santorini miniguide

24
Santorini

Upload: primera-travel-group

Post on 23-Mar-2016

276 views

Category:

Documents


3 download

DESCRIPTION

Faktaer, kort og gode råd om Santorini

TRANSCRIPT

Page 1: Santorini miniguide

og deltag i konkurrencen om et gavekort værdi kr. 5.000 1

Santorini

Vi t

ager

forb

ehol

d fo

r æ

ndri

nger

og

evt.

tryk

fejl.

Page 2: Santorini miniguide

2 Tilmeld dig vores nyhedsmail på www.bravotours.dk

Page 3: Santorini miniguide

og deltag i konkurrencen om et gavekort værdi kr. 5.000 3

Bravo Tours byder hermed hjerteligt velkommen til Santorini!

Vi håber du vil få en fantastisk og uforglemmelig ferie. Foran venter en ferie med histo-riske og natur-oplevelser og/eller ren afslapning på de dejlige strande. I denne mini-guide findes oplysninger, der kan hjælpe dig til lige præcis den ferie, du ønsker.

Bravo Tours og rejselederne på Santorini ønsker at bevare den gode danske service. Derfor besøger vi hotellerne næsten hver dag. Her er du velkommen med spørgsmål, for at tilmelde dig udflugter eller bare for at snakke med en af vores dansktalende rejseledere.

De præcise tidsrum for hotelbesøgene kan findes i informationsmappen på hotellet.

Bravo Tours’ servicekontor i Kamari er åbent næsten hver dag, og vi har også en service-/nødtelefon, så man altid kan få fat i en rejseleder, der taler dansk. Service- og nødtelefonens nummer og åbningstid kan ses i informationsmappen. Telefonnummer står også i den velkomstfolder, du fik ved ankomsten.

Vi ønsker god fornøjelse med læsningen og glæder os til at tage ansvaret for din ferie!

Med venlig hilsenBravo Tours, Team Santorini.

Velkommen

Page 4: Santorini miniguide

4 Tilmeld dig vores nyhedsmail på www.bravotours.dk

Grækenland ligger i den østlige del af Middelhavet og er blandt andet kendt for de mange øer og en fantastisk historie.Grækenlands kulturelle arv er mere end 4.000 år gammel og portrætteres i mange arkæologiske udgravninger og arkitekto-niske templer.Landet grænser op mod Bulgarien, det tidligere Jugoslavien og Albanien i nord. Mod øst efter det græske øhav ligger Tyrkiet.Grækenlands øer er inddelt i grupper; De Ioniske Øer, De Saroniske Øer, Kykla-derne, De Dodekanske Øer, De Nord-øst Agæiske Øer, Sporaderne og Kreta.I Grækenland bor der ca. 11 millioner mennesker, heraf fem millioner i hoved-staden, Athen, der ligger på fastlandet. Der bor ca. ni millioner grækere i udlan-det. Så man kan sige, at der findes et eks-tra Grækenland ude i den store verden.Ca. 97 % af den græske befolkning er græsk-ortodokse. De resterende 3 % er katolikker, muslimer og jøder. Religionen spiller en stor rolle i grækernes hverdag. Man går ofte i kirke, og der er mange religiøse festivaler.Der har boet mennesker i Grækenland i mere end 5000 år, og landet har Europas

ældste kultur. Men nutidens Grækenland er en ung nation. Efter 400 års undertryk-kelse, der endte med frihedskrigen mod tyrkerne i 1829 (store dele af Grækenland blev dog først fri af tyrkerne i starten af 1900-tallet), fulgte nogle urolige år, hvor grækerne skulle lære at tilpasse sig deres eget sprog, organisere sig og ellers få nationen til at blomstre.Der var mange voldsomme magtkampe. Både udefra, men også inde fra i landet. Det græske folk måtte igennem krige, fascisme, borgerkrig, politisk korruption, sultedød, tortur og andre frygtelige li-delser, før landet i 1981 blev optaget i EF (nuværende EU). Det skaffede stabilitet til landet og et løfte om demokrati og frihed til den græske befolkning.Forholdet til Tyrkiet (som ellers altid har været noget anspændt) er blevet en del bedre, efter de to lande hjalp hinanden ved nogle store jordskælv i 1999.

Fakta om SantoriniSantorini, der er en lille øgruppe i den større øgruppe Kykladerne, består af fem vulkanske øer; Thira, Thirasia, Aspro-nisi, Palea Kameni og Nea Kameni.

Fak ta om Grækenland/Santor ini

Page 5: Santorini miniguide

og deltag i konkurrencen om et gavekort værdi kr. 5.000 5

For to millioner år siden bestod Santo-rini af tre klippeøer. Med tiden kom de til at hænge sammen pga. vulkanudbrud og jordskælv. Ca. 1600 år f.v.t. var Santo-rini én stor cirkelformet vulkan med et krater på hele 2.500 meter i diameter. Oprindeligt hed øen Strongili, der betyder Den Runde Ø, men efter et stort jordskælv, hvor øen ændrede form, blev navnet ændret til Kaliste, der betyder den smukkeste af alle.Ca. 900 år f.v.t. kom dorianerne til øen. De grundlagde syv landsbyer og gav øen navnet Thira efter deres hersker fra Sparta. Det var dog under den venezian-ske periode (1200-1500-tallet), at øen fik sit nyeste navn, Santorini, efter Sankt Irini, øens skytshelgen, der faktisk boede på øen til sin død i år 404.Et af verdens mest ødelæggende jord-skælv og vulkanudbrud i nyere tid var her på Santorini i 1525. Den domme-dagslignende eksplosion, som vulkanen forårsagede, fik det meste af Thira til at synke i havet, og det store krater blev fyldt med vand. Eksplosionen kunne høres helt i Skandinavien, og man fandt rester fra vulkanen så langt væk som på Grønland. Store dele af vulkanen sank i

havet. 84 km2 land bare forsvandt.I det femte århundrede f.v.t. havde den græske filosof Platos skrevet om et civi-liseret folk og dets land, der forsvandt i havet. Og da netop det så skete for Thira ca. 2000 år senere, har man ofte refereret til Santorini som det sagnomspundne Atlantis.Thira er hovedøen på 73 km2. Der er 13 landsbyer på øen, og der bor ca. 13.000 mennesker. Når man taler om at rejse til Santorini, er det ofte denne ø der tales om, da der ikke findes lufthavne på de mindre øer, og der kun bor mennesker på Thira og Thiras-sia. Thira har været et populært rejsemål i mange år, men Thirrasia er næsten uberørt af turismen.Santorini er kendt for sine fantastiske sol-nedgange fra Thiras vestkyst. Især byen Oia, hvor folk kommer langvejs fra for at nyde den smukke udsigt over bl. a. det store krater, der er Santorinis centrum.

Byer på SantoriniFira er Santorinis hovedstad og har ca. 1.000 indbyggere. Byen ligger på vestsi-den med udsigt til stejle, sorte klippeskrå-ninger og hvide huse.

Page 6: Santorini miniguide

6 Tilmeld dig vores nyhedsmail på www.bravotours.dk

I Fira lægger krydstogtskibene til, men for at deres passagerer kan komme fra havnen op til byen på toppen, skal de gå næsten 587 trin. Hvis man ikke har lyst til at gå, har man to valgmuligheder - at tage stoleliften eller et muldyr op til top-pen.Gaderne er smalle og flere steder lukket for biltrafik. Der findes en del museer i byen, bl. a. Santorinis historiske museum og der er gode indkøbsmuligheder.Pga. udsigten, de majestætiske klipper og smalle gader er Fira kendt som romantik-kens by, og mange vælger da også at rejse på bryllupsrejse til byen.Oia ligger på den nordligste spids af ho-vedøen Thira. Det er her, man kan opleve de spektakulære solnedgange, der er San-torinis varemærke. Og ikke overraskende er nogle af Grækenlands smukkeste post-kort fotograferet her.Kamari er Santorinis ferieby nr. 1. Om sommeren kan her være op til 40.000 mennesker. Om vinteren har byen ca. 50 indbyggere. Men på trods af det massive antal turister formår Kamari at være en charmerende græsk landsby.Byen ligger for neden af Profitis Ilias-bjer-get, der er øens højeste punkt med 625 m. Kamari har en fem km lang strand med sorte lavasten. Langs strandpromenaden ligger masser af hyggelige tavernaer,

caféer og hoteller. Om sommeren er strandpromenaden lukket for biltrafik.Hvert år i august er der byfestival i Ka-mari en lille uges tid, og der bliver spist, drukket og danset en masse.Perissa er endnu en ferieby på Santorinis østkyst. Her er ikke så mange turister som i Kamari, men i juli og august kan der godt være travlt. Det er fra Perissa, man kan gå til det, der kaldes Antik-kens Thira. Der er 45 minutters gåtur til udgravningen.Manolas er hovedbyen på den lidt mindre ø Thirassia. Kun ganske få turister har fundet vej til Thirassia, så her kan man virkelig opleve det ægte Grækenland. Man kan sejle fra Thira til Thirassia næsten dagligt.

Info om vulkaner og jord-skælvBåde vulkanudbrud og jordskælv fore-kommer hyppigt i Grækenland, men jordskælvene er ofte er så små, at man ikke lægger mærke til dem, og vulkan-udbruddene foregår oftest under vandet. Santorini er gennem årtusinder blevet skabt af jordskælv og vulkanudbrud.

Jordskælv har forekommet på jorden siden tidernes morgen. Det er på den måde, at bl.a. bjergene og de dybeste have

Page 7: Santorini miniguide

og deltag i konkurrencen om et gavekort værdi kr. 5.000 7

er blevet skabt. Det er ikke på jordens overflade, at de store begivenheder finder sted, men derimod mere end 100 km inde i jorden. Her befinder de kontinen-tale plader sig. Hvert år bevæger de sig 10-160 mm. Og det er disse bevægelser, der skaber jordskælvene. Bevægelserne deles op i typer, da pladerne kan trække sig fra hinanden, skubbes mod hinanden (hvor de enten overlappes eller presses op eller ned) eller de kan gnide sig mod hinanden. Hver gang dette sker, forekom-mer der rystelser, som vi kender som jordskælv.Jordskælvene vurderes størrelsesmæssigt ud fra Richterskalaen, der starter ved 0 og er uden øvre grænse. Det kraftigste jordskælv, der nogensinde er målt, var på 9,5 og fandt sted i Chile.Det specielle her på Santorini er, at vi befinder os der, hvor den euroasiatiske og den afrikanske plade mødes. Det bety-der, at der ofte er jordskælv. Dog er der tale om mindre kraftige jordskælv. De to plader under Santorini trækkes fra hinan-den, hvilket betyder, at afstanden mellem pladerne vokser.

Vulkaner er som jordskælv naturfæno-mener, der altid har eksisteret. En vulkan kan sammenlignes med en udluftnings-kanal fra jordens indre. Derinde skabes

et stort tryk, og derfor er det nødvendigt med vulkaner. Ellers ville hele jorden en dag sprænge i luften, når trykket indefra blev for stort.Der findes mange former for vulkaner. Den type, som langt de fleste kender, er den kegleformede vulkan, Strato-vulka-nen, der regnes for at være den farligste af alle type vulkaner, da dens udbrud ofte giver store mængder gas, lava og aske. Det er netop Strato-vulkaner, man finder i Middelhavet.Vulkanen her ved Santorini er også en Stratovulkan. Det specielle ved den er, at den er ved at genskab sig selv, efter den sprang i luften for ca. 3.500 år siden. I slutningen af 1500-tallet begyndte de to små øer Nea Kameni og Palea Kameni at vokse frem af havet. Ved hvert vulkanud-brud siden hen er øerne vokset.På Santorini har vi endnu en vulkan. Den er ikke så berømt som Nea Kameni, men det er ikke, fordi den ikke er aktiv. Columbo ligger på nordøstlige del af San-torini, og der måles langt højere vulkansk aktivitet her end ved Nea Kameni. Når man kigger på et verdenskort, hvor kontinentalpladerne er påført, kan man hurtigt se, at det er langs disse, man finder vulkanerne. Det er nemlig her, at magmaen bedst kan bryde igennem jor-dens forskellige lag frem til overfladen.

Page 8: Santorini miniguide

8 Tilmeld dig vores nyhedsmail på www.bravotours.dk

Page 9: Santorini miniguide

og deltag i konkurrencen om et gavekort værdi kr. 5.000 9

ApotekI Kamari ligger flere apoteker. Det største lige over for Bravo Tours’ servicekontor. Der er åbent mandag-lørdag kl. 09.00-14.00 og igen kl. 17.00-20.00. I Fira findes et døgnåbent apotek.

AviserDer kan købes skandinaviske aviser og ugeblade i Fira.

BabysengBabysenge kan i et begrænset antal lejes gennem Bravo Tours. Hør nærmere hos rejselederen.

BadningDer findes mange typer strande på øen. Kamari ligger langs den fem km lange sorte strand. På sydkysten findes Aspri Paralia, den hvide strand. Sandet er fint og hvidt, men man kan kun komme dertil med båd. Også i syd findes Kokkino Para-lia, den røde strand med røde lavasten. Det er nemt at køre dertil.På den nordvestlige side af Santorini fin-des nogle mindre strande med rullesten, hvor man nemt kan finde sig et lille privat område. Vandet bliver hurtigt dybt.

BankerI centrum af Kamari findes National Bank of Greece. Der er åbent mandag-fredag kl. 09.00-14.00. Der er tre hæve-automater på strandpromenaden og en enkelt på det lille torv ved biografen. I Fira er der flere banker og adskillige hæveautomater. I Firostefani findes en en-kelt hæveautomat. Skal man veksle penge i banken, skal pas medbringes.Der er begrænsninger på, hvor store beløb der kan hæves i automaterne. De danske banker kræver et gebyr (oftest kr. 30), hver gang man hæver i en automat.

BenzinDer findes tankstationer i udkanten af byerne og langs hovedvejen. Når man le-jer bil, står der ofte i kontrakten, hvilken type benzin der skal anvendes.

BillejeLej en bil og nyd Santorini på egen hånd. Billeje kan foregå via Bravo Tours. Grækerne er kendte for at have deres helt egne trafik-regler, og vejene er nogle steder smalle og snoede. Hvis man kører efter forholdene, kan man sagtens køre bil på Santorini. Nærmere information

A-Å

Page 10: Santorini miniguide

10 Tilmeld dig vores nyhedsmail på www.bravotours.dk

om biltyper og priser på leje af bil findes i informationsmappen.

BusAlle rutebiler på øen kører fra Fira. Regn kun med busserne på ruter som Fira-Kamari, Fira-Oia og Fira-Perissa. Køreplanerne følges ikke og ændres tit. Derfor vælger mange at køre i taxi eller leje en bil.

CykellejeMan kan leje cykler gennem Bravo Tours. Terrænet er nogle steder kuperet, så det kan være hårdt at cykle rundt på øen. Men det er en god mulighed for at se øen. Priser findes i informationsmappen på hotellet.

DrikkepengePå restauranter er drikkepenge ofte in-kluderet i prisen, men da disse penge ofte ikke går til tjeneren, er det en pæn gestus, hvis man føler, man har fået en god betje-ning, at lægge lidt drikkepenge. Desuden er det kutyme, at man lægger lidt til chaufføren på udflugter og til stue-pigerne på hotellet.

DrikkevandVi anbefaler, at man kun drikker vand fra flaske, da Santorini ikke har noget ferskvand. I vandhanerne er det afsaltet havvand.En liter flaskevand koster tre-fem kroner i supermarkedet.

Ekstra tøjDet er altid en god idé at have en varm trøje eller let jakke med på busture, da der er air-condition i busserne. Når solen er gået ned, daler temperaturen også en hel del.

Santorini er meget kuperet, og derfor er det vigtigt med godt fodtøj. Skal man på udflugt til vulkanen, anbefales lukkede sko.

ElektricitetDe fleste steder på øen anvendes 230 volt som i Danmark. Enkelte steder er stik-kontakten kun til ”tynde” ben, så må man bruge en adapter. Det samme gælder til tre-benede stik.

FrimærkerTil et postkort til Danmark koster fri-mærket 0,70 euro (maj 2010). Frimærker kan købes de fleste steder, hvor der købes postkort. Ellers på posthuset.

FrisørDet er billigere at gå til frisøren i Græ-kenland end i Danmark. Hårvask og klip koster ca. 20 euro, men prisen kan selvfølgelig variere. Der findes adskillige frisører i Fira.

HospitalØens eneste hospital findes ved hovedve-jen i Fira.

InternetDer findes mange internet-caféer langs strandpromenaden i Kamari. Priserne er ca. 4-6 euro for en time. Flere af hotel-lerne tilbyder internet (mod betaling).

LægeBliver der brug for lægehjælp, anbefaler det, at kontakte rejselederne. Bravo Tours samarbejder med Dr. Mantas, der har klinik ved siden af Bravo Tours’ servi-cekontor i Kamari. Der er mulighed for lægebesøg på hotellet. Gem kvitteringer

Page 11: Santorini miniguide

og deltag i konkurrencen om et gavekort værdi kr. 5.000 11

Page 12: Santorini miniguide

12 Tilmeld dig vores nyhedsmail på www.bravotours.dk

for lægehjælp og receptpligtig medicin til rejseforsikringen i Danmark.

NyhederDer findes nyheder og vejrudsigt bagest i informationsmappen på hotellet. Skandi-naviske aviser kan købes i Fira.

PolitiDer findes ikke turist-politi på Santorini. Kontakt rejselederne, hvis der er brug for politiets hjælp.

PosthusHovedposthuset ligger i Fira, og der findes et mindre posthus i Kamari - lige ved fodboldbanen - hvor der kan købes frimærker. På posthusene kan man også få hjælp med pengeoverførsler. Der er åbent mandag-fredag kl. 09.30-14.00.

PåklædningDer kræves ikke særlig påklædning på restauranter og caféer i Kamari. Det er dog ikke velset at gå på restaurant i bade-tøj. På nogle af hotellerne er der påklæd-ningskrav i restauranten (se nærmere i informationsmappen). Ved besøg i kirke, kloster eller andre hellige steder skal minimum knæ og skuldre være dækkede. Gælder både for mænd og kvinder.

ServicekontorBravo Tours’ servicekontor ligger i cen-trum af Kamari. Åbningstider kan ses i informationsmappen på hotellet.

ServicetelefonNummeret til vores service-telefon findes i velkomstfolderen, der blev udleveret ved ankomst, og i informationsmappen på hotellet.

ScooterDer er mange muligheder for at leje scooter på Santorini, men Bravo Tours fraråder at køre scooter, da man ikke er forsikret på trods af udlejerens løfter.Vælger du alligevel at leje scooter, er det lovpligtigt at bære hjelm. Kører man uden hjelm, er bøden på ca. 160 euro, der skal betales kontant med det samme.Ifølge græsk lov skal man have motorcy-kelkørekort for at køre scooter.

SiestaMidt på dagen, når solen står højest, og det er varmest, foretrækker grækerne at holde sig inden døre. Mange butikker holder også lukket for siestaen, men i turistområderne har de fleste åbent hele dagen.På hotellerne skal der være ro kl. 14.00-17.00.

Page 13: Santorini miniguide

og deltag i konkurrencen om et gavekort værdi kr. 5.000 13

SolSolen er skarp, og derfor anbefales det altid at bruge solcreme med minimum faktor 25 og ikke at opholde sig for længe ad gangen i solen. Gør eventuelt som de lokale, hold siesta.

SportDer er mange muligheder for sport på Santorini. I Perissa og Kamari findes der vandsport. Husk at det kræver særlig forsikring!Men der er også gode muligheder for smukke vandreture. Hør nærmere hos rejselederne.

SprogDet officielle sprog i Grækenland er græsk, men i turistområderne taler mange engelsk og nogle steder en smule tysk. Skiltene på øen er typisk skrevet med græske bogstaver øverst og med latinske bogstaver nedenunder. Enkelte steder er der kun skiltning på græsk.

TaxiØens taxi-station findes i Fira. Der køres ikke med taxameter, men med faste priser. Prisen fra Fira til Kamari er ca. 10 - 12 euro. Det koster fem euro ekstra at have bagage med.

TelefonI turistområderne findes mønttelefoner. For at ringe til Danmark skal der tastes 0045 foran nummeret. Der er ingen pro-blemer med at anvende mobiltelefoner. Det kan betale sig at købe taletidskort. Bed forhandleren opsætte taletidens længde i telefonen, da det godt kan være vanskeligt. Ved opkald fra Danmark til græsk tele-fon, skal der tastes 0030 foran nummeret.

TidsforskelGrækenland er en tidszone længere fremme end Danmark. Dvs. når klokken er 12 i Danmark, er den 13 på Santorini. Nogle mener, at Grækenland er i en helt anden tidsalder end Danmark. Det er ikke for ingenting, at Grækenland kaldes ”de tre T’ers land”: Ting Tager Tid!

ToiletterToiletpapiret må ikke kommes i toilettet. Det skal altid i den lille spand ved siden af. Gælder også på hotellet.

TyveriSelv om kriminaliteten generelt er lav, er der ingen grund til at friste svage sjæle. Husk at lukke balkon-/terrasse-døre etc., inden værelset/lejligheden forlades.

Page 14: Santorini miniguide

14 Tilmeld dig vores nyhedsmail på www.bravotours.dk

UdflugterDer findes information om Bravo Tours udflugter i informationsmappen på hotel-let, men du er selvfølgelig også velkom-men til at spørge rejselederen.Ønsker du at komme med på en udflugt, skal den bestilles hos rejselederen på hotel-træf eller servicekontor senest kl. 14 dagen før.Der kan ikke bestilles udflugter via servi-cetelefonen.

ValutaI Grækenland er valutaen euro. Kursen er ca. 7,45 (maj 2010).

VekslingMan kan veksle penge i banken eller hos Western Union (pas skal medbringes). Vi fraråder at veksle på gaden, da det ofte er svindlere med falske penge, der tilbyder den service.

ÅbningstiderPå Santorini er der typisk siesta fra kl. ca. 14 til 17. Derefter er de fleste butikker åbne til kl. 21-22. Men i turistområderne har mange butikker åbent hele dagen til sent om aftenen.

Page 15: Santorini miniguide

og deltag i konkurrencen om et gavekort værdi kr. 5.000 15

Page 16: Santorini miniguide

16 Tilmeld dig vores nyhedsmail på www.bravotours.dk

Kamar i

Kort over Santorini

Oia

F iros te fani

F i ra

Page 17: Santorini miniguide

og deltag i konkurrencen om et gavekort værdi kr. 5.000 17

Kort over Kamari

Andet: A. Taverna Andreas B. Cykeludlejning Motor Inn C. Busstoppested D. Supermarked E. Taverna Alexander F. Amalthia G. Classico Café H. Mango I. Læge J. Bravo Tours’ servicekontor K. Apotek L. Casa Kamari

4

1

83

5

7

2

Hoteller/lejligheder: 1. Lejligheder Sweetheart 2. Lejligheder Blue Waves 3. Lejligheder Fomithea / Seleni Hotel 4. Hotel Makarios 5. Lejligheder Elixir Studios 6. Hotel Anassa 7. Kamari Beach Hotel 8. Hotel Zephyros 9. Hotel Zeus10. Hotel Yra 11. Hotel Angyra

ABC

C

C

C

D

E

F

96

D

G

HJI

K L

10

11

Page 18: Santorini miniguide

18 Tilmeld dig vores nyhedsmail på www.bravotours.dk

Vulkan-sejltur – Er en af de helt store oplevelser her på Santorini. Her kan man virkelig få indblik i, hvordan øen er blevet skabt gen-nem årtusinder. Vi sejler i Santorinis caldera (krater som følge af vulkans kollaps) og stop-per blandt andet ved Nea Kameni (den nyeste af Santorinis vulkaner). Her kan de, der har lyst (og mod), vandre gennem det spektakulære ”måne”-landskab, der vidner om de voldsomme udbrud, der har skabt øen.Vulkanen er stadig særdeles aktiv, og måske oplever man røgen, der kommer op fra et af de fem store kratre. På denne spændende tur kan man også bade i de varme kilder, der jo netop dannes, hvor vulkanens varme siver ud i havet. Vandet er 28-30 grader varmt.

Santorini rundtOplev Santorinis spændende fortid på Bravo Tours’ ø-rundtur. I Fira starter vi med at besøge det historiske museum, hvor man kan opleve nogle af de impo-nerende arkæologiske opdagelser, der er gjort her på øen. I Fira, der er Santorinis hovedstad, er der også tid på egen hånd

til bl.a. at shoppe i de mange og flotte smykkeforretninger, drikke en kop kaffe på en af caféerne med den imponerende udsigt mod vulkanen eller måske tage en tur med svævebanen.Vi besøger Santos Wines, der er øens stør-ste vin-kooperativ. Her smager vi nogle af de mest berømte vine, mens vi nyder den fantastiske udsigt over calderaen. Sidst på dagen kører vi mod Emborio - en landsby på den sydlige del af Santorini. Her vandrer vi gennem de smalle gader i den venezianske bydel, der er en del af den store fæstning, som der i 1200-tallet blev bygget fem af på øen.Frokosten nydes på en traditionel taverna.

Santorini festivalEn aften i allerbedste græske stil. Besøg et fascinerende vinmuseum, hvor man tages med tilbage i tiden. Få forklaringen på Santorinis vine og deres udvikling. Oplev gennemførte udstillinger med ori-ginale redskaber og værktøjer, der giver god fortælling om vinens historie.Har man lyst til at udfordre smagsløgene og få ren nydelse, så er vinsmagningen det helt rigtige. Den foregår med et par af øens vine, der serveres lidt ad gangen

Oplevelser med Bravo Tours

Page 19: Santorini miniguide

og deltag i konkurrencen om et gavekort værdi kr. 5.000 19

samtidig med, at der gives en forklaring. Når man har givet sig god tid til vinsmag-ningen, er det tid til maden. Her sætter man sig ved runde borde omkring en stor rund scene. Buffeten er flot anrettet, så her er masser af mad at vælge imellem. Det er typiske græske retter, så der er no-get for enhver smag. Under måltidet skal man selvfølgelig også nyde den lokale vin. Senere går nogle dansere på scenen og vi-ser stolt deres traditionelle danse. Her er det skik, at man smadrer tallerkner under en speciel dans. Det er for at lave alle skå-rene, mens man kan, så de ikke kommer senere i ens liv. Hvis man har lyst, kan man bydes op til dans og prøve kræfter med de ’’græske trin’’. Hele arrangemen-tet er hyggeligt og underholdende.

Traditionelle LandsbyerPå Bravo Tours’ landsbytur oplever man på helt nært hold, hvilke konsekvenser det har for indbyggerne at bo på en særdeles aktiv vulkan. I Mesa Gonia er gaderne tomme, for byen blev forladt efter det voldsomme jordskælv i 1956. De seneste år har enkelte mennesker dog slået sig ned i byen.Vi stopper også ved den gamle hovedstad

Pyrgos, der er en meget typisk landsby på øen. Gaderne er næsten bygget som en la-byrint, smalle, stejle og charmerende. På toppen af byen er der en fantastisk udsigt over de mange vinmarker og ikke mindst calderaen. En tradition, som alle grækere holder meget af, er kaffepausen. Har man lyst, kan man købe en kop kaffe på en af de små caféer, inden vi kører videre. I Imerovigli findes klippen Skaros. Det er endnu et eksempel på den skade, som jordskælvet i 1956 forvoldte. Indtil da lå der på klippen en stor veneziansk fæst-ning og en hel bydel. Nu er der ingenting. Vi slutter turen i Oia - Santorinis nordlig-ste by, der summer af kærlighed. Mange kommer hertil for at tage deres bryllups-billede med romantiske omgivelser og nyde den fantastiske solnedgang, byen er så berømt for.

Page 20: Santorini miniguide

20 Tilmeld dig vores nyhedsmail på www.bravotours.dk

At spise ude er ikke bare et enkelt måltid mad. Det er en begivenhed i sig selv, hvor man fordyber sig i hinandens selskab og selvfølgelig i mad og drikke. For Santo-rinis beboere og grækerne generelt er en middag et afslappende og godt selskab. Typisk starter man med en masse for-retter af bl.a. brød, tzatziki, saganaki, grøntsager og salater. Her er traditionen, at man deler. Man sidder altså ikke med hver sin forret, men får mulighed for at smage flere forskellige ting. Samtidig drikker man god vin eller øl til maden. Man skal ikke være tilbageholdende, for det virker på værten som om, man ikke kan lide maden. Man kan efter forret-terne bestille lidt større og tungere retter som kød eller fisk. Der findes også mange gode vegetarretter i det græske køkken Efter maden slutter man oftest af med lidt frugt eller yoghurt med honning.

Fava er purerede bønner tilsat oregano, løg og olivenolie. Spises ofte som forret sammen med noget brød.Tzatziki er gaven til personer der elsker hvidløg. Ægte tzatziki består af græsk yoghurt med hvidløg, og mange steder tilsættes agurker eller andet grønt. Hver egn har sin egen måde at lave tzatziki på.Tomatokeftedess er bagte tomater

med løg, grøn peberfrugt og mynte. En græsk specialitet, som man er nødt til at smage. Saganaki er mange typer ost tilbe-redt på forskellige måde fra egn til egn. Oftest er det dog grillet eller friturestegt gedeost.Chloro Tyri er en ost fra Santorini. Kun få restauranter serverer den, men den kan oftest købes i lokale købmandsbutikker. Mousakka er ovnbagte auberginer med kødfars og kartoffelstykker. I det sydlige Grækenland tilsættes der ofte kanel.Stifado er kødboller af oksekød blandet med løg, tomater, basilikum, persille og måske svampe. Serveres med kartofler eller ris.Souvlaki betyder lille spyd på græsk. Fås i mange varianter - lammekød, okse-kød, svinekød etc. Souvlaki er formentlig en af de allerbedst kendte græske retter. Man kan få det overalt fra restauranter til små gadeudsalg.

På Santorini dyrkes megen vin. Det ses tydeligt, når man kører uden for byerne. Santorini er kendt i resten af Grækenland for at have en af de landets bedste vinpro-duktionerDe græske vine er ofte mere søde og lette end eksempelvis de franske, men det pas-

Mad og dr ikke

Page 21: Santorini miniguide

og deltag i konkurrencen om et gavekort værdi kr. 5.000 21

ser godt til den gode græske mad. De fle-ste grækere foretrækker hvidvin frem for rødvin. Ønsker du at købe noget af den gode græske vin med hjem, er du velkom-men til at spørge rejselederne til råds.

Grækenland er et af de lande i EU, hvor der drikkes allermest kaffe, og der findes mange varianter. Her er et par eksempler.Frappé kold nescaféFrapuccino kold cappuccinoEspresso lille, men meget stærk kaffeGræsk kaffe meget stærk kaffe, der ikke filtreres”Almindelig” kaffe, som drikkes i Danmark, kaldes filterkaffe, men serveres ikke alle steder.Hver kaffe kan serveres med sukker eller mælk - alt efter smag. Hvis man ikke ønsker sukker i kaffen kaldes det ”skæto”, lidt sukker ”metrio”, og meget sukker ”gliko”.

Page 22: Santorini miniguide

22 Tilmeld dig vores nyhedsmail på www.bravotours.dk

Et par venlige ord:Godmorgen......................KalimeraGodaften ..........................KalisperaGodnat ..............................KalinihtaHej ...................................... Jassou

(høfligt: Jassas)Tak .....................................EfkariståMange tak ........................Efkaristå para

poliBede om ............................Se para kalåUndskyld ..........................SignomiJa .........................................NaiNej ......................................OchiLille ....................................Mikri/MikroStor .....................................MegalloKold .................................KrioVarm ...............................Zest’åTil venstre ......................ArristeráTil højre ..........................DexiáLige ud .............................EfthíaHvor meget koster det? .Posso kanno eftå?Regningen tak ..............Loggariasmó sæ

parakallóDyrt/billigt ....................Agrivå/FtináJeg forstår ikke .............Den katalavænoHvor er? ...........................Pu inæ?Danmark ..........................DaniaGrækenland ....................ÉlladaStop ..................................StamataTjener ..............................ServitórosLæge ................................ Jiatrós

Indkøb, mad og drikke:Guld .................................HrisóSølv ..................................AssimiAvis ...................................EfiremidaLighter ............................AnaptidesCigaretter .......................CigaraFrimærke ........................HramadosimoSalt ...................................AlátiIs .......................................PagodóBrød .................................PsomiMælk ................................Gala

Ost ......................................TiriPeber ...............................PipériKylling ............................KotópouloVand ................................NeróFisk ...................................PsariIsterning ..........................PagakjaSukker .............................SakariVin ...................................KrasiKød ..................................KreaÆg ....................................AfraØl .....................................BiraLam ....................................Arni

Ugedagene:Mandag ..........................DeftæraTirsdag ...........................TritiOnsdag ...........................TetardiTorsdag ...........................PæmpdiFredag .............................ParaskeviLørdag ............................SavatoSøndag ............................Kirijaki

Tallene: 1 ..................................Ena 2 ..................................Dio 3 ...................................Tria 4 ..................................Dessera 5 ..................................Pænde 6 ..................................Æksi 7 ...................................Æfta 8 ..................................Októ 9 ..................................Ænæa 10 ..................................Deka 20 .................................. Ikosi 30 ..................................Trianda 40 ...................................Seranda 50 ..................................Pæninda 60 ..................................Eksinda 70 ..................................Evdominda 80 ..................................Októnda 90 ..................................Eneaninda 100 ..................................Ekato 500 ..................................Pentakosia

Minipar lør

Page 23: Santorini miniguide

og deltag i konkurrencen om et gavekort værdi kr. 5.000 23

Ved indrejsen i Danmark må man med-bringe varer købt i Grækenland til eget forbrug.Man skal være mindst 17 år for at indføre tobak og spiritus.Der må medbringes:Spiritus over 22 % ................................10 literHedvin under 22 % ........................... 20 literVin ........................................................ 90 literØl ..........................................................110 literCigaretter ............................................800 stk.ellercigarillos ............................................. 400 stk.ellercigarer ................................................. 200 stk.ellertobak ..........................................................1 kg.

Toldregler

Page 24: Santorini miniguide

24 Tilmeld dig vores nyhedsmail på www.bravotours.dk www.bravotours.dk

Vi t

ager

forb

ehol

d fo

r æ

ndri

nger

og

evt.

tryk

fejl.

Vi taler dansk.Også når vi er x-tra langt væk

Danskernes rejselyst har aldrig været større end nu. Ikke kun de traditionelle charterrejsemål i det sydlige Europa er populære. Rundrejser i eksotiske lande i fjerne egne af verden tiltrækker flere og flere. Hos Bravo Tours kalder vi det XL-rejser - x-tra langt væk.

Gratis inspirationsmøderEn løve jager og dræber en gnu. Palmebladene hvisler over en kridhvid strand med krystalklart vand. Bønder passer risplanter på terrasse-anlagte marker i Asien. Aboriginere kaster med boomerang og spiller på digeridoo ved Ayers Rock. Kom til et gratis inspirationsmøde og se og hør om mulighederne for at få en oplevelse for livet. Se hvor og hvornår, vi holder inspirationsmøder på www.bravotours.dk

Bestil det fantastiske Xl-kataloG nuBravo Tours står i gæld til Columbus, Marco Polo, Dr. Livingstone og andre opdagelsesrejsende, der satsede alt for at finde ukendte områder af verden. Nu er der ikke mere at opdage, men nu kan alle opleve de fremmede steder langt væk fra vores daglige base. Bestil det flotte XL-katalog på 228 sider fra Danmarks tredjestørste rejsearrangør.

Bestil kataloget på telefon 70 10 10 87 eller på www.bravotours.dk

www.bravotours.dk

Tlf. 96 27 38 45

AUSTRALIEN · BALI · CAMBODJA · INDIEN · KINA · MALAYSIA

NEPAL · NEW ZEALAND · NORDKOREA · THAILAND · TIBET · VIETNAM

Oplev verdenOplev BRAVO TOURS XL 2010 - 11

Dalgas Plads 16 · 7400 Herning | Farvergade 4 · 1463 København K.