skånske madoplevelser

16
Skånske Madoplevelser

Upload: business-region-skane

Post on 07-Mar-2016

218 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Skånske Madoplevelser er et etableret netværk af skånske spisesteder, som har ambitionen, at lade dig opleve den bedste madlavning, som Skåne kan tilbyde. I år har 24 kroer kvalificeret sig til gruppen, der stiller lige så høje krav til miljøet omkring madoplevelsen, som til det der ligger på tallerkenen.

TRANSCRIPT

Page 1: Skånske Madoplevelser

Skånske Madoplevelser

Page 2: Skånske Madoplevelser

Skåne

en generøs naturSkåne er landet der flyder med mælk og honning. Lammene ved havet æder blomstrende timian, og haren hopper lige i favnen på jægeren. Fiskene slår smut i vandet, og grøntsagerne vokser så det knager. De madglade skåninger har en lang tradition for madlavning, som de er rigtig gode til. Spætter, hornfisk og nysaltet stenbiderrogn, pattegriseskank og pastinak, kommenflæsk og røget spickeskinke, fedehane og spidskål, landkylling og bondegås, sød-salt-syrlig sild, besk malurt og søde æbler, herregårdsvildt og stegt råge med gelé. Nylagte æg som i æggekage og spettekage og alle de andre kager …!

Skånsk mad er særlig generøs og velsmagende, men den er jo også lavet af de bedste råvarer fra dyr, der har levet et godt liv i det skånske landskab og grøntsager, der har vokset langsomt i den fede muldjord. Maden er både provinsiel og international, sød og syrlig, rustik og elegant. Og hver sæson har sin egen madbegivenhed: asparges, jordbær, hindbær, vildt… Når de første spæde kartofler graves op – så er der fest! Om efteråret er her æblemarkeder og gåsemiddage… og Skånes kroer har travle dage, når de dygtige kokke forædler de gamle opskrifter med innovativ madfilosofi til glæde for skåningerne og alle de andre, der har opdaget den generøse skånske mad.

I Skåne venter der altid en madoplevelse.

Denne brochure er en introduktion til Skånske Madoplevelser – et etableret netværk af skånske spisesteder med den fælles ambition, at du skal opleve den bedste madlavning, som Skåne kan tilbyde. I år har 24 kroer kvalificeret sig til netværket, der stiller lige så høje krav til atmosfæren omkring madoplevelsen, som til det der ligger på tallerkenen. Vi håber, at du med denne brochure i hånden bliver inspireret og får appetit på den skånske mad fra den generøse skånske natur. Mere information om det skånske restaurantnetværk Skånske Madoplevelser ser du på www.skanskamatupplevelser.com

Page 3: Skånske Madoplevelser

3

Brösarps Gästgifveri & SPAkroen ligger ved porten til det smukke österlen. Her lever den ægte skånske krotradition i bedste velgående. Dertil kommer det skånske gemyt, trivslen og det gode skånske liv. Her er omtanken åbenlys. Maden – den hentes hos naboerne! Det vil sige fra avlere og opdrættere på egnen. I 2002 fik Brösarps Gästgifveri & SPA Det Gastronomiske Akademis diplom for ”Genuin skånsk kultur, som præger både indretningen og de omsorgsfuldt tilberedte råvarer fra lokale producenter”.

Albovägen 21, SE-273 50 BrösarpEjer: Anders Cederberg | Tlf: +46 (0)414-736 80E-mail: [email protected] | Hjemmeside: www.brosarpsgastgifveri.seÅbningstider: Man-tor 12.00-20.30, fre-lør 12.00-21.30,søn- og helligdage 12.00-18.00Køkkenchef: Malin Jönsson | Restaurantchef: Hanna CederbergAntal værelser: 35 dobbeltværelser og 2 enkeltværelser

Drakamöllan Gårdshotellden lille vej snor sig gennem bøgeskoven – pludselig åbnes landskabet - og der, smukt omfavnet af bløde bakker hilser den gamle skånegård os velkommen. Det idylliske sted huser private gæster om sommeren, imens det mest handler om konferencer resten af året. Drakamöllan er omgivet af et rigt udvalg af fantastiske råvarer året rundt. Hver eneste dag bliver køkkenet inspireret af de allerbedste lokale produkter, som sæsonen kan byde på. Restauranten er primært reserveret for boende gæster, men hvis der er plads, så er andre gæster også hjerteligt velkomne.

Drakamöllansväg, SE-297 95 DegebergaEjere: Ingalill Thorsell og Lena Ståhlhammar | Tlf:+46(0)44-35 10 16E-mail: [email protected] | Hjemmeside: www.drakamollan.comÅbningstider: Hele året, se hjemmesideKøkkenchefer: Gustav Jönsson og Haris Hadzajlic | Antal værelser: 11 dobbeltværelser

Page 4: Skånske Madoplevelser

4

Elisefarmelisefarm golfklub og restaurant ligger midt i Skåne med en fantastisk udsigt over Ringsøen. Golfbanen, som restauranten ligger ved, er blandt Sveriges ti bedste baner. Den gode restaurant serverer retter baseret på det svenske køkken men med internationalt touch, og køkkenet følger naturligvis sæsonerne med forårets og forsommerens spæde grøntsager som brændenælder, asparges og rabarber, sensommerens krebs, efterårets svampe og vildt, traditionel gåsemiddag og julebord. Elisefarms fasan er blevet restaurantens signaturret.

Elisefarm Golf Club, SE-242 93 Hörby | Ejere: Ingrid Linné og Lars IngessonTlf:+46(0)413-330 70 | E-mail: [email protected] | Hjemmeside: www.elisefarm.seÅbningstider: Hele året | Køkkenchef: Peter Häll | Restaurantchef: Eva-Kari RistarpAntal værelser: 22 dobbeltværelser

Grand Hotelfra skånes marker, haver og have henter Grand Hotel såvel råvarer som inspiration. Med rødderne i det nordiske køkken skabes ”skånsk verdensmad” med kærlighed og nysgerrighed. I den unikke og ærværdige Grand-atmosfære arbejder nogle af Sveriges fremmeste kokke og vinkypere med at levere fantastiske smagssensationer.

Bantorget 1, SE-221 04 LundEjere: Familien Paulsson, adm. dir: Maria Paulsson Rickle | Tlf: +46 (0)46-280 61 00E-mail: [email protected] | Hjemmeside: www.grandilund.seÅbningstider: Man-tor 11.30-23.00, fre 11.30-24.00, lør 12.00-24.00,søn 13.00-22.00. Køkkenet lukker altid 30 minutter før. Ansvarlig for gastronomi: Robert ”Bobbo” Nilsson | Køkkenchef: Martin Hansen Ansvarlig for drikkevarer: Erik Berne | Antal senge: 124

Page 5: Skånske Madoplevelser

5

Hotel DUXIANA & restaurant Dannegårdeni en smuk patriciervilla fra begyndelsen af 1900-tallet finder du Hotel Duxiana & restaurant Dannegården. Stedet ligger i det centrale Trelleborg, 20 minutter fra Øresundsbroen midt i det frodige Söderslätt og med flere af Skånes smukkeste strande i nærheden. Det kreative køkken udvælger de bedste råvarer for at byde gæsterne på smagsoplevelser udover det sædvanlige. Skånske smage i moderne selskab blandet med velsmagende husmandskost, hvor sæsonerne afspejles i menuen. At vælge lokaldyrket og økologisk er en selvfølge, og sommelieren anbefaler passende vine for den bedste helhedsoplevelse. Såvel hotel- som restaurantgæster er velkomne til bords ude i den smukke have eller inde i en af de fine spisesale.

Strandgatan 32, SE-231 32 TrelleborgEjere: Monica og Lars Georgsson | Tlf: +46 (0)410-481 80E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.trelleborg.hotelduxiana.com | Åbningstider: Se hjemmesiden Køkkenchef: Tore Gustafsson | Restaurantchef: Linda Nordvall | Antal senge: 50

Hotell Gässlingenhotell gässlingen er et lille hotel med store muligheder i hjertet af Skanör. Hotellet stræber efter det skånske og jordnære med ambitionen om at kunne tilbyde en behagelig og generøs atmosfære både for arbejde og afslapning. Det skal være enkelt at nyde livet, hvilken man lettest opnår ved bare at være sig selv. Hotell Gässlingen ligger overfor rådhuset og har 28 værelser, hvoraf 3 er suiter samt 4 konferencelokaler, restaurant med 120 pladser, relaxafdeling, udendørs swimmingpool og flere andre faciliteter. Gässlingen har åbent året rundt for konferencer, weekender, bryllupper og andre arrangementer. Om sommeren har restauranten åben mandag til torsdag.

Rådhustorget 6, SE-239 30 SkanörEjere: Daleken AB | Tlf: +46 (0)40-45 91 00 | Antal senge: 55E-mail: [email protected] | Hjemmeside: www.hotellgasslingen.seÅbningstider: Året rundt. Bookingen har åbent man-fre kl. 8-16Køkkenchef: Niklas Österström | Restaurantchef: Alexander Nilsson

Page 6: Skånske Madoplevelser

6

Häckeberga Slottmidt i et af de mest naturskønne områder i Skåne ligger dette slot fra senrenæssancen. I skyggen af bøgeskoven og med bølgeskvulp fra Häckebergasøen kan man nyde et vidunderligt ophold på slottet. De smukke værelser på slottet og i fløjen gør opholdet til en helhedsoplevelse. Køkkenet på Häckeberga arbejder intenst med at forfine de skånske smage af lokale råvarer fra skiftende årstider. Man kan roligt kalde Häckeberga Slott for en gastronomisk restaurant med høje ambitioner, som byder på kulinariske oplevelser både til hverdag og til fest.

Häckeberga Slott, SE-247 98 GenarpEjere: Gunilla og Bo Madsen | Tlf: +46 (0)40-48 04 40E-mail: [email protected] | Hjemmeside: www.hackebergaslott.seÅbningstider: Man-lør frokost 12.00-14.00, man-lør aften 18.00-21.00(køkkenet lukker 21.00) | Køkkenchef: Tomas GustafssonAntal værelser: 25 dobbeltværelser og 2 enkeltværelser

Karlaby Kroblandt raps- og agermarker i Österlen finder man den hyggelige Karlaby Kro, som rummer både restaurant, hotel og spa. Det er en firelænget gård med hvidskurede vægge og stråtag. Køkkenet henter inspiration fra Skåne, Danmark og Middelhavet. Menuen er præget af det, årstiderne og de lokale kvalitetsleverandører kan tilbyde. Karlaby byder på helhedsoplevelser med omtanke, både når det gælder mad, overnatning og spa. En oplevelse, som er en rejse værd.

Karlaby, SE-272 93 SimrishamnEjere: Gunilla og Bo Madsen | Tlf: +46 (0)414-203 00E-mail: [email protected] | Hjemmeside: www.karlabykro.seÅbningstider: Året rundt | Køkkenchefer: Dan Nilsson og Roger NilssonRestaurantchef: Ingegerd Ferlinger | Antal senge: 44

Page 7: Skånske Madoplevelser

7

Maritim Simrishamnkrogens hovedspecialitet er frisk fisk fra Østersøen og fra andre have, som for eksempel Vesterhavet. På Maritim tilberedes maden efter traditionelle principper, men med indslag fra andre kulturer og brug af forskellige tilberedningsmåder. Maritim er et sted, hvor venner mødes over havets lækkerier og udvalgte vine. Familien eller vennekredsen vil nyde Österlens specialiteter. Når æbletræerne blomstrer, åbner man for udendørs servering på Laxtorget.

Hamngatan 31, SE-272 31 SimrishamnEjer: Maritim Hamnkrogen AB | Tlf: +46 (0)414-41 13 60E-mail: [email protected] | Hjemmeside: www.maritim.nuÅbningstider: Fra februar til 31.december | Køkkenchef: Henrik NilssonRestaurantchef: Britt-Marie Henriksson | Antal senge: 28

Restaurant Sturerestaurant sture værner om den svenske madarv, som er en kulturskat, der ikke må erstattes med halvfabrikata. Her arbejder man med de svenske smagsvarianter og er stolte over det. Restauranten har lagt vægt på den skandinaviske husmandskost, som danner grundlag for det nye nordiske køkken. Det er vigtigt at lave mad fra grunden af de bedste lokale råvarer. Husmandskosten er simpelthen helt i tråd med tiden.

Adelgatan 13, SE-211 22 MalmöEjer: Anders Vendel | Tlf: +46 (0)40-12 12 53E-mail: [email protected] | Hjemmeside: www.sture.seÅbningstider: Frokost: tir-fre 11.30-14.30. Middag tir-lør 17.00-00.00Køkkenchefer: Anders Vendel og Håkan Olsson

Page 8: Skånske Madoplevelser

8

Rusthållargårdenpå den skånske vestkyst finder man den lille pittoreske fiskerby Arild. Her landes til stadighed Skäldervikens friske fisk nede på havnen, og på Kullahalvøen henter man de spæde nye grøntsager i en lind strøm. Husene ligger tæt i smalle stræder, og Rusthållargården har her vundet hævd som et velkendt sted for alle, der elsker det stille liv og et godt måltid mad. Køkkenet er ægte skånsk og arbejder bevidst med lokalproducerede og økologiske råvarer. Nyt for i år er den smukke nybyggede spisesal, nye pladser udendørs og ”Arilds Vinbar” på den nye tagterrasse. Herfra er udsigten over Skälderviken og Kullabergs naturreservat bedårende. Arilds ”hemmelige” og naturskønne beliggenhed ligger i bekvem afstand til mange forskellige slags oplevelser.

Utsikten 1, SE-260 43 ArildEjere: Eva og Bianca Malmgren | Tlf: +46 (0)42-34 65 30E-mail: [email protected] | Hjemmeside: www.rusthallargarden.seÅbningstider: Året rundt undtagen i julenKøkkenchef: Clas Ljustander | Restaurantchef: Mikael Nordström | Antal senge: 110

Ringsjö Krog & Wärdshusringsjö krog & wärdshus ligger utroligt naturskønt midt i Skåne ved Ringsøens bred. Her sætter man stort fokus på de lokale råvarer af høj kvalitet, som der er rigeligt af på alle årstider. Kroen blander det bedste fra det genuine skånske køkken med impulser fra hele verden. Udsigten, miljøet, servicen og den skønne mad gør Ringsjö Krog til et pragtfuldt sted at samles både til hverdag og til fest.

Gamla Bo Stenlycke, SE-243 95 HöörTlf: +46(0)413-332 55 | Ejere: Lena og Boris Levin | Køkkenchef: Jörgen FranssonE-mail: [email protected] | Hjemmeside: www.ringsjowardshus.seÅbningstider: Sommer alle dage. Resten af året, weekender samt ved bestilling, se hjemmesiden | Antal værelser: 14 dobbeltværelser

Page 9: Skånske Madoplevelser

9

Salt & bryggapå sundspromenaden i malmö ligger restaurant Salt & Brygga et stenkast fra havet med en fantastisk udsigt til Øresundsbroen. Konceptet er økologisk fra madlavning til indretning. Køkkenet serverer spændende kulinariske lækkerier med rødder i den skånske muldjord. Salt & brygga har modtaget flere udmærkelser: Årets Ekokrog 2010, Årets Medvetna Krog 2008, Malmös Stads store miljøpris 2001 og Mårtenspriset af Skåneländska Gastronomiska Akademin. Endvidere er det Sveriges første restaurant med Slow-Food diplom og Sydsveriges første Svanemærkede restaurant.

Sundspromenaden 7, SE-211 16 MalmöEjere: Björn og Birgitta Stenbeck | Tlf: +46 (0)40-611 59 40E-mail: [email protected] | Hjemmeside: www.saltobrygga.seÅbningstider: Åbent for frokost og middag mandag–lørdag. Se hjemmesiden for åbningstiderKøkkenchef: Joel Lindqvist | Restaurantchef: Björn Stenbeck

Sandrestaurant sand ligger, som navnet antyder, ved stranden med udsigt over Laholmsbugten og havet. De har på blot nogle år arbejdet sig frem til en gastronomisk førerposition på Bjärehalvøen. Beliggenheden forpligter, og her serverer man gerne sæsonens skaldyrsanretninger og fisk. Menukortet byder dog også på klassiske menuer med et moderne islæt samt lokale råvarer fra Bjärebygden i så vid udstrækning som muligt. Udeserveringen ”Eriks Hörna” har en fantastisk udsigt over Kattegat. Og det er det helt rette sted for dem, der gerne vil opleve tennismetropolen Båstad. Dens krævende publikum finder her en vinliste, hvor mange af vinverdenens bedste producenter er repræsenteret.

Kyrkogatan 2, SE-269 21 BåstadEjere: Restaurang & Hotel Skansen Båstad AB | Tlf: +46 (0)431-55 81 09E-mail: [email protected] | Hjemmeside: www.hotelskansen.seÅbningstider: Året rundt, lukket søndage i okt-majKøkkenchef: Görgen Jönsson | Restaurantchef: Marcus BolgerthAntal senge: 320

Page 10: Skånske Madoplevelser

10

Skanörs Fiskrögerito hvide skorstene er et kulinarisk landemærke for den, som vil opleve et rigtigt ”silderøgeri” med en tydelig gourmetprofil. Her får man en madoplevelse, der baserer sig på den skånske madtradition. Lige så fantastisk som madens kvalitet er udsigten over åerne, havnen og havet. Her serveres naturligvis skånske kystklassikere med frisk fisk direkte fra havnens lokale fiskere, men gæsten finder også internationale impulser og alskens lækre skaldyr.

Skanörs Hamn, SE-239 21 SkanörEjere: Charlotte H Lendrop og Markus Holmberg | Tlf: +46 (0)40-47 40 50E-mail: [email protected] | Hjemmeside: www.rogeriet.seÅbningstider: April-maj og september tor-søn, juni-august man-søn, øvrige tidspunkter efter aftale Køkkenchef: Markus Holmberg | Restaurantchef: Charlotte H Lendrop

Skanörs Gästgifvaregårdder findes steder, hvor livet går lidt langsommere, hvor tiden varer lidt længere, og hvor maden smager lidt bedre. Fra Skånes marker, haver og have hentes dugfriske økologiske råvarer hos lokale producenter. Det er mad med rødder i og inspiration fra det nordiske køkken. Køkkenchefen Jakob Lells med kokke og vinkypere komponerer spændende smagssensationer med stor omsorg og kærlighed i unikke omgivelser.

Mellangatan 13, SE-239 30 SkanörEjer: Daleken AB | Tlf: +46 (0)40-47 56 90E-mail: [email protected] | Hjemmeside: www.skanorsgastis.seÅbningstider: Restauranten og Bakfickan har åbent året rundt, se hjemmesiden foråbningstider. Bordbestilling man-fre kl. 08-16.Køkkenchef: Jakob Lells | Restaurantchef: Mathias Hellström | Antal senge: 20

Page 11: Skånske Madoplevelser

11

Thott’sthott’s er en oplevelse på mange måder. Restauranten er indrettet i Malmös ældste bindingsværkshus. En fredet bygning, hvor man har bevaret det oprindelige interiør i så vid udstrækning som muligt. Kunsten på væggene udgør en dejlig kontrast til bygningen, og det er skønt at sidde og nyde atmosfæren. Hele restauranten har en udpræget skånsk stemning. Menuen afspejler køkkenets samarbejde med gårde og leverandører rundt om i Skåne, og køkkenet fortolker skånske traditioner og skånsk madkultur på meget inspirerende vis. Maden har en overkommelig pris, og de varme retter ligger i et prisleje på tohundrede svenske kroner. Prisbilligt, godt og skånsk.

Östergatan 8, SE-211 25 MalmöEjer: Radisson SAS Hotell | Tlf: +46 (0)40-698 48 00E-mail: [email protected] | [email protected]: www.thotts.seÅbningstider: Man-fre 18.00-22.30, lukket fra midsommer til midten af augustKøkkenchef: Johan Liljengren | Restaurantchef: Daniel Petersson

Tomarp Gårdshotelltomarp er en oase, som ligger smukt omgivet af frugtplantager, marker og bøgeskov. Man arbejder ud fra tre nøgleord – nydelse, inspiration og kreativitet. Det kommer tydeligt til udtryk i den mad, der serveres. At den i vid udstrækning bygger på råvarer fra køkkenhaven, gør det endnu mere autentisk. Her er virkelig de perfekte rammer for spændende oplevelser, uanset om man kommer her privat eller som konferencegæst. Dette gælder ikke alene madoplevelserne, men kan også være rideturen eller en stund på saunaflåden.

Helmershusvägen SE-218, 291 94 KristianstadEjere: Therese og Anders Nilsson | Tlf: + 46 (0)44-931 18E-mail: [email protected] | Hjemmeside: www.gardshotell.comÅbningstider: Hver dag mod bestilling | Køkkenchef: Jens Mårtensson/Oscar Nilmeus

Page 12: Skånske Madoplevelser

12

Torekov Hotellen smagfuld oase midt i naturen Bjärehalvøen er kendt for sine fine lokale råvarer og kvalitetsbevidste producenter. Det er en fryd for kokkene at tilberede og byde på en menu med smage fra egnen. Bistroens menuer er kreative med herlige kompositioner af klassiske svenske retter, som kombineres med indslag fra Frankrig og Middelhavet. Bistroen har også et godt øje til kvalitetsvine og ejer en vingård i Frankrig, Domaine de Brescou, hvis vine man gerne fortæller mere om. Afrund en begivenhedsrig dag med en drink i loungen, ved poolkanten eller foran den åbne pejs.

Själaviksvägen 2, SE-269 78 TorekovEjer: Torekov Hotell | Tlf: + 46 (0)431-47 16 00E-mail: [email protected] | Hjemmeside: www.torekovhotell.seÅbningstider: Året rundt for morgenmad, frokost og middag. Se hjemmesiden for mere information | Køkkenchefer: Calle Örtendahl/Frida Nilsson Restaurantchef: Josefin Lundgren

Vendel Ales Stenarnærmere havet end her kommer man næppe. Hos Vendel Ales Stenar er der både Diningroom, en fantastisk sommerterrasse til grillsultne gæster, økologisk surdejsbageri og café. Køkkenet står for høj kvalitet og værner om de lokale økologiske råvarer. Her møder gæsterne høj kompetence − og personalet består udelukkende af kokke og sommelierer, der gladeligt deler ud af deres omfattende og inspirerende viden om maden og drikkevarerne.

Kåseberga hamn, SE-271 78 LöderupEjere: Anders og Paula Vendel | Tlf: +46 (0)411-52 72 20E-mail: [email protected] | Hjemmeside: www.vendelrestauranger.seÅbningstider: Hver dag − i lavsæsonen kun tor-lør aften samt søndag i dagtimerneKøkkenchef: Alexander Sjögren | Restaurantchef: Paula Vendel

Page 13: Skånske Madoplevelser

13

Årstiderna by THE SEAny smag på livet. På Årstiderna by THE SEA kan man nyde et fredeligt og afslappet miljø i to etager. Indretningen er i nordisk moderne stil med udvalgte harmoniske farver og svenske møbler. Årstiderna by THE SEA passer til alle lejligheder som romantiske udflugter, datterens bryllup eller en stille middag i gode venners lag – Årstiderna by THE SEA laver mad til enhver begivenhed. Her er fisk, skaldyr og drikkevarer i centrum. Kokkenes filosofi er at udelukkende anvende råvarer af højeste kvalitet. De tilpasser menuen efter sæson og udvalg af lokale råvarer. Medarbejderne gør alt for at opfylde gæsternes ønsker – i samarbejde med gæsten skræddersyr man en menu, og gennemgår alle detaljer inden arrangementet. Alle gæster skal føle sig særligt velkomne på Årstiderna by THE SEA.

Dockgatan 1, SE-211 12 MalmöEjere: Andreas, Marie og Wilhelm Pieplow | Tlf: +46 (0)40-23 34 88E-mail: [email protected] | Hjemmeside: www.arstidernabythesea.seÅbningstider: Se hjemmesiden for mere informationKøkkenchef: Alexander Schröder | Restaurantchefer: Linda Karlström og Nilgun UmduSommelier: Marie Pieplow

Årstiderna i Kockska husetklassisk madlavning, som reflekterer dagens udbud på torve og markeder, er, som navnet antyder, Årstidernas kendetegn. Meget af den skånske madkultur opstår og udvikles i dette køkken. Såvel den klassiske som den nyskabende. Køkkenet har længe sat standarden for mange skånske restauranter. Og i dag er stedet en rugekasse for både kokke og sommelierer, som får masser af inspiration takket være de mange gæstebesøg af internationale stjernekokke.

Frans Suellsgatan 3, SE-211 22 MalmöEjer: Marie og Wilhelm Pieplow | Tlf: +46 (0)40-23 09 10 E-mail: [email protected] | Hjemmeside: www.arstiderna.seÅbningstider: Man-fre 11.30-24.00, lør 17.00-24.00, søn- og helligdage lukketKøkkenchef: Xaver Ziegerer | Restaurantchef: Frida JägerrothSommelier: Stanni Korén

Page 14: Skånske Madoplevelser

14

Ängavallen100 procent økologISk gaStronoMI er det kun Ängavallen som kan levere, og det meste kommer fra gården. Af disse vidunderlige råvarer skaber kokkene menuer, der har givet Ängavallen titler som Årets Ekokrog 2008, Årets Medvetna Krog 2009 og Allt om Mats Stora Matpris 2009. Desuden er Rolf Axel Nordström blevet udnævnt til Skånes Madambassadør af den svenske Regering. Selv vinkælderen har modtaget en udmærkelse: Wine Spectators Award of Excellence. Hvis man vil forlænge nydelsen kan en overnatning på det dejlige gårdhotel, som selvfølgelig også er prisbelønnet, anbefales.

Ängavallens Gård, SE-235 91 Vellinge | Tlf: +46(0)40-42 32 50Ejere og værtsfamile: Niclas, Mathias, Birgitta og Rolf Axel Nordström E-mail: [email protected] | Hjemmeside: www.angavallen.se | Antal senge: 56Åbningstider: Året rundt. Frokost: tir-fre ankomst 12-14, lør ankomst 14-16, søndagsbrunch ankomst 12-16. Øvrige tider efter aftale.Køkken: Ziv Amsellem og Per Frank | Restaurant: Janos Balogh, Christian HatesaulSommelier: Janos Balogh

Östarps Gästgivaregårdöstarps gästgivaregård ligger med udsigt over en kulturby fra begyndelsen af 1800-tallet. Restauranten er et af højdepunkterne i Kulturens friluftsmuseum. Den genuine skånske mad har altid været en del af stedet ligesom værtsfamilien, der nu som tredje generation står i køkkenet og laver mad med rustikt præg, hvor kendetegnet er det absolut skånske. Når gæsterne tager hjem, skal de føle, at de har været på en ægte skånsk gæstgivergård.

SE-270 35 BlentarpEjere: Gunilla og Lennart Vollmer | Tlf: +46 (0)46-802 29E-mail: [email protected] | Hjemmeside: www.ostarpsgastis.seÅbningstider: Året rundt. Tiderne varierer efter sæson. Bordbestilling.Køkken: Lennart Vollmer, Patrik Noblin, Kim Salvin Svensson og Fredrik Petersen Restaurantchefer: Gunilla og Marcus Vollmer

Page 15: Skånske Madoplevelser

15

Båstad

Ystad

Simrishamn

KristianstadHelsingborg

Lund

Malmö

Trelleborg

1

2

4

3

56

7

8

910

11

12

13

14

15

16

18

19

20

21

22

23

24

1 Brösarps Gästgifveri & SPA

2 Drakamöllan Gårdshotell

3 Elisefarm

4 Grand Hotel

5 Hotel DUXIANA &

restaurang Dannegården

6 Hotell Gässlingen

7 Häckeberga Slott

8 Karlaby Kro

9 Maritim Simrishamn

10 Restaurang Sture

11 Ringsjö Krog & Wärdshus

12 Rusthållargården

13 Salt & Brygga

14 Sand

15 Skanörs Fiskrökeri

16 Skanörs Gästgifverigård

17 Thott’s

18 Tomarp Gårdshotell

19 Torekov Hotell

20 Vendel Ales Stenar

21 Årstiderna by THE SEA

22 Årstiderna i Kockska Huset

23 Ängavallen

24 Östarps Gästgivaregård

17

Page 16: Skånske Madoplevelser

Brochuren er udgivet af Tourism in Skåne AB og netværket Skånske Madoplevelser. www.skane.com | www.skanskamatupplevelser.com Indledningstekst: Sanna Töringe. Foto: Skånske Madoplevelser (forside, bagside), Ängavallen (får) samt spisestedernes egne billeder. Grafisk form: www.sjunde.nu | Tryk: JMS Mediasystem, Vellinge 2011