37

RÅD OM REKRUTTERING 12

NYTÅRSKUR 2013 26

SÅDAN FÅR SPROGET VOKSEVÆRK 28

NR. 1 - 2013

SÆT PRIS PÅ DIN KOLLEGA – TRINE JEPPESEN 14

2

INDHOLD

Liljen udgives af Glostrup Kommune, Rådhusparken 2, 2600 Glostrup, tlf. 4323 6100

Redaktion for dette nummer af Liljen: Har du forslag til bladet, så send indlæg som uformateret Word-dokument på mail til britta.berg@glostrup.dk.

Næste nummer udkommer 28. februar 2013. Der er afleveringsfrist den 5. februar.

Forside: Overrækkelse af ’God kollega-pris’, læs mere side 14. Foto: Martin Simonsen

Oplag: 1500 Layout: KLS Grafisk Hus A/S

Denne tryksag er produceret CO2 neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S og på svanemærket papir.

Bladet fordeles til alle ansatte i Glostrup Kommune. Fratrådte medarbejdere kan få bladet tilsendt - kontakt redaktionen.

Britta Berg (ansv. redaktør), Politisk Administrativt Centerbritta.berg@glostrup.dk

Annie Rasmussen, Center for Social Serviceannie.rasmussen@glostrup.dk

Christian Mahrt, Politisk Administrativt Centerchristian.mahrt@glostrup.dk

Janie Noe, Center for Familie og Forebyggelsejanie.noe@glostrup.dk

Kia Wied, Center for It og Udviklingkia.wied@glostrup.dk

Martin Simonsen, Politisk Administrativt Centermartin.simonsen@glostrup.dk

Torbjørn Nicolajsen, Vej og Parktorbjørn.nicolajsen@glostrup.dk

SENIORJOB – HVAD ER DET? 3

MØD EN KOLLEGA 4

GÆT EN KOLLEGA 6

GLOSTRUP BIO 6

ARKIVET FORTÆLLER 7

PALETTEN 8

FÅ STYR PÅ DIT LIV! 10

RÅD OM REKRUTTERING 12

SÆT PRIS PÅ DIN KOLLEGA – TRINE JEPPESEN 14

VI HAR STYR PÅ KVALITETEN! 15

TRIVSELSSTAFETTEN 16

CENTER FOR FAMILIE OG FOREBYGGELSE 18

FRIVILLIGE HJÆLPER DE ÆLDRE MED AT BLIVE DIGITALE 22

NYTÅRSKUR 2013 26

SÅDAN FÅR SPROGET VOKSEVÆRK 28

STAFETTEN 31

INTERNE KURSER 32

HJÆLP, VI SKAL GIFTES – OG FOTOGRAFEN ER PÅ HOSPITALET! 33

NY LOVGIVNING FOR BEKÆMPELSE AF ROTTER 34

KOMMUNALDIREKTØRENS HJØRNE 35

3

SENIORJOB – hvad er det?Vi er som kommune forpligtet til at etablere seniorjob til de personer, som er omfattet af lov om seniorjob

Forudsætninger for etablering af seniorjob (alle forudsætninger skal være opfyldt)• Personer som er ledige medlemmer af en arbejds-

løshedskasse • Personer som indbetaler til efterlønnen• Personer som makismalt har 5 år tilbage, før de når

efterlønsalderen • Personer som har opbrugt deres dagpengeret • Ansøgning om seniorjob skal være kommunen i

hænde senest to måneder efter, at dagpengeretten er udløbet

Reglerne om seniorjob findes i Lov om seniorjob.Det betyder, at når vi som bopælskommune modta-

ger en ansøgning fra en borger om at etablere et se-niorjob, er vi forpligtet til at undersøge, om vedkom-mende opfylder forudsætningerne.

Center for Personale beder om en beskrivelse af kompetencer, uddannelsesbeviser samt en beskrivelse af, hvilket job vedkommende mener at kunne varetage.

Center for Personale vurderer ud fra ovenstående, hvilket ansættelsesområde det giver mening at an-sætte vedkommende indenfor.

Man har som ledig (og berettiget til seniorjob) ikke krav på at blive ansat inden for sit tidligere arbejds-

område eller uddannelse, man har alene et retskrav på at få etableret et seniorjob.Center for Personale tager kontakt til den eller de relevante afdelinger, hvor det giver bedst mening at etablere seniorjobbet ud fra kompetencer, uddannelse mm.

Der indkaldes efterfølgende til en samtale med den relevante afdeling samt ansøgeren til seniorjob-bet i Center for Personale. Det aftales på samtalen, hvorvidt det giver mening at placere vedkommende i den indkaldte afdeling, og om det er fysisk muligt for afdelingen.

Ansættelse i seniorjob sker på normale overens-komstmæssige vilkår, men er ud over den faste nor-mering. Seniorjobbet konteres på en central konto, og der indhentes statsrefusion.

På baggrund af ovenstående vil I derfor formentlig opleve, at I af og til vil blive kontaktet fra Center for Personale med en forespørgsel om etablering af et seniorjob i jeres afdeling.

Jeanette Segato Center for Personale

Pr. 1. januar 2013 er der ansat tre seniorjobbere i Glostrup Kommune, og Center for Personale har ansøgninger til yderligere 11 seniorjobs i de næste to måneder.

Når vi som bopælskommune mod­tager en ansøgning fra en borger om

at etablere et seniorjob, er vi forpligtet til at undersøge, om vedkommende

opfylder forudsætningerne

4

Mød en kollega

ULLA BRINCH

Hvor længe har du arbejdet i Glostrup Kommune?Jeg blev ansat 1. august 1976, og efter to år var jeg lige et smut i Albertslund et enkelt år. Jeg kom tilbage til Glostrup i 1979, og jeg har været her lige siden.

Jeg er uddannet børnehavepædagog, men jeg arbejdede først som vuggestuepædagog. Siden har jeg været i den tidligere Børnehaven Digevang som stuepædagog. Sideløbende tog jeg diplomuddannelsen i pædagogisk ledelse, og så blev jeg souschef og til sidst konstitueret leder. Jeg var med til at starte fusionen mellem Østervang og Digevang, som blev til den nuværende Daginstitutionen Essedalen.

Beskriv kort dit arbejdeJeg blev opfordret til at søge den stilling, som er min nuværende, nemlig leder af Dagplejen. Her har jeg væ-ret i fem år nu, og det er jeg rigtig glad for. Det er ud-fordrende og et anderledes arbejde, end jeg har været vant til, bl.a. fordi jeg ikke har så meget med børnene at gøre, og fordi jeg ikke er der, hvor medarbejderne er.

Når man arbejder med mennesker, er der ikke to dage, der er ens. Jeg har 21 medarbejdere, og i øje-blikket har jeg MUS med dem. Jeg har kontakten til

forældrene og 60 glade børn. Jeg har det pædago-giske tilsyn med nogle af børnene, og så har jeg det overordnede tilsyn hos alle.

Hvad optager dig mest for tiden i dit arbejde?Jeg hører til den decentrale del af Center for Dagtilbud og Skole, og jeg er decentral leder på lige fod med institutionslederne.

Vi har lige arbejdet med vores toårige læreplaner. Og så har vi indskrivning af børnene. Den formelle del ligger hos Pladsanvisningen, men vi har også vores egen indskrivning, så vi kan matche forældrenes ønsker med de fysiske steder, dagplejerne bor.

Vi har også driften af vores legestue, Kastanjebo, som dagplejerne og børnene er i obligatorisk en gang om ugen. Og der er også kursusvirksomhed, hvor vi for tiden er ved at lave kurser i førstehjælp for alle dagplejerne. Her er mange forskellige opgaver, det er meget alsidigt, og man keder sig ikke.

Hvilke udfordringer har du i dit arbejde?En af mine daglige udfordringer er til stadighed at gøre Glostrup Dagpleje til et fagligt dygtigt dagtilbud

Ulla Brinch er leder af Glostrup Dagpleje

5

Interviewet i oktober 2012 af Martin Simonsen Mød en kollega

ULLA BRINCH

går meget i teatret, vi er medlemmer af Biografklub Danmark, Paletten og Glostrup Kunstforening, så jeg holder fast i de kunstneriske interesser. Og så har vi sommerhus på Læsø, vi har et stort hus og have, og vi har vores skønne første barnebarn, som vi selvføl-gelig dyrker så meget, vi kan.

Hvad læser du i øjeblikket?Lige nu læser jeg Ventetid af Marianne Gade, og jeg har lige sluttet Vindens skygge af Carlos Ruiz Zafón, som har været en vældig spændende bog. Jeg læser også en del faglitteratur, for det er nødven-digt at være på forkant, når man som jeg skal være foregangskvinde for at implementere nye krav, holdninger eller værdier og bevare et tidssvarende dagtilbud til fordel for det gode børneliv i Glostrup Kommune.

Hvad kan få dig til at grine?Finurlige vittigheder, gode historier og selvironi kan ofte få mig til at grine. Vores barnebarn på to år, som har denne fantastiske alder, hvor ordene begynder at komme, og hvor interessen for verden er meget stor, er en stor glæde, og der ler man meget.

for de mindste børn, et tilbud, som yder god kvalitet til børn og forældre, og som er en arbejdsplads med gode værdier, samarbejde og udvikling. Dagplejen er et ligeværdigt dagtilbud, som har de samme krav og retningslinjer til det pædagogiske arbejde, som de øvrige dagtilbud har.

Der sker nye tiltag i den pædagogiske verden for tiden omkring inklusion. Også innovation kommer der nu større fokus på for alle brugere i kommunen, og det berører mest vores forældredel.

Noget, der kan være en lille hurdle for mig person-ligt, er, at jeg overenskomstmæssigt er pålagt at have sygemeldingstelefonen hver morgen, fordi vi er sådan en lille dagpleje. Hvis man ved, der er mange væk, kan man tænke, hvis der nu ringer en og melder sig syg i morgen, hvad gør man så for at få puslespillet til at gå op? Den kan godt tage min nattesøvn i visse perioder, men heldigvis har Glostrup Dagpleje et pænt lavt sygefravær.

Hvad er det bedste ved at arbejde i Glostrup Kommune?Glostrup Kommune er en dejlig arbejdsplads. Jeg har altid været glad for at være ansat her, og jeg har altid fået anerkendelse for mit arbejde. Min oplevelse er, at Glostrup Kommune altid har behandlet sine med-arbejdere godt, og det tror jeg også, vi har ry for ude omkring.

Har du et arbejdsmæssigt forbillede?Ja, lederen i Børnehaven Digevang, Jørgen Nyeng, som er på pension i dag, har været en dygtig læreme-ster både arbejdsmæssigt og personligt. Han har lært mig rigtig meget, og han har givet mig lov til rigtig meget. Vi har nok været ret ens i forhold til værdier som troværdighed og skriftlighed. Jeg har altid haft megen respekt for hans arbejde både i forhold til børn, forældre og personale.

Hvad beskæftiger du dig med i din fritid?Jeg har været medlem af Glostrup Amatørscene i 40 år. Jeg har både spillet teater og instrueret, og jeg har været med til at repræsentere Glostrup ved forestillin-ger i udlandet. I dag er jeg dog kun med som interes-semedlem, for det er svært at få tid til at binde sig til en bestemt fritidsaktivitet for tiden. Min mand og jeg

6

GÆT EN kollegaHer ser du et barndomsfoto af en af dine kolleger i Glostrup Kommune. Hun er ansat på Omsorgscentret i Hvissinge.

Hvis du kan gætte, hvem personen på fotoet er, skal du sende dit svar til Martin Simonsen på martin.simonsen@glostrup.dk eller til Britta Berg på britta.berg@glostrup.dk senest 5. februar.

Så deltager du i konkurrencen om to biografbilletter til Glostrup Bio med to øl eller vand og to mellemstore popcorn.

I næste nummer vil der være et interview med den pågældende kollega samt et barndomsfoto af en ny kollega.

Vinder af sidste nummers Gæt en kollega blev Lone Kulaksiz.Gevinsten kan afhentes hos Britta Berg, PAC, efter aftale.

Martin Simonsen Politisk Administrativt Center

GLOSTRUP BIO

Fra filmen Skytten (foto: Mike Kollöffel)

ALLE FOR TO1. – 13. februar

EKSPEDITIONEN TIL VERDENS ENDE DOXBIO6. februar

OTTO ER ET NÆSEHORN 3D7. – 24. februar

A GOOD DAY TO DIE HARD14. – 27. februar

SKYTTEN28. februar – 13. marts

7

En god historie … til delingPå Lokalhistorisk Arkiv er formidling og synlighed i fokus. Glostrups historie skal værnes om og gemmes på – ikke gemmes væk.

Nej, den skal være synlig og levende, så man får øje på den. Faktisk helst så synlig, at man slet ikke kan undgå at få øje på den.

For det er en god historie med mange små historier i sig, og den fortjener at nå helt ind i krogene af hver eneste lille øregang, som bare måske kunne blive interesseret i at høre lidt mere om en bys forvandling fra lille ælling i andedammen til moderne forstadsand.

Med det i mente er Arkivet nu nået til næste skridt i udviklingen af det digitalt tilgængelige arkiv: GlostrupHistorie.dk – Arkivets nye digitale port til lokalhistorien. Din historie.

Din historie - nu også hjemmefraSiden januar 2011 har Arkivet været en selvstændig institution under Center for Kultur og Idræt. Kombi-nationen af den nye rolle som selvstændig enhed og vort forøgede fokus på tilgængelighed og åbenhed har således fordret til udviklingen af nye digitale tilbud, som tilgodeser voksende krav fra brugerne om til-gængelighed og samtidig synliggør Arkivets nye tiltag og aktiviteter.

Der er her et stort potentiale for, at Arkivet kan nå ud til flere målgrupper – både nye og eksisterende. Siden november har man således kunnet se små lo-kalhistoriske filmklip på Youtube.com/GlostrupFilm - en kanal, der løbende opdateres med flere filmklip fra Arkivets samling.

Dertil har vi nu affyret startskuddet for vores nye webside – www.GlostrupHistorie.dk.

Målet er både at være et inspirerende udstillingsvindue med overblik over vores aktiviteter, men også et værktøj til ar formidle Arkivets samlinger og gode historier.

Ved at udvise en formidlende og moderne indgangs-vinkel til den lokale kulturhistorie får indbyggerne et nyt og nuanceret billede af Arkivet og deres egen lokalhistorie, som kommer til at fremstå både faglig, men også mainstream og tilgængelig.

Digitaliseret kulturarv En vigtig del af GlostrupHistorie.dk er nyhedsbrevet og kalenderen, hvor man kan følge med i vores akti-viteter. Dertil er det muligt at finde historier om bl.a. lokale folk og steder samt en tidslinje for kommunens historie i korte træk.

Det er også muligt at bidrage med egne erindringer og historier til glæde for andre af Glostrups indbyggere.

Særligt spæn-dende for brugere, som gerne vil dykke ned i lokal-historien, er den nye adgang til Arkivets samling, hvor man hjemmefra via Mini-Arkibas* kan se, hvilke arki-valier Arkivet gemmer på.

I fremtiden vil man derudover kunne se udvalgte arkivalier via GlostrupHistorie.dk, idet vi er i fuld gang med at digitalisere samlingen.

Besøg GlostrupHistorie.dkNu er websiden skudt i gang. Her er blot nævnt nogle få af de nye digitale tiltag, som er sat i værk.

Andre tiltag er i støbeskeen, og websiden vil blive udbygget til gavn for brugerne.

Vi håber, at du vil besøge GlostrupHistorie.dk og hjæl-pe os med ris og ros.

Har du fx gode idéer til den digitale formidling af lokal-historien, hører Arkivet meget gerne fra dig på lokalhi-storisk@glostrup.dk eller tlf. 4346 8590. Tak for hjælpen.

*Mini-Arkibas er den offentlige adgang til Arkivets registreringsprogram Arkibas, hvormed man kan søge i vores registrerede arkivalier.

Om en ny digital dør til lokalhistorien

Arkivet fortæller

Camilla Boysen Lokalhistorisk Arkiv

Din by – din historie – dit arkiv. Så kort kan det siges – forhåbentligt, så rigtig man-ge hører det. At Lokalhistorisk Arkiv er til for dig, og at Arkivet har brug for dig.

8

KUNSTKALENDEREN

Januar 2013

Fernisering tirsdag 29. januar kl. 15.30Udstilling af indkøbt kunst. Paletten har fernisering med den kunst, der er indkøbt i 2012, og som udloddes til medlemmerne efter generalforsamlingen.

Marts 2013Generalforsamling i bibliotekssalen på Glostrup bib-liotek torsdag 14. marts kl. 18.30, Efter generalfor-samlingen udloddes de udstillede værker til Palettens medlemmer og arrangementet slutter af med en middag i rådhusets kantine.

April 2013

Fernisering tirsdag 9. april kl. 15.30Maler Annette Beier Liisberg åbnede i 2005 sit eget galleri i Hundested. Hun er uddannet kunstterapeut og underviser på Thorstedlund Kunsthøjskole. Se hendes billeder på www.galleriliisberg.dk

Udstillingen varer til den 3. maj.

Pegasus, bronzeskulptur af Henrik Voldmester (til udlodning)

Caroline Krabbe (til bortlodning) Hans-Henrik Fischer (til bortlodning)

9

Lisbeth Brandis formand

Signe Anne Bjerre (til bortlodning)

Helle Borg Hansen (til bortlodning)

September 2013I denne måned udstiller billedkunstner Melanie Christensen.

Hun er uddannet på Grafisk Skole i Århus og Århus Kunstakademi. www.melaniechristensen.dk

HjemmesideBesøg vores hjemmeside www.palettenglostrup.dk og følg med i arrangementer, udstillinger mm.

Paletten udsender invitationer mv. via mail til medlem-merne. Hvis du ikke modtager invitationer, bedes du kontakte Gitte Krogsgaard gitte.krogsgaard@glostrup.dk

MedlemskabVi afholder i løbet af et år seks til otte ferniseringer og mindst to kunstudflugter. Paletten indkøber værker af de kunstnere, der udstiller. Disse bliver bortloddet på generalforsamlingen. Hvis du kunne tænke dig at blive medlem, så henvend dig til en fra bestyrelsen. Jo flere medlemmer, jo flere aktiviteter og jo mere indkøb af kunst til bortlodning.

Så har du fået lyst til at blive medlem af Paletten, kan du henvende dig til en fra bestyrelsen:

Lisbeth Brandis, Gert Kornum, Gitte Krogsgaard, Inge Hjorth, Lotte Warming, Niels Brinch, Anne Marie Brems og Birthe Frederiksen.

Medlemskabet trækkes over lønnen.Foreningen har p.t. 171 medlemmer.

Er du medlem og fratræder du kommunenbeder vi om, at du vil give os besked, om du ønsker at fortsætte dit medlemskab, eller om du ønsker at melde dig ud.

10

Gitte Jensen Parkvænget

Få styr på dit liv!Hen over efteråret har Parkvængets Udviklingsteam afholdt et ’Styr Livet’ kursus for otte beboere og otte medspillere på Parkvænget

’Styr Livet’ teamet består af udviklingskonsulent Gitte Jensen, enhedsmedarbejder og pædagog Maj-Brit Pedersen, medarbejder med brugererfaring, og social- og sundhedsassistent Camilla Frederiksen.

Styr Livet kurset er oprindeligt udarbejdet og afholdt af botilbuddet Slotsvænget, der ligger i Lyngby-Tårbæk Kommune. Tidligere har både beboere og medarbejde-re fra Parkvænget deltaget i Slotsvængets kurser med stor succes. Da botilbuddet efterfølgende udgav en arbejdsbog ’STYR LIVET – med personcentreret plan-lægning’ og gav frie hænder til at bruge metoderne, tog Parkvængets udviklingsteam chancen og planlagde deres eget Styr Livet kursus på Parkvænget.

Styr Livet kurset henvender sig til personer, som øn-sker at komme videre i deres liv. Det handler primært om at få kontrol over eget liv, finde glemte drømme og ønsker frem og arbejde målrettet på at nå dem.

Kurset er inspireret af den narrative metode, hvor den gode historie er i centrum. På kurset tages der udgangspunkt i det liv, som deltagerne lever. Det vil sige, at deltagernes nuværende livssituation analyse-res, deres styrker og ressourcer italesættes, og deres værste mareridt bliver sat til diskussion. Derefter laves en personlig plan ud fra ’Håbets Sti’, som alle deltagerne kan arbejde videre med efter endt kursus.

Alle øvelserne på kurset kan bruges i beboernes samarbejdsaftaler (personlige handleplaner) og være med til at beskrive ønsker og drømme for fremtiden for det enkelte menneske.

Alle deltagerne på kurset har selv valgt deres med-spiller, og de personlige oplevelser, som deltagerne fortæller medspilleren om, er fortrolige. Der har været mulighed for at dele oplevelserne med de andre delta-gere på kurset, men det har ikke været et krav.

Frygter du det ukendte?!”På en måde ... ja … men jeg er i

bedre humør, så jeg frygter ikke frem­tiden på samme måde som før”

[Deltager på Styr livet]

11

Ni temaerKurset er bygget op omkring ni temaer, der hver især knytter an til ’Håbets Sti’ - et personligt planlægnings-værktøj. På hver kursusgang diskuteres et tema, og alle deltagerne arbejder med individuelle øvelser sam-men med deres medspiller. Der er blandt andet arbej-det med ’Livslinjen’ og livshistorier på 3. kursusgang.

Med ’Den perfekte fødselsdag’ og ’Den perfekte lykke’ og drømme på 4. kursusgang. Med relationer og ’Det sociale kort’ på 5. kursusgang og med ’Håbets sti’ på 9. kursusgang.

I midten af december 2012 blev sidste kursusgang afholdt, og alle 16 deltagere modtog et diplom og et lille

fotoalbum som anerkendelse for deltagelse i kurset. Efter endt evaluering af kurset og de positive tilbage-meldinger har Parkvængets udviklingsteam besluttet at tilbyde endnu et Styr Livet kursus for både beboerne i Parkvænget og andre interesserede Glostrupborgere. Næste kursusløber af stablen ultimo marts 2013, hvor Jannick Han-sen og Henrik Olsen, der begge bor på Parkvænget, vil undervise sammen med udviklingskonsulent Gitte Jensen og Camilla Frederiksen, som er tidligere beboer i huset.

Kurset kommer til at koste 3000 kr. per makkerpar (dvs. deltager og medspiller), og beløbet dækker over kursusmaterialer (arbejdsbog, mapper, tusser, tegne-papir) og forplejning. Interesserede kan kontakte Gitte Jensen på mail: gitte.j@glostrup.dk, og der kan laves individuelle aftaler om at mødes og informere om kur-set.

Er din fortid din sikkerhed?! ”Ja – jeg tænker meget på de gode og dårlige ting fra fortiden, og det er ofte

svært for mig at leve og være i nuti­den”. [Deltager på Styr livet]

Har I nogle mestringsstrategier?”Ja… Høre musik, afslapningsøvel­

ser, gå ture, snakke med andre, være i en latterklub, danse, cykle, gå i

naturen, mit netværk, gøre rent, lave noget, jeg kan li’, være sammen med

andre, skrive følelser ud, tegne, tage hen til ting, personer, dyr, jeg

holder af, bruge min akutliste” [Deltager på Styr livet]

Kursus i 2013Hver tirsdag kl. 10-14på ParkvængetPris: 3000 kr. pr. makkerpar

Parkvænget er et § 108 botilbud under Serviceloven for voksne med alvorlige psykiske problemer. Der bor 57 beboere og er ansat 75 medarbejdere, hvoraf ca. halvdelen af medarbejderne er ansat på de fire boenheder.

NuHvem

Styrker

1. skridt3

måneder 6måneder

Håb

Drøm

mareridt

12

Guderne vil vide, at jeg har begået en del fejl på den konto igennem årene. Ansat den forkerte, simpelthen. Men heldigvis vil jeg også tillade mig at mene, at jeg har lært af erfaringerne, og jeg har undervejs fået udvidet min værktøjskasse.

Og i det sidste halvandet år har jeg – og de ansæt-telsesudvalg, jeg har nedsat – valgt at tænke ander-ledes, når vi skulle tilrettelægge rekrutteringsproces-sen, og vores erfaringer er gode.

Derfor vil vi også gerne fortælle om dem her.

De to runderJeg har tidligere i mange år sigtet mod, at ansættel-sesudvalget ud fra ansøgningerne skulle udvælge 5-6 kandidater, der så skulle til den første runde samtaler. En samtale her varede typisk knap en times tid og fokuserede meget på de faglige kompetencer.

Ideelt set skulle disse samtaler så medføre, at 2-3 kandidater blev udvalgt til at gå videre til en anden runde, hvor samtalen typisk var lidt længere og også havde fokus på de personlige og sociale kompetencer.

Problemet var bare, at udvalget hurtigt blev tyndt. Mindst én af de seks i første runde mødte typisk aldrig op (havde måske fundet andet arbejde), og mindst to (og tit tre) viste sig at være ubrugelige kandidater.

Hvis jeg var heldig, havde jeg tre kandidater til anden runde, tit kun to, og måske viste det sig så her, at endnu én hoppede fra, mens den anden kandidat viste sig uegnet.

At stå til sidst med minimum to potentielle kandida-ter til jobbet viste sig tit at være utopi. Der var enten én kandidat – eller måske slet ingen.

Forud var jo i øvrigt gået, at ansættelsesudval-get havde skullet vælge de 5-6 kandidater ud fra de skriftlige ansøgninger, og det var tit ret svært.

Gode kandidater blev siet fra – jeg har prøvet at have over 500 ansøgere til en stilling som udviklings-konsulent – og kandidater, der stod skriftligt stærkt, viste sig eksempelvis ved samtalerne at være ueg-nede for organisationen, eller også var de kommet til

samtale, fordi fætteren havde skrevet ansøgningen.Ved de sidste fem rekrutteringer, jeg har foretaget,

er ansættelsesudvalget derfor gået en anden vej og har udviklet og forfinet en anden metode. Vi udvælger snarere 10-12 kandidater til første runde, der så til gengæld typisk kun er en samtale på 20 minutter.

Ansøgerne har i nogle tilfælde endda fået en op-gave sammen med indkaldelsen, som de kunne for-berede sig på at skulle fremlægge – eller vi har brugt et større setup, hvor de har kunnet vise deres faglige færdigheder inden selve samtalen.Pointen er, at det ved en samtale på 20 minutter utvetydigt er muligt at afsløre uegnede kandidater. Vores erfaring er, at 10-12 kandidater som regel kan medføre, at 3-4 kandidater sendes videre til anden runde, hvor vi så til gengæld bruger ca. et par timer på at komme rundt om hver enkelt kandidat.

Det giver god mulighed for at stå med mindst to egnede kandidater til ansættelse.

Samtidig betyder valget af 10-12 (i stedet for 5-6) kandidater i sagens natur, at flere ansøgere kommer ind til en reel bedømmelse i stedet for, at vi sætter vores lid til at kunne afgøre egnetheden ud fra en skriftlig ansøgning.

Jeg har medarbejdere ansat, der ikke var imellem de 5-6 mest oplagte kandidater, da vi læste ansøgninger – men som efter to samtaler fremstod som den helt rette kandidat! Dér beviste metoden for alvor sit værd!

SpørgeteknikkenFor nogle år siden fik jeg god hjælp af en rekrutte-ringskonsulent til at stille begavede spørgsmål. Jeg var lidt træt af at spørge til stærke og svage sider hos kandidaterne – og få en række veltilrettelagte svar.

Derfor er vores spørgeteknik i dag baseret på, at kandidaterne skal fortælle om deres formåen igennem deres virkelige oplevelser i nuværende (eller tidligere)

Som ny leder kan man blive kastet ud i situationer, der ligger langt fra ens faglige kompetence. Sådan følte jeg det i hvert fald, da jeg for over tyve år siden for første gang skulle rekruttere en medarbejder.

Råd om REKRUTTERING

Henrik Nellager Center for It og Udvikling

Første pointe: Indkald 10­12 kandidater til første runde, men afhold samtalen på 20 minutter.

Det er rigeligt til en første bedømmelse.

Anden pointe: Få dannet et billede af den enkelte ansøgers faglige, personlige og sociale

kompetencer gennem personens egne virkelige fortællinger – og ikke konstruerede svar

i hypotetiske situationer.

13

job – eller i et studie, hvis det er nyligt dimitterede ansøgere. Vi spørger ikke om, ”hvad ville du gøre, hvis ...”, men søger hele tiden ansøgernes egne histo-rier med spørgsmål à la ”Har du været ude for, at ... Giv et eksempel på det!”.

Det kan kræve en vis vedholdenhed i samtalen, hvis ansøgeren ikke spiller med og fortæller om det virke-lige liv, men man kan sagtens forfølge teknikken, når man er trænet deri.Pointen er, at vi vil danne os et billede af den enkelte ansøgers faglige, personlige og sociale kompetencer gennem ansøgerens egne virkelige fortællinger – og ikke konstruerede svar i hypotetiske situationer.

AnsvaretJeg synes, det er vigtigt, at ansættelsesudvalget har en god størrelse til at sikre, at hvert medlem af ud-valget i anden samtale kan få mulighed for at spørge ansøgerne til det, medlemmet ønsker belyst.

Jeg arbejder gerne med ansættelsesudvalg med tre eller fire personer.

Det er ikke sikkert, det altid er muligt at sammen-sætte det med den størrelse, men det giver bedst mulighed for at ansvarliggøre hvert enkelt medlem.

Det er nemlig vigtigt, at hvert medlem under sam-talerne – og især i anden runde – tager ansvaret for at få afdækket, om ansøgeren kan leve op til de krav, som medlemmet vil stille til den kommende ansatte.

Hvert enkelt medlem bør have sine egne ønsker (eller krav) til kompetencer, og de bør nøje afdækkes hos ansøgerne. Derfor bør hvert medlem af ansæt-telsesudvalget forberede sig ved at udarbejde et sæt spørgsmål, der kan belyse netop det, medlemmet anser for vigtigt.

GensidighedMin sidste pointe handler om, at når vi har gennem-ført anden samtalerunde, vælges typisk den kandidat, der forventeligt vil blive tilbudt jobbet, hvis indhent-ning af referencer efterfølgende går godt. Og hvis det er tilfældet, kunne man tænke: Så mangler jeg kun at tilbyde kandidaten jobbet.

Men der mangler en vigtig detalje. Vi har valgt kan-didaten, men har kandidaten valgt os?

Selv anden samtalerunde er ikke nødvendigvis helt afklarende for ansøger. Der kan trænge sig nye spørgs-mål på, når man nu pludselig har jobbet på hånden.Derfor arbejder vi ofte med en form for tredje sam-tale med den udvalgte ansøger, der får at vide, at vi sigter mod en ansættelse, men gerne vil mødes igen. Måske har vi nogle sidste afklarende spørgsmål el-ler en forventningsafstemning, eksempelvis baseret på samtalerne med referencerne, og ikke mindst har ansøger typisk fået struktureret sine tanker, hvilket kan afstedkomme nogle spørgsmål til os.

Det er faktisk altid en god samtale at føre – ikke mindst fordi den sker i en behagelig stemning af, at vi lige om lidt skal arbejde sammen.

Samtalen behøver ikke tage mere end en halv time.Husk, at det ikke bare er os, der skal gøre det rette

valg. Det skal ansøger også!

Undgå spildte halve eller hele årJeg anser en rekrutteringsproces som meget vigtig.

Hvis man ansætter den forkerte kandidat, har man typisk tabt minimum et halvt år på gulvet.

Måske kan ordene i denne artikel give dig lidt inspi-ration til, hvordan rekruttering kan foregå.

Fjerde pointe: Vi har valgt kandidaten, men har kandidaten valgt os?

Brug en halv time i en tredje snak på at sikre, at forventningerne er afstemte.

Tredje pointe: Hvert medlem i et ansættelsesudvalg skal under samtalerne

tage ansvar for at få afdækket, om ansøgeren kan leve op til de krav, som medlemmet selv

vil stille til den kommende ansatte.

14

Martin Simonsen Politisk Administrativt Center

Sæt pris på din kollega – Trine Jeppesen

Janni Brenholdt om sin gode kollega Trine Jeppesen og om godt kollegaskab generelt

Hvorfor har du valgt at nominere Trine Jep-pesen til god kollega-prisen?Jeg har valgt at nominere Trine, fordi hun for mig er en rigtig god kollega. Hun er altid åben, ærlig

og nærværende. Hun er en god sparringspartner, som man altid kan dele faglige tanker med. Det betyder, at vi sammen med alle vores andre gode kolleger kan skabe rammerne for et godt børneliv. Jeg sætter stor pris på, at hun arbejder ud fra tanken om, at alle gør deres bedste, for det er med til at skabe det gode arbejdsmiljø i vores institution.

Hvad gør du selv for at være en god kollega?Jeg prøver på at være en god kollega ved at være nærværende og lyttende. Jeg prøver på altid at være opmærksom på mine kolleger, både på det faglige plan, og på hvordan mine kolleger går og har det.

Hvad betyder gode kolleger for din trivsel i dagligdagen på dit arbejde? En god kollega betyder for mig, at jeg står op om morgenen og glæder mig til at komme på arbejde, at komme over til en hverdag, hvor vi tager hånd om hinanden og gør vores bedste for, at børn og voksne trives. At have gode kolleger betyder også, at jeg har

nogen at dele mine faglige tanker med. Det gør, at jeg trives og er i udvikling.

Trine Jeppesen om at blive anerkendt som en god kollega og om godt kollegaskab generelt

Hvordan føles det at vide, at du er værdsat som kollega?Jeg blev meget overrasket, glad og rørt, da jeg fik at vide, at jeg var nomineret til god kollega-prisen. Men også lidt forlegen, for godt kollegaskab er jo noget gensidigt, så prisen kunne også gives til mine gode kolleger i ledelsesteamet.

Hvad sætter du selv pris på hos dine kolleger?Jeg sætter stor pris på, at vi er gode til at holde fast i, at det er vigtigt at skabe rammerne for en udvik-lende og rar hverdag for alle i institutionen - både børn og voksne. Vi er gode til at tale sammen om, hvad der er vigtigt i fremtiden. Vi støtter hinanden og har plads til at se forskelligt på tingene, og det med-virker til, at vi finder konstruktive veje videre frem.

Hvad betyder gode kolleger for din trivsel? Gode kolleger, som er engagerede og brænder for faget og for at gøre en positiv forskel i arbejdet, er guld værd for min trivsel. At vide, at vi løfter i flok, lytter til hinanden og tør forstyrre hinandens vanetænkning uden at være bange for, at det bliver opfattet nega-tivt, betyder, at jeg hele tiden udvikler mig i mit job. Det giver arbejdet mening. Kan ledelsesteamet være rollemodeller på en god samværsform, smitter det af i hele organisationen - til gavn for børnene.

I denne måned går prisen til institutionsleder i Daginstitutionen Rosenåen, Trine Jeppesen, som er nomineret til prisen af Janni Bren-holdt, som er daglig pædagogisk leder i Rosenåens afdeling Syrenen.

Med temaet Sæt pris på din kollega fejrer vi i Liljen alle de mange gode kolleger rundt omkring i organisationen. Det skal være med til at sætte fokus på trivsel og det gode kollegaskab. Derfor uddeler vi en god kollega-pris til medarbejdere, som er blevet nomineret af deres kolleger til at få et værdsættende skulderklap.

15

Sæt pris på din kollega – Trine Jeppesen Miljø er blevet recertificeret med højeste karakter af Det Norske Veritas

Vi har styr på KVALITETEN!Glostrup Kommune har som alle andre kommuner i Danmark indført et kvalitetsstyringssystem for sags-behandlingen på Natur- og Miljøområdet.

Siden 2007 har Miljø arbejdet målrettet på at få opbygget et system, der skal være med til at sikre den faglige kvalitet, effektivitet og ensartethed på natur- og miljøområdet.

2009 blev året, hvor vi blev certificeret, og vi blev recertificeret i 2012 af Det Norske Veritas. Her fik vi den højeste karakter på implementeringsskalaen og mange rosende ord med på vejen:• Der opleves et stort og solidt kendskab til og brug af

ledelsessystemet blandt medarbejdere på alle ni-veauer

• Der opleves god tilgang til tilpasning/ effektivisering af ledelsessystemet ift. den daglige drift

• Der opleves god medarbejderinddragelse ift. opstil-ling af kvalitetsmål, ligesom der ses god overens-stemmelse mellem overordnede strategiske mål og lokale kvalitetsmål.

Ud over certificering, intern og ekstern audit af syste-met, er det også et krav, at det skal undersøges, hvad brugerne synes.

Vi har i løbet af årene foretaget to brugertilfredsheds-undersøgelser for henholdsvis virksomhedstilsyn og rot-tebekæmpelse i Glostrup Kommune.

Begge undersøgelser viste, at borgere og virksom-heder var meget tilfredse med sagsbehandlingen (ikke nødvendigvis afgørelsen) på disse to områder, men gav også et par forslag til, hvordan vi kan gøre sagsbehand-lingen endnu bedre.

Efter meget arbejde med implementering og vedlige-holdelse af kvalitetsstyringssystemet er det naturligt at spørge ”Hvad har vi fået ud af dette arbejde?”

Først og fremmest har vi udarbejdet en digital proce-durehåndbog, som indeholder procedurer, der beskriver arbejdsgange for alle de fagområder, der er omfattet af kvalitetsstyringsloven.

Procedurerne er gennemdiskuteret, så vi er enige om, hvordan vi vil løse de enkelte opgaver på fornuftig vis.

Håndbogen er en kæmpe fordel, når den faste sags-behandler for et givent fagområde har ferie, eller når der skal oplæres medarbejdere i nye fagområder.

Vi har fået indarbejdet kompetencestyring i teamet, hvilket har medført, at vi – og chefen - altid har overblik over, om vi har de rette kompetencer til at løse en given opgave , eller om det er nødvendig med opkvalificering eller oplæring.

Kvalitetsstyring er i dag en integreret del af vores hverdag, som giver mening for os alle i Miljø.

Vi har fået indarbejdet kvalitetsmål i det daglige arbej-de således, at målene er en del af vision og strategi for vores arbejde. Det sikrer, at vi får samlet kræfterne om nogle fælles fokuspunkter, der ’flytter noget miljø’.

Konkret holder vi årligt et planlægnings- og visions– møde, hvor vi – medarbejdere og leder sammen - evalu-erer året, der er gået og planlægger næste års arbejde.

Vi opstiller kvalitetsmål for det kommende år og sikrer, at der er sammenhæng mellem ressourcerne og de for-ventninger, der er til Center for Miljø og Tekniks arbejde med natur- og miljøområdet.

Dele af kvalitetsstyringssystemet er ved at blive ud-bredt til andre teams i centeret, da især kompetencesty-ringen giver en stor gevinst for både medarbejdere og chef.

Kvalitetsmålene har fx været medtaget i centerchefens aftale med direktionen for 2012, hvilket også er med til at sikre, at opmærksomheden på disse områder deles af både ledere og medarbejdere.

Så – selv om det er et stort arbejde at implementere, udvikle, vedligeholde og evaluere på et kvalitetsstyrings-system – giver processen en del ’sidegevinster’, som vi ikke vil undvære, for det giver mening med det syste-matiske fokus på sammenhæng, overblik og kvalitet i vores daglige arbejde.

Vi har fået indarbejdet kompetencestyring i teamet, hvilket har medført, at vi

– og chefen ­ altid har overblik over, om vi har de rette kompetencer til

at løse en given opgave

Et stolt miljøudvalg overdrager det nye certifikat til den system ansvarlige og kvalitetschefen den 19. december 2012

Tina Rømer & Mette Larsen Center for Miljø og Teknik

16

TRIVES verbumBØJNING -, trivedes, trivedes UDTALE [ ˈtˈiˈ ] OPRINDELSE oldnordisk þrífast jævnfør oldnordisk þrif 'lykke, velfærd' BETYDNINGER være i sund og god fysisk vækst; udvikle sig godt1.a føle sig godt tilpas; finde sig godt til rette 1.b OVERFØRT udfolde sig; være i god udvikling

Center for Personale havde en god trivselsmåling i efteråret 2011 – men hvad er det, der er med til at fastholde den gode trivsel?

Fællesnævneren for de fleste af vores kol-leger er, at det vigtigste for dem er, at de er glade, når de går på arbejde. Men hvordan bliver man det? Flere siger, at det betyder no-get for dem, at man både kan grine og græde med kollegerne. Og vi griner meget i Center for Personale! Som vores tidligere elev sagde, efter at have været hos os et par måneder: ”I er meget larmende”. Specielt i julemå-neden er der masser af hygge, hvor hver har to gaver med, som vi trækker lod om. Derudover holder vi en julesammen-komst, hvor vi skal have to hjemmelavede (!) gaver med, som vi rafler om – det kommer der meget sjov ud af.

Lige præcis de spørgsmål, der opnåede de højeste gennemsnit i trivselsmålingen, handlede om, at vi kan stole på hinanden og føler os som en del af et fællesskab. Man kan sige, at det er den gode cirkel – hvis man fungerer godt med sine kolleger, føler man sig mere motiveret i hverdagen, og dermed er trivslen også god. Alle er enige om, at forskellige goder er dejlige, men de er ikke afgørende for trivslen.

I bund og grund handler det også om social kapital – tillid, retfærdighed og samarbejde.

Trivselsstafetten på besøg i Center for Personale

Tillid handler om tillid imellem kolleger, men også til ledelsen.

Retfærdighed handler om at føle sig retfærdigt be-handlet, og at processer, beslutninger og procedurer foregår på retfærdig vis.

Trivselsstafetten på besøg i Center for Personale Jeanette Segato & Katrine Norup, Center for Personale (Boks foroven): trives verbum BØJNING -, trivedes, trivedes UDTALE [ t i v s]

OPRINDELSE oldnordisk rífast jævnfør oldnordisk rif 'lykke, velfærd' BETYDNINGER være i sund og god fysisk vækst; udvikle sig godt 1.a føle sig godt tilpas; finde sig godt til rette 1.b OVERFØRT udfolde sig; være i god udvikling

(Tankebobler om hvert enkelt udsagn):

Trivsel for mig er …

Kasper: ”sparring. Det er godt med lyse lokaler, frugtordning m.v., men det vigtigste for mig er at have gode kolleger, jeg kan sparre med og stole på.”

Hella: ”når det sociale fungerer. Det er vigtigt med humor og socialt samvær. De fysiske rammer og god udluftning betyder også noget. Derudover er CP gode til at tage imod eleverne, og man får lov til at stå på egne ben – det gør min trivsel bedre.”

Katrine: ”gode kolleger, jeg kan sparre og grine med, samt en troværdig og anerkendende ledelse, der viser mig tillid. Trivsel er også at kunne få lov til at udvikle sig. ”

Lene: ”at jeg er glad for at gå på arbejde. Der skal være en god stemning, og man skal både kunne grine og græde. Det er vigtigt for mig, at jeg føler mig tryg sammen med dem, jeg sidder sammen med. ”

Susanne: ”opbakning fra min leder og sparring med mine kolleger. Det er ikke lønnen eller forholdene, der gør forskellen. Det at have gode kolleger, der hjælper hinanden, både fagligt og privat, det er det, der betyder noget”

Pernille: ”når man har det godt på sin arbejdsplads, spændende opgaver og gode kolleger. Det er også rart, at man bliver mødt på det aldersniveau, man er, så det hele ikke kun handler om børn og ægtefæller”

Erik: ”når der er latter på gangen - hvis I ikke trives, så har det jo også noget med mig at gøre. For mig er trivsel også kærlig mobning - der skal være plads til, at der bliver drillet lidt”.

Jeanette:” når jeg føler, at jeg får lov til at udvikle mig både fagligt og personligt. Det betyder noget for mig, at der er en god stemning og, at der er plads til at tage en god faglig diskussion (også gerne højlydt). Tillid, respekt og anerkendelse over for hinanden og hinandens kompetencer er nøgleord for mig”

Mia: ”når man har det godt i hverdagen, både psykisk og fysisk. Det er vigtigt, at man har det godt kolleger imellem, og at man har en god kommunikation og føler sig tryg ved lederen.”

Susanne: ”opbakning fra min leder og sparring med mine kolleger. Det er ikke lønnen eller forholdene, der gør forskellen. Det at have gode kolleger, der hjælper hinanden, både fagligt og privat, det er det, der betyder noget”

Helle: ”en åben og tillidsfuld dialog mellem ledere og medarbejdere og blandt medarbejderne indbyrdes.”

Jette: ”spændende arbejds- opgaver, gode kolleger, frihed, fleksibilitet og ansvar.”

Lene: ”at jeg er glad for at gå på arbejde. Der skal være en god stemning, og man skal både kunne grine og græde. Det er vigtigt for mig, at jeg føler mig tryg sammen med dem, jeg sidder sammen med.”

Kasper: ”sparring. Det er godt med lyse lokaler, frugtordning m.v., men det vigtigste for mig er at have gode kolleger, jeg kan sparre med og stole på.”

17

Jeanette Segato & Katrine Norup Center for Personale

Godt samarbejde afhænger af, om der er en kultur præget af normer med gensidige forpligtelser. Og det må vi sige, at vi har – ikke mindst i efteråret, hvor samtlige medarbejdere var indblandet i oprydning i

kælderen, hvilket blev afsluttet med en lille kælder-warming.

Humor skal der til, ellers bliver det hele lidt kedeligt.

Hella: ”når det sociale fungerer. Det er vigtigt med humor og socialt samvær. De fysiske rammer og god udluftning

betyder også noget. Derudover er CP gode til at tage imod eleverne, og man får lov til at stå på egne ben – det gør min

trivsel bedre.”

Pernille: ”når man har det godt på sin arbejdsplads, spændende opgaver og gode kolleger. Det er også rart, at man bliver mødt på det aldersniveau, man er, så det hele ikke kun handler om børn og ægtefæller”

Erik: ”når der er latter på gangen - hvis I ikke trives, så har det jo også noget med mig at gøre. For mig er trivsel også kærlig mobning - der skal være plads til, at der bliver drillet lidt”.

Tine: ”når jeg er glad for at gå på arbejde. Det er også vigtigt med gode kolleger, spændende opgaver, faglig sparring, udvikling. Kollegernes trivsel betyder også noget i forhold til min trivsel.”

Mia: ”når man har det godt

i hverdagen, både psykisk og fysisk. Det er vigtigt, at man har det godt kolleger imellem, og at man har en god kommunikation og føler sig tryg ved lederen.”

Mette: ” glæde. Glæde ved arbejdet, gode kolleger, fællesskabsfølelse. Det føles bedst, når vi gør en forskel, så er det sjovt at være på arbejde.”

Jeanette:” når jeg føler, at jeg får lov til at udvikle mig både fagligt og personligt. Det betyder noget for mig, at der er en god stemning og, at der er plads til at tage en god faglig diskussion (også gerne højlydt). Tillid, respekt og anerkendelse over for hinanden og hinandens kompetencer er nøgleord for mig”

Katrine: ”gode kolleger, jeg kan sparre og grine med, samt en troværdig og anerkendende ledelse, der viser mig tillid. Trivsel er også at kunne få lov til at udvikle sig.”

Farah: ”når man har det godt med sine kolleger og har tillid til dem. Arbejdsopgaver kommer og går, men kollegerne og lederen er der hele tiden. Det er også vigtigt med anderkendelse, men man har også selv et ansvar for en god trivsel. Man kan tænke over, hvilken holdning man har, når man møder på arbejde.”

18

Center for FAMILIE OG FOREBYGGELSE

Medarbejderne i centerets otte afdelinger, institutio-ner og funktioner varetager i hverdagen mangeartede og forskellige kerneopgaver inden for forskellige lov-givningsområder i relation til børn, unge i forskellige aldre og deres familier i Glostrup Kommune. Ud over at varetage kerneydelserne arbejder vi alle - med udgangspunkt i hver vores faglighed - sammen med hinanden og medarbejdere fra andre centre i Glostrup Kommune for at støtte de børn og unge og deres familier, som vi er i kontakt med til at opnå:■ Kontinuitet i opvæksten■ Personlig udfoldelse■ Skolegang og uddannelse■ Sundhed og trivsel■ Forberedelse til voksenlivet.

Her kan du læse om de kerneopgaver, som medar-bejderne i de forskellige afdelinger og institutioner varetager:

Familieafsnittets kerneydelser er - blandt andet på baggrund af underretninger - at foretage undersøgel-ser af børns forhold med henblik på en eventuel op-rettelse af støtte til barnet. Familieafsnittets sagsbe-handlere yder også rådgivning og vejledning til bør-nefamilier i kommunen i forbindelse med blandt andet

opdragelsesproblemer, samlivsophævelse, misbrugs-problemer, handicappede børn m.m. Familieafsnittets medarbejdere yder ligeledes hjælp, støtte og rådgiv-ning til familier med et handicappet barn, rådgivning og støtte til unge og behandler ansøgninger om pæda-gogisk friplads til daginstitution, SFO samt klub.

Den fælles kerneopgave for de forskellige fagmed-arbejdere i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er at yde pædagogisk-psykologisk rådgivning vedrørende børn og unge 0-18 år. Indsatserne består for eksempel af ◆ Udarbejdelse af pædagogisk-psykologiske vurde-

ringer og forslag vedr. børn og unge 0-18 år◆ Specialpædagogisk bistand og specialundervisning◆ Visitation og henvisning til specialpædagogisk

bistand og specialundervisning◆ Forvaltning af økonomi vedrørende specialpæda-

gogisk bistand og specialundervisning.

Sundhedsplejens mission er at yde sundhedsfore-byggende og sundhedsfremmende tiltag, der skal være med til at mindske sygeligheden blandt børn og unge. Sundhedsplejerskernes kerneindsatser er hjem-mebesøg, funktionsundersøgelser, helbredsundersøgel-ser, rådgivning og sundhedspædagogiske aktiviteter,

Vi er 94 medarbejdere i Center for Familie og Forebyggelse, der har den fælles opgave at arbejde for en styrkelse af den samlede forebyggende indsats på børne- og ungeområdet

19

Tine JuhlCenter for Familie og Forebyggelse

Center for FAMILIE OG FOREBYGGELSE

der retter sig mod alle børn og unge fra fødslen til 9. klasse. Sundhedsplejerskerne varetager også specielle indsatser for de svagest stillede børn og unge.

Tandplejens opgave er at tilbyde alle børn og unge under 18 med bopæl i kommunen vederlagsfri fore-byggende og behandlende tandpleje. Tandplejens mission er at give børn og forældre en viden om, hvordan de bedst muligt forebygger huller i tænderne og syreskader. Tandlæger og klinikassistenter tilbyder børn i Glostrup Kommune behandling i trygge ram-mer. Tandplejen varetager ligeledes omsorgstandpleje for de ældre borgere i Glostrup Kommune, der ikke har mulighed for at besøge en praktiserende tand-læge.

Ejbyhus er et skole- dagbehandlingstilbud til børn mellem 6 og 13 år med svære adfærdsmæssige van-skeligheder samt et familiebehandlingstilbud. På Ejby-hus understøtter medarbejdere med forskellig faglig baggrund familier og børn i Glostrup Kommune på en måde, så de kan kvalificere deres familieliv og børn med særlige behov og kan hjælpes lokalt så vidt, som det er muligt. Medarbejderne på Ejbyhus giver børn med svære adfærdsmæssige vanskeligheder og funk-tionsnedsættelser redskaber og strategier samt indlæ-ring, så de igen bliver i stand til at indgå fælleskaber inden for folkeskolens tilbud herunder specialklasser og fritidstilbud. Ejbyhus tilbyder også rådgivning og familiebehandling til børnefamilier i Glostrup Kom-mune, der i en periode har brug for hjælp, så deres familie igen kan bringes til at fungere. Varmeværkets mission er den socialpædagogiske ind-sats, som altid vil hjælpe børn – unge igennem hele deres ungdom, så hverdagen bliver til at holde ud, når det ser sværest ud. Pædagogerne på Varmevær-ket arbejder ud fra et socialpædagogisk perspektiv, hvor dialog, synlighed og tværfagligt samarbejde er nøglebegreberne. Varmeværkets arbejdsområde er hele kommunen, og medarbejderne arbejder blandt andet med det udgående og opsøgende arbejde.

Pitstops mission er at yde de bedst mulige vilkår gennem en socialpædagogisk indsats over for de unge med vidtgående problemstillinger, der bliver anbragt på Pitstop. De pædagogisk uddannede medarbejdere på Pitstop har som mål at støtte de unge, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder opnår sam-me muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Pitstop modtager

unge med akut behov for bosted og behandling og tager vare på de unge, så længe det er påkrævet. De pædagogiske medarbejdere læser opgaven gennem akut krise- og omsorgsarbejde inden for en social-pædagogisk referenceramme og i overensstemmelse med den enkelte unges behov og ønsker.

SSP står for samarbejdet mellem Skolerne og So-cialforvaltningen samt Politiet. Formålet med SSP-arbejdet er at koordinere den kriminalpræventive indsats, der ydes over for børn og unge. Herunder også den generelt forebyggende indsats på områder, hvor ulykker og kriminelle følgevirkninger blandt børn og unge kan være gældende. I Glostrup Kommune er det børne- ungerådgiveren, der koordinerer SSP-samarbejdet, som er organiseret på tværs af skoler, socialforvaltning og lokalpolitiet. Børne- ungerådgive-ren arbejder opsøgende og forebyggende. Opsøgende i form af gadearbejde, hjemmebesøg samt besøg på skoler og arbejdspladser. Forebyggende igennem af-vikling af projekter, undervisning, kampagner og akti-viteter på lokalt såvel som på kommunalt plan

20

Center for Familie og Forebyggelse

SundhedslovenLov om social service

Retsplejeloven

Folkeskoleloven

Straffeloven

Samarbejde

Socialudvalget

Relationer

Omsorg

Forebyggelse

Tidlig indsats

Sundhedsudvalget Koordineret indsatsSundhedsfremme

Rejsefæller

Undervisning

§

21

Folkeskoleloven

Intervention

Foranstaltninger

Behandling

Rådgivning

Vejledning

Undersøgelser

Afgørelser

Børne- og Skoleudvalget Tidlig opsporing Økonomisk ansvarlighed

ForskellighedDialog

TværfaglighedForandring

Handlekompetenceudvikling

Børn- og unge-udvalget

§Collage udarbejdet af Tine Juhl

22

Martin Simonsen, Politisk Administrativt Center & Louise Krarup, Glostrup Bibliotek

Frivillige hjælper de ældre MED AT BLIVE DIGITALEMed den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 skal alle, der kan, betjene sig selv digitalt ved ansøgninger og anmeldelser til den offentlige sektor. Der sker en trinvis overgang til obligatorisk selvbetjening, og digitaliserings-strategien er inddelt i flere bølger frem mod 2015.

Digitalisering i bølgerBølge 1 trådte i kraft 1. december 2012, og den be-tyder, at det blev obligatorisk at bruge digital selv-betjening, når man skal anmelde flytning, ansøge om plads i dagsinstitution, ansøge om indskrivning af barn i folkeskole, ansøge om optagelse af barn i skolefritidsordning eller ansøge om sundhedskort og EU-sygesikringskort.

Derfor kører for tiden den fællesoffentlige digitalise-ringskampagne, som informerer om de områder, der er omfattet af bølge 1. Selvom mange ældre er rigtig godt med, er der stadig en stor gruppe, som ikke har erfaring med brug af it. Der er et stort behov for at hjælpe disse borgere i gang på en måde, der fænger hos dem - og det gør man både i Aktivitetscentret på Sydvestvej og på Glostrup Bibliotek.

Ældremobiliseringen og de frivilligePeter Annfeldt arbejder som frivillig i Aktivitetscen-tret på Sydvestvej med den tekniske del af deres it. Han fortæller, at det sker i samarbejde med Ældre-mobiliseringen, som giver de ældre mulighed for at blive fortrolige med it rundt omkring i hele landet, og det er frivillige, der underviser. I Glostrup er der otte frivillige it-undervisere tilknyttet Aktivitetscentret.

Der er holdkurser for dem, som har lidt erfaring med computerbrug, i fx slægtsforskning og billed-redigering såvel som enkeltundervisning i tekstbe-handling, internet og bank for dem, som ikke har it-kendskab i forvejen.Frivillig it-hjælper Peter Annfeldt

Det er vigtigt for mig, at de ældre stille og roligt kommer i gang med at

bruge computeren. Nogle ved ikke, hvad en mus er, og mange er i det hele taget bange for computeren

23

De ældre vil med på it-vognen i Aktivitetscentret på SydvestvejFrivillig it-underviser Inge Nilsson fortæller, at der er rift om pladserne især til den grundlæggende it-un-dervisning. Den afvikles som enkeltundervisning, som gøres så let og enkel som muligt, fordi de borgere, der følger denne undervisning, ikke kan kapere hold-undervisning eller flere timers undervisning i træk. Den ældre generation er lidt tilbageholdende og vil ikke ligge nogen til last, så de får ikke altid spurgt om det, de er i tvivl om.

Inge Nilsson fortæller videre, at de har udvidet undervisningskapaciteten, så selvom ventelisten er lang, kommer der en del igennem den grundlæg-gende it-undervisning. Kursisterne får et klippekort på ti undervisningsgange, hvorefter de kan skrive sig på ventelisten på ny. Langt de fleste bliver bidt af det, når de først kommer i gang, og de ældres interesse for at komme med på it-vognen er klart stigende.

Afgrænset og konkret kursus i NemIDAktivitetscentrets leder Lone Grannon fortæller, at Ak-tivitetscentret i november gennemførte et succesfuldt Frivillig it-hjælper Jan Jarltoft

Frivillige hjælper i it-cafeen på Glostrup Bibliotek

24

Hanne Petersen, Ester Madsen og Birthe Thomassen

pilotprojekt, hvor en dygtig og tålmodig underviser, Jan Jarltoft, i et virksomhedspraktikforløb kørte et kursus på fire gange en time i NemID og netbank for ældre, der ikke er så fortrolige med computeren. Da kurset er afgrænset både i tid og indhold, er det me-get overskueligt for de ældre, og flere af dem siger ”var det bare det”, når de har været igennem kurset. Det er en succesoplevelse, som giver dem den selv-tillid, der skal til for at turde noget mere.

Det er nok nødvendighed, der gør, at de kaster sig ud i at lære at bruge en computer og at lære NemID og netbank, men så åbner der sig en stor ny verden fuld af nye muligheder, som de slet ikke havde forestil-let sig.

Pilotprojektet iagttages med stor interesse fra sidelinjen af Ældremobiliseringen og følges op med spørgeskemaer og interviews. Flere kommuner kun-ne på længere sigt blive inspireret til at give borgere på dagpenge et kompetenceløft i et lignende virk-somhedspraktikforløb og samtidig hjælpe de ældre borgere på vej i digitaliseringsjunglen. Det er en win-win situation.

It-café på Glostrup BibliotekEt nyere tiltag for at klæde borgerne på digitalt er it-caféen på Glostrup Bibliotek, som åbnede i efter-året. Biblioteket kører it-caféen som et åbent tilbud, hvor borgerne kan møde op hver onsdag mellem 14.30-17.30, og det har fra starten været en stor succes.

It-hjælperne er frivillige, som biblioteket selv har rekrutteret, og der er også hjælpere fra Ældresagen.It-caféen fungerer stort set som en selvkørende en-hed af frivillige understøttet af biblioteket, og den har i dag 10 entusiastiske og it-kyndige frivillige med stor aldersspredning. Der er både pensionister, førtidspensionister, studerende, ledige og flere arbej-dende, som vælger at bruge en halv fridag om må-neden på at hjælpe deres medborgere.

Der er stor efterspørgsel fra borgerne. Mange medbringer eget udstyr, og rummet summer af akti-vitet, når brugerne og de frivillige får sig en hyggelig stund over computeren.Frivillige it-undervisere Gert Christiansen, Inge Nilsson

og Walter Drewsen

MÅNEDENS SPROGTIP

Skriver man ’kigge’ eller ’kikke’? Begge former er korrekte

25

Få mere information om den fællesoffentlige digitaliseringskampagne på www.borger.dk

Jan Jarltoft om sit kursus i NemID og netbank- Det er vigtigt for mig, at de ældre stille og roligt kommer i gang med at bruge computeren og lære de digitale indgange. Nogle ved ikke, hvad en mus er, og mange er i det hele taget bange for computeren. Jeg tager tid til at forklare dem tingene i det tempo, de ønsker. De ældre har brug for ro og at tale om andet end kun computeren, hvis de skal blive fortrolige med den.

Kursisterne har brug for ros undervejs, for de skal føle succes, når de har lært noget. Så kommer der mere glæde og smil i ansigtet på dem, og så tør de mere. Det bliver en succes, når de faktisk får lyst til at bruge computeren til alt muligt. Fx den gamle togmand og modeltogsentusiast, som lærte, at man kan se en masse om tog og modeltog på Youtube. Han blev ellevild, så det kunne kun gå for langsomt med at komme hjem og gå på opdagelse.

De fleste har vist utrolig stor fremgang, og flere har været ude og købe deres egne computere, som de er begyndt at bruge selv. Det har skabt værdi - så meget, at jeg forleden blev stoppet på gaden af nogle af de andre af Aktivitetscentrets brugere, som spurgte mig, om de ikke nok kunne nå at komme med på kurset, inden det sluttede. De havde hørt, at det er et godt kursus, og at jeg er en god underviser. Det er et skulderklap til mig, men det viser især, at der er et stort behov, ikke mindst fordi deres pension fra 1. marts 2013 ikke længere går via kommunen, men overgår til Udbetaling Danmark.

Tre brugere om Jan Jarltofts kursus i NemIDHanne Petersen: På kurset var det første gang, jeg tændte en computer, men nu kan jeg allerede meget, og det er jeg lykkelig for. Det er på grund af kurset, for Jan har en tålmodighed uden lige. Jeg meldte mig til kurset mest af nødvendighed, men nu er det faktisk blevet en interesse, for jeg synes, det er skægt, og når man først har lært noget, så følger der mange andre ting med. Jeg under alle at få sådan et kursus, for nu synes jeg jo virkelig, det er en fordel for mig at have lært at bruge en computer. Jeg har endda fået min egen.

Ester Madsen: Jeg købte min computer for et halvt år siden, men det var først med Jans kursus, at jeg kom i gang med at bruge den. Jeg har lært at bruge netbank, at bestille rejser over nettet, og jeg er også på Facebook, det synes jeg er meget interessant. Man kan jo se så mange ting på nettet, hvis man er nysgerrig, og hvis det driller lidt, så prøver man sig jo bare frem, og lige pludselig er den der.

Birthe Thomassen: Jeg var meget nybegynder med en computer, og jeg har været lidt bange for den. Men jeg har været så heldig at komme på Jans kursus, og nu har jeg fået lyst til at bruge computeren.Det er en fordel for mig at have lært noget på Jans kursus, fordi jeg på grund af det har fået lyst til at gå på nettet og læse om nogle af mine andre interesser. Der har virkelig åbnet sig nogle nye døre, og det gør mig kisteglad at have haft Jan til at hjælpe, for han har en måde at gå til det på, som gør mig rolig og tryg ved det.

26

John Engelhardt borgmester

Nytårskur 2013

God morgen, og velkommen til 2013 på rådhuset!Jeg håber, I har nydt juleferien og haft god tid til at

være sammen med jeres familie og venner. Det er jo også det, julen handler om.

Jeg er glad for, at vi holder fast i vores hyggelige tradition, hvor vi i starten af det nye år samles her i salen – på tværs af alle vores centre – og byder hinanden velkommen til et nyt arbejdsår på Glostrup Rådhus.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at Glostrup Kommune er en rigtig veldrevet kommune. Det går godt – på trods af snævre økonomiske rammer. Og det er ikke mindst jeres store fortjeneste.

Det er en fornøjelse at stå i spidsen for en organi-sation, som har vist sig i stand til at gennemføre store forandringer uden at tabe pusten.

Vores nye organisation har i 2012 fundet sine ben. Og med sammenlægningen af dagtilbuds- og skole-centrene – og den kommende ejendomsenhed, synes jeg, vi har fundet en god balance – og fået styrket det tværgående samarbejde.

Og det med forandringer er nok ikke et forbipasseren-de modelune. Jeg er bange for, at det i stil med it, mon-sterregn og brudte valgløfter er kommet for at blive.

Ved indgangen til 2013 står vi nemlig over for udfor-dringer, som ligner dem, resten af samfundet også har.

Som statsministeren sagde i sin nytårstale: Vi skal levere mere for mindre, eller som den tidligere stats-minister udtrykte det for nyligt: Den offentlige sektor skal køre længere på literen!

Det er naturligvis i udgangspunktet en udfordring, men når det er sagt, så kan det være med til at tvinge os til at tænke på smartere måder at gøre tingene på.

Jeg tror i den forbindelse, vi skal blive endnu bedre til at inddrage vores borgere og brugere i udviklingen af vores ydelser! Det kræver øget dialog på mange fronter.

Kriser kradser, men det giver os anledning til at tænke nyt.

Og det har faktisk vist sig, at vi i det offentlige er ret gode til den opgave. Vi har endda været bedre end – eller mindst lige så gode – til at løse den opgave, som det private erhvervsliv.

I kommunerne har vi en meget høj grad af økono-misk ansvarlighed. I 2011 brugte kommunerne samlet otte mia. kr. mindre end budgetteret, og i 2012 var billedet det samme. I Glostrup gik vi lidt imod strøm-men og brugte lidt mere, men det er jo en detalje!

Det tegner et tydeligt billede af et kommunalt Dan-mark, der ikke er bange for at tage ansvar.

I Glostrup er vi bestemt heller ikke bange for at tage ansvar. Og vi har et særligt stort ansvar, når det gælder vores unge uden arbejde.

Borgmester John Engelhardts tale den 7. januar 2013

27

De har store problemer med at finde fodfæste på ar-bejdsmarkedet, og det er svært for os at hjælpe or-dentligt, når arbejdspladserne ikke eksisterer. Vi kan – hvor gerne vi end vil – ikke trylle jobs ud af den blå luft, men vi kan love os selv og de unge, at vi vil gøre vores yderste for at hjælpe dem. Det kan vi fx gøre ved at udvikle flere kommunale samarbejder på be-skæftigelsesområdet. Og vi er allerede i gang.

Men der er også fremgang på en række fronter. Vores borgere har gennemsnitligt klaret sig bedre gen-nem krisen, end det er tilfældet mange andre steder i landet. Det betyder højere indkomster, der igen giver flere penge i kommunekassen, hvilket sammen med effektiviseringer betyder, at vi i Glostrup kan levere højere service med en lavere skatteprocent. Det er altså stærkt.

Samtidig viser undersøgelser, at rigtig mange af vore unge faktisk nu får en ungdomsuddannelse, hvilket er en forudsætning for, at de kan klare sig godt.

Det er et kæmpe skridt i den rigtige retning, og det glæder mig!

Det største – og vigtigste – projekt her og nu er ind-førelsen af den nye skolestruktur. Vi vil skabe en endnu bedre folkeskole og sikre, at Glostrups børn bliver i stand til at klare sig i fremtiden. I 2013 træder den nye udskoling i kraft, hvor de ældste elever får mulighed for ny klassedannelse og valg af nye, spændende linjer.

Og planerne om en ny ungdomspark med streetakti-viteter skal – sammen med den nye udskoling – være med til at gøre det attraktivt og ’swag’ at være ung i Glostrup ;o)

For præcis et år siden sagde jeg ved nytårskuren, at vi skulle stille skarpt på god forvaltningsskik. Jeg ved, at mange af jer har været på vores interne kursus, og jeg vil gerne anerkende, at vi er på rette vej. Men der er altså - desværre - stadig plads til forbedring. Der havner stadig for mange borgerklager på mit bord, som med lidt ekstra omhu og omtanke kunne have været undgået.

Jeg vil gerne fortælle en lille historie om en konvolut-fabrik i USA.

Det er verdens største konvolutfabrik, og den er noget større end Glostrup Kommune som arbejdsplads. Direktøren skrev på et tidspunkt en lille bog om, hvor-dan det var lykkedes at skabe denne store virksomhed.

Når man koger det hele ind til benet, kan det sum-

meres op ved at sige, at virksomheden i alle led lovede et acceptabelt serviceniveau.

Den hemmelige recept på succes var så, at de al-ligevel altid gjorde tingene en smule bedre, end de havde lovet.

Havde de fx ti dage til at levere en sending kuverter, så ventede de ikke til den 9. eller 10. dag med at sen-de leverancen. De bestræbte sig på at levere allerede på 5. dagen. Det lyder banalt, men det gjorde dem førende på deres marked.

Tilfredshed er i bund og grund en relativ størrelse og alene baseret på ens forventninger.

Kunne vi ikke også i vores arbejdsdag på den måde skabe større tilfredshed, internt såvel som i forhold til vores borgere?

Det håber jeg, I vil hjælpe med.Men i bund og grund er Glostrup en yderst veldrevet

kommune med et solidt fundament af dygtige medar-bejdere.

Jeg vil endda sige, at hvis Glostrup Kommune var et fodboldhold, så var vi i Champions League! Men præcis som FC Barcelona, Chelsea eller Manchester United skal vi hver dag arbejde målrettet for at udvikle vores spil og holde det høje niveau.

I er med til at gøre mig stolt over at bo og være borgmester i Glostrup. Tak for det!

Jeg ønsker jer og jeres familier et godt og lykkebrin-gende 2013.

God arbejdslyst og godt nytår!

28

I Glostrup Kommune har der i flere år været fokus på at understøtte børns sprogtilegnelse i dagtilbuddene. Området har haft stor politisk bevågenhed igennem en årrække, og der er investeret i opkvalificering af personalet i dagtilbud og SFO.

Baggrunden for den målrettede indsats på sprog-området i dagtilbuddene er, at gode sproglige evner er afgørende for at kunne knække læsekoden, gen-nemføre en uddannelse og i sidste ende få et godt arbejdsliv. Derudover er det dokumenteret, at alderen fra 0-6 år er det tidspunkt igennem et helt liv, hvor tilegnelse af sprog går hurtigst og lettest.

De seneste fire år har Pædagogisk Psykologisk Råd-givning i Center for Familie og Forebyggelse i novem-ber måned afholdt en konference: Store Sprogdag. Målet med Store Sprogdag er at bringe de medar-bejdere i kommunen, der har ansvar for børns tidlige sprog- og læseudvikling sammen om et fælles tema og dermed være med til at bygge bro mellem to kul-turer og bygge bro mellem almenpædagogikken og specialpædagogikken.

Opkvalificering af pædagoger og pædagogmedhjælpereKommunen har satset på efteruddannelse via uge-kurser for et stort antal pædagoger, ligesom mange

Dialogisk oplæsning/samtalelæsning og meget mere i Glostrup Kommune

SÅDAN FÅR SPROGET vokseværk

Else Maarssø, tale-hørekonsulent i PPR, Center for Familie og ForebyggelseUlla Eriksen, pædagogisk konsulent på 0-6 års området, Center for Dagtilbud og Skole

pædagogmedhjælpere har deltaget i ugekursus via AMU systemet.

Alle kurser har haft sprogkonsulent Ulla Flye Ander-sen som instruktør.

Kommunalbestyrelsens målsætningKommunalbestyrelsens ambitiøse målsætning om, at 90 % af de tosprogede børn, der har gået tre år i dagtilbud, skal kunne begynde i skole uden at have brug for ekstra dansk i skolen, satte yderligere skub i en bredspektret efteruddannelsesindsats – målrettet pædagoger og medhjælpere i dagtilbud og SFO, lige-som der er investeret i inddragelse af forældrene i arbejdet med børnenes sprog.

SprogvejlederkorpsDer er på nuværende tidspunkt etableret et sprog-vejlederkorps, så der i hvert dagtilbud og SFO er en sprogvejleder, der indtil videre har gennemført et eller to sprogmoduler på pd niveau. Håbet er, at alle sprogvejledere vil have gennemført tre moduler inden for et par år. Sprogvejlederne fungerer som faglige inspiratorer i dagtilbuddene, faglig sparring for dagtil-budslederne og som forbindelsesled til konsulent for 0-6 årige i Center for Dagtilbud og Skole og tale-høre-konsulent i PPR i Center for Familie og Forebyggelse.

Sprogkufferter til alle 3 årige børnSom et konkret eksempel på politikernes målrettede ønske om at sikre børn gode sproglige muligheder, blev det ved sidste års bud-getaftale besluttet, at alle børn i Glostrup får en gave fra kommunen, når de bliver tre år. Gaven er en kuffert med nogle bø-ger, et spil, et par sange – en sprogkuffert. Kuffer-terne indeholder også en let tilgængelig vejledning til forældrene med ideer til, hvordan materialerne i kufferten kan bruges. Sprogkuffert (2012)Ugekursus for pædagoger i Fritidscentret (2008)

29

Projekt Dialogisk oplæsningEn vigtig forudsætning for at kunne profitere af under-visningen i skolen – især når flere fag kommer til i 3.-4. klasse – er at have et stort og nuanceret ordforråd.

Dialogisk (op)læsning/samtalelæsning er dokumen-teret som en god metode til bl.a. at få et godt ordfor-råd. Derfor blev der i 2011 igangsat et 2-årigt udvik-lingsprojekt i dagtilbuddene med dette tema.

I Glostrup ønskede vi at tilrettelægge en lærings-proces, hvor alle medarbejdere i kommunens dagtil-bud fik viden om og følte sig ”klædt på” til at anvende dialogisk oplæsning/samtalelæsning i det daglige ar-bejde i alle kommunens dagtilbud.

Det er i dag muligt at købe færdige materialer til dialogisk oplæsning, som givetvis er velegnede og en let tilgang til oplæsningen.

Erfaring fra mange efteruddannelsesprojekter igen-nem årene har imidlertid vist os, at hvis en metode virkelig skal finde fodfæste i den daglige hverdag, er det helt afgørende, at alle medarbejdere får ejerskab til metoden – at de får den ind under huden, og at metoden er forankret i konkret praksis.

Faglige ambassadørerProcessen med implementering af dialogisk oplæsning/samtalelæsning i dagtilbuddene bygger på uddannelse af faglige ambassadører (sprogvejledere) og etablering af netværk i kommunen (sprogvejlederne og tale-høre-lærerne). På denne måde kommer specialpædagogik-ken i spil i almenpædagogikken og omvendt.

I Glostrup har vi valgt at udvikle vore egne materia-ler til dialogisk oplæsning i et tæt samspil mellem eks-

tern konsulent Ulla Flye Andersen – der igennem hele processen har været den gennemgående inspirator og oplægsholder – sprogvejlederne i sprogvejlederkorpset, børnebiblioteket, tale-hørelærerne og konsulent for 0-6 årige i Center for Dagtilbud og Skole og tale-hørekon-sulent i PPR i Center for Familie og Forebyggelse

Gennem et pilotprojekt i to dagtilbud med struktu-reret læsning for i alt 19 tosprogede børn mellem 3 og 6 år har vi fået erfaring med, hvad der virker og kan lade sig gøre i en helt almindelig dagtilbudshverdag.

Vi blev gennem pilotprojektet bestyrket i, at meto-den med at læse op for børn med blik for samtale og dialog om indhold, fokus på indlæring af ordforråd og udvikling af sproglig opmærksomhed er en metode, der er relevant, let tilgængelig og inspirerende.

Udvikling af baggrundsmaterialerAllerførst udfærdigede den eksterne konsulent og tale-hørekonsulenten en vejledning med en kort beskrivelse af, hvad dialogisk oplæsning er. Der blev også lavet en skabelon til en inspirationsfolder, som udfyldes, når pædagogerne skal forberede oplæsning for børnene.

Sprogvejlederne deltog i et kort kursus med den eksterne konsulent, hvor den teoretiske baggrund for dialogisk oplæsning blev præsenteret, og de konkrete skabeloner til inspirationsfolderne blev afprøvet.

Efterfølgende blev sprogvejlederkorpset samlet til to workshopdage. Børnebibliotekaren havde samlet en masse forskellige børnebøger til forskellige aldersgrup-per. Ud af dem valgte sprogvejlederne en mængde bøger, som de ville lave inspirationsfoldere til. Sprog-vejlederne samarbejdede gruppevis om folderne, og

Vejledning og inspirationsfolder til dialogisk oplæsning (2011)Sprogvejlederne arbejder på workshopdage (2011)

30

efter to dage havde vi 45 inspirationsfoldere liggende på usb-nøgler. Der er efterfølgende oprettet et netværks-rum på Globen – Dialogisk oplæsning – hvor folderne nu er tilgængelige for alle medarbejdere i dagtilbuddene.

Flere af sprogvejlederne har lavet kasser eller po-ser, hvor de har samlet forskelligt legetøj, der passer til den enkelte bog.

Eksempel på legetøj, der passer til en oplæsningsbog (2012)

Sprogvejleder Karin læser Novra Alfons Åberg (2012)

HVIS EN METODE VIRKELIG SKAL FINDE FODFÆSTE I DEN DAGLIGE HVERDAG, ER DET HELT AFGØRENDE, AT ALLE MEDARBEJDERE

FÅR EJERSKAB TIL METODEN.

• Vi har – knap 1½ år efter at projektet begyndte – fået produceret ca. 100 inspirationsfoldere til børnebøger til børn fra 2 til 10 år

• Sprogvejlederkorpsets engagement og arbejds-indsats har været afgørende for, at vi er nået dertil, hvor vi er i dag

• Ledelserne i dagtilbuddene står bag metoden og er garanter for, at hverdagen organiseres, så oplæsning efter denne metode bliver en del af hverdagen

• Det har været helt afgørende at have den eks-terne konsulent med hele vejen. Det har sikret sammenhæng og helhed: alle har det samme begrebsapparat

• Sprogvejlederne i SFO skal være med til at bære metoden ind i indskolingen – her regner vi med, at et samarbejde mellem sprogvejleder, læsevejleder og tale-hørelærer kan udvikle sig

• Forældre fra forældrebestyrelser har givet ud-tryk for, at forældrene gerne vil vide, hvordan de kan støtte op om denne form for oplæsning hjemme. Det har ført til, at tale-hørelærerne i efteråret udbød et temamøde for forældre om dialogisk oplæsning

• En forælder har spurgt, om man ikke kan kalde det noget mere mundret end dialogisk oplæsning og har foreslået: samtalelæsning. Det, synes vi, er et rigtig godt udtryk.

På nuværende tidspunkt mangler vi at få de sidste SFO-medarbejdere ”klædt på” til at læse dialogisk. Det finder sted i marts måned 2013.

Resultater, erfaringer og udfordringer

DEN INDSATS, DER ER GJORT I GLOSTRUP, ER EN VIGTIG OG NØDVENDIG INVESTERING I BØRNENES FREMTID

31

MIT LIV med strikJeg har strikket det meste af mit liv. Og jeg elsker at strikke! Det startede, da jeg var lille. Jeg lærte at strikke af min mormor og min mor. Det første jeg strikkede var en lille gul nålepude. Herefter gik det slag i slag, og jeg strikkede en masse dukketøj til mine ønskedukker.

Da jeg var 12 år, strikkede jeg min første trøje. Jeg kan endnu huske fornemmelsen af at have været på besøg hos min storesøster i København og få lov til at komme med ind i den legendariske Håndarbejdets Fremme, som lå på Strøget lige ved Jorks Passage og selv få lov til at vælge opskrift, garn og pinde. Jeg var så stolt! Trøjen er for længst slidt op – modellen var busseronnen i pladegarn, hvis nogen kan huske den, men opskriften og pindene har jeg endnu.

Den første strikkebog, jeg husker, og som jeg har endnu, er et lille hæfte fra Hjertegarn med sloganet:

Vend dig til fra du af barn, kun at bruge Hjertegarn! Siden er der kommet rigtig mange strikkebøger til min samling.

Mens jeg gik på seminariet, strikkede jeg modeller til den lokale strikkebutik. Betalingen for dette var garn!

Jeg hoppede aldrig rigtig på hønsestrikningen, selv om det var tidens trend dengang. Jeg var dels ikke til det meget spraglede, og dels har jeg været længe om at tage teknikken med at strikke med to farver samti-dig til mig.

Jeg holdt pause med strikningen nogle år, mens mine børn var små, men lagde det aldrig helt væk. Nu har jeg altid gang i flere ting samtidig – et jeg kan strikke på, når jeg ser fjernsyn, et der ikke fylder så meget, så jeg lige kan putte det i tasken, når jeg skal nogen steder, og andre, som bare er noget, der lige skal eksperimenteres med.

Jeg bruger strikningen til afslapning. Har jeg siddet og arbejdet om aftenen, tager jeg ofte en halv time med strikketøjet, inden jeg går i seng. På den måde får jeg renset mit hoved og brugt hjernen til at tænke på noget andet.

Det kan varmt anbefales.

Har jeg siddet og arbejdet om aftenen, tager jeg ofte en halv time

med strikketøjet, inden jeg går i seng

StafettenStafetten er en fast klumme, hvor ordet er frit. Stafetten kan indeholde alt – fra den gode, sjove eller dårlige oplevelse, den skæve holdning, den overraskende hobby, det lille tip til det søde eller sure opstød (maks. 350 ord)

Kirsten BalleGlostrup Skole

Stafetten går til lærer Annemette Rosenkrantz, Glostrup Skole

32

Interne kurser

Helene Christensen Center for It og Udvikling

KursusnytDu kan altid se det aktuelle kursusudbud samt links til de uddybende kursusbeskrivelser på Globen under Kursus-nyt. Find dette under Andet > Nyheder > Nyt til alle > Kursusnyt

Ledere, hvis medarbejdere ikke har adgang til Globen, bedes orientere medarbejderne om kursustilbuddene.

Kursusinformationer Kursusindhold

Arbejdsmiljøuddannelsens grundmodul

Målgruppe: Arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere, der er medlem af en arbejdsmiljøgruppe/MED-udvalg.

Datoer: Grunduddannelsen strækker sig over tre dage. Der vil fast blive udbudt tre grundmoduler pr. halvår. Datoerne for første halvår 2013 er:

Hold 1: 5.-6. februar og 6. martsHold 2: 3.-4. april og 29. april Hold 3: 6.-7. maj og 29. maj Pris: Uddannelsen er gratis. Du skal dog betale kursusprisen på 3.600 kr. ved manglende fremmøde.

Emner på uddannelsen er bl.a.: • Arbejdsmiljøgruppensarbejdsopgaveri

henhold til bekendtgørelsen• Arbejdsmiljøgruppenssamarbejdemed

andre i kommunen, bl.a. andre MED-udvalg, tillidsrepræsentanter og ledelsen

• Forebyggendearbejdsmiljøarbejderiarbejdsmiljøgruppen, herunder analyse, planlægning, formidling, gennemførelse og kontrol på en effektiv og systematisk måde

• Gennemførelseafdenlovpligtigearbejdspladsvurdering (APV)

• Indhentningafhjælpogviden:Vedopslagieksisterende materialer og hos eksperter, fx BST, BAR, Arbejdstilsynet og organisationerne

Arbejdsmiljøuddannelsen, supplerende modul

Målgruppe: Arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere, der er medlem af en arbejdsmiljøgruppe/ MED-udvalg, og som allerede har taget grundmodulet.Datoer: Arbejdsmiljøuddannelsens supplerende modul på to dage er under planlægning. Den kommer formentlig til at finde sted 14. og 15. maj 2013Pris: Uddannelsen er gratis. Du skal dog betale kursusprisen ved manglende fremmøde. Kursuspris følger snarest.

• Detsupplerendemodulvilværeiformafworkshops inden for forskellige emner, som man kan melde sig på efter behov og interesse

• NærmereoplysningerkommersnarestpåGloben og i Liljen

Sygefravær og rusmidler

Målgruppe: Udelukkende ledere med personaleansvar.Dato: 13. marts 2013 kl. 9-12Pris: Kurset er gratis. Du skal dog betale 500 kr. ved manglende fremmøde.

Glostrup Kommunes Sygefraværspolitik samt den kommende Rusmiddelpolitik sættes i forhold til praktisk håndtering af sygefravær og misbrugsproblemer. Der vil blive arbejdet med konkrete problemstillinger samt arbejdet med ’hjælp-til-selvhjælp’. Kurset henvender sig både til ledere med kort og lang anciennitet.

Kurser i brug af lovsystemet NISMålgruppe: Alle medarbejdere og ledereDato: Der udbydes tre kurser hver af 1½-times varighed 21. marts 2013 kl. 10-11.30, 12.15-13.45 og 14-15.30.Pris: Kurset er gratis. Du skal dog betale 300 kr. ved manglende fremmøde.

Duvilpåkursetlære,hvordanNISeropbygget,få et solidt kendskab til de mange forskellige funktioneriNISogblivefortroligmedsøgemaskineniNISKurset er et hands on-kursus, hvor du selv får chancen for at arbejde med systemet

33

HJÆLP, VI SKAL GIFTES – og fotografen er på hospitalet!

Sådan tilmelder du dig kurserneDe medarbejdere, der har adgang til det digitale til-meldingsmodul, skal tilmelde sig her. Der vil være en vejledning i kursusbeskrivelsen på Globen.

I tilfælde, hvor det ikke er muligt at tilmelde sig digi-talt, tilmelder du dig ved at sende en mail til kursus@glostrup.dk. I mailens emnefelt skal du skrive navnet på kurset. Oplys dit navn, arbejdsplads og kontaktop-lysninger. Skriv desuden det kontonummer, som din arbejdsplads ønsker kurset (eller gebyret ved mang-

lende fremmøde) betalt fra. Du kan få kontonummeret af din leder. Kontoen skal være uden moms.

Alle, der tilmelder sig et kursus, skal forinden have fået sin leders godkendelse.

Kontakt vedr. kurserHar du spørgsmål, kommentarer, ønsker eller andet

vedr. kurser, er du altid velkommen til at kontakte Center for It og Udvikling på tlf. 4323 6308 eller på e-mail: it.udvikling@glostrup.dk.

25-årige Alexander og 21-årige Katarzyna fra Glo-strup skulle forevige kærligheden ved deres vielse på Glostrup Rådhus 30. november.

Men hvad gør man, når ens fotograf pludselig har været ude for en ulykke og er blevet indlagt på hospi-talet blot en time før brylluppet?

Ja, oftest er der ikke så meget at gøre, for hvem kan springe til med så kort varsel, før brylluppet skal stå, på en fredag formiddag?

Heldigvis ydes der god service i kommunens bor-gerservice.

Da giftefoged Michael Jonasen og de to borgerser-vicemedarbejdere Kamilla Svendsen og Natalia Christiansen, der skulle være vidner, fik ideen til at kontakte kommunens kommunikationsafdeling for hjælp, blev problemet nemlig løst.

Kommunikationskonsulent og fotograf Martin Simon-sen sprang til på grund af den helt særlige situation, og brylluppet blev gennemført – og bryllupsparret fik helt ekstraordinært som en ekstra bryllupsgave fra kommunen en cd med billederne.

Se, det er god borgerservice!

Glostrup Kommunes borgerservice var klar med hjælpen

Alexander sætter ringen på Katarzynas finger - og kærligheden er beseglet

Michael Jonasen Center for Borgerkontakt

34

Mette Larsen Center for Miljø og Teknik

Ny lovgivning for BEKÆMPELSE AF ROTTER - rottespærrer på offentlige institutioner

Rotter kan sprede smitte til mennesker og forsage store materielle skader. Da rotter formerer sig hurtigt, er det i alles interesse, at de bekæmpes hurtigt og effektivt. Den nye bekendtgørelse foku-serer på forebyggelse frem for bekæmpelse.

Glostrup Kommune har i mange år haft fokus på fore-byggelse og bekæmpelse af rotter, og det er formentlig grunden til, at der generelt er færre rotteanmeldelser sammenlignet med landets øvrige kommuner.

En brugertilfredshedsundersøgelse blandt kommu-nens borgere i foråret 2011 viste da også stor tilfreds-hed med kommunens bekæmpelse.

Det er Glostrup Forsyning, der foretager selve rot-tebekæmpelsen for Glostrup Kommune.

Rottespærrer på offentlige institutionerDet koster hvert år kommunerne i Danmark millioner

af kroner at rydde op efter uønskede firbenede gæster i børnehaver, plejehjem og andre offentlige institu-

tioner, og rottespærrer kan være en måde at spare kom-munerne for disse udgifter.Rottespærrer i kommunens institutioner skal være etab-leret senest 1. juli 2015. I 2013 undersøges kloakfor-holdene på alle kommunale

institutioner og der udarbejdes en plan for opsætning af rottespærrer. I 2014 og i første halvår af 2015 skal der opsættes rottespærrer ved kommunens institutioner. Det er Center for Miljø og Teknik, der undersøger kloakfor-holdene på institutionerne.

Hvis der forekommer rotter på en institution (før kloakforholdene er kortlagt), vil vi – samtidig med bekæmpelsen – undersøge muligheden for at sætte rottespærrer op.

Folketinget har vedtaget en ny lovgivning for forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Det betyder blandt andet, at kommunerne skal opsætte rottespærrer på alle kommunale institutioner - dagsinstitutioner, skoler og plejehjem, hvor det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt

Glostrup Kommune har i mange år haft fokus på forebyggelse og

bekæmpelse af rotter

Anmeldelse af rotterDu kan anmelde rotter eller tegn på rotter elektronisk på www.glostrup.dk eller ved at ringe på tlf. 4323 6100. Hvis du konstaterer rotter indendøre uden for rådhusets åbningstid, kan du ringe til vagten på tlf. 4014 1171.

Mere informationPå kommunens hjemmeside findes flere informationer om forebyggelse og bekæmpelse af rotter.

Du er altid velkommen til at ringe til kommu-nens rottemedarbejder på tlf. 4323 6160 eller send en e-mail til natur.miljo@glostrup.dk

35

2013EN NY TIDS KOMMUNE

Kommunaldirektørens hjørneMorten Winge

kommunaldirektør

2013 er vi nu trådt ind i, og når denne udgave af mit hjørne er blevet trykt i Liljen, vil vi sikkert endda have vænnet os til at opfatte 2013 som i år. Herefter vil året skride fremad med nogenlunde samme hast og puls som 2012 – og inden vi ser os om, er det tid til at købe julegaver igen.

Tiden går, og vi løber, glider og snubler med - alt ef-ter omstændighederne. Forandringer sker hele tiden, men også tit på en sådan måde, at vi gradvis vænner os til de nye omstændigheder, og efter et stykke tid skal tvinge os selv til at huske, at det overhovedet har været anderledes.

Hvem kan eksempelvis huske, hvordan arbejdslivet var, før vi fik mailen? Når jeg tænker på, hvor stor en del af min tid, der i dag bruges foran indbakken i Out-look, kan det næsten synes mærkeligt, at jeg kunne få tiden til at gå førhen. Og internettet er blevet en så integreret del af vores liv, at mine børn aldrig kunne finde på at slå noget op i en bog længere.

Forandringerne kommer i hurtigt tempo, men de kommer også på en måde umærkeligt. På overfladen er der ikke de helt markante forskelle på, hvordan tin-gene så ud, da jeg var barn, og som de ser ud i dag.

Set på afstand ligner byen nogenlunde sig selv. Biler, busser, flyvemaskiner og andre fysiske stør-relser har nok fået et mere moderne look, men de er grundlæggende genkendelige. Så man kan godt lade sig narre til at tro, at verden ikke har ændret sig så meget, som den har.

Hvis man stopper op og kigger godt efter, er tegne-ne imidlertid efterhånden umiskendelige. Verden har forandret sig. Vi har bevæget os ind i en ny tid. Og en ny tid kræver en ny tids kommune.

Heldigvis har vi allerede et stykke tid været i gang med at omstille vores måde at arbejde på til den nye tid, og den omstilling skal fortsætte i de kommende år. Før jul trak vi i direktionen en dag ud af kalende-ren og brugte den på at snakke vision for de kom-mende 10 års udvikling af kommunen. Formålet var

at finde ud af, hvad vi i Glostrup skal gøre for at følge med den udvikling, der vil komme – men som vi ikke kender endnu.

I løbet af dagen kom vi et godt stykke videre med at sætte ord og tanker på, hvordan vores bud på de næste 10 år vil komme til at se ud, og vi tegnede også den ’motor’, som skal trække os. Nogle af de nøgleord, I vil komme til at høre os sige, vil være partnerskab og kerneydelse – og vi snakkede også om, at vi skal have det fornødne mod og turde skabe fremdrift i kommunen på alle punkter og helst hele tiden.

Partnerskab handler om, at vi skal arbejde sam-men med andre kommuner, men det handler også – og måske først og fremmest – om, at vi i højere grad skal inddrage borgerne som partnere i deres egen sag. Tiden er løbet fra, at vi som myndighed og eksperter overtager ansvaret fra borgerne, når de træder ind ad døren til kommunen. Partnerskab bety-der også, at vi skal involvere frivillige kræfter i vores arbejde, der hvor der findes frivillig energi – ikke der, hvor det passer ind i vores kram.

Kerneydelse betyder, at vi skal blive meget skarpe på, hvad der er vores vigtigste opgaver, og hvordan vi udfører dem, så de giver mest mulig værdi for kom-munens borgere. I fremtiden vil fokus i endnu højere grad være på effektivitet og kvalitet, og vi skal vide, hvad der virker.

Som nævnt er vi allerede godt på vej, men min vur-dering er, at vi skal arbejde endnu mere målrettet og komme hurtigere frem ad banen.

Det bliver ikke nogen let opgave, og den vil kræve sine mænd og kvinder, men jeg er faktisk ret sikker på, at I er klar til at være med til at løse den.

Jeg glæder mig i hvert fald meget til at snakke videre med både ledere og medarbejdere om vores tanker, og jeg glæder mig ikke mindst til, at vi skal handle sammen, vise mod og vise, at vi fortsat kan være stolte af vores kommune i de kommende 10 år.

36

Morgensol set fra Glostrup Rådhus(Foto: Martin Simonsen)

GLOSTRUP KOMMUNE