scantruck - scannyt 1 - 2010

20
Scannyt Tema: Velkommen til Læs bla. om: > Vintersæsonens største handel > Ekspert i langsom fleksibilitet > Stor og stærk lillebror > Kvæggårdens altmuligmand > Når træ bliver til en oplevelse Nr. 1 . Marts . 2010

Upload: -

Post on 26-Mar-2016

213 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Kundemagasin for ejere og brugere af Komatsu, Manitou, Atlas Weyhausen og McCloskey entreprenørmaskiner

TRANSCRIPT

Page 1: Scantruck - Scannyt 1 - 2010

Scannyt

Tema:

Velkommen til

Læs bla. om:> Vintersæsonens største handel

> Ekspert i langsom fleksibilitet

> Stor og stærk lillebror

> Kvæggårdens altmuligmand

> Når træ bliver til en oplevelse

Nr. 1 . Marts . 2010

Page 2: Scantruck - Scannyt 1 - 2010

2 • SCANNYT • MARTS • 2010

Velkommen til Komatsu!

Det er altid spændende, når

der kommer en ny spiller på

holdet, og ekstra spændende

bliver det, når vedkommende

har en tårnhøj scoringsrate

og er kendt for at være god

overalt på banen.

Det er Komatsu og derfor er vi meget glade for at byde den store produ-cent af maskiner til entreprenørbran-chen velkommen.

Scantruck har i forvejen et hold, der gør sig gældende i toppen af både den ene og den anden liga. Med ny-erhvervelsen får vi en større bredde og mere slagkraft, så vi kan klare os, uanset hvem vi stiller op imod.

Ikke mere sportssnak. Samarbejdet mellem Scantruck og Komatsu vil blive til fordel både for vores nuvæ-rende kunder og for de mange nye, der vil komme til.

Det betyder, at vi får et betydeligt større udbud af maskiner til hele en-treprenørbranchen og at vi navnlig i de store størrelser får meget mere at byde på.

Det betyder også, at vi fortsat vil kunne yde den bedste service til allevores kunder uanset hvilken maskine, de har købt hos os. Det betyder også at vi får et mere fintmasket net af sælgere og montører over hele lan-det. Selvom vi er glade for det nye sam-arbejde, får det os ikke til at glem-me vores andre mærker – MANITOU, CASE, ATLAS, MCCLOSKEY, TANA OG NEUSON-ECOTEC - og hvor glade vo-res kunder og vi er for dem. Hvis man har sin rod i det jyske er der ingen tvivl om, at nyt kan være godt, men det at have nogle gode gamle be-kendte heller ikke er at foragte.

Direktør Bo Sundroos

Scannyt udgives af Scantruck A/S

Ansvarshavende redaktør: Bo Sundroos

Tekst: godtext.dk v. Jan Kaare

Foto: Gert Laursen

Layout: Fredskilde & Sørensen

Tryk: Rounborgs grafiske hus

Her finder du os

Katkjærvej 5, DK-7800 Skive,

Tlf.: +45 96 147 147

Metalgangen 1-3, DK-2690 Karlslunde,

Tlf.: +45 70 127 127

www.scantruck.dk

Indhold:

Velkommen til Komatsu! . . . .2

Vintersæsonens største

handel på plads . . . . . . . . . .3

Velkommen til ekspert

i langsom fleksibilitet . . . . . 4

Stor og stærk lillebror . . . . . .5

McCloskey tager

et trin ad gangen . . . . . . . . 6

Fine dage med ScanMek . . . .7

Stort salg på Agromek . . . . 8

Komatsu og Scantruck

er med i alle størrelser . . . .10

Komatsu er i

gode hænder . . . . . . . . . . . 12

Kvæggårdens

altmuligmand . . . . . . . . . . . 14

Når træ bliver til

en oplevelse . . . . . . . . . . . . 16

Seks skarpe spørgsmål

om Komatsu . . . . . . . . . . . . 19

Page 3: Scantruck - Scannyt 1 - 2010

Vintersæsonens største handel på plads

Midt i vinterens kulde og mørke er der kommet varme i kinderne hos folkene på Katkjærvej i Skive, hvor Scantruck har sit hovedsæde. Virk-somheden har indgået en aftale om salg af 15 roterende Manitou-tele- skoplæssere med det landsdækkende udlejningsfirma Riwal.

”Vi har i forvejen roterende teleskop-læssere, der kan løfte op til 21, 25 og 30 meter. Nu kan vi også forsyne vores kunder med roterende læssere, der løfter op til 15 og 18 meter”, siger salgsdirektør Claus Kromann, Riwal.Når det gælder terrængående løfte-materiel har Riwal i forvejen gode er-faringer med Manitou.

En oplagt handel”Manitou har et stort produktsor-timent og leverer maskiner af høj kvalitet, hvilket vores kunder lægger stor vægt på. Da vi har et godt sam-arbejde med Scantruck, er det nær-mest en oplagt handel”, siger Claus Kromann.

Forbindelsen mellem Riwal og Scan-truck blev knyttet for fire år siden, da udlejningsfirmaet introducerede de første roterende teleskoplæssere for sine kunder i Norge og Danmark. Siden har Riwal holdt godt fast i sin jyske forbindelse.

Giver bevægelsesfrihedScantruck har i de senere år solgt mange rotationslæssere, men det er første gang firmaet har leveret så mange på en gang.

”Vi kan mærke, at mange i bygge-branchen er interesserede i den be-vægelsesfrihed, som den hydrauliske rotation giver. Flere har fået øjnene op for fordelene ved de fleksible læs-sere”, siger Direktør Bo Sundroos.

Scantruck leverer 15 rote-

rende teleskoplæssere til det

landsdækkende udlejnings-

firma Riwal.

Riwals køb

Manitou MRT 1850Løftehøjde: 17,90 mMaks.rækkeevne: 15,20 mMotor: 150 HK – 110 kW

Manitou MRT 1542Løftehøjde: 14,78 mMaks.rækkeevne: 12,50 mMotor: 106 HK – 78,5 kW

Page 4: Scantruck - Scannyt 1 - 2010

4 • SCANNYT • MARTS • 2010

Velkommen til ekspert i langsom fleksibilitet

Scantruck inviterer finske

Tana ind i varmen, og siger

dermed goddag til de lang-

somme neddeleres mest

fleksible modeller.

Store skove og stille søer er de rette omgivelser, når man skal gøre noget grundigt og samtidig tage den med ro. Det gør de langsomme neddelere og andre maskiner til genindvinding og genbrug fra den største finske producent på området.

Tana, som virksomheden hedder, er repræsenteret på 70 nationale mar-keder, og fra 2010 er Scantruck det solide mærkes danske forhandler.

”Tana fremstiller hovedsageligt ned-delere, der kører med meget få omdrejninger. Dermed går de fint i spænd med vores andet mærke på området, Neuson Ecotec, hvis ned-delere er hurtigt kørende”, siger pro-duktchef Kim Mikkelsen.

Altædende Tanas neddelere kører med hastighe-der på max. 30 omdrejninger i minut-tet. Det gør dem særdeles velegnede til mange former for affald blandt andet store brandbare ting som gulv-tæpper og madrasser.

”Hurtigt kørende neddelere arbejder med ca. 1250 omdrejninger i minut-tet, og kan derfor hovedsageligt bru-ges til træ og have-/parkaffald. Bru-ger man dem til andet, er der risiko for, at de slides for hurtigt. Langsomt kørende har en lavere kapacitet end de hurtige, men er til gengæld nær-mest altædende. Du kan stå og tælle omdrejningerne.”

Scantruck har brugt lang tid på at finde frem til det rigtige mærke at forhandle.

”Valget faldt på Tana, fordi det er et godt og kendt produkt, der fremstil-les forholdsvist tæt på Danmark, og hvor maskinernes design, gør det nemt at omstille dem fra grov til fin neddeling og omvendt. Tana har des-uden en enestående fordel: Man kan både køre med og uden sold”, siger produktchefen.

Tana fremstillede sit første mobile anlæg til affaldshåndtering til en messe i Hannover i 1971, og de første mange år var målet at fremstille ma-skiner, der kunne komprimere affald. I 2003 sadlede virksomheden om, og har nu fokus på genindvinding og genbrug af materialer og på at om-danne affald til energi.

Den nye satsning har gjort Tana til ekspert i fleksible løsninger og har betydet, at virksomheden i dag er førende, når det gælder udvikling af elektroniske systemer til neddeling og anden form for genbrug.

Page 5: Scantruck - Scannyt 1 - 2010

Stor og stærk lillebror

Den tyske maskinfabrik F. Weyhau-sen, der fremstiller Atlas hjullæsserne og tromlerne, har indtil nu ladet Atlas AR35 om at repræsentere familiens mindste. Nu byder man velkommen til Atlas AR40, der er stærkere og kan række længere.

”Den nye Atlas AR40 er ligesom Atlas AR35 en meget kompakt ma-skine, men den har lidt længere ak-selafstand, lidt større bredde og ikke mindst større løftekapacitet end sin

lillebror” fortæller salgschef Henrik Kirketerp-Møller.

Lige så interessant er det, at den nye model AR40 er kraftigere konstrueret med en stærkere Z-bom, og at låse-mekanismen på hurtigkoblingen er af samme solide type som på de større Atlas-maskiner.

”Den nye model kan løfte 200 kg mere end Atlas AR35, og de længere arme og ekstra 25 centimeters løfte-højde vil mange kunne have glæde af” siger Henrik Kirketerp-Møller.

Den lidt kraftigere og større maskine vil have stor appel til anlægsgartnere, udlejningsfirmaer og landmænd.

Atlas-familien har fået et nyt

medlem med flere kræfter og

længere arme end de mind-

ste, men med samme dreje-

radius.

Fakta om Atlas

Atlas gummihjulslæsserne er knæk-styrede. Det betyder stor manøvre-dygtighed og lille venderadius.

Centerlejet, der holder maskinens for- og bagende sammen, er kraftigt og støbt i ét stykke. Det giver en me-get fast styring af maskinen.

Atlas har sin egen, specielle hurtig-kobling og et stort udvalg af grabber og skovle, sneplove, fejemaskiner og andre redskaber, der passer på kob-lingen.

Page 6: Scantruck - Scannyt 1 - 2010

6 • SCANNYT • MARTS • 2010

McCloskey tager et trin ad gangen

”Det er det samme med biler. Selv-om man har en pickup og en lastbil, kan man godt savne en varevogn til alt det midt imellem”. Produktchef Kim Mikkelsen er glad for, at Scan-truck kan tilbyde sine kunder to nye McCloskey-modeller i henholdsvis S- og R-serien. De er begge lillebror til de største sorteringsanlæg og et rigtigt godt alternativ til de mindre entreprenørfirmaer og grusgrave.

S80 er designet til brugere, der kræ-ver mindre kapacitet end S130- og S190-modellerne, men som gerne vil beholde de samme funktioner og den samme kvalitet. Det samme gæl-der R70, hvor R-seriens alsidighed og præstationsniveau er pakket ind i en mindre maskine, der er let at trans-portere, og som koster mindre end de store anlæg.

”Før var spændet sådan, at vi skulle gå to eller tre trin op fra Kompaq-maskinerne, før vi kunne tilbyde en model. Nu er der kun et trin. Hullet er dermed forsvundet”, siger Kim Mik-kelsen. S-modellerne henvender sig primært til grusgrave og R-modeller-ne til entreprenører og for eksempel til kommuner med varierende behov.

Siden starten i 1986 har irsk/cana-diske McCloskey været pioner inden for design og udvikling af tromlesor-teringsanlæg og er i dag markedsfø-rende i blandt andet Nordamerika. McCloskey har udviklet og patente-ret flere banebrydende elementer i tromlesorteringsanlæg - blandt andre drivsystemer med gummihjul og 180 grader-drejbar færdigvaretransportør og stakkebånd. McCloskey leverer i dag sorteringsanlæg i alle størrelser.

Scantruck har siden 2006 forhandlet McCloskeys sortiment af transpor-table sorteringsanlæg til knusning, sortering og recirkulering inden for genindvinding, kompostering, opfø-relse, nedrivning, landskabspleje og vedligeholdelse.

Med danske ordDet er ikke altid let at gennemskue, hvorfor maskinmodeller hedder, som

de hedder, men for McCloskeys S- og R-serie giver det næsten sig selv. S står for screening og R for recyc-ling. Med danske ord: Sortering og genanvendelse.

Med to nye modeller kan

McCloskey dække alle behov

for sorteringsanlæg.

S80

Soldareal 2,44 m x 1,37 m Længde - transport 13,21 m Bredde - transport 2,50 m Højde - transport 3,20 m

R70 Soldareal: 2,59 m x 1,22 m Længde - transport: 11,49 m Bredde - transport: 2,50 m Højde - transport: 3,20 m

Page 7: Scantruck - Scannyt 1 - 2010

Fine dage med ScanMek

En snes minus grader er ingen hin-dring for at møde op, når Scantruck inviterer til ScanMek - vinterens åbent hus-arrangement. Her er der mulighed for at se det nyeste inden for maskiner og udstyr og for at gør en god handel, uanset om det er en brugt teleskoplæsser eller en splin-terny gravemaskine, du er på jagt efter.

I den sidste weekend i januar var der derfor tæt på 2.000 gæster i de store lagerhaller og på gårdspladsen udenfor, hvor der over to omgange blev holdt auktion med gode tilbud på maskiner.

”Vi fik solgt 14 maskiner og talt med en masse nuværende og kommende

kunder”, fortæller salgschef Henrik Kirketerp-Møller.

Blandt gæsterne var Steen Schubert, indehaver af Nørre Felding Maskinsta-tion. Han og et par medarbejdere be-nyttede lejligheden til at se på en At-las AR35, som de er ved at anskaffe.”Vi har to maskiner fra Scantruck i forvejen, og vi har talt med deres sælger Hasse Juel om at anskaffe én mere. Den vil vi gerne kigge nærmere på, så vi bedre kan dække behovet hos landmænd og private”, siger Steen Schubert.

Jannik Holm fra Holms Anlægsgart- neri, Thisted og et par af hans an-satte benyttede ScanMek til at gå på jagt efter en brugt gaffeltruck.

”I første omgang er vi kommet her af nysgerrighed, men da en af medar-

bejderne har brug for en gaffeltruck, ender det nok med, at vi tager sådan en med hjem”, siger Jannik Holm.

Et af de varme samtaleemner ved bordene foran pølsevognen, var det nye samarbejde med Komatsu, og der blev kigget grundigt på de af mærkets entreprenørmaskiner, der var skaffet hjem til lejligheden.

ScanMek bød på gode hand-

ler og masser af snak over

hotdogs og varm kaffe.

ScanMek2010 bød på trængsel og god snak ved bordene. Steen Schubert hygger sig bag rattet i en ny Atlas AR35 Agrar, mens

salgskonsulent Hasse Juel, Scantruck, styrer pedalerne.

Page 8: Scantruck - Scannyt 1 - 2010

8 • SCANNYT • MARTS • 2010

Stort salg på Agromek

Agromek-udstillingen i 2009 i Her-ning nåede ikke tidligere års besøgs-tal, men hos Scantruck, var der grund til at smile.

”Vi solgte 11 maskiner på messen – heraf seks nye – og vore sælgere har fået en masse kundeemner at arbej-de videre med, så vi har god grund til at være tilfredse”, siger salgschef Henrik Kirketerp-Møller.

Mange af de 38.000 besøgende på messen lagde ruten forbi hallen med entreprenørmaskiner.

”De fleste af vores konkurrenter deltog ikke på Agromek, så der var ikke så stort et udbud af maskiner, som der plejer at være. Men interes-sen dalede ikke tilsvarende. Når der kan sælges mere end to maskiner pr. åbningsdag, er det den rigtige be-slutning at være med”, siger Henrik Kirketerp-Møller.

I forhold til sidste år faldt besøgstal-let med 12.000. Det hænger sammen med, at der i år ikke var markgående maskiner på messen og at landbru-get er ude i finansielle problemer.Scantruck solgte tre nye Manitou teleskoplæssere, to nye Atlas gum-mihjulslæssere samt en ny Case gra-vemaskine i løbet af de fem dage Agromek varede.

Tillykke!Scantruck benyttede Agromek til at sætte fokus på service og i løbet af messen blev der indgået mange nye serviceaftaler.

Fordelene ved en serviceaftale er blandt andet, at du får bedre rabatter på udvalgte dele, at du sparer kørsel ved service, og at du bliver kontaktet, når det er tid for det årlige eftersyn.Det har mange fået øjnene op for. Derfor var der run på, da der blev ud-loddet et weekendophold på en kro for to personer til alle, der indgik en serviceaftale

Vinderen af konkurrencen blev land-mand Kim Jensen, Møgelmosegård, Hvilsom ved Hobro.

Trods færre besøgende fik

Scantruck et flot salg på

landbrugets 2009-messe i

Herning.

Her ses vinderen sammen med Freddy L. Nielsen og Bente Pedersen, Scantruck.

Page 9: Scantruck - Scannyt 1 - 2010

Scantruck var godt repræsenteret på Agromek

Page 10: Scantruck - Scannyt 1 - 2010

10 • SCANNYT • MARTS • 2010

Komatsu og Scantruck er med i alle størrelser

Samarbejdsaftale med Ko-

matsu betyder, at Scantruck

udvider sit sortiment af ma-

skiner i alle størrelser.

Det japanske selskab Komatsu er ver-dens næststørste producent af ma-skiner til entreprenørbranchen. Det er derfor lidt af en makker Scantruck får ved at blive officiel importør og forhandler af Komatsu entreprenør-maskiner i Danmark, på Færøerne og i Grønland.

”Komatsu har et full-line program inden for entreprenørmaskiner. Det er der ikke mange, der kan matche. Samarbejdet betyder dermed et skridt op ad stigen for Scantruck, og at vi navnlig bliver stærkere inden for de største dozere og læssemaskiner. Det ligger fint i tråd med, at vi gen-nem forhandling af Manitou i forve-jen kan tilbyde vores kunder nogle af de bedste teleskoplæsserere på mar-kedet“, siger direktør Bo Sundroos.

En ordentlig skovl Komatsu er ikke alene store, når det gælder entreprenørmaskiner. Virk-somheden er også en af de tungeste drenge i klassen indenfor udstyr til minedrift.

Firmaet har på begge områder for-stået at kombinere det bedste fra oprindelseslandet Japan og fra natio-nale markeder verden over. En evne, der har betydet, at Komatsu er størst flere steder i verden. Blandt andet i Japan, Kina og Mellemøsten.

Hovedprodukterne er gravemaskiner, læssere og dozere, dumpere, rende-gravere og knusere i alle størrelser og Komatsu har flere gange gjort sig bemærket ved at være først på nye

områder. Det gælder indenfor de se-nere år med verdens første elektro-hydrauliske gravemaskine PC200-8 Hybrid og verdens største bulldozer D575, der flytter 152 tons eller 69 ku-bikmeter pr. gang.

Sådan én har de færreste entrepre-nører brug for. Den enorme dozer fremstilles da også primært til mine-industrien i USA og Canada.På det danske marked er Komatsu re-præsenteret med en lang række for-skellige entreprenørmaskiner.

”Vi vil sælge alle de Komatsu-maski-ner, som har været på markedet hidtil og der kommer løbende spændende nyheder”, siger Bo Sundroos.

Hybridmaskine sparer energiBrændstofforbruget har ikke altid været det vigtig-ste for producenter af entreprenørmaskiner, men interessen for at spare på dieselolie er voksende og det er ikke tilfældigt, at Komatsu for halvandet år siden sendte verdens første hybrid-gravemaski-ne på markedet.

Det hybride består i, at elektro-hydraulisk teknik omdanner energi fra nedbremsning af drejepro-cesser til elektrisk kraft, der gemmes i en slags energibank. Resultatet er, at gravemaskinen sam-let bruger en fjerdedel mindre brændstoffet end tilsvarende ikke-hybride maskiner.

PC200-8 Hybrid, som den hedder, kan spare op til 41 pct. brændstof på opgaver, hvor gravemaski-nens øverste del skal dreje meget.

Page 11: Scantruck - Scannyt 1 - 2010
Page 12: Scantruck - Scannyt 1 - 2010

12 • SCANNYT • MARTS • 2010

Komatsu er i gode hænder

Aftalen med Komatsu er kommet istand på baggrund af, at selskabets hidtidige forhandler i Danmark, ma-skinvirksomheden KFD A/S med af-delinger i Vejen og Tune gik konkurs i slutningen af 2009. Dermed opstod der en turbulent situation for både de 56 ansatte og for selskabets kun-der.

”Det var alvorligt for de ansatte og ubehageligt for firmaets kunder”, si-ger Bo Sundroos. ”Derfor er vi glade for, at vi allerede har kunnet ansætte nogle af medarbejderne, og at der kommer flere til i løbet af foråret. Vi er også glade for, at vi kan tilbyde tidligere og nuværende Komatsu-brugere den samme eller snarere en endnu bedre service, end de hidtil har fået.”

Vil overraske positivt Scantruck har et fintmasket net af sælgere. Virksomheden har montø-rer fordelt over hele landet og der er Scantruck-værksteder i Jylland og på Sjælland. Det giver et godt udgangs-punkt for at være på pletten, når der er brug for Komatsu-service.

“Alle, der har med Komatsu-maski-ner at gøre, skal være tilfredse med, at det nu er Scantruck, der indgår i samarbejdet. Det vil vi gøre hvad vi kan for at leve op til”, siger Scan-truck-direktøren. Noget af det, som kan blive en positiv overraskelse for

de kunder, der ikke kender Scan-truck i forvejen, er de andre kvali-tetsmærker, som Skivevirksomheden forhandler. Det er Manitou, kendt for de meget populære teleskoplæssere,

lifte og gaffeltruck, Case entreprenør- maskiner, Atlas gummihjulslæssere og valsetog, Mccloskey sorterings-anlæg samt Neuson-Ecotec og Tana genanvendelsesanlæg. Altså en stor

Scantruck vil være en god

samarbejdspartner for de

mange nuværende og tidli-

gere Komatsu-kunder, siger

manden der skrev samar-

bejdsaftalen under.

Page 13: Scantruck - Scannyt 1 - 2010

Komatsu havde fra 1947 til 1964 en legendarisk præsident, der hed Yoshinari Kawai. Noget af det, han bliver husket for, er Komatsus indtog på det amerikanske marked for en-treprenørmaskiner. Det var verdens største og totalt domineret af inden-landske producenter.

Da Yoshinari Kawai lancerede sats-ningen, var det under sloganet ”Ma-ru-C”, der på dansk betyder ”Omring Caterpillar”, altså verdens største producent af entreprenørmaskiner

Det lyder som en krigserklæring, men Yoshinari Kawai havde sikret sig mod alt for bombastiske udlægninger ved at hente ordet maru fra brætspil-let ”Go”, der dengang var den mest populære fritidssyssel mange steder i Asien.

”Krigserklæringen”

Made in Japan De fleste vil føle sig trykke ved at sætte sig bag rattet i en bil, der er fremstillet i Japan. Sådan har det ikke altid været. I årene efter 2. Verdenskrig eksporterede det asiatiske land billige og dårligt fremstillede produkter, som slet ikke svarede til standarden i USA og Europa.

Ørigets beboere var dog hurtige til at tage ved lære og få år senere var ”Made in Japan” synonym med høj kvalitet og den mest moderne teknologi.

Det sidste er Komatsu en af årsagerne til. Virksomheden blev oprettet i 1921 og producerede i 1930’erne og begyndelsen af 1940’erne mest traktorer til civilt og militært brug. Efter 2. Ver-denskrig tilføjede man bulldozere og gaffeltrucks til programmet. Det førte fra 1960érne til et gennembrud på flere eksportmarkeder. I Danmark har man kunnet købe Komatsu-maskiner siden 1967 og mærket har gennem mange år haft en solid placering indenfor markedet for entrepernørmaskiner og gaffeltruck.

Europæiske maskinerKomatsu fremstiller entreprenørmaski-ner og dele i flere verdensdele. I Euro-pa er fabrikkerne placeret i England, Tyskland og Italien.

Page 14: Scantruck - Scannyt 1 - 2010

14 • SCANNYT • MARTS • 2010

Kvæggårdens altmuligmand

Ny teknologi har gjort det nemmere at have med dyr at gøre. I alt fald når det gælder om at passe køer. Det ved Peter Balle alt om. Efter han har an-skaffet en malkerobot, kan han uden større besvær udvide bestanden fra 110 til 140 malkekøer.

Men der skal stadig masser af ar-bejdskraft til for at drive et landbrug, og på Nygård, som familiens land-brug ved Gudum vest for Struer hed-der, bliver en stor del leveret af be-driftens altmuligmand, en Atlas AR65 gummihjulslæsser.

”Atlassen ville jeg nødig undvære”, siger Peter Balle. ”Den er i gang hver dag, og løser en stor del af de for-skellige opgaver, der er forbundet med at have en kvæggård. Den er nærmest vores altmuligmand.”

Anvendelig til en masseNår der skal læsses ensilage eller kø-res halm ind, sætter Peter Balle sig op på AR65’eren. Det samme gør han, når der fra gangen skal skrabes foder ind til køerne, og når der skal stables bigballer i halmhuset.

”Før havde jeg en frontlæsser til en traktor, men den kunne ikke bruges til nær så mange opgaver, og den var også alt for vanskelig at komme rundt med. Atlassen er hækstyret, og kan dreje på en femøre.”

Skal der fejes efter kørsel med gylle, har Peter Balle anskaffet en to og

en halv meter bred fejemaskine med bakke, som kan monteres på Atlas-sen. Snerydning er også en let sag.

”AR65’eren har alle tiders hydraulik til sådan en opgave. Når fejemaskinen er sat på, kan den køre hele tiden og i begge retninger. Det tager ingen tid at få vejen og gårdspladsen fejet”, si-ger Gudum-landmanden.

De fleste landmænd har lange ar-bejdsdage. Det gælder også Peter Balle, der har været landmand siden 1985, og som har drevet gården siden 1993. I første omgang i kompagniskab med sin far. Derfor betyder det me-get, at arbejdsredskaberne er snildt indrettet.

Bekvem at bruge”Det synes jeg Atlassen er”, siger Pe-ter Balle. ”Det er nemt at skifte red-skab, og det mest krævende er fak-tisk, når de to hydraulikslanger skal monteres på fejemaskinen.”

Der er 65 ha til gården, og Peter Balle har lejet yderligere 65 ha, der ligger et stykke fra gården. Der skal det meste af året køres meget, for at hente halm ind. Her kommer altmu-ligmanden også på arbejde.

”Vi har tidligere haft en gummihjuls-læsser, der kunne køre 20 kilometer i timen, men AR65’eren kan køre 30 kilometer i timen, og er derfor meget hurtigere at bruge. Nu er der kommet en Atlas, der kan køre 40 kilometer i timen, så det kan gå endnu hurti-gere.”

Uden en Atlas AR65 ville det

være en hel del vanskeligere

at være landmand med an-

svar for 140 malkekøer.

Peter Balle: - Atlassen ville jeg nødig undvære.

Peter Opfinder

Enhver kender Ole opfinder,

men på Nygård i Gudum er

det mest korrekt at tale om

Peter Opfinder.

Landmand Peter Balle har nemlig fundet på indtil flere redskaber, der kan monteres på gårdens Atlas AR65.

”Opfindelser vil jeg ikke kalde det, men når der er behov for det, og jeg

Page 15: Scantruck - Scannyt 1 - 2010

- muger ud

- og fejer gulvene

- stabler halm- flytter foder...

AR65’eren...

Atlas AR65: Brug:

Byggeri, anlæg, landbrug, industri

Motorydelse: 70 hk / 51,3 kW

Løftehøjde (med skovl): 3,17 m.

Vægt: 4800 kg

Hastighed: 30 kilometer i timen

kommer på en god idé, prøver jeg at finde nye tekniske løsninger”, siger Peter Balle, der har lidt problemer med den ene arm, og derfor gerne vil slippe for overflødigt manuelt ar-bejde.

En af de snilde tingester, som land-manden har fundet på, er et fejeblad, der monteret på en gummihjuls- læsser kan skubbe foder fra gangen ind til køerne. Derved slipper han for at bruge håndgreben to gange daglig i gårdens stalde.

Sjovt at opfinde det selv”Der er helt sikkert andre, der har fundet på noget lignende, men det er sjovt selv at fremstille sådan et

redskab og meget tilfredsstillende, at finde ud af, at det virker kanongodt.” En anden opfindelse er et tårn, der betyder, at han kan læsse fem halm-baller i højden.

”Brugte jeg en almindelig greb på Atlassen, kunne der kun læsses tre oven på hinanden, nu udnytter vi pladsen helt op til loftet”, siger Peter Balle.

Uanset om du er Peter Opfinder-ty-pen eller ej, er der masser af udstyr, der kan monteres på en Atlas AR65’er. Scantruck kan således levere jordbor, pallegafler, siloklo, en hegnsklipper og forskellige multigrabs.

Page 16: Scantruck - Scannyt 1 - 2010

16 • SCANNYT • MARTS • 2010

Teleskoplæsserne fra Manitou er en uundværlig del af Grønagergård Savværk.

Når træ bliver til en oplevelse

Møbler, vinduer, facader, køkkenbor-de, stuegulve, grydeskeer og hylder. Det er nemt at remse en masse ting op, der er fremstillet af træ. Men vil du for alvor have en fornemmelse af, hvad naturmaterialet kan bruges til, så kør en tur til Sminge uden for Gjern. Her er du velkommen på den eneste virksomhed i Danmark, der er med i hele processen fra træstamme til færdig trævare.

”Udgangspunktet er stammer, der oftest er fældet i de danske sko-ve, og vi fremstiller masser af for- skellige produkter”, siger virksomhe-dens indehaver, Jan Kristensen.Grønagergård Savværk er på mange måder noget for sig selv. Bygninger-ne er bygget af selvfremstillet tøm-mer, og dimensionerne passer til de lange stammer, som lastbil efter last-bil kommer kørende med og placerer på den store råtræsplads mod nord.

Flere savlinjerHerfra bliver de hentet ind i afbark-ningsmaskinen og siden placeret i stabler i et 30 meter langt sorterings-anlæg. Så går turen ind i det største og nyeste af de tre savværker, hvor familien Kristensens to voksne søn-ner Brian og Michael på skift sidder ved kontrolpulten. Herfra kan de styre træstammernes vej ind mellem klingerne, der løbende indstilles, så træet bliver udnyttet bedst muligt.

”For nogle år siden skulle vi tage stil-ling til, om vi ville fortsætte med at save stammer op. Det valgte vi hel-digvis og derfor har vi investeret i en ny savlinje. Det giver sikkerhed, når

Midtjysk savværk fremstiller

næsten alt, som et træ i

skoven kan blive til.

Page 17: Scantruck - Scannyt 1 - 2010

Teleskoplæsserne fra Manitou er en uundværlig del af Grønagergård Savværk.

Jan Kristensen foran sine tre

Manitou teleskoplæssere.

man står for processen lige fra sko-ven”, siger Jan Kristensen.Når stammerne er skåret op, bliver de lagt til tørring ude og i savværkets tørrecentral. Herefter bliver de brugt til en masse forskellige ting.

”Halvdelen af produktionen går til at fremstille specialpaller til industrien. Resten bliver til gulvbrædder, have-møbler, legepladser, shelters til lejr-pladser i naturen, terrasser, pavillo-ner, husfacader og meget mere som vi leverer til både private og håndvær-kere”, siger savværksejeren.

Meget alsidigeTæt på de store flis- og savsmulds-bunker dufter det kraftigt af harpiks. Bunkerne bliver til havedække og til træpiller, som savværket også sælger.

”Vi er meget alsidige og dermed på mange måder en usædvanlig trævirk-somhed. Det synes vi, folk skal have at se ved selvsyn. Derfor er vi meget glade for at invitere besøgende in-denfor”, siger Jan Kristensen.

Altså: Kig forbi, men ring først på tlf.86 87 54 14. Så er der frisk kaffe på kanden.

Page 18: Scantruck - Scannyt 1 - 2010

18 • SCANNYT • MARTS • 2010

Når man har med mange

hundrede tons fyrretræ at

gøre om året, er der behov

for masser af arbejdskraft.

Tre af de stærke

På Grønagergård Savværk kommer ar-bejdskraften fra savværkets 30 ansat-te og fra de tre Manitou teleskoplæs-

sere, der sørger for, at træstammer, bjælker, flis og savsmuld kommer de rigtige steder hen.

”Vi er meget glade for teleskoplæs-serne, som bliver brugt flittigt”, siger savværksejer Jan Kristensen.

”Det er der flere forklaringer på. Kva-liteten er i orden, Scantrucks service er hurtig og effektiv, og jeg taler godt med min sælger. Det sidste betyder meget, når man baserer sin branche på kvalitet og ordholdenhed.” Den nyeste er en Manitou MH860, der kan løfte 6000 kg, og som kan række over otte meter i vejret.

”Det er tunge emner, vi har med at gøre, så alle tre læssere får lov til at bruge deres kræfter. Det gør de uden problemer”, siger ejeren.

På savværkets hjemmeside www.groenagergaard.dk kan der ses en film om arbejdet på savværket, hvor teleskoplæsserne er i brug.

Behandlingen af savsmuld er værd at kigge på, under et besøg på Grønagergård Savværk.

Kommunens længste kaffebord

Grønagergård Savværk har en god chance for at blive optaget i forskellige rekordbøger. For det første bliver frokost og kaffe indtaget ved et plankebord, der er syv meter langt, og som formentlig er det længste af slagsen i Silke-borg kommune, og for det andet har virksomheden en kundedisk af massive egebjælker.

”På et rigtigt savværk skal man vise alt det, træ kan bruges til, og vores an-satte er meget glade for, at alle kan sidde ved det samme bord” siger Jan Kristensen med et smil.

Manitou MHT 860

Kapacitet: 6000 kg

Løftehøjde: 8,10 m

Motor: 132 cv

Vægt: 10.7535 kg.

Hastighed: 35 km/t.

Page 19: Scantruck - Scannyt 1 - 2010

Seks skarpe spørgsmål om Komatsu

Hvad betyder overtagelsen for de nuværende Komatsu-kunder?Scantruck har 34 servicebiler og 11 sælgere fordelt over hele landet. Dermed kan vi yde en service på et andet niveau end de fleste andre i branchen, og en service som Komatsu-kunderne fuldt ud kan være tjent med.

Skal Komatsu-kunderne til at lære helt nye folk at kende?Nej. De to Komatsusælgere Poul Erik Nielsen i Jylland og Per Pedersen på Sjælland, er nu en del af Scantruck. Det samme er seks af servicemontørerne fra Komatsu KFD A/S og virksomhedens produktspecialist Steffen Lauridsen, så der er kontinuitet i tingene.

Kommer samarbejdet med Komatsu til at gå ud over hidtidige Scantruck-kunder?Tværtimod. De vil have fordel af, at vi får flere sælgere og servicevogne. Det nyder kunderne gavn af, uanset hvilke maskiner de har købt eller køber hos os.

Hvorfor er I gået ind i samarbejdet med Komatsu?Det er en enestående chance for at komme til at forhandle et af de helt store mærker inden for entreprenørmaskiner.

Hvad betyder det for kunderne?Komatsu har et full-line program med gummigede til grusgrave, som passer godt til Mccloskey, som vi også forhandler. De har desuden de store dozere og gradere, der passer godt til vejprojekter, så vi får mere at tilbyde alle vores kunder.

I samarbejder vel også for jeres egen skyld?Jeps. Komatsu har væsentlig flere maskiner kørende i Danmark end de fleste andre, og er meget kendt blandt de store spillere på entreprenørmarkedet, så samarbejdet er et stort plus for Scantruck.

Salgschef Henrik Kirketerp-

Møller, svarer på nærgående

spørgsmål om salg, service

og Komatsu.

Page 20: Scantruck - Scannyt 1 - 2010

Mød Scantruck her:

Gl. Estrup Landbrugsmesseden 29. og 30. maj

Aabenraa dyrskue den 28. og 29. maj

Roskilde dyrskue den 4. til og med den 6. juni

Hjørring dyrskue den 18. og 19. juni

Herning Landsskue den 1. til og med den 3. juli

Agromek den 30. november til og med den 4. December.

Katkjærvej 5, DK-7800 Skive . Metalgangen 1-3, DK-2690 Karlslunde . Tlf. +45 96 147 147 . [email protected] . www.scantruck.dk

Gl. Estrup

Hjørring dyrskue

Herning Landsskue

Agromek

Aabenraa dyrskue

Roskilde dyrskue

Glæd dig til næste nummer

af Scannyt, som kommer til

at handle om service og

finansiering...