SMILETS EPIDEMIOLOGI

HVAD HAR DØDSSYGE FUGLE TILFÆLLES MED DIN ANSIGTSMUSKULATUR? OG HVORDAN KAN DU, PÅ ET PAR TIMER, SMITTE TUSIND MENNESKER MED TRÆTHED,

ELLER GLÆDE? ALT DETTE OG MEGET MERE FÅR DU BESVARET HER I EN FILOSOFISK TOUR DE FORCE RUNDT I VORES EPIDEMISKE HUMØRS BAGHAVE.

VEJLEDNING – Før du læser denne artikel, er der en simpel men virkningsfuld forberedelse, du skal gøre. For det første skal du finde en blyant eller kuglepen. Når den er fundet, placerer du den på tværs i munden, så du bider sammen om den med tænderne. Dog uden at røre den med læberne. Bliv ikke genert over de

mennesker i din nærhed, der begynder at smile, når de ser på dig. De efterligner blot dit ansigtsudtryk i en urgammel betinget reaktion, der er lige så uundgåelig som et spjæt med benet, når lægen slår os på knæet. (Giv dem i stedet artiklen, når du er færdig).

PANDEMIVARSEL – I det sidste årti har hele menneskeheden siddet på kanten af stolen i ren og skær rædsel over den thriller, der i medierne har varslet vor races nært forestående endeligt. Gang på gang har det været lige ved og næsten, at en verdensomspændende epidemi uden kur, en såkaldt pandemi, har udryddet alt liv på planeten, fordi vi er blevet taget på sengen uden vaccine og forholdsregler. Specielt nervepirrende var det sidste gang, da vores skæbne afhang af en flok fuldstændigt utilregnelige fugle, som oversked det halve kongerige med befængte fugleklatter. Hele balladen sendte epidemikontrollen op i det gule felt og aviser og tv langt op i det røde, i angst for at en uforvarende person skulle komme til at nippe til de omtalte klatter og starte en verdensomspændende dødelig pandemi. Men midt i vores hysteri over virus og bakterier har vi overset en anden smittefare. En epidemi så gammel som mennesket selv og så smitsom, at den kan ramme tusinder på få timer. Der er tale om en humørepidemi. Nyere forskning viser nemlig, at den gamle påstand, om at smil smitter, er sand. Det smitter endda i langt højere grad end vi tidligere har troet, også selvom vi ikke er bevidste om, at vi bliver påvirkede. ANSIGTSHISTORIE – Darwin postulerede allerede i 1800 tallet, at ansigtsudtryk for basale menneskelige følelser ikke er kulturelt betingede, men derimod ens på tværs af forskellige kulturer. Den amerikanske professor Paul Ekman byggede videre på disse teorier ved at rejse rundt til forskellige kulturer og fremvise billeder af ansigtsudtryk, som vi forbinder med bestemte følelser. Igennem hans forskning fandt han en række ansigtsudtryk, som var universelle heriblandt: vrede, glæde og overraskelse. Et berømt og meget illustrativt eksperiment til at påvise ansigtsudtrykkets betydning for vores humør blev foretaget i 1988 af den tyske psykologiprofessor Fritz Strack. Det er her, dit forberedende eksperiment fra før kommer ind i billedet. Stracks forsøg gik nemlig ud på at få testpersonerne til at læse tegneserier, mens de holdt en blyant med munden. Halvdelen af testgruppen skulle (ligesom dig) holde blyanten mellem tænderne uden at røre den med læberne, mens den anden halvdel skulle holde den mellem læberne. Pointen er, at dem der holdt blyanten med læberne, ikke kunne aktivere deres zygomatic major, som er den muskel, man bruger mest, når man smiler. Dem der holdt blyanten mellem tænderne, kunne derimod ikke undgå at bruge denne muskel. Det viste sig, at de testpersoner, der holdt blyanten mellem tænderne, fandt tegneserierne sjovere end dem, der holdt den mellem læberne. Strack kunne altså konkludere, at deres aktiverede smilemuskler påvirkede deres humør i positiv retning.

Det at smile er altså universalt for alle kulturer og dit ansigtsudtryk smitter af på dit humør. Men smitter dit humør også af på andre? Og hvordan ved du at du er blevet smittet? Og hvad skal du gøre? FØLELSER DER SMITTER – Mennesket er nu engang et flokdyr, og alle større grupper har det kendetegn, at de fungerer bedst, når alle bevæger sig i nogenlunde samme retning fysisk såvel som psykisk. Et godt eksempel er, når du gaber. Vi ved alle fra personlig erfaring at et gab kan smitte ret voldsomt. Bare det, at du nu har læst ordet ”gab” tre gange vil formentlig få dig til at mærke en trækken i kæben og en lyst til at strække dig. For flokdyr er det hensigtsmæssigt, at hele flokken holder pause på samme tid. Derfor er det netop smart, at den enes gaben smitter de andre og giver dem lyst til at hvile sig. Men selvom gaben er det mest åbenlyse eksempel på et ansigtsudtryk, der smitter, har det vist sig, at vi faktisk uafbrudt går og imiterer hinandens ansigter. ”…vores evne til at opfatte andres

ansigts-udtryk og imitere dem strækker sig langt ud over, hvad vi

selv er bevidste om.” Op gennem halvfemserne er studiet af smitsomme følelser inden for psykologi, psykofysiologi og neuropsykologi gennemgået en rivende udvikling, og utallige forsøg er foretaget med det formål at bestemme, hvordan og i hvor høj grad følelser smitter. Når det handler om ansigtsudtryk har især en metode vundet indpas. Metoden går ud på at lade testpersoner se på billeder af forskellige ansigtsudtryk samtidigt med, at man måler deres muskelaktivitet i ansigtet og udspørger dem om deres følelser. Alle resultaterne peger i samme retning. Når vi ser en glad eller vred person, bliver vi med det samme påvirket. Vi begynder at smile eller rynker brynene og samtidigt ændrer vi vores humør i retning af det portrætterede. Vi bliver altså smittet både synligt og usynligt. Hvad, der ikke er mange, der ved, er dog, at vores evne til at opfatte andres ansigts-udtryk og imitere dem strækker sig langt ud over, hvad vi selv er bevidste om. Professor Ulf Dimberg fra Uppsala Universitet viste dette i et forsøg, der involverede omkring 150 universitetsstuderende. Forsøget mindede meget om de tidligere beskrevne forsøg, hvori en testperson bliver vist billeder af forskellige ansigtsudtryk, og aktiviteten i deres ansigtsmuskler bliver målt ved hjælp af elektroder. Men denne gang var klippene med smilende og vrede ansigter så korte, at testpersonerne ikke bevidst var i stand til at opfatte, at der var sket noget

med det billede af et neutralt ansigt, de sad og kiggede på. Alligevel reagerede deres ansigt ved at efterligne de glade eller vrede miner som var i klippene. Dette udvider vores opfattelse af den grad hvormed vi bliver smittet af andres humør. Forestil dig en gåtur ned igennem byen og tænk over hvor mange påvirkninger, du bliver udsat for. For det er ikke blot de mennesker du bevist aflæser men samtidig alle i dit perifere syn, som din hjerne helt automatisk reagerer på. Disse opdagelser lægger op til nytænkning på en række offentlige og erhvervsorienterede områder. ” Der er indenfor de seneste par år

opstået såkaldte latterklubber. Steder hvor man mødes for at

grine, med den tanke at latter er sundt. Også selvom man ler uden

grund.”

BRUGBAR FORSKNING – I kølvandet på forsk-ningen om ansigtsudtryk, humør og humørepidemier kommer også en række idéer, produkter og tiltag der drager nytte af den nye viden – her blot et par stykker. Der er således udviklet en hovedpude med hul i så man på den måde kan ligge på siden uden at presse kinden ned i puden og derved blokere for smilemusklerne. Dette skulle gerne udmønte sig i en lykkeligere og mere harmonisk søvn. Der er indenfor de seneste par år opstået såkaldte latterklubber. Steder hvor man mødes for at grine, med den tanke at latter er sundt. Også selvom man ler uden grund. Nogle af disse klubber står i øvrigt bagved den årligt tilbagevendende begivenhed ”Latterens Verdensdag”, som hvert år samler flere tusinde mennesker på rådhuspladsen med det formål at starte landets største glædesepidemi. Flere er begyndt at implementere forskningen i erhvervslivet og undersøge humørepidemiers betydning for teamwork og arbejdsmiljø. I den forbindelse er begrebet lattercoaching opstået.

HUMØRFACTS Din vigtigste muskel hedder zygomatic major. Det er nemlig hoved-sageligt den, du bruger til at smile og sprede glæde med. Forskningsprojekter viser at ægte smil, smitter langt bedre end falske smil. Det er ikke kun dit ansigts-udtryk, der viser og over-fører dit humør til andre. Dit øvrige kropsprog samt din stemme har også stor betydning. Paul Ekman har også været med til at udvikle et system til afkodning af ansigtsudtryk kaldet FACS (Facial Action Coding System), med hvilket man kan aflæse andres følelser og blandt andet opdage, om en person lyver.

I service sektoren har det selvfølgelig altid været en uskreven regel, at smilende betjening giver glade kunder, men nu åbnes der for deciderede smilekurser, der skal lære medarbejderne det ægte imødekommende smil. Firmaerne har lært, at der er penge i god udstråling. Men perspektiverne kunne sagtens række længere. En øget satsning på hospitalsklovne kunne hjælpe børn på sygehusene til at komme sig hurtigere, samt i øvrigt forbedre arbejdsmiljøet for de ansatte. Mange steder i den offentlige servicesektor ville en øget satsning på at forbedre de ansattes humør formentlig forplante sig til brugerne og resultere i større tilfredshed. Amerikanske undersøgelser viser for eksempel, at læger med en positiv udstråling i gennemsnit har langt færre sager om lægesjusk end læger med negativ udstråling. Inddragelse af viden fra forskningen af humørepidemier ville også kunne hjælpe til at forstå, hvordan ellers fredelige demonstrationer kan udvikle sig til kaos, blodsudgydelse og hadefuld stemning mellem politi og demonstranter på få minutter. Det er jo desværre ikke kun godt humør der smitter. Frygt og vrede smitter i ligeså høj grad, men ved at være opmærksomme på det, kan vi også i nogen grad modvirke det. Eller endnu bedre - vi kunne selv starte en positiv epidemi.

”…så har din epidemi bredt sig til 1250 mennesker efter nogle

få timer.” OPSKRIFT PÅ EN EPIDEMI – Et tankeeksperiment kunne være en tur ned ad strøget en almindelig eftermiddag. Din mission: At starte en positiv humørepidemi der lynhurtigt spreder sig og skaber bedre stemning i myldretidens indkøbskaos. Dit våben: din smittende smilemuskel zygomatic major. Storsmilende kunne du bruge den halve time det tager at gå fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv, på at forsøge at få øjenkontakt med så mange mennesker som muligt. Da vi helt instinktivt imiterer hinandens ansigtsudtryk, vil der være en god chance for at få smittet en hel del mennesker med dit smil og dit gode humør. Hvis vi antager, at du på din tur igennem strøget kan få øjenkontakt med ca. 100 mennesker, (hvilket virker sandsynligt, når man tænker på at berøringsfladen er flere tusinde på en dag i myldretiden), og hvis bare halvdelen af dem bliver smittet af dit smil, (hvilket også virker fornuftigt, set i lyset af, hvor smitsomt vores humør er), så har du altså

allerede på en halv time smittet 50 personer. Hvis hver af disse 50 smilende mennesker inden for de næste par timer blot smitter 5, som igen smitter 5 andre, så har din epidemi bredt sig til 1250 mennesker efter nogle få timer. Selvfølgelig vil epidemien efterhånden tage af i effekt og nok næppe udvikle sig til en verdensomspændende glædesrus. Alligevel er det min påstand, at vi tilskriver et smil ret stor værdi når det kommer fra en, der ikke har nogen relation til os, og dermed altså ikke er forpligtet til at smile til os. Så medmindre smilet bliver kombineret med skriveblok, desperat opsøgende stirren og Unicef t-shirt, vil epidemien give en stor, om end kortvarig, forbedring i humøret hos dem den rammer. ET COLGATE SMIL KAN GØRE DET – I vores moderne dynamiske hverdag, hvor vi lever i nuet og konstant skal tage beslutninger, har vores humør en enorm betydning for vores liv. Forskningen i humørets epidemiske karakter udvider vores syn på den ubevidste påvirkning af hinandens humør, der til trods for at den er ubevidst, foregår hele tiden og påvirker vores hverdag. Hvis man placerede elektroder på samtlige mennesker i en større by, ville man formentlig kunne se små epidemier opstå, spredes og opløses igen i en konstant strøm af kontakt og samspil mellem mennesker. Det er altså ikke helt absurd at sidestille humørepidemierne med den frygtede pandemi, som medierne gerne vil have os til at tro, ligger lige om hjørnet. Selv om humørepidemier nok ikke truer vores race med udslettelse, tyder meget på, at de har betydning for vores hverdag, og så er de en hel del nemmere at starte end den dødelige, verdensomspændende pandemi. Man behøver hverken biolaboratorium eller usandsynligt uheldige naturlige mutationer. Et bredt colgate smil kan gøre det. Frygten for epidemier smitter ligeså vel som det gode humør, når den spredes af velmenende journalister verden over, og frygten for alverdens rædsler er allerede en stor del af vores hverdag. Men det er svært at smile og være bange samtidigt. Frygten kan bekæmpes med det lavteknologiske våben med det smarte navn zygomatic major. Derfor: Stop med at være bange for epidemier, start i stedet for din egen. Du må i øvrigt godt tage blyanten ud nu.