A A R H U S U N I V E R S I T E T

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Ramularia i byg – Epidemiudvikling og bekæmpelse

- Hvor kommer den fra?

Anne Esther Christiansen DLG Sydsjælland-Møn

Lise Nistrup Jørgensen & Hans Pinnschmidt Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Historie

•Fundet og navngivet 1898 (Østrig)

•Spredt i Europa fra 1980

•Danmark: 2002

•Lidt viden

•Øget fokus og forskning

Udbredelse og betydning

Udbyttetab:

35 % i udlandet

10% i Danmark

Rubellin

(Schmidtke 2004)

Ramularia collo-cygni Rubellin

Rubellin*

O22- H2O2 .OH- (Plantecellegift)

Vævsnedbrud

Ramularia bladplet

Lysenergi

Smitteveje

Vårbyg

Vindspredte sporer

Vinterbyg

Frøbårne sporer eller mycelium

Bekæmpelse (I)

Proline, Opus, Opera, Bell (ikke godkendt pt)Bekæmpelse vs 39-55 giver bedst effekt

Vårbyg Angreb%

Vinterbyg

Angreb%

Power 2,5 Carola 4,5

Simba 6 Rafiki 4,9

Prestige 16 Chess 6

Class 16 Himalaya 15

Hydrogen 20 Escape 15

Bekæmpelse (II)

Speciale projekt DJF; Flakkebjerg 2005

Produkter Aktivstof Dosis

Acanto Prima Picoxystrobincyprodinil

0,75 l/haOpera Pyraclostrobin

epoxiconazol

Bell Boscalidepoxiconazol

Bekæmpelse (III)

Speciale projekt DJF; Flakkebjerg 2005

Sammenhæng angreb-rubellin

Speciale projekt DJF; Flakkebjerg 2005

% Ramularia bladplet

Ru

belli

n

R2= 0,8

Sammenhæng angreb-udbytte

Speciale projekt DJF; Flakkebjerg 2005

% Ramularia bladplet

Ud

bytt

e

R2= 0,23

Sammenhæng angreb-udbytte (II)

Speciale projekt DJF; Flakkebjerg 2005

Konklusion Vigtigste smitteveje er stadig ukendte

Sorter med nogen resistens er kendt

Sprøjtning omkring skridning

Forskel i fungicidernes effekt

Symptomudvikling skyldes rubellin

Dårlig sammenhæng angreb-udbytte Skyldes sen sygdomsudvikling Kompensation for angreb