sÅdan ligger landet · på 81 % af arealet dyrkes foder i form af korn, roer, raps, majs, helsæd...

SÅDAN LIGGER LANDET... – tal om landbruget 2011

Tryk: CoolGray A/SDesign og produktion: Westring + Welling A/SFoto: Thyge Nygaard SåDAN liGGer lANDeT 1

Sådan ligger landet …Formålet med denne publikation er at sætte tal på industrilandbrugets konsekvenser for natur, miljø og dyrevelfærd. Og sætte tal på værdien af produktionen og bidraget til samfundet. Dokumentationen kommer fra danske forskningsinstitutioner, Danmarks Statistik, ministerielle institutioner etc. Tallene er en kompilering af tilgængelig fakta.

Publikationen er udarbejdet af• DanmarksNaturfredningsforening• DanskOrnitologiskForening• Friluftsrådet• DyrenesBeskyttelse• DanmarksSportsfiskerforbund• DetØkologiskeRåd• NOAH

Publikationen kan downloades fra de enkelte foreningers hjemmesider:www.dn.dkwww.dof.dkwww.friluftsraadet.dkwww.dyrenesbeskyttelse.dkwww.sportsfiskeren.dkwww.ecocouncil.dkwww.noah.dk

Publikationen kan fås ved henvendelse til:Danmarks NaturfredningsforeningMasnedøgade 202100KøbenhavnØTlf. 31174000

2 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 3

1. INDUSTRILANDBRUGETS KONSEKVENSER fOR NATUR OG mILjø 6

1.1 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal 6

1.1.1 danmark er det mest intensivt dyrkede land i

europa - og i hele verden 6

1.1.2 81 % af de danske landbrugsarealer bruges til produktion

af foder til husdyr 7

1.1.3 i Sydamerika lægger vi beslag på et areal svarende til godt

30 % af det danske landbrugsareal til produktion af foder 8

1.1.4 Vinterhvede og majs øger kvælstofudvaskning og

forbrug af sprøjtegift 8

1.2 16 % af Danmarks udledning af klimagasser stammer

fra landbruget 10

1.3 Landbruget står for mere end 85 % af forbruget af

sprøjtegifte i Danmark 10

1.3.1 Ukrudtsmidlet glyphosat er landbrugets mest

anvendte sprøjtegift 11

1.3.2 landbruget bruger stadig mere sprøjtegift end

forudsat i pesticidhandlingsplanerne 12

1.3.3 Behandlingshyppighedenerstegetjævntsiden2000 12

1.4 Sprøjtegifte i grundvand og drikkevand 13

1.4.1 Mellem 1999-2009 blev der lukket 1273 drikkevandsboringer,

hvori der er fundet sprøjtegifte 14

1.5 Over halvdelen af de undersøgte arter i agerlandet

går fortsat tilbage 14

1.5.1 Harenernupådendanskerødlisteovertruedearter 14

1.5.2 Halvdelenaffugleneidetåbnelanderforsvundet

de sidste 20 år 15

1.5.3 agerlandets typiske fuglearter er i stærk tilbagegang 16

1.5.4 På ti år er to ud af tre kirkeugler forsvundet 17

1.5.5 12 af 29 danske humlebiarter er på rødlisten over truede arter 17

1.5.6 arealet med de vigtigste levesteder er historisk lavt 17

1.5.7 det samlede braklagte areal faldt fra 178.000 ha i 2007 til

61.000 ha i 2009 18

1.5.8 Mellem 95 og 98 % af de oprindelige vådområder

i agerlandet er forsvundet 18

1.5.9 Fredede gravhøje pløjes for tæt eller overpløjes 19

1.5.10 Vi kender stadig ikke § 3 naturens tilstand, og vi

ved heller ikke præcist, hvor den er henne 19

1.6. Halvdelen af de danske vandløb er under EU’s standard

for god økologisk tilstand 20

1.6.1 Kvælstofoverskuddet er halveret, men faldet er

sket fra et meget højt niveau 21

1.6.2 Udledning af kvælstof er størst fra lerjorde og lavbundsarealer 22

1.6.3 landbrugets udledning af kvælstof er halveret, men

der er behov for yderligere reduktion 23

1.6.4 Husdyrgødningerkildetilammoniakfordampning 24

1.6.5 Fosforoverskuddet er reduceret med 79 %, men

udgør stadig en trussel for vandmiljøet 25

1.7 Landbruget står for 40 % af de samlede helbredsrelaterede

eksterne omkostninger ved luftforurening 26

2. DyREVELfæRD OG SUNDhED 282.1 Næst efter USA er Danmark det land, hvor der

bruges mindst arbejdstid pr. produceret svin 28

2.2 Næsten hver anden af de kontrollerede svinebesætninger

fik indskærpelser og/eller politianmeldelser 28

2.3 Multiresistente bakterier 29

2.3.1 13 % af de danske slagtesvin er ramt af den multiresistente

svinebakterie MrSa cc 398, som kan smitte mennesker 29

2.3.2 HverttiendenyeMrSa-tilfælde i 2010 skyldes svine-MrSa 29

2.4 Dødelighed blandt husdyrene 30

2.4.1 25.000 døde pattegrise om dagen 30

2.4.2 Mereendhverfjerdesofindesselvdødelleraflives 31

2.5 99 % af alle danske pattegrise halekuperes 31

3. INDUSTRILANDBRUGETS SAmfUNDSmæSSIGE BETyDNING 323.1 Beskæftigelse 32

3.1.1 i 2010 var 77.000 beskæftiget i det primære landbrug 32

3.1.2 Beskæftigelsenpåslagterierneerfaldetmed30%siden2001 32

3.2 Økonomi 33

3.2.1 landbrugets bruttoværditilvækst er i dag under 2 % 33

3.2.2 i 2009 udgjorde landbrugseksporten 17 % af

danmarks samlede vareeksport 34

3.2.3 Produktionsomkostningerne i landbruget er højere end værdien

af produktionen 34

3.2.4 Økologiskemalkekvægsbedrifterharhaftden

bedste forrentning af landbrugskapitalen 34

Indhold


3.2.5 danske svineproducenters produktionsomkostninger er

blandt de laveste i eU 35

3.2.6 landbrugsstøtten udgør en tredjedel af eU’s samlede budget 36

3.2.7 danske landmænd er afhængig af landbrugsstøtten fra eU 37

3.2.8 Værdien af landbrugsejendommene er steget med op

til 37 % på få år 37

3.2.9 landbrugets gæld er mere end tredoblet siden

1995 og rundede i 2009 350 mia. kr. 38

3.2.10 langt fra alle lån er investeret i landbrugsdrift 39

3.3 Strukturudvikling 40

3.3.1 Færre og større enheder 40

3.3.2 Færre end 13.000 heltidsbedrifter 40

3.3.3 Hverfemtebedrifterpåmereend100ha 41

3.3.4 de seneste halvtreds år er mellem hver anden og hver

fjerde markvej forsvundet 42

3.3.5 landmænd koncentrerer sig i stigende grad om én driftsgren 43

4. øKOLOGISK LANDBRUGSPRODUKTION 454.1 Salget af økologiske varer er mere end fordoblet på fem år 45

4.2 Det økologiske areal er ikke fulgt med det øgede salg 46

4.3 Flere lægger igen om til økologi 46

4.4 Antallet af dyr i den økologiske produktion er steget 47

4.5 Potentiale for vækst 48

4.5.1 Øgeteksportaføkologiskevarer 48

4.5.2 Økologisalgetstegmedoptil14%i2010iEuropaogUSa 48

4.5.3 Hverandendanskerkøberøkologiskhveruge 49

4.6 Økologiske landbrug står for 32 % fl ere

arbejdspladser pr. bedrift 49

4.7 Økologer klarer sig bedre på bundlinjen 50

4.8 30 % fl ere vilde plante og dyrearter på økologiske

arealer 50

REfERENCELISTE 52

BæREDyGTIGhED 60fORURENER-BETALER-PRINCIPPET 60

Indhold


24 %. ifølge Food and agriculture Organization of the United

nations (FaO) er danmark også indehaver af verdensrekorden i

intensivtlandbrugmedBangladesh(54,9%),Moldavien(53,8

%) og Ukraine (53,8 %) på hhv. 2., 3. og 4. pladsen.1.1 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal

Skovarealet udgør 12 %, bebyggelse og veje 10 %, lysåben

natur 9 %, og søer og vandløb 2 %. landbrugsarealet er faldet

en smule siden slutningen af 1800-tallet. Skovarealet er steget

i samme periode. arealet af de lysåbne naturtyper er faldet

markant. alene fra 1965 til 2000 er arealet faldet fra 12,5 %

til 9,2 %. ifølge dMU skyldes det, at de lysåbne naturtyper har

mistet deres betydning for græsning og høslet, er blevet pløjet

op, plantet til med skov eller bebygget. arealet med bebyggelse

og veje er steget fra 8,7 % i 1965 til 9,8 % i 2000.

1.1.1 Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa

- og i hele verden

landbrugsjorden udgør ifølge eurostat 63 % af danmarks

samledearealpå4.310.000ha.Herafer92%markerunder

plov (svarende til 58 % af danmarks samlede areal). det gør

danmark til det mest intensivt dyrkede land i europa. i tyskland

er det kun 33 % af jorden, der dyrkes intensivt. i nederlandene

er det 28 %. gennemsnittet for areal under plov i europa er

1. Industrilandbrugets konsekvenser for natur og miljø

Areal (1000 ha)

Landbrugsareal (%)Landbrugsareal under plov (%)

EU-27 432.525 41 24

Danmark 4.310 63 58

Polen 31.268 52 38

Tyskland 35.710 47 33

Nederlandene 3.735 52 28

Sverige 45.030 7 6

IfølgeDMUfindesderikketalforlysåbennaturogbebyggelse/vejemellem1965og 2000 eller efter 2000.

referencer: eurostat (2009) og normander et al. (2009a)

Arealanvendelse i Europa 2008

referencer: eurostat (2009)

referencer: danmarks Statistik - Statistikbanken (2011)

0

10

20

30

40

50

60

70(%)

1910 1930 1950 1970 1990 2010

Landbrug

Lysåben natur

Skov

Bebyggelse og veje

Referencer: Eurostat (2009) og Normander et al. (2009a).

Areal til foder

Areal til menneskeføde

Anden anvendelseAreal til foder

Areal til menneskeføde

Anden anvendelse

1.1.2 81 % af de danske landbrugsarealer bruges

til produktion af foder til husdyr

På 81 % af arealet dyrkes foder i form af korn, roer, raps, majs,

helsæd og græsmarker. På 9 % af arealet dyrkes menneske-

fødeiformafkorn,kartofler,sukkerroeroggrøntsager.Påde

sidste10%dyrkesindustrikartofler,rapstilbiodiesel,frøgræs,

juletræer, eller arealet henligger som udyrket.

Arealfordeling i landbruget (%)

Arealanvendelse i Danmark 1920-2010 (%)


1.1.3 I Sydamerika lægger vi beslag på et areal svarende til

godt 30 % af det danske landbrugsareal til produktion af foder

Ud over det store areal, der anvendes i danmark til produktion

af foder, lægger dansk landbrug - alene i Sydamerika - beslag på

arealer, der svarer til en tredjedel af det danske landbrugsareal til

produktion af sojafoder til husdyrene.

Derimporteresca.2,1mia.tonsproteinholdigefoderkager.Her-

af udgør sojakager størstedelen (ca. 1,6 mio. tons svarende til ca.

75 %), og langt den overvejende del kommer fra argentina (ca.

70%)ogBrasilien(ca.17%).Derudoverskerderviaeuropæi-

ske havnebyer en indirekte import (ca. 8 %), som overvejende

kommer fra de samme to lande samt Paraguay. Omkring 95 %

af de importerede sojakager stammer således fra Sydamerika.

Sådan ser regnestykket ud

referencer: gelder et al. (2008), danmarks Statistik- Statistikbanken (2011),

FaO Stat (2011) og egne beregninger

1.1.4 Vinterhvede og majs øger kvælstofudvaskning og

forbrug af sprøjtegift

Siden starten af 1980’erne er der blandt kornafgrøderne sket

et skift fra vårsædsafgrøder til vinterhvede. Skiftet skyldes frem-

komst af nye, vinterfaste sorter og et højere udbyttepotentiale.

Vinterhvede har dog den uheldige egenskab, at den kræver et

langt større forbrug af sprøjtegifte end vårsæd. desuden er der

risiko for større udvaskning af kvælstof, når hveden sås sent,

hvilketskernårdendyrkesflereåritrækpåsammemark.

Fra 1950’erne ses et markant fald i dyrkningen af græs og

roer.Deerihøjgradafløstafkornafgrøder,somharbetydet

en stigende udvaskning af næringsstoffer. Fra begyndelsen af

1980’erne er majsen kommet ind på de danske marker som

følge af nye sorter tilpasset vores klima og de generelle klima-

forandringer.Majsenharløbendeafløstroernesomfoderafgrø-

de. dette har også betydet en forøget udvaskning af kvælstof,

da roerne er langt bedre til at optage det kvælstof, som frigives

fra markerne i løbet af efteråret.

For hvert tons soja, der knuses, får man 787 kg foderkage og 186 kg olie. På grundlag af et gennemsnitligt udbyttetal for Argentina og Brasilien på 2,24 t/ha, kan det importerede sojafoder omregnes til, at der er medgået omkring 920.000 ha fortrinsvis sydamerikansk landbrugsjord til at forsyne det danske landbrug med sojakager. Det svarer til 34 % af det danske landbrugsareal eller mere end Sjælland og Lolland tilsammen. Hertil kommer arealer til produktion af de 25 % af foderet, der kommer fra andre importerede foderkager (især fra oliepalme og solsikke).

referencer: danmarks Statistik - Statistikbanken (2011) og egne beregninger

referencer: danmarks Statistik - Statistikbanken (2011) og egne beregninger

1950

-54

1984

1987

1990

1993

1996

1999

2002

2005

2008

Referencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011) og egne beregninger.

Ændringen i dyrket areal: Korn

Vinterhvede

Vårsæd

Øvrige arealer inkl. brak0

200.000

400.000

600.000

800.000

1.000.000

1.200.000

1.400.000

1.600.000

1950

-54

1984

1987

1990

1993

1996

1999

2002

2005

2008

Roer

Græs i omdrift

Græs uden for omdrift

Majs0

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000

600.000

700.000

800.000 Ændringen i dyrket areal: Foderafgrøder (ha)

Ændringen i dyrket areal: Korn (ha)


1.2 16 % af Danmarks udledning af klimagasser stammer fra landbrugetlandbrug er den næststørste hovedgruppe til udledning af kli-

magasser i danmark efter ’energi og transport’, og i 2009 stod

’landbrug’ for omkring 16 % af danmarks samlede udledning.

landbrugets udledning af klimagasser fordeler sig på følgende

hovedposter:Husdyr,jord,energiforbrugoghandelsgødning.

landbrugets andel er langt den største. 90.000-100.000 kg af det samlede salg fragår til andre formål fx skove, frugtplantager, planteskoler, udyrkede arealer, private haver mv.

referencer: Miljøstyrelsen (2010a) og Miljøstyrelsen (personlig kommunikation)

Husdyr

Handelsgødning

Jord

Energiforbrug

15%

8%

40%

37%

referencer: dMU (2011a) og Olesen (2005)

Kg aktiv stof

0

200.000

400.000

600.000

800.000

1.000.000

1.200.000

1.400.000

1.600.000

1975

1977

1979

1981

1983

1985

1987

1989

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

1981

1983

1985

1987

1989

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

Samlet salg af sprøjtegifte i Danmark

Salg af sprøjtegifte til brug i landbruget0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

referencer: danmarks Statistik – Statistikbanken (2011), Miljøstyrelsen (2010a), Miljøstyrelsen (2010b) og Miljøministeriet (2010)

1.3.1 Ukrudtsmidlet glyphosat er landbrugets mest

anvendte sprøjtegift

Frem til 2009 tegnede glyphosat sig for det største salg af et

enkelt aktivstof. i 2009 faldt salget af glyphosat til 676 tons fra

1466 tons i 2008. ifølge bekæmpelsesmiddelstatistikken var

salget af glyphosat i 2008 ’ekstraordinært stort’, og ’angiveligt

skyldes en betragtelig del af nedgangen, at en del glyphosat har

ligget på lager i detailleddet eller ikke blev anvendt i 2008’.1.3 Landbruget står for mere end 85 % af forbruget af sprøjtegifte i Danmarklandbrugets forbrug af sprøjtegift er faldet siden 1984, men

landbrugets relative andel af det samlede forbrug er steget

markant. det samlede salg af sprøjtegifte i danmark udgjorde i

20093267tonsaktivstoffer.Heraftegnedelandbrugetsigfor

2798 tons. det svarer til 85,6 % af det samlede salg. i 1981

var tallene hhv. 8798 tons aktivstoffer (samlet salg), 6115 tons

aktivstoffer (salg til brug i landbruget), svarende til 69,5 %.

Salget af sprøjtegifte til private husholdninger faldt fra 87,7 tons

aktivstoffer i 2008 til 74,2 tons i 2009. Samlet udgjorde salget

af sprøjtegifte til privat brug godt 2 % af det samlede salg

(tons/aktivstoffer).

Landbrugets udledning af kilmagasser (%)

Salg af sprøjtegifte i Danmark 1981-2009 - (aktivt stof/tons)

Udviklingen i det samlede salg af glyphosat 1975-2009 (aktivt stof/kg)


1.3.3 Behandlingshyppigheden er steget jævnt siden 2000

For at udligne udsving i forbruget mellem de enkelte år som

følge af blandt andet lagerforskydninger og klimatiske forhold

opgøres behandlingshyppigheden også som et løbende gen-

nemsnit over tre år. Som sådan ligger behandlingshyppigheden

nu på det højeste niveau siden 2000. i perioden 2000-2002

sprøjtede landmanden sine marker i gennemsnit 2,12 gange

pr. år, og i perioderne 2004-2006, 2005-2007, 2006-2008 og

2007-2009 steg det tal til hhv. 2,47, 2,51, 2,74 og 2,76 gange

pr. år.

Fra og med 1997 er behandlingshyppigheden opgjort efter den nye metode. Men da målsætningen er beregnet efter gammel metode, er behandlingshyppigheden efter gammel metode også medtaget her.

referencer: Miljøstyrelsen (2010a), danmarks Statistik – Statistikbanken (2011), normander et al. (2009a) og grøn Vækst (2009)

referencer: Miljøstyrelsen (2010a) og Miljøministeriet (2010)

Referencer: Miljøstyrelsen (2010a), Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011), Normander et al. (2009a), Regeringen (2009).

Behandlingshyppigheden

Behandlingshyppighed,gammel metode

Målsætning

Behandlingshyppighed,ny metode

1981

1983

1985

1987

1989

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

4,0

1.3.2 Landbruget bruger stadig mere sprøjtegift end

forudsat i pesticidhandlingsplanerne

den seneste opgørelse (september 2010) viser, at landmanden

i gennemsnit var ude med giftsprøjten færre gange i 2009,

helt konkret 2,58 mod 3,19 gange i 2008. Målsætningen i

Pesticidplan 2004-2009 var, at der fra 2009 i gennemsnit kun

skulle sprøjtes 1,7 gange årligt (opgjort efter gammel metode).

regeringen har udskudt målet til 2013.

Referencer: Miljøstyrelsen (2010a) og Miljøministeriet (2010).

2000

-200

2

2001

-200

3

2002

-200

4

2003

-200

5

2004

-200

6

2005

-200

7

2006

-200

8

2007

-200

9

Behandlingshyppighedensom et 3-års gennemsint

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

4,0

1.4. Sprøjtegifte i grundvand og drikkevandi 2009 blev der fundet sprøjtegift i 40 % af de undersøgte boringer

i grundvandsovervågningen (grUMO) og i 23 % af de undersøgte

aktive drikkevandsboringer. Mange af boringerne indeholder sprøj-

temidler, der er forbudt i dag, men et stigende antal boringer fra

grundvandsovervågningen indeholder glyphosat og nedbrydnings-

produktet aMPa. glyphosat er danmarks mest anvendte sprøjtegift.

i 2009 blev der fundet glyphosat i grundvandet over grænseværdien

iflereprøverendnogensindefør,9udaf635prøver.

glyphosat er ikke fundet i vandværkernes drikkevandsboringer i

2009,mendetskyldesiflg.GEUS,’atderi2009kuneranalyseretfor

de to stoffer i 66 vandværksboringer ud af ca. 10.000 aktive borin-

ger. i 2008 var der konstateret glyphosat i 2,8 % af drikkevandsbo-

ringerne og 4,9 % af boringerne i grundvandsovervågningen. i rap-

porten konstaterer geUS, at ’det mest anvendte pesticid i danmark,

glyphosat og dets nedbrydningsstof aMPa begynder at forekomme

hyppigere i det danske grundvand, og stoffet er nu det tredje hyp-

pigst fundne stof i de aktive vandværksboringer, hvor det er fundet i

små 3 % af de vandværksboringer, der er analyseret for stoffet, mens

nedbrydningsproduktet er fundet i 1,5 % af boringerne’.

referencer: thorling et al. (2009), thorling et al. (2011a), Miljøministeriet (2011a) og Folketinget (2011)

Behandlingshyppigheden 1981-2009 (antal gange/år)

Udviklingen i behandlings-hyppigheden (ny metode) som 3-års gennemsnit, 2000-2009 (antal gange/år)


arter, og Miljøministeriet lancerede en forsøgsvis fredning på

treårifirekommuneriHimmerland(Vesthimmerland,Rebild,

Mariagerfjord og aalborg syd for fjorden). Samtidig skal der

udarbejdes en forvaltningsplan for haren.

referencer: Wincentz, t. (2009), Miljøministeriet (2009), normander et al. (2009a) og dMU (2011b)

1.4.1 Mellem 1999-2009 blev der lukket 1273 drikkevands-

boringer, hvori der er fundet sprøjtegifte

i cirka halvdelen af disse (602 boringer) var grænseværdien

overskredet. ifølge danVa koster det samfundet mellem 2 og 5

mio. kr. at etablere en drikkevandsboring.

Referencer:Brüsch(2010)ogDANVA(2011)

1.5 Over halvdelen af de undersøgte arter i agerlandet går fortsat tilbageagerlandet er levested for en række plante- og dyrearter og har

derfor stor betydning for den biologiske mangfoldighed - biodi-

versiteten. På trods af en politisk målsætning (danmark, eU og

Fn) om at stoppe tabet af den biologiske mangfoldighed i 2010,

er der fortsat tilbagegang i samtlige økosystemer i danmark. i

agerlandet er 53 % af de undersøgte arter i tilbagegang, 20 %

er stabile eller i fremgang, mens udviklingen er ukendt for de

resterende 27 %.

ifølge dMU er det intensiveringen af landbrugsdriften, der er

den største trussel mod biodiversiteten i agerlandet. Større mar-

ker, fjernelse eller ødelæggelse af småbiotoper, belastning med

næringsstoffer og sprøjtegifte, jordbearbejdning, afgrødevalg

(fraflerårigetilen-årige),ensidigesædskifterogfærregræs-

sende dyr i en mindre del af året har tilsammen medført et mere

og mere ensformigt agerland.

referencer: ejrnæs et al. (2011)

1.5.1 Haren er nu på den danske rødliste over truede arter

Bestandenafharerergåetkraftigttilbagesiden1960’erne,og

alene fra 2000 til 2009 er vildtudbyttet af harer ifølge vildtud-

byttestatistikken faldet med 40 %. Udviklingen forudsiges at

fortsætte, da antallet af overlevende unger er på et historisk lavt

niveau. ifølge Wincentz og Miljøministeriet er den grundlæg-

gende årsag til nedgangen i bestanden af harer ændringer i

harens levesteder som følge af en intensivering af landbrugs-

driften. i 2010 kom haren på den danske rødliste over truede

Referencer: Wincentz (2009), Normander et al. (2009a) og DMU (2011b).

Antal nedlagte harer 1941-2009

0

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000

600.000

1941

1945

1949

1953

1957

1961

1965

1969

1973

1977

1981

1985

1989

1993

1997

2001

2005

2009

1.5.2 Halvdelen af fuglene i det åbne land er forsvundet

de sidste 20 år

Fuglebestandenes udvikling over tid udgør en af Miljøministeriets

indikatorer for udviklingen i danmarks biologiske mangfoldighed.

Fuglene er den mest velundersøgte gruppe herhjemme, og der

findesdanskedatafraDanskOrnitologiskForenings(DOF)punkt-

tællinger, der viser fuglebestandenes udvikling siden 1976.

Bestandenafåbentlandsfugle(22arter)ergåettilbagemed

31 % siden midt 70’erne, medens bestanden af skovfugle (21

arter) er gået tilbage med 8 %, og bestanden af øvrige alminde-

lige arter (31 arter) er gået tilbage med 13 % i samme periode.

alene de seneste 20 år er den samlede bestand af åbentlands-

fugle faldet med 49 %. åbentlandsfugle er tårnfalk, agerhøne,

vibe, dobbeltbekkasin, sanglærke, landsvale, engpiber, gul

vipstjert, hvid vipstjert, bynkefugl, stenpikker, sjagger, gærde-

sanger, tornsanger, rødrygget tornskade, råge, krage, skovspurv,

stillits, tornirisk, gulspurv og bomlærke.

Antal nedlagte harer i Danmark 1941-2009


1.5.3 Agerlandets typiske fuglearter er i stærk tilbagegang

de tre ynglefuglearter, som er mest afhængige af agerlandet

- bomlærke, sanglærke og agerhøne - er gået tilbage med hen-

holdsvis 45 %, 59 % og 75 % siden midten af 1970’erne. Viben,

der er afhængig af både ager og eng, er gået tilbage med 73 %.

1.5.4 På ti år er to ud af tre kirkeugler forsvundet

Kirkeuglen er knyttet til det åbne, dyrkede land, hvor den søger

føde i græsmarker og småbiotoper tæt på landbrugsbedrifterne.

Kirkeuglen har været den mest almindelige ugleart i Jylland,

men er i dag truet af udryddelse i danmark, fordi dens leveste-

der i agerlandet forringes. den er opført på den danske rødliste

over truede arter. På ti år er bestanden af kirkeugle faldet med

63 % - fra 150 ynglende par i 1998 til 50-60 ynglende par i

2010. ifølge ejrnæs et al. er årsagen til tilbagegangen ’primært

mangel på føde til ungerne’.

referencer: ejrnæs et al. (2011) og eskildsen et al. (2011)

1.5.5 12 af 29 danske humlebiarter er på rødlisten over

truede arter

Vilde bier er en af de artsgrupper, der har oplevet den største

tilbagegang i agerlandet. 12 af de 29 danske humlebiarter er

opført på den danske rødliste over truede arter. de er alle knyt-

tet til agerlandets marker og småbiotoper, hvor de lever og sø-

gerføde.Treafderødlistedeartervurderesforsvundetforflere

årtier siden. Seks arter vurderes i tilbagegang, mens udviklingen

er ukendt for de sidste tre arter. ifølge ejrnæs et al. er årsagen

til humlebiens tilbagegang ’ødelæggelse af redesteder i hegn

og diger og forarmningen af plantelivet i småbiotoperne samt

den markante tilbagegang i det dyrkede areal med ’humlebi-

afgrøder’ som rødkløver og andre ærteblomstrerede’.

referencer: ejrnæs et al. (2011)

1.5.6 Arealet med de vigtigste levesteder er historisk lavt

agerlandet rummer dyrkede marker, brakmarker, vedvarende

græsmarker og småbiotoper (udyrkede levesteder som hegn,

markskel, diger, markveje, grøfter, gravhøje o.lign.). det dyrkede

areal udgør 63 %, heraf er 92 % marker i omdrift med hoved-

saglig enårige afgrøder.

referencer: ejrnæs et al. (2011) og eurostat (2009)

data stammer fra dOF´s punkttællinger, og udviklingen er sat til indeks 100 i 2000. ArtsvalgeterbaseretpåEuropeanBirdCensusCouncilskriterier.’Øvrigealmindeligefugle’ er fuglearter, som er tilknyttet andre habitater end ager, eng, overdrev, hede og skov, samt fuglearter, der er generalister.

Referencer:Heldbjerg(2005),ogHeldbjergetal.(2011)

Figurerne er lavet på baggrund af tal fra dOF’s punkttællinger, og udviklingen er sat til indeks 100 i 1975.

Referencer:Heldbjergetal.(2011)

Referencer: Heldbjerg et al. (2011).

Agerhøne

Bomlærke

Sanglærke

Vibe

0

20

40

60

80

100

120

1976

1978

1980

1982

1984

1986

1988

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

Referencer: Heldbjerg (2005), Heldbjerg et al. (2011).

Arealanvendelse i Danmark fra 1920 til 2010

Antal fugle

Åbentlandsfugle

Skovfugle

Øvrige almindelige fugle

0

50

100

150

1976

1978

1980

1982

1984

1986

1988

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

Referencer: Heldbjerg (2005), Heldbjerg et al. (2011).

Arealanvendelse i Danmark fra 1920 til 2010

Antal fugle

Åbentlandsfugle

Skovfugle

Øvrige almindelige fugle

0

50

100

15019

7619

7819

8019

8219

8419

8619

8819

9019

9219

9419

9619

9820

0020

0220

0420

0620

0820

10

Udviklingen i antallet af almindelige fugle tilknyttet forskellige levesteder i Danmark (2000=indeks 100)

Bestandsudviklingen for de fire fuglearter, som er de vigtigste ynglefugle i ager-landet (1975=indeks 100)

Referencer: Heldbjerg et al. (2011).

Agerhøne

Bomlærke

Sanglærke

Vibe

0

20

40

60

80

100

120

1976

1978

1980

1982

1984

1986

1988

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010


1.5.7 Det samlede braklagte areal faldt fra 178.000 ha i

2007 til 61.000 ha i 2009

Områder, som ikke pløjes og dyrkes intensivt, giver levesteder

og føde til planter og dyr, som ikke kan klare sig på de dyrkede

marker.Braklægningharderforenpositiveffektpåbiodiversite-

ten i agerlandet, bl.a. agerhøns og harer. Ophævelsen af den ob-

ligatoriske braklægningsordning i 2007 medførte, at det samlede

braklagte areal faldt fra 178.000 ha i 2007 til 61.000 ha i 2009.

Også de tørre småbiotoper er gået tilbage. 70 % af jord- og

stendigerne i fem undersøgte, østdanske områder er forsvundet

fra 1884 til 1981. arealet med levende hegn i det sydlige Jylland

er ifølge dMU faldet med 6,5 % i perioden 1994 til 2007. tallene

kan ikke umiddelbart overføres på landsplan, men viser ifølge

dMU en uønsket udvikling i agerlandet. Og de seneste halvtreds

år er mellem hver anden og hver fjerde markvej forsvundet.

Referencer:Ejrnæsetal.(2011),Wilhjelmudvalget(2001),Bang(2009),

normander et al. (2009a) og afsnit 3.3.4

1.5.9 Fredede gravhøje pløjes for tæt eller overpløjes

Ved 20-45 % af de undersøgte fortidsminder er der sket mini-

mum én lovovertrædelse. Mellem 23-53 % af lovovertrædel-

serne sker i forbindelse med museumslovens § 29f, der forbyder

jordbehandling eller plantning inden for en afstand af 2 m fra

fortidsminderne. når gravhøje pløjes for tæt eller overpløjes,

reduceres arealet, og plante- og dyrelivet på gravhøjene påvir-

kes. i marts 2009 blev kravet om 2 m zoner omkring fredede

fortidsminder en del af systemet med krydsoverensstemmelse.

Referencer:Ejrnæsetal.(2011),Haueetal.(2007)ogSørensen(2005)

1.5.10 Vi kender stadig ikke § 3 naturens tilstand, og vi

ved heller ikke præcist, hvor den er henne

Søer med et areal større end 100 m2 og alle enge, moser, heder,

overdrev og strandenge større end 2500 m2 er beskyttet mod

ændringer i tilstanden af naturbeskyttelseslovens § 3. i runde tal

svarede det i 2010 til godt 416.000 ha eller 9,68 % af det samlede

danske landareal. Men trods beskyttelsen, der skal sikre levesteder

for vilde planter og dyr, er meget § 3 natur forsvundet – bl.a. som

følge af opdyrkning eller manglende pleje - siden lovens ikraft-

træden i 1992. der mangler også præcis viden om, hvor meget §

3 natur, der er overset eller opstået siden 1992. dMU anslår, at op

mod20.000habeskyttetnaturerforsvundet.Hertilkommerop

mod 41.000 ha ’oversete naturarealer’ som ikke tidligere har væ-

ret registreret og op mod 15.000 ha ’nyudviklet natur’. Samlet har

dMU fundet afvigelser på 10-20 % i forhold til registreringerne.

Referencer: Kristensen og Pedersen (2009).

Braklagt, natur og udyrket areal i Danmark 2007 – 2009

Høstår 2007 Høstår 2008 Høstår 2009

Brak udtagne marker

Brak med tilskud

Vildtagre

Natur og lignende

Udyrkede arealer0

50.000

100.000

150.000

200.000

1.5.8 Mellem 95 og 98 % af de oprindelige vådområder i

agerlandet er forsvundet

de små udyrkede arealer i agerlandet - småbiotoperne - er

levested, tilholdssted, fødested og spredningskorridorer for både

dyr og planter. den største del af biodiversiteten i agerlandet

er knyttet til småbiotoperne, selv om de arealmæssigt er faldet

voldsomt frem til slutningen af 1980’erne og i dag kun udgør

en lille procentdel af det dyrkede areal.

ifølge Wilhjelmudvalget 2001 er det især de våde og de mindste

småbiotoper, som er forsvundet ind i det dyrkede areal. ’i

1970’erne og 1980’erne forsvandt en sø eller mergelgrav hver

3. dag’. i agerlandet er mellem 95 % og 98 % af de oprindelige

vådområder forsvundet gennem 1800- og 1900-tallet.

Referencer: Kristensen og Pedersen (2009).

Braklagt, natur og udyrket areal i Danmark 2007 – 2009

Høstår 2007 Høstår 2008 Høstår 2009

Brak udtagne marker

Brak med tilskud

Vildtagre

Natur og lignende

Udyrkede arealer0

50.000

100.000

150.000

200.000

referencer: Kristensen og Pedersen (2009) og ejnæs et al. (2011)

Braklagt, natur og udyrket areal i Danmark 2007-2009 (ha)


regeringen har afsat 36 mio. kr. til en nyregistrering af § 3-

naturen. Undersøgelsen skal give et overblik over forsvundet

eller nyudviklet natur, men risikerer at fjerne fokus fra tilstanden

i den mest værdifulde ’gamle’ natur. arealer kan med tiden vok-

se sig enten ud af eller ind i en § 3 beskyttelse. Men i forhold til

biodiversiteten er der stor forskel på, om naturen har udviklet

sigovermangehundredeelleroverfåår.F.eks.er1/3afarterne

på rødlisten over sårbare eller truede arter knyttet til overdrev.

denne naturtype er sammen med blandt andre naturtypen

rigkær den mest truede og ligger spredt som små isolerede

græsningsarealer. tilgroning og opdyrkning er ifølge dMU de

hyppigste årsager til, at overdrev forsvinder. nye områder, der

gror ind i beskyttelsen, vil sjældent vil have samme naturværdi.

Kun feltstudier kan give et samlet overblik over naturens tilstand

og danne grundlag for en målrettet naturforvaltning, så tilbage-

gangen i biodiversiteten kan stoppes.

referencer: nygaard et al. (2011)

1.6. Halvdelen af de danske vandløb er under EU’s standard for god økologisk tilstanddanmark har ca. 69.000 km vandløb (naturlige og menneske-

skabte), ca. 138.000 søer (over 100 m2 i alt) og godt 7000 km

kystlinje. danmark er gennem eU’s Vandrammedirektiv forpligtet

til senest i 2015 at sikre’ god økologisk og kemisk tilstand’ i

vandløb, søer og kystvande. det betyder, at der skal være gode

livsbetingelser for planter og dyr. Men ifølge naturstyrelsen er

’halvdelenafdedanskeåer,2/3afdedanskesøerognæsten

90 % af fjordene og kystområderne under eU’s standarder’.

regulering af vandløb, afvanding fra markerne, og vedligehol-

delse af åer er de væsentligste årsager efterfulgt af spildevands-

udledninger til, at levevilkårene for vandløbenes dyr og planter

er forringet. i søer og kystvande er den væsentligste påvirkning

forurening med næringsstoffer fra landbruget.

Målinger baseret på vandløbenes smådyr viser, at vandløbene

har fået det lidt bedre op gennem 1990’erne, men omkring

halvdelen lever ikke op til kvalitetskravene. ’For søer, kystvande

og grundvandet foreligger i danmark endnu ikke objektive krite-

rier til vurdering af tilstanden i henhold til Vandrammedirektivet,

men en basisanalyse fra 2005 indikerer, at en stor del af disse

ikke opfylder direktivets krav om god tilstand.’

ProcentFor hele landet svarende til

Beskyttet natur gået tabt som følge af lovlige og ulovlige aktiviteter

2-5,6 % 9.200-19.500 ha

Oversete naturarealer i tidligere registreringer 7-10 % 27.000-41.000 ha

Nyudviklet natur 1-4 % 5-15.000 ha

DMU har fundet afvigelser på 10-20 % i forhold til registreringerne

1.6.1 Kvælstofoverskuddet er halveret, men faldet er sket

fra et meget højt niveau

Størstedelen af landbrugets kvælstofoverskud tabes til omgivel-

serne. derfor bruges ’kvælstofoverskuddet’- forskellen mellem

til- og fraførsel af kvælstof - som indikator for kvælstoftabet

fra markerne. gødningskvoter, krav om efterafgrøder og regler

for jordbehandling om efteråret har medvirket til at nedbringe

kvælstofoverskuddet.

Referencer: Normander et al. (2009b), Naturstyrelsen (2011) .

Miljøtilstanden i danske vandløb

0

20

40

60

80

100

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

Meget god

God

Moderat

Ringe

Dårlig

Referencer: Normander et al. (2009b), Naturstyrelsen (2011) .

Miljøtilstanden i danske vandløb

0

20

40

60

80

100

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

Meget god

God

Moderat

Ringe

Dårlig

referencer: normander et al. (2009b) og naturstyrelsen (2011)

Miljøtilstanden i danske vandløb 1994-2007 (%)


1.6.2 Udledning af kvælstof er størst fra lerjorde og

lavbundsarealer

der udvaskes kvælstof fra alle arealer, selv skove, men udvask-

ningen varierer meget afhængigt af dyrkningsmetoder, afgrøder

og gødskning. dyrkning af korn, majs og raps, jordbehandling

om efteråret og store mængder husdyrgødning øger udvasknin-

gen af kvælstof, medens dyrkning af græs og roer, efterafgrø-

derogflerårigeafgrøderbegrænserudvaskningen.

Og alt afhængigt af jordtypen, undergrundens beskaffenhed

og jordens dræningsforhold er der stor forskel på, hvor stor en

del af det udvaskede kvælstof, der udledes til grundvand og

vandmiljø. Størstedelen af landbrugets kvælstofoverskud tabes

til omgivelserne i form af nitrat. På udrænede sandjorde vil det

udvaskede nitrat oftest blive reduceret mellem 75 og 100 %,

da det omdannes til luftformigt kvælstof, som er uskadeligt for

miljøet. På drænede lerjorder og lavbundsarealer, hvor største-

delen af vandet ledes bort gennem dræn eller drængrøfter, sker

der ingen eller kun en ringe reduktion, og det udvaskede nitrat

ledes mere eller mindre direkte ud i vandmiljøet.

1.6.3 Landbrugets udledning af kvælstof er halveret,

men der er behov for yderligere reduktion

i perioden 1987 til 2010 er landbrugets udledning af kvælstof

faldet fra 135.000 tons til 65.000 tons om året. Med grøn Vækst

(april 2009) ’vil regeringen frem mod 2015 reducere udvaskningen

af kvælstof til vandmiljøet med ca. 19.000 tons ..’. Målsætningen

fastholdes i aftalen om grøn Vækst 2.0 (april 2010). Men i april

2011 fastsætter regeringen et nyt mål - 9.000 tons inden 2015.

resten skal først nås inden 2027. det er under en tredjedel af det

samlede reduktionsbehov på 31.000 tons (ift. 2010 niveauet på

65.000 tons), som naturstyrelsen har beregnet som nødvendigt,

for at det danske vandmiljø kan opfylde Vandrammedirektivet.

Beregningerneerbaseretpåmiljøcentrenesindberetningeraf

behovet for at reducere udledningen af kvælstof.

Det årlige kvælstofkredsløb (2004/05-2008/09)

reference: grant et al. (2010)

Reference: Vinther og Olsen (2011).

Kvælstoftilførsel, -fraførsel og -overskud i Danmark 1989/90-2009/10

tons N

0

300.000

600.000

900.000

1.200.000

1.500.000

Tilførsel

Overskud

Fraførsel

1989

/90

1991

/92

1993

/94

1995

/96

1997

/98

1999

/00

2001

/02

2003

/04

2005

/06

2007

/08

2009

/10


Kvælstoftilførsel, -fraførsel og -overskud i Danmark 1989/90-2009/10

tons N

0

300.000

600.000

900.000

1.200.000

1.500.000

Tilførsel

Overskud

Fraførsel

1989

/90

1991

/92

1993

/94

1995

/96

1997

/98

1999

/00

2001

/02

2003

/04

2005

/06

2007

/08

2009

/10

reference: Vinther og Olsen (2011)

referencer: naturstyrelsen (2011), grøn Vækst (2009), Fødevareministeriet (2010), Miljøministeriet (2011b) og Miljøministeriet (2011c)Referencer: Naturstyrelsen (2011).

Kvælstofudledning i Danmark (tons pr. år)

135.000 Her startede den første vandmiljøplan

Her er vi nået til efter tre vandmiljøplaner

Regeringen fastsætter nyt mål – 9000 tons inden 2015

– resten (10.000 tons) inden 2027

Bidrag fra spildevand i dag (7.000 tons)

Andre kilder såsom bidrag fra natur, skov og luftbårent bidrag i dag (9.000 tons)

65.000 2010

1987

202756.000

46.000

16.000

9.000

2015

31.000 Det har Naturstyrelsen beregnet som nødvendigt, for at det danske vandmiljø kan opfylde Vandrammedirektivet

Kvælstoftilførsel, -fraførsel og -overskud i Danmark 1989/90-2009/10. 2009/10 (N/tons)

Kvælstofudledning i Danmark (tons/år)

85 kg N/ha 46 kg N/ha

Vandløb10 kg N/ha

Rodzone Rodzone Rodzone

Handelsgødning 53 kg N/haHusdyrgødning 135 kg N/haAtm. + fi x 37 kg N/ha

Total 225 kg N/ha


Total 174 kg N/ha

Sandjordsoplande(gennemsnit af 2 oplande)

Lerjordsoplande(gennemsnit af 3 oplande)

Naturoplande

Vandløb10 kg N/ha

Vandløb16 kg N/ha

Vandløb16 kg N/ha

Vandløb16 kg N/ha

Vandløb23 kg N/ha

Afgrøde 138 kg N/ha


GrundvandGrundvand 10 kg N/ha8 kg N/ha Grundvand

2 kg N/ha 6 kg N/ha

ca. 510 kg N/ha

Atm. + fi x 15 kg N/ha

Dræn+overfl .

afstrøm.

2 kg N/ha

Nedstrøms vandløb + regionalt grundvandsmagasin

? kg N/ha


? kg N/ha

Atm. + fi x 15 kg N/haHandelsgødning 53 kg N/haHusdyrgødning 135 kg N/haAtm. + fi x 37 kg N/ha

Total 225 kg N/ha


Total 174 kg N/ha Afgrøde 106 kg N/ha


VandløbVandløbVandløbVandløbVandløbVandløbVandløb16 kg N/ha16 kg N/ha16 kg N/ha16 kg N/ha16 kg N/ha16 kg N/ha16 kg N/ha

VandløbVandløbVandløb10 kg N/ha10 kg N/ha10 kg N/ha

Vandløb23 kg N/ha


? kg N/ha


? kg N/ha

46 kg N/ha85 kg N/ha ca. 510 kg N/ha


1.6.4 Husdyrgødning er kilde til ammoniakfordampning

Sjældne arter trues, når naturarealerne opsplittes og samtidig

belastes med næringsstoffer fra bl.a. ammoniakfordampning fra

husdyrgødning. det rammer især arter med korte liv som f.eks.

sommerfugle, padder og krybdyr og planter med frø, der kun

overlever kort tid i jorden.

ammoniakfordampningen er faldet med 30 – 35 % fra 1990 –

2008, men ligger stadig højt sammenlignet med den naturlige

belastning og i forhold til visse af naturtypernes tålegrænser.

1.6.5 Fosforoverskuddet er reduceret med 79 %,

men udgør stadig en trussel for vandmiljøet

danske landbrugsjorder er tæt på en balance mellem tilført

og fraført fosfor. Men balancen dækker over store forskelle -

kraftige overskud i husdyrtætte områder, og kraftigt underskud

i egne med få husdyr, f.eks. lolland-Falster. når en mark, år

efter år, tilføres et overskud af fosfor, vil bindingskapaciteten for

fosfor på et tidspunkt blive opbrugt, og marken vil begynde at

udvaske fosfor. når en mark først begynder at udvaske fosfor,

vil det fortsætte i mange år. især sandjord og humusjord har lav

bindingskapacitet, og disse jordtyper er almindelige i de husdyr-

tætte egne i Jylland. Viden om tab af fosfor til vandmiljøet og

de forskellige jordtypers tabsrisiko er desværre mangelfuld, og

der mangler kortlægning til at kunne udpege særlige risikoarea-

ler for fosfortab. den eneste effektive måde at forhindre ud-

vaskning af fosfor fra risikoarealer er at lade være med at tilføre

fosfor, samtidig med at der fortsat skal høstes afgrøder fra dem.

Erfaringsmæssigt baserede tålegrænser for Naturbeskyttelseslovens terrestri-ske naturtyper samt løv- og nåleskov. Seneste anbefalinger fra UN-ECE, 2004

1 den mængde kvælstof i form af ammoniak, der falder som følge af fordampning fra husdyrgødning,trafik,industriogbaggrundsbelastningfraf.eks.udlandet2 F.eks. skov, som medfører større lokal belastning.

Referencer:Ejrnæsm.fl.(2006)ogSkov-ogNaturstyrelsen(2005)

NaturtypeTålegrænse, Kg N/ha/år

OmrådeAtmosfæriskDeposition, kg N/ha/år1

Overdrev 10-25 Sydlige Jylland, gennemsnit

19

Hede 10-25 Nordsjælland, gennemsnit

6

Fersk eng 15-25 Gennemsnit for DK 14

Mose (og kær) 5-25

Midtjylland, ru overflade 2 25

Fattigkær og hedemoser 10-20

Løvskov 10-20

Nåleskov 10-20


Fosfortilførsel, -fraførsel og -overskud i Danmark 1989/90-2009/10

tons P

0

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

120.000

140.000

160.000

180.000

200.000

Overskud

Fraførsel

Tilførsel

1989

/90

1991

/92

1993

/94

1995

/96

1997

/98

1999

/00

2001

/02

2003

/04

2005

/06

2007

/08

2009

/10


Fosfortilførsel, -fraførsel og -overskud i Danmark 1989/90-2009/10

tons P

0

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

120.000

140.000

160.000

180.000

200.000

Overskud

Fraførsel

Tilførsel19

89/9

0

1991

/92

1993

/94

1995

/96

1997

/98

1999

/00

2001

/02

2003

/04

2005

/06

2007

/08

2009

/10

reference: Vinther og Olsen (2011)

Fosfortilførsel, -fraførsel og -overskud i Danmark 1989/90-2009/2010 (P/tons)


Den relative fordeling af de overordnede emissionssektorer i Danmark, som bidrager til helbredsrelaterede eksterne omkostninger fra luftforurening.

Reference:Brandtetal.(2011).

Emissionssektor

Bidrag i % til de totale helbredsrelaterede eksterne omkostninger

fra danske emissioner

Europa Danmark

Store centrale kraftværker 10,30% 5,70%

Boligopvarmning, inkl. brændeovne 9,30% 16,30%

Decentrale kraftværker i forbindelse med industriproduktion

5,30% 4,30%

Produktionsprocesser, såsom cement, papir, metal

1,90% 3,10%

Ekstraktion og distribution af fossile brændstoffer

1,70% 2,30%

Brug af opløsningsmidler fx i maling 2,60% 2,50%

Vejtrafik 17,60% 19,30%

Andre mobile kilder (traktorer, plæne-klippere, mv.)

7,90% 7,20%

Affaldshåndtering og forbrænding 0,60% 0,10%

Landbrug 42,80% 39,40%

Sum 100,00% 100,00%

1.7 Landbruget står for 40 % af de samlede helbredsrelaterede eksterne omkostninger ved luftforureninglandbrugets udledning af ammoniakdampe er den største syn-

der, når det gælder luftforureningens påvirkning af helbredet og

omkostninger for samfundet. en analyse fra center for energi,

MiljøogSundhed(CEEH)viser,atlandbrugetstårfor40%af

de samlede ’helbredsrelaterede eksterne omkostninger’ ved

luftforureningen.CEEHharberegnet,atluftforureningenkoster

samfundet 28 milliarder kr. hvert år.


2. Dyrevelfærd og sundhed

2.1 Næst efter USA er Danmark det land, hvor der bruges mindst arbejdstid pr. produceret svingodt en halv time (0,59 timer). det er den tid, danske svine-

producenter i gennemsnit bruger pr. produceret svin. det viser

på den ene side, hvor effektiv dansk svineproduktion er, og på

den anden side, hvor lidt tid producenten har til at tilse og sikre

velfærden for sine svin.

Referencer: Christiansen (2011).

Tidsforbruget pr. produceret svin i en række lande, der enten er storaktører på verdensmarkedet for svinekød eller et vigtigt marked for Danmark.

Arbejdstid i timer pr. produceret svin

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

USA

Dan

mar

k

Can

ada

Hol

land

Span

ien

Sver

ige

Belg

ien

Fran

krig

Tysk

land

Irlan

d

UK

Øst

rig

Italie

n

Bras

ilien

2.2 Næsten hver anden af de kontrollerede svinebesætninger fik indskærpelser og/eller politianmeldelser Hvertårbliverdyrevelfærdenkontrolleretimindst5%afalle

landets besætninger på mindst 10 dyr. alle landbrugsdyr og he-

ste er omfattet af velfærdskontrollen, som foretages uanmeldt

af landets dyrlæger. i forbindelse med velfærdskontrollen i 2009

fiknæstenhalvdelenafdekontrolleredesvinebesætningerog

2/3afdekontrolleredepelsdyrsbesætningerindskærpelserog/

eller politianmeldelser.

Tidsforbruget pr. produceret svin i en række lande, der enten er storaktører på verdensmarkedet for svinekød eller et vigtigt marked for Danmark.

referencer: christiansen (2011)

2.3 Multiresistente bakterier

2.3.1 13 % af de danske slagtesvin er ramt af den

multiresistente svinebakterie MRSA CC 398, som kan

smitte mennesker

MrSa eller Methicillin resistente Staphylococcus aureus er sta-

fylokokker, der er modstandsdygtige over for de antibiotika, der

sædvanligvis anvendes til behandling af stafylokokinfektioner. For-

kertog/ellerukritiskanvendelseafantibiotikaerhovedårsagentil,

at MrSa opstår. Svinebakterien MrSa cc 398 har på få år spredt

sig til hvert ottende danske slagtesvin (13 %). den multiresistente

svinebakterie blev første gang konstateret i danmark i 2003 (se

2.3.2).Bakterienleverigrisenstryneogpådensskind,ogden

spredes i staldenes støv, når grisene nyser og bevæger sig rundt.

referencer: danMaP (2009)

2.3.2 Hvert tiende nye MRSA-tilfælde i 2010 skyldes svine-MRSA

i 2010 blev der i alt registeret 1050 nye tilfælde af MrSa-smittede

menneskeriDanmark.Hvertiendeafdisse(105)ernyetilfældeaf

cc 398 MrSa (svine-MrSa). tallene skal tages med forbehold, da

de kun viser antallet af positive blandt de undersøgte. de kan derfor

ikke tages som udtryk for den samlede forekomst af MrSa-smittede.

Referencer: Fødevarestyrelsen (2010).

Andel af de kontrollerede landmænd, der overholder loven

0

20

40

60

80

100

Besætninger med indskærpelser og/eller politianmeldelser (%)

Besætninger uden indskærpelser og/eller politianmeldelser (%)

20092008 20092008 20092008 20092008

Kvæg-besætninger

Svine-besætninger

Slagtekyllinge-besætninger

Pelsdyr-besætninger

25 1739 46

3415

30

66

7583

61 5466

8570

34


data stammer fra myndighedernes kontrol af udpegede besætninger. nogle besætnin-ger er udpeget tilfældigt, andre er udpeget på baggrund af besætningsstørrelse, besæt-ningstype, antibiotikaforbrug og tidligere overtrædelser af dyreværnslovgivningen.

referencer: Fødevarestyrelsen (2010)

Referencer: Fødevarestyrelsen (2010).

Andel af de kontrollerede landmænd, der overholder loven

0

20

40

60

80

100

Besætninger med indskærpelser og/eller politianmeldelser (%)

Besætninger uden indskærpelser og/eller politianmeldelser (%)

20092008 20092008 20092008 20092008

Kvæg-besætninger

Svine-besætninger

Slagtekyllinge-besætninger

Pelsdyr-besætninger

25 1739 46

3415

30

66

7583

61 5466

8570

34


Arbejdstid i timer pr. produceret svin

Andel af de kontrol-lerede landmænd, der overholder loven


indenrigs- og Sundhedsministeriet skriver i et svar til Fødevare-

udvalget i Folketinget, at det er ’... Sundhedsstyrelsens aktuelle

vurdering [ ], at der er tale om en reel stigning i forekomsten af

svine-MrSa i 2010’.

referencer: Pedersen et al. (2010) og Videncenter for Svineproduktion (2011)

Referencer: Skov (2010) og Haarder og Vasegaard (2011) .

Nye tilfælde af MRSA i Danmark fra 2001 til 2010

Antal tilfælde

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

0

200

400

600

800

1000

1200

Total antal MRSA

CC398 MRSA =Svine-MRSA

104 100

239

549

864

727659

854808

1050

0 0 1 6 14 9 1464 39

105

Referencer:Skov(2010)ogHaarderogVasegaard(2011)Referencer: Skov (2010) og Haarder og Vasegaard (2011) .

Nye tilfælde af MRSA i Danmark fra 2001 til 2010

Antal tilfælde

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

0

200

400

600

800

1000

1200

Total antal MRSA

CC398 MRSA =Svine-MRSA

104 100

239

549

864

727659

854808

1050

0 0 1 6 14 9 1464 39

105

2.4 Dødelighed blandt husdyrene

2.4.1 25.000 døde pattegrise om dagen

gennem de sidste to årtiers avlsarbejde er antallet af producere-

degrisepr.kuldøgetfra11,6igennemsniti1992/1993til16,3

i 2010. i samme periode er andelen af døde pattegrise steget fra

17,1%i1992/1993til23,9%i2010.2010-talletsvarertilca.

25.000 døde smågrise om dagen eller ca. 9 millioner på årsplan.

2.4.2 Mere end hver fjerde so findes selvdød eller aflives

Påtiårerantalletafselvdødeogaflivedesøermereendfordoblet.

I2010endteflereendhverfjerdeso(26,7%afallesøer)deres

livsomselvdødeelleraflivedeførendtproduktionsliv(dvs.inden

slagtning eller eksport). i 1990 var det hver tiende (10,2 %).

Referencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011), Daka Bio-industries (2011), Vestergaard (2003) og Viekilde (2008).

5

10

15

20

25

30

35

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

Referencer:DanmarksStatistik–Statistikbanken(2011),DakaBio-industries(2011),

Vestergaard (2003) og Viekilde (2008)

2.5 99 % af alle danske pattegrise halekuperestal fra den europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet viser, at 99,2

%afalledanskepattegrisehalekuperes(EFSA2007).Halekupe-

ring foretages for at mindske forekomsten af halebid, der er en

stressreaktion, som bl.a. kan opstå, hvis svinene går for tæt eller

mangler rodemateriale (f.eks. halm) at beskæftige sig med. de

danske regler om halekupering af svin siger: ’§ 4. Svin må ikke

halekuperes rutinemæssigt.’ og ’inden halekupering foretages,

skal der være forsøgt foranstaltninger for at forhindre halebid-

ning under hensyntagen til miljøet og belægningsgraden. Util-

strækkelige staldforhold eller driftsledelsessystemer skal ændres.’

reference: eFSa (2007) og Justitsministeriet (2003)

Andelen af søer, der ender deres liv somselvdøde eller aflivede1990-2010 (% af total)

Nye tilfælde af MRSA i Danmark 2001-2010 (antal)

Udviklingen i døde pattegrise 1992-2010 (% af total)

Referencer: Fødevareøkonomisk Institut (2011) og Landbrug og Fødevarer (2010a).

Udvikling i procent døde af total og antal fødte grise

5

7

9

11

13

15

17

19

21

23

25

1992

/199

3

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

Døde ialt

Døde efter faring

Dødfødte

5

7

9

11

13

15

17

19

21

23

25

1992

/199

3

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010


3.1.2 Beskæftigelsen på slagterierne er faldet med 30 %

siden 2001

Beskæftigelseitreudvalgtefølgeerhvervfølgerdennedadgåen-

de trend i primærerhvervet. antallet af beskæftigede på slagteri-

erne er således faldet med 30 % siden 2001. Fra 20.748 i 2001

til14.565i2009.Beskæftigelsenpåmejerierogisfabrikker

faldt med 21 % fra 10.762 i 2001 til 8.469 i 2009. Og antallet

af beskæftigede i engroshandel med korn og foderstoffer faldt

med 25 % fra 7066 i 2001 til 5297 i 2009.

Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (2011), Danmarks Statistik – Adams Database (2011) og De Økonomiske Råd (2010).

Udviklingen i beskæftigelsen i primært landbrug mellem 1966 og 2010

Beskæftiget (1.000)

Beskæftigede i primært landbrug

0

100

200

300

400

1966

1969

1972

1975

1978

1981

1984

1987

1990

1993

1996

1999

2002

2005

2008

referencer: danmarks Statistik - Statistikbanken (2011), danmarks Statistik –AdamsDatabase(2011)ogDeØkonomiskeRåd(2010)

Referencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011).

Udviklingen i beskæftigelsen i tre af landbrugets følgeerhverv fra 2001 til 2009

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

40.000

Slagterier mv

Mejerier og isfabrikker

Korn og foderstoffer

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

referencer: danmarks Statistik - Statistikbanken (2011)Referencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011).

Udviklingen i beskæftigelsen i tre af landbrugets følgeerhverv fra 2001 til 2009

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

40.000

Slagterier mv

Mejerier og isfabrikker

Korn og foderstoffer

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Udviklingen i beskæftigelsen i det primære landbrug 1966-2010 (antal/1000)

Udviklingen i beskæftigelsen i tre af landbrugets følgeerhverv 2001-2009 (antal)

3.1 Beskæftigelse

3.1.1 I 2010 var 77.000 beskæftiget i det primære

landbrug

i 1966 var 300.000 beskæftiget i den primære landbrugspro-

duktion (svarende til 12,8 % af arbejdsstyrken). i 2010 var

77.000 beskæftiget i landbruget (svarende til 2,8 % af arbejds-

styrken). tallene inkluderer landmænd, landbrugsmedhjælpere,

medhjælpende ægtefæller og folk ansat på maskinstationer.

3. Industrilandbrugets samfundsmæssige betydning

3.2 Økonomi

3.2.1 Landbrugets bruttoværditilvækst er i dag under 2 %

Landbrugetsandelafdensamledebruttoværditilvækst(BVT)er

faldet fra 7 % til 1 % fra 1966 til 2008, når beregningen fore-

tages i løbende priser. Opgjort i faste priser er landbrugets andel

afdensamledeBVTsvagtstigendefra1,6%i1966til1,9%i

2008. det betyder, at mængden af varer i landbruget er vokset

lige så meget som mængden i resten af industrien, men prisen

på landbrugsvarerne er ikke fulgt med.

Referencer: De Økonomiske Råd (2010) og De Økonomiske Råd (personlig kommunikation).

Landbrugets BTV i løbende og faste priser fra 1966 til 2009 i forhold til udviklingen i BVT i resten af økonomien

%

Løbende priser

2000-priser

0

1

2

3

4

5

6

7

8

1966

1969

1972

1975

1978

1981

1984

1987

1990

1993

1996

1999

2002

2005

2008

Referencer: De Økonomiske Råd (2010) og De Økonomiske Råd (personlig kommunikation).

Landbrugets BTV i løbende og faste priser fra 1966 til 2009 i forhold til udviklingen i BVT i resten af økonomien

%

Løbende priser

2000-priser

0

1

2

3

4

5

6

7

8

1966

1969

1972

1975

1978

1981

1984

1987

1990

1993

1996

1999

2002

2005

2008

Landbrugets BVT i løbende og faste priser 1966-2009 i forhold til udviklingen i BVT i resten af økonomien (%)

BVTeretmålforværdienafdensamledeproduktionminusomkostningernetilinputog

halvfabrikata(f.eks.værdienafkornsominputiegensvineproduktion).ForskellenpåBVTog

bruttonationalprodukteter,atBVTopgøreseksklusivskatter(moms)ogsubsidier.Detomregnes

til faste priser ved at holde priserne fast til et givent år. i det her tilfælde er der brugt priserne i år

2000.Detvilsige,atlandbrugetsrelativeBVTerberegnetforhvertår,menvedatbrugepriserne

i år 2000 og ikke priserne i det givne år. Udviklingen i de faste priser har været rimelig konstant.

Referencer:DeØkonomiskeRåd(2010)ogDeØkonomiskeRåd(personligkommunikation)


2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Produktionsværdi mv.

57.024 58.775 63.160 70.223 62.882 65.212 70.026

Produktionsomkostninger i alt, inkl. arbejdsvederlag til brugerfamilier

59.878 62.377 67.591 74.652 68.361 68.720 72.067

3.2.4 Økologiske malkekvægsbedrifter har haft den

bedste forrentning af landbrugskapitalen

Ubalancen mellem produktionsværdien og produktionsomkost-

ninger varierer fra bedrift til bedrift. Måler man på forrentningen

af landbrugskapitalen, er det de økologiske malkekvægsbedrif-

ter, som har klaret sig bedst med en gennemsnitlig forrentning

på 2,1 % over syv år. Mens svineproducenterne kun har fået for-

rentet landbrugskapitalen med gennemsnitlig 0,3 % over syv år.

Produktionsværdi og produktionsomkostninger (mio. kr.) Tallenefor2009erforeløbige,ogtallenefor2010og2011erFØIsegneskøn

reference: Fødevareøkonomisk institut (2011)

3.2.2 I 2009 udgjorde landbrugseksporten 17 % af

Danmarks samlede vareeksport

i 1966 udgjorde landbrugseksporten 45 % af danmarks samlede

vareeksport. i 2009 er landbrugseksporten faldet til 17 % af

danmarks samlede vareeksport.

Referencer:DanmarksStatistik-Statistikbanken(2011)ogDeØkonomiskeRåd(2010)

3.2.3 Produktionsomkostningerne i landbruget er højere

end værdien af produktionen

Fødevareøkonomisk institut har regnet på den rene produkti-

onsøkonomi i landbruget. analysen viser, at produktionsomkost-

ningerne i hele perioden (2005-2011) er højere end værdien af

produktionen.

Bedrifter med 2 eller flere helårsarbejdere

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Gennemsnitlig forretning

Økologiske malkekvægbedrifter

3,2 2,9 2,2 3,1 0,2 1,1 1,7 2,1

Konventionelle kvægbedrifter

2,2 2,4 1,4 2,5 -0,3 0,8 1,6 1,5

Konventionelle plantebrug

0,8 1,0 0,8 2,1 1,0 0,4 1,6 1,1

Konventionelle svinebedrifter

1,7 2,7 -0,8 -0,5 0,0 0,4 -0,1 0,3

Forrentning af landbrugskapital i selveje (pr. bedrift i procent)Tallenefor2010og2011erFØIsegnefremskrivninger.

referencer: Fødevareøkonomisk institut (2011) og egne beregninger

3.2.5 Danske svineproducenters produktionsomkostninger

er blandt de laveste i EU

den seneste opgørelse fra det europæiske branchesamarbejde

interPig viser, at de danske svineproducenter i 2009 havde nogle af

de laveste produktionsomkostninger pr. kg slagtesvin i eU. Med en

omkostningpå10,46kr./kgslagtesvinplacererDanmarksigpåden

femtelavestepladsefterFrankrig,Spanien,BelgienogØstrig.De

tyske omkostninger ligger væsentligt højere end de danske, medens

HollandliggerpåniveaumedDanmark.DefemlandeiEUInterPig

2009 med de laveste produktionsomkostninger havde en gennemsnit-

ligproduktionsomkostningpr.kgslagtesvinpåtætved10,35kr./kg


Produktionsomkostninger pr. kg. slagtesvin i 2009

0

2

4

6

8

10

12

14

Bras

ilien

USA

Can

ada

Fran

krig

Span

ien

Belg

ien

Øst

rig

Dan

mar

k

Hol

land

Sver

ige

UK

Irlan

d

Tysk

land

Italie

n

12,62

11,1810,810,7710,6210,4810,4610,4510,3410,3110,15

8,368,237,56

referencer: christiansen (2011)

Produktionsomkostninger kr./kg slagtesvin i 2009


3.2.6 Landbrugsstøtten udgør en tredjedel af EU’s

samlede budget

eU’s fælles landbrugspolitik består af to søjler. den første søjle

omfatter de såkaldte markedsordninger, dvs. direkte støtte (en-

keltbetaling m.v.), eksportstøtte, udgifter til intervention samt

privat oplagring af landbrugsvarer m.v. den anden søjle omfat-

ter ordningerne under eU’s landdistriktspolitik. Med reformen af

den fælles landbrugspolitik (caP-reformen) i 2005 blev hoved-

parten af den direkte støtte koblet fra produktionen. Støtten er

såledesikkebetingetaf,atderfinderenproduktionsted.

• I2011udgørdendirektelandbrugsstøtteogmarkedsrelaterede

udgifter 42,8 mia. euro (ca. 319 mia. kr.) det er godt en tredjedel

af eU’s samlede budget på 141,9 mia. euro (ca. 1.058 mia. kroner)

• I2009blevderudbetalt7,3mia.kr.idirektelandbrugsstøtte

til godt 57.000 landmænd

• I2009modtog673landmændmereend1mio.kr.idirekte

landbrugsstøtte,3617fikmereend500.000kr.,og17.142

fikmereend100.000kr.

referencer: Folketinget, eU-oplysningen (2011a), Folketinget (2010a), Folketinget

(2010b) og Folketinget (2010c)


Danske svineproducenter tabte næsten 1 kr./kg. Slagtekrop i 2009

UK

Spam

ien

Bras

ilien

Sver

ige

Hol

land

Fran

krig

Dan

mar

k

Tysk

land

USA

Can

ada

-4

-2

0

2

4

6

8

10

12

14

Afregnet pr. kg slagtesvin

Rentabiliteten

6,226,67

9,999,489,299,7010,12

7,18

10,2511,68

0,91 -0,07 -0,38 -0,50 -0,78 -0,86 -0,98 -1,19 -1,56 -2,14

referencer: christiansen (2011)Referencer: Christiansen (2011).

Danske svineproducenter tabte næsten 1 kr./kg. Slagtekrop i 2009

UK

Spam

ien

Bras

ilien

Sver

ige

Hol

land

Fran

krig

Dan

mar

k

Tysk

land

USA

Can

ada

-4

-2

0

2

4

6

8

10

12

14

Afregnet pr. kg slagtesvin

Rentabiliteten

6,226,67

9,999,489,299,7010,12

7,18

10,2511,68

0,91 -0,07 -0,38 -0,50 -0,78 -0,86 -0,98 -1,19 -1,56 -2,14

Enrentabilitetsanalysefor2005-2009viserettabpå-0,73kr./

kg slagtesvin for danmarks vedkommende. tilsvarende tab ses i

andre europæiske lande. alene i 2009 var tabet i danmark 0,98

kr./kgslagtesvin.Medetoverskudpå0,91kr./kgvarUKdet

eneste land med et positivt resultat i svineproduktionen.

Rentabilitet 2009 (kr./kg slagtesvin)

3.2.7 Danske landmænd er afhængig af landbrugsstøtten

fra EU

ifølge Fødevareøkonomisk institut får landbruget i perioden

2005-2011 godt 53 mia. kr. i direkte driftstilskud (eU-landbrugs-

støtte). det giver landmændene et samlet overskud på 14,6 mia.

kr. i de syv år. det samlede resultat for de syv år ville imidlertid

have været et underskud på 39,1 mia. kr., hvis støtten tages

ud af regnskaberne. Og alene i 2010 og 2011 vil underskuddet

være på hhv. godt 4 mia. kr. og næsten 3 mia. kr., hvis regnska-

berne renses for eU-støtte.

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 SUM

Direkte driftstilskud (EUlandbrugsstøtte)

7.206 7.767 7.618 8.005 7.770 7.718 7.564 53.072

Indkomst efter finansielle poster

6.162 4.760 2.416 -5.147 -1.850 3.565 4.689 14.595

Indkomst efter finansielle poster (uden tilskud)

-1.098 -3.007 -5.202 -13.152 - 9.620 -4.153 -2.875 39.107

3.2.8 Værdien af landbrugsejendommene er steget med

op til 37 % på få år

Siden 2004 har hele ejendomsmarkedet oplevet pæne pris-

stigninger. Men mens prisstigningerne for enfamiliehuse og ejer-

lejligheder stoppede hhv. i midten af 2007 og 2006, fortsatte

priserne på landbrugsejendomme og jord med at stige frem

til slutningen af 2008 – helt op til 37 % ift. 2006-niveauet.

Prisfaldet på landbrugsejendommene blev tilsvarende brat og

voldsommere i 2010, da priserne faldt til under 2006-niveau.

Uddrag af hovedtal for jordbrugssektorens indkomster (mio. kr.) Tallenefor2009erforeløbigetal.Tallenefor2010og2011erFØIsegnefremskriv-ninger. Sum-tallene er egne beregninger.

referencer: Fødevareøkonomisk institut (2011)


3.2.9 Landbrugets gæld er mere end tredoblet siden 1995

og rundede i 2009 350 mia. kr.

ejendomsværdistigningerne i landbruget har gjort det muligt at

forsætte lånoptagelsen. landbrugets gæld er mere end tredoblet

over de sidste 15 år og udgjorde ifølge Fødevareøkonomisk institut

(FØI)324mia.vedudgangenaf2009.FØIsberegningeromfatter

dog ikke bedrifter under 10 ha. landbrug & Fødevarer har opgjort

landbrugets samlede gæld til 350 mia. kr. ved udgangen af 2009.

GældenforallelandbrugerifølgeFØIigennemsnitfemdoblet

fra 1995-2009. For heltidslandmanden er gælden imidlertid næ-

sten syvdoblet, fra 3,1 mio. kr. i 1995 til i gennemsnit 20,4 mio.

kr. ved udgangen af 2009. For deltidslandmanden er gælden

mereendfiredobletfra0,7mio.kr.i1995til3,1mio.kr.i2009.

det er især de unge landmænd under 35 år med store gårde

(bedriftermed2ellerflerehelårsarbejdere),derertyngetafstor

gæld, og som har den suverænt højeste gældsprocent på 81 %.

Afalleca.7.500landbrugmed2ellerflerehelårsarbejdere

havde 523 (7 %) en gældsprocent mellem 90 % og 100 %.

282 landbrug (3,8 %) havde en gældsprocent på over 100 og

var dermed teknisk insolvente. af alle størrelsesgrupper var 324

(1 %) teknisk insolvente ved udgangen af 2009.


Udvikling i ejendomspriser – landbrug, effamiliehuse og ejerlejligheder

Prisindeks for ejendomssalg (2006 = 100)

Enfamiliehuse

Ejerlejligheder

Landbrug i alt

60

80

100

120

140

2004

K1

2004

K3

2005

K1

2005

K3

2006

K1

2006

K3

2007

K1

2007

K3

2008

K1

2008

K3

2009

K1

2009

K3

2010

K1

referencer: danmarks Statistik – Statistikbanken (2011)


Udvikling i ejendomspriser – landbrug, effamiliehuse og ejerlejligheder

Prisindeks for ejendomssalg (2006 = 100)

Enfamiliehuse

Ejerlejligheder

Landbrug i alt

60

80

100

120

14020

04K

1

2004

K3

2005

K1

2005

K3

2006

K1

2006

K3

2007

K1

2007

K3

2008

K1

2008

K3

2009

K1

2009

K3

2010

K1

Udvikling i ejendomspriser - landbrug, enfamilie-huse og ejerlejligheder (2006=indeks 100)

FØIbaserersineberegningerpå’Regnskabsstatistikforlandbrug’(DanmarksStatistik),

som omfatter gæld vedr. landbrugsbedrifter på mindst 10 ha, samt bedrifter under 10

ha med en samlet plante- og husdyrproduktion, der svarer hertil. Statistikken omfat-

ter således kun få landbrugsbedrifter under 10 ha

referencer: Fødevareøkonomisk institut (2011) og landbrug og Fødevarer (2010a)

Referencer: Fødevareøkonomisk Institut (2011) og Landbrug og Fødevarer (2010a).

Landmandsfamiliernes gæld iflg. FØI

mia. kr.

0

50

100

150

200

250

300

350

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Referencer: Fødevareøkonomisk Institut (2011).

Køb af ejendomme og jord

Investeringer i stuehuse, sommerhuse, vindmøller ect.

Køb af værdipapirer og andre finansielle investeringer

Investeringer i landbrugsinventar, -bygninger og -maskiner

Dækning af landmandsfamiliernes privatforbrug og underskud

10%

9%

12%

22%

47%

Landmandsfamiliernes gæld ifølge FØI (mia. kr.)

3.2.10 Langt fra alle lån er investeret i landbrugsdriften

ifølge Fødevareøkonomisk institut kan væksten i gælden hen-

førestilnettolånoptagelsetilfinansieringafejerskifte(47%),

nettoinvesteringer i landbrugsaktiver (10 %), andre materielle

aktiver(22%),finansielleaktiver(12%)ogtilnegativopspa-

ring (9 %).

referencer: Fødevareøkonomisk institut (2011)


3.3 Strukturudvikling

3.3.1 Færre og større enheder

teknologiudvikling og effektivisering af landbruget har ført til

færre og større bedrifter. i 1951 var der 205.835 landbrugsbe-

drifter i danmark. dette tal er faldet til 41.384 i 2009.

Referencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011),Danmarks Statistik (2005), Johansen (1985), De Økonomiske Råd (2010).

Udviklingen af antal bedrifter i Danmark fra 1951 – 2009

Antal bedrifter

0

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

1951, 1970, 1982, 1984, 1986, 1988, 1990, 1992, 1994, 1996, 1998, 2000, 2002, 2004, 2006, 2008


Heltid og deltids landmænd i Danmark fra 1990 til 2009. En heltidsbedrift er en be-drift, hvor standardarbejds-tiden er over 1.665 timer pr. år. Grafen medtager ikke gartnerier.

0

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

60.000

70.000

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Deltidsbedrifter

Heltidsbedrifter

3.3.2 Færre end 13.000 heltidsbedrifter

i dag er der færre end 13.000 heltidsbedrifter i danmark. Udvik-

lingen er i de seneste årtier primært sket gennem sammenlæg-

ning af heltidsbedrifter. antallet af deltidsbedrifter er lige godt

19.000 og udgør 60 % af det samlede antal.

referencer: danmarks Statistik - Statistikbanken (2011), danmarks Statistik (2005),

Johansen(1985)ogDeØkonomiskeRåd(2010)

en heltidsbedrift er en bedrift, hvor standardarbejdstiden er over 1.665 timer pr. år.

grafen medtager ikke gartnerier.



Heltid og deltids landmænd i Danmark fra 1990 til 2009. En heltidsbedrift er en be-drift, hvor standardarbejds-tiden er over 1.665 timer pr. år. Grafen medtager ikke gartnerier.

0

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

60.000

70.000

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Deltidsbedrifter

Heltidsbedrifter

Udviklingen af antal bedrifter i Danmark fra 1951 - 2009 (antal)

Heltid og deltids landmænd i Danmark fra 1990 til 2009 (antal)

3.3.3 Hver femte bedrift er på mere end 100 ha

i takt med, at det samlede antal bedrifter i danmark er faldet

gennem de sidste seks årtier, er der sket en ændring i bedrifts-

strukturen. i 1970 var under 1 % af det samlede antal bedrifter

på over 100 ha, mens 58 % var på mellem 5 og 20 ha. i 2009

er 20 % af bedrifterne på over 100 ha, og antallet af bedrifter

med et samlet areal på mellem 5 og 20 ha er faldet til 41 %.

Med ændringen i landbrugsloven (april 2010) blev næsten alle

hidtidige begrænsninger ift. bedriftsstørrelse, arealkrav, bopæls-

pligt og ejerskab ophævet. det giver mulighed for den enkelte

for at eje og drive mere, for at have støre enheder i husdyrpro-

duktionen, for at købe landbrug uden landbrug for øje og for

nye ejerformer. På den baggrund forventes det, at udviklingen

med færre og større enheder vil fortsætte, at landbrugene i

stigende grad vil ligne andre virksomheder, og at man vil se en

’industrialisering af landskabet – men også nye overvejelser om

corporate branding og samfundsansvar’.

Referencer: Danmarks statistik – Statistikbanken (2011), Kjems og Bertelsen (2010), Landbrug og Fødevarer (2010b).

Procentvis fordeling af bedrifternes samlede areal fra 1970 til 2009. Bedrifter mellem 0-5 ha er ikke medtaget.

Procent (antal bedrifter)

1970 1980 1990 2000 2009

Over 100 ha

50-100 ha

20-50 ha

5-20 ha

0

20

40

60

80

100

Referencer:Danmarksstatistik–Statistikbanken(2011),KjemsogBertelsen(2010)

og landbrug og Fødevarer (2010b)Referencer: Danmarks statistik – Statistikbanken (2011), Kjems og Bertelsen (2010), Landbrug og Fødevarer (2010b).

Procentvis fordeling af bedrifternes samlede areal fra 1970 til 2009. Bedrifter mellem 0-5 ha er ikke medtaget.

Procent (antal bedrifter)

1970 1980 1990 2000 2009

Over 100 ha

50-100 ha

20-50 ha

5-20 ha

0

20

40

60

80

100Fordeling af bedrifternes samlede areal 1970-2009 (antal bedrifter/%) Bedrifter mellem 0-5 ha er ikke medtaget


3.3.4 De seneste halvtreds år er mellem hver anden og

hver fjerde markvej forsvundet

i perioden 1954 til 2010 sker der et kontinuerligt fald i antallet

af mark- og adgangsveje. det betyder, at adgangen til naturen

i agerlandet begrænses, og at kvaliteten af naturen svækkes

(se afsnit 1.5.8). generelt er 25-54 % af antallet af markveje

forsvundetafhængigtafbedrifternesgeografiskefordelingog

jordbundens kvalitet. det største fald ses på de dårligste jorder

med intensiv dyrkning og store bedrifter, dette er særligt repræ-

sentativt for Jylland.

Færre og større landbrugsbedrifter er den væsentligste årsag til

nedgangen i markvejenes længde og antal. Markvejene erstat-

tes af kørespor i marken, hvor der ikke længere er lovlig adgang

for offentligheden, i enkelte tilfælde opgraderes markvejene til

egentlige veje.

Periode Jylland Østdanmark Ådale Vestjyske hegnslandskaber

1954 - 1988 43 % 13 % 26 % 37 %

1988 - 2010 19 % 14 % 17 % 18 %

1954 - 2010 54 % 25 % 38 % 49 %

Procentvist fald i markveje over tid afhængigt af landbrugslandskabets landskabstype

Forsøgsområdernerepræsentererforskelligegeografiskelandskabstyper,påbaggrundaf

jordbundogtypografi.

Længden af markveje over tid for et område repræsentativt for Jylland

(Gadbjerg ved Jelling)

referencer: caspersen og nyed (2011)

3.3.5 Landmænd koncentrerer sig i stigende grad om én

driftsgren

i 1950 var der blandet husdyrhold på 90 % af bedrifterne. i

2008 var omkring halvdelen af bedrifterne uden husdyr, og over

80 % af både malkekøer og svin stod i specialiserede bedrifter.

Geografiskskerdertilsvarendeenkoncentrationafdestørste

kvæg- og svinebedrifter i det vestlige Jylland, hvor også de

største og mest sårbare naturområder ligger.

Udviklingen i følgeindustrien – landbrugets forsynings- og

forædlingsvirksomheder – har fulgt samme trend med en øget

specialisering og større og færre enheder. 1.135 selvstændige

andelsmejerier i 1960 er reduceret til 12 i 2008. i 2008 var der

kun 2 andelssvineslagterier tilbage mod 62 i 1960. tilsvarende

er der inden for fjerkræselskaberne og handlen med korn,

foderstoffer og gødning sket en betydelig koncentration.

Husdyrtryk på landsplan

Referencer:DeØkonomiskeRåd(2010)ogStatsforvaltningenNordjylland(2011)


4. Økologisk landbrugsproduktion

4.1 Salget af økologiske varer er mere end fordoblet på fem år

Salget af økologiske føde- og drikkevarer rundede i 2010 5,1 mia.

kr. det er mere end en fordobling siden 2005, hvor der blev solgt

økologiske føde- og drikkevarer for knap 2,3 mia. kr. alene fra

2009 til 2010 steg salget med godt 4 % målt på både mængde

(tons) og værdi (kr.).


Detailsalg af økologiske varer fra 2003 til 2010 (kr.)

Millioner

0

1

2

3

4

5

6

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Værdi i 1.000 kr.

det er især frugt og grønt, der trækker statistikken op med vækstrater

på hhv. 11 % og 14 % fra 2009 til 2010. ris, pasta, mel og brød er

med til at trække statistikken op, mens salget af økologisk kød og me-

jeriprodukter trækker i den modsatte retning. den økologiske mælke-

produktion er dog fortsat lokomotivet i den økologiske produktion.

Detailsalg af økologiske varer 2003-2010 (mia. kr.)



Den økologiske produktion fordelt på forskellige varegrupper fra 2003 til 2010

1000 kr.

0

200.000

400.000

600.000

800.000

1.000.000

1.200.000

1.400.000

1.600.000

1.800.000

2.000.00020

03

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Ris, brød, pasta, mel, gryn og kager

Kød, pålæg og indmad

Mælk, ost og æg

Frugt

Grøntsager

Kaffe, te, kakao o.l.


Den økologiske produktion fordelt på forskellige vare-grupper 2003-2010 (1000 kr.)


4.2 Det økologiske areal er ikke fulgt med det øgede salg

det samlede økologiske areal har varieret en del over tid. det

steg fra 9.554 ha i 1989 til 170.346 ha i 2009, svarende til ca.

6,4 % af det samlede landbrugsareal. regeringen har i grøn

Vækst pakken fremsat et mål om, at det økologiske areal skal

være fordoblet i 2020 i forhold til 2007 niveauet. ifølge rege-

ringen vil det svare til et areal på ca. 375.000 ha. For at indfri

visionen mangler der på nuværende tidspunkt at blive omlagt

204.654 ha.

Referencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011) og Plantedirektoratet (2010).

Det økologiske areal fra 1989 til 2009

0

50.000

100.000

150.000

200.000

1989

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

Økologiske produktionsareal i ha

Referencer:BeregnetudfraPlantedirektoratet(2010)

referencer: danmarks Statistik - Statistikbanken (2011) og Plantedirektoratet (2010)

Det økologiske areal 1989-2009 (ha)

Årlig omlægning af økologiske arealer i Danmark 1990-2009 (ha)

Antal økologiske dyr

4.4 Antallet af dyr i den økologiske produktion er steget

antallet af økologiske dyr er mangedoblet i løbet af de sidste

ca. 15 år. Fra 1995 til 2009 steg andelen af økologiske svin i

forhold til den samlede bestand fra 0,04 % til 1,45 %. andelen

af økologisk kvæg steg fra 1,01 % til 10,35 %, mens andelen

af økologisk fjerkræ steg fra 1,17 % til 6,90 %.


Antal økologiske dyrAntal

0

50

100

150

200

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

Kvæg (1.000 stk.)

Svin (1.000 stk.)

Fjerkræ (10.000 stk.)

Kilde: danmarks Statistik - Statistikbanken (2011)

4.3 Flere lægger igen om til økologi

det danske økologiske areal er steget markant fra 1989 til

2009, men stigningen dækker over en stor variation fra år til år

i, hvor meget areal, der er blevet omlagt til økologisk landbrug.

den største stigning fandt sted fra 1994 til 2001, hvorefter der

igen skete en nedgang i det økologiske areal. de sidste 3-4 år er

det økologiske areal igen steget.

Referencer: Beregnet ud fra Plantedirektoratet (2010).

Årlig omlægning af økologiske arealer i Danmark fra 1990 til 2009

-20.000

-10.000

0

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

Årlig omlægning i ha

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009


4.5 Potentiale for vækst

4.5.1 Øget eksport af økologiske varer

Bådeimportogeksportaføkologiskevarererstegetmedhhv.

165 % og 195 % fra 2005 til 2009. Men mens importen falder,

stiger eksporten, og det giver basis for vækst. import og eksport

udgjorde hhv. lidt over 1 mia. kr. og 743 mio. kr. i 2009. det er

især frugt, grønt, kaffe og te, der importeres, og især mælk og

kød, der eksporteres.

4.5.3 Hver anden dansker køber økologisk hver uge

i danmark er økologiske fødevarer ikke længere et nichepro-

dukt, som særlige grupper af forbrugere køber. 45 % af dan-

skerne køber økologi hver uge og i gennemsnit for over 1000

kr. om året. den økologiske markedsandel steg i 2010 til 7,2 %,

og det placerer danmark i toppen og markant højere end andre

lande. Kun Schweiz er nogenlunde på niveau med danmark. i

Danmarkharstatenspilletencentralrolle(lovgivning,certifice-

ring, rådgivning og information) i udviklingen af økologien, men

også detailhandelens entré på det økologiske fødevaremarked

og ændringer i forbrugernes holdninger har styrket udviklingen.

Referencer:TveitogSandøe(2011),Økologisklandsforening(2011a),(2011b)og

ØkologiskLandsforening(personligkommunikation)


Import og eksport af økologiske varer fra 2003 til 2009

0

300.000

600.000

900.000

1.200.000

1.500.000

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Import

Eksport


4.5.2 Økologisalget steg med op til 14 % i 2010 i Europa

og USA

USa har det største marked med en værdi på 29 mia. dollar,

mensØstrigstårfordenstørsteprocentvisestigningpå14%.

Og den positive økologi-trend forventes at fortsætte i 2011.

Kun i england er salget gået tilbage.

USA: 29 mia. dollar. Plus 8 % i forhold til 2009

Frankrig: 3,3 mia. euro. Plus 10 % i forhold til 2009

Tyskland: 5,9 mia. euro. Plus 2 % i forhold til 2009

Østrig: 988 mio. euro. Plus 14 % i forhold til 2009

Schweiz: 1,3 mia. euro. Plus 6 % i forhold til 2009

Storbritannien: 1,95 mia. euro. Minus 5,9 % i forhold til 2009

referencer: landbrug og Fødevarer (2011)

Referencer: Tveit og Sandøe (2011) og Økologisk landsforening (2011a), (2011b), Økologisk Landsforening (personlig kommunikation).

Økologisk markedsandel%

0

1

2

3

4

5

6

7

8

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

4.6 Økologiske landbrug står for 32 % flere arbejdspladser pr. bedriften undersøgelse ’Organic Works’ foretaget af den engelske Soil

association viser, at økologiske landbrug i Storbritannien står

for32%flerearbejdspladserpr.bedriftendtilsvarendeikke-

økologiske bedrifter. Undersøgelsen viser desuden, at økologi-

ske landmænd i Storbritannien i gennemsnit er syv år yngre end

deres ikke-økologiske kollegaer.

referencer: den europæiske Kommission (2011)

Import og eksport af økologiske varer 2003-2009 (1000 kr.)

Økologisk markedsandel

2003-2010 (% af total)


4.7 Økologer klarer sig bedre på bundlinjenHellerikkedeøkologiskelandmændharundgåetkrisen,men

de er ikke ramt i samme grad som de konventionelle. F.eks. har

de økologiske kvægbrug i en ubrudt række på over 10 år vist

bedre tal på bundlinjen end deres konventionelle kolleger.

4.8 30 % flere vilde plante og dyrearter på økologiske arealernyere studier viser, at inden for et bredt felt af agerlandets al-

mindelige planter og dyr er biodiversiteten højere på økologiske

bedrifter end på konventionelle. tilsvarende kan tilstedevæ-

relsen af økologiske arealer i et landskab også forbedre den

biologiske mangfoldighed på de konventionelt dyrkede arealer.

Dererigennemsnit30%flerevildeplante-ogdyrearterpå

økologisk dyrkede arealer, sammenlignet med ikke-økologisk

landbrugsjord.

Referencer:AlrøeogHalberg(2008)


Driftresultat 1996-2009(1000 kr.)

-1.000

-800

-600

-400

-200

0

200

400

600

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Økologiske omlagte bedrifter med mælkeproduktion

Konventionel heltidsbedrifter med kvæg

referencer: danmarks Statistik – Statistikbanken.dk (2011)


Referenceliste

Alrøe, H. F. og Halberg, N. (2008): Udvikling, vækst og integritet i dendanskeøkologisektor,InternationaltCenterforForskningiØkolo-gisk Jordbrug og Fødevaresystemer

Bang, J. (2009): Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger, Kulturarvstyrelsen, Kulturministeriet

Brandt, J., Silver, J. D., Christensen, J. H., Andersen, M. S., Bønløkke, J., Sigsgaard, T., Geels, C., Gross, A., Hansen, A. B., Hansen, K. M., Hedegaard, G. B., Kaas, E. og Frohn, L. M. (2011): AssessmentofHealth-CostExternalitiesofAirPollutionattheNatio-nalLevelusingtheEVAModelSystem,CEEHScientific ReportNo3,CentreforEnergy,EnvironmentandHealthReportseries,March2011,pp.98.http://www.ceeh.dk/CEEH_Reports/ Report_3/CEEH_Scientific_Report3.pdf

Brüsch, W. (2010): Vandværksboringer taget ud af drift pga. af pe-sticiderellernedbrydningsprodukter-identificeretfraBK-datasættet–Boringskontrollen,aktivevandværksboringerogforekomstafgod-kendte pesticider i vandværksboringer, geUS-notat nr. 05-Va-10-03

Caspersen, O. H. & Nyed, P. K. (2011): Udviklingen af markveje og stieridetåbneland.SkovogLandskab.DetBiovidenskabeligeFakul-tet, København Universitet

Christiansen, M. G. (2011): interpig 2009 – resultater og interna-tionalkonkurrenceevne,http://vsp.lf.dk/Publikationer/Kilder/nota-ter/2011/1102.aspx?full=1,Videncenterforsvineproduktion,notat nr. 1102

Daka Bioindustries (2011): Opgørelse over tilførsler, http://www.dakabio-industries.dk/page379.asp

Danmarks Statistik (2005): landbrugsstatistikken, danmarks Statistik

Danmarks Statistik Statistikbanken (2011): Statistikbanken, http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1280

Danmarks Statistik – Adams Database (2011)

DANMAP (2009): Use of antimicrobial agents and occurrence of antimicrobial resistance in bacteria from food animals, foods and humans in denmark, iSSn 1600-2032

DANVA (2011): debatten om 25 meter zonen omkring vandborin-gerhandlerogsåompenge,pressemeddelelse,http://www.danva.dk/Default.aspx?ID=2711&TokenExist=noogpersonligkommunika-tion

De Lucia, Vito (Lead Author);Richard Reibstein (Topic Editor) ”Polluter pays principle”. In: encyclopedia of earth. eds. cutler J. cleveland (Washington, d.c.: environmental information coalition, national council for Science and the environment). [First published in the encyclopedia of earth august 22, 2008; last revised date October17,2010;RetrievedJune20,2011<http://www.eoearth.org/article/Polluter_pays_principle>

De Økonomiske Råd (2010):Økonomiogmiljø2010,DeØkono-miskeRåd,Danmark,http://www.dors.dk/sw7344.asp

Den Europæiske Kommission (2011): arbejde i økologisk landbrug,http://ec.europa.eu/agriculture/organic/society-economy/working-farming_da

DMU (2011a): GreenhouseGasses,http://www.dmu.dk/luft/emis-sioner/greenhouse-gases/

DMU (2011b): den danske vildtudbyttestatistik, http://www.dmu.dk/Dyr_planter/Dyr/vildtudbytte/

EFSA (2007):ScientificOpinionofthePanelonAnimalHealthandWelfare on a request from commission on the risks associated with tail biting in pigs and possible means to reduce the need for tail docking considering the different housing and husbandry systems, TheEFSAJournal611,1-13,109pp.,http://www.efsa.europa.eu/fr/efsajournal/doc/611.pdf.

Ejrnæs, R., WibergLarsen, P., Holm, T.E., Josefson, A., Strandberg, B., Nygaard, B., Andersen, L.W., Winding, A., Termansen, M., Hansen, M.D.D., Søndergaard, M., Hansen, A.S., Lundsteen, S., BaattrupPedersen, A., Kristensen, E., Krogh, P.H., Simonsen, V., Hasler, B. og Levin, G. (2011): danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler, danmarks Miljøundersøgelser, aarhus Universitet. 152 sider – Faglig rapport fra dMU nr. 815.


Eskildsen, Anne et al (2011): truede og sjældne ynglefugle i Danmark2010,Rapportnr.13,www:dof.dk/caretaker,DanskOrnitologisk Forening

Europaparlamentet (2001): europa-Parlamentet: emneblade, 4.9.1.GenerelleprincipperforEU’smiljøpolitik,http://www.euro-parl.europa.eu/factsheets/4_9_1_da.htm

Eurostat (2009): agricultural Statistics – Main results 2007-2008, eurostat european commission, luxembourg

FAO STAT (2011):FAOSATProductionCrops,http://faostat.fao.org/site/567/DesktopDefault.aspx?PageID=567#ancor

Folketinget (2010a): Udvalget for Fødevarer, landbrug og Fiskeri 2010-2011, FlF alm. del. Svar på spørgsmål 55

Folketinget (2010b): Udvalget for Fødevarer, landbrug og Fiskeri 2010-2011, FlF alm. del. Svar på spørgsmål 79

Folketinget (2010c): Udvalget for Fødevarer, landbrug og Fiskeri 2010-2011, FlF alm. del. Svar på spørgsmål 80

Folketinget (2011): åbent samråd om pesticider og roundup igrundvandet,http://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegatio-ner_kommissioner/Udvalg/Miljoe_og_planlaegningsudvalget/Nyhe-der/2011/02/Samraad_drikkevand.aspx

Folketinget, EUoplysningen (2011a):http://www.eu-oplysnin-gen.dk/emner/EUs_budget/

Folketinget, EUoplysningen (2011b): eF-traktaten, samtlige bestemmelser,Artikel174EF,miljø,målsætninger,http://www.eu-oplysningen.dk/dokumenter/traktat/ef/alle/174/

FN (1987): World commission on environment and development Report1987,http://www.un-documents.net/ocf-02.htm,Brundt-land-rapporten

Fødevareministeriet (2010): nye initiativer skal bidrage til arbejds-pladser og vækst i landbrugs- og fødevareerhvervet, Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri, 9. april 2010, pressemeddelelse, http://www.fvm.dk/Default.aspx?ID=18486&PID=165776&NewsID=6030

Fødevarestyrelsen (2010): Kontrol af dyrevelfærd 2008 og 2009, Videncenterfordyrevelfærd,Fødevarestyrelsen,http://www.ft.dk/samling/20091/almdel/flf/bilag/361/896096.pdf

Fødevareøkonomisk Institut (2011): LandbrugetsØkonomi2010,FødevareøkonomiskInstitut,København,http://www.foi.life.ku.dk/~/media/Foi/docs/Publikationer/Rapporter/Landbrugets%20%C3%98konomi/2010.pdf.ashx

Gelder, J. W. V., Kammeraat, K. og Kroes H. (2008): Soy consumption for feed and fuel in the european Union a research paper prepared for Milieudefensie (Friendsof the earth netherlands), Profundo economic research, the netherlands

Grant, R., BlicherMathiesen, G., Jensen, P.G., Hansen, B. & Thorling, L. (2010): landovervågningsoplande 2009. nOVana. danmarks Miljøundersøgelser, aarhus Universitet. 124 s. – Faglig rapportfraDMUnr.802,http://www.dmu.dk/Pub/FR802

Grøn Vækst (2009): grøn Vækst, april 2009, regeringen, http://www.mim.dk/NR/rdonlyres/D5E4FC9A-B3AC-4C9A-B819-C42300F23CCA/0/GROENVAEKST_2904rapporten.pdf

Haarder og Vasegaard (2011): endeligt svar på spørgsmål 180, Udvalget for Fødevarer, landbrug og Fiskeri 2010-2011, indenrigs- ogSundhedsministeriet,http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/FLF/spm/180/svar/784113/962694/index.htm

Haue Niels. Carlsen Elisabeth. B., Tina L. Rasmussen, Lone Andersen og Lars Guldager (2007): Fortidsmindernes tilstand, nordjyllands historiske museum 2007

Heldbjerg, H. (2005): de almindelige fugles bestandsudvikling i danmark 1975-2004. dansk Ornitologisk Forenings tidsskrift 99 (4): 182-195

Heldbjerg H., LercheJørgensen, M. & Eskildsen, A. (2011): Overvågning af de almindelige fuglearter i danmark 1975-2010. årsrapport fra punkttællingsprojektet, dansk Ornitologisk Forening

Johansen, H. C. (1985): dansk økonomisk statistik 1814-1980, gyldendal, danmark


Justitsministeriet (2003):Bekendtgørelseomhalekuperingogkastrationafdyr,BEKnr.324af06/05/2003,https://www.retsinfor-mation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1572

Kjems, M. og Bertelsen, S. R. (2010): danmarks landskabsværdier under hårdt pres, Mandag Morgen s. 11-16

Kristensen, I. T. og Pedersen, B. F (2009): Ændringer i landbru-getsarealanvendelse2007–2009.Braklagte,natur-ogudyrkedearealer, intern rapport, Faculty of agricultural Science, aahus University

Landbrug og Fødevarer (2009): dansk landbrug i tal 2009, landbrug og Fødevarer, danmark

Landbrug og Fødevarer (2010a): Fakta om erhvervet 2010, land-brug og Fødevarer, danmark

Landbrug og Fødevarer (2010b): indhold i den nye landbrugslov mm, erhvervspolitisk direktør lone Saaby. indlæg på tolvmands-sektionens årsmøde 2010, landbrug og Fødevarer, danmark

Landbrug og Fødevarer (2011):Økologienvokseriverden, 15.april2011,Food&Culture,http://www.foodculture.dk/ Aktuelt/2011/Uge_15/Oekologien_vokser_i_verden.aspx

Miljøministeriet (2010): Pressemeddelelse – der bliver brugt for mangesprøjtemidler(17.september2010),http://www.mim.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2010/20100917_Behandlingshyppighed.htm

Miljøministeriet (2011a): Pressemeddelelse - Miljøminister skærper kravtildrikkevandet(24.januar2011),http://www.mim.dk/Nyhe-der/Pressemeddelelser/20110124_drikkevand.htm

Miljøministeriet (2011b):Miljøministervilanvendeflereplanperio-der,9.februar2011,pressemeddelelse,http://www.mim.dk/Nyhe-der/Pressemeddelelser/20110902_Landerapport.htm Miljøministeriet (2011c): ålegræsværktøjet i vandplanerne. ar-bejdspapir fra Miljøministeriets og Fødevareministeriets arbejdsgrup-peomålegræsværkstøjet,maj2011,http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/BBB8BABC-2BEF-4EB5-9AEF-791EE8CC14B0/125398/aalegraes_Arbejdspapir_omaalegraesvaerktoej.pdf

Miljøstyrelsen (2009): natur & miljø 2002, indikator 2.6 Jagt-udbytte,http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Miljoe-indsats_paa_tvaers/Baeredygtig+udvikling/BU_natur_og_miljo/Indikators%C3%A6t+2002/07040309.htm

Miljøstyrelsen (2010a):Bekæmpelsesmiddelstatistik2009,Oriente-ring fra Miljøstyrelsen nr. 8, Miljøministeriet

Miljøstyrelsen (2010b): Forbruget af pesticider til plantebeskyttelse i private haver i 2009, udarbejdet af cOWi, Miljøstyrelsen

Naturstyrelsen (2011): derfor skal vi have vandplaner, http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner/Derfor_skal_vi_have_vandplaner/

Normander, B., Henriksen, C.I., Jensen, T.S., Sanderson, H., Henrichs, T., Larsen, L.E. og Pedersen, A.B. (red.) (2009a): natur ogMiljø2009–DelB:Fakta.DanmarksMiljøundersøgelser,AarhusUniversitet.170s.–FagligrapportfraDMUnr.751,http://www.dmu.dk/Pub/FR751_B.pdf

Normander, B., Jensen, T.S., Henrichs, T., Sanderson, H. og Pedersen, A.B. (red.) (2009b): natur og Miljø 2009 – del a: danmarks miljø under globale udfordringer. danmarks Miljøunder-søgelser, aarhus Universitet. 94 s. – Faglig rapport fra dMU nr. 750, http://www.dmu.dk/Pub/FR750_A.pdf

Nygaard, B., Ejrnæs, R., Juel, A. & Heidemann, R. (2011): Æn-dringer i arealet af beskyttede naturtyper 1995-2008 – en stikprø-veundersøgelse. danmarks Miljøundersøgelser, aarhus Universitet, 82s.–FagligrapportfraDMUnr.816.,http://www.dmu.dk/Pub/Fr816.pdf

Olesen, Jørgen E. (red.) (2005): drivhusgasser fra jordbruget - reduktionsmuligheder, danmarks JordbrugsForskning, afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, dJF rapport, Markbrug nr. 113.

Pedersen, L. J., Berg, P. Jørgensen, E., Bonde, M. K., Herskin, M. S.,KnageRasmussen, K. M., Kongsted, A. G., Lauridsen, C., Oksbjerg, N., Poulsen, H. D., Sorensen, D. A., Su, G., Sørensen, M. T., Theil, P. K., Thodberg, K., Jensen, K. H. (2010): Pattegrise-dødelighed i dK – Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i danmark, det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, aarhus Universi-tet,HusdyrbrugNr.86,DJFRapport


Plantedirektoratet (2010): Statistik over økologiske jordbrugsbe-drifter 2009 - autorisation & Produktion, Ministeriet for landbrug, Fødevarer og Fiskeri

Skov, R. (2010): LA-MRSA=HusdyrassocieretMRSA,StatensSerumsInstitut,http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/flf/bi-lag/171/955815.pdf

Statsforvaltningen Nordjylland (2011): Jordbrugsanalyserne, http://www.jordbrugsanalyser.dk/webgis/kort.htm

Sørensen, Marlene (2005): 2. tema: landbrug og arkæologi, arkæologisk Forum nr. 13, november 2005.

Thorling, L., Hansen, B., Langtofte, C., Brüsch, W., Møller, R.R., Iversen, C. H. og Højberg, A.L. 2009: grundvand. Status og udvikling 1989 – 2008. teknisk rapport, geUS 2009.

Thorling, L., Hansen, B., Langtofte, C., Brüsch, W., Møller, R.R., Mielby, S. og Højberg, A.L. 2010: grundvand. Status og udvikling 1989 – 2009. teknisk rapport, geUS 2010.

Tveit, G. og Sandøe, P. (2011): Økologiskefødevarer–hvorbevæ-gerforbrugernesighen?CenterforBioetikogRisikovurdering

Vestergaard, K. (2003): Udsætterårsager hos søer – obduktioner ogUSK,DanskVeterinærHyologiskSelskab,http://www.dvhs.dk/upload/dokumenter/Udsaetterarsager_hos_soeer_-_Kaj_Vesterga-ard_103949_7.pdf

Videncenter for Svineproduktion (2011): landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen 2010, notat 1114, Jens Vinther, http://vsp.lf.dk/Publikationer/Kilder/notater/2011/1114.aspx

Viekilde, K. (2008): de 1.155.000 søers land, dansk Veterinærtids-skrift nr. 10, årgang 91, s. 8-10

Vinther, P. F. og Olsen, P. (2011): næringsstofbalancer og nærings-stofoverskud i landbruget 1988-2009, det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, aarhus Universitet, 22 - intern rapport nr. 102

Wilhjelmudvalget (2001): en rig natur i et rigt samfund, Skov- og naturstyrelsen

Wincentz, T. (2009): identifying causes for population decline of the brown hare (lepus europaeus) in agricultural landscapes in denmark. PhDthesis.Dept.ofWildlifeEcologyandBiodiversity,NERI.Nationalenvironmental research institute, aarhus University, denmark and DepartmentofPopulationBiology,UniversityofCopenhagen.194pp.,http://www.dmu.dk/Pub/PHD_TLWJ.pdf

Økologisk landsforening (2011a):Økologiskmarkedsnotat2011,http://www.okologi.dk/media/1272098/markedsnotat%20m_for-side%20-%20endelig.pdf

Økologisk landsforening (2011b): Salget af økologisk mad stiger, nyhed,12.maj2011,http://www.okologi.dk/baeredygtigt-forbrug/aktuelt-om-oekologi/oeko-nyheder/2011/maj/salget-af-oekologi-stiger.aspx

Tryk: CoolGray A/SDesign og produktion: Westring + Welling A/SFoto: Thyge Nygaard60 SåDAN liGGer lANDeT

BæredygtighedBrundtland-kommissionen satte i 1987 begrebet ’Bæredyg-

tig udvikling’ på den internationale dagsorden. Brundtland-

rapporten definerer bæredygtig udvikling som ’en udvikling,

som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige

generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare’.

referencer: FN (1987)

Forurener-betaler-princippetForureneren-betaler-princippet (Polluter Pays Principle – PPP) er

et alment anerkendt princip i international miljølovgivning og

et grundlæggende princip i miljøpolitikken i OeCD og eU. PPP

indebærer, at den, der er ansvarlig for en forurening, selv skal

betale for oprydningen af forureningen. i eU-sammenhæng

blev PPP formuleret allerede i rom-traktaten (artikel 174 (130

r), stk. 2) fra 1957 og udgør retsgrundlaget for eF’s miljøpolitik,

som går tilbage til 1972: ’Fællesskabets politik på miljøområdet

tager sigte på et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen til

de forskelligartede forhold, der gør sig gældende i de forskellige

områder i Fællesskabet. Den bygger på forsigtighedsprincippet

og princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb

over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at

forureneren betaler’.

referencer: De lucia, Vito et al (2011), Folketinget, eU-oplysningen (2011b) og

europaparlamentet (2001)

sÅdan ligger landet · på 81 % af arealet dyrkes foder i form af korn, roer, raps, majs, helsæd...

Documents