paddington - filmcentralen / undervisning · film er et sprog uden grænser, og derfor egner ......

Klasse 1-6

FILM: ET SPROG UDEN GRÆNSER

Et projekt af

PADDINGTON

2.-6. klasse


PADDINGTON

1

PROJEKTET »FILM: ET SPROG UDEN GRÆNSER«

Film er et sprog uden grænser, og derfor egner

netop filmens sprog sig til at knytte bånd mel-

lem mennesker. Uanset deres køn, alder, livs-

erfaring, og hvor de kommer fra. Det er særligt

vigtigt i nutidens etnisk blandede samfund,

hvor politiske, økonomiske og sociale proces-

ser (industrialisering, kolonisering, medialise-

ring og globalisering) har flyttet rundt på store

befolkningsgrupper. Dette er afsættet for pro-

jektet „Film: Et sprog uden grænser“, der er

udviklet i et samarbejde mellem VISION

KINO, DET BRITISKE FILMINSTITUT og

DET DANSKE FILMINTITUT. Projektet be-

står af 6 europæiske spillefilm for børn og unge

og 3 kortfilmsklassikere

Filmene bliver suppleret med undervisnings-

materialer, der stræber efter at skabe et rum,

hvor elever og lærere kan opleve følelser og

identifikation, når de sammen arbejder med

europæisk film.

En filmdidaktisk følgeforskning undersøger i

Danmark, England og Tyskland, hvilken til-

gang til en fælles filmoplevelse og til interkul-

turel læring de udvalgte film kan tilbyde børn

og unge. Erfaringerne fra de 3 lande bliver

samlet og danner udgangspunkt for udbredel-

sen af projektet til andre europæiske lande.

Kolofon „Film: Et sprog uden grænser“ er et samarbejde mellem Det Britiske Filminstitut, Det Danske Filminstitut og Vision Kino gGmbH. Projektet er udviklet af Mark Reid (BFI), Charlotte Giese (DFI) og Sarah Duve (Vision Kino gGmbH) „Film: Et sprog uden grænser“ er støttet af EUs kulturprogram Creative Europe Media Udgiver af undervisningsmaterialet: Vision Kino gGmbH Netzwerk für Film- und Medienkompetenz Sarah Duve (V.i.S.d.P.) Große Präsidentenstraße 9 10178 Berlin Tel.: 030-27577 Koncept og tekst: Laura Caterina Zimmermann Redaktion: Elena Solte Grafisk tilrettelæggelse: Laura Caterina Zimmermann Oversættelse fra tysk: Mette Welling og Charlotte Sejer Andersen


PADDINGTON

2

OM UNDERVISNINGSMATERIALET

Dette er et undervisningsmateriale til spillefilmen ”Paddington”. Det er en del af projektet

”Film: Et sprog uden grænser”. Grundlaget for materialet er basismaterialet ”Undervis-

ningsmateriale om filmisk dannelse i et flerkulturelt perspektiv”, som indeholder informa-

tion om projektets filmpædagogiske afsæt, ideer til undervisningen og refleksioner til læ-

reren. Det foreliggende materiale til ”Paddington” tilskynder også til, at læreren reflekterer

over sin undervisning. I slutningen af hvert tema er der et skrivefelt til egne noter.

Hvis du underviser i modtageklasse eller dansk som andetsprog og vil bruge film direkte i

sprogundervisningen, kan vi anbefale dette materiale på Filmcentralen:

Lær dansk med kortfilm – Indskoling http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/laer-dansk-med-kortfilm-1#.WrtR52dlK70 Lær dansk med kortfilm - Mellemtrin http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/laer-dansk-med-kortfilm#.WprJlWrOXIU

Om filmen S. 3

Handlingsreferat S. 4

Før filmen S. 5

Tema: Indvandring S. 5

Efter filmen S. 6

Tal om filmoplevelsen S. 6

Slapstick S. 8

Tema: Hjem S. 11

Storbyen S. 13

Elevark - Paddington og jeg S. 16

http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/laer-dansk-med-kortfilm-1#.WrtR52dlK70

http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/laer-dansk-med-kortfilm#.WprJlWrOXIU


PADDINGTON

3

OM FILMEN

PADDINGTON

ORIGINALTITEL: PADDINGTON

LÆNGDE: 95 MIN

INSTRUKTION OG MANUSKRIPT: PAUL KING BASERET PÅ BØGERNE AF MICHAEL BOND

Temaer i filmen Eventyr, familie, indvandring, tilhørsforhold, venskab, hjem, filmatisering

Fag Dansk, natur/teknologi, billedkunst

Produktionsland og år Storbritannien / Frankrig 2014

Klassetrin

Medierådet for børn og

unge

2. - 6. Klasse

Tilladt for alle, men frarådes under 7 år

Medvirkende Nicole Kidman, Peter Capaldi, Sally Hawkins, Hugh Bonneville,

Samuel Joslin, Madeleine Harris, Julie Walters, Jim Broadbent u.a.

Produktion David Heyman, Heyday Films / STUDIOCANAL

Distribution SF Studios

Version Dansk tale

Format Digital, farve, Cinemascope

Priser: British Academy Children ́s Awards 2015


PADDINGTON

4

HANDLINGSREFERAT

En lille bjørn fra Peru må sige farvel til sin moster og onkel, der har opfostret ham. Efter et alvorligt jordskælv bliver han sendt til England. Her bor naturforskeren Montgomery Clyde, som lærte bjørne-familien at kende, da han besøgte Peru mange år tidligere. Han skal hjælpe den lille bjørn med at finde sig til rette i London og give den et nyt hjem. Men London er meget større, end bjørnen forventer, og han kan ikke finde den gamle forsker. På Paddington Station møder den lille, forvir-rede bjørn familien Brown, der tager ham med hjem og giver ham navnet Paddington. Paddingtons indtræden i familien vender op og ned på alt, og alle dens medlemmer er ikke lige be-gejstrede. I mellemtiden er der opstået andre problemer: Montgomery Clydes datter Millicent Clyde er på spo-ret af Paddington. Hun er blevet direktør for Natural History Museum (Naturhistorisk museum) og ønsker at udstoppe Paddington og fremvise ham som genstand i den permanente udstilling. (Milli-cent Clyde er "den onde" i filmen, men der går lang tid, før det går op for Paddington. Som tilskuere har vi dog allerede fået hentydninger til det via de filmiske virkemidler: Hendes hårdhjertede hand-linger bliver understreget med mørk belysning og ildevarslende underlægningsmusik, hvilket kan virke skræmmende på nogle elever). Efter et uheld bliver familien Browns hus ødelagt, og Paddington skal derfor finde et nyt sted at bo. Han begynder alene at lede efter Montgomery Clyde, men datteren Millicent fanger ham. Hun for-tæller Paddington, at Montgomery Clyde er død for længe siden. Heldigvis lykkes det for Brown-fa-milien at befri ham, og det går op for Paddington, at han har fundet et nyt hjem hos dem. Historien om bjørnen Paddington, der kommer til London, bygger på Michael Bonds kendte bogse-rie, der i mange år har været utrolig populær i Europa. Han har i bøgerne bevidst lavet hentydninger til de transporter af jødiske børn, der som en del af ”Refugee Children Movement” kom til Storbri-tannien i 1938-1939 og blev indkvarteret hos engelske familier. Set i det lys er historien om Padding-tons søgen efter et nyt hjem i et fremmed land ikke kun en traditionel børnefilm, men også en histo-rie om ud-og indvandring.


PADDINGTON

5

FØR FILMEN

TEMA INDVANDRING

Med udgangspunkt i en lille bjørns skæbne fortæller filmen en historie om indvandring. På den måde

bliver der skabt flere paralleller til aktuelle forhold. Måske kan børn med indvandrer- eller flygtninge-

baggrund blive mindet om egne oplevelser, når de ser filmens mere følelsesladede scener. Derfor er

det vigtigt at give børnene mulighed for at fortælle om personlige erfaringer, hvis de har lyst til det.

UNDERVISNINGSFORSLAG

I filmen ser vi Paddington, der rejser fra Peru til London. Brug et verdenskort og find sammen i

klassen følgende steder:

▪ Peru, hvor Paddington er vokset op.

▪ London, som han ankommer til.

▪ Byen, hvor jeres skole ligger.

▪ Alle de byer eller lande, hvor eleverne er født.

• Tal om: Med hvilke transportmidler kan Paddington komme fra Peru til Danmark?

OVERVEJ SOM LÆRER

• Har jeg tidligere talt med mine elever om indvandring eller flugt? I hvilke(n) sammenhæng(e)?

• Har jeg elever i klassen, der har personlige erfaringer med flugt eller indvandring?


PADDINGTON

6

EFTER FILMEN

TAL OM FILMOPLEVELSEN

Efter filmoplevelsen hører man de første reaktioner og skaber rum for spørgsmål i klassen. Vær op-

mærksom på, at „Paddington“ behandler meget personlige emner som flugt, hjem og familie. Ele-

verne skal derfor have mulighed for at tale om deres oplevelse af filmen i mindre, trygge grupper eller

i isolerede grupperum. Her kan de eventuelt også tale om deres egne erfaringer med temaerne.


De følgende undervisningsforslag kan bruges samlet eller enkeltvis.

Anmeldelse uden ord

Eleverne tegner eller maler først en emoji, der viser, hvad de synes om filmen. Derefter skal de

tegne eller male filmens vigtigste scener. En udstilling med alle billederne kan efterfølgende være

udgangspunkt for en klassesamtale om elevernes indtryk af filmen.

Bevægelse og evaluering

Læs følgende tillægsord op for eleverne: Kedelig, smuk, hurtig, langsom, højlydt, stille, morsom,

eventyrlig, skræmmende, overraskende.

Når de hører et tillægsord, der passer til deres filmoplevelse, skal de rejse sig.

Samtale om filmen

• Hvad vil I gerne sige om filmen?

• Hvilke følelser havde I efter filmen?

• Hvilke følelser havde I under filmen?

• Er der scener eller temaer, som I specielt gerne vil tale om?

• Hvilke spørgsmål bliver ikke besvaret i filmen? Var der noget, I ikke forstod?


PADDINGTON

7

OVERVEJ SOM LÆRER

• Hvilke paralleller har filmens handling til aktuelle samfundsdebatter?

• Hvad synes jeg om filmen? I hvilke scener eller temaer ligger filmens styrke?

• Hvad vil jeg gerne fortælle eleverne med filmen?


PADDINGTON

8

SLAPSTICK

De mange komiske scener i ”Paddington” trækker i høj grad på den form for situationskomik, som

blev skabt i 1920’ernes slapstick stumfilm.

En af de vigtigste udviklere af genren var Charlie Chaplin, og den fik senere nyt liv med komedieserien

”Mr. Bean” (England, 1989). I dag bliver slapstick anset for at være en vigtig del af britiske filmkultur.

Situationskomik er en visuel form for komik, der bliver udtrykt kropsligt uden ord. Der indgår ofte

komisk overdrevet vold, hvilket fx kan være forfølgelsesscener, madkampe og eksplosioner. For det

meste udvikler en dagligdagsscene sig på en sådan måde, at det ofte ender i ødelæggelse og altid i

kaos.



Opgaven ”Spil en slapstick-scene” er bedst egnet til yngre elever.

Sceneanalyse

På næste side er der stills, der skal hjælpe eleverne med at huske scenen: Paddington bruger ba-

deværelset. Kopier dem til eleverne eller vis dem på en projektor. Brug spørgsmålene til at be-

skrive scenens komik.

• Hvad sker der mellem billede 1 og billede 3?

Ved billede 1 ved vi endnu ikke, hvad der skal ske i scenen. Men vi ved godt, hvordan man børster

tænder og regner med, at Paddington skal i gang med at børste. Vi bliver overrasket over, hvad

han gør, og hvilke følger det har. Disse overraskelser får os til at grine.

• Hvis hånd ser vi på billede 2? Hvad sker der lige bagefter?

Vi ved, at Mr. Brown bliver overrasket, når han åbner døren. Uden selv at vide det, går han sin

ulykke direkte i møde, mens vi ser til. Vores viden gør, at vi ler på forhånd, og igen ler, når vores

forudsigelser holder stik.

• Hvilke andre scener med slapstick kan eleverne huske? (Begyndelsesscenen med marmela-

den i hatten, banegårdsscenen med ketchup, Paddington i undergrundsbanen, forfølgelses-

scenen med tape…)


PADDINGTON

9

Billede 1

Billede 2

Billede 3


PADDINGTON

10

Sammenligning med Charlie Chaplin

Til sammenligning kan man vise en scene fra en Charlie Chaplin-film. Man kan fx bruge begyn-

delsesscenen fra ”Cirkus” (USA, 1928): Vagabonden (Charlie Chaplin) bliver jagtet som lommetyv

og springer ved et uheld ind midt i en cirkusforestilling, hvor han får alle tilskuerne til at grine.

• Hvorfor er cirkustilskuerne nødt til at grine af Charlie Chaplin?

• Eleverne skal lave en tegning eller et maleri af Chaplin eller Paddington: Hvilke typiske ken-

detegn har hhv. Chaplin og Paddington? (Både ydre og indre kendetegn). Hvordan kan vi

genkende dem?

Spil en slapstick-scene (yngre elever)

Eleverne skal tage udgangspunkt i en dagligdagssituation og lave den om til en slapstick-scene,

der opstår pga. misforståelser og uheld. De får en genstand og skal finde på en komisk og ”farlig”

situation ud fra den. Man kan fx bruge: Kniv og gaffel, en stol, jakke, blyant, hue, tørklæde eller

bog.

• Hvordan bliver genstanden faktisk brugt? Hvordan kan den blive brugt på en måde, som an-

dre finder morsom?

OVERVEJ SOM LÆRER

• Grinede eleverne af slapstick-scenerne i filmen?

• Havde eleverne svært ved selv at udføre slapstick-scener?


PADDINGTON

11

TEMA: HJEM

Dengang Paddington var hjemme i Peru, var det den bedste tid på året, når appelsinerne blev modne,

og hele familien lavede appelsinmarmelade. Han bærer altid en appelsinmarmelademad på sig til

nødstilfælde. Det har han lært af sin onkel. For den stiller ikke blot sulten, men giver også sikkerhed

og tryghed.

I slutningen af filmen ser vi, hvordan Paddington laver appelsinmarmelade med familien Brown. Han

er nu ankommet og har fundet et nyt hjem.


Lav en fælles brainstorm på tavlen – hvilke ord forbinder eleverne med begrebet ”hjem”? Man

kan også lade små elevgrupper mime udtryk, der viser begrebet.

På elevarket „Paddington og jeg“ skal eleverne forestille sig, at de er i London. De står på Pad-

dington Station og møder her en lille bjørn, der beder dem om hjælp. Hvordan vil de reagere? De

skal tegne, hvordan historien kunne fortsætte og forestille sig, hvordan de bedst kan hjælpe.


PADDINGTON

12

OVERVEJ SOM LÆRER

• Hvordan opfatter eleverne ordet „hjem“? Hvilke opfattelser deler alle eller næsten alle eleverne?

• Er det svært for eleverne at tale om deres hjem? Hvis ja, hvad er så årsagen?

• Hvilke opfattelser har jeg selv til fælles med eleverne? Hvilke er nye for mig?


PADDINGTON

13

STORBYEN

Da Paddington ankommer til London, er han overvældet af storbyen. Han har et meget personligt

forhold til byen og har mange forventninger til den. Hans moster og onkel har altid ønsket at rejse

dertil.

Vi får en introduktion til London via en bytur på vej til familien Brown. Byens størrelse bliver også

tydelig under Paddingtons søgning efter Montgomery Clyde. Ved hjælp af de mulige adresser på for-

skeren kommer vi gennem hele byen.

FORSLAG TIL UNDERVISNINGEN


Læs et bykort

Del eleverne op i grupper på 4 og giv hver gruppe et bykort. Udskriv kortene fra nettet eller skaf

dem gennem det lokale turistbureau.

• Hver elev markerer sin vej til skole med en farveblyant.

• Find følgende steder på bykortet: Skolen, det nærmeste indkøbscenter, sportsklubben, deres

bedste ven eller venindes hus.

Tal om opgaven i fællesskab på klassen:

• Hvordan ser vores by ud? Hvilke tillægsord passer på byen?

• Hvordan bliver London vist i filmen? Hvilke tillægsord passer på byen?

• Hvilke transportmidler bruger man i vores by? Hvilke transportmidler bruger man i London?

Byvandring

Før man tager på byvandring, viser man eleverne stills på næste side, så de husker, hvordan byen

London bliver fremstillet i filmen. Kopier dem til eleverne eller vis dem på en projektor.

• Hvad kan man se på billederne?

På byvandringen skal eleverne tage billeder af deres by. Brug engangskameraer, digitalkame-

raer, telefoner eller tablets.

• Hvilke specielle seværdigheder kan man se? Hvad er særligt for byen?

Hjemme på skolen laver eleverne plakater med deres fotos.


PADDINGTON

14


PADDINGTON

15

OVERVEJ SOM LÆRER

• Opfatter eleverne vores by eller nærområde anderledes end jeg selv?

• Har eleverne svært ved at orientere sig på et bykort? Hvis ja - Hvorfor?

• Hvilken opfattelse har eleverne af London?


PADDINGTON

16

ELEVARK

PADDINGTON OG JEG

paddington - filmcentralen / undervisning · film er et sprog uden grænser, og derfor egner ......

Documents