programforslag: studietur til utrecht€¦ · leidsche rijn er igangsat i 1997 og løber frem til...

http://projects.cowiportal.com/ps/A119814/Documents/03 Project documents/Programforslag_Studietur til Utrecht 2019_Frederiksberg Kommune_1.0.docx

ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby

TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

PROJEKTNR. DOKUMENTNR.

1

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

1.0 30. April 2019 SAWH EMLO SAWH

MAJ 2019 FREDERIKSBERG KOMMUNES KULTUR- OG FRITIDSUDVALG OG BY- OG MILJØUDVALG

Programforslag: Studietur til Utrecht Kultur som vækstmotor i byudviklingen på Frederiksberg

2 PROGRAMFORSLAG: STUDIETUR TIL UTRECHT


INDHOLD 1 Baggrund og opgaveforståelse 2 1.1 Temaer for turen 2

2 Destination: Utrecht 3

3 Programforslag 4 3.1 MANDAG d. 9. september 4 3.2 TIRSDAG d. 10. september 6 3.3 ONSDAG d. 11. september 9

1 Baggrund og opgaveforståelse Frederiksberg Kommunes By- og Miljøudvalg samt Kultur- og Fritidsudvalg skal på studietur i efteråret 2019. Turen skal vare tre dage – fra mandag til onsdag. Deltagerne vil være udvalgenes medlemmer samt enkelte embedsmænd; i alt ca. 20 personer.

Turen skal fungere som inspiration til at sammentænke kulturen og byudvik-lingsprojekterne på Frederiksberg, og give et fælles billede på, hvordan de to områder kan udvikles sammen. Derudover er udvalgene også særligt interesse-rede i at blive inspireret ift. byomdannelsesområder, hvor kulturarven er bragt i spil. Dette skyldes den fremtidige byomdannelse af Frederiksberg Hospital, som er et område med en særlig historisk og kulturel karakter.

Med udgangspunkt i COWIs programforslag fra april 2018, samt programforsla-get fra december 2018 og yderligere dialog med Frederiksberg Kommune, er Utrecht udpeget som en god destination at fokusere på. Utrecht er valgt, fordi den rummer steder og mennesker, der har relevans for begge udvalg.

1.1 Temaer for turen Overskriften for studieturen er: Kultur som vækstmotor i byudviklingen på Fre-deriksberg - samspillet mellem kultur, vækst og erhverv i byudviklingen. Overordnet er der et ønske om at få præsenteret bymæssige aspekter, der kan inspirere til skabe den "Den Gode By" på Frederiksberg, hvor kultur og byudvik-ling er sammentænkt og supplerer hinanden. Der lægges vægt på temaerne:

› Kulturen som løftestang: Hvordan kan kulturen, herunder biblioteker, kulturhuse og andre sports- og fritidsfunktioner, bruges som løftestang både i byudviklingsprojekter og de strategiske projekter? Det kan også

PROGRAMFORSLAG: STUDIETUR TIL UTRECHT 3


være kunst og kultur i form af midlertidige aktiviteter i forbindelse med ud-viklingen af et byområde.

› Byomdannelsesområder: områder som er omdannet fra én funktion, f.eks. hospital, industri mv., til et blandet byområde med boliger, erhverv mv., gerne hvor de historiske spor er bevaret/inkorporeret. Derudover sær-ligt fokus på, hvordan midlertidighed og klimatilpasningsprojekter kan skabe merværdi i omdannelsesprojekter.

2 Destination: Utrecht

Utrecht er Hollands fjerdestørste by med omkring 340.000 indbyggere. Byen lig-ger omkring 30 km syd for Amsterdam, og er den hurtigst voksende i Holland. Utrecht er kendt for at skabe vækst gennem innovativ og strategisk byledelse med en langsigtet tilgang, der har stor fokus på innovation, viden og kultur.

Ligesom på Frederiksberg, står bæredygtighed i byudvikling og "Det sunde by-liv" højt på dagsordenen i Utrecht, hvilket kommer til udtryk gennem integre-rede strategier og en række større projekter inden for både social innovation, klimasikring, mobilitet og energi, der alle sætter sundhed i centrum. Som uni-versitetsby summer byen desuden af liv og kulturelle tilbud, der i Holland kun overgås af Amsterdam.

Vi anbefaler at tage afsted fra Københavns Lufthavn mandag morgen til Schiphol Lufthavn i Amsterdam. Herfra tager vi toget direkte til Utrecht og første pro-grampunkt. Hele tirsdag og onsdag foregår programmet i Utrecht. Evt. suppleres der med programpunkter i byer tæt på Utrecht. Onsdag eftermiddag tages tog til Schiphol (direkte hvert 15. minut) og fly til København. Se programskitsen ne-denfor.

Flyvetiden mellem København og Amsterdam er kort, ca. 1,5 time, og der kan derfor flyves forholdsvis tidligt mandag morgen. Samtidig kan man have et helt



dagsprogram onsdag og stadig være hjemme tidligt. Programforslaget er udarbejdet med udgangspunkt i ud- og hjemrejse på føl-gende datoer: Mandag d. 9. september til onsdag d. 11. september 2019, hvor nedenfor nævnte flytidspunkter er mulige.

3 Programforslag

3.1 MANDAG d. 9. september 06:45 Mødetidspunkt, Københavns Lufthavn

08:15 Afgang med SAS fra Københavns Lufthavn 09:45 Ankomst Amsterdam Lufthavn, Schiphol

10:15 Afgang til Utrecht (tog)

10:45 (Ca.) ankomst til Utrecht

11:00 Ankomst til hotellet i Utrecht – bagagen deponeres på hotellet

11:20 Afgang til frokost

11:30 Frokost i Utrecht centrum

13:00 Transport til Utrecht Rådhus

13:15 Velkommen til Utrecht: Introduktion til Utrecht Vi mødes med centrale personer fra forvaltningen og får en introduktion til Utrecht, herunder visioner for udviklingen af byen gennem de seneste årtier. Vi hører, hvordan de i Utrecht har arbejdet med at skabe vækst gennem innovativ



og strategisk byledelse med en langsigtet tilgang, der har et stort fokus på inno-vation, viden og kultur. Vi hører f.eks. også mere om byens sammensætning, både fysisk og socioøkonomisk, og den politiske situation. Særlige temaer efter aftale.

14:45 Transport

15:00 Vechtclub XL – Fabriksbygning bliver til iværksætter- og kultur-hub

Vechtclub XL er en offentligt ejet tidligere industribygning i Utrecht, der er udle-jet til en række kreative iværksættere på midlertidig basis. Vechtclub XL er indtil videre blevet renoveret, så den passer til de forskellige kreative entreprenørers behov. Det er et mødested med både fleksible arbejdspladser, have og udstil-lingsfaciliteter. Der er rum og mødelokaler, der kan lejes, og der er en restau-rant samt kaffebar. Stedet giver desuden plads til midlertidige aktiviteter, såsom udstillinger, markeder, designsaloner og musik- og madfestivaler.

Gruppen af iværksættere arbejder desuden aktivt med at vise, hvordan Vechtclub XL kan give værdi tilbage til området, den ligger i. De ønsker, at deres hub kan bevares og udvikles i de nuværende lokaler, og at stedet kan være med til at skabe liv og udvikling i det omkringliggende kvarter.

Vi møder involverede i organisationen bag Vechtclub XL, hvor vi hører om, hvor-dan renoveringen/transformationen og den kreative brug af de allerede eksiste-rende bygninger giver værdi for området og den bæredygtige byudvikling i Utrecht. Vi kan f.eks. mødes med Marjolein Van Alfen, der er kreativ iværksæt-ter, og som er ansvarlig for det kulturelle program på Vechtclub XL.

16:30 Fælles refleksion over dagens input over en kop kaffe i Vechtclub XL

17:00 Transport til hotellet

17:30 Ankomst på hotellet og check-in

19:15 Transport til restauranten

19:30 Aftensmad



3.2 TIRSDAG d. 10. september 08:30 Afgang fra hotellet

09:00 Udvalgene har separate aftaler:

By- og miljøudvalget møder den tekniske forvaltning i Utrecht og hører om:

Byudviklingsstrategi Utrecht: Sundt byliv for alle Utrecht Kommune har fem principper for et sundt byliv, som de arbejder ud fra:

› Kvalitet

› Forbindelser

› Grønne områder

› Fornyelse

› Innovation, herunder inddragelse af alle

Strategien er delt op i tre hovedområder: "Healthy City", "Healthy Disctricts" og "Healthy Start". "Healthy City" har fokus på, at det skal være nemt og sikkert at kommer rundt på cykel eller som gående, ligesom offentlige byrum skal give plads til leg, mødet med andre mennesker, motion og at nyde naturen. Generelt skal der altså være en opdeling mellem rekreative områder og trafik, der opfor-dres til grøn mobilitet, og mødet mellem mennesker understøttes. Utrecht har taget FN's bæredygtighedsmål som en guide og retningslinje for by-ens udvikling.

Kultur- og Fritidsudvalget møder Kulturforvaltningen i Utrecht og Utrecht Marke-ting og hører om: Udviklingen af kulturområdet i Utrecht, herunder deres tilgang til udvik-ling af festivaler/events, f.eks.:

Kulturelle søndage Siden 2001 har man i Utrecht gennemført eventet Culturele Zondagen (kultu-relle søndage). Det er med årene blevet et af de største og mest succesfulde events i Utrecht, og tiltrækker op mod 60.000 gæster. Ved hver af disse 'kultu-relle søndage' byder forskellige kunstdiscipliner ind med optrædener af forskellig art inden for teater, opera, musik, dans, film og litteratur på forskellige tids-punkter på dagen – alt sammen inden for et centralt tema. I 2019 kommer der til at være fem 'kulturelle søndage'.



Siden 2017 er Culturele Zondagen blevet arrangeret af Utrecht Marketing, som er Utrechts centrale markedsføringsorganisation. De kan fortælle mere om, hvordan de markedsfører byen, bl.a. deres Museumskvarter med samarbejde mellem seks forskellige museer.

I Utrecht er kulturen er for alle I Utrecht har man stort fokus på, at kulturen skal være for alle, og byen har der-for bl.a. oprettet et kulturhus, Utrechts Centrum voor de Kunsten. Her kan alle amatørkunstnere og musikere opsøge undervisning og faciliteter, og der er sær-lige rabatter for borgere på overførselsindkomster.

10:30 Transport

11:00 Frokost

12:30 Transport

13:00 Leidsche Rijn – et nyt bydistrikt i Utrecht

Leidsche Rijn er igangsat i 1997 og løber frem til 2025 – her udvikles en ny bæ-redygtig bydel i den vestlige del af Utrecht, og det er det største boligudviklings-projekt i Holland.

Målet er, at området skal huse et stort antal beboere, kontorer og et livligt cen-trum med butikker og kulturelle events – altså et blandet byområde. Udviklingen af området er særlig, fordi den ikke bygger på en færdig udarbejdet masterplan. I stedet har man valgt at udvikle ét delområde ad gangen, så der kan tages højde for nye udviklingstendenser.

Arkitektonisk forskellighed der bygger på historiske spor Det er et stort område, hvor man har valgt at gøre plads til mange forskellige



arkitektoniske udtryk. Området er specielt, fordi det har en rig historie, hvor der er fundet spor helt tilbage fra det romerske rige. De historiske elementer er på forskellig vis inkorporeret i designet og udviklingen af området. Alle de forskel-lige bydele har deres egen identitet og unikke stemning. Bæredygtig by – med klimatilpasning Byområdet er blevet rost for sine bæredygtige løsninger, f.eks. håndteres alt vand i Leidsche Rijn i et lukket kredsløb, busser har eget tracé, og en kæmpe park sikrer de grønne kvaliteter. Lavenergibyggeri og flydende boliger udgør an-dre inspirerende elementer.

Midlertidige fritidsfaciliteter for unge Et særligt fokus i udviklingen af Leidsche Rijn kvarteret er på at skabe gode faci-liteter for unge. Der er et ønske om at skabe steder, hvor unge kan mødes, ud-folde forskellige fritidsaktiviteter mm. Det prioriteres i høj grad, at de unge selv er med til at forme stederne, og de inddrages derfor i processen.

Eksempelvis arbejder man på en midlertidig park med aktiviteter målrettet unge, som skal være tilgængelig i mindst to år. Ifølge planerne står den færdigt i foråret 2019.

Derudover bygges der i øjeblikket også et helt nyt bibliotek, der kombineres med kontorer og restauranter i stueetagen og står færdigt maj 2019.

Vi møder repræsentanter fra Leidsche Rijn-projektet (eller specifikke projekter), og hører om planerne, og hvordan forskellige fritids- og kulturelle aspekter er tænkt ind i planlægningen af bydelen. 15:15 Fælles refleksion over dagens programpunkter over en kop kaffe

15:45 (ca.) Transport til hotellet

16:15 Ankomst på hotellet

16:30 Salon med en håndfuld politikere fra Utrechts bystyre Frederiksberg Kommune inviterer på en forfriskning og snak under uformelle rammer på hotellet eller et nærliggende sted.

19:45 Transport til restauranten

20:00 Aftensmad



3.3 ONSDAG d. 11. september

08:00 Afgang fra hotellet

08:30 Utrecht som studieby – Utrecht Science Park

Hele 20% af Utrechts befolkning består af studerende, hvilket svarer til 70.000 studerende. Utrecht er derfor en sand studieby, og huser også et af de største og mest prestigefyldte universiteter i Holland. Der er også mange andre uddan-nelsesinstitutioner, samt et væld af organisationer, der knytter sig til disse.

Utrecht Science Park (USP) Utrecht Science Park udgør en hel bydel i Utrecht (det meste af De Uithof). Om-rådet er campus for Utrecht Universitet, men rummer også Universitetshospita-let, inkubatorer og universitetets botaniske have. USP arbejder på at gøre områ-det til centrum for Utrechts videnøkonomi. Universitetet har traditionelt haft tætte bånd til bystyret og regionen – med USP har man formaliseret samarbejdet. Organisationen arbejder på at styrke samar-bejder mellem videninstitutioner, innovative virksomheder, udvikle alliancer i re-gionen, tilbyde faciliteter til iværksættere, tiltrække virksomheder, forbedre faci-liteter, promovere livability og styrke USPs profil som en lokaliseringsmulighed for videntunge virksomheder. For at gøre dette har man bl.a. fokuseret på kultu-relle netværksaktiviteter; et årligt maraton, pop-up-restaurant, tematiske net-værksmøder. Formålet er at bringe både virksomheder, industri og akademisk viden sammen for samlet at skabe sundere, sikrere og mere bæredygtig byudvikling.



Fra gråt 60'er campus til udstillingsvindue for hollandsk by- og bygningskunst Udviklingen af campusområdet startede i 1960'erne, og gennem årene skød den ene bygning op efter den anden i området – uden nogen sammenhængende plan for byudviklingen. Det resulterede i et fragmenteret byområde. I midten af 90'erne besluttede byen derfor at udvikle en masterplan for området, som skulle skabe sammenhæng og et nyt svar på, hvad et europæisk campusområde er. Masterplanen blev udviklet i samarbejde med en af Hollands mest eksperimente-rende tegnestuer, OMA. Deres plan blev udgangspunktet for, at der over de se-neste 20 år er etableret en lang række bygninger, der rummer universitetsfunk-tioner, studenterboliger mv. Alle udviklet af Hollands fremmeste tegnestuer. Fællestanken har været at udfordre ideen om, hvad en universitetsbygning er, og det er der kommet nogle fantastisk bygningskunst ud af. Det har skabt et unikt byområde, og har tjent som eksempel for universitetsbyggeri verden over. Basket Bar er et godt eksempel på en bygning, som formår at kombinere flere elementer. Her har man bygget en café med en basket bane ovenpå og et of-fentligt byrum. Oplæg og rundvisning med sekretariatet bag Utrecht Science Park.

11:00 Transport

11:30 Frokost

13:00 Transport

13:30 Utrechts nye stationsområde – sundt og bæredygtigt kvarter Den nye bydel omkring Utrechts Hovedbanegård udvikles som et "Smart Sustai-nable Disctrict". Det er et af de mest signifikante omdannelsesområder i landet, og skal fungere som et slags levende laboratorium. Det udmøntes i et



samarbejde mellem Utrecht Kommune, Utrecht Sustainability Institute, Jaarbe-urs (stort konferencecenter i området) og andre samarbejdspartnere. De etable-rer et energineutralt kvarter, som vil byde på klimasikring, grønne rekreative områder samt miljøvenlig og sikker mobilitet. Kvarteret skaber et nyt bindeled mellem stationsområdet og Utrechts middelal-der-bykerne, og skal være et forbillede – som et eksempel/ikon for bæredygtigt transformation – for andre europæiske byer. Projektet er opdelt i en række se-parate projekter og faser, hvoraf nogle er gennemført, andre er under konstruk-tion, mens flere projekter er i forberedelsesfasen. Hele området står færdigt i 2030. Vi møder repræsentanter fra Utrecht Kommune og Utrecht Sustainability Insti-tute til et oplæg om projektets overordnede temaer og strategier, særligt inte-grationen mellem den kulturelle arv og de nye udbygninger. Herefter går vi en tur i området og ser, hvordan det har manifesteret sig i den fysiske udvikling af kvarteret.

By- og miljøudvalget kan f.eks. kigge nærmere på: Stationsplein Cykelparkering

Største cykelparkeringssted i verden (12.500 cykler).

Mens Kultur- og fritidsudvalget kan besøge: Jaarbeurs Jaarbeurs er et stort kongrescenter, der har faciliteter til en række større arran-gementer, herunder udstillinger, events, kongresser og andre møder. Deres for-mål er at lægge hus til store events og samtidig promovere handel og industri. På denne måde spiller de en stor rolle for kulturinitiativer i Utrecht. Selv frem-hæver de, at de både skaber værdi for deres kunder gennem eventafholdelse, vidensdeling og netværksarrangementer, og for Utrecht Kommune og samfundet i det hele taget ved at sørge for økonomisk aktivitet og generel livskvalitet.

15:30 Afgang til lufthavn i tog fra Hovedbanegården i Utrecht



16:30 Ankomst og check-in

17:30 Aftensmad i lufthavnen og fælles refleksion over dagens pro-gram

19:00 Afgang med KLM fra Amsterdam 20:20 Ankomst i Københavns Lufthavn

Idéer til alternative programpunkter:

Oplæg og besøg i Merwedekanaalzone – klimasikret byudvikling

Området er et tidligere industriområde beliggende ved Merwedefloden. Det er ét af fire områder, der er udvalgt til at skulle rumme den store befolkningsvækst, Utrecht oplever. Udmøntning af Utrechts bystrategi: Sund by Projektets mål er at omdanne området, så det afspejler Utrechts ambitioner om at være et område for 'Healthy Urban Living' – en sund, levende bydel, der in-kluderer alle.

Ny by ud fra eksisterende strukturer I området planlægger man at bygge på de eksisterende strukturer og bygninger, så de tilpasses til de nye planer. Man ønsker at bevare den identitet, som områ-det allerede har.

Samskabelse af byen Projektet har stor fokus på samskabelse og place-making, hvilket involverer ind-dragelse af både ejere, developere, brugere, beboere og kommunen. Sammen udvikler gruppen målsætningerne for områdets udvikling.



Utrecht Heritage Day – Kulturelt by-event (14. september 2019)

Kulturelt event, der finder sted én gang om året. Hvert år fokuseres der på et nyt tema, som udfoldes i de 70-100 bevaringsværdige monumenter/bygninger i Utrecht, der åbner op for offentligheden på denne dag. Rundt omkring i byen kan både unge og gamle deltage i forskellige aktiviteter. Der er både guidede ture på særlige ruter rundt i byen, og der er koncerter og oplæg. Det er en fest-lig dag, der handler om kunst og underholdning og et indblik i byens historiske udvikling. I september 2019 er der fokus på læring om byens historie gennem en interaktion mellem kunst og underholdning, og hvordan forskellige bygninger og rum kan give mulighed for forskellig brug alt efter – eller på trods af – det formål de er bygget til. Derudover vil der være fokus på Utrechts jernbanearv som udgangspunkt for at forstå Utrechts udvikling.

Vi møder medlemmer af arbejdsgruppen i organisationen Open Monumentdag Utrecht, der kan fortælle om planlægningen og samspillet mellem de bymæssige faciliteter og kulturaktiviteterne.

Hilversum's Media Park

En plan igangsat af Hilversum Kommune og Media Park Enterprise for transfor-mation af Media Park-området i Hilversum, som i dag rummer mange hollandske medievirksomheder samt det nationale public service-selskab.

Visionen for byområdet er, at det skal udvikles og transformeres, så Mediepar-ken i 2030 bliver en førende destination for viden og skabelse inden for medie-verdenen. Nærmere bestemt skal forholdet mellem en 'business cluster' og dets umiddelbare omgivelse og bymæssige kontekst styrkes. Ved at gøre området til en livlig kultur- og underholdningsdestination, er planen at det skal blive til et en magnet, der hjælper lokale virksomheder på vej. Derudover skal det være et in-novativt laboratorium, som kan være katalysator for udviklingen i resten af byen. Planen præsenterer forskellige mulige zoner: En kreativ hub, arbejde- og uddannelsesfaciliteter, en offentlig plads, film- og udstillingssted, kontorer, sportsfaciliteter, madsteder mm.



Veemarkt – fra kvægmarked til Ecodistrict

Veemarkt er Utrechts tidligere kvægmarked, som nu omdannes til et bæredygtigt byom-råde. Som i flere andre byområder er der fo-kus på den miljømæssige bæredygtighed ift. at bygge lavenergiboliger, vandhåndtering mv., men som noget helt særligt har udviklin-gen af den sociale bæredygtighed spillet en særlig rolle i dette byområde.

Fællesskabet i centrum Det særlige for omdannelsen af netop dette område er, at man har udviklet en del af boli-gerne ved hjælp af såkaldte byggegrupper. I byggegrupperne går en række familier sam-men om at købe en grund i området, og sam-

men med deres rådgivere udvikler de deres egen lejlighedsejendom. Der er dog også udviklet almene og almindelige private boliger, og dermed er området kommet til at bestå af en blanding. Flere af boligerne er udviklet med fælles-skabsfaciliteter som omdrejningspunkt, og således deles der alt fra opholds-stuer, over værksteder til træningsrum mv.

Vi mødes med projektlederen fra kommunen, får et oplæg og rundvisning i om-rådet. Der kan bl.a. være fokus på de særlige udfordringer, der har været med at omdanne et tidligere industriområde til bykvarter eller arbejdet med at ud-vikle gennem byggegrupper.