Skoleblad for Horsens HF & VUC Nr. 7 - December 2012

Four more years

Hvad har det med mig at gøre?

Kultfilm

Jacobs

3 bedste

TEMA: Teater-koncert

Skolen laver sin egen forestillingOg DU kan være med!

Hvad nu hvis?

Kan man dyrke motion og passe sin skole på samme tid?

Leder

2

Du læser lige nu i P.U.L.S., Hor-sens hf og VUCs skoleblad, hvor Martin Ahrnkiel og Jacob Hald er indtrådt i redaktionen siden sidst.

P.U.L.S. er at være i live. Vi vil skrive om livet, der foregår på og omkring skolen. Vi vil skrive om det, som DU brænder for, og det du brænder

for at vide mere om. Så derfor vil vi gerne tippes om interessante historier, emner, vinkler, som vi kan tage op. Send til hh@horsenshfogvuc.dk, også hvis du vil være med i redak-tionen. God læselyst! Jacob, Martin og Heine

Brandalarm, igen igenHistorien om Horsens HF & VUC – fra min dagbog.

Af Kim Sundbøll , rektor

Fredag den 9/11 skete det igen. En falsk brandalarm nr. 3 indenfor 2 uger.

Sidenhen har der igen været hær-værk på en brandalarm.

Det er meget uheldigt og pinligt.Jeg bliver ringet op af ledere fra firmaer i Højhuset som – på deres personales vegne - vil høre hvad der foregår.

Jeg fortalte dem, at vi har bestilt 21 stk. videokameraer til alle brandtryk og indgangspartierne,og at opsætningen heraf er op-prioriteret til en absolut hastesag.

Opsætning af kabler hertil påbe-gyndtes mandag d. 12/11.Opsætning af videokameraer er nu godt i gang.

Det er underligt at opleve falske brandalarmer.For 10 år siden lå grænsen for hærværk her – Ingen - selv ikke den mest hærdede hærværksmand - brugte den slags billige handlin-ger.

I dag er den grænse for længst overskredet – og ingen anser det for at være for lavt at bruge den slags primitive handlinger.Æresbegreberne har ændret sig - også hvad hærværk angår.

Kim Sundbøll

Klar til teaterkoncert?

3

Vær med til teaterkoncert på Horsens hf og VUC

Af Kasper Wettergren, Søren Straarup og Heine Hamborg

Der er noget i gære. Noget, der kan blive lige så stort, som du vil have det! De første skridt er taget mod en teaterkoncert, og DU kan være med resten af vejen.

Målet er at lave et samlende, levende projekt, hvor alle interes-serede er med til at skabe indhol-det, lige fra udformning af manus, musik og musiktekster til PR og fremførsel af teaterkoncerten. Dette gælder også det tekniske, fx lyssætning, opbygning af scene, rekvisitter osv.

Teaterkoncerten tager udgangs-punkt i plottet fra filmen ”Slum-dog Millionaire” af Danny Boyle, hvor en ung mand går hele vejen og vinder den store gevinst i tv-programmet ”Hvem vil være

millionær” ved at kunne svarene gennem sine oplevelser fra et hårdt og fattigt liv.

Vores handling foregår i Horsens, og hovedpersonen hedder Dan.Der er to historier, dels Dans vej til millionen, og dels Dans forhold til sin ekskæreste Liv, som han har mistet for måneder siden, men nu prøver at vinde tilbage. Dette er hans store chance, for hun elsker at se ”Hvem vil være millionær”, så han ved, at hun sidder klistret til skærmen.

Manuskriptet består af 8 afsnit, og handling, replikker og millio-nærspørgsmål er allerede skrevet af forskellige danskhold i samar-bejde med Kasper. Sangtekster til stykket er skrevet af både dansk- og engelskhold og Heine, som også har sat melodi til sangene.

Kasper og skolens dramahold dækker de fleste store roller. Frivillig musik og kor står sam-men med Søren for musikken, og der er stadig plads til at du kan komme med til stort set det, du lige går og brænder for.

Derfor vil vi gerne opfordre dig til at møde op til stormøde nu på tirsdag den 4.12 kl. 12.30 i kantinen, hvor vi informerer om teaterkoncerten.

4

Mulighederne for dig er mange:Vi kunne godt bruge ”ikonbille-der” til PR af hovedpersonerne. (billedkunst)

Eller hvad med en lækker kort-film som PR om stykket – eller til brug under fremvisning af stykket. (mediefag)

I frivillig musik er der brug for dygtige folk til at øve og arrangere sangene med Søren. Der øves om torsdagen.

I skolens frivillige kor kan du være med til at løfte teaterkoncerten med fede korarrangementer.

Hvis du er til drama, er du også meget velkommen. Dramaholdet tager de fleste af hovedrollerne, men der bliver brug for flere skue-spillere.

Hvis du kan lide at skrive, så har vi brug for PR til Facebook, flyers, skolens avis, og også til andre me-

dier om stykket, aktører, mv.

Hvis du gerne vil lave rekvisitter, bygge scene, lave lyssætning, eller andet teknisk, så kom og vær med.

Der bliver sikkert brug for noget mere end vi kan gennemskue lige nu, så vil du gerne hjælpe til, så mød op til stormødet på tirsdag (se nedenfor) eller send en mail til Heine på hh@horsenshfogvuc.dk.

Spillested: Kantinen

Tidspunkter til forestillingen (med forbehold for ændringer)

Uge 9: Sceneopbygning og lyssæt- ning.2. & 3. marts 10-16 Første samlede prøver4. & 5. marts 19-23 Generalprøver6. & 7. marts 19-20 Forestilling

5

Sangtekst: ”Who wants to be a millionaire?”

Af EnC3 og Heine Hamborg

Vers 1I let you down now I know Money was all I could see I was following the strong flowAnd It made me feel free

Vers 2I cut you off I was blindWalking this road for so long and I got so lost in my mindtrying hard to get strong

OmkvædWho wants to be a millionaire? Will it make you smile or just stop and stare? Who wants to be a millionaire? Will it make you cry when you’re standing there?

Vers 3Yeah, all these things made me thinkangry about what I’ve donecoz it makes no sense to lose youjust to see what I won

OmkvædWho wants to be a millionaire? Will it make you smile or just stop and stare? Who wants to be a millionaire? Will it make you cry when you’re standing there?

C-stykkeI guess I never told youNo matter what you’re going throughNo matter where the wind takes youNo matter what you’re going throughNo matter where the wind takes youI will be there I will be there OmkvædWho wants to be a millionaire? Will it make you smile or just stop and stare? Who wants to be a millionaire? Will it make you cry when you’re standing there?

”Who wants to be a millionaire” er skrevet til afsnit 7 i teaterkoncer-ten.

6

Skolestart / 2Af Martin Ahrnkiel

Nu sidder jeg her igen. Kaffen så tæt på min hånd som muligt, men samtidig begge hænder placeret på tastaturet. Lektier igen. Vi drukner i lektier. Og selvmedli-denhed. Det er måske nok ikke fordi at der forlanges sådan umen-neskeligt meget, men skoleda-gene kan være lange. Ligsom ens arme, når man igen går hjem efter endnu en skoledag med hovedet fuld af nye spændinger, men dog også med spændende indtryk. Så priviligerede vi er. Vi får lov at lære nyt hver dag af højt ud-dannede og dygtige folk. Vi får lov til at dufte til deres viden, og spise det råt med hud og hår. Vi sidder bare der, klamret til vores blyanter, og prøver at få skrevet så mange guldkorn ned som muligt. Vi har for længst fundet ud af hvilke lærere man må hvad ved, og hvem man bedst kan lide. Den helt formelle tone der var i star-ten, som altid er der, når man ikke kender hinanden, falder stille og roligt fra hinanden, og grinene er flere, fordi vi allerede nu kender hinanden ret godt. De er blevet en del af klassen. Anyway… Allerede nu ved jeg jo godt, at jeg er for træt til at læse de noveller vi fik for i dag, når jeg stikker nøglen i døren, og låser op til en lejlighed, hvor halvdelen af morgenkaffen ligger på gulvet,

og hvor den anden halvdel sta-dig er i koppen. Jeg har brug for en værge! Jeg ved jo udemærket godt, at det ender på samme måde i morgen. Mig, ud af døren i en fart, fordi jeg allerede er forsinket. For jeg kunne selvfølgelig ikke finde mine reaktionsskemaer fra sidste uge, og nu er novellerne fra aftenen i går i den anden hånd, klar, til som altid at blive læst på vej i skole. Heldigvis er jeg ikke alene om det. Vi er både gode til at holde hinan-den oppe, og snakke om tingene hvis det bliver lidt uoverskueligt. Der er blevet oprettet, ikke en, men hele TO facebook-sider, hvor på vi skriver til hinanden. En til faglige ting, og en til de hyggelige ting. Vi studerende har fundet os til rette med hinanden på kryds og tværs. Folk mødes og laver lektier, og nogle drikker bajere sammen.

Alt det her er faktorer der spiller ind, når man tager en uddannelse. Alle de sjove menneskelige meka-nismer der gør, at vi alligevel står op om morgenen og går i skole. At vi vil blive til noget. At vi dag for dag forstår lidt mere af det, folk taler om. At vi føler os mere og mere som dannede mennesker.

Nå... Nu er der ikke mere kaffe, og pc’en står på standby til i mor-gen.

7

Af Jacob Meyer Hald (FIKTION)

Hvis man kunne sætte sig på en sky og kigge ned på København. Altså dengang hvor industriali-seringen og arbejderklassen skød op af brostenene som paddehatte. Dengang hvor samfundsklasser-nes opdeling, og merværdien talte til overklassens fordel. Hvis man kunne rejse tilbage til dengang, og bare sætte sig på en sky oppe i himlen. Vifte lidt himmelstøv af den ene skulder. Tage en stol frem, måske en termokande med kaffe. Sætte sig godt til rette, tage et varmt tæppe om fødderne. Og så bare begynde at observere.

Observere hvordan byen langsomt vågner op. Observere hvordan de hundredvis af skorstene henover hustagene langsomt begynder at ryge. Hvordan arbejderne hver morgen kl. 6 trasker på arbejde. Nogle frivilligt, andre slæbt ud af dynerne af deres hustruer. Svin-gende med kosten over hovedet, mens hun råber ting som ”Og nu kommer du lige hjem fra ar-bejde!!” eller ”Vi får ingen mad på bordet, hvis du ikke kommer ud af fjerene.” Umiddelbart ikke de mest behagelige ord at vågne op til, ville man tænke. Men hvis man lidt efter, når hustruen med et træt suk vender sig om og går tilbage til lejligheden, tager et kig i hendes øjne… Hun vil sik-

kert prøve at skjule det for ver-den. Holde på den indtil hun er vel indenfor opgangens trygge, skjulende mure. Vente indtil det allersidste øjeblik. Hun vil fælde en tåre. Kun denne ene, men den vil rumme al hendes fortvivlelse. Alle hendes sorger og bekym-ringer. Hvor skal jeg få penge til mad, hvis min mand drikker dem op? Hvordan skal vi kunne betale husleje? Hvordan skal vi kunne betale vores gæld? Hvordan kan vi fortsætte sådan her? Tåren vil løbe ned af hendes kind. Langsomt følgende hendes ansigts facon. Faretruende nærmere og nærmere hendes hage og det frie fald. Indtil hun fatter sig selv og stryger den væk med håndryggen.

Kigger man godt efter. Indstiller man sin himmelkikkert og kigger efter ved alle trætte arbejderhu-struer sådan en morgen, ja så vil man høre det samme suk. Se den samme tåre og den samme fejende bevægelse med håndryg-gen. Sukket vil gå som et ekko igennem København. Nærmest som en sang. En ualmindelig sørgelig sang. Den samme kollek-tive fortvivlelse. Arbejderklassens klagesang! Et ekko igennem byens søvndrukne gader. Vækker byens købmænd og håndværkere fra deres søde drømme. Vækker hver en dagdriver og drukkenboldt på

En arbejders fortælling

8

gadehjørnerne op af deres rus-søvn. Efter den opdagelse vil man med en knude i maven sætte sig tilbage i stolen. Med en bekymret mine bide sig selv eftertænksomt i underlæben, og skutte sig mod vinden. Skyerne, himlen, ja hele verden, vil umiddelbart virke underlig grå og trist. Som om man pludselig er blevet placeret i et vakuumkammer, der langsomt suger alt luft ud. En lille klump i halsen bliver med besvær sunket. Hænderne gnider nervøst mod hinanden i ængstelig bekymring.

Når man har sundet sig vil man justere lidt på kikkerten, om man da ikke kan se noget smukt og fint. Noget man ikke bliver deprimeret af. Man vil spejde rundt i gaderne, kigge ind gennem vinduerne. Søgende efter noget romantisk og victoriansk midt i al elendigheden. Man vil finde lidt trøst i at se hvor hektisk gadebilledet var. Samme trafik og samme håbløse higen efter at komme først i det store kapløb. Et lille smil vil brede sig henover éns mund. Bare nok til at man ser fornøjet ud, men ikke så meget at man virker overlyk-kelig. Underlig lykkelig over at finde noget man kan genkende. Store hestevogne skramlende ned ad gaden med hujende gade-drenge løbende efter. Sparkende til en dampende hestepære, så

de hårde knolde bliver spredt ud over gaden. Butiksejerne og de fine folk, der råber skældsord efter knægten. Ganske underholdende, drenge er jo drenge, ikke? Smilet vil stivne når man drejer hovedet hen mod gadehjørnerne og hen mod de små gyder. Luderne. De står og sælger deres kroppe gemt i gadehjørnernes skygge. Sælger deres lyster til den første, den bedste liderlige sømand på orlov. Den første, den bedste perverse, gamle mand med tegnedrengen i orden. Man kan genkende dem med det samme. Ganske vist med væsentligt mere tøj på end i dag, men utvivlsomt ludere. Deres oversminkede ansigter, nussede, beskidte kjoler og overspillede elegance fortæller faktisk alt, hvad man behøver at vide. På det punkt, vil man indse, har Køben-havn sådan set ikke ændret sig voldsomt meget. Ligesom med larmen og trafikken. Der er kom-met nye kulisser ind, nye statister og nye skuespillere. Men plottet og rollerne er stadig det samme. Nogen har fået rollen som direk-tør, der slentrer ned af vejen med silkeforet hat og forgyldt stok. An-dre har fået rollen som luder, der lever af desperate mænds lyster. Og helt andre har fået rollen som arbejder, der hver dag knokler og laver værdi. Nogen har fået deres rolle fordi deres fædre havde den

9

samme rolle før dem. Nogen har fået deres rolle fordi de har knal-det med instruktøren. Men langt de fleste andre har fået deres rol-ler fordi de egentlig ikke har haft særlig meget at skulle have sagt. Nej, København har i sandhed ikke ændret sig meget.

Med denne viden i tankerne kan man forlade sin sky. Man kan tage sin stjerneparaply og svæve væk. Igennem tid og rum og virkelig-hed, båret af storme og solvinde-nes sus. Indtil man havner i sin egen verden igen. I København anno 2012. Blandt opvaskema-skiner, kreditkort og hverdags-mennesker. Og man kan kigge sig omkring og sukke. Ikke et trist suk, snarere et understregende suk, der blot sætter to streger under det allerede fastslåede, det allerede observerede. Ganske vist har scenen ændret sig, men styk-ket er stadig det samme. Stadig de samme roller. Der går en direktør med sort habit og silkeslips. Der går en østeuropæisk luder i nusset joggingtøj. Og der går en jord og beton-arbejder i slidte arbejds-bukser. Alle sammen de samme, blot med nye ansigter. Og man kan sukke og tænke sagte ved sig selv:

Nej, København har ikke ændret sig.

”En arbejders fortælling” er en fik-tionstekst skrevet af Jacob Meyer Hald. Vil du også gerne have en no-velle eller et digt i P.U.L.S., så skriv

til hh@horsenshfogvuc.dk.

10

Hvad nu hvis...?Kan man dyrke motion og gå i skole samtidig?

Af Heine Hamborg

Alle går så højt op i sundhed for ti-den. Vi hører om det i nyhederne, i reklamer og i forskellige ”slank-dig-nu”-programmer, som fx ”BS og basserne”. Der hænger også et skilt foran vores elevator, hvor der står, at man bør tage 10.000 skridt om dagen for at være sund.

Men at dyrke sin krop og sundhed tager tid, kræver selvdisciplin og det koster som regel også penge. Et medlemskab til fitness er dyrt, og det er ofte svært at få det brugt, når det regner og der er en masse andet, man også skal nå.

Så det skilt med de 10.000 skridt, og måske filmen ”Supersize me”, har fået mig til at tænke. Hvad nu hvis det er muligt at passe sin skole og SAMTIDIG tabe sig?

Så jeg lagde en plan om at sam-menligne min forbrænding ved hjælp af pulsur i fire timer på to dage med ens skema.

Tirsdag bevægede jeg mig så lidt som muligt i pauserne. Gang i slow motion. Ingen trapper, ingen unødige bevægelser, bare sidde, når jeg kunne slippe af sted med det.

Onsdag i pauserne stod den på rask tempo og ingen elevator. Jeg småløb op ad trapperne og ned igen. Gik rask hen ad gangen osv.

Resultaterne var iøjnefaldende:Tirsdag: 291 kalorier, gennem-snitspuls: 60, max. puls: 93.Onsdag: 469 kalorier, gennem-snitspuls: 75, max. puls 144.

Jeg forbrændte altså 178 kalorier mere på KUN fire timer om ons-dagen bare ved at tilvælge bevæ-gelse. Uden løbetøj. Uden kontin-gent. Uden at komme til at svede.

Hvis nu onsdagens aktivitetsni-veau foregår i en måned med 22 skoledage, så er den ekstra for-brænding (alt andet lige) på 3916 kalorier.

Når jeg løber en tur på 6 km på ca. 30 minutter, forbrænder jeg ca. 400 kalorier.

Så at bruge trapperne i rask tempo i en måned svarer altså for mig rundt regnet til at løbe 10 ture på 6 kilometer! (Igen alt andet lige)

Så ja. Måske kan man faktisk godt smide kilo ved at tage trapperne og ”spurte” ned i kantinen. Og så kommer man jo som en bonus også forrest i køen, ikke? ;o)

11

Mine top 3 kultfilmAf Jacob Meyer Hald

Hej alle sammen, og velkommen til den første artikel i en, forhå-bentligt, lang serie om de ting her i verden, der gør mig glad. Disse ting har jeg så, for jeres fornø-jelses skyld, inddelt i en top tre. I denne udgave har jeg valgt at fokusere på kultfilm. Nu er der sikkert nogen der tænker ”Hvad fanden er nu det for noget?!” Men frygt ej, jeg skal nok forklare! Kultfilm er et begreb man bruger om film der har en relativ lille og tæt fanskare, der nærmest tilbeder filmen. Et eksempel kunne være Twilight eller diverse mangase-rier. Jeg er stor fan af kultfilm, da de ofte har mere dybde end de mere mainstream film. De bruger ofte sort humor, og har ofte en vinkel som man aldrig ville bruge normalt. Med andre ord: Ja, jeg er lidt af en nørd, og her er min top tre liste:

1. The Nightmare Before Christmas Dette er nok en af de bedste kultfilm der er lavet. De fleste kender eller har hørt om denne humoristiske, dystre dukkefilm. The Nightmare Before Christmas (herefter TNBC) blev instrueret af Henry Selick i 1993, efter ide fra filmtroldmanden Tim Burton, der er kendt for sin meget karakteri-

stiske stil. Handlingen foregår ved Halloween, hvor vores hovedper-son Jack Skellington, kendt som Den Store Græskarmand, er konge af Halloweenby. Men Jack er godt og grundig træt af den samme trummerum igen og igen. Så da han finder vejen ind til Juleby, bliver han vildt begejstret. Jack misforstår hvad julen går ud på, og planlægger at kidnappe jule-manden, og indsætte sig selv som hersker over julen. Jack indser dog, at han har begået en fejl, og hvordan det ender, må du selv se i filmen.TNBC er et både morsomt og læ-rerigt alternativ til de mere tradi-

12

tionelle julefilm, og er helt sikkert værd at anskaffe sig. Hele filmen er designet og skabt med en synlig sans for detaljerne, og er helt klart et af Tim Burtons mesterværker. Hvis man holder af det alterna-tive og lidt gotiske og dystre, så kan man ikke andet end at elske TNBC.

2. Edward ScissorhandsIgen kommer en af Tim Burtons film på listen over mine top 3 kultfilm. Edward Scissorhands blev instrueret af Burton i 1990, og havde en ung Johnny Depp i hovedrollen. Ligesom resten af Tim Burtons film, er Edward Scissorhands dyster, men også

morsom og dyb. En gal opfinder skaber i sin ensomhed den per-fekte lille dreng, der dog har en enkel fejl. Han har ingen hænder! Men inden han kan nå at give Edward et par, dør han. Derfor må Edward nøjes med et par enorme sakse som erstatning. Han lever i mange år isoleret fra omverden på opfinderens gamle forladte slot, indtil en dag den kvindelige sælger Peg Boggs dukker op på slottet. Hun forbarmer sig over Edward og hans ensomhed, og beslutter sig for at tage ham med hjem. Han bliver hurtig ven med Pegs mand og søn. Han forelsker sig også i Pegs teenagedatter Kim, men hendes kæreste Jim er fra dag et meget fjendsk overfor ham. Da Edward bliver beskyldt for et tyveri som Jim har begået, flygter Edward op til det gamle slot. Kim slår i raseri op med Jim og skyn-der sig efter Edward, men Jim følger efter...

Edward Scissorhands er en røren-de fortælling om kærlighed, men også om så uendeligt meget mere. Den handler om etik, moral, indre skønhed og meget mere. Edward Scissorhands er et mesterværk, ganske enkelt.

3. MetropolisMetropolis er en tysk stumfilm, der blev skabt i 1927 af den tysk/

amerikanske instruktør Fritz Lang. Lang var meget mod sin vilje en af Adolf Hitlers yndlings-instruktører, og derfor lavede han filmen som en protest mod Hitlers voksende popularitet. Metropolis er en af verdens allerførste rigtige science fiction film, og foregår i fremtidsbyen Metropolis i år 2026. Den rige unge mand Freder lever et luksuriøst liv blandt de rige og velstående. Men da han ser den unge pige Maria, følger han efter hende ned til ar-bejdernes by, hvor han bliver dybt chokeret over forholdene. Han forelsker sig i Maria, men deres kærlighed er forbudt. Specielt den bitre videnskabs-mand Rotwang vil gerne have skovlen under Freder, fordi han i sin tid var forelsket i Fre-ders afdøde mor. Han kidnap-per Maria og kommer hendes sjæl ind i en robot. Se filmen selv for at finde ud af hvordan det hele ender. Filmens plot er dybt inspireret af kristendommens budskab om næstekærlighed, og står i dyb kontrast til Adolf Hitlers jødehad og budskab om vold. Metropolis er en genial film, der viser enorm teknisk viden og filmisk overskud. Specielt scenen hvor Rotwang flytter Marias sjæl fra hendes krop

over i robotten er utrolig flot lavet. Det kræver desværre en del selv-disciplin at se Metropolis. Den er meget tung, tager næsten 2 timer, og er hård at komme igennem. Men kan man holde sig vågen, så kan den varmt anbefales. Metro-polis er en fascinerende, gribende og skræmmende fremtidsvision, fra en tid hvor fremtiden så alt andet end lys ud.

13

14

Af Jacob Meyer Hald

Enhver der har set tv de sidste fjorten dage – eller bare været i kontakt med et hvilket som helst medie, vil vide, at posten som verdens mest magtfulde mand er blevet besat endnu engang. Barack Obama vandt over re-publikanernes Mitt Romney, og sikrer sig dermed fire år mere i Det Hvide Hus. Ganske vist vandt han ikke så overvældende denne gang, men en sejr er jo trods alt en sejr. Og det skal da ikke være nogen hemmelighed, at jeg da selv sad og bed negle i nervøsitet hele valget igennem– for det blev sgu lidt for tæt efter min mening! De

sidste menings-målinger vidste jo 100 % dødt løb, akkurat lige mange stemmer til hver kandidat. Heldigvis vandt Obama jo over Romney, som vi alle jo ved. Men hvad vil det helt nøjagtigt medføre? Hvad kommer der til at ske? Obamas største opgave i den kommende tid bliver at få demo-kraterne og republikanerne til at arbejde sammen om at redde den amerikanske økonomi. Umiddelbart lyder det enkelt, men republikanerne og demokraterne er to partier der er meget uenige om alt, specielt økonomi. Obamas egen plan er at skære kraftigt ned på militæret, trække de ameri-kanske styrker ud af diverse krige samt spare på en række andre ting. Derudover ønsker Obama også at forøge skatterne for de rige, samt forsøge at gennemføre sin omdiskuterede sundhedsre-form ”Obamacare”. Reformen går forenklet ud på, at almindelige mennesker skal have mulighed for at købe sundhedsforsikringer uden at frygte en afvisning. Når de arbejdsløse amerikanere skal have en sundhedsforsikring, risikerer de nemlig meget nemt at blive af-vist fordi de er ”uønskede kunder” – hvilket betyder, at en arbejdsløs

Obama genvalgt, hva’ så?

15

ikke kan få en sundhedsforsikring fordi han kan blive for dyr for forsikringsselskabet i det lange løb. Det ”Obamacare” går ind og ændrer er, at den gør det for-budt for forsikringsselskaberne at afvise kunderne. På den måde kan alle amerikanere få en sund-hedsforsikring, så de ikke behøver frygte for deres helbred. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg håber på en gennemførelse af Obamas sundhedsreform. Den vil gøre det nemmere for den fat-tige og almindelige amerikaner

at kæmpe sig op ad samfundets stige. Den vil gøre det nemmere for mange unge at bryde den sociale arv. En anden god årsag til at jeg jubler over Obamas sejr er hans udenrigspolitik. Havde Romney fortsat...

vundet valget, havde han prompte sendt soldater ind i både Syrien og Iran. Militær indgriben i Syrien kan jeg godt gå med til, men Iran er et ”no go”. For sæt nu det iranske præstestyre virkelig har en atombombe gemt i ærmet. Ville de så ikke besvare en amerikansk invasion med trusler om atom-krig?! Sandsynligvis kommer det ikke til at ske, men hvem ved. Der er stadig et republikansk flertal i kongressen, så verdens fremtid kan stadig blive skrevet om mange gange endnu.

16

Møde om teaterkoncertSøren (musik), Kasper ( drama) og Heine (sangskrivning) inviterer alle interesserede til informations-møde om teaterkoncerten

tirsdag 4. december 12.30 i kantinen ved

flygelet

Mødet vil vare ca. 30 minutter, og indeholde information om den

kommende teaterkoncert.

Vi sender en mail ud til dine lærere om mødet, så de er oriente-rede i forhold til fravær.

Teaterkoncerten er DIN chance til at få fingeren på pulsen og for at være med til at være kulturskaber på Horsens hf og VUC. Vi glæder os til at se dig!

KonkurrenceHvad skal stykket hedde?

Når vi til marts blænder op for teaterkoncerten med Dans vej til millionen og forhåbentlig tilbage til sin ekskæreste Liv, så skal vi have et godt navn til forestillin-gen!

”Dan og millionen” er jo ikke vildt fedt, og ”Slumhunds-millionær” er heller ikke rigtigt godt....

Måske ligger du inde med den gode titel til stykket?

Send dit bidrag til kw@horsensh-fogvuc.dk.

Præmien er to madbilletter til kantinen - og naturligvis æren over at det er DIN titel, som styk-ket kommer til at bære.

Læs om stykket på side 3 og 4.