speciale - rikke mosberg

Let’s Talk Art - Et produktspeciale, der undersøger hvorvidt konceptuelt appli-kationsdesign kan skabe en udvidet, dialogisk museumsoplevelse

Institut for Æstetik og Kommunikation, afdeling for Æstetik og Kultur Aarhus Universitet. Januar 2014

Vejleder: Birgitte Stougaard Petersen Rikke Mosberg, studienr.: 20100834

FORORD Dette er en rejse ind i min specialeproces. En proces der har været vidt omkring, op

og ned, ud og hjem, ad snørklede veje, kringlede kroge, flersporede motorveje og som

på smukkeste hermeneutiske vis har udvidet mine horisonter inden for mit specialefelt

og lidt mere til. Specialet er blevet færdigt, men min rejse vil fortsætte og stadig søge

nye horisonter.

Heldigvis er det ikke en rejse jeg har taget helt alene, og jeg vil derfor gerne af hjertet

takke alle der har hjulpet, åbnet op, inspireret, lyttet og delt ud.

En særlig tak til Anne Sophie Løssing fra Redia for at lytte, sparre og tro på idéen.

Kenneth Kammersgaard og Pernille Due Kammersgaard fra AppsFunder for at tro på

projektet. PhD studerende Anna Maria Polli samt PhD Clemens Nylandsted Klokmo-

se, Participatory IT Research Centre (PIT) ved Aarhus Universitet, for indsigt i forsk-

ningsprojektet Lokale Kunstværker og givende samtaler. Merete Sanderhoff, projekt-

forsker ved Statens Museum for Kunst, samt Fyns Kunstmuseum, Faaborg Museum,

Hirschsprung, J.F. Willumsens Museum, KØS, Ribe Kunstmuseum, Sorø Kunstmu-

seum, Thorvaldsens Museum, VejleMuseerne-Kunstmuseet, for at åbne op for mig,

indvie mig og lade mig deltage, analysere og bidrage til forskningsprojektet HintMe.

Ikke mindst en tak til min vejleder og co-pilot Birgitte Stougaard Petersen, for at hol-

de mig på sporet, skubbe mig ud i overhalingsbanen, kærligt trukket i min håndbrem-

se og vist mig nye veje alt efter behov.

Også tak til de specialestuderende på læsesal 150 for de gode stunder og sidst men

ikke mindst tak til mine tre tålmodige og skønne børn Oskar, Minna og Buster samt

min umådeligt dejlige husbond Søren.

God læselyst

Let’s Talk Art - Et produktspeciale af Rikke Mosberg

Aarhus Universitet Side 1 af 80

INDHOLDFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION TIL FELTET.................................................... 3

1.1 Indledning og motivation .............................................................................. 3 1.2 Problemformulering...................................................................................... 6 1.3 Relevans ....................................................................................................... 6 1.4 Metode ......................................................................................................... 7 1.5 Begrebsafklaring........................................................................................... 9 1.6 Analysegenstand ......................................................................................... 10

1.6.1 Let’s Talk Art....................................................................................... 11 1.6.2 HintMe................................................................................................. 12 1.6.3 Lokale Kunstværker ............................................................................. 13

2 FRA GEMEINSCHAFT TIL GESELLSCHAFT – TIL

DRØMMEN OM UTOPISK FÆLLESSKAB.............................. 17 2.1 Gemeinschaft - det præmoderne samfund................................................... 18 2.2 Gesellschaft – industrialiseringen og det spæde moderne samfund .............. 18 2.3 Det senmoderne og flydende samfund......................................................... 19 2.4 Drømmen om fællesskab............................................................................. 22 2.5 Museet, sociale medier og fællesskaber....................................................... 24

3 MUSEERNE OG KULTURPOLITIKKEN.................................. 27

3.1 Museernes situation .................................................................................... 27 3.2 Kulturpolitisk.............................................................................................. 28

4 OPLEVELSESØKONOMI............................................................ 32

4.1 Oplevelser i en museumskontekst ............................................................... 32 4.2 Den gode oplevelse..................................................................................... 35 4.3 Oplevelsesøkonomien som målsætning ....................................................... 36

5 BRUGEREN I FOKUS OG ME-TO-WE DESIGN...................... 38

5.1 Brugerinddragelse....................................................................................... 38 5.2 Det konstruktivistiske museum ................................................................... 38 5.3 Brugerinddragelse og me-to-we .................................................................. 40 5.4 Nina Simon................................................................................................. 40 5.5 Stilladsering................................................................................................ 40 5.6 Me to we..................................................................................................... 41

6 DET DIGITALISEREDE MUSEUM............................................ 44 7 ANALYSE....................................................................................... 49

7.1 Fællesskaber og LTA.................................................................................. 49 7.2 Fællesskaber komparativt............................................................................ 50 7.3 Den oplevelsesøkonomiske dimension i LTA, LK og HM........................... 52

7.3.1 Den gode oplevelse .............................................................................. 52 7.3.2 Oplevelse som målsætning ................................................................... 57

7.4 Hvorledes stilladserer LK, HM og LTA me-to-we oplevelser? .................... 59 7.4.1 LKs stilladsering af me-to-we oplevelse ............................................... 59 7.4.2 HMs stilladsering af me-to-we oplevelse.............................................. 60



7.4.3 LTAs stilladsering af me-to-we oplevelse............................................. 60 7.5 Det digitale medie....................................................................................... 61

7.5.1 Lokale Kunstværker ............................................................................. 62 7.5.2 HintMe................................................................................................. 62 7.5.3 Let’s Talk Art....................................................................................... 63

7.6 HM, LK og LTA opsummerende ................................................................ 65 8 AFRUNDNING............................................................................... 66

8.1 Muligheder og udfordringer ........................................................................ 66 8.2 Konklusion ................................................................................................. 69

9 ABSTRACT .................................................................................... 73 10 LITTERATURLISTE .................................................................... 75 11 BILAGSOVERSIGT ...................................................................... 80 - i alt i specialet: 141.333 antal enheder (inklusiv mellemrum og fodnoter) = 58,9 antal sider á 2400 enheder. Forside illustration: Give us a Poem af Glenn Ligon, 2007



1 INTRODUKTION TIL FELTET

1.1 Indledning og motivation Rammen for dette speciale er en undersøgelse af en idé til et konceptuelt applikations

design, jeg fik inspireret af profilfaget Museumskommunikation. Her arbejdede jeg

med at videreudvikle og forbedre ARoS’ første applikation1. Efter at have arbejdet

med ARoS’ applikation har jeg været optaget af, hvordan museer kan facilitere en

konstruktivistisk inddragende dialog med brugerne og hvorvidt det er muligt, qua di-

gitale medier at facilitere fysiske møder mellem besøgende på kunstmuseer.

Kunsten har, især siden den historiske avantgarde2 været debatskabende og med den

franske kurator og kunstteoretiker Nicolas Bourriauds begreb om relationel æstetik

kom ikke kun debatten, men også relationen og interaktionen mellem publikum,

kunstner og institution i fokus. Bourriaud taler om, at kunsten ligger i det interaktio-

nelle, relationelle og processuelle, som han skriver i sit forord til sin bog ”Relationel

Æstetik”

Hvorom alting er: Det mest livfulde spil på nutidskunstens skakbræt udfolder

sig som funktion af begreberne om interaktion, sameksistens og relationelle

netværk.3

Denne interaktion, sameksistens og relation kan den museumsbesøgende altid indgå i,

med den gruppe den besøgende kommer på museet. Men hvad hvis den besøgende

kommer alene? Personligt er jeg af den overbevisning, at det kan være svært at hen-

vende sig til en fremmed og skabe en dialog om eksempelvis et kunstværk.

1 ApplikationenudvikledeARoStiludstillingen;TonyMatelli”AHumanEcho”(d.31.augusttild.30december2012)Jegarbejdedemedatgøreapplikationenmerebrugervenlig,logiskiopbyg‐ningenogsanselig.HvorARoS’applikationvarmegettransmissionspædagogiskopbygget,ænd‐redejegdentilatværemerekonstruktivistisk.Detbetødatistedetforudelukkendeatfåkura‐torstolkningafværket,såkunnebrugeren lyttetilensanseligbeskrivelseaf,hvordandetvilleføles,hvisbrugerenrentfaktiskkunnerørevedværket. 2 Her referer jeg til Peter Bürger, der anvender begrebet i sin bog ”Om Avantgarden” (1998) til at defi-nere perioden 1910-30, hvor der blev gjort oprør mod Kunsten og Værket. Jeg er klar over at disse pe-rioder og begreber stadig diskuteres i dag, men mener ikke denne diskussion har relevans for mit speci-ale. Derfor nævner jeg blot denne periode, da den i høj grad skaber debat. 3 Bourriaud (2005) s. 7



Samtidskunsten skaber i dag refleksion og beskæftiger sig med relationer, identitet

samt det sociale og politiske liv. Det er ikke så meget det færdige værk som produkt

der i fokus i samtidskunsten, men mere proces og idé. I indledningen til bogen ”Mø-

desteder – formidling af samtidskunst” skriver museumsinspektør Tine Seligmann og

ass. professor Frants Mathiesen om et nyt ”kunstsyn”

Hvis vi tidligere har spurgt: ”Hvad vil kunstneren sige til os med dette kunst-

værk?” må vi i dag spørge: ”Hvad kan vi sige til hinanden med udgangs-

punkt i dette værk?”4

Samtidskunsten rummer potentiale for at individet kan konstruerer nye forståelser af

sig selv og sin egen identitet, alene eller i særdeleshed sammen andre i dialog.

Den store tilknytning til de sociale medier som Facebook, Instagram og Youtube vid-

ner om at mennesker gerne vil i kontakt med hinanden og føle sig som en del af et

fællesskab. Stort set alle museer befinder sig i dag, i større eller mindre grad aktivt på

de sociale medier. Ved at indtræde i de sociale medier, træder museerne samtidig ind i

brugernes verden. De sociale medier, som snart hver eneste dansker er koblet på5, er

et udtryk for, at mange mennesker ønsker at kommunikere, debattere, dele og indgå i

sociale netværk. Dog skal det gerne være på egne præmisser, når det passer os, hjem-

mefra og gerne en smule uforpligtende.

Fra at nettet var noget, man ”gik ind i”, er nettet i dag blevet en central del

af mange menneskers dagligdag, hvor det indgår som en integreret del af det

sociale liv. Nettet regnes ikke længere som noget adskilt fra den fysiske, leve-

de virkelighed, men indgår tværtimod i et kompliceret samspil med denne.

Facebook er et illustrativt eksempel på denne udvikling, men langt fra den

eneste.6

4 Seligmann & Mathiesen (2004) s. 7 5 Undersøgelse blandt 15-74- årige i 2013 viser at 81% af danskerne befinder sig på de sociale medier http://www.infomedia.dk/media/77918/sociale-medier-2013-danskernes-holdning-til-og-brug-af-sociale-medier-yougov-smpdk-2013.pdf 6 Linaa Jensen (2009) s. 98



De digitale medier er i dag allestedsnærværende og smartphonen er for mange blevet

en naturlig forlængelse af kroppen. Jeg oplever at vi distancerer os mere og mere fra

hinanden i det offentlige rum. Mange kender knap nok deres nabo, og vi bevæger os

ofte rundt i en social boble, beskyttede af vores elektroniske remedier der signaler:

Lad mig være i fred, jeg har nok i mig selv. Professor Michael Bull der forsker i

iPod’ens socialpsykologiske karakter, kalder dette rum iPod’en skaber for en ’Sound

bubble’ og bruger begrebet ’a social withdrawal’ til at beskrive den måde, vi med

iPod’en kan isolere os fra det offentlige rum.7 Dette er ikke ubetinget negativt, det

interessante er, om det er muligt via samme elektroniske remedier at skabe social in-

teraktion.

Jeg har det seneste år været meget inspireret af Nina Simon der er direktør for The

Museum of Art & History i Santa Cruz, Californien. Hun fungerer ligeledes som kon-

sulent omkring brugerinddragelse og museumsdesign. Simon står bag bloggen Muse-

um 2.08 og er forfatter til ”The Participatory Museum”9 hvori hendes mission er at

ændre museumsbesøget, så den besøgende ikke længere besøger museet som en pas-

siv iagttager, men i stedet oplever museumsbesøget som en aktiv kulturel deltager i et

socialt fællesskab med museet, familie, venner og fremmede. Definitionen af det del-

tagende museum er hos Simon, et sted hvor brugerne kan skabe, dele og forbinde sig

med hinanden gennem et indhold.

Inspireret af Simons tanker om det brugerinddragende museum, og gennem mit arbej-

de med ARoS’ applikation opstod idéen til den applikation som jeg har valgt at kalde

Let’s Talk Art (Herefter LTA). En applikation der etablerer et interessefællesskab for

kunstinteresserede, hvor det ikke blot er samtaler om kunst der vægtes, men en demo-

kratisk, ligeværdig dialog imellem brugerne og museerne og brugerne imellem. En

dialog der både kan finde sted uden for museet i den virtuelle verden, men som også

faciliterer muligheden for fysiske møder på museet, hvor eksempelvis samtidskunsten

kan debatteres med andre brugere.

7 Bull (2007) 8 http://museumtwo.blogspot.dk/ 9 Bogen findes både i papirsform, som download og i en gratis onlineversion: http://www.participatorymuseum.org/read/



1.2 Problemformulering Disse indledende overvejelser og motivationer har ført mig frem til følgende problem-

formulering:

I dette produktspeciale vil jeg ud fra relevant teori, og de to igangværende forsk-

ningsprojekter HintMe og Lokale Kunstværker, undersøge min idé til et konceptu-

elt applikationsdesign - Let’s Talk Art, der udgør specialets produkt. Kan applika-

tionen som en udvidet museumsoplevelse facilitere en konstruktivistisk inddragen-

de dialog mellem brugere og museer, både i et virtuelt netværksfællesskab, men i

særdeleshed også på et specifikt sted – kunstmuseet?

1.3 Relevans Da min idé til LTA opstod, havde jeg ikke kendskab til tiltag af lignende art på dan-

ske museer. Efterhånden som jeg fordybede mig i feltet dukkede først Statens Muse-

um for Kunst (Herefter SMK) og deres samarbejde med ni andre museers store forsk-

ningsprojekt HintMe (Herefter HM) op. Senere i processen fandt jeg også frem til et

nyere forskningsprojekt, Lokale Kunstværker (herefter LK), udviklet af Participatory

IT Research Centre (PIT) på Kunsthal Aarhus. Det irriterede mig kortvarigt, at andre

allerede havde fået en idé, der mindede om min. Irritationen blev dog hurtigt vendt til

begejstring over, at museerne er optaget af de samme problematikker som jeg, hvilket

bekræfter relevansen af LTA. Disse to projekter er på ingen måder identiske med

LTA, men tankerne der ligger til grund for projekterne omhandlende brugerinddragel-

se samt den ligeværdige demokratiske dialog, der faciliteres ved hjælp af teknologien

i en form for fællesskab er i mere eller mindre grad kendetegnende ved såvel LK, HM

og LTA.

I specialet vil jeg i kapitel 3 udfolde de kulturpolitiske forventninger og krav til muse-

erne om at anvende oplevelsesøkonomien, de digitale medier og skabe brugerinddra-

gelse, der ligeledes peger på relevansen af mit specialefelt.

Mit speciale vil være et øjebliksbillede i et felt, der hele tiden udvikler sig. Både tek-

nologisk, men i høj grad også inden for museumskommunikation og formidling. Det

er et interessant felt, da megen teori og praktiske eksempler bevidner, at museerne

netop nu udvikler sig fra finkulturens elitære højborge mod at være mere åbne, digita-

le, brugerinddragende og dialogbaserede mødesteder.



Jeg mener, at HM og LK i særdeleshed er udtryk for denne udvikling, men at begge

projekter udviser mangler på områder i form af sociale relationer og fællesskaber.

Tendenser der er i samfundet og museumsverdenen, som jeg i dette speciale vil argu-

mentere for at LTA rummer.

1.4 Metode Dette speciale er et produktspeciale, som har den konceptuelle projektidé til applika-

tionen LTA i centrum.

Min empiri der ligger til grund for specialet tager i særdeleshed udgangspunkt i de

erfaringer jeg tilegnede mig igennem arbejdet med ARoS applikationen. Her lavede vi

deltagende observationer af tre omgange på museet, deltog i en brugerworkshop faci-

literet af strategisk formidlingskonsulent hos design- og softwarevirksomheden Redia

Anne Sophie Løssing og interviewede formidlingsinspektør Birgit Pedersen der stod

bag udviklingen af applikationen.

Derudover vil jeg anvende de to forskningsprojekter LK og HM som forsknings-

grundlag for min undersøgelse. Min indsigt i de to forskningsprojekter stammer fra

viden søgt på nettet, desuden har jeg i forbindelse med LK afprøvet projektet på

Kunsthal Aarhus d. 16. maj 2013, afholdt afklarende samtaler d. 21. maj 2013 med

PhD Clemens Nylandsted Klokmose og PhD studerende Anna Maria Polli der begge

er tilknyttet LK, samt deltaget i afsluttende paneldiskussion d. 28. maj 2013 på

Kunsthal Aarhus. I forbindelse med HM har jeg afholdt afklarende samtale med Me-

rete Sanderhoff, deltaget i workshop på SMK d. 30 maj 2013,10 samt på opfordring

fra Merete Sanderhoff udarbejdet en analyse11 af projektet HM ud fra deres bruger-

testmateriale. Jeg vil i opgaven anvende projekterne som komparativ perspektivering

og kvalificering af LTA. Projekterne tegner et billede af tendenser i museumsverde-

nen og tydeliggør relevansen af min idé.

For at afsondre mit specialefelt og projektkoncept, har jeg yderligere afholdt en sam-

tale d. 15. marts 2013 med Anne Sofie Løssing, der hos Redia arbejder med at udvikle

10 Se bilag 1 for dagsorden til workshoppen. 11 Se bilag 2



applikationer for kunstmuseer og har udgivet adskillige bøger, rapporter og artikler

om emnet.12

Hvor det indledende kapitel har haft til hensigt at præsentere og beskrive min motiva-

tion og specialets problemstillinger og opbygning. Har de følgende kapitler til formål

at udfolde teoretiske synspunkter der kan anvendes til at kvalificere, vurdere og ana-

lysere LTA.

Jeg vil i specialets andet kapitel skabe et indblik i museernes aktuelle situation og

analysere det paradigmeskifte museerne aktuelt gennemgår. Efterfølgende vil jeg be-

lyse kulturpolitiske tiltag inden for feltet med udgangspunkt i Kulturministeriets pub-

likationer ”Reach Out” (2008), ”Kultur for alle - kultur i hele landet” (2009) samt

”Reach Out” (2012). Kapitlet vil jeg anvende til at give et indblik i museernes bevæg-

grunde og incitament til at udvikle digitale og brugerinddragende formidlingstiltag.

I specialets tredje kapitel udfolder jeg sociologiske perspektiver på fællesskabsfor-

mernes udvikling fra det præmoderne samfund til vor tids senmoderne flydende sam-

fund. Dette gøres med udgangspunkt i sociologerne Ferdinand Tönnies, Zygmunt

Bauman, Anthony Giddens og Lars Geer Hammershøj. Med dette kapitel ønsker jeg

at skabe en forståelse for vor tids store tilknytning til de webmedierede sociale fælles-

skaber, samt skabe et teoretisk fundament der kan underbygge det interessefællesskab

LTA baserer sig på.

I specialets fjerde kapitel placerer jeg med mag. art i kultursociologi Dorte Skot-

Hansen oplevelsesøkonomien i en museumskontekst og undersøger med professor

Christian Jantzen hans kriterier for den gode oplevelse. Oplevelsesøkonomien har jeg

valgt at inddrage, da jeg definerer LTA som et oplevelsesøkonomisk tiltag. Teorien

vil jeg anvende til at definere hvorvidt LTA kan karakteriseres som en god oplevelse i

en museumskontekst.

Femte kapitel har brugeren i fokus. Heri beskæftiger jeg mig ud fra professor Eilean

Hooper-Greenhill og professor George E. Hein kort med museernes udvikling fra

transmissionspædagogiske museer til mere eller mindre konstruktivistiske museer. 12 Bl.a. ”Det interaktive Museum”, ”Digital museumsformidling i et brugerperspektiv”



Hvorefter jeg med konsulent i brugerinddragelse Nina Simon introducerer hendes

tanker om museum 2.0, stilladserede oplevelser samt hendes model om oplevelsesde-

sign der skaber me-to-we oplevelser. Teorien vil jeg anvende til at undersøge hvorle-

des LTA kan skabe henholdsvis brugerinddragelse samt me-to-we oplevelser.

I specialets sjette kapitel vil jeg med udgangspunkt i PhD Nancy Proctor og MA Ed

Rodley fokusere på de digitale medier, og i særdeleshed smartphonens muligheder i

en museumskontekst. Deres teorier vil jeg efterfølgende anvende til at belyse LTA

som digitalt medie og undersøge hvorvidt applikationen skaber de muligheder jeg

med Proctor og Rodley udfolder.

I syvende kapitel kvalificerer, analyserer og diskuterer jeg LTA med LK og HM som

forskningsgrundlag ud fra min empiri og de udfoldede teorier.

Slutteligt vil jeg i ottende kapitel afrunde mit speciale ved at diskutere de udfordringer

og muligheder LTA bidrager med på museerne. For endelig at konkludere på min

problemformulering.

1.5 BegrebsafklaringI specialet er der enkelte gennemgående ord, som jeg i det følgende vil uddybe defini-

tionen og præferencen af.

Jeg har i specialet valgt at oversætte det flertydige ord community, som især Nina Si-

mon anvender13 med det danske ord fællesskab, da der ikke er et andet ord, der kan

erstatte det fyldestgørende. Community er et flertydigt begreb, der blandt andet over-

sættes med samfund, befolkningsgruppe og fællesskab og dækker på den måde over

mere end det danske ord ”fællesskab”.

De besøgende, gæster, tilskuere, publikum og brugere er alle ord der beskriver de

mennesker der kommer på museet. I specialet anvender jeg begrebet brugere, da jeg

netop plæderer for, at de mennesker der kommer på museet skal betragtes som bruge-

re og ikke blot tilskuere eller gæster - de skal inddrages og føle sig hjemme på muse-

et. 13 Som i eksempelvis denne sætning: ”Stage three lets visitors see where their interests and actions fit in the wider community of visitors to the institution.” Simon (2010) s. 27



Ligeledes har jeg haft nogle overvejelser ved at anvende begrebet Formidling. At

formidle betyder ifølge Den Danske Ordbog at viderebringe for eksempel viden eller

erfaring til et publikum ved at fungere som mellemled. Det er således en meget

transmissionspædagogisk14 tankegang, hvor viden og erfaring er i centrum. Begrebet

kommunikation vil måske umiddelbart synes mere anvendeligt. Jeg har dog valgt for

læsevenlighedens skyld at fastholde brugen af ordet formidling, men vil blot gøre

opmærksom på ordets paradoks i den anvendte kontekst.

I specialet anvender jeg begrebet oplevelsesøkonomi. Jeg har mine overvejelser vedrø-

rende ordets anvendelse i et museumsperspektiv, da begrebet hovedsagligt anvendes

til at skabe en økonomisk gevinst. Da de fleste danske museer er støttede non-profit

organisationer, anvendes oplevelser i en museumskontekst til at skabe højere besøgs-

tal. De højere besøgstal dækker ikke over en økonomisk indtjening, men sikrer sig

nærmere en demokratisering af kulturen, hvor så mange som muligt får glæde af mu-

seerne. I min specialeproces har jeg overvejet at anvende ordet ”oplevelsesdimensi-

on” men for at tydeliggøre den oplevelsesøkonomiske inspirationen anvender jeg det

gængse ord.

LTA henvender sig til alle former for kunstinstitutioner, i specialet har jeg dog valgt

at anvende begrebet museer. Da jeg mener det skaber en bedre sproglig sammenhæng,

da de fleste teorier anvender museumsbegrebet.

1.6 Analysegenstand Opsummerende vil genstandene for analysen i specialet være henholdsvis mit eget

projekt LTA, som jeg vil sammenholde med forskningsprojekterne HM og LK. Jeg

vil i dette afsnit give en introduktion til de tre projekter.

Bagerst i specialet som bilag 3 har jeg vedlagt et ontologitræ, der viser en grafisk skit-

se til opbygningen af LTA samt bilag 4, der uddyber og beskriver applikationen.

14Transmissionspædagogiskhenviserkortsagttilentankpasserpædagogik,hvorlærerenfylderpådenlærende.Begrebetfoldesudikapitel5



1.6.1 Let’s Talk Art LTA beskrives bedst som en form for Facebook, der udelukkende baserer sig på et

kunstinteressefællesskab. Her er det muligt at oprette en personlig profil i Art Talk

(billede 2.3.2 i bilag 3), både som bruger og som museumsansat. I Art Talk er alle

brugere automatisk forbundet med hinanden. Det baserer sig således ikke som Face-

book på venner eller som LinkedIn på forbindelser. Ved at downloade applikationen15

er brugeren automatisk gennem sin personlige profil meldt ind i fællesskabet. I Art

Talk er det muligt at uploade billeder af yndlingsværker i eget galleri, samt opdatere

besøgte museer, rate kunstmuseer, gallerier og udstillinger (billede 3.3.2 – 2.3.2.1.1

bilag 3) Det at kunne ”samle” på museumsoplevelser i form af billeder, registrerede

besøg og ratings, skaber et element af gameification. Et begreb der henviser til, at der

indsættes spilelementer, her i form af muligheden for at samle på noget, der taler til

individets indlejrede samlergen. Denne funktion fastholder, involverer og motiverer

brugerne til at besøge kunstinstitutioner, uploade billeder og rate museer og specifik-

ke udstillinger.

Applikationen er udstyret med en Tjek Ind funktion (billede 2.1-2.1.3. i bilag 3) der

gør det muligt for brugeren fysisk at mødes med andre brugere og museumsansatte på

museet. Ved at tjekke ind ved ankomsten på museet kan brugeren, hver gang en ny

bruger eller ansat på museet tjekker ind, se dennes profil på sin smartphone. Hver

gang en ny bruger af LTA tjekker ind, markeres dette med en push-besked på smart-

phonen. Gældende for de museer der er interesseret i en konstruktivistisk dialog med

brugerne, kan alle ansatte på museet fra øverst til nederst i hierarkiet være repræsente-

ret med en personlig profil i LTA. På de dage og tidspunkter, hvor mange brugere er

tjekket ind på museet, kan de ansatte tage en runde på museet og ved hjælp af applika-

tionen finde frem til andre brugere af LTA, der ønsker dialog omkring kunsten. Såle-

des faciliterer applikationen at brugere imellem og ansatte på museet kan mødes i li-

geværdig personlig dialog omkring kunsten. Formidlingen af kunsten bliver på den

måde personlig, da den tager udgangspunkt i den enkelte bruger, i stedet for de tradi-

tionelle udbudte omvisninger, der oftest tager udgangspunkt i den viden og tolkning

museerne ønsker at formilde til en gruppe brugere. Idet applikationen ikke faciliteres

15 Jeg forestiller mig applikationen LTA downloades ved at scanne en QR kode (QR koden scannes fra postkort, plakater, museernes hjemmesider, museernes Facebooksider og på standere ved museet), eller ved at hente den i app store.



af museet, men er en platform som museerne kan benytte på lige kår med brugerne,

gøres forholdet ligeværdigt mellem bruger og museum.

Jeg forestiller mig, at museerne arrangerer diverse events for LTA brugere, hvor de

på forskellige faste tidspunkter opfordrer brugerne af applikationen til at komme på

museet, og hvor museet ligeledes har ansatte til at gå rundt. Især i starten vil det være

vigtigt med sådanne events, der kan skabe opmærksomhed og få brugerne i gang med

at anvende applikationen. Dette kan suppleres med eksempelvis udstillingsplakater til

de ti første der tjekker ind lørdag formiddag eller gratis kaffe i caféen til de første 100,

der downloader applikationen. Det er desuden vigtigt, at alle ansatte på museet er in-

formeret om LTA. Det gælder især for frontpersonalet, så de kan opfordre og introdu-

cere applikationen for museets brugere. Eventuelt kan der i starten, i de tidsrum hvor

der er flest brugere på museet, være en stander, hvor brugerne kan henvende sig og få

hjælp til at komme i gang og blive introduceret til applikationens muligheder. For at

få brugerne yderligere inddraget kan museerne gennem applikationen opfordre bru-

gerne til at deltage i museets arbejdsgange - eventuelt invitere brugerne ind som med-

kuratorer til udstillinger og anvende de initiativer der kommer ind med respekt og

eventuelt få dem implementeret i den kommende udstilling.

1.6.2 HintMe Mit udgangspunkt for at udforme projektbeskrivelsen for HM er, informationer søgt

på nettet, telefonsamtale og møde med projektleder for HM; projektforsker Merete

Sanderhoff samt deltagelse i workshop16 d. 30. maj 2013 på SMK med de implicerede

museer og Oncotype.17 Yderligere har jeg bearbejdet brugertestmaterialet fra projek-

tet og udfærdiget en analyse18 på baggrund af materialet.

HM19 er et digitalt formidlingssamarbejde mellem 10 danske museer bestående af

SMK, Fyns Kunstmuseum, Faaborg Museum, Hirschsprung, J.F. Willumsens Muse-

um, KØS, Ribe Kunstmuseum, Sorø Kunstmuseum, Thorvaldsens Museum og Vej-

leMuseerne-Kunstmuseet. En væsentlig del af HM er den store åbenhed og oprigtige

interesse i forhold til projektet. Alle er velkommen til at deltage i skabelsen af HM,

hvilket jeg selv mærkede, da jeg tog kontakt til Sanderhoff. Projektet tager sit ud- 16 Se bilag 1 17 Oncotype er udvikler på projektet http://oncotype.dk/ 18 Se bilag 2 19 se http://hintme.dk/ eller bilag 5



gangspunkt i de digitaliserede værker, der ligger som Creative Common licenses.20

Målet med projektet er at skabe en dialog med brugerne, at få dem til at se nærmere

på værkerne, interagere, deltage og bidrage. HM er endnu ikke fuldt integreret på mu-

seerne, men vil blive det løbende.

HM er ikke en applikation, men et mobil website baseret på Twitter teknologien, der

muliggør, at brugeren kan komme i direkte dialog med kuratorer, formidlere eller an-

dre brugere. Det er gennem museernes digitale samlinger, via hashtags (#) på Twitter,

at der skabes dialog mellem brugerne indbyrdes og museet. Alle interesserede kan

koble sig på HM via internettet, men for at kommentere på værkerne kræver det at

brugeren har egen Twitterprofil. Hvert udvalgt værk er repræsenteret ved et individu-

elt hashtag, som gør det muligt at følge kommentarstrømmen. Sanderhoff udtaler om

projektet:

Selv om vi selvfølgelig ansætter de folk, som vi betragter som de mest vidende

inden for vores felt, så vil der alt andet lige også være mennesker uden for

SMK, der også ved noget dybt og relevant om kunsten. Dem prøver vi at få i

tale her. Vi vil gerne i dialog. Vi er kunsthistorikere og vi har derfor en be-

stemt tilgang til at kigge på kunst. Men det er ikke den eneste. Kunstnere la-

ver ikke kunst til kunsthistorikere, de laver kunst til mennesker. Og mennesker

har nogle andre valide ting og sige om kunsten som vi gerne vil være et forum

for.21

Denne udtalelse viser, at Sanderhoff anerkender brugerne som ligeværdige partere i

en dialog omkring kunsten, der har noget væsentligt at sige – og som museet, her re-

præsenteret af Sanderhoff, gerne vil have indblik i. Det er denne tilgang, der hovedsa-

geligt ligger til grund for HM.

1.6.3 Lokale Kunstværker Mit udgangspunkt for at beskrive LK har jeg fra henholdsvis deres pressemeddelelse,

samtale med PhD Clemens Nylandsted Klokmose, samt PhD studerende Anna Maria

Polli, der begge er tilknyttet projektet, egen afprøvning af projektet i Kunsthal Aar-

hus, samt deltagelse i afsluttende paneldiskussion.

20 Hvilket betyder at værkerne er uden for copyright og til fri benyttelse for brugerne. Læs mere her http://www.smk.dk/copyright/creative-commons/ 21 http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?kunstformidling+app+skovgaardmuseet+hintme



LK er et forskningsprojekt, der er udarbejdet i et bredt samarbejde mellem PIT ved

Aarhus Universitet, Kunsthal Aarhus, Det Jyske Kunstakademi og Kunstnersammen-

slutningen Guirlanden. Det var muligt at opleve og deltage i projektet på Kunsthal

Aarhus fra d. 2. maj – 2. juni 2013.

Guirlandens udstilling New G var der placeret seks iPads ved siden af udvalgte vær-

ker,22 hvor det var muligt for brugerne, via deres smartphone på lige fod med kunst-

nere og kuratorer, at være medforfatter på fortolkninger af kunstværkerne. Via Kunst-

hallens wifi kunne brugeren overføre tolkninger skrevet på egen smartphone til de

installerede iPads. Det var således ikke muligt at bidrage med tolkning til alle værker-

ne, men kun de udvalgte. Det var kun muligt at bidrage til teksten på iPaden, når bru-

geren stod fysisk lige foran værket og den tilknyttede iPad. På iPaden ved værkerne

var der en begrænsning på, hvor mange tegn der kunne skrives, der svarede til iPa-

dens størrelse. Når skærmen var fyldt ud, skulle brugeren slette i det der allerede var

skrevet for at få plads til sit eget bidrag.

Polli erfarede undervejs i projektet, at langt de fleste blot gik forbi værkerne og læste

på iPads’ene uden selv at bidrage. Blev brugerne adspurgt og introduceret til projektet

ville de dog gerne deltage. Polli gennemførte interviews23 på Kunsthallen og alle de

interviewede gav udtryk for begejstring og ville gerne have det indført til kommende

udstillinger. En enkelt gav yderligere udtryk for, at hun følte sig mere som en del af

udstillingen.

Målet med projektet fremstår tvetydigt. Ud fra samtalen med Klokmose fik jeg ind-

tryk af, at projektets mål var at undersøge og udforske wifi’s muligheder for at skabe

en åben offentlig deltagelse i fortolkningen af individuelle kunstværker og udstil-

lingskoncepter. Med wifi får brugeren kun adgang til det lokale netværk og ikke in-

ternettet. Grundtanken var at se, om det var muligt at tage idéerne fra Wikipedia, hvor

det er muligt at få folk til at samarbejde qua informationsteknologien, om at produce-

re noget konstruktivt og ikke blot en polariserende diskussion med den ene ekstreme

mening efter den anden. Målet var at tilsidesætte individet og producere fælles viden.

22 Se bilag 6 for billeder fra udstillingen 23 Det er ikke lykkes mig at få adgang til disse interviews.



”Det er ligesom Wikipedia, alle kan skrive noget og i sidste ende skabes en text [sic].

Det er et samarbejde.”24 Udtaler Klokmose til Aarhus Culture i en pressemeddelelse. I

samme pressemeddelelse udtaler formidlingskonsulent Anne Vinsløv Andersen, der

også er tilknyttet projektet:

Forskningsprojektet Lokale Kunstværker åbner op for en helt ny type kunst-

formidling, hvor dialogen imellem besøgende, kunstnere og kuratorer sam-

mensmeltes. Alle kan deltage på lige fod, når teknologien møder samtidskun-

sten i Kunsthal Aarhus.25

Andersen taler om projektet som en mulighed for dialog, en udtalelse jeg mener peger

i en anden retning end Klokmoses udtalelse. En dialog er netop kendetegnet ved en

kommunikation mellem to eller flere individer. Jeg ser ikke LK som et forum, hvor

dialog skabes, da det kan være svært at indgå en dialog, hvor individerne ikke er re-

præsenteret, men kun teksten er synlig. Jeg har valgt i specialet at forholde mig til

projektet ud fra Klokmoses beskrivelse, da jeg mener formatet og designet passer

bedst til dette.

Fælles for de tre projekter er, at de gerne vil inddrage brugerne i kommunikation om

kunsten. Til at facilitere dette anvender de platforme, hvor det er muligt at diskutere,

kommentere og tale om kunst. Alle tre projekter benytter sig ligeledes af brugerens

personlige smartphone som medie. Platformene er dog forskellige: HM baserer sig på

en allerede eksisterende platform Twitter, LK benytter sig af det lokale netværk, hvor-

igennem det bliver muligt, via brugerens egen smartphone, at skrive på iPads tilknyt-

tet enkelte kunstværker. LTA benytter sig af en applikation på brugerens smartphone.

Jeg mener, at en applikation vil være mere velfungerende, da det at vælge aktivt til

(downloade applikationen), skaber en større aktivitet og tilhørsfornemmelse. Samtidig

er det i forlængelse af Løssings udsagn om, at ”Apps er det nye sort,”26 et medie der i

den grad er på vej frem - især i museumsverdenen. Den store udfordring for alle tre

projekter bliver at sikre sig at brugerne tager de mobile tiltag til sig. En udfordring

som jeg ved at de to forskningsprojekter har arbejdet meget med. Denne udfordring

24 http://aarhusculture.com/2013/05/14/nyt-forskningsprojekt-demokratiserer-kunstformidlingen-i-kunsthal-aarhus/ 25 Ibid 26 Udtalt under afholdt samtale



understøttes af rapporten ”Mobile Strategy in 2013: an analysis of the annual Muse-

ums and Mobile survey”27 udarbejdet af Senior Mobile Producer på The Metropolitan

Museum of Art; Loic Tallon. Han har designet og evalueret applikationer til museer

verden over, og har forsket i og skrevet om emnet. Rapporten viser, at de museer der

tidligere har udviklet applikationer, ser det, at få brugerne til at anvende de mobile

tiltag som en af de største udfordringer.

Alle tre projekter og i særdeleshed HM og LTA baserer sig på en form for fællesskab

gennem et digitalt socialt medie. En fællesskabsform der som tidligere nævnt vinder

stort tilslutning. I det følgende kapitel vil jeg derfor gennem en teoretisk sociologisk

analyse undersøge fællesskabs formernes udvikling.

27 Tallon (2013) s. 19-20



2 FRA GEMEINSCHAFT TIL GESELLSCHAFT – TIL DRØM-MEN OM UTOPISK FÆLLESSKAB

Mange fællesskaber tager i dag form som sociale webmedierede fællesskaber på me-

dier som eksempelvis Facebook, Twitter og LinkedIn. Individet har udviklet sig i ret-

ning af at være et netværksmenneske, der dagligt indgår i op til flere forskellige rela-

tioner og fællesskaber, hvoraf flere foregår i cyberspace. En rapport fra 2013 viser at

81% af danskere mellem 15-74 befinder sig på de sociale medier.28 Både LK, HM og

LTA baserer sig i større eller mindre grad på forskellige former for det såkaldte web

2.0 fællesskab,29 hvorfor jeg i dette kapitel vil opridse forskellige fællesskabsteorier,

som jeg sætter i spil for at opnå en forståelse for de nye fællesskabsformer i vores

samtid.

Til at belyse og perspektivere de webmedierede fællesskaber og deres kontekst, har

jeg valgt at anvende sociologerne Ferdinand Tönnies, Zygmunt Bauman, Anthony

Giddens samt Lars Geer Hammershøj. Jeg har valgt ikke at gå i dybden med hver en-

kelt af disse teoretikere, da jeg mener, at de komplementerer hinanden i forståelsen af

fællesskabsformernes udvikling fra det traditionelle bondesamfund til det senmoderne

samfund og de sociale mediers opståen. Således er jeg klar over, at vigtige pointer vil

blive udeladt fra de forskellige teorier, da jeg har valgt at fokusere på de områder, jeg

finder relevant for min ovennævnte agenda.

Individet har altid udviklet sig i samspil med de omgivende fællesskaber. Den tyske

sociolog Ferdinand Tönnies har haft stor betydning med sin definition af fællesskaber

i bogen Gemeinschaft und Gesellschaft30 fra 1887. To begreber der ud fra mit syns-

punkt er meget polariserede, men med det in mente anvendelige som forståelse for

forskellige samfunds- og fællesskabstyper. I følgende afsnit vil jeg folde Tönnies be-

greber ud, for senere at anvende dem i en forståelse for vor tids aktuelle fællesskabs-

former.

28 http://www.infomedia.dk/media/77918/sociale-medier-2013-danskernes-holdning-til-og-brug-af-sociale-medier-yougov-smpdk-2013.pdf 29 Web 2.0 defineres i kapitel 6 30 Jeg har i specialet arbejdet med den engelske oversættelse Community and Society fra 1957



2.1 Gemeinschaft - det præmoderne samfund I det traditionelle bondesamfund, det præ-moderne samfund, blev identiteten for det

enkelte individ defineret af religion, slægt og social status. Det lokalt forankrede fæl-

lesskab havde overvejende indflydelse på individets identitetsdannelse og særlig ind-

flydelse kom fra familien, som individet var underlagt og tæt knyttet til. Tönnies be-

skriver dette samfund og fællesskab med betegnelsen Gemeinschaft. I Gemeinschaft

er der en tydelig hierarkisk samfundsstruktur, hvor der er tætte og stabile bånd knyttet

til familien, landsbyen og venskaber i en gensidig afhængighed mellem individerne.

Fællesskabet er vigtigt og religionen binder individerne sammen. Den gensidige af-

hængighed, de nære sociale relationer og religionen, skaber en a priori forståelse for

samfundsnormerne.

Everything that conform to the conception of this Gemeinschaft relationship

is to be considered as the proper and real will of those bound together.31

Individets udvikling og dannelse er determineret af fællesskabets præferencer.

2.2 Gesellschaft – industrialiseringen og det spæde moderne sam-fund

Med industrialiseringen og urbaniseringen i 1800-tallet, flytter mange mennesker fra

landet til byerne. Tönnies bruger begrebet Gesellschaft til at beskrive det nye moderne

samfund, og det fællesskab der opstår her. Begrebet knytter sig til byerne, hvor de

traditionsbundne forventninger brydes, og en generel samfundsmæssig uddifferentie-

ring adskiller det politiske, religiøse og videnskabelige, hvormed det moderne menne-

ske bliver en realitet. Individets identitet defineres ikke nødvendigvis længere ud fra

det lokalt forankrede fællesskab, individet får nu mulighed for at forfølge sine egne

rationelle lyster og interesser. Bylivet er forbundet med anonymitet og uafhængighed,

hvori der opstår et stigende fokus på identitetsdifferentiering – individet oplever be-

hov for at skille sig ud fra massen og derved finde sit eget personlige jeg. Alle hand-

linger er styret af individets egen vilje og modsat Gemeinschaft kan individet ikke her

støtte sig til a priori handlinger i fællesskabet.

here everybody is by himself and isolated, and there exists a condition of ten-

sion against all others. Their spheres of activity and power are sharply sepe- 31 Tönnies (1957) s. 47



rated, so that everybody refuses to everyone else contact with and admittance

to his sphere; i. e., instrusions are regarded as hostile acts.32

Relationerne er i Gesellschaft af mere upersonlig karakter, og bygger ofte på arbejde

samt transaktion af værdier. Individet stræber ikke længere efter det bedste for fælles-

skabet men udfører overvejende handlinger, som er til fordel for vedkommende selv.

Der hersker således en ”hvad får jeg ud af det” mentalitet. Ligeledes mister individet

interessen for og troen på gud, og bliver dermed ansvarlig for at skabe sin egen suc-

ces.

Tönnies definerer essensen af begreberne Gemeinschaft og Gesellschaft som

I call all kinds of association in which natural will predominates Ge-

meinschaft, all those which are formed and fundamentally conditioned by ra-

tional will, Gesellschaft33

Begreberne er dog ikke rene beskrivelser af vilje, samfund og sociale handlinger, men

distinktioner der beskriver tendenser. Hos Tönnies handler det om at finde balance og

synergi mellem de to grundbegreber.

2.3 Det senmoderne og flydende samfund I det senmoderne eller flydende moderne samfund34 bryder byens produktion og

struktur sammen. Globaliseringen indtræder for alvor, og mange af byens produkti-

onsfunktioner flyttes til lavtlønslande. Det senmoderne er netop karakteriseret ved

omskiftelighed, utilregnelighed og hastighed. Individet er mere end nogen sinde alene

om at skabe sin identitet. Tidligere fællesskabsformer og traditioner brydes nu for al-

vor, og individet bliver i stigende grad ansvarlig for at skabe sin egen fleksible identi-

tet i et kontinuerligt foranderligt samfund. Bauman definerer vores senmoderne sam-

fund som en flydende modernitet,35 hvor individet ikke som tidligere er underlagt fa-

ste normer, traditioner, mønstre og religion, eller med andre ord pejlemærker og ori- 32 Op. cit. s. 65 33 Op. cit. s. 249 34 Betegnelserne for nutidens samfund er forskelligartede, nogle teoretikere mener, vi befinder os i det postmoderne. Da jeg i dette afsnit har valgt at anvende Giddens og Bauman, der begge fastholder det moderne, som henholdsvis det senmoderne (Giddens) og flydende moderne (Bauman) er det deres be-greber, jeg anvender. 35 Bauman (2000) s. 16



enteringspunkter, som det kan lade sig styre af. I det senmoderne er individet ansvar-

lig for sit eget liv, og kan i princippet vælge og vrage på alle hylder i en tid, der hele

tiden skifter og forandrer sig hurtigere end nogen sinde før. Sat på spidsen vil de

kompetencer, vi udviklede i går være forældede i morgen. Det er dette ubestemmelige

foranderlige som Bauman betegner flydende - en tilstand hvor individet hele tiden må

flyde med og indstille sig på forandringer. Giddens betegner den verden, vi aktuelt

lever i, som en løbsk verden.36 Det er i denne flydende, løbske verden, at nutidens

individ skal finde sig selv.

Alt er så at sige overladt til individet. Det er op til individet at finde ud af,

hvad han eller hun evner at gøre, at strække denne evne til det yderste og

vælge de mål, som denne evne kan realisere på den bedst mulige – dvs. mest

tilfredsstillende – måde.37

Individet må hele tiden forblive flydende, bevægelig og evne at tæmme det uventede.

Giddens identificerer tre dynamikker, der sammenhængende dominerer det senmo-

derne; Adskillelsen af tid og rum, udlejring og refleksivitet.

Hos Giddens er det første væsentlige kendetegn ved det senmoderne samfund adskil-

lelsen af tid og rum. Hvor det præ-moderne samfund var præget af en lokaliseret ”til-

stedeværelse”, sker der med moderniteten en fremvækst, der fremmer relationer mel-

lem ”fraværende” andre.38 Den sociale interaktion er ikke længere afhængig af, eller

begrænset af tid, rum og ansigt-til-ansigt-interaktion. Globaliseringen og den teknolo-

giske udvikling har muliggjort, at individer i dag kan kommunikere hvor som helst,

når som helst og med hvem som helst. Det lokale bliver med adskillelsen af tid og

rum forbundet med det globale.

En af følgerne ved adskillelsen af tid og rum, betegner Giddens med begrebet udlej-

ring, der er det andet af Giddens tre kendetegnende dynamikker. Begrebet udlejring

dækker over den nedbrydning, der opstår af den traditionelle forankring i det lokale

og nære område. De sociale relationer, der tidligere var fast forankret i det lokale mil-

jø, ”løftes ud” af lokale interaktionskontekster og rekonstrueres på tværs af uafgræn- 36 Giddens (2000) s. 10 37 Bauman (2000) s. 83 38 Giddens (1994) s. 24



sede tid-rum-afstande”39 og er nu udlejret i det Giddens benævner som ekspertsyste-

mer.40 Det præ-moderne samfunds stærke autoriteter som familien, kongen og kirken

er i det senmoderne samfund erstattet af nye autoriteter – eksperterne. Eksperter som

individet har en stor grad af tillid til på trods af, at mange af de handlinger hvor indi-

videt sætter sin lid til eksperterne ofte baserer sig på ansigtsløse relationer. Den præ-

moderne ”tiltro” til autoriteterne er nu erstattet af en ”tillid” til eksperterne. Kommu-

nikationen er på den måde ikke længere udelukkende indlejret i en lokal interaktions-

kontekst, der kræver parternes fysiske tilstedeværelse. Med adskillelsen af tid og rum

og den teknologiske udvikling er der sket en udlejring af de sociale relationer, ”der

”løfter” social handlen ud af lokale sammenhænge og reorganiserer sociale relationer

på tværs af store afstande i tid og rum.”41 Giddens arbejder i forlængelse af begrebet

udlejring med begrebet genindlejring. Genindlejring er en omstøbning ”af udlejrede

sociale relationer for at binde dem (om end kun delvist eller midlertidigt) til lokale

betingelser i tid og sted.”42 Genindlejring referer til handlinger, hvorigennem ansigts-

løse forpligtelser opretholdes eller transformeres af ansigt-til-ansigt situationer. Disse

handlinger underbygger og forstærker individets tillid og troværdighed til eksperterne

(de abstrakte systemer) som for eksempel kunne være et kunstmuseum. Hos Giddens

interagerer alle udlejringsmekanismer med genindlejrede handlingssammenhænge,

hvor de enten understøtter eller underminerer dem. Genindlejringen kan ske gennem

de abstrakte systemers adgangsporte, som er et begreb Giddens bruger til at beskrive

mødesteder for både ansigt-til-ansigt forpligtelser samt ansigtsløse forpligtelser, hvor

individet skaber en kontakt med repræsentanter for de abstrakte systemer, således er

det muligt at opbygge eller opretholde tillid.

Moderniteten og senmoderniteten er som beskrevet af henholdsvis Tönnies, Bauman

og Giddens grundlæggende post-traditionel. ”Transformationen af tid og rum skubber,

sammen med udlejringsmekanismerne, det sociale ud af det greb, som tidligere etab-

lerede forskrifter og praksisser havde.”43 Dette skaber en gennemgribende refleksivi-

tet hos det enkelte individ, som er den tredje af Giddens kendetegnende dynamikker.

39 Op. cit. s. 26 40 Giddens taler både om udlejring i form af ekspertsystemer og symbolske tegn (eks. penge). Til sam-men benævner han dem som abstrakte begreber. Jeg har valgt i specialet udelukkende at fokuserer på ekspertsystemerne, da det har den største relevans for min agenda. 41 Giddens (1994) s. 51 42 Op. cit. s. 72 43 Giddens (1996) s. 32



Det senmoderne samfund bærer præg af en aftraditionalisering, hvor de tidligere tra-

ditioner ikke længere anvendes som grundlag for individets handlemåder, eller som

målestok for hvad der er rigtigt eller forkert. Traditionernes tidligere sociale magtpo-

sition erstattes af individets egen refleksive selvbestemmelse og frihed til at vælge og

vrage mellem et stigende antal af valgmuligheder. Individet må ud fra egen refleksiv

overbevisning handle, træffe valg og skabe sin egen selvidentitet. Pointen hos Gid-

dens er,

at der ikke eksisterer nogen stabil social verden at skabe viden om, men der-

imod at viden om denne verden bidrager til dens ustabile og foranderlige ka-

rakter.44

En pointe der understøtter Baumans begreb om det flydende moderne.

2.4 Drømmen om fællesskab Hos Bauman er fællesskabet og dets fælles umiddelbare forståelse i vores refleksive

samtid blevet en utopisk drøm.

Eftersom ”fællesskab” betyder en fælles forståelse af ”naturlig” og ”stiltien-

de” art, vil samme fællesskab ikke overleve det øjeblik, hvor forståelsen bli-

ver selvbevidst og derfor højrøstet og larmende45

Således kan fællesskabet med Giddens tre senmoderne kendetegn, nærmest erklæres

dødt. Mennesket er ikke længere naturligt indlejret i fællesskaber. Jagten på den unik-

ke identitet, der netop er karakteriseret ved at være anderledes end flokken, de utallige

valg og den deraf følgende refleksivitet har frisat individet i en sådan grad, at det ikke

længere kan indgå i de naturlige indforståede fællesskabsformer, som Tönnies be-

skrev med Gemeinschaft. Et fællesskab som mange stadig søger efter. Drømmen om

fællesskaber, hvor individet kan dele sin frygt og rædsel for den fuldkomne og

skræmmende frihed, det tilbydes, med de dertil utallige valgmuligheder, må forblive

en drøm. Bauman beskriver dette fællesskabs paradoks således:

44 Giddens (1994) s. 45 45 Bauman (2002) s. 17



Selvom det lykkes at skabe et fællesskab, der bygger på fælles forståelse, vil

det derfor altid forblive skrøbeligt og sårbart, altid fordre overvågning, for-

stærkning og forsvar. Mennesker, der drømmer om et fællesskab i håb om at

opnå en langsigtet sikkerhed, som de savner så stærkt i deres dagligliv, og om

at befri sig selv for den tunge byrde det er hele tiden at skulle træffe nye og

risikable veje, vil blive dybt skuffede.46

Intet menneske har tidligere været udsat for så store forandringer, som mennesker har

oplevet fra 1990’erne og frem til i dag. Forandringer der gør, at individet hele tiden

må stille spørgsmål og reflektere over det, det oplever. Fællesskaberne er ikke som

tidligere stærke og rationelle. Fællesskaber er i dag mere midlertidige, kontekstaf-

hængige og interessebårne - hvilket ligeledes kendetegner de sociale medier. De soci-

ale mediers fællesskab er yderligere karakteriseret ved deres omskiftelige og flydende

karakter. I forlængelse af denne aftraditionalisering taler Hammershøj om at senmo-

dernitetens fællesskaber i høj grad kan defineres som smagsfællesskaber. Hvor tidli-

gere fællesskaber foregik på massens principper, bygger de nye smagsfællesskaber på

det enkelte individs præmisser ud fra den smag der konstituerer fællesskabet.

Som smagsfællesskaber fremstår de kulturelle fællesskaber også i udpræget

grad som tilbud for den enkelte. [...] I det selvdannende individs øjne er de

kulturelle fællesskaber netop i deres egenskab af smagsfællesskaber dejlig

uforpligtende, tilgængelige og individuelt formbare. Ligeså åbent og nysger-

rigt det selvdannende individ er, lige ’troløst’ kan dets engagement imidlertid

også siges at være, hvilket mærkatet zapper-kultur også lader forstå. Om man

engagerer sig i dette eller hint fællesskab, og hvor længe, afhænger hele tiden

af, hvorvidt den enkelte stadig finder det interessant eller ej.47

Der findes utallige valgmuligheder inden for sådanne smagsfællesskaber, som indivi-

det kan tilslutte sig efter interesser og behov. Eksempelvis Instagram, Facebook,

Twitter, Pinterest, Sonar, Foursquare, Grindr, LinkedIn. Endnu engang vil jeg citere

Bauman:

46 Op. cit. s. 20 47 Hammershøj (2007) s. 345



Som alle objekter for æstetisk oplevelse fungerer underholdningsindustriens

skjulte styring ved hjælp af forførelse. Der er ingen straf forbundet med at

træde ud af rækkerne og nægte at være med – bortset fra de ”frafaldnes”

egen rædsel over at gå glip af en oplevelse, som andre (så mange andre!) ny-

der i fulde drag.48

Dette gælder også for de sociale medier. De giver individet en følelse af fællesskab og

oplevelser som det nødigt vil gå glip af. Måske er tilknytningen til de sociale medier

så stor, i kraft af at de fleste individer savner et fællesskab men for at bevare deres

frihed, passer de sociale mediers uforpligtende form individet. Det minder til en hvis

grad om Gemeinschaft, men har på ingen måde samme karakter af fælles forståelse og

tilknytning. Som Bauman skriver:

You can count on a community to be a ’friend in need, and so a friend in-

deed’. But networks are there mostly to share the fun, and their readiness to

come to your rescue in the event of trouble unrelated to that shared ‘focus of

interest’ is hardly ever put to the test, and if it where it would pass it even less

frequently. All in all, the choice is between security and freedom: you need

both, but you cannot have one without sacrificing a part at least of the other;

and the more you have of one, the less you’ll have of the other.49

I citatet henviser Bauman til de sociale medier som dette netværk, et netværk der i høj

grad giver individet frihed, dog på bekostning af tidligere Gemeinschaft fællesskabers

sikkerhed.

2.5 Museet, sociale medier og fællesskaber Vores aktuelle tid er med globaliseringen, adskillelsen af tid og rum, udlejring, reflek-

sivitet, aftraditionalisering og individuel frihed præget af Tönnies begreb om Ge-

sellschaft, hvilket kan forklare, at individerne søger Gemeinschaft qua de webmedie-

rede fællesskaber. Den store tilslutning vidner om en genopfindelse af en moderne

form for Gemeinschaft. Med Giddens er der tale om en genindlejring, hvor de sociale

medier fungerer som adgangsport til nye sociale relationer. Eller måske endnu mere

aktuelt i dag, som et redskab til vedligeholdelse og fastholdelse af sociale relationer i 48 Bauman (2002) s. 69 49 Bauman (2013) s. 39



en globaliseret flydende verden. I forlængelse af dette betegner, lektor ved Institut for

Informations- og Medievidenskab Jakob Linaa Jensen, de sociale medier som en

augmentering af den sociale virkelighed, en udvidelse og forlængelse af de sociale

relationer.50

Adskillelsen af tid og rum har muliggjort en forandring af de kendte eksisterende fæl-

lesskabsformer. Det er i dag muligt at gribe ind i tid og rum qua teknologiens udvik-

ling. Individer kan via smartphonen kontakte hinanden på hver sin side af kloden, dele

en statusopdatering eller chatte via Facebook, dele billeder fra hverdagen på Insta-

gram og vise sine yndlingsting på Pinterest. I det senmoderne er normen at være indi-

vidualist, hvorfor Giddens’ teori om individets behov for konstant at skabe og gen-

skabe sin egen selvidentitet, gennem blandt andet valg og fravalg af snart sagt hvad

som helst, er hyperaktuel i forhold til de sociale medier og disses egenskab i relation

til selvfremstilling og dermed selvdannelse.

Som tidligere nævnt gennemgår museerne netop nu et paradigmeskifte, som jeg be-

skrev med forskellige begrebspar. Disse begrebspar mener jeg kan suppleres med

Tönnies begreber, således vil jeg påstå at museerne bevæger sig fra Gesellschaft mod

Gemeinschaft. Ikke Gemeinschaft i sin rene form, men en tilstand der i større grad er

præget af Gemeinschaft end Gesellschaft. Mange museer anvender de sociale medier

som adgangsport, som middel til at skabe en mere eller mindre personlig kontakt til

brugerne. Dog benytter de fleste museer sig af en anonym museumsprofil til denne

kommunikation. Jeg mener at tilliden og troværdigheden kan styrkes, hvis museerne i

højere grad anvender personlige profiler, der knytter sig til virkelige mennesker, der

som repræsentanter for museet kan menneskeliggøre kommunikationen og mellem-

værendet mellem museet og dets brugere. Således vil museerne ikke længere fremstå

som rene objekt-orienterede anonyme museer, der i Tönnies optik kan beskrives som

Gesellschaft. For at forbedre den kommunikative og relationelle kontakt med bruger-

ne, gennem smagsfællesskaber, er det en god strategi at åbne mere op. At skabe det

personlige museum og herved arbejde sig frem mod Tönnies begreb om Ge-

meinschaft. At lade medarbejderne fremstå som virkelige mennesker med personlige

profiler på de sociale medier, som synlige mennesker brugeren kan møde på museet

og ikke blot anonyme museumsansatte, der gemmer sig bag lukkede døre på deres 50 Linaa Jensen (2009)



kontorer. Museerne kan med fordel invitere brugerne med back-stage og åbne op for

dialog.

Bauman erklærer drømmen om fællesskaber i vores refleksive samtid for utopisk, og

Tönnies beskrivelse af Gemeinschaft som et fortidslevn. Denne erklæring mener jeg

dog ikke må få hverken museerne eller mennesker til at opgive drømmen om fælles-

skaber. Blot er det vigtigt at erkende, hvilke former for fællesskaber der så er mulige i

vores refleksive samtid. Jeg er enig med Bauman i, at det fællesskab som bygger på

en fælles a priori forståelse ikke kan forekomme mellem så bevidste, selvstændige og

refleksive individer. Jeg vil dog argumentere for at museerne, gennem fællesskaber

der bygger på et socialt medie, kan skabe et fællesskab, der passer det refleksive indi-

vid.



3 MUSEERNE OG KULTURPOLITIKKEN

3.1 Museernes situation Dette kapitel vil belyse museernes aktuelle situation. Hvilke forandringer står de over-

for? Hvilke krav møder de fra det politiske system? Og hvad er deres udfordringer i

forlængelse heraf? Kapitlet vil jeg bruge til at argumentere for, hvorfor det for muse-

erne kan være en fordel at tænke oplevelser og brugerinddragelse ind i deres kommu-

nikation og formidling, samt skabe en forståelse for relevansen af LTA.

Som tidligere nævnt befinder museerne sig netop nu i et paradigmeskifte der beskri-

ves med mange begreber fra mono- til multikultur,51 fra samling til publikum,52 fra

oplysning til oplevelse,53 fra moderne til postmoderne,54 fra det modernistiske til det

postmodernistiske,55 fra en informerende til en performativ museologi,56 fra dannelse

til selvdannelse, fra højborg til mødesteder,57 fra envejskommunikation til gensidig

kommunikation.58 Disse begrebspar kan yderligere suppleres med begreber som fra

det analoge museum til det digitale museum, fra det ekskluderende til inkluderende

eller diktatoriske til demokratiske. Jeg vil i specialet ikke redegøre for samtlige af dis-

se begrebspar, men blot nævne mangfoldigheden som dokumentation for et bredt og

omfattende skifte, der alle har det til fælles, at det er brugeren, der er kommet i cen-

trum. Det er i dette paradigmeskifte og mellem disse begreber, at museerne skal defi-

nere sig selv og finde en balance. Det kunne være interessant at undersøge hvorvidt

dette paradigmeskifte pragmatisk kommer til udtryk på de enkelte museer. Min opfat-

telse er at mange museer er optaget af ændringerne, men at den enkelte bruger kun

sporadisk oplever dette paradigmeskifte.

ARKEN Museum for Moderne Kunst er optaget af disse ændringer. I 2010 udgav de

rapporten ”Fremtidens Kunstmuseum”59, der beskæftiger sig med netop de ændringer

museerne netop nu gennemgår. I rapporten kommer de med et bud på, hvordan

51 ARKEN(2010) s. 5 52 Kulturministeriet(2009) s. 9 53 Skot-Hansen (2008) 54 Op. cit. s. 13 55 ARKEN(2010) s. 13 56 Skot-Hansen(2008) s. 13 57 Kulturministeriet (2012) s. 4 58 Ibid 59 ARKEN (2010)



kunstmuseerne ville se ud, hvis de skulle ”redesignes” med udgangspunkt i vores

samtid:

Kunstmuseer i fremtiden bør styrke deres særkende med udgangspunkt i mu-

seumsbesøgets fundamentale sociale og oplevelsesbaserede karakter. Dette

skal i høj grad tænkes sammen med de virtuelle platforme.60

I rapporten er der ud over fokus på digitale muligheder ligeledes stort fokus på bru-

gerinddragelse, dialog og oplevelser. Rapporten sammenholdt med HM og LK bevid-

ner, at digitale medier, brugerinddragelse, dialog og oplevelser er et område, der er i

fokus såvel kulturpolitisk som på museerne.

3.2 Kulturpolitisk Jeg vil i specialet ikke gå i dybden med museumsloven, men blot belyse nogle kultur-

politiske pointer, der peger på nyere tendenser og illustrerer, at muserne i disse år be-

væger sig fra at være museer for kulturarvens skyld mod at blive museer for bruger-

nes nødvendighed.

Kulturpolitisk stilles der i dag større krav til brugerinddragelse, digitalisering og an-

vendelse af de sociale medier. Til at belyse disse kulturpolitiske tendenser vil jeg med

udgangspunkt i de tre publikationer ”Reach Out” (2008) ”Kultur for alle - kultur i he-

le landet” (2009) samt ”Reach Out” (2012) i dette afsnit synliggøre, at der som tidli-

gere nævnt, også kulturpolitisk er sat fokus på museernes paradigmeskifte, brugerind-

dragelse, dialog, oplevelsesøkonomi samt anvendelse af teknologiens muligheder.

Reach Out er et treårigt program, omhandlende brugerinddragelse og innovation i kul-

turens verden, der er søsat af Kulturministeriet med Brian Mikkelsen og afsluttet med

Uffe Elbæk som kulturministre. Programmet er varetaget af Center for Kultur- og Op-

levelsesøkonomi (CKO), hvilket kulturpolitisk er en stærk markering af ønsket om at

inddrage oplevelsesøkonomien i kulturlivet. Formålet med programmet er at skabe ny

udvikling inden for kulturlivets brugergrupper, tiltrække brugerne og skabe innovati-

on i kulturlivet.

60 Op. cit. s. 38



Alle statsstøttede museer er forankrede i et kulturpolitisk opdrag, der bygger på fem

søjler: at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kunst, kultur og kulturarv,

og er derved dybt forankret i oplysningstanken. Denne femdeling stammer fra den

oprindelige strategi om en demokratisering af kulturen, der skulle danne alle uanset

social status, bopæl og alder og derved gøre dem til demokratiske borgere.61 I de se-

nere år er der sket en forskydning fra vægtningen af indsamling til at have et større

fokus på museernes forhold til deres brugere. Dette beskrives i ”Kultur for alle - kul-

tur i hele landet”:

Det er tydeligt, at museumsverdenen i disse år lader sig inspirere af den digi-

tale kultur, hvor brugerne er i centrum, hvor der produceres, deles og kom-

menteres som aldrig før, og hvor indhold hurtigt og uforudsigeligt skifter

kontekst. Museerne har kastet sig ind i denne nye virkelighed og er i færd

med at definere en kulturinstitution, der i højere grad taler med én stemme

blandt mange andre. Museet redefinerer sin autoritet, deler sin viden og

nærmer sig mere faciliterende og dialogiske roller.62

”Reach Out” (2008) er et inspirationskatalog med eksempler på hvordan forskellige

kulturinstitutioner har arbejdet med brugerinddragelse og innovation. I kataloget in-

troduceres en udfordringstrekant, som symboliserer det udfordrende spændingsfelt,

som kulturinstitutionerne netop nu står over for. Et felt der udspænder sig mellem

nye brugergrupper, oplevelsesøkonomi og kvalitet. De tre udfordringsparametre bli-

ver også brugt som argument for, hvorfor kulturlivet skal øge deres fokus på brugerne

ved at gå i dialog med dem, henvende sig til dem og undersøge deres viden, vaner,

behov og præferencer.63 Ud fra denne sondring af udfordringer og belæg giver kata-

loget 29 praktiske eksempler på forskellige institutioners arbejde og projekter, som

kan inspirere andre kulturinstitutioner til selv at arbejde med feltet.

I 2012 udgives endnu en udgave af ”Reach Out”. I denne udgave figurerer der stadig

håndgribelige eksempler, men opbygningen har mere karakter af vejledning og giver

konkrete redskaber til selv at gå i gang med at inddrage brugerne. Der er forskellige

arbejdsmodeller, forslag til workshops, procesbeskrivelser, gode råd og erfaringer. 61 Skot-Hansen (2008) s. 19 samt s. 26 62 Kulturministeriet (2009) s. 6 63 Kulturministeriet (2008) s. 6



Det er således et kulturpolitisk forsøg på at gøre det let tilgængeligt for kulturinstituti-

onerne at arbejde med brugerinddragelse.

I ”Kultur for alle – kultur i hele landet” (2009) er brugerinddragelse ligeledes i fokus.

”Kultur for alle - kultur i hele landet” bygger videre på intentionerne fra rapporten

”Reach out” (2008) og fokuserer på ord som vidensdeling, dialog samt begreber som

brugerinddragelse og social inklusion. Det er vigtigt at kulturen når ud til alle - også

til ikke-brugerne. Hvor ”Reach out” var tænkt som inspirationskatalog, er der i ”Kul-

tur til alle” krav om at museerne lever op til intentionerne. Museerne skal gå i dialog

med brugerne og ikke-brugerne, og de skal dele deres viden med hinanden og resten

af samfundet. Kulturen og kunsten skal være inkluderende og ikke ekskluderende, og

alle skal føle sig velkommen og vide at kulturtilbuddene og kulturinstitutionerne også

gælder dem. Rapporten har fokus på bedst mulige service og tilgængelighed gennem

målrettet markedsføring, inddragelse af digitale medier, der kan bidrage med en mere

positiv og nuanceret oplevelse for brugeren og her igennem skabe en vidtrækkende

demokratisering og tilgængelighed for alle. I rapporten står der:

I fremtiden er det afgørende, at alle kulturaktører har fokus på at anvende

nye teknologier i formidlingen på deres institutioner. Kulturministeriet vil i

den forbindelse: pålægge statslige kulturinstitutioner at fremme brugen af

nye teknologier i deres formidling.64

Der stilles således kulturpolitisk krav til anvendelse af nye teknologier på museerne.

Krav som museerne i deres formidling skal leve op til.

Alle tre publikationer er udgivet under forskellige regeringsperioder og ditto kultur-

ministre, henholdsvis Brian Mikkelsen og Uffe Elbæk, der stod bag hver sin udgave

af ”Reach Out” og Carina Christensen der stod bag ”Kulturen for alle” - et udtryk for

bred politisk konsensus inden for feltet.

Kulturarvsstyrelsen udgav i 2009 publikationen ”Digital museumsformidling – i bru-

gerperspektiv”. Også denne udgivelse er et tegn på at brugerinddragelsen og den digi-

64Kulturministeriet(2009)s.32



tale formidling kulturpolitisk er i fokus. Det er ikke digital formidling i et museums-

perspektiv, men netop brugerperspektiv.

Brugerinddragelse og digital formidling er således kultupolitisk i højsædet, og har væ-

ret det i en årrække, men for brugeren afspejler disse tendenser sig ikke på flertallet af

museerne, hvor den digitale formidling og brugerinddragelse fortsat er noget fravæ-

rende. Det er dog mit indtryk, at dette ændrer sig og at de fleste museer har set nød-

vendigheden i at følge denne udvikling, hvilket især HM projektet bevidner, idet det

er et bredt samarbejde mellem 10 kunstmuseer.

Kulturpolitisk lægges der således vægt på, at museerne har brugerinddragelse i fokus,

at de lader sig inspirere af oplevelsesøkonomien og inddrager digitale medier, som

bidrager til en mere nuanceret og positiv oplevelse, og som ligeledes kan skabe en

vidtrækkende demokratisering og tilgængelighed for alle. Dette skaber for museerne

udfordringer, da de må tænke formidling på en ny måde. Samtidig kan udviklingen af

digitale brugerinddragende tiltag være dyre, og for de mindre museer, kan denne ud-

gift virke uoverskuelig. Til gengæld mener jeg at museerne, ved at tænke brugerind-

dragelse og oplevelser ind i museernes kommunikation og formidling, kan opnå store

fordele. Eksempelvis, vil de kunne skabe flere og mere engagerede brugere til muse-

erne og dermed højere besøgstal.

Jeg vil i de følgende to kapitler teoretisk belyse hvordan og med hvilken effekt bru-

gerinddragelse og oplevelsesøkonomien kan anvendes på museerne. Yderligere er den

kulturpolitiske situation og ditto krav vigtig at have in mente for at forstå museernes

incitament for at udvikle brugerinddragende digitale formidlingstiltag.



4 OPLEVELSESØKONOMI

4.1 Oplevelser i en museumskontekst Oplevelsesøkonomien er allestedsnærværende i dag, og i museumsverdenen har den

stor indflydelse på den udvikling der lige nu er i gang. Tidligere beskrev jeg hvorledes

oplevelsesøkonomien kulturpolitisk er i fokus. Ligeledes kan de digitale mediers ind-

pas på museerne ses i et oplevelsesøkonomisk perspektiv. Jeg har valgt at inddrage et

oplevelsesøkonomisk perspektiv i specialet, da alle tre projekter bygger på, at bruge-

ren får en oplevelse ud over det sædvanlige ved museumsbesøget.

Jeg vil i dette kapitel beskrive oplevelsesøkonomien. Med udgangspunkt i mag. art i

kultursociologi Dorte Skot-Hansen vil jeg perspektivere oplevelsesøkonomien i en

museumskontekst og undersøge hvilke værdier en oplevelsesøkonomisk tankegang

kan bidrage med på museerne. Yderligere vil jeg ud fra professor Christian Jantzen

definere begrebet oplevelsesøkonomi, samt undersøge hvad der definerer den gode

oplevelse.

Skot-Hansen udgav i 2008 forskningsrapporten Museerne i den danske oplevelses-

økonomi – når oplysning bliver til oplevelse, der belyser museernes rolle i dette fly-

dende museumsfelt. Hendes forskning baserer sig hovedsagligt på oplevelsesøkono-

miens indvirkning på museerne og hun skriver, at de

danske museer – oplever et stigende pres fra andre, mere kommercielle ople-

velsesattraktioner, fra politikere, der kræver synlighed, og fra et publikum,

der i stigende grad bliver forvænte med engagerede og sansepirrende ople-

velser.65

Museerne bevæger sig på den måde i et spændingsfelt, der har sit udgangspunkt i de

tidligere omtalte fem søjler (indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kunst,

kultur og kulturarv) og oplevelsesøkonomiens præg på samfundet. Mange museer er i

dag influeret af oplevelsesøkonomien, men i hvor høj grad kan og skal museerne lade

sig influere? Er der ikke en risiko for at museerne tivoliseres, mister deres kulturpoli-

65Skot‐Hansen(2008)s.10



tiske legitimitet, troværdighed og autencitet? Disse spørgsmål vil jeg svare på i analy-

sen.

For at definere begrebet oplevelsesøkonomi, der de seneste år har været et buzzword

inden for forbrug, vil jeg citere Jantzen:

Oplevelsesøkonomi handler i bund og grund om at udvikle produkter med en

selvstændig og klart defineret oplevelsesværdi, som forbrugerne er villige til

at betale for i forventningen om at få adgang til skræddersyede, adspredende,

involverende eller på anden vis meningsfulde sanseindtryk.66

Det er med andre ord brugerne som idiosynkratiske individer frem for produktet, der

er kommet i fokus gennem en kvalificeret oplevelse. Kunstmuseerne har altid udbudt

en kunstoplevelse og selvom museerne ikke skal tjene penge, giver det alligevel me-

ning at tale om oplevelsesøkonomi, da mange brugere i dag efterspørger mere end

blot en kunstoplevelse. Brugerne vil netop have skræddersyende, adspredende, invol-

verende eller på anden vis meningsfulde sanseindtryk. Mange mennesker lever et

stresset hverdagsliv og fritid er en ressource, der er stor efterspørgsel på. Samtidig

konkurrerer museerne i stigende grad med hinanden og et stigende antal andre attrak-

tioner, om brugernes kostbare tid.

Som beskrevet i ovenstående kapitel ligger der et kulturpolitisk pres på museerne for

at indføre en oplevelsesøkonomisk tilgang. Mange af de traditionstunge museer vil

kunne drage nytte af oplevelsesøkonomiens mere legende og lystbårne tilgang til for-

midling, og på den måde skabe højere besøgstal. Det er dog vigtigt at dette gøres

uden museerne sælger deres sjæl. For som Skot-Hansen skriver:

For museerne er det tale om en balancegang, hvor museumsloven fungerer

som en navlestreng til deres grundlæggende forpligtelser. Der er langt til ud-

viklingen af den rene følelsesfabrik, selvom grænserne diskuteres og forhand-

les løbende. Man kan dog stadig langt hen ad vejen se museerne som for pæ-

ne, for forsigtige og for bundne til en klassisk museumsmodel i forhold til at

komme en digitaliseret og underholdningsvant børne- og ungdomsgruppe i 66 Jantzen (2011b) s. 1



møde. Her må der nye formidlingstyper til, som tager udgangspunkt i it og

nye interaktive multimedier.67

Dette underbygges af Kulturstyrelsen, der på deres hjemmeside skriver:

Muserne er videns- og oplevelsescentre, som gennem udstillinger og formid-

ling af relevante temaer sikrer den offentlige adgang til kultur- og naturarven

og den viden, der knytter sig til genstandene.68

Kulturstyrelsen betegner museerne som oplevelsescentre. Museerne skal med ud-

gangspunkt i oplevelsesøkonomien skabe oplevelser på museerne der til dels skaber

opmærksomhed og højere besøgstal og dermed en øget synlighed. De to citater sam-

menholdt peger på, at de digitale medier kan sikre brugerne adgang til denne viden.

67 Skot-Hansen (2008) s. 14 68 http://www.kulturstyrelsen.dk/institutioner/museer/



4.2 Den gode oplevelse For mere konkret at definere begrebet oplevelse, vil jeg inddrage Jantzen, der har op-

stillet ti krav til oplevelsesprodukter.69 Kravene er generelle krav til den ”gode ople-

velse” og således ikke set i et museumsperspektiv. Alligevel mener jeg de ti krav kan

bruges til en analytisk undersøgelse af oplevelsesprodukter i en museumskontekst.

69 Jantzen,Vetner&Bouchet(2012)Dette er hovedsageligt Jantzens formuleringer, hvorfor her an-vendes begrebet forbruger i stedet for bruger.



Det kendetegnende for de gode oplevelser er ifølge Jantzen, at de både er relevante og

interessante, at de udfordrer det kendte og på den måde bryder med det vanlige, dog

uden at virke uvedkommende, uforståelige eller skræmmende. Brugerne har i høj grad

individuelle præferencer, og derfor er der ingen simpel opskift på hvordan oplevelses-

tilbud designes. Oplevelsestilbud der tilfredsstiller flere forskellige smagsmønstre

samtidigt er således effektive. Brugerne vil i dag ”erfare sig selv som en ligestillet

partner i en dialog og som aktiv medskaber af oplevelsen.” 70 Ved inddragelse af op-

levelsesdimensioner på museerne er det defor vigtigt at give plads til brugerens egen

deltagelse og medskaben.

4.3 Oplevelsesøkonomien som målsætning Skot-Hansen opdeler oplevelsesaspektet i tre kategorier71, der synliggør og skelner

mellem hvilke målsætninger museerne kan anvende oplevelsesøkonomien inden for:

• Oplevelse som indhold

• Oplevelse som iscenesættelse – for at skabe rammer

• Oplevelse som strategisk værktøj – for at ”sælge”

Oplevelse som indhold definerer oplevelserne, der opstår i mødet mellem brugerens

tolkning og artefakterne. Oplevelserne er overvejende subjektive, har personlig karak-

ter og kan ikke planlægges, men derimod intensiveres og understøtte muligheden for

forskelligartede tolkninger gennem professionel interaktiv formidling. Oplevelse og

oplysning ses som komplementære i den aktuelle diskussion om museernes formål

med vægt på en refleksiv praksis.

Oplevelse som iscenesættelse udspiller sig som en ny, performativ museologi gen-

nem bygningens arkitektur, kuratorernes iscenesættelse af artefakter og udstillinger.

Her er fortælling, sanser og følelsesmæssig engagement i fokus. Dog danner museer-

nes troværdighed, autenticitet og forskningsbaseret viden i større eller mindre grad

baggrund for oplevelsen.

Oplevelse som strategisk værktøj anvendes som en integreret del af museets samle-

de strategiske planlægning. Oplevelser anvendes til at give produktet en merværdi, en 70Jantzen (2011a) s. 3 71 Skot-Hansen (2008) s. 83



ekstra dimension og derved adskille sig fra konkurrenterne. Ved at anvende oplevelse

som strategisk værktøj, kan museerne lære af oplevelsesøkonomien og i højere grad

segmentere og målrette deres tilbud.

Disse tre kategoriseringer vil jeg i analysen anvende til at undersøge hvilke målsæt-

ning LTA som oplevelsesøkonomisk tiltag kan dække.

Jeg har tidligere beskrevet hvordan Giddens beskriver det refleksive individ som

skeptisk, vidende og selvstændigt, der ikke er underlagt traditionelle værdier. Ifølge

Jantzen fører dette til at brugeren er mindre loyal over for produkter, de har et bredt

mærkekendskab og stiller krav til personlig skræddersyet kommunikation, individua-

litet og autenticitet.72 De samme karakteristika Hammershøj bruger til at beskrive in-

dividet i smagsfællesskaber. Ligeledes peger Jantzen på, at oplevelser forudsætter

brugerens medskaben, samt at oplevelser skal tilbyde lejligheder, hvor individet kan

realisere sit eget ønske om specifikke oplevelser. Der skal skabes plads for individets

egen individuelle smag, deltagelse og medskaben.

Museernes udfordringer er i dag at finde en balance mellem dannelse og underhold-

ning, hvor oplysning giver gode oplevelser til reflekteret dannelse hos den enkelte

bruger i dialog med museet og de andre brugere. Museerne kan gennem veldesignet

oplevelsesudbud møde brugeren ligeværdigt og lyttende. Individet vælger i dag frit,

hvad det vil bruge sin tid og sine penge på. Oftest er det en god oplevelse, en oplevel-

se ud over det sædvanlige, en idiosynkratisk oplevelse, der gør, at individet træffer sit

valg. Oplevelser med brugeren i centrum er blevet en fast del af vores hverdag og in-

fluerer flere og flere områder i vores hverdagsliv.

I det næste kapitel vil jeg ud fra udvalgte teoretikere beskrive hvorledes brugeren lige-

ledes i museumskommunikation er kommet i centrum.

72 Jantzen (2011a) s. 2



5 BRUGEREN I FOKUS OG ME-TO-WE DESIGN

5.1 Brugerinddragelse Som tidligere nævnt er brugerinddragelse på museerne fra kulturpolitisk side i fokus.

Tallons analyse, som jeg ligeledes tidligere har henvist til viser, at det mål museerne

er mest interesserede i at opnå med mobilteknologien er, at eksperimentere med bru-

gerinddragelse og at gøre fortolkninger af artefakter tilgængelige. 73 Dette sammen-

holdt med de to forskningsprojekter LK og HM bevidner, at brugerinddragelse er et

vigtigt fokusområde - både kulturpolitisk og på museerne.

I dette kapitel vil jeg derfor fundere brugerinddragelse teoretisk. Jeg vil kort med pro-

fessor i museumsstudier Eilean Hooper-Greenhill og professor Georg E. Hein beskri-

ve hvorledes museerne udvikler sig fra en transmissions pædagogisk tankegang til

konstruktivistiske museer med brugeren i centrum. Slutteligt vil jeg med Simon be-

skrive hvordan museerne kan facilitere brugerinddragelse og social interaktion.

5.2 Det konstruktivistiske museum Ifølge Hooper-Greenhill har museerne de seneste 100 år bevæget sig fra at være båret

af en transmissionspædagogisk tankegang til at blive mere eller mindre konstruktivi-

stiske.74 Når jeg skriver mere eller mindre, er det fordi jeg mener, at flertallet af dan-

ske museer i dag formidler efter hovedsageligt en transmissionspædagogisk tanke-

gang. Den transmissionspædagogiske tankegang (også kaldet tankpasserpædagogik)

er præget af en tilgang til det lærende individ som et tomt kar, der skal fyldes op med

viden. Denne overførelse af viden foregår i en lineær proces fra formidleren uden

hensyntagen til det enkelte individs forforståelse. I transmissionspædagogikken er det

indholdet, formidlerens viden som en universel viden, der er i centrum, og individet

ses som en urefleksiv modtager. I det konstruktivistiske museum, er det brugeren som

unikt og differentieret individ, med hver deres forforståelse, der er i centrum. Viden

konstrueres her i den lærendes bevidsthed og er kontekstafhængig. Læringen er aktiv

og skal engagere brugeren. Formidlingen skal tage sit udgangspunkt i noget velkendt,

der får brugeren til at føle sig tryg. I dag kan brugerne ikke længere betragtes som

tomme kar, der skal fyldes op. De kommer med en i forvejen bevidst viden som for-

udsætning. Det konstruktivistiske museum gør op med den transmissionsbårne kom- 73 Tallon (2013) s. 7 74 Hooper-Greenhill (2001) s. 4



munikation til fordel for en mere dynamisk og interaktiv kommunikation, hvor bru-

gerne og museet kan lære noget af hinanden.

Dette paradigmeskifte, mener jeg, kan ses i forlængelse af Giddens karakteristik af det

refleksive individ. Da individet, og i denne sammenhæng museumsbrugeren, ikke

længere har blind tiltro til traditioner, har brugerne ligeledes ikke længere tiltro til de

museale traditionsbårne højborge. Netop derfor kan museerne ikke længere formidle

til brugerne, som tomme kar der skal fyldes op med deres ekspertviden. Selvom Gid-

dens beskriver hvorledes det moderne individ forleder sin tillid til ekspertsystemer, vil

museerne i en transmissionspædagogisk formidlingssituation fremstå mere som tradi-

tionsbårne hellige højborge, der med lange traditioner fylder deres viden på individet.

Transmissionspædagogikken skaber således ikke rum for individets75 refleksivitet.

For at brugerne kan have tillid til kunsteksperterne, må kunsteksperterne gennem de

tidligere nævnte adgangsporte, skabe en genindlejring, hvor museerne som abstrakt

ekspertsystem, fremstår som inddragende og menneskelige. Ligesom brugeren har

tillid til eksperterne, må kunsteksperterne ligeledes have tillid til deres brugere og tro

på, at de har noget at byde ind med. I den forbindelse vil jeg henvise til tidligere citat

af Sanderhoff på side 13, der viser hvorledes HM har et konstruktivistisk syn på for-

midling.

Hos Hein er museumsbesøget en social aktivitet hvor samtale, interaktion og anven-

delse af viden er en integreret del. Det er vigtigt, at museerne designer udstillinger,

der opmuntrer brugerne til at diskutere, dele og opdage sammen.76

The interaction between individual visitors and the rich resource of the exhi-

bition leads unique outcomes for each visitor. By sharing these experiences

with other members of their groups, visitors can enrich the experience for

each group member. The Constructivist Museum not only accepts the possibi-

lity of socially mediated learning, it make provision for social interaction and

designs spaces, constructs exhibitions, and organizes programs deliberately

capitalize on learning as a social activity.77

75 Her taler jeg om individet som den almene borger og ikke individer der i forvejen behersker de mu-seologiske koder. 76 Hein (1991) s. 5 77 Hein (1998) s. 174



Heins sociale vinkel på den konstruktivistiske museumsoplevelse vil jeg i følgende

afsnit udbygge med Simon og hendes begreber om me-to-we design gennem stilladse-

rede formidlingstiltag.

5.3 Brugerinddragelse og me-to-we I brugertestmaterialet udviklet i forbindelse med HM foreslår en af de adspurgte bru-

gere i spørgeskemaundersøgelsen: ”Indtænk gerne den sociale kontekst – hvordan vil

jeg kunne bruge app’en (eller hvad det nu bliver) til at få en god fælles museumsople-

velse?”78 Dette er netop et af hovedmålene med LTA, såvel som det er en af hovedpo-

interne hos Simon. Hun ønsker at museerne skal skabe brugerdeltagelse, involvering,

samt rammer for social interaktion gennem velstilladserede museumsdesign.

5.4 Nina Simon Simon skriver, at brugerne på museerne de sidste 20 år er blevet færre, ældre og hvi-

dere. Dette gør sig dog ikke gældende på de danske museer, hvor tilgangen siden

2004 har været stigende.79 Der er dog ingen tvivl om, at de fleste museer fortsat øn-

sker en stigende tilgang til museerne. For Simon er det ikke nødvendigvis de store

museer eller populære berømte bestseller udstillinger, der trækker brugere til museet.

At få brugerne til at komme på museet kræver, at institutionen har en grundlæggende

respekt og interesse for brugernes oplevelser, erfaringer, historier og evner.

5.5 Stilladsering Simon bruger begrebet stilladsering, om den måde museerne skal designe deres inter-

aktion og deltagelse for brugerne - et stillads der hjælper og støtter den deltagende.

Det er vigtigt, at der er nogle benspænd, nogle rammer, der understøtter den interakti-

on museet ønsker brugeren skal indgå i. Museet skal være tydelige i deres forventnin-

ger og ønsker til hvad deltagerne skal gøre, da meningsfulde begrænsninger motiverer

og fokuserer deltagelsen. Simon citerer filminstruktøren Orson Welles ”The enemy of

art is the absence of limitations.”80 De fleste brugere ønsker ikke en blank tavle for

deltagelse. De har brug for stilladserede oplevelser, der gør deres bidrag meningsfyld-

te, og gør de deltagende trygge ved at engagere sig og udfolde sig, gerne i interaktion

med andre mennesker.

78 Se Bilag 2 s. 4 79 Danskernes kulturvaner 2012 s. 68. 80 Simon (2012) s. 23



5.6 Me to we Simon er af den overbevisning, at museer, ligesom web 2.0, bliver bedre jo flere der

bruger dem. Hun mener, museer skal styrke brugernes oplevelser og erfaringer gen-

nem interaktioner med andre mennesker. Dette gøres gennem stilladsering af ”me-to-

we” design, som gør det muligt for museerne at flytte fokus fra personligt til socialt

engagement. Design der opmuntrer brugerne til at deltage og interagere socialt med

hinanden. Som den ”gode vært til et cocktailparty” der introducerer brugerne for hin-

anden, gennem fælles interesser, kan de ansatte motivere til dialog og opbygge relati-

oner omkring museets kerneområder.

Simon udtrykker denne udvikling fra personlig til social interaktion gennem fem sta-

dier. Grundlaget for alle fem stadier er museernes indhold. Det der ændrer sig, er

hvordan brugerne interagerer med indholdet og hvordan indholdet skaber social inter-

aktion med andre mennesker.



De fleste udstillinger på museerne placerer sig på stadie 1 eller 2. Det er ikke Simons

mål, at alle museer skal tilstræbe sig udelukkende stadie 5 oplevelser. Museerne skal

gerne udbyde en mangfoldighed af oplevelser på de forskellige stadier der matcher

deres forskellige målgrupper.81 Mange museer opnår stadie 5 oplevelser gennem

guidede oplevelser, hvor guiden gennem omvisninger, udflugter eller rollespil facilite-

rer rammer, hvor brugerne kan føle sig trygge til at interagere socialt med hinanden.

Når guiden ikke er tilstede som facilitator af den sociale interaktion, vil den ikke på

samme måde finde sted. Det er her Simon opfordrer museerne til at tænke udstillings-

designet, så brugerne uden guiden motiveres til at interagere socialt. Museernes ansat-

te skal på ingen måde erstattes. Det er gennem de ansatte, at nogle af de bedste sociale

oplevelser opstår, dog kan de ansatte ikke være alle steder hele tiden. Derfor er muse-

umsdesign der understøtter social interaktion vigtig for at forbedre det sociale enga-

gement.

Som nævnt er ikke alle brugere interesseret i stadie 5 oplevelser. Mange traditionelle

museumsbrugere vil foretrække stadie 1 og 2 oplevelser. For andre potentielle bruge-

re, kan netop den sociale dimension på stadie 3-5 være en anledning til at besøge mu-

seet og gøre oplevelsen mere nærværende og relevant. Grundlaget for at skabe stadie

3-5 oplevelser er at få brugerne til at føle sig personligt velkomne, og at museet viser

interesse og erkender brugernes individuelle evner og interesser.

Jeg vil perspektivere Simons tankegang om me-to-we ved kort at trække på professor

Morten Kyndrup. I forlængelse af den tyske filosof Emmanuel Kant taler Kyndrup

om, at den æstetiske relation opstår, når et æstetisk indstillet subjekt afsiger sin

smagsdom i en passage fra ”jeg” til ”vi” og at, domsafsigelsen forbinder det enkelte

subjekt med forestillingen om et fællesskab - et sensus communis.82 Med Simons stil-

ladserede udstillingsdesign fra me-to-we bliver dette forestillede fællesskab til et vir-

keligt fællesskab og på den måde fordrer udstillingsdesignet den æstetiske relation

hos den enkelte i fællesskabet.

81 Til at definere og arbejde ud fra museets målgrupper, vil jeg anbefale at anvende professor John H. Falk der arbejder med motivationer og behov ved museumsbesøget, frem for demografiske målgrupper. Falk (2009) (2011) 82 Kyndrup (2008) s. 36



I forlængelse af Simons tankegang kan Hooper-Greenhills begreb om det nye muse-

um som post-museum anvendes. Frem for det klassiske museums montreudstillinger,

forestiller hun sig fremtidens museum som et samlingspunkt for en lang række events

i form af diskussioner, workshops, performances, dans, sang og måltider:

The produktion of events and exhibitions as conjoint dynamic processes

enables the incorporation into the museum of many voices and many perspec-

tives. Knowledge is no longer unified and minolithic; it becomes fragmented

and multivocal. There is no necessary unified perspective – rather a ca-

cophony of voices be heard that present a range of views, experiences and va-

lues. The voice of the museum is one among many.83

Det er disse mange stemmer museerne skal lytte til. Ved at åbne museerne op, aner-

kende brugere og skabe velstilladserede udstillingsdesigns der får brugerne til at føle

sig trygge og således bidrager gennem social interaktion, kan museerne udvikle sig.

Det vil for nogle museer være en stor omvæltning at skulle formidle i det konstrukti-

vistiske museum, da deres ekspertviden bliver sat i spil på en ny måde, til fordel for

den interpersonelle dialog med brugerne. Jeg skrev indledningsvist, at museerne i dag

er mere eller mindre konstruktivistiske. Flere museer har en konstruktivistisk vision,

men efterlever det ikke mærkbart. Det oplevede jeg eksempelvis, da jeg arbejdede

med ARoS applikationen. Under ARoS’ vision, mission og værdier stod nævnt ’men-

nesket i centrum’ som en af kerneværdierne. Jeg oplevede dog i høj grad, at applikati-

onen havde formidlernes viden i centrum, som blev overført ud fra en transmissions-

pædagogisk tankegang via applikationen.

83 Hooper-Greenhill (2000) s. 152



6 DET DIGITALISEREDE MUSEUM I dette kapitel vil jeg undersøge de digitale mediers anvendelse i en museumskontekst,

hvilke muligheder og hvilke udfordringer byder de digitale medier museerne.

I en artikel i KUNSTEN.NU udtaler kunstformidler fra SMK Mette Houlberg:

Vi er godt klar over at de apps, som vi har udviklet indtil nu, slet ikke udnyt-

ter det potentiale der er i en mobiltelefon. De lægger sig ret meget op af for-

matet for en audioguide, der også er visuel. Det er der grunde til fordi vi hele

tiden tænker ”heads up”; altså kig på værket og ikke på skærmen og fordi vi

endnu ikke helt har fundet måden at gøre det på. [...] Vi skal væk fra at for-

midlingen er lineær, hvor man går fra et punkt til det næste. Jeg tror på at

man godt kan lave noget formidling, der ligesom lægger et par ekstra lag på

oplevelsen.84

Denne udtalelse skitserer de udfordringer og muligheder museerne står over for i for-

hold til inddragelse af de digitale medier.

Med Web 2.0 forandres mulighederne for måden vi digitalt kommunikerer på. Det

handler ikke længere primært om den teknologiske innovation, men i højere grad om

nye måder at tænke og handle på. Denne nytænkning beskrives i ARKEN Museum

for Moderne Kunsts rapport ved at skelne mellem ”To and for” og ”With”.85 Hvor

Web 1.0 var kendetegnende ved at være statisk, formidlende, envejskommunikation

fra en-til-mange, er Web 2.0 kendetegnende ved at være dynamisk, deltagelsesbase-

ret, tovejskommunikation mellem mange-til-mange.

Skot-Hansen beskriver således disse nye udfordringer Web 2.0 skaber for museerne:

Hvor man før så webdesign som grafisk layout og organisering af informati-

on, handler det nu [...] om kommunikationsdesign og design af sociale pro-

84 http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?kunstformidling+app+skovgaardmuseet+hintme 85 ARKEN(2010) s. 49



cesser. Og hvor det før handlede om kulturformidling som ”ekspertformid-

ling”, handler det nu om den subjektive og lyttende formidling og dialog.86

Dette citat beskriver ligeledes museernes udvikling fra transmissionspædagogiske

mod mere konstruktivistiske. En udvikling jeg tidligere har pointeret som udfordrende

for museerne – en udvikling der understøttes af web 2.0 i museumskontekst.

De digitale medier rummer uden tvivl udfordringer på museerne, men de skaber lige-

ledes også nye muligheder og disse muligheder arbejdes der konstruktivt med. I AR-

KENs rapport skriver de:

De digitale medier vil i fremtiden være helt afgørende for museernes evne til

at møde brugerne, hvor de er, sikre brugerinddragelse og den bedst mulige

udnyttelse af museumsinstitutionen som vidensressource i samfundet. [...]De

digitale medier kan eksempelvis agere fora for diskussion af museale gen-

stande, der kan skabes kritiske fortolkningsfællesskaber omkring. Museernes

sociale aspekt kan således styrkes gennem de digitale mediers sociale net-

værkspotentialer.87

Dette citat fra rapporten indikerer, at der på museerne er et øget fokus på de digitale

og sociale medier. Rapporten har fokus på de digitale medier, som et betydningsfuldt

medie til at skabe fortolkningsfællesskaber, eller i Simons optik om at skabe stilladse-

rede me-to-we oplevelser. Ligeledes har den nye formand for Ny Carlsbergfondet

Karsten Ohrt (tidligere museumsdirektør for SMK) udtalt til DR Kultur, at han vil sat-

se mere på digital kunstformidling på de danske museer.88 Dette opholdt med de tidli-

gere beskrevne kulturpolitiske fokus på digitale medier tyder på, at museerne i fremti-

den i højere grad vil tage de digitale medier til sig.

PhD og leder af New Media Initiatives Smithsonian American Art Museum Nancy

Proctor mener, at de nye muligheder inden for smartphones skal få museerne til at

tænke ud over audiotouren og genopfinde forholdet til brugerne ved at skabe oplevel-

ser og indhold, der fungerer på tværs af platforme og emner, både indenfor og udenfor 86 Skot-Hansen (2008) s. 90 87 ARKEN (2010) s. 53 88 http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Kunst/2013/11/05/105102.htm



museets fysiske rammer. De nye muligheder kan tilbyde den enkelte bruger intime og

umiddelbare oplevelser og en allestedsnærværende adgang kombineret med hidtil uset

mulighed for at forbinde mennesker i fællesskaber og samtaler i globale sociale net-

værksfællesskaber.89

Gennem smartphonen kan brugerne nu tilgå museet hvor og når som helst de har lyst

og på den måde personliggøre deres museumsoplevelse.

MA Ed Rodley som er Associate Director of Integrated Media ved Peabody Essex

Museum i Salem skriver:

Mobile experiences hold the promise of giving museumsvisitors a new way to

deepen their engagement with the institution, while bringing in and (hopeful-

ly) retaining new audiences by making the museum more immediate, acces-

sible and relevant.90

Smartphonen muliggør for den enkelte bruger en udvidet, personliggjort, anderledes,

tilgængelig museumsoplevelse. Rodley opdeler disse oplevelser i to kategorier; den

fordybende, indadvendte oplevelse, hvor brugerens opmærksomhed er rettet mod

smartphonen - en looking down eller heads down oplevelse. Den kontekstualiserende

oplevelse, hvor brugerens opmærksomhed rettes mod omverdenen en looking around

eller heads up oplevelse. 91 Mange digitale tiltag vil rumme elementer af både heads

down og heads up oplevelser, men museerne mål må være, at teknologien bliver en

nærmest usynlig støtte for oplevelsen.92 Rodley skriver meget i forlængelse af Simon

om vigtigheden af at stilladsere dialogen med brugerne på en relevant måde. At mu-

seerne skal se brugerne som samarbejdspartnere, der kan bidrage på museet. På den

måde vil forholdet mellem museum og brugere forandre sig hastigt.93 Rodley nævner,

at den største udfordring ved at anvende smartphoneteknologien er, at få brugerne til

at anvende det.94 Som jeg tidligere i specialet har nævnt, er dette en problematik, som

både HM og LK oplevede, og som Tallon ligeledes er optaget af. Denne problematik

89 Proctor (2011) s. 9 90 Op. cit. s. 35 91 Ibid 92 Op. cit. s. 36 93 Op. cit. s. 39 94 Op. cit. s. 40



vil jeg komme med løsningsforslag til i kapitel 8 under afsnittet om muligheder og

udfordringer.

Det er vigtigt, at den teknologiske udvikling ikke etableres på bekostning af det per-

sonlige møde. Ligeledes er det vigtigt at teknologien ikke ligger et lag mellem bruge-

ren og de autentiske artefakter, som brugeren møder i udstillingen. Teknologien må

ikke fordre heads down oplevelser, men bør tilstræbe heads up oplevelser, hvor tekno-

logien skaber en bedre kontakt med de autentiske værker brugeren typisk står overfor.

Teknologien må ikke skabe et medierende lag mellem værk og bruger, der stjæler fo-

kus fra den autentiske værkoplevelse. Ny digital formidling på museerne er kendeteg-

net ved at skabe en overvejende heads down oplevelse. Således blev denne problema-

tik ligeså påpeget i brugertestmaterialet fra HM, hvor en bruger i undersøgelsen udta-

ler ” Pas på at formidlingen ikke tager overhånd, opsluger brugeren for meget. Det

vigtigste er at se billederne.”95 Ligeledes blev det i brugerworkshoppen faciliteret af

Løssing i forbindelse med ARoS applikationen nævnt at applikationen tog fokus fra

værkerne, blev styrende og opmærksomhedskrævende.96 I anvendelsen af ARoS ap-

plikationen oplevede jeg samme problematik, hvor smartphonen blev styrende og tog

fokus fra de autentiske værker.

Slutteligt vil jeg citere Drotner, Larsen, Løssing og Weber, der skriver:

Naturligvis spiller interaktion mellem værk og publikum i det fysiske museum

stadig en afgørende rolle i den daglige museumspraksis. Men samtidig er det

åbenlyst, at kombinationen af den personlige computer, smartphone og Inter-

nettet medvirker til at udvide og omforme kontaktmulighederne mellem muse-

er og (potentielle) brugere. 97

Jeg er meget enig i, at det afgørende i museumspraksis stadig må være interaktionen

mellem brugere og værk. De digitale medier kan udvide denne interaktion ved at ska-

be muligheder for den udvidede allestedsnærværende museumsoplevelse, der mulig-

gør efterfølgende refleksion. Ligeledes kan de digitale medier hjælpe brugeren til at

95 Se bilag 2 s. 9 96 Se bilag 7 97 Drotner, Weber, Larsen & Løssing(2011) s. 13



blive æstetisk indstillet ved at skabe gribekroge, til noget for brugeren velkendt, og

derved fordre den æstetiske relation i et socialt fællesskab.

Således har jeg udfoldet mit teoretiske grundlag for specialet. I følgende kapitel vil

jeg anvende dette i analysen og derigennem kvalificere LTA og undersøge min pro-

blemformulering.



7 ANALYSE Dette kapitel har til formål at analysere og kvalificere LTA ved hjælp af den udfolde-

de teori samt min refleksion over praksis. Jeg vil i analysen perspektivere LTA i for-

hold til de to forskningsprojekter HM og LK. I denne perspektivering tager jeg forbe-

hold for at projekterne ikke har identiske målsætninger, men som fællesnævner øn-

sker at skabe brugerinddragelse via digitale medier med brugerens personlige smart-

phone som medievalg.

Jeg vil analysere LTA med henblik på at undersøge, på hvilken måde den faciliterer

fællesskab, og hvilken form for fællesskab den faciliterer. Jeg vil ud fra Jantzens defi-

nition af den gode oplevelse undersøge, hvorvidt LTA, HM og LK kan karakteriseres

som sådanne, samt med Skot-Hansens tre-delte målsætning kategoriserer hvordan

projekterne kan anvende oplevelsesøkonomien. Med Simons model om me-to-we de-

sign vil jeg reflektere over i hvilken grad LTA formår at stilladsere social interaktion

sammenholdt med LK og HM. Slutteligt vil jeg undersøge hvilken indflydelse medie-

valget har på brugerens oplevelse af de tre projekter. I kapitel 8 under afsnittet ”mu-

ligheder og udfordringer” vil jeg komme med forslag til, hvordan museerne sikrer, at

brugerne faktisk anvender de digitale tiltag.

7.1 Fællesskaber og LTA Mit udgangspunkt for idéen til LTA var at skabe en applikation, der kunne skabe mø-

der mellem brugere og museumsansatte i såvel et virtuelt som et fysisk fællesskab.

Hvorvidt dette lykkes, vil jeg ud fra de tidligere udfoldede fællesskabsteorier under-

søge, hvorefter jeg vil sammenholde undersøgelsen med fællesskabsformerne i LK og

HM.

Ud fra Hammershøjs definition vil jeg betegne LTA som et smagsfællesskab, der

bygger på den enkelte brugers præmisser. Et fællesskab brugeren melder sig ind i ved

at downloade applikationen til sin smartphone. Det involverer en handling – et aktivt

tilvalg. Det er uforpligtende, tilgængeligt og individuelt formbart. Gennem det fysiske

møde på museet med andre brugere eller museumsansatte fungerer LTA med Giddens

betegnelse som en adgangsport, hvorigennem de socialt udlejrede relationer bliver

genindlejret og den personlige kontakt mellem brugere og museum dannes og skaber

en større tillid og tiltro hos brugeren. Ved at anvende LTA bliver museumsoplevelsen



udvidet til en allestedsnærværende oplevelse i dette smagsfællesskab, hvor det for

brugeren er muligt, uafhængigt af tid og sted, at reflektere, debattere, kommentere og

dele sine kunstoplevelser i smagsfællesskabet. Linaa Jensen betegner som tidligere

nævnt dette som en augmentering af den sociale virkelighed - en udvidelse og forlæn-

gelse af de sociale relationer i et uforpligtende smagsfællesskab, hvor brugeren til en-

hver tid kan melde sig ud.

For de brugere der anvender LTA kan museet opleves som mere personligt, forudsat

at museet ligeledes anvender LTA. De museumsansatte vil fremstå som autentiske

mennesker, der åbner op for hvad der sker back-stage på museet og inddrager bruge-

ren gennem dialog såvel virtuelt som gennem det fysiske møde. På den måde vil mu-

seerne nærme sig Tönnies tanker om Gemeinschaft, der kendetegnes af en personlige

og følelsesmæssig tilknytning. I dette fællesskab vil brugeren kunne danne sin identi-

tet ud fra samspillet med fællesskabet, men i høj grad også ud fra muligheden for at

skabe sin egen personlige profil, hvor det er muligt at præge sin identitet gennem de

uploadede billeder, ratede museer og notering af museumsbesøg. LTA bygger ikke,

som Tönnies Gemeinschaft, på en fælles a priori forståelse, men skaber et smagsfæl-

lesskab, hvor den bevidste og selvstændige bruger kan reflektere og danne sin identi-

tet. LTA forankrer med sin mulighed for det fysiske møde netværksfællesskabet til et

fællesskab af mere personlig, nærværende og autentisk karakter.

7.2 Fællesskaber komparativt Hos HM og LTA er det adskillelsen af tid og rum, der muliggør at de sociale relatio-

ner, der tidligere var fast forankret til det lokale museum, nu løftes ud og rekonstrue-

res på tværs af uafgrænsede tid- og rumafstande. LK anvender ikke denne mulighed,

da det for brugeren er nødvendigt at stå direkte foran værket for at kunne bidrage. Bi-

dragsmuligheden er situeret foran det konkrete værk og dets tilhørende iPad. Eftersom

HM og LTA begge benytter sig af adskillelsen af tid og rum, muliggjort af deres me-

dievalg, bliver de sociale relationer ifølge Giddens udlejret. I forlængelse af begrebet

udlejring, anvender Giddens begrebet genindlejring, til at beskrive hvorledes de udlej-

rede sociale relationer delvist eller midlertidigt bindes til lokale betingelser i tid og

sted. LTA skiller sig ud som det eneste af de tre projekter, der faciliterer en mulighed

for sådan en genindlejring: gennem sin Tjek Ind funktion bliver det muligt for brugere

og museumsansatte at binde relationerne fysisk til museet i tid og rum, hvormed de



”ansigtsløse” relationer transformeres til ansigt-til-ansigt-situationer. LTA skaber på

den måde en adgangsport, som Giddens netop bruger til at beskrive muliggjorte mø-

desteder. Herigennem muliggøres det, at individets tillid og tiltro til museet styrkes og

således også individets tilhørsforhold på museet som et fællesskabsetablerende sted.

Brugeren får umiddelbart ikke mulighed for at iscenesætte sig selv eller for at skabe

sin identitet ved at anvende LK som identitetsmarkør i et fællesskab. Her må brugeren

opgive sin identitet for at bidrage og ligeledes indstille sig på, at andre brugere frit

kan slette og redigere i det skrevne. I anvendelsen af HM har brugeren mulighed for

at bidrage via sin personlige profil på Twitter i dialog med andre. Herigennem opstår

der en proces, hvor individet danner sig selv i fællesskabet. LTA giver i udgangs-

punktet mulighed for at skabe en personlig profil, hvor det er muligt at dele muse-

umsoplevelser, billeder af yndlingsværker og kommentarer og dialoger. Herved ska-

bes en grobund for en selviscenesættelse gennem applikationen og en identitetsdan-

nende proces i relation til fællesskabet.

Med Baumans begreb om det flydende samfund, hvor individet hele tiden må være

indstillet på forandringer og flyde med udviklingen, kan de sociale medier, som LTA

og HM bygger på, ses som et forsøg på at skabe noget forankret. Dog ikke lokalt for-

ankret, men med Giddens [i en refleksiv handlen] forankret med den muliggjorte ad-

skillelse af tid og rum.

Både LTA og HM faciliterer i særdeleshed rum for det refleksive menneske, som

Giddens betegner som en af de tre kendetegnende dynamikker ved det senmoderne.

Medievalget muliggør for individet, at de i fællesskab med andre, via Twitter og

smagsfællesskabet i applikationen LTA, kan reflektere over kunsten i det dialogbase-

rede fællesskab med andre brugere og museumsansatte.

Når brugeren downloader LTA, er brugeren automatisk indmeldt i fællesskabet. LTA

kan med Baumans beskrivelse af fællesskabets utopi, være en måde hvor individet

kan få sine utopiske længsler efter et fællesskab indfriet. Det gør sig ligeledes gæl-

dende med HM. Her er fællesskabet dog mere et fællesskab i kraft af Twitterfælles-

skabet, hvorigennem HM etablerer sin dialog. For den bruger der ikke er tilknyttet

Twitter, men kobler sig på gennem HM, vil det virke ekskluderende for brugeren.



Brugeren der ikke har en personlig Twitterprofil er ikke en del af fællesskabet og på

den måde ikke inkluderet.

Museerne kan med fordel af at benytte sig af HM og LTA, og hermed fjerne sig fra at

være udelukkende objektorienterede museer til gennem smagsfællesskaberne at for-

bedre den relationelle kontakt med brugerne, åbne museet gennem den personlige dia-

log, blandt andet ved hjælp af den måde hvorpå, de museumsansatte personligt er re-

præsenteret i både HM og LTA. Ved at give museets brugere en oplevelse af Ge-

meinschaft, i fællesskab omkring kunsten, får brugerne deres drømme om fællesska-

ber, som Bauman skriver om, til at gå i opfyldelse. Gældende for såvel HM som LTA

er, at de faciliterer den udvidede museumsoplevelse, hvor museumsbesøget kan for-

længes og udvides adskilt af tid og rum, til at gælde både før, under og efter besøget.

LTA slår bro mellem online og offline ved at føre det sociale netværk ud og forankre

det fysisk på museet. Heri ligger en klar forskel til HM, hvor fællesskabet er virtuelt.

For museerne er dette fællesskab LTA faciliterer meget værd, da det giver dem mu-

lighed for at lære deres brugere og deres præferencer endnu bedre at kende, for såle-

des bedre at kunne imødekomme brugernes behov.

7.3 Den oplevelsesøkonomiske dimension i LTA, LK og HM Tidligere i opgaven citerede jeg Skot-Hansen for at sige, at muserne i højere grad må

skabe formidlingstyper, der tager udgangspunkt i IT og nye interaktive multimedier.

Såvel LTA som LK og HM byder brugeren på en oplevelse ud over det sædvanlige

museumsbesøg gennem deres anvendelse af smartphonen på forskellig vis. Jeg vil i

dette afsnit kvalificere LTA, sammenholdt med LK og HM, i forhold til Jantzens ti

krav til den gode oplevelse. Samt undersøge

7.3.1 Den gode oplevelse Jantzens krav betegner generelle oplevelser og er ikke tænkt i en museumskontekst,

jeg er dog af den overbevisning, at de er overførbare med enkelte modifikationer og

hensyntagen til konteksten. Jeg tager i særdeleshed udgangspunkt i overskriften og

modificerer hans uddybende kommentarer, så de passer i en museumskontekst, hvor

jeg finder det relevant.



Flertallet af de ti krav Jantzen stiller op er vanskelige at vurdere objektivt, da de fleste

bygger på subjektive vurderinger, i forhold til hvornår noget er relevant, interessant,

lærende, levende eller autentisk for det enkelte individ. Jeg vil alligevel forsøge at

komme med mit bud på, i hvor høj grad de tre projekter lever op til Jantzens ti krav til

den gode oplevelse.

1. Produktet skal tillade interaktivitet

- Forbrugeren skal kunne opleve sig selv som medskaber af oplevelsen

Det gælder for alle tre projekter, at brugeren kan opleve sig selv som medskaber af

oplevelsen. Således foregår interaktiviteten for alle tre projekter i fællesskab med an-

dre brugere og museumsansatte. For HM og LTA fremgår dette eksplicit ved at alle

deltagere er repræsenteret med en personlig profil. Ved LK er det anonymt og bruge-

ren ved derfor ikke, hvem der ud over brugeren selv har bidraget.

2. Produktet skal fremme en fornemmelse af intimitet

- Produktet skal være personligt forpligtet på kunden og tillade, at kunden udvikler

personlig, forpligtende relation til produktet

LK fremmer ikke en oplevelse af intimitet. På grund af LK upersonlige og anonyme

karakter vil brugeren vil ikke opleve en personlig og forpligtende relation til produk-

tet. For HM og LTA gælder det, at intimiteten opstår i den personligt profilerede kon-

takt. Er brugeren først indgået i dialogen vil det føle sig forpligtet til fortsat at følge

dialogen. Dette er muligt både før, under og efter museumsbesøget. Samtidig indgår

begge projekter i et fællesskab, hvori en personlig og forpligtende relation kan udvik-

les, hvilket muliggør den personlige kommunikation og skaber plads for individuali-

tet. Dog ikke mere forpligtende end at brugeren til enhver tid kan melde sig ud af fæl-

lesskabet.

3. Produktet skal bygge på nærhed

- Produktet skal tale til forbrugerens problemstillinger, og egne sig til, at forbrugeren

vil dele sine produkterfaringer med andre i nærmiljøet

Den upersonlige og anonyme karakter hindrer i LK en følelse af nærhed og jeg ser

ikke at produktet taler til brugerens problemstillinger. Hvorimod HM og LTA bygger

på nærhed via muligheden for den personlige kommunikation brugerne imellem og

brugerne og museet imellem. Her er det muligt for brugeren at få svar på spørgsmål



vedrørende værker, høre om andres meninger eller diskuterer tolkninger. Brugeren

kan i disse projekter dele deres museumserfaringer med andre i samme smagsfælles-

skab. I Linaa Jensens optik kan de som sociale medier ses som en augmentering af

den sociale virkelighed, og dermed en udvidelse og forlængelse af sociale relationer

og dermed skabe nærhed.

4. Produktet skal være autentisk

- De værdier, som produktet udtrykker, og de materialer samt den form det er frem-

stillet af og i, skal være ”ægte”, oprindelige og oprigtigt mente.

Anonymiteten ved LK bevirker, at brugeren kan komme i tvivl om hvem der står bag

teksten og hvor ægte og oprigtig den derfor er. Jeg oplevede at flere brugere anvendte

LK som en graffitivæg og til at lave reklamefremstød for andre kulturarrangementer.

HM og LTA skaber med sine personlige profiler en større autenticitet, da værdier, ud-

tryk og kommentarer er repræsenteret af virkelige mennesker repræsenteret med per-

sonlige profiler. Som Simon nævner, er det vigtigt at museerne anerkender og respek-

terer sine brugere. Og hvis denne anerkendelse og respekt er tydelig i kommunikatio-

nen, i henholdsvis LTA og HM, vil brugerne opleve kommunikationen som oprigtigt

og dermed autentisk. I hvilken grad det er autentisk kan diskuteres, da enhver digital

formidling er en repræsentation og dermed i sin essens ikke autentisk. Dog mener jeg,

at de museumsansatte gennem oprigtige kommentarer kan skabe en dialog, der for

brugeren vil føles autentisk.

5. Produktet skal være unikt

- Produktet skal være enten enestående og ikke gentageligt (fx en event), stedbun-

det og ikke-reproducerbart (fx en lokalitet) eller originalitet og ikke-kopierbart

(fx et butiks- eller mærkevarekoncept)

For alle tre produkter gælder det at de er unikke. De er unikke i deres foranderlige,

kontinuerlige kommunikationsform. Det unikke er, at formidlingen skifter med de

kommentarer, forskellige brugere deler med hinanden og at brugerne kan interagere

direkte. Formidlingsformen er i en museumskontekst nyskabende og derved ligeledes

unik. Gældende for HM og LTA er, at de netop er unikke i deres karakter af ikke at

være stedbundet, men adskilt af tid og rum i en udvidet museumsoplevelse. LTA er

med sin mulighed for at facilitere fysiske møder på museet yderligere unik, da lignede



tiltag, så vidt jeg ved, ikke er set før i en museumskontekst. Hvert enkelt møde LTA

faciliterer vil være stedbundet og ikke-reproducerbart – og dermed unikt.

6. Produktet skal være involverende

- Produktet skal være sanseligt og emotionelt engagerende ved enten at virke spæn-

dende eller afslappende.

Alle tre projekter vil gerne involvere brugerne, hvorvidt det lykkes dem, er svært at

sige endnu, eftersom LK er det eneste der er afprøvet i en længere periode. LK havde

svært ved at få brugerne involverede. Dette mener jeg skyldes, at projektet var for

fremmedartet og dårligt stilladseret. HM og LTA vil kunne involvere sine brugere i

den personlige dialog, hvis museet ellers gennem deres sproglige stilladsering facilite-

rer dialogen og gennem sproget sørger for at involvere brugeren både sanseligt og

emotionelt. For såvel HM som LTA gælder det, at museerne må engagere sig helhjer-

tet i projektet for at få brugeren til at involvere sig. LTA vil med sin mulighed for det

fysiske møde med andre brugere på museet virke sanseligt og emotionelt engageren-

de.

7. Produktet skal være levende

- Produktet skal understøtte forbrugerens ønske om at kunne handle spontant og om

at kunne lade sig rive med.

For alle tre projekter gælder det, at brugeren kan få opfyldt sit ønske om at handle

spontant og lade sig rive med. Igen er det i projekterne differentieret, hvor LK’s situe-

rethed bevirker, at brugeren kun kan lade sig rive med foran værket via sin smartpho-

ne og den tilhørende iPad, kan brugerne i HM og LTA fortsat lade sig rive med efter

endt besøg.

8. Produktet skal være lærende

- Produktet skal kunne understøtte forbrugerens erfaringsdannelse.

Alle tre produkter understøtter på hver sin måde brugerens erfaringsdannelse. På kon-

struktivistisk vis åbner de op for brugeren i en ligeværdig interaktion omkring kun-

sten. Dette udvides i HM og LTA yderligere i muligheden for at indgå dialog, stille

spørgsmål og gå på opdagelse i de to mere omfattende universer og i disse fællesska-

ber dele, opdage og diskutere oplevelser.



9. Produktet skal være interessant

- Produktet skal overraske forbrugeren ved at bryde med det kendte, ventede og der-

med uforudsigelige.

Alle tre produkter bryder med museernes klassiske formidlingsform, og er derved in-

teressante og overraskende i deres anderledeshed. Jeg vil dog påpege nødvendigheden

af, at projekterne er velstilladserede og appetitligt formidlet, for at brugeren skal finde

det interessant. Som beskrevet tidligere er udfordringen for museerne, at få brugerne

til at tage de nye mobile tiltag til sig.

10. Produktet skal være relevant

- Produktets idé eller koncept skal være forståeligt og transparent og skal tale til for-

brugerens relevansstruktur (jf. også nærhedskriteriet)

Jeg vil inddrage Simon og hendes stilladseringsbegreb, hvor velstilladserede oplevel-

ser netop tydeligt viser brugeren relevansen ved at deltage og bidrage. Denne relevans

fremgår ikke tydeligt i LK, hvor hensigten med projektet ikke er tydeligt formuleret,

hverken på museet eller i deres pressemeddelelse. HM vil virke relevant for nogle

brugere, fordi brugeren kan se en relevans i at få uddybende svar på personlige

spørgsmål, fordybe sig i udvalgte værker og få et mere nært forhold til museet. De

samme punkter vil gælde for LTA. Udover dette ser jeg en relevans for brugeren i, at

det er muligt at koble sig på et fællesskab faciliteret gennem det sociale medie som

applikationen er. Denne relevans underbygger jeg, med den store tilknytning sociale

medier har i Danmark.

Jeg vil ud fra denne gennemgang af Jantzens ti kriterier for den gode oplevelse kate-

goriserer HM og LTA som oplevelser med potentiale for at blive gode. Jeg skriver

potentiale, da begge projekter endnu ikke er fuldt udrullede og eksisterende. Begge

projekter rummer muligheden for, at brugeren kan ”erfare sig selv som en ligestillet

partner i en dialog og som aktiv medskaber af oplevelsen”98 som Jantzen fremhæver

som væsentlige elementer i den gode oplevelse. I LK er brugeren også en aktiv

medskaber af oplevelsen, men med projektet tvetydige mål, har LK formidlingsmæs-

sige mangler for at blive en ”god oplevelse”.

98 Jantzen (2011a) s. 3



For alle projekter er det vigtigt at pointere, at sproget i kommunikationen er afgørende

for, hvorvidt oplevelserne kan karakteriseres som gode. Sproget må ikke blive for

højtflyvende og virke mere ekskluderende end inkluderende, som i DR2 udsendelsen

På den anden side99. Udsendelsen påviste, at nogle kunstformidlere taler så sort, at de

knap selv forstår, hvad de siger. Om en sådan ekskluderende formidling udtaler reto-

riker Christina Pontoppidan:

Det her er historien om en uigennemtrængelig kunstverden. Om manglende

vilje til at invitere andre end de indviede ind i det her fællesskab. Det frem-

står som et forsøg på at lukke den almindelige kunstinteresserede ude. Jeg

tror ikke, det er det, man vil, men det er resultatet. 100

En sådan form for utilgængelig formidling er problematisk i forhold til de netop in-

troducerede kulturpolitiske mål om brugerinddragelse, inklusion, dialog og demokra-

tisering af kunsten. Jeg er enig med Pontoppidan i, at kunstverdenen i deres formid-

ling kan efterlade brugere med en følelse af at stå udenfor et indviet fællesskab. Spro-

get skal være åbnende og stilladsere brugerinddragelse på en meningsfuld og respekt-

fuld måde. Museumsformidlerne bør facilitere en ligeværdig og interpersonel dia-

log.101

På workshoppen, jeg deltog i på SMK, var netop kommunikationen noget, der blev

arbejdet med. Ud fra tidligere tweets vi havde fået tilsendt, skulle vi forholde os til

deres kvalitet. Senere blev vi bedt om, i en skriveøvelse udført i grupper, at skabe re-

lationer og dialog mellem de forskellige samlinger. For mange var det en udfordring

at få kommentarerne til at bære præg af inviterende dialog. En udfordring der blev

arbejdet seriøst med.

7.3.2 Oplevelse som målsætning Med Skot-Hansens tidligere introducerede, kategoriseringer af museernes anvendelse

af oplevelsesøkonomien, vil jeg placere HM, LK og LTA i kategorierne oplevelse

som indhold og oplevelse som strategisk værktøj.

99 Udsendelsen blev vist d. d. 7. april 2013 på Dr2. Se omtale her: http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Oevrig_kultur/2013/04/08/102705.htm 100 http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Oevrig_kultur/2013/04/08/102705.htm 101 Havde specialet været af et større omfang, havde det været interessant at uddybe med Roman Jacob-sens sprogfunktioner, i forhold til hvilket sprog museerne anvender.



Oplevelse som indhold fordi oplevelsen som projekterne faciliterer giver brugeren

mulighed for at dele og udvide sin tolkning og oplevelse af værkerne i et fællesskab

adskilt af tid og rum med andre brugere og museumsansatte. Projekterne understøtter

og intensiverer muligheden for forskelligartede tolkninger gennem det digitale medie.

En tilgang der ligeledes er meget konstruktivistisk og som gør oplevelsen idiosynkra-

tisk for den enkelte bruger. Yderligere skaber HM og LTA rum for refleksivitet i dia-

log med andre. En egenskab der med Gidden’s begreb om det refleksive menneske vil

tiltale mange. Ikke mindst set i lyset af samtidskunstens fokus på relationalitet og re-

fleksivitet.

Jeg vil ikke kategorisere nogle af projekterne som havende en målsætning om at an-

vende oplevelse som iscenesættelse. Ved iscenesættelse er det ifølge Skot-Hansen

mere tale om selve måden at kuratere udstillingen på, der iscenesætter museet som

teater og drama. Her er det selve bygningen, rummet og iscenesættelsen af kunstvær-

ker, der gør sig gældende.

LK, HM og LTA kan begge ses som museets måde at anvende oplevelse som strate-

gisk værktøj Forstået på den måde, at alle tre projekter kan ses som en integreret del af

museet. Projekterne skaber en oplevelse, der bidrager med en ekstra dimension til

museet. Hverken HM eller LTA skiller sig dog ud fra andre museer. Begge projekter

håber på at mange museer vil koble sig på projekterne og på den måde blive et fælles

strategisk værktøj. Dermed ikke sagt, at det ikke er muligt for museerne at skille sig

ud inden for projekternes rammer. Det er helt op til det enkelte museum, hvor aktive

og hvordan de vil være aktive på henholdsvis HM og LTA. Kommunikationen fra de

enkelte museers side kan adskille sig væsentlig og på den måde skabe en udskillelse

fra de konkurrerende museer. Det er min opfattelse, at den overordnede mission må

være at få folk til at besøge museerne. Har de først haft en god oplevelse på et kunst-

museum, vil da have flere på andre museer.

Jeg stillede i afsnittet om oplevelsesøkonomi, spørgsmålet om hvorvidt der er en risi-

ko for, at museerne med en oplevelsesøkonomisk indgangsvinkel risikerer at blive

tivoliserede og dermed miste deres kulturpolitiske legitimitet, troværdighed og auten-

ticitet. Gældende for de tre projekter mener jeg at, de på ingen måde bidrager til en



tivolisering af museerne. Her skal der tages højde for, at såvel LK som HM er forsk-

ningsprojekter, der eksplorativt undersøger de digitale mediers muligheder i en muse-

umskontekst. De er således ikke færdige gangbare produkter.

7.4 Hvorledes stilladserer LK, HM og LTA me-to-we oplevelser? Som tidligere nævnt, ser Hein læring som en social aktivitet, hvor samtale, interaktion

og anvendelse af viden er en integreret del. Det konstruktivistiske museum accepterer

ikke blot dette, men tænker det ind i deres formidling, at brugerne skal opmuntres til

at diskutere, dele og opdage sammen. Det er det samme udgangspunkt Simon har. I

sin model me-to-we udtrykker Simon, hvordan museerne ved at introducere brugerne

for hinanden, gennem fælles interesser, kan udvikle brugerens oplevelse af besøget fra

personlig til social interaktion gennem de fem stadier.

Jeg har placeret de tre projekter i Simons model for at illustrere på hvilket stadie, de

faciliterer en oplevelse af social interaktion.

7.4.1 LKs stilladsering af me-to-we oplevelse

LK placerer sig således som en stadie tre-oplevelse. Stadiet definerer Simon, som

oplevelsen der viser hvordan den besøgendes interesser og handlinger passer ind i det

større fællesskab på museet.



7.4.2 HMs stilladsering af me-to-we oplevelse

HM placerer sig i Simons model som en stadie fire-oplevelse. Stadie fire-oplevelsen

er karakteriseret af den besøgendes mulighed for at skabe kontakt med andre besø-

gende eller ansatte med fælles interesse.

7.4.3 LTAs stilladsering af me-to-we oplevelse

LTA skiller sig ud fra de andre to projekter ved at skabe en stadie fem-oplevelse, hvor

museumsbesøget går fra at være en personlig oplevelse til at blive en oplevelse i et



socialt fællesskab. Applikationen kan som den ”gode vært” introducere brugerne for

hinanden og via deres personlige profiler bliver fælles interesser synliggjorte. Mulig-

heden for den sociale interaktion er på den måde stilladseret. Stadie fem-oplevelsen er

hos Simon karakteriseret ved, at den besøgende vil opleve museet som et socialt sted

med mulighed for interessante, udfordrende og berigende møder med andre menne-

sker.

For både HM og LTA er det vigtigt at de ansatte lytter til brugerne og anvender deres

kommentarer og forslag med respekt. Museerne skal have tillid til brugerne og gen-

nem deres platforme stilladsere dialog og opfordre til at bidrage, debattere og dele

deres meninger, erfaringer og idéer. Igen er sproget som museerne anvender i dialo-

gen med brugerne væsentlig.

Det er vigtigt at understrege, at ikke alle oplevelser på museet skal være stadie fem-

oplevelser. Der skal gerne være en mangfoldighed af oplevelser, på de forskellige sta-

dier. Min agenda har dog været at undersøge hvorledes LTA kan skabe en fælles-

skabsfølelse og facilitere det fysiske møde på museet og dermed en stadie fem ople-

velse.

7.5 Det digitale medie Både kulturpolitisk, i ARKENS rapport ”Fremtidens Kunstmuseum” og gennem

Proctor og Rodley er det tydeligt, at de digitale medier er på vej ind i museumsinstitu-

tionerne og at de digitale medier kan bidrage med en udvidet museumsoplevelse. Her

vil jeg kort opsummere fordelene ved de digitale medier:

• De digitale medier kan agere fora for diskussion af værker og skabe kritiske

fortolkningsfællesskaber (ARK).

• De digitale medier kan genopfinde forholdet til brugeren ved at skabe oplevel-

ser og indhold, der fungerer på tværs af platforme og emner, både indenfor og

udenfor museets fysiske rammer. (Proctor)

• De digitale medier kan tilbyde den enkelte bruger intime og umiddelbare op-

levelser, skabe en allestedsnærværende adgang, kombineret med hidtil uset

mulighed for at forbinde mennesker i fællesskaber og samtaler i globale socia-

le netværksfællesskaber. (Proctor)



• Smartphonen muliggør for den enkelte bruger en udvidet, personliggjort, an-

derledes, tilgængelig museumsoplevelse. (Rodley)

Jeg vil i dette afsnit undersøge, hvorvidt de tre projekter i kraft af deres anvendelse af

smartphonen som digitalt medie udnytter disse fordele. Efterfølgende vil jeg med

Rodleys definitioner af heads up og heads down oplevelser, undersøge hvilken af dis-

se oplevelser de tre projekter skaber.

7.5.1 Lokale Kunstværker LK skaber et fortolkningsfællesskab, men et fortolkningsfællesskab hvor teksten er i

fokus. Det er ikke muligt at diskutere og debattere kunst i dette fællesskab. Ligeledes

når LK ikke ud over museets fysiske ramme og bliver dermed ikke den udvidede, per-

sonliggjorte, anderledes og tilgængelige museumsoplevelse Rodley fremhæver som

smartphonens muligheder. Brugeren kan efter endt besøg på Kunsthal Aarhus’ hjem-

meside følge med i, hvordan teksten ændrer sig, men har ikke mulighed for at bidrage.

Selve oplevelsen på museet bliver en heads down oplevelse, hvor brugeren står og

skriver på sin telefon, for efterfølgende at læse på den tilhørende iPad. Kommentarer-

ne skrevet på iPaden kan skabe heads up oplevelser, hvor en specifik kommentar til

værket retter brugerens nysgerrighed mod værket. Da det kun er udvalgte værker,

brugeren har mulighed for at kommenterer på, er risikoen, at brugeren vil styre efter

de værker, hvor der hænger en iPad. På den måde bliver teknologien således styrende

for brugerens bevægelse i udstillingen.

7.5.2 HintMe HM skaber den udvidede museumsoplevelse hvor brugeren kan diskutere værker i et

fortolkningsfællesskab, forudsat at brugeren har en Twitterprofil. Har brugeren en

Twitterprofil, skaber HM for brugeren en allestedsnærværende adgang til museet og

muliggør at brugeren kan forbinde sig med andre mennesker, stille spørgsmål og følge

dialoger. Forholdet mellem brugeren og museet bliver, som Proctor taler om, genop-

fundet i HM. Dette forhold skabes via den umiddelbare mulighed for kommunikation

mellem museet og brugeren. Brugeren kan således komme i kontakt med museumsan-

satte uden for museets fysiske rammer. I HM er kommunikationen omkring værkerne

begrænset til at gælde de værker, der er digitaliseret og repræsenteret ved et hashtag.

HM skaber på grund af de forholdsvis store mænger tekst en heads down oplevelse på

museet, men kommentarerne til værkerne kan på den anden side skabe en heads up



oplevelse. Eksempelvis lyder en kommentar således: ”Filoktet gemmer sig i en af

Bjørn Nørgaards gobeliner til Christiansborg Slot (se #oplysningstid) Kan du finde

ham? #abildgaardfiloktet”102 Sådan en kommentar vil få brugeren til at kigge op på

værket, og undersøge hvorvidt det er muligt at finde Filoktet. Det vil derfor være en

kombination af heads-up og heads down oplevelser men overvejende heads down

grundet den megen tekst103 med mange videreførende links.

7.5.3 Let’s Talk Art LTA faciliterer muligheden for at brugeren qua applikationen kan tilgå smagsfælles-

skabet og debattere, stille spørgsmål, dele og interagere med museet både indenfor og

uden for museets fysiske rammer. LTA tilbyder den enkelte bruger den intime og

umiddelbare oplevelse og gør det muligt for brugeren, at forbinde sig med mennesker

i et smagsfællesskab. Den personlige profil, hvortil der knyttes egne gallerier, ratings

og oversigt over besøgte gallerier, udstillinger og museer gør oplevelsen personlig. I

forlængelse af de personlige profiler og kontakt mellem museets ansatte, skabes der et

udvidet og personligt forhold til museet. Det er dog stadig muligt for de ansatte at

skabe forholdsvis professionelle profiler, da det er interessen for kunsten der er i fo-

kus og ikke som på Facebook, brugernes eget liv. De ansatte behøver ikke at tage

brugerne med backstage, men kan skabe en professionel frontstage.104 Modsat kræver

HM, at de museumsansatte har en Twitterprofil. En profil de måske også anvender

privat, hvorved de ansatte lukker brugeren ind backstage, alt efter hvor personlig

Twitterprofilen er.

Med LTA er målet i høj grad, at teknologien bliver en usynlig støtte for museumsop-

levelsen. På museet er smartphonen hovedsagligt tænkt som en teknologi, der mulig-

gør interaktion med andre brugere. Brugeren kan derudover anvende LTA til at foto-

grafere105 og uploade billeder til egen profil eller stille spørgsmål til værker og udstil-

lingen generelt undervejs i besøget eller efter endt besøg. LTA skaber således både

102 http://hintme.dk/k/bjoern-noergaard-1947/oplysningstid 103 Se Bilag 5 for tekst eksempel fra HintMe 104 Begreberne frontstage og backstage stammer fra professor i socialantropologi Erving Goffman. Be-greberne behandler han i teksten: Regions and Region Behaviour. I bogen: The Presentation of Self in Everyday Life. Penguin Books (1959), s. 109-140. 105 Jeg observerede under to deltagende observationer foretaget på ARoS d. 15. 11. 2012 og 17. 11. 2012 at mange brugere havde smartphonen i hånden under museumsbesøget og at en stor del brugte den til at fotografere værkerne med. Hvorfor en fotofunktion i applikationen med mulighed for at uploade billeder til personligt galleri, vil imødekomme nogle brugeres behov.



heads up oplevelser og heads down oplevelser, men hovedmålet er at brugere kan

mødes i samtale om kunsten med smartphonen i lommen.

Fordelene ved mobile web versus applikationer, er for HM og LK, at de benytter sig

af teknologier, der muliggør, at alle med en smartphone kan tilgå projekterne.

Hvis museerne udvikler en applikation, og gerne vil have den skal kunne fungere på

iPhone, Android og Windows, skal museet udvikle tre forskellige applikationer. Til

gengæld bygger LTA på en applikation, der ikke knytter sig til et specifikt museum,

men kan anvendes på alle kunstinstitutioner over hele verdenen.

Med smartphonen foran sig alle steder hvor individet bevæger sig; i køen, i bussen, i

taxaen, på museet, minimeres chancerne for den spontane samtale. Nina Simons idé

om museet hvor individet kommer hinanden ved og interagerer med hinanden bliver

nærmest en utopi, med mindre skærmen er designet til at skabe denne interaktion. I

stedet for at teknologien skaber denne ’a social withdrawal’ som jeg indledningsvist

nævnte, skaber teknologien med LTA mulighed for at interagere socialt og komme ud

af denne boble.

Jeg fik under min deltagelse i workshoppen på SMK indblik i, at det for museerne kan

være svært at inddrage frontpersonalet og jeg er derfor klar over, at det kan være

svært at få brugerne introduceret grundigt til LTA. Jeg ser det som et problem, når

flere teoretikere nævner og praksis viser, at den største udfordring museerne har er, at

få brugerne til at tage de digitale tiltag til sig. Det er problematisk at museerne inve-

sterer forholdsvis mange penge i udviklingen af digitale tiltag, når de ikke følges op

med en uddybende og fangende markedsføring. Det er vigtigt, at hvis disse digitale

tiltag skal opnå succes på museerne, så må de følges op med kampagner og ressour-

cer. Især tiltag der som HM og LTA er tænkt som langsigtede løsninger. Det er i sær-

deleshed vigtigt at museerne skaber stor tilslutning til projekter af LTA og HM’s ka-

rakter, der baserer sig på brugergenereret dialog og fællesskab. Er der ikke nogle bru-

gere, er der ikke nogen dialog og dermed ikke noget fællesskab.



7.6 HM, LK og LTA opsummerende I udgangspunktet for specialet, oplevede jeg de tre projekter som værende forholdsvis

ens i deres grundtanke. Analysen har efterfølgende tydeliggjort, deres forskelligheder.

LK skiller sig ud med sin situerede anonyme kommunikation med den fælles tekst i

centrum og LTA skiller sig ud med sin mulighed for etablering af social interaktion

med andre brugere fysisk på museet. LTA er ikke et tilbud der tiltalerallemuseets

brugere. Nogle brugere vil stadig foretrække den ordinære udstilling, hvor en

forskningsbaseret viden bliver formidletmedværkerne i centrum. Jeg ser dog

denstoretilslutningtildesocialemediersomettegnpå,atindividetidagsøger

socialeoplevelserietfællesskab,hvordetermuligtatdeleoginteragere.Mange

individerer idaghelt fortroligemedatbrugedigitaleplatformetilatdeltage i

social kommunikation med venner og fremmede i andre digitale smagsfælles‐

skaber.Fordissebrugerevildetværeetincitamenttilatbesøgemuseet,hvisde

gennemvelstilladserededesignsogplatformefårmulighedforatsocialiseremed

andre.SåledesserjegLTAsométtiltagudafmange,derskaltiltaleengruppeaf

museetsbrugere.Til atundersøgedennemålgruppekanmuseernemed fordel

anvendeprofessorJohnH.Falk,derkategoriserermålgrupperudframotivatio‐

ner,mål,interesserogbehov.Mangemuseerarbejderidagudfrademografiske

målgrupper,menmedFalksmotivationskategoriseringkanmuseerne fokusere

på at afdække de forskellige brugeres motivationer i tilgangen til formidlin‐

gen.106

EfterathavegennemførtovenståendekomparativeanalysemedLTAicentrum,

viljegargumenterefor,atLTAiforholdtilLKogHMskillersigudsomenmere

helstøbtoplevelse.VedatdownloadeLTAmelderbrugerensigautomatiskindi

smagsfællesskabetoggennemmulighedernefordefysiskemøder,skaberLTAet

merepersonligtogstærkeretilhørsforholdtildeinvolveredemuseerogdermed

ihøjeregradenformforGemeinschaft.

106 Falk (2009) (2011)JegvilidettespecialeikkekommenærmereindpåFalk,selvomdetkunnehaveværeteninteressantpointe.



8 AFRUNDNING Jeg vil i dette sidste afrundende kapitel reflektere over, hvilke muligheder og udfor-

dringer digitale medier i en museumskontekst skaber. Slutteligt vil jeg konkludere

endeligt på, hvorvidt LTA for brugerne kan skabe en udvidet museumsoplevelse, der

muliggør brugerinddragelse i et åbent, betydningsfuldt, dialogisk og ligeværdigt fæl-

lesskab museum og brugere imellem - såvel virtuelt som på museet.

8.1 Muligheder og udfordringer Jeg har i ovenstående analyse argumenteret for, at det er muligt for LTA som digitalt

medie at facilitere brugerinddragelse, ligeværdig dialog og fællesskab. Udfordringen

for kunstmuseerne er at åbne op for publikums indflydelse, behov og prioritere at de

museumsansatte deltager. For at indgå i LTA må museerne være indstillede på at ind-

træde i paradigmeskiftet og åbne op, inddrage og anerkende brugerne. De skal turde at

miste den top-down styrede kommunikationsform, give slip på deres universelle eks-

pertviden og for alvor indtræde i det konstruktivistiske museum med oplevelse, dialog

og brugeren i fokus.

Som tidligere nævnt er det for museerne en stor udfordring at få brugerne til at tage de

nye digitale tiltag til sig. Når museerne laver nye formidlingstiltag, er det af stor be-

tydning, at projekterne bliver markedsført og at der på museerne er sat ressourcer af

til at hjælpe brugerne i gang. Brugerne skal føle sig inviteret til at deltage og interage-

re. I Simons optik er der tale om, at museerne skal stilladsere deres tiltag, med respekt

for brugeren og en tydelig relevans. Dette er vigtigt i forhold til, hvordan museerne

sikrer sig at brugerne tager de nye formidlingstiltag til sig. Det var min oplevelse un-

der workshoppen på SMK, at mange museer ikke har ressourcer til at introducere til-

tagene for deres brugere. Her kan museerne have fordel af at tænke ud af boksen. Ek-

sempelvis kan der for få midler produceres en introducerende film, der viser hvordan

LTA downloades, fungerer og hvilke muligheder det skaber. Denne film kan deles på

museets Facebookside, hjemmeside og afspilles ved indgangen til museet, i caféen,

toiletkøen, på toilettet eller andre strategisk udvalgte steder. Filmen skal sørge for at

brugeren ikke føler sig fremmedgjort af den nye teknologi, men i stedet inkluderet.

Da LTA udelukkende er brugerdrevet og derfor hurtigt kræver mange brugere for at

fungere, kan museerne, for at skabe tilslutning til projektet, anvende lead user-



metoden107 for at få netværket etableret og bredt ud. Museerne kan eventuelt henven-

de sig til deres medlemsklub, til universitetsstuderende, og andre brugergrupper med

en forhåndstilkendegivet interesse. På den måde sikres, at der hurtigt kommer mange

brugere til på en gang og at interessen spredes. Yderligere kan denne løsning kombi-

neres med tilbud for at få flere til at benytte sig af applikationen. Eksempelvis lod-

trækning om et års medlemskab af museet blandt de brugere der downloader LTA in-

denfor den første måned.

Med web 2.0 som digitalt demokrati bliver det muligt for brugere at ytre sig og ideelt

set bidrage på lige fod med museet og hinanden. I dag hvor langt de fleste museums-

gæster er i besiddelse af en smartphone, gøres dette på en meget personlig måde gen-

nem et medie der kan betragtes som brugerens soulmate.108 Kommunikationen kom-

mer helt ned i lommen på brugeren, helt hjem i privatsfæren og tages i brug hvor og

hvornår brugeren ønsker det. At applikationen ikke er skabt og administreret af muse-

et, bevirker at såvel brugere som museumsansatte kan oprette profiler på lige vilkår

og derved skabes der grobund for den ligeværdige dialog.

Med LTA får museet en unik mulighed for at skaffe sig uvurderlig viden om sine bru-

gere. En viden de kan bruge evaluerende og til at målrette deres kommunikation.

Gennem LTA får museerne indblik i den enkelte brugers færden og interesser. De kan

se hvor ofte brugeren tjekker ind, hvilke udstillinger brugeren sidst har set, og hvilken

rating brugeren giver de forskellige udstillinger. Ud fra denne viden kan museet skabe

en personlig henvendelse til den enkelte bruger og på den måde skræddersy kommu-

nikationen i en besked som eksempelvis: ”Jeg kan se, at du var inde og se Edward

Munch på ARoS flere gange. Derfor tror jeg, at den kommende særudstilling lige vil

være noget for dig.” På den måde kan museet vejlede brugeren, for som Simon skri-

ver ”Forbrugerne ved hvem de er, men ikke altid hvilket indhold der vil være af størst

interesse for dem”109

107 Lead-user metoden dækker over et udgangspunkt i nøglebrugere. 108 Et begreb Mediebureauet Carat arbejder med, der i en firdelt model beskriver relationen mellem medie og bruger. (Sepstrup & Fruensgaard (2011) s. 83) 109 Simon (2010) s. 35



Økonomisk kan LTA imødekomme museernes udfordringer med at finansiere digitale

brugerinddragende tiltag, da den er en fælles platform.110 På den måde kan museerne

med LTA for minimal økonomisk investering leve op til de kulturpolitiske krav om

anvendelse af digitale medier og brugerinddragelse. Hermed ikke sagt, at de blot kan

tilmelde sig LTA og så læne sig tilbage. Jeg mener ligesom Simon, at det er vigtigt at

museet udstråler åbenhed og inddragelse i hele deres kommunikation - ikke kun gæl-

dende LTA, men generelt.

For mange museer kan det være vanskeligt både økonomisk og kompetencemæssigt

at imødekomme tidens teknologiske krav og udviklingen af digitale formidlingspro-

jekter, samt omstille sig til denne nye måde at tænke museumskommunikation på. Det

vil derfor være en fordel for museerne, som det er tilfældet i HM, at samarbejde om

udviklingen. En fordel såvel økonomisk som ressourcemæssigt. LTA kan i dette per-

spektiv anskues som en nyskabende udvidet museumsoplevelse, og fordi den bygger

på en fælles platform for alle museer, vil brugeren gennem smagsfællesskabet få et

øget kendskab til mange andre museer, gallerier og udstillinger og således få lyst til at

besøge flere og andre museer. Hvilket betyder øgede besøgstal for de implicerede

kunstinstitutioner.

Museerne laver mange forskelligartede formidlingstiltag. Den store forskellighed gør

det kompliceret for brugeren at følge med. Måske er det derfor SMK har erfaret, at de

fleste brugere gerne vil have en audioguide, da det er velkendt. HM og LTA imøde-

kommer denne problematik ved at implementere det samme system på flere museer.

Brugerne vil opleve en genkendelighed og det vil ikke føles uoverskueligt at bidrage

og deltage. LTA knytter sig ikke til et fysisk museum, men til brugerens smartphone,

hvorfor det vil være muligt at anvende LTA på verdensplan.

Merete Sanderhoff har i en artikel i Berlingske udtalt:

Måske skal vi i virkeligheden afskaffe alt andet og bruge alle pengene på

mennesker af kød og blod. Det snakker vi da om nogle gange.111

110 Hvordan LTA finansieres er jeg ikke gået i dybden med, men hvis der er stor tilslutning fra kunst-museer, gallerier og kunsthaller, vil udgiften kunne fordeles. Yderligere forestiller jeg mig, at der kan bevilliges støtte til projektet, da det kulturpolitisk aktuelt opfylder de udfoldede krav og fokusområder. 111 http://www.b.dk/kultur/danske-kunstmuseer-satser-paa-twitter



Jeg er meget enig med Sanderhoff i denne betragtning. Jeg mener, at det der i dag er

den største efterspørgsel på er menneskelig kontakt og service. Endvidere er der tegn

på112, at mange mennesker mangler nærhed - det mellemmenneskelige nærvær, som

smartphoneen i stigende grad har frarøvet dem. Den mest læste artikel på Kommuni-

kationsforum i 2013 ”Hokus Pokus din iPhone er i fokus”113 omhandler netop disse

problemstillinger. LTA forsøger gennem smartphonen, at facilitere det autentiske

nærvær og det nærværende fællesskab i mødet med andre mennesker om kunsten fy-

sisk på museet med smartphonen i lommen.

Det er vigtigt, at oplevelserne ikke overskygger værkerne. Det skal som bruger stadigt

være muligt at besøge museet uden at blive påvirket af andre oplevelser, end den kun-

sten giver. Derfor er LTA en god løsning. Den er netop et tilvalg for den bruger, der

søger den ekstraordinære oplevelse, men den forstyrrer ikke de andre brugere i udstil-

lingen. Således er det stadig muligt for museet at bevare det museale rum ”uforstyr-

ret”, da LTA ikke er synlig i rummet. På den måde ”støjer” og forstyrrer det ikke de

brugere, der ønsker den uforstyrrede museumsoplevelse, hvor udelukkende værkerne

er i fokus.

8.2 Konklusion I min problemformulering ønskede jeg at undersøge, hvorvidt LTA som en udvidet

museumsoplevelse kan facilitere en konstruktivistisk inddragende dialog mellem bru-

gere og museer, både i et virtuelt netværksfællesskab, men i særdeleshed også på et

specifikt sted – kunstmuseet.

For at besvare min problemformulering valgte jeg i specialet, gennem empiri og ud-

valgt teori, at undersøge:

• Hvilken fællesskabsform LTA faciliterer.

• Hvorledes LTA ud fra et oplevelsesøkonomisk perspektiv kan kvalificeres

som en god oplevelse.

112 http://jyllands-posten.dk/digitalt/mobil/ECE6364881/smartphonen-skal-oftere-blive-i-lommen/ http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/aarets-mest-laeste-artikler-i-2013 ) 113 http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/aarets-mest-laeste-artikler-i-2013 )



• Hvorvidt det ud fra Simons fem stadier lykkes, med LTA at skabe social inter-

aktion.

• Hvordan LTA fungerer som digitalt medie.

Fællesskaberne har med det senmoderne samfund ændret karakter, de er ikke for-

svundet og blevet til rene utopier, som Bauman skrev. Fællesskaberne er blevet sup-

pleret og udvidet med de digitale sociale mediers adskillelse af tid og rum, og derfor

med Linaa Jensen blevet en augmentering af de sociale relationer. Hvor de digitale

medier tidligere i museumssammenhæng er blevet anvendt med hovedfokus på muse-

ernes artefakter, skaber LTA en form for senmoderne Gemeinschaft hvor det refleksi-

ve individ kan udspille sin individualisme i et relationelt smagsfællesskab med andre

individer.

LTA er et tilbud om et uforpligtende smagsfællesskab, den enkelte bruger efter eget

valg kan indgå i. Et fællesskab hvor individet kan danne sin egen identitet og spille

sine refleksive holdninger og meninger om kunsten op mod andre brugere. Netop

samtidskunstens refleksive karakter inviterer til sådanne diskussioner i fællesskab

med andre. Et fællesskab der gennem LTA er muligt at indgå i adskilt af tid og rum

og derfor helt på brugerens præmisser. Museet og fællesskabet bliver på den måde

allestedsnærværende og let tilgængeligt.

Hammershøjs karakteristika af det selvdannende troløse individ i en zapper-kultur,

stemmer overens med Jantzens definition af kravene til den gode oplevelse. For at få

brugeren til at engagere sig i et smagsfællesskab som LTA, er det vigtigt at oplevelsen

er interessant, relevant og involverende - hvis ikke zapper brugeren videre og får sine

behov dækket et andet sted. Jeg har argumenteret for, at LTA ud fra Jantzens krav,

kan karakteriseres som en god oplevelse, der dermed som smagsfællesskab kan til-

fredsstille interesserede brugere. Som oplevelse imødekommer LTA brugerens indi-

viduelle præferencer og giver mulighed for brugerens egen deltagelse og medskaben.

LTA får i samarbejde mellem brugere og museer oplevelse og oplysning til at kom-

plementere hinanden såvel i et virtuelt fællesskab som ved fysiske møder på museet.

Med Simons model om me-to-we oplevelser har jeg argumenteret for, at LTA mulig-

gør social interaktion som en stadie fem oplevelse. Jeg har argumenteret for at LTA



gennem sin genkendelige form, platformen hvor bruger og museum er ligeværdige

personlige profiler, kan opnå et mere åbent, betydningsfuldt, dialogisk og ligeværdigt

fællesskab museum og brugere imellem. Afgørende for at det lykkes er museernes

engagement i projektet. Museerne skal have viljen og ressourcerne til oprette de an-

satte som personlige profiler i LTA, og jævnligt deltage i de sociale relationer, både

virtuelt, adskilt af tid og rum, men i særdeleshed også situeret lokalt i det fysiske an-

sigt-til-ansigt møde med brugerne på museet. Hvis ikke museerne deltager aktivt og

jævnligt, vil brugerne måske ikke kunne se relevansen, og uden brugere vil LTA, hvis

indhold udelukkende er brugergenereret, ikke eksistere.

Yderligere har jeg bevist, at de digitale medier i høj grad er på vej ind i en museums-

kontekst. Både kulturpolitisk, ud fra diverse rapporter og artikler, er der et øget fokus

på anvendelse af brugerinddragende digitale medier. Jeg har i specialet fundet argu-

mentation for, at brugerinddragelse er en meget konstruktivistisk tilgang til formid-

ling, hvor museerne bliver nød til at åbne op og give afkald på deres universelle eks-

pertviden. Hvis ikke museerne er klar til dette, vil oplevelsen ikke føles autentisk,

nærværende og involverende. For at brugerinddragelse skal lykkes må museet som

beskrevet med Hooper-Greenhill, Hein og Simon være sociale steder, hvor brugeren

kan skabe, dele, opdage, samle og forbinde sig med andre brugere omkring museets

kerneområder.

Jeg har i specialet argumenteret for, at LTA er nyeste skridt på vejen i museernes

formidling. Ikke nødvendigvis et endemål, men en digital platform version 2.1 i for-

hold til HM og LK, dette i særdeleshed grundet det socialt engagerende LTA facilite-

rer. LTA er et kvalificeret bud på en digital museumsoplevelse, der skaber heads up

oplevelser i et fortolkningsfællesskab, indenfor og udenfor museets fysiske rammer.

En allestedsnærværende adgang, der forbinder brugere i fællesskaber og dialog i et

socialt smagsfællesskab som en udvidet, tilgængelig personlig oplevelse, der tilfører

formidlingen ekstra lag i en ikke lineær formidlingsstruktur.

Kulturministeriets to udgaver af ”Reach Out” i henholdsvis 2008 og 2012, og deres

tidligere beskrevne forskellige udformninger, tyder på, at brugerinddragelse har en

høj prioritet og at det er en udfordring at få museerne til at inddrage brugerne. ”Reach

Out” udgivelsen i 2012 har som beskrevet karakter af en decideret vejledning, der



skal få museerne i gang med brugerinddragelse. Dette sammenholdt med kulturmini-

steriets krav om fremmelse af nye teknologier i kulturinstitutioners formidling bevid-

ner om relevansen af LTA.

Som nævnt indledningsvist ligger samtidskunsten i høj grad op til refleksion og dialog

og henvender sig ikke som tidligere til en modtager, men mere til en deltager. Jeg ser

LTA i forlængelse af Bourriauds termer om den relationelle æstetik som et forsøg på

at forene kunsten og det sociokulturelle liv. LTA kan som en facilitator fordre de rela-

tionelle æstetiske møder om samtidskunsten, hvor det er muligt for brugerne at for-

binde sig med hinanden og museet med udgangspunkt i kunstens værker. LTA’s mu-

lighed for adskillelse af tid og rum, skaber sociale relationer, såvel virtuelt som lokalt

på museet, i et smagsfællesskab. Herved udvides det segment brugeren normalt indgår

sociale relationer omkring kunsten med.

Min indsigt i de to aktuelle forskningsprojekter HM og LK, som jeg hvervede gennem

blandt andet samtaler med de implicerede, afprøvning, deltagelse i paneldiskussion og

workshop har været en spændende og lærerig måde at indhente empiri på. Alternativt

kunne jeg selv have foretaget fokusgruppeundersøgelser, konceptuelle afprøvninger

og interviews, hvilket i startfasen af specialet var min hensigt. Hvilket muligvis havde

givet et anderledes udfald af specialet og udviklingen af LTA.

Således har jeg ud fra den anvendte teori med udgangspunkt i forskningsprojekterne

HM og LK, argumenteret for at LTA vil kunne ses som et aktuelt bud på en muse-

umsapplikation og passe godt ind i museernes kontekst, det kulturpolitiske opdrag,

såvel oplevelsesøkonomisk som museumsteoretisk. Tilbage står blot at sætte projektet

i søen og se om det flyder.



9 ABSTRACT Let's Talk Art - A product thesis, that examines whether a conceptual applica-

tion design can create an extended, dialogical museum experience

Inspired by cultural policy and theoretical trends within the world of museums and

application market, the thesis will be based on the following question:

In this product thesis, based on relevant theory and the two current and ongo-

ing research projects “HintMe” and “Lokale Kunstværker”, I will examine

my idea of a conceptual application design – “Let’s Talk Art” – the thesis

product. Can an application - as an extended museum experience - stimulate

the user’s curiosity and interest to actively participate and at the same time

achieve a more open, significant and equally shared experience and dialogue

between the user and the museum?

The first part of the thesis explains my motivation for the application design. At the

same time it also explains the relevance of this application based on the view of the

two ongoing research projects “HintMe” and “Lokale Kunstværker”. These two pro-

jects are a part of my empirical model and will be used throughout the analysis com-

paratively to qualify “Let’s Talk Art”.

The theoretical basis for the research includes an introductory insight into the current

status and situation of museums and the cultural-political areas of focus for experi-

ence economy, user participation and digital media.

This will be followed by a socio-theoretical review of the development stages of soci-

ety – from the pre-modern to our current late modern times with social media’s strong

influence on our social behavior – and using the theories and views of sociologists

Ferdinand Tönnies, Anthony Giddens, Zygmunt Bauman og Lars Geer Hammershøj

as a starting point.

Utilizing mag. art of cultural sociology Dorte Skot-Hansen’s and professor Christian

Jantzen’s theories, I will be investigating experience economy seen from the perspec-



tive of the individual museum and will come up with 10 characteristics that will help

classify ”the positive experience”.

I will also briefly and based on definitions described by professor Eilean Hooper-

Greenhill and pofessor George E. Hein, describe the transformation of museums from

a transmission oriented, pedagogical institution to a more constructive museum, fo-

cused on the user. This will be followed by an introduction and review of director of

The Museum of Art & History in Santa Cruz, California Nina Simons ”me-to-we”-

model showing how the museums can create social interaction between the user and

the museum utilizing ”scaffolding” of 5 different stages. To finish, using theories by

PhD Nancy Proctor and MA Ed Rodley, I will identify the potentials and challenges

of digital media, related to the reality of museums After establishing the relevant

theories, I will apply them in the analysis to investigate the following:

• What kind of community ”Let’s Talk Art” facilitates.

• How ”Let’s Talk Art” can be qualified as a positive experience, seen from an

experience economic perspective,

• How ”Let’s Talk Art” can create social interaction using Simons five stages.

• How ”Let’s Talk Art” functions as a digital media.

In my analysis, ”Let’s Talk Art” will be compared and discussed in context with the

already mentioned research projects “HintMe” and “Lokale Kunstværker”.

Finally, I will conclude that “Let’s Talk Art” is in fact a qualified proposal as an ex-

tended museum experience, capable of creating a dialogue and social bonds between

the user and museum in our late modern liquid and ever moving society.

Cultural politically, “Let’s Talk Art” meets the requirements and areas of focus intro-

duced in the thesis.

A museum must of course proactively engage with the user, and actively prepare the

grounds for dialogue and meetings with the user – all on equal terms. This as well as

marketing of this concept must be of high priority for “Let’s Talk Art” to succeed.



10 LITTERATURLISTE Bauman, Zygmunt (2000): Flydende modernitet, Hans Reitzels Forlag Bauman, Zygmunt (2002): Fællesskab, Hans Reitzels Forlg Bauman, Zygmunt & David Lyon (2013): Liquid Surveilance, Polity Press Bourriaud, Nicolas (2005): Relationel æstetik, Det Kongelige Danske Kunstakademi København Bull, Michael (2007): Sound Moves – iPod Culture and Urban Experience, Rout-ledge Drotner, Kirsten, Christina Papsø Weber, Berit Anne Larsen & Anne Sophie Warberg Løssing (2011): Det interaktive museum, Samfundslitteratur Falk, John H. (2011): Den museumsbesøgendes oplevelse: hvem kommer, hvorfor og med hvilke følger: In Drotner, Kirsten mfl. [red.] Det interaktive museum, Samfunds-litteratur Falk, John H. (2009): Identity and the Museum Visitor Experience, Left Coast Press, Inc. Falk, John H. & Lynn D. Dierking (2008): Digital Technologies and the museum experience, AltaMira press, s. 19-33 Giddens, Anthony (1994): Modernitetens konsekvenser, Hans Reitzels Forlag Giddens, Anthony (1996): Modernitet og selvidentitet, Hans Reitzels Forlag Giddens, Anthony (2000): En løbsk verden. Hvordan globaliseringen forandrer vo-res tilværelse, Hans Reitzels Forlag Goffman, Erving (1959): Regions and Region Behaviour. I bogen: The Presentation of Self in Everyday Life. Penguin Books, s. 109-140. Hammershøj, Lars Geer (2007): Selvdannelse og socialitet forsøg på en socialana-lytisk samtidsdiagnose, Danmarks Pædagogiske Universitet, Kbh. Hein, George E. (1998): Learning in the Museum, Routledge Hooper-Greenhill, Eilean (2000): Museums and the Interpretation of Visual Culture, Routledge Hooper-Greenhill, Eilean (2001): The Museum as Teacher: The Challenge of Peda-gogic Change Online Papers, 2001



Jantzen, Christian, Mikael, Vetner & Bouchet, Julie (2012): Oplevelsesdesign, Samfundslitteratur Kyndrup, Morten (2008): Den æstetiske relation, Gyldendal Lyngsø, Niels (2001): Kunst og kommunikation In Stjernfelt/Thyssen [red.]: Æstetisk Kommunikation:Handelshøjskolens Forlag Proctor, Nancy (2011): Mobile Apps for museums: the AAM guide to planning stra-tegy, The AAM Press, American Association of Museums Seligmann, Tine & Mathiesen, Frants (red.) (2004): Mødesteder – formidling af samtidskunst, Samfundslitteratur Sepstrup, Preben & Fruensgaard, Pernille (2011): Tilrettelæggelse af information Kommunikations- og kampagneplanlægning, Academica Simon, Nina (2010): The Participatory Museum, Museum 2.0 Skot-Hansen, Dorthe (2008): Museerne i den danske oplevelsesøkonomi, Samfunds-litteratur Tallon, Loïc & Walker, Kevin (2008): Digital Technologies and the museum expe-rience: handheld guides and other media, AltaMira Press Tönnies, Ferdinand (1887 [1957]): Community and Society, Dover Ørnbo, Jens,& Sneppen, Claus & Würtz, Peter (2004): Oplevelsesbaseret kommu-nikation. Oplevelse – indlevelse – medlevelse JP Erhvervsbøger Internettet (hjemmesider, artikler og rapporter) ARKEN (2010): Fremtidens kunstmuseum http://www.arken.dk/media(5590,1030)/Fremtidens_kunstmuseum_rapport.pdf Rapport udarbejdet af: Arken Museum for Kunst 2010 Tilgået d. 09.04.2013 Berlingske Kultur (22.04.2013): Danske kunstmuseer satser på Twitter http://www.b.dk/kultur/danske-kunstmuseer-satser-paa-twitter Tilgået d. 27.04.2013 Berlingske (23.05.2013): Danskerne vender tilbage til Twitter http://www.b.dk/tech/danskerne-vender-tilbage-til-twitter Tilgået d. 25.08.2013 Danskernes kulturvaner 2012 http://kum.dk/Documents/Publikationer/2012/Bogen%20danskernes_kulturvaner_pdfa.pdf Tilgået d. 30.05.2013



DR Kultur (08.04.2013): Statsstøttede kunstformidlere taler sort http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Oevrig_kultur/2013/04/08/102705.htm Tilgået d. 30.11.2013 DR Kultur (27.08.2013): Kunstmuseer tweeter malerier http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Oevrig_kultur/2013/08/27/092331.htm Tilgået d. 28.08.2013 DR Kultur (05.11.2013): Mere kultur skal formidles digitalt http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Kunst/2013/11/05/105102.htm t Tilgået d. 26.11.2013 HintMe internetsider: http://oncotype.dk/ http://hintme.dk/ http://www.youtube.com/watch?v=Sle3uQEdeNA http://pro.europeana.eu/pro-blog/-/blogs/1640887 http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?kunstformidling+app+skovgaardmuseet+hintme Sidst tilgået d. 02.01.2014 Hein, George E. (1991): Constructivist Learning Theory Indlæg på konferencen: The Museum and the Needs of People. CECA (International Committee of Museum Educators) Conference. Jerusalem Israel, 15-22 October 1991. www.exploratorium.edu/IFI/resources/constructivistlearning.html (03.01.2013) Tilgået d. 10.05.2013 Jantzen, Christian (2011a): Forbrug af oplevelser – oplevelser af forbrug http://imkf.dk/artikeloversigt/forskningsartikler/forbrug-af-oplevelser-oplevelser-af-forbrug Tilgået d. 11.05.2013 Jantzen, Christian (2011b): Oplevelser er brugerdrevne http://imkf.dk/index.php/artikeloversigt/forskningsartikler/oplevelser-er-brugerdrevne/ Tilgået d. 11.05.2013 Jyllands-Posten Digitalt (29.12.2013): Smartphonen skal oftere blive i lommen http://jyllands-posten.dk/digitalt/mobil/ECE6364881/smartphonen-skal-oftere-blive-i-lommen/ Tilgået d. 02.01.2014 Kulturarvsstyrelsen (2009): Digital museumsformidling – i et brugerperspektiv http://www.kulturarv.dk/fileadmin/user_upload/kulturarv/publikationer/emneopdelt/digitalisering/digital_museumsformidling.pdf Udgivet af: Kulturarvsstyrelsen 2009 Tilgået d. 10.05.2013 Kulturministeriet(2006): Udredning om museernes formidling



http://kum.dk/Documents/Publikationer/2006/Udredning%20om%20museernes%20formidling/PDF/Udredning%20om%20museernes%20formidling.pdf Tilgået d. 07.10.2013 Kulturministeriet (2008): Reach Out! – Inspiration til brugerinddragelse og innova-tion i kulturen verden http://kum.dk/Documents/Publikationer/2008/Reach_Out/pdf/ReachOut_Web.pdf Udgivet af Kulturministeriet 2008 Tilgået d. 16.05.2013 Kulturministeriet (2009): Kultur for alle – Kultur i hele landet http://www.kum.dk/Documents/Publikationer/2009/Kultur_for_alle%20-%20kultur_i_hele_landet/pdf/Kultur_for_Alle.pdf Udgivet af Kulturministeriet 2009 Tilgået d. 16.05.2013 Kulturministeriet (2012): Reach Out inspirationskatalog - naviger i brugerinddra-gelse og brugerdrevet innovation http://kum.dk/Documents/Publikationer/2012/reachout2012.pdf Udgivet af Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi og Kulturministeriet 2012 Tilgået d. 16.05.2013 Kulturstyrelsen http://www.kulturstyrelsen.dk/institutioner/museer/ Tilgået d. 07.10.2013 Kunsthal Aarhus http://kunsthalaarhus.dk/research#overlay=research/lokale-kunstvaerker Tilgået d. 14.06.2013 KUNSTEN.NU (06.04.2013): Den digitale vej til dialog med kunsten http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?kunstformidling+app+skovgaardmuseet+hintme Tilgået d. 05.05.2013 Kommunikations Forum (25.09.2013): Hokus pokus, din iPhone er i fokus, af http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/iphone-i-familien Tilgået d. 26.09.2013 Kommunikationsforum (11.12.2013): Årets læserhits http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/aarets-mest-laeste-artikler-i-2013 Tilgået d. 1312.2013 Linaa Jensen, Jakob (2009): Fra onlinefællesskaber til onlinenetværk http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/mediekultur/article/view/1369/1497 Tilgået d. 29.08.2013 Morgan, Jennie (2011): The Multisensory Museum http://www.doiserbia.nb.rs/img/doi/0350-0861/2012/0350-08611201065M.pdf Tilgået d. 12.02.2013



Simon Nina (2010): The Participatory Museum http://www.participatorymuseum.org/read/ Tilgået d. 09.03.2013 Simon, Nina: Museum 2.0 http://museumtwo.blogspot.dk/ Tilgået d. 05.062013 Politikken (19.04.2010): De danske museer er en lukket fest http://politiken.dk/kultur/kunst/article950830.ece Tilgået 11.05.2013 Politikken (27.02.2013): Twitter-undersøgelse: Danmark er på begynderniveau i forhold til Sverige. http://politiken.dk/tjek/digitalt/ECE1908225/twitter-undersoegelse-danmark-er-paa-begynderniveau-i-forhold-til-sverige/ Tilgået d. 25.08.2013 Pressemeddelelse // april 2013: Nyt forskningsprojekt demokratiserer kunstformid-lingen i Kunsthal Aarhus http://aarhusculture.com/2013/05/14/nyt-forskningsprojekt-demokratiserer-kunstformidlingen-i-kunsthal-aarhus/ Tilgået d. 10.10.2013 Statens Museum for Kunst: Om Creative Commons – CC BY http://www.smk.dk/copyright/creative-commons/ Tilgået d. 05.01.2014 Tallon, Loïc (2013): Mobile Strategy in 2013: an analysis of the annual Museums & Mobile survey, Pocket-Proof http://www.museumsmobile.com/wp-content/uploads/2013/07/MMSurvey-2013-report-V2.pdf Tilgået d. 23.09.2013 Wasseman, Sherri (2011): Beyond Information: Ritual, Relationship, and Re-encounter through Mobile Connectivity, Curator: The Museum Journal Volume 54 Number 1 January 2011 http://onlinelibrary.wiley.com/store/10.1111/j.2151-6952.2010.00061.x/asset/j.2151-6952.2010.00061.x.pdf?v=1&t=hlg9zx2b&s=c74740c854d2bc6d3140d4d66d7f40e53a20921d Tilgået d. 11.09.2013 YouGov: Sociale medier 2013 Danskernes holdning til og brug af sociale medier http://www.infomedia.dk/media/77918/sociale-medier-2013-danskernes-holdning-til-og-brug-af-sociale-medier-yougov-smpdk-2013.pdf Tilgået d. 27.12.2013



11 BILAGSOVERSIGT Bilag 1: Dagsorden til workshop på Statens Museum for Kunst d. 30. 06. 2013

Bilag 2: Analyse af HintMe – Udarbejdet af Rikke Mosberg

Bilag 3: Let’s Talk Art – Et ontologitræ

Bilag 4: Beskrivelse af ontologitræ

Bilag 5: Screenshots fra HintMe

Bilag 6: Lokale Kunstværker - Screenshot fra Kunsthal Aarhus’ hjemmeside

samt egne fotografier

Bilag 7: Brugerworkshop faciliteret af Anne Sophie Løssing

BILAG 1 WORKSHOP HINTME Dette er dagsordenen til den workshop jeg deltog i på Statens Museum for Kunst

Skriveworkshop–HintMeSMK,30.06.2013Deltagere

• Sorø:TorstenBøghThomsen• KØS:LeneBøghRønberg• Vejle:JonnaNielsen• Ribe:KristianRasmussen• Fyns:GertrudHvidbergHansen• Hirschsprung:AnnaSchramVejlby• Thorvaldsen:BettinaWeiland• SMK:MereteSanderhoff• Faaborg:TinaAnetteMadsen• Glyptoteket:LasseJuhlNielsen(?)• Oncotype:MortenSchjødt• AarhusUniversitet:RikkeMosberg

Dagsorden10.00:Status(30min.)

• IntroduktionafRikkeMosberg,specialestuderendefraAU• Design–nytopdateretlook• Brugervenlighed–hvadharvilærtfrabrugertests

10.30:Diskussionogafklaring:Frabetatildrift(1½time)

• Opstramningafindhold• opdateredeguidelinesfortweetsoghashtags

12.00:Frokost13.00:Workshop:Relationermellemsamlinger(1time)

• Skriveøvelse:”Speeddating”mellemsamlinger14.00:Kaffepause14.15:Fremtiden:Definitionafdriftsopgaverogansvar(1½time)

• Udarbejdeplanforimplementering,skiltningoglancering• HvordanbrugerviHintMeidagligdagen

15.45:Takforidag

Side 1 af 25

BILAG2

ANALYSEAFHINTME

UdarbejdetafRikkeMosberg

ANALYSEGENSTAND

DetteerenanalyseafHintMe,enfællesmobilmuseumsplatformderbaserersig

påTwitterogp.t. involverer10museer:FynsKunstmuseum,FaaborgMuseum,

Hirschsprung,J.F.WillumsensMuseum,KØS,RibeKunstmuseum,SorøKunstmu‐

seum, Statens Museum for Kunst, Thorvaldsens Museum, VejleMuseerne‐

Kunstmuseet.

Analysen tager sit udgangspunkt i to brugerundersøgelser foretaget på hen‐

holdsvisStatensMuseumforKunstogJ.F.WillumsensMuseum.Brugerundersø‐

gelsenpåStatensMuseumforKunstblevafholdtiapril2012,faciliteretafLasse

JuhlNielsen,Glyptoteket,MereteSanderhoff,SMKsamtMortenSchjødt,Oncoty‐

pe.BrugerundersøgelsenpåJ.F.WillumsensMuseumblevafholdtiaugust2012,

faciliteretafLisbethLund,JFWsamtMereteSanderhoff,SMK.Beggeundersøgel‐

serharsomudgangspunkthaft4deltagere,deralleharsvaretpåspørgeskema‐

er, gennemført koncepttest, samt deltaget i fokusgruppediskussion. Derudover

harRibeKunstmuseumiaugust2012afholdtfokusgruppediskussion faciliteret

afMarieLaulundogVibeke(?),RKMsamtMereteSanderhoff,SMK.Derdeltog7‐

8personerifokusgruppediskussionen.

Forudenbrugerundersøgelsernevilanalysentagesitudgangspunktiaktuelteori

vedrørendemuseumskommunikation, formidling, digitalemedier samt bruger‐

inddragelse.

Brugerundersøgelsenbaserespåetmegetbegrænsetantaldeltagere,determin

meningatundersøgelsesgrundlaget,burdehavebaseretsigpåetstørreantalaf

deltagere,ogatudvælgelsenafdeltagerne skullevære fortagetud fraenmere

tydelig defineretmålgruppe. Somdet fremgår, har jeg ikke selv deltaget i bru‐

gerundersøgelserne,da jeg førsterblevetendelafprojektetpåetseneretids‐

punkt.

Side 2 af 25

OPSAMLINGPÅBRUGERUNDERSØGELSERNE

Udfradebearbejdninger jeghar foretagetafdetudleveredemateriale frabru‐

gerundersøgelserne,følgerherenoversigtovermaterialetogbesvarelserne.

OPSAMLINGSPØRGESKEMAER

(SamletfraSMKogJ.F.WillumsensMuseum)

Hvadgavdetdigat læsedekortekommentarer,mensdustodforanvær

ket?

• Detfikmigtilatsenærmerepåbilledet5/8(62,5%)

• Jegopdagedeinteressantedetaljer4/8(50%)

• Jegfiklysttilatvidemereomværket5/8(62,5%)

• Detgavmigintet1/8(12,5%)

• Jegkededemig1/8(12,5%)

Andet:Enkeltedogrelevante.Jegfiklysttilatblivevedværket.

Hvilketyperkommentarerfikdumestudaf?

• Åbnespørgsmål3/8(37,5%)

• Oplysningeromkunstneren5/8(62,5%)

• Oplysningeromværketshistoriskekontekst3/8(37,5%)

• Oplysningeromværket(motivel.lign.)6/8(75%)

• Andrebrugerestanker1/8(12,5%)

• Kommentarerderpegedepåbeslægtedeværker6/8(75%)

• Opfordringertilatgørenoget,fxtageetbillede1/8(12,5%)

Andet:Egentligkanjegikkesvarepådetheltenkelt.Detvarierede.Menoverra‐

skendekommentarervarbedst.

Hvadbetøddet for oplevelsen, at dervarnavnog ansigt bagkommenta

rerne?

• Detgavkonceptetmerepersonlighed5/8(62,5%)

• Jegvarligegladmedhvemdertalte4/8(50%)

• Jegvillehelsthørehvadeksperternehavdeatsige2/8(25%)

Side 3 af 25

• Jegvillehelsthørehvadandrebrugerehavdeatsige0/8(0%)

Andet:Andres ord kanmåske inspirere. Fintmed en blanding af eksperter og

brugere.

Havdeduselvlysttilatkommentereværkerne?

• Jeghavdekunlysttilatsehvadandrehavdeskrevet1/8(12,5%)

• Jegkunnegodtselvfindepåatlaveenkommentar4/8(50%)

Andet:Jegblevikkeinspirerettilatkommentereidenneomgang,menvilikke

udelukkeatjegvilgøredetenandengang.Nej

Hvilken slagskommentarerville du synesvar interessante selv atkunne

lave?

• Jegvillegernestillespørgsmåltilenkunstekspert5/8(62,5%)

• Jegvillegernesigeminpersonligemeningomværket1/8(12,5%)

• Jegvillegernestillespørgsmåltilandrebrugere0/8(0%)

• Jeg ville gerne dele et foto jeg selv har taget af værket/mig selv foran

værket0/8(0%)

• Jegvillegernedeleet linktilnoget, jegkomi tankerommens jeg såpå

værket7/8(87,5%)

Andet: Jeg ville gerne dele en tanke, en association, en idé,men ikke som

spørgsmålnr.2(nr.2:Jegvillegernesigeminpersonligemeningomværket)

Hvilke situationer ville du have lyst til at få korte kommentarer om

kunstværker

• Nårjegerpåmuseumogstårforanværkerne8/8(100%)

• Nårjegsidderitoget/bussenogskalhavelidtadspredelse0/8(0%)

• Nårjegerhjemmeoggernevilvidenoget/haveinspirationomkunst

5/8(62,5%)

Andet:

Harduandrekommentarer:

• Opdelingafhvadmankanfåatvidederhjemmeogpåselvemuseet.

Side 4 af 25

• Serudtilatbliveetspændendeprojektogåbnerforstørreinteressefor

museumsbesøg.

• Testenbør foretagespåen størrebrugerflade forat giveet større stati‐

stiskgrundlagatvurdereudfra.Deltagergerneheri.

• Supertmedlinkspåsidernetilvidereinfosøgning.

• Indtænkgernedensocialekontekst–hvordanviljegkunnebrugeapp’en

(ellerhvaddetnubliver)tilatfåengodfællesmuseumsoplevelse?

• Overvej hvordan kommentarerne tilgås/pushes/filtreres så man ikke

vælgerfrafordiderbliverformegetstøj.

• Jegeritvivlomdepersonligekommentarer.

• HvemerdemIhartaltmed?

• Hvordanhardegivetdereskommentarer?

• Hvordanerdeudvalgtosv.

• Menjegstøtteridéen!

OPSAMLINGKUVERTER

(SamletfraSMKogJ.F.WillumsensMuseum)

78Rødekommentarer36,3%

131Grønnekommentarer61,9%

4gulekommentarer1,7%

16udafde78rødekommentarererlavetaf”eksperter”,herereksperterneka‐

tegoriseretsommuseumsinspektører,kunsthistorikere,billedkunstnere.

Hvilketsvarertil20,5%.Resten,altså79,5%betegnessom”andrebrugere”.

54udafde131grønnekommentarererlavetaf”eksperter”,herereksperterne

kategoriseretsommuseumsinspektører,kunsthistorikere,billedkunstnere.

Hvilketsvarertil41,2%.Resten,altså58,8%betegnesom”andrebrugere”

41udafde78rødekommentarerindeholdtspørgsmål.Hvilketsvarertil52,6%.

Side 5 af 25

Udafde41spørgsmålvar22udformetsomåbne1spørgsmål‐53,6%og19ud‐

formetsomlukkede2spørgsmål‐46,3%

49 ud af de 131 grønne kommentarer indeholdt spørgsmål. Hvilket svarer til

37,4%

Udafde49spørgsmålvar15udformetsomåbnespørgsmål‐30,6%og34ud‐

formetsomlukkedespørgsmål–69,4%

Udafde78rødekommentarerkan54kommentarer(69,2%)betegnessoman‐

drebrugerstanker3.5kommentarer(6,4%)henviser tilbeslægtedeværker.18

(23,1%) kommentarer giver oplysninger om henholdsvis kunstner, værk eller

værketshistoriskekontekst.1kommentar(1,3%)opfordrerbrugerentilatgøre

noget.

Udafde131grønnekommentarerkan42kommentarer(32,1%)betegnessom

andrebrugerstanker.42kommentarerhenvisertilbeslægtedeværker(32,1%).

44kommentarer(33,6%)giveroplysningeromhenholdsviskunstner,værkeller

værkets historiske kontekst. 3 kommentarer (2,3%) opfordrer brugeren til at

gørenoget.

OPSAMLINGFOKUSGRUPPEDISKUSSION

Der er gennemført fokusgruppediskussioner på henholdsvis: Statens Museum

forKunst,J.F.WillumsensmuseumsamtRibeKunstmuseum.

Overordnetreaktion

(SMK)

• Positivt:Godtinitiativ,somvibørgåvideremed.Smartatbyggepåeksi‐

sterendeplatform,hvorbrugerne i forvejener.Enighedomatdetvil få

brugerne til at brugemere tid foran de enkelte værker, samt få øje på

værker,denormaltikkevillelæggemærketil.

• Negativt:Trodssympatiforkoncepteterbrugerneitvivlom,hvorvidtde

reeltvilbenytteplatformen.

1 Åbne spørgsmål defineret som spørgsmål der åbner dialogen, ved at have forskellige dialogskabende svarmuligheder 2 Lukkede spørgsmål defineret som spørgsmål der umiddelbart kan besvares med et JA eller NEJ, og som derfor ikke sætter dialogen i gang. 3 Her defineres andre brugers tanker som personlige kommentarer uafhængigt af afsenders profession.

Side 6 af 25

(JFW)

• Positiv:Godtinitiativ,sympatisk,deterøjenåbnendeformidling

• Negativt: Frygt for misbrug fra brugerne, irrelevans i brugergenereret

indhold.

(RKM)

• Overordnet reaktion: Sympati, med ret stor autoritetstro overfor de

kunsthistoriskeekspertviden–opfattessommererelevantenddeandre

stemmer.

Henvendelsesformer/indholdstyper

(SMK)

• Opbakningtilidéenomatskabeforbindelsermellemværker,pegevidere

til relaterede værker. Brugerne ønsker flere af den type kommentarer

samtefterspørger,atderpegesvideretilrelateredeværker idensalde

ståri,ogvideretilandresale(ruter),sådekanopfordrestilatsepåvær‐

kernederhængerrundtomdetudvalgte.

• Noglekommentarervirkerforkorte.Menhvismankanspørgeindtildem

ogfåsvar,erdetfedt.

• Nogleforetrækkerdebatskabendekommentarer,andrekommentarerder

virkersombrillertilatseigennem.

• Flereopleveratblive”taltnedtil”nårkommentarererforskolelærerag‐

tige/benytterbydeform(”prøvatse...”)

(JFW)

• Øjenåbnende formidlingsform; kombinationen af fakta og øjenåbnende

spørgsmål,udpeger.

• Kate:OpdagedeførstræveniGauguins”LaLuxure”(etværkhunkender

godt)dahunfikdenudpegetientekstkommentar.

• Godtmed relationer tilbeslægtedeværker/kunstnere/motiver/samling‐

er.

• Kortformenmedlinkstildybereindholdvirkergodt.

Side 7 af 25

• Bjørn: Ønsker at kunne høre kommentarerne indtalt i hovedtelefoner

(evt.enidéformuseumsgenereredekommentarer–slåaudiosporettilog

fåkunfagfolkenesord).

• Bjørn:Ikkeinteresserethvisfagfolkskommentarererarrogante,bedrevi‐

dende,indforståede(surprise!)

• Elisabeth:deter turn‐offmedkommentarer,somvideregiverennegativ

stemning–hunvilinspireres,anspores,opmuntrestilenpositivelæren‐

deoplevelse.Kommentarerskalværeappetitvækkende,mensaglige.Per‐

sonligeholdningererligegyldige.

• Jasmin: Isærglad for fagfolkenessynsvinkler. Ikkenødvendigvisdetsjo‐

veste for unge brugere at se gymnasieelevers kommentarer. Et plus at

kunnestillespørgsmåltilfagfolk.

• Jasmin:Linkstilyderligereinfoengodidé.Hunfårnogetvidenirelation

tilværket,somhunikkeselvvillehaveopdaget.

(RKM)

• Fagligekommentarergivermesttiloplevelsenafværket.

• Godtmedlinkstilbeslægtedeværker,relateretvidenomkunstnerenetc.

• Personligekommentarerkanbliveligegyldigeforandre.

• Vilgernekunnestillespørgsmåltilkuratorer/eksperter,ogforventersvar

indenformax.enuge.

Afsendere/flerstemmighed

(SMK)

• Brugerneergladeforatfåatvidehvemafsenderneer.

• Rigtigtsetatalleafsendereertydelige–etbrudpådenautoritære”mu‐

seumsstemme”

• Derønskesenovervægtafkommentarer frakunstfaglige, såderer ind‐

hold, dybde og validitet i formidlingen. Dog er nogle af de ”almindelige

brugerkommentarer”ligesåberigendesomkunsthistorikernes.

• Detervigtigtatdererfagfolkiblandt,ogaltidfagligtvalideredekommen‐

tarertilstedeistrømmen–foratgivedybdeogfaktualitet.

Side 8 af 25

• Allesynesdeterfintoginteressantatderkanværemangesprogispilpa‐

rallelt.

(JFW)

• Kate:Ikkeafgørendehvemderudtalersig,menkonkretvidenogrefleksi‐

on.

• Bjørn:Trorikkepådendialogbaseredeformidling;dettiltalerhamikke.

Lægmandsytringererikkeinteressante.

• Elisabeth:Anerkendergenerationskløften,ungeervant tildigitalemedi‐

er, at blive inddraget. Fint at prøve at tilbyde noget til forskelligemål‐

grupper.

• Jasmin: Forslag at tilbyde et åbent diskussionsforum à la Facebook‐

gruppe,hvormankanhøreandrebrugersmeningeroggåidialog.(men

sometseparatrumiforholdtilfagfolkenesfaktuellekommentarer)

(RKM)

• Fintatenhverharlovtilatgivesinmeningtilkende

• Navngivneafsenderemedansigtpå,tilføjerkonceptettroværdighed.Man

tagerudsagnenemerealvorligtendhvisdevaranonyme.

• Enidéathavekendtestemmertilatkommenterer–vilvækkenysgerrig‐

hed.Menindholdetsrelevanserdogdetvigtigste.

• ”Jegsynes”‐kommentarerneerikkeumiddelbartsåinteressanterentind‐

holdsmæssigt,meninviterertilatmanselvfølersigtrygvedatbidrage.

• Velbegrundedekommentarer fraalle typerstemmerergode,mensube‐

grundedeytringerirriterer/”støjer”.

• Umiddelbarterfokusgruppenenigom,atfagpersonerskommentarerhar

størstautoritet.

• Anerkendelse undervejs i fokusgruppediskussionen af, at andre briller

end de kunsthistoriske kan være interessante at se på kunst igennem.

Mensaglighedognøgternhedønskesafenhverytring.

• Det er sjovt at alle kan kommentere, ”ikke så kedeligt” at gå ombord i

museumsformidlingen.Mantvingestilselvattænke,nårmanskalforhol‐

Side 9 af 25

desigtilytringerfrafolkhvissaglighedmanikkeumiddelbartharvene‐

rationfor.

Sortering/filtreringafindhold

(SMK)

• EnudfordringatTwitter‐strømmenerlidtsomenfortunecookie–duved

ikkehvaddufår,mendukanselvbestemmehvemdufølger.

• Udfordringen er størst hvisman ønsker fakta,mindre hvisman ønsker

oplevelser/synsvinkler.

• Rikketror ikkepå”kvalitetskontrol” fra fagfolk i forholdtilandreskom‐

mentarer.Flerstemmighedenskalgennemføreskonsekvent.

(JFW)

• Kate: Tror ikke vi skal være bekymrede for negative brugerkommenta‐

rer/misbrug.

• Elisabeth:Foreslåratdele indholdetop imuseernesogbrugerneskom‐

mentarer. Vær på vagt overfor misbrug – restriktioner/censur er nød‐

vendigt(opfatterFacebooksomet”ulødigtmedie”)

• Jasmin: Ønsker forskel på/opdeling mellem faglige fakta og personlige

holdningeriformidlingen.

(RKM)

• Balanceønskesmellembrugbare inputog”støj”, samtatder ikkeer for

mangekommentarerperværk(kanevt.løsesvedatmanselvvælgerhvor

mange man vil indlæse ad gangen, og filtrere efter forskellige kriterier

somnyeste,ældste,etc.).

• Fagligefaktaønskesunderetbesøg,kommentarerfraandrebrugereevt.

efteretbesøg(ellersletikke,ifølgenogle)

• [Idé: Kunne man udvikle en filterfunktion i det simple interface (hvor

mankunerpassivbruger),hvormankanvælge”jegvilkunhøreeksper‐

ternesstemmer”eller”jegvilgerneslåbrugerkommentarertil”?]

• Paspåatformidlingenikketageroverhånd,opslugerbrugerenformeget.

Detvigtigsteeratsebillederne.

Side 10 af 25

Bidrage/medskabe

(SMK)

• Åbneforaansesforansporendepålystentilselvatbidrage.

• Brugerne kunne godt findepå selv at kommentere, fordi formatet er så

kort;oghvismankanspejlesigselvideeksisterendekommentarer(pga.

diversitetenibrugerprofilerne).

• Hvis det er fleremåneder siden den sidste kommentar kom til, vilman

tænkeatplatformenerdød.

• Hvisingenandrebrugerekommenterer,harmanhellerikkeselvlyst.

• Hannevillealdriglaveenkommentar,mengernelæseandres.

• Muligudfordring:HvisfolkiforvejenerpåTwitter,erdetikkesikkertde

ønskeratbrugederesprofiltilkunstkommentarer.

(JFW)

• ?

(RKM)

• Defærresteifokusgruppenharincitamenttil/modpåselvatkommente‐

re.Føleratderesegneytringerfalderforrelevanskriteriet.

Takeup/brugsscenarier

(SMK)

• Deterafgørende,atderforklarestydeligthvaddetteredskabkantilbyde

brugerenikontekstafetbesøgpåmuseet.

• De flestemuseumsgæster kommer i flok, og vil gerne dele oplevelsen–

udviklevt.enformforspilmekanik,hvormanbattlerpåkommentarerel‐

leropdagelserviakommentarer.

• HannevilgernebenytteKHmobilderhjemmepåpc’en/uafhængigafmu‐

seumsbesøg, fx i forbindelsemedundervisning/læring,og ikkekunmo‐

bil/isalene.

• Rikkeermegetutålmodig–ingenspildtidtolereres.Hvisdekommentarer

hun umiddelbart ser, ikke fænger, springer hun fra. Trods interesse for

Side 11 af 25

konceptet er hun i tvivl omhun ville bruge platformen i virkeligheden.

(non‐useripraksis)

• Charlotte:Brugerenskalmotiverestilatbrugedet.Afgørendeatdedelta‐

gende museer dedikerer medarbejdere til at introducere gæsterne og

hjælpeigang.

• Definerklarthvadbudskabetskalbrugestiludfradengivnekontekst:er

detetredskabtilatsepåkunstunderetmuseumsbesøg?Erdetetred‐

skab til atbrowsekunstpå tværsaf samlinger, temaer,personlige inte‐

resseruafhængigtafmuseumsbesøg(fxiforbindelsemedrejsetid)?

• Lasse: Alle deltagende museer bør benytte samme ikon/branding samt

tilbydekortover,hvordeaktiveværkerhængeridetpågældendemuse‐

um(NB:udfordringvedudlån,omhængning)

• Markedsføring/skiltningderunderstøtterdetobrugsformer:Fxkampag‐

neriS‐tog,busseretc.

(JFW)

• Bjørn:Direktekommentarerfrafagfolkerrelevanteiforbindelsemedet

museumsbesøg,ikkeiandretilfælde.

• Jasmin:Mestsandsynligtatformidlingenkanåbneetværkhunstårforan

(afhængigtafbesøg).Dogønskeomatkunnegemmelinkstilsenerefor‐

dybelse(>Favorite‐knappeniTwitter)

(RKM)

• 5udaf7harsmartphones,oghardemstortsetaltidpåsig,ogsåpåmu‐

seum.

• 4udaf7erpåsocialemedier.

• Lige foran værket er det tilstrækkeligt for brugeren at læse de korte

kommentarer (”overskrifter”) – vil gerne kunne gemme links/længere

teksttilsenerefordybelse.

• Overvejatladebrugernelyttetilkommentarerihovedtelefoner(udleve‐

resafmuseerne?Kunmuseerneskommentarer?)

Side 12 af 25

• Etmuseumsbesøgersomudgangspunktensocialbegivenhedforde fle‐

ste,men ofte opløser gruppen sig undervejs ogman defilerer rundt på

egenhånd>KHmobilvildaværeetfintformidlingstilbud.

• Detvilværeenfordel,atmansocialtkankommentererandreskommen‐

tarer–gåidialog(detkanmanpåTwitter)ogfordybesigietemne(kræ‐

vermåskefaciliteringhvisdetskallykkesunderetbesøg)

• Marie,RKM:enidéatudlevereiPads?Bedreformattilensocialoplevelse

medplatformenunderetbesøg?

• Uafhængigafbesøg:Velegnettilstudiebrug.Dogvildeyngregrupperhel‐

lerebrugefritidenpåFacebook–menhvismanervenner/stårirelation

tildem,derkommentererpåKHmobil(=Twitter),erdetstraksnogetan‐

det.

• Pensionist: Vil gerne sidde hjemme ved pc’en og fordybe sig i indhol‐

det/følgelinks/gåpåopdagelseibillederne.

SUMMASUMMARUMBRUGERUNDERSØGELSE

Brugerundersøgelserneogfokusgruppediskussionernevurderesudfraenkvali‐

tativtilgang,dadetadspurgteantalikkeernoktilattegneetkvantitativtover‐

blik,ogdadenkvantitativetilgangikkevilmatcheprojektetseksplorativekarak‐

ter.Dogharjegvalgtatberegneprocentvispåspørgeskemaerne,foratanvende

demienkomparativ,kvalitativanalyse.Somanalytikerhavdedetværetenfor‐

delatdeltagepersonligtideafvikledebrugerundersøgelser,forbedreatkunne

afkodedestemninger,deomhandlendeudsagneropståeti.

Nyereforskningpegerpå,atdetkantagelangtidforvoreshjerneatdanneerin‐

dringer,detkantagedageognoglegangeuger,foratenerindringdannes.Iden

mellemliggendetid,kanandreoplevelserogbegivenhederfåindflydelsepådan‐

nelsenogdermedændredenumiddelbareoplevelsetilenanderledeserindring.

Detkanderfordiskuteres,omdethavdeværeten fordel at gennemføre fokus‐

grupperneogspørgeskemaernepåafstandafbrugerundersøgelserne,ellereven‐

tuelthavesuppleretdemopmedefterfølgendeinterviews,foratdanneetmere

fyldestgørendeindtryk.

Side 13 af 25

Overordnet sammenholdt, matcher spørgeskemaerne, brugertests og fokus‐

gruppediskussionerne hinanden godt. Brugerne tilkendegiver sympati for pro‐

jektetoggiveroverordnetpositivresponspåprojektet.

Overvægtenafpositive/grønnekommentarer,61,9%vælgerjegattolkesomet

tegnpå,attestbrugerneovervejendesynesatprojektetfungerer–menatderer

pladstilforbedringer.

Spørgeskemaetviserklart,attestbrugerneikkeersærligeinteresseredeiathø‐

re,hvadandrebrugereharatsige.Tilspørgsmåletom”Hvaddetbetødforople‐

velsen,atdervarnavnogansigtbagkommentarerne?”svarede0udafde8ad‐

spurgte”Jegvillehelsthørehvadandrebrugerehavdeatsige”.Kuvertanalysen

viser med 41,2% grønne ekspertkommentarer mod 20,5% røde ekspertkom‐

mentarer, at der er en overvejende interesse for eksperternes kommentarer,

menikkesåentydigtsomspørgeskemaundersøgelsenviser.”Andrebrugere”ud‐

gørmodsat79,5%afdegrønnekommentarer.Hvilketmåbetyde,atkvalitetenaf

kommentarerneharindflydelse,oghviskommentarenerafengodkvalitet,såer

detikkeafgørende,omdeterenekspert,elleren”andenbruger”derudtalersig.

Umiddelbartviljegudfraspørgeskemaogkuverterkonkludere,atåbnespørgs‐

målikkebliverværdsat.Adspurgt”Hvilkekommentarerfikdumestudaf?”sva‐

rede3udaf8dvs.37,5%”Åbnespørgsmål”.Iderødekuvertervar53,6%afde

stilledespørgsmålåbne,idegrønnekuvertervar30,6%afdestilledespørgsmål

åbne. I spørgeskemaetbliverder ikke spurgt ind til lukkede spørgsmål, ogdet

undrermig, at testbrugerneumiddelbart serud tilat væremestpositivt stemt

overfordelukkedespørgsmål.Minvurderinger,atdethandlermereomindhol‐

detispørgsmålene,endmådendestillespå.

Ud fra brugertesten opholdtmed spørgeskemaet kan der konkluderes, at test‐

brugerneviserstørstinteresseforkommentarer,dergiveroplysningeromvær‐

ketellerhenvisertilbeslægtedeværker,hvilketsammenlagt65,6%afdegrønne

kommentarergør.

Sammenlignes spørgeskemaetmed kuverterne, er der dog etmisforhold i for‐

hold tilhvorvidt testbrugerne fårmestudaf ”opfordringer til at gørenoget, fx

tage et billede.” I spørgeskemaerne er der kun 12,5% af testbrugerne der fik

mestudafopfordringerne. Ikuverterneer75%afdekommentarerderopfor‐

drertilatgørenogethavnetidegrønnekuvertermod25%iderøde.Dererdog

Side 14 af 25

kun4kommentarerialt,deropfordrertilatgørenoget.Såherkandetbegræn‐

sedebrugertestmaterialeværeafgørendeforudfaldet.

Udfraspørgeskemaetfremgårdet,at12,5%aftestbrugernefårmestudafandre

brugerstanker.Dettetalerforholdsvislavt,iforholdtilhvadkuverterneviser.I

degrønnekuverterer32,1%andrebrugerstanker,mensandrebrugerstanker

udgør69,2%afderødekommentarer.Dererentendens,derviser,atandrebru‐

gerstankerikkeerdentypekommentarer,testbrugernefårmestudaf.Dogud‐

gørdenæsten1/3afdegrønnekommentarer.

MÅLGRUPPE

Der er defineret tomålgrupper for HintMe, beggemålgrupper ermeget bredt

formuleret,grundetprojektetseksplorativekarakter:

1)Dederbesøgermuseerneogharlysttil/behovforindgangetilværkerne.

2)Folkdergårpådigitalopdagelseikunstogkulturudenforenmuseumskon‐

tekst(fxpåarbejdet,pårejser,hjemmeisofaenmediPad’en,ellermensdepend‐

ler).

Brugerundersøgelsernetagersitudgangspunktimålgruppe1,altså”Dederbe‐

søgermuseerne og har lyst til/behov for indgange til værkerne”. Da det er en

megetbredmålgruppeattagesitudgangspunkti,kandethaveafgørendebetyd‐

ningforudfaldetafbrugerundersøgelserne.Forselvomalledeltagerneibruger‐

undersøgelsernehar”lyst til/behovfor indgangetilværkerne”,erdet ikke sik‐

kert,desomudgangspunktharsammemotivationforatkommepåmuseet.Her

erProfessorJohnH.Falk,derteoretiskogpraktiskhararbejdetmedforskellige

museumstyper,4 et godt udgangspunkt for nærmere undersøgelse af målgrup‐

pen.Falkskategoriseringertagerikkeetdemografiskudgangspunkt,menbygger

påidentitetsrelateredemotivationsfaktorer.Hanserfaringer,atmuseumsbesøg

ermegetpersonligeogstærktknyttettildetenkelteindividsidentitetsfølelse.De

forskellige kategorier af museumstyper, er ikke som demografiske kategorier

permanente,menkanændresigfradagtildag.Altefterhvilkenkontekstindivi‐

detkommerpåmuseet.

4 Falk (2009), (2011)

Side 15 af 25

HintMeENKONSTRUKTIVISTISKTILGANGTILDIALOGMEDBRUGERNE

Indenformuseumsverdenenerderidesenereårforgåetetparadigmeskiftefra

en transmissionspædagogisk formidlingstilgang til en mere konstruktivistisk

formidlingmedbrugerenicentrumsomligeværdigtuniktindivid.Hvordettidli‐

gerevarmuseerne,deroverførtederesvidentilderesbrugere,eventueltfordelt

ud frademografiskmålgrupper, er fleremuseer idag interesseret ibrugerind‐

dragelse,deltagelseogdialogmedsinebrugere.5HintMeeretgodteksempelpå

dette paradigmeskifte, da projektet har den interpersonelle ligeværdige dialog

sommål.Endialogderkanindgåsmellembrugere,kuratorerogmuseer.Karak‐

teristisk ved HintMe, er at alle deltagerne i dialogen er repræsenteret ved en

personligTwitterprofilderpræsenteresvedbrugerensnavnogbillede.Påden

måde bliver dialogenmeget personlig og ligeværdig ‐ hvismuseerne ellers er

dygtigetilogsåatlyttetilbrugerneogikkekuntale.

Dialogenåbneropforværkerneogfordrerderveddenæstetiskerelation.6Gen‐

nemde kommentarer og dialogen iHintMe åbnes værket op for brugeren, får

brugerentilatstoppeop,undresigogdvæle.Pådenmådebliverbrugerenæste‐

tiskindstilletogmodnettilatindgåenæstetiskerelationmedværket.Enæste‐

tiskrelationopstårimødetmellemetæstetiskindstilletsubjektogenæstetisk

genstand.Hvisikkesubjekteteræstetiskindstillet,blivergenstandenhellerikke

perciperetsomværendeæstetisk.Fordenuvantemuseumsgæst,kandetvirke

megetovervældendeogsværttilgængeligtatmødekunsten,isærdeleshedsam‐

tidskunsten. Kommentarerne iHintMe åbner værket op, pirrer brugerens nys‐

gerrighedogbrugerenvilstoppeopogindgåidenæstetiskerelation,istedetfor

atskøjtevideregennemudstillingen7

HintMeerbaseretpååbneCreativeCommonlicenser,hvilketbetyder,atbruger‐

ne kan dele og downloade kunsten og dermed bruge kunsten, som de ønsker.

Vedatdigitaliserekunstenoggøredenfrittilgængeligtildownload,tagerHint‐

Meendnuetstortskridtudafdet transmissionspædagogiskemuseumog ind i

detkonstruktivistiskemuseum.

5 Teoretisk ophav: Hein (1991), Hooper-Greenhill (2001), Nina Simon (2010), John H. Falk (2009), (2011) 6 Kyndrup (2008) 7 Ved deltagende observationer på ARoS har jeg oplevet at mange brugere skøjter forbi udstillingen, med smartphone’en i hånden og næsten udelukkende stopper ved værkerne for at tage et billede med smartphone’en.

Side 16 af 25

FRAWEB1.0tilWEB2.0

Ligeledesskerderdigitaltenforandringimuseumsverdenen.Teknologienhari

mangeårpåmuseerneværetanvendt somweb1.0,dererkendetegnetvedat

væreafsenderstyret,éntilmangekommunikation(eks.hjemmesider).Idagfor‐

søgerfleremuseeratanvendeteknologienien2.0version,hvorkommunikation

bæresaf gensidigdialog.Forde flestemuseerbliver2.0anvendt somenFace‐

bookprofil,deristørreellermindregradanvendesdialogisk.

Somformidlingsstrategierdetforholdsvistnyt,atmuseerneanvenderen2.0til‐

gang.Etvigtigttiltagforfortsatatengagerebrugerne,dadetervigtigt,atmuse‐

erneheletidenudviklersigogomfavnerdennyeteknologi.Vigtigterdetdogat

erkende,atikkeallebrugerevilbegejstresafdennyeteknologi,ogmuseernemå

derformålrette sine formidlingsstrategier, så denhenvender sig til flestmuligt

påforskelligemåder.IgenkandetanbefalesattageudgangspunktiJohnH.Falk

forskelligemuseumstyper8,derikkeharetdemografiskudgangspunkt,menbyg‐

gerpåidentitetsrelateredemotivationsfaktorer.

TWITTERETFÆLLESSKABIFREMGANG

HintMebaserersigpådensocialeplatformTwitter,etweb2.0mediederskaber

ogopretholdersocialerelationer icyberspacevia140tegnskommentarer.Alle

kanopretteenTwitterkonto,ogdetersåledesendemokratiskplatform.

Danskernehariforholdtilmangeandrelandeimangeårværetbagudiforhold

tiloprettedeprofilerpåTwitter.KonkretbetegnesDanmark,afspecialistidigital

strategiMikkelNoeWesth,tilatværepåetstadiehvorSverigevarfortreårsi‐

den.9Talfra2013viseratTwittererifremgang,ogatca.150.000danskerehar

enprofil.10Desocialemediereridagblevetenstorfællesskabsgenerator.Socio‐

logZygmuntBauman anvender sit begreb omden flydendemodernitet11 til at

beskrive hvor foranderligtog flydende vores liv er. Vi lever i et flydende sam‐

fund,derheletidenforandrersig,ogsomindividermåviheletidentilpasseos

foratoverleve.Sommenneskeharvietnaturligtbehovforathaveettilhørsfor‐

8 Falk (2009) (2011) 9 Politiken (27.02. 2013) 10 Berlingske (23.05. 2013) 11 Bauman (2009)

Side 17 af 25

hold,hvorindividertidligerenaturligtindgikisamfund/fællesskaberafforskel‐

ligart(landsbyen,familienmm)erdissefællesskaberivoresflydendesamfundi

højgraderstattetafnetværksomeks.TwitterogFacebook.Hvorvidtdenneten‐

densernegativellerpositiv,viljegikkekommeindpåher,blotargumenterefor,

atmenneskeridagistigendegrad,befindersigpå,ogfølersigknyttettildesoci‐

alemedier.

FordelevedatHintMebaserespåplatformenTwitter,eratderalleredevilvære

brugere,derbefindersigpåplatformen.Ligeledeserderikkenogleudgifterfor

museerne til vedligeholdelse af platformen. Twitter muliggør rammen om det

unikkebredesamarbejdemellemde11impliceredemuseeroggørdetukompli‐

ceret forandremuseer atkoble sigpåprojektet.De140 tegn fungerer somet

godtbenspændforkommentarernes længdeogholderkommentarerne ieten‐

keltletlæseligtformat,nårbrugerenstårforanværkerne.Vedatanvendehash‐

tags (#)bliverdet forbrugeren lettilgængeligt at finde fremtilmerevidenom

detenkelteværk,samtandreværker,ellerfortsatfølgekommentarerogdebat‐

teromværker.

UlempernevedanvendelsenafTwittersommediekandogogsåvære,atdetfor

ikke‐Twitterbrugere,kanvirkeekskluderende,dadeikkefølersigsomendelaf

fællesskabetogderforikkevilfølesighenvendttil.Deterdogmuligtatanvende

oglæsekommentarertilværkernepåHintMeudenenTwitterprofil,menforselv

atkommentererpåværkerne, erdetnødvendigtmedprofil.Ydermerekandet

være en ulempe, at der er så meget støj på Twitter, som derfor kan gøre, at

HintMevildrukneistrømmen.MenfordiHintMenetoperetværktøj,dersamler

tweets’ene,virkerdetadskiltogoverskueligt.

En sidste lillekommentar tilTwitter sommedie, er atTwitter ihøjeregrader

mere formelendeks.Facebook.PåTwitter følgerdetenkelte individpersoner,

hvor Facebook baseres på venskaber. Twitter baserer sig mere på

tweets/kommentarer end på egentlig dialog, og den optimale dialog vil derfor

ikkekunneopnåspåTwitter.

SMARTPHONE’EN–ENSOULMATE

HintMebaserersigsommediepåbrugernesegnesmartphones,etfornuftigtme‐

dievalg,dasmartphone’en,medetudtryklåntfraMediebureauetCarat,kanbe‐

Side 18 af 25

tegnes sombrugerens soulmate.12Begrebetanvendes til atdefinere relationen

mellemmedie ogmodtager, alt efter hvormegen tidmodtageren brugermed

mediet, og hvor vigtigt dettemedie er formodtageren. Formange brugere er

smartphone’enidagensoulmate,altsåetmediederervigtigt,ogsomvibruger

megentidmed.Vihardenmedosallesteder,bærerdentætpåkroppen,ibukse‐

lommen,isnoromhalsenelleritasken,ihåndenforattagebilleder(undereks.

museumsbesøg),vihardenliggendepånatbordetomnattenogmangemenne‐

skerkanikkeforestillesigetlivudensmartphone,faktiskhardeflestesværtved

at forestille sig at undvære den blot få timer. For museerne er det oplagt at

kommunikeretilderesbrugeregennemetsådantsoulmatemedie,dadetbliver

enmegetdirekte,personligognærværendekommunikation.Smartphone’ener

såledesetoplagtmedievalgtilatopnåinterpersonelkommunikation.

BRUGERINDDRAGELSE&DIALOG–ETFØLTBEHOV

OverordnetfungererHintMesometmedieforbrugerinddragelseogdialog,hvor

HintMeskabermuligheden for interpersonelkommunikation,dererkendeteg‐

netved atvære individuelogpersonligmedmulighed forumiddelbareller let

forsinket feedback.13Den interpersonellekommunikation forstærkesaf atbru‐

gerne iHintMealle, bådebrugereogmuseer, er repræsenteret af enpersonlig

profilmednavnogfotografi,14derpådenmådemimerenansigt‐til‐ansigtkom‐

munikation,ogsåledesgørkommunikationenmegetpersonlig.Den interperso‐

nellekommunikationopbygger tilhørsforholdet tilde impliceredemuseer, ska‐

berengageredebrugereogknyttermereligeværdigerelationer.

Brugerinddragelseogdialoghardesenereårogsåkulturpolitiskværet i fokus.

Kulturministerietharmedudgivelserneaf publikationerne”ReachOut”(2008)

”Kulturforalle”(2009)samt”ReachOut”(2012)forsøgtatsættedettepådags‐

ordenenfordedanskekulturinstitutioner.LigeledesudgavKulturarvsstyrelseni

2009”DigitalMuseumsformidling–ietbrugerperspektiv”hvoridersættesfokus

på nye relationermellembrugerne ogmuseerne,meddialogog brugerinddra‐

12 Sepstrup & Fruensgaard (2011) s. 83 13 Sepstrup & Fruensgaard (2011) s.84 14 Ikke alle museer har pt. indført den personlige profil, men repræsenterer sig som eks. Vejle Kunst-museum.

Side 19 af 25

gelseihøjsædet.HintMeliggersigopaddisseudgivelsersometpraktiskudført

eksempelpådissekulturpolitiskefokuspunkter.

ForatHintMeskallykkesmedbrugerdeltagelse,erdetvigtigt,atbrugerneføler

etincitamenttilatdeltage.NinaSimon,dererdirektørforTheMuseumofArt&

History i Santa Cruz, Californien og ligeledes fungerer somkonsulent indenfor

brugerinddragelse ogmuseumsdesign, anvender begrebet stilladsering, 15 som

dækkervigtighedenaf,atmuseerneertydeligeideresforventningerogønsker

til hvad deres brugere skal gøre. Da meningsfulde rammer/benspænd støtter

sometstillads,oghjælperdendeltagendetilatfindeudaf,hvadderforventes,

samtidigmedatdetmotivererogfokusererdeltagelsen.Derforerdetvigtigtat

HintMeisinkommunikationogformidlingertydeligomkringhvaddereshensigt

medprojekteter.NinaSimondefinererdetdeltagendemuseumsometstedhvor

debesøgendekanskabe,deleogforbindesigmedhinandengennemetindhold,

menforatdettesker,erdetvigtigtatbrugernekanseentydeligrelevans,forat

havelysttilatbidrage.QuaHintMeogdeåbneCreativeCommonLicenserkande

impliceredemuseernetopforbindesigmedhinandenogskabeogdeleindholdet

–hvisellersmuseernelykkesmedatsætterammerneogskabeetincitamentfor

brugerentilatdeltage.

HintMeETSAMARBEJDEPÅTVÆRS

Dersesidagfleretendensertilatmuseervælgeratindgåistørresamarbejder.16

DettegælderisærdeleshedogsåforHintMeprojektet,derinvolverer10museer.

Det brede samarbejde skabermange fordele formuseerne, eksempelvis er det

økonomiskenstorudfordringformangemuseerattilbydedigitaleformidlings‐

tiltag.Vedatindgådetbredesamarbejde,kanmuseernedelesomdefællesud‐

gifterderer.MedHintMe,erdetikkeblotdeøkonomiskeudfordringeriforhold

tiludvikling, sommuseernedelesom,deerogsåvigtige sparringspartnere for

hinanden, og kan lukrere på hinandens ressourcer og erfaringer. Projektet har

frasinspædeopstartværetmegetåbenoverforudefrakommendeinputogalle

kunstmuseerharværetvelkomne,ogerdetstadig. 15 En bog der findes både i papirform, som download og i en gratis onlineversion: http://www.participatorymuseum.org/read/ 16 Eksempelvis kulturarvsprojektet CHAOS, hvor DR er gået i samarbejde med 8 nordjyske museer og andre interessenter.

Side 20 af 25

NårHintMeforalvorimplementerespåalledeimpliceredemuseer,vildetskabe

enøgetinteresse,bådemuseerneimellemforprojektet,menihøjgradogsåfor

brugerne,damuseernevilnåudtiletlangtstørrepublikum.Brugernevilføleet

størreincitamenttilatsættesigindiHintMe,nårdekanserelevansenpåflere

forskellige museer, samtidig vil der opstå en større fællesskabsfølelse mellem

museerogbrugerepåtværs.Yderligereerdetetgodtsignalatsendeud,omat

museernevirkeligønsker,ogarbejdermed,atkommeidialogmedbrugerne.Det

storesamarbejdemellem10museerskabernogetnyt,spændendeogerengod

mådeatudnytteog fordele ressourcerpå,det skaberet stærkt team,der sam‐

menfårenstorerfaringindenforfeltet.HintMeskaberenuniksynergimellem

deimpliceredemuseerogderesværker.

Detbredesamarbejdemellemmuseernevilgøre,atbrugerevilfåøjepånyemu‐

seer,ellergennemdesammenkobledelinksogkrydshenvisninger,fårbrugeren

måske lyst tilatbesøgeetafdeandremuseerder figurererpåHintMe.Derved

opnåsøgetopmærksomhedomdeenkeltemuseersamtmuligvisøgedebesøgs‐

tal.

SUMMASUMMARUM

MedHintMefaciliterermuseerneenplatform,hvorbrugereimellemogmuseer‐

nekan indgå ligeværdigdialogmedhinandengennempersonligeprofiler. I fo‐

kusgruppediskussionenbliverdenpersonligeprofilnævnt,somet tiltagdergi‐

verkonceptetmeretroværdighedogpersonlighed.Mangeafbrugernenævntei

brugerundersøgelsendetgodevedmulighedenforatstillespørgsmål tilmuse‐

umspersonaletogdervedfå”eksperternes”svar.

IfølgeundersøgelsenMobileStrategyin2013:ananalysisoftheannualMuseums

&MobilesurveyudarbejdetafLoïcTallon,erdenstørsteudfordring,formuseer

derhararbejdetmedmobilteknologi,eratfåbrugernetilatanvendedenmobile

teknologi.Enudfordringderafmangemuseerikkeblivertagethåndom,hvorfor

succesenmeddenmobileoplevelseudebliver.Foratsikresucceserdetvigtigt,

atHintMe bliver introduceret bredt til allemuseets ansatte, og at brugerne på

museernetages”ihånden”ogintroducerestilprojektet.dettekansuppleresmed

eksempelvisatproduceresmåintroduktionsfilm,sombrugernekanseimuseets

ankomsthal/reception/Facebook/hjemmesider,derpædagogiskviser,hvorsim‐

Side 21 af 25

peltdeteratanvendeHintMe,oghvilkemulighederdetgiver.Der skalengod

kampagneogoplysningtil,sådetforbrugerenvirkeroverskueligtatinteragere

medHintMe,ogsådetydeligtkanserelevansen.Detervigtigt,atdetforbruge‐

renfølesoverskueligtoghåndgribeligtatgivesigikastmedHintMe,ogatdekan

seenrelevansvedatdeltageogbidrage.Enpointederogsåpåtales iSMKsfo‐

kusgruppe. Den interpersonelle kommunikation, en‐til‐en kommunikationen,

gennemHintMeogdenpersonligevejledningpåmuseerneskalfølgesopmeden

kampagne, der benytter sig af massekommunikationens funktioner, ved at nå

bredtudtilmange,foratskabeopmærksomhed,kendskabogvidenomprojek‐

tet.

For at brugeren får en god oplevelse af HintMepåmuseerne, er det vigtigt at

teknikken fungerer. En udfordringmangemuseer står overfor i udviklingen af

mobilteknologi,ernetopdårligtfungerendeteknik.Hererdetvigtigtatmuseer‐

netilbyderbrugernegratiswifiogatinternetforbindelsenergodogstabil.

EdRodleyskelnermellemtobegreber;Headsupogheadsdownindenformobil

teknologien.17Hvornogleapps fordrerheadsdown,dererkendetegnetved at

brugerensopmærksomhederrettetmodsmartphone’ensomenfordybendeind‐

advendt oplevelser ogheads up der er kendetegnet ved at brugeren retter sin

opmærksomhedvækfrasmartphone’en.HintMeharelementerafbådeheadsup

ogheadsdown.Etafmålene,eratåbneværkerneopforbrugerne,atfådemtil

atdvælevedværketogopdagenyedetaljer–headsup.Dettemålopnåsgennem

kommentarerneiHintMe,sombrugernelæserpåsinsmartphone–headsdown.

Hviskommentarstrømmentildetenkelteværkermegetlangogmedmangevi‐

dereførende links, kan det betyde, at brugeren på museet står med hovedet

vendtmodsmartphone’enilangtid.HintMebenyttersigpådenmådeafheads

downforatskabeheadsup.Museerneskalværeopmærksommepådenneten‐

denstilHeadsdown,dabrugerengerneskalforlademuseetmedenoplevelseaf

athavesetmerepåkunstenendpåsmartphone’en.

Enmuseumsoplevelseerofteensocialbegivenhed,hvormanerafstedmeden‐

ten familie, venner eller andet.HintMeunderstøtter ikke denne sociale fysiske

interaktion,denhindrerdennærmere,eftersombrugernehverisærvilhavefo‐

kusrettetmodsmartphone’enoglæsekommentarer,detblivernærmereen1‐1 17 Proctor (2011) s. 35

Side 22 af 25

oplevelsemellembrugerenogsmartphone’en.Enkeltebrugereefterspørgerogså

funktionerderkanunderstøttedensocialekontekst.HvorforHintMeihøjgrad

henvendersigtilbrugere,derkommeralenepåmuseet.

Imangeårharbrugerneværetvanttilatkommepådettransmissionspædagogi‐

ske museum, hvor museerne dyrkede en værkerne ”Må ikke berøres” kultur.

Denneårelangetraditionsidderhosmangesådybt,atdetkanafholdedemfraat

interagere,dadefølersigutryggeveddet.Brugerneharværetvanttil,atmuse‐

erneharhaftdet”rigtige”svar,ogdenhardeformidletgennemmassekommuni‐

kation,hvorfornoglekanblive i tvivlomrelevansenafderesbidrag.En følelse

derkanafholdebrugerenfraatbidrage.

HintMeinterferererikkemedmuseumsrummetogforstyrrerpådenmådeikke

demuseumsbrugere,derønskerdenenkelteoplevelseafværkerne,udenatblive

forstyrretafskilte,lydellerandet.MedHintMeerdetstadigmuligtformuseerne

atbevaredetmusealerum”støjfrit”.

JegserHintMesometprojektmedmangemulighederogerspændtpåat følge

udviklingen. Det kunne være virkelig interessant hvis HintMe på sigt blev en

landsdækkendebegivenhedpåalledanskeogeventueltudenlandskemuseer.

Side 23 af 25

LITTERATURLISTE

Bauman, Zygmunt (2011): Flydende modernitet, Hans Reitzels Forlag

Drotner, Kirsten, Christina Papsø Weber, Berit Anne Larsen & Anne Sophie Warberg

Løssing (2011): Det interaktive museum, Samfundslitteratur

Falk, John H. (2009): Identity and the Museum Visitor Experience, Left Coast Press,

Inc.

Falk, John H. (2011): Den museumsbesøgendes oplevelse: hvem kommer, hvorfor og

med hvilke følger: In Drotner, Kirsten mfl. [red.] Det interaktive museum, Sam-

fundslitteartur

Hein, George E. (1991): Constructivist Learning Theory

Indlæg på konferencen: The Museum and the Needs of People. CECA (International

Committee of Museum Educators) Conference. Jerusalem Israel, 15-22 October 1991.

www.exploratorium.edu/IFI/resources/constructivistlearning.html

Tilgået 03.01.2013

Hooper-Greenhill, Eilean (2001): The Museum as Teacher: The Challenge of Peda-

gogic Change

Online Papers, 2001

Kyndrup, Morten (2008): Den æstetisk relation, Gyldendal

Proctor,Nancy(2011):MobileAppsformuseums:theAAMguidetoplanningstra

tegy,TheAAMPress,AmericanAssociationofMuseums

Sepstrup, Preben & Fruensgaard, Pernille (2011): Tilrettelæggelse af information

Kommunikations- og kampagneplanlægning, Academica

Simon, Nina (2010): The Participatory Museum, Museum 2.0

Side 24 af 25

Skot-Hansen, Dorthe (2008): Museerne i den danske oplevelsesøkonomi, Samfundslit-

teratur

Tallon, Loïc (2013): Mobile Strategy in 2013: an analysis of the annual Museums &

Mobile survey, Pocket-Proof

http://www.museumsmobile.com/wp-content/uploads/2013/07/MMSurvey-2013-

report-V2.pdf

Tilgået d. 23.09 2013

Tallon, Loïc & Walker, Kevin (2008): Digital Technologies and the museum expe-

rience: handheld guides and other media, AltaMira Press

KUAS (2009): Digital museumsformidling – i et brugerperspektiv

http://www.kulturarv.dk/fileadmin/user_upload/kulturarv/publikationer/emneopdelt/di

gitalisering/digital_museumsformidling.pdf

Udgivet af: Kulturarvsstyrelsen 2009

Tilgået d. 10.05.2013

KUM (2008): Reach Out! – Inspiration til brugerinddragelse og innovation i kulturen

verden

http://kum.dk/Documents/Publikationer/2008/Reach_Out/pdf/ReachOut_Web.pdf

Udgivet af Kulturministeriet 2008

Tilgået d. 16.05.2013

KUM (2009): Kultur for alle – Kultur i hele landet

http://www.kum.dk/Documents/Publikationer/2009/Kultur_for_alle%20-

%20kultur_i_hele_landet/pdf/Kultur_for_Alle.pdf

Udgivet af Kulturministeriet 2009

Tilgået d. 16.05.2013

KUM (2012): Reach Out inspirationskatalog - naviger i brugerinddragelse og bru-

gerdrevet innovation

http://kum.dk/Documents/Publikationer/2012/reachout2012.pdf

Udgivet af Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi og Kulturministeriet 2012

Side 25 af 25

Tilgået d. 16.05.2013

Artikler

Politikken(27/02 2013): Twitter-undersøgelse: Danmark er på begynderniveau i for-

hold til Sverige.

http://politiken.dk/tjek/digitalt/ECE1908225/twitter-undersoegelse-danmark-er-paa-

begynderniveau-i-forhold-til-sverige/

Tilgået d. 25. 08. 2013

Berlingske (23/05 2013): Danskerne vender tilbage til Twitter

http://www.b.dk/tech/danskerne-vender-tilbage-til-twitter

Tilgået d. 25. 08. 2013

Let’s Talk Art

Opret Profil >

Tjek ind >

Art Talk >

Rating >

Kunst i nærheden >

Fotofunktion >

Fotofunktion Let’s Talk Art

Opret profil

Beskrivelse

Betingelser

Opret profilFornavn:

Efternavn:

Email:

Køn:Vælg

Født:

Opret profil

Art Talk

Rating Kunst i nærheden

Kunsthal Aarhus 400 m. .>

Galleri MøllerWitt 400 m. >

Galleri Kyhl 1.3 km. >

Galleri Image 650m. >

Galleri V58 550 m. >

KunsthalAarhus

Se hvilke brugere der er tjek-ket ind på Kunsthal Aarhus >

Se andre brugeres ratings af Kunsthal Aarhus >

Se andre brugeres fotos fra Kunsthal Aarhus >

Besøgtekunstinst.

ARoS > ARoS >

SMK > SMK >

Tate Modern > Tate Modern >

Galleri Image > Galleri Image >

MoMA > MoMA >

Mine ratings

ARoS

Se hvilke brugere der er tjekket ind på ARoS >

Se andre brugeres ratings af ARoS >

Se andre brugeres fotos fra ARoS >

Tjek ind

Brugere der er tjekket ind

Art Talk Mit galleri

Albummer

KunsthalAarhus

Ønsker dialog med andre brugere

Ønsker dialog med kunstinstitutionen

Ønsker at modtage push-beskeder, når nye brugere tjekker ind

✓

✓

Tjek ind

Karina Nordtorp KulturprinsenViborg

Mit galleri

Besøgte museer

Mine ratings

Karina Nordtorp fredag kl. 16.24Er der nogen, der vil med ind og se TAL R?

Karina Nordtorp tirsdag kl. 11.13Er der nogen, der vil med ind og se TAL R?

Rikke Mosberg Studerende på AU, Æstetik og Kultur

Bjarne Thomsen lørdag kl. 13.46Er der andre end TAL R, der arbejder med Harelim?

Birgitte Stougaard lørdag kl. 13.53

Er der nogen, der vil med ind og se TAL R?

TAL R

MoMA

V58

Favoritter

Udstillingen:

Dårlig Middel God Eminent



Institutionen:

Oplevelsen:

Let’s Talk Art

J. M. Mørks gade 138000 Aarhus C.Entre: gratis

PROFIL: Kunsthal Aarhus - et moderne udstillingssted i

Let’s Talk Art

Dansk

English

Albummer

Mit galleri

Kunst- inst

Socialemedier

01 01 2013

Mit galleri

Besøgte museer

Mine ratings

2.3.2.1.1

2.3.2.1 2.3.2.2 2.3.2.3

2.3.2

2.3.1

2.32.2 2.4 2.5

2.5.1

2.5.2

2.1

2.1.1

2.1.2

2.1.3

1

2

Bilag 3

Let’s Talk Art - et ontologitræ

Side 1 af 3

BILAG 4

BESKRIVELSE AF ONTOLOGITRÆ

Det vedlagte ontologitræ er et grafisk overblik over det konceptuelle design, der lig-

ger til grund for LTA. Der er ikke taget hensyn til det endelige design, som selvfølge-

lig skal gennemtænkes og strømlines - det er blot et udkast. Det samme gælder for

funktionerne. Det er ikke sikkert alle funktioner skal indgå i applikationen med det

samme. Nogle kan komme som udvidelser, efterhånden som brugerne er blevet trygge

ved at anvende applikationen. Jeg er klar over, at min applikation, kan indeholde co-

pyright problematikker, da det er muligt at fotografere og dele fotos af kunstværkerne.

1. Forside, hvor brugeren kan vælge sprog. På sigt vil LTA kunne udvides til at gælde

alle sprog, men her har jeg valgt engelsk og dansk, blot for at illustrere det internatio-

nale potentiale.

2. Denne menu leder brugeren hen til applikationens fem hovedfunktioner: Tjek Ind,

Kunst i nærheden, Art Talk, Fotofunktion og Opret profil.

2.1 Tjek ind: Her tjekker brugeren ind og vælger hvorvidt der ønskes dialog med an-

dre brugere, kunstinstitutionen (repræsenteret af de ansattes personlige profiler) eller

begge dele. Her er det ligeledes muligt, at vælge hvorvidt brugeren ønsker at modtage

push-beskeder, når nye brugere tjekker ind. Push-beskederne er et tilvalg, da nogle

brugere ikke ønsker at blive forstyrret af push-beskeder i deres kunstoplevelse men

selv vil bestemme, hvornår han eller hun vil se, hvem der er tjekket ind på kunstinsti-

tutionen.

2.1.1 Når brugeren er tjekket ind på den pågældende kunstinstitution, er det her mu-

ligt, at se hvilke andre brugere, der allerede er tjekket ind, se andre brugeres ratings af

kunstinstitutionen samt se andre brugeres fotos fra kunstinstitutionen i dette tilfælde

ARoS.

2.1.2 Her er vist, hvordan brugeren kan se, hvem der er tjekket ind på den pågældende

kunstinstitution.

Side 2 af 3

2.1.3 Hvis brugeren ønsker at se nærmere på en enkelt af de indtjekkede brugere, er

dette muligt ved at klikke på profilbilledet i figur 2.1.2, hvorefter brugeren kan se den

valgte brugers profil i Art Talk. Under brugerens profil, er det muligt at se kommenta-

rer, delinger, ratings, gallerier og andre besøgte kunstinstitutioner. På den måde er det

muligt for brugerne at se fælles interesser. Dette kan eventuelt være et udgangspunkt

for at indgå en dialog såvel virtuelt som fysisk. Brugerne kan slå en besked op på hin-

andens profil og på den måde arrangere at mødes på museet.

2.2 Fotofunktionen gør det muligt for brugeren at tage fotos og uploade dem til eget

galleri, kunstinstitutionen eller andre sociale medier som eksempelvis Facebook og

Instagram. Denne funktion har jeg valgt at inddrage i applikationen ud fra tidligere

deltagende observationer foretaget på ARoS, hvor jeg observerede, at et flertal af bru-

gerne havde mobiltelefonen fremme og tog billeder af værkerne.

2.3 Under funktionen opret profil er det muligt for brugerne at oprette en profil i Art

Talk, læse en beskrivelse af LTA samt læse hvilke betingelser oprettelsen af profilen

sker under.

2.3.1 For at oprette en profil skal brugeren opgive diverse personlige oplysninger.

2.3.2 Art Talk er brugerens profil. Den minder om Facebook, men modsat Facebook

baserer den sig ikke på venner. Alle brugere af LTA er automatisk indskrevet i det

samme fællesskab. Profilen er mulig at personliggøre, ved at lave eget galleri, vise

hvilke kunstinstitutioner den enkelte bruger har besøgt og ved at vise ratings af de

kunstinstitutioner brugeren har valgt at rate. Det er ligesom på Facebook muligt at

lave opdateringer og dele indhold. Profilen viser på den måde den enkelte brugers in-

teresser og præferencer.

2.3.2.1 i Mit galleri kan brugeren uploade billeder taget fra forskellige kunstinstituti-

oner og inddele dem i forskellige albummer.

2.3.2.1.1 Hvis brugeren klikker sig ind på albummer, vil disse komme til syne og her-

efter kan hvert enkelt album undersøges nærmere.

Side 3 af 3

2.3.2.2 Her er det muligt at se hvilke kunstinstitutioner den enkelte bruger har besøgt.

Ved at klikke på kunstinstitutionen kommer brugeren videre til kunstinstitutionens

hjemmeside og kan på den måde få mere information. På kunstinstitutionens hjemme-

side forestiller jeg mig, at det er muligt at se andre brugeres ratings og fotos.

2.3.2.3 Under Mine ratings er det muligt for brugeren at se hvilke museer den enkelte

bruger har ratet. Klikkes der videre på en udvalgt ratet kunstinstitution, kan brugeren

se de forskellige ratings, der er lavet.

2.4 Brugeren har mulighed for at rate henholdsvis udstillingen, kunstinstitutionen og

oplevelsen. Jeg har valg at tredele ratingen, da jeg mener, at det giver den bedste mu-

lighed for at give sin mening til udtryk. Det er muligt at rate efter fire forskellige be-

greber: Dårlig, middel, god og eminent. Ratingen er tænkt som en måde for brugeren

at udtrykke sig på, en måde for andre brugere at søge information om kunstinstitutio-

ner, en måde at opleve fælles interesser på og ikke mindst er det en stor mulighed for

kunstinstitutionerne at se deres brugeres oplevelser. Et vigtigt element som museerne

kan bruge til at evaluere på.

2.5 Under Kunst i nærheden er det muligt for brugeren, at se hvilke andre kunstinsti-

tutioner der er i nærheden.

2.5.1 Klikker brugeren ind på en kunstinstitutionen i nærheden, her eksemplificeret

som Kunsthal Aarhus, er det muligt at se et kort, der viser vej fra hvor brugeren står

til den valgt kunstinstitution. Brugeren kan læse mere om kunstinstitutionens profil og

på den måde få mere viden. Brugeren kan klikke på Let’s Talk Art hvorefter det er

muligt at se hvilke andre brugere af LTA, der er tjekket ind på den valgte kunstinstitu-

tion. Yderligere er det muligt at se andre LTA brugeres rating af kunstinstitutionen og

andre brugeres fotos fra kunstinstitutionen.

2.5.2 Se ovennævnte beskrivelse.

Side 1 af 5

BILAG 5

SCREENSHOTS FRA HINTME

Side 2 af 5

Side 3 af 5

Side 4 af 5

Side 5 af 5

Side 1 af 3

BILAG 6

LOKALE KUNSTVÆRKER Screenshot fra Kunsthal Aarhus’ hjemmeside samt egne fotografier.

Side 2 af 3

Side 3 af 3

Side 1 af 3

D 25.10.12 S 1_of_3 R Sophie Løssing E [email protected] T +45 7020 1130 M +45 3013 3192

redia aıs ALEXANDRA INSTITUTTET A/S ÅBOGADE 34 8200 ÅRHUS N KONTOR: HOPPER 134 T +45 8942 5714 E [email protected] W www.redia.dk

BILAG 7 BRUGERWORKSHOP FACILITERET AF ANNE SOPHIE LØSSING

BRUGERWORKSHOP AROS MATELLI APP UNDERVISNING 251012 Den anden undervisningsgang i Museumskommunikation om mobil formidling var fokus på brugerinddragelse og mobil formidling. Undervisningen tog afsæt i en evaluering af ARoS’ Matelli-app, som de studerende alle havde erfaringer med, fordi vi den første gang var på ARoS og prøve deres Matelli-app. Valget om at arbejde videre med Matelli-app’en skal ses i lyset af, at mange af de studerende ikke selv havde adgang til apps (smartphones og tablets). Da det overordnede fokus var på brugerinddragelse og målgrupper, tog evalueringen form som en brugerworkshop for på den baggrund dels at demonstrere, hvordan vi konkret arbejder med inddrage de relevante målgrupper i vores arbejde og dels at give de studerende nogle redskaber i deres videre arbejde med museumsformidling. i den første opgave fik de studerende til opgave at skrive 3 gode ting ned på 3 grønne post it sedler og 3 dårlige ting på grønne post it. Sedlerne blev efterfølgende systematiseret på tavlen og diskuteret/udfoldet i plenum. Nedenfor er sedlerne systematiseret i god/dårlig samt forskellige temaer, som har dannet sig på baggrund af sedlerne. GODE TING - GRØNNE POST IT DÅRLIGE TING – LILLA POST IT INDHOLD/MERE INFORMATION OPBYGNING i APP/INKONSISTENS

Mulighed for at fordybe sig i nogle værker

App’ens opbygning var dårlig på den måde, at der både var en ”kunstværker”-funktion og en ”scan”-funktion som overlappede hinanden. ”Scan” under kunstværker virkede ikke.

Merviden i form af kunsthistoriske referencer

Svært at navigere – nogle værker er til at finde/scanne, mens andre ikke er

Giver større forståelse Forvirrende, at der ikke var information om alle værkerne

Ekstra viden Dårligt, at alle værker ikke var repræsenteret – uoverensstemmelse mellem app og udstilling

Ekstra information Ikke alle værker har en scan mulighed

Den gav gode informationer om kunsten At værkerne og app’ens funktioner ikke altid harmonerede

Godt med referencer fra kunsthistorien Ulogisk opbygget – man opdager ikke med det samme, at nogle af værkerne

Side 2 af 3



ikke er under scan, men i anden kategori

Inspirerende at få indsigt i kunstnerens kunsthistoriske referencer

Lidt kompliceret menustruktur

Koblingen til kunsthistorien ”Pop-up” reality virkede kun ved de ”udvalgte værker” – hvilket ikke blev formidlet – Irriterende!!

Ny viden At introduktionsfilmen let kan forbi-gåes/overses af brugeren

Mere baggrundsviden At nogle af værkerne ikke var at finde i udstillingen

Supplerende info om værkerne APP*EN TAGER FOKUS/STYRER

AUGMENTED REALITY/NY OPLEVELSE

Uden app’en går man glip af informationer

Scanningsfunktionen med de kunsthistoriske referencer

Tager fokus fra selve værkerne

Augmented reality/scan Overså alle de værker, der ikke var informationer til

Leg – man forholder sig aktivt til det udstillede

Opmærksomhedskrævende

Mere levende Den styrer en Udvider oplevelsen af værkerne Man skulle trykke på mange knapper for

at komme frem til rette information

Ny oplevelse LYD SOM FORSTYRRENDE ELEMENT

STEDSPECIFIK ANVENDELSE Forstyrrende lyd

Ekstra oplevelse inde i museet, man ellers ikke får, hvis man bruger app’en hjemme

Auditiv støj - forstyrrende

Fungerer på stedet Forstyrrende lyd Man kan tage den med et sted hen, hvor der er plads og ro

Lyden forstyrrer, hvis man ikke bruger hovedtelefoner

Man ser værket, samtidig med at man bruger app’en

INFRASTRUKTUR/PRAKTISK

** At man hjemme fra, før besøget, kunne se de små film, som en god intro i udstillingen

Minus net i udstillingen

SPROG At det var svært at få app’en downloadet

Sproget er let at fortså Videoer virkede ikke i udstillingen Det pædagogiske sprog Hvis museet ikke lader ipad’en op, så

virker den ikke

INTERFACE SCANNING Nem brugergrænseflade At man kun kunne stå et sted og scanne

FILM/LYD Scannerfunktionen (var dårlig)/svært at finde det punkt, hvor app’en virker

At høre kuratoren fortælle, samtidig med at man kunne se på værket

Scanningen

Det auditive element Svært at få teknik til at fungere i forhold til det spot (på gulvet) som man skulle

Side 3 af 3



finde

Godt med auditiv formidling Svært at finde scanningspunktet Informativ audio Svær at få til at fungere

Lytte for at få mere information (kunstværker) + tilgang til værker

Der er ikke plads nok omkring værket

Det visuelle/film Man skal stå ét sted for at få noget til at fungere

Introduktionsvideoen

Man kan diskutere de forskellige kategorier – nogle af sedler kan flyttes og man kunne måske også have flere kategorier. Der blev efterfølgende lavet en skriveøvelse omkring den mere generelle tilgang til museumsbesøget. Skriveøvelsen er ikke medtaget her.