Ribe StiftsnytSEPTEMBER · OKTOBER · NOVEMBER · 2012

NR

. 7 .

8. Å

RGA

NG

7 StiftsnytSIGILLU

M . DIOCESIS. R

IPEN

SIS

Kirke på kanten

For længe siden, mindst 15 år tror jeg, rejste Niels Højlund rundt i landet med et foredrag med titlen:” Kirke vil de gerne have, men menighed vil de ikke være”.

Så den mediestorm, der brød løs i fe-bruar i år, var måske ikke så uventet. Men en storm var det. I det meget lille Lolland-Falster stift havde man nemlig opgjort mes se faldene til 108 sidste år. Og på Fyn kunne man også et enkelt sted fortælle en drabelig historie om mange messefald. Kir-keministeren med delte i pressen, at det måtte han have styr på: Bi-skopperne måtte have en praksis for indberetninger om kir-kegangen. Sidst måtte jeg sidde på Landsforeningens årsmøde her i juni og modtage formanden, Ingelise Pe-

tersens, lidt hånende bemærkninger om menighedsråd og biskopper, der bare havde ladet stå til. Det hjalp slet ikke at sige, at man som biskop ud-mærket vidste, hvor det stod godt el-ler skidt til med deltagelsen ved søn-dagsgudstjenesten, for det ved jeg faktisk. Og det hjalp slet ikke at sige, at det ikke altid er mængden, der gør det. Selv har jeg dette forår oplevet at

komme til gudstje-neste i en kirke, hvor min mand og jeg tredoblede kir-kegangen, og hvor det mes sefald, der lige var blevet be-sluttet ved vores ankomst, dermed blev a� yst. Og så

� k vi ellers den mest nærværende gudstjeneste med én af årets store prædikener, så vi kunne gå glade og oprejste ”til vor lille gerning ud”.

Så det er ikke så nemt at måle og veje Guds ord, hverken på pressevægten eller den økonomiske vægt, hvor det selvfølgelig er vigtigt, at vi bruger kir-kens midler bedst muligt.

Men når alt dette er skrevet, så står det selvfølgelig tilbage, at ingen af os har glæde af at afholde gudstjenester for gråspurvene. Præsten bliver de-primeret, når menigheden ikke ”sog-ner” sognekirken. De enkelte, der dukker op, synes de er til ulejlighed, skutter sig og bliver måske borte næ-ste gang. Og menighedsrådet laver en SMS-ordning, for dog at sikre, at der ikke bliver messefald. Men det er kun det, de i pressesprog kalder ”damage-control”.

Hvad gør en biskop så? Ja, som jeg skriver til kirkeministeren den 1.3.12 i anledning af et spørgsmål fra Kirke-udvalget, så ligger det ikke i bispeem-

Skal vi da ikke både haveen kirke og være en menighed?

2

Af Biskop Elisabeth Dons Christensen

“Selv har jeg dette forår oplevet at komme til guds-tjeneste i en kirke, hvor min mandog jeg tredoblede kirkegangen

bedet at have instruktionsbeføjelse i henseende til at pålægge stiftets præster og menighedsråd konkrete forslag og handleplaner med sigte på at få større deltagelse i gudstjene-ster og kirkelige arrangementer. Det vil være i inderlig modstrid med fol-kekirkens tradition og lære, om bi-skopperne på den måde umyn-diggjorde stifter-nes præster, me-nighedsråd og sogne. Og det vil være intet min-dre end ødelæg-gende for Folke-kirken i dens nuværende skikkelse, om ministeren eller for den sags skyld Folketingets kirkeudvalg ville tage initiativer hertil”.

Så selv om vi her i stiftet har fået to lejlighedskirker, selv om vi mange steder har tilpasset gudstjenestefre-kvensen efter menighedens behov, og selv om jeg mange steder i øje-blikket ved embedsledighed laver pastoratsændringer, ja selv om jeg har bedt om indberetninger ved gudstjenester med minimum � re kirkegængere og egentlige messe-fald, så er der intet ændret ved den sognekirkelige frihed. Og jeg er me-get bevidst om, at der foregår meget

andet i og omkring en kirke end lige gudstjenesten søndag formiddag. Så bare rolig, ingen biskoppelig magt - eller koncernkirke herfra.

Men til gengæld synes jeg, vi er for-pligtet på sammen at udvikle og tænke store, fælles tanker om det

fremtidige gudstje-neste- og kirkeliv i stiftet. Derfor har jeg også nedsat et gudstjenesteforny-elsesudvalg, som samler på ideer til gudstjenesteudvik-ling, og som forsker

i og lader sig inspirere af guds-tjenstefornyelse og menighedsop-bygning i andre lande. Vi bliver nødt til hver på vort sted i systemet at bruge alle kræfter på at få det bedst mulige kirke- og menighedsliv helt lokalt i det enkelte sogn. Alene eller i samarbejde med andre sogne.For vi vil da gerne både ”have kir-ke” og ”være menighed”. Hver og én af os. Vi kan slet ikke klare os uden.

God gudstjeneste – og arbejdslyst til alle. Også til alle jer, der har taget og tager en tørn mere i menighedsrå-dene. Vi kan heller ikke klare os uden jer.

“Vi er forpligtet på sammen at udvikle og tænke store, fælles tanker om det frem-tidige gudstjeneste- og kirkeliv i stiftet

3

Biskop ElisabethDons Christensen

4

Med Vesterhavet som nabo til den ene side, omgivet af klitter, marehalm og klitplantagen, ligger de tre små landsbyer Husby, Sønder Nissum og Thorsminde. Hvert lille samfund har sin egen kirke, selvom pastoratets sam-lede folketal ikke når op over 1200 beboere. Som i mange andre områder, hvor landbrug og � skeri tidligere var ho-vederhverv, er befolkningstallet siden midten af forrige århundrede gået støt tilbage.

Men alligevel er der i Husby – et sogn med ca. 260 indbyg-gere – 50-60 mennesker til gudstjeneste påskedag. På kir-kebænkene sidder en god blanding af lokale beboere og sommerhusfolk. Men sommerhusfolkets tilstedeværelse reg-nes ikke med, når der føres sognestatistik. Det burde de måske. I hvert fald hvis man gerne vil have et sandfærdigt billede af det kirkelige liv. For sommerhusmenigheden er til stede hele året. Ofte udgør de halvdelen af søndagens kirkegængere. De bliver velkendte ansigter, både for præ-sten og de fastboende. Særligt ved højtiderne, i ferierne og i sommermånederne, er de med til at præge det kirkelige

liv. Man kan derfor godt tale om en slags ”sommerhus – sognebevidsthed”.

Den bevidsthed handler om, at for mange er sommerhu-set det sted, hvor familien samles. I en tid, hvor mange er født ét sted, opvokset et andet, og hvor man senere i livet slår sig ned mange forskellige steder, da bliver sommer-huset, og sognet, hvor det ligger, noget der udgør en kon-tinuitet i ens liv. Her føler man sig hjemme, her har fami-lien en historie, måske gennem � ere generationer. Dette tilhørsforhold afspejler sig også i de kirkelige handlinger. Mange sommerhusfolk vælger at få børn eller børnebørn døbt her. Op mod halvdelen af bryllupperne er knyttet til sommerhusområdet. Og efterhånden begynder sommer-husfolkets navne også at præge kirkegårdens gravsten.

Det er værd at huske på i en tid, hvor de små sogne er under pres: At der � ndes en kirkelig virkelighed, som ik-ke kan læses ud af et sogns størrelse eller antallet af faste beboere.

Af Jakob Sandal, sognepræsti Husby og Sønder Nissum

Sommerhusmenigheden

Af Per Bach, sognepræst i Ballum,Sønder Skast, Randerup og Hjerpsted

Kirke på kantenPastoratet Ballum, Sdr. Skast, Randerup og Hjerpsted lig-ger helt ud til Vadehavet her på Jyllands sydvest kant. Så overskriften (som Stiftsnyt har valgt) kirke på kanten, er ganske rammende for pastoratet geogra� sk set. Men man kunne jo også opfatte overskriften, som om den lille lo-kale sognekirke er på kanten af vippen. Lige før udspringet og lukketid. For vi har små sogne her. Men gode sogne, og � re gode menighedsråd, befolket med solide mennesker der arbejder for den lokale kirke og menigheds ve og vel. I dag tales der om besparelser i folkekirken. Man må lukke

kirker, siges der. Det er nødvendigt, for at kunne styrke kirke-

livet i andre sogne, som det så besnærende lyder. En under-lig argumentation der ikke er belastet af nogen overvæl-dende logik. Naturligvis må der gøres noget, hvis der er messe-fald den ene gang efter den anden. Men hvor tin-gene fungerer, ville det være en stor fejl at lukke en kirke, hvor lille sognet end måtte være. Og hvorfor skulle kirkelivet i små sogne i øvrigt være mindre vigtigt end i store sogne? I den, for tiden, moderne management-trend, der hærger kirken, måles og vejes der, og truslen om at blive fundet for let, hænger hele tiden over det lille sogn og menighed. Man synes ganske at overse, at kirken ikke er en koncern, men et trossamfund

der lever af det kristne evangelium. Den lever ikke, og overlever ikke, ved enøjede strategier. Og man bør have øje for, at den lokale kirke ikke blot har søndagens guds-tjeneste, men har mange forskellige kirkelige handlinger og aktiviteter, der fastholder kontakten bredt til menighe-den. I et lille sogn vil der naturligvis altid være søndage, hvor der med største lethed kunne presses et par enkelte kirkegængere mere ind på bænkene. Men generelt er der en udmærket kirkegang. Det fungerer herude på kanten, og det fungerer godt. Vi holder af at være på den geogra-� ske kant, men kan bestemt ikke lide talen om at være på

kanten af vippen. Lad kirkerne i fred, så skal kir-kens opgave nok blive løst.

5

BallumKirke

Da Stenderup kirke � k et Kirkehus blev det hurtigt til et samlingssted for ikke mindst kirkens ansatte og menig-hedsråd. Graveren var � ink til at byde på kaffe ved køkkenbordet, og snart udviklede det sig til samtaler om sog-nets anliggende. Gudstjenester m.m. blev drøftet og evalueret, og vigtigst af alt: Nye ideer og tiltag så dagens lys. Således også ”Nabogudstjenester”.

Kirkens udfordring hos os er næppe forskellig fra andre landsognes. Vi op-lever en vigende deltagelse ved guds-tjenesterne om sommeren. Kirkens ansatte vil også gerne afholde ferie i den periode. Og så i stedet for bare at lukke ned og skrive ”ingen gudstjene-

ste” på gudstjenestelisten, opstod ide-en til at holde ”Nabogudstjenester”, som betyder, at vi ikke a� yser sognets gudstjenester, men holder den i nabo-kirken sammen med nabomenighe-den. Der er tale om et slags kirkeligt nabobesøg. Og så er det jo sådan, når naboer kommer på besøg, så byder man på kaffe og samvær. Der er ikke noget krav om kaffebordets størrelse, men lidt godt bliver altid værdsat.

Vi er tre sogne, som er gået sammen om

”Nabogudstjenesteordningen”, hvil ket

betyder, at to sæt kirkebetjening ikke

har tjeneste de pågældende søndage.

De må så afvikle ferie eller afspadsere.

Selvfølgelig er de velkommen til at del-

tage i gudstjenesterne, men mulighe-

den for at afvikle ferie er til stede.

Erfaringerne fra de afholdte nabo-

guds tjenester er positive. Kirkegangen

er god og kaffebordet og samværet

bagefter bliver værdsat. For ikke at ti-

den skal løbe fra os, holdes der ikke

altergang. Ved kaffebordet synges et

par sange/salmer. Udfordringen be-

står i at sørge for transport til dem, der

gerne vil deltage i gudstjenesterne, og

som har brug for det. I et af sognene

bliver det problem løst ved at menig-

hedsrådet organiserer en kørselsord-

ning. For god ordens skyld skal siges,

at vi har søgt og fået biskoppens tilla-

delse til at afprøve ideen.

Af Karl Lund, sognepræsti Ansager, Stenderup og Skovlund

Nabogudstjenester

den periode. Og så i stedet for bare at lukke ned og skrive ”ingen gudstjene-

De må så afvikle ferie eller afspadsere.

Selvfølgelig er de velkommen til at del-

at vi har søgt og fået biskoppens tilla-

delse til at afprøve ideen.

6

“

I stedet for bare at lukke ned ogskrive ”ingen gudstjeneste” pågudstjenestelisten, opstod ideentil at holde ”Nabogudstjenester”

Kaffebordet er

en populær del af

nabogudstjenesterne

Ribe Domprovsti Darum og Bramming Pastorater

Sognepræst Tage Kristian Kristensen er

ansat i Sædden Pastorat fra den

1. august 2012. Erling Kristensen er

konstitueret i stillingen indtil videre.

Malt Provsti Rødding-Øster Lindet

Sognepræst Sara Klaris Huulgaard

har barselsorlov fra den 6. september

2012 – 23. januar 2013.

Orloven kan forlænges.

Anneso� e Munch vikarierer.

Vejen-Læborg

Sognepræst Knud Fensteen Madsen er

meddelt afsked efter ansøgning med

udgangen af december måned 2012.

Varde Provsti Alslev-Janderup-Billum

Med virkning fra 1. juli 2012 er Alslev,

Janderup og Billum sogne lagt sammen

til ét pastorat under betegnelsen

Alslev-Janderup-Billum Pastorat.

Varde

Henrik Vejlgaard Kristensen er ansat

i en stilling som sognepræst fra den

1. september 2012.

Skads Provsti Sædden

Tage Kristian Kristensen er ansat

i stillingen som sognepræst (kbf)

fra den 1. august 2012.

Folkekirkens Tværkulturelle

Center i Ribe Stift

Daniel Ettrup Larsen er ansat som

stiftspræst fra den 1. august 2012.

Fanø

Med virkning fra 1. oktober 2012

er Nordby og Sønderho sogne lagt

sammen til ét pastorat under

betegnelsen Fanø Pastorat.

Jerne

Ingelise Wenzel Larsens stilling er fra

1. september 2012 delvist ændret til også

at arbejde for socialt udsatte i Esbjerg.

Skjern Provsti Nørre Omme-Ørnhøj

Bodil Toftdahl er ansat i stillingen som

sognepræst fra den 1. juni 2012.

Sønder Borris-Faster

Sognepræst Henrik Vejlgaard

Kristensen er ansat i Varde Pastorat

fra den 1. september 2012.

Ringkøbing Provsti Staby-Madum

Sognepræst Astrid Louise Agerskov er

ansat i Vesterkær Pastorat i Aalborg Stift

fra den 15. juni 2012. Pia Lûtzen er

konstitueret i stillingen indtil videre.

Grene Provsti Grindsted o. a.

Bodil Raakjær Jensen er ansat i

stillingen med en kvote på 50% fra

den 1. juli 2012.

Hejnsvig

Jørgen Johansen er ansat i stillingen som

sognepræst fra den 1. september 2012.

Tønder Provsti Brøns-Vodder

Sognepræst Sten-Ove Bro Vedstesen er

meddelt afsked med udgangen af

februar måned 2013.

TILGANG / AFGANG AF PRÆSTER I RIBE STIFT

7

Ribe StiftKorsbrødregade 7 · 6760 RibeTlf. 7542 1800 · Fax 7688 5635kmrib@km.dk · www.ribestift.dk

Åbningstid:Mandag-torsdag kl. 9.30-15.00Fredag kl. 9.30-13.00

Redaktionens adresse:Ribe StiftKorsbrødregade 7 · 6760 RibeTlf. 7542 1800 e-mail: BIH@km.dk

Ribe Stiftsnyt � ndes også på www.ribestift.dk

Telefontid:Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00Fredag kl. 10.00-13.00

Biskop: Elisabeth Dons ChristensenTræffes efter aftale el. 2145 7785e-mail: elch@km.dk

Stiftskontorchef: Elisabeth Aggerbeck

Ribe Stiftsnyt:Udsendes 1/12, 1/3, 1/6 og 1/9 til alle, der arbejder i og for folkekirken i stiftet.

Redaktion: Elisabeth Dons Christensen (ansvarshavende), Orla Duedahl,Kristian Bøcker, Charlotte Locht,Birgitte Hausted og Kirsten Moesgaard

”Hvem siger folk, jeg er?” spørger Jesus. Og Peter svarer: ”Du er den levende Guds Søn.” Hertil siger Jesus, at det har Peter ikke selv fundet på, det kommer fra min Far i Himlen. Og fortsætter: ”Du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke…”Her har vi meningen med Folkekirken: at kirken siger det samme om Jesus, som Peter sagde: ”Du er Guds Søn”. Om det fører til, at mennesker tror det - ja, det ”kommer fra min Far i Himlen”. Menneskers opgave i Folkekirken er således ren kom-munikativ: At forkynde evangeliet, så det konfronterer tidens og stedets misopfattelser på det rette punkt og på en måde, så det forstås. Hvad det fører med sig, er Guds anliggende.

Kirkeudvikling

Kirkens succes skal altså ikke måles på antal kunder, samlet salg osv. Tror vi det, bliver rationaliseringer, ef-fektiv ledelse, styring, evaluering, markedsføring, admi-

nistrativeløsninger, ”sjove”aktiviteter osv. målet i stedetfor midlerne. Kirkens succes skal målespå, om evangeliet forkyndes overalt, i storbyens hjerte og på den yderste ø - hvad enten folk gider høre det eller ej. Vi skal derfor koncentrere os om, at der er kirker og præster overalt, hvor der er folk – hvad enten de bruger kirken eller ej. Hvor der i dag ingen kommer i kirke, kan der om 30 år være fulde huse.Og menighederne skal have friheden tilbage – om vi dog kunne famle os frem til sagens kerne, ikke gennem le-delse og styring ovenfra; men gennem en styrket teolo-gisk samtale på tværs og op og ned i Folkekirken.

Kirkens formål

SPID

SEN

Af T

hork

il So

hn, f

orm

and

for

men

ighe

dsrå

det i

Hus

by

”Hvem siger folk, jeg er?” spørger Jesus. Og Peter svarer: ”Hvem siger folk, jeg er?” spørger Jesus. Og Peter svarer: ”Du er den levende Guds Søn.” Hertil siger Jesus, at det har Peter ikke selv fundet på, det kommer fra min Far i Himlen. Og fortsætter: ”Du er Peter, og på den klippe vil

Her har vi meningen med Folkekirken: at kirken siger det samme om Jesus, som Peter sagde: ”Du er Guds Søn”. Om det fører til, at mennesker tror det - ja, det

Menneskers opgave i Folkekirken er således ren kom-munikativ: At forkynde evangeliet, så det konfronterer tidens og stedets misopfattelser på det rette punkt og på en måde, så det forstås. Hvad det fører med sig, er Guds

nistrativeløsninger, ”sjove”aktiviteter osv. målet i stedetfor midlerne. Kirkens succes skal målespå, om evangeliet forkyndes overalt, i storbyens hjerte og på den yderste ø - hvad enten folk gider høre det eller ej. Vi skal derfor koncentrere os om, at der er kirker og præster overalt, hvor der er folk – hvad enten de bruger