projekt rem kompetencecenter herningmidtvejsevaluering af projekt rem kompetencecenter herning - 3 -...

MIDTVEJS

Kompetencecenter Herning

MIDTVEJSEVALUERING

Projekt REM


Januar 2013


Midtvejsevaluering af Projekt REM


INDHOLD

Indledning 3

Bemanding af projekt.................................................................................................................. 3

Målgruppe ................................................................................................................................... 3

Læsevejledning – brug af forandringsteori ................................................................................. 3

Datagrundlag ............................................................................................................................... 4

Sammenfatning og anbefalinger 5

Om de unge ................................................................................................................................. 5

Vurdering af målopfyldelse ......................................................................................................... 5

Vurdering af projektets forandringsteori ................................................................................... 6

Anbefalinger til visitering og indsats – justering af forandringsteori ......................................... 7

Målopfyldelse 9

Vurdering af projektets forandringsteori 11

1. Visitation og det første møde med de unge (input) ............................................................. 11

2. Individuelle samtaler (output) .............................................................................................. 14

3. Gruppeforløb (output) .......................................................................................................... 16

Kontanthjælpsmodtagerne har også gavn af undervisningen ................................................. 18

4. Opkvalificering og virksomhedsforløb (output) .................................................................... 19

Bilag 1 – Tabeller 21

Bilag 2 – Resultatkort, formuleret ved projektopstart,

Projekt REM, februar 2012 23

Bilag 3 – Forandringsteori, formuleret ved projektopstart,

Projekt REM, februar 2012 24

Bilag 4 – Forandringsteori, øjebliksbillede, Projekt REM,

oktober 2012 25

Bilag 5 – Forslag til revideret forandringsteori, Projekt REM,

januar 2013 26



- 3 -

Indledning

Herning kommunes Kompetencecenter har etableret en særlig indsats for unge under 30 år,

som er langtidsledige eller i risiko for langtidsledighed.1 Indsatsen omfatter ansættelsen af et

team med tre medarbejdere, som udelukkende arbejder med denne gruppe. Indsatsen blev

igangsat i januar 2012 og varer til og med december 2013. Indsatsen består af intensivt kon-

taktforløb med den unge (minimum 1 gang ugentligt) i op til et år i kombination med en

indsats, som kan være screening, vejledning og opkvalificering eller jobrettede aktiviteter.

Bemanding af projekt

To medarbejdere arbejder primært med dagpengemodtagerne og en medarbejder udeluk-

kende med kontanthjælpsmodtagere. Den ene af medarbejderne, der primært arbejder med

dagpengemodtagere, har været sygemeldt i 3 måneder. Vedkommende er vendt tilbage på

deltid og sidder i dag på en anden adresse end de to øvrige projektmedarbejdere. Der har

ikke været ansat en vikar.

Målgruppe

Der er formuleret følgende målgruppebeskrivelse i projektbeskrivelsen:

• Der er tale om unge under 30 år, der enten er kontanthjælpsmodtagere eller forsik-

rede ledige dvs. jobklare match 1. Den unge har som minimum været ledig i 40 uger.

Det drejer sig om unge, der har svært ved at finde jobåbninger (uddannet til ledig-

hed). Målgruppens barrierer er forskelligartede, men er også kendetegnet ved at ha-

ve vanskeligt ved at sælge sig selv, have et spinkelt netværk samt manglende sociale

kompetencer.

Læsevejledning – brug af forandringsteori

Der er formuleret tre forandringsteorier (se bilag 3-5), som det anbefales læseren at have

liggende, når denne rapport læses:

• Bilag 3: Den første forandringsteori blev formuleret i projektopstarten på baggrund

af fire workshops med ledelse og projektmedarbejderne.

• Bilag 4: Den anden forandringsteori er evaluators øjebliksbillede af, hvordan projek-

tet reelt arbejdede i efteråret 2012.

• Bilag 5: Den tredje forandringsteori er den, evalueringen foreslår projektet anvender

til justering og kvalificering af indsats

I opstarten er der formuleret et resultatkort (bilag 2), som denne evaluering følger op på.

1 Projektet finansieres i fællesskab mellem Herning Kommune og Beskæftigelsesregion Midtjylland. Den årlige

drift er på ca. 1.6 million kr. Beskæftigelsesregionen giver 1,0 million kr. i tilskud hvert af de to projektår. Evalue-

ringen finansieres herudover af det Lokale Beskæftigelses Råd.



- 4 -

Datagrundlag

DISCUS har anvendt følgende datagrundlag i midtvejsevalueringen:

• Projektmedarbejdernes registrering

• Opstartsworkshop med ledelse og medarbejdere

• Telefoninterview med leder og fagkoordinator

• Fokusgruppe med projektmedarbejdere

• Fokusgrupper med hhv. otte dagpengemodtagere og fem kontanthjælpsmodtagere

• Tre supplerende telefoninterview med kontanthjælpsmodtagere

• Sagsgennemgang og opfølgende telefoninterview med projektmedarbejdere

• Afsluttende workshop med ledelse og projektmedarbejdere, hvor foreløbige resulta-

ter er blevet præsenteret og drøftet

• Afsluttende møde, hvor udkast til evalueringsrapport er blevet drøftet



- 5 -

Sammenfatning og anbefalinger

Om de unge

Fra januar 2012 til december 2012 er i alt 169 dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i

matchgruppe 1, som har været ledige i mere end 40 uger, løbende blevet visiteret til projek-

tet. Heraf er 29 gledet ud af projektet pga. sygdom, barsel, flytning eller ommatchning. Der

er tale om meget forskellige unge med forskellige drømme og forskellige forudsætninger.

Ifølge medarbejderne burde hver tredje kontanthjælpsmodtager ikke være i matchgruppe 1.

Det har betydet, at der skulle arbejdes mere intenst med disse unge, og at de er så forskelli-

ge, at der må arbejdes mere individuelt og mindre i gruppeforløb. Der er ifølge medarbej-

derne også enkelte dagpengemodtagere som der skal arbejdes mere intenst med og som har

problematikker der ligner kontanthjælpsmodtagerne, og hvor A-kassen har foretaget en

rådighedsvurdering.

Vurdering af målopfyldelse

På inputsiden har projektet levet op til målet om løbende at have 75 sager.

På indsatssiden har projektet levet op til målet om at deltagerne skulle være i aktive tilbud i

halvdelen af tiden. Deltagerne har samlet set været i virksomhedspraktik eller job med løn-

tilskud i nøjagtig halvdelen af tiden.

På resultatsiden var forventningen at 90 % i løbet af et år ville komme i job og uddannelse.

Af de 73 deltagere som blev visiteret i januar 2012, er 71 % påbegyndt beskæftigelse senest

december 2012. Tallet er 78 % for dagpengemodtagerne og 52 % for kontanthjælpsmodta-

gerne. Evaluators vurderer at kan være følgende forklaringer på den lavere andel:

• En tredjedel af kontanthjælpsmodtagere har andre problemer end ledighed, og er derfor

ikke den målgruppe, projektet er målrettet imod. Udover mere intens vejledning og støt-

te, bliver der anvendt meget tid på administration, bl.a. ved vurdering af arbejdsmar-

kedsparathed.

• En af medarbejderne, der primært arbejder med dagpengemodtagere, har været syge-

meldt i tre måneder og efterfølgende arbejdet på deltid på en anden adresse uden at

have været afløst af en vikar. Der har været fuldt op på hans sager, men der har ikke væ-

ret samme intense vejledning og aktivitetsniveau, som projektet ligger op til.

• Opgørelsen er lavet 11 måneder efter projektstart. Procentandelen vil sandsynligvis

være højere, hvis opgørelsen blev lavet i januar 2013, hvor der er uddannelsesstart.



- 6 -

Vurdering af projektets forandringsteori

I projektets opstart blev der formuleret en forandringsteori, som kan ses i bilag 3. Det er

evaluators vurdering, at projektet på to punkter lever op til forandringsteorien, mens det på

et tredje punkt har svært ved at leve op til forandringsteorien:

1. De unge oplever, at de bliver mødt anerkendende og at der bliver

taget udgangspunkt i deres situation De unge har i interviewene givet udtryk for, at projektet har en anden og mere positiv

tilgang i forhold til det, de tidligere har oplevet – der bliver taget udgangspunkt i deres

forskellige faglige, personlige og sociale forudsætninger. Det stemmer overens med for-

andringsteorien.

— Det har været godt med en personlig indsats, og det er helt anderledes end det,

jeg før har været vant til. Normalt forestiller man sig, at en sagsbehandler er en

myndighed og at man selv bare er et nummer i rækken – sådan er det ikke her. Ung

dagpengemodtager

Projektmedarbejderne havde intention om at lave forskellige brugerinddragelsesaktiviteter.

Det er ikke lykkedes, og inddragelsen sker derfor gennem de individuelle samtaler.

2. De unge oplever, at der er et klart formål med projektets aktivite-

ter De unge oplever, at der ikke bliver sat noget i værk uden et formål. De oplever, at aktivi-

teterne er målrettet, og at det dermed giver mening. Det gælder både undervisningen i

CV, jobsøgning og samtaleteknikker og de virksomhedsforløb, de unge har været i.

— Denne her form for undervisning er langt bedre, fordi den er mere intens, i stedet

for at den strækker sig over 14 dage, hvor man hver dag efter kl. 10 bare sidder og

kigger ud i luften. Her får man virkelig noget ud af det, fordi man hele tiden kan relate-

re til det, der bliver sag. Ung dagpengemodtager

— Jeg har tidligere oplevet, at min praktik blev forlænget op til halvandet år. De blev

ved med at love mig et job, men til sidst trak de sig. Den var aldrig gået i det her pro-

jekt. De sætter hurtigt stopper for sådan noget. Ung kontanthjælpsmodtager

3. Projektmedarbejderne oplever, at rettidighed og administration

igen tager fokus fra indsatsen – ’de frie rammer er blevet ind-

snævret’ Da forandringsteorien blev formuleret i projektopstarten, oplevede projektmedarbej-

derne, at de havde meget frie rammer til at arbejde individuelt med de unge og til at

prøve forskellige ting af. Nu oplever de i højere grad, at de arbejder med ’sager’ frem for

’unge mennesker’, hvor rettidigheden er vigtigere end den individuelle indsats. Der kan

være flere forklaringer på dette skifte. Bl.a.:



- 7 -

• Projektet får visiteret unge, som tilsyneladende ikke matcher projektets indsats. Pro-

jektmedarbejderne står alene og kan ikke inddrage andre kolleger (f.eks. projekten-

heden), fordi der formelt set er tale om borgere uden problemer ud over ledighed.

• Projektmedarbejderne ’sander til ’ med ledige (særligt kontanthjælp), som ifølge

medarbejderne har problemer ud over ledighed. Arbejdet kommer til at bære præg

af sagsbehandling, hvor der bruges mange kræfter på enten at ommatche borgerne

eller sikre, at de møder op i virksomhedspraktikker, indtil de falder for etårsgræn-

sen, hvor de ikke længere kan være i projektet.

• Efter sommerferien fik medarbejderne visiteret nogle borgere, som skulle have væ-

ret i aktivitet længe før. Derfor var det vigtigere at finde en aktivitet meget hurtigt

frem for at finde en aktivitet, der var målrettet de unge. På samme tidspunkt var en

af medarbejderne sygemeldt, hvilket betød at der skulle bruges kræfter på ’brand-

slukning’.

— De frie rammer er blevet indsnævret, så der nu er fjernet fokus fra at hjælpe de unge.

Nu er det administration og rettidighed, der fylder det meste. Rettidigheden spænder

ben for den optimale løsning. Der er skiftet fokus fra menneskelighed til statistik og pa-

pirarbejde. Projektmedarbejder

Anbefalinger til visitering og indsats – justering af foran-

dringsteori

På baggrund af denne midtvejsevaluering er der formuleret følgende fem anbefalinger.

Anbefalingerne er indarbejdet i forslaget til justeret forandringsteori (se bilag 5):

1. Der skal være tid til at leve op til rettidigheden

Der er enkelte eksempler på, at unge visiteres så sent, at projektet ikke kan nå at formu-

lere en plan sammen med den unge, og derpå finde en relevant aktivitet.

� Det anbefales, at der udarbejdes en plan B, hvor der etableres et samarbejde med udfø-

rerafdelingen, og hvor det aftales, hvem der gør hvad og hvordan forløbet giver bedst

mulig mening for den unge, hvis den unge skal hurtigt i en aktivitet.

2. De unge, der visiteres, skal matche projektets indsats

Ifølge medarbejderne er ca. en tredjedel af kontanthjælpsmodtagerne ikke i projektets

målgruppe. De har været kendt i systemet længe og har i enkelte tilfælde tidligere væ-

ret i matchgruppe 2 eller 3. Der er tale om unge med barrierer, som ligner dem, vi ken-

der fra match 2 (psykiske, fysiske og misbrugsbarrierer), og som ikke har en arbejdsiden-

titet. Nogle af de unge ønsker ikke at være i match 2, fordi indsatsen hidtil ikke har hjul-

pet dem. Disse unge tager fokus i projektet, og konsulenterne ’sander til’ med sager, så

der ikke kan komme nye til.

� Det anbefales, at der i visiteringen foretages en individuel vurdering af, om projektets

indsats matcher den unge. Alternativt bør projektindsatsen justeres ved at etablere et



- 8 -

tværfagligt samarbejde for de unge, der ikke udelukkende kan hjælpes gennem vejled-

ning, coachende samtaler og virksomhedsforløb.

3. Fortsæt individuel tilgang og den målrettede brug af virksomhedspraktik og løntilskud

Som det fremgår ovenfor, oplever de unge den individuelle tilgang positivt.

� Det anbefales, at den individuelle tilgang til de unge og den målrettede brug af virksom-

hedspraktik og løntilskud fortsættes.

4. Gruppeforløb kan tilføre projektet en merværdi

Projektet havde intentioner om at anvende gruppeforløb med forskellige aktiviteter, de

unge kunne deltage i. Det eneste gruppeforløb der har været, og med god effekt, er un-

dervisning i CV, ansøgninger og samtaleteknikker for dagpengemodtagere. Ellers har

projektet ikke afholdt gruppeforløb med den begrundelse, at der er løbende indtag og at

der er nogle af de unge, der vil ’trække de andre ned’, særligt kontanthjælpsmodtager-

ne. Erfaringer fra andre projekter viser imidlertid, at der kan være en gevinst ved grup-

peforløb. Dels er der tættere og mere intens kontakt med de unge, og dels kan de unge

bruge hinanden i jobsøgningen.2

� Det anbefales, at gruppeforløb tages i anvendelse for en udvalgt gruppe af de ledige. I et

gruppeforløb kan der samtidig gennemføres individuelle samtaler og kontakten kan være

mere intens. Det er vigtigt, at sammensætningen af grupper gennemtænkes, og at alle

unge ikke automatisk tilbydes gruppeforløb.

5. Opkvalificering kan i højere grad anvendes til at målrette job- og uddannelsessøgnin-

gen

10 unge svarende til 7 % er blevet fagligt opkvalificeret. Argumentationen, for at antallet

ikke er højere, er, at der skal være en konkret jobåbning, før der betales for opkvalifice-

ring. Dvs. der ikke bevilges opkvalificering for at gøre jobperspektivet bredere, sådan

som det er formuleret i forandringsteorien.

� Det anbefales, at opkvalificering i højere grad anvendes til at målrette job- og uddannel-

sesøgningen ved at integrere det i arbejdet med job- og uddannelsesplanen, og ved at

tænke det sammen med virksomhedsforløb før og efter en opkvalificering.3

2 F.eks. projekt Jobrettet opkvalificering for unge langtidsledige i Holstebro og projekt Lærepladser til alle for

unge ledige i Thisted.

3 Der henvises til erfaringer fra Holstebro, der har arbejdet med samme målgruppe. DISCUS er ved at udarbejde

evaluering af projekt Jobrettet opkvalificering for unge langtidsledige i Holstebro, hvor unge tilbydes opkvalifice-

ring inden for bygge- og anlæg.



- 9 -

Målopfyldelse

I det følgende vurderes målopfyldelsen, hvad angår visitering, indsats og resultater på kort,

mellemlang og lang sigt. Målinger og vurderinger er foretaget i december 2012.

Input (visitering) På inputsiden er der formuleret følgende mål:

• Mål: at de tre medarbejdere løbende skal have 75 deltagere. Der er løbende indtag i

forbindelse med afgang.

Målopfyldelse: De tre medarbejdere har hver stort set haft 25 deltagere konstant,

nogle uger lidt flere, og i meget få tilfælde mindre.4

Indsats (aktiviteter) På indsatssiden er der formuleret følgende mål i projektbeskrivelsen.

• Mål: at deltagerne er i aktive tilbud i minimum 50 % af projektperioden, heraf mini-

mum 2/3 i virksomhedsforløb (virksomhedspraktik og job med løntilskud)

Målopfyldelse: Deltagerne har gennemsnitligt været i virksomhedsforløb i nøjagtig

halvdelen af tiden. Kontanthjælpsmodtagerne har været i virksomhedsforløb i 69 %

af tiden, mens tallet for dagpengemodtagerne er 38 %.5

Resultater På resultatsiden er følgende mål formuleret i projektbeskrivelsen:

• Mål: At 90 % af projektets deltagere er kommet i ordinært job eller ordinær uddan-

nelse på SU eller elevløn inden for 1 år fra opstart i projektet

Målopfyldelse: 52 (svarende til 71 %) af de 73 deltagere, der startede i projektet i

januar 2012, har påbegyndt beskæftigelse eller uddannelse i løbet af projektperio-

den. 44 (svarende til 60 %) har været i beskæftigelse eller uddannelse i mindst 3 må-

neder. Andelene er højere for dagpengemodtagere end for kontanthjælpsmodtage-

re.6

Til forandringsteorien er udarbejdet et resultatkort (se bilag 2), som operationaliserer resul-

tatmålet på kort, mellemlang og lang sigt:

• Mål på kort sigt: På kort sigt skal de unge motiveres til at arbejde målrettet for at

komme i job og uddannelse

4 En medarbejder har været sygemeldt i tre måneder. En anden medarbejder har derfor i en periode haft et

mindre antal ledige, for at kunne hjælpe de ledige, som den sygemeldte havde.

5 Opgørelsen er baseret på de deltagere der er visiteret i januar 2012. De personer der er flyttet eller som har

været på supplerende dagpenge er ikke medregnet, ligesom sygemeldinger er trukket fra.

6 Jf. tabel 1, bilag 1.



- 10 -

Målopfyldelse: De unge giver selv udtryk for, at de bliver mere motiveret via delta-

gelsen i projektet. De føler, at der kommer mål og retning på job og uddannelses-

søgningen

• Mål på mellemlang sigt: På mellemlang sigt skal de unge påbegynde job eller ud-

dannelse (umiddelbar effekt)

Målopfyldelse: 71 % er påbegyndt job eller uddannelse inden for et år fra projekt-

start. Af alle deltagere er 61 % påbegyndt job eller uddannelse7

• Mål på lang sigt: På lang sigt skal de unge have gennemført uddannelse og/eller ha-

ve været i beskæftigelse i minimum 3 måneder (langsigtet effekt)

Målopfyldelse: 60 % af de deltagere, der startede i projektet i januar måned, har

været i beskæftigelse eller uddannelse i mindst 3 måneder. Af alle deltagere er tallet

50 %.8

7 jf. tabel 1 og 2, bilag 1

8 jf. tabel 1 og 2, bilag 1



- 11 -

Vurdering af projektets forandringsteori

I dette kapitel vurderes projektets aktiviteter trin for trin efter den forandringsteori, som

projektet formulerede i projektopstarten (se bilag 3). På baggrund af dette afsnit er der ud-

arbejdet en forandringsteori, der giver et øjebliksbillede af indsatsen midtvejs (se bilag 4)

Følgende elementer i forandringsteorien behandles i dette afsnit:

1. Visitation og det første møde med de unge (input)

2. Individuel vejledning (output)

3. Gruppeforløb (Output)

4. Opkvalificering og virksomhedsforløb (output)

1. Visitation og det første møde med de unge (input)

I det følgende beskrives, hvordan visitationen har fundet sted. Afsnittet er skrevet på bag-

grund af interview med den faglige koordinator, projektmedarbejdere og ledige dagpenge-

og kontanthjælpsmodtagere.

Visitation ti l projektet Som det fremgår af forandringsteorien er der tale om unge langtidsledige i match 1 med

forskellige forudsætninger. Dvs. unge med forskellige sociale og personlige kompetencer,

forskellige faglige (real) kompetencer og forskellige forventninger til jobcentret. Det var

derfor formodningen, at de unge havde forskellige udfordringer, styrker og svagheder, og

det derfor var vigtigt i visitationen at foretage et godt match og sikre, at projektet havde den

fornødne tid til at iværksætte en kvalificeret indsats, der matcher de unges behov og som

samtidig kan leve op til kravene til rettidighed.

På baggrund af interviewet med projektmedarbejderne beskrives det, at der efter sommer-

ferien var enkelte tilfælde, hvor visiteringen af de unge ikke fungerede optimalt i forhold til

projektets intentioner og målsætninger. Ifølge medarbejderne blev de unge visiteret for sent

ift. rettidighed, fordi de unge skulle have været i en aktivitet. Det påvirkede indsatsen, fordi

der ikke var tid til at afklare den unges ønsker samt job- og uddannelsesplan og dermed

igangsætte den mest hensigtsmæssige aktivitet. På den baggrund forklarer medarbejderne,

at det i disse tilfælde har været svært at holde fokus på aktiviteterne som middel til beskæf-

tigelse eller uddannelse, men at aktivitet i stedet er blevet et mål for at overholde rettidig-

heden.

— Når en ung kommer ind med røde tal, er der da ingen tvivl om, at jeg primært har

fokus på, at få personen hurtigt i aktivering – og ikke på at finde den rette aktivitet i

forhold til den unges job- eller uddannelsesplan. Derfor er det vigtigt, at vi har tid nok

til at arbejde med dem og finde den rigtige løsning. Projektmedarbejder

Der er eksempler på, at projektet måtte visitere unge videre til et fire ugers vejledningsfor-

løb i udførerafdelingen for at sikre, at de unge kom rettidigt i en aktivitet. Det kan virke pa-



- 12 -

radoksalt i og med Projekt REM selv er en aktivitet. Det skyldes at Projekt REM ikke kan leve

op til kravet om 20 timers aktivitet, fordi gruppeforløbene ikke fylder så meget.

Medarbejderen, der beskæftiger sig med kontanthjælpsmodtagerne, oplever, at flere af

hendes deltagere er for svage til projektet. I denne forbindelse forklarer hun, at det er pro-

blematisk at unge med flere års ledighed kommer med i et projekt, hvor de maksimalt kan

være med i et år. Hun mener i denne sammenhæng, at disse unge har brug for længere tids

håndholdt indsats for at nå deres målsætninger, og at de ønsker kontinuitet. En kontant-

hjælpsmodtager udtaler således:

— Nu er jeg endelig kommet med i et projekt, hvor jeg føler, jeg rykker mig. Men jeg

tror ikke, at jeg når at få et job, inden der er gået et år; og så skal jeg bare have en ny

sagsbehandler. Det er meget ærgerligt, når nu jeg er kommet langt. Ung kontant-

hjælpsmodtager

Ydermere uddyber ovenstående medarbejder, at hun oplever, at flere af hendes deltagere

er så svage, at de ikke hører til i projektet uden yderligere tiltag med øget indsats og hjælp.

De unge har både fysiske og psykiske barrierer og har tilmed stået uden for arbejdsmarkedet

i flere år. Dvs. de ikke har en arbejdsidentitet og synes at være en anden målgruppe end

oprindeligt tænkt.

Evaluator har gennemgået sagsstammen med medarbejderen:

• 34 % af kontanthjælpsmodtagerne burde ifølge medarbejderen ikke være i match-

gruppe 1. Fem kontanthjælpsmodtagere er blevet matchet om til matchgruppe 2,

mens tre er på vej til at blive matchet om. Fire er ikke blevet matchet om, fordi den

ene er i fængsel og de tre andre er i uddannelse med særlig støtte. Hvad angår re-

sten, har medarbejderen ikke kunnet få nok dokumentation til at kunne foretage et

nyt match.

Det første møde med de unge – projektets ti lgang Projektmedarbejderne beskriver, at de benytter det første møde med den unge til at skabe

tillid og forståelse for projektet. De beretter, at de som noget af det første forklarer for de

unge, at projektet ikke er et nyt kontrolorgan, og at de som projektmedarbejdere vil andet

end at overholde rettidighed. På samme måde har de fokus på at fortælle de unge, at formå-

let med projektet er at give dem en ekstra hjælp på de unges egne præmisser. I samme for-

bindelse beskriver projektmedarbejderne, at de ved de indledende møder bruger meget tid

på at tale om de unges tidligere dårlige erfaringer med jobcentret.

— Når jeg får en ung ind til første samtale, så skal jeg ofte bruge den første time på

at mane deres fordomme til jorden, fortælle dem at dette projekt er anderledes, og

at jeg vil lytte til dem og deres ønsker. Heldigvis ender de stort set altid med at have

et smil på læben når de går. Projektmedarbejder

Udover præsentation af projektet, fortæller projektmedarbejderne, at den indledende sam-

tale primært benyttes til at påbegynde et længere motivationsarbejde med den unge. Med-



- 13 -

arbejderne forsøger herigennem at skabe optimisme omkring arbejdsmarkedets muligheder,

samt den unges kompetencer og ressourcer.

De unges oplevelse af visiteringen og det første møde Dagpenge- og kontanthjælpsmodtagerne har forskellige oplevelser af visiteringen og det

første møde med projektet.

Dagpengemodtagerne beskriver, at de fra projektets start fik udførligt at vide, hvad projek-

tet handlede om, og hvem der var deres sagsbehandler (dvs. projektmedarbejderen). De

beskriver ydermere, at de fra starten tydeligt kunne mærke, at de blev taget seriøst og at

dette her var et mere individuelt projekt end det, de tidligere har oplevet.

— Det har været godt med en personlig indsats og det er helt anderledes end det, jeg

før har været vant til. Normalt forestiller man sig, at en sagsbehandler er en myn-

dighed og at man selv bare er et nummer i rækken – sådan er det ikke her. Ung dag-

pengemodtager

Flere af disse unge dagpengemodtagere beskriver, at de allerede ved det første møde fik

indtrykket af, at projektet var anderledes i forhold til det, de ellers havde erfaring med, og at

der blev taget mere hensyn til deres individuelle ønsker, samtidig med at der blev skabt

mere motivation.

— Allerede fra første møde gav kurset mig mere motivation. Der var ligesom nogen

der ønskede det bedste for en – og på den måde blev det personligt. Jeg fik lyst til et

nyt liv. Ung dagpengemodtager

Kontanthjælpsmodtagerne beskriver, at de ikke opdagede eller fik at vide, at de var kommet

med i et nyt projekt. De forklarer, at dette er en smule frustrerende, fordi de så heller ikke

ved, hvornår de ryger ud af projektet igen. De forklarer i denne sammenhæng, at de synes et

år i projektet er for kort en tidsfrist, fordi de muligvis har brug for længere tid. De er derfor

bekymrede for, at de snart skal skifte sagsbehandler igen.

— Jeg aner ikke, hvornår jeg kom med i projektet, men lige pludselig havde jeg fået

en ny sagsbehandler. Jeg har heller ikke fået noget at vide om projektet – og nu er

jeg bekymret for, at jeg snart ryger ud igen. Ung kontanthjælpsmodtager

På trods af de ovenstående frustrationer beskriver kontanthjælpsmodtagerne, at de tydeligt

kan mærke forskel på dette projekt og det de tidligere har oplevet. I denne sammenhæng

synes de, at tilgangen er langt mere personlig og at deres sagsbehandler (projektmedarbej-

der) er langt mere nærværende og til stede, end deres tidligere sagsbehandlere.

— Jeg er slet ikke vant til, at min sagsbehandler lytter til mig, som XX gør. Hun er ikke

ligeglad med, hvad jeg ønsker, men tager i stedet hensyn og hjælper mig, når jeg har

brug for det. Derudover kan hun også sagtens give mig et los, når det er det, jeg

mangler. Ung kontanthjælpsmodtager



- 14 -

På samme måde beskriver en anden kontanthjælpsmodtager, at hans sagsbehandler i Pro-

jekt REM har givet ham fornyet tro på sig selv, og at arbejdsmarkedet ikke længere er så

skræmmende, fordi han ved, han kan finde støtte igennem Projekt REM.

2. Individuelle samtaler (output)

Formålet med de individuelle samtaler har i Projekt REM været at holde fokus på de unges

målsætninger, med baggrund i inddragelse og evt. revidering af deres allerede eksisterende

job- og uddannelsesplan. Her var det i første omgang intensionen at kombinere følgende

komponenter:

• Individuel vejledning og coachende samtaler

Forventningsafstemning, inddragelse og revidering af job- og uddannelsesplan

• Uddannelsesvejledning

Se uddannelsesmuligheder og afdække realkompetence

• Interaktiv kommunikation/brugerinddragelse

Kommunikere på nye måder, for at inddrage og aktivere de unge

Projektmedarbejderne har haft fuldt fokus på de individuelle samtaler, så de har fået etable-

ret en tæt relation til deltagerne igennem hyppigere fysiske - samt telefoniske møder og

email/sms-korrespondance.

Både medarbejdere og deltagere betegner den individuelle kontakt som værende hyppigere

sammenlignet med tidligere indsatser. Samtidig beskrives det af begge parter, at vejlednin-

gen tager udgangspunkt i den enkelte ved at medarbejderne lytter til, hvad den unge ønsker

og således er der grobund for at foretage en kvalificeret kompetenceafklaring. Dette gælder

både for kontanthjælps- og dagpengemodtagerne.

Det var oprindeligt tænkt, at uddannelsesvejledningen skulle foregå igennem et samarbejde

med UU, men formen er på nuværende tidspunkt således, at uddannelsesvejledningen er en

del af den individuelle vejledning med projektmedarbejderen.

Projektmedarbejderne har - når det gælder intensionen med den interaktive kommunikation

og brugerinddragelse - forsøgt at kommunikere over Facebook og Linkedin samt at lave en

app til projektet. Der har også været udsendt spørgeskema til målgruppen, men der kom kun

et udfyldt skema tilbage.

Det er ikke lykkedes at anvende disse alternative kommunikationsmedier i interaktionen

med de unge. Til gengæld har det vist sig at SMS er det mest effektive redskab, og det an-

vendes ifølge medarbejderne rigtigt meget.



- 15 -

Hyppige individuelle samtaler medvirker ti l større motivation og en-

gagement Flere af deltagerne udtaler, at de motiveres, fordi de føler, at der hele tiden sker noget med

deres sag, og at de bliver mere målrettet i deres jobsøgning. De hyppige samtaler medvirker

derfor tilsyneladende til større motivation og engagement.

— Altså, man kan nemt blive doven af at være bare sig selv. Men her bliver man

skubbet i gang. Samtalerne giver mere motivation, fordi der er nogen, der ønsker det

bedste for en – Så får man helt lyst til et nyt liv. Ung dagpengemodtager

— XX har stor forståelse for mine personlige problemer og hun tager hensyn til mig.

Men heldigvis er det ikke for meget – hvis jeg slapper for meget af, får jeg et los, så

jeg tager mig sammen igen. Ung kontanthjælpsmodtager

Individuel vejledning og coachende samtaler medvirker ti l afklaring

omkring egne ressourcer og målsætninger

Det er evaluators vurdering, at de individuelle samtaler har medvirket til at give de unge et

nyt syn på deres muligheder og kompetencer. Igennem italesættelse af egne ressourcer og

afdækning af realkompetencer, finder de unge ud af, at jobmulighederne og jobudsigterne

er langt bedre end først antaget. På den måde opstår der nye job- og uddannelsesmulighe-

der, hvorudfra deltagerne kan søge job og sætte sig nye realistiske målsætninger. Denne

afklaring sker ofte i samspil mellem individuel vejledning og virksomhedspraktik.

— Jeg startede med at sige "Jeg skal bare være gartner", og jeg var helt ulykkelig, fordi

jeg ikke kunne blive det pga. min ryg. Men nu er jeg blevet meget mere åben – og ef-

ter vi har talt om det og jeg har været ude og prøve en masse, har jeg jo fundet ud af,

at jeg kan så meget mere end det. Ung dagpengemodtager

— Det her er en meget bedre måde at arbejde på, fordi man bliver accepteret og lyttet

til. Jeg ved, at jeg ikke kan klare en uddannelse – det viser alle erfaringer fra tidligere.

Derfor er det godt, at XX ikke bare giver mig uddannelsespålæg, for at få mig væk –

det ville jeg aldrig få noget ud af. I stedet arbejder vi på at finde gode praktiksteder, så

jeg kan få et job. Det er jo min målsætning. Ung kontanthjælpsmodtager



- 16 -

3. Gruppeforløb (output)

Som det fremgår af projektbeskrivelsen (se box nedenfor) var det intentionen at etablere en

række gruppeforløb, som de ledige skulle deltage i, særligt i den første del af deltagelsen.

Blot ét gruppeforløb er blevet til noget, nemlig undervisning i CV, ansøgning og samtaletek-

nikker. Medarbejdere og ledelse har givet forskellige forklaringer på, hvorfor der i øjeblikket

kun er ét gruppeforløb:

• Der er løbende indtag og det er derfor svært at samle et hold

• De individuelle samtaler virker og det individuelle fokus vil blive tabt i gruppeforløb

• En del af kontanthjælpsmodtagerne har ikke forudsætninger og motivation til at del-

tage. De har været ledige længe og har forskellige problemstillinger, der først skal

afklares

• En af de tre medarbejdere har været sygemeldt i længere tid, og derfor har der ikke

været overskud til at gennemføre gruppeforløb

I følgende box er gengivet, hvilke gruppeforløb, projektbeskrivelsen beskrev:

Intentioner med gruppeforløb – Fra projektbeskrivelsen

• Inspirationsforløb:

Motivationsopbyggende; Hvad motiverer mig; Se nye muligheder; Kompetenceaf-

klaring; Aktuelle muligheder på arbejdsmarkedet – inspiration til nytænkning

• Personlig fremtræden og gennemslagskraft:

Hvordan præsenterer jeg mig for en virksomhed; Hvordan får jeg mit budskab igen-

nem

• Jobsøgning:

Herunder opkvalificering i forhold til: Samtale træning, Profilanalyse, Den gode an-

søgning, Individuel rådgivning til ansøgninger, Det gode CV, Det gode uopfordrede

besøg, IT som værktøj i jobsøgningen, Kompas/uddannelsesguide

• Økonomivejledning:

I forhold til privatøkonomi, idet økonomiske problemer ofte bliver en barriere for at

holde fokus på at komme i job eller uddannelse

• Jobrettede aktiviteter:

Hvad sker der på arbejdsmarkedet – Midtjylland/landsplan; Oplæg om virksomhe-

ders behov v. virksomheden; Introduktion til forskellige brancher; Virksomhedsbe-

søg; ”Gode eksempler” – inddrage unge, der er kommet igennem et langt ledig-

hedsforløb

I det følgende beskrives og vurderes undervisningsaktiviteterne inden for CV, ansøgning og

samtaleteknikker:

Undervisning: CV, ansøgning og samtaleteknikker (output)

Som udgangspunkt var det tænkt, at fællesundervisningen skulle foregå i større hold, og at

stort set alle nye deltagere skulle igennem kurset. Men projektmedarbejderne fandt hurtigt



- 17 -

ud af, at der var flere deltagere, der ikke ønskede at deltage i undervisningen og som ikke

mødte op. Derudover oplevede de, at det ikke var muligt at holde et individuelt fokus i hold-

undervisning med mange deltagere, og at denne form var uhensigtsmæssig i forbindelse

med det løbende optag. Medarbejderne var nemlig bekymrede for ventetiden, hvis de unge

skulle vente på, at der blev visiteret nok deltagere til et hold.

Den nuværende form er bygget op omkring undervisning i mindre grupper, således at det

individuelle perspektiv blev bibeholdt. På den måde er det projektmedarbejderen, der sam-

men med deltageren beslutter, om vedkommende skal deltage i undervisningen. Undervis-

ningen er derfor behovsorienteret.

Den fælles undervisning tager udgangspunkt i 3 x2 intensive undervisningstimer, hvor de tre

kerneområder (ansøgninger, CV og samtaleteknikker) skiftevis er i fokus. Her undervises der

i, hvordan en henholdsvis god og dårlig ansøgning ser ud, hvilke ord der fanger en arbejdsgi-

ver i en ansøgning, samt hvordan de unge kan gøre deres egen ansøgning og CV mere attrak-

tivt. Når det gælder undervisning i samtaleteknik, er der fokus på den unges præsentation,

hvordan den unge bør forberede sig, og hvilke svære spørgsmål der kan blive stillet til en

jobsamtale.

Undervisningen har særlig fokus på individuelle behov, ressourcer og barrierer, hvilket af-

spejles i, at der efterfølgende med individuel vejledning arbejdes videre med jobansøgnin-

ger, CV og jobsamtaletræning. En deltager sammenligner således tidligere prøvede kurser

med indsatsen i Projekt REM:

— Denne her form for undervisning er langt bedre, fordi den er mere intens, i stedet

for at den strækker sig over 14 dage, hvor man hver dag efter kl. 10 bare sidder og

kigger ud i luften. Her får man virkelig noget ud af det, fordi man hele tiden kan relate-

re til det, der bliver sagt. Ung dagpengemodtager

På samme måde beskriver de unge, at denne form for undervisning og vejledning er langt

bedre, fordi der er fokus på kompetencerne over en længere periode og ikke bare på de

timer, de sidder til fællesundervisningen. Dette giver nemlig de unge mulighed for at imple-

mentere deres nye viden, når de søger specifikke job.

Den fælles undervisning danner grundlag for bedre individuel vejled-

ning

I Projekt REM er erfaringen, at den fælles undervisning skaber et stabilt fundament samt en

fælles forståelse, der kan benyttes i den videre indsats. Efter det intensive kursus arbejdes

der individuelt videre med ansøgninger, CV og samtaleteknik, og undervisningen udføres

efter behov og i relation til situationer i praksis. Det kan f.eks. være i forbindelse med en

specifik jobansøgning eller -samtale. På den måde undervises deltagerne kun yderligere, hvis

de ønsker det og synes, de har behov for det, samtidig med at de er bevidste om, at de altid

kan få hjælp.

— Når jeg skal søge et job, så kan jeg altid lige ringe og få hjælp. Så snakker vi om det,

jeg har lært tidligere, og han kigger min ansøgning igennem og retter den, hvis der er



- 18 -

noget, jeg kan gøre bedre. Det gør mig langt mere sikker på, at den er god. Ung dag-

pengemodtager

Den fælles undervisning og efterfølgende vejledning forbedrer delta-

gernes ansøgninger og CV Igennem undervisningen i Projekt REM erfares det, at de unges ansøgninger og CV, med den

rette indsats, kan gøres bedre og mere attraktiv for arbejdsgiverne, og at de dermed klædes

bedre på til virksomhedssøgningen. Flere af de interviewede dagpengemodtagere beskriver

således, at deres ansøgninger er blevet væsentligt forbedrede, og at de nu føler, de har en

reel chance for at blive kaldt til jobsamtale, når de sender en ansøgning. En tidligere deltager

i projektet udtaler i denne sammenhæng, at han tror, det er pga. undervisningen og den

konkrete efterfølgende vejledning, at han er blevet kaldt til samtale og derigennem har fået

et job.

— XX er meget kompetent og jeg lærte meget på kurset. Det var jo nemt at se, at mine

ansøgninger ændrede sig – for pludselig begyndte jeg at komme til jobsamtaler. Det er

rart, at undervisningen bliver personlig. Ung (tidligere) dagpengemodtager

— Jeg kan jo se nu, at jeg før slet ikke kunne finde ud af at skrive ansøgninger. I a-

kassen har de før sagt, at det hele så fint nok ud, men hos XX fik jeg endelig at vide, at

de ikke var gode nok. Ung dagpengemodtager

Den fælles undervisning og efterfølgende vejledning skaber bedre

søgemønstre

Projekt REM har vist, at flere unge igennem undervisningen motiveres yderligere i deres

søgning, og at deres søgemønstre derved forbedres. Det gør således at deres jobsøgning

intensiveres, og at de unge bliver mere engagerede.

— Selvfølgelig har det hele tiden været mit mål at komme ud i job – men hvis man ikke

bliver mindet om det, så kan man godt glemme lidt at komme af sted og i gang. Derfor

har det været meget motiverende at være med i kurset og undervisningen. Ung dag-

pengemodtager

Kontanthjælpsmodtagerne har også gavn af undervisningen Der har været kontanthjælpsmodtagere til undervisning i CV, ansøgninger og samtaleteknik-

ker, men der var ingen i blandt de interviewede kontanthjælpsmodtagere. Projektmedarbej-

deren, der primært beskæftiger sig med denne gruppe, beskriver, at flere af de unge siger

nej til undervisningen, fordi de har mange fordomme pga. tidligere kurser med ringe udbyt-

te. Det vil altså sige, at der har været et større motivationsarbejde for at få kontanthjælps-

modtagerne med i undervisningen.



- 19 -

4. Opkvalificering og virksomhedsforløb (output)

Intensionen var ifølge forandringsteorien følgende:

• Opkvalificering/Betalt uddannelse

Målsætningen for benyttelse af opkvalificering og betalt uddannelse var som ud-

gangspunkt at gøre de unges jobmuligheder bredere og målrette deres kompetencer

mod konkrete jobåbninger. Dette skulle derved føre til bedre jobsøgningsmulighe-

der.

• Virksomhedspraktik/løntilskud

Målet med virksomhedspraktik/løntilskud har ud fra forandringsteorien både været

afklaring, træning og rekruttering.

Opkvalificering er blevet anvendt i begrænset omfang Projekt REM har anvendt opkvalificering i begrænset omfang. 10 deltagere svarende til 7 %

har været omfattet af disse aktiviteter. I både projektet og Jobcenter Herning benyttes op-

kvalificering i forbindelse med langtidsledige i mindre grad end i landsgennemsnittet.9 Dette

understreges også på både ledelses- og medarbejderniveau i projektet. Her gives der udtryk

for, at opkvalificering kun benyttes, hvis det er i forbindelse med en decideret jobåbning. Det

vil altså sige, at der skal være en fast aftale med en given arbejdsgiver, inden der gives op-

kvalificering eller betalt uddannelse.

Næsten 2/3 har været eller er i virksomhedsforløb Der har i projektet været stort fokus på virksomhedspraktik og job med løntilskud. Denne

aktivitet har 63 % af de unge deltaget i. Aktiviteten er blevet benyttet som et middel til afkla-

ring for at udvide de unges horisont og derved jobmuligheder, samt som et rekrutterings-

middel med et klart jobsigte. Overordnet set fremhæver de unge disse aktiviteter i forhold til

deres tidligere erfaringer med virksomhedspraktik og løntilskud, fordi der er i dette projekt

er fokus på relevans og formål.

Projektmedarbejderne forklarer, at det vigtigste ved de virksomhedspraktikker der etableres

igennem projektet er, at de har et formål, og at dette formål er åbenlyst for den unge. I den-

ne forbindelse beskriver de fleste af de adspurgte unge, at de har været tilfredse med de

virksomhedspraktikker, de har været i. De føler, praktikkerne overordnet har været relevan-

te for deres beskæftigelsesmål og deres faglige udvikling. Både de unge og medarbejderne

beskriver, at virksomhedspraktikkerne på den ene side benyttes med et decideret jobsigte

og på den anden side har et mere afklarende perspektiv.

— Der er ingen tvivl om, at der har været et formål med alle mine praktikker. På kort

sigt var det at prøve at have lidt ansvar, og på længere sigt var mit mål, at jeg gerne

ville finde ud af, hvad jeg skulle være og så få noget know-how på området. Efter at

9 Ugebladet A4 ”Kæmpe forskelle i indsatsen for langtidsledige” 29.10.2012



- 20 -

jeg har været i praktik hos en børnehave og i en fritidsordning fandt jeg ud af, at det er

lærer jeg skal være. Ung kontanthjælpsmodtager

— Min virksomhedspraktik var virkelig relevant. Før jeg var i virksomhedspraktik tænk-

te jeg, ´jeg skal bare være salgsassistent´. Så fandt jeg ud af, at der var andre stillinger,

der var bedre for mig - og de var nemmere at få. Der er jo ikke altid råd til at være

kræsen. Ung dagpengemodtager

Medarbejderne beskriver, at de forsøger at lytte til de unges ønsker og guider dem i den

rette retning, så de selv kan tage kontakt til virksomhederne. På denne måde skabes et stør-

re medansvar hos de unge, for at praktikken lykkes. En ung deltager beretter, at hun gjorde

en stor del af det opsøgende arbejde selv, men at hendes arbejdsmarkedskonsulent hjalp

hende det sidste stykke.

— På et tidspunkt fandt jeg et rigtigt godt praktiksted, men da jeg ringede op, havde

de ikke brug for én. Så fik jeg XXX til at ringe op – nogle gange er det en fordel, at det

er en professionel, der ringer – og så fik jeg praktikpladsen. Ung deltager i Projekt REM

De unge er overordnet set ti lfredse med virksomhedsforløbene

Overordnet set er de unge tilfredse med deres virksomhedspraktikker igennem Projekt REM

og finder dem mere relevante end dem, de før har været ude i. De beskriver derudover, at

de ikke længere føler sig overset, men hørt, når der tales om, hvilken virksomhed de vil ud i.

De føler også, at projektmedarbejderne i dette projekt er på deres side og ikke bare er ude

på at få dem aktiveret. Flere af disse unge har tidligere følt sig udnyttet af virksomheder,

fordi deres praktik blev forlænget gentagne gange.

— Jeg har tidligere oplevet, at min praktik blev forlænget op til halvandet år. De blev

ved med at love mig et job, men til sidst trak de sig. Den var aldrig gået i det her pro-

jekt. De sætter hurtigt stopper for sådan noget. Ung kontanthjælpsmodtager

De unge fortæller yderligere, at de synes det er godt, at de ikke bare bliver sluppet, så snart

de er kommet ud i en virksomhedspraktik, men at projektmedarbejderne stadig er interesse-

ret og engageret. Det betyder, at de unge altid kan tage kontakt til projektmedarbejderen,

hvis de har brug for hjælp eller vejledning, samtidig med at projektmedarbejderen regel-

mæssigt følger op på den unge i praktikken.



- 21 -

Bilag 1 – Tabeller

Nedenfor præsenteres fire tabeller, der gør rede for, hvad status er for projektdeltagerne.

Tallene er hentet fra de tre projektmedarbejderes registreringer.

De første deltagere blev visiteret i januar 2012.

Tabel 1 er en status over, hvor mange der er påbegyndt job og uddannelse, og hvor mange

der stadig er i uddannelse eller job tre måneder efter start.

Tabel 1. Status på deltagere, som er begyndt i projektet januar 2012,

opgjort 11 måneder efter, december 2013

Forsørgelse Deltagere

opstartet

januar

2012*

Påbegyndt

uddannelse

I uddannelse

efter 3 mdr

Påbegyndt

job

I job efter

3 måneder

I alt påbe-

gyndt

job/udd

I alt i

job/udd

efter 3 mdr

Dagpenge 51 13 (26 %) 9 (18 %) 27 (53 %) 25 (49 %) 40(78 %) 34(67 %)

Kontanthj. 22 8 (36 %) 6 (27 %) 4 (18 %) 4 (18 %) 12 (55 %) 10 (45 %)

I alt 73 21 (29 %) 15 (21 %) 31 (42 %) 29 (40 %) 52 (71 %) 44 (60 %)

*Deltagere, som er flyttet, sygemeldte, på barsel eller som er blevet ommatchet er ikke medregnet.

Tabel 2 viser, hvor mange, der i alt er påbegyndt job eller uddannelse og hvor mange, der

stadig er i uddannelse eller job tre måneder efter start.

Tabel 2. Status på al le deltagere. Antal ledige i job og uddannelse,

december 2012

Forsørgelse Antal

deltagere

i alt

Påbegyndt

uddannelse

I uddannelse

efter 3 må-

neder

Påbegyndt

job

I job efter

3 måneder

I alt påbe-

gyndt

job/udd

I alt i

job/udd

efter 3 må-

neder

Dagpenge 95 19 (20 %) 14 (15 %) 44 (46 %) 37 (39 %) 63 (66 %) 51 (54 %)

Kontanthj. 45 13 (29 %) 10 (22 %) 10 (22 %) 10 (22 %) 23 (51 %) 20 (44 %)

I alt 140 32 (23 %) 24 (17 %) 54 (31 %) 47 (34 %) 86 (61 %) 71 (50 %)

*I alt 169 har deltaget. Herfra er blevet trukket de 29 deltagere, der er flyttet, sygemeldte, på barsel eller som er

blevet ommatchet



- 22 -

Tabel 3 viser, hvor mange der har været eller er i virksomhedspraktik eller job med løntil-

skud. Tabellen viser desuden, hvor mange af dem, der er påbegyndt job eller uddannelse.

Dette antal kan dog endnu ikke anvendes til en vurdering af effekten af virksomhedspraktik

og løntilskud, da en del af deltagerne kan være forholdsvis nyvisiteret til projektet.

Tabel 3. Antal i virksomhedspraktik/løntilskud og resultatet heraf,

status december 2012 Forsørgelse I virksomhedspraktik eller

job med løntilskud*

Resultat

Dagpenge 56 (59 %) 8 i uddannelse, 26 i job (61 % i alt)

Kontanthj. 32 (71 %) 9 i uddannelse, 3 i job (38 % i alt)

I alt 88 (63 %) 17 i uddannelse, 29 i job (52 % i alt)

*Deltagere som er flyttet, sygemeldte, på barsel eller som er blevet ommatchet er ikke medregnet

Tabel 4 viser, hvor mange der har været i opkvalificering eller i betalt uddannelse af jobcent-

ret, og hvor mange der efterfølgende er kommet i job eller uddannelse.

Tabel 4. Antal i opkvalificering og betalt uddannelse og resultatet

heraf, status december 2012 Forsørgelse Opkvalificering/betalt uddannelse Resultat Evt. bemærkning

Dagpenge

1 sprogskole, 1 Pgu til Pga,

1 Motorcykel mek., 1 Truck kort,

1 Cater.

I alt 5 (5 % af dp.modtagerne)*

1 i uddannelse som cater, 1 i job

som murer, 1 i uddannelse som

MC mekaniker.

I alt 3 i job eller udd. (60 %)

Uddannelsen som

cater betales af

jobcentret

Kontanthj.

4 på EPOXY kursus, 1 truckkort.

I alt 5 (11 % af kontanthj.)*

1 i uddannelse som maskinsmed.

I alt 1 i job eller udd. (20 %)

I alt I alt 10 (7 % af alle deltagere)* I alt 4 i job eller udd. (40 %)

* Deltagere som er flyttet, sygemeldte, på barsel eller som er blevet ommatchet er ikke medregnet


Kompetencecenter Herning,

Januar 2012

Bilag 2 – Resultatkort, formuleret ved projektopstart, Projekt REM, februar 2012 Langtidsledige i match 1

Motivation = Oprigtig motiveret ift. realistiske muligheder. Beror på projektmedarbejders vurdering af motivation (latent/manifesteret) Manifest motiverede betyder synlig og tydelig: Hos den manifestmotiverede er de konstruktive kræfter stærkere end de destruktive. Borgeren oplever at have valgmuligheder. Når man er motiveret

bemærkes det, for det ses i borgerens handlinger.

Latent motiverede betyder hvilende: Latent motiverede er mennesker, hos hvem, de destruktive kræfter har overtaget de konstruktive. Den latent motiverede kan ikke få øje på noget alternativ til den

måde, han lever på. Borgeren er ikke bevidst om eller oplever ikke, at mere konstruktive alternativer står til rådighed.

Kortsigtede resultater

Motiveret for uddannelse

Motiveret for beskæftigelse

Mellemlangsigtede resultater

Har valgt specifik uddannelse

I beskæftigelse eller beskæftigelsesaktivitet

Langsigtede resultatater

Har gennemført uddannelse

Har været beskæftiget i 3 måneder



Januar 2012

Bilag 3 – Forandringsteori, formuleret ved projektopstart, Projekt REM, februar 2012 Fra input til output – Effekter på kort og mellemlang sigt

Visitering

Unge langtidsledige i match 1 med

forskellige forudsætninger:

- Sociale og personlige kompetencer

- Faglige (real)kompetencer

- Forventninger

Fælles aktiviteter

Fælles informationsmøde

Formål: Screening og præsentation af muligheder

Effekt: Afklaring af muligheder og

ny motivation

Undervisning: CV, ansøgning og samtaleteknikker

Formål: Forbedre de unges ansøgninger og

samtaleteknikker

Effekt: De unge bliver bedre til at søge job

Individuel råd og vejl.

Individuelle samtaler

Formål: Forventningsafstemning, indragelse og revidering af job- og

uddannelsesplan

Effekt: Motivation og afklaring af plan

Uddannelsesvejledning

Formål: Se uddannelsesmuligheder og afdække realkompetence

Effekt: Motiveret for nye uddannelsesmuligheder

Interaktiv kommunikation

Formål: Kommunikere muligheder, inddrage og aktivere de unge

Effekt: Holde de unge aktive, fastholde motivation, udvikle projekt

Individuel aktivitet

Opkvalificering/ Betalt uddannelse

Formål: at gøre jobperspektivet bredere eller målrette jobperspektivet mod

konkret jobåbning

Effekt: Bedre jobsøgningsmuligheder

Virksomhedspraktik /løntilskud

Formål: 1. Afklaring af realkompetencer

2. Afklaring af nye arbejdsområder og eventuel uddannelsesvalg

3. Træning, vedligeholdelse og opnåelse af nye kvalifikationer (fagligt og socialt)

4. Rekruttering: overbevise arbejdsgiver og udvide netværk

5. Mellemstation - aktivitet indtil uddannelsesstart

Effekt: Bedre jobsøgningsmuligheder

--------------------- OUTPUTS ------------------------

-- INPUT --



Januar 2012

Bilag 4 – Forandringsteori, øjebliksbillede, Projekt REM, oktober 2012 Fra input til output – Effekter på kort og mellemlang sigt

Visitering

Unge langtidsledige i match 1 med forskellige forudsætninger:

- Sociale og personlige kompetencer og barrierer


- Forventninger

Sikring af rettidighed

- Unge, som skal hurtigt i aktivitet

Fastlåste sager

- Unge kontanthjælpsmodtagere der har været mange år i systemet

Undervisning

Fælles undervisning: CV, ansøgning og

samtaleteknikker

Formål: Forbedre de unges ansøgninger og samtaleteknikker generelt


Individuel undervisning

Formål: Hjælpe den unge med at skrive specifikke ansøgninger og forberede dem på jobsamtale

Effekt: Komme til jobsamtale. Få job/komme i praktik



Formål:

1. Forventningsafstemning, inddragelse og revidering af job-og evt. uddannelsesplan

2. Afdække realkompetence og se eventuelle udd.muligheder

3. Kommunikere muligheder, inddrage og aktivere de unge

4. Sikre rettidighed (hurtig aktivitet)

Effekt:

Motivation, information, inddragelse og afklaring af plan



Formål: Målrette kompetencer mod konkret jobåbning

Effekt: Bedre jobmuligheder

Virksomhedspraktik /løntilskud

Formål: 1. Afklaring af realkompetencer

2. Afklaring af nye arbejdsområder og eventuel uddannelsesvalg

3. Træning, vedligeholdelse og opnåelse af nye kvalifikationer

4. Rekruttering: overbevise arbejdsgiver og udvide netværk

5. Mellemstation - aktivitet indtil uddannelsesstart

6. Rettidighed

Effekt: Bedre job(søgnings)muligheder

INPUT --------------------- OUTPUTS ------------------------



Januar 2012

Bilag 5 – Forslag til revideret forandringsteori, Projekt REM, januar 2013 Fra input til output – Effekter på kort og mellemlang sigt

Visitering

Unge langtidsledige i match 1 med forskellige forudsætninger:

- Sociale og personlige kompetencer og barrierer


- Forventninger

Sikring af rettidighed

Hvis unge skal hurtigt i aktivitet laves aftale med udførerafdeling

Vurdering af egnethed

Behov for indsats skal vurderes. Er projektet den rette indsats, eller er der f.eks. behov for tværfaglig indsats?

Gruppeforløb

Fælles undervisning: CV, ansøgning og

samtaleteknikker

Formål: Forbedre de unges ansøgninger og samtaleteknikker generelt


Eventuelle andre gruppeaktiviteter

Formål: Hjælpe de unge med at afsøge arbejdsmarkedet og uddannelsesmuligheder, og netværke

Effekt: Kompetenceafklaring, netværk, sikre retning, se nye muligheder, finde jobåbninger og uddannelsesmuliheder



Formål:

1. Forventningsafstemning, indragelse og revidering af job-og evt. uddannelsesplan

2. Afdække realkompetence og se eventuelle udd.muligheder

3. Kommunikere muligheder, inddrage og aktivere de unge

4. Sikre rettidighed (hurtig aktivitet)

Effekt:

Motivation, afklaring af plan, målrettet jobsøgning



Formål: Målrette kompetencer mod konkret jobåbning. Tænke opkvalificering sammen med virksomhedsforløb

Effekt: Bedre jobmuligheder

Virksomhedspraktik / løntilskud

Formål: 1. Afklaring af realkompetencer2. Afklaring af nye arbejdsområder og eventuel uddannelsesvalg3. Træning, vedligeholdelse og opnåelse af nye kvalifikationer4. Rekruttering: overbevise arbejdsgiver og udvide netværk5. Mellemstation - aktivitet indtil uddannelsesstart6. RettidighedEffekt: Bedre job(søgnings)muligheder

INPUT --------------------- OUTPUTS ------------------------

projekt rem kompetencecenter herningmidtvejsevaluering af projekt rem kompetencecenter herning - 3 -...

Documents