Geolog Lars Christian Larsen fra Orbicon anvender ofte Rock Works til V2-undersøgelser. Han an-

vender programmet til visualisering af forurening i jord herunder særligt forurening med chlore-

rede opløsningsmidler. Derudover fungerer programmet som en database idet boreprofiler, ana-

lyseresultater og PID-målinger indtastes direkte i Rock Works 3D. GeoGIS er ifølge Lars Christian

Larsen ikke så let at få til at interagere med Rock Works3D ligesom han mener programmet un-

derestimerer ved mængdeberegninger af den forurenede jord. Det tager ca. 7 timer at lave en

3D model af en forurenet grund, forudsat alle data er klar til at indtaste i programmet.

6

2. UNDERSØGELSER

DEL I - FREMGANGSMÅDE

2.1 Forureningsundersøgelse og undersøgelsesprogram

For at kortlægge forureningsomfanget på ejendommen Tøndervej 24 er der i undersøgelsesfasen

udført 23 boringer. For at afgrænse forureningen er der udført enkelte boringer på naboejen-

dommen Tøndervej 22A. Undersøgelsesområdet er vist på ovenstående figur 1 på side 4.

Undersøgelsesdelen er som nævnt ovenfor udført for Region Syddanmark og deres krav til un-

dersøgelsesprogram lød således:

Undersøgelsen skal tage sigte mod at dække følgende emner:

Om muligt klarlægge placering og størrelse, etableringsår mm. for nedgravede tanke på

ejendommen.

Afgrænse den tidligere påviste forurening horisontalt og vertikalt

Undersøge om ikke tidligere undersøgte tanke kan have medført forurening

Fastlægge forureningens sammensætning og kildestyrke

Risikovurdere i forhold til grundvand og nuværende arealanvendelse, herunder i forhold til

indeklima

Vurdere og i givet fald skitsere omfanget af nødvendige afværgeforanstaltninger overfor

grundvand og til sikring af arealanvendelsen

Vurdere omkostningsrammen for eventuelle afværgeforanstaltninger

I forbindelse med undersøgelsen skal der udarbejdes en detaljeret konceptuel model til forståelse

af forureningssituationen /23/.

I undersøgelsen optegnes alle udførte boringer i GeoGIS. Til en konceptuel forståelse af forure-

ningsomfanget opstilles 2D-modeller af den trufne forurening i jord og grundvand. 2D modellerne

udarbejdes i "AutoCAD" og "Surfer".

Ligeledes opstilles en 3-dimensionel geologisk model ved hjælp af programmet "LeapFrog Geo

3D". 3D-modellen anvendes til dels at illustrere forureningsudbredelsen, dels til at lave en mas-

sebetragtning af den forurenede jord. Mængden af forurenet jord beregnet med 2D- og 3D-

modellen sammenlignes med det formål, at vurdere hvilken metode der giver det mest troværdi-

ge og mest overskuelige resultat. Sammenligning af modellerne skulle gerne give svar på, om

det er bedre at se forureningsudbredelsen med en 3D-model og om der er forurening, der lettere

kan blive overset ved anvendelse af 2D-modellen.

Feltarbejdet til undersøgelsen er udført af Rambølls miljøteknikere Jim Johansen og Carsten Einar

Siedentopp.

2.2 Undersøgelsesprincipper

I det følgende gennemgås fremgangsmåden for undersøgelserne der er udført i dette projekt,

med særlig vægt på jordprøver, grundvandsprøver og poreluftprøver. Den videregående forureningsundersøgelses formål er, at kunne foretage en risikovurdering over for mennesker og miljø og vurdere om der eventuelt skal foretages afværgeforanstaltninger i for-hold til den påviste risiko /17,18/. En forureningsundersøgelse bør i henhold til Miljøstyrelsens vejledninger /17,18/ indeholde føl-

gende elementer:

- Undersøgelse - Risikovurdering - Rapportering - Evt. skitseprojektering i forhold til afværge

Undersøgelsesdelen omfatter boringer, udtagning af jord-, vand- og luftprøver. Geologisk prøve-

beskrivelse og kemisk analyse af udvalgte prøver. Boringerne på grunden placeres ved forure-ningskilderne dvs. hvor man forventer at finde forurening. Det kan f.eks. være ved kendte ned-gravede tanke, olieudskillere og standerpladser. Forud for undersøgelsen er det derfor vigtigt at

7

udarbejde en grundig historisk redegørelse der beskriver arealets tidligere anvendelse således, at kilder til forurening og typen af forurening lokaliseres så præcist som muligt.

I figur 2 er vist et eksempel på prøvetagningstæthed for lokalisering af forurening /18/.

Figur 2: Eksempel på prøvetagningsgitter hvor både kendte kilder og ukendte kilder lokaliseres /18/.

Hvis der f.eks. er sket forurening fra en lækket olietank eller spild fra en stander eller brud på et føderør til en olietank, undersøges det horisontale og det vertikale plan, så tæt på kilden som muligt og i de dybder hvor man forventer at kunne finde forurening (hot-spots). Idet forurenin-gens spredningsveje er meget afhængige af geologi og vandførende lag er det også vigtigt under selve borearbejdet at vurdere om boringsplaceringen og boringsdybden er ideel således, at even-

tuel forurening ikke overses.

2.2.1 Jordprøver I de almindeligt forekommende kvartære jordarter i Danmark anvendes ofte tør rotationsboring til prøvetagning af jord. Der skelnes mellem 3 typer boringer, lokaliseringsboringer, undersøgel-sesboringer og filterboringer. Dertil kommer håndboringer der ofte er korte eller placeret på ste-der hvor maskiner ikke kan komme ind, f.eks. i bygninger. Lokaliseringsboringer er korte under-søgelsesboringer ned til 3-4 meter under terræn (m.u.t). Formålet med lokaliseringsboringer er at beskrive og afgrænse forurening i de øvre jordlag og eventuelt terrænnære grundvandsmaga-

siner. Undersøgelsesboringer er mere end 4-5 meter dybe og sigter mod at beskrive dybereliggende forureninger og grundvand. Ved boringer omkring tanke må man holde sig for øje, at tanken må-ske har en diameter på 2,5 m og minimum er nedgravet 1 meter under terræn, dvs. boredybden skal være større end 3,5 meter for at nå i intakte jordlag udenfor tankgraven. Filterboringer også kaldet filtersatte boringer udføres for at undersøge en eventuel grundvands-forurening, oftest i terrænnære øvre magasiner men også dybereliggende magasiner undersøges

hvis der er mistanke om forurening. Filtersatte boringer anvendes også til afværgepumpninger.

I forbindelse med borearbejdet sikres det, at jordprøverne er repræsentative for den aktuelle geologi. Der tages både prøver i det forurenede lag og i de omgivende rene lag for at afgrænse forureningen. Normalvis tages der jordprøver for hver halve meter dog minimum en prøve fra hvert geologisk lag. Hvis der er risiko for borehullets stabilitet f.eks. ved store boredybder i sand, vandførende lag eller ved krydskontaminering af forurenede lag, kan der ved borearbejdet an-

vendes forerør.

8

Figur 3: Borearbejde med sneglebor (minirig) og principskitse for boring.

Under borearbejdet, se figur 3, skrives feltjournal med angivelse af prøvedybde, jordartsbeskri-velse, forureningsbeskrivelse, laggrænser og boredybde. Hvis der træffes forurening laves desu-den en visuel beskrivelse hvor karakteristika som misfarvning og lugt noteres og om der f.eks. er

tale om et fyldlag der også kan være relevant mht. at indeholde forurening. En egentlig lugtvur-dering bør dog ikke foretages af hensyn til risikoen ved indånding af skadelige dampe jf. arbejds-tilsynets bekendtgørelser /19,20/. I feltjournalen beskrives desuden en eventuel filtersætning med hensyn til filterniveau, gruskastning, afpropning med f.eks. bentonit og vandspejlsobservati-oner. Typisk anvendes 1 meter filter over og 1 meter filter under grundvandsspejlet, for blandt andet at kunne opfange olie, der er lettere end vand. Boringerne bør indmåles med GPS.

Ved forureninger med letflygtige forbindelser som f.eks. benzin og gasolie anvendes der til prø-vematerialet glasmateriale med tætsluttende låg der ikke afgiver pthalater eller alkylphenoler. Prøven til analyse tages som regel direkte fra glasset (der ekstraheres i glasset).

Samtidig med jordprøven i glas udtages en jordprøve i rilsanpose dels til tørstofbestemmelse i la-

boratoriet og dels til PID-måling. PID-måling (PhotoIonisation Detektor) af jordprøver er en

testmetode, der er egnet til at foretage en førstehånds vurdering af en jord- eller vandprøves

indhold af ioniserbare flygtige stoffer der afdamper fra f.eks. benzin, dieselolie eller udvalgte op-

løsningsmidler. Ved testen bestemmes summen af flygtige organiske komponenter i ppm. PID-

metoden er uspecifik da der ikke skelnes mellem forskellige stoffer /18/ men metoden er både

billig og nem at anvende på mange prøver og giver en god indikator for hvilke prøver der skal

udvælges til analyse.

Efter valg af hvilke prøver der ønskes analyseret udarbejdes analyserekvisition der sendes med

prøverne til akkrediteret laboratorium (akkrediteret er en godkendelses- og kontrolordning for la-

boratorier). Der medsendes både prøve i rilsanpose og i glas. Laboratoriet laver en tørstofbe-

stemmelse af prøverne for, at analyseresultaterne kan omregnes til et forureningsindhold i mg/kg

TS. Det er et krav til laboratoriet, at Miljøstyrelsens vejledende jordkvalitetskriterier /21/ der er

fastlagt på baggrund af Miljøstyrelsens screeningsmetode for olieprodukter og oliekomponenter

/21/ følges. Metoden er baseret på en pentan ekstraktion over 16 timer efter tilsætning af vand

og pyrofosfat. Ekstraktet analyseres herefter med GC/FID (gælder olieprodukter, BTEX analyse-

res med GC/MS). Øvrige detaljer omkring analysedelen vil ikke blive beskrevet nærmere.

2.2.2 Grundvandsprøver Vandprøver udtages fra de filtersatte boringer. Inden vandprøven udtages skal vandstanden i bo-ringen først pejles, dernæst skal der forpumpes. Forpumpningen skal sikre, at vandprøven på

bedste vis repræsenterer grundvandsmagasinet, der ønskes undersøgt. Grundvandet i filteret er i kontakt med luften og derved kan flygtige forbindelser være afdampet hvis vandprøven f.eks. ud-tages uden forpumpning i dagene efter borearbejdet/filtersætningen. Derudover kan man risikere at grundvandet i filtersandet omkring boringen har et andet temperatur, ilt og kuldioxidindhold da dette vand også er i tættere forbindelse med luften sammenlignet med grundvandet i selve magasinet /17/. Ved højtydende boringer forpumpes en vandmængde der svarer til minimum 10 gange vandmængden i filteret. Ved lavtydende boringer tømmes filteret som hovedregel 3 gange

inden prøven udtages, dette noteres i feltjournalen.

9

Vandprøverne udtages i glasflasker udleveret af analyselaboratoriet og sendes straks til laborato-

riet hvor bearbejdning opstartes samme dag (indenfor 24 timer). Vandprøver udtages ofte med dykpumper hvor der benyttes 1 pumpe pr. filter og engangsslan-ger. Ved højtydende boringer og boringer der er udført som filterbrønde (stor diameter), kan vandprøverne med fordel udtages med MP1-pumpe da forpumpningen går hurtigere, ses på figur 4.

Ved prøvetagning af grundvand kan der suppleres med målinger af feltparametre der udføres med en såkaldt ”målegris”. Målegrisen (flowceller) kan måle f.eks. ilt, redoxpotentiale, lednings-evne og temperatur. Dette kan være relevante oplysninger hvis man på et tidspunkt i sin risiko-vurdering ønsker at beregne nedbrydning af forurening i grundvandet. Alle filtersatte boringer nivelleres således at pejleresultaterne, kan anvendes til at beregne strømningsretningen i grundvandsmagasinet.

Figur 4: Eksempel på udtagning af vandprøve med MP1 - pumpe

2.2.3 Poreluftprøver Forureningskomponenterne i den umættede zone er enten absorberet til jord, opløst i porevandet

eller opløst i poreluften (på dampform). De letflygtige forbindelser fra jordforureningen vil ofte forekomme på dampform og her kan der med fordel laves poreluftmålinger /17/. Eksempel på

letflygtige forbindelser der ofte undersøges er kulbrinter (benzen, toluen og xylener) samt chlore-rede opløsningsmidler (oftest trichlorethylen og tetrachlorethylen). På tidligere benzinsalgssteder og vognmandsforretninger med egne tanke undersøges som regel kun for kulbrinter medmindre der er viden om aktiviteter som kan have forurenet med chlorerede opløsningsmidler.

Poreluftmålinger kan udtages med spyd nedrammet i jorden, hvor der via spyddet oppumpes po-reluft som opsamles til analyse. Til anvendelse ved risikovurdering i forhold til indeklima i boliger udtages poreluftprøverne i det kapillarbrydende lag under gulvene. Til udtagning af poreluftprøverne kan anvendes en vacuum-pumpe der tilsluttes et manometer til måling af modtryk under oppumpningen.

Figur 5: Principskitse for poreluftmåling under gulv

10

Et stort modtryk kan betyde at der suges ”falsk” luft ind eller hvis formationen ikke er egnet til

poreluftmålinger. Poreluften kan opsamles på et kulrør, der efterfølgende sendes til analyse. Den opsamlede luftmængde registreres ved hjælp af flowmåler og tidsregistrering for opsamlingen. Der opsamles ca. 100 liter luft på A-rør og ca. 10 liter på B-rør. B-røret analyseres kun hvis der er gennemslag på A-røret.

Figur 6: Eksempel på poreluftprøve udtaget med vacumpumpe

Samtidig med undersøgelsen registreres blandt andet gulvtykkelsen og gulvets beskaffenhed (armeret/uarmeret beton, trægulv mv.) og om der er synlige revner og om rørgennemføringer er tætte. Desuden registreres om der er andre kilder f.eks. inventar i bygningen der kan give en negativ indvirkning på målingen, dette er dog mest aktuelt ved de direkte målinger som f.eks.

ATD elle Orsa rør.

11

Der findes i øvrigt en række faktorer der kan have indvirkning på måleresultaterne f.eks. baro-meterstand, vindhastighed, nedbør, trykforhold i bygningerne. I figur 7 er vist hvilke faktorer der

har betydning for forurening i poreluften og poreluftens indvirkning på indeklimaet. Figuren er fra Miljøstyrelsens miljøprojekt ”Variationer i poreluftens forureningsindhold” /22/.

Figur 7: Parametre med betydning for porelufttransport /22/.

Selve porelufttransporten er styret af henholdsvis diffusion og advektion og kan finde sted i

alle 3 dimensioner. Diffusiv transport af poreluft i den umættede zone er styret af koncentra-

tionsforskelle. Diffusionen finder sted i såvel luft- som vandfasen, men eftersom diffusionsko-

efficienten for VOC i luft er ~10.000 gange større end i vand, vil diffusion i luftfasen være

dominerende. Advektiv transport af poreluft skyldes trykforskelle i den umættede zone. Tryk-

forskelle kan f.eks. forekomme imellem jordmatricen og atmosfæren pga. barometervariatio-

ner. Endvidere kan der forekomme trykforskelle mellem jordmatricen og eventuel bebyggelse,

som først og fremmest er styret af temperaturforskelle, vindpåvirkning, variation i barometer-

tryk og anvendelse af mekanisk udluftning, som f.eks. emhætte og aircondition. På grund af

sprækker eller andre åbninger i fundament, gulve eller kældervægge vil selv små over- eller

undertryk imellem bebyggelsen og jordmatricen medføre advektiv transport ind og ud af byg-

ningen.

De geologiske og hydrogeologiske forhold har dels betydning for fasefordelingen af VOC’en og

dels for den diffusive og advektive transport. Flere meteorologiske forhold har betydning for

porelufttransporten.

Bygningsmæssige forhold, som f.eks. konstruktion og antallet af fundamentsprækker, har be-

tydning for den advektive transport imellem jordmatricen og bebyggelsen /22/.

12

3. UNDERSØGELSER

DEL II - TIDLIGERE UNDERSØGELSER PÅ LOKALITETEN

Før der udføres en egentlig videregående undersøgelse på lokaliteten, kortlægges så vidt muligt

de tidligere aktiviteter på ejendommen. Det er vigtigt med en historisk gennemgang samt gen-

nemgang af eventuelt tidligere undersøgelsesresultater for bedst muligt at kunne tilrettelægge

det forestående feltarbejde. Afhængig af tidsperspektivet for de forurenende aktiviteter kan det

være relevant at granske luftfotos, opsøge lokalhistoriske arkiver og interviewe tidligere grund-

ejere og eventuelle naboer. Nedenfor følger ejendommens historik og kort gennemgang af tidli-

gere undersøgelsesaktiviteter.

3.1 Historik Der har været drevet vognmandsforretning på ejendommen op til ca. 1975 /23/. I tilknytning hertil har der været et tankanlæg med 3 nedgravede tanke og en fyringsolietank /25/. Der er

usikkerhed omkring antallet af tanke og omkring tankenes størrelse. Forud for registreringsun-dersøgelsen i 1997 var det oplyst at der skulle være 2 jordtanke på hhv. 15.000 og 6.000 liter.

Der var tvivl om placeringen af tankene og der blev ikke udført boringer ved 15.000 liter tanken /25/. I 2002 fremkommer nye oplysninger om ejendommens tanke. Ifølge interviews med grund-ejer og tidligere grundejer, fremkommer oplysninger om en ca. 10.000 L tank til blå benzin (af-giftsfri benzin), en 15.000 L tank til diesel og en 20.000 l tank til diesel. Disse oplysninger er dog behæftet med en del usikkerhed /25/.

Der har været opbevaret blå benzin i en af de nedgravede tanke (til kølemaskiner). I de øvrige

tanke har der været opbevaret dieselolie/gasolie /25/. Tankene formodes at have været belig-

gende under en carport og en tilbygning til carport. Mellem carport og tilbygning var der en smal

mellemgang. Gulvene i bygningerne bestod af beton. Carport og tilbygning til carporten er begge

nedrevet i 2012. I 2002 var det ifølge et notat udarbejdet af Niels Just (Sønderjyllands Amt),

stadig muligt at se påfyldningsstudsene til tankene /26/.

3.2 Registreringsundersøgelse, 1997

Ved en registreringsundersøgelse udført i 1997, er der påvist forurening med olieprodukter i jor-

den ved de nedgravede tanke /24/. Figur 8 på side 13 viser placering af udførte boringer fra

1997. Forureningen er påvist i jordprøver fra hhv. 0,5 og 2,5 m u.t. i boring B1, der er placeret

umiddelbart vest for de nedgravede tanke. Indholdet af kulbrinter i prøverne var henholdsvis

11.000 og 3.500 mg/kg TS (tør stof).

Forureningen i boring B1 ser ud til at aftage med dybden når man alene kigger på analyseresul-

tater og konstateret misfarvning og lugtvurdering i felten. Et uafklaret problem i denne boring er,

at der i den dybeste jordprøve udtaget 5 m u.t. er målt forhøjet PID på 120 ppm.

Normal baggrundsværdi er < 5 ppm. Der er ikke udtaget en prøve 5 m u.t. til analyse, men på

baggrund af PID målingen tyder det på, at forureningen muligvis ikke afgrænset /23/. I boring B2, der er placeret sydøst for tankanlægget blev der registreret tegn på forurening fra ca. 3,0 m u.t. Indholdet af kulbrinter i jordprøven udtaget 3,5 m u.t. var dog kun 31 mg/kg TS (PID målt til 89 ppm). Der blev ikke konstateret tegn på forurening i boring B3 ved fyringsolie-tanken, der var placeret i grundens nordøstlige hjørne.

Ved registreringsundersøgelsen, blev der registreret et grundvandsspejl 3,7 m u.t. i boring B3

(ved den tidligere fyringsolietank). Der blev ikke registreret grundvand ved boringerne B1 og B2

(begge ført 5 m u.t.). Der er ikke analyseret grundvandsprøver ved den tidligere undersøgelse.

13

Figur 8: Kortbilag fra registreringsundersøgelsen, placering af boring B1-B3.

På figur 8 ses situationsplan fra registreringsundersøgelsen fra 1997. Som det ses umiddelbart

over boring B2, er der placeret to tanke ved siden af hinanden. Undersøgelser i 2011/2012 har vist, at der i stedet for ligger to tanke i forlængelse af hinanden. Se endvidere afsnit 4.5 og 5.1.

Boring B3

Boring B1

Boring B2

14

4. UNDERSØGELSER

DEL III - OMFANGET AF DEN VIDEREGÅENDE UNDERSØGELSE

4.1 Feltarbejde

4.1.1 Boringer

Borearbejdet i den videregående undersøgelse på Tøndervej 24 er udført ad flere omgange for at

afgrænse forureningen i jord og grundvand. Der er udført boringer i november og december 2011

samt, februar/marts og juni 2012. Der er i alt udført 23 snegleboringer til 4,5 – 16 m u.t. (B101

– B123).

Boringerne B101-B104 samt B106-B107 og B115 er udført som 6” uforede snegleboringer. De øvri-

ge boringer er udført som 6” forede snegleboringer. Boringerne er generelt udført med Unimog, dog

er boring B115 udført som foret håndboring.

Placeringen af boringerne fremgår af situationsplanen i bilag 1A.

Rambøll har ført fuldt miljøteknisk tilsyn med borearbejdet.

4.1.2 Overfladeprøver

Boringerne er suppleret med prøvetagning i 2 områder (område 1 og område 2). I felterne er der

udtaget jordprøver fra de øverste jordlag.

Prøvetagningsstederne fremgår af situationsplanen i bilag 1A.

4.1.3 Grundvandsprøver

Alle boringerne med undtagelse af boring B115 (udført i bolig) er filtersat med 1-2 stk. ø63 mm

PEH filterrør. De optegnede boreprofiler inkl. PID-målinger og filterniveauer fremgår af boreprofi-

lerne i bilag 2.

Filtersatte boringer er beskyttet med betonrør i terræn. Terræn og top af blindrør ved boringerne

er nivelleret i forhold til DVR90. Nivellement og pejlinger fremgår af bilag 6C.

4.1.4 Poreluftprøver

Der er udtaget poreluftprøver i to prøvepunkter (P1 og P2) inde i beboelsen. Prøverne er udtaget

under gulve. Der er gennemført to måleserier. Den første serie er udført den 10. februar 2012 og

den anden er udført 7. marts 2012.

Placering af prøvepunkterne P1 og P2 fremgår af situationsplanen i bilag 1A.

4.2 Prøvetagning

4.2.1 Jordprøver

Prøveudtagning og opbevaring er foretaget i henhold til standard for prøveudtagning i felten /14/.

I boringerne er der generelt udtaget en jordprøve 0,2 m u.t. og hver 0,5 m, dog mindst 1 prøve

for hvert geologisk jordlag.

Overfladeprøverne er udtaget fra 0,25-0,3 m u.t. Prøven fra hvert felt er sammensat af 3 nedstik

indenfor området.

Hver prøve er udtaget i diffusionstætte jordprøveglas (2 stk.) og rilsanposer (1 stk.). Prøverne i

rilsanposer er anvendt til PID-måling samt geologisk bedømmelse og tørstofbestemmelse. Prø-

verne i jordprøveglas er anvendt ved eventuel kemisk analyse på laboratorium.

Resultaterne af PID målingerne er angivet på boreprofilerne i bilag 2. PID-målingerne er udført efter temperering af jordprøverne til stuetemperatur. PID målingerne er udført af Rambøll.

Jordprøver til kemisk analyse er dels udvalgt på baggrund af feltobservationer og PID-målinger,

og ud fra ønsket om at opnå et dækkende billede af forureningsniveauet.

15

4.2.2 Grundvandsprøver

Der er udtaget grundvandsprøver fra alle filtre. Vandprøverne i de terrænnære filtre er udtaget

med Whale engangsdykpumper. Det er tilstræbt, at tømme filtrene 3 gange før prøvetagning.

Vandtilstrømningen til de terrænnære filtre var i alle filtre for lav til at der kunne anvendes måle-

gris i forbindelse med prøvetagningen.

Grundvandsprøverne fra de dybe filtre (B113, B120 – B123) er udtaget med MP-1 pumpe. Prø-

verne er udtaget efter 15 minutters forpumpning, svarende til at der er oppumpet ca. 100 l vand

før prøvetagning.

4.2.3 Poreluftsprøver

Poreluftsprøve P1 er udtaget i stuen under trægulv udlagt på strøer (ca. 2,5 cm tykt). Prøve P2

er udtaget i et værelse under betongulv (ca. 10 cm tykt).

Prøverne er opsamlet på kulrør med henblik på kemiske analyser. Der er anvendt et maximalt

luftflow på 1 L pr. minut og opsamlet ca. 100 L poreluft.

Samtidig med målingerne under gulv er udtaget en prøve af udeluften.

4.3 Kemiske analyser

De kemiske analyser er alle udført af Milana A/S.

4.3.1 Jordprøver

Jordprøverne er analyseret for indhold af total kulbrinter ved GC-FID (analysemetode) og benzen,

toluen, ethylbenzen, xylener og naphthalen (BTEXN). Desuden er udvalgte jordprøver analyseret

for tjærestoffer (PAH'er) ved GC-MS og tungmetaller ved ICP/OES.

Analyserne er foretaget iht. Miljøstyrelsens Vejledning nr. 13 /18/.

4.3.2 Grundvandvandsprøver

Grundvandsprøverne er analyseret for indhold af total kulbrinter ved GC-FID og benzen, toluen,

ethylbenzen, xylener og naphthalen (BTEXN) ved GC-MS.

Analyserne er foretaget iht. Miljøstyrelsens Vejledning nr. 6 – 7 /17/.

4.3.3 Poreluftsprøver

Poreluftprøverne er analyseret for indhold af total kulbrinter ved GC- FID, benzen, toluen, ethyl-

benzen og naphthalen samt C9 – C10 aromater ved GC-MS.

Analyserne er foretaget iht. Miljøstyrelsens Vejledning nr. 6 – 7 /17/.

4.4 Screening med EM-61 og georadar

Den 25. juni 2012 er der foretaget en screening af grunden med EM-61 og georadar, med henblik

på at lokalisere eventuelle ukendte tanke på arealet. EM-61 kan lokalisere nedgravede metalgen-

stande som tanke og metalrør ned til en dybde på ca. 3 m u.t. Georadar-screeningen registrerer

fysiske ændringer i undergrunden og kan derfor foruden at lokalisere eventuelle tanke ligeledes

lokalisere eventuelle tomme tankgrave.

Arealet screenet med EM-61 og georadar fremgår af bilag 1A.

16

4.5 Tanktjek

For at klarlægge tankstatus, er der den 3. november 2011 foretaget en delvis frigravning af de to

kendte tanke (6000 l) og (15.000 l) på ejendommen. Mandelugerne er frilagt og åbnet. Frigrav-

ningen af tankene og den efterfølgende retablering af arealet er udført af entreprenør H. Frises-

dahl A/S.

Figur 9: Billeder fra tanktjek af 6.000 l tank. Frigravning af mandeluge og påfyldning til tank. Sidste billede

viser en delvis tilfyldning af tanken med sand.

17

5. UNDERSØGELSER

DEL IV - UNDERSØGELSENS RESULTATER

5.1 Tankanlæg

De historiske oplysninger om tankanlægget er ikke entydige, hverken omkring antallet af tanke

eller tankenes størrelse. Ud fra det historiske materiale, der bygger på interviews med tidligere

grundejere, EM-61 og georadar screeningerne samt tanktjekket vurderes det mest sandsynligt at

der har været etableret 3 - 5 tanke på ejendommen, hvoraf de 2 stadig findes nedgravet på den

østlige del af grunden. Data for tankene er angivet i nedenstående tabel 1.

Tank nr. Indhold Størrelse Status

1 Fyringsolie 1.200 L Fjernet (overjordisk tank)

2 Dieselolie 6.000 L Stadig nedgravet på ejendommen

3 Dieselolie 15.000 L Stadig nedgravet på ejendommen

4 Benzin 10.000? Ukendt (tank 3?)

5 Dieselolie 30.000 L? Opgravet Tabel 1: Tankanlæg

Der er ingen oplysninger om tank 5, bortset fra at en tidligere grundejer husker at have opgravet

tanken i forbindelse med salg af ejendommen og efterfølgende nedgravet den på en ny lokalitet

/25/. Tank 4, der indeholdt blå benzin, som blev anvendt til kølemaskiner, vurderes enten at væ-

re opgravet eller at være identisk med tank 3. Efter anvendelsen af benzin til kølemaskiner stop-

pede, kan tanken have været anvendt til diesel.

Placeringen af tankene (2) og (3) fremgår af situationsplanen i bilag 1A.

Det er uvist, hvor på grunden optankningen af lastbilerne er foregået. Luftfotos fra vognmands-

perioden viser, at det har været muligt at køre rundt om bygningen. Det er ikke til at se en even-

tuel stander på de gamle luftfotos.

Tanktjekket viste, at begge de tilbageværende tanke (tank 2 og 3) var tomme, bortset fra et par

cm slam i bunden og lidt sand ved mandelugen.

EM-61 og georadar screeningen viste, at der muligvis var nedgravet en tank i ejendommens

nordvestlige hjørne. Ved feltarbejdet viste det sig, at det var et gammelt støbt havebassin der

gav anledning til udslaget med EM-61.

18

5.2 Jord

5.2.1 Analyseresultater - terrænnære jordprøver

Der er analyseret to jordprøver fra de overfladenære lag (område 1 og 2), da der er konstateret

forurening nær terræn i området omkring boring B106. De to prøver, der hver er sammensat af

materiale fra tre nedstik, er analyseret for kulbrinter, PAH forbindelser og tungmetaller.

Resultaterne af analyserne fremgår af nedenstående tabel 2 – 4. Resultaterne fremgår endvidere

af analyserapporterne i bilag 3A.

Prøve Dybde

m u.t.

C6-C10 C>10-C15 C>15-C20 C>20-C35 Total

Kulbrinter

mg/kg TS

Område 1 0,25 <1 <5 21 <25 21 1)

Område 2 0,25 <1 <5 <5 <25 i.p.

Jordkvalitetskriterium /13/ 25 40 55 100 100

1) De påviste kulbrinter består af vædret nedbrudt diesel/fyringsolie

i.p. Ikke påvist

Tabel 2: Analyseresultater – terrænnære jordprøver, oliekomponenter

Som det fremgår af tabel 2 er der ikke påvist forurening med olieprodukter i prøverne sammen-

sat af materiale udtaget 0,25 m under terræn i område 1 og område 2.

Prøve

Dybde

m u.t.

Fluor-

anthen

Benzoflu-

oranthener

Benzo(a)-

pyren

Indeno-

(1,2,3cd)-

pyren

Dibenz(a,h)-

anthracen

Sum

PAH

mg/kg TS

Område 1 0,25 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 i.p.

Område 2 0,25 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 i.p.

Jordkvalitetskriterium /13/ 0,3 0,3 4,0

Afskæringskriterium /13/ 3 3 40

Tabel 3: Analyseresultater – terrænnære jordprøver, PAH forbindelser

Som det fremgår af tabel 3 er der ikke påvist PAH forbindelser i de analyserede jordprøver.

Prøve

Dybde

m u.t. Bly Cadmium Chrom Kobber Nikkel Zink

mg/kg ts

Område 1 0,25 8 0,16 4,3 6,6 7 23

Område 2 0,25 8 0,20 3,8 9,4 8 27

JordkvalitetsKriterium /6/ 40 0,5 500 500 30 500

Afskæringskriterium /6/ 400 5 1.000 1.000 30 1.000

Tabel 4: Analyseresultater – terrænnære jordprøver, tungmetaller

Som det fremgår at tabel 4 er der ikke påvist forurening med tungmetaller i de analyserede jord-

prøver.

19

5.2.2 Analyseresultater - jordprøver udtaget i boringer

Fra de udførte boringer er der i alt analyseret 61 jordprøver for indhold af kulbrinter og BTEXN.

I nedenstående tabel 5 er angivet resultaterne af analyserne. Resultaterne af analyserne fremgår

desuden af analyserapporterne i bilag 3A.

Boring

Nr.

Dybde

m u.t.

Benzen Toluen Xy-

lener1

C6-C10 C>10-C15 C>15-C20 C>20-C35 Total

Kulbrinter

mg/kg TS

B101 3,5 <0,04 <0,04 <0,04 16 590 570 210 1.400 2)

B101 5,0 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 10 13 <25 23 4)

B102 3,0 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 <5,0 <5,0 <25 i.p.

B102 4,0 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 <5,0 <5,0 <25 i.p.

B103 3,5 <0,04 <0,04 <0,04 31 1.300 1.900 4.300 7.500 2)

B103 4,5 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 13 20 48 81 2)

B104 4,0 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 <5,0 <5,0 <25 i.p.

B105 4,0 <0,04 <0,04 <0,04 38 650 440 91 1.200 3)

B105 5,0 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 18 15 <25 33 4)

B105 5,5 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 9,8 7,3 <25 17 3)

B106 0,5 <0,04 <0,04 <0,04 19 1.100 2.200 1.700 5.000 2)

B106 3,5 <0,04 <0,04 <0,04 3,6 340 380 94 820 3)

B107 3,5 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 <5,0 <5,0 <25 i.p.

B108 3,5 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 <5,0 <5,0 <25 i.p.

B108 5,0 <0,04 <0,04 <0,04 2,0 120 110 63 300 3)

B108 7,0 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 <5,0 <5,0 <25 i.p.

B109 4,0 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 <5,0 <5,0 <25 i.p.

B109 5,0 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 6,2 8,4 <25 15 3)

B109 6,5 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 <5,0 <5,0 <25 i.p.

B110 3,5 <0,04 <0,04 1,02 270 4.800 4.400 1.400 11.000 4)

B110 5,0 0,13 0,059 10,5 460 5.800 4.800 1.300 13.000 3)

B110 6,0 <0,04 0,11 16,8 700 9.600 8.200 2.100 21.000 3)

B110 8,5 0,059 <0,04 <0,04 <1,0 24 29 <25 53 3)

B110 9,0 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 <5,0 7,1 <25 7,1 3)

B111 3,5 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 9,2 11 <25 20 3)

B111 5 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 10 12 <25 22 3)

B111 6 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 <5,0 <5,0 <25 i.p.

B112 5 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 <5,0 <5,0 <25 i.p.

B113 3,0 <0,04 <0,04 <0,04 9,4 1.300 1.700 690 3.700 3)

B113 3,5 <0,04 <0,04 <0,04 20 310 250 78 660 3)

B113 5,0 <0,04 <0,04 <0,04 35 500 380 90 1.000 3)

B113 6,0 <0,04 <0,04 0,06 6,9 77 57 <25 140 3)

B113 7,0 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 <5,0 <5,0 <25 i.p.

B114 3,5 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 7,1 9,5 <25 17 4)

B114 6,0 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 <5,0 <5,0 <25 i.p.

B114 7,5 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 <5,0 <5,0 <25 i.p.

B115 3,5 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 <5,0 <5,0 <25 i.p.

B115 4,5 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 <5,0 <5,0 <25 i.p.

B116 0,5 <0,04 <0,04 <0,04 1,7 130 280 500 910 3)

B116 4,5 <0,04 <0,04 <0,04 18 690 630 220 1.500 4)

B116 6,5 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 <5,0 <5,0 <25 i.p.

B117 3,5 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 <5,0 <5,0 <25 i.p.

B117 5,0 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 17 15 <25 32 4)

B117 6,5 <0,04 <0,04 23,7 1.400 17.000 21.000 7.700 47.000 3)

B117 7,5 <0,04 <0,04 0,88 48 630 490 130 1.300 3)

B117 9,5 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 48 42 <25 90 3)

B117 10,5 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 <5,0 <5,0 <25 i.p.

B118 3,0 <0,04 <0,04 0,41 260 5.100 4.500 1.500 11.000 4)

20

B118 4,0 <0,04 <0,04 0,64 180 2.900 2.500 800 6.400 4)

B118 5,0 <0,04 <0,04 0,94 190 2.500 2.100 650 5.400 4)

B118 6,5 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 <5,0 <5,0 <25 i.p.

B119 3,5 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 <5,0 <5,0 <25 i.p.

B119 5,5 <0,04 <0,04 <0,04 2,3 43 36 <25 81 3)

B119 6,0 <0,04 <0,04 <0,04 8,4 150 110 <25 270 3)

B119 7,0 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 <5,0 <5,0 <25 i.p.

B119 9,5 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 <5,0 <5,0 <25 i.p.

B122 3,0 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 <5,0 <5,0 <25 i.p.

B122 5,0 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 <5,0 <5,0 <25 i.p.

B123 6,0 <0,04 <0,04 1,88 160 1.600 1.200 360 3.300 3)

B123 7,0 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 <5,0 7,2 <25 7,2 3)

B123 8,5 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 <5,0 <5,0 <25 i.p.

JordkvalitetsKriterium /13/ 1,5 25 40 55 100 100

Afskæringskriterium /13/ 300

i.p. Ikke påvist

1 Sum af o-, m- og p-xylen samt ethylbenzen

2 De påviste kulbrinter består af en blanding af diesel/fyringsgasolie og smøre-, hydraulik-, transmission-, eller fuelolie.

Det påviste produkt har en anden sammensætning end det tilsvarende friske produkt. Produktet er udvasket, mikrobio-

logisk nedbrudt, fordampet eller varmepåvirket.

3 Prøvens indhold af total kulbrinter har sin oprindelse i diesel/fyringsgasolie

4 De påviste total kulbrinter består af vædret diesel/fyringsgasolie. Dvs. produktet er nedbrudt, udvasket, delvist for-

dampet eller varmebehandlet m.m.

Tabel 5: Analyseresultater – jordprøver, oliekomponenter

Som det fremgår af tabel 5 er der påvist forurening med olieprodukter i en del af de analyserede

jordprøver. I de fleste af jordprøverne er olieprodukterne identificeret som diesel/fyringsolie eller

nedbrudt eller delvis nedbrudt diesel/fyringsolie.

Der er konstateret terrænnær forurening med olieprodukter i boringerne B106 og B116, der beg-

ge er placeret umiddelbart vest for tankanlægget. I boringerne B106 og B116 er der påvist kul-

brinter i jordprøverne fra 0,5 m u.t. Det totale indhold er bestemt til hhv. 5.000 mg/kg TS og 910

mg/kg TS, svarende til hhv. 50 og 9 gange jordkvalitetskriteriet. Indholdet af tungere kulbrinter i

prøverne fra B106 og B116 overskrider ligeledes afskæringskriteriet på 300 mg/kg TS.

De øvrige prøver indeholdende kulbrinter over jordkvalitetskriteriet er alle udtaget i intervallet fra

3 – 3,5 m u.t. og ned til maksimalt 7,5 m u.t. Højeste koncentration af kulbrinter er påvist i prø-

ven udtaget 6,5 m u.t. i boring B117, der er placeret i ejendommens indkørsel ca. 6 m fra skel

mod Tøndervej. I denne prøve er der påvist 47.000 mg/kg TS, svarende til 470 gange jordkvali-

tetskriteriet for total kulbrinter. Vertikalt aftager forureningen dog hurtigt, idet der i prøven udta-

get 7,5 m u.t. i samme boring er påvist et totalt indhold af kulbrinter på 1.300 mg/kg TS og i 9,5

m u.t. er der påvist 90 mg/kg TS dvs. lige under jordkvalitetskriteriet. I boring B110, der er pla-

ceret ca. 2 m øst for gavlen af boligen er der ligeledes påvist høje koncentrationer af kulbrinter. I

prøven udtaget 3,5 m u.t. er påvist 11.000 mg/kg TS, 5 m u.t. er påvist 13.000 mg/kg TS og 6,0

m u.t. er påvist 21.000 mg/kg TS. De målte indhold svarer til 110 – 210 gange jordkvalitetskrite-

riet. Forureningen i denne boring er afgrænset vertikalt af jordprøven udtaget 8,5 m u.t., hvor

der er påvist et indhold på 53 mg/kg TS. I boring B118 placeret i den vestlige side af indkørslen

er der 3,0 m u.t. påvist 11.000 mg/kg TS aftagende til 6.400 mg/kg TS 4 m u.t. og 5.400 mg/kg

TS 5 m u.t. Forureningen i denne boring er afgrænset vertikalt 6,5 m u.t., hvor der ikke er påvist

kulbrinter i den analyserede jordprøve. I boring B103 placeret i tankområdet, er der påvist 7.500

mg/kg TS i en prøve udtaget 3,5 m u.t. Forureningen i B103 er afgrænset vertikalt 4,5 m u.t.

hvor der er påvist et indhold på 81 mg/kg TS.

I de analyserede jordprøver, fra boringerne B101, B105, B113 og B116, der alle er placeret i det

forurenede område, er der påvist væsentligt lavere indhold af kulbrinter.

Der er generelt ikke påvist benzen, toluen eller xylener i de analyserede jordprøver. I enkelte bo-

ringer er der dog påvist lave indhold af xylener (B110, B113, B117-B118 og B123) og i boring

B110 er påvist lave indhold af toluen og benzen. Indholdet af benzen i prøverne fra boring B110

er under jordkvalitetskriteriet.

21

Forureningen i jorden er afgrænset af boringerne B102, B104, B107, B109, B111-B112 og B114

samt B120 – B122.

I boring B115 udført med håndbor i beboelsen, er der ikke påvist forurening fra terræn og ned til

4,5 m u.t. Det var ikke muligt at bore dybere, og boringen afgrænser derfor ikke den dybtliggen-

de forurening der f.eks. er konstateret i B110.

Forureningen i jorden er ikke totalt afgrænset mod Tøndervej, idet der er konstateret forurening i

jorden i boring B123, hvor der i prøven udtaget 6 m u.t er påvist et totalt indhold af kulbrinter på

3.300 mg/kg TS. Tilsvarende er forureningen ikke helt afgrænset mod øst, idet der i boring B108

er påvist et totalt indhold af kulbrinter på 300 mg/kg TS i jordprøven udtaget 5,0 m u.t.

22

5.3 Grundvand

5.3.1 Pejlinger

Der er foretaget flere pejlerunder i forbindelse med undersøgelserne. Resultaterne af pejlingerne

er angivet i skema i bilag 6C.

Grundvandsspejlet i det terrænnære magasin findes ca. 3-4 m u.t. svarende til omkring kote

+34,5 m DVR90. Boringerne er filtersat i såvel sand som det underliggende ler og det terrænnæ-

re grundvandsspejl findes enten i leret eller i sandet lige ovenpå leret. Det vurderes derfor, at det

terrænnære grundvand ikke udgør et sammenhængende magasin, men snarere mere eller min-

dre sammenhængende vandlommer i leret. Dette understøttes af, at vandspejlskoterne i det ter-

rænnære magasin ikke viser en entydig strømningsretning.

Figur 10: Potentiale i det øvre magasin beregnet ud fra pejlinger 20. marts 2012 og 5. juli 2012.

Potentialekortene for det terrænnære magasin er ligeledes genereret i ”Surfer” og ses på figur 10

og er vedlagt i bilag 6A-B. Pilene indikerer grundvandets strømningsretning og pejlerunder fore-

taget i marts og juli 2012 viser som nævnt, at grundvandet i det øvre magasin ikke har en enty-

dig strømningsretning.

Figur 11: Potentiale i det nedre magasin beregnet ud fra pejlinger 20. marts og 5. juli 2012

Grundvandspejlet i det nedre magasin findes ca. 14 m u.t. svarende til omkring kote +23,5 m

DVR90.

Pejlerunder foretaget i marts og juli 2012 viser, at grundvandet i det nedre magasin strømmer

mod syd – sydvest. Potentialekort genereret i Surfer ses på figur 11 og er vedlagt i bilag 6C-D.

23

5.3.2 Fri fase olie

Der er i forbindelse med borearbejdet truffet fri fase olie/olievådt lag af groft sand og grus umid-

delbart under lerlaget i boring B110 og B117.

Der er ved pejling og vandprøvetagning af boringerne dog ikke truffet tegn på fri fase olie/benzin

i grundvandet.

5.3.3 Analyseresultater – grundvand

I nedenstående tabel 6 er angivet resultaterne af analyserne på grundvandsprøverne. Resulta-

terne af analyserne fremgår desuden af analyserapporterne i bilag 3B.

Boring Filterinterval Benzen Toluen Xylener Naphthalen Total kulbrin-

ter

Nr. m u.t. µg/l

B101 3,0-5,0 Filter er ødelagt

B102 3,0-5,0 <0,10 <0,10 <0,10 <0,10 <5,0

B103 2,5-4,5 <0,10 <0,10 <0,10 <0,10 500 1)

B104 2,5-4,5 <0,10 <0,10 <0,10 <0,10 430 1)

B105 3,0-5,0 <0,10 0,18 <0,10 1,8 1.900 2)

B106 1,6-3,6 <0,10 <0,10 <0,10 <0,10 210 1)

B107 1,8-3,8 <0,10 <0,10 <0,10 <0,10 64 1)

B108 2,0-4,0 <0,10 <0,10 <0,10 <0,10 140 1)

B109, øverste 1,8-3,8 <0,10 <0,10 <0,10 <0,10 290 1)

B109, nederste 13-15 <0,10 <0,10 <0,10 <0,10 <5,0

B110, nederste 4,5-7,5 Tør

B111 3,0-5,0 <0,10 <0,10 <0,10 <0,10 <5,0

B112 3,5-5,5 <0,10 <0,10 <0,10 <0,10 <5,0

B113, øverste 2,0-4,0 <0,10 <0,10 <0,10 <0,10 440 1)

B113, nederste 14-16 <0,10 0,58 0,27 <0,10 <5,0

B114 2,0-5,0 <0,10 0,18 0,13 <0,10 170 1)

B117, øverste 2,0-4,0 <0,10 0,19 3,79 0,87 560 3)

B117, nederste 6,0-8,0 Tør

B118 2,0-4,0 <0,10 0,53 12,9 50 1.200 3)

B119, øverste 2,0-4,0 <0,10 0,11 <0,10 <0,10 <5,0

B119, nederste 14-16 <0,10 <0,10 <0,10 <0,10 <5,0

B120, øverste 2,0-4,0 <0,10 <0,10 0,54 <0,10 <5,0

B120, nederste 13,8-15,8 <0,10 <0,10 <0,10 <0,10 <5,0

B121, øverste 2,0-4,0 <0,10 0,11 <0,10 <0,10 <5,0

B121, nederste 13,8-15,8 <0,10 0,12 <0,10 <0,10 <5,0

B122,øverste 2,0-4,0 <0,10 <0,10 <0,10 <0,10 <5,0

B122, nederste 13,6-15,6 <0,10 <0,10 <0,10 <0,10 <5,0

B123, øverste 2,0-4,0 Tør

B123, nederste 13,5-15,5 <0,10 <0,10 <0,10 <0,10 <5,0

Grundvandskvalitetskriterier /13/ 1 5 5 1 9

1) Kulbrinterne består af vædret diesel/fyringsolie (nedbrudt, udvasket el. lign)

2) Kulbrinterne har sin oprindelse i diesel/fyringsolie

3) Kulbrinterne vurderes, at stamme fra udvaskning af delvis nedbrudt benzin eller diesel/fyringsolie

Tabel 6: Analyseresultater – grundvand, oliekomponenter

Som det fremgår af tabel 6 er der i grundvandet i det terrænnære magasin påvist forurening med

olieprodukter i boringerne B103-B109 og i B113, B114, B117 og B118. De højeste værdier er

truffet i B105 og B118, hvor der er påvist henholdsvis 1.900 µg/l og 1.200 µg/l. Værdien i B105

svarer til 210 gange grundvandskvalitetskriteriet. I boringerne B103, B104, B113 og B117 er for-

ureningsniveauet på 430-560 µg/l, hvilket svarer til ca. 50-60 gange kvalitetskriteriet for grund-

vand. I boring B106-B109 og B114 er forureningsniveauet i grundvandet på 64-290 µg/l svaren-

de til ca. 7-30 gange grundvandskvalitetskriteriet.

24

I de fleste af vandprøverne er olieprodukterne identificeret som diesel/fyringsolie eller ned-

brudt/udvasket diesel/fyringsolie. I prøven fra B117 og B118 kan kulbrinterne stamme fra ud-

vaskning af delvist nedbrudt benzin eller diesel/fyringsolie.

Mod syd er forureningen i det terrænnære grundvand afgrænset af boringerne B119-B122. Mod

vest og nordvest, er forureningen afgrænset af boringerne B111, B112 og B102. Mod nord er for-

ureningen ikke endeligt afgrænset idet der i de nordligste boringer B107 og B108 er påvist hen-

holdsvis 64 og 140 µg kulbrinter/l. Det samme er tilfældet mod øst hvor der i B109 og B114 er

påvist 290 µg/l og 170 µg/l. Ligeledes er grundvandsforureningen i retning mod beboelsen heller

ikke afgrænset fuldstændigt.

Boringerne B109, B113, B119, B120-B123 er filtersat i det nedre grundvandsmagasin. Der er ik-

ke påvist forurening i vandprøverne fra det nedre magasin.

25

5.4 Poreluft

Der er foretaget undersøgelser af indholdet af kulbrinter i poreluften under gulve i boligen. Der er

gennemført en målerunde den 10. februar 2012 og yderligere en målerunde den 7. marts 2012.

Meteorologiske data for de to målerunder fremgår af bilag 3C.

Prøve P1 er udtaget under trægulv i stue og prøve P2 er udtaget under betongulvet i værelse.

Resultaterne af analyserne fremgår af nedenstående tabel 7. Resultaterne af analyserne fremgår

endvidere af analyserapporterne i bilag 3C.

Prøve Dato Benzen Toluen Xylener* Sum af C9 –

C10 aromater

Total kul-

brinter

Nr. µg/m3

P1 stue

10.02.2012

2,1 9,4 6,1 3,28 150

P2 værelse 0,74 14 14,4 11,2 120

Udeluft 1,2 9,7 7,2 2,3 69

P1 stue

07.03.2012

2,0 14 22,4 22,1 260

P2 værelse 0,46 12 11,7 12,4 150

Udeluft 1,4 2,3 2,28 1,1 57

Afdampningskriterier /17/ 0,13 400 100 30 100

* Xylener er beregnet som summen af ethylbenzen og m-, p- og o-xylen

Tabel 7: Analyseresultater – poreluft, oliekomponenter

Som det fremgår af tabel 7, er der ved begge målerunder påvist indhold af kulbrinter og benzen

over afdampningskriterierne i poreluftprøverne udtaget under gulv i stue og værelse. Indholdet af

kulbrinter overskrider således afdampningskriteriet indtil 2,6 gange, og indholdet af benzen over-

skrider afdampningskriteriet indtil 16 gange.

Indholdet af benzen og kulbrinter under gulvene er ved begge målerunder stort set på samme

niveau. Sammenlignes indholdet i de to målepunkter ses, at indholdet af både benzen og total

kulbrinter er højest under gulvet i stuen.

Målingerne på udeluften viser også, at indholdet at benzen er relativt højt i udeluften. Indholdet

på 1,2 – 1,4 µg/m3 er ved begge målinger højere end indholdet under gulvet i værelset.

Gulvopbygningen i de to rum er forskellig. I stuen findes et 2,5 cm tykt trægulv på strøer og i

værelset er der 2 lag gulvtæppe over 10 cm betongulv.

Som det fremgår af de meteorologiske data i bilag 3C ses det, at målingerne i februar er foreta-

get i en periode med højtryk uden nedbør, og muligvis i en periode, hvor jordoverfladen har væ-

ret frossen. Målingerne vurderes derfor at være overestimerede i forhold til en gennemsnitssitua-

tion.

Målingerne i marts er foretaget i en periode med højtryk og med begrænset nedbør, undtagen på

selve måledagen, hvor det regnede meget. Målingerne vurderes at være svagt overestimerede i

forhold til en gennemsnitssituation over året.

26

6. UNDERSØGELSER

DEL V - GEOLOGI OG HYDROGEOLOGI

6.1 Regional geologi og lokal geologi Ejendommen er beliggende i et morænelandskab fra næstsidste istid umiddelbart nord for Kruså Dal. Kruså Dal ligger for enden af Flensborg Fjord, og er dannet som en smeltevandsdal i sidste

istid /27/. Af det geologiske overfladekort fremgår det, at de terrænnære aflejringer i området overvejende består af smeltevandssand /29/. Terrænkoten på ejendommen er indmålt med GPS til ca. +37,5 m DVR90. Boring DGU 174.18, beliggende ca. 100 m sydøst for ejendommen er 19,5 m dyb. Terrænkoten er + 38 m DNN. I boringen er der øverst truffet 3 m fyld, underlejret af moræneler til 6,2 m u.t. Herunder er truffet smeltevandsgrus til bund af boringen 19,5 m u.t. Boringen er filtersat 17,5-

19,5 m u.t. og potentialet i grundvandsmagasinet er pejlet til kote + 23,5 m DVR90 /28/. Ved Amtets registreringsundersøgelse i 1997 blev der udført 3 boringer B1-B3. I boringerne er der generelt truffet 1,2-1,6 m muld og fyldsand. Herunder er der truffet 1,2-1,8 m sand og her-

under moræneler til bund af boringerne 5,0 m u.t. Boring B3 blev filtersat og vandspejlet pejlet 3,7 m u.t. /24/.

I forbindelse med denne videregående forureningsundersøgelse er der udført 23 boringer, B101-B123, på ejendommen. De udførte boringer viser en vekslende geologi, hvor der generelt under 0,5-1,5 m sandfyld er truffet sand til 3,0-3,8 m u.t. Sandlaget underlejres af et 1,9-3,2 m tykt lerlag. Herunder er truffet sand til bunden af de dybeste boringer 16 m u.t. Ved forureningsundersøgelsen er der truffet et terrænnært magasin med et vandspejl pejlet ca.

3-4 m u.t. Der blev desuden truffet et dybereliggende grundvandsmagasin. Vandspejlet i de dybe boringer er pejlet til kote ca. + 23,5 m DVR90 (ca. 14 m u.t.). Potentialekurver for det øvre ma-gasin ses på bilag 6A og 6B. Potentialekurver for det nedre magasin ses på bilag 6C-6D. Pejle-skema fremgår af bilag 6E. Ifølge Sønderjyllands Amts grundvandspotentialekort er potentialet for det primære*) grund-vandsmagasin spændt med en vandspejlskote beliggende omkring kote +22,5 m DVR90, se bilag

6. Grundvandsstrømningen er syd-sydvestlig med en gradient omkring 12,5 promille /31/.

*Grundvandspotentialekortet er ikke opdateret med Kruså vandværks nye dybe boringer der ind-vinder fra tertiært og miocænt kvartssand dybere end 150 m u.t. Indvindingsoplandet til vand-værket er heller ikke opdateret. Det ”primære” grundvandsmagasin som nævnes her, er for-mentlig identisk med det trufne nedre magasin under ejendommen Tøndervej 24.

6.2 Indvindingsinteresser og recipienter

Ejendommen ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser. Nærmeste indvindings-

boringer til almen vandforsyning tilhører Kruså Vandværk.

Kruså Vandværk indvinder fra to nye boringer (DGU nr. 174.289 og 174.304), der ligger ca. 400

og 365 m sydøst for ejendommen. Boring 174.289 er 249 m dyb og filtersat i miocænt kvarts-

sand fra 219 til 228 m u.t. Boring 174.304 er 187 m dyb og filtersat i tertiært kvartssand fra

173,5-185,5 m u.t. Der er mere end 40 m lerdække over det tertiære magasin. De kortere bo-

ringer, der tidligere er anvendt af vandværket, er taget ud af drift/sløjfet. Vandværkets årlige til-

ladte indvindingsmængde (maj 2012) er 350.000 m3/år /28/.

Vandspejlet i boring 174.289 står 13,5 m u.t. (rovandspejl) svarende til ca. kote 24 m DVR90,

/28/. Det primære*) grundvand i området strømmer i syd-sydvestlig retning, det er dog uvist om

denne strømningsretning omfatter det dybe tertiære grundvandsmagasin.

Kruså vandværk er blevet kontaktet med henblik på at få oplysninger om værkets indvinding,

pejleserier og evt. udførte prøvepumpninger i de nye boringer. Vandværket, ved Jørgen Peder-

sen, oplyser;

at der ikke er beregnet et indvindingsopland for de to indvindingsboringer

at et pumpeforsøg (ikke publiceret) har givet en ydelse på 75 m3/t uden at

sænke grundvandsspejlet

27

at strømningsretningen i magasinet forventes at være sydlig

at boringernes driftsvandspejl er ca. i 12-15 m u.t., svarende til ca. kote 24

m DVR90

at rovandspejl er lig driftsvandspejl

Det bemærkes på denne baggrund, at det eksisterende kortgrundlag for vandværkets indvin-

dingsopland, vedlagt som bilag 6, ikke er korrekt, da det dækker den tidligere indvinding på

vandværket. Det er således uvist, om ejendommen ligger indenfor det nuværende indvindingsop-

land. Det ses dog, at ejendommen muligvis ligger opstrøms indvindingen og dermed formentlig

stadig inden for indvindingsoplandet. Nærmeste overfladerecipient er et vandhul beliggende på en mark 220 m nordvest for lokalite-ten. Derudover findes en overfladerecipient, Møllesøen, beliggende ca. 440 m syd for lokaliteten. Sø-en har tilløb til Kruså Å, der har udløb i Flensborg Fjord. Åen er målsat som karpefiskevand /29/. Målsætningen er ikke opfyldt.

Ejendommens beliggenhed i forhold til drikkevandsinteresser og indvindingsboringer

fremgår af bilag 6.

28

7. VURDERING AF FORURENINGSTILSTAND

Til at vurdere forureningstilstanden er der udarbejdet en 2D model og en 3D model der hver især

skal illustrere omfanget af forureningen i jord og grundvand. I begge modeller interpoleres ud-

bredelsen af forureningen mellem boringerne, både horisontalt og vertikalt. Med 2D-modellerne

anvendes ”Surfer” og ”AutoCAD” til at illustrere forurening i det horisontale plan. Til at illustrere

forureningen vertikalt sammenholdes boreprofilerne der er optegnet i Geogis med analyseresulta-

terne og derudover er der lavet et snit NV/SØ der er optegnet i AutoCAD.

De vertikale (AutoCAD) og horisontale (Surfer og AutoCAD) snit sammenholdes med boreprofi-

lerne og der laves en manuel såkaldt ”kasseberegning” af forureningsomfanget.

3D modellen er lavet i programmet LeapFrog Geo 3D som er et program udviklet i New Zealand

specielt med henblik på brug for mineindustrien. I programmet importeres boringer direkte fra

GeoGIS. Programmet kan selv beregne forureningsomfanget, dels på baggrund af PID-

målingerne og dels på baggrund af indholdet af total kulbrinter.

I det følgende vises begge metoder til vurdering og beregning af forureningstilstanden på ejen-

dommen. Efterfølgende sammenlignes metoderne og det diskuteres for og imod anvendeligheden

af 3D-modeller fremfor 2D-modeller.

7.1 2D model (Surfer og AutoCAD)

I bilag 4 er vedlagt en konceptuel 2D-model, der viser et profilsnit af de geologiske forhold samt

olieforureningens udbredelse i jord, poreluft og grundvand. 2D-modellen i figur 12 nedenfor dan-

ner udgangspunkt for beskrivelsen af forureningstilstanden og forureningsudbredelsen.

Figur 12: Konceptuel 2D-model NV-SØ. Se figur 14 på side 29 der viser hvor det geologiske profilsnit er

lagt.

Figur 12 er en lille smule misvisende, da det ser ud som om forureningen ligger umiddelbart un-

der beboelsen. Ligeledes ser det ud som om den terrænnære forurening i boring B106 og B116

ligger umiddelbart ovenover og omkring 6 m3 tanken.

29

7.2 Beskrivelse af jordforurening vha. 2D -model

Der er påvist en betydelig forurening i jorden i indkørslen vest og sydvest for beboelsen. Forure-

ningen består hovedsageligt af nedbrudt diesel/fyringsolie. Forureningen er påvist i to niveauer

dels terrænnært i et mindre område dels med overside fra 3-5,5 m u.t. i et større område.

Som det ses på figur 12 er der ved boringerne B106 og B116 konstateret forurening nær terræn i

et niveau, der overskrider afskæringskriterierne. I begge boringer er der påvist forurening i prø-

verne udtaget 0,5 m u.t. PID målinger på prøverne fra begge boringer samt registreringerne fo-

retaget i forbindelse med udførelse af borearbejdet viser, at forureningen i området ved disse bo-

ringer findes fra ca. 0,2 m u.t. og ned til 0,9 – 1,2 m u.t. Området med den terrænnære forure-

ning vurderes, at have en meget begrænset udbredelse, idet der ikke er påvist forurening i sam-

leprøverne udtaget 0,3 m u.t. i område 1 og 2 vest for boring B106 eller i boringerne B101,

B102, B103, B111 og B112, der er placeret rundt om B106 og B116.

Den dybereliggende og omfattende forurening er beliggende med overside fra 3,0 – 5,5 m u.t.

Forureningen er beliggende højest omkring tankanlægget og indtil 15 – 16 m syd for tankanlæg-

get, hvor der er påvist forurening fra 3 – 4 m u.t. (boringerne B101, B103, B105, B106, B110,

B113 og B116 samt B118). Længst mod syd ligger oversiden af forureningen 5,5 – 6 m u.t. (bo-

ringerne B117, B119 og B123). Underside af forureningen er generelt beliggende 5-7 m u.t. I

B117 stopper forureningen først omkring 9 m u.t.

Forureningen i jorden er afgrænset af boringerne B102, B104, B107, B109, B111, B112, B114 og

B120 – B122. Forureningen i jorden er ikke totalt afgrænset mod Tøndervej, idet der er konstate-

ret forurening i boring B123, hvor der i prøven udtaget 6 m u.t er påvist et totalt indhold af kul-

brinter på 3.300 mg/kg TS og i boring B119, hvor der ligeledes 6 m u.t. er påvist 270 mg/kg TS.

Tilsvarende er forureningen ikke helt afgrænset mod øst, idet der i boring B108 er påvist et totalt

indhold af kulbrinter på 300 mg/kg TS i jordprøven udtaget 5,0 m u.t. I begge boringer er foru-

reningen dog kraftigt aftaget i forhold til forureningen konstateret i de nærmeste boringer (B103

og B117) og forureningens udbredelse øst for boring B108 og syd for boring B119/B123 antages

derfor at være meget begrænset.

Figur 14: Estimeret forureningsudbredelse i jord og hotspots H1-H5.

30

Til beregning af forurenede jordmængder er der i surfer i bilag 4B indtegnet forureningsudbredel-

sen i forskellige niveauer 3,5 m u.t., 5 m u.t., 6 m u.t. og 7 m u.t. se også figur 15-17. Forure-

ningen inddeles i fem hotspots H1-H5, se figur 14 og i en generel jordforurening udenfor hot-

spots. Beregning af jordmængderne fremgår af bilag 5 og er sammenfattet herunder.

Figur 15: Estimeret terrænnær forureningsudbredelse i jord 0,5 m u.t. i boring B106 og B116 (Surfer). På fi-

guren ses hotspot H1.

Figur 16: Estimeret forureningsudbredelse i jord 3,5 m u.t. og 5 m u.t. (Surfer). På figurerne ses hotspot

H2-H4.

H2

H4

H3

H2

H3

H1

31

Figur 17: Estimeret forureningsudbredelse i jord 6 m u.t. og 7 m u.t. (Surfer). På figurerne ses hotspot H3

og H5.

Af figurerne kan det se ud som om, at det dybe hot-spot i B117 har forbindelse til forureningen

ved B110. Dette kan i princippet godt være tilfældet, men forureningen kan også stamme fra

området ved B117, idet kilden til forureningen i det niveau i princippet er ukendt. Figurerne 15-

17 er en interpolering af forureningskoncentrationen genereret af programmet Surfer.

H3

H5

H5

H3

32

7.3 Samlet vurdering af jordforureningen – 2D model (Surfer og AutoCAD)

Vurderingen af jordforureningen fremgår af bilag 5 og sammenfattet i tabel 8.

Mængde forurenet jord Mængde af kulbrinter

m3 ton kg liter

Hotspot 1 5,4 9,7 25 29

Hotspot 2 3,5 6,3 40 47

Hotspot 3 67,5 121,5 1.157 1.361

Hotspot 4 32 57,6 372 438

Hotspot 5 135 243 867 1.020

Generel forurening (udenfor hotspots) 803 1.445 1.229 1.445

Samlede mængde forurenet

jord/kulbrinter

1.046 1.883 3.690 4.340

Tabel 8: Vurdering af forureningsomfanget på Tøndervej 24

Det vurderes, at der er en samlet mængde forurenet jord på ca. 1.046 m3 svarende til ca. 1.885

ton olieforurenet jord. Mængden af olie i jorden er beregnet til i alt ca. 3.690 kg svarende til

4.340 liter olie.

33

7.4 3D model (LeapFrog Geo 3D)

I programmet LeapFrog Geo 3D kan boringer hentes direkte fra GeoGIS via forespørgsler i Micro-

soft Acces, se figur 18. Det betyder at kun de data man har brug for hentes videre i LeapFrog

Geo 3D.

.

Figur 18: Forespørgsler i Microsoft Acces til at hente data ind i LeapFrog3D.

I LeapFrog kan der både lægges orthofoto, eller et hvilken som helst andet kort over ejendom-

men ind, som vist i figur 19. Da grundstykket ikke er særlig stort er der lagt et teknisk kort ind i

stedet for et orthofoto der hurtigt kan blive lidt ”grumset” i billedkvaliteten.

Figur19: Grundkort lagt ind i LeapFrog Geo 3D. Boringerne der er indmålt med GPS lægges ind ovenpå kor-

tet.

34

Når boreprofilerne er importeret fra GeoGIS kan de ”trækkes” ind i koordinatsystemet i LeapFrog

som vist i figur 20. Boringerne bliver vist med alle de forskellige og meget detaljerede lagfølge-

beskrivelser.

Figur 20: Boreprofiler i 3D. Der er i de enkelte profiler mange lagbeskrivelser. Til højre ses et boreprofil med

tilhørende lithologi.

For at gøre modellen mere overskueligt inddeles de mange forskellige lag i følgende: fyld, sand

(øvre sandlag og nedre sandlag) og ler, se figur 21. Herefter kan den geologiske model genereres

som vist på figur 22.

Figur 21: Boringerne med simplificeret geologi. Fyld øverst, herunder et øvre sandlag der underlejres af mo-

ræneler og herunder det nedre sandlag. Man kan ude til venstre ane elevationen.

Fyld

Øvre sandlag

Ler

Nedre sandlag

35

Figur 22: Geologisk model. Modellen er lavet på baggrund af den simplificerede geologi.

På figur 22 ses den geologiske model genereret på baggrund af boreprofilerne. Øverst er der fyld

der varierer i dybden. Det tyder på, at der sket en opfyldning langs Tøndervej (i nærheden af bo-

ring B123). Under fyldlaget er der sand der underlejres af moræneler. Herunder er truffet sand til

boringernes bund.

Figur 23: Estimeret forureningsudbredelse i jord 0,5 m u.t. (LeapFrog3D). På figuren ses hotspot H1 og far-

veskala for total kulbrinter.

Figur 24: Estimeret forureningsudbredelse i jord 3,5 m u.t. og 5 m u.t. (LeapFrog3D). På figurerne ses hot-

spot H2-H4.

H1

H2

H3

H4

H3

H5

H4

36

Figur 25: Estimeret forureningsudbredelse i jord 6,5 m u.t. og 7 m u.t. (LeapFrog3D). På figurerne ses hot-

spot H2-H4.

Til sammenligning med de fem forurenede hotspots der er tegnet i surfer på figur 15-17 på side

30-31 er der i ovenstående figur 23-25 ligeledes indtegnet jordforurening i forskellige niveauer

0,5 m u.t., 3,5 m u.t., 5 m u.t., 6 m u.t. og 7 m u.t. I dette tilfælde ligner programmerne Surfer

og LeapFrog hinanden. De viser begge et snit af forureningen i en given dybde. I Surfer skal man

selv overføre analyseresultater i en tabel hvorimod LeapFrog selv kan hente data ind fra GeoGIS,

dog via acces databasen. Risikoen for fejl er nok en anelse mindre når data kan hentes direkte

fra GeoGIS, idet man sparer en manuel indtastning.

7.5 Beskrivelse af jordforurening vha. 3D -model

Nedenfor på figur 26 ses 3D-modeller af forureningsudbredelsen under ejendommen. På figuren

til venstre ses en 3D illustration af alle PID-målinger højere end 5 ppm og til højre PID-målinger

højere end 20 ppm. Det skal bemærkes, at der i 3D-modellen interpoleres med ”kriging” men

man skal stadig forholde sig lidt kritisk når modellerne betragtes. På modellen til højre anes

hotspot og de bliver endnu tydeligere hvis man laver et snit gennem modellen som vist på figur

28.

Figur 26: 3D model af PID-målinger. Til venstre PID-målinger > 5 ppm til højre PID-målinger > 20 ppm.

Der er flere muligheder i programmet og på figur 27 er forureningsudbredelsen med kulbrinter il-lustreret i henholdsvis lerlaget og det nedre sandlag. I lerlaget er vist en 3D-model af kulbrinter

>100 mg/kg TS og i det nederste sandlag er vist en 3D-model af kulbrinter >1000 mg/kg TS. Ligeledes er der i figur 28 lavet en 3D-model af indholdet af total kulbrinter > 800 mg/kg TS. Grunden til, at der kun er medtaget værdier over 800 mg/kg TS når jordkvalitetskriteriet er 100 mg/kg TS er, at programmet interpolerer langt ud, også over terræn hvis ikke der som her, er defineret en terrænkote. Sammenholdes modellen med boringerne og analyseresultaterne kan man godt tillade sig at skære nogle af værdierne væk, da boringerne i visse tilfælde er rene men

pga. interpolationen vil de være vist som forurenede.

H3

H5

H3

H5

37

Figur 27: 3D model af total kulbrinter > 100 mg/kg TS i lerlaget (tv). 3D model af total kulbrinter >1000

mg/kg TS i det nederste sandlag (th).

Figur 28: 3D model af samlet mængde total kulbrinter > 800 mg/kg TS (tv). Snit i 3D model af samlet

mængde total kulbrinter > 800 mg/kg TS (th).

På figur 29 og 30 er vist det øvre og det nedre grundvandspejl sammenholdt med henholdsvis

3D-modeller af total kulbrinter > 800 mg/kg TS og PID-målinger >20 ppm. Det ses, at forurenin-

gen på nuværende tidspunkt ikke er nået til det nedre grundvandsmagasin.

Figur 29: 3D model af samlet mængde total kulbrinter > 800 mg/kg TS. På modellen er vist det øvre og det

nedre grundvandsmagasin.

38

Figur 30: 3D model af PID-indhold > 20 ppm. På modellen er vist det øvre og det nedre grundvandsmaga-

sin.

7.6 Samlet vurdering af jordforureningen – 3D model (LeapFrog Geo 3D)

I LeapFrog kan man automatisk få en beregning af hvor stor en mængde forurenet jord der anta-

ges at være på lokaliteten. Som vi så ovenfor skal man dog være lidt kritisk når man kigger på

3D-modellen idet LeapFrogs interpolation strækker sig langt ud, dog ud fra hvad der er statistisk

korrekt, men ikke nødvendigvis helt svarende til virkeligheden. Der er ligeledes stor forskel i hvil-

ken type interpolation der anvendes.

Nedenfor er eksempler med både ”kriging” og lineær interpolation. Hvis vi uden at være kritiske

bruger LeapFrogs beregning af mængde af total kulbrinter fås ved ”kriging” en samlet mængde

forurenet jord på ca. 8.220 m3, svarende til 14.820 ton forurenet jord, hvilket er en klar ove-

restimation af virkeligheden. Den samlede mængde kulbrinter ved en lineær interpolation giver

en samlet mængde forurenet jord på ca. 4.900 m3, svarende til 8.810 ton forurenet jord. Grun-

den til denne forskel er, at den lineære model ikke har så store jordmængder ved de lave kul-

brinteværdier. Ovenfor så vi desuden, at 3D modellen for udbredelsen af total kulbrinter først bli-

ver bedre tilpasset med værdier over 800 mg/kg TS idet interpoleringen gør at modellen viser

høje forureningsværdier i boringer hvor analyser viser, at der er rent. I vurderingen af mængden

af forurenet jord, er det derfor disse værdier der tages med i beregningen, se tabel 9 og 10.

Tabel 9: Beregnet produktmængde og mængde af olie i jorden (”kriging” interpolation).

39

Tabel 10: Beregnet produktmængde og mængde af olie i jorden (lineær interpolation).

Det vurderes derfor på baggrund af LeapFrogs beregninger ved kriging interpolation, at der er en

samlet mængde forurenet jord på ca. 2.550 m3 (>800 mg/kg TS) svarende til ca. 4.600 ton olie-

forurenet jord. Mængden af olie i jorden kan herefter beregnes til i alt ca. 11.450 kg svarende til

13.475 liter olie.

Beregningerne ved lineær interpolation viser, at der er en samlet mængde forurenet jord på ca.

3.670 m3 (>800 mg/kg TS) svarende til ca. 6.600 ton olieforurenet jord. Mængden af olie i jor-

den kan herefter beregnes til i alt ca. 19.000 kg svarende til 22.355 liter olie.

Udbredelsen af forureningen (total kulbrinter>800 mg/kg TS) i jorden er illustreret i 3D på figur

29.

En anden måde at beregne forureningsomfanget er at bruge PID-målingerne fra boringerne. PID-

målingerne har den fordel, at der er målt på hver prøve dvs. for hver halve meter. I modsætning

til analyseresultaterne hvor det kun er udvalgte prøver der analyseres.

Tabel 11: Jordvolumen angivet for PID-intervaller. Volumen er angivet i m3. (Interpolation vha. ”kriging”).

Det er dog nødvendigt at kigge på hvilken skala PID-målingerne bruger ved denne type forure-

ning. Er PID på 20 ppm f.eks. et højt tal og hvad svarer det til i forureningskoncentration? Man

må derfor sammenholde PID-målingerne fra boringerne med analyseresultater. I dette tilfælde er

der i boring B101 målt PID-indhold på 53,6 ppm og i prøven er analyseresultatet 23 mg/kg TS. I

boring B103 er der i en prøve målt PID-indhold på 55,4 ppm og et analyseresultat på 7.500

mg/kg TS. Det er nok rimeligt at antage, at PID-målinger større end 20 ppm giver forurenings-

koncentration over Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterie på 100 mg/kg TS. Ud fra tabel 11 vurde-

res det derfor, at der er en samlet mængde forurenet jord på ca. 2.530 m3 svarende til ca. 4.560

ton olieforurenet jord.

7.7 Sammenligning af metoder til masseberegning af jordforurening 2D vs. 3D

Ved hjælp af 2D modellen og Surfer er der beregnet en samlet mængde forurenet jord på ca.

1.046 m3 svarende til ca. 1.885 ton olieforurenet jord. Mængden af olie i jorden er beregnet til i

alt ca. 3.690 kg svarende til 4.340 liter olie.

Ved hjælp af 3D modellen for total kulbrinter > 800 mg/kg TS er der (vha. ”kriging interpolati-

on”) beregnet en samlet mængde forurenet jord på ca. 2.550 m3 (>800 mg/kg TS) svarende til

ca. 4.600 ton olieforurenet jord. Mængden af olie i jorden er beregnet til i alt ca. 11.450 kg sva-

rende til 13.475 liter olie.

40

Ved hjælp af 3D modellen for PID-målingerne > 20 ppm er der beregnet en samlet mængde for-

urenet jord på ca. 2.530 m3 svarende til ca. 4.560 ton olieforurenet jord.

Der er med 3D-modellen beregnet en mængde forurenet jord der er ca. 2,5 gange større end be-

regningen vha. 2D-modellen. Hvis vi antager, at der er et gennemsnitligt kulbrinteindhold i jor-

den på ca. 5.000 mg/kg TS vil det koste 525 kr. pr. ton at få renset, se tabel 12 med priser fra

RGS90 der er et firma der kan håndtere jordrens.

Ifølge jordvolumen beregnet vha. 2D-modellen vil det koste ca. 990.000 kr. at få jorden renset.

Ifølge jordvolumen beregnet vha. 3D-modellen vil det koste ca. 2.415.000 kr. at få jorden renset.

Der er altså en stor økonomisk forskel ved anvendelsen af de to metoder og det kan i høj grad

betale sig nøje, at vurdere selve beregningen af jordvolumenet.

Til ovenstående priser kommer pris for opgravning mv. I dette tilfælde vil man på grund af dybde

til forureningen, dog ikke foretage en opgravning.

Tabel 12: Prisliste fra RGS90 – pris for jordrensning

Der er en del usikkerheder ved begge metoder. Ved 2D-modellen kan man lettere komme til at

”overse” forurening og være for lempelig når der tages gennemsnit af forureningskoncentratio-

nerne og når forureningen beregnes vha. ”kassemetoden”. Ved 3D-modellen bliver forureningen

beregnet vha. interpolation som er indbygget i programmet. Man må ved 3D-modellen sammen-

holde analyseresultaterne i boringerne med den interpolerede model. Der kan hurtigt ske en

overestimering af mængden af forurenet jord hvis ikke man forholder sig kritisk til modellen.

Beregningen ved hjælp af 2D-modellen giver nok et lidt for konservativt bud på forurenings-

mængden og 3D-modellen overestimerer nok en smule. Det er dog noget nemmere at anvende

3D-modellen til beregningen idet den foregår automatisk. 3D-modellen har også den fordel, at

den giver en bedre forståelse af forureningsudbredelsen i dybden. Samtidig er det hensigtsmæs-

sigt at kunne illustrere forureningens beliggenhed og udbredelse i forhold til grundvandet.

7.8 Grundvand

Der er konstateret forurening med diesel/fyringsolie i det terrænnære grundvand i boringerne

B103-B109 og i B113, B114, B117 og B118. Det terrænnære grundvand findes ca. 3-4 m u.t.

Idet der blev truffet forurening i lerlaget og under lerlaget, der adskiller det terrænnære grund-

vand fra det dybereliggende magasin, er boringerne B109, B113, B119-B123 filtersat i det dybe

grundvandsmagasin der findes ca. 14 m u.t. Der er ikke konstateret forurening i dette magasin.

Grundvandsforureningen i det terrænnære magasin er ikke endeligt afgrænset men skønnes at

dække et areal på ca. 335 m2. Forventet udbredelse af grundvandsforureningen med kulbrinter

fremgår af nedenstående figur 31. At forureningen ikke er vurderet mere udbredt end vist i figur

31 skyldes, at der ikke er tale om et sammenhængende magasin men snarere vandlommer i eller

ovenpå moræneleren.

41

Figur 31: Skønnet udbredelse af grundvandsforurening i det terrænnære magasin

Ejendommen ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser, og muligvis indenfor ind-

vindingsoplandet til Kruså Vandværk.

Mængden af olie i grundvandet, kan beregnes ud fra et areal på 335 m2 med en gennemsnitlig

forureningskoncentration på 550 μg/liter i de øverste 3 m af det terrænnære grundvand (gen-

nemsnit af alle boringer med grundvandsforurening). Beregningen forudsætter, at forureningen

ligger ligeligt fordelt i de 3 m moræneler. Beregningen i tabel 13 er dermed meget konservativ, idet det meste af forureningen befinder sig i vandlommer i moræneleren.

Beregning af grundvandsforurening

Areal 335 m2

Porevolumen 20 %

Gennemsnitskoncentration i

vand

550 μg/liter

Skønnet volumen af forure-

net grundvand

335 m2 x 3 m x 0,20 201 m3

Produktmængde 201.000 liter x 0,55mg/liter 110,6 g

Tabel 13: Mængden af forurening i det terrænnære grundvand

Forureningen i det terrænnære grundvand kan på baggrund forureningskoncentrationerne bereg-

nes til at omfatte i alt ca. 110 g olie opløst i grundvandet i det terrænnære magasin.

Der er i B110 og B117 truffet tegn på fri fase olie i den umættede zone lige under moræneleret,

hvilket underbygges af de meget høje koncentrationer af kulbrinter i jorden lige under leret. Der

er dog i grundvandet ikke påvist tegn på fri fase olie, og forureningen i den umættede zone un-

der leret vurderes derfor ikke at være specielt mobil.

42

7.9 Poreluft

I beboelsen er der påvist kulbrinter i poreluften under gulvene. Indholdet af benzen og total kul-

brinter overskrider afdampningskriterierne indtil hhv. 16 og 2,6 gange. En del af benzenindholdet

i poreluften må dog forventes at stamme fra udeluften (omkring 50 %).

Den første måleserie, udført i februar 2012, er udført i en periode med højtryk, mens den anden

måleserie udført i marts 2012, er udført i en periode med faldende lufttryk. Der er ikke nogen en-

tydig sammenhæng mellem de meteorologiske forhold og de målte forureningskoncentrationer.

Indholdet af benzen er i begge målepunkter højest i perioden med højtryk, mens det totale ind-

hold af kulbrinter er højest i perioden med faldende lufttryk.

Meteorologiske data fra måleperioderne er vedlagt i bilag 3C.

I håndboring B115 under beboelsen er der indenfor de øverste 4,5 m jord under gulv ikke påvist

indhold af oliekomponenter. Det er derfor uklart, om den påviste poreluftforurening stammer fra

afdampning fra grundvandet i det øverste magasin, som forventes at have en udbredelse, der

strækker sig ind under den østlige del af boligen, eller fra jordforureningen påvist øst for husets

gavl.

43

8. RISIKOVURDERING

DEL I - TEORETISK BAGGRUND

Efter at have vurderet undersøgelsens resultater, laves en risikovurdering dvs. en vurdering af de

miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af forureningen. Principperne for risikovurderingen

gennemgås herunder specielt med vægt på risikovurdering overfor indeklima og grundvand.

8.1 Risikovurdering generelt

Formålet med en risikovurdering er, at afklare om der er behov for afværgeforanstaltninger, idet

en konkret risikovurdering er forudsætningen for en afværge /17/. På baggrund af forurenings-

undersøgelsen laves således en risikovurdering overfor arealanvendelsen på lokaliteten, indekli-

ma i eventuelle nærliggende bygninger, grundvandsinteresser og recipienter i området.

I risikovurderingen indgår følgende:

- Undersøgelsesresultater (art og omfang af forureningen)

- Områdets geologiske, hydrogeologiske og hydrologiske forhold

- ”Farlighedsvurdering” (f.eks. hvor kræftfremkaldende et stof er og ved hvilke koncentra-

tioner, i den forbindelse opstilles kvalitetskriterier der skal overholdes)

- ”Sårbarhedsvurdering” hvor mulige sprednings og eksponeringsveje gennemgås.

Figur 32: Figuren viser mulige sprednings- og eksponeringsveje fra en forurening /17/.

Som vist på figur 32 laves der i forbindelse med en risikovurdering en vurdering af sprednings og

eksponeringsveje for forureningen. Den sorte plamage viser forureningen i jorden. Der er for det

første fare for, at forureningen siver ned og udgør en risiko for grundvandet og hermed drikke-

vandet og eventuelt nærliggende recipienter. Der er ligeledes risiko for, at forureningen fra jor-

den giver en uacceptabel afdampning til bygninger eller udeluften. Derudover kan en terrænnær

jordforurening udgøre en risiko for børn der leger i jorden samt for mennesker i øvrigt, der spiser

grøntsager eller har kontakt med den forurenede jord.

Jordforurening kan ikke klart adskilles fra porelufts- eller grundvandsforurening. I den mættede

zone er mellemrummet mellem jordpartiklerne fyldt op med vand. De forurenede stoffer er derfor

i en dynamisk ligevægt mellem jordpartikler og grundvand. Tilsvarende vil de flygtige komponen-

ter i den umættede zone, hvor der i mellemrummene mellem jordpartiklerne er luft og vand, ind-

stille sig i en dynamisk ligevægt mellem jord, vand og poreluft /17/.

44

Rent fysisk er det derfor ikke altid nemt at skelne mellem jord-, grundvands- og poreluftforure-

ning, men ved en risikovurdering er det dog ofte nyttigt at opdele vurderingen i 3 faser:

- Arealanvendelse (herunder indeklima)

- Grundvand

- Recipienter

I risikovurderingen arbejder man med begreberne kvalitetskriterie, acceptkriterie og afskærings-

kriterie. Normalt vil en overholdelse af kvalitetskriteriet betyde, at jorden f.eks. kan anvendes frit

uafhængig af følsomheden af arealanvendelsen. En ”meget følsom” arealanvendelse kan f.eks.

være en børnehave og en ”ikke-følsom” arealanvendelse kan f.eks. være en industrivirksomhed.

Overholdelse af jordkvalitetskriteriet for et givet stof medfører dog ikke automatisk, at der ikke

kan ske en uacceptabel afdampning til indeklimaet.

Der findes forskellige værktøjer og beregningsmodeller hvormed man kan regne sig frem til, om

en given forurening vil kunne udgøre en risiko overfor f.eks. grundvandet, udeluften eller inde-

klimaet i en bygning. I det følgende kigges der nærmere på risikovurdering og beregning i for-

hold til grundvand og indeklima.

8.2 Risikovurdering indeklima

Risikovurdering i forhold til indeklimaet i en bygning tager udgangspunkt i det forhold, at af-

dampningsbidraget fra den underliggende forurening til indeluften, ikke må overstige det såkald-

te afdampningskriterie Ca. Man må i den forbindelse huske på, at afdampningskriteriet ikke er en

indeklimagrænse men derimod en grænse for det bidrag til indeklimaet, som den underliggende

forurening må give anledning til /17/. Når der laves en risikovurdering overfor indeklimaet i en

bygning er det ligeledes væsentligt at overveje hvilke ”ekstra” indeklimabidrag der kan være

f.eks. rygning, brændeovn, gulvtæpper mv. Derudover måles altid baggrundsværdien i udeluften

hvilket også kan være meget nyttigt til den efterfølgende risikovurdering. Poreluftkoncentratio-

nen under gulv kan enten fastlægges på baggrund af poreluftmålinger under gulvet, eller bereg-

nes på baggrund af analyser af jord- og grundvand (fugacitet).

Principperne for beregning af det resulterende bidrag til indeklimaet fra flygtige organiske forbin-

delser i jorden består af tre dele, fasefordeling, diffusion og konvektion. Det vil sige, at beregnin-

gerne baseres på følgende:

- at der er ligevægt mellem de tre faser jord, vand og luft,

- at transporten gennem jordlagene alene er diffusiv og

- at transporten gennem gulvet er både diffusiv og konvektiv. I det følgende kigges der på transport gennem gulvet, idet vi i forureningsundersøgelsen baserer

risikovurderingen på de målte poreluftkoncentrationer under gulvet og ikke koncentrationer i jord og grundvandsforurening. Beregningen tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning nr. 7 fra 1998. Desuden er anvendt Geolog Lars Frimodt Pedersens betragtninger og regneark udviklet i 2005 /34/. I henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 7 afsnit 3.5.4 kan volumenstrømmen gennem et be-tondæk (Q) pr. m2 gulvareal udregnes ud fra ”Cubic Law” /17/:

Ligning 44

b

totb

h

PwlQ

6310

12

hvor:

Qb: Volumenstrømmen (m3/s)

ltot: Total revnelængde (m)

w: Revnevidde (mm)

: Dynamisk viskositet af luften i poresystemet (kg/(m * s)

∆P: Trykforskel over betondækket (Pa = kg/(m * s2)

hb: Tykkelsen af betongulvet (mm)

Ag: Areal af gulvflade (m2) = ll * lb

45

Volumenstrømmen q pr. m2 gulvareal bliver:

Ligning 45

gb

tot

g

b

Ah

Pwl

A

Qq

6310

12

hvor:

q: Volumenstrømmen pr. m2 (m3/s)/m2

Ag: Areal af gulvflade (m2) = ll * lb For den konvektive transport gennem et betongulv, har revnevidden w stor betydning. Revnevid-den indgår i beregningen i 3. potens, mens revnelængden, l

tot og trykforskellen ΔP indgår lineært

/32/. Beregningerne fra Miljøstyrelsens vejledning nr. 7 /17/ forudsætter imidlertid en gulvkon-struktion af armeret beton ligesom Miljøstyrelsens JAGG 1.5 kun kan regne på armeret beton.

I AVJ rapport nr. 1/2002 /32/ udføres ligeledes modelberegninger ved forskellige gulvkonstrukti-

oner:

- Gulve af armeret beton

- Gulve af uarmeret beton (to forskellige betontyper) - Trægulve.

I AVJ rapport nr. 1 2002 /32/ er revnevidden W10x10 er beregnet for et 10 m x 10 m gulv for hen-

holdsvis beton 10 og for et klaplag af beton. Beregningen tager udgangspunkt i, at revner i uar-

meret beton typisk vil komme langs vægge, i overgang mellem fundament, gulv og væg, se tabel

14.

Revnevidde, w10x10

[mm]

Revnelængde, ltot

[mm]

Armeret beton 0,14 231

Beton 10 0,95 40

Klaplag af beton 1,2 40

Tabel 14: Beregnede værdier af revnevidde og –længde for armeret og uarmeret beton, Beton 10 og klaplag for et 10 x 10 m2

gulv /28/.

Den gennemsnitlige revnevidde W for ikke kvadratiske gulve er ifølge /33/ beregnet efter:

bl

lbx

blx

LL

Lm

LWL

m

LW

W

1010

10101010

hvor:

W: Den gennemsnitlige revnevidde for ikke kvadratiske gulve (mm)

W10x10: Revnevidde ved 10 m x 10 m gulv (mm)

Ll: Længden af gulvet

Lb: Bredden af gulvet

Den ovenstående ligning W for den ”gennemsnitlige revnevidde”, anvendes i ligning 44 og 45

som ”revnevidden”.

Er poreluftkoncentrationen (CL) målt i jorden under gulv, kan forureningsbidraget Ck til indekli-

maet beregnes ved hjælp af afsnit 3.5.4 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 7 /17/:

46

Ligning 48:

L

sh

b

Lb

b

shbsh

L

b

Lb

k

DN

LLXq

X

DN

NX

LLXNLL

CqX

DN

C

1

1

1

1

hvor:

Ck: Summen af konvektive og diffusive bidrag til indeklimakoncentratio-

nen (mg/m3) dvs. forureningsbidraget beregnet ud fra målt poreluft-

koncentration

Nb: Materialekonstant for betondækket

Xb: Tykkelsen af betondækket

CL: Koncentration i poreluft ved forureningen, dvs. indhold i poreluftprø-

ve X m u.t. (mg/m3)

X1: Jordlagets tykkelse

N1: Materialekonstant for jorden under gulvet Hvis poreluftkoncentrationen (Cp) er målt under gulv, kan forureningsbidraget Ck til indeklimaet beregnes ved hjælp af afsnit 3.5.4 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 7 /17/:

Ligning 49:

b

Lbsh

b

Lbp

k

X

DNLL

qX

DNC

C

hvor:

Ck: Summen af konvektive og diffusive bidrag til indeklimakoncentratio-

nen (mg/m3) dvs. forureningsbidraget beregnet ud fra målt poreluft-

koncentration.

Cp: Poreluftkoncentrationen under betondækket (mg/m3)

Nb: Betondækkets materialekonstant

Xb: Tykkelse af betondækket

DL: Forureningskomponentens diffusionskonstant i luft (m2/s)

Lh: Loftshøjde i bygningen (m)

Ls: Luftskifte i bygningen (s-1)

q: Volumenstrømmen pr. m2 (m3/s)/m2

47

Figur 33: Figuren viser de forskellige parametre der indgår i beregningen /17/.

På ejendommen Tøndervej 24 er beboelsesbygningen opført i 1959. Gulvene i bygningen består

af uarmeret beton eller trægulv på strøer. Idet Miljøstyrelsens JAGG 1.5 (JAGG = Jord, Afdamp-

ning, Gas, Grundvand) kun regner på armeret betongulve, er der i risikovurderingen anvendt

ovenstående omregning af den gennemsnitlige revnevidde mv. der indgår i beregning af summen

af de konvektive og diffusive bidrag til indeklimaet i boligen. Selve beregningen af risikoen for in-

deklimaet er udført i et regneark (se bilag 8A) udviklet af Geolog Lars Frimodt Pedersen i 2005.

Regnearket er anvendt og godkendt af Region Syddanmark på adskillige sager.

Risikoberegningen overfor indeklimaet fremgår af afsnit 9.2.

8.3 Risikovurdering grundvand

Risikovurdering i forhold til grundvandet anvendes til at vurdere hvorvidt en given forurening gi-

ver et bidrag til det primære grundvandsmagasin således, at grundvandskvalitetskriteriet over-

skrides. Risikovurderingen skal danne baggrund for en eventuel afværgeforanstaltning der skal

bruges til at sikre at grundvandsressourcen og nærliggende recipienter bevares rene. Grund-

vandskvalitetskriteriet sikrer, at grundvandet kan anvendes til drikkevand /17/.

En risikovurdering skal tage udgangspunkt i forsigtighedsprincippet hvilket vil sige, at der skal

vælges konservative data der er på den sikre side. Forsigtighedsprincippet indebærer dog, at re-

sultatet af risikovurderingen bliver en overestimering af forureningsrisikoen, som kommer grund-

vandet til gode. Med baggrund i Miljøstyrelsens vejledning nr. 6 og 7 beskrives her den trinvise

risikovurdering.

48

Figur 34: Figuren viser en illustration af risikovurderingens trin 1-3 /13/.

Den trinvise risikovurdering (JAGG I-III) er vist på figur 34. Trin 1 og 2 er konservative og simple

metoder som kan anvendes på en lokalitet med relativt få data. Trin 1 er en kildenær opblan-

dingsmodel hvor der regnes med opblanding i de øverste 0,25 m grundvand. I trin 2 er en op-

blandingsmodel, hvor opblandingstykkelsen dm beregnes ud fra dispersiviteten, porevandsha-

stigheden og opblandingstiden. Trin 3 er en opblandingsmodel som trin 2, men der regnes med

reduktion af forureningskoncentrationen som følge af sorption, dispersion og nedbrydning i den

mættede zone. Trin 2 og 3 anvendes til at vurdere den resulterende forureningskoncentration i

større afstand fra forureningskilden /17/.

I det følgende gennemgås risikovurderingsberegningen for trin 1 og 2.

8.3.1 Trin 1: Kildenær opblandingsmodel

I den kildenære risikovurdering beregnes den resulterende forureningskoncentration i grundvan-

det umiddelbart under forureningen, se figur 34. Det antages konservativt, at porevandet i bun-

den af den umættede zone har en forureningskoncentration der er lig med kildestyrken. Herefter

regnes med opblanding i de øverste 25 cm af grundvandsmagasinet. Der regnes hverken med

sorption, dispersion, nedbrydning eller diffusion. Det antages at grundvandet bevæger sig med

konstant hastighed /17/.

I Miljøstyrelsens JAGG 1.5 kan der ikke foretages risikoberegninger, hvor der tages højde for et

dæklag af ler. På ejendommen Tøndervej 24 er der konstateret et dæklag af ler på ca. 3 m og en

umættet zone på ca. 7 m til det nedre grundvandsmagasin. Med nedenstående videreudvikling af

JAGG, kan der laves en risikovurdering overfor et grundvandsmagasin med dæklag af ler. Bereg-

ningen tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning nr. 7 fra 1998. Derudover er anvendt

Geolog Lars Frimodt Pedersens betragtninger og regneark udviklet i 2005 /34/.

8.3.2 Kildenær opblandingsmodel med dæklag af ler

Grundvandets vertikale hastighed (Darcy-hastighed) VD kan ifølge Miljøstyrelsens vejledning nr. 7

fra 1998 side 297 udtrykkes ved:

ikV zD

hvor:

VD: Grundvandets vertikale hastighed gennem dæklaget (m/år)

Kz: Den vertikale hydrauliske ledningsevne (m/s) i: Den hydrauliske gradient udtrykt ved forskellen i potentialeniveau

h mellem to magasiner divideret med forskellen i den vertikale

afstand .s

49

Dvs. at s

hkV zD

hvor:

h : Potentialeforskellen mellem det sekundære og det primære

magasin (m).

s : Dæklaget over det primære magasin, lertykkelsen (m).

Hvis mængden af vand (VD x A), der kan strømme gennem leret, er større eller

lig med nettonedbøren N (mm/år) på arealet A (N x A), er lerdækket uden betydning og Miljøsty-relsens JAGG Ia-IIa kan benyttes til risikovurderingen. Er mængden af det nedsivende grundvand mindre end nettonedbøren på arealet, har dæklaget betydning, og fluxen (J) beregnes ifølge Miljøstyrelsens vejledning nr. 7 side 298, ud fra den to-tale nedsivning:

0CAVJ D

hvor:

J: Fluxen af forureningen gennem leret (g/år)

VD: Grundvandets vertikale hastighed gennem dæklaget (m/år)

A: Forurenet areal (m2)

C0: Kildestyrken (µg/l)

Hvis grundvandets naturlige baggrundsindhold (Cg) er 0, kan den resulterende koncentration af forureningen (C1) i de øvre 0,25 m af det primære grundvandsmagasin

under forureningen kan ifølge Miljøstyrelsens vejledning nr. 7 side 298, beregnes ved:

ikmBVA

CAVC

xD

D

25,0

01

hvor:

C1: Forureningskoncentration i de øverste 0,25 m af det primære maga-

sin umiddelbart under gennemsivningsområdet (µg/l).

B: Bredden af forureningsfanen (m)

Kx: Den vandrette hydrauliske ledningsevne i grundvandsmagasinet

(m/s)

i: Den hydrauliske gradient (o/oo)

8.3.3 Trin 2: kildefjern opblandingsmodel

I den kildefjerne risikovurdering beregnes den resulterende forureningskoncentration i grundvan-

det i et punkt der ligger i en afstand fra forureningskilden som svarer til grundvandets transport-

afstand på 1 år, se figur 34. Der regnes med grundvandets porehastighed, dog maksimalt 100 m.

Det antages konservativt, at porevandet i bunden af den umættede zone har en forureningskon-

centration som er lig med kildestyrkekoncentrationen. Herefter regnes med opblanding i den

øverste del af grundvandsmagasinet. Der regnes hverken med sorption, dispersion, nedbrydning

eller diffusion. Det antages at grundvandet bevæger sig med konstant hastighed /17/.

8.3.4 Kildefjern opblandingsmodel med dæklag af ler

Vandets gennemsnitlige porevandshastighed kan ifølge Miljøstyrelsens vejledning nr. 7 side 268

beregnes af:

eff

xP

e

ikV

hvor:

VP: Porevandshastigheden (m/år)

Kx: Den vandrette hydrauliske ledningsevne i grundvandsmagasinet

(m/s) i: Den hydrauliske gradient i grundvandsmagasinet (o/oo) eeff: Den effektive porøsitet

50

Opblandingsdybden dm kan ifølge Miljøstyrelsens vejledning nr. 7 side 268 beregnes:

900

)(72 tVd PL

m

hvor:

dm: Opblandingsdybden (m)

L : Den langsgående dispersivitet

VP: Porevandshastigheden (m/år) t: Transporttiden (højst 1 år, hvis porevandshastigheden VP er større

end 100 m/år vil transporttiden typisk være under 1 år)

Den resulterende forureningskoncentration (C2) 1 år eller 100 m nedstrøms forureningen

kan ifølge Miljøstyrelsens vejledning nr. 7 side 269 beregnes:

)25,0

(12

md

mCC

hvor: C2: Den resulterende forureningskoncentration (C2) 1 år eller 100 m nedstrøms forureningen (μg/l)

8.3.5 Trin 3: Kildefjern risikovurdering med dispersion, sorption og nedbrydning. Risikovurderingens trin 3 er en overbygning på trin 2. Til trin 3 skal der udføres monitering til

kontrol af, at nedbrydningen forløber som forudsat. Desuden skal redoxforholdene fastlægges og der skal indsamles data, som skal danne grundlag for beregning af nedbrydningskonstanten /17/. Idet der i denne forureningsundersøgelse ikke er foretaget redoxmålinger eller nedbrydningsfor-søg til brug for trin 3 i risikovurderingen overfor grundvandet, vil fremgangsmåden for beregnin-gerne ikke blive gennemgået her.

51

9. RISIKOVURDERING

DEL II – RISIKOVURDERING FOR LOKALITETEN

9.1 Risikovurdering, arealanvendelse og kontaktrisiko

Ejendommen anvendes til beboelse. Udearealerne omkring huset er hovedsageligt befæstet med

grus (ca. 25 cm tykt).

Forureningen med olieprodukter i jorden udgør potentielt en risiko ved kontakt med jorden eller

jordstøv. Forureningen er generelt beliggende så dybt, at kontakt kun er mulig ved større grave-

arbejder.

Der er dog i boringerne B106 og B116 nordøst for boligen påvist forurening med olie over afskæ-

ringskriteriet i jordprøver udtaget 0,5 m u.t. Disse to boringer er placeret 2 – 3 m nordvest for 6

m3 tanken og 4,5-6 m nordøst for beboelsen. PID målinger på prøverne fra begge boringer samt

registreringerne foretaget i forbindelse med udførelse af borearbejdet viser, at forureningen i om-

rådet ved disse boringer findes fra ca. 0,2 m u.t. Normalt foreskrives et dæklag på minimum 0,5

m rent jord og ved fri anvendelse er kravet 1 m jord. Området med den terrænnære forurening

vurderes, at have en meget begrænset udbredelse, idet der ikke er påvist forurening i samleprø-

verne udtaget i område 1 og 2 vest for tanken, ligesom der ikke er tegn på terrænnær forurening

i boringerne placeret omkring B106/B116. Den terrænnære jordforurening er således ikke ud-

bredt til beboelsens have.

Den terrænnære forurening med olieprodukter vurderes ikke at udgøre en risiko for arealanven-

delsen, da arealet i øjeblikket anvendes til køre og parkeringsareal med ca. 25 cm grus, der af-

skærer kontakt til jordforureningen. Forureningen er dog så kraftig, at den lokalt vil kunne udgø-

re en risiko såfremt arealanvendelsen ændres til f.eks. have eller køkkenhave eller hvis gruslaget

fjernes.

9.2 Risikovurdering, indeklima

Der er konstateret forurening med kulbrinter i poreluften under gulve i beboelsen. I stuen, hvor

der findes et 2,5 cm tykt trægulv på strøer, vurderes bidraget til indeklimaet at svare til koncen-

trationerne under gulvet.

Der er foretaget en beregning på baggrund af teorien i afsnit 8.2 af afdampningen af benzen og

total kulbrinter til indeklimaet i værelset hvor der er betongulv. Beregningen er foretaget for de

højeste målte koncentrationer under gulv i værelse. Betongulvet i værelset antages konservativt

at være uarmeret. Resultaterne af beregningen fremgår af nedenstående tabel 15 hvor også den

forventede afdampning til stuen er angivet. Beregningsudskrift er vedlagt i bilag 8.

Prøve Benzen Total kulbrinter

µg/m3

Stue – målt indhold under gulv 2,1 260

Stue – beregnet bidrag til indeklima 2,1 260

Værelse – målt indhold under gulv 0,74 150

Værelse – beregnet bidrag til indeklima (regneark) 0,036 7,27

Afdampningskriterier /13/ 0,13 100

Tabel 15: Resultater – bidrag af oliekomponenter til indeklima

Som det fremgår af tabel 15 reducerer betongulvet i værelset bidraget af både benzen og total

kulbrinter til et niveau under afdampningskriterierne.

Det er ikke muligt, at afgøre, hvor stort et bidrag til afdampningen der forårsages af forureningen

i jord eller grundvand.

Der er ikke konstateret indhold af benzen i grundvandsprøverne og der er kun konstateret et lavt

indhold af benzen i to jordprøver. Begge jordprøver er udtaget i boring B110, der er placeret ca.

52

2 m øst for boligen. Prøverne er udtaget hhv. 5 og 8,5 m u.t. Der er til gengæld påvist et relativt

højt indhold af benzen i udeluften, hvilket utvivlsomt bidrager til de målte værdier under gulvene.

Antages indholdet af kulbrinter og benzen i indeklimaet i stuen at svare til indholdet under gulv

og sammenlignes med data fra /30/ ses, at indholdet af total kulbrinter kan betragtes som nor-

malt i en dansk bolig, mens indholdet af benzen er højere end normalt.

Det kan således ikke afvises, at olieforureningen på ejendommen kan udgøre en indeklimarisiko.

9.3 Risikovurdering, grundvand

Ejendommen er beliggende i et område med almindelige drikkevandsinteresser og muligvis in-

denfor indvindingsoplandet til Kruså Vandværk, se nærmere beskrivelse i afsnit 4. Der er mere

end 40 m lerdække over det grundvandsmagasin, hvorfra vandværket indvinder (indvindingen

sker dybere end 150 m u.t.).

Der er konstateret forurening i det terrænnære grundvand på ejendommen. Der er ikke tale om

et sammenhængende magasin, men snarere om vandlommer i og ovenpå moræneleren. Mæng-

den af olie i det terrænnære grundvand er beregnet ud fra et areal på 335 m2 med en gennem-

snitlig forureningskoncentration på 550 μg/liter i det terrænnære grundvand. Forureningen i det

terrænnære grundvand er på den baggrund beregnet til at omfatte i størrelsesordenen ca. 110 g

olie opløst i grundvandet, se afsnit 7.8. Forureningen har ikke spredt sig til det nedre magasin,

idet der ikke er påvist olieforurening i magasinet.

Der er på baggrund af teorien i afsnit 8. 3 foretaget en risikovurdering over for det nedre grund-

vandsmagasin ved hjælp af en nedsivningsberegning gennem det overliggende lerlag. Beregnin-

gerne er konservative og tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning nr. 6 og 7, 1998.

Beregningen er udført med baggrund i den geologi og hydrogeologi, der er truffet i boringerne på

ejendommen. Da der under ejendommen er et dæklag på ca. 3 m er der udført en risikobereg-

ning, der tager højde for nedsivning gennem dæklaget af ler. For at kunne illustrere en nedsiv-

ning af terrænnært grundvand til det nedre grundvandsmagasin er potentialet for det terrænnæ-

re magasin sat til kote 34,5 m DVR90 og det nedre magasin til kote 23,5 m DVR90.

I beregningen er den gennemsnitlige kildestyrke sat til 550 µg/l. Der er ikke foretaget filterkor-

rektion, da koncentrationen vurderes at være repræsentativ for de øverste 0,25 m af det terræn-

nære grundvandsmagasin. Arealet (A) med denne koncentration vurderes at dække 335 m2, sva-

rende nogenlunde til udbredelse af jordforureningen, og have en bredde (B) på ca. 30 meter vin-

kelret på grundvandsstrømmen. Nettonedbøren (N) i området er 450 mm/år /17/. Den lodrette

hydrauliske ledningsevne i moræneleret (Kl) er sat til 3·10-9 m/s. Den forholdsvis lave værdi, der

er brugt for ledningsevnen i moræneler (dæklaget) på 3 m ler skyldes, at beregningerne viser, at

lerlag med en højere ledningsevne teoretisk ikke vil yde nogen form for beskyttelse af det nedre

grundvandsmagasin. I praksis viser undersøgelserne dog, at selvom der kun er knap 3 m ler,

hindrer dette lerlag en direkte nedsivning til det nedre grundvandsmagasin. Der er ikke påvist

forurening i det nedre grundvandsmagasin.

Beregningerne er vist i bilag 7 og gengivet i tabel 16. Det ses, at der beregningsmæssigt er 34

µg total kulbrinter/l i toppen af det hypotetiske magasin lige under dæklaget.

Beregningerne er konservative og der er ikke taget højde for sorption og nedbrydning der sand-

synligvis vil være betydelige faktorer.

Magasin Koncen-

tration

Areal Kulbrinter

opløst i

grundvand

Flux J til

primært

magasin

Koncen-

tration C1

Koncen-

tration C2

μg/liter m2 g g/år μg/liter μg/liter

Gennemsnitlig forureningskoncentration

Dæklagsmodel (3 m ler) 550 335 110 64 242 34

Grundvandskvalitetskriterier /17/ 9 9

Tabel 16: Risikoberegninger for total kulbrinter ved dæklagsmodel, se afsnit 8.3.

53

Hertil bemærkes, at forureningen på de 34 μg/liter, der beregningsmæssigt trænger igennem ler-

laget, først skal transporteres ca. 7 m lodret igennem det umættede sandlag, før den mættede

zone nås. Forureningen vil undervejs blive nedbrudt eller sorberet til sandet. I beregningen i bilag

7 ses det, at den lodrette nedsivningshastighed (VD) gennem dæklaget er 0,35 m pr. år. Da der

er gået minimum 38 år siden forureningen er sket (anlægget lukkede i 1976), burde forureningen

have flyttet sig vertikalt minimum 12,5 m dvs. ned til kote +25 m DVR90. Forureningen er dy-

best truffet i kote +28,5 m DVR90 (9 m u.t. i B117), hvilket vil sige, at nedbrydning og tilbage-

holdelse af forureningen i sandlaget i den umættede zone, forsinker den vertikale transport til det

nedre grundvand beliggende i kote +23,5 m DVR90 (ca. 14 m u.t.).

På denne baggrund vurderes det umiddelbart, at den påviste forurening ikke på nuværende tids-

punkt vil udgøre en risiko for det nedre grundvandsmagasin. Da den terrænnære grundvandsfor-

urening imidlertid ikke er afgrænset i nedstrøms retning, og der er påvist høje koncentrationer og

mistanke om fri oliefase i bunden af lerlaget (B110), kan risikoen på længere sigt ikke afvises.

Det kan ikke afvises, at forureningen de næste 30 år vil nå det nedre grundvandsmagasin. Det

skal dog bemærkes, at den trufne fri fase olie i jorden under lerlaget i boring B110 og B117

sandsynligvis ikke er særlig mobil eller særlig udbredt. Der er ikke tegn på, at der sker en ned-

sivning af fri fase olie til det nedre grundvand.

På grund af dybden til det primære magasin, hvorfra Kruså Vandværk indvinder, og lerdækket på

over 40 m, vil den eksisterende indvinding i området dog ikke være truet af forureningen.

9.4 Risikovurdering, recipienter Nærmeste overfladerecipient er et vandhul beliggende på en mark ca. 210 m nordvest for lokali-teten.

Derudover findes en overfladerecipient, Møllesøen, beliggende ca. 400 m syd for lokaliteten. Sø-en har tilløb til Kruså Å, der har udløb i Flensborg Fjord. Åen er målsat som karpefiskevand /29/. Målsætningen er ikke opfyldt.

Figur 35: Afstand fra lokalitet til recipienter.

Grundvandsforureningen i det terrænnære grundvand er afgrænset mod nord og nordvest af bo-ring B102, B111, B112 og B120. Olieforureningen på ejendommen vil således ikke kunne udgøre en risiko overfor den nærmeste recipient, vandhullet på en mark nordvest for ejendommen. På grund af den store afstand til Møllesøen vurderes denne ikke truet af olieforureningen på

ejendommen.

54

10. ANBEFALING OG AFVÆRGE

På baggrund af forureningsundersøgelsen på ejendommen, anbefales det, at der gennemføres indeklimamålinger med henblik på at afklare, om indeklimaet er truet af olieforureningen i jord

og grundvand. Målingerne anbefales suppleret med en GC-scan af luftens kulbrinteindhold med henblik på at søge at adskille kulbrinter, der stammer fra olie-/benzinforureningen, fra andre kil-der i boligen. Målingerne anbefales suppleret med poreluftmålinger i P1 og P2, og trykdifferens-målinger for at belyse spredningsforholdene. Samtidigt udføres en ikke-destruktiv byggeteknisk gennemgang. På baggrund af indeklimamålingerne kan det afklares, om det vil være nødvendigt f.eks. at ud-

skifte trægulvet i stuen med et armeret betongulv. Da risikoen for forurening af det nedre grundvand ikke er fuldstændig afklaret anbefales det des-uden, at der gennemføres en undersøgelse af nedbrydningspotentialet i den umættede del af sandlaget under lerlaget med henblik på at afklare, om forureningen kan forventes nedbrudt in-den den når den mættede del af det nedre sekundære magasin. Nedbrydningspotentiale kan un-dersøges ved f.eks. nedbrydningsforsøg, in-situ respirationstests, simple modelbetragtninger ba-

seret på antaget nedbrydningskonstant, ilttilførsel mm.

På baggrund af de supplerende undersøgelser revurderes risikovurderingen i forhold til det nedre

grundvand, og det vurderes om monitering, oprensning eller andet vil være nødvendigt. Endelig

anbefales det herefter overvejet, hvilke af de filtersatte boringer kan sløjfes.

55

11. SAMMENFATNING

Dette specialeprojekt havde til formål som pilotprojekt, at udføre en videregående forurenings-

undersøgelse og risikovurdering på en V2-kortlagt ejendom. Resultaterne fra undersøgelsen skul-

le dels danne baggrund for en risikovurdering og dels bruges til at belyse og diskutere hvorvidt

2D eller 3D modeller er bedst egnet til at beskrive forureningen af jord og grundvand på en foru-

reningscase som denne.

11.1 Undersøgelse

Jord

I undersøgelsen er der indhentet data fra 23 boringer. Der er konstateret forurening i jorden med

kulbrinter på op til 5.000 mg/kg i 0,5 meters dybde nær beboelsen. Omkring tankgraven for

15.000 liters tanken, er der fundet indhold af kulbrinter på op til 7.500 mg/kg TS i en dybde på

3,5 m u.t. I indkørslen, er der konstateret kulbrinter på op til 47.000 mg/kg TS i en dybde på 6,5

m u.t.

Ved hjælp af 2D modellen og Surfer er der beregnet en samlet mængde forurenet jord på ca.

1.046 m3 svarende til ca. 1.885 ton olieforurenet jord. Mængden af olie i jorden er beregnet til i

alt ca. 3.690 kg svarende til 4.340 liter olie.

Ved hjælp af 3D modellen for total kulbrinter > 800 mg/kg TS er der beregnet en samlet mæng-

de forurenet jord på ca. 2.550 m3 svarende til ca. 4.600 ton olieforurenet jord. Mængden af olie i

jorden er beregnet til i alt ca. 11.450 kg svarende til 13.475 liter olie.

Grundvand

Der er konstateret forurening på op til 1.900 µg/l diesel/fyringsolie i det terrænnære grundvand

der findes ca. 3-4 m u.t. Idet der blev truffet forurening i lerlaget og under lerlaget, der adskiller

det terrænnære grundvand fra det dybereliggende magasin, er 6 boringer filtersat i det dybe

grundvandsmagasin der findes ca. 14 m u.t. Der er ikke konstateret forurening i dette magasin.

Poreluft

I beboelsen er der påvist kulbrinter i poreluften under gulvene. Indholdet af benzen og total kul-

brinter overskrider afdampningskriterierne indtil hhv. 16 og 2,6 gange.

11.2 Risikovurdering

Der er med de indsamlede data fra undersøgelsen udarbejdet en risikovurdering for lokaliteten.

Arealanvendelse – jord

Ejendommen anvendes til beboelse. Udearealerne omkring huset er hovedsageligt befæstet med

grus (ca. 25 cm tykt). I boringerne B106 og B116 placeret 4,5-6 m nordøst for boligen er der på-

vist forurening med olie over afskæringskriteriet i jordprøver udtaget 0,5 m u.t.

Den terrænnære forurening med olieprodukter vurderes ikke at udgøre en risiko for arealanven-

delsen, da arealet i øjeblikket anvendes til køre og parkeringsareal med ca. 25 cm grus, der af-

skærer kontakt til jordforureningen. Forureningen er dog så kraftig, at den lokalt vil kunne udgø-

re en risiko såfremt arealanvendelsen ændres til f.eks. have eller køkkenhave eller hvis gruslaget

fjernes.

Arealanvendelse – Poreluft

Der er konstateret forurening med kulbrinter i poreluften under gulve i beboelsen. I stuen, hvor

der findes et 2,5 cm tykt trægulv på strøer, vurderes bidraget til indeklimaet at svare til koncen-

trationerne under gulvet hvilket er 2,1 µg benzen/m3 og 260 µg total kulbrinter/m3. Der er iøvrigt

påvist et relativt højt indhold af benzen i udeluften på 1,4 µg benzen/m3, hvilket også kan bidra-

ge til de målte værdier under gulvene.

Det er vurderet, at indholdet af total kulbrinter kan betragtes som normalt i en dansk bolig, mens

indholdet af benzen er højere end normalt.

Det er derfor vurderet, at olieforureningen på ejendommen kan udgøre en indeklimarisiko.

56

Grundvandsinteresser

Der er foretaget en risikovurdering over for det nedre grundvandsmagasin ved hjælp af en ned-

sivningsberegning gennem det overliggende lerlag. Mængden af olie i det terrænnære grundvand

er beregnet ud fra et areal på 335 m2 med en gennemsnitlig forureningskoncentration på 550

μg/liter i det terrænnære grundvand. Forureningen i det terrænnære grundvand er på den bag-

grund beregnet til at omfatte i størrelsesordenen ca. 110 g olie opløst i grundvandet.

Beregningsmæssigt trænger der 34 μg kulbrinter/liter igennem lerlaget fra forureningen i det ter-

rænnære grundvand. De 34 μg kulbrinter/liter skal herefter transporteres ca. 7 m lodret igennem

det umættede sandlag, før den mættede zone nås.

På denne baggrund vurderes det umiddelbart, at den påviste forurening ikke på nuværende tids-

punkt vil udgøre en risiko for det nedre grundvandsmagasin.

Den terrænnære grundvandsforurening er dog ikke afgrænset i nedstrøms retning, og der er på-

vist høje koncentrationer og mistanke om fri oliefase i bunden af lerlaget (B110). Derfor kan risi-

koen på længere sigt ikke afvises. Der er på nuværende tidspunkt ikke tegn på, at der sker en

nedsivning af fri fase olie til det nedre grundvand.

På grund af dybden til det primære magasin hvorfra Kruså vandværk indvinder samt lerdækket

på over 40 m som beskrevet i afsnit 6.2 vurderes den eksisterende indvinding i området ikke væ-

re truet af forureningen.

Recipienter

Der er henholdsvis ca. 210 m og 400 m til recipienter. På baggrund af den forholdsvise store af-

stand, er det vurderet, at der ikke er risiko for recipienter.

11.3 2D og 3D modeller til at beskrive forurening

Til vurdering og beskrivelse af forureningsudbredelsen er der anvendt dels en 2D-model og dels

en 3D-model. Hidtil har 2D-modeller været de mest anvendte værktøjer til at illustrere forure-

ningsudbredelse i jord og grundvand. Den forurenede mængde jord der måtte være på en ejen-

dom beregnes ud fra ”kassemetoden” og resultatet er et skønnet om end ofte brugbart estimat af

jordvolumenet. Fordelen ved 3D modeller af samme forurening er, at visualiseringen giver en

bedre forståelse for forureningsudbredelsen både horisontalt og vertikalt.

Estimatet af det forurenede jordvolumen vha. 3D modellen skal vurderes nøje da det ser ud til at

modellen overestimerer en smule. Således er det på baggrund af 2D-modellen beregnede jordvo-

lumen 1.046 m3 forurenet jord (manuelt beregnet). Det forurenede jordvolumen regnet på bag-

grund af 3D-modellen er 2.550 m3.

Dette har overordentlig stor betydning for beregning af oprensningsomkostninger idet prisen for

jordrensning er 525 kr. pr. ton. Ifølge jordvolumen beregnet vha. 2D-modellen vil det koste ca.

990.000 kr. at få jorden renset. Ifølge jordvolumen beregnet vha. 3D-modellen vil det koste ca.

2.415.000 kr. at få jorden renset. Der er altså en dramatisk økonomisk forskel ved anvendelsen

af de to metoder og det kan i høj grad betale sig nøje at vurdere selve beregningen af jordvolu-

menet.

En 3D model kan ikke stå alene i en rapport og må suppleres af 2D-snit. Fordelen ved f.eks. at

anvende et program som LeapFrog Geo 3D er, at 2D-snittene som ellers udarbejdes i samspil

mellem Surfer og AutoCAD, kan hentes direkte fra data i LeapFrog Geo 3D. Det samme er gæl-

dende for situationsplanen, denne tegnes normalt i AutoCAD. Med LeapFrog Geo 3D er det til-

strækkeligt at hente tilgængelige orthofotos eller tekniske kort, for at lave en situationsplan.

Der findes mange modelværktøjer til 3D visualisering af forureningsudbredelse i jord. I dette pro-

jekt er der stiftet nærmere bekendtskab med LeapFrog Geo 3D. Programmet er brugervenligt og

velegnet til relativt små forureningssager. Andre 3D programmer som f.eks. Geoscene 3D, Ma-

pinfo discover 3D og Rock Works 3D kan gøre stort set det samme som LeapFrog Geo 3D. De kan

opstille en 3D model og beregne mængden af forurenet jord ud fra boringer og indtastede data

fra GeoGIS. Umiddelbart lyder programmet Geoscene 3D til at være det mest tidskrævende at

bruge og dette program egner sig nok bedst til større regionale områder end det vi har arbejdet

57

med på denne sag. Rock Works 3D kræver ekstra indtastning af boringsdata idet programmet ik-

ke umiddelbart interagerer med GeoGIS. Fælles for både LeapFrog geo 3D, Mapinfo Encom Disc-

over 3D og Rock Works 3D er at de er udviklet til mineindustrien og storskala-projekter. Pro-

grammerne er også velegnet til småskala-projekter hvor man dog skal tage forbehold for volu-

menberegningerne der for alle 3 programmer tilsyneladende overestimeres.

Selvom det er forholdsvis enkelt at anvende et program som LeapFrog Geo 3D, er 3D-

modelværktøjer ikke særlig udbredte på ”små” projekter. Det kræver dog også både en licens til

programmet samt kendskab til brugen af det. Samtidig skal man have indgående kendskab til

GeoGIS og der skal være et vist antal sager hvor 3D modellering kan være relevant at bruge så-

ledes, at man vedligeholder kendskabet til programmet. Men der er ingen tvivl om, at illustration

af forureningscases i 3D er efterspurgt af blandt andre regionerne og derfor vinder mere og mere

indpas.

58

12. REFERENCER

/1/ Miljøstyrelsen, Brancheanalyse for jordforureningssektoren, Miljøprojekt nr. 1500, 2013/

/2/ European Environment Agency, Progress in management of contaminated sites (CSI

015/LSI 003) - Assessment published Aug 2007.

/3/ Oliebranchens Miljøpulje (baggrund for OM).

/4/ Byggesagsarkiv Haderslev Kommune.

/5/ ”Miljøreformen” – af Hans Sand, publiceret 12.6.2013.

/6/ Lov nr. 420 af 13. juni 1990 om affaldsdepoter.

/7/ Gyldendahl, Miljøbeskyttelsesloven.

/8/ Bekendtgørelse nr. 17 af 12. januar 1993. Bekendtgørelse om registrering af affaldsdepo-

ter.

/9/ Miljøstyrelsen. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1 1993. Registrering, frigivelse og afmel-

ding af affaldsdepoter.

/10/ Erfaringsopsamling på amternes Registreringsundersøgelser 1997 (Amternes Videncenter

for Jordforurening, AVJ).

/11/ Miljøstyrelsen, Forurenede og muligt forurenede grunde.

/12/ Miljøstyrelsen, kortlægning og områdeklassificering.

/13/ Miljøstyrelsen, jordforureningsloven.

/14/ I•GIS

/15/ Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg, übersicht: 3D Modelling Geology and Mining

/16/ Håndbog i prøvetagning af jord og grundvand, nr. 3, 2003 (Amternes Videncenter for Jord-

forurening, AVJ).

/17/ Miljøstyrelsens vejledning nr. 6 og 7, 1998, Oprydning på forurenede lokaliteter.

/18/ Miljøstyrelsens vejledning nr. 13, 1998, Prøvetagning og analyse af jord.

/19/ Bekendtgørelse nr 1706 af 15/12/2010. Bekendtgørelse om brug af personlige værnemid-

ler.

/20/ AT-vejledning D.5.4 januar 2008 om åndedrætsværn.

/21/ Bilag 2.4 til Miljøstyrelsens vejledning nr. 13, 1998, Prøvetagning og analyse af jord.

/22/ Miljøstyrelsen, Variationer i poreluftens forureningsindhold, Miljøprojekt nr. 1326, 2010.

Projektet er igangsat af Region Syddanmark i 2007.

/23/ Region Syddanmark. Indhentning af tilbud og oplæg på videregående undersøgelser efter

jordforureningsloven på Tøndervej 24, Kruså, 26. august 2011.

/24/ Sønderjyllands Amt. Registreringsundersøgelse, Tøndervej 24, Kruså. Tidligere vogn-

mandsforretning, matrikel nr. 288, Kruså. Sloth Møller A/S, november 1997.

/25/ Notat af 25. oktober 2000 fra Niels Just, Sønderjyllands Amt, Grundvandsafdelingen

J.nr.:8-52-21-6-503-3-98. Tøndervej 24, Kruså. Risikovurdering.

/26/ Telefonnotat af 21. februar 2002 fra Niels Just, Sønderjyllands Amt, Grundvandsafdelingen

J.nr.: 8-52-21-6-503-3-98.

/27/ Landskabskort over Danmark – Blad 3 – Sønderjylland, Fyn. Per Smed, 1982, Geograffor-

laget.

/28/ GEUS. Jupiter boredatabase.

/29/ Danmarks Miljøportal, arealinformation.

59

/30/ Videncenter for Jordforurening, Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejen-

domme, Teknik og Administration nr. 2 2010.

/31/ (Tidl.) Sønderjyllands Amts grundvandspotentialekort.

/32/ Indeklimavurdering fra forurenede grunde, modelberegninger og indeklimamålinger. Teknik

og Administration, nr. 1, 2002. Udarbejdet i samarbejde med Miljøstyrelsen, udvalgte am-

ter m.fl.

/33/ Geolog Lars Frimodt Pedersen, Beregningsformel, poreluft ved uarmerede betongulve, rev.

14.02.2005.

/34/ Geolog Lars Frimodt Pedersen, videreudvikling af JAGG. Risikovurdering overfor et grund-

vandsmagasin med dæklag af ler.

BILAG 1A

SITUATIONSPLAN, BORINGSPLACERING OG

SCREENING MED EM61 OG GEORADAR

SignaturforklaringTank

B1

5 m 15 m10 m5 m0

Undersøgelsesboring, filtersat

Tegning nr.

Rev. Dato Konst./Tegn. Kontrol. Godk.

Projektnr. Mål

FaxTlf.

www.ramboll.dk

Rev.

+45 73 52 32 51+45 73 52 32 50

DK-6100 HaderslevBygnaf 15

Region SyddanmarkTøndervej 24, Kruså, Aabenraa Kommune

1159152

Situationsplan Bilag 1A

1:200

2012-09-14 CED/dok JBM

BUTIK

BEBOELSE24

22A

TØNDERVEJ

6m³ tankB101

Skel/træstakit

15m³ tank

B110

P2

P1

PoreluftsmålingP2

Areal screenet med EM61 og georadar

http://www.ramboll.dk/

BILAG 1B

SITUATIONSPLAN, JORDFORURENING


5 m 15 m10 m5 m0

Tegning nr.


Projektnr. Mål

FaxTlf.

www.ramboll.dk

Rev.

+45 73 52 32 51+45 73 52 32 50



1159152

Situationsplan, Jordforurening Bilag 1B

1:200


BUTIK

BEBOELSE24

22A

TØNDERVEJ

6m³ tankB101

Skel/træstakit

15m³ tank

B110

P2

P1

B1Undersøgelsesboring

PoreluftsmålingP2

Skønnet samlet udbredelse af olieforurening i jord


Geologisk profilsnit NV/SØ (se bilag 4)

Geologiske profilsnit (se bilag 4)

Skønnet udbredelse af olieforurening i jord, hotspots H1-H4

Hotspot 3,0-5,0 m u.t.



Hotspot 3,2-3,7 m u.t.(H2)

(H3)

(H4)

(H5)

Hotspot 0,5 m u.t.(H1)

Geologisk profilsnit NV/SØ (se bilag 4)


BILAG 1C

SITUATIONSPLAN, GRUNDVANDSFORURENING

(TERRÆNNÆRT MAGASIN)


B1

5 m 15 m10 m5 m0

Undersøgelsesboring

Tegning nr.


Projektnr. Mål

FaxTlf.

www.ramboll.dk

Rev.

+45 73 52 32 51+45 73 52 32 50



1159152

Situationsplan, grundvandsforurening (terrænnært magasin) Bilag 1C

1:200


BUTIK

BEBOELSE24

22A

TØNDERVEJ

6m³ tankB101

Skel/træstakit

15m³ tank

B110

P2

P1

PoreluftsmålingP2

Skønnet udbredelse af olieforurening i terrænnærtgrundvand



BILAG 2

BOREPROFILER MED PID-MÅLINGER

B101174.307JGA/S 2011.11.04

GeoGIS2005 2.1.93 - Tøndervej 24 - PSTGDK - 10-04-2014 10:21:22

X: 525606 (m) Y: 6078223 (m)

G Snegleboring Snegleboring

xRamboll CED JBM

1159152 Tøndervej 24, Kruså, Region Syddanmark

Kote

(m)

Dybde

(m)

10 20 30 W (%)

1 10 100 PID (ppm)

Boremetode:Koordinatsystem:

Plan:

Boreprofil

Sag:

Boret af: Dato: Bedømt af: DGU-Nr.: Boring:

Udarb. af: Kontrol: Godkendt: Dato: Bilag:

Forsøgsresultater Jordart Karakterisering

Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Aflejr

ing

Ald

er

S. 1/1

+32

+33

+34

+35

+36

+37

0

1

2

3

4

5

1

DVR90 +37,71 m

PID

PID

A

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

FYLD: SAND

FYLD: SAND, rødbrun

FYLD, sandet, brun

SAND, muldet, gulbrun - svag lugt

SAND, fint - mellem, rød - svag lugt

SAND, fint - mellem, rød

SAND - -

LER, sandet, rød - svag lugt

LER, sandet

LER - -

LER, stærkt sandet, fugtig

B102174.308JGA/S 2011.11.04


X: 525606 (m) Y: 6078229 (m)


xRamboll CED JBM


Kote

(m)

Dybde

(m)

10 20 30 W (%)

1 10 100 PID (ppm)


Plan:

Boreprofil

Sag:




Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Aflejr

ing

Ald

er

S. 1/1

+32

+33

+34

+35

+36

+37

0

1

2

3

4

5

1

DVR90 +37,58 m

120705

PID

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

A

B

1

2

3

4

5

6

7

8

9

FLISER

FYLD, stabilgrus

SAND, mellem, rødbrun

SAND, mellem, sort


SAND - -

SAND - -

SAND - -

LER, fed, kalkholdigt, grå

LER - -

LER - -

B103174.309JGA/S 2011.11.04


X: 525610 (m) Y: 6078227 (m)


xRamboll CED JBM


Kote

(m)

Dybde

(m)

10 20 30 W (%)

1 10 100 PID (ppm)


Plan:

Boreprofil

Sag:




Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Aflejr

ing

Ald

er

S. 1/1

+32

+33

+34

+35

+36

+37

0

1

2

3

4

5

1

DVR90 +37,61 m

120705

PID

PID

A

1

2

3

4

5

6

7

8

9

BETON

FYLD: SAND, stenet, gruset, rød

FYLD, sandet, stenet, gruset, rød

SAND, fint - mellem, svagt muldet, rød - sort

SAND - -

SAND - -

SAND - -

SAND, mellem, stærkt misfarvet, grå - blå - stærklugt

LER, sandet, rød - svag lugt


B104174.310JGA/S 2011.11.04


X: 525609 (m) Y: 6078220 (m)


xRamboll CED JBM


Kote

(m)

Dybde

(m)

10 20 30 W (%)

1 10 100 PID (ppm)


Plan:

Boreprofil

Sag:




Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Aflejr

ing

Ald

er

S. 1/1

+32

+33

+34

+35

+36

+37

0

1

2

3

4

5

1

DVR90 +37,62 m

120705

PID

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

FYLD: MULD, sort

FYLD: MULD - -

MULD, sv. sandet, sort

SAND, mellem, muldet, gul

SAND - -

SAND, muldet, gul, vandholdigt

SAND - -


LER - -

LER - -

B105174.311JGA/S 2011.11.28


X: 525603 (m) Y: 6078221 (m)


xRamboll CED JBM


Kote

(m)

Dybde

(m)

10 20 30 W (%)

1 10 100 PID (ppm)


Plan:

Boreprofil

Sag:




Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Aflejr

ing

Ald

er

S. 1/1

+31

+32

+33

+34

+35

+36

+37

0

1

2

3

4

5

6

1

DVR90 +37,53 m

120705

PID

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

A1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

FYLD: GRUS

FYLD: MULD, sandet, sort

FYLD: MULD - -

SAND, mellem, brun

SAND, mellem, gul

SAND - -

SAND - -

LER, sandet, stenet, jernudfældning, brun

LER, sandet, misfarvet, grå, diesellugt

LER, sandet, stenet, kalkholdigt, brun, svagdiesellugt

LER, sandet, stenet, svagt kalkholdigt, rød, lugt

LER, sandet, stenet, svagt kalkholdigt, rød - svaglugt

LER, fed, rød - svag lugt

B106174.312JGA/S 2011.11.28


X: 525604 (m) Y: 6078226 (m)


xRamboll CED JBM


Kote

(m)

Dybde

(m)

10 20 30 W (%)

1 10 100 PID (ppm)


Plan:

Boreprofil

Sag:




Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Aflejr

ing

Ald

er

S. 1/1

+33

+34

+35

+36

+37

0

1

2

3

4

1

DVR90 +37,58 m

120705

PID

PID

1

2

3

4

5

6

7

8

9

FYLD: GRUS, misfarvet, grå, diesellugt

FYLD: MULD, sandet, sort, diesellugt

SAND, mellem, brun

SAND - -

SAND, mellem, brun - svag lugt

SAND, mellem, gul - svag lugt

SAND, mellem, gul

LER, sandet, stenet, jernudfældning, brun,diesellugt

LER, svagt sandet, stenet, kalkholdigt, brun

B107174.313JGA/S 2011.11.28


X: 525612 (m) Y: 6078232 (m)


xRamboll CED JBM


Kote

(m)

Dybde

(m)

10 20 30 W (%)

1 10 100 PID (ppm)


Plan:

Boreprofil

Sag:




Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Aflejr

ing

Ald

er

S. 1/1

+33

+34

+35

+36

+37

0

1

2

3

4

1

DVR90 +37,57 m

120705

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

1

2

3

4

5

6

7

8

9

FYLD: GRUS

FYLD: MULD, sandet

SAND, mellem, brun

SAND, fint - mellem, gul

SAND - -

SAND - -

SAND - -

SAND - -

LER, fed, brun, våd

B108174.314JGA/S 2012.07.04


X: 525613 (m) Y: 6078227 (m)


xRamboll CED JBM


Kote

(m)

Dybde

(m)

10 20 30 W (%)

1 10 100 PID (ppm)


Plan:

Boreprofil

Sag:




Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Aflejr

ing

Ald

er

S. 1/1

+29

+30

+31

+32

+33

+34

+35

+36

+37

0

1

2

3

4

5

6

7

8

1

DVR90 +37,95 m

120705

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

MULD, sandet

SAND, mellem, rød - brun

SAND, fint - mellem, brun

SAND - -

SAND - -

SAND - -

SAND - -

SAND, mellem, gul

LER, siltet, lugt

LER, sandet, kalkholdig, stenet, grå

LER - -

LER, sandet, kalkholdig, stenet, grå - svag lugt


LER - -

SAND, grov, gruset, grå - brun

SAND - -

SAND - -

B109174.315JGA/S 2011.11.28


X: 525612 (m) Y: 6078222 (m)


xRamboll CED JBM


Kote

(m)

Dybde

(m)

10 20 30 W (%)

1 10 100 PID (ppm)


Plan:

Boreprofil

Sag:




Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Aflejr

ing

Ald

er

S. 1/2

Fortsættes

+29

+30

+31

+32

+33

+34

+35

+36

+37

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

12

DVR90 +37,76 m

120705

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

MULD, sandet

MULD - -

SAND, fint - mellem, rød - brun

SAND, fint - mellem, gul - brun

SAND - -

SAND - -

SAND - -

SAND - -

LER, siltet, grå - brun


LER - -

LER - -

LER - -

SAND, mellem - grov, gul - brun

SAND - -

SAND, grov, gruset, gul - brun

SAND - -

SAND - -

SAND - -

B109174.315JGA/S 2011.11.28


X: 525612 (m) Y: 6078222 (m)


xRamboll CED JBM


Kote

(m)

Dybde

(m)

10 20 30 W (%)

1 10 100 PID (ppm)


Plan:

Boreprofil

Sag:




Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Aflejr

ing

Ald

er

S. 2/2

Fortsat

+22

+23

+24

+25

+26

+27

+28

9

10

11

12

13

14

15

120705

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

SAND - -

SAND, mellem, lysgrå

SAND - -

SAND - -

SAND - -

SAND, grov, gruset, grå

SAND - -

SAND - -

SAND - -

SAND, grov, gruset, grå - brun

SAND, grov, GRUS: STEN, grå, fugtig

SAND, grov, GRUS: STEN, grå - brun

SAND - -

B110174.316JGA/S 2011.12.09


X: 525600 (m) Y: 6078220 (m)


xRamboll CED JBM


Kote

(m)

Dybde

(m)

10 20 30 W (%)

1 10 100 PID (ppm)


Plan:

Boreprofil

Sag:




Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Aflejr

ing

Ald

er

S. 1/1

+29

+30

+31

+32

+33

+34

+35

+36

+37

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

12

DVR90 +37,59 m

Tør 120705

120705

PID

PID

A1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

1112

13

14

15

16

17

18

19

20

FYLD: GRUS

FYLD: GRUS, stabilgrus


SAND, fint - mellem, rødbrun


SAND - -

SAND - -

SAND - -

SAND, fint - mellem, svagt leret, misfarvet, blå,lugt

LER, sandet, stenet, svagt kalkholdigt, rød - svaglugt

LER, sandet, stenet, svagt kalkholdigt, rød, lugt

SAND, mellem, gruset, grå - stærk lugt

LER, sandet, stærk lugt

LER - -

GRUS, sandet, rød - stærk lugt, våd af olie?

SAND, mellem, grå - rød, lugt

SAND, mellem, gruset, svag lugt

SAND - -

SAND, mellem, gruset, stenet, rød, tør, lugt

SAND, mellem, gruset, stenet, rød, tør, svag lugt ?

SAND - -

B111174.317JGA/S 2011.12.09


X: 525601 (m) Y: 6078224 (m)


xRamboll CED JBM


Kote

(m)

Dybde

(m)

10 20 30 W (%)

1 10 100 PID (ppm)


Plan:

Boreprofil

Sag:




Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Aflejr

ing

Ald

er

S. 1/1

+30

+31

+32

+33

+34

+35

+36

+37

0

1

2

3

4

5

6

7

1

DVR90 +37,59 m

120705

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

A1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11B

12

13

14

15

FYLD: GRUS



SAND, fint, brun

SAND, fint, rød

SAND - -

SAND - -

SAND - -

SAND - -

LER, svagt sandet, enkelte sten, svagt kalkholdigt,rød

LER - -

LER - -

LER, svagt sandet, enkelte sten, rød

LER, svagt sandet, svagt kalkholdigt, rød

LER - -

LER, svagt sandet, kalkholdigt, grå

SAND, fint, leret, stenet, rød

B112174.318JGA/S 2011.12.09


X: 525601 (m) Y: 6078228 (m)


xRamboll CED JBM


Kote

(m)

Dybde

(m)

10 20 30 W (%)

1 10 100 PID (ppm)


Plan:

Boreprofil

Sag:




Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Aflejr

ing

Ald

er

S. 1/1

+30

+31

+32

+33

+34

+35

+36

+37

0

1

2

3

4

5

6

7

1

DVR90 +37,54 m

120705

PID

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

A1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

FYLD: GRUS



SAND, fint, brun

SAND, fint, rød

SAND - -

SAND - -

SAND - -

SAND - -

LER, stærkt sandet, rød

LER - -

LER, svagt sandet, svagt kalkholdigt

LER - -

LER, svagt sandet, svagt kalkholdigt, rød

LER, sandet, enkelte sten, kalkholdigt, grå

SAND, svagt gruset, rød

B113174.319JGA/S 2012.02.09


X: 525599 (m) Y: 6078217 (m)

xRamboll CED JBM


Kote

(m)

Dybde

(m)

10 20 30 W (%)

1 10 100 PID (ppm)


Plan:

Boreprofil

Sag:




Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Aflejr

ing

Ald

er

S. 1/2

Fortsættes

+29

+30

+31

+32

+33

+34

+35

+36

+37

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

12

DVR90 +37,61 m

120705

PID<5PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

12

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

FYLD: SAND og GRUS, gråbrunt

FYLD: MULD, sandet, sandblandet, sort

SAND, fint - mellem, rødbrunt

SAND, mellem, rødbrunt

SAND, fint - mellem, gulbrun

SAND - -

SAND - -

SAND, fint - mellem, misfarvet gråsort

SAND - -

LER, svagt sandet, rødbrun

LER, fed, rødbrun

LER - -

LER, svagt sandet, grå

LER - -

SAND, mellem, stærkt gruset, grågul

SAND - -

SAND, mellem, stærkt gruset, rødbrun

SAND - -

SAND, mellem, enk. sten, rødbrun

SAND - -

B113174.319JGA/S 2012.02.09


X: 525599 (m) Y: 6078217 (m)

xRamboll CED JBM


Kote

(m)

Dybde

(m)

10 20 30 W (%)

1 10 100 PID (ppm)


Plan:

Boreprofil

Sag:




Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Aflejr

ing

Ald

er

S. 2/2

Fortsat

+21

+22

+23

+24

+25

+26

+27

+28

9

10

11

12

13

14

15

16

120705

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

SAND - -

SAND, mellem, svagt gruset, rødbrun

SAND - -

SAND - -

SAND - -

SAND - -

SAND - -

SAND, mellem, gruset, rødbrun

SAND - -

SAND, groft, rødbrunt

SAND - -

SAND - -

SAND - -

SAND - -

SAND, groft, svagt leret, rødbrunt

B114174.320JGA/S 2012.02.20


X: 525608 (m) Y: 6078218 (m)

xRamboll CED JBM


Kote

(m)

Dybde

(m)

10 20 30 W (%)

1 10 100 PID (ppm)


Plan:

Boreprofil

Sag:




Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Aflejr

ing

Ald

er

S. 1/1

+29

+30

+31

+32

+33

+34

+35

+36

+37

0

1

2

3

4

5

6

7

8

1

DVR90 +37,70 m

120705

PID

PID

1

2

3

4

5

6

7

7A

8

9

10

11

12

13

14

15

16

FYLD: GRUS, stabilt grus, brun


FYLD: MULD - -

SAND, muldet, brun

SAND, mellem, rødgul

SAND - -

SAND, mellem, rødgul, fugtig

LER, sandet, brun, svag olie lugt

LER, sandet, brun

LER, sandet, sten, kalkholdig, brun

LER, sandet, sten, kalkholdig, brun, svag olie lugt

LER, sandet, sten, kalkholdig, brun

LER, sandet, sten, kalkholdig, grå

SAND, mellem - groft, rødbrun

SAND - -

SAND - -

SAND - -

B115174.321JGA/S 2012.02.16


X: 525599 (m) Y: 6078219 (m)


xRamboll CED JBM


Kote

(m)

Dybde

(m)

10 20 30 W (%)

1 10 100 PID (ppm)


Plan:

Boreprofil

Sag:




Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Aflejr

ing

Ald

er

S. 1/1

+32

+33

+34

+35

+36

+37

0

1

2

3

4

5

DVR90 +37,46 m

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

SAND, fint, brun, tør

SAND, fint, mørk brun, tør

SAND, fint, mørk brun tør


SAND, mellem, rød

SAND - -

SAND, mellem, rød, våd

SAND - -

LER, sandet, rød, våd

LER, let sandet, rød

B116174.322JGA/S 2012.02.10


X: 525605 (m) Y: 6078227 (m)


xRamboll CED JBM


Kote

(m)

Dybde

(m)

10 20 30 W (%)

1 10 100 PID (ppm)


Plan:

Boreprofil

Sag:




Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Aflejr

ing

Ald

er

S. 1/1

+29

+30

+31

+32

+33

+34

+35

+36

+37

0

1

2

3

4

5

6

7

8

1

DVR90 +37,60 m

120705

PID

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

FYLD: GRUS, stabilt grus

FYLD: SAND, mellem, grå

FYLD: SAND, muldet, grå, sv. olielugt

SAND, mellem, brun - ingen lugt


SAND, fint - mellem, gul, fugtig

SAND - -

LER, sandet, rødbrun

LER, sandet, misfarvet, gråbrun, olielugt

LER, sandet, stenet, kalkholdig, brun - ingen lugt

LER - -

LER, sandet, stenet, kalkholdig, grå - ingen lugt

LER, sandet, stenet, kalkholdig, brun - ingen lugt

SAND, mellem, gråbrun

SAND - -

SAND, mellem, jernudfældning, gråbrun

B117174.323JGA/S 2012.02.16


X: 525602 (m) Y: 6078209 (m)


xRamboll CED JBM


Kote

(m)

Dybde

(m)

10 20 30 W (%)

1 10 100 PID (ppm)


Plan:

Boreprofil

Sag:




Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Aflejr

ing

Ald

er

S. 1/2

Fortsættes

+29

+30

+31

+32

+33

+34

+35

+36

+37

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

12

DVR90 +37,81 m

Tør 120705

120705

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

A1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19


FYLD: SAND, gruset, brun

SAND, mellem, enkelte småsten, brun

SAND - -

SAND, fint - mellem, rødbrun


SAND - -

SAND - -

SAND, mellem - fint, enkelte sten, gul - rød, våd

LER, st. sandet, enkelte sten, kalkholdig, rød, fugtig

LER, sandet, kalkholdig, enkelte sten, brun, fugtig

LER, let sandet, kalkholdig, enkelte sten, brun,fugtig

LER, fed, let sandet, enkelte sten, brun, olielugt

LER, sandet, kalkholdig, enkelte sten, brun, olielugt

SAND, grov, stenet, GRUS, brun, våd (olie i frifase), st. olielugt

SAND, mellem - groft, rødbrun, fugtig, st. olielugt

SAND, mellem - groft, st. stenet, rød, fugtig, st.olielugt

SAND, mellem - groft, stenet, rød, fugtig, olielugt

SAND, groft, rød, fugtig

SAND, groft, rød, fugtig, olielugt

B117174.323JGA/S 2012.02.16


X: 525602 (m) Y: 6078209 (m)


xRamboll CED JBM


Kote

(m)

Dybde

(m)

10 20 30 W (%)

1 10 100 PID (ppm)


Plan:

Boreprofil

Sag:




Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Aflejr

ing

Ald

er

S. 2/2

Fortsat

+26

+27

+28

9

10

11

PID

19

20

21

22

SAND, groft, rød, fugtig, olielugt

SAND, groft, enkelte småsten, rød, fugtig, st.olielugt

SAND, mellem - groft, rød, fugtig

SAND, mellem - groft, enkelte småsten, rød, fugtig

B118174.324JGA/S 2012.02.16


X: 525595 (m) Y: 6078213 (m)


xRamboll CED JBM


Kote

(m)

Dybde

(m)

10 20 30 W (%)

1 10 100 PID (ppm)


Plan:

Boreprofil

Sag:




Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Aflejr

ing

Ald

er

S. 1/1

+30

+31

+32

+33

+34

+35

+36

+37

0

1

2

3

4

5

6

7

1

DVR90 +37,79 m

120705

PID

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

12A

13

14

15

FYLD: SAND, gruset, rød

FYLD: SAND, gruset og stenet, mørk brun

MULD, sandet, sort

SAND, mellem, brun


SAND, mellem, rød

LER, sandet, grå, misfarvet, olielugt

LER, sandet, stenet, grå, olielugt

LER, sandet, grå, olielugt

LER, st. sandet, stenet, grå, olielugt

LER, sandet, gruset, grå, olielugt

LER, let sandet, brun, svag olielugt

LER, sandet, kalkholdig, grå, svag olielugt

LER, st. sandet, rødbrun, svag olielugt

SAND, mellem, rød

SAND - -

B119174.325JGA/S 2012.02.16


X: 525600 (m) Y: 6078205 (m)


xRamboll CED JBM


Kote

(m)

Dybde

(m)

10 20 30 W (%)

1 10 100 PID (ppm)


Plan:

Boreprofil

Sag:




Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Aflejr

ing

Ald

er

S. 1/2

Fortsættes

+28

+29

+30

+31

+32

+33

+34

+35

+36

+370

1

2

3

4

5

6

7

8

9

12

DVR90 +37,09 m

120705

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

FYLD, stabilgrus

FYLD - -


FYLD: MULD, sandet, brun


SAND - -

SAND - -

SAND - -

SAND, mellem, enkelte sten, lys grå

LER, stærkt sandet, brun

LER, svagt sandet, stenet, kalkholdig, brun

LER - -

LER - -

LER, stenet, kalkholdig, grå

LER - -


SAND, fint, enkelte grus, brun

SAND, grov, gruset, brun

SAND - -

B119174.325JGA/S 2012.02.16


X: 525600 (m) Y: 6078205 (m)


xRamboll CED JBM


Kote

(m)

Dybde

(m)

10 20 30 W (%)

1 10 100 PID (ppm)


Plan:

Boreprofil

Sag:




Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Aflejr

ing

Ald

er

S. 2/2

Fortsat

+20

+21

+22

+23

+24

+25

+26

+27

+289

10

11

12

13

14

15

16

17

120705

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

SAND - -

SAND - -

SAND - -

SAND, mellem, stenet, gul

SAND - -

SAND - -

SAND, grov, gruset, grun, gul, fugtig

SAND, mellem, gruset, brun

SAND - -

SAND - -

SAND - -

SAND - -

SAND - -

SAND, mellem, stenet, grå

SAND, let gruset, grå

SAND - -

SAND - -

B120174.326JGA/S 2012.02.16


X: 525587 (m) Y: 6078211 (m)


xRamboll CED JBM


Kote

(m)

Dybde

(m)

10 20 30 W (%)

1 10 100 PID (ppm)


Plan:

Boreprofil

Sag:




Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Aflejr

ing

Ald

er

S. 1/2

Fortsættes

+29

+30

+31

+32

+33

+34

+35

+36

+37

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

12

DVR90 +37,68 m

120705

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

A1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

GRUS, stabilt grus

MULD, sandet og stenet, mange rødder

FYLD: SAND, stenet, grå

SAND, fint, jernudfældninger, rød

SAND, fint, gul

SAND - -

SAND - -

SAND - -

SAND, leret, STEN, rød

LER, sandet, STEN, rød

LER, kalkholdig, rød

LER, st. sandet, rød

LER - -

LER, fed, svagt sandet, kalkholdig, grå

SAND, fin, rød

SAND - -

SAND, mellem - groft, stenet, rød

SAND - -

SAND - -

SAND - -

B120174.326JGA/S 2012.02.16


X: 525587 (m) Y: 6078211 (m)


xRamboll CED JBM


Kote

(m)

Dybde

(m)

10 20 30 W (%)

1 10 100 PID (ppm)


Plan:

Boreprofil

Sag:




Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Aflejr

ing

Ald

er

S. 2/2

Fortsat

+21

+22

+23

+24

+25

+26

+27

+28

9

10

11

12

13

14

15

16

120705

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

SAND - -

SAND - -

SAND, fin, mellem, enkelte sten, rød

SAND - -

SAND - -

SAND, mellem - groft, enkelte småsten, rød

SAND - -

SAND - -

SAND - -

SAND - -

SAND, fin, mellem, siltet, enkelte småsten, rød

SAND, mellem - groft, gruset, rød

SAND - -

SAND - -

SAND - -

B121174.327JGA/S 2012.02.16


X: 525607 (m) Y: 6078210 (m)


xRamboll CED JBM


Kote

(m)

Dybde

(m)

10 20 30 W (%)

1 10 100 PID (ppm)


Plan:

Boreprofil

Sag:




Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Aflejr

ing

Ald

er

S. 1/2

Fortsættes

+29

+30

+31

+32

+33

+34

+35

+36

+37

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

12

DVR90 +37,72 m

120320

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

A

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

FYLD: GRUS, stabiltgrus

FYLD: MULD, sandet

FYLD: MULD - -

SAND, fint, rødbrun

SAND - -

SAND, fint, gul

SAND - -

SAND - -

SAND - -

LER, st. sandet, gul

LER, sv. sandet, kalkholdig, enkelte småsten, grå -gul

LER - -

LER - -

LER, sv. sandet, kalkholdig, enkelte småsten, grå

SAND, mellem, gul

SAND - -

SAND, grov, gruset, rødgul

SAND - -

SAND - -

SAND - -

B121174.327JGA/S 2012.02.16


X: 525607 (m) Y: 6078210 (m)


xRamboll CED JBM


Kote

(m)

Dybde

(m)

10 20 30 W (%)

1 10 100 PID (ppm)


Plan:

Boreprofil

Sag:




Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Aflejr

ing

Ald

er

S. 2/2

Fortsat

+21

+22

+23

+24

+25

+26

+27

+28

9

10

11

12

13

14

15

16

120320

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

SAND - -

SAND - -


SAND - -

SAND, mellem - fin, rød

SAND, groft, rød

SAND - -

SAND - -

SAND - -

SAND, stærk gruset, stenet, rød

SAND, stærk gruset, jernudfældning, stenet, rød

SAND - -

SAND - -

SAND, fint - mellem, enkelte småsten, grå

SAND - -

B122174.328JGA/S 2012.02.16


X: 525608 (m) Y: 6078204 (m)


xRamboll CED JBM


Kote

(m)

Dybde

(m)

10 20 30 W (%)

1 10 100 PID (ppm)


Plan:

Boreprofil

Sag:




Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Aflejr

ing

Ald

er

S. 1/2

Fortsættes

+29

+30

+31

+32

+33

+34

+35

+36

+37

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

12

DVR90 +37,82 m

120320

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

A1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

FYLD: GRUS, stabiltgrus

FYLD: MULD, sandet

FYLD: MULD - -

SAND, fint, rød

SAND, fint, gul

SAND - -

SAND - -

SAND - -

LER, sandet, blød, grå

LER, sv. sandet, kalkholdig, grå

LER - -

LER - -

LER - -

LER, sv sandet, kalkholdig, grå

SAND, mellem, grå med jernudfældninger

SAND, groft, småsten

SAND - -

SAND - -

SAND - -

SAND - -

B122174.328JGA/S 2012.02.16


X: 525608 (m) Y: 6078204 (m)


xRamboll CED JBM


Kote

(m)

Dybde

(m)

10 20 30 W (%)

1 10 100 PID (ppm)


Plan:

Boreprofil

Sag:




Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Aflejr

ing

Ald

er

S. 2/2

Fortsat

+21

+22

+23

+24

+25

+26

+27

+28

9

10

11

12

13

14

15

16

120320

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

SAND - -

SAND, mellem, lys grå, enkelte striber groft sand

SAND - -

SAND - -

SAND - -

SAND - -

SAND, småsten, grå - rød

SAND - -

SAND - -

SAND - -

SAND, mellem, enkelte striber groft sand, grå

SAND - -

SAND - -

SAND - -

SAND - -

B123174.329JGA/S 2012.07.04


X: 525594 (m) Y: 6078207 (m)

xRamboll CED JBM


Kote

(m)

Dybde

(m)

10 20 30 W (%)

1 10 100 PID (ppm)


Plan:

Boreprofil

Sag:




Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Aflejr

ing

Ald

er

S. 1/2

Fortsættes

+29

+30

+31

+32

+33

+34

+35

+36

+37

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

12

DVR90 +37,94 m

Tør 120705

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

FYLD, sandet, muldet, brun

FYLD - -

FYLD: SAND, gruset, gul - brun

FYLD: SAND - -

FYLD: SAND, muldstriber, gul

FYLD: SAND - -

FYLD: SAND - -

LER, enkelte sten, kalkholdig, gul

LER - -

LER - -

LER, enkelte sten, kalkholdig, grå

LER, sandet, enkelte sten, grå

LER - -

SAND, fin, tørt, gul - brun

SAND - -

SAND, mellem - groft, gul

SAND - -

SAND - -

SAND - -

B123174.329JGA/S 2012.07.04


X: 525594 (m) Y: 6078207 (m)

xRamboll CED JBM


Kote

(m)

Dybde

(m)

10 20 30 W (%)

1 10 100 PID (ppm)


Plan:

Boreprofil

Sag:




Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Aflejr

ing

Ald

er

S. 2/2

Fortsat

+21

+22

+23

+24

+25

+26

+27

+28

9

10

11

12

13

14

15

16

120705

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

SAND - -

SAND, mellem, gul

SAND, fin, siltet, gul

SAND, mellem, gul

SAND - -

SAND - -

SAND - -

SAND - -

SAND - -

SAND, groft, gruset, gul

SAND - -

SAND - -

SAND - -

SAND - -

SAND - -

BILAG 3A

ANALYSERAPPORTER, JORD

Jord

ANALYSERAPPORT RAMBØLL Bygnaf 15 6100 Haderslev Jan Birkemose

Udskrevet: 15-11-2011Version: 1Udtaget: 05-11-2011

Modtaget: 09-11-2011Påbegyndt: 09-11-2011Udtaget af: Rambøll/LES

Sagsnummer: Tøndervej 24, lok. 11/13115Kunde: Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 VejleRådgiver: RAMBØLL, Bygnaf 15, 6100 HaderslevPrøvested: Tøndervej 24, lok. 11/13115, Tøndervej 24,

RESULTATER FOR PRØVE 93401Parameter - Enhed Metode Akk - - - -

93401/11 93402/11 93403/11 93404/11 93405/11Kommentar nr: *3 *3 *1 *1 *2

-Prøve ID - - B101 B101 B102 B102 B103

Dybde m u.t. - 3.5 5.0 3.0 4.0 3.5

Emballage - - Rilsan-pose Rilsan-pose Rilsan-pose Rilsan-pose Rilsan-pose

Tørstofindhold % DS 204 88.6 83.5 85.1 86.1 87.9

BTEX, REFLAB 1 GC/MS - REFLAB 1/ VKI 2010 i.p. i.p. i.p. i.p. i.p.

Benzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040

Toluen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040

Ethylbenzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040

Xylener mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040

Kulbrinter VKI 2010 - GC/FID/pentan AK120 påvist påvist i.p. i.p. påvist

Kulbrinter n-C6 - n-C10 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 16 <1.0 <1.0 <1.0 31

Kulbrinter > n-C10 - n-C15 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 590 10 <5.0 <5.0 1300

Kulbrinter > n-C15 - n-C20 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 570 13 <5.0 <5.0 1900

Kulbrinter > n-C20 - n-C35 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 210 <25 <25 <25 4300

Total kulbrinter 2010 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 1400 23 i.p. i.p. 7500

Prove

Parameter - Enhed Metode Akk - - - -93406/11 93407/11

Kommentar nr: *2 *1

-Prøve ID - - B103 B104

Dybde m u.t. - 4.5 4.0

Emballage - - Rilsan-pose Rilsan-pose

Tørstofindhold % DS 204 86.1 86.6

BTEX, REFLAB 1 GC/MS - REFLAB 1/ VKI 2010 i.p. i.p.

Benzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040

Toluen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040

Ethylbenzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040

Xylener mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040

Kulbrinter VKI 2010 - GC/FID/pentan AK120 påvist i.p.

Kulbrinter n-C6 - n-C10 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 <1.0 <1.0

Kulbrinter > n-C10 - n-C15 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 13 <5.0

Kulbrinter > n-C15 - n-C20 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 20 <5.0

Kulbrinter > n-C20 - n-C35 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 48 <25

Total kulbrinter 2010 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 81 i.p.

Prove

TEST Reg. nr. 361

MILANA Bakkegårdsvej 406A, DK-3050 Humlebæk Tlf. +45 4925 0770, Fax +45 4925 0771 SagsID: 192433 Udskrevet: 15-11-2011 1 af 2

Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for den analyserede prøve. Analyserapporten må kun gengives i sin helhed med mindre skriftlig godkendelse foreligger. Oplysninger om måleusikkerhed kan rekvireres.

Tegnforklaring: # ikke akkrediteret < mindre end > større end i.p. ikke påvist

KOMMENTARER*1 Ingen kommentar*2 Laboratoriet vurderer: De påviste kulbrinter består af en blanding af diesel/fyringsgasolie og smøre-, hydralik-, transmission-, eller

fuelolie. Det påviste produkt har en anden sammensætning end det tilsvarende friske produkt. Produktet er udvasket, mikrobiologisk nedbrudt, fordampet eller varmepåvirket.

*3 Laboratoriet vurderer: De påviste totalkulbrinter består af vædret diesel/fyringsgasolie. D.v.s. produktet er nedbrudt, udvasket, delvist fordampet eller varmebehandlet m.m.

Trine Kornbeck

TEST Reg. nr. 361




Jord

ANALYSERAPPORT RAMBØLL Bygnaf 15 6100 Haderslev CED


Modtaget: 30-11-2011Påbegyndt: 30-11-2011Udtaget af: Rekv.

Sagsnummer: 1159152Kunde: Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 VejleRådgiver: RAMBØLL, Bygnaf 15, 6100 HaderslevPrøvested: Tøndervej 24, lok. 11/13115, Tøndervej 24, Kruså

RESULTATER FOR PRØVE 100319-100324Parameter - Enhed Metode Akk - - - -

100319/11 100320/11 100321/11 100322/11 100323/11Kommentar nr: *3 *2 *3 *1 *1

-Prøve ID - - B105 B106 B106 B107 B108

Dybde m u.t. - 4.0 0.5 3.5 3.5 3.5

Emballage - - Membranglas Membranglas Membranglas Membranglas Membranglas

Bly, Pb mg/kg TS DS259/ICP 6 5 12 1 <1

Cadmium, Cd mg/kg TS DS259/ICP 0.19 0.11 0.16 <0.05 <0.05

Chrom (total), Cr mg/kg TS DS259/ICP 16 2.9 22 1.3 1.1

Kobber, Cu mg/kg TS DS259/ICP 14 4.8 19 0.8 0.5

Nikkel, Ni mg/kg TS DS259/ICP 16 2 22 2 1

Zink, Zn mg/kg TS DS259/ICP 33 13 53 3.5 2.4


PAH'er, 7 komp. REFLAB 4 - REFLAB 4:2008/AK181 i.p. i.p. i.p. i.p. i.p.


Kulbrinter VKI 2010 - GC/FID/pentan AK120 påvist påvist påvist i.p. i.p.





Fluoranthen mg/kg TS REFLAB 4:2008/AK181 <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 <0.010

Benzo(b+j+k)fluoranthen mg/kg TS REFLAB 4:2008/AK181 <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 <0.010

Benz(a)pyren mg/kg TS REFLAB 4:2008/AK181 <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 <0.010

Indeno(1,2,3-cd)pyren mg/kg TS REFLAB 4:2008/AK181 <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 <0.010

Dibenzo(a,h)anthracen mg/kg TS REFLAB 4:2008/AK181 <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 <0.010

PAH, sum af 7 stoffer mg/kg TS REFLAB 4:2008/AK181 i.p. i.p. i.p. i.p. i.p.

Kulbrinter n-C6 - n-C10 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 38 19 3.6 <1.0 <1.0

Kulbrinter > n-C10 - n-C15 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 650 1100 340 <5.0 <5.0

Kulbrinter > n-C15 - n-C20 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 440 2200 380 <5.0 <5.0

Kulbrinter > n-C20 - n-C35 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 91 1700 94 <25 <25

Total kulbrinter 2010 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 1200 5000 820 i.p. i.p.

Prove

TEST Reg. nr. 361




Parameter - Enhed Metode Akk - - - -100324/11

Kommentar nr: *1

-Prøve ID - - B109

Dybde m u.t. - 4.0

Emballage - - Membranglas

Bly, Pb mg/kg TS DS259/ICP 5

Cadmium, Cd mg/kg TS DS259/ICP <0.05

Chrom (total), Cr mg/kg TS DS259/ICP 5.6

Kobber, Cu mg/kg TS DS259/ICP 5.0

Nikkel, Ni mg/kg TS DS259/ICP 9

Zink, Zn mg/kg TS DS259/ICP 18

Tørstofindhold % DS 204 88.8

PAH'er, 7 komp. REFLAB 4 - REFLAB 4:2008/AK181 i.p.

BTEX, REFLAB 1 GC/MS - REFLAB 1/ VKI 2010 i.p.

Kulbrinter VKI 2010 - GC/FID/pentan AK120 i.p.

Benzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040

Toluen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040

Ethylbenzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040

Xylener mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040

Fluoranthen mg/kg TS REFLAB 4:2008/AK181 <0.010

Benzo(b+j+k)fluoranthen mg/kg TS REFLAB 4:2008/AK181 <0.010

Benz(a)pyren mg/kg TS REFLAB 4:2008/AK181 <0.010

Indeno(1,2,3-cd)pyren mg/kg TS REFLAB 4:2008/AK181 <0.010

Dibenzo(a,h)anthracen mg/kg TS REFLAB 4:2008/AK181 <0.010

PAH, sum af 7 stoffer mg/kg TS REFLAB 4:2008/AK181 i.p.

Kulbrinter n-C6 - n-C10 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 <1.0

Kulbrinter > n-C10 - n-C15 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 <5.0


Kulbrinter > n-C20 - n-C35 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 <25

Total kulbrinter 2010 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 i.p.

Prove

KOMMENTARER*1 Ingen kommentar*2 Laboratoriet vurderer: De påviste kulbrinter består af en blanding af diesel/fyringsgasolie og smøre-, hydralik-, transmission-, eller

fuelolie. Det påviste produkt har en anden sammensætning end det tilsvarende friske produkt. Produktet er udvasket, mikrobiologisk nedbrudt, fordampet eller varmepåvirket.

*3 Laboratoriet vurderer: Prøvens indhold af total kulbrinter har sin oprindelse i diesel/ fyringsgasolie.

Trine Kornbeck

TEST Reg. nr. 361




Jord

ANALYSERAPPORT RAMBØLL Bygnaf 15 6100 Haderslev Jan Madsen


Modtaget: 13-12-2011Påbegyndt: 13-12-2011Udtaget af: Rambøll/CES

Sagsnummer: 1159152Kunde: Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 VejleRådgiver: RAMBØLL, Bygnaf 15, 6100 HaderslevPrøvested: 1159152, Tøndergade 24, Kruså


104175/11 104176/11 104177/11 104178/11 104179/11Kommentar nr: *2 *1 *2 *3 *2

-Prøve ID - - Område 1 Område 2 B105 B105 B110

Dybde m u.t. - 0.25 0.25 5 5.5 3.5


Bly, Pb mg/kg TS DS259/ICP 8 8

Cadmium, Cd mg/kg TS DS259/ICP 0.16 0.20

Chrom (total), Cr mg/kg TS DS259/ICP 4.3 3.8

Kobber, Cu mg/kg TS DS259/ICP 6.6 9.4

Nikkel, Ni mg/kg TS DS259/ICP 7 8

Zink, Zn mg/kg TS DS259/ICP 23 27


PAH'er, 7 komp. REFLAB 4 - REFLAB 4:2008/AK181 i.p. i.p.

BTEX, REFLAB 1 GC/MS - REFLAB 1/ VKI 2010 i.p. påvist påvist

Kulbrinter VKI 2010 - GC/FID/pentan AK120 påvist i.p. påvist påvist påvist

Benzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 0.050 <0.040

Toluen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040

Ethylbenzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 0.31

Xylener mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 0.71

Fluoranthen mg/kg TS REFLAB 4:2008/AK181 <0.010 <0.010

Benzo(b+j+k)fluoranthen mg/kg TS REFLAB 4:2008/AK181 <0.010 <0.010

Benz(a)pyren mg/kg TS REFLAB 4:2008/AK181 <0.010 <0.010

Indeno(1,2,3-cd)pyren mg/kg TS REFLAB 4:2008/AK181 <0.010 <0.010

Dibenzo(a,h)anthracen mg/kg TS REFLAB 4:2008/AK181 <0.010 <0.010

PAH, sum af 7 stoffer mg/kg TS REFLAB 4:2008/AK181 i.p. i.p.

Kulbrinter n-C6 - n-C10 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 <1.0 <1.0 <1.0 <1.0 270

Kulbrinter > n-C10 - n-C15 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 <5.0 <5.0 18 9.8 4800

Kulbrinter > n-C15 - n-C20 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 21 <5.0 15 7.3 4400

Kulbrinter > n-C20 - n-C35 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 <25 <25 <25 <25 1400

Total kulbrinter 2010 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 21 i.p. 33 17 11000

Prove

TEST Reg. nr. 361




Parameter - Enhed Metode Akk - - - -104180/11 104181/11 104182/11 104183/11 104184/11

Kommentar nr: *3 *3 *3 *3 *3

-Prøve ID - - B110 B110 B110 B111 B111

Dybde m u.t. - 5 8 9 3.5 5



BTEX, REFLAB 1 GC/MS - REFLAB 1/ VKI 2010 påvist påvist i.p. i.p. i.p.

Kulbrinter VKI 2010 - GC/FID/pentan AK120 påvist påvist påvist påvist påvist

Benzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 0.13 0.059 <0.040 <0.040 <0.040

Toluen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 0.059 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040

Ethylbenzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 1.8 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040

Xylener mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 8.7 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040

Kulbrinter n-C6 - n-C10 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 460 <1.0 <1.0 <1.0 <1.0

Kulbrinter > n-C10 - n-C15 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 5800 24 <5.0 9.2 10

Kulbrinter > n-C15 - n-C20 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 4800 29 7.1 11 12

Kulbrinter > n-C20 - n-C35 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 1300 <25 <25 <25 <25

Total kulbrinter 2010 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 13000 53 7.1 20 22

Prove


Kommentar nr: *1 *1

-Prøve ID - - B111 B112

Dybde m u.t. - 6 5

Emballage - - Membranglas Membranglas



Kulbrinter VKI 2010 - GC/FID/pentan AK120 i.p. i.p.






Kulbrinter > n-C10 - n-C15 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 <5.0 <5.0


Kulbrinter > n-C20 - n-C35 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 <25 <25

Total kulbrinter 2010 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 i.p. i.p.

Prove

KOMMENTARER*1 Ingen kommentar*2 Laboratoriet vurderer: De påviste totalkulbrinter består af vædret diesel/fyringsgasolie. D.v.s. produktet er nedbrudt, udvasket, delvist

fordampet eller varmebehandlet m.m. *3 Laboratoriet vurderer: Prøvens indhold af total kulbrinter har sin oprindelse i diesel/ fyringsgasolie.

Trine Kornbeck

TEST Reg. nr. 361




Jord

ANALYSERAPPORT

RAMBØLLBygnaf 156100 HaderslevCED


Modtaget: 20-12-2011Påbegyndt: 20-12-2011Udtaget af: CES

Sagsnummer: Tøndergade 24, lok. 11/13115Kunde: Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 VejleRådgiver: RAMBØLL, Bygnaf 15, 6100 HaderslevPrøvested: Tøndergade 24, lok. 11/13115, Tøndergade 24, Kruså

RESULTATER FOR PRØVE 106736Parameter - Enhed Metode Akk - - - -

106736/11Kommentar nr: *1

-Prøve ID - - B110

Dybde m u.t. - 6.0



BTEX, REFLAB 1 GC/MS - REFLAB 1/ VKI 2010 påvist


Toluen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 0.11

Ethylbenzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 2.8

Xylener mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 14

Kulbrinter VKI 2010 - GC/FID/pentan AK120 påvist

Kulbrinter n-C6 - n-C10 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 700

Kulbrinter > n-C10 - n-C15 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 9600



Total kulbrinter 2010 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 21000

Prove

KOMMENTARER*1 Laboratoriet vurderer: Prøvens indhold af total kulbrinter har sin oprindelse i diesel/ fyringsgasolie.

Camilla Højsted

TEST Reg. nr. 361

MILANABakkegårdsvej 406A, DK-3050 HumlebækTlf. +45 4925 0770, Fax +45 4925 0771SagsID: 195340Udskrevet: 27-12-20111 af 1



Jord




Sagsnummer: 1159152Kunde: Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 VejleRådgiver: RAMBØLL, Bygnaf 15, 6100 HaderslevPrøvested: Tøndervej 24, lok. 503-20006 , Tøndervej 24, Kruså


11793/12 11794/12 11795/12 11796/12 11797/12Kommentar nr: *2 *2 *2 *2 *1

-Prøve ID - - B113 B113 B113 B113 B113

Dybde m u.t. - 3.0 3.5 5.0 6.0 7.0



BTEX, REFLAB 1 GC/MS - REFLAB 1/ VKI 2010 i.p. i.p. i.p. påvist i.p.



Ethylbenzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 0.060 <0.040


Naphtalen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 0.63 1.3 0.45 <0.040

Kulbrinter VKI 2010 - GC/FID/pentan AK120 påvist påvist påvist påvist i.p.

Kulbrinter n-C6 - n-C10 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 9.4 20 35 6.9 <1.0

Kulbrinter > n-C10 - n-C15 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 1300 310 500 77 <5.0

Kulbrinter > n-C15 - n-C20 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 1700 250 380 57 <5.0

Kulbrinter > n-C20 - n-C35 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 690 78 90 <25 <25

Total kulbrinter 2010 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 3700 660 1000 140 i.p.

Prove

KOMMENTARER*1 Ingen kommentar*2 Laboratoriet vurderer: Prøvens indhold af total kulbrinter har sin oprindelse i diesel/ fyringsgasolie.

Dorte Lund Troelsen

TEST Reg. nr. 361




Jord



Modtaget: 14-02-2012Påbegyndt: 14-02-2012Udtaget af: CED

Sagsnummer: 1159152Kunde: Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 VejleRådgiver: RAMBØLL, Bygnaf 15, 6100 HaderslevPrøvested: Tøndergade 24, lok. 11/13115, Tøndergade 24, Kruså


12601/12 12602/12 12603/12 12604/12 12605/12Kommentar nr: *2 *1 *1 *3 *2

-Prøve ID - - B114 B114 B114 B116 B116

Dybde m u.t. - 3.5 6.0 7.5 0.5 4.5








Naphtalen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 0.099

Kulbrinter VKI 2010 - GC/FID/pentan AK120 påvist i.p. i.p. påvist påvist

Kulbrinter n-C6 - n-C10 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 <1.0 <1.0 <1.0 1.7 18

Kulbrinter > n-C10 - n-C15 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 7.1 <5.0 <5.0 130 690

Kulbrinter > n-C15 - n-C20 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 9.5 <5.0 <5.0 280 630

Kulbrinter > n-C20 - n-C35 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 <25 <25 <25 500 220

Total kulbrinter 2010 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 17 i.p. i.p. 910 1500

Prove


Kommentar nr: *1

-Prøve ID - - B116

Dybde m u.t. - 6.5








Naphtalen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040







Prove

TEST Reg. nr. 361





fordampet eller varmebehandlet m.m. *3 Laboratoriet vurderer: Prøvens indhold af totalkulbrinter har sin oprindelse i kabelolie.

Trine Kornbeck

TEST Reg. nr. 361




Jord




Sagsnummer: Tøndergade 24, lok. 11/13115Kunde: Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 VejleRådgiver: RAMBØLL, Bygnaf 15, 6100 HaderslevPrøvested: 11/13115, Tøndergade 24, ,Tøndergade 24, Kruså


13800/12 13801/12 13802/12 13803/12 13804/12Kommentar nr: *1 *1 *1 *2 *3

-Prøve ID - - B115 B115 B117 B117 B117

Dybde m u.t. - 3.5 4.5 3.5 5.0 6.5



BTEX, REFLAB 1 GC/MS - REFLAB 1/ VKI 2010 i.p. i.p. i.p. i.p. påvist



Ethylbenzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 3.7

Xylener mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 20

Naphtalen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 0.049 34

Kulbrinter VKI 2010 - GC/FID/pentan AK120 i.p. i.p. i.p. påvist påvist

Kulbrinter n-C6 - n-C10 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 <1.0 <1.0 <1.0 <1.0 1400

Kulbrinter > n-C10 - n-C15 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 <5.0 <5.0 <5.0 17 17000

Kulbrinter > n-C15 - n-C20 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 <5.0 <5.0 <5.0 15 21000

Kulbrinter > n-C20 - n-C35 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 <25 <25 <25 <25 7700

Total kulbrinter 2010 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 i.p. i.p. i.p. 32 47000

Prove


Kommentar nr: *3 *3 *1 *2 *2

-Prøve ID - - B117 B117 B117 B118 B118

Dybde m u.t. - 7.5 9.5 10.5 3.0 4.0



BTEX, REFLAB 1 GC/MS - REFLAB 1/ VKI 2010 påvist i.p. i.p. påvist påvist



Ethylbenzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 0.058 <0.040 <0.040 0.27 0.46

Xylener mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 0.28 <0.040 <0.040 0.14 0.18

Naphtalen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 1.1 <0.040 <0.040 11 7.4

Kulbrinter VKI 2010 - GC/FID/pentan AK120 påvist påvist i.p. påvist påvist

Kulbrinter n-C6 - n-C10 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 48 <1.0 <1.0 260 180

Kulbrinter > n-C10 - n-C15 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 630 48 <5.0 5100 2900

Kulbrinter > n-C15 - n-C20 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 490 42 <5.0 4500 2500

Kulbrinter > n-C20 - n-C35 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 130 <25 <25 1500 800

Total kulbrinter 2010 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 1300 90 i.p. 11000 6400

Prove

MILANA | ALS Environmental Bakkegårdsvej 406A, DK-3050 Humlebæk Tlf. +45 4925 0770, Fax +45 4925 0771 SagsID: 198616 Udskrevet: 10-10-2012 1 af 2

Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for den analyserede prøve. Analyserapporten må kun gengives i sin helhed med mindre skriftlig godkendelse foreligger. Oplysninger om måleusikkerhed findes på

www.milana.dk.



Kommentar nr: *2 *1 *1 *3 *1

-Prøve ID - - B118 B118 B119 B119 B119

Dybde m u.t. - 5.0 6.5 3.5 5.5 7.0



BTEX, REFLAB 1 GC/MS - REFLAB 1/ VKI 2010 påvist i.p. i.p. i.p. i.p.



Ethylbenzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 0.52 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040

Xylener mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 0.42 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040

Naphtalen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 5.9 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040

Kulbrinter VKI 2010 - GC/FID/pentan AK120 påvist i.p. i.p. påvist i.p.

Kulbrinter n-C6 - n-C10 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 190 <1.0 <1.0 2.3 <1.0

Kulbrinter > n-C10 - n-C15 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 2500 <5.0 <5.0 43 <5.0

Kulbrinter > n-C15 - n-C20 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 2100 <5.0 <5.0 36 <5.0

Kulbrinter > n-C20 - n-C35 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 650 <25 <25 <25 <25

Total kulbrinter 2010 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 5400 i.p. i.p. 81 i.p.

Prove



Trine Kornbeck

MILANA | ALS Environmental Bakkegårdsvej 406A, DK-3050 Humlebæk Tlf. +45 4925 0770, Fax +45 4925 0771 SagsID: 198616 Udskrevet: 10-10-2012 2 af 2

Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for den analyserede prøve. Analyserapporten må kun gengives i sin helhed med mindre skriftlig godkendelse foreligger. Oplysninger om måleusikkerhed findes på

www.milana.dk.


Jord

ANALYSERAPPORT RAMBØLL Hannemanns Allé 53 2300 København S Lisbeth Hoberg Refstrup


Modtaget: 06-07-2012Påbegyndt: 06-07-2012Udtaget af: JXJ

Sagsnummer: 1159152Kunde: Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 VejleRådgiver: RAMBØLL, Hannemanns Allé 53, 2300 København SPrøvested: 503-20006, Tøndervej 24, , Kruså


67642/12 67643/12 67644/12 67645/12 67646/12Kommentar nr: *2 *1 *2 *1 *2

-Prøve ID - NIOSH 2016 B119 B119 B108 B108 B109

Dybde m u.t. - 6.0 9.5 5.0 7.0 5.0








Sum af BTEX # mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.60 <0.60 <0.60 <0.60 <0.60

Naphtalen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040

Kulbrinter VKI 2010 - GC/FID/pentan AK120 påvist i.p. påvist i.p. påvist

Kulbrinter n-C6 - n-C10 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 8.4 <1.0 2.0 <1.0 <1.0

Kulbrinter > n-C10 - n-C15 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 150 <5.0 120 <5.0 6.2

Kulbrinter > n-C15 - n-C20 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 110 <5.0 110 <5.0 8.4

Kulbrinter > n-C20 - n-C35 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 <25 <25 63 <25 <25

Total kulbrinter 2010 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 270 i.p. 300 i.p. 15

Prove


Kommentar nr: *1

-Prøve ID - NIOSH 2016 B109

Dybde m u.t. - 6.5








Sum af BTEX # mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.60

Naphtalen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040







Prove

TEST Reg. nr. 361





Dorte Lund Troelsen

TEST Reg. nr. 361




Jord




Sagsnummer: 1159152Kunde: Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 VejleRådgiver: RAMBØLL, Bygnaf 15, 6100 HaderslevPrøvested: Tøndervej 24, lok. 503-20006 , Tøndervej 24, Kruså


23279/12 23280/12Kommentar nr: *1 *1

-Prøve ID - - B122 B122

Dybde m u.t. - 3.0 5.0

Emballage - - Membranglas Membranglas







Naphtalen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040

Kulbrinter VKI 2010 - GC/FID/pentan AK120 i.p. i.p.




Kulbrinter > n-C20 - n-C35 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 <25 <25

Total kulbrinter 2010 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 i.p. i.p.

Prove

KOMMENTARER*1 Ingen kommentar

Trine Kornbeck

TEST Reg. nr. 361




Jord



Modtaget: 03-07-2012Påbegyndt: 03-07-2012Udtaget af: JXJ

Sagsnummer: 1159152Kunde: Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 VejleRådgiver: RAMBØLL, Hannemanns Allé 53, 2300 København SPrøvested: 503-20006, Tøndervej 24, , Kruså


65501/12 65502/12 65503/12Kommentar nr: *2 *2 *1

-Prøve ID - - B123 B123 B123

Dybde m u.t. - 6.0 7.0 8.5

Emballage - - Membranglas Membranglas Membranglas

Tørstofindhold % DS 204 82.5 93.9 97.1

BTEX, REFLAB 1 GC/MS - REFLAB 1/ VKI 2010 påvist i.p. i.p.

Benzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040

Toluen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040

Ethylbenzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 0.26 <0.040 <0.040

Xylener mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 1.6 <0.040 <0.040

Sum af BTEX # mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 1.8 <0.60 <0.60

Naphtalen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 2.1 <0.040 <0.040

Kulbrinter VKI 2010 - GC/FID/pentan AK120 påvist påvist i.p.

Kulbrinter n-C6 - n-C10 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 160 <1.0 <1.0

Kulbrinter > n-C10 - n-C15 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 1600 <5.0 <5.0

Kulbrinter > n-C15 - n-C20 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 1200 7.2 <5.0

Kulbrinter > n-C20 - n-C35 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 360 <25 <25

Total kulbrinter 2010 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 3300 7.2 i.p.

Prove


Dorte Lund Troelsen

TEST Reg. nr. 361




BILAG 3B

ANALYSERAPPORTER, GRUNDVAND

Vand




Sagsnummer: Tøndervej 24 11/13115Kunde: Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 VejleRådgiver: RAMBØLL, Bygnaf 15, 6100 HaderslevPrøvested: **1: Tøndervej 24 11/13115, B103, Kruså

**2: Tøndervej 24 11/13115, B104, Kruså**3: Tøndervej 24 11/13115, B105, Kruså**4: Tøndervej 24 11/13115, B106, Kruså**5: Tøndervej 24 11/13115, B107, Kruså**6: Tøndervej 24 11/13115, B108, Kruså**7: Tøndervej 24 11/13115, B109, Kruså

RESULTATER FOR PRØVE Parameter - Enhed Metode Akk - - - -

101199/11 101200/11 101201/11 101202/11 101203/11Kommentar nr: *1 *1 *2 *1 *1

Prøvested nr: **1 **2 **3 **4 **5

-Kulbrinter og BTEXN i vand - GC/FID/MS pentan påvist påvist påvist påvist påvist

Benzen µg/l GC/MS/SIM AK.70 <0.10 <0.10 <0.10 <0.10 <0.10

Toluen µg/l GC/MS/SIM AK.70 <0.10 <0.10 0.18 <0.10 <0.10

Ethylbenzen µg/l GC/MS/SIM AK.70 <0.10 <0.10 <0.10 <0.10 <0.10

Xylener µg/l GC/MS/SIM AK.70 <0.10 <0.10 <0.10 <0.10 <0.10

Naphtalen µg/l GC/MS/SIM AK.70 <0.10 <0.10 1.8 <0.10 <0.10

Total kulbrinter µg/l GC/FID/pentan AK. 61 500 430 1900 210 64

Prove


Kommentar nr: *1 *1Prøvested nr: **6 **7

-Kulbrinter og BTEXN i vand - GC/FID/MS pentan * påvist

Benzen µg/l GC/MS/SIM AK.70 * <0.10

Toluen µg/l GC/MS/SIM AK.70 * <0.10

Ethylbenzen µg/l GC/MS/SIM AK.70 * <0.10

Xylener µg/l GC/MS/SIM AK.70 * <0.10

Naphtalen µg/l GC/MS/SIM AK.70 * <0.10

Total kulbrinter µg/l GC/FID/pentan AK. 61 * 290

Prove

KOMMENTARER*1 Laboratoriet vurderer: De påviste totalkulbrinter består af vædret diesel/fyringsgasolie. D.v.s. produktet er nedbrudt, udvasket, delvist


Trine Kornbeck

TEST Reg. nr. 361




Vand



Modtaget: 12-12-2011Påbegyndt: 12-12-2011Udtaget af: Rambøll/JXJ

Sagsnummer: 1159152Kunde: Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 VejleRådgiver: RAMBØLL, Bygnaf 15, 6100 HaderslevPrøvested: **1: Tøndervej 24 11/13115, B102, Kruså

**2: Tøndervej 24 11/13115, B111, Kruså**3: Tøndervej 24 11/13115, B112, Kruså


103728/11 103729/11 103730/11Kommentar nr: *1 *1 *1

Prøvested nr: **1 **2 **3

-Kulbrinter og BTEXN i vand - GC/FID/MS pentan i.p. i.p. i.p.

Benzen µg/l GC/MS/SIM AK.70 <0.10 <0.10 <0.10

Toluen µg/l GC/MS/SIM AK.70 <0.10 <0.10 <0.10

Ethylbenzen µg/l GC/MS/SIM AK.70 <0.10 <0.10 <0.10

Xylener µg/l GC/MS/SIM AK.70 <0.10 <0.10 <0.10

Naphtalen µg/l GC/MS/SIM AK.70 <0.10 <0.10 <0.10

Total kulbrinter µg/l GC/FID/pentan AK. 61 <5.0 <5.0 <5.0

Prove


Trine Kornbeck

TEST Reg. nr. 361




Råvand



Modtaget: 05-07-2012Påbegyndt: 05-07-2012Udtaget af: Rambøll/JXJ

Sagsnummer: 1159152Kunde: Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 VejleRådgiver: RAMBØLL, Hannemanns Allé 53, 2300 København SPrøvested: **1: 503-20006, Tøndervej 24, ,B123, Kruså

**2: 503-20006, Tøndervej 24, ,B119, Kruså**3: 503-20006, Tøndervej 24, ,B109, Kruså


66947/12 66948/12 66949/12Kommentar nr: *1 *1 *1

Prøvested nr: **1 **2 **3

-Kulbrinter og BTEXN i vand - GC/FID/MS pentan i.p. i.p. i.p.

Benzen µg/l GC/MS/SIM AK.70 <0.10 <0.10 <0.10

Toluen µg/l GC/MS/SIM AK.70 <0.10 <0.10 <0.10

Ethylbenzen µg/l GC/MS/SIM AK.70 <0.10 <0.10 <0.10

Xylener µg/l GC/MS/SIM AK.70 <0.10 <0.10 <0.10

Naphtalen µg/l GC/MS/SIM AK.70 <0.10 <0.10 <0.10

Total kulbrinter µg/l GC/FID/pentan AK. 61 <5.0 <5.0 <5.0

Prove


Dorte Lund Troelsen

TEST Reg. nr. 361




BILAG 3C

ANALYSERAPPORTER, PORELUFT SAMT

METEOROLOGISKE DATA

Kulrør




Sagsnummer: Tøndervej 24, 503-20006 11/13115Kunde: Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 VejleRådgiver: RAMBØLL, Bygnaf 15, 6100 HaderslevPrøvested: Tøndervej 24, lok. 503-20006 , Tøndervej 24, Kruså


11616/12 11617/12 11618/12Kommentar nr: *1 *1 *1

-FELTMÅLINGER: - - : : :

Prøve ID - - P1 P2 Uderef. A

Prøve højde m o.t. - - - -

Lufttype - - P P U

Prøvevolumen l - 133 100 100

LABORATORIEUNDERSØGELSER - - : : :

Kulrør, BTEX og kulbrinter - GC/MS/svovlkulstof påvist påvist påvist

Benzen µg/m3 GC/MS/SIM AK.125 2.1 0.74 1.2

Toluen µg/m3 GC/MS/SIM AK.125 9.4 14 9.7

Ethylbenzen µg/m3 GC/MS/SIM AK.125 1.1 2.4 1.2

Xylener µg/m3 GC/MS/SIM AK.125 5.0 12 6.0

Naphtalen µg/m3 GC/MS/SIM AK.125 <0.38 <0.50 <0.50

C9-aromater µg/m3 GC/MS/SIM AK.125 2.3 8.8 2.3

C10-aromater µg/m3 GC/MS/SIM AK.125 0.98 2.4 <0.50

Kulbrinter µg/m3 GC/FID/CS2 AK.125 150 120 69

Prove


Trine Kornbeck

TEST Reg. nr. 361




Kulrør

ANALYSERAPPORT Region Syddanmark --


Modtaget: 07-03-2012Påbegyndt: 07-03-2012Udtaget af: Rambøll

Sagsnummer:1159152Kunde: Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 VejlePrøvested: Tøndervej 24, lok. 503-20006 , Tøndervej 24, Kruså

RESULTATER FOR PRØVE 18512-18514 - GODKENDT

Parameter - EnhedMetode Akk - - - -

18512/12 18513/12 18514/12

Kommentar nr: *1 *1 *1

-FELTMÅLINGER: - - : : :

Prøve ID - - P1 P2 Uderef. B

Prøve højde m o.t. - : : :

Lufttype - - P P U

Prøvevolumen l - 100 109 100

LABORATORIEUNDERSØGELSER - - : : :

Kulrør, BTEX og kulbrinter - GC/MS/svovlkulstof påvist påvist påvist

Benzen µg/m3 GC/MS/SIM AK.125 2.0 0.46 1.4

Toluen µg/m3 GC/MS/SIM AK.125 14 12 2.3

Ethylbenzen µg/m3 GC/MS/SIM AK.125 3.4 1.7 0.38

Xylener µg/m3 GC/MS/SIM AK.125 19 10 1.9

Naphtalen µg/m3 GC/MS/SIM AK.125 1.2 0.57 <0.50

C9-aromater µg/m3 GC/MS/SIM AK.125 17 10 1.1

C10-aromater µg/m3 GC/MS/SIM AK.125 5.1 2.4 <0.50

Kulbrinter µg/m3 GC/FID/CS2 AK.125 260 150 57

Prove

KOMMENTARER

*1 Ingen kommentar

Dorte Lund Troelsen

MILANA Bakkegårdsvej 406A, DK3050 Humlebæk Tlf. +45 4925 0770, Fax +45 4925 0771 SagsID: 199796 Udskrevet: 20032012

Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for den analyserede prøve. Analyserapporten må kun gengives i sin helhed med mindre skriftlig godkendelse foreligger.

Oplysninger om måleusikkerhed kan rekvireres.


1 af 1

1/2

Rambøll Danmark A/S

CVR-NR 35128417

Medlem af FRI

Meteorologiske data

Figur 1: Vejrdata fra www.dmi.dk – februar 2012

http://www.dmi.dk/

2/2

Figur 2: Vejrdata fra www.dmi.dk – marts 2012

BILAG 4A

GEOLOGISK PROFILSNIT OG

KONCEPTUEL 2D MODEL

P1 =2,1 P2=0,74

Signaturforklaring

Grundvandsspejl, øvrePoreluft (benzen µg/m3)P2

Grundvandsspejl, nedreVandprøver (total kulbrinter µg/l)Jordprøve (total kulbrinter mg/kg TS)

LerSand

Fyld/muld

<5

<5

560

440

<5

210 500

<5

<5<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

17,8

163

121

351

269

282

133

101

137

207

21,3

14,1

<5<5

<5

<5

<5

70

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

197

155

95

287

132

157

21

9

8

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5<5

<5

<5

<5

6,9

312

115

103

344

<5

286

375

379

274

228

301

68,5

99,1

371

18,8

7,5

8,8

<5

8,1

8

148

100

77,9

53,6

122141

15,5

12,1

13

16,2

11,3

75,5

9

35,734,7

15,2

7,1

<5

<5

<5

<5

55,1

145

12,9

<5

<5

<5

<5

<5

5,8

5,8

5,9

5,4

<5

<5

<5

<5

<5

6,4<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

<5

Forurening i jord

GVS, nedre

GVS, øvre

Tøndervej 24, Snit NV/SØ

6m³ tank15m³ tank

BILAG 4B

ILLUSTRATION AF FORURENINGSNIVEAUER I

JORD VHA. SURFER

5 m 15 m10 m5 m0

BUTIK

BEBOELSE24

22A

B101

B104

B102

B103

B107

B108

B109

B105

B106

B110

B111

B112

B113

B115

B114

B116

P2

P1

B118

B121B117

B122B119

B120

B123

Bilag 4B

SpecialerapportChristence Rahbek Andersenstudie nr. 20043367

Dato Konst./Tegn Kontrol Godk.

20-01-2014 CED DOH JBM

Tøndervej 24, Kruså

Estimeret udbredelse af forurening

i jord 0,5 m u.t. (total kulbrinter i mg/kg TS)

Mål 1:200

5 m 15 m10 m5 m0

BUTIK

BEBOELSE24

22A

B101

B104

B102

B103

B107

B108

B109

B105

B106

B110

B111

B112

B113

B115

B114

B116

P2

P1

B118

B121B117

B122B119

B120

B123

Bilag 4B






i jord 3,5 m u.t. (total kulbrinter i mg/kg TS)

Mål 1:200

5 m 15 m10 m5 m0

BUTIK

BEBOELSE24

22A

B101

B104

B102

B103

B107

B108

B109

B105

B106

B110

B111

B112

B113

B115

B114

B116

P2

P1

B118

B121B117

B122B119

B120

B123

Bilag 4B






i jord 5 m u.t. (total kulbrinter i mg/kg TS)

Mål 1:200

5 m 15 m10 m5 m0

BUTIK

BEBOELSE24

22A

B101

B104

B102

B103

B107

B108

B109

B105

B106

B110

B111

B112

B113

B115

B114

B116

P2

P1

B118

B121B117

B122B119

B120

B123

Bilag 4B







Mål 1:200

BILAG 4C

GEOLOGISK 3D MODEL

Signaturforklaring

Geologisk model, den røde streg er et snit gennem modellen Snit gennem modellen

BILAG 4D

ILLUSTRATION AF FORURENING I

JORD VHA. LEAPFROG GEO 3D

Total kulbrinter[mg/kg TS]

3D model, total kulbrinter > 100 mg/kg TS 3D model, total kulbrinter > 800 mg/kg TS

Farveskala


Snit NØ/SV Snit NV/SØSnit NØ/SV

Snit NV/SØ

Snit NV/SØ

Snit NØ/SV

Farveskala


BILAG 5A

BEREGNING AF FORURENET

JORDMÆNGDE VHA. 2D MODEL


Bilag 5

Vurdering af jordforureningen

Der er påvist en betydelig forurening i jorden i indkørslen vest og sydvest for

beboelsen. Forureningen består hovedsageligt af nedbrudt diesel/fyringsolie.

Forureningen er påvist i to niveauer dels terrænnært i et mindre område dels fra 3 –

3,5 m u.t. i et større område.

Ved boringerne B106 og B116 er der konstateret forurening nær terræn. I begge

boringer er der påvist forurening i prøverne udtaget 0,5 m u.t. PID målinger på

prøverne fra begge boringer samt registreringerne foretaget i forbindelse med

udførelse af borearbejdet viser, at forureningen i området ved disse boringer findes

fra ca. 0,2 m u.t. og ned til 0,9 – 1,2 m u.t. Området med den terrænnære

forurening vurderes, at have en meget begrænset udbredelse, idet der ikke er påvist

forurening i samleprøverne udtaget 0,3 m u.t. i område 1 og 2 vest for boring B106

eller i boringerne B101, B102, B103, B111 og B112, der er placeret rundt om B106

og B116.

Den dybereliggende og omfattende forurening er beliggende med overside fra 3,0 –

5,5 m u.t. Forureningen er beliggende højest omkring tankanlægget og indtil 15 – 16

m syd for tankanlægget, hvor der er påvist forurening fra 3 – 4 m u.t. (boringerne

B101, B103, B105, B106, B110, B113 og B116 samt B118). Længst mod syd ligger

oversiden af forureningen 5,5 – 6 m u.t. (boringerne B117, B119 og B123).

Underside af forureningen er generelt beliggende 5-7 m u.t. I B117 stopper

forureningen først omkring 9 mu.t.

Forureningen i jorden er afgrænset af boringerne B102, B104, B107, B109, B111 –

B112, B114 og B120 – B122. Forureningen i jorden er ikke totalt afgrænset mod

Tøndervej, idet der er konstateret forurening i boring B123, hvor der i prøven

udtaget 6 m u.t er påvist et totalt indhold af kulbrinter på 3.300 mg/kg TS og i

boring B119, hvor der ligeledes 6 m u.t. er påvist 270 mg/kg TS. Tilsvarende er

forureningen ikke helt afgrænset mod øst, idet der i boring B108 er påvist et totalt

indhold af kulbrinter på 300 mg/kg TS i jordprøven udtaget 5,0 m u.t. I begge

boringer er forureningen dog kraftigt aftaget i forhold til forureningen konstateret i

de nærmeste boringer (B103 og B117) og forureningens udbredelse øst for boring

B108 og syd for boring B119/B123 antages derfor at være meget begrænset.

Til beregning af forurenede jordmængder er der i surfer i bilag 1B indtegnet

forureningsudbredelsen i forskellige niveauer 0,5 m u.t., 3,5 m u.t., 5 m u.t., 6 m

u.t. og 7 m u.t. se også figur 15-17. Forureningen inddeles i fem hotspots H1-H5 og i

en generel jordforurening udenfor hotspots.

I nedenstående tabeller er der foretaget en beregning af mængden af jordforurening.

Tørstofindholdet i jorden er gennemsnitligt målt til 90 %. Jordens rumvægt er ca.

1.800 kg/m3.


Bilag 5

Hotspot 1Forureningen omkring boring B106 og B116, vurderes at dække et areal på i alt 6 m2

og forekomme i intervallet 0,2 til 0,9-1,2 m u.t. Til beregning af mængden af

forurening er der benyttet en skønnet koncentration på 3.000 mg/kg TS.

Mængden af forurening fra 0,2 til 1,2 m u.t.

Tørstof andel, jord (gennemsnit) 90 %

Jordens massefylde, (gennemsnit) 1,8 ton/m3

Vægtfylde af olie 0,85 kg/liter

Gennemsnitskoncentration i jord 3.000 mg/kg TS

Skønnet volumen af forurenet jord 6 m2 x 0,9 m 5,4 m3

Vægt af forurenet jord 5,4 m3 x 1,8 ton/m3 9,7 ton

Produktmængde 0,85 x 9,7 ton x 3 kg/ton 24,8 kg

Volumen af olie 24,8 kg / 0,85 kg/liter 29 liter

Tabel: Beregning af jordforureningen, hotspot 1

Forureningen i hotspot 1 (0,2-1,2 m u.t.) udgør 9,7 ton jord, der er forurenet med

ca. 25 kg eller 29 liter olie.

Hotspot 2Forureningen omkring boring B103 i tankområdet, vurderes at dække et areal på i

alt 7 m2 og forekomme i intervallet 3,2-3,7 m u.t. Til beregning af mængden af

forurening er der benyttet en skønnet koncentration på 7.500 mg/kg TS.

Mængden af forurening fra 3,2-3,7 m u.t.







Produktmængde 0,85 x 6,3 ton x 7,5 kg/ton 40 kg

Volumen af olie 40 kg / 0,85 kg/liter 47 liter


Forureningen i hotspot 2 (3,2-3,7 m u.t.) udgør 6,3 ton jord, der er forurenet med

ca. 40 kg eller 47 liter olie.

Hotspot 3Forureningen omkring boring B110, vurderes at dække et areal på ca. 15 m2 og

forekomme i intervallet 3,5-8 m u.t. Til beregning af mængden af forurening er der

benyttet en gennemsnitlig koncentration på 11.200 mg/kg TS (koncentrationen i

prøverne fra 3,5 m u.t. samt 5 og 6 og 8,5 m u.t.).


Bilag 5

Mængden af forurening fra 3,5-8 m u.t.







Produktmængde 0,85 x 121,5 ton x 11,2kg/ton 1.157 kg

Volumen af olie 1.157 kg / 0,85 kg/liter 1.361 liter


Forureningen i hotspot 3 (3,5-8 m u.t.) udgør 121,5 ton jord, der er forurenet med

ca. 1.150 kg olie.


forekomme i intervallet 3-5 m u.t. Til beregning af mængden af forurening er der

benyttet en gennemsnitlig koncentration på 7.600 mg/kg TS.






Skønnet volumen af forurenet jord 16 m2 x 2 m 32 m3

Vægt af forurenet jord 32 m3 x 1,8 ton/m3 57,6 ton

Produktmængde 0,85 x 57,6 ton x 7,6 kg/ton 372 kg



Forureningen i hotspot 4 (3-5 m u.t.) udgør 57,6 ton jord, der er forurenet med ca.

372 kg olie.


Bilag 5


forekomme i intervallet 6-9 m u.t. Til beregning af mængden af forurening er der i

dybden 6,5-7,5 m u.t. benyttet en skønnet koncentration på 10.000 mg/kg TS. I

intervallet 6,0-6,5 m u.t. og 7,5-9,0 m u.t. er der benyttet en gennemsnitlig

koncentration på 1.300 mg/kg TS.

Mængden af forurening fra 6,5-7,5 m u.t.






Vægt af forurenet jord 45 m3 x 1,8 ton/m3 81 ton

Produktmængde 0,85 x 81 ton x 10 kg/ton 688 kg



Bilag 5

Mængden af forurening fra 6,0-6,5 og 7,5-9,0 m u.t.






Vægt af forurenet jord 90m3 x 1,8 ton/m3 162 ton

Produktmængde 0,85 x 162 ton x 1,3 kg/ton 179 kg



Forureningen i hotspot 5 (6-9 m u.t.) udgør samlet 243 ton jord, der er forurenet

med i alt ca. 867 kg olie.

Generel jordforurening udenfor hotspotsForureningen vurderes at have en udbredelse der varierer med dybden. Til beregning

af mængden af forurening er der benyttet en gennemsnitskoncentration på 1.000

mg/kg TS.

Den generelle forurening 3,5-5 m u.t. dækker et område på gennemsnitlig 255 m2.

Den generelle forurening 5-6 m u.t. dækker et område på ca. 240 m2.

Den generelle forurening 6-7 m u.t. dækker et område på ca. 180 m2.






Skønnet volumen af forurenet jord



255 m2 x 1,5 m

240 m2 x 1,0 m

180 m2 x 1,0 m

383

240

180

m3

m3

m3

Vægt af forurenet jord 803 m3 x 1,8 ton/m3 1.445 ton

Produktmængde 0,85 x 1.445 ton x 1 kg/ton 1.229 kg

Volumen af olie 1.229 kg / 0,85 kg/liter 1445 liter

Tabel: Beregning af generel jordforurening udenfor hotspots

Forureningen udgør 1.445 ton jord, der er forurenet med ca. 1.230 kg olie.


Bilag 5

Samlet vurdering af jordforureningenDen samlede vurdering af jordforureningen fremgår af nedenstående tabel.

Mængde af kulbrinter Mængde forurenet jord

kg liter m3 ton

Hotspot 1 25 29 5,4 9,7

Hotspot 2 40 47 3,5 6,3

Hotspot 3 1.157 1.361 67,5 121,5

Hotspot 4 372 438 32 57,6

Hotspot 5 867 1.020 135 243

Generel forurening 1.229 1.445 803 1.445

Samlede mængdeforurenet jord

3.690 4.340 1.046 1.883

Tabel: Vurdering af forureningsomfanget på Tøndervej 24

Det vurderes, at der er en samlet mængde forurenet jord på ca. 1.046 m3 svarende

til ca. 1.885 ton olieforurenet jord. Mængden af olie i jorden er beregnet til i alt ca.

3.690 kg svarende til 4.340 liter olie.

Den skønnede udbredelse af forureningen i jorden fremgår af bilag 1B.

BILAG 5B

BEREGNING AF FORURENET

JORDMÆNGDE VHA. 3D MODEL

Mængde af jord forurenet med total kulbrinter. Volumen er angivet i m3. Tabellen viser værdier for jordvolumen hvor der er brugt ”kriging” interpolation.

Mængde af jord forurenet med total kulbrinter. Volumen er angivet i m3. Tabellen viser jordvolumen hvis der anvendes lineær interpolation.

Mængde af jord inddelt efter PID-intervaller. Volumen er angivet i m3. Tabellen viser værdier for jordvolumen hvor der er brugt ”kriging” interpolation.

BILAG 6

POTENTIALEKORT GRUNDVAND,

REGIONALT

22,5

20

17,5

174. 289

174. 288

Kruså vandværk

Tøndervej 24

22,5

20

17,5

174. 289

174. 288

174. 4

174. 18

174. 54

174. 78

174. 84

174. 85

174. 86

174. 87

174. 212174. 116

Kruså vandværk

Tøndervej 24

Bygnaf 156100 HaderslevTlf. 5161 1000www.ramboll.dk1159152

Dato Konst./Tegn Godk.

10.10.12 CEH

Oliebranchens Miljøpulje


Udg.Sag Mål

Fil: Oversigtskort.wor

'''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''

Oversigtskort: indvindingsopland mv.

1

CED

Copyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMSCopyright: KMS Bilag 1

Tegnforklaring

CED

Kontrol

Copyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: KrakCopyright: Krak

CED

Text Box

Bilag 6

BILAG 6A-B

POTENTIALEKORT GRUNDVAND LOKALT,

ØVRE MAGASIN

5 m 15 m10 m5 m0

BUTIK

BEBOELSE24

22A

B101

B104

B102

B103

B107

B108

B109

B105

B106

B110

B111

B112

B113

B115

B114

B116

P2

P1

B118

B121B117

B122B119

B120

B123

Bilag 6A





Potentialekort grundvand (lokalt)

øvre magasin 20. marts

Mål 1:200

5 m 15 m10 m5 m0

BUTIK

BEBOELSE24

22A

B101

B104

B102

B103

B107

B108

B109

B105

B106

B110

B111

B112

B113

B115

B114

B116

P2

P1

B118

B121B117

B122B119

B120

B123

Bilag 6B






øvre magasin 5. juli

Mål 1:200

BILAG 6C-D

POTENTIALEKORT GRUNDVAND LOKALT,

NEDRE MAGASIN

5 m 15 m10 m5 m0

BUTIK

BEBOELSE24

22A

B101

B104

B102

B103

B107

B108

B109

B105

B106

B110

B111

B112

B113

B115

B114

B116

P2

P1

B118

B121B117

B122B119

B120

B123

Bilag 6C






nedre magasin 20. marts

Mål 1:200

5 m 15 m10 m5 m0

BUTIK

BEBOELSE24

22A

B101

B104

B102

B103

B107

B108

B109

B105

B106

B110

B111

B112

B113

B115

B114

B116

P2

P1

B118

B121B117

B122B119

B120

B123

Bilag 6D






nedre magasin 5. juli

Mål 1:200

BILAG 7

RISIKOBEREGNING GRUNDVAND,

DÆKLAG AF LER


Datagrundlag til risikovurdering overfor grundvand Kildestyrken (gennemsnitlig belastning)

Forureningskoncentrationen (C) - analyseresultat 550 µg/l

Forurenet areal (A) 835 m2

Bredde af fane (B) - skønnet på baggrund af forureningens udbredelse 30 m

Nettonedbør (N) – Gråsten 450 mm/år

Effektiv filterlængde (l) - målt, svarer til filterstrækning under grundvandsspejl 0,25 m

Terrænnært magasin

Potentiale for det sekundære magasin - fastsat ud fra pejling og nivellering til Kote (DVR90)

3-4

(+34,5)

m

Dæklag

Dæklag (lertykkelsen) over det nedre magasin - bedømt fra boringer på ejendommen

3 m

Den lodrette hydrauliske ledningsevne i leret (kl) – fed ler dybere end 10 m u.t.* /1/

3 x10-9 m/s

Nedre magasin

Porøsitet (eeff) - skønnet, svarer til mellemkornet sand 20 %

Hydrauliske ledningsevne (k) - skønnet, svarer til mellemkornet sand 5x10-5 m/s

Hydrauliske gradient (i) – beregnet på baggrund af potentialekort 12,5 ‰

Potentiale, nedre magasin – fastsat ud fra pejling og nivellering til kote (DVR90) +23,5 m

Der regnes ikke med nedbrydning og sorption

Den lodrette hydrauliske ledningsevne kl er vurderet fra DK-grundvandsmodellen /1/. I risikoberegninger benyttes følgende lodrette hydrauliske ledningsevner:

• For moræneler fra 5 til 10 m u.t. benyttes 1,5x10-7 m/s

• For moræneler dybere end 10 m u.t. benyttes 1,8x10-8 m/s

• For fed ler dybere end 10 m u.t. benyttes 3x10-9 m/s

* Den forholdsvis lave værdi der er brugt for ledningsevnen i dæklaget på 3 m ler skyldes, at beregningerne viser, at lerlag med en højere ledningsevne teoretisk ikke vil yde nogen form for

beskyttelse af det nedre grundvandsmagasin. I praksis tyder det dog på, at selvom der kun er knap 3 m ler, hindrer dette lerlag en direkte nedsivning til det nedre grundvandsmagasin.

Referencer

/1/ Henriksen, H. J. & Nyegaard, P. Den konceptuelle vandmodel – ferskvandets kredsløb (1). Geologisk Nyt 5/03, side 4-9.

Risikovurdering (MST) overfor det nedre grundvandsmagasin.

I sandmagasin med nedsivningsberegning gennem dæklag af moræneler

Sagnr. 1159152 Tøndervej 24, Kruså

Generel belastningData:

Forurenet areal (A) 335 m2

Bredde af fane (B) 30 mNettonedbør (N) 450 mm/år

Den effektive porøsitet (eeff) (nedre magasin) 20 %

Den hydrauliske ledningsevne (k) (nedre magasin) 5,00E-05 m/sDen hydrauliske gradient (i) (nedre magasin) 12,5 ‰Forureningskomponent Total kulbrinterForureningskoncentrationen (C) (terrænnært magasin) 550 µg/lEffektiv filterlængde (l) 0,25 m

Kildestyrken (C0) = C x l / 0,25 (terrænnært magasin) 550 µg/l

Potentiale for primært magasin 23,5 m DNNPotentiale for sekundært magasin 34,5 m DNN

Den lodrette hydrauliske ledningsevne i leret (kl) 3,00E-09 m/s

Dæklag over det primære magasin (lertykkelsen) 3 m

Trin 1: Kildenær opblandingsmodel:

Trykforskellen mellem sekundært og primært magasin 11 m

Den lodrette nedsivningshastighed (VD) gennem dæklaget 0,35 m/år

Den totale nedsivning (VD x A) 116 m3/år

Nettonedbør/år på arealet 150,75 m3/år

\\HADERSLEV\SAGARKIV\2011\1159152\dok\B00174-1-CED

Da mængden af det nedsivende grundvand er mindre end nettonedbørenberegnes fluxen ud fra den totale nedsivning

Flux af gennem moræneleret J = ( VD x A x Co) 64 g/år

Vandgennemstrømningen =( VD x A + B x 0,25 meter x k x i) 264 m3/år

Den resulterende koncentration af kulbrinter i de øvre 0,25 meter afgrundvandsmagasinet C1 kan beregnes efter

C1 = Fluxen (J) / vandgennemstrømningen

Koncentration af kulbrinter C1 = 242 µg/l

\\HADERSLEV\SAGARKIV\2011\1159152\dok\B00174-1-CED

Trin 2: Kildefjern opblandingsmodel:

Porevandshastigheden (Vp) = (k x i)/eeff 99 m/år

Afstand (maks 100 m) 99 m

Tid 1,00 år

Den longitudiale dispersivitet (aL) 0,4 m

Opblandingsdybden dm = (72. aL x Vp x t / 900)

½1,8 m

Den resulterende forureningskoncentration C2 1 år nedstrøms

= C1 x ( 0,25 m/dm)

Den resulterende forureningskoncentration C2 34 µg/l

\\HADERSLEV\SAGARKIV\2011\1159152\dok\B00174-1-CED\\HADERSLEV\SAGARKIV\2011\1159152\dok\B00174-1-CED

BILAG 8

RISIKOBEREGNING INDEKLIMA

\\ODENSEFIL\SAGARKIV\2011\1144030\dok\B00258-1-CED

Risikoberegning af poreluft ved uarmerede betongulve

Tøndervej 24, Kruså Sag nr. 1159152

Dato 07.03.2012 10.02.2012

Poreluftprøve P2 P2

Placering i bygning Værelse Værelse

Poreluftkoncentration CL mg/m3 0,15 0,00074

Baggrundskoncentration C0 mg/m3 0 0

Forureningskomponent 22

Modelstof Hexadecan Benzen

Diffusionskoefficient DL m2/s 4,13E-06 9,30E-06 0,00E+00 0,00E+00

Data for prøvetagning (jordspyd)

Prøvetagningsdybde i jord X m

Jordtype under gulv/klaplag

Materialekonstant (ubenævnt) /1/ N 2,310E-03 2,310E-03 0,000E+00 0,000E+00

Bygningsdata

Gulvtype

Revnevidde ved 10m*10m gulv W10x10 mm 0,95 0,95 0 0

Tykkelse af betondæk (gulv) Xb mm 100 100

Gulvlængde L1 m 3,2 3,2

Gulvbredde Lb m 3,6 3,6

Loftshøjde Lh m 2,2 2,2

Areal af gulvflade Ag m2 11,2 11,2 0,0 0,0

Total revnelængde Ltot m 13,4 13,4 0,0 0,0

Den gennemsnitlige revnevidde W mm 0,32 0,32 0,00 0,00

Total kulbrinter

Beton 10

Benzen

Beton 10

Beton 10 Beton 10

Sandmuld Sandmuld


Risikoberegning af poreluft ved uarmerede betongulve

Tøndervej 24, Kruså Sag nr. 1159152

Dato 07.03.2012 10.02.2012

Poreluftprøve P2 P2

Placering i bygning Værelse Værelse

Konstanter

Dynamisk viskositet af luften i

poresystemet µ kg/(m*s) 1,8E-05 1,8E-05 1,8E-05 1,8E-05

Trykforskel over betondækket ∆P Pa 5 5 5 5

Luftskifte (konstant) Ls s-1 8,300E-05 8,300E-05 8,300E-05 8,300E-05

Betondækkets materialekonstant Nb 0,002 0,002 0,002 0,002

Beregning

Volumenstrømmen pr. m2 Q (m

3/s)/m

2 8,846E-06 8,846E-06 0,000E+00 0,000E+00

Summen af konvektive og diffusive

bidrag til indeklimakoncentrationenCk mg/m

3 7,267E-03 3,585E-05 0,000E+00 0,000E+00

Resultater (µg/m3)

Summen af konvektive og diffusive

bidrag til indeklimakoncentrationenCk µg/m

3 7,267 0,036 0,000 0,000

Luftkvalitetskriteriet /1/ µg/m3 100,000 0,125 0,000 0,000

Reduktionsfaktoren CL/CK 21 21 0 0

Kemiske data Diff.koeff. i luft Luftkriterie Modelstof for

og kvalitetskriterier

m2/s mg/m

3g/m

3

Stoffer med kun kval. krit.:

KulbrinterHexadecan 4,13E-06 0,1 100 Total kulbrinter

n-oktan 5,80E-06 0,1 100 Total kulbrinter

Naphthalen 6,90E-06 0,1 100 Benzin

MTBE 8,75E-06 0,03 30

Benzen 9,30E-06 1,25E-04 0,125

Toluen 8,50E-06 0,4 400

o-Xylen 7,30E-06 0,1 100

1,2,3-Trimethylbenzen 7,10E-06 0,03 30 C9-C10 aromater

Chlor. alifater:Chlormethan 1,40E-06

Dichlormethan 1,04E-05

Trichlormethan 8,80E-06 0,02 20

Tetrachlormethan 8,30E-06 0,005 5

Chlorethan 1,10E-05

1,1-Dichlorethan 9,20E-06

1,1,1-Trichlorethan 7,90E-06 0,5 500

Vinylchlorid 1,30E-05 0,00004 0,04

1,1-Dichlorethylen 1,00E-05

cis-1,2-Dichlorethylen 1,00E-05

trans-1,2-Dichlorethylen 1,00E-05

Trichlorethylen 8,80E-06 0,001 1

Tetrachlorethylen 8,00E-06 0,006 6

Phenoler:Phenol 8,50E-06 0,02 20

o-Cresol 7,90E-06 0,0001 0,1

p-Cresol 7,90E-06 0,0001 0,1

2,4-Dimethylphenol 7,50E-06 0,001 1

2-Chlorphenol 7,30E-06 0,00002 0,02

2,4-Dichlorphenol 6,50E-06 0,00002 0,02

2,4,5-Trichlorphenol 5,90E-06 0,00002 0,02

2,4,6-Trichlorpehnol 5,90E-06 0,00002 0,02

Pentachlorphenol 5,10E-06 0,000001 0,001


specialerapport forureningsundersøgelse, risikovurdering ... · 1.4.1 leapfrog geo 3d 4 1.4.2...

Documents