situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/bor ... · tema 1 3 uger tema 2 5 uger intern...

Professionsbachelor i sygepleje

Semesterbeskrivelse for 3. semester

Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/bor-

ger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer

Semesterbeskrivelsen er godkendt d. 9. januar 2019. Revideret den 25. januar 2019

Ret til ændringer forbeholdes

Semesterbeskrivelse 3.semester Sygeplejerskeuddannelsen UC Diakonissestiftelsen

2

Kolofon

Dato

25. januar 2019

Semesterbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen

UC Diakonissestiftelsen

Den kliniske del er udarbejdet i samarbejde med Københavns Professionshøjskole

Tredje semester

Semesteransvarlig

Julie Wielandt Tejmers

Semesterbeskrivelsen og Studieordning 2016 tager udgangspunkt i BEK nr. 804 af 17/06/2016 (gældende).

Semesterbeskrivelsen tager udgangspunkt i studieordningen 2016 Professions-bachelor i sygepleje, Københavns Professionshøjskole (KP)/UC Diakonissestiftel-sen (revideret August 2018)).

Formålet er at beskrive semesterets indhold, tilrettelæggelse og udprøvning af mål for læringsudbytte.

Dette semester har et omfang på 30 ECTS-point, fordelt over ca. 21 uger.

1 ECTS-point svarer til en studieindsats på ca. 27-28 timer, dvs. 1 uge (1,5 ECTS-point) svarer til en studieindsats på 41,25 timer.


3

Indholdsfortegnelse 1. Semesterets tema .............................................................................................................................. 4

2. Semesteropbygning ............................................................................................................................ 4

3. Læringsudbytte på 3. semester ........................................................................................................... 4

4. Semesterets indhold og pædagogiske tilrettelæggelse ......................................................................... 4

4.1 Studieaktivitetsmodel .......................................................................................................................................... 6

4.2 Indhold ................................................................................................................................................................. 7

4.3 Tilrettelæggelse ................................................................................................................................................... 8

5. Semesterets obligatoriske studieaktiviteter ........................................................................................ 8

5. 1 OSA 1: Obligatorisk studieaktivitet i den kliniske undervisning (OSA-Kom.) ...................................................... 8

5.2 OSA 2: Obligatorisk studieaktivitet i samarbejde mellem den kliniske og teoretiske undervisning (OSA-tvær.) 8

5.3 OSA 3: Obligatorisk studieaktivitet i den teoretiske undervisning (OSA-sim.) .................................................... 8

6. Klinisk undervisning.......................................................................................................................... 10

6.1 Fokusområder i klinisk undervisning ................................................................................................................. 10

6.2 Studiesamtaler og individuel studieplan ........................................................................................................... 11

6.3 Logbog i medicinhåndtering .............................................................................................................................. 11

6.4 Feedback og feedforward .................................................................................................................................. 11

6.7 Obligatoriske studieaktiviteter i den kliniske undervisning ............................................................................... 12

6.7.1 OSA 1: Obligatorisk studieaktivitet i klinisk undervisning med fokus på situationsbestemt kommunikation (OSA komm.) ........................................................................................................................................................... 12

6.7.2 OSA 2: Obligatorisk studieaktivitet i samarbejde mellem den teoretiske og den kliniske undervisning ....... 13

med fokus på tværprofessionelle og tværsektorielle elementer (OSA-tvær.) ........................................................ 13

7. Interne prøver på tredje semester .................................................................................................... 14

7.0 Prøveformer ....................................................................................................................................................... 14

7.1.Prøve A............................................................................................................................................................... 14

Prøvens tilrettelæggelse ......................................................................................................................................... 14

Bedømmelse ........................................................................................................................................................... 15

7.2 Prøve B ............................................................................................................................................................... 15

Prøvens tilrettelæggelse ......................................................................................................................................... 15

Mål for prøven ........................................................................................................................................................ 15

Bedømmelse ........................................................................................................................................................... 16

7.3 Om- og sygeprøve .............................................................................................................................................. 16

7.4 Klage og ankemulighed ...................................................................................................................................... 16

8. Evaluering af tredje semester ........................................................................................................... 17

11. Bilagsfortegnelse ............................................................................................................................ 18

Bilag 1: Læringsudbytte ........................................................................................................................................... 19

Bilag 2: Feedup, feedback, feedforward .................................................................................................................. 21


4

1. Semesterets tema

Semesterets overordnede tema retter sig mod situationsbestemt kommunikation, vejledning og undervis-

ning i samspil med patienter/borgere og pårørende i professionsfaglig og tværprofessionel praksis.

Fokus er at opnå viden om individuelle, sociale og kulturelle forholds indflydelse på patienter/borgeres op-

levelser og reaktioner på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge samt færdigheder i og kompe-

tencer til at tage ansvar for situationsbestemt kommunikation og pædagogiske interventioner.

2. Semesteropbygning

Tredje semester består af et teoretisk undervisningsforløb svarende til 18 ECTS-point, hvor der undervises

både fagopdelt og på tværs af fagene samt et klinisk undervisningsforløb svarende til 12 ECTS-point. På

tredje semester er der et tværprofessionelt forløb på 5 ECTS point, der forløber over hele semesteret. Der

er tre obligatoriske studieaktiviteter (OSA) samt to individuelle, interne prøver på 3. semester.

Tabel 1. Skematisk oversigt over semesterforløbet, forårssemesteret 2019

Studieuge 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21

Kalenderuge 2019

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

Teori/Klinik

Prøve

T T K K K K K K K K S T T T T T T T T P P

T= Teoretisk undervisning på uddannelsesinstitution (rød)

K= Klinisk undervisning (blå)

P= Prøveforløb (grøn)

S = Skemafri (gul)

3. Læringsudbytte på 3. semester

Den studerende har efter gennemført semester opnået semesterets læringsudbytte udmøntet i viden, fær-

digheder og kompetencer. Se bilag 1.

4. Semesterets indhold og pædagogiske tilrettelæggelse

Undervisningen er bygget op, så der er samspil mellem indholdet i sygeplejefaget og de øvrige fag.


5

Tabel 2. Semesterets ECTS-point

Fagområder

ECTS-point fordelt mellem teori og klinik

Sundhedsvidenskabelige fag:

Sygepleje 12

Sygdomslære, ernæring 3

Farmakologi 1

Folkesundhed 3

Videnskabsteori, forskningsmetodologi 2

Naturvidenskabelige fag:

Anatomi, fysiologi, genetik og biokemi 3

Humanvidenskabelige fag:

Filosofi, religion og etik 1

Kommunikation, pædagogik og psykologi 3

Samfundsvidenskabelige fag:

Organisation, ledelse og jura 2

Klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab udgør en overordnet gennemgående ramme for sygepleje-

virksomhed på alle semestre. Progressionen viser sig ved skiftende kontekster og stigende kompleksitet i

klinisk praksis såvel som i de teoretiske forløb. Den studerende tilegner sig et solidt fagligt grundlag for at

vurdere patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, kommunikere professionelt og

træffe beslutninger i samspil med patient/borger.

Sygepleje og de øvrige fagområder retter sig mod situationsbestemt kommunikation i samspil med pati-

ent/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer og er i den teoretiske undervisning ek-

semplificeret ved følgende to temaer:

Tema 1: Sygepleje til patient/borger med psykiatriske lidelser

Tema 2: Sygepleje til patient/borger med sygdom i nervesystemet

Der arbejdes systematisk og progressivt med tre vidensformer: patient/borgerviden, erfaringsbaseret viden

og forskningsviden relateret til patientens/borgerens sundhedsudfordringer.


6

4.1 Studieaktivitetsmodel

Ved UCD Sygeplejerskeuddannelsen forventer vi en høj grad af deltageraktivitet og et udviklende lærings-

miljø med høj undervisningskvalitet. Derfor er den studerendes engagement, forberedelse og tilstedevæ-

relse i undervisning og vejledning af afgørende betydning for kvaliteten og studerendes læring.

Nedenstående studieaktivitetsmodel er med til at tydeliggøre de forskellige typer af studie- og læringsaktivi-

teter, der er knyttet til uddannelsen og på den måde styrke, at de studerende udnytter uddannelsesforløbet

fuldt ud. Modellen er således et vejledende redskab, der skal hjælpe med til at skabe overblik over de for-

skellige krav og forventninger, som uddannelsen stiller i forhold til den studerendes studieindsats. Modellen

kan ligeledes give et indblik i, hvilke studieaktiviteter, der er initieret af henholdsvis de studerende selv og

underviserne på det pågældende semester.

Studieaktivitetsmodel for den teoretiske del af. 3. semester

•15 %

•Egen forberedelse til klasseundervisning, fagintegrerede forløb, OSA

•Arbejde i studiegrupper

•Vidensøgning

•Forberedelse til intern prøve

•10 %

•Undervisernes tilbud om office hour

•Deltagelse i bibliotekets tilbud om workshop m.m.

•Idrætsdag (forår)

•Temadag (efterår)

•Filmarrangement, fyraftensmøder m.m.

•50 %

•Gruppearbejde

•Fagintegrerede forløb

•Skriftlige afleveringer

•OSA-sim.

•25 %

•Introduktion til semesteretet

•Klasseundervisnng

•Vejledning, fremlæggelse og feedback

•OSA-sim.

•Interne prøver

•Semestermøder

•Forskningens døgn (forår)

Kategori 1

Deltagelse af undervisere og

studerende

initieret af underviser

Kategori 2Deltagelse af studerende

Initieret af underviser

Kategori 3Deltagelse af studerende

Initieret af studerende

Kategori 4Deltagelse af

undervisere og studerende

initieret af studerende


7

4.2 Indhold

Indholdsmæssigt er der fokus på at reflektere over og systematisk anvende klinisk beslutningstagen i sam-

spil med patient/borger samt pårørende i relation til patienten/borgerens sundhedsudfordringer, sygdoms-

sammenhænge og rehabilitering i og på tværs af professioner og sektorer.

Klinisk lederskab retter sig mod varetagelse af egen sygeplejevirksomhed rettet mod patient-/borgerforløb i

og på tværs af professioner og sektorer i samspil med patient/borger samt pårørende. Klinisk lederskab er

også rettet mod anvendelsen af situationsbestemt kommunikation samt pædagogisk intervention til pati-

ent/borger samt pårørende i forhold til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge tværprofessio-

nelt og tværsektorielt.

Tema 1: Patient/borger med psykiatriske lidelser og Tema 2: Patient/borger med sygdom i nervesystemet.

Under disse temaer opnår den studerende viden om og færdigheder i klinisk beslutningstagen i forhold til

patienten/borgeren med psykiatriske lidelser og patienten/borgeren med sygdomme i nervesystemet

samt dennes pårørende med udgangspunkt i den enkeltes mentale sundhed, oplevelser og reaktioner på

sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge og tab.

Der opnås viden om at planlægge og indgå i professionel relation med patient/borger samt pårørende om

den enkeltes mentale sundhed, oplevelser og reaktioner samt anvende situationsbestemt kommunikation

og pædagogiske interventioner i forhold til patienten/borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssam-

menhænge tværprofessionelt og tværsektorielt.

Se i øvrigt Semesteroversigt på IntraPol.

Tabel 3. Skematisk oversigt over indholdselementer på 3. semester:

Tema 1

2 uger

Klinik

8 uger

Skemafri studieuge

1 uge

Tema 1

3 uger

Tema 2

5 uger

Intern prøve

2 uger

Introduktion

Fagområder

Oplæg

Gruppearbejde

Fremlæggelse

Fagintegration

OSA 1*: KOM.

OSA 2*: TVÆR.

Prøve A

Oplæg

Gruppearbejde

Fremlæggelse

Fagintegration

Oplæg

Gruppearbejde

Fremlæggelse

Fagintegration

OSA 3*: SIM

Prøve B

* OSA: Obligatorisk Studieaktivitet


8

4.3 Tilrettelæggelse

I semesterets introduktionsperiode præsenteres de studerende for indholdet i hele tredje semester herun-

der semestrets teoretiske og kliniske undervisning, læringsudbytte, studieaktivitetsmodel, litteratur samt

obligatoriske studieaktiviteter og prøver.

Undervisningen er tilrettelagt med udgangspunkt i de to temaer: sygepleje til patienter/borgere med psyki-

atriske lidelser og sygepleje til patienter/borgere med sygdom i nervesystemet

Temaet: sygepleje til patienter/borgere med psykiatriske lidelser er placeret i starten af semestret, inden

klinikforløb samt i de første uger efter, mens temaet: sygepleje til patienter/borgere med sygdom i nervesy-

stemet er placeret i sidste halvdel af semestret.

Under hvert tema arbejdes der fagintegreret og casebaseret. Tema 1 afsluttes med et gruppebaseret, fagin-

tegreret og casebaseret forløb med vejledning, hvori øvelse i skriftlig og mundtlig formidling indgår. Forlø-

bet afsluttes med fælles fremlæggelse, hvor der gives mundtlig feedback og feedforward, dels fra medstu-

derende og dels fra undervisere (se bilag 2). Tema 2 afsluttes med fremlæggelse i form af OSA 3.

Semesterets undervisnings-, lærings- og arbejdsformer veksler mellem dialogbaseret holdundervisning, un-

dervisning i klynger, gruppearbejde, skriftlige og mundtlige studenteroplæg med feedback, casebearbej-

delse samt vejledning i grupper. Desuden indgår simulationsbaseret undervisning, ligesom der inddrages IT

og e-learning i og som forberedelse til undervisningen. Litteratursøgning i udvalgte nationale og internatio-

nale databaser inddrages i relation til temaerne. Samlet er de forskellige undervisningsformer med til at

sikre fagintegration, perspektivskifte og variation, hvilket giver mulighed for at imødekomme forskellige for-

udsætninger for læring.

Simulationsundervisningen består af aktiviteter inden for semesterets temaer.

Simulationsbaseret undervisning er en undervisningsform, der på væsentlige måder ligner virkeligheden,

uden at udsætte mennesker for risiko. Den studerende øver forskellige teknikker og procedurer i et trygt

læringsrum rettet mod situationsbestemt kommunikation og pædagogiske interventioner.

5. Semesterets obligatoriske studieaktiviteter

Der er tre obligatoriske studieaktiviteter (OSA) på tredje semester, som alle skal gennemføres og godken-

des, for at den studerende kan gå til semestrets afsluttende prøve B.

5. 1 OSA 1: Obligatorisk studieaktivitet i den kliniske undervisning (OSA-Kom.) med fokus på situationsbe-

stemt kommunikation. Se beskrivelse af studieaktiviteten i afsnit 6.7

5.2 OSA 2: Obligatorisk studieaktivitet i samarbejde mellem den kliniske og teoretiske undervisning (OSA-

tvær.) med fokus på tværprofessionelle og tværsektorielle aspekter. Se beskrivelsen af studieaktiviteten i

afsnit 6.7

5.3 OSA 3: Obligatorisk studieaktivitet i den teoretiske undervisning (OSA-sim.) med fokus på kommunika-

tiv og pædagogisk intervention.

Den studerende skal i slutningen af den sidste teoretiske periode gennemføre en simulationsbaseret øvelse

rettet mod en kommunikativ og pædagogisk intervention i forhold til patienten/borgeren med sygdom i

nervesystemet. Der er fokus på udfordringer og dilemmaer i kommunikationen. Den studerende skal kritisk

reflektere over og analysere patienten/borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge samt

den kommunikative og pædagogiske intervention.

OSA-sim. er casebaseret og udarbejdes i grupper af 4-6 studerende.


9

Form:

Identificere patientens/borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge

Litteratursøgning med udvælgelse af relevant(e) artikler, i forhold til patienter/borgere med syg-

dom i nervesystemet og med fokus på følgende undertemaer:

- Patientens/borgerens/pårørendes oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer og sygdoms-

sammenhænge og/eller

- Professionelle relationer og sygeplejefaglige interventioner til patienter/borgere, pårørende i ud-

valgte livssituationer

Simulationsøvelse rettet mod kommunikativ og pædagogisk intervention og med inddragelse af

valgte artikel:

Sim-øvelser udføres i form af praktiske øvelser på baggrund af udleverede case. I sim-øvelsen arbej-

der de studerende med perspektivskift ved at agere såvel sygeplejerske som patient og pårørende,

og der arbejdes med kommunikative og pædagogiske interventioner i forhold disse perspektiver.

Simulationsøvelsen overværes af grupper af medstuderende og af undervisere.

De studerende skal efterfølgende analysere patientens/borgerens sundhedsudfordringer og syg-

domssammenhænge og den kommunikative og pædagogiske intervention med inddragelse af teori

og artikler samt kritisk reflektere over interventionerne.

Hver gruppe har ½ time til sim. øvelse samt kritisk refleksion og analyse.

Krav:

Deltagelse i såvel introduktion og gruppearbejde som fremlæggelse er et krav for godkendelse af

OSA

Godkendelse af OSA 3 sker med af deltagende underviser på IntraPol.

Sygdom i forbindelse med OSA-sim.

Ved sygdom skal den studerende aflevere lægefaglig dokumentation efter gældende regler i Studieservice

senest 3 hverdage efter den obligatoriske studieaktivitet. Ved sygdom den pågældende dag for OSA-sim.

skal den studerende hurtigst muligt melde sig syg til underviser.

Hvis den studerende er fraværende ved OSA-sim. skal denne efterfølgende skriftliggøre ovenstående ind-

holdskriterier for aktiviteten. Simulationsøvelsen med fokus på perspektivskifte samt kommunikative og

pædagogiske interventioner skriftliggøres ligeså.

Projektet skal omfatte 4 tekstsider (9600 tegn) og følge de tekniske retningslinjer. Der skal henvises til litte-

ratur og andet materiale fra 3. semester. Litteraturlisten skal afspejle aktivitetens fokus ’Udfordringer og

dilemmaer i situationsbestemt kommunikation’. Den studerende aftaler med underviser, hvornår det skrift-

lige produkt skal afleveres på IntraPol, dog senest inden intern prøve B påbegyndes.

http://kurh.dk/retningslinjer/tekniske+retningslinjer+for+opgaveskrivning


10

6. Klinisk undervisning

Den kliniske undervisning har en varighed af 8 uger og foregår på godkendte kliniske undervisningssteder i

psykiatrien i Region Hovedstaden. I det kliniske forløb sættes der fokus på de relationelle og kommunika-

tive aspekter af den psykiatriske sygepleje i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i

og på tværs af sektorer. I det kliniske forløb er der fokus på tre undertemaer. Semesterets tre undertemaer

forløber parallelt i den kliniske undervisning.

Forudsætning for at påbegynde klinisk undervisning er gennemførte e-learnings kurser. Du kan finde infor-

mation om disse kurser, deltagelsespligt og hvilke andre rammer og krav der er til den kliniske undervisning

i dokumentet Rammer og krav for kliniske undervisningsforløb.

6.1 Fokusområder i klinisk undervisning

Den kliniske undervisning tager afsæt i det overordnede tema for 3. semester. I den kliniske undervisning

indgår den studerende i planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb med henblik på at

opnå viden, færdigheder og kompetencer inden for semesterets læringsudbytte og temaer.

Klinikstedet kan være et åbent/skærmet/intensivt eller retsligt psykiatrisk døgnafsnit, psykiatrisk

akutmodtagelse, ambulatorium, distriktspsykiatri, opsøgende team, bosted eller andre socialpsyki-

atriske tilbud

Den studerende møder patienter/borgere med forskellige sundhedsudfordringer som reaktion på

psykosociale problemer eller psykiatriske sygdomme/lidelser, samt deres pårørende

Målgruppen kan omfatte børn, unge, voksne eller ældre

De studerende lærer om sygeplejerskens ansvar i det tværprofessionelle/ tværsektorielle samar-

bejde på det konkrete kliniksted.

I relation til undertema 1: Patienten/ borgerens/pårørendes oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordrin-

ger og sygdomssammenhænge i udvalgte livssituationer

Den studerende arbejder med forskellige perspektiver på personcenteret sygepleje ved at indgå i udvalgte

patient/borgerforløb i samarbejde med klinisk vejleder med fokus på:

den enkelte patient/borgers oplevelser af og reaktioner på sundhedsudfordringer og psykiatriske

sygdomssammenhænge set ud fra dennes aktuelle livssituation

at udforske og inddrage forskellige perspektiver på mental sundhed – eksempelvis

udviklingspsykologiske, socialpsykologiske og psykopatologiske perspektiver

at videreudvikle situationsbestemte kommunikative færdigheder i samspil med den enkelte pati-

ent/borger og de pårørende

kritisk refleksion over de anvendte metoders og interventioners betydning for patient /pårø-

rende/netværk

http://kurh.dk/retningslinjer


11

I relation til undertema 2: Professionelle relationer og sygeplejefaglige interventioner i samspil med patien-

ter/borgere og pårørende i udvalgte livssituationer

Den studerende får mulighed for at:

tilegne sig og forholde sig kritisk reflekterende til de sygeplejefaglige vurderingsredskaber og inter-

ventionsmuligheder, der kan indgå i klinisk beslutningstagen og klinisklederskab

forberede, indlede, udvikle, afslutte og evaluere professionelle relationer

informere/vejlede/undervise patient/borger/pårørende om udvalgte behandlende, sundhedsfrem-

mende, rehabiliterende og/eller lindrende tiltag med udgangspunkt i patientens perspektiv

deltage i/varetage medicinhåndtering til egne patienter/borgere

dokumentere indsamlede data samt planlagt og udført sygepleje i gældende dokumentationssyste-

mer med anvendelse af relevant fagsprog

identificere og reflektere over etiske perspektiver på professionelle relationer og sygeplejefaglige

interventioner

I relation til undertema 3: Patientforløb og tværprofessionalitet i udvalgt klinisk praksis

Med udgangspunkt i den enkelte patients situation kan den studerende arbejde med at:

inddrage udvalgte metoder i klinisk lederskab og koordination af sygeplejen for at skabe kontinuitet

i konkrete patientforløb

indgå i sygeplejerskens/de sundhedsprofessionelles professionsrettede funktioner

sætte fokus på de patientforløbsmæssige og organisatoriske rammer og strukturer, der er gæl-

dende på klinikstedet

indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde med fokus på overgange i patientforløb

identificere og reflektere over etiske dilemmaer og juridiske problemstillinger

6.2 Studiesamtaler og individuel studieplan

Studiesamtalerne gennemføres i et samarbejde mellem den kliniske vejleder og den studerende. Studie-

samtalerne kan afvikles individuelt eller i grupper af studerende. Der afvikles tre studiesamtaler i klinik ef-

ter anvisninger i Rammer og krav for kliniske undervisningsforløb: Rammer og krav for kliniske undervis-

ningsforløb. I dette dokument kan du også læse om rammer og krav til den individuelle studieplan.

6.3 Logbog i medicinhåndtering

Logbog i medicinhåndtering for sygeplejestuderende i Region Hovedstaden er et studie- og læringsredskab,

der understøtter den studerendes læring inden for medicinhåndtering i den kliniske undervisning gennem

hele uddannelsen. Læs mere om Logbog i medicinhåndtering her: Logbog i medicinhåndtering.

6.4 Feedback og feedforward

Feedback og feedforward er en integreret del af semestrets læringsaktiviteter. Feedback og feedforward

kan være tilrettelagt og givet af undervisere, kliniske vejledere/undervisere eller medstuderende (peer-

feedback). Særligt i de obligatoriske studieaktiviteter er du i dialog med medstuderende og underviser med

fokus på dit læringsforløb.





12

6.7 Obligatoriske studieaktiviteter i den kliniske undervisning

6.7.1 OSA 1: Obligatorisk studieaktivitet i klinisk undervisning med fokus på situationsbestemt kommunika-tion (OSA komm.)

Den studerende skal i klinik gennemføre en studieaktivitet (OSA-komm.), hvor den studerende udvælger,

planlægger og gennemfører/indgår i en situationsbestemt kommunikation relateret til en sygeplejeinter-

vention rettet mod patienten/borgerens sundhedsudfordringer. Den studerende skal kritisk reflektere over

og analysere kommunikationsforløbet og sygeplejeinterventionen.

Fremgangsmåde:

Udvælg i samarbejde med klinisk vejleder en situation, hvor der er mulighed for at gennem-

føre/deltage i en målrettet kommunikation med patient/borger/pårørende.

Indsaml data om den udvalgte patients/borgers/pårørendes aktuelle situation og sundhedsudfor-

dringer.

Drøft sammen med klinisk vejleder kommunikationens/sygeplejeinterventionens formål og ind-

hold.

Evaluer og dokumenter kommunikationen /sygeplejeinterventionen med patient/ borger/pårø-

rende i gældende dokumentationssystem.

Udarbejd en kortfattet præsentation af hovedpunkter af kommunikationsforløbet. Udvælg 1 - 2

perspektiver (patient, pårørende eller sygeplejerskens) på den situationsbestemte kommunikation

og sygeplejeinterventionen til videre analyse og kritisk refleksion. Inddrag relevant patient/borger-

baseret/erfaringsbaseret/forskningsbaseret viden.

Udarbejd en disposition /mindmap/poster eller anden illustration til fremlæggelsen.

Upload din disposition/mindmap/poster eller anden illustration samt anvendt litteratur til OSA-

komm. 2 dage inden afholdelse på Praktikportalen

I et refleksionsforum fremlægger hver studerende deres valg af perspektiver (max 5 min.) Herefter

faciliterer klinisk(e) vejleder(e)/undervisere en fælles analyse og kritisk refleksion i gruppen med

afsæt i præsentationerne og med inddragelse af relevant patient-/borgerviden, erfaringsbaseret

og/eller forskningsbaseret viden.

Der påregnes max. 20 min. pr. studerende. Hvis en studerende udfører OSA komm individuelt anvendes

maks. 15 min inkl. feedback.

Den kliniske vejleder/underviser godkender gennemførelse af OSA-komm i Praktikportalen. Hvis den stude-

rende ikke gennemfører OSA-kom. i løbet af den kliniske undervisning, skal den studerende kontakte det

kliniske undervisningssted med henblik på at aftale et nyt tidspunkt for gennemførelse.


13

6.7.2 OSA 2: Obligatorisk studieaktivitet i samarbejde mellem den teoretiske og den kliniske undervisning

med fokus på tværprofessionelle og tværsektorielle elementer (OSA-tvær.)

Den studerende skal i klinik gennemføre en obligatorisk studieaktivitet med fokus på tværprofessionelle-

og/eller tværsektorielle aspekter i et konkret patientforløb. Fremlæggelse af studieaktiviteten gennemføres

i et samarbejde mellem den teoretiske- og den kliniske undervisning i et refleksionsforum bestående af en

gruppe medstuderende, klinisk vejleder/underviser samt teoretisk underviser. OSA-tvær kan gennemføres

individuelt eller i grupper efter aftale med klinisk vejleder/underviser.

Fremgangsmåde:

Udvælg i samarbejde med klinisk vejleder/underviser et konkret patientforløb, hvor sygeplejer-

sken/studerende kan indgå/ har indgået i det tværprofessionelle og/eller tværsektorielle samarbejde

På baggrund heraf udarbejdes en illustration/mindmap/tekstside (1 side) som skal indeholde en kort

præsentation af patientforløbet, samt de tværprofessionelle og/eller tværsektorielle aspekter, som

indgår heri.

Udvælg derpå 2-3 perspektiver til videre analyse og refleksion. Det kan f.eks. være patientens-, bor-

gerens-, pårørendes-, fagprofessionelles-, tværprofessionelles og/eller sundhedsvæsenets perspek-

tiv. Det ene perspektiv skal være tværprofessionelt og/eller sundhedsvæsenets perspektiv

Søg og anvend relevant patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og/eller forskningsbaseret vi-

den, herunder mindst 1 kvalitativ forskningsartikel.

Upload en disposition/mindmap/poster eller anden illustration samt anvendt litteratur til OSA-tvær,

2 dage inden afholdelse på Praktikportalen

I et planlagt refleksionsforum har hver studerende max. 5 minutter til at fremlægge, uddybe, be-

grunde og reflektere over de valgte perspektiver med afsæt i den medbragte illustration/mind-

map/tekstside og med inddragelse af relevant patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og/eller

forskningsbaseret viden. Forskningsartikel inddrages

Efterfølgende faciliteter klinisk vejleder/underviser, teoretisk underviser samt gruppen af medstude-

rende en fælles analyse og kritisk refleksion med fokus på at relatere de valgte tværprofessio-

nelle/tværsektorielle perspektiver til klinisk beslutningstagen i fællesskab med patient/borger samt

pårørende og med inddragelse af relevant patient /borger-/erfarings-/forskningsbaseret viden.

Refleksionsforum afsluttes med en kort, konstruktiv feedback på de enkelte fremlæggelsers faglige

indhold. Feedback skal indeholde at der nævnes to faglige elementer, der står stærk og to faglige

elementer, der kan arbejdes videre med.

Der er afsat 15 minutter pr. studerende inklusive feedback til gennemførelsen af OSA-tvær ved indi-

viduelle gennemførsler, og der er afsat 10 min pr. studerende i grupper, således at en gruppe på fx.

6 studerende har max. en time til afviklingen.

Samtlige studerende skal deltage aktivt i fremlæggelse, fælles analyse, kritisk refleksion og feedback

for at opfylde krav til OSA-tvær.

Klinisk vejleder/underviser godkender OSA-tvær i Praktikportalen. Ved manglende gennemførelse skal den

studerende aftale nyt tidspunkt med det kliniske undervisningssted.


14

7. Interne prøver på tredje semester

Den studerende skal afslutningsvis til prøve i semesterets samlede læringsudbytte: viden, færdigheder og

kompetencer.

Det er en forudsætning for at gå til prøve, at den studerende har gennemført den kliniske undervisning

med tilstedeværelse 30 timer i gennemsnit om ugen. Derudover skal semesterets tre obligatoriske studie-

aktiviteter være gennemført for at gå til prøve.

Den studerende er automatisk tilmeldt semestrets prøver ved semesterstart. jf. BEK nr. 1500 af 02/12/2016

om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser.

Den studerende kan kun framelde sig prøver ved dokumenteret sygdom eller barsel, hvis der foreligger do-

kumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den

studerende, jf. BEK nr. 1500 af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser

En evt. dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring skal være studievejlederen i hænde se-

nest 14 dage efter prøvens begyndelse/aflevering, hvorved det pågældende prøveforsøg bibeholdes. Ellers

anses prøveforsøget for brugt.

7.0 Prøveformer

Prøve A på 4 ECTS: prøven afholdes som en intern, individuel skriftlig prøve i medicinhåndtering

Prøve B på 26 ECTS: Prøven afholdes som en intern, individuel, mundtlig prøve med fokus på situationsbe-

stemt kommunikation og pædagogisk intervention i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessi-

onelle i og på tværs af sektorer. Prøven tager udgangspunkt i en case inden for tema A eller tema B.

7.1.Prøve A

Prøven afholdes som en intern, individuel skriftlig prøve i medicinhåndtering. Prøven afvikles i WISEflow.

Prøvens tilrettelæggelse

Prøven varer 1½ time og afholdes på uddannelsesstedet. Den studerende skal medbringe egen

computer inkl. oplader og forlængerledning

Medicinhåndteringsprøven består af 50 multiple choice spørgsmål, hvoraf 35 spørgsmål retter sig

mod medicinregning og 15 spørgsmål retter sig mod almen farmakologi og medicinhåndtering.

Der vil i eksamenslokalet være en formelsamling til rådighed til opgaverne om medicinregning, og i

testen er der indbygget lommeregner i regneopgaverne.

Det er også tilladt at medbringe egen lommeregner, hvis dette ønskes.

Det er ikke tilladt at medbringe noter, bøger eller andre hjælpemidler.

Da det er en prøve, hvor der ikke må benyttes (digitale) hjælpemidler, skal den studerende instal-

lere en særlig browser kaldet FLOWlock, inden prøven kan tilgås. Det er den studerendes ansvar at

FLOWlock er installeret inden prøven, og dette kan med fordel gøres i god tid forud for prøven.

Inden prøvens afvikling afholdes en introduktion til prøven, hvor der er mulighed for at få hjælp til

installation af FLOWlock samt afprøve en kort demotest.


15

Bedømmelse

Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. For at opnå karakteren 02 kræves minimum 40 korrekt besvarede

spørgsmål – se tabel 4. Hver opgave kan give mellem 0 og 1 point, der vil udelukkende blive tildelt 1 helt

point pr. opgave svarende til total match i forhold til det korrekte svar. Prøven skal bestås inden for uddan-

nelsens første to år, som forudsætning for at kunne fortsætte på uddannelsens tredje år.

Tabel 4. Omregning af point til karakterer

Karakter Point min Point max

12 49 50

10 47 48

7 44 46

4 42 43

02 40 41

00 10 39

-3 0 9

Feedback og feedforward

Der tilbydes 5 minutters feedback efter prøve A efter aftale med underviseren. Feedback kun de stude-

rende, som ikke er bestået. Den studerende kontakter underviser for feedback.

7.2 Prøve B

Prøvens tilrettelæggelse

Dagen inden prøven lægges case og spørgsmål omhandlende målene for prøven på wiseflow

Den studerende forbereder 5 minutters oplæg på baggrund af spørgsmålet

Til eksamen afholder den studerende 5 minutters oplæg, som indeholder fremlæggelse, uddybning

og refleksion over spørgsmålet i relation til casen med inddragelse af forskellige vidensformer: Pati-

ent/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden

Der skal inddrages en kvalitativ forskningsartikel i oplægget eller under eksaminationen

Oplægget og eksaminationen kan understøttes med max. en A4 side disposition/illustration/mind-

map/tekstside el.lign.

Efter oplægget følger 15 minutters eksamination med udgangspunkt i mål for prøven

Der skal inddrages eksempler fra det kliniske undervisningsforløb eller de obligatoriske studieaktivi-

teter under eksaminationen

10 minutters til votering samt feedback og feedforward

Mål for prøven

At den studerende kan:

Identificere borgerens/patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge med anvendelse

af viden fra sygepleje og sygdomslære.


16

Reflektere over og analysere borgerens/patientens/pårørendes mentale sundhed, oplevelser af og re-

aktioner på sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge og tab med inddragelse af viden fra syge-

pleje og psykologi.

Beskrive, vurdere og kritisk reflektere over situationsbestemt kommunikation, undervisning og vejled-

ning som pædagogisk intervention og som klinisk beslutningstagen rettet mod sygepleje til patient/bor-

ger og pårørende i forhold til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge tværprofessionelt og

tværsektorielt.

Beskrive og reflektere over mulige etiske og/eller juridiske dilemmaer og problemstillinger i den profes-

sionelle relation med borger/patient/pårørende.

Anvende og vurdere kvalitativ forskning og kvalitative data i klinisk beslutningstagen med fokus på situ-

ationsbestemt kommunikation og/eller pædagogisk intervention i samspil med patient/borger, pårø-

rende og/eller fagprofessionelle i og på tværs af sektorer.

Bedømmelse

Bedømmelsen foretages af eksaminator og medeksaminator udpeget af uddannelsesinstitutionen. Bedøm-

melsen foretages i henhold til mål for prøven. Prøven bliver bedømt efter 7-trins skalaen jf. BEK nr. 114 af

03/02/2015. Den interne prøve er bestået, når den studerende har opnået karakteren 02 eller derover. Be-

ståede prøver kan ikke tages om.

På baggrund af den mundtlige eksamination vurderes det, i hvilket omfang prøvens mål er opnået.

7.3 Om- og sygeprøve

Tid for om- og sygeprøve fremgår på IntraPol. Evt. afvigelse fra denne tid aftales mellem den studerende og

Uddannelsesinstitutionen. Om- og sygeprøve afholdes efter samme mål, kriterier og bestemmelser som

den ordinære prøve på tredje semester. Den studerende bliver automatisk tilmeldt prøven.

7.4 Klage og ankemulighed

Eventuel klage over forhold ved den interne prøve på tredje semester indgives individuelt af den stude-

rende til Uddannelsesinstitutionens leder senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort

for den studerende, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring,

eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende. Klagen skal være skriftlig og begrundet jf. i

BEK nr. 1500 af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser.

Den studerende har mulighed for at anke Uddannelsesinstitutionens klageafgørelse. Anken skal være skrift-

lig og begrundet og skal indgives til Uddannelsesinstitutionens leder senest 2 uger efter, at den studerende

er gjort bekendt med klageafgørelsen, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en

fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende jf. BEK nr. 1500 af

02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser.

Såfremt den studerende får medhold i klagen eller evt. anken, tilbydes snarest muligt ombedømmelse med

nye bedømmere. Ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter jf. BEK nr. 1500 af 02/12/2016 om prø-

ver i erhvervsrettede videregående uddannelser.


17

8. Evaluering af tredje semester

På UCD vægter vi studenterevaluering højt og har udarbejdet procedure for dette. Semesteret evalueres

elektronisk. Da studenterevaluering er en vigtig datakilde til uddannelsesinstitutionens kvalitetsarbejde er

det vigtigt for kvalitetsudvikling af uddannelsen, at så mange som muligt deltager i semesterets evaluering.


18

11. Bilagsfortegnelse

Bilag 1: Læringsudbytte for tredje semester

Bilag 2: Feedup, feedback, feedforward


19

Bilag 1: Læringsudbytte

Den studerende har efter gennemført semester opnået følgende læringsudbytte udmøntet i viden, færdig-

heder og kompetencer:

Viden

Har viden om og kan beskrive klinisk beslutningstagen samt kan reflektere over udvalgte sundheds-

udfordringer, sygdomssammenhænge og rehabilitering i samspil med patient/borger og i forhold til

patient/borgers individuelle, kulturelle, religiøse og sociale forhold og vilkår. Dette med udgangs-

punkt i forskellige vidensformer: patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret

viden

Har viden om, kan beskrive og reflektere over udvalgte emner inden for sygdomsfaglighed, ana-

tomi, fysiologi, patofysiologi, farmakologi, medicinhåndtering, ernæring, sundhedsfremme og fore-

byggelse relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Har viden om, kan beskrive og reflektere over medicinhåndtering

Har viden om, kan beskrive og reflektere over patienter/borgeres mentale sundhed, oplevelser og

reaktioner på sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge og på tab samt har viden om, kan

beskrive og reflektere over at indgå i en professionel relation med patient/borger og pårørende i

vanskelige og konfliktfyldte situationer

Har viden om, kan beskrive og reflektere over situationsbestemt kommunikation, undervisning og

vejledning som pædagogisk intervention rettet mod sygepleje til patient/borger og pårørende i for-

hold til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge tværprofessionelt og tværsektorielt

Har viden om, kan beskrive og reflektere over anvendelsen af udvalgte teknologier, dokumentati-

onsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i og på tværs af sektorer

Har viden om og kan beskrive etiske retningslinjer og aktuel lovgivning og kan reflektere over juridi-

ske problemstillinger og etiske dilemmaer inden for udvalgte områder af sygeplejerskens virksom-

hedsområde

Har viden om sundhedsvæsenets organisering, virkemåder og ansvarsfordeling i og mellem profes-

sioner i og på tværs af sektorer ud fra aktuel lovgivning, etisk ansvar og samfundsmæssige vilkår

Har viden om og kan beskrive kvalitetskrav til udvalgt forskning, herunder viden om krav til og vur-

dering af kvalitativ forskning

Færdigheder

Kan systematisk anvende klinisk beslutningstagen i samspil med patient/borger samt pårørende i

relation til patienten/borgerens sundhedsudfordringer, sygdoms sammenhænge og rehabilitering i

og på tværs af professioner og sektorer

Kan varetage klinisk lederskab af egen sygeplejevirksomhed rettet mod patient-/borgerforløb i og

på tværs af professioner og sektorer i samspil med patient/borger samt pårørende

Kan anvende og formidle viden inden for udvalgte emner af sygdomsfaglig viden, anatomi, fysio-

logi, patofysiologi, farmakologi, medicinhåndtering, ernæring, sundhedsfremme og forebyggelse

relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Kan anvende og vurdere metoder, procedurer og redskaber til medicinhåndtering i udvalgte stabile

og komplekse pleje- og behandlingsforløb


20

Kan planlægge og indgå i professionel relation og professionel kommunikation til patient/borger

samt pårørende om den enkeltes mentale sundhed, oplevelser og reaktioner på sundhedsudfor-

dringer og sygdomssammenhænge

Kan anvende situationsbestemt kommunikation, undervisning og vejledning som pædagogisk inter-

vention rettet mod sygepleje til patient/borger samt pårørende i forhold til sundhedsudfordringer

og sygdomssammenhænge tværprofessionelt og tværsektorielt

Kan identificere og reflektere over etiske dilemmaer og juridiske problemstillinger i relation til pati-

ent-/borgerforløb i og på tværs af professioner og sektorer

Kan anvende og formidle udvalgte teknologier, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitets-

udvikling i og på tværs af sektorer

Kan søge, sammenfatte og vurdere udvalgt national/international forskningsviden og anvende ud-

valgte kvalitative metoder

Kan anvende og vurdere udvalgt kvalitativ forskning og kvalitative data i klinisk beslutningstagen

Kompetencer

Kan selvstændigt anvende viden om udvalgte emner inden for sygdomsfaglig viden, anatomi, fysio-

logi, patofysiologi, farmakologi, medicinhåndtering, ernæring, sundhedsfremme, forebyggelse og

rehabilitering relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i udvalgte patient/borgersi-

tuationer

Kan varetage medicinhåndtering i udvalgte stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb

Kan tage ansvar for og kritisk reflektere over at planlægge, varetage, vurdere og argumentere for

situationsbestemt kommunikation og pædagogiske interventioner


21

Bilag 2: Feedup, feedback, feedforward

Feedup, feedback og feedforward – en model for undervisningskvalitet

Begreberne Feedup, feedback og feedforward er studie-og læringsredskaber til brug for studerende og

undervisere.

Inspireret af John Hattie og Helen Timperleys feedbackmodel skal studerende kontinuerligt gennem studiet

have opstillet synlige læringsmål og klare succeskriterier, for at nå målene. Den studerende skal støttes i at

nå sit mål gennem tre forskellige spørgsmål: Feedup-spørgsmål, der forholder sig til målet, feedback-

spørgsmål, der handler om udviklingen på vej mod målet, og endelig feedforward-spørgsmål, der knytter

sig til, hvilke skridt det derefter er hensigtsmæssige at tage.

Feedup knytter sig til målet for læreprocessen og hjælper til, at den studerende ved, hvor vedkommende er

på vej hen gennem synlige læringsmål.

Feedback skal give information om, hvor den studerende er i læreprocessen og dermed den studerendes

nuværende forståelse – løbende pege på placering ift. mål. Er der en forskel mellem nuværende status og

forventet status med arbejdet/studiet, og/eller forstod den studerende ikke kommunikationen i Feedup.

Feedforward er, hvor korrigering finder sted. I Feedforward er det vigtigt, at korrektioner eller en præcise-

ring af den forventede fremskridt er forstået af den studerende.

Litteratur:

Hattie, J. A., Timperly, H. (2007). "The Power of Feedback". Review of Educational Research, 1.

Hattie, J. A. (2013). Synlig læring - for lærere. Frederikshavn. Dafolo.

Laursen, P. F. & Kristensen, H.J. (red.) (2017). Didaktikhåndbogen. Latvia. Hans Reitzels Forlag.

Feedup

• Hvor skal jeg hen?

Feedback

• Hvor er jeg i læreprocessen?

Feedforward

• hvad er det næste skridt?

situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/bor ... · tema 1 3 uger tema 2 5 uger intern...

Documents