1  

Social epistemologi med særligt henblik på kollaboration og masse-kollaboration på Internettet 

   

                   

Kollaboration som metode, en ny mulighed mellem teori og praksis? Sklrevt af 

Allan Alfred Birkegaard Hansted & Katja Gry Birkegaard Carlsen

2  

Indholdsfortegnelse:

1.0 Indledning s. 3-5

2.0 Filosofiens metode s. 5-7

3.0 Begrebet ’Social Epistemologi’ s. 8-9

3.1 Reflektioner over vidensfrembringelse mellem mennesker s.9-12

4.0 Begrebet ’Kollaboration’ s. 12-13

4.1 Kollaboration er ikke kooperation s. 13-15

4.2 Masse-kollaboration på internettet s. 15-17

5.0 Analyse s. 17-19

6.0 Konklusion s. 19-20

Litteratur

Primær litteraturliste s. 21

Sekundær litteratur s. 22

3  

1.0 Indledning: Denne opgave har været lang tid undervejs. Det begyndte for tre år siden, da jeg fik

chancen for at starte foreningen og senere virksomheden Kollaboration på KUA´s

væksthus Katalyst. Kollaboration udsprang af ønsket om at skabe et ’helle’, hvor forskere

og studerende mfl. kunne mødes uformelt og diskutere samtidens problemer og

fremtidsløsninger på tværs af universiteter, titler, fag og overbevisninger. Forudsætningen

var, at vor samtidens udfordringer tester det nuværende system og samfundsopbygning,

hvilket kræver nye samarbejdsformer på tværs af normative og epistemiske grænser.

Diversiteten af stemmer, der kommer til orde inden for Kollaboration, har vist nye

kærkomne muligheder, idet intet system isoleret har formået at give en tilfredsstillende

forklaring eller komme med en løsning på de komplekse sociale og klimatiske problemer,

vi som (globalt)samfund står overfor. Derfor er det interessant at teste, om den normative

og epistemiske diversitet kan benyttes konstruktivt; til vidensdeling, skabelse af ny viden

og udviklingen af nye projekter, der imødekommer samtidens kompleksitet. Efter det

første års arbejde med Kollaboration stod det klart, at internettet er en givtig og

uomgængelig ramme for den kollaborative samarbejdsform. Internettet opfyldte

kriterierne for en ny platform mellem systemerne, og blev fundamentet for

Kollaborations tværfaglige ’community’, Wecollaborate.org, der i dag har over 1300

kollaboratører fordelt på 40 lande (ca. 60 % fra DK) 1. Communitiet består af ca. 50 %

universitetsstuderende og forskere. Resten er ligeligt fordelt mellem NGO’ere,

virksomheder og civile borgere. 

Ud fra WeCollaborate.org er der udsprunget nye projekter, events og virksomheder. Et

relevant eksempel er YourClimate.TV, et kollaborativt tv-studie med tilhørende

internetkanal2. YourClimate.TV tog afsæt i COP15 og blev Klimaforums officielle

broadcast-center. 100 interviews og 11 kollaborative workshops med alt fra Amazonas

indianere til Afrikanske bønder, klimaforskere, erhvervsledere, danske og internationale

kpolitikere samt førende tænkere deltog i testningen af den kollaborative proces.

                                                        1  www.wecollaborate.org den 14.1.2010 2 www.yourclimate.tv

4  

Det er på baggrund af denne praktiske erfaring, sammenholdt med en generel teoretisk-

filosofisk tænkning, at nærværende undersøgelse af social epistemologi og kollaboration

foretages. Målet er, at hhv. praktisk erfaring og teoretisk indsigt gensidigt skal befrugte

hinanden og derved bringe nyt lys over social epistemologi. Ligeledes betragtes

spændingen imellem f.eks. analytisk og kontinental filosofi ikke som uovervindelige

modsætninger, men som en mulig produktiv friktion. Som Stuart Mill påpeger;

“…af de modstridende Meninger behøver den ene ikke at være falsk, og den anden sand; men de kunne dele Sandheden imellem sig, og den afvigende Mening kan være nødvendig for at supplere det manglende i den Sandhed, hvoraf den overleverede Lære kun udtaler en Del.3”

Formålet men denne opgave er således at vise, hvordan social epistemologi og

kollaboration kan bidrage til den filosofiske forskningstradition og have

samfundsrelevans. For at kunne give et indblik heri er det nødvendigt at definere:

1) Hvad filosofiens metode er, hvis den overhovedet har en?

2) Begrebet social epistemologi, og hvad det indebærer?

3) Hvor begrebet kollaboration stammer fra, og hvad det betyder i dag?

4) Internettet i forhold til begrebet masse-kollaboration.

Derefter vil jeg foretage en analyse, der har til hensigt at sætte social epistemologi og

kollaboration ind i en aktuel samfundskontekst.

Opgaven er ikke en dybere kritisk refleksion over forskellige positioner, i det dens formål

er at åbne et komplekst og kun meget lidt belyst emne.

                                                        3 Stuart Mill; Om friheden. s. 213.

5  

2.0 Filosofiens metode: Det kan undre, at vi som samfund har råd til at betale en masse mennesker for at sidde og

skrive artikler om Descartes, Martin Heideggers ungdomsværker eller Kants kategoriske

imperativ etc. Dette kunne vel før begrundes med henvisning til almen dannelse, men i

dag hvor filosofien selv er et specialiseret system, kan dette synspunkt vel næppe

forsvares?

I arbejdet med virksomheden Kollaboration har jeg i samtale med filosoffer fra flere

forskellige universiteter stillet standardspørgsmålet; “Hvad er filosofi?” Der har ikke

været noget standardsvar. Jeg har derimod mødt forskellige filosoffer, som enten havde

en forkærlighed for den oldgræske og græske filosofi, eller som kun havde øje for

logikken og benyttede sig af matematiske redegørelser – eller de, der forsvandt i

eksistentielle betragtninger fra Kierkegaard til Sartre. Svarets mangfoldighed spænder

bredt fra en strengt videnskabelig metode til humanistiske og subjektivt fortolkende

udlægninger.

Efter af have deltaget aktivt i faget Filosofiens forskningstilgange, er det min opfattelse,

at en enkelt metode til og definition af filosofi udebliver. Det er ikke muligt at snakke om

én metode, men i bedste fald mange metoder. I samarbejdet med forskellige filosoffer har

jeg flere gange oplevet, at denne eller hint ikke ville sidde i samme rum eller diskutere

med en anden filosof. Hvilket er paradoksalt, da netop filosofien burde være en ramme,

som trodsede normativ diversitet, og åbnede op for kritisk og konstruktiv

meningsudveksling på tværs af overbevisning. Stuart Mill påpeger også;

“Hvordan kan man vide om Svaret er tilfredsstillende, naar de, der have gjort

Indvendinger, ikke have nogen Lejlighed til at vise, at det er utilfredsstillende?4”

At fagfilosofien i dag er præget af en specifik drejning kan læses i Politikens

Filosofileksikon;

                                                        4 Stuart Mill; Om friheden. s. 210

6  

“…Fagfilosof, dvs. som en lønarbejder el. fri skribent, der beskæftiger sig med en bestemt form for teoretisk arbejde. En kritik af hans personlige holdning til jobbet vil blive afvist som et blot argumentum ad hominem5”. Fagfilosofien levner derfor kun lidt plads til den kritiske meningsudveksling. Dette kan

sammenholdes med udsigten til svære arbejdsforhold, interne magtkampe og hovmod på

den ene side samt et samfund, som synes at efterlade mindre og mindre plads til

filosofien på den anden side. Problemerne kan forklare, hvorfor filosofferne er udsat for

høje arbejdsløshedstal, lange studietider og stort frafald. Filosofien har i historisk

perspektiv ikke stået stille, men har forandret sig i dialektiske bølger mellem fagets

forskellige traditioner for at modsvare samtidens udvikling og udfordringer. Men et

dybere formål med fagfilosofien risikerer at udeblive, hvis feltet langt hen ad vejen

forbliver selvrefererende og med ringe forståelse for egne kompetencer. Derfor må vi

vende tilbage til fundamentet og gentage spørgsmålet; “hvad er filosofi”?

Begrebet filosofi har en græsk oprindelse, der i Politikens Filosofileksikon beskrives som

philosophia, kærligheden til visdom el. ’ven af indsigt’6. Ordet udspringer af det græske

ord philia, der betyder kærlighed eller philos, der betyder ven. Sophia referer til

dygtighed, indsigt og visdom. Hvad vil det sige at være ven af indsigt og nære kærlighed

til visdom? Gilles Deleuze og Felix Guattari præsenterer deres udlægning af, hvad der

menes med ’ven af indsigt’ i What is Philosophy?

“The question is important because the friend who appears in philosophy no longer stands for an extrinsic persona, an example or empirical circumstance, but rather for a presence that is intrinsic to thought, a condition of possibility of thought itself, a living category, a trancendental lived reality7” Ifølge Deleuze og Guattari skal vi ikke se ’vennen’ som en fast og endegyldig form. Vi

kan nærme os en forståelse ved hjælp af empiri, ’vennen’ som værende en tilstand

iboende i tanken og skabt af muligheden af tanken selv, som trancendent levet

virkelighed. Men hvordan skal vi forstå dette flydende og trancentale forhold, der

betegnes ven til indsigt og visdom? Deleuze og Guattari argumentere for at ’ven’ ikke

                                                        5 Argumentum ad hominem (Lat. “argument tilpasset manden”) 1) Usagligt argument, der i stedet for at kritistere modpartens synspunkter kritisere modpartens personlighed eller situation (Pol. Fil. Lek. 29) 6 Filosofi (gr. Philosophia, “kærlighed til visdom” el “ven af indsigt”; af gr. Philia, kærlighed (el philos, ven), og sophia, dygtighed, indsigt, visdom) (Pol. Fil. Lek: 129) 7 Gilles Deleuze and Felix Guattari “What is Philosophy?” s.3.

7  

skal ses entydigt som venskabelig, idet ’ven af indsigt’ også rummer konkurrerende

mistillid mellem rivaler, såvel som kærlighed og begær til visdom. Stuart Mill påpeger

også vigtigheden af skepsis og mistillid, hvis man ønsker virkelig forståelse eller indsigt,

om man vil;

“Saa væsentlig er dette for en virkelig Forstaaelse af moralske og humane Spørgsmål, at der ikke findes Modstandere af alle betydningsfulde Sandheder, er det nødvendigt at tænke sig igennem og give dem de mest afgjørende Grunde, som den dueligste Djævelsadvokat kunde fremføre8” Diversiteten af personligheder er derfor vigtig for indsigt, men hvad skal denne indsigt

bruges til? Deleuze og Guattari påpeger, at der med ’ven’ menes en, som søger

visdommen, men ikke selv besidder den. Dermed definerer de begrebet i opposition til

sofisternes ide om vismænd, der var i besiddelse af visdom9. Men hvis filosoffen ikke er

en vismand, hvad er han så?

“The philosopher is the concept’s friend; he is the potentiality of the concept. That is, philosophy is not a simple art of forming, inventing, or fabricating concepts, because concepts are not necessarily forms, discoveries or products. More rigorously, philosophy is the discipline that involves creating concepts.10”

Dette kan læses som at filosofiens opgave er at gå ind i tanken og ud fra flersidige

tilgange/personligheder opnå forståelse, eller få indsigt i dens iboende potentiale, hvorfra

“bygge stenene” til at ’kreare’ eller skabe koncepter udledes. Konceptet åbner altså op for

en kreativ, mangfoldig og dynamisk vej til indsigt, hvilket er interessant i en social

epistemologisk kontekst. Sociale epistemologi repræsenterer i kraft af sit sociale aspekt

en tilgang, som implicerer diversiteten. Men for at forstå hvilke forcer og svagheder der

er ved den social epistemologiske tilgang, må vi først forstå, hvad der menes med

begrebet ’social epistemologi’.

                                                        8 Stuart Mill, Om Friheden, s. 209 9 Gilles Deleuze and Felix Guattari “ What is Philosophy?” s.3 10 Gilles Deleuze and Felix Guattari “ What is Philosophy?” s.5

8  

3.0) Begrebet Social Epistemologi: Social epistemologi (erkendelsesteori) udgør den del af erkendelsesteorien, som angår

sociale aspekter af viden og begrundelse. Ser vi nærmere på præfikset social, kan det

føres tilbage til det latinske ord socius, der betyder ’kammerat, partner og fælle’. I en

leksikalsk tilgang beskrives det som værende;

1. Det, som vedrører forhold mellem mennesker; det mellemmenneskelige. 2. Det, som vedrører forhold mellem mennesker i et samfund; det

samfundsmæssige11.

Begrebet ’epistemologi’ er en sammensætning af de græske ord episteme og logos.

Episteme betegnes som kundskab, viden og videnskab og blev i græsk filosofi brugt til at

betegne den sikre viden, som kom af fornuftens erkendelse – i modsætning til doxa, der

var antagelse eller mening, beroende på sanseerfaring12. Det græske ord logos, der

betyder ’læren om, forklaring på, fornuft og påstand om’, er baseret på et ordensprincip,

der eksisterer i kosmos og i mennesket, hvilket gør det muligt for mennesket at nå til en

erkendelse af verden13. Det sammensatte begreb, social epistemologi, er en forholdsvis ny

forskningsgren inden for filosofien. Social epistemologi adskiller sig ontologisk fra den

klassiske epistemologi, som Alivin I. Goldmann påpeger;

“Traditional epistemology, especially in the Cartesian tradition, was highly individualistic, focusing on mental operations of cognitive agents in isolation or abstraction from other persons… But given the deeply collaborative and interactive nature of knowledge seeking, especially in the modern world, individual epistemology needs a social counterpart: social epistemology.14” Hvordan skal vi forstå ’den fornuftbaserede erkendelse’ inden for social epistemologi?

Viden i en social kontekst ligger ikke forud for erfaringen, og kan derfor ikke bero på en

a priori15 erkendelse, men må komme senere og bero på en a posteriori16

erkendelsesform. Social viden må derfor have roden i doxa, der skaber fundamentet for

diversiteten i diskussionen, som i følge Stuart Mill og Deleuze og Guattari? er nødvendig

                                                        11 Politikens filosofileksikon, s. 25-27 12 Politikens filosofileksikon, s. 25-27 13 Politikens filosofileksikon, s. 136 14 Alvin I. Goldmann: Knowledge in a social world, s. 4 15 Politikens filosofileksikon, s. 136 16 Politikens filosofileksikon, s. 136

9  

for indsigt. Søger vi sikker viden mellem mennesker og systemer, må denne

nødvendigvis bero på både doxa og episteme. Sidstnævnte balancerer doxa, så

meningsudvekslingen ikke farer vild i diversiteten eller konsensus, men forholder sig

kritisk til den viden, der udledes heraf. Idet episteme søger den erkendelse, som gør det

muligt at få indsigt i tanken, og det der er intrinsisk til tanken17. Derigennem forstås dens

iboende potentiale og man kan forholde sig til verden. Ikke som allerede givet, men som

mulighed. Erkendelse inden for social epistemologi kan ses som et udtryk for tankens

mangfoldige natur, der muliggør et indblik i begivenheders iboende potentialitet, vha.

erfaring blandet med rationel intuition18.

3.1 Refleksioner over vidensfrembringelse mellem mennesker

I bogen Infotopia undersøger forfatteren, Cass R. Sunstein, hvorvidt grupper kan

frembringe viden af sikker eller sand karakter. Sunstein kommer frem til, at grupper

sjældent formår at skelne skidt fra kanel, medmindre svaret er indlysende, og størstedelen

af gruppen på forhånd er i besiddelse af det rigtige svar19. Her går man ud fra, at

størstedelen af gruppen har 51 % sandsynlighed for at svare rigtigt på givne spørgsmål.

Disse resultater baseres på akkumuleret gruppe statistik, der har til hensigt at finde frem

til et allerede fastsat rigtigt svar og ikke på at skabe ny viden, hvorfor resultaterne ikke er

relevante for at belyse vores pointe. Af samme årsag vil Condorcets Jury Teorem20 heller

ikke blive benyttet i dette afsnittet. Derimod er der brug for undersøgelser, der arbejder

med konstruktion af endnu ikke skabt viden som en tilgang til kompleks problemløsning.

Sunstein beskriver muligheden for etablering af ny viden vha. samarbejde, hvilket han

betegner ’synergi ved læring’;

“The give-and-take of group discussion might shift information and perspective in a way that leads the group to a good solution to a problem, one in which the whole is actually more than the sum of its parts. In such cases deliberation is, at the very least, an ambitious form of information aggregation, in which the exchange of views leads to a creative answer or solution that no member could generate individually21”. Derudover tilføjer Sunstein:

                                                        17 ibid- Dette er forbundet med en kosmologisk–metafysisk redegørelse for menneskets evne til at få fornufterkendelse. 18 http://da.wikipdia.org/wiki/Videnskablig_metode d.10/1/01 19 Cass R. Sunstein “Infotopia” s. 57 20 Cass R. Sunstein “Infotopia” s. 25 - 37 21 Cass R. Sunstein “Infotopia” s. 54-55

10  

“Some of the time deliberation will create a process of synergy or learning, spurring creativity and producing an outcome that is far better than a mere aggregation of preexisting knowledge. In fact, groups sometimes do out perform their best members, in a way that suggest synergy is involved22” Der findes altså en form for samarbejde, som fremkalder en sammensmeltning af

vidensdeling og kreativitet, der munder ud i skabelsen af ny viden, som overgår den hidtil

eksisterende viden. Altså en form for samarbejde, hvor ingen i gruppen på forhånd havde

det rigtige svar, men hvor de i fællesskab skabte svaret/ løsningen. Men hvad er det, der

gør, at nogle grupper går helt galt, hvor andre skaber synergi?

Ifølge Deleuze og Guattari samt Stuart Mill handler det om at se problemet fra flere

vinkler. Som beskrevet er filosoffen en ’ven af indsigt’, men dette venneforhold

indebærer også en kritisk holdning, en rivaliserende tilgang til viden. Staurt Mill påpeger,

at man selv må være djævlens advokat23, hvis man ikke har folk omkring sig, der kan

forholde sig kritisk til viden. Sunstien påpeger også faren ved ukritisk eller snæver viden,

der kan være et produkt af det, han kalder ’cocoon’-tænkning;

“The general lesson is that political leaders, even at the highest levels, often live in cocoons, and deliberation provides far less help than it should24”

At gruppedrøftelser ikke er en hjælp kan skyldes flere faktorer. F.eks. kan gruppepres få

folk til at tie i stedet for at vidensdele25, enten pga. tilstedeværelse af autoriteter, hvis

mening man ikke ønsker at modsige;

“In a deliberating group in which the leader is known to favor a particular decision and to dislike opposing views, relevant information is unlikely to be obtained26”

Altså censureres de meninger, der ikke ønskes udtrykt, hvilket over tid skabe en

selvcensurering blandt nogle af gruppens medlemmer. Denne censurering kan også ske

implicit, hvis der ikke eksisterer en lighed og gensidig respekt mellem gruppens

medlemmer. F.eks. hvis medlemmerne ikke lytter til den fattige sorte kvinde, men kun til

                                                        22 Cass R. Sunstein “Infotopia” s. 55 23 Ibid. 24 Cass R. Sunstein “Infotopia” s. 13 25 Cass R. Sunstein “Infotopia” s. 14 26 Cass R. Sunstein “Infotopia” s. 68

11  

den veluddannede hvide mand27. Eller fordi gruppen består af folk, der er for ens og

derfor ikke formår at se ud over deres egen næse;

“When like minded people cluster, they often aggravate their biases, spreading falsehoods28.”

Hvis folk er meget ens i en gruppe og deler en følelse af samlet identitet, er der også

risiko for, at vigtig viden forbliver usagt, fordi alle i gruppen går ud fra, at de andre

allerede ved det29. Ofte er det let at skabe konsensus blandt ens folk, men konsensus

behøver ikke at være ensbetydende med løsning – eller at svaret er baseret på indsigt i

problemet. Eller opfylder det som Alvin I. Goldman betegner som ’veritistic’ (true

belief)30 . Goldman går ud fra et statistisk fundament for at forklare, hvorfor et flertal af

perspektiver styrker en frembragt videns veritiske værdi;

“…this is because an unreliable practice is not so likely to issue in the same mistake judgment twice (or three or four times). As long as the likelihood of the corroboration is higher given the reliability hypothesis than given the (unsystematic) unreliability hypothesis, corroboration events provide evidence in favor of reliability.31”

Alsidighed og kritisk diversitet er derfor vigtige parametre for god synergieffekt og

vidensdeling, og ligeså er åbenhed, lighed og gensidig respekt mellem gruppens

medlemmer. Den tyske filosof Jürgen Habermas påpeger også, at det er bestemte vilkår,

som skaber den ’ideelle samtalesituation’;

“...all participants attempt to seek the truth; they do not behave strategically; they accept a norm of equality32”

Her omtales altså en art intern samtalemoral, som er vigtig, for at samarbejdets resultat

bliver ideelt. En vilje til at ville nå frem til det bedste resultat, frem for det der kun er

strategisk fordelagtigt for en selv. Søger vi frembringelse af ny viden og løsninger til

samtidens komplekse problemstillinger, er det ikke blot nødvendigt at benytte en

synergigivende samarbejdsform, der inspirerer vidensdelig og kreativitet, men også at

                                                        27 Cass R. Sunstein “Infotopia” s. 67 28 Cass R. Sunstein “Infotopia” s. 58 29 Cass R. Sunstein “Infotopia” s. 65 30 Alvin I. Goldman “Knowledge in a social world” s.69 31 Alvin I. Goldman “Knovledge in a social world” s.86 32 Cass R. Sunstein “Infotopia” s. 72 

12  

medtænke muligheden for kritisk diversitet imellem gruppens medlemmer. Social

epistemologi spejler derfor på mange måder den vedvarende debat om fundamentet for

demokrati og dens fejlgrupper. Hvorvidt indsigt bedst nås igennem en mangfoldig tilgang

til problemet, er derfor stærk betinget af processen. Formår kollaboration som

samarbejdsproces at styrke den sociale epistemologis potentiale?

 4.0) Begrebet Kollaboration:  

Begrebet kollaboration (afledt af lat. collaborare, 'samarbejde') er i dag alment brugt

inden for en lang række forskellige discipliner, men hyppigheden af ordets brug er et

forholdsvist nyt sprogfænomen. Da jeg startede foreningen og virksomheden,

Kollaboration, var kun få bekendte med begrebet. De fleste forbandt begrebet

kollaboration med ordet ’kollaboratør’, der henviser til samarbejde med fjenden. Denne

negative betydning holdes stadig fast i flere leksika, se f.eks. DEN STORE DANSKE,

Gyldendals åbne encyklopædi33. Kollaboration indeholder stadig essensen af at turde

samarbejde med ’fjenden’ for netop at få den diversitet, der skal til for at sikre sig en

kritisk tilgang til den viden, der skabes. Wikipedia definerer kollaboration som;.

“Collaboration is a recursive process where two or more people or organizations work together in an intersection of common goals — for example, an intellectual endeavor[1] [2] that is creative in nature[3]—by sharing knowledge, learning and building consensus. 34.” Kollaboration lader altså til, i Wikipedias definition, at omhandle det samarbejde, der

fremkalder synergi ved vidensdeling og må derfor ikke, som mange i dag gør, forveksles

med kooperation.

4.1 Kollaboration er ikke Kooperation

Følgende Figur viser forskellene mellem kooperation vs. kollaboration ud fra et

forskningprojekt af J. Bang og C. Dalsgaard (2005).

                                                        33http://www.denstoredanske.dk/Samfund,juraogpolitik/Diverse_historie/AndenVerdenskrig/kollaboration. d. 6/1 -2010 34 http://filosofi.ku.dk/uddannels en/kandidatuddannelse/grenspecialiseringer/epistemologi/. D. 6/1 - 2010

13  

Kooperation Kollaboration

Opgaven (Ud)deling af opgaver Forskellige målsætninger Afgrænsning af ansvarsområder

Fælles opgave Fælles målsætning Fælleshed / fællesskab

Arbejdet Lukkede arbejdsopgaver Forudsigelige processer Statisk

Åbne arbejdsopgaver Uforudsigelige processer Dynamisk

Produktet Produktion Kendt produkt

Udvikling Nyt produkt

Deltagernes relation Indbyrdes uafhængighed Adskilt (asynkron) opgaveløsning Forskellige kontekster

Gensidig afhængighed Fælles (synkron) opgaveløsning Fælles kontekst

Figur 1. Kooperation vs. Kollaboration J. Bang og C. Dalsgaard s.5 200535

Samarbejdsformerne adskiller sig altså radikalt på flere punkter. Hvor kooperation på

mange måder kræver forudsigelighed af målet, er den kollaborative samarbejdsform

præget af en uforudsigelighed, hvor målet er at udvikle en ny løsning. Altså forekommer

der to samarbejdsformer, hvoraf den ene søger at gøre det rigtige ud fra et allerede

defineret rigtig og forkert. Det andet lægger op til kreativiteten, der kræves for at skabe

en funktion, der afføder det endnu ukendte, men optimale resultat. Der sker altså et

markant skift i måden at samarbejde på, idet ingen kan sige, at de på forhånd sidder med

et endegyldigt og rigtigt resultat/svar. Der kræves derfor en åbenhed og et ønske om at

ville betræde det ukendte, en art eksperimentering (eller om man vil en ’intuitiv

erkendelse’) på baggrund af gruppens hidtil erhvervede viden, erfaring. Det kræver altså

en indsigt i problemet, for i samspil at kunne skabe en ny dimension, som gør det muligt

løse komplekse problemstillinger/opgaver.

Forestil dig, for argumentationens skyld: Samtlige undervisere på social epistemologi på

KUA fik til opgave at skrive en bog sammen om netop social epistemologi og

transmittering af viden imellem systemer. Ud fra en kooperativ samarbejdsform, kunne

opgaven løses ved at opdele bogen i syv kapitler og give hver underviser ansvaret for ét

hver især. Til slut ville bogen få en titel samt forord, og så var opgaven løst. Hver ville de

                                                        35 Jørgen Bang & Christian Dalsgaard, samarbejde – kooperation eller kollaboroation? s. 3  

14  

have bidraget kooperativt med at skrive bogen, men ingen var blevet væsentligt klogere

på de andres indlæg, end de var, da de startede.

Hvis bogen skulle skrives efter den kollaborative metode, ville det kræve, at de syv

undervisere startede med en fælles målsætning om bogens formål, og derefter skrev

bogen i et dynamisk og tæt samarbejde. Produktet ville rumme dele af hver forskers

viden, men lykkes processen, vil samarbejdet skabe en syntese af diversitet. Bogen vil

sluttelig udtrykke et produkt, som ingen hver især ville være kommet frem til alene.

Kollaboration giver altså alle adgang til målet/problemet, der skal løses, og fungerer ud

fra en ide om, at dette mål skal nås i fællesskab. Alle får derfor muligheden for at tilpasse

deres handlinger og bidrag, så de optimerer slutresultatet. Samarbejdsformen minder

derfor mere om en holdsport end et samlebåndsarbejde. Kollaboration medfører en

indsigt i de andres viden og refleksioner, så gruppen går igennem en synergiproces, der

udvider alles bevidsthedsfelt gennem gensidig, kritisk refleksion og inspiration. Man kan

derfor sige, at det kollaborative samarbejde bliver en individualistisk stræben efter et

fælles mål, der medfører et højere lærings- og bevidsthedsniveau, end kooperation gør36.

Metodisk argumenterer ledende forskere inden for kollaborativ viden og læring for, at

kooperativt samarbejde indebærer en kognitiv opfattelse af læring som overførsel af

viden, mens et kollaborativt samarbejde støtter en opfattelse af læring som en fælles

konstruktion af viden37. Den kognitive opfattelse af læring ligger sig op ad den

traditionelle forståelse af epistemologiens ide om læring og erkendelse som værende

individuelt38, hvorimod socialepistemologiske ideer nærmer sig en kollaborativ tilgang,

idet den bygger på viden, der skabes imellem folk.

Dertil følger, at samarbejdssystemer til støtte af kollaboration kræver et fokusskifte fra en

statisk måde at opfatte viden på, hvor lagring og udveksling af dokumenter har været

formen, til en opfattelse af viden som dynamisk og i evig tilblivelse. Her bliver internettet

relevant, fordi grunden til at kollaboration som samarbejdsform er blevet os mere bevidst,

skyldes til dels masse-kollaboration på internettet.

                                                        36 Jørgen Bang & Christian Dalsgaard, samarbejde – kooperation eller kollaboroation? s. 9 37 Jørgen Bang & Christian Dalsgaard, samarbejde – kooperation eller kollaboroation? s. 7 38 Jørgen Bang & Christian Dalsgaard, samarbejde – kooperation eller kollaboroation? s. 6

15  

4.3 Masse-kollaboration på internettet

Internettet en ny platform for tilnærmelsesvis grænseløs kommunikation og

værdiskabelse, hvilket har skabt en infrastruktur for viden, ideer og information på tværs

af systemer og landegrænser. Internettet skaber en ny ontologi, idet nettet nedbryder tid,

sted og relationer og forskyder os til en medieret værensform der neglierer det fysiske

møde. Udviklingen af det sociale web (web 2.0) har også ændret vores kommunikation

radikalt og har styrket socialiseringen, idet man f.eks. via. Facebook kan være ’venner’

og holde sig opdateret med flere hundrede på samme tid. Den hurtigt og direkte adgang

til store antal af mennesker har fået vidensudveksling til at eksplodere, og denne

eksplosion har affødt en helt ny sfære af projektkollaboration igennem masse-

kollaborationer. Begrebet masse-kollaboration er en udvidelse af kollaborationsbegrebet,

og sigter på dets funktion på nettet.

“While most collaborations involve only a few people, new information technologies now allow huge numbers of people (separated by very large distances) to work together on a single project39”. Et af de mest kendte masse-kollaborationsprojekter er Wikipedia, som er en online

encyklopædi, skrevet af flere end 100.000 brugere. Det epokegørende er her, at til forskel

for normale leksika, som er skrevet af eksperter og forskere, er Wikipedia en dynamisk

skabelseproces, hvor alle (både forskere og almindelig mennesker) har adgang til

redigeringen.

Resultatet af disse masse-kollaborationer har fået stor opmærksomhed fra flere af

social epistemologiens førende forskere, der ser potentialet i at studere fænomenet som

praktisk anvendt social epistemologi40 ('applied epistemology'). Et af

omdrejningspunkterne for den akademiske diskussion af masse-kollaborationsprojekter,

som f.eks. Wikipedia, er, hvorvidt den genererede viden er troværdig. Kompleksiteten i

denne betragtning beror på en usikkerhed over for, hvornår viden kan regnes for

troværdig. Wikipedia er nemlig i evig tilbliven, og er man en flittig bruger ved man, at

indholdet ofte fornyes, korrigeres og omformuleres. Er man af den betragtning, at man

søger det endegyldige svar, kan Wikipedia forekomme upålidelig. Med disse forbehold

                                                        39 The Epistemology of mass collaboration. Don Fallis s. 1, 2009 40 The Epistemology of mass collaboration. Don Fallis s. 3, 2009

16  

har det videnskabelige tidsskrift Nature foretaget en sammenligning af 42 selvstændige

artikler fra henholdsvis Encyclopaedia Britannica og Wikipedia. Forskerne fandt i

gennemsnit den samme fejlmængde i begge leksika41. Dette er naturligvis ikke et

fyldestgørende bevis for Wikipedias troværdighed, men viser trods alt potentialet i

masse-kollaboration på nettet. Don Fallis påpeger også at;

“The goal of Web 3.0 is essentially to make the web intelligent (e.g., to automate the processing of semantic content).42” Da mit fokus er vise, hvordan processen kollaboration og masse-kollaboration på nettet

kan belyse nye muligheder for den moderne akademiske filosofi, vil jeg ikke gå mere i

dybden med web 3.0, men slutte af med at beskrive hvorfor kollaboration som

samarbejdsproces styrker den sociale epistemologis potentiale;

“… i social epistemologi inddrages med stort udbytte også andre teoridannelser, f.eks. demokratiteori, beslutningsteori, kognitiv psykologi og videnssociologiske undersøgelser...43”.

Internettet har altså affødt en eksplosion af vidensdeling der bevidstgør viden som

værende en dynamisk, social konstruktion i evig tilbliven. Vi kan derfor ikke længere

agere ud fra en samarbejdsform, der forholder sig statisk til viden, hvis vi ønsker at

belyse viden inden for en kompleks, tværfaglig problemstilling. Det er fysisk umuligt at

holde sig opdateret med den sidste nye viden inden for et bredt spekter af teori, som

social epistemologi lægger op til. Men kollaboration kan som samarbejdsform styrke og

bakke op om det potentiale, der ligger i at benytte viden på tværs af discipliner. Dette er

dog ikke uden faldgrupper, hvilket jeg vil belyse i analysen.

                                                        41 http://greensgemak.smartlog.dk/om-wikipedias-trov-rdighed-post36685 42 The Epistemology of mass collaboration. Don Fallis s. 3, 2009 43 http://filosofi.ku.dk/uddannels en/kandidatuddannelse/grenspecialiseringer/epistemologi/ . d. 6/1 - 2010  

17  

4.0 Analyse I dette afsnit vil jeg benytte de foregående afsnit på at applicere social epistemologi og

kollaboration på en konkret og relevant sammenhæng. Potentialet i at benytte

epistemologisk, men også normativ, diversitetet kontruktivt, bliver for alle, der har

overværet de politiske forhandlinger under COP15, til en nødvendighed.

Når politikerne ikke formår at komme frem til politisk enighed om, hvordan vi tackler

klimaproblemet (hvis der overhovedet er et44), vækker det en stigende usikkerhed hos

befolkningen og en generel mistillid til den kognitive arbejdsdeling i samfundet (her

politikernes autoritet og handlekraft som beslutningstagere). Klimaproblematikken er

ikke et isoleret problem, men spejler vores nuværende samfunds-akilleshæl: At et

samfundsskift fra den statiske, kognitive måde at håndtere beslutninger og viden på

endnu ikke har indfundet sig i vores komplekse og dynamiske virkelighedsopfattelse.

En virkelighedsopfattelse der til dels skyldes, at internettet har åbnet for en global tilgang

til information. Det har givet tilnærmelsesvis alle vinkler, perspektiver og meninger en

stemme, samt nye muligheder for den menige samfundsborger. Dette har haft den logiske

konsekvens, at etablerede systemer, der har haft til hensigt at reducere kompleksiteten,

som f.eks. universitet, politik eller traditionelle medier, har oplevet et stigende pres på

deres autoritet og vidensmonopol. Som et modsvar til de etablerede systemer vokser nye

ekspert’-communities og sociale netværk frem på nettet. Hvor vidensdeling og social

networking springer det etablerede system over for at danne samarbejdsformer, og hvor

ansvaret for viden ikke uddelegeres til en institution, men må påtages af individerne hver

især. Ens egen evne til at skelne ’sandhed’ fra ’løgn’ bliver testet, afprøvet og debatteret

mennesker imellem – og en skelnen imellem statisk og dynamisk viden vokser. Et skel

der skaber en ny bevidsthed og genopliver demokratiets egentlige funktion, som en

ramme for viden og meningsudveksling, der synliggør diversitetens potentiale. Det

efterspørger en evne til at kunne navigere imellem silostrukturer og cocoon-tænkning.

Det kræver metoder, som kan bruge deres fælles fundament til at åbne op for et nyt,

tværgående sprog. Kan filosofien, med dens evne til at søge indsigten, åbne op for et                                                         44 http://blogs.dr.dk/blogs/videnom/archive/2009/08/10/klima-uenighed.aspx blogindlæg om 700 professorer, ph.d’er og andre forskere har desuden offentligt erklæret sig som skeptikere - og har sendt flere breve til FN med deres kritik kortlink.dk/650skeptikere/6utb 8/1-2010 

18  

tværgående sprog igennem en ny forståelsesramme og konceptskabelse? Hvis vi skal tro

Deleuze og Guattari, er det netop den filosofiske metodes styrke, og i så fald står

filosofien over for mange nye udfordringer, der kræver nytænkning og indsigt. Det er i

dette lys, jeg ser at social epistemologi og kollaboration komme på banen.

Social epistemologi og kollaboration

Men først er det vigtigt at holde for øje, at der metodisk er væsentlige forskelle mellem

social epistemologi og kollaboration. Kollaboration er en undersøgende proces, hvori

flere mennesker indgår i et samarbejde, som er kreativt af natur, hvori vidensdeling

bruges til at rodfæste forskningen ud fra et fælles mål. Social epistemologi forholder sig

mere til den teoretiske og kvantitative del af den viden, der bliver skabt imellem

mennesker og bygger bro fra filosofien til videnskaben. Når dette er sagt, rummer begge

essentielle redskaber for at imødegå samtidens problematikker. Som KUA’s filosofis

hjemmeside skriver om social epistemologis jobperspektiv:

”...Dette kalder på en funktion som ”videnskoordinatorer”, som ikke mindst vil bestå i at etablere samarbejde imellem fagfolk fra forskellige discipliner.”

Der tilføjes også:

”... Sådanne kompetencer kan en filosofisk uddannelse give, og der er næppe andre uddannelser, der kan gøre det. Hvad der søges udviklet er en ”anvendt erkendelsesteori”, parallel til den meget succesrige ”anvendte etik” som blev udviklet inden for moralfilosofien for en generation siden45.”

Faget social epistemologi søger altså at imødekomme samtidens udfordringer og sigter på

at uddanne filosoffer, som skal etablere samarbejde imellem fagfolk fra forskellige

discipliner. Her vil jeg argumentere, på baggrund af denne opgave, for at den uddannede

filosof fra social epistemologis styrke ikke kun findes i opgaven som ’videns-

koordinator’, men også som ´videns-konstruktør’. Lad mig uddybe: ’Videns-koordinator’

bygger på en ide om, at viden skal overføres og lagres i forskellige systemer, hvorfor

viden behandles som værende statisk. I modsætning hertil lægger ’videns-konstruktør’

                                                        45http://filosofi.ku.dk/uddannelsen/kandidatuddannelsen/grenspecialisering/epistemologi/ 

19  

sig op ad den kollaborative samarbejdsproces, der understøtter en løbende dynamisk og

tværfaglig vidensdannelse igennem videnbearbejdning. Social epistemologi og

kollaboration genfinder på mange måder dyden ved den gamle græske dialektiske

samtaleform, idet teori kombineres med praktisk erfaring og intuition. Deleuze og

Guattari kan altså have fat i noget interessant, når de beskriver filosofiens styrke som

konceptskabelse; konceptskabelse handler netop om at åbne op for det endnu ukendte ud

fra samtidens krydsfelt af problemstillinger. Filosofien lader altså til at rumme en metode,

der er nødvendig, hvis vi skal kunne navigere i samtidens komplekse univers.

6.0 Konklusion I princippet burde jeg nu være færdig med at forklare teorien om social epistemologi og

kollaboration. Opgaven har gennemgået et net af argumenter, samt en begrebsanalyse der

har ført til appliceringen af begreberne i en konkret og relevant sammenhæng. Således

burde en opsummering finde sted, men da både social epistemologi og kollaboration er

nye og dynamiske forskningsområder, er det mere relevant at se fremad. Opgaven har

søgt at (gen) åbne spørgsmålet hvad er filosofi?, og pege på nye muligheder ved at

samtænke social epistemologi og kollaboration. Samt af samtænke teori med praktisk

erfaring og intuition. Men opgaven kalder på videre og grundigere forskning, (ikke blot

en mindre studieopgave) og stiller nye spørgsmål om f.eks.:

• Samfundskontrakten – betingelser for den kognitive arbejdsdeling i samfundet har

ændret sig? Dette kalder på en gentænkning af forholdet mellem

samfundsaktørerne

• Begrebet tillid, mening og sandhed i forhold til ovenstående

• En dybdeborende analyse af (masse) kollaboration på nettet, især på henblik på

web 3.0

• Social epistemologi i forhold web 3.0 – nye muligheder og udfordringer

• Web 3.0 muligheder og begrænsninger - kollaboration som henholdsvis virtuel og

fysisk fænomen

20  

Jeg slutter altså hvor jeg startede, nemlig med at påpege et mulighedsrum for filosofien i

dag. Et mulighedsrum, som både inkluderer grundforskning og praktikeren inden for

samme jobprofil. Lad mig slutte med at citere nobelpristager Muhammad Yunus, som

sagde følgende (frit oversat) under en samtale i sommer;

“Hvis en akademisk disciplin vil kalde sig en videnskab, må den skabe en forståelsesramme, der sætter mennesker i stand til at undersøge og afprøve dets ubegrænsede potentiale.46”

          

                                                        46 Personligt møde med Mr. Muhammad Yunus d. 5/7, som var i Danmark for at tale om social innovation og nye muligheder foran 75.000 unge på orange scene på Roskilde Festival. Et koncept skabt af Kollaboration, 2009

21  

Litteraturliste / citeret fra Infotopia, How many minds produce knowledge. Cass R. Sunstein. Oxford Univercity Press (2006) S. 3-227 220 ns What Is Philosophy. Gilles Deleuze and Félix Gauttari Columbia University Press (1994) S. 2-199 Knowledge In A Social World. Alvin I. Goldman ClARENDON PRESS, OXFORD (1999) S. 3-100 On liberty, Stuart Mill Munksgaard “De store tænkere” (2008) S. 187-235 Politikens filosofi leksikon Politikens forlag 1. udgave, 16. oplag (2004) Artikler The Epistemology of Mass Collaboration. Don Fallis (2009) S, 1-14 Tidsskrifter Samarbejde – kooperation eller kollaboration? Jørgen Bang og Christian Dalsgaard Tidsskrift for universiteternes efter- og videreuddannelse, 2. årgang, nr. 5 (2005) S. 1-12 Hjemmesider http://da.wikipdia.org/wiki/Videnskablig_metode d.10/1/01 http://www.denstoredanske.dk/Samfund,juraogpolitik/Diverse_historie/AndenVerdenskrig/kollaboration. d. 6/1 -2010 http://filosofi.ku.dk/uddannels en/kandidatuddannelse/grenspecialiseringer/epistemologi/. D. 6/1 - 2010 http://blogs.dr.dk/blogs/videnom/archive/2009/08/10/klima-uenighed.aspx http://greensgemak.smartlog.dk/om-wikipedias-trov-rdighed-post36685 http://www.yourclimate.tv/ http://www.wecollaborate.org/

22  

Sekundær litteratur / baggrundslæsning The Construction of Social Reality. John R. Searle. Penguin Philosophy (1995) Kapitel 1,2,3 Wikinomics, How mass Collaboration Changes everything. Don Tapscott and Anthony D. Williams Published by the Penguin Group (2006) Kap 1,6,7 og 10 The Wisdom of Crowds. James Surowiecki Published in the United States (2005) Kapitel 1, 4 og 8 og 12 Reassembling the Social. Bruno Latour Oxford Univercity Press (2007) s. 12 - 167 Wikipedia – viden som social handlen. Niels Mølbjerg Lund Pedersen og Anders Due Speciale I Retorik, København universitet (2006) Kap. 3,5,6 og 7 Videnskabsteori I samfundsteorierne, Lars Fuglsang og Poul Bitch-Olsen. Roskilde Universitetsforlag (2003) S. 3-42 The Long Tail. Chris Anderson. Random House (2006) Kap. 1 og 3 Kommunikation, Kultur og Etik, Ole Thyssen Handelshøjskolens forlag (1994) Kap. 1,3,4 og 5 Artikler / journaler Thagard, Paul "Collaborative Knowledge," Noûs, 31 (1997) S. 242–261. Goldman, Alvin "The Social Epistemology of Blogging," in Information Technology and Moral Philosophy, eds. J. van den Hoven and J. Weckert, Cambridge: Cambridge University Press (2006) S. 1-14 Speech, Truth, and the Free Market for Ideas. Goldman, Alvin and Cox, James (1996) S. 1–32. Rapporter Wikipedia – viden som social handlen. Niels Mølbjerg Lund Pedersen og Anders Due Speciale I Retorik, København universitet (2006) Kap 3,5,6 og 7 Hjemmesider http://klemenskappelsblog.blogspot.com/2006/10/ekspertise-epistemisk-diversitet.html http://www.eliteforsk.dk/arkiv/eliteforsk-2009/prismodtagere-2009/mikkel-gerken

23