projekt vedrØrende vandlØbsrestaurering...udarbejdet af: jrr/mlj godkendt af: rab svendborg...

S V E N D B O R G K O M M U N E

PROJEKT VEDRØRENDE VANDLØBSRESTAURERING

Forundersøgelse inkl.

detailprojektering af vandløbsprojekt i

Vejstrup Å ved Klingstrupvej (ODE-712)

http://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&frm=1&source=images&cd=&cad=rja&uact=8&ved=0CAcQjRxqFQoTCISr6rvFtMcCFcLVLAodF6sAiw&url=http://www.sss.dk/218-sponsorer.html&ei=YyXUVcTtAsKrswGX1oLYCA&bvm=bv.99804247,d.bGg&psig=AFQjCNEfbbijP84q5cN0zfre10CoRlYmmg&ust=1440052958462553

Svendborg Kommune Detailprojektering af vandplansindsats ODE-712

ALECTIA A/S Side 2

Forsidebillede: Opstemningen ved Klingstrup set fra Klingstrupvej

Den Europæiske Union, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond:

Danmark og Europa investerer i bæredygtigt fiskeri.

Dato: 06.04.2017

Sagsnr.: 2016-00905

Version: 4

Projektleder: JRR

Udarbejdet af: JRR/MLJ

Godkendt af: RAB


ALECTIA A/S Side 3

Indholdsfortegnelse

Bilagsfortegnelse ........................................................................................ 5

Resumé ....................................................................................................... 6

1 Indledning .......................................................................................... 7

1.1 Beskrivelse af indsatsen ................................................................ 8

1.2 Formål med projektet .................................................................... 8

2 Nuværende forhold ............................................................................ 8

2.1 Områdebeskrivelse ....................................................................... 8

2.2 Jordbundsforhold .......................................................................... 9

2.3 Arealanvendelse ......................................................................... 10

2.4 Ejerforhold ................................................................................. 10

2.5 Fysiske og hydrologiske forhold .................................................... 12

2.6 Tekniske forhold ......................................................................... 13

2.7 Biologiske forhold i vandløbet ....................................................... 13

2.8 Biologiske forhold omkring vandløbet ............................................ 14

2.9 International naturbeskyttelse ...................................................... 14

2.9.1 Habitatdirektivets artikel 12, bilag IV-arter ......................... 15

2.10 Kulturhistoriske forhold ............................................................... 15

3 Projektforslag .................................................................................. 16

3.1 Anlægsteknisk beskrivelse ........................................................... 16

4 Detailprojektering ............................................................................ 19

4.1 Projektet ................................................................................... 19

4.2 Projekterede tiltag ...................................................................... 19

4.3 Adgangsforhold .......................................................................... 20

4.4 Etablering af et nyt vandløbstracé................................................. 21

4.4.1 Etablering af nyt vandløbstracé opstrøms stemmeværk ........ 23

4.4.2 Etablering af nyt serpentinerstryg nedstrøms stemmeværk ... 27

4.5 Hævning af vandløbsbund ........................................................... 30

4.6 Sænkning af bro og stensætning .................................................. 30

4.7 Oprensning af grøft ..................................................................... 32

4.8 Håndtering af overskudsjord ........................................................ 32

4.9 Håndtering af tilløb ..................................................................... 34

4.10 Etablering af midlertidigt sandfang ............................................... 34

4.11 Retablering af arealer .................................................................. 34

5 Konsekvensvurdering ....................................................................... 35

5.1 Fremtidige fysiske og hydrologiske forhold ..................................... 35

5.2 Tekniske forhold ......................................................................... 37

5.2.1 Ledninger ....................................................................... 37

5.2.2 Broer og stensætninger .................................................... 37


ALECTIA A/S Side 4

5.2.3 Dræntilløb ...................................................................... 37

5.3 Biologiske forhold i vandløbet ....................................................... 37

5.4 Biologiske forhold omkring vandløbet ............................................ 39

5.4.1 Bilag IV arter .................................................................. 39

5.5 Kulturhistoriske forhold ............................................................... 41

5.6 Afværgeforanstaltninger .............................................................. 41

6 Lovgivning og myndighedsbehandling ............................................. 42

6.1 Vandløbsloven ............................................................................ 42

6.2 Naturbeskyttelsesloven ............................................................... 42

6.3 Planloven................................................................................... 42

6.4 Miljøbeskyttelsesloven og jordforureningloven ................................ 42

6.5 Okkerloven ................................................................................ 42

6.6 Museumsloven ........................................................................... 42

6.7 VVM bekendtgørelsen .................................................................. 42

7 Projektets forventede resultater ...................................................... 43

8 Realisering af projektet .................................................................... 43

8.1 Lodsejerholdning ........................................................................ 43

8.2 Projektøkonomi .......................................................................... 44

8.3 Muligheder for tilskud til erstatning ............................................... 44

8.4 Tidsplan .................................................................................... 44

9 Referencer........................................................................................ 45


ALECTIA A/S Side 5

Bilagsfortegnelse

1. Oversigtskort – Nuværende forhold

2. Længdeprofil – Nuværende forhold

3. Oversigtskort - Ledningsoplysninger

4. Museumsudtalelse

5. Stationeringskort

6. Oversigtskort – Projekterede forhold øvre del

7. Oversigtskort – Projekterede forhold serpentinerstryg

8. Oversigtskort – Projekterede forhold nedre del

9. Længdeprofil – Projekterede forhold

10. Estimerede anlægsomkostninger


ALECTIA A/S Side 6

Resumé

Denne rapport omfatter vandplansindsats ODE-712 i Svendborg Kommune.

Indsatsen er en spærring i Vejstrup Å systemet ved Klingstrup. Rapporten

indeholder en detailprojektering til fjernelse af spærringen med det formål at skabe

forbedret økologisk tilstand og kontinuitet i vandløbet.

I projektforslaget fjernes spærringen og faldet udjævnes over en længere

strækning både opstrøms og nedstrøms for opstemningen. Projektet omhandler

følgende elementer:

1. Der etableres en ny adgangsvej til engarealerne

2. På opstrøms side af opstemningen uddybes en strækning af det

eksisterende vandløb ligesom vandløbet omlægges på en strækning for at

få plads til det nye bredere brinkanlæg. Nyt fald er 5-10 ‰.

3. Opstemning og stensætning fjernes og stensætningen genopbygges igen i

en lavere kote.

4. Mellem opstemningen og Klingstrupvej etableres et 70 m langt

serpentinerstryg med et fald på 10 ‰.

5. Nedstrøms Klingstrupvej hæves vandløbsbunden over en strækning på ca.

100 m.

En eksisterende grøft oprenses og fungerer som vandindtag for at kompensere for

en forøget afvanding af en beskyttet mose. Projektet berører to lodsejere, som

begge er positive over for projektet.

Anlægsomkostninger i forbindelse med projektet er estimeret til 827.100 kr. samt

ekstra 55.000 kr. i optioner til ekstra brink-/erosionssikring, hvis det vurderes

nødvendigt i forbindelse med anlægsarbejdet.


ALECTIA A/S Side 7

1 Indledning

Som led i opfølgningen af de statslige vandområdeplaner skal der gennemføres

fysiske forbedringer på udvalgte vandløbsstrækninger.

Ved vandløbsrestaurering forstås i vandplansammenhæng tre overordnede

indsatstyper:

1. Mindre strækningsbaserede restaureringer:

a. Udlægning af groft materiale

b. Udlægning af groft materiale og træplantning

c. Udskiftning af bundmateriale

d. Hævning af vandløbsbund uden genslyngning

e. Etablering af træer langs vandløb

2. Større strækningsbaserede restaureringer:

a. Genslyngning

b. Åbning af rørlagte strækninger med hævning af bund og udlægning

af groft materiale eller åbning af rørlagte strækninger med hævning

af bund og genslyngning

c. Åbning af rørlagte strækninger uden hverken genslyngning eller

hævning af bund, men med udlægning af groft materiale

3. Punktbaserede restaureringer:

a. Fjernelse af fysiske spærringer

b. Sandfang

c. Okkerrensningsanlæg

En forundersøgelse skal redegøre for, om og hvordan vandløbsrestaureringen forventes at kunne gennemføres, og skal beskrive alle de informationer, der er

nødvendige, for at kommunen kan ansøge om tilskud til gennemførelse af et

vandløbsrestaureringsprojekt.

Forundersøgelser skal jf. vejledningen omfatte:

En redegørelse for, hvilke indsatser i vandplanen projektet har til formål at

gennemføre

En overordnet redegørelse for de anlægstekniske muligheder eller et

detailprojekt

Projektets konsekvenser for de biologiske forhold i og konkrete miljømål for

vandløbet

Projektets konsekvenser i relation til Natura2000 direktiverne og/eller til

beskyttede arter

En oversigt over berørte lodsejere og deres holdning til projektet

Beskrivelse af tekniske anlæg og evt. afværgeforanstaltninger

Budget for gennemførelse af indsatserne og det samlede restaureringsprojekt

Beskrivelse af om vandløbet er omfattet af handleplaner for truede fiskearter

Mulighed for videreførelse af eventuelle dambrug inden for projektområdet.

Hvis forundersøgelsen viser, at projektet kan gennemføres, søges om tilskud til

gennemførelse af projektet.

Selve projektgennemførelsen indeholder:

Udarbejdelse af et detailprojekt, hvis der ikke er udarbejdet et detailprojekt i

forbindelse med forundersøgelsen

Indhentning af tilladelser


ALECTIA A/S Side 8

Aftaler med lodsejer

Samt selve gennemførelsen af anlægsprojektet.

Denne rapport indeholder en teknisk forundersøgelse på detailniveau for indsatsen

med referencenummer ODE-712 beliggende Vejstrup Å i Svendborg Kommune i

vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

I forundersøgelsen er der fokus på de krav der fremgår af vejledningen og de

kriterier, der lægges vægt på jf. Bekendtgørelse nr. 1023 af 29. juni 2016 om

kriterier for vurdering af kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering § 5.

1.1 Beskrivelse af indsatsen

Denne forundersøgelse omfatter en indsats udpeget i vandområdeplanen for

vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Indsatsen er beliggende ved Klingstrupvej ved

Vejstrup Å. Beskrivelse af indsatsen fra MiljøGIS fremgår af Tabel 1-1.

Tabel 1-1. Indsatser i forundersøgelsen

Ref. nr. Indsatstype Opstrøms strækning Vandløbstypologi

ODE-712 Spærring 23.894,963 m Type 2 (mellem)

1.2 Formål med projektet

Formålet med projektet er at skabe forbedrede passageforhold i Vejstrup Å ved

Klingstrup. Fjernelse af den udpegede spærring vil åbne op for knap 24 km

opstrøms vandløbsstrækning, og kontinuiteten af Vejstrup Å vil således blive

markant forbedret til fordel for vandløbets fauna, hvis der skabes passage.

2 Nuværende forhold

Dette afsnit beskriver de nuværende forhold i projektområdet og danner grundlag

for den efterfølgende konsekvensvurdering.

2.1 Områdebeskrivelse

Spærringen ved Klingstrupvej er en gammel mølleopstemning. Der er ikke længere

mølleaktivitet ved opstemningen, og den tidligere møllesø er i dag fyldt op og

vokset til. Den nærmere beliggenhed ses på Figur 2-1.


ALECTIA A/S Side 9

Figur 2-1: Beliggenhed af indsats ODE-712 i Vejstrup Å ved Klingstrupvej.

2.2 Jordbundsforhold

Jordbunden omkring projektområdet er domineret af sandblandet lerjord, se Figur

2-2. Indsatsen er desuden beliggende i et område, hvor der ikke findes nogen

okkerklassificering.

Figur 2-2: Kort over jordbundstyperne omkring den pågældende indsats ODE-712 ved

Klingstrupvej i Vejstrup Å (Kilde: Arealinfo).


ALECTIA A/S Side 10

Størstedelen af projektområdet forventes dog at være gammel opfyldt møllesø,

hvorfor de lokale jordbundsforhold kan adskille sig betydeligt fra områdets

generelle forhold. For at skabe større klarhed om jordbundsforholdene i engen

opstrøms opstemningen, hvor der tidligere har været møllesø, er der blevet

foretaget geotekniske boringer med håndudstyr. Placeringen af boringerne fremgår

af Figur 2-3. Boringerne viste, at jordbunden ned til en dybde af 2-3 m under

terrænniveau er domineret af stærkt omsat tørv.

Jordbundsforhold og beregnede forskydningsspændinger (cv) er angivet på de

følgende figurer (se Figur 2-4). Dybden af den projekterede vandløbsbund er

angivet med den røde linje.

Figur 2-3: Placering af de tre geotekniske boringer (B1-B3). Det nuværende vandløb er

angivet med stiplet rød mens det forventede nye forløb med udstrækning af skråningsanlæg

er angivet med blå.

2.3 Arealanvendelse

På strækningen med den udpegede spærring løber Vejstrup Å gennem et område,

der generelt er domineret af skov. Umiddelbart opstrøms opstemningen

gennemløber vandløbet en eng, hvoraf en del tidligere har været en møllesø, og

nedstrøms opstemningen findes i dag et større skyllehul med stensatte sider og

kampesten i bunden.

Vandløbet grænser op til beboelsesejendommen på Klingstrupvej nr. 19 A.

2.4 Ejerforhold

Indsatsen er beliggende på matrikel 1ac, Klingstrup Hgd., Skårup, som ejes af

Anton Møller Rasmussen og Lena Vahl Bendixen.

Indsatsen ventes desuden at berøre matrikel 1c, Klingstrup Hdg., Skårup, som

ligeledes ejes af Anton og Lena, samt matrikel 1a, Klingstrup Hdg., Skårup, der

ejes af Jørgen Schiøttz-Christensen.


ALECTIA A/S Side 11

Figur 2-4: Boreprofiler med beregnede forskydningsspændinger (cv) for de tre geotekniske håndboringer (B1-B3) opstrøms opstemningen. Profilet med lukkede cirkler angiver cv ved brud mens profilet med åbne punkter angiver den omrørte cv efter 10 omgange. Den forventede vandløbsbund er angivet med rød linje. Dybden er angivet relativt til terræn, og da terrænet er højere ved B2 end ved B1 og B3, ser vandløbsbunden ved B2 ud til at ligge dybere. Vandløbsbunden falder dog jævnt fra B1 til B3


ALECTIA A/S Side 12

2.5 Fysiske og hydrologiske forhold

Vejstrup Å er klassificeret som et type 2 vandløb (mellem), dvs. en bredde på

mellem 2 – 10 meter. Der er i 2015 foretaget en opmåling af vandløbet på hele

dets forløb. Fra opstemningen ved Klingstrup Mølle og ca. 350 meter opstrøms

forløber vandløbet i et moseområde med meget begrænset fald. Vandløbet har en

gennemsnitlig topbredde på ca. 5 meter og et terrænnært forløb.

Ved Klingstrup Mølle er vandløbet stuvet op via en kampestensopstemning, hvor

vandet falder ca. 3,2 meter over en 10 meters strækning ned i et bredt skyllehul.

På Figur 2-5 ses et længdeprofil over de nuværende forhold på indsatsstrækningen.

Figur 2-5: Længdeprofil af nuværende forhold i Vejstrup Å omkring Klingstrup Mølle. Et

længdeprofil i større format fremgår af Bilag 2

Regulativet for Vejstrup Å er et Q/H-regulativ, men der er ikke fastsat

bestemmelser om dimensioner eller vedligeholdelse for de øvre strækninger af

vandløbet, hvor denne indsats findes.

Der er foretaget daglige vandføringsmålinger i Vejstrup Å ca. 4 km nedstrøms

indsatsområdet gennem en 32 årig periode fra 1977 – 2009 (målestation 47.09.

Det antages, at vandløbskarakteristikken ved målestationen er ensartet med

karakteristikken ved indsatsområdet.

Det samlede opland for vandløbet ved indsatsområdet er beregnet via SCALGO Live

til 29,8 km2 og er kvalitetssikret iht. DMU-oplandene. De karakteristiske

afstrømningsværdier for Vejstrup Å og de tilsvarende vandføringer ved Klingstrup

Mølle er angivet i Tabel 2-1.


ALECTIA A/S Side 13

Tabel 2-1: Karakteristisk afstrømning for Vejstrup Å udregnet på baggrund af målestation 47.09 cirka 4 km nedstrøms Klingstrup Mølle.

Afstrømning [L/s/km2]

Vandføring ved indsats [L/s]

Årsmiddel 9,1 270

Vintermedianmaksimum 56 1675

10års max 67 2009

2.6 Tekniske forhold

Den udpegede spærring udgøres af en større opstemning i kampesten og beton

(Figur 2-6).

Figur 2-6: Spærring ODE-712 udgøres af en større kampstensopstemning.

Der er registreret flere dræntilløb inden for projektområdet. 3 stk. opstrøms

opstemningen, 3 stk. mellem opstemningen og Klingstrupvej samt 2 stk.

umiddelbart nedstrøms Klingstrupvej. Af disse er det primært et større udløb

(Ø200-250 mm) ud for Klingstrupvej 11A, som vil kræve behandling i forbindelse

med et vandløbsprojekt

Der er i forbindelse med projektet indhentet ledningsoplysninger for området

omkring indsatsen, se bilag 3. Rundt om indsatsområdet forefindes der ledninger

fra TDC og Sydfyns Elforsyning. Ingen ledninger skærer gennem indsatsområdet,

men der forefindes dog et par blinde lavspænding kabelender, der peger ind mod

indsatsområdet. Det forventes ikke, at disse vil blive berørt ved et eventuelt

anlægsprojekt, men der må være opmærksomhed herpå i forbindelse med

gravearbejder. Der skal indhentes opdaterede ledningsoplysninger i forbindelse

med en evt. realisering.

2.7 Biologiske forhold i vandløbet

Den nuværende økologiske tilstand i Vejstrup Å, målt vha. DVFI, er i

vandområdeplanen for 2015-2021 registreret som høj på strækningen omkring

Klingstrupvej. Vandløbet opfylder således målsætningen om god økologisk tilstand

baseret på smådyr på denne strækning.


ALECTIA A/S Side 14

Vejstrup Å er ved de seneste fiskeundersøgelser, foretaget af DTU Aqua1 i 2008,

befisket ved st. 09-32 (1) ved Klingstrupvej, umiddelbart omkring den pågældende

spærring. Vandløbet vurderes at være velegnet til ørred (biotopskarakter på 4),

men der er meget få ørred på stationen, hvilket med stor sandsynlighed skyldes

spærringerne ved Vejstrups Vandmølle og Klingstrup. Nedstrøms Vejstrup

Vandmølle, som er den nederste spærring i systemet, har åen en sund

ørredbestand. Det vurderes, at der ikke er behov for udsætning af yngel. I

vandområdeplanen for 2015-2021 er vandløbet angivet til at have en god økologisk

tilstand for fisk fra udløbet i havet og frem til et stykke opstrøms Klingstrup.

Tilstanden for planter er ikke undersøgt på strækningen.

2.8 Biologiske forhold omkring vandløbet

Vejstrup Å er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 i størstedelen af sin

udstrækning fra havet og et stykke opstrøms Brændeskov, som ligger opstrøms

opstemningen ved Klingstrup. På strækningen omkring Klingstrupvej grænser

vandløbet op til to moseområder som ligeledes er omfattet af

naturbeskyttelseslovens § 3 (Figur 2-7).

Figur 2-7: Kort over den beskyttede natur i området omkring indsats ODE-712 i Vejstrup Å

(Kilde: Arealinfo).

Beskyttelse efter naturbeskyttelseslovens § 3 indebærer, at der ikke må foretages

indgreb i eller påvirkninger af de beskyttede naturtyper, som fører til ændringer i

tilstanden. Der kan dog dispenseres fra dette efter konkret vurdering.

2.9 International naturbeskyttelse

Indsats ODE-712 er ikke beliggende i eller i umiddelbar nærhed af et internationalt

beskyttet Natura2000 område.


ALECTIA A/S Side 15

2.9.1 Habitatdirektivets artikel 12, bilag IV-arter

EU-medlemslandene skal i henhold til habitatdirektivets artikel 12 indføre en streng

beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om de forekommer indenfor

eller udenfor et af de udpegede habitatområder. Arterne på Habitatdirektivets bilag

IV er ligeledes beskyttet efter § 29 a i Naturbeskyttelsesloven, hvor de kaldes bilag

3 arter. De danske arter er nævnt og beskrevet i bl.a. ”Håndbog om dyrearter på

habitatdirektivets bilag IV”2

Arter omfattet af beskyttelsen må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning

for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier og yngle-

eller rasteområder, der ikke må beskadiges eller ødelægges.

Med udgangspunkt i ”Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV” er der

muligvis forekomst af flere arter af flagermus, hasselmus, markfirben, stor

vandsalamander, spidssnudet frø og springfrø i nærheden af projektområdet.

2.10 Kulturhistoriske forhold

Der findes fredede fortidsminder i området omkring den pågældende indsats (Figur

2-8). Spærringen ligger opstrøms beskyttelseszonen og det vurderes derfor at der

ikke sker en konflikt.

Figur 2-8: Fredede fortidsminder og deres beskyttelseszone fra Arealinfo.


ALECTIA A/S Side 16

3 Projektforslag

I Vejstrup Å ved Klingstrupvej skal der fjernes en høj opstemning fra en tidligere

vandmølle. For at udjævne det store fald på mere end 3 m projekteres en

omlægning og uddybning af åen opstrøms for opstemningen samt en opbygning og

etablering af et stærkt slynget stryg (serpentinerstryg) på nedstrøms side af

opstemningen. I det følgende beskrives de nødvendige tekniske tiltag overordnet.

En mere detaljeret beskrivelse af de enkelte ydelser findes i afsnit 4,

detailprojektering.

Det overordnede løsningsforslag til projektet ses på Figur 3-1, der ligeledes findes

som Bilag 6.

Figur 3-1: Projektforslag med omlægning af Vejstrup Å, fjernelse af spærring, anlæg af

serpentinerstryg og oprensning af eksisterende grøft.

3.1 Anlægsteknisk beskrivelse

Løsningen af opgaven består af seks overordnede dele, som kan beskrives ved

følgende tiltag:

Etablering af adgangsvej

Omlægning af nuværende Vejstrup Å forløb

Oprensning af eksisterende grøft

Ombygning af opstemning og stensætning

Anlæg af serpentinerstryg

Hævning af vandløbsbund


ALECTIA A/S Side 17

Der er i dag et meget begrænset fald gennem mosen på opstrøms side af

opstemningen og et kraftigt fald ved selve opstemningen. Ved fjernelse af

spærringen skal faldforholdene over strækningen afvikles mere naturligt.

Det omlagte forløb graves dybere for at afvikle en del af faldet fra opstemningen

opstrøms, se længdeprofil på Figur 3-2. Indsatsstrækningen er ca. 450 m lang og

fordeler sig på en opstrøms og nedstrøms del i forhold til opstemningen.

Figur 3-2: Længdeprofil med projekterede forhold på indsatsstrækningen. De tre pukler på

strækningen fra st. 100-225 er de udlagte gydebanker. En større version af figuren findes

som Bilag 9.

En sænkning af bundkoten opstrøms for opstemningen vil nødvendigvis medføre, at

det beskyttede moseområde vil blive mere tørt. For at begrænse påvirkningen af

det beskyttede naturområde foretages en oprensning af en eksisterende grøft øst

for vandløbet. Herved tilsigtes, at vandspejlet i grøften vil stå i forbindelse med åen

opstrøms indsatsområdet og medvirke til at bibeholde et højere grundvandsspejl i

moseområdet.

Spærringen, hvor der skal skabes passage, er opbygget af kampesten, som det

fremgår af Figur 3-3.


ALECTIA A/S Side 18

Figur 3-3: Spærring ODE-712, kampestensopbygning af opstemning. De orange slanger er

ålepas

Vandløbets bundkote skal sænkes med 2,4 m ved den nuværende opstemning. Det

er derfor ikke muligt at bibeholde den eksisterende stensætning, da denne vil blive

ustabil. For at bevare områdets udtryk og historie bedst muligt tages den gamle

stensætning ned og stensætning samt bro bygges efterfølgende op igen i en lavere

kote.

Det store fald over opstemningen nødvendiggør desuden, at en del af faldet må

udjævnes på nedstrøms side. Da der i forvejen er et kraftigt fald nedstrøms

Klingstrupvej, og det derfor ikke er muligt at hæve vandløbsbunden i betydeligt

omfang på denne strækning, må en del af faldet afvikles gennem et

serpentinerstryg, som etableres i det nuværende skyllehul nedstrøms

opstemningen. Vandløbet vil få en høj hastighed gennem serpentinerstryget, da der

afvikles et betydeligt fald over en kort strækning. Stryget skal derfor opbygges i

solide materialer, der ikke eroderer, hvis slyngene oversvømmes i ekstreme

afstrømningssituationer. Et eksempel på et serpentinerstryg fra Solrød Kommune er

vist på Figur 3-4.


ALECTIA A/S Side 19

Figur 3-4: Eksempel på serpentinerstryg, der er opbygget i kampesten, i Solrød Kommune.

4 Detailprojektering

4.1 Projektet

Vandløbsprojektet er gået videre til detailprojektering, da de foregående

undersøgelser viste, at det er muligt at finde en løsning, som vil leve op til både

vandløbsmæssige og økonomiske krav samt lodsejerens interesser. Forløbet af

vandløbet blev drøftet af lodsejere, kommunen og rådgiver, og det beskrevne

projektforslag er valgt, da det forventes at have en stor positiv effekt på de

biologiske forhold i vandløbet.

4.2 Projekterede tiltag

Projektet omfatter følgende tiltag:

Etablering af ny adgangsvej ved opfyldning af grøft

Uddybning af eksisterende vandløbstracé og etablering af nyt tracé over en

samlet strækning på 364 meter nyt vandløb gennem moseområdet

opstrøms kampestensopstemningen. Det nye trace projekteres med en

bundbredde på 2 meter, et gennemsnitligt brinkanlæg på 1:2 og et fald der

varierer fra 5 – 10 ‰

Etablering af 66 meter serpentinerstryg fra kampestensopstemningen til

indløbet under Klingstrupvej. Stryget har en bundbredde på 1 meter, et

anlæg på 1:1,5 og et gennemsnitligt fald på 10 ‰.

Ombygning og sænkning af eksisterende stensætning omkring

opstemningen. Genopbygning med bagvedliggende betonkonstruktion.

Desuden sænkning af eksisterende gangbro.

Brinksikring på udsatte steder


ALECTIA A/S Side 20

Håndtering af dræntilløb

Oprensning af 98 meter eksisterende grøft.

Terrænregulering med overskudsjord

Etablering af kreaturbro (endelig placering aftales med lodsejere).

Etablering af midlertidigt sandfang

Retablering af arealer

4.3 Adgangsforhold

Der kan opnås adgang til indsatsområdet via Klingstrupvej. Der forventes at kunne

etableres arbejdsplads ved en af de nærliggende gårde. Dette aftales med

lodsejerne forud for opstart af anlægsarbejder.

Det forventes, at en betydelig del af gravearbejdet kan klares fra sydlig side af

vandløbet ved kørsel på dige og asfalteret vej. Arbejdet vil da kræve brug af en

langarmet gravemaskine med en rækkevidde på mindst 20 m.

På vestlig side af opstemningen kan der køres på et fast dige langs med det

eksisterende vandløb. Der står en række større træer på diget, men det vurderes

muligt at arbejde mellem disse med minimalt behov for beskæring.

Langs med Klingstrupvej står flere træer, men det vurderes ligeledes her muligt at

arbejde mellem træerne efter en let beskæring, som aftales med lodsejer Jørgen

Schiøttz-Christiansen.

De indre dele af projektområdet kan tilgås via et kørespor, der går mellem

opstemningen og bygningerne ved Klingstrupvej 19A. Der findes i dag en mindre

dam med afløb til vandløbet via en grøft. Lodsejer har ønsket, at der etableres

adgangsvej ved opfyldning af grøften, så der ikke skal køres på ejendommens

græsplæne. Efter endt anlægsarbejde efterlades grøften opfyldt, således at der

skabes fremtidig adgang til engarealerne af denne vej. Dammen vurderes at være

grundvandsfødt og lodsejer mener ikke, at der vil være problemer forbundet med

at fjerne afløbet fra denne.

Figur 4-1: Billede af grøften, der skal opfyldes for at skabe adgangsvej. Det eksisterende

træspang overgives til lodsejer


ALECTIA A/S Side 21

Grøften kan opfyldes med materialer fra de øvrige graveaktiviteter i området, hvis

der kan findes egnede, eller der kan tilkøres rene materialer som f.eks. stabilgrus.

Inden området forlades repareres eventuelle fremkomne skader på kørelaget på

adgangsvejen og siderne dækkes med et lag jord som tilsås med en egnet

enggræsblanding.

Det kan blive nødvendigt med let beskæring/fældning for at komme ned på engen.

Omfanget af beskæringen aftales med lodsejere Anton Møller Rasmussen og Lena

Vahl Bendixen forud for arbejdets udførsel.

På engarealerne må der forventes at være våde og bløde jordbundsforhold.

Jordbunden udgøres primært af tørv, og grundvandsspejlet står højt. I det omfang

som det er nødvendigt at færdes med maskiner i engen, må der derfor påregnes

brug af madrasser og/eller køreplader. Køreforholdene kan om muligt forbedres ved

at sænke vandspejlet ved opstemningen og lade engen afvande delvist forud for

arbejdet i engen.

Omkring grøften, som skal oprenses, står en del mindre træer og buske. Det

vurderes, at disse let kan køres ned af gravemaskinen i det omfang, som er

nødvendigt for at skabe adgang.

4.4 Etablering af et nyt vandløbstracé

For at udjævne faldforholdene i Vejstrup Å omkring Klingstrup Mølle, foretages en

uddybning og delvis omlægning af det eksisterende vandløb over en samlet

strækning på 534 m.

Det nye forløb er tredelt og består af hhv.:

1. 364 meter delvist nyt forløb igennem mosen opstrøms den eksisterende

kampestensopstemningen

2. 66 meter serpentinerstryg umiddelbart nedstrøms opstemningen og ned til

Klingstrupvej

3. hævning af bunden over en knap 100 m lang strækning nedstrøms

Klingstrupvej

Det ny forløb beskrives detaljeret i afsnit 4.4.1 og 0. Et oversigtskort over

stationeringen i det nye forløb fremgår af Figur 4-3 og i større format som bilag 5.


ALECTIA A/S Side 22

Figur 4-2: Længdeprofil af de projekterede forløb ift. nuværende forhold

Figur 4-3: Stationeringskort over det projekterede forløb.


ALECTIA A/S Side 23

4.4.1 Etablering af nyt vandløbstracé opstrøms stemmeværk

Projektstrækningen starter ved st. 0 (svarende til vandløbets st. 10619), hvor en

grøft går fra vandløbet langs med skrænten mod syd.

Fra st. 0 uddybes den eksisterende vandløbsbund ned til andet sving i st. 170,

hvorfra vandløbet trækkes ud i engen og væk fra skrænten mod vest. Uddybningen

er nødvendig for at udligne faldet ved kampestensopstemningen.

Langs de første 230 meter af forløbet (st. 0 – 230) anlægges vandløbet med et 5

‰ fald, mens det på de efterfølgende 135 meter anlægges med et 10 ‰ fald (st.

230 – 364). Vandløbet etableres med en bundbredde på 2,0 meter og et

gennemsnitligt anlæg på 1:2.

En oversigt over stationeringen i det projekterede forløb findes i Bilag 5. På Figur

4-4 herunder præsenteres et længdeprofil af det nye forløb.

Figur 4-4: Længdeprofil af det projekterede forløb fra st. 0 ved grøftens sammenløb i Vejstrup

Å til st. 364 ved kampestensopstemningen. Fikspunkter er angivet med koter og stationer.

Der etableres en glidende overgang fra brinkernes anlæg til bunden af vandløbet.

Brinkanlæggene i svingene etableres, så de er stejlere på ydersiden af svingene (op

til anlæg 1:1) og fladere på indersiden (ned til anlæg på 1:4), da det giver et mere

naturligt udtryk. Ydersiden af svingene etableres med et høl nær brinken, som

graves 30-40 cm dybere end den projekterede bund, se Figur 4-5.

I Tabel 4-1 ses en oversigt over det projekterede vandløbs fysiske udformning

opstrøms for opstemningen. Stationeringen er iht. stationeringskortet, se bilag 5.


ALECTIA A/S Side 24

Figur 4-5: Principskitse af vandløbsprofilet på hhv. et lige stræk og i et sving.

Tabel 4-1: Oversigt over vandløbets fysiske udformning iht. stationeringen. Koterne angiver den projekterede vandløbsbund efter udlægning af 10-20 cm bundsubstrat. Fixpunkter er angivet med fed skrift.

Station [m]

Bundkote [m DVR90]

Bundbredde [m]

Anlæg Fald [‰]

0 46,13

2,0

Lige stræk: 1:2

Sving:

Yderside - 1:1 Inderside - 1:4

5

20 46,03

40 45,93

60 45,83

80 45,73

100 45,63

120 45,53

140 45,43

160 45,33

180 45,23

200 45,13

220 45,03

230 44,98 *

240 44,88

10

260 44,68

280 44,48

300 44,28

320 44,08

340 43,88

360 43,68

364 43,64


ALECTIA A/S Side 25

Det estimeres, at der til udgravning af det nye profil skal flyttes ca. 2500 m3 jord

og vandløbssediment. Det forventes ikke, at det vil være nødvendigt med

omledning af vandløbet til dette arbejde, da størstedelen af gravearbejdet kan

foretages tørt i det nye forløb.

Brinksikring

På strækningen med 5 promilles fald (st. 0 – 230) brinksikres der ikke, da

vandløbet er forholdsvis terrænnært. Fra st. 230 – 364 foretages der en delvis

brinksikring af ydersving. Dette foretages fra st. 280 til st. 330 i højre brink og fra

st. 350 til st. 364 i venstre brink. Vandløbet sikres op ad brinken til en højde på

mindst 1,0 m over vandløbsbunden svarende til den forventede vandstand under

ekstreme afstrømningshændelser. Desuden lægges sikring ca. 0,5 m ud i bunden af

vandløbet på udsatte steder for at undgå, at vandet eroderer ind under

brinksikringen. Ligeledes stensikres ved indløbet til det eksisterende stemmeværk.

Brinksikringen opbygges på et underlag med en geotekstil, der har til formål at

sikre mod erosion og udvaskning af sandårer i de dele, hvor vandløbet er dybt

nedskåret. Geotekstilen kan undlades, hvis entreprenøren vurderer, at jordlagene

er tilstrækkelig stabile. Ovenpå geotekstilen opbygges en sikring med kampesten

og der efterfyldes/pakkes med en grusblanding af mindre fraktioner. Det er

væsentligt, at kampestenene pakkes tæt og trykkes let ned i underlaget, da de

ellers risikerer at skylle væk under store afstrømninger.

Det estimeres, at der til denne opgave skal anvendes:

200 m2 geotekstil

55 m3 kampesten (300-500 mm)

10 m3 grusblanding til pakning bestående af singles (32 – 64 mm) og

håndsten (64 – 150 mm)

På Figur 4-6 ses en principskitse af brinksikringen i de udpegede ydersving.

Figur 4-6: Principskitse af brinksikring i ydersiden af sving med geotekstil, kampesten og

grusblanding.

Bundsubstrat

Fra st. 0 – st. 230 udlægges i gennemsnit omkring 10 cm bundsubstrat. Substratet

udlægges rodet og naturligt, således at der opnås en højere variation i vandløbet.

Der må gerne være strækninger på forløbet mellem st. 0 og st. 170, hvor der ikke


ALECTIA A/S Side 26

udlægges noget bundsubstrat. Fra tilløbet i st. ca. 170 lægges bundsubstratet i hele

bunden og ca. 30 cm op af hver brink for at sikre, at vandløbet ikke graver et forløb

ved siden af materialet.

Det estimeres, at der på strækningen fra st. 0-230 skal anvendes 35 m3

grusblanding til bundsubstrat. Grusblandingen skal bestå af følgende fraktioner: 50

% singles (32 – 64 mm) og 50 % håndsten (64 – 120 mm).

På strækningen st. 230 – 364, hvor faldet øges til 10 ‰, dækkes hele bunden med

20 cm bundsubstrat for at mindske risikoen for erosion. Bundsubstratet lægges

desuden op af hver brink til en højde af ca. 70 cm over bundkoten for at beskytte

mod erosion og sikre, at vandløbet ikke graver et forløb ved siden af materialet.

Det estimeres, at der på strækningen fra st. 230-364 skal anvendes 100 m3

grusblanding til bundsubstrat. Grusblandingen skal bestå af følgende fraktioner: 25

% singles (32 – 64 mm), 50 % håndsten (64 – 120 mm) og 25 % marksten (200 –

400 mm).

Gydebanker

Der udlægges 3 gydebanker i det øvre forløb på strækningen fra st. 0-230, hvor

der er 5 promilles fald. Gydebankerne udlægges med gruset i en tykkelse på 20-25

cm oven på den projekterede bund. Gydebankerne skal have en længde på ca. 10

meter og udlægges med start i hhv. st. 100, st. 140 og st. 200. Gydebankerne

anlægges med et fald på 5 ‰ tilsvarende bunden på strækningen.

Det estimeres, at der til denne opgave i alt skal anvendes ca. 25 m3 grus i

fraktionerne 75 % nøddesten (16 – 32 mm) og 25 % singles og håndsten (32 – 80

mm).

Figur 4-7: Principskitse af gydebanke med jævnt fald, der følger vandløbsbunden

Variationsskabende sten og træ

Der udlægges variationsskabende sten i hele det nye forløbs strækning i en tæthed

på ca. 0,5 stk. pr. meter vandløb – lidt større tæthed på gydebankerne. Det

estimeres, at der til dette skal anvendes ca. 25 m3 kampesten (ca. 500 mm).

Hvis der i forbindelse med anlæggelsen af vandløbet findes vandmættet dødt ved i

større dimensioner, bevares disse og udlægges i vandløbet efter etablering.

Træstykkerne bankes skråt ind i brinken med den frie del i nedstrøms retning,

således det ikke drifter løs. Det døde ved vil fungere som skjul og biologisk niche

for smådyr og vil gavne vandløbets økologi og variation.


ALECTIA A/S Side 27

4.4.2 Etablering af nyt serpentinerstryg nedstrøms stemmeværk

Nedstrøms kampestensopstemningen etableres et 65 m langt serpentinerstryg ned

til broen ved Klingstrupvej (st. 364 - 430). Gennem broen og yderligere 94 m

nedstrøms herfor til tilløbet af den gamle turbinekanal hæves vandløbsbunden for

at udjævne faldet bedst muligt. Det gennemsnitlige fald på hele denne strækning

bliver da ca. 10 ‰.

Serpentinerstryget anlægges med en bundbredde på 1,0 m og anlæg 1:5 – dog

gerne fladere i indersvingene. Der skal altså laves en overgang fra en bundbredde

på 2 m til en bundbredde på 1 m ved indløbet til serpentinerslyngningerne. Dette

gøres for at sikre et let forhøjet vandspejlsniveau i serpentinerne, der vil nedsætte

vandhastigheden og lette passagen. Ved store afstrømninger vil vandet løbe over

slyngningerne. Nedstrøms for vejbroen anvendes vandløbets nuværende profil.

Det nye forløb på strækningen fremgår af Figur 4-8 og med større detaljegrad som

bilag 7 og 8.

Figur 4-8: Skitsering af det projekterede forløb nedstrøms opstemningen i forhold til det

nuværende forløb af Vejstrup Å.

I Tabel 4-2 ses en oversigt over det projekterede vandløbs fysiske udformning.

Stationeringen er iht. stationeringskortet, se bilag 5.


ALECTIA A/S Side 28

Tabel 4-2 Oversigt over serpentinerstrygets fysiske udformning iht. stationeringen. Koterne angiver den projekterede vandløbsbund efter udlægning af 30 cm bundsubstrat. Fixpunkter er angivet med fed skrift.

Station [m]

Bundkote [m DVR90]

Bundbrd. [m]

Anlæg Fald [‰]

Bemærkning

364 43,64

1,0 1:1,5 10,1

Opstemning

370 43,57

380 43,47

390 43,37

400 43,27

410 43,17

420 43,07

430 42,97 Broindløb, slut serp.

Det vurderes, at det vil være nødvendigt med en midlertidig overpumpning af

vandløbets vand for at kunne arbejde tørt under anlæggelse af serpentinerstryget.

Vandløbet har en beregnet sommermiddel vandføring på 81 L/s og det forventes, at

det vil være nødvendigt med overpumpning i ca. 7 dage til udførelse af de

nødvendige arbejder.

Serpentinerstryget etableres i det eksisterende skyllehul umiddelbart nedstrøms

opstemningen. Før etablering af stryget fjernes den del af de store kampesten i

bunden, som ikke vurderes at have en stabiliserende virkning. Disse genbruges

efterfølgende til brinksikring mm. Kampestenssætningerne i siderne af skyllehullet

efterlades så vidt muligt uberørte for at bevare deres støttende virkning på

brinkerne.

Stryget etableres på følgende vis:

1. Den generelle bund i skyllehullet hæves til 60 cm under den ønskede

bundkote. Til dette kan anvendes egnede overskudsmaterialer fra de

øvrige arbejder, eller der kan tilkøres grus eller ler.

2. Oven på den hævede bund udlægges 30 cm blåler som erosionssikring til

en højde af 30 cm under den ønskede bundkote.

3. Landtangerne, som ligger mellem de vandførende dele af stryget, bygges

op i blåler til en højde af ca. 30 cm over bundkoten på den opstrøms side

af landtangen.

4. Vurderes der at være behov for yderligere erosionssikring kan der

udlægges geotekstil i det omfang, som det skønnes nødvendigt. Dette

afklares på byggemøder i forbindelse med anlægsarbejdet.

5. Landtangerne bygges op med kampesten, så de opnår en højde på ca. 50

cm over den projekterede bundkote på opstrøms side. Kampestenene

pakkes tæt sammen og trykkes ned i blåler underlaget så de kiles godt

fast. Hullerne mellem kampestenene pakkes med en blanding af singles

(32-64 mm) og håndsten (64-150 mm).

6. I bunden af serpentinerstryget udlægges et 30 cm tykt lag bundsubstrat af

25 % singles (32 – 64 mm), 50 % håndsten (64 – 120 mm) og 25 %

marksten (200 – 400 mm) langs hele forløbet.

7. Der udlægges variationsskabende kampesten oven på bundsubstratet for

at skabe hvilepladser til trækkende fisk. Disse fordeles i hele forløbet, men

placeres fortrinsvist omkring svingenes udløb.


ALECTIA A/S Side 29

8. Brinkerne omkring stryget bygges op så der opnås en jævn overgang til

det omkringliggende terræn. De eksisterende stensætninger på siderne

skal dog ikke tildækkes.

9. Omkring indløbet til vejbroen udlægges sikringssten i nødvendigt omfang,

så vandløbet ikke kan erodere ved siden af vejbroen.

Et skitseprofil af serpentinerstryget fremgår af Figur 4-9.

Figur 4-9: Tværsnit principskitse af opbygningen af serpentinerstryget i skyllehullet nedstrøms

kampestensopstemningen.

Det estimeres, at der til disse opgaver skal anvendes:

100 m3 grus-/lerblanding til hævning af bunden og delvis opbygning af

brinker

65 m3 kampesten (300-500 mm) til brinksikring. Herunder genbrug af

eksisterende sten på stedet.

10 m3 grusblanding bestående af 40 % singles (32-64 mm) og 60 %

håndsten (64-150 mm) til pakning af brinker

20 m3 bundsubstrat bestående af 25 % singles (32 – 64 mm), 50 %

håndsten (64 – 120 mm) og 25 % marksten (200 – 400 mm)

4 m3 kampesten (ca. 500 mm) til at skabe variation


ALECTIA A/S Side 30

4.5 Hævning af vandløbsbund

Gennem broen ved Klingstrupvej og nedstrøms hæves vandløbsbunden over en

strækning på 104 m.

Station

[m]

Bundkote

[m DVR90]

Bundbrd.

[m] Anlæg

Fald

[‰] Bemærkning

430 42,97

2,0 Uændret 10,1

Broindløb, slut serp.

440 42,87 Broudløb

460 42,67

480 42,47

500 42,26

520 42,06

534 41,92 Åbent tilløb

Vandløbsbunden hæves i det eksisterende tracé ved udlægning af grus.

Det estimeres, at der til opgaven skal anvendes 50 m3 grusblanding i fraktionerne

25 % singles (32 – 64 mm), 50 % håndsten (64 – 120 mm) og 25 % marksten

(200 – 400 mm).

4.6 Sænkning af bro og stensætning

Det eksisterende stemmeværk er opbygget af kampesten, og det vurderes ikke

muligt at sænke vandløbet uden at dette bliver ustabilt og risikerer at blive

underskyllet.

I forbindelse med anlægningen af det nye vandløb tages den eksisterende

konstruktion derfor ned og bygges efterfølgende op i en lavere kote. Det skal

tilsigtes, at konstruktionernes nuværende udtryk genskabes i så vid udstrækning

som muligt ved genopbygningen. Det anbefales derfor, at stenene nummereres,

når de tages ned, så de kan sætte op på tilsvarende vis.

Opbygningen af den eksisterende stensætning er ukendt, men det forventes, at

stenene er sat, så disse er bærende i sig selv. Der vil ikke fremadrettet forekomme

tung trafik på broen, men for at sikre tilpas stabilitet af konstruktionerne kan der

opbygges en støttende bagkonstruktion i beton, som stenene kan sættes i, når

stensætningen genopbygges. Det bør overlades til den vindende entreprenør at

vurdere, hvordan stensætningen bedst konstrueres, så den kan klare de

belastninger, der måtte forekomme.

Ved sænkning af kampestenskonstruktionerne vil det sandsynligvis være

nødvendigt at grave af brinkerne og sænke stien samt broen, som krydser

vandløbet. Broen har i dag en større spændvidde end nødvendigt for at danne

passage over vandløbet, så denne skal ikke sænkes så meget som stensætningen.

Generelt skal det tilstræbes, at broen sænkes mindst muligt, så denne så vidt

muligt også fremadrettet vil fremstå i niveau med stien. Dette kan eventuelt

indebære opbygning af et fundament i sten eller træ, men den præcise løsning af

opgaven må afklares i forbindelse med anlægsarbejdet, når det fulde omfang

kendes. Stien skal efterfølgende afgraves så meget som det er nødvendigt for at

opnå en jævn overgang til broen, og retableres tilsvarende den stand, som den har

i dag.

Eventuelle betonkonstruktioner, der stødes på under anlægsarbejdet, bortskaffes,

såfremt de ikke kan indgå i genopbygningen.


ALECTIA A/S Side 31

Figur 4-10: Skitsetegning til tilpasning af konstruktioner ved stemmeværk. Der forslås et

anlæg på 1:1,5 hvorved bro og sti blot skal sænkes en smule. Det kan dog vise sig

nødvendigt med et fladere anlæg for at sikre mod skred eller det kan blive nødvendigt at

opbygge et anlæg for broen i sten eller træ for at denne ikke skal sænkes under terrænniveau

Figur 4-11: Et kig ind under broen på den eksisterende stensætning. Denne tages ned og

genopbygges i en tilsvarende stil, men i en lavere kote


ALECTIA A/S Side 32

4.7 Oprensning af grøft

Længst opstrøms i indsatsområdet findes en grøft med tilløb i venstre side af

Vejstrup Å. Grøften har formentlig tidligere haft til formål at afvande moseområdet,

men vurderes i dag at være uden reel funktion. Med sænkningen af

vandløbsbunden, vil ske en øget afvanding af mosen, der således forventes, at blive

mere tør.

For at minimere ændringerne for den beskyttede mose oprenses grøften med det

formål, at den fremover skal lede vand fra åen til mosen. Den 98 meter lange grøft

skal således oprenses til en bundkote på ca. 46,13 m DVR90 tilsvarende

vandløbsbunden ved udløbet i Vejstrup Å. Omkring indløbet sikres mod erosion ved

udlægning af sten og det estimeres at der til dette skal anvendes ca. 1-2 m3

kampesten (300-500 mm).

Der står i dag en del mindre buske og træer langs med grøften. Det forventes, at

der kan arbejdes mellem de største af disse mens resten kan køres ned. Der må

dog påregnes brug af madrasser eller lignende til kørsel, da der er bløde

bundforhold i området omkring grøften. Det forventes, at det oprensede materiale

kan oplægges og udjævnes på østlig side af grøften, som ligger uden for det

beskyttede naturområde.

4.8 Håndtering af overskudsjord

Der forventes en del overskudsjord ved udgravning af det nye vandløbstracé. En

del af dette anvendes til opfyldning af det eksisterende tracé nedstrøms for st. 170,

hvor vandløbet føres ud i et nyt tracé.

Det estimeres, at der vil være et overskud på ca. 2500 m3 efter opfyldning af det

gamle vandløbstracé. En del af dette anvendes til at skabe et fladt skråningsanlæg i

højre brink af det projekterede vandløb fra st. ca. 170 og ned til det nuværende

stemmeværk. Det skal tilsigtes, at der skabes en glidende overgang fra vandløbets

brink op mod det højere liggende terræn ved Klingstrupvej. Materialet som

opgraves vil formentlig overvejende bestå af tørv, så det er vigtigt, at skråningen

ikke opbygges i et stejlere anlæg end det kan forventes at blive liggende. Det

vurderes, at en hældning på 1:6 – 1:8 (ca. 12 – 15 % stigning) kan være

passende, men beslutningen bør bero på en konkret vurdering fra entreprenøren

under anlægsarbejdet. Området, hvor der oplægges overskudsjord, fremgår af

Figur 4-12 samt Bilag 6. Lodsejer har et ønske om, at stensætningen ved det gamle

dige fortsat skal være synlig efter opfyldningen. Efter udjævning af

overskudsjorden eftersås arealet med en egnet enggræs-blanding.

Det vurderes, at der selv efter udplanering op mod Klingstrupvej kan være op mod

1500 m3 jord i overskud. Lodsejer Jørgen Schiøttz-Christensen har indvilliget i at

aftage dette. Overskudsjorden lægges derfor om nødvendigt til afvanding på et

areal udpeget af Jørgen. Afstanden fra projektområdet til afvandingsområdet

forventes at være ca. 0,3-0,4 km. Efter en afvandingsperiode på 6-12 mdr.

transporteres jorden til et markareal, der ligeledes udpeges af Jørgen, hvor det

spredes ud, så det passer ind i det omgivende terræn. Arealerne til udplanering

forventes at ligge umiddelbart omkring afvandingsområdet og inden for en afstand

på max 0,5-0,7 km.

For at den tilføjede jord kan indgå i gødningsregnskabet for den pågældende mark,

hvor det skal udspredes, skal der udtages en repræsentativ blandprøve af jorden

umiddelbart inden udspredning. Prøven analyseres for total-N, og den samlede

tilførte mængde N indregnes i gødningsregnskabet.


ALECTIA A/S Side 33

Da det opgravede sediment stammer fra en gammel møllesø bør blandprøven

desuden analyseres for eventuel forurening. Efter som sedimentet i høj grad består

af tørv med forventet mange humusstoffer er det væsentligt, at der ved analysen

foretages en kolonneoprensning eller lignende for at undgå at de naturligt

forekommende kulbrinter indgår i forureningsbedømmelsen.

Figur 4-12: Areal til udplanering af overskudsjord er markeret med brun skravering. Der skal

skabes en jævn overgang fra vandløbets øvre anlæg til det omkringliggende terræn

Figur 4-13: Skematisk tværsnit af vandløb og anlæg op mod Klingstrupvej. Tværsnittet

repræsenterer vandløbet i svinget omkring st. 290. Den brune linje angiver de nuværende

terrænforhold på stedet og de blå angiver de projekterede


ALECTIA A/S Side 34

4.9 Håndtering af tilløb

Der findes flere rørtilløb, som skal håndteres ved udførelse af det skitserede

projekt. Det skal under anlægsarbejdet sikres, at der fortsat er frit udløb fra alle

rørtilløb til det nye vandløb.

Omkring st. 83 udmunder to dræntilløb på hhv. Ø100 mm og Ø200 mm og ved st.

100 findes ligeledes et tilløb på Ø80 mm. Vandløbet uddybes på denne strækning,

men holdes ellers i det nuværende forløb. Det forventes derfor ikke, at det vil være

nødvendigt med tilpasninger til disse.

Omkring st. 180 løber et tilløb til det eksisterende vandløb gennem en kort åben

grøft. Tilløbet stammer fra den gamle voldgrav ved Klingstrupvej 11A, som ligger

umiddelbart vest for tilløbet. Udløbet kommer fra en gammel stenkiste under

markvejen. Den eksisterende åbne grøft fortsættes ud til det nye vandløb. Da

vandløbets bundkote sænkes ca. 55 cm på det pågældende sted vurderes det, at

der ikke vil ske forringelser af afvandingen fra voldgraven.

I skyllehullet nedstrøms opstemningen er der registreret 3 rørtilløb Ø100 mm.

Umiddelbart nedstrøms Klingstrupvej findes yderligere to dræntilløb Ø120 mm og

Ø150 mm. Alle disse munder ud højt over den nuværende vandløbsbund, og selv

om bunden hæves i skyllehullet og omkring vejbroen vurderes det, at de rørtillløb,

som ikke kan bevares uændrede, kan forlænges ud til det nye vandløb.

Der er ikke kendskab til yderligere rørtilløb, men såfremt der stødes på sådanne

under anlægsarbejdet skal disse sikres udløb i det nye vandløb.

4.10 Etablering af midlertidigt sandfang

De beskrevne anlægsarbejder forventes at medføre en betydelig sandtransport ned

gennem vandløbet.

For at begrænse sandtransporten skal der etableres et midlertidigt sandfang forud

for de øvrige anlægsarbejder. Sandfanget skal tilses dagligt under hele anlægsfasen

og tømmes efter behov, når dette er højst 2/3 fyldt med sand.

Det foreslås, at sandfanget kan etableres umiddelbart nedstrøms vejbroen ved

Klingstrupvej, hvor der er gode adgangsforhold. Sandfanget kan etableres ved

uddybning af vandløbet med ca. 50 cm over en strækning på 8-10 m. For at

bremse vandet og øge sedimentationen i sandfanget på denne strækning, hvor der

er et betydeligt fald, bør der udlægges en tærskel af sten/grus ved udgangen af

sandfanget. Sandfangets placering og højden på tærsklen skal tilpasses så

eventuelle tilløb ikke påvirkes.

Ved afslutningen af anlægsarbejderne retableres sandfanget ved udjævning af

uddybningen med det tidligere opgravede bundmateriale og efterfølgende hævning

af vandløbsbunden med grus, som beskrevet i afsnit 0.

4.11 Retablering af arealer

Ved endt anlægsarbejde skal arealerne retableres svarende til tilstanden før

anlægsarbejdet.

Græsplænerne ved Klingstrupvej 19A planeres for eventuelle kørespor og der

eftersås med plænegræs, hvis der er sket skader.

Eventuelle skader på asfalten på Klingstrupvej som følge af færdsel med tunge

maskiner under anlægsarbejdet skal udbedres. Tilsvarende ved skader på autoværn

og vejens skråningsanlæg.


ALECTIA A/S Side 35

Afskåret materiale i forbindelse med rydninger skal bortskaffes. Hvis der fældes træ

med brændeværdi, skal lodsejer dog tilbydes dette, inden det bortskaffes.

5 Konsekvensvurdering

Nærværende kapitel beskæftiger sig med konsekvenserne såfremt ovenstående

projektforslag gennemføres.

5.1 Fremtidige fysiske og hydrologiske forhold

Under de nuværende forhold findes der på projektstrækningen en opstemning med

et fald på ca. 3,2 m fald. Oven for denne opstemning findes desuden en stuvezone,

hvoraf en del tidligere har været en møllesø. Der er et meget begrænset fald i

stuvezonen.

Ved gennemførelse af det skitserede projekt nedlægges opstemningen og faldet

afvikles over en strækning på 534 m. Det gennemsnitlige projekterede fald vil ligge

på 7,9 ‰, mens der på delstrækninger vil være fald op til 10,1 ‰. Dette vurderes

at afspejle de naturlige faldforhold i området, da der på strækningen nedstrøms

opstemningen ligeledes er strækninger med fald på op mod 10 ‰. De fremtidige

bundkoter og faldforhold fremgår af Tabel 5-1.

De stejle faldforhold på strækningen bevirker, at det nye vandløb vil fremstå med

en frisk strøm, som stiller store krav til sikring af brinker mm. Der er i

projekteringen taget store hensyn til dette ved udlægning af sten til brinksikring og

bremsning af vandet.

De nye dele af vandløbet anlægges generelt med en bundbredde på 2 m og et

gennemsnitligt anlæg på 1:2 for at sikre stabiliteten i den bløde jordbund, som

findes i engen opstrøms opstemningen. Det tilstræbes desuden, at der laves

variationer i skråningsanlægget, således at vandløbet kommer til at fremstå på en

naturlig måde. Vandløbet kommer ikke til at løbe terrænnært, da det er nødvendig

at sænke bundkoten for at afvikle de store fald ved opstemningerne, men ved at

arbejde med anlægget forventes det at det projekterede vandløb vil komme til at

fremstå som en naturligt udseende del af omgivelserne.


ALECTIA A/S Side 36

Tabel 5-1: Samlet oversigt over projekterede bundkoter og faldforhold

Station [m]

Bundkote [m DVR90]

Bundbredde [m]

Anlæg Fald [‰]

Bemærkning

0 46,13

2,0

Lige stræk:

1:2

Sving: Yderside -

1:1

Inderside -

1:4

5,0

20 46,03

40 45,93

60 45,83

80 45,73

100 45,63

120 45,53

140 45,43

160 45,33

180 45,23

200 45,13

220 45,03

230 44,98 Knækpunkt

240 44,88

10,0

260 44,68

280 44,48

300 44,28

320 44,08

340 43,88

360 43,68

364 43,64 Opstemning

370 43,57

1,0 1:1,5

10,1

Start serpentiner

380 43,47

390 43,37

400 43,27

410 43,17

420 43,07

430 42,97

Broindløb, slut serpentiner

440 42,87

Naturlig Naturlig

Broudløb

460 42,67

480 42,47

500 42,26

520 42,06

534 41,92 Åbent tilløb

For at kunne konsekvensvurdere de projekterede tiltag er der i programmet VASP

modelleret vandspejl ved to forskellige afstrømningshændelser som angivet i Tabel

5-2. De beregnede vandspejl er angivet på længdeprofilerne i Bilag 9.


ALECTIA A/S Side 37

Tabel 5-2: Afstrømningskarakteristika for projektområdet. Baseret på oplandsvægtning af vandføringsdata fra logger FYN1000180 i Vejstrup Å for perioden fra 1977-2009

Opland (km2) Afstrømning (L/s*km2) Vandføring (L/s)

St. 0 29,15 Årsmiddel: 9,1 Vintermedmax: 56 10-års max: 67

Årsmiddel: 265 Vintermedmax: 1638

10-års max: 1962

St. 534 29,86 Årsmiddel: 272 Vintermedmax: 1678 10-års max: 2009

Det ses af længdeprofilerne, at det projekterede vandløb teoretisk kan indeholde

selv en 10 års maksimum hændelse uden at det fører til oversvømmelser på

projektstrækningen andre steder end i serpentinerstryget.

5.2 Tekniske forhold

Vandløbsprojektet berører flere tekniske anlæg, som beskrives kort herunder.

5.2.1 Ledninger

Vandløbsprojektet venter ikke at påvirke ledninger i området.

5.2.2 Broer og stensætninger

Der findes to broer på den omfattede strækning.

En privat fodgængerbro ved opstemningen vil sammen med stensætningen omkring

opstemningen blive sænket ved projektet. Det sikres herved, at herved, at der

fortsat være mulighed for færdsel over broen.

Ved Klingstrupvej findes en støbt betonbro. Selve broen berøres ikke, men

vandløbsbunden hæves gennem broen. Broens kapacitet vurderes at være så

tilstrækkelig stor, at der ikke vil forekomme kapacitetsmæssige eller

stabilitetsmæssige problemer. Vejmyndigheden skal høres forud for gennemførsel

af projektet.

5.2.3 Dræntilløb

Der er otte registrerede rørtillløb samt et åbent tilløb på projektstrækningen.

Tre af disse munder ud højt oppe på projektstrækningen ved st. 83. Vandløbet

uddybes på dette sted, men holdes ellers i det nuværende forløb. Rørtilløbene

forventes derfor ikke at blive påvirkede.

Et større tilløb munder ud via en kort åben grøft ved st. 180. Vandløbsbunden

sænkes på dette sted og grøften forlænges ud til det nye vandløbstracé.

Afvandingen forventes at være uændret eller forbedret som følge af at vandløbets

bundkote sænkes på stedet.

De øvrige rørtillløb munder ud ved skyllehullet nedstrøms opstemningen eller

umiddelbart nedstrøms broen ved Klingstrupvej. Alle disse udmunder højt over det

projekterede vandløb og vil blive forlænget ud til vandløbet i det omfang, som det

er nødvendigt. Det forventes ikke, at der vil ske ændringer af de

afvandingsmæssige forhold gennem rørtilløbene ved udførelse af vandløbsprojektet.

5.3 Biologiske forhold i vandløbet

Det genåbnede vandløb får som følge af de naturlige faldforhold i oplandet et

kraftigt fald på op til 10 ‰ over en længere strækning. Dette er i overkanten som

gyde og opvækstvand for ørred og kan tillige virke voldsomt i et vandløb af denne


ALECTIA A/S Side 38

størrelse ved større afstrømninger. Af denne årsag gøres der meget ud af at

udlægge variationsskabende sten, der kan bremse vandets kraft og skabe

levesteder for fisk og smådyr samt rastepladser for fisk på træk. Ved ”rodet”

udlægning af grus og sten som bundsubstrat tilstræbes tillige, at der skabes

varierende fald og strømforhold, der kan tilgodese mange forskellige

vandløbsorganismer og forhåbentlig skabe lokale opvækstområder for ørredyngel.

Der projekteres desuden udlægning af 3 stk. gydebanker på den øverste del af

projektstrækningen, hvor faldet kun er 5 ‰. Disse vil ud over at fungere som

gydebanker medvirke til at holde grundvandsspejlet oppe i den øverste del af den

beskyttede eng.

På baggrund af DTU Aquas estimering af ørredtætheder (Tabel 5-3), vurderes det,

at de restaurerede strækninger vil kunne opnå en gennemsnitlig biotopskarakter på

3, og at disse vil kunne bidrage med op mod 1800 stk. ørredyngel, 450 ½-års fisk,

180 1-års fisk og 60 større ørreder. I tillæg til dette vil der blive åbent op for

adgang til ca. 23 km opstrøms beliggende strækninger. Anslås en gennemsnitlig

biotopskarakter på 2 for disse strækninger svarer det til en potentiel årlig

merproduktion på anslået 83.000 stk. ørredyngel og 2750 større ørreder. Dette er

dog afhænge af, at der findes en passageløsning ved Vejstrup Vandmølle (ODE-

1188) længere nedstrøms i systemet.

Tabel 5-3 Tilfredsstillende ørredtætheder pr. 100 m2 vandløbsbund ved forskellige boniteringsgrader iht. DTU Aquas udsætningsplaner. Biotopskarakteren angiver vandløbets egnethed mht. skjul og levesteder (Bonitet). 5 er således det optimale.

Med de projekterede tiltag, samt fjernelse af spærringen Vejstrup Vandmølle mølle

(AAR-01016 og AAR-01017), forventes indsatsstrækningen i løbet af få år at kunne

leve op til målsætningen om god økologisk tilstand for fisk baseret på ørredindexet,

DFFVø. Ligeledes ventes det, at fjernelse af spærringerne vil forbedre muligheden

for at opnå målopfyldelse for fisk på de opstrøms beliggende strækninger ganske

betragteligt. Som følge af de naturlige faldforhold i området kan de restaurerede

strækninger ikke i nævneværdig grad forventes at byde på egnede habitater til

øvrige fiskearter ud over ørred. Det forventes dog, at strækningen vil være

passabel for vandrende arter som ål og lampretter, der kan bevæge sig langs

bredderne, hvor der vil være strømlæ.

På trods af de stejle faldforhold ventes de restaurerede strækninger at byde på

gode forhold for smådyrene i vandløbet. Ikke mindst ventes det at give

smådyrssammensætningen et løft, når stuvezonen fra opstemningen fjernes og der

udlægges groft bundsubstrat. Den restaurerede strækning forventes derfor at byde

på gode habitater og forhold for en varieret invertebratfauna, og det forventes, at

den nuværende høje økologiske tilstand vil blive bibeholdt.

Forholdene for vandplanter på den restaurerede strækning ventes ligeledes at blive

forbedrede, når stuvezonen fjernes. De kraftige faldforhold bevirker, at der ikke


ALECTIA A/S Side 39

kan forventes noget større plantedække på strækningen, men det formodes, at

strækningen vil kunne opnå et varieret plantedække, som kan leve op til

målsætningen om en DVPI på 4. Forholdene vurderes at være gode for

strømelskende/tolerante arter som vandranunkel, vandstjerne og smalbladet

mærke, der ventes at være til stede i vandløbet i dag.

5.4 Biologiske forhold omkring vandløbet

Projektet vil ikke påvirke områder af international naturbeskyttelse. Det kan dog

ikke undgås at mosen, som er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3, vil blive

mere tør, end det er tilfældet i dag, når vandløbets bundkote sænkes. For at

kompensere for denne øgede afvanding af naturområdet oprenses en eksisterende

grøft i den østlige side af projektområdet. Grøften vil således fremover være i

kontakt med vandspejlet i vandløbet og bidrage til at holde grundvandsspejlet oppe

i den øvre den af mosen.

Det er forbundet med store usikkerheder at spå om de nøjagtige konsekvenser for

den beskyttede mose, ved udførelse af projektet. På Figur 5-1 fremgår modellerede

afvandingsklasser med og uden de projekterede tiltag, hvilket kan give et indtryk af

de forventede forandringer. Disse modellerede kort tager dog ikke hensyn til, at der

sandsynligvis vil være en del trykvand i bakkerne omkring Ny Klingstrup, som

ligeledes vil bidrage til at holde grundvandsspejlet i engen oppe. Påvirkningen kan

derfor være overestimeret af modellerne.

5.4.1 Bilag IV arter

Der er ikke kendskab til registrerede Bilag IV arter i eller omkring projektområdet.

Bæklampret

Der forekommer sandsynligvis bæklampret i projektområdet. De projekterede

ændringer kan have en positiv effekt på bæklampretten da der vil blive bedre

kontinuitet i vandløbet, som sikrer adgang til velegnet habitat og gydeområder

både opstrøms og nedstrøms for projektområdet.

Flagermus

Den varierende natur for området betyder, at en lang række arter af flagermus kan

være repræsenteret. Da projektforslaget ikke resulterer i betydeligt fældning af

træer og buske, og ikke på anden vis vil påvirke de omkringliggende arealer,

forventes realiseringen ikke at påvirke de forskellige arter af flagermus.

Padder

Da en del af arealet beliggende omkring opstemningen ved Klingstrup er mose og

eng, er det sandsynligt at arterne spidssnudet frø og eventuelt springfrø kan

forekomme i området. Mosen er i dag forholdsvist tør på store dele men har

områder med periodevist frit vandspejl. Ved gennemførelse af vandløbsprojektet vil

en del af mosen blive mere tør, hvilket kan være til ulempe for eventuelt

forekommende padder. Som afværgeforanstaltning oprenses dog en allerede

eksisterende grøft for at holde grundvandsspejlet oppe i en del af mosen. Grøften

vil ligeledes fremstå med permanent vandspejl og kan dermed fungere som habitat

for padder.


ALECTIA A/S Side 40

Figur 5-1: Modellerede afvandingsklasser for den beskyttede mose før (øverst) og efter (nederst) udførelse af vandløbsprojektet. Kortene er beregnet ud fra en årsmiddel afstrømningshændelse i åen. Farvemarkeringerne angiver afstanden mellem det modellerede grundvandsspejl og terrænet. Arealer, der ikke er farvemarkerede, har >1 m afstand mellem terræn og grundvandsspejl


ALECTIA A/S Side 41

5.5 Kulturhistoriske forhold

Der findes ikke fredede fortidsminder, som bliver påvirkede af vandløbsprojektet.

Opstemningen og den tidligere mølledam repræsenterer dog en kulturhistorisk

værdi, som Svendborg museum gerne ser bevaret.

Det har ikke været muligt at finde frem til løsninger, som kan sikre passage i

vandløbet og samtidig bevare alle de gamle konstruktioner. I det skitserede projekt

må en del af det gamle stemmeværk derfor tages ned.

For at bevare områdets historiske udtryk bedst muligt genbruges stenene fra

stemmeværket dog til at genopbygge stensætningerne i en lavere kote ved det nye

vandløb.

Se museumsudtalelse i Bilag 4.

5.6 Afværgeforanstaltninger

For at projektet kan realiseres, er der brug for en række afværgeforanstaltninger.

Disse er beskrevet i nærmere detaljer i kapitel 4, og de enkelte

afværgeforanstaltninger beskrives derfor kun kort i dette afsnit.

1. Adgangsveje: For at undgå færdsel med maskiner på græsplænen ved

Klingstrupvej 19A etableres en ny adgangsvej ved opfyldning af en

eksisterende grøft. Grøften danner afløb fra en mindre dam, men lodsejer

vurderer, at der ikke vil være behov for at etablere et nyt afløb med

overløbskant. Lodsejer ønsker desuden, at adgangsvejen bevares efter endt

anlægsarbejde, så den kan tjene som fremtidig adgangsvej til

engarealerne.

2. Rørtilløb: Et rørtilløb ved Klingstrupvej 11A (st. 180) forlænges og føres ud

til det nye vandløbstracé for at sikre fortsat afvanding gennem dette

3. Brinksikring: Det nye vandløbs tracé kommer på en del af strækningen

opstrøms opstemningen til at ligge relativt dybt i terrænet. Da der samtidig

vil være et relativt kraftigt fald på 10 ‰ på denne strækning og da

jordbunden er domineret af tørv og sand vurderes det at være nødvendigt

med en forholdsvis omfattende brinksikring. Tilsvarende vurderes det

nødvendigt med en omfattende sikring med kampesten i serpentinerstryget

nedstrøms opstemningen for at dette kan holde til at blive overskyllet ved

store afstrømninger.

4. Adgangsforhold: Der kan ikke forventes faste køreforhold I mosen/engen

opstrøms opstemningen. Det forventes, at der vil blive brug for køreplader

eller madrasser for at komme ud til en del af området. Omfanget af dette

vil afhænge af hvornår anlægsarbejdet kan udføres

5. Sænkning af stensætning og bro: Det har ikke været muligt at lave et

projekt, som ikke vil berøre den nuværende opstemning og stensætning.

For bedst muligt at bevare det kulturhistoriske udtryk for området tages

stensætningen omkring opstemningen ned og bygges efterfølgende op igen

i en lavere kote.

6. Kreaturbro: En del af arealet ved mosen vil blive afskåret, når vandløbet

flyttes ud i engen/mosen, hvilket er nødvendigt af hensyn til brinkanlæg.

Lodsejer har et ønske om fortsat at kunne anvende arealerne til

afgræsning. Der vil derfor være behov for etablering af en kreaturbro over

vandløbet for at kunne udnytte hele arealet.


ALECTIA A/S Side 42

7. Oprensning af grøft: For at kompensere for den forøgede afvanding af

mosen ved sænkning af vandløbet etableres en vandfyldt grøft i den østlige

del af projektområdet. Denne vil modtage vand fra vandløbet, som vil

infiltrere i undergrunden og medvirke til, at opretholde et højt

grundvandsspejl i en del af mosen.

8. Sandfang: Det skitserede projektforslag indebærer en del anlægsarbejde,

som vil medføre en øget sandtransport gennem vandløbet. For at opsamle

en del af dette sand etableres et midlertidigt sandfang nedstrøms

Klingstrupvej.

6 Lovgivning og myndighedsbehandling

6.1 Vandløbsloven

Projektet er iht. § 37 i Bekendtgørelse af lov om vandløbs, nr. 1219/2016 en

vandløbsrestaurering. Restaureringen skal således godkendes iht. kapitel 7 i

bekendtgørelse nr. 834/2016 om vandløbsregulering og –restaurering m.v..

6.2 Naturbeskyttelsesloven

Ændringer i tilstanden i naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 kræver

dispensation fra denne. Vejstrup Å samt mosen i den tidligere møllesø er omfattet

af denne, hvorfor det skitserede projekt vil kræve en dispensation.

6.3 Planloven

Da projektet kræver flytning af en del overskudsjord bør det overvejes, om den

resulterende terrænændring, hvor jorden udplaneres, vil kræve en

landzonetilladelse. Denne kan eventuelt skrives ind i den samlede

projektgodkendelse.

6.4 Miljøbeskyttelsesloven og jordforureningloven

Viser det sig, at overskudsjorden, der består af opgravet sediment fra den gamle

mølledam, er forurenet, kan den ikke umiddelbart udspredes på markarealerne. I

dette tilfælde må der findes et alternativt modtagerområde, og der skal anmeldes

en flytning af jorden, jf. Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i

forbindelse med flytning af jord, BEK nr. 1452 af 7. december 2015.

6.5 Okkerloven

Der findes ikke okkerudpegninger i projektområdet, så det skitserede projekt

kræver ikke godkendelse efter Okkerloven.

6.6 Museumsloven

Der findes ingen fredede fortidsminder, der er beskyttet af museumsloven, inden

for projektområdet. Det vurderes således ikke, at der er behov for at behandling

efter museumslovens § 29.

6.7 VVM bekendtgørelsen

I henhold til VVM bekendtgørelsens3 Bilag 2 pkt. 10g kræver regulering af vandløb

en screening for at vurdere, om projektet er VVM-pligtigt.


ALECTIA A/S Side 43

7 Projektets forventede resultater

Der findes i dag en opstemning ved Klingstrup, som udgør en totalspærring for

vandløbets fauna. Opstemningen skaber desuden en stuvningszone, hvor der er

forringede fysiske forhold.

Ved gennemførelse af det skitserede projekt fjernes opstemningen, og der

etableres 534 m vandløb, der dog vil have et relativt kraftigt fald for et vandløb af

denne størrelse. Dette vil skabe passageforhold for optrækkende ørreder og

forbedre mulighederne for passage for svagere svømmere som ål og lampretter.

Gennem udlægning af groft bundsubstrat og variationsskabende sten skabes der

gode og varierede fysiske forhold, som vil byde på standpladser og opvækstpladser

for ørreder. Der etableres ligeledes 3 gydebanker til ørred og bæklampret, som vil

sikre, at der bliver en god rekruttering på den nye strækning.

Der er i forvejen registreret en høj økologisk til stand for smådyr i de målsatte dele

af Vejstrup Å, og med det skitserede projekt vil der også på de nye strækninger

blive skabt mange egnede habitater for smådyr. Det forventes derfor, at de nye

strækning hurtigt vil opnå tilsvarende høj økologisk tilstand for

smådyrssammensætningen.

Hvad angår planter, så vil det kraftige fald på størstedelen af strækningen betyde,

at plantedækket må forventes at blive sparsomt. Det forventes dog, at

strømtolerante arter som vandranunkel, vandstjerne og smalbladet mærke hurtigt

vil indfinde sig på de nye strækninger i større eller mindre grad. Udplantning af

vandranunkel og vandstjerne, som hentes andre steder i samme vandløb, kan

eventuelt hjælpe til at accelerere denne proces.

Projektet ventes at have en markant positiv effekt på vandløbets ørredbestand, og

vil betyde et vigtigt skridt på vejen mod at opnå målopfyldelse i Vejstrup Å. Der

findes dog fortsat en betydelig spærring i vandløbet ved Vejstrup Vandmølle, og det

er tvivlsomt om målsætningen vil kunne opnås, hvis ikke der skabes passage for

fiskene ved denne spærring også.

Gennemførelse af projektet vil medføre en delvis afvanding af den beskyttede mose

opstrøms opstemningen. Denne påvirkning søges dog minimeret ved etablering af

en permanent vandfyldt grøft langs projektområdets østlige side.

Projektforslaget medfører fjernelse af den gamle opstemning og en del af den

gamle stensætning. De kulturhistoriske interesser omkring disse elementer søges

bevaret mest muligt ved genopbygning af stensætningen i en lavere kote

tilsvarende det nye vandløb.

8 Realisering af projektet

For at give et samlet billede af mulighederne for realisering af projektet redegør

dette afsnit for lodsejernes holdninger og de estimerede anlægsomkostninger.

8.1 Lodsejerholdning

I forbindelse med den tekniske forundersøgelse er der foretaget en

ejendomsmæssig forundersøgelse for at få klarlagt lodsejernes holdning til

projektet. De berørte lodsejere og deres holdning fremgår af Tabel 8-1.


ALECTIA A/S Side 44

Tabel 8-1. Lodsejerholdning

Lodsejer, Adresse og matrikel

Holdning og Bemærkninger

1c og 1ac, Klingstrup Hdg., Skårup Anton Møller Rasmussen og

Lena Vahl Bendixen, Klingstrupvej 11A.

Positiv. Er indforstået med at aftage ikke forurenet overskudsjord.

1a, Klingstrup Hdg., Skårup Jørgen Schiøttz-Christensen, Klingstrupvej 19A.

Positiv. Ønsker at de landskabsmæssige forhold omkring opstemning og bro bevares i videst mulig udstrækning.

8.2 Projektøkonomi

I Bilag 10 er angivet et estimeret budget for anlægsomkostningerne ved en

realisering af det skitserede projekt. Anlægsarbejdet og materialepriser er baseret

ud fra erfaringstal. Alle priser er ekskl. moms.

Prisoverslaget gælder udelukkende anlægsarbejderne. Der er ikke medregnet

kommunens udgifter i forbindelse med projektet samt udgifter til evt. arkæologisk

undersøgelse.

Udgifter til konsulentydelse til udarbejdelse af udbudsmateriale, udbudsforretning,

kontrahering og byggeledelse/fagtilsyn estimeres til 130-150.000 kr.

8.3 Muligheder for tilskud til erstatning

Efter vandløbslovens § 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af

vandløbsrestaurering, ret til erstatning. Erstatningen søges ved Naturstyrelsen ud

fra de kriterier som er angivet i vejledningen4.

Erstatningens størrelse kan fastsættes ved aftale mellem kommune og lodsejer

eller ved afgørelse fra taksationskommissionen. Hvis erstatningen aftales mellem

kommune og lodsejer, ansøges om tilskud på baggrund af et udkast til aftale.

Der kan som udgangspunkt ansøges om erstatning for arealafståelse, markskader,

forringet afvanding og andre ulemper, som f.eks. opdeling af jord ved genåbning af

rørlagte strækninger, som vil gøre det vanskelig eller umuligt at dyrke rentabelt.

Ved det skitserede projekt vurderes det ikke, at der er grundlag for at søge

erstatning, da muligheden for udnyttelse af de berørte arealer ikke forringes ved

projektet.

Ansøges om erstatning for ”andre ulemper” skal der vedlægges dokumentation for

indtægtstab og/eller tab i handelspris for jorden som følge af projektet.

Erstatning skal søges af kommunen5, og ansøgninger modtages og behandles

løbende.

8.4 Tidsplan

Det forventes at projektet kan realiseres inden for 1-2 mdr., når alle aftaler og

tilladelser er på plads. Det anbefales at anlægsarbejdet udføres i en

sommerperiode, hvor vandføringen i åen er lav.


ALECTIA A/S Side 45

9 Referencer

1 Udsætningsplan for Fynske Vandløb (inkl. Ærø og Langeland). Link.

2 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV. Faglig rapport fra DMU, nr. 635, 2007.

3 Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på

miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Bek. 1440 af 23.11.2016. Link

4 Vejledning om tilskud til udgifter vedrørende erstatning i forbindelse med

vandløbsrestaurering. Naturstyrelsen, juni 2015. Link

5 Skema til ansøgning om erstatning. Link

http://www.fiskepleje.dk/-/media/Sites/Fiskepleje/Vandloeb/udsaetning/oerred/oerred-planer-for-fiskepleje/0901_Udsaetningsplan_for_fynske_vandloeb_2009.ashx?la=da

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=184472

http://naturstyrelsen.dk/media/165152/vejledning-om-tilskud-til-udgifter-vedr-erstatning2015.pdf

http://naturstyrelsen.dk/media/139407/ansoegningsskema-2015.doc

projekt vedrØrende vandlØbsrestaurering...udarbejdet af: jrr/mlj godkendt af: rab svendborg...

Documents