pensionist eller efterlønsmodtager 2014

Pensionist eller Efterlønsmodtager

2014

Pensionist ellerEfterlønsmodtager

2014

2 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2014

Udgiver Faglige SeniorerIslands Brygge 32 D 2300 København STlf. 35 24 64 [email protected]

Redaktion: Lisbet Graff LarsenPia TheilsgaardCarsten ElertBjarne SalomonsenDesign og tryk: ClientiIllustrationer: Lars-Ole NejstgaardOplag: 17.000 stk.ISBN: 87-91422-05-1Udsendt februar 2014

Pensionist ellerEfterlønsmodtager

2014

Pensionist eller Efterlønsmodtager 2014 3

Forord


Forord

Den nye udgave af seniorernes Grøn-spættebog er på gaden i form af den håndbog du sidder med i hænderne. Her kan du få svar på en række af de emner der interesserer pensionister og efterløns-modtagere. Håndbogen er naturligvis opdateret og har fået tilføjet en række relevante oplysninger til efterlønsmod-tagere og pensionister.

En række steder har vi indføjet QR-koder,så du ved at scanne dem kan gå direkte til oplysninger på iPad – (tablet), mobil og web. Det betyder, at alle beregninger og oplysninger også kan indhentes på disse medier. Der vil således være en APP til brug for de nye medier.

Vi har fastholdt regneeksempler, så ikke- IT- brugere også kan udregne, hvilke til-skud de måtte have ret til.

Vi håber, at den nye håndbog “Pensionist eller Efterlønsmodtager” kan være til glæde for rigtigt mange af vore medlemmer og alle andre, der er på pension eller efterløn.

Alle de materialer, der henvises til, kan rekvireres i vores sekretariat eller down-loades / læses på vores hjemmeside www.fagligsenior.dk.

Hvis du overvejer at gå på efterløn eller pension, så afprøv dine overvejelser på vores hjælpeprogram www.seniorklar.dk.

Hvis du er i tvivl om dine resultater eller har uddybende spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til sekretariatet tlf. 35246412 eller sende os en mail: [email protected].

Redaktion:Lisbet Graff LarsenPia TheilsgaardCarsten ElertBjarne Salomonsen


IndholdFolkepension...............................................................6

• Grundbeløb .............................................................8

• Pensionstillæg........................................................9

- Reelt enlige ...................................................... 10

- Enlige (ugifte, men samboende i

ægteskabslignende forhold) ................. 11

- Ægtepar

Pensionist gift med pensionist ............ 12

- Pensionist gift med ikke-pensionist ....13

• Efterlevelsespension ....................................... 15

• Personlige tillæg ................................................ 15

• Nedsat licens ....................................................... 17

• Helbredstillæg .................................................... 17

- Tandproteser, briller og

fodbehandlinger ........................................... 18

• Varmetillæg .......................................................... 19

- Varmetillæg enlig ......................................... 20

- Varmetillæg ægtepar ................................. 20

• Supplerende pensionsydelse

”Ældrechecken” ................................................... 22

• Opsat pension .................................................... 23

• Venteprocent ...................................................... 23

• Brøkpension ......................................................... 24

• Ikke-danske statsborgere ............................ 24

• Tjenestemandspension ................................ 25

Arbejdsmarkedspension............................ 28

ATP - Livslang pension ................................ 30

Boligydelse ..................................................... 31

Ejerbolig/ejendomsskatter ....................... 34

Andre muligheder efter de 60 år ............ 35

- Delpension ....................................................... 35

- Førtidspension ............................................... 35

- Førtidspension og supplerende

arbejds markedspension .......................... 38

- Pension i udlandet ....................................... 39

Seniorførtidspension ......................................... 41

Boligsikring ............................................................... 41

Hjemmepleje ........................................................... 42

Retssikkerhed ......................................................... 44

Ledsageordning..................................................... 46

Kørsel ............................................................................. 46

Udbetaling Danmark.......................................... 48

Efterløn og folkepension - hvornår og

hvordan........................................................................ 49

• 2. årsreglen ........................................................... 51

• Efterlønsbevis ...................................................... 52

• Seniorjob ................................................................ 53

• Fleksydelse ............................................................ 54

• Hvis du vil vide mere ...................................... 54

Ældrerådene ............................................................. 55

Fornyelse af kørekort.......................................... 57

Begravelse og arv ................................................. 58

IT og digitalisering ............................................... 61

Frivillighed ................................................................. 64

Faglige klubber mod ensomhed ............... 68

Mad og sundhed ................................................... 70

Vores eget blad – LIV & lidt mere .............. 72


FolkepensionVed møder med seniorer hører vi ofte: ”Pensionslovgivningen er indviklet og uforståelig! ”Og: ”Det kan jo ikke betale sig at have indtægt ved siden af pen-sionen”.

I det følgende oplyses om de generelleregler. Der gives eksempler og principperneforklares. Med hensyn til, om det kan svare sig at have indtægt ved siden af pensionen, vil håndbogen vise, at det næsten altid er en fordel at have en opsparing eller sup-plerende indtægter.

Generelt henvises til, at du har krav på atfå en uddybende forklaring hos din kommunes borgerservice eller UdbetalingDanmark (vedrørende Udbetaling Danmark– se side 48).

Hvem kan få folkepension?Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Du kan få folkepension, når du fylder 65 år, hvis du er født før den 1. januar 1954.

I forbindelse med regeringens såkaldtevelfærdsforlig i 2006 vedtog man en gradvis forhøjelse af pensionsalderen– i takt med, at levealderen er stigende.

I følge den nye tilbagetrækningsreform vil pensionsalderen være 67 år for personer,der er født efter den 30. juni 1955, men i2014 er reglerne stadig som beskrevet idenne håndbog.

For at opnå fuld pension skal du have boeti Danmark i mindst 40 år, fra du fyldte 15 årog til du fylder 65.

Du får automatisk tilsendt brev fra Ud-betaling Danmark et par måneder før du fylder 65 med en vejledning om, hvordan du kan ansøge.

Hvis du har indtægter ud over et vist beløb,har det betydning for din folkepension. Duhar pligt til at meddele Udbetaling Danmark alle ændringer i dine økonomiske forhold.

Hvornår udbetales folkepensionenPensionen udbetales månedsvis bagud. Vær opmærksom på betydningen af dette ved førstegangsudbetaling. Hvis du for ek-sempel fylder 65 den 4. november, vil den første udbetaling være den 31. december.

Til gengæld vil du være dækket af for eksempel efterløn indtil da. Såfremt du var tilkendt folkepension inden den 2. februar 1999 (jfr. Vejledning om folkepension fra Socialministeriet) udbetales pensionen dog fortsat forud.

Folkepensionen består af:Grundbeløb og pensionstillæg.Begge dele er skattepligtige beløb.

Pension fra udlandetVær opmærksom på, at hvis du har opholdtdig og arbejdet i et andet EØS land (EU ogblandt andet Norge), er du berettiget tilpension fra det pågældende land.


Når du udfylder ansøgningsskema om folkepension, er der en rubrik, hvor du skal svare ja på spørgsmålet om arbejde i udlandet. Udbetaling Danmark (tidligere Pensions styrelsen) ordner herefter det fornødne. Eventuel pension fra udlandet har ikke betydning i forhold til beregning af pensionstillæg (se afsnit om pension-stillæg senere).

I redaktionen har vi talrige eksempler på, at mange er blevet opmærksomme på dette og efterfølgende har fået adskillige tusinde kroner efterbetalt. Det er nemlig sådan, at man kan få tilkendt pension fra udlandet med tilbagevirkende kraft fra ansøgningstids punktet om folkepension.

Læs mere om det påwww.borger.dk,søgeord: international pension

Med hensyn til, om det kan svare sig at have indtægt

ved siden af pensionen, vil håndbogen vise, at det

næsten altid er en fordel at have en opsparing eller supplerende indtægter.

8 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2014 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2014 9

Grundbeløb

Fuldt grundbeløb er årligt 70.896 kr.,månedligt 5.908 kr.

Grundbeløbet nedsættes, hvis du ud over pensionen har en arbejdsindtægt på301.200 kr. eller derover.

Grundbeløbet nedsættes med 30 % afindtægten ud over denne grænse. Du kanderfor have en arbejdsindtægt på omkring520.000 kr. før grundbeløbet helt bortfalder.

Eventuelle andre indtægter eller formuehar ingen betydning ved beregning af ditgrundbeløb.

Hvis du har arbejdsindtægt ved siden afpensionen, kan du på figuren herunderselv finde, hvor stort dit grundbeløb er.

EKSEMPEL: Beregning af grundbeløb

Søren Andersen er gift, 72 år og tilkalde-vikar i et forsikringsselskab.Hans årsindtægt ved arbejdet er .............................................355.000 kr.Indtægtsgrænsen er ........................301.200 kr.Nedsættelsen beregnes af ..............53.800 kr.Grundbeløbet nedsættes med 30 % af 53.800 kr. = ..................16.140 kr.

Søren Andersens grundbeløb bliver (70.896 – 16.140) kr. = ..........54.756 kr. pr. år svarende til: .......................4.563 kr. pr. måned

Scan QR-koden og få adgang til beregneren på hjemmesiden.

6.000

5.500

5.000

4.500

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

00 100.000 200.000 300.000 400.000 500.000

Figur A: Grundbeløb

Grundbeløb pr. md. i kr.

Arbejdsindtægt pr. år i kr.

Eksempel

Hvis du har arbejds-indtægt ved siden af pensionen, kan du på figuren selv finde, hvor stort dit grundbeløb er.


Pensionstillæg

Tillægget beregnes ud fra, om man er:

1. Reelt enlig2. Enlig, men samboende3. Gift med en folke- eller førtidspensionist4. Gift med en ikke-pensionist.

Vær dog opmærksom på: Ved tilkendelse afpension efter den 1. marts 1999 beregnessamboende som gifte. Samboende be-tragtes dog som enlige, hvis pensionen ertilkendt før den 1. marts 1999, og samlivs-forholdet er påbegyndt før denne dato.

Løbende indtægterI de følgende afsnit beskrives, hvilkenbetydning indtægt ud over folkepensionenhar. Det drejer sig om de såkaldte “løbendeindtægter”: arbejdsindtægt, renter,arbejdsmarkedspension, ratepension,ATP m.v. Eventuel formue har ingenbetydning for beregning af pensions - tillæg, men renteafkastet af formuen skal medtages som en indtægt.

Skal du læse det hele?Det er selvfølgelig en personlig vurdering,om man ønsker at sætte sig ind i beregning-en af pensionstillægget for alle 4 kategorier.

Men afsnittene kan sagtens læsesuafhængigt af hinanden. Så hvis du erreelt enlig, kan du godt nøjes med atlæse afsnittet, som vedrører dette.

Indtægter fra personligt arbejde kan fra 2014 fradrages med op til 60.000 kr. ved

opgørelse af indtægtsgrundlaget for be-regning af pensionstillæg. Beløbet i eksem-plerne angiver indkomsten efter at denneeventuelle arbejdsindtægt er fratrukket.


6.000

5.500

5.000

4.500

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

00 100.000 200.000 300.000 400.000 500.000

Figur B: Reelt enlige

Pensionstillæg pr. måned i kr.

Årlig indtægt udover pensionen i kr.


EKSEMPEL 1: Pensionstillæg for reelt enlige

Eva Petersen har indtægter udover folke-pensionen på 106.000 kr. Heraf er de 21.000 kr. fra et seniorvikarjob.

Beløb til beregning (106.000-21.000) .....................................85.000 kr.Indtægtsgrænsen er ............................66.500 kr.Nedsættelsen beregnes af ..............18.500 kr.Pensionstillægget nedsættes med 30,9 % af 18.500 = ........................5.716 kr.

Eva Petersens pensionstillæg:(73.644 - 5.716) kr. = ...............67.928 kr. pr. år svarende til: ........................5.660 kr. pr. måned

Pensionstillæg for reelt enlige

Pensionstillægget udgør årligt 73.644 kr.Månedligt 6.137 kr. For at opnå fuldtpensionstillæg må indtægten ud overpensionen ikke overstige 66.500 kr. pr. år.

Pensionstillægget nedsættes med 30,9 %af indtægten udover 66.500 kr., og bort-falder helt ved ca. 300.000 kr.

Hvis du har indtægter ud over pensionen, kan du på figuren se, hvad du vil få udbetalt i pensionstillæg

Eksempel 1



EKSEMPEL 2: Pensionstillæg for enlige, men samboende

Marianne på 79 år og Søren på 80 år har boet sammen siden 1997.Marianne har indtægter udover folke-pensionen på 89.000 kr.

Indtægtsgrænsen er ............................66.500 kr.Nedsættelsen beregnes af ..............22.500 kr.Pensionstillægget nedsættes med 30,9 % af 22.500 kr. = ..................6.952 kr.

Mariannes pensionstillæg: (35.592 - 6.952) kr. = ..............28.640 kr. pr. år svarende til: ........................2.386 kr. pr. måned

Pensionstillæg for enlige, men samboende

Lever du i et ægteskabslignende forhold, er det fulde pensionstillæg årligt 35.592 kr., månedligt 2.966 kr. (Husk: hvis du har fået tilkendt pensionen eller er flyttet sammen med én efter den 1. marts 1999, og lever i et ægteskabslignende forhold, skal dit pensionstillæg beregnes, som om du er gift. Det vil sige, at samleverens indtægter indgår i beregningen, se side 12).

Pensionstillægget beregnes uafhængigt af din samlevers indtægter (med mindre du har fået tilkendt folkepensionen efter 1. marts 1999). For at opnå fuldt pensionstillæg må din egen indtægt ud over folkepensionen ikke overstige 66.500 kr.Pensionstillægget nedsættes med 30,9 % af indtægten ud over 66.500 kr. og bort-falder helt ved ca. 180.000 kr.

Hvis du har indtægter udover folkepensionen, kan du på figuren se, hvad du vil få udbetalt i pensionstillæg.

6.000

5.500

5.000

4.500

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

00 100.000 200.000 300.000 400.000 500.000

Figur C: Enlige, men samboende

Pensionstillæg pr. måned i kr.

Egen indtægt udover pensionen i kr.

Eksempel 2


6.000

5.500

5.000

4.500

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

00 100.000 200.000 300.000 400.000 500.000

Figur D: Pensionistægtepar

Pensionstillæg pr. md. for én ægtefælle i kr.

Ægteparrets samlede indtægt ud over pensionen i kr.


EKSEMPEL 3: Pensionstillæg for pensionistægtepar

Jens og Katrine er gift og begge folke-pensionister. Jens har en privat pension på 140.000 kr. årligt. Katrine har en ATP-indtægt på 20.500 kr. årligt.

Samlet årlig indtægt ud over folkepensionen: (140.000 + 20.500) kr. .......................160.500 kr. Indtægtsgrænsen er ..........................133.400 krNedsættelsen beregnes af ...............27.100 kr.Pensionsbeløbet nedsættes med 32 % af 27.100 kr. ...........................8.672 kr. Halvdelen trækkes af hverægtefælles pensionstillæg. .................4.336 kr.

Hver får et pensionstillæg på(35.592 - 4.336) kr. = ...............31.256 kr. pr. år svarende til: ........................2.604 kr. pr. måned

Pensionstillæg for pensionistægtepar

Fuldt pensionstillæg udgør for hver ægtefælle årligt 35.592 kr., månedligt 2.966 kr.

For at opnå fuldt pensionstillæg må ægteparrets samlede indtægt ud over folkepensionen ikke overstige 133.400 kr.

Pensionstillægget nedsættes med 32 % (16 % til hver) af indtægten ud over 133.400 kr.

Tillæggene bortfalder helt ved ind-tægter på tilsammen ca. 350.000 kr.

Hvis I har indtægter ud over folkepensionen, kan I på figuren se, hvad I vil få udbetalt i pensionstillæg.

Eksempel 3


Pensionstillæg, når ægtefællen ikke er pensionist

Fuldt pensionstillæg udgør årligt 35.592 kr.,månedligt 2.966 kr. Hvis ægtefællen ikke modtager social pension, men har indtægter fra følgende: arbejdsindtægt, delpension, kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn gælder særlige regler. Der ses bort fra halvdelen af ægtefællens indtægter op til 208.000 kr. Indtægter herudover indgår fuldt ud i beregningen.

Pensionistens egne indtægter ud over folkepensionen indgår ligeledes fuldt ud i beregningen. Pensionstillægget ned-sættes med 32 % af beregnet indtægt over 133.400 kr. og bortfalder helt ved beregnet indtægt på tilsammen ca. 348.000 kr.

(Husk: Hvis du har fået tilkendt pensionen, eller er flyttet sammen med en efter den 1. marts 1999, og lever i et ægteskabs-lignende forhold, skal dit pensionstillæg beregnes, som om du er gift. Det vil sige, at samleverens indtægter indgår i bereg-ningen, se side 12).

Ved siden af Jørgen og Tove bor Thomas og Anni. Se beregninger for deres forskellige pensionstillæg her til højre:

De to ægtepar er venner og kommer en dag til at sammenligne deres pensions-meddelelser. De undrer sig over den store forskel, eftersom de samlede indtægter udover den sociale pension er næsten lige store.


EKSEMPEL 4: Pensionstillæg, når ægtefællen ikke er pensionist

Jørgen er folkepensionist. Hustruen Tove er 59 år og stadig på arbejdsmarkedet. Tove har en årsløn på 230.000 kr. Der ses bort fra halvdelen af 208.000 kr. = 104.000 kr.

Beløb, der indgår i beregningen ....104.000 kr.230.000 – 208.000 kr. ...........................22.000 kr. Jørgens ATP ...............................................15.300 kr.I alt ...............................................................141.300 kr.Nedsættelse af pensionstillægget er herefter 32 % af (141.300 –133.400) kr. = ......2.528 kr.

Tillægget til Jørgen bliver derfor(35.592 – 2.528) kr. = ..............33.064 kr. pr. årSvarende til .........................2.755 kr. pr. måned

EKSEMPEL 5: Pensionstillæg, når ægtefællen ikke er pensionist

Thomas er folkepensionist og modtager 15.500 kr. årligt i ATP og 120.000 kr. årligt i arbejdsgiverbetalt pension. Hustruen Anni er 59 år og deltidsarbejdende og tjener årligt 118.000 kr. Der ses bort fra halvdelen af Annis indtægt på 118.000 kr. = 59.000 kr.

Beløb, der indgår i beregningen ......59.000 kr.Thomas ATP...............................................15.500 kr.Thomas arbejdsgiverbetalte pension........................................................................120.000 kr.I alt ...............................................................194.500 kr.Nedsættelse af pensionstillægget er herefter 32 % af (194.500 –133.400) kr. = .......19.552 kr.

Tillægget til Thomas bliver derfor(35.592 – 19.552) kr. = ...........16.040 kr. pr. årSvarende til .........................1.336 kr. pr. måned


Jørgen og Tove:Toves løn ................................................... 230.000 kr.Jørgens ATP .................................................15.300 kr.I alt ............................................. 245.300 kr.

Thomas og Anni :Annis løn .................................................... 118.000 kr.Thomas ATP.................................................15.500 kr.Thomas arbejdsgiverbetalte pension ....................................................... 120.000 kr.I alt ............................................. 253.500 kr.

Her er altså to familier, som i kroner og ørehar næsten den samme indtægt ud over pensionen. Alligevel er der en væsentlig forskel på, hvad der udbetales i pensions-tillæg. Eksemplerne viser tydeligt gennem-slagskraften i de særlige regler om fradrag af halvdelen af ægtefællens indtægt, når den stammer fra arbejdsindtægt m.v. (se ovenfor).

Hvis pensionisten ikke selv har anden indtægt end den sociale pension (folkepensionen), kan ægtefællen faktisk tjene omkring 237.000 kr. årligt uden at pensionstillægget nedsættes. Tillægget bort falder først helt ved en ægtefælles arbejdsindtægt på omkring 348.000 kr.

”Almindelige folkepensionister”Vi får ofte spørgsmålet: Hvad får en alminde lig folkepensionist egentlig – altså en person der kun har den sociale folkepension og måske lidt ATP. Et meget relevant spørgsmål eftersom der stadig er ca. 250.000 pensionister i Danmark, der må leve med disse økonomiske vilkår.

Her kan du se beløbene. Der skal betales skat af beløbene. Der er ikke medtaget ATP, eftersom det er meget forskelligt, hvad man modtager der.

Reelt enlig Andre

Grundbeløb 5.908 kr. 5.908 kr.

Pensionstillæg 6.137 kr. 2.966 kr.

I alt 12.045 kr. 8.874 kr.

Det vil sige, at et ægtepar tilsammen har 17.748 kr. Dertil kommer eventuelt den en gang årligt udbetalte ”ældrecheck” på max. 16.200 kr.


Efterlevelsespension Udbetalingen af folkepension stoppes medvirkning fra dagen efter pensionistens død.Hvis der er en efterlevende ægtefælle ellersamlever, som også modtager social pension, får vedkommende udbetalt efterlevelses-pension i 3 måneder efter dødsfaldet.

Efterlevelsespensionen udgør parretssamlede pensioner, men beskattes hosden efterlevende. Der anvendes alene den efterlevendes personfradrag, hvilket betyder, at den samlede udbetaling bliver mindre end da begge pensionister levede.

Personlige tillægPersonlige tillæg søges hos kommunen.

Tillægget ydes til økonomisk vanskeligt stillede pensionister.

Det siger loven:I forbindelse med personlige tillæg benytter man begrebet personlig tillægsprocent:

Hvis en enlig ikke har mere end 19.100 kr. pr. år i indtægt ud over folkepensionen, er den personlige tillægsprocent 100.

Hvis et ægtepar ikke har mere end 37.900 kr. pr. år i indtægt udover folkepensionerne, er den personlige tillægsprocent 100.

Husk: Hvis du har fået tilkendt folkepen-sion en efter den 1. marts 1999 og lever i et ægteskabslignende forhold, skal din personlige tillægsprocent beregnes, som om du var gift.

Ved indtægter udover ovenstående græn-ser nedsættes tillægsprocenten med 1 for hver 474 kr. for enlige og med 1 for hver 955 kr. for gifte. Der sker altså en gradvis nedtrapning af det personlige tillæg, indtil det helt bortfalder ved indtægter udover folkepensionen for enlige på 66.500 kr. og 133.400 kr. for ægtepar.

På pensionsmeddelelsen kan du se, hvad din personlige tillægsprocent er. Hvis den for eksempel er 65, vil du kun få hjælp med 65 % af kommunens bevilling.

Din personlige tillægsprocent har også betydning ved beregningen af ”helbreds-tillæg” (se side 17), ”varmetillæg” (se side 19) og ”supplerende pensionsydelse” (se side 22).

Hvad bestemmer kommunen?Den enkelte kommune bestemmer selv om og hvilken hjælp den yder til for eksempel: flytning, egenbetaling af briller, diætkost, højskoleophold m.m. Se dog også afsnittet om ”Helbredstillæg”.

Kommunen afgør også selv, hvor meget man må have i formue for at kunne få personlige tillæg. Socialministeriet udsender dog hvert år en vejledende formuegrænse, som i 2014 er på 80.300 kr.

Endvidere opererer de fleste kommuner også med et såkaldt rådighedsbeløb. Det er det beløb, man vurderer, du skal have til rådighed til mad, tøj og fornøjelser mv., når de faste udgifter er betalt.


Kommunen skal altid foretage en konkret individuel vurdering. Der er stadig store forskelle på kommunernes forvaltning og bedømmelse af behov for personligt tillæg. Så spørg din egen kommune. På neden-stående figur kan du beregne din person-lige tillægsprocent. Husk, at selv om du har en tillægsprocent på over 0, kan en formue og dit rådighedsbeløb være til hinder for, at du kan få personligt tillæg.

Personlige tillæg er ikke skattepligtige.


EKSEMPEL 6: Personlig tillægsprocent

Ida er pensionist. Hun bor alene og har ATP med 19.000 kr. årligt og et lille job, som årligt giver 19.500 kr. og en formue i banken på 83.000 kr.

Indtægt udover pensionen ..............38.500 kr. Indtægtsgrænsen er ............................19.100 kr.Nedsættelsen beregnes af ..............19.400 kr.Tillægsprocenten nedsættes med (19.400 : 474) .............................................41 % Idas tillægsprocent: (100 – 41) % .............59 %

MEN – Ida har en formue på 83.000 kr. Det vil afskære hende fra personlige tillæg, bortset fra varmetillæg, som er uafhængig af formue, idet formuegrænsen er 80.300 kr. Se senere side19.

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

00 20.000 40.000 60.000 80.000 100.000

Figur E: Personlig tillægsprocent

Indtægt udover pensionen i kr.

Eksempel 6

Enlige Ægtepar


Nedsat licensHvis du har en personlig tillægsprocent på 100, kan du få nedsat din medielicens(tv-licens) til det halve.

Nedsættelsen sker fra den dag, hvor DR Licens har modtaget din ansøgning, hvorpå din kommune har bekræftet, at du har en personlig tillægsprocent på 100.

Du kan få ansøgningsskemaet hos din kommune eller på www.borger.dk, søgeord: licensnedsættelse.

HelbredstillægSom pensionist kan du søge tilskud i form af helbredstillæg til udgifter i forbindelse med f.eks. medicin og behandlinger. Du skal først søge om et helbredskort hos Udbetaling Danmark via hjemmesiden www.borger.dk. Kortet fornys automatisk hvert år ved årsskiftet.

Tillægget ydes til pensionister, der har enpersonlig tillægsprocent over 0 (jfr. side 15) og en likvid formue på under 80.300 kr. Denne grænse gælder også for ægtefællers/samleveres samlede formue.


Almindeligt helbredstillægdækker en del af de udgifter du har til medicin, tandlæge, fysioterapi, høreappa-rat, fodterapi (efter henvisning), kiroprak-tor og psykologhjælp. Der kan kun ydes helbredstillæg til de typer medicin og de behandlinger, som sundhedsloven også yder tilskud til. Sundhedsloven yder bl.a. til-skud til det meste lægeordinerede medicin, til almindelig tandbehandling og til visse behandlinger hos kiropraktorer.

Til lægeordineret medicin ydes kun tilskudi forhold til prisen for det tilsvarende billig-ste lægemiddel.

Udvidet helbredstillæg dækker udgifter til tandproteser, udvidet tandbehandling, briller og fodbehandlinger (uden henvisning). Se særskilte afsnit herom nedenfor.

Hvor meget kan du få i tilskudHvis du har en personlig tillægsprocent på100 og din likvide formue er under 80.300 kr., har du ret til et helbredstillæg på 85 % af dine egne udgifter til ovenstående. Det be tyder, at hvis du f.eks. har en udgift til medicin på 300 kr. (efter fradrag af sund-hedslovens tilskud), vil helbredstillægget dække 255 kr. heraf. Din egen reelle udgift er her efter 45 kr. Helbredstillægget nedsættes i takt med den personlige tillægsprocent. Hvis din personlige tillægsprocent f.eks. er beregnet til 60 på grund af indtægter ud over folkepensionen, vil du få 60 % af det du ville have fået ved en tillægsprocent på 100.

Du kan se din personlige tillægsprocent på din pensionsmeddelelse.

Hvis du får andre tilskud (f.eks. fra enprivat sygeforsikring), skal disse tilskudfratrækkes inden Udbetaling Danmark beregner helbredstillægget.

Tandproteser, briller og fodbehandlingerSundhedsloven yder ikke tilskud til disseformål, men der kan søges udvidet hel-bredstillæg på visse betingelser. Du skal ansøge hos din kommune inden behand-lingen/varen bestilles. Kommunen skal vurdere, om udgiften er nødvendig.

Helbredstillæg til tandproteser ydes tiludgiften til billigste (men tilstrækkelige)aftagelige protese. Hvis du ønsker en fastprotese, kan du dog også få tilskud, somså blot beregnes i forhold til udgiften til enaftagelig protese. Helbredstillæg til briller kan ydes til udgiften til en standardbrille (stel og glas), men ikke til glas med ”glid-ende overgang” og ikke til almindelige læsebriller, medmindre der er en forskel mellem glassene på 1 dioptri eller derover, eller du har en bygningsfejl på 1 dioptri eller mere på mindst ét øje. Hvis du ønsker kontaktlinser, bliver tilskuddet beregnet i forhold til udgiften til en standardbrille. Hvis du ønsker brilleglas med ”glidende over-gang”, bliver tilskuddet beregnet i forhold til en standardbrille med indbygget læsefelt.

Kommunen kan indgå prisaftaler med lev-erandører, f.eks. tandteknikere, optikere ogfodbehandlere. Men du kan alligevel selvvælge, hvilken leverandør du vil bruge. Dittilskud vil så blot blive beregnet på grund-lag af den udgift kommunen eventuelt harindgået en prisaftale om. Personlige eller


Helbredstillæg er en ret du har, hvis ovennævnte generelle betingelser er opfyldt. Kommunen skal ikke beregne dit rådighedsbeløb som ved ansøgning om andre personlige tillæg (jfr. tidligere afsnitherom).

Helbredstillæg er skattefrit.

Varmetillæg

Varmetillæg skal søges hos Udbetaling Danmark.

Varmetillæg ydes uanset opvarmningsform, og uanset om man bor i leje-, andels- eller

ejerbolig. Hjælpen beregnes ud fra et gennemsnit af de sidste 3 års dokumen-terede varmeudgifter (husk derfor altid at gemme kvitteringer eller varmeregn-skaber). Udgiften til opvarmning af vand indgår også i beregningerne.

For pensionister med kollektiv varmefor-syning (f.eks. fra fjernvarmeværk) beregnes varmetillægget dog kun på grundlag af 90 % af varmeregningen, idet fradraget på 10 % dækker udgifter til drift og vedligehold-else, som der ikke kan ydes varmetillæg til.

Hvis du får boligydelse, vil du blive kom-penseret for dette fradrag ved et tillæg til din boligudgift ved beregningen af boligydelsen.


Hvis din kompensation i boligydelsen bliver større end det beløb du ”mister” i varmetillæg, fradrages det overskydende beløb i dit varmetillæg.

Varmetillæg ydes som personligt tillæg, men her spiller formuen ingen rolle.

Hvordan beregnes varmetillæg:Før der kan blive tale om beregning af varme-tillæg, skal man som enlig selv betale de første 4.700 kr. pr. år og som ægtepar selv betale de første 7.050 kr. pr. år.(Husk: Hvis du har fået tilkendt pension efterden 1. marts 1999 og lever i et ægteskabs-lignende forhold, skal din varmetillæg beregnes som om du er gift).

Varmetillægget nedtrappes i 3 intervaller:

I: Der ydes varmetillæg med 75 % af dine udgifter mellem egenbetalingen (4.701/7.051 kr.) og op til 15.100 kr. pr. år.

II: Der ydes varmetillæg med 50 % af dine udgifter mellem 15.101 kr. og op til 19.900 kr. pr. år.

III: Der ydes varmetillæg med 25 % af dine udgifter mellem 19.901 kr. og op til 24.700 kr. pr. år.

Der ydes ingen varmetillæg til den del afudgifterne der overstiger 24.700 kr. pr. år.

Varmetillægget kan højst udgøre 11.400 kr.årligt til en enlig og højst 9.637 kr. til gifteog samlevende pensionister (afrundet til9.636 kr. for at være deleligt med 12).

Det beregnede varmetillæg afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12.

Den udbetales månedsvis sammen medpensionen.

Varmetillægget kommer kun til fuld ud-betaling, hvis din personlige tillægsprocent er på 100. Ellers nedsættes varmetillægget i takt med den personlige tillægsprocent (jfr. side 15).

Varmetillægget er ikke skattepligtig.


EKSEMPEL Varmetillæg

Ægteparret Hansen har en årlig varmeudgift på 20.600 kr. = gennemsnit for de seneste 3 år. De har en personlig tillægsprocent på 82. De skal selv betale de første 7.050 kr. af varmeudgiften.

I 75 % af 15.100 – 7.051 kr. = .......6.037 kr.II 50 % af 19.900 – 15.101 kr. = .......2.400 kr.III 25 % af 20.600 – 19.901 kr. = ............175 kr.

Fuld varmetillæg 8.612 kr. afrundet til deleligt med 12 = .......................................................8.616 kr.

Varmetillæg skal reduceres i forhold til ægteparrets personlige tillægsprocent på 82.

De får således udbetalt 82 % af 8.616 kr. = 7.065 kr. (afrundet) d.v.s. .....................589 kr. pr. måned


Varmeudgift / kr. Enlig / varmetillæg Ægtepar / varmetillæg5.000 225,00 0,00

5.500 600,00 0,00

6.000 975,00 0,00

6.500 1.350,00 0,00

7.000 1.725,00 0,00

7.050 1.763,00 0,00

7.500 2.100,00 337,50

8.000 2.475,00 712,50

8.500 2.850,00 1.087,50

9.000 3.225,00 1.462,50

9.500 3.600,00 1.837,50

10.000 3.975,00 2.212,50

10.500 4.350,00 2.587,50

11.000 4.725,00 2.962,50

12.000 5.475,00 3.712,50

12.500 5.850,00 4.087,50

13.000 6.225,00 4.462,50

13.500 6.600,00 4.837,50

13.900 6.900,00 5.137,50

14.000 6.975,00 5.212,50

14.500 7.350,00 5.587,50

15.100 7.800,00 6.037,50

15.000 7.750,00 5.987,50

15.500 8.000,00 6.237,50

16.000 8.250,00 6.487,50

16.500 8.500,00 6.737,50

17.000 8.750,00 6.987,50

17.500 9.000,00 7.237,50

18.000 9.250,00 7.487,50

18.300 9.400,00 7.637,50

18.500 9.500,00 7.737,50

19.000 9.750,00 7.987,50

19.000 9.750,00 7.987,50

19.900 10.200,00 8.437,50

20.000 10.225,00 8.462,50

20.500 10.350,00 8.587,50

21.000 10.475,00 8.712,50

21.500 10.600,00 8.837,50

22.000 10.725,00 8.962,50

22.500 10.850,00 9.087,50

23.000 10.975,00 9.212,50

23.500 11.100,00 9.337,50

24.000 11.225,00 9.462,50

24.700 11.400,00 9.637,50

Det kan du fåBenyt tabellen her til højre for at se, hvad du er berettiget til i varmetillæg:

Højeste varmetillæg er altså 11.400 kr. for enlige (950 kr. pr. måned) og 9.636 kr. for gifte (803 kr. pr. måned).

Husk, at den beregn-ede varmetillæg skal nedtrappes i forhold til den personlige tillægsprocent.


Supplerende pensions-ydelse, ”Ældrechecken”

Den supplerende pensionsydelse, ”Ældre-checken”, er et engangsbeløb, som - uden ansøgning skal udbetales hvert år i januar måned til økonomisk svagt stillede folkepen-sionister. Ydelsen udbetales sammen med den folkepension, der udbetales den sidste bankdag i januar, og vil fremgå af pensions-meddelelsen for januar eller februar.

Ydelsens fulde beløb er i 2014: 16.200 kr. Til par, som begge opfylder nedenstående betingelser, udbetales ydelsen til begge. Betingelser Man skal opfylde betingelserne for folkepension inden 1. januar i udbetalings-året, d.v.s. bl.a. være fyldt 65 år inden 1. januar. Det er endvidere en betingelse, at pensionisten – og en eventuel ægtefælle eller samlever – har en samlet likvid formue, der ikke er over 80.300 kr. I opgørelsen af likvid formue indgår ikke friværdi i egen bolig. Men vær opmærksom på, at en bo lig kassekredit betragtes som likvid for-mue. Formuen opgøres pr. 1. januar.

Hvor meget kan du få i ydelse? Størrelsen af ydelsen afhænger af din personlige tillægsprocent (se side 15). Er din personlige tillægsprocent 100, og din likvide formue under 80.300 kr., har du ret til den fulde ydelse på 16.200 kr. Er din per-sonlige tillægsprocent f.eks. 25, har du ret til en ydelse på (16.200 x 25 %) 4.050 kr.

Det vil sige, at for enlige vil ydelsen være

bortfaldet ved indtægter (ud over folkepen-sionen) på ca. 66.500 kr. og for ægtepar ved ca.133.400 kr. Hvis den supplerende pensionsydelse bliver mindre end 200 kr. udbetales den ikke.

I øvrigt: Den supplerende pensionsydelse er skat-tepligtig, men indgår – i modsætning til hvad folkepensionens grundbeløb og pen-sionstillæg gør – ikke i indtægtsgrundlaget for beregning af boligydelse.


Opsat pension

Du har mulighed for at få en højere pension,hvis du venter med at søge folkepension-en udbetalt. Også hvis du er begyndt at modtage folkepension, kan du opsætte den og senere genindtræde med en høj-ere folkepension. I opsætningsperioden optjenes en venteprocent, der forhøjes jo længere tid folkepensionen opsættes, og jo ældre du er ved overgangen til folkepension.

BetingelserUdbetaling Danmark skal anmodes om opsætning af folkepensionen. Det er en forudsætning, at der er ansøgt om folkepension (dette kan gøres samtidig). Der er et beskæftigelseskrav for optjening af venteprocent og ret til forhøjet folkepen-sion. Du skal i opsætningsperioden have indtægt ved personligt arbejde i mindst 750 timer i hvert kalenderår. Man kan højst optjene venteprocent i 10 år. Er beskæf-tigelseskravet ikke opfyldt for et kalenderår, kan der ikke optjenes tillæg for denne pe-riode. I stedet udbetales et engangsbeløb, der svarer til den folkepension, der ville være udbetalt, hvis den ikke var opsat.

VenteprocentenNår man vælger at overgå til folkepension udregnes venteprocenten, og folkepensionen forhøjes med denne procentdel i resten af pen sionistens levetid. Venteprocenten opgøres som forholdet mellem det antal måneder folke pensionen har været opsat, og den gen-nemsnitlige middellevetid for mænd og kvind-er i den pågældende tilbagetrækningsalder.

Middellevetiderne offentliggøres hvert år af Socialministeriet. Ventetillægget er skatte-pligtigt, ligesom de øvrige pensionsydelser. Ovenstående er kun de enkle regler, og pen-sionsbeløbene nævnt i eksemplet er de aktuelle beløb, som vil ændre sig med årene. Ligeledes ændrer middellevealderen sig med årene. Det kan være vanskeligt at regne ud om man er bedst tjent med at få udbetalt sin folkepension frem for at udskyde den. Man skal have en ret høj arbejdsindtægt og dermed en lille eller ingen folkepension før det kan betale sig at udskyde den. Spørg Udbetaling Danmark om de konkrete muligheder for dig.

EKSEMPEL Venteprocenten

En enlig mand fortsætter med at arbejde og opsætter sin folkepension til han bliver 70 år, dvs. i 5 år = 60 måneder.

Middellevealderen for 70-årige antages i 2014 at være 180 måneder = 15 år.Hans venteprocent er dermed 60/180 = 33,3 % (afrundes til nærmeste hele procent) = .........................33 % i resten af hans levetid.

Da han går på folkepension er han berettiget til grundbeløb = 5.908 kr. pr. måned + pen-sionstillæg = 4.428 kr. pr. måned (pensions-tillægget nedsat på grund af ATP og private pensionsindtægter) = i alt 10.336 kr. mdl.Hans ”ventetillæg” bliver derfor 33 % af 10.336 kr. pr. måned. = .....................3.411 kr. pr. måned i resten af hans levetid.



BrøkpensionLangt de fleste danske statsborgere, som bor i Danmark har ret til fuld folkepension. Men hvis du har været bosat i udlandet, kan du risikere at folkepensionen bliver nedsat.

For at få udbetalt fuld folkepension, skal du have boet i Danmark i mindst 40 år fra du var15 år og frem til pensionsalderen. Har du ikkeboet i Danmark i sammenlagt 40 år, nedsættes pensionen forholdsmæssigt dvs. jo længere tid du har boet i udlandet des mindre pension udbetales. Du skal dog som minimum have boet i Danmark i 3 år mellem det 15. og 65. år.

Hvis du ikke har boet i Danmark i 4/5 af tiden, nedsættes pensionen forholdsmæs-sigt. Har du fået tilkendt brøk-førtidspension (efter 1.1.2003) kan du søge din kommune om supplement til folkepensionen (kontant-hjælp) efter Lov om aktiv Socialpolitik.

Det sidestilles med bopæl i Danmark, hvis man er udenlands, fordi man er udsendt i dansk tjeneste, arbejder i dansk firma, er under uddannelse eller arbejder på et dansk skib. Samme regler gælder for ens ægtefælle i resten af dennes levetid.

Ikke-danske statsborgereHovedreglen for ikke-danske statsborgere er, at man skal have boet i Danmark i mindst 10 år fra det fyldte 15. år. Af disse 10 år skal man skal have boet i Danmark i mindst 5 år umiddelbart inden man når pensionsalderen for at være berettiget til folkepension. Denne regel gælder dog ikke for EU/EØS statsborgere og stats-borgere fra Schweiz.

Folkepensionen nedsættes forholdsmæs-sigt efter det antal år man har opholdt sig i Danmark. jfr. reglerne ovenfor.

Der gælder endvidere særlige regler for flygtninge.

EKSEMPEL Brøkpension

Du har boet 19 år i udlandet og skal på folkepension som 65 årig. Du har således boet i Danmark i 31 år mellem det 15. og 65. år. Du vil være berettiget til 31/40 af den fulde folkepension.


TjenestemandspensionTjenestemandspensionen er opdelt i 3 elementer: Egenpension, ægtefælle-pension og børnepension.

EgenpensionEgenpension beregnes efter skalatrin påfratrædelsestidspunktet og optjent pensions alder. Pensionsalderen regnes fra tidspunktet for ansættelse med ret til tjeneste-mandspension, dog tidligst fra det 25. år. Pensionsalderen kan højst blive 37 år.

Pensionen beregnes med forskellige procenter af den pensionsgivende løn alt efter antal pensionsår. Maksimalt kan det løbe op i 57 %.

Førtidspensionering kan finde sted fra det fyldte 60 år, dog tidligst efter mindst 10 års fuldtidsbeskæftigelse. Der sker i så fald et

førtidspensionsfradrag i pensionen. Dette fradrag er livsvarigt. Fradraget er som anført i tabellen næste side.

Ved afgang før folkepensionsalderen gives det såkaldte 67/65-års tillæg. Det beregnesud fra den opnåede pensionsalder og falder væk, når retten til folkepension ind-træder. Er man født efter 1. juli 1944 og går på pension som 60/61 årig, nedsættes pensionen med 50 % af tillægget.

Egenpensionen indeholder mulighed for svagelighedspension, kvalificeret svageligheds pension samt pension ved tilskadekomst i tjenesten.

ÆgtefællepensionÆgtefællepension kan kun udbetales, hvis der er indgået ægteskab eller registreret partnerskab.


Betingelser:Ægteskabet/partnerskabet skal være ind-gået før afdøde fyldte 65 år.

Ægteskabet skal være indgået før afdøde var fratrådt med ret til egenpension.

Ægteskabet skal være indgået mindst 3 måneder før dødsfaldet.

Ægtefællepension udgør 71 % af egen-pension. Der kan ske fradrag i ægtefælle-pensionen ved stor aldersforskel.

BørnepensionstillægBørnepensionstillæg udbetales til en pensioneret tjenestemands børn under 21 år.

Hvis tjenestemanden er afgået ved døden, har børn under 21 år ret til børnepension.

Såfremt børnene er forældreløse, udbetales dobbelt børnepension.

I tvivlstilfælde kan du få vejledning hos din faglige organisation.

Fyldt 60 år senest 30.06.04 Fyldt 60 år 01.07.04 eller senere

Uden erhversbegænsning Max. 200 timers erhvervsarbejde

Alder Under Mellem Over 30 år 30-35år 35 år

60 år 21 % 14 % 7 % 3 ½ % 10 %

61 år 18 % 12 % 6 % 3 % 7 %

62 år 15 % 10 % 5 % 2 ½ % 4 %

63 år 12 % 8 % 4 % 2 % 3 %

64 år 9 % 6 % 3 % 1 ½ % 2 %

65 år 6 % 4 % 2 % 1 %

66 år 3 % 2 % 1 % ½ %

Tabel 1: Fradrag i pension ved førtidspensionering

Arbejdsmarkedspension har siden starten af 1990erne været en del af overens-komsten for næsten alle lønmodtagere. Formålet med arbejdsmarkedspension er at sikre alle lønmodtagerne mulighed for en god alderdom, hvor de ikke skal vende og dreje hver en øre.

Pensionsbidraget er typisk på 12%. To tred jedele af pensionsbidraget betales af arbejds giveren, og en tredjedel betales af dig.

Overenskomstaftalte pensionsordningerDe overenskomstaftalte pensionsordninger er de hyppigste og dækker medarbejdere indenfor et bestemt fag- eller erhvervsom-råde. Du kan ikke selv bestemme, om du vil være med i ordningen, da den er en del af ansættelsesforholdet.

FirmapensionsordningerFirmapensionsordninger omfatter med-arbejderne på en bestemt virksomhed. Ordningen bygger på en aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte om, hvordan pensionsordningen skal sammensættes og hvad den skal dække.

TjenestemandspensionStørrelsen på tjenestemandspension er afhængig af, hvilken stilling du har haft og hvor længe du har været ansat (se side 25).

Hvad dækker en arbejdsmarkedspensionDin arbejdsmarkedspension giver dig en pension udover din folkepension og ATP.

Pensionen udbetales oftest som en livslang månedlig ydelse fra du bliver pensioneret og til du dør. Pensionen kan også udbetales som en ratepension, der udbetales over 10 til 25 år.

Det er ikke længere muligt at oprette en kapitalpension. Kapitalpension er er afløst af aldersopsparing/alderspension. Du kan ikke fratrække indbetalingerne til aldersop-sparing i skat. Til gengæld er udbetalingen skattefri. Du kan i 2014 indbetale op til 28.100 kr. på en aldersopsparing. Størrelsen af din pension afhænger af, hvor meget og hvor længe der er indbetalt til ordningen.


Arbejdsmarkedspension

EKSEMPEL Pensionsbidrag

I din overenskomst er aftalt et pensions-bidrag på 12%. Du tjener 30.000 kr. om måneden. Der vil så hver måned blive overført 3.600 kr. til din arbejdsmarkedspension. Du skal ikke betale skat af din indbetaling til arbejdsmarkedspension.

Der findes tre slags arbejdsmarkedspensioner:

• Overenskomstaftalt arbejdsmarkeds-pension

• Firmapension, hvor pensionen er aftalt mellem arbejdsgiver og et pensionsselskab

• Tjenestemandspension for tjenestemænd i staten og i kommuner og regioner.

Dit pensionsselskabs evne til at forrente din opsparing har også betydning, og nogle selskaber har en garanti for en mindste rente. Dit pensionsselskab skal én gang årligt informere dig om størrelsen og for-rentningen af din pension.

Hvis du skifter arbejde og dermed even-tuelt pensionsaftale, er det muligt at over føre pensionsopsparingen til den nye pensionskasse, så din pensionsopsparing er samlet ét sted.

Det er dog altid en god ide at undersøge, hvad det koster at skifte pensionsselskab. Så få rådgivning inden du beslutter dig. Din arbejdsmarkedspension har ingen indflyd-else på folkepensionens grundbeløb, men den har indflydelse på dit pensionstillæg, (se under beregning af pensionstillæg side 9).

Hvis du bliver sygDe fleste arbejdsmarkedspensioner har en ordning, så man får udbetalt et engangs-beløb ved kritisk sygdom. Bliver du så syg, at du ikke kan komme i arbejde igen, kan din arbejdsmarkedspension komme til udbetaling, hvis din pensionskasse skønner, at du er berettiget til pension.

Pensionen vil oftest være af samme stør-relse, som hvis du havde arbejdet til folkepensionsalderen.

Hvis du dørHvis du dør, inden du når pensionsalderen, har de fleste pensionsordninger en aftale

om udbetaling at et engangsbeløb til nærmeste pårørende og en løbende pen-sion til din ægtefælle og børn, dog højst til børnene er 24 år.

Vær opmærksom på at indsætte din sam-lever som begunstiget i din pensionskasse, hvis du ønsker at hun/han skal modtage pension efter dig.

Andre tilbud fra pensionskassenTil pensionskasserne er også tit tilknyt-tet fordelagtige tilbud om forsikringer, indkøbs ordninger, leje af ferieboliger m.m.Se dine egne pensionsoplysninger på pensionsinfo.dk og du kan også hente yderligere oplysninger hos dit pensions-selskab og på www.borger.dk.


ATP Livslang Pension er en lovpligtig pensionsordning for næsten alle danskere. Ordningen giver en ekstra pension til din folkepension.

Pensionen kommer til udbetaling, når du bliver folkepensionist. Hvor meget du får i ATP Livslang Pension afhænger af, hvor meget du har indbetalt. Du kan se beløbet på din personlige pensionsoversigt via borger.dk.

Førtidspension og ATP Livslang PensionSom førtidspensionist efter de nye regler (tilkendt efter 1. januar 2003) er ordningen obligatorisk. Du betaler 1/3 og kommunen betaler 2/3.

Du kan vælge at udskyde udbetaling af ATP Livslang Pension, dog senest til du fylder 75 år.

Du forhøjer din pension for hver måned du udskyder den. Ønsker du at udskyde udbetalingen, skal du give ATP besked inden den 5. i den måned, du når folke-pensionsalderen.

Foretager du dig ikke noget, får du au-tomatisk udbetalt din pension den sidste bankdag i den måned, du når din folke-pensionsalder.

Ved dødsfaldATP udbetaler et engangsbeløb til din ægtefælle, samlever og børn under 21 år. Hver efterladt får 50.000 kr. før afgift til staten på 40%. I nogle tilfælde er beløbet højere eller lavere.

For yderligere oplysninger se under ATP Livslang Pension på www.borger.dk.

BIDRAGENE ER I 2014

ATP bidrag, pensionistens andel pr. måned.......................................................................90 kr.årligt...........................................................................1.080 kr.

ATP bidrag, kommunens andel pr. måned....................................................................180 kr.årligt...........................................................................2.160 kr.

i altpr. måned....................................................................270 kr.årligt...........................................................................3.240 kr.

Du kan frivilligt vælge at indbetale til ATP Livslang Pension, hvis du:- modtager efterløn- modtager overgangsydelse- modtager fleksydelse- modtager delpension- modtager førtidspension tilkendt

før 1. januar 2003


ATP Livslang Pension


Boligydelse til pensionisterI det følgende gennemgås mulighederne for boligydelse til pensionister. Boligydelse skal søges i Udbetaling Danmark, og kan gives til såvel leje-, andels- som ejerboliger.

Bemærk: Efterlønsmodtagere har ikke mulighed for at søge boligydelse. De er henvist til at søge boligsikring, se side 41.

Grundlaget for beregningenBoligydelsen er afhængig af husstandens indkomst- og formueforhold, boligens størrelse og boligudgiftens størrelse.

Husstandens indkomst og formueAlle indtægter i familien indgår, herunder skattepligtige beløb fra folkepensionen, med undtagelse af evt. indtægt fra den supplerende pensionsydelse (”ældre-checken”).

Også eventuelle hjemmeboende børns indtægter over 21.000 kr. indgår. Er for-muen under 785.800 kr. medregnes den ikke ved beregningen af boligydelse. Afkastet af formuen (renter) medregnes som indtægt ved beregning hus stands-indkomsten.

Ved en formue på mellem 785.800 kr. og 1.571.700 kr. medregnes 10 % i indkomstgrundlaget, og af formue herudover medregnes 20 % i ind-komstgrundlaget. Formue ved fri-værdi i egen bolig medregnes.

Boligens størrelseBoligydelse kan kun gives til et vist antal kvadratmeter. For en enlig kan der højst ydes boligydelse til 65 kvadratmeter, og til et ægtepar kan der højst ydes til 85 kvadratmeter.

For et ægtepar, der f.eks. bor i en bolig på 100 kvadratmeter, medregnes kun 85/100 af boligudgiften ved bereg ning en af boligydelse.

Er man stærkt bevægelseshæmmet (ek sempelvis kørestolsbruger) kan der ydes boligydelse til 10 kvadratmeter mere end de nævnte grænser.


Boligudgiftens størrelseI leje- og andelsboliger tages udgangspunkt i den husleje, du betaler for boligen. Du fårikke støtte til det, du betaler ved siden af lejen, f.eks. varme- eller antennebidrag. Ved bereg-ningen forhøjes boligudgiften dog med sær-lige beløb pr. kvadratmeter i følgende tilfælde:

• du betaler for vandforbrug udover lejen • du har pligt til at vedligeholde boligen

helt eller delvist• din bolig opvarmes udelukkende ved el eller gas• din bolig opvarmes fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg (eksempelvis

fjernvarme eller naturgas).

Bor du i ejerbolig (parcelhus eller ejerlej lig - hed) opgøres boligudgiften ud fra de ud-gifter, der er ved boligen. Der medregnes normalt 80 % af renter og afdrag på lån i boligen. Dertil kommer ejendomsskatter, ejendomsværdiskat, vej- og kloakbidrag og standardudgift til vedligeholdelse.

Eventuelle lejeindtægter fratrækkes i boligudgiften.

Der kan beregnes boligydelse til en bolig-udgift på højst 83.700 kr. årligt. (Dette beløb forhøjes dog, hvis der er børn i husstanden).

Har du fået anvist din bolig af kommunen og boligen er en almen bolig eller en ældre-bolig efter den tidligere ældreboliglov, er der dog ikke noget maksimum for den boligudgift, der indgår i beregningen.

GrænsebeløbDu skal altid selv betale 11 % af din hus-

standsindkomst og altid mindst 15.800 kr. årligt inden, der kan beregnes boligydelse. Har du f.eks. en husstandsindkomst på 150.000 kr. skal du altså selv betale 11 % af 150.000 kr., dvs. 16.500 kr. inden beregning af boligydelse.

En enkelt husstand kan højst modtage 44.184 kr. pr. år i boligydelse. (Dette gælder dog ikke for de samme pensionister som nævnt sidst i foregående afsnit).

Boligydelse på under 3.240 kr. pr. år ud-betales ikke.

Sådan beregnes din boligydelse i 2014Din boligydelse i 2014 udgør forskellen mellem:

A) 75 % af din beregnede boligudgift (jfr. ovenfor) med et tillæg på 6.300 kr. årligt og

B) 22,5 % af din husstandsindkomst over 149.300 kr.

Hvis der er mere end 1 barn i husstanden forhøjes denne grænse.

Udbetaling af boligydelseBoligydelse er skattefri.

Lejere: Boligydelse til lejere gives som tilskud.

Ejere og andelshavere: Hele beløbet ydes som lån.

For andelshavere skal pensionisten under-skrive en gældserklæring for lånet. Lånet skal tilbagebetales ved flytning eller død.


De andelshavere, som inden den 1. juni 2008 har fået boligydelse med 40 % tilskud og 60 % lån beholder denne beregningsmåde. Ændring en rammer således alene nye ansøgere.

For ejere skal der tinglyses et pantebrev til sikkerhed for lån i boligen, og man skal underskrive en gældserklæring. Der skal være dækning for lånet inden for den offentlige ejendomsvurdering.

Lånet skal tilbagebetales ved flytning eller død.

Renten på lånene er svarende til National-bankens diskonto pr. 1. oktober året før. Nationalbankens diskonto pr. 1. oktober 2013 var 0,0 %.

Spørg hos Ubetaling DanmarkSom det fremgår af ovenstående er reglerne for beregning af boligydelse afhængigt af mange faktorer. Det kan være svært selv at vurdere, om du er berettiget til boligydelse eller om din boligydelse er beregnet korrekt.

Vi har ovenfor gennemgået reglerne i hovedtræk. Vi vil anbefale, at du får Udbetaling Danmark til at vurdere dine muligheder for at modtage boligydelse.

Du kan også hos Udbetaling Danmark få en forklaring på, hvordan din boligydelse er beregnet.

Boligselskabernes Landsforening har udgivet en pjece “Boligstøtten 2014”.Den kan læses og downloades på www.bl.dk/publikationer/pjecer

EKSEMPEL Boligydelse

Erik Jensen er alene og bor i en lejlighed på 70 kvadratmeter. Leje (inklusiv evt. tillæg – jfr. ovenfor) 47.500 kr.Heraf medregnes 65/70, dvs. beregnet leje ....................................................44.107 kr.

HusstandsindkomstPensioner (folkepension og private pensioner) .................................................. 142.712 kr.Renteindtægt ..................................................2.000 kr.ATP ..................................................................... 19.000 kr.I alt .................................................................. 163.712 kr.

Beregnet husstandsindkomstBoligudgiftsandel 75 % af (44.107 kr. + 6.300 kr.) 50.407 kr. ........ 37.805 kr.Indtægtsandel 22,5 % af (163.712 – 149.300) kr. ..............................3.242 kr.Boligydelse – afrundet .......................... 34.563 kr.Grænsebeløb (mindste egenbetaling) 11 % af 163.712 kr. .................................... 18.008 kr.

OBS ! Da grænsebeløbet (egenbetalingen) for Erik Jensen er 18.008 kr. vil hans maksimale bolig-ydelse udgøre (44.107 – 18.008 kr.) – afrundet 26.100 kr. svarende til 2.175 kr. pr. måned.


Ejerbolig – ejendomsskatter For ejere af egen bolig er der mulighed for at få lån til betaling af de kommunale ejendomsskatter, der påhviler boligen, samt lån til tilslutningsafgift til kollektive anlæg f.eks. fjernvarme. Den enkelte kommune kan beslutte, om lånemuligheden også skal omfatte vej- og kloakudgifter.

Du kan også vælge at få lån til betaling af ejendomsskatterne i et eventuelt sommerhus, men du kan kun få lån til én ejendom. Lånet ydes af den kommune ejendommen ligger i.

Betingelserne er, at du har fast bopæl her i landet og at du eller din ægtefælle er fyldt 65 år eller får social pension, brøk-pension eller modtager efterløn.

Du kan få lån uanset størrelsen af din ind-komst eller formue.

For at kommunen må yde lånet, er det en betingelse, at der er friværdi i ejendommen. Lånet skal sammen med øvrige tinglyste hæftelser på ejendommen ligge indenfor den seneste offentlige vurdering.

Som sikkerhed for kommunens ydelse af lånet skal der tinglyses et skadesløsbrev eller ejerpantebrev.

Lånet skal tilbagebetales ved flytning, salgeller dødsfald. Dog kan kommunen be-slutte, at lånet forbliver i ejendommen, hvis denne overtages af et husstands medlem i forbind else med ejerens død eller flytning til pleje hjem. En ægtefælle har dog krav på, at lånet forbliver i ejendommen.

Renten af ejendomsskat er i 2014 1,84 %. Renten fastsættes hvert år efter markeds-niveauet og tilskrives én gang årligt ved årets udgang. Kommunen skal hvert år senest 1. marts give dig besked om, hvor meget du skylder, hvilke skatter lånet har dækket og tilskrevne renter.

Du kan ikke få både boligydelseslån og lån til betaling af ejendoms-skatter – du må altså vælge. Spørg i din kommune, hvad der bedst kan betale sig for dig.


Andre muligheder efter de 60 år

I det følgende beskrives kort, hvilke andre økonomiske muligheder der kan være, så-fremt du ønsker at forlade arbejdsmarkedet mellem 60 og 65 år. Der kan være tale om delpension og førtidspension.

DelpensionDelpension søges hos kommunen. Du skal:

1. Bo i Danmark.2. Være mellem 60 og 65 år. Fra 2014 stiger delpensionsalderen gradvist til 63 år.3. Være født før 1. januar 1959 (ordningen

bortfalder således, når disse personer er gået på folkepension).4. Arbejde i Danmark eller på dansk skib.5. Have betalt fuldt ATP-bidrag svarende til mindst 10 år af de sidste 20 år.6. Have arbejdet i Danmark mindst 2.340 timer indenfor de sidste 24 måneder.7. Nedsætte din arbejdstid til gennem-

snitlig mindst 12 timer og højst 30 timer ugentlig.8. Ikke have ret til efterløn.

Delpension bortfalder, når du overgår til folkepension. Ordningen er under afvikling.

For hver time arbejdstiden nedsættes gives 82 % af dagpengemaksimum for en time.

FørtidspensionDen 1. januar 2003 trådte en ny lov om førtidspension i kraft.I det følgende beskrives både de gamle og de nye regler. Afsnittene forklarer reglerne i hovedtræk.

Såfremt du er mellem 40 og 65 år og mener, at du ikke kan fortsætte på arbejds-markedet længere og derfor overvejer at søge førtidspension, skal du have en meget grundigere gennemgang af reglerne i din kommune.

Førtidspension til personer, som har fået tildelt eller har søgt pension før 1. januar 2003.

TildelingskriterierEfter de gamle regler opererer man med følgende former for førtidspension:

• Højeste førtidspension: er tilkendt personer i alderen 18-60 år, der i ethvert erhverv må anses for kun at have ube-

tydelig erhvervsevne i behold.

• Mellemste førtidspension: er tilkendt personer i alderen fra 18-60 år, hvis erhvervsevne er nedsat med 2/3. og til personer i alderen 60-65 år, der i ethvert erhverv må anses for kun at have ubetydelig erhvervsevne i behold.

• Forhøjet almindelig førtidspension: er tilkendt personer i alderen 18-65 år, hvis erhvervsevne er nedsat på grund af helbredsmæssige forhold med mindst

halvdelen.


• Personer i alderen 18-65 år, hvis erhvervs-evne er nedsat med mindst halvdelen, uden at nedsættelsen alene skyldes

helbredsmæssige forhold – eller personer i alderen 50-60 år, når sociale og hel- bredsmæssige forhold taler for det.

Bemærk: Både grundbeløb, pensionstillæg og erhvervsudygtighedsbeløb er skatte-pligtige beløb. Bemærk endvidere at flere af beløbene er påvirkede af eventuel egen indtægt ud over pensionen og ægtefællens indtægt. Se afsnittet om Pensionstillæg.

Førtidspension til personer som søger og får tildelt pensionen efter den 1. januar 2003Med førtidspensionsreformen er der sket en forenkling forstået på den måde, at der kun er én type førtidspension.

TildelingskriterierFørtidspension kan tildeles personer i alderen 40-65 år.

Højeste førtidspension: Reelt enlige Andre

Grundbeløb 5.908 5.908

Invaliditetsbeløb 2.873 2.873

Erhvervsudygtighedsbeløb 3.965 3.965

Pensionstillæg 6.137 2.966

I alt 18.883 15.712

Mellemste førtidspension:


Invaliditetsbeløb 2.873 2.873


I alt 14.918 11.747

Forhøjet almindelig førtidspension:


Førtidsbeløb 1.506 1.503


Ekstra tillægsydelse 1.370 1.370

I alt 14.918 11.747

Hvad får man pr. måned?


Hvad får man pr. måned?Du har kun ret til førtidspension, hvis din arbejdsevne er varigt nedsat og du ikke kan forsørge dig selv eller kan blive hjulpet til at blive hel- eller delvist selvforsørgende. Som udgangspunkt skal du via din kom-mune igennem et ressourceforløb, der skal afklare om du kan få forbedret din arbejds-evne gennem aktivering, revalidering, behandling eller på anden måde, så du kan forsørge dig selv ved almindeligt arbejde eller et fleksjob.Kun hvis det er helt åbenlyst at du ikke har

nogen arbejdsevne i behold kan du umiddelbart få tilkendt førtidspension. Personer under 40 år har kun i helt særlige tilfælde ret til førtidspension. Førtidspension er den sidste løsning ifølge lovgivningen.

Hvad får man pr. måned i førtidspension i 2014?Enlige: 17.660 kr. heraf udgør pensionstillægget 4.836 kr.Andre: 15.011 kr.heraf udgør pensionstillægget 4.157 kr.

Bemærk: Beløbene er skattepligtige og til en vis grad afhængige af eventuel anden indtægt. Søg nærmere oplysninger herom hos www.borger.dk og Udbetaling Danmark.

Førtidspensionister har via den suppleren de arbejdsmarkedspension mulig hed for i lighed med lønmodtagere at optjene et supplement til folkepensionen.

Ordningen blev indført i 2003. Det er en frivillig ordning, som tilbydes førtidspen-sionister. Ordningen tilbydes personer, der modtager førtidspension efter både gamle og nye regler.

Udbetaling Danmark orienterer personer, der får tilkendt førtidspension om ordning-en. Som førtidspensionist betaler du selv 1/3 til ordningen og kommunen betaler 2/3.

Bidraget skal ikke medregnes til den skat-tepligtige indkomst. Der betales arbejds-markedsbidrag af indbetalingerne på samme måde som med ATP og andre pensionsordninger. Du kan selv vælge om bidraget skal indbetales til ATP, et livsfor-sikringsselskab eller en pensionskasse.

Pensionen er livsvarig og udbetalingen starter, når du når folkepensionsalderen. Hvis du er blevet folkepensionist efter 2010 får du udbetalt den supplerende pension sammen med ATP Livslang Pension.

Den supplerende pension indgår ikke i fællesboet og skal derfor ikke deles i forbindelse med skilsmisse.

Ved dødsfald bliver din supplerende pen-sion udbetalt som et engangsbeløb til boet, hvis du er født i 1948 eller senere.

Der bliver trukket 40% i afgift til staten.

Den supplerende pension er en meget fordelagtig ordning, der kun kan anbefales, hvis man er førtidspensionist. Da ordningen er frivillig, kan man til enhver tid udtræde af ordningen. De opsparede midler kom-mer dog først til udbetaling, når du bliver folkepensionist.

For yderligere oplysninger se www.borger.dk.

BIDRAGENE ER I 2014

Pensionistens andel pr. måned....................................................................163 kr.årligt...........................................................................1.956 kr.

Kommunens andel pr. måned....................................................................326 kr.årligt...........................................................................3.912 kr.

i altpr. måned....................................................................489 kr.årligt...........................................................................5.868 kr.


Førtidspension og den supplerende arbejdsmarkedspension


Pension i udlandetHvis du ønsker at bosætte dig i udlandet,skal du skal du kontakte Udbetaling Dan-mark (se afsnittet herom side 48).

Her tager man stilling til om, du kan tage pensionen (det gælder både førtids- og folkepension) med dig og i givet fald hvilke dele af pensionen, der kan udbetales i udlandet. Det er ligeledes Udbetaling Dan-mark, som står for udbetalingen. Udbetal-ing Danmark giver ATP besked om, at du får udbetalt pension i udlandet. Du skal én gang om året udfylde en leveattest og en civilstandsattest, som sendes til Udbetaling Danmark, for at du fortsat kan få pensionen sendt udenlands. Du kan læse mere om pension i udlandet på www.borger.dk under punktet: ”Hvis du gerne vil have din folke- eller førtidspension med til udlandet”.

Midlertidige udlandsophold Udbetaling Danmark vil typisk vurdere, at et ophold i udlandet er midlertidigt og derfor ikke har betydning for din folkepen-sion, hvis du normalt bor fast i Danmark, og hvis du beholder en ”reelt faktisk bopæl” i Danmark. Det vil du normalt kunne doku-mentere ved, at du stadig er tilmeldt folkeregistret i Danmark og opfylder en af følgende betingelser:

• Du rejser kun en enkelt gang, og rejsen er kortere end 12 måneder.

• Du rejser flere gange. Hver rejse er kortere end 3-4 måneder. De samlede udlandsrejser varer højst seks måneder i løbet af et år.

Rejser du til et land uden for EU/EØS og Schweiz – undtagen Færøerne og Grøn-land – i mere end to måneder, skal du give Udbetaling Danmark en række oplysninger. Før du rejser, skal Udbetaling Danmark have besked om afrejsedato og forventet hjemkomstdato.

Du skal én gang om året udfylde en leveattest og en civilstandsattest, som sendes til Udbetaling Dan-mark, for at du fortsat kan få pensionen sendt udenlands.

Tjen 10.200 kr. skattefrit


I 2014 har du som folkepensionist mulig-hed for at tjene 10.200 kr. årligt skattefrit, hvis du arbejder i private hjem for private personer.

Arbejdet skal være ting, som man normalt laver selv som for eksempel havearbejde, rengøring, indkøb, madlavning m.v. Du må gerne arbejde for flere forskellige, så længe indtægten ikke overstiger 10.200 kr. sam-menlagt.

Så snart du tjener mere end 10.200 kr., skal du betale skat af det, du tjener over de 10.200 kr. Du behøver ikke modtage folkepension for at kunne benytte mulig-heden, hvis blot du opfylder alderskravet til folkepension.

Læs mere på www.skat.dk. Klik på ”om SKAT” øverst oppe. Søg dernæst på artiklen ”Nu er det tydeligt, hvad der er sort og hvidt”

SeniorførtidspensionFra 1. januar 2014 får personer med højst 5 år til folkepensionsalderen og med aktuel og langvarig tilknytning til arbejdsmarke -det mulighed for at ansøge kommunen om seniorførtidspension.

Betingelserne for seniorførtidspension.Din arbejdsevne skal være nedsat i en grad så du ikke kan forsørge dig selv ved et almindeligt arbejde eller et fleksjob.

Der skal være 5 år eller kortere tid til du når folkepensionsalderen. Du skal have en langvarig og aktuel tilknytning til arbejds-markedet dvs. mindst 20-25 års fuldtids-beskæftigelse.

Du skal indgive ansøgning om seniorfør-tidspension til din kommune, som skal afgøre sagen senest 6 måneder efter de har modtaget din ansøgning.

BoligsikringHvis du bor til leje, kan du søge om bolig-sikring, hvis du opfylder bestemte kriterier (Hvis du selv er pensionist eller bor sam-men med en pensionist (se afsnittet om boligydelse). Du kan ikke søge boligsikring, hvis du bor i en ejer- eller andelsbolig. Bolig en skal være en helårsbolig med køk-ken eller køkkenniche samt afløb.

Følgende faktorer indgår i beregningen:

Boligens størrelse: Her er tale om antal kvadratmeter (ikke antal værelser). Der medregnes 65 m2 for den 1. person og 20 m2 for de efterfølg-ende. Bor I for eksempel 2 personer i en lejlighed på 95 m2 medregnes 85/95 af huslejen.

Huslejens størrelse: Der medregnes kun den rene husleje. Ud gifter til elektricitet, varme og vand medregnes ikke. Du skal selv betale mindst 1.975 kr. af huslejen om måneden.

Husstandens størrelse: Antallet at personer i boligen, både børn og voksne

Husstandens indkomst: Her indgår samtlige beboeres indtægter og formueforhold. Du kan søge boligsikring via www.borger.dk. Ansøgningen sendes elektronisk til Udbetaling Danmark, som står for beregning og udbetaling. På www.borger.dk kan du desuden selv prøve at beregne din boligsikring.


Hjemmepleje dækker områderne: hjem-mehjælp (personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmet), madservice, indkøbs-ordninger, tøjvask og hjemmesygepleje.

Det er kommunalbestyrelsen i din kom-mune, der beslutter serviceniveauet for hjemmeplejen. Kommunen skal en gang årligt fastlægge og offentliggøre kvalitets-standarder for hjemmehjælp og træning. Du kan derfor opleve forskelle i service-niveau fra kommune til kommune på f.eks. tildeling af hjælp til rengøring.

Du skal kontakte din kommune, hvis du mener, at du har behov for nogle af hjemme-plejens ydelser. Kommunen vil typisk sende en visitator hjem til dig. Visitator skal foretage en konkret og individuel vurdering af dit behov for hjælp. Herefter træffer kommunen beslutning om eventuel bevilling af hjælp.

Hvem kan få hjemmehjælpDu kan få hjemmehjælp, hvis du er ældre, handicappet eller du på grund af sygdom eller af sociale årsager varigt eller midler-tidigt ikke kan klare de personlige og praktiske opgaver i hjemmet.

Personlig og praktisk hjælpDet er et grundlæggende princip, at person-lig og praktisk hjælp er ”hjælp til selvhjælp”. Det forventes, at du selv - i det omfang du kan – deltager aktivt både med at løse opgaverne og tilrettelægge hjælpen. Målet er, at du gennem rehabiliterende træning bliver så selvhjulpen som muligt.

Former for hjemmehjælpDu kan få hjemmehjælp som:• varig hjælp• midlertidig hjælp• lejlighedsvis aflastning

Det er dit behov og kommunens skøn, der afgør, hvilken form for hjemmehjælp du får.Du kan få hjemmehjælp uanset om du bor i hus, lejlighed eller ældrebolig eller anden boform.

Du har mulighed for at få hjemmepleje under midlertidigt ophold i en anden kommune, hvis du f.eks. er i sommerhus, i kolonihave eller på familiebesøg. Du skal dog være opmærksom på, at hjælpen ydes efter din midlertidige opholdskommunes serviceniveau.

Fleksibel hjemmehjælpFleksibel hjemmehjælp betyder, at man har ret til at bytte ydelser. Der er ikke fastsat regler for, hvilke ydelser man kan bytte sig til. Udgangspunktet er, at du kan bytte en visiteret ydelse f.eks. støvsugning til f.eks. hjælp til at få pyntet op til jul. Du kan læse mere om fleksibel hjemmehjælp i pjecen ”Frit valg og fleksibel hjemmehjælp” eller på Social-, Børne- og Integrationsministeriets hjemmeside www.sm.dk.

ErstatningshjælpLeverandøren må ikke aflyse hjælp til per-sonlig pleje og praktisk hjælp. Hvis hjælpen ikke kan leveres på det aftalte tidspunkt, skal du som udgangspunkt have tilbudt


HJEMMEPLEJE

erstatningshjælp. Du kan læse mere om erstatningshjælp på Social-, Børne- og Integrationsministeriets hjemmeside.

Forebyggende hjemmebesøgEr du fyldt 75 år, skal kommunen tilbyde dig mindst ét årligt hjemmebesøg. Formålet med tilbuddet er, at du og kommunen sammen kan drøfte dine evt. behov for hjælp. Ordningen bygger på frivillighed og forebyggelse. Hvis du i forvejen modtager personlig og praktisk hjælp kan kommunen undlade det årlige besøg. Du kan læse mere om forebyggende hjem-mebesøg på www.borger.dk.

Frit valg af leverandørHvis du får bevilget hjælp, kan du selv vælge om du vil benytte kommunens tilbud eller du kan vælge en privat godkendt leverandør. Kommunen skal oplyse dig om, hvilke pri-vate leverandører, du kan vælge imellem.

Har du en konkret person som du ønsker skal stå for din hjemmehjælp, kan du søge om at få personen godkendt af kommunen.

Fast kontaktperson i hjemmeplejenHvis du modtager hjemmehjælp har du ret til en fast kontaktperson i hjemme-plejen, som du kan kontakte, hvis du har spørgsmål til hjemmehjælpen. Kommunen skal i forbindelse med afgørelsen om hjælp oplyse dig om, hvem din kontaktperson er.Betaling for hjemmehjælp og madservice:Varig hjemmehjælp er gratis.

Midlertidig hjemmehjælp er gratis, hvis du årligt tjener under 143.300 kr. for enlige og 215.300 kr. for gifte (2014). Hertil lægges 40.464 kr. pr. barn for enlige og 13.488 kr. for ægtepar (2014). Ved midlertidig hjem-mehjælp betaler du kun for den effektive tid i hjemmet. Du betaler ikke for f.eks. transporttid. Du kan højst komme til at betale 125 kr. i timen i 2014.

Kommunen kan ligeledes opkræve betaling for madservice. I 2014 kan du højst komme til at betale 49 kr. for én hovedret og højst 3.374 kr. pr måned for madservice.Tildeling af hjælp skal løbende vurderes og hjælpen kan udvides og indskrænkes, hvis behovet ændrer sig. Det er kommunens beslutning, hvor ofte hjælpen skal revurderes. Du kan dog altid bede om at få din hjælp vurderet på ny, hvis dine behov har ændret sig.

KlageadgangHvis du er utilfreds med kommunes beslut-ning, kan du klage inden 4 uger efter du har modtaget afgørelsen. Kommunen skal herefter revurdere beslutningen indenfor 4 uger. Hvis kommunen fastholder beslutning-en sendes den til vurdering i Ankestyrelsen.

OBS! Hjemmehjælpskommissionen afslut-tede deres arbejde i sommeren 2013.Arbejdet førte til at kommissionen kom med 29 anbefalinger – til regering og kom-munalbestyrelser. Når der er nyt kan du læse mere på www.fagligsenior.dk.

Du kan også læse mere på www.borger.dk.



RetssikkerhedDet kan være forbundet med ængstelseog usikkerhed at have en sag til behand-ling hos det offentlige. Det er derforvigtigt, at du forbereder dig godt indendu henvender dig, og at du kender dinerettigheder.

Skriv f.eks. en huskeliste med stikord inden du går til en samtale. Bed om en kvittering på, at du har afleveret en eventuel ansøg-ning, så du sikrer dig, at din ansøgning bliver registreret som modtaget.

Få også altid navnet på den person, du taler med – både ved personlige og telefoniske henvendelser, da det er lettere at få klarlagt eventuelle misforståelser, når du kan hen-vise til, hvem du har talt med.

Bisidder Du har ret til at tage en anden person med, en bisidder, når du skal til møde i kommunen / forvaltningen. Det kan være en god ide at have en person med (f.eks. et familiemedlem, en god ven eller en kollega), som kan støtte og bistå dig. Du kan bede bisidderen tage notater om væsentlige oplysninger og om aftaler for at sikre dig, at du bagefter har alle vigtige informationer fra mødet. Det giver dig også mulighed for efterfølgende at drøfte forløbet af mødet og de oplysninger du fik, med bisidderen.

AktindsigtNår du har en sag eller journal hos det offentlige (f.eks. socialforvaltning, læge,

hospital eller andre offentlige instanser) har du ret til aktindsigt.

Aktindsigt vil sige ret til at se og få kopier af de akter, journaler, breve, erklæringer, notater og beregninger, som ligger i din sag og som handler om dig. Det giver dig mulighed for bedre at følge med i din sag og at kontrollere om de oplysninger, som kommunen ligger inde med, er korrekte. Ligeledes kan du så se om der i sagen/jour-nalen eventuelt mangler nogle relevante oplysninger. Hvis akterne er svære at læse på grund af, at de er skrevet på fagsprog, har du ret til at få oversat fagsproget til almindeligt dansk ved en gennemgang af akterne med en fagperson.

Når du anmoder om aktindsigt, skal du have akterne indenfor 7 arbejdsdage dvs. 9 kalenderdage. Såfremt myndigheden ikke kan nå at give aktindsigt indenfor de 10 dage, skal du have en begrundelse samt oplysning om, hvornår du kan forvente at få akterne. Hvis du har internetadgang kan du på www.sundhed.dk få adgang til din elektroniske sygehusjournal.

Klageadgang Hvis du har fået afslag på en ansøgning eller er utilfreds med en afgørelse, har du som hovedregel ret til at klage/anke. Kom-munen skal skriftligt begrunde et afslag og samtidig vejlede dig om dine klagemu-ligheder. Det er altid klogest at klage skriftligt. Kommunen har pligt til at hjælpe dig med klagen.


Klagefristen skal fremgå af klagevejledning-en. Den er som hovedregel 4 uger fra du har modtaget afgørelsen. Det er meget vigtigt at overholde denne tidsfrist. Kan du ikke nå at formulere din klage indenfor tids-fristen, så send en foreløbig klage, og skriv, at du efterfølgende vil uddybe klagen.

Klagen skal sendes til den myndighed som har truffet afgørelsen, med mindre andet er anført i klagevejledningen. Der er ingen formkrav til klagen, men du skal huske at påføre dato på klageskrivelsen og at tage en kopi til dig selv.

Patientombud Ønsker du at klage over sundhedsfaglig behandling eller tilsidesættelse af dine ret-tigheder som patient, skal du henvende dig til Patientombuddet (tidligere Patientklage-nævnet). Du skal klage senest 2 år efter du har opdaget, at der er begået fejl. Hvis din klage også omfatter et erstatningskrav skal dette sendes til Patientforsikringen.

Du kan læse mere herom påwww.patientombuddet.dk ogwww.patientforsikringen.dk,hvor du også finder et klageskema.


LedsageordningEn ledsageordning er til voksne, der er ude af stand til at færdes på egen hånd på grund af betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det kan f.eks. være kørestolsbrugere, personer med svære bevægelseshandicap eller svagtseende.

Formålet med ordningen er at give handicap pede mulighed for større selv-stændig hed til at deltage i aktiviteter efter eget valg udenfor hjemmet.

Ordningen omfatter personer mellem 18 og 67 år. Har du har fået bevilget en ledsage ordning bevarer du ordningen efter, at du er fyldt 67 år.

Ledsageren yder praktisk hjælp til f.eks. at deltage i sociale og kulturelle aktiviteter, indkøb eller til at benytte offentlig transport.

Der kan bevilges 15 timers ledsagelse om måneden. Du behøver ikke at bruge timerne samme måned, men kan vælge at spare ti-merne op indenfor 6 måneder.

Ordningen er gratis, men du skal selv betale udgifter til transport og aktiviteter. Det kan f.eks. være teater- eller biografbilletter til dig selv og ledsageren. Du har dog mulighed for at søge kommunen om tilskud til dæk-ning af aktivitetsudgifter på op til 825 kr. årligt (2014).

Kommunen stiller en ledsager til rådighed, men du kan også selv pege på en per-son, som dog ikke må være nær familie. Ledsageren skal godkendes og eventuelt ansættes af kommunen.

KørselRabatordninger Trafikselskaberne i Danmark tilbyder rabat-ordninger på abonnementskort til folke- og førtidspensionister. Uden for Storkøbenhavn kan kortet bruges døgnet rundt. I Storkøben-havn er der nogle begrænsninger for brug af pensionistkortet på hverdage mellem kl. 07.00-09.00 og 15.00-17.00.

65billet Hos DSB og Arriva kan du købe billetter

med rabat, hvis du er fyldt 65 år eller modtager førtidspension. Er du under 65 og modtager pension, skal du have et legitimationskort hos DSB. Kortet er gratis, men du skal hos DSB forevise din seneste pensionsmeddelelse eller en blanket fra din kommune/borgerservice, der bekræfter, at du er førtidspensionist. Er du fyldt 65 år skal du kunne dokumentere din alder ved køb af billetten og ved billettering i toget. Ved rejse med en 65-billet får du 25-50 % rabat


på togbilletten afhængigt af hvilken ugedag, du rejser på.

Læs mere på www.dsb.dk under 65billet.

Handicapservice Når du rejser med tog i ind- og udland kan du få hjælp til på- og afstigning, hvis du bruger kørestol, rollator, gangstativ m.v. og ikke ved egen hjælp kan komme på og af toget.

Hos DSB og Arriva skal du anmode om handicapservice senest 2 dage før rejsen enten hos: DSB handicapservice på tlf. 70 13 14 15 tryk 6 – eller sende e-mail til [email protected] – eller ringe til DSB Øresund på tlf. 70 13 13 11 eller til Arrivas kundeservice på tlf. 70 27 74 82.

Læs mere på www.dsb.dk under handicapservice.

Handicapkørsel Hvis du ikke kan benytte de offentlige transportmidler, fordi du er stærkt be væg el-seshæmmet og f.eks. benytter rollator eller kørestol, kan du søge din kommune om hjælp til transport til fritidsformål. Kom-munen vurderer dit behov og beslutter om kørsel kan bevilges. Godkendes du til handicapkørsel har du ret til 104 ture pr. år. De fleste kommuner har aftaler med trafik-, bus- og taxiselskaber om kørsel. Læs på din kommunes hjemmeside om kom-munens tilbud. Kommunen fastsætter din betaling for handicapkørsel, som normalt afregnes pr. kilometer. Kørselsbevilling til fritidsformål må ikke benyttes til kørsel til

behandling hos læge, tandlæge eller anden form for behandling. Kommunens afgørelse om handicapkørsel kan ikke ankes.

Transport til behandling eller undersøgelse Du kan i visse tilfælde få dækket dine trans-portudgifter, hvis du skal til undersøgelse eller behandling hos praktiserende læge, speciallæge, på sygehus eller du skal til genoptræning efter sygehusophold.

Du skal som udgangspunkt selv sørge for transporten, men du kan i visse situationer få arrangeret befordring. Som hovedregel skal du benytte det billigste transportmid-del. For folkepensionister ydes godtgørelse, hvis udgiften overstiger 25 kr. tur/retur.

Du kan altid spørge på behandlingsstedet eller læse mere på www.sundhed.dk/borger/ patientrettigheder/transport.


Den 1. marts 2013 overgik udbetaling af folkepension, førtidspension, bolig-støtte og varmetillæg fra kommunerne til Udbetaling Danmark. Det er også hos Udbetaling Danmark du skal søge hel-breds tillæg, opsat pension samt inter-national pension.

Udbetaling Danmark er rent fysisk placeret i fem centre rundt om i landet: Frederiks-havn, Holstebro, Haderslev, Hillerød og Vordingborg.

Skal du som borger i kontakt med Ud be ta-ling Danmark skal det ske enten telefonisk eller via e-mail. Udbetaling Danmark kan ikke kontaktes ved personligt fremmøde. Har du behov for vejledning f.eks. til at bruge

internet, kan du fortsat kontakte din kom-munes borgerservice.

Du kan læse mere og finde diverse ansøg-ningsskemaer på www.borger.dk, og kan desuden kontakte Udbetaling Danmark på tlf. 70 10 18 81, mandag-torsdag kl. 8.00-22.00, fredag kl. 8.00-18.00, hvis du har behov for hjælp til at finde information eller har brug for hjælp til selvbetjening

Udbetaling Danmark

Udbetaling Danmark kan kontaktes tele fon isk mandag-onsdag 8.00-16.00, torsdag 8.00-18.00 og fredag 8.00-15.00 på følgende telefonnumre:

Folkepension og varmetillæg tlf. 70 12 80 61 Førtidspension tlf. 70 12 80 61 Boligstøtte tlf. 70 12 80 63

International pension tlf. 33 95 50 00 mandag-fredag 8.00-14.00.


Efterløn og Folkepension – hvordan og hvornår?Det er ikke altid let at finde ud af, hvornår du kan gå på efterløn og hvordan du derefter overgår til folkepensionen, og hvordan er det lige med seniorjob.

Der er også nogle betingelser, som du skal opfylde, ligesom der er en række overgangs ordninger alt efter, hvornår du er født. Det vil vi gennemgå i det efterføl-gende. På skemaet (på næste side) kan du ved at følge dit fødselsår se hvornår du er berettiget til de forskellige ydelser.

1 1953

2 1953

1 1954

2 1954

1 1955

2 1955

1 1956

2 1956

1 1957

2 1957

1 1958

2 1958

1 1959

2 1959

1 1960

2 1960

1 1961

2 1961

1 1962

2 1962

1 1963

2 1963

1 1964

2 1964

1 1965

2 1965

1 1966

2 1966

1 1967

2 1967

1 1968

2 1968

1 1969

2 1969

1 1970

2 1970

Alder/årFødt i Født ihalvår årstal 54 ½ 55 55 ½ 56 56 ½ 57 57 ½ 58 58 ½ 59 59½ 60 60 ½ 61 61 ½ 62 62 ½ 63 63 ½ 64 64 ½ 65 65 ½ 66 66 ½ 67 67 ½ 68 68 ½ 69

I arbejdeeller pådagpenge

Ret tilseniorjob

Ret tilefterløn

Ret tilfolke-pension


Hvornår kan jeg få ret til seniorjob, efterløn eller folkepension?

Det skal bemærkes, at de ældste aldersgrupper i tabellen allerede har passeret de nye alders-regler for, hvornår man kan få et seniorjob. De har allerede mindre end fem år til efterløns-alderen, og vil derfor kunne have ret til seniorjob i en kortere periode.Bemærk: Inden du tager beslutning, kontakt først din a-kasse.Kilde: AK-Samvirket.*) Efterløns- og folkepensionsalderen reguleres i forhold til den gennemsnitlige levetid for befolkningen. De viste tal er den forventede alder.

1 1953

2 1953

1 1954

2 1954

1 1955

2 1955

1 1956

2 1956

1 1957

2 1957

1 1958

2 1958

1 1959

2 1959

1 1960

2 1960

1 1961

2 1961

1 1962

2 1962

1 1963

2 1963

1 1964

2 1964

1 1965

2 1965

1 1966

2 1966

1 1967

2 1967

1 1968

2 1968

1 1969

2 1969

1 1970

2 1970

Alder/årFødt i Født ihalvår årstal 54 ½ 55 55 ½ 56 56 ½ 57 57 ½ 58 58 ½ 59 59½ 60 60 ½ 61 61 ½ 62 62 ½ 63 63 ½ 64 64 ½ 65 65 ½ 66 66 ½ 67 67 ½ 68 68 ½ 69

I arbejdeeller pådagpenge

Ret tilseniorjob

Ret tilefterløn

Ret tilfolke-pension

Betingelser du skal opfylde for at gå på efterløn.

• Du skal være medlem af en a-kasse.• Du skal have nået den såkaldte efterløns-

alder. Fra 2014 og frem til 2017 bliver den gradvist forhøjet fra 60 år til 62 år. Forhøjelsen af efterlønsalderen fortsætter indtil den i år 2023 er 64 år. Fra år 2018 til år 2023 bliver den periode, hvor du kan få efterløn nedsat fra fem til tre år. Resultat et er, at du i 2023 kan gå på efter-løn som 64-årig og få efterløn i tre år.

• Du skal have betalt efterlønsbidrag i 30 år og senest startet betalingerne, da du fyldte 30 år. Du kan opnå ret til efterløn efter nogle mildere betingelser, hvis du er født før 1. januar 1978.

• Du skal have ret til dagpenge for at kunne gå på efterløn. Du skal altså være til rådig-hed for arbejdsmarkedet. Du må ikke være syg eller ude af stand til at påtage dig arbejde. Derudover skal du opfylde beskæftigelseskravet, dvs., have arbejdet 52 uger inden for de seneste tre år.

• Du eller dit pensionsselskab skal indbe-rette værdien af dine pensionsordninger til din a-kasse, fordi der skal finde en modregning sted.

• Du skal bo i Danmark, Færøerne, Grøn-land, Sverige, Norge, Schweiz eller et EØS-land. (omfatter EU-landene og de tre sidstnævnte lande). Du vil som hovedregel blive beskattet, som hvis du fortsat boede i Danmark.

Hvis du tager ophold udenfor EØS, kan du få udbetalt efterløn i op til 3 måneder pr. kalenderår. Du har pligt til at oplyse din A-kasse om ophold udenfor EØS-lande. (EØS-land omfatter EU-landene samt Norge og Schweiz).Udbetalingen af efterlønnen stopper ved udgangen af den måned, hvor du når folkepensionsalderen.

2-årsreglen– hvad er det?2 års-reglen går ud på, at du udskyder din overgang til efterløn i mindst 2 år fra datoen på dit efterlønsbevis og i denne periode arbejder i mindst 3.120 timer (fuldtidsforsikrede) eller 2.496 timer (deltids forsikrede).

Er du født i 1955 eller før kan du få gavn af 2-årsreglen. Det kan betyde, at du får bedre vilkår omkring efterlønssats, pen-sionsmodregning samt ret til optjening af skattefri præmie. Du skal udskyde efterløn-nen i mindst to år og arbejde i mindst 3.120 timer, hvis du er fuldtidsforsikret, eller 2.496 timer for deltidsforsikrede.

Opfylder du ikke 2 års-reglen, vil alle pen-sionsordninger medføre, at din efterløn bliver mindre, uanset om dine pensioner bliver udbetalt sammen med efterlønnen eller ej. I visse situationer er der ret til et bundfradrag, der samlet kan udgøre op til 14.200 kr. årligt.

For personer født 1. januar 1956 eller senere, vil pensioner altid medføre fradrag



uanset om man udskyder sin overgang til efterløn. Udskydelse har derfor alene betydning for optjening til skattefri præmie.Personer, der er født i perioden 1. januar 1956 til 30. juni 1956, skal udskyde efter-lønnen i mindst 1½ år og arbejde i mindst 2.340 timer, hvis man er fuldtidsforsikret.Personer, der er født i perioden 1. juli 1956 til 31. december 1958, skal udskyde efter-lønnen i mindst et år og arbejde i mindst 1.560 timer, hvis man er fuldtidsforsikret. Personer, der er født i perioden 1. januar 1959 til 30. juni 1959, skal udskyde efterløn-nen i mindst ½ år og arbejde i mindst 780 timer, hvis man er fuldtidsforsikret.

Personer født 1. juli 1959 eller senere, kan umiddelbart optjene fra efterlønsalderen, men kan ikke længere optjene præmie, hvis de overgår til efterløn.

Efterlønsbevis – hvad er det?Efterlønsbeviset udstedes af a-kassen, når du opfylder betingelserne for at gå på efterløn. Det giver dig bl.a. ret til at gå på efterløn, selv om du senere bliver syg og eventuelt den sats, som du kunne være berettiget til ved efterlønsalderen.

Fortrydelsesordningen – hvad er det?Fortrydelsesordningen er et tilbud til dig, hvis du har fortrudt, at du ikke har tilmeldt dig efterlønsordningen. Fortrydelsesord-ningen giver mulighed for at opnå efter-løn på nedsatte satser, hvis du har haft et langvarigt og uafbrudt medlemskab af

a-kassen. Ordningen forudsætter blandt andet, at: Du har været tilmeldt i mindst 15 år før din efterlønsalder. Du ikke får dine efterlønsbidrag udbetalt skattefrit i 2014.

Pensionsmodregning – hvad er det?Dine pensionsordninger kan påvirke stør-relsen af den efterløn du modtager. Pen-sioner vil som hovedregel blive modregnet i efterlønnen. De pensioner, der er tale om, er pensioner oprettet som et led i et ansæt-telsesforhold eller private pensioner, hvor der er givet skattefradrag ved indbetalingen. Der modregnes også for tilsvarende uden-landske pensionsordninger. Det gælder også for opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Det afhænger af alderen, hvilke regler der gælder for fradrag for pension i efterlønnen. Men i hovedtræk er der forskel på reglerne for personer født indtil 1. januar 1956 og dem, der er født fra og med denne dato.

Danske pensionsselskaber, LD, banker mv. indberetter værdien af pensionsordning erne til din a-kasse et halvt år før din efterløns-alder. A-kassen sender en opgørelse til dig umiddelbart før, du når din efterlønsalder.

Du skal selv kontrollere disse oplysninger og supplere opgørelsen, hvis du har pen-sioner, som ikke fremgår af opgørelsen. Det kan f.eks. være udenlandske arbejds-markedspensioner, hvis du har arbejdet i udlandet.


Seniorjob-ordningen – hvad er det?Et seniorjob er en ekstraordinær ansættelse i kommunen på sædvanlige løn- og ansæt-telsesvilkår. Du har ret til et seniorjob hvis du opfylder anciennitetskravet for at få efterløn, og du har opbrugt din dagpengeret min-dre end fem år før efterlønsalderen, samt at du frem til 2016 også skal have opbrugt perioden på arbejdsmarkedsydelse. Når du når efterlønsalderen, mister du ret ten til at få et seniorjob. For mange ældre betyder et seniorjob bedre tryghed i overgangen fra arbejdsmarkedet til efterløn og pension.

Før efterlønsreformerne betød det, at du kunne få et seniorjob, hvis du var fyldt 55 år. For fremtiden øges efterlønsalderen og dermed alderen for, hvornår du kan få et seniorjob. Du kan tidligst få et seniorjob fem år før du kan gå på efterløn. Hvis du f.eks. kan gå på efterløn som 62-årig, kan du der-for tidligst få tilbudt seniorjob som 57-årig.

Som du kan se på skemaet (side 50) med efterløns- og folkepensionsalderen bliver alle, der er født i 1954 og derefter berørt af efterløns reformens ændringer.

På hjemmesiden for A-kassernes Samvirke www.aksamvirke.dk kan du se detaljer om seniorjob.

Her er nogle af de mest væsentlige regler for retten til seniorjob:

• Din bopælskommune har pligt til at an-sætte dig i et seniorjob i kommunen, når

du opfylder betingelserne. Du skal selv sende en ansøgning til kommunen – der er ingen blanketter. Du kan tidligst søge tre måneder før og senest to måneder efter, at din dagpengeret udløber.

• Kommunen skal tilbyde ansættelse i et seniorjob på fuld overenskomstmæssig arbejdstid til personer, der er fuldtidsfor-sikrede og 30 timer om ugen til deltids-forsikrede.

• Kommunen fastsætter seniorjobbets indhold og omfang efter samtale med dig og bl.a. under hensyn til dine kvali-fikationer og interesser.

• Løn- og arbejdsvilkårene skal være over-enskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gæld ende.

• Seniorjob er støttet arbejde og kan der-for ikke berettige til en ny dagpengeret.

• Når du er i seniorjob skal du være tilmeldt uden ydelse i jobcenteret og du skal tage imod formidlet arbejde. Får du ordinært arbejde og bliver ufor skyldt ledig, har du fortsat ret til seniorjob. Men hvis du genoptjener en ny ret til dagpenge, bortfalder din ret til et nyt seniorjob.

Udpluk af regler for a-kasser og kommuner:

• A-kasserne skal vejlede om evt. ret til seniorjob til relevante medlemmer.

• Ansættelse af personer i seniorjob skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte i den pågældende kommunale virksomhed.

• Kommunen får et årligt tilskud fra staten på 132.018 kr. (2013) pr. helårsstilling i et seniorjob og bliver herudover kompen-seret via kommunens bloktilskud.


Fleksydelse – hvad er det?Fleksydelse er en efterlønslignende ord-ning for personer i fleksjob. Den kan gives til personer med en varig begrænsning i arbejdsevnen, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.

Hvis du vil vide mere – hvordan så?• Akassen. Som udgangspunkt bør du

altid søge vejledning i din a-kasse. Du kan let overse et og andet, som kan betyde, at du ikke får den rigtige løsning på dine ønsker. I a-kassen er de special-ister til at rådgive om efterlønnen og de problemstillinger, der knytter sig til den ordning.

• Beskæftigelsesministeriet. På Beskæf-tigelsesministeriets hjemmeside www.bm.dk finder du en beregner, hvor du kan indtaste din pension og se, hvad du kan få i efterløn. Du kan også få svar på mange spørgsmål vedr. efterløn mv.

• Pensionsinfo. Her kan få et overblik over dine forskellige pensionsordninger. Husk at du skal bruge NemID for at logge dig på. Hjemmesiden hedder www.pensionsinfo.dk

• Seniorpraksis. Her kan du læse mere om, hvordan du kan være på efterløn og arbejde samtidig. Hjemmesiden hedder www.seniorpraksis.dk

• www.borger.dk. Her kan du læse mere om hvilke overvejelser, du skal gøre dig, inden du bestemmer dig for, om du vil fortsætte i efterlønsordningen eller få udbetalt dine efterlønsbidrag. Hjemme-siden hedder www.borger.dk

• Faglige Seniorer. Du er altid velkommen til at kontakte Faglige Seniorer direkte. Det kan ske på telefon 35 24 64 12 eller via e-mail [email protected]. Du kan også besøge vores hjemmeside www.fagligsenior.dk.


ÆldrerådeneDet er fastsat ved lov, at alle kommuner iDanmark skal have et Ældreråd.

Resultatet af Ældrerådsvalgene i 2009 blev,at der var 67 % valgdeltagelse til fremmøde-valg og 52 % valgdeltagelse til brevvalg (de seneste tal for valgene i efteråret 2013, er endnu ikke kommet i systematiseret form). Store stemmeprocenter giver et godt man-dat i ryggen, når ældrerådene afgiver råd og indstillinger til kommunale politikere. Ældre-rådene har til opgave at holde politikerne ajour med ældres behov og holdninger til den kommunale politik. 80 ældre- og seniorråd holdt valg i samme kvartal som kommunal-valget i 2009, og lige så mange forventedes at gøre det i 2013. Valgprocessen er en god anledning til, at ældreråd, forvaltning og kom-munalpolitikere i fællesskab løser en opgave.

Lov om ÆldrerådBekendtgørelse af lov om retssikkerhedog administration på det sociale område(Retssikkerhedsloven)

Lovbekendtgørelse nr 656 af15/06/2011Retssikkerhedslovens bestemmelservedrørende Ældreråd:

Ældreråd § 30:I hver kommune etableres mindst ét ældre-råd. Ældrerådets medlemmer vælges veddirekte valg. Ældrerådet rådgiver kommu-nalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne

og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiskespørgsmål, der vedrører de ældre.

Stk. 2. Ældrerådet består af mindst 5 med-lemmer, og for hvert medlem kan vælges en stedfortræder. Der kan ikke anvendes listeopstillinger eller indgås valgforbund i forbindelse med valg til ældreråd.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i sam-arbejde med ældrerådet fastlægge de nærmere rammer for rådets virke, herunder aftale nærmere om, hvordan og i hvilket omfang ældrerådet skal høres. Såfremt der ikke kan opnås enighed om, hvordan og i hvilket omfang ældrerådet skal høres, skal kommunalbestyrelsen høre ældrerådet om alle forslag, der vedrører de ældre.

§ 31:Kommunalbestyrelsen fastsætter i sam-arbejde med ældrerådet vedtægter for ældrerådet. Ældrerådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen betaler udgifterne ved ældrerådets virksomhed og stiller sekretariatsbistand til rådighed, hvis Ældrerådet ønsker dette.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen yder diæter,erstatning for dokumenteret tabt arbejds-fortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse til ældrerådets medlemmer.

Stk. 4. Et medlem af Ældrerådet er ikke forpligtet til at modtage diæter eller ud-giftsgodtgørelse, der tilkommer den pågældende efter stk. 3.


§ 32:Kommunalbestyrelsen sørger for, at der af-holdes valg til ældrerådet mindst hvert fjerde år, og fastsætter i samarbejde med ældre-rådet regler for, hvordan valget skal afholdes.

Stk. 2. Personer, der har fast bopæl i kom-munen, og som er fyldt 60 år, har valgret og er valgbare til ældrerådet.

Stk. 3. Er der ikke 4 uger før valgdagenopstillet det nødvendige antal kandidater,kan kommunalbestyrelsen i samråd meddet siddende ældreråd beslutte at aflyseafstemningen. Alle de opstillede kandidaterer i så fald valgt.

§ 33:Socialministeren kan efter ansøgning frakommunalbestyrelsen give dispensationfra reglerne i §§ 30-32.

Læs desuden:Vejledning om ældrerådVEJ nr 40 af 11/05/2011

Om udbetaling af diæterLæs § 16 i kommunestyrelseslovenLovbekendtgørelse nr 1440 af 01/11/2010.

Faglige Seniorer mener:Det er væsentligt for demokratiet at rigtigmange stiller op til valgene. Det er ogsåvæsentligt at rigtig mange stemmer tilvalgene. Faglige Seniorer bakker op ombegge dele. Ønsker du at stille op til at blive valgt, og også have Faglige Seniorersopbakning, er forudsætningen, at din lokaleklub har sagt god for dig. Faglige Seniorer arbejder for at få ældrerådsvalgene lagt på

den samme dato i alle kommuner, og helst i forbindelse med kommunalråds-valgene hver 4. år. Det vil gavne omtalen og stemmeprocenten.

Vi ønsker fremmødevalg, altså et valg hvor man møder op og kommer sin afgivne stemme i urnen. Det viser sig, at det gavner stemmeprocenten. I flere og flere kom-muner overgår man til brevstemme eller elektronisk valg. Måske smart, men det betyder, at der er en lavere stemmeprocent.

Faglige Seniorer ser også gerne, at detbliver muligt at stille op med et politisk parti eller en organisation i ryggen. Det er vigtigt at have et bagland. Altså, at listevalg bliver tilladt. Ældrerådsarbejde er også politik.

Derudover arbejder Faglige Seniorer for, at ældrerådene bliver mere udfarende og synlige.


Fornyelse afkørekortDen dag du fylder 70 år, gælder dit gamle kørekort ikke mere – så en køretur på din fød-selsdag kræver, at du har fornyet kørekortet.

Når du skal have fornyet sit kørekort, skal du henvende dig i din kommunes borgerservice.

Hvis du får det fornyet inden et år efter 70-års fødselsdagen, så gælder det fornyede kørekort i fire år. Er du derimod fyldt 71 år ved fornyelsen, gælder kørekortet i tre år.

Er du fyldt 72 år, men ikke 80 år, gælder fornyelsen i to år.

• Kørekort til almindelig personbil skal fornyes, når man fylder 70 år.

• Derefter skal det igen fornyes når man fylder 74, 76, 78 og 80 år.

• Når man er fyldt 80 år skal kørekortet fornyes hvert år.

• På hjemmesiden www.sikkertrafik.dk kan du læse meget mere

OBS: Der vil i indeværende folke-tingsår blive fremsat et forslag om at aldersgrænsen forhøjes til 75 år. Om det bliver vedtaget og på hvilken måde vides ikke for øjeblikket.

Når ændringen eventuelt er vedtaget vil du kunne læse om det på vores hjemmeside www.fagligsenior.dk, ligesom vi vil bringe en artikel i vores blad Liv & lidt mere.


Begravelse og arvPraktiske oplysningerEnhver der har oplevet et dødsfald blandt sine nærmeste ved hvilken kaotisk situa-tion, det kan give.

Sorgen og de mange følelser, der er forbun-det med et dødsfald, kan man ikke tage fra de pårørende. Men der er en lang række praktiske elementer, som du kan forberede i tide og som gør tiden efter dødsfaldet og begravelsen lettere for de efterladte.

”Min sidste vilje”“Min sidste vilje” er et dokument, hvor den enkelte selv giver en række oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med et døds-fald og begravelse. Her kan den enkelte endvidere selv vælge forløbet af sin begrav-else, hvor og hvordan højtideligheden skal foregå, om selve begravelsen skal være en jordbegravelse eller ligbrænding (bisæt-telse). Gå på vores hjemmeside og find dokumentet ”Min sidste vilje”.

Økonomiske forhold omkring dødsfald og begravelseSom udgangspunkt er det boet eller de pårørende, der betaler ved en begravelse. Der er forskellige muligheder for at få til-skud til en begravelse. Offentlige tilskud afhænger af afdødes formue, men for-sikringer, fagforeninger, pensionsselskaber og lignende udbetaler ofte også beløb

ved dødsfald. Om der kan opnås tilskud, skal man selv undersøge ved det enkelte dødsfald. Det er altid en god ide at spørge om prisen på de forskellige ydelser hos en eller flere bedemænd.

EfterlevelsespensionUdbetalingen af folkepension stoppes med virkning fra dagen efter, at pensionisten er død. Hvis der er efterlevende ægtefælle eller samlever, som også modtager social pension, får vedkommende udbetalt efter-levelsespension i 3 måneder efter dødsfal-det. Efterlevelsespensionen udgør parrets samlede pensioner.

Forbered dig i tide 1

Forbered dig i tideEn række alvorlige emner

Revideret udgave juni 2012

1901_Forbered dig i tide_REN.indd 1 01/06/12 09.19

Scan QR-koden og læs mere i hæftet “Forbered dig i tide”.


Testamenter – hvad bør jeg vide?Alle mennesker, uanset alder og livssitua-tion, bør overveje at oprette testamente. De eneste, der ikke umiddelbart har grund hertil, er de, som skylder mere væk end de ejer, og som ikke regner med, at dette nogensinde kommer til at ændre sig.

Hvorfor testamente?Ved at oprette testamente kan du selv bestemme, hvad der skal ske med dine ejendele, når du dør.

Arvelovgivningen skelner i den forbindelse mellem såkaldte tvangsarvinger (ægtefælle,

børn, børnebørn osv.) og øvrige arvinger.

Mange familier er i dag sammenbragte familier og specielt disse kan have et ønske om en anden fordeling af arv end den fordeling, der sker efter arvelovens regler.

Ved at oprette et testamente, kan man således testamentere en del af arven til f.eks. en ugift samlevende, dennes barn/børn eller en anden person, der ellers som udgangspunkt ikke ville arve.

Hvad kan man testamentere?Som udgangspunkt tilfalder ¼ af arven altid tvangsarvingerne. Er man gift arver ens ægtefælle halvdelen af tvangsarven, mens den anden halvdel af tvangsarven forde-les ligeligt blandt ens livsarvinger (børn, børnebørn osv.). Er man derimod ikke gift, fordeles tvangsarven ligeligt blandt ens livsarvinger. Man kan således alene testa-mentere over de resterende tre fjerdedele (¾) af arven, der ikke automatisk tilfalder tvangsarvinger.

Har man ingen tvangsarvinger, kan man frit disponere over alle ens værdier og ejendele.

Oprettelse af testamenteDer gælder visse formkrav (gyldigheds-betingelser) ved oprettelse af et testa-mente:• Man skal være fyldt 18 år. • Man skal være i stand til at handle fornuftsmæssigt.• Testamentet skal oprettes skriftligt og • Det skal underskrives eller vedkendes

(dvs. accepteres) under overværelse af to vidner (hvis der er tale om et såkaldt

vidnetestamente) eller en notar i byretten (hvis der er tale om et såkaldt notartestamente).

Vidnerne/notaren skal efterfølgende under-skrive testamentet for at gøre det gyldigt. Hvis formkravene til et testamente ikke er opfyldt, kan den person, som ellers ville have været arveberettiget, anfægte testa-mentets gyldighed.

Herefter vil testamentet blive erklæret ugyl-digt. Det er derfor vigtigt, at man sikrer sig,

at testamentet er gyldigt. Det mest ”sikre” testamente er notartestamentet, da dette sædvanligvis underskrives eller vedkendes på dommerkontoret for en notar, som på-tegner dokumentet med en erklæring om, at ovenstående krav er opfyldt. Notaren hjælper normalt ikke med formule-ringen af et testamente. I den sammenhæng bør man henvende sig til en advokat. Det er muligt at søge om økonomisk støtte i forbindelse med oprettelse af testamente.

Efter indlevering af testamentet på dom-merkontoret, opbevarer retten en kopi af testamentet og sørger for at oprettelsen indberettes til Centralregistret for Tes-tamenter. Dette sikrer, at skifteretten får besked efter dødsfaldet.

Gode råd og vejledning i forbindelse med oprettelse af testamente kan findes på domstolenes hjemmeside via linket http://www.domstol.dk/saadangoerdu/.

Såfremt du er i tvivl om formulering eller gyldighed af dit testamente, kan det an-befales at søge rådgivning hos en advokat med erfaring indenfor arveretten.



Verden står heldigvis ikke stille. Infor-mationsteknologien har ændret verden fuldstændigt på en række punkter. Også for os almindelige borgere har det betyd-ning. Fra 1. december 2012 har du skulle melde flytning digitalt. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig af IT, kan du få hjælp på kommunens Borgerservice eller på biblioteket. Og fra årsskiftet 2015 forventer det offentlige at al kommunika-tion mellem dem og os, skal foregå via IT.

Hvis vi ikke skal tabe IT-svage grupper på gulvet, er det vigtigt, at kommunerne og de frivillige organisationer medvirker til at give borgerne mulighed for ligeværd i den nye hverdag. IT- svage borgere, må ikke blive tabt mellem to stole. Det er kom-munernes fornemmeste opgave, at sikre, at alle borgere får en god service, og ikke bliver hindret i at søge ydelser, som de er berettiget til. Faglige Seniorer har et stærkt fokus på dette område.

Udbetaling Danmark er en ny offentlig myndighed, der fra efteråret 2012 be gyndte at overtage en række opgaver fra kom-munerne. Udbetaling Danmark blev dan-net, da Kommunernes Landsforening og regeringen i juni 2010 indgik en aftale om at samle dele af den objektive sagsbehandling i fem centre med virk ning fra efteråret 2012. Centraliseringen skal sikre en mere ensartet sagsbehandling på områderne, og arbejdet skal udføres som kostdækket virksomhed, hvor Udbetaling Danmark afregner med kommunerne.

Besparelserne skal sendes tilbage til kom-munerne, som kan bruge pengene på andre områder. Den 1. marts 2013 blev de sidste tre sagsområder – boligstøtte, folkepension og førtidspension - så overdraget. En altoverve-jende del af Udbetaling Danmarks borger-betjening vil foregå på www.borger.dk, hvor borgeren kan få overblik og ansøge om ydelserne. Derudover er det muligt at ringe eller sende digital post til Udbetaling Danmark. Ansigt til ansigt betjening af borgere, der ikke kan betjene sig selv digitalt, bliver i kommunerne. Kommunerne vil også fortsat tage sig af enkelte opgaver – f.eks skal de fortsat afgøre, om borgeren er berettiget til førtidspension, men kommunen skal ikke udbetale pengene. Men den bedste grund til at lære at bruge IT er dog, at det giver en masse nye muligheder og helt nye oplevelser.

For mange borgere er det nyt at bevægesig i IT-verdenen, men som på alle andreområder kan udviklingen ikke stoppes.IT-udviklingen kan heldigvis også være etredskab til en nemmere tilværelse. Vi vil opfordre alle til at bruge tid på at lære at bruge dette nye hjælpemiddel, hvis du ikke allerede er bruger. Du vil have et godt hjælpemiddel, hvis du opretter en E-mail adresse, så andre kan sende mails til dig, – og du skal have et E-mail program eller en web-mail, så du kan læse og svare på disse mails og selv sende mail til andre. Du bestemmer selv, om du vil have et egent-ligt E-mail program som f.eks. Microsofts Outlook/Outlook ekspress, eller om du vil

IT og digitalisering


I håndbogen ”Vil du være rigtig klog – eller blot klog af skade?” finder du mange gode råd om brug af IT. Scan QR-koden og læs mere.

have en web-mail, fra f.eks. Yahoo, TDC, Hotmail fra Microsoft eller G-mail mail fra Google. De fleste web-mails er gratis, så længe din datamængde holder sig inden for en vis grænse. Du kan få hjælp på en af seniordatastuerne, som Faglige Seniorer og Danske Seniorer arbejder sammen om. På vores hjemmeside www.fagligsenior.dk kan du fra 10. marts se en fortegnelse over hvor de forskellige datastuer ligger. Du kan også læse mere i vores pjece “Vil du være rigtig klog – eller blot klog af skade”. Her kan du også læse om de farer der er, når man går på internettet.

NemID og NetBankNemID er det samme login til alle steder.Uanset om du vil bruge din netbank eller

din kommunes online selvbetjening, oguanset om du skal hente din årsopgørelsefra SKAT, åbne din e-Boks eller ordne dineforsikringer. Måden du logger ind på erfuldstændig den samme.NemID består af et bruger-id, en adgangs-kode og et nøglekort med “nøgler”(engangskoder). Når du logger på, tasterdu først dit bruger-id og din adgangskodeog derefter en kode fra dit nøglekort.

Sådan får du NemIDDu kan få dit NemID login• Ved at bestille det online hos NemID (kræver at du har ligitimt billedidentifika-

tion, pas eller kørekort).• Ved personligt fremmøde på Borgerser - vice eller et skattecenter.• Ved bestilling af NetBank hos din bank.

I alle tilfælde kræver det, at du har den nød-vendige legitimation med (kørekort, pasm.v.). Har du ikke det, så skal du have dåbs- eller navneattest, sundhedskort (sygesikrings kort) eller bopælsattest – eller seneste årsopgørelse eller forskuds-opgørelse fra Skat, eller dokumentation for udbetaling af offentlig ydelse (max. tre måneder gammel). Bemærk, at mindst det ene af legitimationsbeviserne skal være sundhedskort (sygesikringskort), bopæls-attest eller dåbs- eller navneattest.

Brug NemIDFørste gang du skal bruge NemID skal du bruge en midlertidig kode, som du får sam-men med nøglekortet. Du skal derefter selv oprette et brugernavn og en adgangskode. Disse 2 koder bestemmer du selv. Disse koder skal anvendes hver gang du

IT Håndbog LO Faglige Seniorer 1

Vil du være rigtig klog - eller blot klog af skade ?

Dette hæfte er ikke for IT-nørder, men for alle os andre!

1851_IT Folder_LOFS_17x24_1704_2012.indd 1 17/04/12 12.37


Scan QR-koden og læs mere om NemID.

”logger” på – sammen med dit nøglekort. Når du har anvendt de rigtige koder, kom-mer der et felt, hvor der står et 4-cifret tal. Dette tal skal du finde på dit nøglekort og taste det tilsvarende 6-cifrede tal ind i kolonnen nederst i feltet. Hos nogle netbanker skal du indtaste dette tal, når du logger ind – og hos andre skal du indtaste tallet fra nøglekortet, når du skal godkende en betaling eller lignende.

Husk dit nøglekortDu kan tage NemID med dig og bruge den fra andre computere. Du skal bare huske dit nøglekort, så kan du bruge NemID fra de fleste computere med internetforbindelse.

En sikker løsningNemID er bygget op omkring noget, du ved, og noget, du har. Din adgangskode er noget, som kun du ved, og dit nøglekort er

noget, som kun du har. For at misbruge dit NemID skal en ITkriminel både opsnappe din adgangskode og have fat i dit nøglekort. Dermed er NemID meget bedre beskyttet mod indbrudstyve og hackere end mange andre løsninger, der kun er beskyttet af en adgangskode. Du skal huske tre ting for at kunne bruge dit NemID: Dit bruger-id, din adgangskode og dit nøglekort.

Læs mere og bestil NemID online:www.nemid.nu/privat/bestil_nemid


Faglige Seniorer mener, at overalt hvorfrivillige skal supplere de uddannede ellerselvstændigt løse opgaver, bør der ud-formes en klar beskrivelse af, hvori det frivillige arbej de består, og hvem der har ansvaret for de enkelte dele af det frivil-lige arbejde.

Faglige Seniorer deltager gerne aktivti frivilligt arbejde alle steder, hvor det kangive en medborger et rigere hverdagsliv.Naturligvis vil Faglige Seniorers fokusvære på den ældre del af befolkningen.Men også andre befolkningsgrupper kanvære interessante.

Faglige Seniorers krav til frivilligtarbejde• Må aldrig erstatte professionelle og

uddannede medarbejdere• Skal alene være til hjælp for den enkelte

modtager og samfundet• Må ikke bygge på faste aftaler om

opgaver, vagter og andre ydelser• Skal give øget livsglæde for både giver og modtager• Er ikke noget man skal, men noget man gerne vil• Frivilligt arbejde skal kendetegnes ved, at det er – frivilligt!

Faglige Seniorers opfattelse af frivilligtarbejde bygger på, at indsatsen virkelig erfrivillig. Der er god grund til at blive be-tænkelig, hvis udviklingen betyder, at det fri villige arbejde hen ad vejen overtager de arbejdsområder, som de uddannede med-

arbejdere skal tage sig af. Dels fordi meget af det, som bliver udført som frivilligt arbejde, forudsætter nogle kvalifikationer, som kun de ansatte og det uddannede personale besidder. Dels fordi der følger et ansvar med, når man foretager sig noget med og for andre mennesker. Det kan være f.eks. ansvar for fejlagtig rådgivning eller behandling.

Vi står i de kommende år overfor en omstil-ling i den offentlige sektor med stigende fokus på bruger- og borgerinvolvering. Brugernes erfaringer og borgernes res-sourcer og kompetencer vil blive involveret i fremtidige velfærdsløsninger, og der vil blive udviklet nye former for opgaveløs-ninger, hvor borgere, frivillige og ansatte udvikler og løser opgaverne sammen. Den hidtidige rollefordeling mellem ansatte, borgere og frivillige bliver udfordret, og fra de faglige og de frivillige organisationer er vi derfor interesserede i sammen at bidrage til en udvikling, som sikrer bedst mulig velfærd for den enkelte borger.

Dels vil vi gennem efter- og videre-uddannelse sikre, at både ansatte og frivillige er klædt godt på til at deltage i udviklingsarbejdet. Derudover skal et fælles aftalegrundlag og anbefalinger sikre, at borgerne kan føle sig trygge under arbejdet med udviklingen af nye velfærdsløsninger. Vi ønsker et godt samarbejde mellem frivil-lige og ansatte til gavn for de frivillige, de ansatte, den enkelte borger og samfundet. Vores anbefalinger skal ikke læses som begrænsninger for udviklingen af den of-fentlige sektor, men som bidrag til at sikre, at udviklingen sker i respekt for, at frivilligt arbejde ikke erstatter lønnet arbejde.

Frivillighed

Done_0801.indd 1 1/8/2014 1:03:55 PM


Faglige Seniorer har i samarbejde med fagbevægelsen, andre frivillighedsorganisa-tioner og frivilligt forum udarbejdet et sæt nye spilleregler. Du kan rekvirere hæftet hos Faglige Seniorer enten ved at sende en mail på [email protected] eller ved at ringe på 35 24 64 12. Efterfølgende er der på de næste sider et uddrag med nogle af principperne for samarbejde om frivilligt arbejde.

Spilleregler

Done_0801.indd 4 1/8/2014 1:03:55 PM Done_0801.indd 5 1/8/2014 1:03:56 PM


Done_0801.indd 5 1/8/2014 1:03:56 PM


Noget af det værste de fleste af os nok kan forestille os, er at blive ensomme på vores gamle dage. Tænk at man ikke har kontakt til nogen i dagligdagen, ja – måske slet ikke overhovedet. Under-søgelser viser, at det er cirka 50.000 af de danskere der er pensioneret, er ufrivilligt ensomme. Det skal vi ikke leve med i et velfærdssamfund som vores. Derfor har vi også i Faglige Seniorer søgt om midler fra Socialministeriet, til at gøre noget ved det. Og vi har fået penge.

Projektet, EN UDSTRAKT HÅND, handler om udvikling af metoder til at få fat i ældre ensomme, og fastholde dem i deltagelse i aktiviteter. Projektet laves af Faglige Senior-er i samarbejde med Center for Alternativ Samfunds Analyse, også kaldet CASA. Bolette Westerholt og Marianne Malmgren har stået for CASA delen af projektet. Om drej ningspunktet i projektet har været de godt 500 klubber under Faglige Seniorer. Det er netop det unikke ved Faglige Senior-er, og som ingen andre ældreorganisationer kan hamle op med, nemlig vores mange lokale velfungerende klubber, der alle byg-ger på frivilligt arbejde. Disse klubber laver aktiv iteter for medlemmerne, der består af LO-medlemmer og som ikke længere er aktive på arbejdsmarkedet.

Medlemstallet udgør et samlet netværk på ca. 185.000 personer. Ret mange, selvom alle næppe deltager aktivt i klubbernes ak-tiviteter. Så realistiske må vi nok være. Men udgangspunktet er imponerende.

Projektets indhold består i at engagere de aktive klubdeltagere – det indre netværk - i forhold til rekruttering af ensomme i kred-sen af de ikke aktive medlemmer – det ydre netværk. Vi har måttet vælge nogle om-råder ud – nogle sektioner – hvor vi prøver at aktivere klubberne. Grundideen er på den ene side at udnytte det kendskab, de aktive medlemmer i klubberne under Fag-lige Seniorer har til gamle kollegaer, som ikke er en del af fællesskabet i klubberne.

På den anden side, at de ensomme opsøg-es af nogen de kender personligt, og som direkte, ærligt og vedholdende, inviterer dem med ind i et socialt fællesskab. Det er ikke svært at lave aktiviteter for ældre – det svære består i at få fat i de ensomme, og få dem til at deltage i fællesskabet.

Som en del af processen, er medlemmerne af klubberne derfor blevet inddraget i at målrette indsatsen og udvælge den relevante personkreds. Sektionerne og klubberne er således altafgørende for, at projektet har fået succes.

Vi har afprøvet og evalueret en række for-søg hos en række klubber, og resultaterne formidles bredt til inspiration for andre – først og fremmest til de øvrige godt 500 klubber hos de faglige seniorer, men også til andre frivillige og ældreorganisationer, der vil kunne anvende erfaringerne og an-befalingerne. Vi kan glæde os over, at det er tydeligt at klubberne kan en hel masse for at afhjælpe ensomhed blandt ældre.

Faglige klubber mod ensomhed


Forslagene er mangeDet handler meget om at få taget personlig kontakt til dem vi ved der sidder alene der-hjemme. Den personlige kontakt skal helst komme fra én man kender, og derfor er det blandt andre klubberne, der kan det her.Der bliver foreslået kørselsordninger, hvor man henter folk derhjemme på bopælen og bringer dem til et arrangement, spe-cielle arrangementer for nye, og også at man måske laver arrangementer, der er målrettet enlige mænd. For mændene har en tendens til at blive endnu mere en-somme, hvis de mister deres samlever.Mentorordninger på vores tekniske skoler er også en fin måde at aktivere ældre ensomme på. De ældres evner kommer i spil overfor de unge på skolerne. Det er alle tiders for begge parter. Og arbejdende værksteder, hvor de ældre kan bruge deres gamle faglige kunnen sammen med andre, er også et af forslagene.

Det viser sig, at det der er vigtigt er, at løsninger helst både skal omhandle noget fagligt og noget socialt. Ikke det ene eller det andet. Men begge dele! Projekt Udstrakt hånd, har givet os en ny måde at få sat gang i aktiviteterne på, i klubberne. Mange frivillige har været in-volveret. Det er en succes, men den succes skal naturligvis både følges op, og holdes ved lige.

Læs mere i avisen som kan rekvireres hos Faglige Seniorer enten ved at sende en mail på [email protected] eller ved at ringe på 35 24 64 12.

En udstrakt hånd - til ensomme ældre

Pensioneret sommerfugl og greenkeeper med netværk

SIDE

3

Nu vil jeg gerne være med igeN

SIDE

4

Vi skal have fat i folk inden de går på efterløn og pension

SIDE

5

Man får kontakt og samvær, når man kommer i foreninger

SIDE

6

Man skal være parat til at dyrke gamle ven-skaber op igen

SIDE

7

Mentorer supplererskolernes arbejde

SIDE

8

Ældrerådet skal også se på ensomhed

SIDE

9

Højskolen kan være med til at afhjælpe ensomhed

SIDE

10

Banko forebygger ensomhed

SIDE

12



God og sund mad er en vigtig hjørnesten,når vi taler om at ha’ et godt liv. Vi ved, at god mad styrker krop og hjerne. Vi for-længer livet, og livskvaliteten stiger, når vi spiser ordentlig og lækker mad.

Vi ved, at en lang række sygdomme kan forebygges, hvis vi spiser god mad. Det gælder ikke mindst, når vi kommer op i årene. Bliver man syg, er god mad noget af medicinen, der skal til, for at man kan blive rask igen. Der er ingen tabere, når vi spiser sundt. Alle vinder: Samfundet sparer storesummer i udgifter til sundhedsvæsenet.Vi bliver sundere og gladere. Glade men-nesker smitter af på andre, så de også bliver gladere.

Egentlig er det ganske simpelt. Du skal følge de 10 råd:• Spis varieret, ikke for meget og vær

fysisk aktiv. Vi er blevet bedre til at spise frugt og grønt og fuldkorn. Men vi spiser stadig for lidt fisk og grønsager og for meget salt, sukker og mættet fedt.

• Spis frugt og mange grønsager. De fleste af os spiser frugt og grønsager hver dag, men vi kan med fordel spise endnu flere

grønsager.• Spis mere fisk. Vi er blevet lidt bedre til at

spise fisk de seneste år, men vi skal gerne spise meget mere.

• Vælg fuldkorn. Vi spiser meget mere fuld-korn nu end tidligere. Dog er der stadig et stykke vej til målet.

• Vælg magert kød og kødpålæg. De fleste

kvinder spiser den anbefalede mængde kød. Det samme gælder kun halvdelen af mændene. Begge køn spiser generelt for meget kødpålæg.

• Vælg magre mejeriprodukter. Vi er blevet bedre til at drikke mager mælk, men vi spiser for meget af de fede oste.

• Spis mindre mættet fedt. Over halvdelen af danskerne spiser omtrent den anbe-falede mængde fedt, mens resten spiser mere. Vi skal dog alle blive bedre til at spise den rigtige type af fedt.

• Spis mad med mindre salt. Vi spiser for meget salt, da vi dagligt får 8-10 g salt igennem maden.

• Spis mindre sukker. 6 ud af 10 børn og 4 ud af 10 voksne får for meget sukker.

• Drik vand. Kroppen og hjernen har brug for vand for at fungere optimalt.

Du skal som minimum være fysisk aktiv imindst 30 minutter per dag.

Den fysiske aktivitet kan tidsmæssigt deles kan deles op i eksempelvis 3 gange10 minutter. Alt tæller med: en gåtur, turenop og ned af trappen, havearbejde, legmed børnebørnene eller petanque ogstavgang. Seksuel aktivitet er også godmotion. Kommer du over de 30 minutter,er det bare ekstra bonuspoint for kroppen.

Motion må gerne gøre dig lidt forpustet.Så et par gange om ugen er det godt, atdu – for eksempel sammen med andre– dyrker lidt ekstra motion udover detdaglige. Det kan være i et motionscenter

Mad og sundhed


eller på badmintonbanen. Du vil opdage, at alt bliver nemmere i dagligdagen. Din ap-petit og fordøjelse også får det bedre. Selv din søvn bliver bedre.

Undervægtige og småtspisende ældreNår du bliver ældre, kan du helt mistelysten til at spise, eller du spiser for lidt.Det kan have katastrofale følger. Selvganske små vægttab forøger risikoen forsygdom. Samtidig bliver du svækket fysisk,og så er du ude på et skråplan. Det bedste er naturligvis at forebygge, at du ikke taber i vægt. Men begynder du at tabe dig, er det vigtigt at få hjælp til at vende skuden. I første omgang kan du kontakte din læge, der så kan henvise videre. Taber du dig, skal du naturligvis snakke med din læge. Du skal ikke foragte mayonnaise og smør. De fede ting som smør, ost og olier bliver tit udråbt som store “syndere”.

Alt med måde naturligvis, men man skal sørge for også at få fedt til kroppens funk-tioner. Blandt andet på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.foedevarestyrelsen.dk er der gode råd til småtspisende.

Flere opskrifter og madplaner Du kan finde flere spændende opskrifterog ugemadplaner i eksempelvis Søn-dagsavisen eller på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Der er uanede muligheder. Og det er gratis. Mange organisationer, såsom Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse, har også sunde opskrifter på hjemmesiderne.

Se for eksempel:www.hjerteforeningen.dkwww.opskrifter.nuwww.altomkost.dk

Faglige Seniorers hjemmesidewww.fagligsenior.dk har en speciel mad-side, hvor du kan finde opskrifter og ind-købslister for et helt år. Den er udarbejdet i samarbejde med kokken Nikolaj Kirk.

Velbekomme 1

Velbekomme

Revideret udgave juni 2012

2165_Velbekomme_REN.indd 1 01/06/12 10.11

Du kan få flere gode idéer i en pjece som Faglige Seniorer har skrevet om sundhed og mad. Scan QR-koden og læs mere i hæftet “Velbekomme”.


LIV & lidt mereFaglige Seniorer udgiver seniormaga-sinet LIV & lidt mere 4 gange om året. Bladet udtrykker ældrepolitiske hold-ninger og samfundsrelevante artikler. Der er således ikke tale om et blad, der har dagsaktuelle oplysninger eller synspunkter.

Bladet har lidt længere oplysende artikler om personer eller specielle forhold, der kan belyse en periode eller er en idé, der kan være til glæde og gavn for andre. Derudover er der ældrerelevante oplys-ninger, samt artikler med fokus på, at dét at være ældre ikke er en sygdom, men er tid i frihed og mange oplevelser.

Kort sagt er LIV & lidt mere et blad der udtrykker erfaring og livsvilje.

Du kan abonnere på bladet – ring til 35 24 64 12 eller bestil det på www.fagligsenior.dk.


Noter

Islands Brygge 32D 2300 København STlf. 35 24 64 [email protected]

pensionist eller efterlønsmodtager 2014

Documents