skolebibliotekets opgaver og funktioner – en afdækning
DESCRIPTION
Skolebibliotekets opgaver og funktioner – en afdækning. 1. september 2011 Jens Jørgen Hansen ( [email protected] ). På vej mod fremtidens skolebibliotek – hvad skal der til?. Status for dit skolebibliotek. Hvordan er skolebiblioteksrummet indrettet? Hvilken pædagogisk service leverer I? - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
Skolebibliotekets opgaver og funktioner – en
afdækning
1. september 2011
Jens Jørgen Hansen ([email protected])
På vej mod fremtidens skolebibliotek – hvad skal der
til?
Status for dit skolebibliotek
► Hvordan er skolebiblioteksrummet indrettet?► Hvilken pædagogisk service leverer I?► Har I integreret et medieværksted – medieområder?► Laver I kurser – for elever og lærere?► Samarbejder I med interne – eksterne partnere?► Hvad er på din skole skolebibliotekar og it-vejlederens
funktion og rolle? Har I fælles opgave?► Laver i vejledning i brugen af digitale læremidler► Hvordan formidler I om læremidler?- Indgår I i arbejdet med udarbejdelse af skolens
udviklingsplaner?- Indgår I i årsplansarbejdet?- Indgår i i fagudvalg?.
Hvad er dit biblioteks funktion(er)?
- Biblioteket som værested- Hvordan kan man gå på opdagelse i
børnelitteraturen, i faglige universer og i ”fantastiske” universer?
- Biblioteket som lærested- Hvordan kan hvor lærere og elever kan søge
oplysning, kan få hjælp til forberedelse/lektielæsning, hjælp til informationssøgning
- Biblioteket som værksted- Hvordan kan man spille spil, lave digitale
produktioner, anvende sociale netsider - Hvordan er der plads til kultur for, af og med
børn
Lav en kort præsentation og brug dine billeder
University College Syd, Titel
Skolebibliotekets udvikling
Det traditionelle skolebibliotek (Skolebiblioteket før 1993)
• udlån af litteratur• forvaltning af materialer • formidling af uv-materialer
Pædagogisk servicecenter (skolelov 1993)• Aktiv medspiller i udviklingen af pædagogikken
på den enkelte skole• koblet til ”team-tanken”• kurser for lærere og elever• skolebiblioteket som et fysisk sted for
elevernes læring bl.a. i emne- og projektarbejder (det udvidede klaseserum)
University College Syd, Titel
Vision Pædagogisk læringscenter (2005) http://www.emu.dk/gsk/skolebib/laeringscenter/lc_folder.pdf
University College Syd, Titel
Fælles mål (i dansk)► På skolebiblioteket skal lærerne altid kunne hente
inspiration og hjælp til at omsætte Fælles Mål 2009 til praktisk handling.
► Skolebiblioteket er et videnscenter med personressourcer, bøger, it, billeder og lyd. Skolebiblioteket skal give eleverne det, de vil have, men de skal også give eleverne det, de ikke vidste, de ville have. Og det skal inspirere og vejlede lærerne.
► Skolebiblioteksteamet kender materialebestanden og kan hjælpe med at finde egnede materialer til både elever og lærere. På skolebiblioteket arbejdes der med alle læringsmidler, analoge og digitale, og både lærere og elever kan hente hjælp hos skolebiblioteksteamet, når de skal i gang med at bruge materialerne.
University College Syd, Titel
Fælles mål i dansk - opgaver
► Skolebiblioteksteamet kan tilbyde at være sparringspartner, når:
• der udlånes bøger fx i bibliotekstimer• der sammensættes klassesæt/emnesæt• læsekursusforløb og læsebånd iværksættes• der skal læses op• eleverne undervises i den første informationssøgning• eleverne arbejder med analoge og digitale medier• fagudvalget drøfter indkøb af nye materialer• lærerne tilrettelægger emne- og projektarbejde• eleverne arbejder med emne- og projektarbejde • en klasse arbejder med fordybelsesområder og prøve -
oplæg til prøveform B
University College Syd, Titel
Fælles mål i dansk - opgaver► Skolebiblioteksteamet kan også:• skaffe informationer og materialer via deres netværk• informere om nye materialer• lave materialekasser• informere om nye lærings- og evalueringsmetoder• arrangere udstillinger (nye bøger, boganmeldelser,
emneudstillinger, fx krimigenren etc.)• arrangere kulturtilbud som fx forfatter- eller kunstnerbesøg• lave små events som fx ugens ord, ugens digt eller ugens
nyeste bogtilbud.
► Skolebiblioteksteamet er uddannet til at:• se, læse og høre om de nyeste
undervisningsmidler/læringsmidler.
University College Syd, Titel
Centrale spørgsmål
Hvordan kan skolebiblioteket håndtere det accelererende
læremiddellandskab?
Bud på opgaver og udfordringer:
►Information►Kursus►Vejledning►Videndeling►Innovation
Skolebibliotekets udfordringer
”Viden om”
Læremidlet i centrum – hvad kan det
Boglager og reoler
Bibliotekets ”ø”
De nye læremidlers mange og løfterige muligheder
Elevernes fritidskultur
Formidling af eksperter
”Viden hvordan”
Brugeren i centrum – hvilke behov har brugeren
lærested, værested, værksted
Skolens ”fastland”
Lærerens undervisning og elevens læring
Skolens undervisning
Formidling af brugere
Udfordring for elever► læse og forstå læremidler – læse- og
brugskompetence ► få et fagligt udbytte på grundlag af læremidler –
faglig læringskompetence ► udnytte læremidler til at håndtere egne
arbejdsformer – studiekompetence ► bruge læremidler til at formidle produkter og
processer – formidlingskompetence ► bruge læremidler til kommunikation og facilitering
af læ-ringsfællesskaber – kommunikations-, vidensdeling og samarbejdskompetence
► bruge læremidler til at søge, udvælge og bearbejde in-formation - informations-kompetence
Udfordring for læreren► opbygge et overblik og indsigt i forskellige
læremiddel-typer og deres funktion for undervisning og læring
► udvælge læremidler ► legitimere læremiddelvalget i forhold til elever og
deres faglige forudsætninger, læreplaner og undervisningsmæssige rammer
► iscenesætte læremidlet i undervisningen og facilitere at læremidler fungerer som brugbare og lærbare ressourcer
► evaluere læremidlernes rolle for elevernes læringsudbytte og den undervisningsmæssige funktionalitet
► udvikle et innovativt blik for hvordan læremidler kan udvikle elevernes læring og lærerens undervisning
Udfordring for skolebiblioteket
Lærere og elevers forstålse af læremidler
Lærere og elevers brug af læremidler
Skolebibliotekets fokus på praksis
Skolebibliotekets fokus på systematik
Info-formidling (udstillinger og samlinger) Hvad og hvor findes?
Videndeling Fora for erfaringer med og brug af læremidler
Kursusformidling (kurser og instruktioner) Hvad kan læremidler.
Vejledning (dialog og konsultation) Hvordan løser brugeren sit problem?
Læremidler i undervisningen – en forståelsesramme
Udfordring for læreren Udfordring for skolebibliotekarenHvad kan læremidler – pædagogisk potentiale?
Hvad vil og gør lærer/elev med læremidler – didaktisering?
Hvordan understøtter organisation og læringsmiljøer brug af læremidler?
Hvilke effekter har lære-midler for elevens læring?
Karakterisere, analysere og vurdere læremidler
Tilbyde didaktiske værktøjer, uv-ideer, kurser og vejledning
Vejlede ledelse, lærerråd, supportere infrastruktur i samarbejde med it-vejleder og udforme handleplaner
Formidle effekter som læremidler har for elevens læring
Skolebibliotekets formidlingsopgaver
► Fra oplagring, systematisering og distribution - ”viden om” (traditionel bibliotekskultur) > håndtere pædagogiske udfordringer og løse pædagogiske opgaver - ”viden hvordan”
► Fra bogen i centrum (hvad ønsker vi at kommunikere) > brugeren i centrum (hvilke behov har modtageren) + brugeren kan selv anvende tjenester, søge, foretage bestilling, holde sig orienteret om arrangementer mv.
► Fra boglageret > mobile rum, virtuelle rum, oplevelsesrum, læringsrum, mødesteder, virtuelle søgetjenester = læringscentret
► Fra bibliotekets ”ø” til skolens ”fastland” - autentiske og aktuelle funktioner > holdbare og funktionelle funktioner
Udfordringer1. Hvordan kan vi kategorisere forskellige typer
læremidler – nyt læremiddellandskab – nye kriterier?
2. Hvordan kan vi formidle forskellige læremidlers designpotentiale for praksis – nye formidlingsrum og interfaces?
3. Hvordan kan vi formidle og vejlede om læremidlers praksisrelevans for konkrete undervisningssammenhænge – nye formidlingsformer?
4. Hvordan kan vi indsamle og formidle best-practice-erfaringer med forskellige læremidler – en ny formidlingsopgave?
Formidlingssituationen og formidlingskanaler
Virtuelt miljø Fysisk miljø
Rumlig Formidling
Portal og virtuelle rum Udstillinger
Info-formidling Databaser: tekster, lyd, billeder, videoer, links, digitale tjenester
Fysiske samlinger med tekster, lyd, billeder, videoer og artefakter.
Kursus-for-midling
Videoinstruktioner og trin-for-trin manualer
Fysiske kurser.
Vejledning Online/skriftlig vejledning Fysisk vejledning.
Best-practice-formidling
Platforme med eksemplariske undervisningsforløb.
Fysiske møder om god praksis.
Formidlings-’tekster’Udstilling Karakteristik Vurdering Kursus Vejledning Videndeling
Rum, medier, artefakter
Fysiske og Virtuelle præ-sentationer
Egenskaberved lære-midler
Lixtal og lettal i børne-LitteraturUdvikle sprog om lære-midler og læremiddelty
per
Læremidlers værdi på grundlag af vurderings-kriterier Læremiddel-vurdering – hvilke kriterier bruger vi når vi vurderer?
Instruktioner i brug
Ofte trin-for-trin-struktur med instruk-tioner i brug. Kan tage udgangspunkt i brugerens egen praksis (praksisnær kursusformd.) eller læremidlets designpotentiale (generel kursusformd)
Just in time – efterspørgsel Just in case –skemalagt
Forskellige vejledningsformer: rådgive, informere, inspirere, understøtte planlægning, udfordre.
Facilitere netværk til udveksling og debat om beskrevne uv-forløb, gode links, præsentation af bøger osv.
Portaler
Lær-its portal for Pædagogisk center
Opbygning af portal► Formål – hvad er formålet med portalen + hvem er brugere?
Læringsstøtte + vejledning Faglig inspiration: nye bøger, læremidler osv. Socialt fællesskab: anmeldelser, gode links, klubber Forældre vejledning Lærervejledning - implicit Undervisningsressource Skolebibliotekets ansigt Læsevejledning
► Indhold – hvilket indhold skal portalen have? links i fagene inspiration i fagene anmeldelser af bøger Studiestøtte Materialekendskab it-søgning Lektiehjælp Forældre Abonnementer seneste nyt Vejledninger
Design – hvordan skal portalen indrettes? MenuerUndermenuerkategorier
Biblioteksrummet som formidling
Værested Lærested VærkstedSiddepladserMulighed for at udnytte alle medier på stedetRare rum at opholde sig iSerendipitetOplevelserArrangementer
Arbejdspladser og møderumLektiecaféerArrangementerVejledning
Producere:- Film- Multimedie- produkter-Projektopgaven
Serendipitet► Serendipity: uventede informationsopdagelser► Srilankansk eventyr ”The three Princes of
Serendip” – takket være en kombination af tilfældigheder og årvågenhed gjorde de opdagelser, de ikke havde søgt efter
► Klods Hans-strategi: drivkraft er nysgerrighed og lyst til at eksperimentere – plads til det uforudsigelighed – åbne det uventede – læringens emergente natur
► Det er ikke konstruktivt at være alt for målrettet og fokuseret på kun en ting ad gangen; man skal have opmærksomheden og paratheden til at stoppe op, undersøge, reflektere og vurdere, hvad man møder på sin vej – også selv om det ikke lige var det, man var i gang med. I modsat fald mister man de serenpiditive potentialer, som nettet (og verden) rummer til forskel fra den velstrukturerede lærebog (Søren Langager)
Former for kursus-formidling► produkt-orienteret læremiddelformidling:
hvilke læremidler er der og hvilke kvaliteter har de i sig selv – giver svar på ’hvad findes’ og ’hvad er godt’
► anvendelses-orienteret læremiddelformidling: hvordan bruge læremidlet i praksis til løsning af generelle
pædagogiske opgaver – giver svar på ’hvad skal jeg gøre’
► kompetenceudviklende læremiddelformidling: hvordan udvikle brugeres kompetencer til at håndtere
læremidler i professioner og praksissituationer – giver svar på ’hvordan udvikler lærere og elever kompetencer til håndtering af læremidler’.
Vejledningsroller► Giver gode råd – mening om hvad der er bedst for den
vejledte
► Informerer – giver gyldige og neutrale oplysninger, men uden at blande sig i den vejledtes beslutninger
► Er understøttende – hjælper den vejledte med at blive bevidst om sin situation
► Er udfordrende – hjælper den vejledte til øget bevidsthed om sin situation ved at inddrage aspekter, som den vejledte ikke selv har øje for.
Jf. Fælles mål i dansk 2009: ”Skolebiblioteket skal give eleverne det, de vil have, men de skal også give eleverne det, de ikke vidste, de ville have. Og det skal inspirere og vejlede lærerne.”
Traditionel formidlingskædeFormidling af læremidler
Brug af læremidler i praksis
Produktion og design af læremidler
Videndeling
Formidling 2.0Videndelingskultur
Brugergeneret formidling►Facilitere videndelingsfora hvor
praksiserfaringer indsamles og deles ►brugere optræder som eksperter, rådgivere,
inspiratorer og vejvisere for hinanden►faglige konferencer på skolekom, på emu’en
og i uformelle netværk►Eksperimenterede og undersøgende
forløb med elever som læremiddeleksperter
StatusArbejder I med – og hvis ja, hvordan: ►Info-formidling?►Kurser?►Vejledning?►Opbygning af fora for videndeling?
Hvorledes kan vi sætte skolens læremiddelkultur på
dagsordenen?Skolens læringsmiljø- Ramme og vilkår for undervisning og
læring- Drivkraft og barriere for udvikling af
undervisning- Ikke en neutral ramme – den tredje
lærer – pædagogisk design – reflekterer god undervisning
- Norm: differentieret læringsmiljø
Læremiddelkulturens fire benLæremiddelsyn
Ledere, lærere og læringscentrets (visionære blik) for it’s pædagogiske potentialer – ses fx i handleplaner.
LæremiddelressourcerTilgængelige og driftssikre ressourcer, der funktionelt kan integreres i undervisningen.
LæremiddelkompetencerLæreres tekniske og didaktiske kompetencer til at omsætte it’s pædagogiske potentiale i undervisningen.
LæremiddelpraksisLæreres rutiner og erfaringer med integration af it i undervisningen – it som hverdagslig del af skolens undervisnings- og læringskultur.
Læremiddelsyn
Udvikling af skolens læremiddelkultur
Opgaver: skolens undervisningsopgave som den er formuleret i Folkeskoleloven og skolens egne visioner og handleplaner.
Struktur: skolen læringsmiljø og organisation i afdelinger, team (fagteam, holdteam, klasseteam, årgangsteam) og ekspertfunktioner (læsevejleder, it-vejleder, skolebibliotekar, specialvejledning).
Teknologi: Hardware, software, teknologier og læremidler.
Aktører: ledere, mellemledere, undervisere og ekspertfunktioner – og de værdier, viden, kompetencer som disse aktører besidder.
Assimilativ – innovativ skolekultur
Assimilativ skolekultur Innovativ skolekultur
It fungerer som redskab i almindelige læringsaktiviteter
It bruges til tekstbehandling, netsøgning og præsentation
It er tilpasset eksisterende praksis og ændrer ikke grundlæggende ved lærerollen og undervisningsformer
It indgår ikke som særligt indsatsområde for kompetenceudvikling
Skolens struktur (læringsmiljøer og organisation) ændres ikke grundlæggende
It ændrer skolens mission, læringsmiljø og pædagogik
Virtuelle rum, personlige læringsrum og bærbare computere indgår som del af undervisningens praksis
It indgår som særligt indsatsområde for udviklingsarbejder og bidrager til nye lærerroller, nye undervisningsmetoder, nye samarbejdsformer og ny didaktik
Skolens struktur ændres grundlæggende
Læremiddeldiskurser – ses i handleplaner
► Fagdiskurs –læremidler kan udvikle fag og løfte et fagligt niveau
► Omsorgsdiskurs – læremidler kan integrere elever i skolen, fx gennem brug af kompenserende læremidler og til at skabe trivsel i klassen.
► Formidlingsdiskurs – læremidler kan forbedre undervisning og læringsmiljøet – og elevens læring
► Udviklingsdiskurs – læremidler kan udvikle skolen, læringsmiljøet og fagene
Læremiddelressourcer► ”I undervisningen bruger jeg tavlen – der er
ikke andet – men jeg ville gerne kunne bruge nettet. Der er et kort, der står Sovjetunionen på – kunne godt tænke mig at hive et kort ned der stod Rusland på.”
► ”Alle elever har en bærbar. Jeg bruger it som kompenserende værktøj og har en interaktiv tavle. Og bruger mange spil, lege – og værksteder. Det giver eleverne andre måder at lære på. Jeg har det som blommen i et æg med alle de tekniske muligheder. Andre kunne godt tænke sig at have det på samme måde.”
Læremiddelressourcer►Mulighed for fleksibilitet i
undervisning: arbejdsmåder sociale grupperinger tidsforløb opkobling på digitale medier adgang til information
LæremiddelkompetencerPositiv holdning
til it-brug i skolen
Negativ holdning til it-brug i skolen
Overskud af it kompetencer
Den rutinerede Den kritiske
Underskud af it kompetencer
Den habile Den usikre
Læremiddelpraksis
Undervisningsform
Klasserumsundervis.
Systematisk formidling af fagligt stof. Styrende lærerrolle.
Emne- og værkstedsarbejde
Elev/gruppestyrede undersøgelser af og eksperimenter med fagligt stof. Vejledende og stilladserende lærerrolle
Projektarbejde
Elev/gruppestyrende projekter og bearbejdning af problemstillinger. Vejledende og stilladserende lærerrolle.
Frekvens i skolen
Dominerende praksis
Genkommende praksis Eksotisk indslag i praksis
Rum Klasserum Grupperum – virtuelle rum Grupperum – virtuelle rum
Lærings-res-sourcer (prioriteret brug)
1.Selvproduceret uv-materiale2.Lærebogen3.Tavlen4.Computer/net til informationssøgning og tekstbehandling
1.Computer til tekstbehandling2.Selvproduceret undervisningsmateriale3.Nettet til informationssøgning4.Lærebogen
1.Nettet til informationssøgning2.Computer til tekstbehandling3.Computer til præsentation4.Digitale forlagsproducerede læremidler
It-hjulet
PCProgrammer til information, produktion og præsentation
NetNettet (1.0) som informationsarkiv og programmer til søgning og kommunikation
LæringsmiljøWeb 2.0-services som wiki, You Tube mv. til videndeling, samarbejde og kollaboration
Hansen, Jens Jørgen 2010
Læremiddelkultur-modellen
PC
Net
LæringsmiljøLæremiddel-praksis
Læremiddel-syn
Læremiddel-kompetencer
Læremiddel-ressourcer
Christensen, Vinnie og Jens Jørgen Hansen 2010
Kortlægning af læremiddelsyn
►kommunens politik på it-området►skolens politik for integration af it i skolen og
kompetenceudvikling af medarbejdere►skolebibliotekets plan for udvikling og
implementering af it i skolen► lærerkulturens holdning og forventninger til
integration af it i undervisningen, i fagene og som del af elevernes læring
►elevkulturens holdning og forventninger til integration af it i undervisningen, i fagene og som del af deres arbejdsformer?
Kortlægning af læremiddelressourcer
►Fysiske og læringsmæssige rammer skolen har for integration af it i undervisningen
►Tilgængelige digitale ressourcer (hardware, software og digitale læremidler)
►Omfanget og funktionen af support og vejledning af lærere og elever
►Organisering af support og vejledningsfunktioner
Kortlægning af læremiddelkompetencer
►Skolebiblioteksteamets faglige, tekniske, didaktiske og vejledningsmæssige kompetencer
►Lærerkollegiets faglige, tekniske og didaktiske kompetencer – hvor på it-hjulet?
►Elevernes læringsmæssige og tekniske kompetence
Kortlægning af lærermiddelpraksis
►Skolens typiske organisering af læringsmiljøer og læringsrum
►Skolebiblioteksteamet rolle som vejleder, formidler og inspirator for udvikling af læremiddelbrug
►Lærerkollegiets typiske undervisningsmæssige mønstre
►Elevernes foretrukne læringsmæssige mønstre