pårørendekursus om livet med demens i eget hjem

LIVET MED DEMENS I EGET HJEM

Manual

Pårørendekursus om

Manual til pårørendekursus:

Livet med demens i eget hjem

Værktøjskasse til rådgivning, undervisning og

støtte af personer med demens og pårørende

Initiativ 11 i National Demenshandlingsplan 2025

© 2019 Nationalt Videnscenter for Demens

2. udgave, 1. oplag 2020

Redaktion: Nationalt Videnscenter for Demens

Principdesign: Lea Rathnov/Hofdamerne

Tryk: Hillerød Grafisk

www.videnscenterfordemens.dk

www.demensværktøjskassen.dk

3

IndholdsfortegnelseLivet med demens i eget hjem

1. Introduktion ............................................................................. 5a. Baggrundsvidenb. Kursets målgruppec. Kursets opbygning, varighed og indholdd. Kursets formål og måle. Pædagogik f. Undervisere, krav og kompetencerg. Rammer

2. Beskrivelse af de enkelte moduler ............................................ 14

Modul 1: Viden om demens .................................................... 14TemaFormålLæringsmålVarighedEmnerIndhold og metoder

Modul 2: At se det hele menneske ........................................... 16TemaFormålLæringsmålVarighedEmnerIndhold og metoder

Modul 3: Hverdagsliv med demens ......................................... 18TemaFormålLæringsmålVarighedEmnerIndhold og metoder

4

Modul 4: Nye måder at være sammen på ................................ 20TemaFormålLæringsmålVarighedEmnerIndhold og metoder

Modul 5: At være pårørende ................................................... 22TemaFormålLæringsmålVarighedEmnerIndhold og metoder

Modul 6: Plan for fremtiden .................................................. 24TemaFormålLæringsmålVarighedEmnerIndhold og metoder

Referencer til ”Baggrundsviden” ..................................................................... 26Oversigt over koncepter, der er anvendt som inspiration .............................. 27Oversigt over anbefalet litteratur til kursusforløbet ....................................... 27Oversigt over undervisningsmaterialer til kursusforløbet .............................. 29

Værktøjskassen – støtte til et liv med demens udspringer af initiativ 11 i Natio-nal Demenshandlingsplan 2025, hvor Nationalt Videnscenter for Demens har fået til opgave af Sundheds- og Ældreministeriet at udvikle og udbrede nationa-le værktøjer til samtale, patient- og pårørendekurser og samtalegrupper om livet med demens. Nationalt Videnscenter for Demens har udviklet værktøjskassen i samarbejde med mennesker med demens, pårørende og fageksperter. I 2018 er Værktøjskassen blevet afprøvet i syv kommuner og på en hukommelsesklinik og efterfølgende tilpasset ud fra erfaringerne fra pilotafprøvningen.

5

Livet med demens i eget hjem

1. Introduktion

Du sidder her med manualen til kurset Livet med demens i eget hjem, som er en del af Værktøjskassen – støtte til et liv med demens.

I manualen introduceres du først til baggrundsviden for kurset, kursets mål-gruppe, formål, rammer og overordnet indhold. Du bliver også indført i den pædagogiske tilgang, som ligger bag kurset, og de krav og kompetencer, som kurset stiller til dig som underviser. Dernæst følger en beskrivelse af de enkelte moduler og et forslag til, hvordan undervisningen til hvert modul kan tilrette-lægges. Bagerst i manualen finder du en oversigt over anbefalet litteratur samt en oversigt over anbefalede kursusmaterialer til hver kursusgang.

En samlet oversigt over Værktøjskassens indhold findes på www.demensværk-tøjskassen.dk. Værktøjskassens manualer, hæfter og undervisningsmaterialer er gratis tilgængelige på hjemmesiden og vil løbende blive opdateret.

a. Baggrundsviden

Pårørende til mennesker med demens har ofte en fremtrædende rolle i syg-domsforløbet i forhold til at støtte, vejlede og hjælpe mennesker med demens, så deres hverdagsliv kan fungere tilfredsstillende. Nationale og internationale studier viser, at rollen som pårørende kan være både fysisk og psykisk be-lastende. Det kommer til udtryk i form af dårligt fysisk helbred, manglende overskud, tristhed, social isolation og depressionslignende symptomer (An-dersen et al 2007, Bullock et al 2004, Clyborn et al 2000, i Sundhedsstyrelsen 2016).

Igennem sygdomsforløbet vil de pårørende opleve en række psykologiske re-aktioner og udfordringer, fx dårlig samvittighed, en ændret rollefordeling i relationen, følelsen af magtesløshed og bekymringer for fremtiden. De kan derfor have behov for at drøfte deres situation med andre, der er i en lignende situation, og få rådgivning og støtte fra sundhedsprofessionelle. Pårørende-kurset Livet med demens i eget hjem giver mulighed for dette. Kurset består af systematisk og struktureret undervisning til pårørende om livet med demens med fokus på at inddrage deres personlige erfaringer og problemstillinger fra hverdagen.

6

Undervisningen på pårørendekurset Livet med demens i eget hjem tager ud-gangspunkt i Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg, Marte Meo- metoden, praksis erfaringer fra Danmark og England og anerkendte metoder inden for patient- og pårørendeundervisning.

Tom Kitwoods teori om personcentret omsorg udgør det værdimæssige fun-dament for forståelsen af mødet med mennesker med demens i kursusfor-løbet. Den personcentrerede tilgang har et helhedsorienteret perspektiv på det at være et menneske med demens. Fokus er på at understøtte personens ressourcer og behov for at føle sig inkluderet, bevare sin identitet, deltage i meningsfulde aktiviteter, blive trøstet og føle sig knyttet til et andet menne-ske. Den personcentrerede tilgang viser sig også i undervisernes møde med og tilgang til pårørende på kurset. Kursisterne ses ud fra hver deres personlig-hed, aktuelle livssituation, egne behov og følelser, ressourcer og livserfaringer (Sundhedsstyrelsen 2017a).

I den personcentrerede tilgang er kommunikation og samvær et vigtigt om-drejningspunkt i mødet med mennesker med demens. En kommunikations-metode, som læner sig op ad Tom Kitwoods værdigrundlæg, er Marte Meo-me-toden. Marte Meo er latin og betyder ’ved egen kraft’, hvilket refererer til, at mennesker kan udvikle sig ved egen kraft. Metoden vægter samspillet mellem mennesker, og hvordan man med en ændret tilgang i sin kommunikation kan fremme et positivt velbefindende hos mennesket med demens (Sundhedssty-relsen 2017a, b). Flere kommuner har i dag Marte Meo-terapeuter, som an-vender videooptagelse og superviserer medarbejderne i, hvordan de kan styr-ke det gode samvær og kommunikation med mennesker med demens. Marte Meo-metoden har været anvendt i pårørendekurser med positive resultater. I 2014-2015 gennemførte Sundhedsstyrelsen sammen med Roskilde, Nyborg, Odense og Aalborg Kommuner projektet Samvær med mennesker med de-mens – kurser til pårørende (Sundhedsstyrelsen 2017a, b). Projektet tog afsæt i henholdsvis Tom Kitwoods personcentrerede tilgang, anerkendende kom-munikation og anvendelse af Marte Meo-metoden i form af video optagelser og feedback til pårørende fra en Marte Meo-terapeut. Evaluering af projektet viste, at deltagelse i kurset reducerede den belastning, de pårørende oplever som omsorgsgivere, og øgede deres trivsel.

Kursusforløbet Livet med demens i eget hjem er inspireret af kursusmaterialet fra Sundhedsstyrelsens pårørendekursus og Marte Meo-metoden. Der indgår dog ikke videooptagelser af pårørende, men Marte Meo-metoden inddrages som baggrundsviden til, hvordan pårørende kan finde nye veje i samværet og kommunikationen med deres nærtstående med demens.

7

En anden inspirationskilde er fra England, hvor projektet START (STrAtegies for RelaTives) har vist, at pårørende kurser med fokus på mestringsstrategi-er og kommunikation har reduceret depression og øget livskvaliteten hos de deltagende pårørende (Livingston et al 2013, Sundhedsstyrelsen 2016a). Kur-susforløbet Livet med demens i eget hjem har ladet sig inspirere af START- projektet i forhold til emnevalg og metoder til aktiv deltagerinvolvering under kurset.

Aktiv deltagerinvolvering er centralt i pårørendekurset og udspringer af den sundhedspædagogiske tilgang, som har sat sit aftryk på patientuddannelser for kroniske lidelser (Region Sjælland 2013). Patientuddannelse forstås ofte som en opbyggelse af ”empowerment” forstået som viden, kompetencer og selvtillid, som gør personer med kronisk sygdom i stand til selv at tage ansvar for og håndtere deres sygdom og livssituation (Sundhedsstyrelsen, 2009). I kurset anvendes derfor også undervisningsredskaber fra Stenos sundheds-pædagogiske værktøjskasse til patient uddannelser (Engelund, G. 2012).

b. Kursets målgruppe

Kursets målgruppe er pårørende til mennesker med demens, der bor i eget hjem. Praksiserfaringer viser, at pårørende profiterer af, at kurserne er rettet mod henholdsvis ægtefæller og voksne børn, da de har forskellige behov og udfordringer. Er dette ikke praktisk muligt, kan en løsning være at opdele kur-sisterne i forbindelse med gruppearbejdet. Kurset kan rumme deltagere med forskellig skolebaggrund og erfaring med at være pårørende til et menneske med demens. Diagnosetidspunktet er ikke afgørende. I praksis kan ønsket om at deltage i kurset opstå fra én måned til flere år efter, at personen med demens har fået en demensdiagnose.

Pårørende skal opfylde følgende kriterier for at deltage i kurset:

» Være ægtefælle eller samlever til et menneske med demens, som bor i eget hjem.

» Være nærtstående pårørende, fx datter, søn eller svigerbarn.» Være motiveret for at indgå i et længerevarende kursusforløb, som læg-

ger op til forandringer og nye måder at kommunikere og være sammen med personer med demens på.

» Være indstillet på at dele sine erfaringer med andre pårørende.

Det er kursusudbyder, der vurderer, hvorvidt en pårørende tilhører målgruppen.

8

c. Kursets opbygning, varighed og indhold

Kursusforløbet varer op til tre måneder med mødefrekvens hver uge eller hver 14. dag. Kurset består af seks moduler á tre times varighed inklusiv pause. Det er op til kursusudbyder at fastlægge tidspunkterne. Erfaringerne viser, at der bl.a skal tages højde for årstiden, om deltagerne er på arbejdsmarkedet, de praktiske forhold og muligheder på kursusstedet m.m.

Der kan højst deltage 14 pårørende på kurset. Det anbefales dog, at deltager-antallet er 10-12 pårørende af hensyn til gruppedynamikken og undervisernes muligheder for at være nærværende i forhold til alle kursister.

Af hensyn til gruppedynamikken og udbyttet af kurset forventes det, at pårø-rende så vidt muligt deltager i alle seks moduler:

» Modul 1: Viden om demens» Modul 2: At se det hele menneske» Modul 3: Hverdagsliv med demens» Modul 4: Nye måder at være sammen på» Modul 5: At være pårørende» Modul 6: Plan for fremtiden

På www.demensværktøjskassen.dk kan du frit downloade undervisningsmate-riale, fx PowerPoints, informationshæfter og øvelsesark til brug for kurset. Der er link til filmklip i PowerPoints materialet, men de er også at finde på værk-tøjskassens hjemmeside.

Når du har downloadet Power Points kan du efterfølgende redigere i dem, så de tilpasses jeres lokale forhold og kursets deltagere. Du kan fx tilføje tekst, redu-cere i antal dias eller tilføje egne dias, hvis de skønnes mere relevant i kursets sammenhæng.

Det anbefales, at kursusforløbet evalueres ved afslutning med henblik på at måle kursisternes tilfredshed og udbytte af kursusforløbet og dermed give kur-susudbyder mulighed for at justere og forbedre fremtidige pårørendekurser.

d. Kursets formål og mål

Formålet med kursusforløbet er, at pårørende får større viden og forståelse for demens, og hvordan de kan lette samværet og kommunikationen med men-nesket med demens. Formålet er desuden, at pårørende opnår forståelse for egen ændrede livssituation, får indsigt i egne muligheder for problemløsning og får redskaber til at mestre deres situation som pårørende. Kursusforløbet

9

giver også pårørende en mulighed for at danne netværk med andre, der er i en lignende situation.

Målene for kurset er, at pårørende får:

» Større livskvalitet og trivsel.» Øget viden og forståelse for demens. » Ideer, redskaber og strategier til at mestre deres situation som pårøren-

de til et menneske med demens.» Øget viden og redskaber til, hvordan de kan fremme et positivt samvær

og lette kommunikationen med mennesker med demens.

e. Pædagogik

Kursusforløbet bygger på en sundhedspædagogiske tilgang båret af dialog, ind-dragelse og aktiv deltagerinvolvering. Du kan læse mere om sundhedspædago-gik på www.demensværtøjskassen.dk

For at pårørende kan anvende viden fra kurset i dagligdagen og ændre hand-lemåder, er det vigtigt, at undervisningen tager udgangspunkt i deltagernes egne oplevelser og erfaringer samt anvender metoder, som støtter pårørende i, hvordan de konkret kan gøre det anderledes i hverdagen.

Undervisningsmetoden er gruppebaseret undervisning, hvor der lægges vægt på vidensformidling, dialog, refleksion og erfaringsudveksling blandt kur-sisterne. Baggrunden er en antagelse om, at pårørendes empowerment vok-ser, når de deler deres erfaringer med underviseren og de øvrige pårørende på kurset. Antagelsen kommer fra den amerikanske psykolog Carl R. Rogers, som argumenterer for, at vi udvikler os ved at lytte til andres fortællinger og perspektiver på en problemstilling, som kan relateres til vores egen situation (Gjerde 2006). Erfaringsudveksling og dialog mellem pårørende og underviser og blandt kursisterne vægtes derfor højt i kursusforløbet.

Den amerikanske psykolog og professor Raymond Wlodkowski (Wlodkowski 2008) har forsket i voksnes læring og tillægger ligeledes den sociale kontekst en væsentlig betydning for læring. Han identificerer fire grundlæggende betin-gelser, som har betydning for voksnes motivation for at lære i undervisnings-sammenhænge. De fire principper, som underviseren skal medtænke og under-støtte i undervisningen er følgende:

» Der skal skabes en følelse af fællesskab. » Der skal arbejdes med den enkeltes indstilling og holdning.» Den enkelte skal kunne se en mening, med det som foregår. » Den enkelte skal føle sig kompetent.

10

1. Følelse af fællesskab Det har betydning for pårørendes motivation for læring, at undervisningen er båret af en gensidig respekt og følelse af ’at høre til’ på kurset. Helt fra start er det vigtigt, at deltagerne føler sig velkomne og godt modtaget. Underviseren har til opgave at facilitere samhørighed, tryghed og fortrolighed i gruppen, så kursisterne føler sig inddraget, forstået og hørt uafhængigt af problemets op-fang. Det er en balancegang at begrænse den meget talende kursusdeltager, uden at vedkommende skal føle sig underkendt, og at motivere den tavse del-tager til at deltage aktivt, uden at denne skal føle, at vedkommendes grænser bliver overtrådt.

Underviseren har en vigtig opgave i at skabe et trygt rum for læring, hvor både underviseren og kursusdeltagerne viser respekt for hinandens synspunkter. Underviseren kan styrke fællesskabet ved at give plads til dialog i små grup-per, hvor de pårørende lytter til andres udfordringer og erfaringer. Det skaber både tryghed i gruppen, styrker relationerne og giver en følelse af, at man ikke er alene. Et andet opmærksomhedspunkt er, at læringen både sker i undervis-ningssituationen og i pauserne, hvor deltagerne taler sammen. Det er derfor vigtigt med god tid til pauser, da det er med til at styrke det sociale fællesskab. Efter kursusforløbets afslutning vil det være en fordel at invitere til opfølgende arrangementer, fx pårørendegruppe eller cafémøder, da det sociale netværk er en god støtte for den pårørende og kan understøtte, at den pårørende fortsæt-ter med at anvende viden fra pårørendekurset efter dets ophør.

Eksempel: Første kursusdag indledes med en præsentationsrunde, og de pårø-rende udtrykker deres forventninger til udbyttet af kurset. Endvidere kan man i fællesskab aftale et regelsæt for kurset, fx at man har tavshedspligt, udviser respekt for hinanden, og at der ikke findes ’dumme’ spørgsmål.

2. Indstilling og holdning Både underviser og de pårørendes engagement og indstilling til kurset har be-tydning for motivationen for at lære og forandre sig. Indstillingen kan være positiv, fx hvis pårørende har en forventning om, at viden fra kurset vil kunne skabe en positiv forandring for en selv, eller hvis man oplever, at kurset giver en ny forståelse for et problem og i bedste fald en metode til at løse det. Ind-stillingen kan dog også hæmme motivationen, fx hvis man er bekymret for at fejle, ikke har overskud til forandringer eller ikke kan se, at kurset har relevans for den situation, man er i. Underviseren kan arbejde med kursusdeltagernes indstilling gennem metoder, som inviterer til erfaringsudveksling, dialog og fremhæver de positive erfaringer frem for fejlfinding. Den enkeltes skoleerfa-ringer fra tidligere, aktuelle livssituation, livsfase, relationen til personen med demens, følelsesmæssige overskud og forventninger til sig selv har ligeledes betydning for indstillingen til kurset, og hvad kursisten ønsker at få ud af kur-set. Det betyder, at underviseren skal afdække de pårørendes behov og forvent-

11

ninger og vurdere, hvilke tilgange og metoder, der vil være hensigtsmæssige i forhold til konteksten. Underviseren skal ligeledes være opmærksom på, at kursusdeltagerne har forskellige behov for støtte og forandring.

Eksempel: Underviseren spørger til kursusdeltagernes forskellige og gode er-faringer med at løse og håndtere udfordringer i hverdagen, som er opstået på grund af demenssygdommen. Underviseren italesætter, at der ikke findes én rigtig metode eller løsning, da vi alle er forskellige og har forskellige måder at løse problemer på.

3. Det skal give mening Kursusdeltagerne kan måske tænke om undervisningen: Hvad skal jeg bruge det til? Underviserens opgave er derfor at formidle undervisningens formål og mål, sætte sig ind i målgruppens behov og løbende tilpasse undervisnings-niveauet, så undervisningen giver mening for deltagerne og kan relateres til deres hverdag. Et virkemiddel kan være, at underviseren tager udgangspunkt i pårørendes fortællinger og oplevelser og efterfølgende kobler teori på deres fortællinger for at give dem en forståelse for en problematik. Ligeledes er det vigtigt, at underviseren kommer med eksempler fra egen praksis som støtte til vidensformidlingen. Underviseren opfordres til at anvende undervisnings-metoder og medier til formidling af indhold, som tager hensyn til deltagernes forskellige læringsstile og gør undervisningen varierende og interessant, fx filmklip, PowerPoints, gruppearbejde, øvelser, artikler, narrativ fortælling og perspektivskifte, hvor man ser en problematik fra flere sider.

Eksempel: Filmklip om hvordan andre håndterer velkendte situationer fra kursusdeltagernes eget liv, kan være brugbare til spejling og som oplæg til ef-terfølgende dialog suppleret med spørgsmål som: Hvad tænker I, når I ser det her filmklip? Er det noget I kan genkende? Vil I gøre det samme, som I så i filmklippet etc.

4. Føle sig kompetent Pårørendes erfaringer fra tidligere i livet har indflydelse på deres selvtillid og tro på egne evner i undervisningssituationen og i rollen som pårørende. Under-viseren skal derfor have fokus på at anerkende og fremhæve pårørendes virk-somme handlinger, så de bliver opmærksomme på det, som lykkes for dem. Det kan overføres til andre hverdagssituationer, så pårørende erfarer, at de har muligheder og evner til at gøre en forskel for sig selv og for deres kære. Troen på egne evner kan ligeledes blive forstærket, når man hører, hvordan andre pårørende har håndteret udfordringer, og man oplever opbakning og anerken-delse fra de andre kursister. Hvis underviseren fornemmer en tilbageholden-hed eller usikkerhed hos deltagerne, kan det være virksomt, at deltagerne taler sammen to og to eller rundt om bordet, inden man drøfter det i plenum. Det er endvidere vigtigt at afslutte hver undervisningsgang med en opsamling af

12

dagens emne samt refleksion over, hvad der har inspireret deltagerne på kur-susdagen. Det gør dem bevidste om deres nye viden og kan støtte dem i at føle sig mere kompetente efter hver undervisningsgang.

Eksempel: På kurset understøttes kursisternes kompetencefølelse positivt, når de skal beskrive og fortælle om det, som lykkes og fungerer godt for dem i dagligdagen.

f. Undervisere, krav og kompetencer

Det anbefales, at undervisningen i kursusforløbet gennemføres af to personer: en tovholder og en medunderviser. Er man ny underviser anbefales det, at man sætter tid af til refleksion over forberedelsesfasen og selve afholdelsen af kurset – gerne med sparring fra en erfaren kollega, da det er med til at styrke kvalite-ten og støtte den mindre erfarne underviser.

Erfaringen viser, at det er med til at styrke undervisernes kompetencer og kva-liteten af kursusforløbet, når underviser og tovholder skriver logbog sammen efter hver kursusgang. Nationalt Videnscenter for Demens har udviklet en log-bog, som kan downloades på www.demensværktøjskassen.dk.

Tovholder og medunderviser forventes at have demensfaglig viden og erfaring, fx som demenskoordinator/demenskonsulent og Marte Meo-terapeut. Det an-befales også, at tovholder og underviser har undervisningserfaring, viden om sundhedspædagogik og om hvordan man faciliterer aktiv deltagerinvolvering og gruppeprocesser.

Tovholderfunktionen på kursusforløbet indebærer, at man:

» Har ansvar for, at pårørende til kurset får udleveret en pjece om kursets formål og kursusdage.

» Tager imod tilmeldinger. » Samler materiale til kursusmapper.» Har ansvar for praktiske forhold vedrørende kurset, bl.a. teknik og

bordopstilling.» Er gennemgående underviser på hele kursusforløbet.» Er mødeleder og styrer tiden.» Samler op på de emner, som kursisterne ønsker at drøfte.» Evaluerer kursusforløbet.

Ifølge det menneskesyn, der ligger til grund for kurset, betragtes mennesker ud fra et helhedsperspektiv med individuelle behov og egne værdier. Endvidere er grundholdningen, at deltagerne handler i overensstemmelse med deres egen

13

virkelighedsopfattelse og den sammenhæng, de befinder sig i, og dermed prio-riterer og handler forskelligt. Tovholder og medundervisers rolle er derfor at møde kursusdeltagerne med en åben, lyttende og anerkendende tilgang. Ved at være undersøgende og nysgerrig over for den enkeltes perspektiv på problemer og valg af løsninger, kan underviseren få en forståelse for deltagernes ratio-nale og hjælpe dem til at finde egne veje til at mestre deres liv med demens. Læs mere om kompetenceprofiler for undervisere på www.demensværktøjs-kassen.dk

g. Rammer

Kurset afholdes i et lokale med plads til, at kursisterne kan sidde rundt om et til tre borde. Derudover skal der være mulighed for, at kursisterne kan gå i mindre grupper i tilstødende lokaler. Der skal være adgang til en projektor, højttaler, PC, DVD-afspiller, internet-adgang, tavle eller flipover-tavle. Desuden kugle-penne, tusser og post-its.

Det anbefales, at kursisterne får udleveret en kursusmappe, hvor de kan samle undervisningsmateriale, artikler, note-ark, deltagerliste og andet materiale, som er relevant for kurset. På www.demensværktøjskassen.dk. kan man prin-te forside og kursusbeskrivelse, som kan anvendes i kursusmappen. Erfaringer viser, at det har positiv betydning for gruppedynamikken på kurset, at kursusudbyder sørger for let forplejning. Det er med til at fremme, at kursi-sterne føler sig velkomne og lærer hinanden at kende.

14

2. Beskrivelse af de enkelte moduler

Modul 1: Viden om demens

Tema Temaet for modul 1 er demenssygdomme og de kognitive vanskeligheder, som demenssygdommen kan give.

FormålFormålet med modul 1 er, at pårørende introduceres til kursusforløbet og præsenteres for hinanden. Derudover er formålet, at pårørende får indsigt i demens og kognitive vanskeligheder og dermed en større forståelse for de in-dividuelle problemstillinger, de oplever i hverdagen, og hvordan de kan imø-dekomme dem.

LæringsmålDet er målet, at de pårørende:

» Oplever et trygt og anerkendende miljø på kurset, der giver dem lyst til at deltage aktivt og dele deres erfaringer med andre.

» Får ny viden og forståelse for demens og de kognitive vanskeligheder, som kan følge med demenssygdommen.

VarighedModulet varer tre timer inklusive pause.

EmnerEmner på modulet er:

» Demenssymptomer og sygdomsforløb ved henholdsvis Alzheimers demens, vaskulær demens, frontallapsdemens og Lewy body demens samt resultater fra den nyeste forskning om demens.

» Beskrivelse af kognitive vanskeligheder, herunder hvordan de kommer til udtryk.

Indhold og metoderI skemaet på næste side præsenteres, hvordan underviseren kan formidle den faglige viden og understøtte aktiv deltagerinvolvering i kurset.

15

Varighed Emne Form Metode og undervisningsmaterialer

30 min. Velkomst Dialog » Velkomst med præsentationsrunde. » Øvelsen: ”Hvem er jeg?”. Billedkort fra Stenos værktøjskas-

se kan anvendes i præsentationsrunde. » Underviseren præsenterer herefter kursusprogrammet. » Deltagerne udfylder navneskilte.» Deltagerne får udleveret en kursusmappe og informeres

om, hvordan den kan anvendes i kursusforløbet.» Spilleregler for kurset aftales i fællesskab.

50 min. Hvad er demens?

Fagligt oplæg

Dialog

Filmklip

Opsamling i plenum

» PowerPoint (præsentation): ”Modul 1 – Viden om demens”» Indled fx undervisningen med, at hver deltager udfylder

”Tipskupon – Sandt eller falsk?”. Formålet er at gøre delta-gerne bevidste om, hvad de ved og ikke ved og skabe en munter og god stemning. Deltagerne får løbende svar på spørgsmålene i den efterfølgende Power Point.

» Udlevering af fakta-ark om demenssygdomme.» Opsamling med fælles gennemgang af tipskupon.

20 min. Pause med forplejning

70 min. Kognitive vanskeligheder

Dialog og drøf-telse i mindre grupper

Fagligt oplæg Dialog

Filmklip

» PowerPoint (præsentation) fortsat.» Kursusdeltagerne noterer hver for sig i ca. 5 min på øvel-

sesarket: ”Forandringer”. Herefter taler man med side-manden i 10-15 min. Øvelsen fungerer som forberedelse til emnet om kognitive vanskeligheder, som omtales som funktionsevne i PowerPoints.

» Herefter gennemgang af svækkede funktionsområder, og hvordan de kommer til udtryk i dagligdagen. Underviser inddrager kursusdeltagerne til hvert område fx: ”Er der no-gen af jer, som har skrevet om dette på jeres øvelsesark?” Formålet er, at deltagerne får en forståelse for årsagen til vanskelighederne i hverdagen.

10 min. Afslutning Opsamling i plenum

» Underviseren samler op på kursusdagen i tre korte pointer.» Kursusdeltagerne opfordres til at skrive eller drøfte med

sidemanden: Hvad synes du var interessant i dag?» Underviseren afrunder ved at spørge, om nogle af kursi-

sterne vil dele deres svar eller har kommentarer til dagen.

16

Modul 2: At se det hele menneske

Tema Temaet for modul 2 er Tom Kitwoods helhedsorienterede personcentrerede tilgang og forståelse af årsagerne til adfærdsændringer hos mennesker med demens.

Formål Formålet med modul 2 er, at give pårørende viden om personcentret omsorg, herunder indsigt i vigtigheden af at se det hele menneske og ikke kun demens-sygdommen. Pårørende får viden om, hvilke faktorer udover demenssygdom-men, der har indflydelse på adfærden hos mennesker med demens, så de i høje-re grad kan forstå årsagen til ændringer i adfærden og handle ud fra den viden.

Læringsmål Det er målet, at de pårørende:

» Oplever, at de bedre kan imødekomme behovene hos deres nærtståen-de med demens.

» Oplever, at de får en større forståelse af årsager til adfærdsændringer hos mennesker med demens.

» Oplever, at de får viden om, hvordan de kan anvende livshistorien i deres relation til ægtefællen/forælderen med demens.



» Personcentreret tilgang, herunder Tom Kitwoods ”Demensligning” og ”Blomstermodel”.

» Brugen af livshistorie.


17


10 min. Velkomst og opsamling fra sidst

Dialog » Underviseren spørger, hvordan deltagerne har haft det siden sidst, og om der er spørgsmål til forrige kursusdag.

» Dagens program præsenteres.

80 min. At se det hele menneske

Fagligt oplæg

Filmklip

Dialog

Drøftelse i min-dre grupper

» PowerPoint (præsentation): ”Modul 2 – At se det hele menneske”. Formålet er at give deltagerne viden om, at flere faktorer har betydning for adfærden.

» Øvelsesark: ”Forstå adfærden”. Formålet er, at kursus-deltagerne får et helhedsbillede af deres nærtståendes situation. Kan foregå i interviewform to og to. Opsamling i plenum.

20 min. Pause

40 min. Livshistorie Fagligt oplæg

Dialog

Opsamling i plenum

» Præsentation af livshistoriens betydning. » Øvelsesark: ”Livshistorie”. Deltagerne taler med sideman-

den 2 x 15 min., hvor den enkelte præsenterer sin ægte-fælle/far/mors livhistorie.

» Formålet er, at kursusdeltagerne får viden om, hvorfor livs-historien er vigtig i mødet med mennesker med demens. Kursusdeltagerne opfordres til efterfølgende derhjemme at beskrive deres nærtståendes livshistorie gerne sammen med personen, hvis det er muligt.

20 min. Psykosociale behov

Fagligt oplæg

Filmklip

Dialog i mindre grupper

Opsamling i plenum

» PowerPoint fortsat.» Øvelsesark: ”Psykologiske behov”. Kursusdeltagerne taler

med sidemanden om, hvordan de oplever, at behovene er dækket hos deres nærtstående med demens, og hvad der er vigtigt at have fokus på af hensyn til personens velbe-findende.

» Underviseren samler op i plenum: Har dagens emner gjort jer klogere på jeres ægtefælle/far/mors situation? Er der noget, I vil gøre anderledes eller være mere bevidste om?

10 min. Afslutning Opsamling i plenum

» Underviseren samler op på kursusdagen i tre korte pointer.» Kursusdeltagerne opfordres til at skrive eller drøfte med

sidemanden: Hvad synes du var interessant i dag?» Underviseren afrunder ved at spørge, om nogle af kursi-

sterne vil dele deres svar eller har kommentarer til dagen.

18

Modul 3: Hverdagsliv med demens

TemaTemaet for modul 3 er hverdagslivet med demens og hvilke muligheder, der kan lette vanskelighederne med at klare de daglige aktiviteter.

Formål Formålet med modul 3 er at give pårørende mulighed for at drøfte problemstil-linger i hverdagslivet og få nye perspektiver på de ændrede vilkår. Formålet er endvidere at give de pårørende viden om den betydning, det har at holde fast i aktiviteter, som har værdi og er meningsfulde for mennesket med demens.


» Oplever, at de får idéer til, hvordan de kan støtte personen med demens i fortsat at kunne indgå i meningsfulde og betydningsfulde aktiviteter.

» Oplever, at de får idéer og strategier til, hvordan de kan indgå i nye og ændrede hverdagsaktiviteter med deres nærtstående med demens.

» Bliver præsenteret for hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger, som kan lette hverdagslivet med demens.



» Hverdagsliv og de daglige aktiviteters betydning for livskvalitet, identitet, struktur på dagen, selvværd etc.

» Indretning, hjælpemidler og velfærdsteknologi.» Muligheder for hjælp og støtte i hjemmet, fx hjemmepleje og dagcenter.


19


10 min. Velkomst Dialog » Underviseren spørger, hvordan deltagerne har haft det siden sidst, og om der er spørgs-mål til forrige kursusdag.


50 min. Hverdagsliv Fagligt oplæg

Filmklip


Opsamling i plenum

» PowerPoint (præsentation): ”Modul 3 – Hver-dagsliv med demens”. Formålet er at beskri-ve hverdagslivets betydning for personens livskvalitet og velbefindende. Underviser kan henvise til modul 2, hvor behovet ”beskæf-tigelse” er nævnt som et betydningsfuldt behov.

» Følgende fakta-ark udleveres: ”Et aktivt liv med demens”, ”Hjælpemidler” og ”Lev sundt med demens”.

» Øvelsesark: ”Udfordringer og løsninger”. I grupper taler deltagerne om konkrete pro-blemstillinger eller udfordringer i forbindelse med deres nærtståendes sygdom, og hvor-dan de har løst problematikken. Udfordringer og løsninger skrives på post-its og hænges på væggen. Underviser samler op i plenum ved at spørge ind til sedlerne. Formålet er, at deltagerne inspirerer hinanden til løsning af forskellige problemstillinger.

20 min. Pause

40 min. Meningsfuld hverdag

Fagligt oplæg

Dialog

Filmklip

Opsamling i plenum

» PowerPoint fortsat.» Øvelsesark: ”Meningsfuld hverdag”.» Deltagerne noterer, hvilke aktiviteter og sam-

værsformer, de oplever, giver deres nærtstå-ende med demens glæde og mening. Formå-let er at få en dialog om, hvad der er vigtigt for personen med demens i hverdagslivet, og inspirere kursusdeltagerne til at gøre mere af det, som gør, at den nærtstående med de-mens er tilfreds og befinder sig godt.

50 min. Indretning og hjælpemidler

Hjælp og støtte

Fagligt oplæg

Dialog

» PowerPoint fortsat.» Underviseren kan medbringe eksempler på

hjælpemidler til kurset.» Øvelsesark: ”Hjælp og støtte i hjemmet”.» Underviser fortæller om kommunens mulig-

heder for hjælp og støtte.

10 min. Afslutning Opsamling i plenum » Underviseren samler op på kursusdagen i tre korte pointer.

» Kursusdeltagerne opfordres til at skrive eller drøfte med sidemanden: Hvad synes du var interessant i dag?

» Underviseren afrunder ved at spørge, om nogle af kursisterne vil dele deres svar eller har kommentarer til dagen.

20

Modul 4: Nye måder at være sammen på

Tema Temaet for modul 4 er kommunikation og samvær med mennesker med demens.

Formål Formålet med modul 4 er at give pårørende viden om de kommunikations-vanskeligheder, som kan følge med en demenssygdom. Endvidere er formålet at give pårørende ideer og strategier til, hvordan de kan imødekomme kom-munikationsproblemerne, så samvær og kommunikation styrkes og forbedres.


» Oplever, at de får redskaber, der kan forbedre kommunikation, samvær og samspil med deres ægtefælle/forælder i dagligdagen.

» Oplever, at de får indsigt i deres ægtefælle/forælders ressourcer og begrænsninger i samvær, samspil og kommunikation.

» Oplever, at de får indsigt i deres egen rolle i kommunikation, samspil og samvær med deres ægtefælle/forælder.



» Vanskeligheder i kommunikationen som følge af demens.» Nye måder at være sammen på.


21


10 min. Velkomst Dialog » Underviseren spørger, hvordan deltagerne har haft siden sidst, og om der er spørgsmål til forrige kursusdag.


60 min. Hvilke problemer kan demens give i forhold til kommuni-kation med omver-den?

Fagligt oplæg


Filmklip

Opsamling i plenum

» PowerPoint (præsentation): ”Modul 4 – Nye måder at være sammen på”.

» Øvelsesark: ”Kommunikation”. Formålet er, at deltagerne deler erfaringer med kommu-nikation med mennesker med demens. Del-tagerne drøfter øvelsesarket to og to. Under-viseren samler op i plenum ved at skrive på tavlen, hvilke positive erfaringer deltagerne har med at få kommunikationen til at lykkes.

20 min. Pause

80 min. Nye måder at være sammen på

Fagligt oplæg

Filmklip


Opsamling i plenum

» PowerPoint (fortsat) om nye måder at være sammen på og om aktiviteter, man stadig kan være sammen om, nu hvor sproget er udfordret.

» Øvelsesark: ”At være sammen om”. Deltager-ne noterer for sig selv i tre min. Herefter taler de sammen i mindre grupper og kan lade sig inspirere af hinanden.

» Øvelsesark: ”Mine opmærksomhedspunkter”. Kursisterne taler sammen to og to. Undervi-seren samler derefter op i plenum.

» Udlevering af hæftet: ”Når kommunikationen svigter”.




22

Modul 5: At være pårørende

Tema Temaet for modul 5 er de følelsesmæssige reaktioner og konsekvenser, som en demenssygdom kan have for nære relationer, fx i parforholdet og familien.

Formål Formålet med modul 5 er at italesætte kursisternes følelsesmæssige reaktioner og deres oplevede livssituation. Endvidere er formålet, at deltagerne får mulig-hed for at reflektere over strategier, der gør det muligt at bevare overskud til både at leve sit eget liv og livet sammen med personen med demens.

LæringsmålDet er målet, at de pårørende oplever, at de:

» Får viden, indsigt og nye handlemuligheder, der kan hjælpe dem til bedre at klare de ændrede livsbetingelser i hverdagen sammen med de-res nærtstående med demens.

» Har fået viden om redskaber og strategier til at drage omsorg for sig selv.» Føler sig bedre rustet til at være sammen med deres nærtstående med

demens i hverdagen.



» Følelsesmæssige reaktioner hos pårørende til mennesker med demens.» Ændrede livsbetingelser for pårørende, herunder hvilken betydning de-

menssygdommen har fået for kursistens eget liv, for livet sammen med personen med demens og samspillet i familien og for samarbejdet med de professionelle.

» At huske sig selv og egne behov.


23


10 min. Velkomst Dialog » Underviseren spørger, hvordan deltagerne har haft det siden sidst, og om der er spørgs-mål til forrige kursusdag.


70 min. Følelsesmæssige reaktioner

Fagligt oplæg

Filmklip

Dialog

Drøftelse i mindre grupper

Opsamling i plenum

» PowerPoint (præsentation): ”Modul 5 – At være pårørende”.

» Kursusdeltagerne opfordres til beskrive, hvad de kan genkende fra filmene.

» Øvelsesark: ”Ændrede livsbetingelser”. Kursusdeltagerne udfylder arket hver for sig i ca. 10 min. og taler derefter sammen to og to. Underviseren samler efterfølgende op i plenum. Formålet er at reflektere over, hvad kursusdeltagerne hver især oplever som svært og hjælpsomt. Det kan være med til at inspirere de øvrige deltagere til nye måder at mestre deres situation på.

» Alternativt kan øvelsesarket: ”Mine sociale relationer” (fra Steno) anvendes. Formålet er at sætte ord på, de ændringer sygdommen har forårsaget i relationerne til andre.

» Henvis pårørende til hæftet ”Psykologiskeud-fordringer og reaktioner”.

20 min. Pause

60 min. Tag iltmasken på dig selv, før du kan hjæl-pe andre

Fagligt oplæg

Dialog

Filmklip

Opsamling i plenum

» PowerPoint om at tage vare på sig selv.» Budskabet er, at det er vigtigt at gøre noget

godt for sig selv, hvis man skal kunne hjælpe personen med demens.

» Brug herefter øvelsesarkene ”Husk iltma-sken” og ”Hvad vil du gerne gøre mere af”. Formålet er at gøre deltagerne opmærksom på de ting, som giver dem energi, og hjælpe dem i gang med at gøre det muligt. Øvelsen kan laves individuelt og i grupper.

10 min. Afspændingsøvelse Afspænding » Afslut med en afspændings- eller mindful-ness-øvelse, fx ”Mærk kroppen” (fra Steno). Formålet er at mærke sin egen krop og der-med reducere stress. Pårørende opfordres til at finde måder i dagligdagen, hvor de kan slappe af og mærke deres krop.




24

Modul 6: Plan for fremtiden

Tema Temaet for modul 6 er juridiske opmærksomhedspunkter og planer for frem-tiden.

Formål Formålet med modul 6 er at oplyse om relevant lovgivning, som har betyning for personer med demens og deres pårørende. Endvidere er formålet, at pårø-rende lægger en plan for, hvad de vil gå i gang med efter kurset.

Læringsmål Målet er, at pårørende:

» Øger deres kendskab til reglerne på demensområdet.» Lægger en plan for hvilke tiltag, de vil gå i gang med efter kurset. » Evaluerer kursusforløbet.



» Juridiske opmærksomhedspunkter.» Den svære beslutning om flytning i plejebolig.» Pårørendes plan for fremtiden efter kurset.» Evaluering af kursusforløbet.

Indhold og metoder I skemaet på næste side præsenteres, hvordan underviseren kan formidle den faglige viden og understøtte aktiv deltagerinvolvering i kurset.

25


20 min. Velkomst Dialog » Underviseren spørger, hvordan deltagerne har haft det siden sidst, og om der er spørgsmål til forrige kursusdag.


70 min. Juridiske op-mærksomheds-punkter

Fagligt oplæg

Dialog

» PowerPoint (præsentation): ”Modul 6 – Plan for fremtiden”» Udlevering af guide til pårørende om love, regler og mulig-

heder for støtte.

20 min. Pause

30 min. Den svære beslutning om plejebolig

Fagligt oplæg

Filmklip

Dialog

» Underviseren spørger deltagerne, hvilke tanker de gør sig om indflytning i plejebolig, og hvilke tanker filmene sætter i gang hos dem.

» Underviseren kan supplere med eksempler.

30 min. Plan for fremtiden

Dialog

Drøftelse i min-dre grupper

» Deltagerne udfylder øvelsesarket: ”Plan for fremtiden”. Herefter taler de sammen to og to og til sidst i plenum. Formålet er at blive inspireret af hinandens løsninger og strategier samt at overveje, hvordan kursusindholdet kan anvendes i hverdagen.

10 min. Afslutning og evaluering

Dialog

Opsamling i plenum

» Underviseren ser tilbage på kursusforløbet og sin oplevel-se af processen.

» Kursusdeltagerne opfordres til at dele deres oplevelse af kurset.

» Udlevering af evalueringsskema.

26

Referencer til ”Baggrundsviden”

Engelund G. (2012). I balance med kronisk sygdom – Sundhedspædagogiske værk-tøjskasse til patientuddannelse. Steno.

Gjerde S. (2006). Coaching – hvad, hvorfor, hvordan. Forlaget samfundsstudier.

Kitwood T. (1999). En revurdering af demens – personen kommer i første række, Dafolo Forlag.

Livingston G., Barber J., Rapaport P., Knapp M., Griffin M., King D., Livingston D., Mum-mery C., Walker Z., Hoe J., Sampson E. L. og Cooper C. (2013). Clinical effectiveness of a manual based coping strategy programme (START, STrAtegies for RelaTives) in promoting the mental health of carers of family members with dementia: pragmatic randomised controlled trial, BMJ 2013;347:f6276

Region Sjælland (2013). Livet med demens - et kursusforløb. Region Sjælland

Sundhedsstyrelsen (2016). Livet med demens – styrket kvalitet i indsatsen. Fagligt oplæg til den nationale demenshandlingsplan 2025

Sundhedsstyrelsen (2009): Patientuddannelse - En Medicinsk Teknologivurdering. Rapport.

Sundhedsstyrelsen (2017a). Samvær med mennesker med demens – inspiration til kursusforløb til pårørende.

Sundhedsstyrelsen (2017b). Samvær med mennesker med demens – evaluering af kursusforløb til pårørende.

Wlodkowski R. (2008). Enhancing Adults’ Motivation to Learn, San Franscisco: Jossy Bass, p. 67-88.

27

Oversigt over koncepter, der er anvendt som inspiration

Kursusdag Eksisterende koncept anvendt som inspiration

1-6 Engelund, G. (2012). I balance med kronisk sygdom – Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse. Steno og Region Hovedstaden.

Øvelser fra den sundhedspædagogiske værktøjskasse kan downloades fra Stenos hjemmeside www.sdcc.dk. Søgeord: sundhedspædagogisk værktøjskasse. Lokalise-ret den 13.2.2020: : https://www.sdcc.dk/fagfolk/dialogvaerktoejer/need/Sider/Download- øvelser-fra-værktøjskassen.aspx

1-6 Region Sjælland (2013). Livet med demens – et kursusforløb

1-6 Sundhedsstyrelsen (2017). Samvær med mennesker med demens

1-6 University College London (2013). START programmet – leader manual. England: London. Kan downloades fra hjemmesiden www.ucl.ac.uk

Oversigt over anbefalet litteratur til kursusførløbet

Kursusdag Litteraturhenvisninger

1 Fakta-ark fra Nationalt Videnscenter for Demens:

» Hvad er demens?» Hvad er Alzheimers sygdom?» Hvad er frontotemporal demens?» Hvad er Lewy Body demens?» Hvad er vaskulær demens?

Downloades på http://www.videnscenterfordemens.dk/faktaark/

1 Elvén B. H., Agger, C., Ljungmann (2015). Adfærdsproblemer i ældreplejen. Dansk Psykologisk Forlag

1 Gulmann N.C. (2004). Praktisk gerontopsykiatri. Hans Reitzels forlag

1 Hasselbach S.G., Engelbrecht N., Thage O. (2011); Forstå demens. Alzheimerforenin-gen. Hans Reitzels Forlag

1 Lindhardt L. M. (2014). Kronik: Glemmer du, så glemmer jeg. Politiken

2 Brooker D. (2013). Personcentret demensomsorg. Nationalt kompetansetjeneste for Aldring og Helse. Norge

2 Ergoterapeutforeningen (2016). Der er noget du skal vide om mig... Lokaliseret 1.12.2017: http://www.etf.dk/der-er-noget-du-skal-vide-om-mig

2 Eriksen F. og Iversholt, L. (2006). Franks Digte. Munksgaard

2 Kabel S. (2015). Velkommen til Tom Kitwoods verden. Inquiry

2 Kitwood T. (1999). En revurdering af demens – personen kommer i første række. Dafolo Forlag

3 Kallehauge J.G., Andersen M. S. og Jensen L. (2012). Rehabilitering ved demens-sygdom. Munksgaard

3 Søndergaard M. (2006). Demens og aktiviteter i et livshistoriske perspektiv. Academica

3 Aalborg Kommune (2018). Demensvenligt hjem – inspiration til indretning af din bolig.

4 Arts M. (2000). Marte Meo Grundbog. Harderwijk Holland: Aarts productions

28

4 Klingberg T., Bakke L. (2012). Se, hvad der sker! – Et Marte Meo projekt fra Aalborg. København: Fænø Lighthouse Projects

4 Nationalt Videnscenter for Demens (2019). Når kommunikationen svigter (Værktøjskassen)

4 Nors, A., Ottesen A.M, Weberskov, B. (2009). Demens: Den Anden frekvens. Inspiration for pårørende. København: Fænø Lighthouse Projects, IT-Universitetet.

4 Roug P. (2003). Bedre samspil ved egen kraft. Nordisk Forlag

4 Sundhedsstyrelsen (2017c). Samvær med mennesker med demens – litteratur og undervisningsmaterialer. Sundhedsstyrelsen

5 Busch C.J. (2003). Religion, eksistens og sygepleje – lærebog for sygeplejestuderende. København: Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck

5 Brogaard H. (2019). ”Psykologiske udfordringer og reaktioner – til pårørende til menne-sker med demens”, Nationalt Videnscenter for Demens

5 Ingebretsen, R., Solem, P. E. (2002). Aldersdemens i parforhold. Oslo: NOVA-rapport 20

5 Ingebretsen, R. (2006). Flytting til institusjon – demens i parforhold. Oslo: Aldring og helse

6 Dyrborg K. (2019). ”Livet med demens i eget hjem – en guide til pårørende om love, regler og muligheder for støtte og hjælp”, Nationalt Videnscenter for Demens

6 Dyrborg K. (2019). ”Livet med demens i plejebolig – en guide til pårørende om love, regler og muligheder for støtte”, Nationalt Videnscenter for Demens

6 Dyrborg K. (2019). ”Når du skal handle på en anden persons vegne”, Nationalt Vi-denscenter for Demens

29

Oversigt over undervisningsmaterialer til kursusforløbet

Kursusdag Undervisningsmateriale

1 Powerpoint (præsentation): ”Modul 1 – Viden om demens”

1 ”Hvem er jeg?” med billedkort fra Stenos værktøjskasse

1 Tipskupon – Sandt eller falsk?

1 Fakta-ark fra Nationalt Videnscenter for demens:

» Hvad er demens?» Hvad er Alzheimers sygdom?» Hvad er frontotemporal demens?» Hvad er Lewy Body demens?» Hvad er vaskulær demens?

1 Filmklip: Alzheimers sygdom med Steen Hasselbalch

1 Filmklip fra Grib om livet. Min mand har demens.

1 Filmklip fra Alzheimerforeningens hjemmeside, I tøjbutikken.

1 Filmklip fra Alzheimerforeningens hjemmeside, I bussen.

1 Filmklip fra Alzheimerforeningens hjemmeside, På gaden.

1 Filmklip fra Alzheimerforeningens hjemmeside, I opgangen.

1 Filmklip fra Alzheimerforeningens hjemmeside, Viden om demens.

1 Øvelsesark: Forandringer

2 Powerpoint (præsentation): ”Modul 2 – At se det hele menneske”

2 Øvelsesark: Livshistorie

2 Filmklip fra Alzheimerforeningens hjemmeside, At se mennesket bag sygdommen.

2 Filmklip: ”Jeg har det fint, tak, Nationalt Videnscenter for Demens.

2 Øvelsesark: Forstå adfærden

2 Øvelsesark: Psykologiske behov

3 Powerpoint (præsentation): ”Modul 3 - Hverdagsliv med demens”

3 Fakta-ark fra Nationalt Videnscenter for demens:

» Hjælpemidler og demens» Lev sundt med demens» Et aktivt liv med demens

3 Øvelsesark: Hjælp og støtte i hjemmet

3 Øvelsesark: Udfordringer og løsninger

3 Øvelsesark: Meningsfuld hverdag

3 Filmklip fra Grib om livet: ”Stedet – et åndehul for yngre demente”.

3 Filmklip fra Alzheimerforeningens hjemmeside, Hverdagen med demens fortalt af Fre-derik Lindhardt.

4 Powerpoint (præsentation): ”Modul 4 – Nye måder at være sammen på”

4 Øvelsesark: Kommunikation

4 Øvelsesark: Mine opmærksomhedspunkter

4 Filmklip fra Alzheimerforeningens hjemmeside: ”Undgå at irettesætte”.

4 Filmklip fra Alzheimerforeningens hjemmeside, Under samtalen.

4 Filmklip fra Grib om Livet, De gode øjeblikke.

30

4 Øvelsesark: At være sammen om

4 Hæfte: ”Når kommunikationen svigter”, Nationalt Videnscenter for Demens

5 Powerpoint (præsentation): ”Modul 5 – At være pårørende”

5 ”Mine sociale relationer” fra Stenos værktøjskasse

5 ”Mærke kroppen” fra Stenos værktøjskasse

5 Øvelsesark: Ændrede livsbetingelser

5 Øvelsesark: Husk Iltmasken

5 Øvelsesark: Hvad vil du gerne gøre mere af?

5 Filmklip fra Alzheimerforeningens hjemmeside, Tal åbent om demens.

5 Filmklip fra Alzheimerforeningens hjemmeside, Husk også dit eget liv.

5 Filmklip fra Alzheimerforeningens hjemmeside, Søg Viden om demens.

5 Filmklip fra Grib om livet: Demens i dagligdagen.

5 Filmklip fra Grib om livet: De forbudte følelser.

5 Filmklip fra Grib om livet: Hvordan får jeg støtte i dagligdagen.

5 Filmklip fra Kolding Kommune: Pårørende til dement. .

5 Hæfte:”Psykologiske udfordringer og reaktioner – til pårørende til mennesker med demens”, Nationalt Videnscenter for Demens

6 Powerpoint (præsentation): ”Modul 6 – Plan for fremtiden”

6 Øvelsesark: Plan for fremtiden

6 Filmklip fra Grib om livet: Den svære beslutning om plejebolig.

6 Filmklip fra Grib om livet: At give slip.

6 Filmklip fra Grib om livet: Svend kom i gode hænder og Britt fik livet tilbage.

6 Hæfte: ”Livet med demens i plejebolig – en guide til pårørende om love, regler og muligheder for støtte”, Nationalt Videnscenter for Demens

6 Hæfte: ”Livet med demens i eget hjem – en guide til pårørende om love, regler og mu-ligheder for støtte og hjælp”, Nationalt Videnscenter for Demens

6 Hæfte: ”Når du skal handle på en anden persons vegne – en guide til pårørende til mennesker med demens”, Nationalt Videnscenter for Demens

6 Evalueringsskema

32NATIONALT VIDENSCENTER FOR DEMENS

pårørendekursus om livet med demens i eget hjem

Documents