AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Pierre Bourdieu Gitte Sommer Harrits, Ph.d., Lektor Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet gitte@ps.au.dk

AARHUS UNIVERSITET

Dagens oplæg

1. ”Arkitekturen” i Bourdieu’s sociologi 2. Kapital 3. Det sociale rum 4. Fordelingen af livsstile 5. Feltanalysen 6. Habitus 7. Symbolsk magt og social reproduktion 8. Opsummering og afslutning

2

AARHUS UNIVERSITET

Liv og værk ›  Født 1930 i Pyrenæerne i Frankrig › Død 2002 ›  1954: Uddannet i filosofi ›  1964: Professor i sociologi ›  1981: College de France

›  Vigtige værker: ›  1970: Reproduction in Education,Society

and Culture ›  1980: Logic of Practice ›  1984: Distinction. A Social Critique of

the judgement of taste ›  1984: Homo Academicus ›  1989: State Nobility ›  1993: The Weight of the World ›  1998: Masculine Domination

Annick Prieur & Carsten Sestoft, Pierre Bourdieu. En Introduktion, København: Hans Reitzels Forlag

AARHUS UNIVERSITET

1. ”Arkitekturen” i Bourdieu’s sociologi

Det sociologiske greb: ”Undersøgelserne bygger på en forestilling om, at det allermest personlige i realiteten er det mest upersonlige og at mange af de mest intime og personlige konflikter, folk oplever, er affødt af objektive, interne modsigelser og tvangsforanstaltninger på arbejdsmarkedet, i boligsektoren, i skolen og helt generelt i de mekanismer, der formidler den sociale arv.”

(Bourdieu & Wacquant, Refleksiv Sociologi, p. 183)

AARHUS UNIVERSITET

1. ”Arkitekturen” i Bourdieu’s sociologi (II) ”Det er [den] dobbelte sandhed på et objektivt og et subjektivt plan, der er den egentlige sandhed om den sociale verden.” (Bourdieu & Wacquant, Refleksiv Sociologi, p. 236)

› Metodisk: ›  Epistemologiske brud ›  Objektiverende analyse (relationerne, positionerne) ›  Subjektiverende analyse (praktikkerne, positioneringerne)

AARHUS UNIVERSITET

1. ”Arkitekturen” i Bourdieu’s sociologi III

6

Det sociale rum Praksis Felter Illusio, doxa Kapital Symbolsk kapital Positioner /Klasse Dispositioner (Livsstil) HABITUS

Strukturelt niveau Symbolsk niveau

AARHUS UNIVERSITET

2. Kapital Capital is accumulated labour (in its materialized form or its ”incorporated” embodied form), which, when appropriated on a private, i.e. exclusive, basis by agents or groups of agents, enables them to appropriate social energy in the form of reified living labour […] Capital, which in its objectified or embodied forms, takes time to accumulate […] is a force inscribed in the objectivity of things, so that everything is not equally possible or impossible´. (Bourdieu, ”The forms of capital”, in John G. Richardson, Handbook of Theory and Reserach for the Sociology of Education, 1986, 241-242)

AARHUS UNIVERSITET

2. Kapital (II) › Akkumuleret arbejde

› Magt / Ressourcer der kan akkumuleres

› Og bruges senere (kapacitet til handlig)

› Social-fysisk energi

AARHUS UNIVERSITET

2. Kapitalformer og kapitaltyper › Uendeligt mange …

› Typiske kapitalformer ›  Objektiveret ›  Institutionaliseret ›  Kropsliggjort

› Typiske kapitaltyper ›  Økonomisk kapital ›  Kulturel kapital ›  Social kapital

AARHUS UNIVERSITET

2. Mere præcist

› Kapitalformer er altid relationelle (mere/mindre end)

› Kapitalformer skal anerkendes af andre (efterspørgsel)

› Kapitalformer udvikles historisk

› DERFOR: reale effekter af symbolske forandringer

AARHUS UNIVERSITET

2. Mere præcist: Økonomisk kapital It is important to observe […] that the precapitalist economy does not provide the conditions necessary for an indirect, impersonal domination secured quasi-automatically by the logic of the labour-market. In fact, wealth can function as as capital only in relationship with a specifically economic field, presupposing a set of specialized agents with specific interests and modes of thought. (Bourdieu, Logic of practice, p. 123)

AARHUS UNIVERSITET

2. Mere præcist: Kulturel kapital

By detaching cutural resources from persons, literacy enables a society to move beyond anthropological limits – particularly those of individual memory – and liberates it from the constraints implied by mnemotechnic devices such as poetry, the conservation technique par exellence of non-literate societies; it makes it possible to accumulate the culture previously conserved in the incorporated state and, by the same token, to perform the prinmitive accumulation of cultural capital, the total or partial monopolizing of the society’s symbolic resources in religion,philosophy, art and science …. (Bourdieu, Logic of practice, p. 125)

AARHUS UNIVERSITET

3. Det sociale rum › Analyseredskab

› Undersøge de grundlæggende dimensioner i ›  fordelingen af ressourcer/positioner ›  fordelingen af praktikker/positioneringer

› Empirisk påstand: ›  kapitalvolumen ›  kapitalsammensætning ›  kapitalhistorie

AARHUS UNIVERSITET

Meget kapitel

Ingen / lidt kapital

Kulturel kapital Økonomisk kapital

Professorer

Overklassen Kulturel overklasse

Økonomisk overklasse

Kunstnere

Off. Ledere

Virksomhedsejere

Direktører

Læger

Middelklassen Kulturel middelklasse

Økonomisk middelklasse

Mediefolk

Lærere

Pædagoger Kontoransatte

Små selvstændige Sygeplejersker

Håndværkere Bankansatte

Underklassen Studerende

Ufaglærte

Msk. på offentlige overførsler

Kilde: Gitte Sommer Harrits, Hvad betyder klasse, Politica, 2005

AARHUS UNIVERSITET

3. Klasser i det sociale rum › Klasser = områder i det sociale rum › Strukturelt klassebegreb

› Multidimensionelt klassebegreb

› Empirisk ”udledt” klassebegreb

› Klasser ”på papiret”

AARHUS UNIVERSITET

4. Fordelingen af livsstile

AARHUS UNIVERSITET

Meget kapitel

Ingen / lidt kapital

Kulturel kapital Økonomisk kapital

Smagen for nødvendighed

”Den stræberiske smag”

Afstanden til nødvendighed

Kilde: Prieur, Annick, Lennart Rosenlund & Jakob Skjött-Larsen (2008), “Cultural capital today. A case study from Denmark”, Poetics, Vol. 36, no. 1, s. 45-71.

Svend Åge Madsen Miles Davis

Mange antikviteter

Jyllandsposten

Børsen

Internationale nyheder Politiken

Installationskunst Eksklusivt hjem

Designermøbler

Symfoniorkester

Fedtfattig mad

Køber økologisk

Køber ind på internettet

Karneval Ikke rent og pænt hjem

Pengemagasinet

Moderne hjem

Tamra Rosanes Almindeligt hjem

Jazzfestival

Drengene fra Angora

Læser bøger

Læser ikke bøger Hvem vil være millionær ?

Robinson

Går til håndbold (AAB)

Figurativ kunst

Kan ikke lide Stravinsky

Genbrugsmøbler

Læser ikke avis

Ekstrabladet

BT

Nyheder om kongefamilien

Kandis

Traditionel mad

Bruger internettet til chat

Deadline

Stravinsky

AARHUS UNIVERSITET

5. Feltanalysen

› Det sociale rum som rummet af felter

› Felter og ”subfelter”

› Det overordnede magtfelt: ›  Kampen om det

dominerende dominansprincip

Økonomisk pol / heteronom pol

Meget kapital

Lidt kapital

Kulturel pol / autonom pol

AARHUS UNIVERSITET

5. Feltanalysen › Kraftfelt og kampfelt

› Positioner og positioneringer / Kapital og praksis

› Illusio og Doxa

› Praksis = [(habitus) (kapital)] + felt

› Mødet mellem ›  Generel kapital og feltspecifik kapital ›  Habitus og feltets doxa + illusio

› Felter mellem autonomi og homologi

AARHUS UNIVERSITET

Mange politiske ressourcer

Få politiske ressourcer

Især videns-ressourcer

Især handle- og netværks-ressourcer

Deltager traditionelt / i

personlige netværk

Følger med og diskuterer

Følger med og diskuterer

Især det lille demokrati og

alternative former

De passive / ekskluderede Deltager ikke, følger ikke med

Passive / Iagttagere Muligt handlings-

potentiale

Kilde: Gitte Sommer Harrits, Hvad betyder klasse, Politica, 2005

AARHUS UNIVERSITET

6. Habitus: En metafor for handlingsteori ”Ordet ”disposition” synes særligt egnet til at udtrykke det, der indbefattes i ordet habitus (defineret som et system af dispositioner): Det udtrykker nemlig først resultatet af en organiserende handling og har her en betydning, der ligger meget tæt på meningen i ord som for eksempel struktur; dernæst betegner det en måde at være på, en normaltilstand (især for kroppen) samt frem for alt en prædisposition, en tilbøjelighed eller en tendens.” Bourdieu, Pierre (2005) (2000/1972). Udkast til en praksisteori, s. 336, note 39.

AARHUS UNIVERSITET

6. Habitus › Habitus er struktureret …

›  kropsliggjorte handlemåder ›  orienteringsmåder / kognitive skemaer ›  æstetisk smag ›  normative forestillinger/værdier

› Habitus er strukturerende … ›  habitus er princippet i vores praksis / vore handlinger ›  det generative princip – ”håndskriften”

› På mikro-niveau sættes ”symbolske grænser” – der reproducerer og fastholder (eller forandrer) fordelinger af kapital

AARHUS UNIVERSITET

6. Grænsen nedad: Arbejdsetikken

›  Jeg synes, at de (veninderne, red.) stod meget stille, og jeg har haft det der med, at jeg vil noget mere. (...) De accepterer der, hvor de er, og tænker ’hvis der er arbejde til mig i morgen, så er det fint nok, og er der ikke, så er det også fint nok’, hvor jeg er den type, at det er meget vigtigt for mig, at jeg kan gå ud og så yde noget. (...) Jeg kan ikke være tilknyttet en fagforening i to-tre år og så sidde og regne ud, hvor mange timer jeg skal have og så have det godt med det. Det kan nogle af dem der. Hvor de sådan ligesom siger ’Jamen jeg kan have 200 timer mere, før de sender mig ud’. Det kan jeg ikke acceptere; det er ikke det, der er meningen med det.” (Linnea, Social- og Sundhedshjælper)

›  Fra Stine Thideman Faber, På jagt efter klasse, s. 120-121

AARHUS UNIVERSITET

6. Grænsen opad: de rigtige prioriteter? ›  Og der kan man godt mærke... nu kom de så op på campingpladsen og

besøgte os i lørdags med tre teenagerbørn, der var simpelthen ved at: ”Avrd, sidder I bare heroppe i støvet”, men det er jo så... er det klasseforskelle, er det interesseforskelle eller hvad er det? Det kan jeg ikke helt finde ud af, men de kom jo i hvert fald, fordi de havde lyst til at besøge os ... men vi lever meget forskelligt i hverdagen - dem og os - fordi vi netop... jamen, det er deres prioriteter, ikke også? For eksempel vælger de at sige, at de bare skal væk fra matriklen, når de har fri, for ellers så vil han blive ædt op af arbejdet, og vi nyder at have en weekend hjemme, ik’? (...) Men de gør det, og de skal ikke tænke på noget som helst, fordi han har det der job, hvor han nogen gange er ved at blive ædt op. Vi misunder ham ikke. Og vi har det fint nok, når vi er sammen (...), men i og med at vi lever så forskelligt så - altså vi gør jo stort set ikke de samme ting i hverdagen - så har vi heller ikke helt de samme ting at snakke om.”

›  Fra Stine Thideman Faber, På jagt efter klasse, s. 125

AARHUS UNIVERSITET

Politikopfattelse: Det abstrakte vs. det konkrete

Jamen politik er det der sker, når der er nogen professionelle som udøver deres politiske observans, og som handler i forhold til det.

Fuldmægtig m. ledelsesopgaver, ansat i centraladministrationen

Nogen gange når man ligger noget op til, så er det ikke altid at det er en håndsoprækning, hvor man kan sige ”Nå, men der var ti, der stemte for, ni imod, jamen så er det for”, altså der er det bedste. Så kan man måske diskutere lidt og få synspunkterne op og så prøve at se, om man ik’ kan rykke nogen og lade være med at lave håndsoprækning, men i stedet for sige ”Jamen det må være de vigtigste argumenter de her”

Folkeskolelærer

Ja…jamen fx den der 50-øres Dankort der er der nu. Det er typisk. De prøver at love og så kan de ikke komme igennem, for der er ingen der vil stå ved det alligevel.

Faglært håndværker,

arbejder på fabrik

AARHUS UNIVERSITET

Politiske standarder vs. almene standarder Jeg synes, der er mange politikere, der gør en fejl ved at de opstiller sig selv som værende almindelige mennesker ved siden af at være politikere, fordi det mener jeg dybest set er fuldstændig irrelevant. Det er totalt uinteressant, fordi de er politikere, og de er professionelle mennesker, og de skal stille op som det. Og dybest set mener jeg, de bør vare sig meget for at stille op som andet, fordi de slører billedet. Hvad er det her for en, hvad er det her, er det en politiker som har en bestemt politisk observans, som jeg kan stemme på eller ej, eller er det et menneske, som jeg skal forholde mig personligt til, synes er godt eller ondt, har et pænt hus eller et grimt hus, altså det .... På en eller anden måde så synes jeg det slører billedet utroligt meget

Fuldmægtig m. ledelsesopgaver, ansat i centraladministrationen

Ja altså de skal have et stort menneskesyn, altså de skal være øhm ... altså for mig behøver de ikke være enormt veltalende. Øh ... altså sådan at de kan alle mulige sprog, og de kan udtale alle ting perfekt. Altså har de rigtige vendinger og sådan noget. Altså for mig er det mere med om de er menneskelige. Altså at de har et godt menneskesyn. At de har en stor forståelse og sådan noget. Altså den der, sådan meget øh, altså ligetil og nede på jorden.

Pædagogmedhjælper

AARHUS UNIVERSITET

Politik som viden / Ideer Ja, jeg synes Helge Sander er en idiot. Jeg synes også Brian Mikkelsen er en idiot. Jeg synes de der, de der ministre, der ikke har forstand på deres resort-områder. […] Og det er jo inkompetence simpelthen, så det skriger, ik’. Altså, lige som Kaj Ikast, eller på det der niveau. Der er idioterne tilsyneladende kommet langt i politik. Fordi de kender statsministeren eller hvad ved jeg . Lektor, Humaniora

En jeg ikke bryder mig om, Dansk Folkeparti, altså .. Camre Int: Mogens Camre? Forfærdelig. Og hende der Dahlerup. Forfærdelig … jamen det er jo … Int: Hvad er det ved dem? Er det bare fordi … Dumhed. Altså det’ simpelhen, altså det er dumhed. Det’ nogen, der ik’ gør sig umage, det’ nogen, der taler kun ud fra deres følelsers vold. Der’ ik’ noget refleksivt bag, der’ ik’ noget intellekt bag, altså der’ ik’ noget … man kan sgu ik’ kun regere et land ud fra følelser. Altså hvem er vi bange for. Man må da os’ ha’ nogen idealer for, hvordan vi kan gøre det gode samfund […]

Filmproducent

AARHUS UNIVERSITET

Politik som effektivt lederskab

Og Anders Fogh, han er en fantastisk ledertype, og passer i den rolle, han er i. […] Nej men jeg kan godt li’ den resultatorienterethed, han arbejder med. Ekstremt resultatorienteret

Det gider jeg ikke mere. Jeg har sådan set været der, men jeg gider ikke mere. Jeg har givet op over for det. Jeg gider ik’, det gør jeg sgu ik’. Jeg har været der meget, men der er jeg slet ikke længere. Jeg har givet op over for det. Nu må der nye kræfter til […] Men øh … altså du kan tage alle elementer i en beslutningsproces. Man kan ikke blive enige om, hvad man vil, øh for det første. Og det er øh … hvilke interesser, der er, øh og så er der mange, der er snævertsynede. Og når man så endelig beslutter sig for et eller andet, så er der ingenting, der bliver gennemført. Så sådan alle elementer ned vejen igennem, det …

Selvstændig konsulent

AARHUS UNIVERSITET

7. Symbolsk kapital og legitimering › Symbolsk magt: Den (autonome) magt der ligger i at sætte kategorier, drage symbolske grænser osv.

› Men symbolsk magt ”trækker” ofte på den strukturelle magt (Agenter konstruerer egen verden – men med udgangspunkt i den verden de kender)

› Symbolsk kapital: Kapital der miskendes som kapital (og erkendes som ”ære”)

› ”Symbolic violence is that particular form of constraint that can only be implemented with the active complicity – which does not mean that it is conscious and voluntary – of those who submit to it […].” Pierre Bourdieu, The State Nobility, p. 4

› Staten har monopol på den legitime udøvelse af fysisk og symbolsk vold

AARHUS UNIVERSITET

7. Doxa på det politiske felt § 15. Forældrebestyrelsen i en daginstitution skal fastsætte principper for daginstitutionens arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for daginstitutionen inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat.

Dagtilbudsloven (2007) Et princip kan defineres som en ramme, der giver mulighed for flere forskellige handlinger. Det må således ikke indeholde konkrete handlingsanvisninger, da det er dagtilbudslederens ansvar at træffe de konkrete daglige beslutninger i dagtilbuddet. Man kan sige, at dagtilbudsbestyrelsen skal beslutte “hvad“ (retningen), mens dagtilbudslederen i samarbejde med personalet beslutter “hvordan“ (metoden).

(Århus Kommunes Pjece om bestyrelsesarbejde i dagtilbud)

AARHUS UNIVERSITET

7. Habitus og illusio på det politiske felt Førhen synes jeg altid at det var mig der skulle, for jeg vidste jo lige hvordan. Så jo, det kan du jo også høre, jeg har jo os’ rakt hånden op, når der har været brug for folk til ting og sager, ik’, det har jeg været glad for. Det gør jeg jo stadig, nu fungerer jeg bare andre steder end i .. altså nu er det jo så inden for mit fagområde i virkeligheden, hvor jeg bruger de samme Overlæge

Det er sådan noget øhm … os’ sådan for nok lidt for mig øh indviklet synes jeg. Sådan altså på mange måder. Det’ ik’ sådan ligetil (Sygeplejerske) Altså for en almindelig udenforstående […] jamen jeg kan sagtens sidde og føle at jeg er faldet ned på en forkert planet ik’ os’ altså. (Arbejdsløs, visiteret til fleksjob)

AARHUS UNIVERSITET

7. Skolen og social reproduktion › Den direkte betydning af ”arvet” kapital

› Strategier for veksling af kapital (-> habitus)

› Feltets doxa – det der tages for givet ›  En bestemt kropslig praksis? ›  Et bestemt forhold til tid og planlægning? ›  En bevægelse fra det konkrete til det abstrakte?

› Feltets illusio – at spille spillet ›  At erkende/anerkende vigtigheden af skolens kapital ›  At være optaget af læring ?

AARHUS UNIVERSITET

[…] og jeg blev så dygtig til det så jeg blev sjakbajs for det her sjak. Og begyndte at kunne lære andre op og aftale om akkorder, fik noget, jamen hvad kalder man det, magt eller indflydelse på den led ik’, hvor man var et bindeled mellem kammeraterne og virksomheden. Og det er nok den måde jeg sådan let kommer ind i klublivet os, selvom jeg egentligt synes at, at det var spændende, og deltog altid i generalforsamlingerne, for der hørte man lidt mere end det man sådan til daglig hører. Men de synes så os at jeg ku bruges åbenbart, fordi at jeg bliver så foreslået til bestyrelsen og kom ind og sidde. […] Det er har jo gjort mig betydeligt stærkere altså mig selv, at overskride de grænser, og os at mærke folk øh altså jeg ku bruges til noget ik’ og ku fortælle andre noget. Og de ku bruge mig …

7. Den symbolske magts autonomi?

33

AARHUS UNIVERSITET

8. Opsummering › Strukturer og praktikker

› Praktikkernes generelle økonomi

› Kapital har mange former

› Kapital er relationel, historisk og symbolsk

› Homologi mellem sociale rum og livsstile

› Homologi mellem sociale rum og felter

› Habitus som metafor for handlingsteorien

› Symbolsk legitimering og social reproduktion