samfundsfag c, grundbog 1. udgave 2015

Hans Henrik JacobsenJørgen Sauer

1. udgave

niveau c

samfundsfag

troJka

ForordSamfundsfag, niveau C, 1. udgave omfatter grundbog, opgavebog med cases og opgaver samt e-læringsmateriale på bogens website.

e-læringsmateriale findes ved at gå ind på Trojkas website www.trojka.dk, klik på ONLINE TROJKA og vælg iTrojka. I den viste bogreol klikkes på ikon med bogens forside.

Grundbogen er i overensstemmelse med seneste bekendtgørelse og fag-planer for fagområdet samfundsfag, niveau C og materialet er udarbejdet med henblik på anvendelse i undervisningen på EUD og EUX.

Bogens kapitler er emneopdelt og er dermed velegnet til både holdunder-visning og projektorienteret undervisning.

Vi har bestræbt os på at præsentere stoffet på en interessevækkende og motiverende måde. Samtidig har vi anvendt en række centrale teorier og modeller. Vi har realiseret vore pædagogiske intentioner ved at anvende varierende grafiske fremstillinger. De mange figurer og fotos i farver vil medvirke til at engagere eleverne i faget. Desuden har vi anvendt mange praktiske eksempler.

Den tilhørende opgavebog tilbyder et bredt udbud af cases og opgaver med henblik på at skabe en varieret og motiverende undervisning. Vi har lagt vægt på at udarbejde cases og opgaver, der perspektiverer og udbygger grundbogens indhold. Herved sikres elevernes fortsatte læring.

Væsentlige ændringer i samfundsmæssige forhold, fx folketingsvalg, kan gøre indholdet uaktuelt i løbet af kort tid. Dette har vi forsøgt at imøde-komme ved at lægge opdateringer på bogens website.

Det er muligt at downloade grundbogens figurer fra bogens website med e-læringsmateriale. For undervisere er der adgang til vejledning til løsning af cases og opgaver. Det sidste kræver adgangskode, som undervisere kan få udleveret ved personlig henvendelse via telefon eller mail til forlaget.

Juni 2015Forfatterne

Indholdsfortegnelse

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Kapitel 1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

1.1 Hvorfor samfundsfag? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111.2 Fem hovedområder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121.3 Kultur, sociologi og danskhed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121.4 Politik og demokrati . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121.5 Arbejdsmarked . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131.6 Økonomi og velfærd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131.7 Internationale forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Kapitel 2. Danskernes liv og sociologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151. Familietyper og samliv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

1.1 Familietyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151.2 Samlivsformer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

2. Børnenes socialisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203. Biologisk og social arv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 214. Opdeling af danskerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

4.1 Sociale grupper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 234.2 Livsformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 244.3 Livsstil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 264.4 Ulighed – Godt eller skidt? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

Kapitel 3. Indvandrere og efterkommere i Danmark . . . . . . . . . . . 311. Indvandringens historie i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 312. Indvandrerdebattens begreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 333. Integrationsdebatten i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 344. Udlændingepolitik efter 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 355. Danskernes holdning til indvandrere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 366. Indvandringens konsekvenser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

Kapitel 4. Dansk kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 401. Hvad er kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 402. Dansk kultur og identitet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

2.1 Fælleskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 412.2 Forskelle mellem danskerne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 412.3 Danskhedens oprindelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

3. Kulturforskelle. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

Kapitel 5. Det danske demokrati. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 451. Hvad er demokrati? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

1.1 Demokratityper. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 452. Den Danske Grundlov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 473. De borgerlige rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 484. De borgerlige pligter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 495. Statsmagtens tredeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

5.1 Den lovgivende magt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 505.2 Den udøvende magt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 515.3 Decentralisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 535.4 Kommunerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 545.5 Regionerne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 555.6 Kommunernes og regionernes økonomi. . . . . . . . . . . . . . . . . . 555.7 Den dømmende magt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 575.8 Dommerne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 585.9 Retssikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 585.10 Straftyper. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 595.11 Hvorfor straffer vi? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60

Kapitel 6. Ideologier og partier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 621. Liberalismen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 622. Liberalistiske og socialliberalistiske partier i Danmark. . . . . . . . . . 643. Konservatismen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 664. Socialismen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 675. De socialistiske partier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 696. Dansk Folkeparti . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 717. Ideologierne – en sammenligning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72

Kapitel 7. Partierne og de politiske beslutningsprocesser. . . . . . . 741. Partierne og de politiske beslutningsprocesser . . . . . . . . . . . . . . . . 742. De politiske partiers opgaver. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 743. Ideologisk og værdimæssig placering af de politiske partier . . . . . 754. Partierne i det 21. århundrede. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 785. Medierne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79

5.1 Medietyper. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 805.2 Den 4. statsmagt. Mediernes politiske rolle . . . . . . . . . . . . . . . 825.3 Mediernes troværdighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83

6. Folketingsvalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 847. Folketinget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86

7.1 Folketingets medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 867.2 Folketingsmedlemmernes løn og arbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . 877.3 Politisk immunitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88

7.4 Lovgivningsarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 887.5 Finansloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 887.6 Ændring af Grundloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 887.7 Kontrol med regeringen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89

Kapitel 8. Interesseorganisationer og NGO’er . . . . . . . . . . . . . . . . . 901. Interesseorganisationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90

1.1 Organisationer på arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 901.2 Kulturelle, sociale og humanitære organisationer . . . . . . . . . 911.3 Interesseorganisationernes magt og indflydelse . . . . . . . . . . . 91

2. NGO’er og græsrodsbevægelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 943. Vælgernes indflydelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95

Kapitel 9. Arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 961. Hvad er arbejdsmarkedet?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 982. Arbejdsstyrken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 983. Arbejdstiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 994. Beskæftigelsen fordelt på erhverv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100

4.1 Landbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1004.2 Industri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1014.3 Serviceerhverv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103

5. Arbejdsløshed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1045.1 Arbejdsløshedens fordeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1055.2 Arbejdsløsheden fordelt på køn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1055.3 Arbejdsløshed blandt indvandrere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106

6. Fremtidens arbejdsmarked . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1076.1 Faldende arbejdsstyrke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1076.2 Krav om stigende uddannelsesniveau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1086.3 Jobkrav ændres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108

Kapitel 10. Arbejdsmarkedets organisationer . . . . . . . . . . . . . . . . . 1101. Arbejdsmarkedets parter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110

1.1 Trepartssamarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1101.2 Den danske model . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1111.3 Flexicurity . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1121.4 Den danske model er under pres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113

2. Fagforeninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1142.1 Fagforbund. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1142.2 De største fagforbund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1152.3 LO’s opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1172.4 Alternative fagforeninger presser LO . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1182.5 Verdens højeste organisationsprocent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120

3. Arbejdsgiverforeninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1213.1 Dansk Arbejdsgiverforening – DA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121

4. Organisationerne og det politiske system. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122

Kapitel 11. Overenskomster. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1231. Hovedaftalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1242. Indgåelse af ny overenskomst. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125

2.1 Forløbet af en forhandling af en ny overenskomst . . . . . . . . . 1263. Forligsmanden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128

3.1 Ny overenskomst skal til afstemning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1294. Konflikter på arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129

4.1 Interessekonflikt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1304.2 Retskonflikt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1314.3 Arbejdsretten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132

5. Danmark er et land med få arbejdskonflikter . . . . . . . . . . . . . . . . . 1336. Løn og arbejdsforhold på arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134

6.1 Lønudvikling på arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1346.2 Nominel løn og realløn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1366.3 Sådan er danskernes løn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 138

7. Sammenfatning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141

Kapitel 12. Lovgivning på arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1421. Jobcentre. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143

1.1 Hvis du bliver arbejdsløs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1432. Dagpenge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144

2.1 A-kasser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1443. Uddannelsespligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1454. Kontanthjælp. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1465. Efterløn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1466. Funktionærloven. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147

6.1 Hvad er en funktionær?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1476.2 Opsigelsesregler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1486.3 Sygdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150

7. Barselsorlov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1518. Ferieloven. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152

Kapitel 13. Hvad skaber økonomisk udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . 1531. Prisdannelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153

1.1 Efterspørgsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1531.2 Udbud. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1551.3 Ligevægtsprisen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156

2. Markedsøkonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1583. Blandingsøkonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160

Kapitel 14. Det økonomiske kredsløb. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1611. Det samlede økonomiske kredsløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1612. De enkelte sektorer i kredsløbet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162

2.1 Husholdninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1622.2 Virksomhederne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1632.3 Udlandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1632.4 Pengeinstitutter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1632.5 Den offentlige sektor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164

Kapitel 15. Økonomiske mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1671. Indhold i de økonomiske mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 167

1.1 Økonomisk vækst. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1681.2 Fuld beskæftigelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1681.3 Stabile priser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1701.4 Overskud i handlen med udlandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1711.5 Gode sociale forhold for alle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1721.6 Hensyn til miljøet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172

2. Balanceproblemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1733. Økonomisk vækst – hvordan måles det?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1744. Konkurrenceevne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175

4.1 Faktorer, der bestemmer konkurrenceevnen . . . . . . . . . . . . . . 1764.2 Pris konkurrenceevne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1774.3 Strukturel konkurrenceevne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179

Kapitel 16. Velfærdssamfundet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1801. Aktører i velfærdssamfundet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180

1.1 Familie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1811.2 Offentlig sektor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1811.3 Marked . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1821.4 Frivillig sektor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 182

2. Velfærdsmodellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1822.1 Den universelle model – den nordiske model . . . . . . . . . . . . . 1832.2 Den arbejdsmarkedsbaserede model . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1832.3 Den residuale model . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184

3. Trusler mod velfærdsmodellen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1853.1 Befolkningssammensætningen ændrer sig . . . . . . . . . . . . . . . 1853.2 Indhold i velfærdsreformen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1873.3 Hvornår kan du gå på pension? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188

4. Den offentlige sektors hovedopgaver. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1884.1 Producere offentlige ydelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1894.2 Udligne store forskelle mellem rige og fattige . . . . . . . . . . . . . 1894.3 Styre den økonomiske udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190

4.4 Den offentlige sektors størrelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1904.5 Offentlige udgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1924.6 Er den offentlige sektor for stor? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1934.7 Offentlige indtægter – skat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1934.8 Skattesystemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 194

Kapitel 17. Økonomisk politik – sådan styrkes økonomien. . . . . . 1961. Finanspolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 196

1.1 Lempelig finanspolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1971.2 Stram finanspolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 198

2. Pengepolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1992.1 Sådan fastlægges renteniveauet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 200

3. Andre økonomiske politikker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 200

Kapitel 18. Danmarks handel, betalingsbalance og valuta . . . . . . 2011. Danmarks udenrigshandel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202

1.1 Hver fjerde arbejdsplads skabes via eksporten . . . . . . . . . . . . 2021.2 Hvorfor har Danmark så stor udenrigshandel? . . . . . . . . . . . . 2031.3 Hvilke varer handler Danmark med? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2031.4 Hvilke lande handler Danmark med? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 205

2. Betalingsbalancen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2052.1 De løbende poster. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 206

3. Valuta . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2083.1 Euro – den europæiske valuta. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2103.2 Euroland. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2103.3 Hvorfor har Danmark ikke euro? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 211

Kapitel 19. Globalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2121. Økonomisk globalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 213

1.1 Væksten i verdenshandlen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2131.2 Outsourcing – globalisering af produktionen . . . . . . . . . . . . . . 2141.3 Arbejdskraften flytter mellem lande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2161.4 Årsager til økonomisk globalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 218

2. Kulturel globalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2203. Politisk globalisering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2204. Konsekvenser af globaliseringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 221

4.1 Globaliseringens positive sider. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2214.2 Globaliseringens negative sider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 222

Kapitel 20. EU og internationale forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2241. EU’s opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2262. Europa-Parlamentet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 227

2.1 Beslutningsprocessen i EU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2282.2 Valg til Europa-Parlamentet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2282.3 EU-Parlamentet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 229

3. Det Europæiske Råd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2304. Rådet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 231

4.1 Afgørelser i Rådet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2315. Europa-Kommissionen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2326. EU’s domstol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2327. Danskernes holdning til EU. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2338. Det stadig tættere samarbejde i EU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2369. EU’s økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23910. Fremtiden i EU. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 240

Kapitel 21. Danmark i det internationale samarbejde . . . . . . . . . . 2431. Danmark i det internationale samarbejde 1945-1990 . . . . . . . . . . . 243

1.1 FN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2431.2 Nato . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 244

2. Danmark i det internationale system efter 1990 . . . . . . . . . . . . . . . 2453. Verden efter den 11. september 2001 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 246

3.1 Krigen mod Irak fra 2003 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2463.2 Danmark i Irak 2003-2015 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2473.3 Krigen i Afghanistan efter 2001 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2473.4 Status i 2015 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 248

4. Det internationale økonomiske samarbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2494.1 WTO . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2494.2 IMF . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2494.3 Verdensbanken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2504.4 OECD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 250

Kapitel 22. Miljø og Ressourcer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2511. Naturgivne ressourcer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 252

1.1 Energikilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2532. Globale miljøproblemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 256

2.1 Global opvarmning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2572.2 Ozonlaget bliver tyndere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2592.3 Fældning af regnskoven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2602.4 Mangel på ferskvand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2602.5 Generelle forureningsproblemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 260

Stikord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 263

KAPITEL 1 · INDLEDNING · 11

IndledningKAPITEL 1

1. Indledning

Sådanne kommentarer kan du finde hver dag i medierne. Og det er emner, som kan få stor betydning for de personer, der bor i Danmark i dag. Du har måske familiemedlemmer der er arbejdsløse, og du håber også selv at få et arbejde, når du om nogle år har afsluttet din uddannelse. Og disse meldinger giver håb for bedre tider i fremtiden.

1.1 Hvorfor samfundsfag?Ledighed er et emne, du kan komme til at diskutere i samfundsfags-timerne, og det er ikke helt ligegyldigt, om du ved noget om det. Det kan hurtigt få betydning for dig også, og så er det meget godt at vide noget om, hvad det hele går ud på.

Formålet med faget samfundsfag er, at du får et større kendskab til sam-fundets indretning på områder som eksempelvis samfundets opbygning:

• Samfundets måde at virke på• De grundlæggende livsværdier i samfundet

“Arbejdsløsheden er fra novem-ber 2014 til december 2014 vok-set med 400 personer, og er dermed nogenlunde uændret. Bruttoledigheden udgør nu 132.400 fuldtidspersoner, sva-rende til 5,0 pct. af arbejdsstyr-ken. Det vigtigste her og nu er, at beskæftigelsen vokser. Siden for-året 2013 er omkring 40.000 flere personer kommet i job. Meget tyder på, at flere også i 2015 vil

komme i arbejde.”

Foto

: Sca

npix

12 · INDLEDNING · KAPITEL 1

Når du får en grundlæggende viden om, hvordan samfundet er indrettet, får du langt bedre muligheder for at skabe den tilværelse, som du selv har tænkt dig. Forhåbentlig får du desuden større lyst og evne til at blive en aktiv borger i det danske demokrati.

Det er jo sådan, at de mennesker, der kender og forstår det danske sam-fund, meget ofte er de bedste til at udnytte de muligheder og tilbud, som samfundet stiller til rådighed for den enkelte borger.

1.2 Fem hovedområderFaget samfundsfag består af 5 forskellige områder, som vi kort vil kom-mentere i forhold til netop din situation. De 5 hovedområder er:

De fem hovedområder i samfundsfag

Kapitel 2-4Kultur,

sociologi og danskhed

Kapitel 5-8Politik og demokrati

Kapitel 9-12Arbejds-marked

Kapitel 13-17Økonomi og

velfærd

Kapitel 18-22Internationale

forhold

Figur 1.1 De fem hovedområder i samfundsfag.

1.3 Kultur, sociologi og danskhedHvad vil det sige at være dansker? Det er ikke noget, vi normalt bruger meget tid på at diskutere, men vi er selv meget hurtige til at have en hold-ning til, hvordan andre kulturer er, og hvordan personer fra andre kulturer skal opføre sig i Danmark. Vi vil i denne del afdække, hvad der kendeteg-ner danskerne, og hvordan vi adskiller os fra andre kulturer.

1.4 Politik og demokratiDet er vigtigt, at du forstår din egen rolle i det politiske system. Hvis du ikke allerede har det, får du meget snart stemmeret til de politiske valg i Danmark, og så vil det være en god ting, hvis du er i Foto

: Sca

npix

KAPITEL 1 · INDLEDNING · 13

stand til at vurdere de forskellige partier og deres politikere. Politik drejer sig i dag meget om enkeltsager og politikere, der er hurtige til at udtale sig, og der bliver lagt meget vægt på de enkelte personer. Hvis du har et kendskab til det danske samfund og ved, hvordan det politiske system fungerer, har du måske lettere ved selv at tage stilling og selv se, hvad der er godt og skidt.

1.5 ArbejdsmarkedDu kommer sandsynlig-vis til at arbejde mere end 40 år på arbejdsmarkedet. En meget stor del af dit liv vil komme til at dreje sig om de forskellige jobs, du får i den tid. Det er derfor meget vigtigt, at du opnår et godt kendskab til, hvor-dan arbejdsmarkedet fun-gerer:

• Hvem bestemmer, hvad du får i løn?• Hvor meget ferie har du, og hvornår skal du holde den?• Kan du blive afskediget uden videre?• Hvordan er reglerne for barselsorlov på dit område?

Det er nogle af de spørgsmål, som du vil finde svaret på i denne bog.

I disse år forsvinder tusinder af arbejdspladser fra Danmark til mange andre lande rundt om i verden. Hvad skyldes det? Og kan vi i Danmark gøre noget for at mindske det?

1.6 Økonomi og velfærdEt moderne samfund som det danske er bygget op omkring samfunds-økonomiske forhold. Mange danskere lægger stor vægt på, hvor meget de tjener, og hvad de kan købe for den løn, de får. En meget stor del af den politiske debat i Danmark handler netop om disse ting:

• Skal børnechecken afskaffes?• Har vi stadig råd til efterlønnen?

Foto

: Sca

npix

14 · INDLEDNING · KAPITEL 1

• Skal vi have yderligere skattelettelser?• Er der for mange offentligt ansatte?• Skal euroen indføres i Danmark?• Hvordan sikrer vi vores velfærdssamfund i fremtiden?

1.7 Internationale forholdI dag er det helt umuligt, som land, at isolere sig fra omverdenen. Vi er nødt til at samarbejde med andre lande i mange internatio-nale organisationer. Øko-nomisk er vi tæt bundet sammen med de andre lande i EU, og vi arbejder også for at forbedre ulandenes vilkår gennem samarbejdet i FN. Endelig skal det ikke glemmes, at Danmark faktisk er i krig i 2015. Danske fly er med til at bombe i Syrien, og vi har stadig få soldater i Afghanistan og Irak.

Desuden er der meget stor sandsynlighed for, at du også kommer til at til-bringe nogle år af dit liv uden for Danmarks grænser. Du kommer måske til at arbejde i udlandet. Derfor er det ikke helt ligegyldigt, at du også ved en smule om, hvad der foregår i andre lande og kulturer.

Der er således meget gode grunde til at be skæftige sig med netop samfunds-fag. De 5 hovedområder behandler hver sin del af emnet, men der er ikke lagt op til, at emnerne nød-vendigvis skal læses i en bestemt rækkefølge.

Foto

: Sca

npix

Foto

: Sca

npix

KAPITEL 2 · DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI · 15

Danskernes liv og sociologiKAPITEL 2

I kapitel 2 vil vi se nærmere på, hvordan danskerne lever i dag, og hvordan man kan opdele danskerne i forskellige grupper og klasser.

1. Familietyper og samlivFørst vil vi undersøge hvilke familietyper vi har i Danmark, og vi vil rede-gøre for den måde, vi lever sammen på.

1.1 FamilietyperDer er sket meget store ændringer i det danske samfund de sidste 100 år, og også vores måde at leve sammen på er meget forskellig fra dengang. For 100 år siden boede en meget stor del af befolkningen på landet, og den mest almindelige familietype var landbrugsfamilien. Her boede for-ældrene sammen med deres børn på en landejendom, og begge voksne arbejdede på gården. Siden flyttede et flertal af danskerne ind til byerne og deres forstæder, og den typiske familie bestod af en familiefar, der arbej-der uden for hjemmet, og en mor der gik hjemme og tog sig af børnene og husholdningen. Denne familie kalder man husmoderfamilien. I dag arbejder langt de fleste voksne uden for hjemmet. Her kalder man typen forhandlingsfamilien, da mange beslutninger i familien tages efter en for-handling mellem både de voksne og børnene. Nu er det ikke længere far, der bestemmer alene. I figur 2.1 kan du se nogle typiske træk ved de for-skellige familietyper.

Læg især mærke til, hvordan børnenes livsvilkår har forandret sig. I dag er børnene langt mere selvstændige i familien og de lever mere eller mindre deres eget liv uden for forældrenes kontrol.

16 · DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI · KAPITEL 2

Skematisk sammenligning af de 3 familietyper

Landbrugsfamilie – 1900 Husmoderfamilie1900-1960

Forhandlingsfamilie 1960-2015-

Familien er produktions-enhed.

Manden arbejder uden for hjemmet.

Begge arbejder ude.

Børnene opdrages til forældrenes arbejde.

Børnene opdrages af mødrene.

Børnene opdrages delvist uden for hjemmet.

Moderen tager sig af hjemmet.

Moderen tager sig af hjemmet.

Man deles om arbejdet i hjemmet.

Ægteskabet er en praktisk alliance mellem familier. Gift hele livet.

Man vælger selv sin ægtefælle.

Man vælger selv sin ægte-fælle. Mange skilsmisser.

Figur 2.1 Skematisk sammenligning af de 3 familietyper.

1.2 SamlivsformerIndtil 1960’erne bestod den typiske danske familie af far, mor og to børn. Siden er der imidlertid sket store forandringer, og der er kommet mange andre familieformer.

Kernefamilien, eneforsørgere, nydannede familier og singlerKernefamilien med far, mor og børn er stadig danskernes foretrukne familieform. Når vi kalder den forhandlingsfa-milien skyldes det, at vi har set på forholdet mellem de voksne og børnene. I dag kan far ikke bare give ordrer og så forvente, at resten af familien automatisk accepterer dette. Der skal forhandles om mange forskellige ting: Hvor stor skal fladskærmen være? Hvor skal man hen på ferie? Skal man evt. flytte et nyt sted hen?

Men også kvinderne har fået en meget større betydning i familien på lige fod med manden:

• Langt de fleste kvinder er i dag på arbejdsmarkedet og tjener deres egne penge.

• Arbejdet gør kvinderne uafhængige af mandens indtægt.• Flere bliver skilt.

Foto

: Sca

npix


• Antallet af singler er meget større end tidligere.• Antallet af børn pr. familie er faldet markant.• Kvinder føder deres børn senere.• Antallet af aborter er faldet.• Man deles om arbejdet i hjemmet.

Langt de fleste børn (ca. 70 %) lever i dag sammen med deres far og mor. For restens vedkommende bor næsten alle alene sammen med deres mor eller sammen med moderen i et nyt parforhold. Og kun ca. 5 % af børnene bor hos deres far.

SkilsmisserNår man i gamle dage sagde ja til hinanden, når man blev gift, så gjaldt det næsten altid for hele livet. Skilsmisse var ikke almin-deligt, og for mange kvinder var det også svært, da de ikke kunne forsørge sig selv. De fleste havde kun været meget kort tid på arbejdsmarkedet. Sådan er det ikke i dag. De seneste tal viser, at 43 % af ægteskaberne ender med skilsmisse.

Vi er blevet mere individualister, vi kan klare os alene, vi er mindre tålmodige, og det er blevet meget lettere at blive skilt. Så hvis tingene ikke fungerer, går man fra hin-anden, og prøver måske igen med en anden. Det kan man også se på børnene. 24 % af alle børn i dag har halvsøskende. En meget stor del af danske familier består således i dag af to voksne og derefter mine, dine og vores børn.

EksempelJul i skilsmissefamilien

Julen er jo en familiefest. Men hvad gør man i en skilsmisseramt familie. Gode

råd er der nok af fra psykologer, coaches og terapeuter. Her er 5 gode råd fra

en af de mange rådgivere:

1. Planlæg julen i god tid.

2. Hold kun én jul for børnene.

3. Sæt bedsteforældrenes behov i 2. række.

Foto

: Sca

npix


4. Glæd dig på børnenes vegne, når de holder jul hos din ex.

5. Se på julen, som det den “bare” er: Et par dage om året.

Som du kan se, og måske selv har oplevet, er der meget at tage stilling til.

Hvor skal man være juleaften? Hvad med traditionerne. Hvordan skal man lige

klare bedsteforældrene? Der er masser at forhandle om, der er meget at blive

uvenner over. Men hvis man følger de 5 råd, er der en chance for at komme

godt igennem julen.

Kilde: www.profilcoaching.dk

Fra registrerede partnerskaber til ægteskabI de seneste 25 år har homoseksuelle kunnet leve sammen i et registreret partnerskab/ægteskab i Danmark. Foruden en ligestilling har en af for-delene ved dette partnerskab været, at man så har haft de samme arve-regler som gifte par. Tidligere ville arven tilfalde den afdødes familie. Fra 2012 har man imidlertid afskaffet partnerskabet, og de homoseksuelle kan blive gift på lige fod med andre.

Sammen hver for sigI dag er der også flere par, der af forskellige grunde ikke bor sammen, men som alligevel danner par. Der kan være arbejdsmæssige årsager, eller det er for besværligt med sammenbragte børn, der ikke kan sammen med papsøskende eller papforældre. Så ses man i weekender og i ferier.

SinglelivAntallet af singler i Danmark i dag er meget højt. Det drejer sig om næsten 1,4 mio. mennesker eller 30 % af alle voksne. Dels venter mange med at stifte familie til de er omkring 30 år, og desuden betyder den forøgede gennemsnitslevealder, at et stigende antal personer lever alene, efter at deres ægtefælle er død. Endelig foretrækker et stort antal voksne at leve alene. Man kan og vil klare sig selv.

Familiens funktioner og familielivetSom man kan se i det tidligere afsnit, er kerne familien stadig den fore-trukne samlivsform uanset om det er den oprindelige eller nydannede familie med sammenbragte børn. Men det kan alligevel være interessant


at stille spørgsmålet: Hvad bruger vi familien til? Det siger måske sig selv, men herunder kan du se nogle af familiens vigtigste funktioner:

ØkonomiDe voksnes indtægter er det økonomiske fundament for familien. Selv om man måske godt kan klare sig alene, behøver de fleste familier to indtæg-ter for at få et tilfredsstillende liv.

ReproduktionFor de fleste regnes det nok for en helt naturlig ting, at samlivet i en fami-lie også medfører, at man får nogle børn. 10-15 % af danskerne er i dag ufrivilligt barnløse, men i gennemsnittet føder danske kvinder i dag 1,7 barn. Det betyder, at det danske befolkningstal ville falde, hvis vi ikke havde indvandring. I mange andre EU-lande er fødselstallet meget lavere, helt nede på 1,3 barn. De relativt gode barselsorlovsregler og de mange daginstitutioner i Danmark gør, at det ikke er så besværligt at have børn i Danmark som i f.eks. Italien, hvor der ikke er de samme offentlige pas-ningsmuligheder.

SocialiseringHer gælder det børnenes opdragelse. Børnene skal lære at tilpasse sig til andre mennesker, at tage hensyn til andre og prøve at finde deres plads i samfundet. Og de skal helst lære nogle grundlæggende værdier om, hvad der er rigtigt og forkert, så de ikke får problemer ude i samfundet. Denne socialisering finder stadig først og fremmest sted gennem forældrene i hjemmet.

Følelser og omsorgHer skal familien sørge for de enkelte familiemedlemmers trivsel, omsorg og beskyttelse. Det er her man søger anerkendelse, ros og trøst, som kan give en tryghed i tilværelsen. Det er også i hverdagen, at man har brug for nogle at dele tilværelsen og livet med.

SeksualitetFor samfundet er det også af stor betydning, at vores seksualitet styres i nogenlunde faste rammer. Det lyder måske mærkeligt, men for samfun-det er det en fordel at ikke alle får børn med alle mulige forskellige part-nere. Kernefamilien giver stabilitet og orden i et samfund, og børnene er forudsætningen for, at samfundet kan føres videre af næste generation.


2. Børnenes socialiseringSocialisering handler om, hvordan vi lærer at tilpasse os andre, og hvor vi får vores normer og værdier fra. Hvordan vi lærer at finde vores helt egen plads i tilværelsen.

Den primære socialisering finder sted i hjemmet, og den kommer fra vores forældre og eventuelle søskende. Det er her vi finder vores forbilleder, rol-lemodeller, som vi kan leve op til. Det er her vores normer og værdier bli-ver til.

Dobbeltsocialiseringen/den sekundære socialiseringDen sekundære socialisering kommer fra institutioner, skolen og kamme-raterne. I dag er børnene lige så meget sammen med andre som med deres forældre. De bliver afleveret om morgenen i daginstitutionerne eller går i skole, og senere SFO, lektiecafé, leg med kammerater eller deltagelse i fritidsaktiviteter. Derfor bruger man også udtrykket dobbeltsocialisering, da den kommer fra flere sider, og over 90 % af de 3-6 årige bliver da også passet uden for hjemmet. Opdragelsen finder ikke kun sted i hjemmet, men også i institutionerne, i skolen og i sportsklubberne. Denne udvikling kan du se i sommerfuglemodellen i figur 2.2.

Foto

: Sca

npix


Sommerfuglemodellen

Uden for familien I familien

Tegnforklaring = sociale relationer til hinanden

Andre børn

Daginsti- tutionernes personale

Barn

Far

Mor

Figur 2.2. Sommerfuglemodellen. Kilde: Børn og familien i det postmoderne samfund, side 246, Dencik og Schultz-Jørgensen, Reitzels Forlag, 1999.

Figuren viser, hvordan vi bliver påvirket fra mange sider i vores opvækst. Det kan godt være, at forældrene gerne vil være de eneste opdragere, men virkeligheden siger noget andet. På den anden side må vi jo også som samfund være klar over, at institutionerne skal kunne klare denne opgave, når børnene befinder sig der i mange af deres vågne timer.

3. Biologisk og social arvVi kender alle sammen udtrykket “hvor du dog ligner din mor eller din far”, og det er vist ikke altid ment som en ros. Men skyldes denne lighed, noget der ligger i generne, eller er vi blot påvirket af den måde, vores for-ældre gør tingene på?

Biologisk arvBiologisk arv handler om, at den måde vi opfører os på og vores udse-ende skyldes de gener, vi har efter vores forældre. Vi ved f.eks. at visse


sygdomme er arvelige, og at der i mange familier er tendenser til tvillin-gefødsler, og det kan man jo føre tilbage til generne.

Social arvSocial arv handler om, hvor meget omgivelserne påvirker os. I denne teori tror man mere på, at vi lærer ved at se, hvordan andre gør. Vi leder efter eksempler, som vi kan gøre efter. Hvis akademikernes børn følger i deres forældres fodspor, skyldes det ikke at intelligensen arves, men at vi lærer af vores omgivelser. Vi bliver stimuleret af forældrene og en videregående uddannelse tages som en selvfølge.

Her kan du se en figur, der illustrerer klasseforskellene i uddannelserne, om det så skyldes biologisk eller social arv, er det svært at sige, men for-skellene er jo meget tydelig.

Andelen af unge under videregående uddannelse1997 2012

Overklasse 27 % 40 %

Højere middelklasse 27 % 39 %

Middelklasse 12 % 20 %

Arbejderklasse 5 % 9 %

Underklasse 4 % 7 %

Figur 2.3 Andelen af unge under videregående uddannelse. Kilde: Klassekamp fra oven, side 108, Lars Olsen m.fl., Gyldendal, 2014.

Figur 2.3 viser andelen af unge i forskellige klasser der har/er i gang med en lang videregående uddannelse som 25-26 årige:

• Overklassen: Selvstændige, topledere og andre. Indtægt 1,1 mio.+.• Højere middelklasse: Selvstændige, topledere, andre og akademikere.

Indtægt 750.000-1,1 mio.• Middelklasse: Personer med kort eller mellemlang uddannelse. Indtægt

under 750.000.• Arbejderklasse: Faglærte og ufaglærte arbejdere.• Underklasse: Restgruppe. Kontanthjælpsmodtagere, førtidspension, dag -

pengemodtagere.

Figuren viser, at der er en meget, meget stor forskel på, hvem der får ud-dannelserne. I de laveste klasser er der ikke mange, der får en længere-varende videregående uddannelse.


Der har i mange år været talt om den negative sociale arv, hvor børn af misbrugere, voldsramte og kriminelle havde stor risiko for at ende som deres forældre. Børn der klarer sig godt i denne situation, har man kaldt mønsterbrydere.

4. Opdeling af danskerneForsøg på at opdele befolkningen i forskellige grupper kan anvendes til mange forskellige ting. For det første kan man jo have den opfattelse, at forskellene i samfundet enten er for store eller for små. Ved at opdele befolkningen i grupper eller klasser kan man jo også måle samfundsud-viklingen, hvis man ser over en årrække. Er der grupper der vokser, eller ser man pludselig, at der bliver flere fattige eller flere rige, og hvad kan årsagen være til dette? Uanset om man mener, at lighed er godt eller dår-ligt, er det nok umuligt at finde et samfund, hvor der ikke er en vis ulig-hed. I det følgende vil vi derfor se nærmere på sociale grupper, livsformer, livsstil og uligheder i samfundet.

4.1 Sociale grupperI Danmark begyndte forskerne i 1960’erne at opdele danskerne i 5 social-grupper. Her kan du i figur 2.4 se en beskrivelse af de 5 socialgrupper.

I opdelingen er der blevet lagt vægt på, hvilken uddannelse man har, hvil-ken sektor man arbejder i, hvilken stilling man har og endelig antallet af underordnede.


SocialgruppeinddelingenSocial-gruppe Selvstændige Funktionærer Arbejdere Eksempler på

stillinger

1 GodsejereSelvstændige med mindst 21 underordnede

Funktionærer med mindst 51 underordnede eller akademisk uddannelse

ChefredaktørAdjunktAdministrerende direktør i større firmaerKommunaldirek-tør

2 Gårdejere med mindst 4 under-ordnedeSelvstændi-ge med 6-20 underordnede eller mellemlang uddannelse

Funktionærer med 11-50 underordnede eller mellemlang uddannelse

IngeniørFolkeskolelærerVisse kon-torchefer

3 Gårdejere med højest 3 under-ordnedeSelvstændige med højest 5 under-ordnede

Funktionærer med 1-10 under-ordnede eller ekspertbetonet arbejde

Den lille købmandSmå håndværks-mestreBankfuldmægtig

4 Funktionærer uden under-ordnede

Faglærte arbejdere

KontorassistentEkspedientSmedMaskinarbejder

5 Husmænd Ufaglærte arbejdere

Murerarbejds-mand

Figur 2.4 Socialforskningsinstituttets socialgruppeinddeling.

4.2 Livsformer

Man kan også inddele danskerne efter den måde, vi lever på. Her kigger man især på den måde, man lever i det daglige. Familien, fritidsinteresser, kulturelle vaner, holdninger til politik, samfundsspørgsmål og arbejde. Man arbejder med især 4 livsformer: Den selvstændige livsform, lønar-bejderlivsformen, karrierelivsformen og husmoder/baglandslivsformen.


Livsformer

Selvstændig

Lønarbejder

Karriere

Husmoder og bagland

Den danskebefolkning

Figur 2.5 De 4 livsformer.

Den selvstændige livsform

Her drejer det sig om selvstændige erhvervs-drivende med små virksomheder. Det kan være en blomsterhandler, håndværksme-ster, tømrer eller grillbarejer. Her lever man for sit arbejde. Man er sin egen chef, og der er nok ikke så meget fritid eller plads til 6 ugers ferie om året.

LønarbejderlivsformenHer møder vi funktionærer og arbejdere. Det kan være en butiksassistent, kontoran-sat, håndværker eller en fabriksarbejder. Man arbejder, fordi man er nødt til det. Man glæder sig dog også til at have fri, hvor man kan slappe af med familie og venner. En 37 timers arbejdsuge er fint, bare man kan leve af det.

Foto

: Sca

npix

Foto

: Sca

npix


KarrierelivsformenHer er karrieren og arbejdet i cen-trum af ens liv. Man lever for sit arbejde, og overarbejde er en selv-følgelighed, ofte uden betaling. Her kan det være svært at forene privatliv med en karriere. Men det kan også tolkes som et tegn på succes, hvis man ser ud til at kunne klare det hele. Denne livs-forms betingelser fylder meget i medierne i dag.

Husmoder/BaglandslivsformenHer er der mest tale om hjemmegående kvinder. Der er ikke ret mange af disse i vores samfund. Nogle få vælger det selv, andre har svært ved at få et arbejde og en sidste gruppe lever i familier, hvor den anden parts indtægt er så stor, at man ikke behøver at arbejde, men i stedet kan dyrke familien og repræsentere den overfor andre.

4.3 Livsstil

I analysen af folks livsstil ser man på forbrugsvaner, og hvordan vi opfø-rer os i hverdagen. Vi kigger på holdninger, adfærd og vaner. Her har man placeret danskerne i 5 livsstilssegmenter. I figur 2.6 kan du se Miner-va-modellen, der angiver de 5 segmenter i 5 farver med det grå segment i midten.

Modellens ide er, at man i toppen af modellen/cirklen er moderne, og at man i bunden er traditionel. Til venstre er man materialistisk, dvs. at man lægger mest vægt på at samle sig værdifulde forbrugsgoder, hvorimod man til højre er mere idealistisk dvs. at man lægger mere vægt på det åndelige og godt man undvære den smarte BMW og Gucci tasken.

Foto

: Sca

npix

Foto

: Sca

npix


Minervamodellen

Moderne

TraditionelMaterialistisk Idealistisk

Materilistiskog moderne

Idealistisk ogmoderne

Traditionel ogmaterialistisk

Idealistisk og traditionel

GRÅ

GRØNTSEGMENT

BLÅTSEGMENT

ROSASEGMENT

VIOLETSEGMENT

Figur 2.6 Minervamodellen.

Det blå segmentHer findes de veluddannede indi-vidualister med dyre vaner og en trang til luksus. Her spiser man rigtig godt, men også sundt. Et restaurantbesøg med en Michelin stjerne er der også plads til, og i garagen må der meget gerne stå en BMW eller Mercedes. Et som-merhus i Nordsjælland eller i Ska-gen er heller ikke dårligt, og en vinferie i Toscana i efteråret sættes der også pris på. Her læser man Bør-sen, Berlingske eller Jyllands-Posten, og der stemmes borgerligt.

Foto

: Sca

npix


Det grønne segmentHer er der stor interesse for miljø og øko-logi. Man er moderne, men der skal også tages hensyn til de svageste. På Sjælland handles der ind i Irma, og avisen hed-der Politiken eller Information. Her stem-mer man på Radikale Venstre eller måske SF. Bilen må gerne være fransk, men det er bedst at cykle på arbejde. Maden må gerne være sushi, thai eller indisk. Stegt flæsk hører ikke til her.

Det violette segmentHer bevæger vi os over hos dem der håber, at verden ikke forandrer sig, og man har ikke gode erfaringer med globaliseringen. Den går ud over en. Det er “gør det selv fol-ket” med campingvogn. Traileren kan godt bringe en til Flensburg eller Puttgarden, og de foretrukne aviser er BT og Ekstrabladet, hvis avisen ikke helt er fravalgt. Her spises frikadeller og flæskesteg, og man stemmer på Dansk Folkeparti.

Det rosa segmentHer dyrker man også traditioner ne. Et lille sommerhus eller kolonihave er rart, hvor man kan få sin frokost med sild, øl og snaps. Her bryder man sig heller ikke så meget om globaliseringen. Tidligere stemte man på Socialdemokraterne, men mange stemmer i dag også på Dansk Folkeparti. Avisen er sikkert fravalgt. Ligesom hos de violette kan popgruppen Kandis godt bruges.

Foto

: Sca

npix

Foto

: Sca

npix

Foto

: Sca

npix


Det grå segmentDet grå segment er mest unge, der endnu ikke har stiftet familie. Her spiser man fast-food, og der downloades film. Telefonen og PC er i gang hele tiden. Fitness er også populært.

Livsstilsanalyserne bruges ofte til at mål-rette reklamer eller til at indrette ens bud-skaber så man kan skaffe sig flere politiske stemmer. Det kan dog også være et pro-blem, at sætte os i kun 5 forskellige kasser. Man skal passe på med at generalisere, og vi kan også godt lide en gang i mellem at gøre det forbudte. To ristede og Cocio kan alle jo få ned, når sulten melder sig.

4.4 Ulighed – Godt eller skidt?Ind i mellem dukker diskussionen om uligheden i samfundet op i den politiske debat. Er der en stigende ulighed? Og hvis det er tilfældet, er det så godt eller skidt for den enkelte og for samfundet som helhed?

I 2014 hævdede en ny debatbog “Klassekamp fra oven”, at de rigeste, var “stukket af” fra den øvrige del af befolkningen under krisen fra 2008 til 2014. Det kan bl.a. ses i figur 2.7.

Vækst i real indkomst i pct. 1997-2008 2008-2012

Overklasse 38,5 % 11,7 %

Højere Middelklasse 21,5 % 7,7 %

Middelklasse 23,3 % 5,4 %

Arbejderklasse 20,7 % 1,8 %

Underklasse 10,6 % 0,7 %

Figur 2.7 Vækst i real disponibel indkomst i sociale klasser. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2012. Klassekamp fra oven, Lars Olsen m.fl., side 12, Gyldendal, 2014.

Figuren viser, at alle klasser har en vækst i realindkomst fra 1997 til 2008. De rigeste klarer sig dog bedst. Men under krisen klarer de rigeste sig også

Foto

: Sca

npix


ganske pænt, mens arbejder- og underklasse helt står stille. (Du kan se en definition af klasserne tidligere i kapitlet).

Bogens forfattere mener også, at vi som befolkning bliver mere og mere opsplittede. De rige og de fattige bor i adskilte ghettoer, privatskoler bli-ver “reservater” for velstillede familier, den sociale arv virker for de unge uden for arbejdsmarkedet, der ender i samme situation som deres foræl-dre. Trygheden for de ufaglærte og lavt uddannede forsvinder i takt med at deres job flyttes fra Danmark, eller de skal konkurrere med social dump-ing, eller arbejdspresset øges.

Modsat kan man på den borgerlige fløj hos Liberal Alliance og tænketan-ken CEPOS finde helt andre holdninger til emnet. Her er synspunkterne:

• Kritikerne af uligheden har det problem, at nogen har det for godt. De rige skulle have det værre, mener de.

• Uligheden er med til at skabe økonomisk vækst og arbejdspladser. Ulig-heden er med til at få flere ledige til at forsøge at finde et nyt arbejde.

• Der skal være en “gulerod”, der får os til at stræbe efter at tjene flere penge. Ligheden bremser dette. Derfor skal der være skattelettelser i toppen og gode vilkår for iværksættere.

• Ligheden i landet er så stor, at lidt mere ulighed ikke skader.

Under alle omstændigheder er det en diskussion som blusser op hele tiden, og så længe den økonomiske vækst og en øget velstand ikke ser ud til at vente lige om hjørnet, dør den nok ikke lige uden videre.

KAPITEL 3 · INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I DANMARK · 31

Indvandrere og efterkommere i Danmark

KAPITEL 3

Indvandrerspørgsmålet er et af de mest omdisku te- rede politiske emner i Dan- mark. Og sådan har det været i snart mange år. Men det er også svært at finde hoved og hale i emnet, der er fyldt med tal og mange forskellige begreber. Det sidste år er der kommet ca. 70.000 personer til Dan- mark, som har fået opholdstilladelse. De tre største grupper her kommer fra Rumænien, Polen og USA. I samme periode har ca. 7.000 personer søgt asyl fra borgerkri-gen i Syrien.

For 50 år siden var det ikke et spørgsmål, der optog særlig mange dan-skere, og kom der flygtninge til landet, var vi nærmest stolte af at mod-tage dem og pralede med det. I dag udgør indvandrere og efterkommere lidt over 11 % af befolkningen, og det er så stort et tal, at det selvfølgelig ikke kan undgå at sætte præg på vores samfund. Det er også klart, at den store indvandring har skabt problemer, når så mange nye indbyggere skal integreres i det danske samfund. Men på den anden side ville samfundet i dag nok gå i stå, hvis indvandrerne ikke var her.

1. Indvandringens historie i DanmarkDet var faktisk først i 1960’erne, at der rigtig kom gang i indvandringen til Danmark. I 1960’erne var der fuld beskæftigelse i Danmark, og der opstod mangel på arbejdskraft, selv om flere kvinder også kom ud på arbejdsmar-kedet. Løsningen på dette problem fandt man i gæstearbejdere fra Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan. Langt de fleste af disse blev boende i Danmark, og senere fik de også deres familier til landet.

Foto

: Sca

npix

32 · INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I DANMARK · KAPITEL 3

Fra 1970’erne har vi så yderligere taget imod en lang række flygtninge fra uroområder og krigszoner rundt omkring i verden. Den største enkelt-gruppe har været flygtninge fra borgerkrigen i Jugoslavien fra 1992-1995. Desuden er der flygtet mange fra Mellemøsten og Asien.

Efter år 2000 havde vi igen næsten fuld beskæftigelse i landet, og det har bety-det, at der har manglet arbejdskraft i servicefagene, landbruget og byggebran-chen. EU-reglerne betyder, at tusindvis af svenskere, tyskere, polakker og rumæ- nere har fået arbejde i Dan- mark.

På den anden side betyder globaliseringen, at mange danskere i dag rejser og studerer i udlandet, og vi har ligeledes mange udenlandske studerende i Danmark. Det betyder så, at mange danskere danner par og senere gifter sig med udlændinge, som man har mødt ude eller hjemme.

Push and pullAt folk flytter rundt i verden for at finde nye muligheder, arbejde og sik-kerhed og tryghed er der selvfølgelig ikke noget nyt i. Hvis man anven-der “push and pull” teorien, er det måske lidt lettere at få et overblik over, hvorfor folk vælger at flytte.

• Push er de faktorer, der får folk til at flytte• Pull er de faktorer i modtagerlandet, der trækker

Push og pull faktorerPush Pull

Fattigdom/mangel på arbejde Arbejde

Naturkatastrofer/forurening Velstand

Religiøs/etnisk forfølgelse Sikkerhed

Drømmen om et bedre liv Ægtefælle

Familie flyttet til nyt land Uddannelse og sundhed

Politisk forfølgelse Familiebånd

Religiøs frihed

Figur 3.1 Push og pull faktorer.

Foto

: Sca

npix


Som man kan se af figuren, er der en lang række faktorer, der dækker både push og pull. De viser også, at der kan være rigtig mange grunde til at flytte eller flygte, og at der kan være mange forskellige motiver til at man vælger Danmark som endestation.

2. Indvandrerdebattens begreberEt af de meget karakteristiske elementer i indvandrerdebatten er de mange forskellige begreber, der bliver brugt. Her kan du se en oversigt over nogle af de mest almindelige kategorier i figur 3.2.

Begreber i indvandrerdebatten

Indvan -drere og ud-

lændinge

Asyl-ansøgere

Afviste asyl-

ansøgere

Flygtninge

Udenlandske statsborgere

Danskere med uden-landsk bag-

grund

Efter - kommere

Familie-sammen-

førte

Figur 3.2 Begreber i indvandrerdebatten.

Her får du en kort forklaring på nogle af de vigtigste begreber i indvan-drerdebatten:

• Asylansøgere har søgt asyl, men deres sag er ikke afgjort.• Afviste asylansøgere er personer, der har søgt asyl i Danmark men er

blevet afvist. Der kan være problemer med at sende dem hjem.


• Flygtninge er personer, der har fået asyl og opholdstilladelse.• Udenlandske statsborgere er udlændinge, der bor i Danmark. De kan

ikke få eller ønsker ikke dansk statsborgerskab.• Danske statsborgere med udenlandsk baggrund er indvandrere eller

flygtninge, der har fået dansk statsborgerskab.• Efterkommere er børn eller børnebørn af indvandrere.• Familiesammenførte er familiemedlemmer til indvandrere eller flygt-

ninge. Ægtefæller eller børn.

3. Integrationsdebatten i DanmarkDen danske indvandrerdebat har i meget høj grad handlet om integratio-nen af indvandrerne. Hvordan skal vi fremme og forbedre integrationen? Hvor meget skal vi forlange af indvandrerne, og hvad gør vi ved de perso-ner/grupper, der har været svære at integrere.

Her snakker man jo næsten udelukkende om indvandrere og efterkom-mere fra ikke-vestlige lande. Man regner nok med, at der ikke vil være de store problemer for EU-borgere, personer fra den øvrige vestlige kultur-kreds og asiatiske indvandrere.

IntegrationsdebattenFørst kan man se på de måder indvandrere og flygtninge reagerer på, når de kommer til et fremmed land og beslutter sig for at slå sig ned her, hvis det er muligt:

Assimilation (tilpasning) hvor man prøver at tilpasse sig det danske sam-fund mest muligt. Man søger at leve som danskere, og man tilegner sig danske værdier og danske normer.

Forsvarsposition hvor man reagerer ved at holde fast i gamle traditioner fra hjemlandet. Man bosætter sig i ghettoerne, holder skarpt opsyn med de unge og blander sig ikke med danskerne. Det nye lands kultur er en trussel, man skal værne sig imod. Ægtefæller til børnene hentes i hjem-landet eller hos landsmænd i Danmark.

Positiv integration hvor man prøver at kombinere begge kulturer. Man vil have det bedste, hvor man kombinerer og udvælger fra ens egen kultur og det danske. Begge køn skal have de bedste uddannelsesmuligheder, så de kan klare sig på lige fod med danskerne, og man engagerer sig i sam-fundslivet.


Ser man på de danske poli-tiske partiers holdning til denne problematik er det tydeligt, at især Dansk Fol-keparti, men også flere andre politiske partier ser assimilation som løsnin-gen. Indvandrerne skal helst gøres til danskere så hurtigt som muligt, og jo sværere det er at integrere de forskellige grupper, jo mindre er man interesserede i, at de slår sig ned i Danmark. Det ses tyde-ligt, når man ser på holdningen til f.eks. romaer. Det er klart, at der selv-følgelig også er et økonomisk aspekt her.

4. Udlændingepolitik efter 2011Da Socialdemokraterne, SF og Radikale Venstre overtog magten i 2011 skete der en del ændringer på udlændingeområdet. F.eks.:

• Integrationsministeriet blev nedlagt.• Pointsystemet for at opnå statsborgerskab blev afskaffet.• Indfødsretsprøven blev afløst af en statsborgerskabsprøve.• Den lave starthjælp og loft over kontanthjælp blev afskaffet.

Der er dog ingen tvivl om, at uenighed på området mellem de tre partier har gjort at ændringerne har været små. Det er især Social demokraterne der har været tilbageholdne med at føre politikken tilbage til situationen før VK-regeringens start i 2001. Partiet har ikke lyst til at blive udsat for kritik især fra Dansk Folkeparti og de andre borgerlige partier. En kritik der kunne få endnu flere vælgere til at forlade partiet.

Borgerkrigene i Syrien og Irak har skabt endnu en ulykkelig flygtninge-situation i Mellemøsten. Millioner af mennesker er enten internt for-drevne, eller er flygtet til nabolandene Tyrkiet, Jordan og Libanon, og mange tusinde er flygtet videre til EU. Som tidligere nævnt har ca. 7.000 syrere søgt asyl i Danmark i 2014.

Foto

: Sca

npix


Det store tal har bragt indvan-drerdebatten i centrum igen. Kan Danmark klare at tage så mange flygtninge? Hvor store bliver udgifterne til at huse alle? Og hvor skal de bo? Ville det ikke være bedre, hvis Danmark var med til at betale for flygtningelejre i nær-områderne, så flygtningene nemmere kunne vende tilbage, når krigene var afsluttede.

Regeringen har i slutningen af 2014 stillet forslag om, at asylansøgere, der ikke er personligt forfulgt, kun skal have midlertidigt ophold i et år, og familiesammenføring kan også først finde sted efter et år.

5. Danskernes holdning til indvandrereTerrorangrebet på USA i september 2001, og terrorangrebene i Madrid og London i 2004 og 2005 har skærpet holdningerne til især muslimske ind-vandrere. Det sammen gælder Muhammed-krisen fra 2005, hvor Danmark kom under angreb fra flere muslimske lande pga. især en tegning i Jyl-lands-Posten, der viste profeten med en bombe i turbanen.

Der er også en vis utryghed over, at unge danske muslimer har kæmpet og kæmper i borgerkrigen i Syrien. Flere er blevet dræbt, og flere kæmper for den yderligtgående terrororganisation Islamisk Stat.

Der har været uroligheder i København i 2008 og bandekrig mellem rock-ere og indvandrerbander. Endelig er flere muslimer blevet sigtet og dømt for forsøg på terrorisme i Danmark, og der er frygt for udvikling af paral-lelsamfund i indvandrerghettoerne i København, Odense og Århus.

Alt dette har skabt en negativ holdning til især indvandrere og efterkom-mere fra ikke-vestlige lande og specielt Mellemøsten.

På den anden side ved vi, at der stadig sker diskrimination mod indvan-drere i landet. Det sker i nattelivet og det sker på arbejdsmarkedet. Mod-sat kender vi også en masse succeshistorier, hvor indvandrere klarer sig godt i vores samfund. Det gælder ikke mindst på uddannelsesområdet. Og vores samfund kunne i dag slet ikke undvære indvandrere, da store dele af servicesektoren, byggeriet og landbruget er afhængig af udenlandsk arbejdskraft.

Foto

: Sca

npix


6. Indvandringens konsekvenserDer er ingen tvivl om, at indvandringen til Danmark siden 1960 har for-andret vores samfund. Og vi kommer heller aldrig tilbage til et land, hvor næsten 100 % af befolkningen er etnisk danske. Derimod er der en spæn-dende diskussion om vi skal være et multikulturelt/multietnisk samfund, med mange forskellige kulturer. Eller om indvandrerne og efterkommerne langsomt skal blive til danskere, blot med et lidt andet udseende. Her til slut giver vi en kort status af de positive og negative sider af indvandringen.

Vellykket integration – Din guldsmed i hjertet af ViborgHos Salmans Guldsmedje ønsker vi at give dig en helt speciel oplevelse. Med ægte håndværk, kyndig vejledning og øje for netop dine ønsker, finder vi frem til det smykke, du vil bære.

Vi tilbyder smykker og ure fra et udvalg af kendte designere og i vores eget værksted skaber vi forlovelses- og vielsesringe og unika smykker efter eget design

“Vi køber også gerne dit gamle guld, sølv og sølvtøj til fornuf-tige priser – vi giver dig en pris, mens du venter.” Kilde: Tekst fra firmaets hjemmeside

For 12 år siden flygtede Salma Bustan fra Irak med sin sviger-far og 3 små børn. 3 år senere blev hun forenet med sin mand

Salman i Viborg, og i dag ejer familien en stor guldsmedebu-tik i Viborg. Salman har været byrådskandidat, er frimurer og er desuden formand for integra-tionsudvalget i Viborg Kommune. Sønnen er netop blevet færdig med sin uddannelse som guld-smed og arbejder i dag i butik-ken i Sct. Mikkelsgade.

Kilde: Baseret på Viborg Stifts Folkeblad. 12. februar 2014.

Foto

: Sca

npix


Positive sider ved indvandringen• Indvandrerne har meget stor

betydning for vores detailhan-del i dag. Desuden arbejder der tusinder af udlændinge i restau-rations og hotelbranchen, i byg-geriet og i landbruget. Flere sektorer i samfundet ville bryde sammen uden disse.

• Den demografiske udvikling vil også betyde, at vi vil komme til at mangle personale i pleje- og sundhedssektoren. Det kan vi ikke magte uden fremmed arbejdskraft.

• Indvandrernes restaurationer giver os et mere varieret udbud, når vi spiser ude. Det samme gælder forretninger med krydderier og eksotisk frugt og grønt.

• Indvandrerne er med til at vise os, er der findes en verden uden for Dan-mark, som vi ikke kan isolere os fra.

• Indvandrerne viser os, at i andre samfund er der mere respekt for for-ældre og bedsteforældre. Familiesammenholdet er ofte også større i indvandrerfamilierne.

• De fleste unge indvandrere, især pigerne, drikker mindre end unge dan-skere.

• Mange unge indvandrere og efterkommere tager deres uddannelse mere alvorligt end danske unge.

Negative sider ved indvandringen• Indvandringen har betydet, at der i visse dele af vores storbyer er skabt

ghettoer, hvor der udelukkende bor indvandrere. Det kan betyde, at de lokale folkeskoler næsten ingen danske elever har. Desuden skabes der nærmest et parallelsamfund uden dansk indflydelse.

• Nogle unge indvandrere er negative overfor det danske samfund. Det kan betyde trusler om terror mod den danske stat, især hvis de er kom-met hjem efter at have deltaget i krigene i Syrien og Irak, hvor de har lært at bruge våben.

• Der er en overvægt af kriminalitet hos unge indvandrere og efterkom-mere. Det kan skabe større utryghed i samfundet og uvilje mod ind-vandrere.

Foto

: Sca

npix


• Indvandrere har stadig en lavere beskæftigelsesgrad end danskerne, og det kan give en fornemmelse af, af de i for høj grad får del i vores sociale ydelser.

• Tvangsægteskaber og æresforbrydelser er et problem for unge efter-kommere og indvandrere, og indvandrernes holdninger til kvinder giver problemer i et samfund, hvor ligheden mellem kønnene sættes højt.

samfundsfag c, grundbog 1. udgave 2015

Documents