senmoderne elever i matematik- og natf d i ...€¦ · senmoderne elever i matematik-og natf d i...

Senmoderne elever i matematik-t f d i iog naturfagsundervisningen

Behov og udfordringer i lyset af Ny Nordisk Skole

Anden information

Lars B. Krogh MONA 2012 konference

Skolernes k lskole

Et rum af personligbetydning, refleksion &

erfaring

Et rum af personligbetydning, refleksion &

erfaring

H. Nordbrandt (2012): “3 ½ D”

Anden information


Ny Nordisk Skole (NNS)

Et t åb t f b t d i til k i i Et meget åbent rum for betydningstilskrivning ogforventning

Problemet: ejerskab OG et minimum af fællesretning

Mit manifeste yndlings- og holdepunkt:“Ny Nordisk Skole skalNy Nordisk Skole skal“Fremme udviklingen af livsduelige børn og unge

d ilj til t k b di f dmed vilje og evne til at skabe værdi for defællesskaber de indgår i…” (Manifest for NNS, pkt. 2)Nuværende Formålsparagraf for folkeskolen:

Anden information


p gFolkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber ogfærdigheder….

Overblik

På jagt efter “livsduelighed” Unge & identitet i det senmoderne samfund

Afledte udfordringer for skolen Sammenholdt med Manifest for NNS

Særlige naturvidenskabernes bidrag til at imødegådissedisse Scientific Literacy Revisited (evt. udvidet med Tech og

ICT)ICT) Relevans & Motivation

Anden information


…

Livsduelighed og identitetspres –d df d i f (I)senmoderne udfordringer for unge (I)

Af-traditionalisering i samfundet (T Ziehe A Giddens):Af-traditionalisering i samfundet (T. Ziehe, A. Giddens):

Nedbrydning af Store Sandheder/Fortællinger, autoriteter, traditioner… ”Aura-tab” for skole, lærere, naturvidenskab…. , ,

For den enkelte unge: Frisætning – alt tilsyneladende åbentsæ g a sy e ade de åbe Identitet som individuelt ansvar og løbende refleksivt projekt

”Generation Search” & ”Radar-unge” (Riesman). Behov for ”pure relations”g Krav om personlig autenticitet og (livslang) formbarhed, selvstændig

udviklingV l (i d t l f dd l h ) f ø d d l f Valg (indsats, valgfag, uddannelse og erhverv) en afgørende del af identitetsarbejdet Fra ”Hvad skal jeg lave?” til ”Hvem vil jeg være?”

Anden information


Den personlige relevans-korridor: interesse & værdier

Auratabets betydning for lektielæsning (Olsen, 2008)

Lektiearbejdets størrelse karakterer og elevernes socialeLektiearbejdets størrelse, karakterer og elevernes sociale baggrund (gymnasie-elever, Olsen 2008)

• Lektiearbejdet foregår fortrinsvis om aftenen og de fleste• Lektiearbejdet foregår fortrinsvis om aftenen og de fleste elever laver lektier imellem ½ og 1 time om dagen mens ca. 20% laver lektier i mindre end ½ time dagligt• Drengene laver lektier i kortere tid end pigerne Drengene laver lektier i kortere tid end pigerne• Tidsforbruget er det samme for både 1.g’ere og for 3.g’ere• Skriftlige lektier bliver signifikant prioriteret højere

Lektielæsning beror nu mere på indre Skriftlige lektier bliver signifikant prioriteret højere

end de mundtlige lektier• Lektierne er fortrinsvis kollektive læselektier.

pmotivation end ydre

pligt!

Anden information


Blik ind i unges relevanskorridorer -di d t ftværdier de styrer efter (Krogh, 2006)

bundter med middelscore > 5 ud af 6)

H-M-L %RELATIONER &

Højest prioriterede værdier!

75-24-1 Relationer I: venskab, loyalitet, tryghed, ærlighed, ansvarlighed

42 47 11 R l ti II tilh f h ld

RELATIONER & TILHØRSFORHOLD

42-47-11 Relationer II: tilhørsforhold, anerkendelse, accept

61-38-1 Autonomi/selvcentrering : AUTONOMIgfrihed, selvrespekt, egne mål, harmoni, behovsopfyldelse, (personlig) sundhed

45-46-10 Potensering: spænding turde INTENSITET45-46-10 Potensering: spænding, turde, nydelse, variation

38-55-7 Vidensperformance: succes, Oplevet

Anden information


ambitioner, kunnen, pligtopfyldenhed, visdom

pKOMPETENCE

Blik ind i unges relevanskorridorer Unges videnstrategier- Unges videnstrategier (Krogh (2006))

Viden skal gøre godt for noget eller

nogenViden skal

kunne bruges Viden for videnens

ude i verden egen skyld

Viden skal kunne forbindes med det

Anden information


Viden skal kunne forbindes med det personlige livprojekt!

Livsduelighed og identitetspres d df d i f- senmoderne udfordringer for unge

(II)( )Medie-intensiveringen i samfundet (fx A. Giddens, K. Gergen):

Adgang til hele verden – her & nu! Indtrængning af hele verden – hele tiden! ”det der ved vi

allerede” (Ziehe)

For den enkelte unge: Umådelige mulighedshorisonter & rige sekundære erfaringerg g g g ”Du er på ift. verden og venner – hele tiden!”

SMS, Facebook, E-mail, TV2-News…

Medie-stress og identitets-pres ”Rollespillende unge” (Goffman), ”Splittede/Relationelle unge” (Gergen),

”Generation Netværk” (Ralund et al) ”Den samplede generation” ”Zapper unge””

Anden information


”Generation Netværk” (Ralund et al), ”Den samplede generation”, ”Zapper unge””

Livsduelighed og identitetspres -d df d i fsenmoderne udfordringer for unge

(III)( )”Globalisering og risikosamfundet” (fx U. Beck, A. Giddens, N-

Luhmann):

Moderne teknologi indebærer også risiko (f Tj b l) Moderne teknologi indebærer også risiko (fx Tjernobyl)

”Det nye” er ikke nødvendigvis bedre end det gamle –”fremskridt” er relativefremskridt er relative

Risiko er ofte global af natur

For den enkelte unge: Grundlæggende usikkerhed Grundlæggende usikkerhed Realistisk tillid OG kritisk stillingtagen (fx miljøproblemer, ressourcer,

forbrugsproblematik…)

Anden information


Livsduelighedens udfordringer( k l b hj l d)(som skolen bør hjælpe med)

Identitetsudfordringen Spejlende relationer, anerkendelse, rollemodeller, værdier

F b h d /li l l l t d ikli Formbarheds-/livslang selvreguleret udvikling

Relevans-udfordringen Udnytte og optimere personlig relevans Udnytte og optimere personlig relevans Udfordre og udvide oplevelsen af personlig relevans

Informations- & medie-udfordringenInformations & medie udfordringen Kompleksitetsreduktion Deltagelses- og medskabelseskompetencer (pt. “Web2.0”)

Risk-Trust – orienteringsevne ift. tidstypiskenøgleproblemer

Anden information


Sammenholdt med NNSMan.2: “livsduelige børn..”Man.3: “Hver enkelt tagesalvorligt, udfordres og støttes”“Medskabere af fællesskaber”

IdentitetsudfordringenMan.6: “Styrke

“lyst til at lære mere”

Relevans-udfordringeny

anvendelsesorientering”?Man.8: “Rum ..til leg og inspirerer tillæring”

Informations- og MedieudfordringenMan.3: “det nytter at anstrenge sig”

Risk-Trust ift. nøgleproblemerMan.4: it og medier et middelfor “fagligt løft af alle”.g p

Man.10: “gøre børn og unge tilmedskabere af et demokratisk ogb d ti t f d ”

Anden information


bæredygtigt samfund..” “Evne til at kombinere fagene..”

Livsduelighedens udfordringerN t f bid ?-Naturfagenes bidrag?

ALMEN-DIDAKTISKE FOCI: Naturfagene har andel i samtlige 4 udfordringer! Identitetsudfordringen

ALMEN DIDAKTISKE FOCI: - Læreren som kultur- og

relationsarbejder- Selvreguleringstræningg

Risk Trust ift nøgleproblemer

Se egu e gst æ gvs. klasserumsledelse

Risk-Trust ift. nøgleproblemer + Informations- og medieudfordringen

FAGDIDAKTISK FOKUS: Scientific and Technological literacy (fx Fourez, 1997)

Relevansudfordringen Udfordre relevanskorridorer – udnytte relevans

FAGDIDAKTISK FOCI?:- IBSE-aktiviteter?

Anden information


IBSE aktiviteter?- Emnevalg a la ROSE? - Motivationsteori?….

Livsduelighedens Scientific litliteracy –udfordringer knyttet til grundforståelseg y g Genstandsfeltet: Scientific Literacy vs. Scientific and

Technological literacy? Formålet: No Vision Vision I or Vision II literacy?

Primært kulturelt Vision I scientific literacy:

“looks inward at science itself – its products such as laws and theories, and its processes such as hypothesizing and experimenting” (Roberts 2007)

begrundet

and its processes such as hypothesizing and experimenting (Roberts, 2007)

Vision II scientific literacy:Primært demokratisk

begrundetPrimært demokratisk

begrundetVision II scientific literacy: “looks outward at situations in which science has a role, such Scientific Literacy and Curriculum Reform as decision-making about socioscientifici ”

gbegrundet

Anden information


issues” (Roberts, 2007)

Scientific literacy –udfordringer knyttet tiludfordringer knyttet tiloperationaliseringTwenty First Century Science (UK):

Appreciates what science has to tell Forestil Jer: konsekvenser for indhold

d i i

· Appreciates what science has to tellus about ourselves, the Earth andUniverse;

og undervisning. Forandringen ift. danske

læreplaner

· Recognises the impact of scienceand technology on everyday life;

læreplaner· Takes informed personal decisionsabout things that involve science

• Sagsorienteret arbejde med · Understands the essential points ofmedia reports on science-basedissues, and reflects critically on the

Sagsorienteret arbejde med tidstypiske nøgleproblemer?

• Taxonomisk bevidsthed ogprogression?y

information in, or crucially omittedfrom, such reports;

p g• Synergi og arbejdsdeling

mellem fagene?

Anden information


· Takes part confidently in discussionswith others about SSI-issues

Scientific literacy –l ft dd df d i

• Risk-Trust• Nøgleproblemer?lærer- og efteruddanerudfordringer• Nøgleproblemer?• Argumentation?• Information –

evidens - Livsduelig og nøgleproblem-

orienteret science undervisning er sværtbeslutningstagen

• Proper use of experts?

Fagligt overskud: frontier science Autoritet –– “science in the making”, ingen facit, ingen

lærebøger Undervisningsmæssigt:

f å å at frame og håndtere åbne diskussioner “Professionalisering” af & støtte til PBL-/projektarbejde

Evaluering: Hvordan evaluere SL? Evaluering: Hvordan evaluere SL? NB: PISA er ikke en brugbar option!!

Anden information


Udnytte og optimere li lpersonlig relevans

Muligt i IBSE, problembaseret læring

Personlig autenticitet: Fra THE answers to THE questions til THEIR answers to THEIR

answers to THEIR questions

problembaseret læring..

answers to THEIR questions

Opgaver der knytter an til livsstrategier og ”task value”: interesser nytteværdi vigtighed NB h i t Afdækning!!interesser, nytteværdi, vigtighed.

Undervisning i overensstemmelse med værdier: CATCH – upfront aktivering af relevans (fx ”potensering”)

NB: hyppigst etableres

relevansen i bedste fald

Afdækning!!

p g ( p g ) HOLD af personlig mening, relevans og motivation via

Planlagt social interaktion (”Relationer”)Af t t t i

bedste fald til sidst!

Afstemt autonomi Mulighed for at opleve sig som kompetent

Motiverende jf. Self-Determination Theory

(Deci & Ryan)

Anden information


Udvidet lyst til at lære mere –df d i fudfordring af

relevanskorridoren Faglig selvtillid vigtigst af alt Fx: Mulig oplevelse af (relativ) succes til alle

Støtte til mestringsorientering Fx: Nedtón karaktergivning og testsg g g

Formativ feedback og signaler om at fremgang er mulig – og indsats vigtigere end evnermulig og indsats vigtigere end evner

Redskaber til at styre egen læring (studieteknik, gruppearbejdskompetence help seeking )gruppearbejdskompetence, help-seeking,….)

Læreren som Cultural Broker (Aikenhead)

Anden information


Afrundende bemærkninger

NNS fremstår som en åben invitation til et formativtd l j kt f Li d li i b t kk j !dannelsesprojekt for Livsduelige unge – vi bør takke ja!

Målet Livsduelige unge i et senmoderne samfund er forbundetmed udfordringer for både NNS og naturfagenemed udfordringer for både NNS og naturfagene

De centrale udfordringer for naturfagene (og matematik?)Et dfoldet og indkorporeret begreb om SL Et udfoldet og indkorporeret begreb om SL

Etablering af relevans (og motivation)D l t id i d t f did kti k f lt Der er relevant viden en masse i det fagdidaktiske felt – en ressource som gerne må komme i spil! Policy-forsknings-interface? Policy-forsknings-interface? Praxis-forsknings-interface?

Anden information


TAKTAK

Anden information


senmoderne elever i matematik- og natf d i ...€¦ · senmoderne elever i matematik-og natf d i...

Documents