På vej mod et renere havmiljøMilj

ø-Te

ma

Indhold

Rent hav år 2020 3

Rift om havets ressourcer 4

Ingen grænser for havforurening 6

Næringsstoffer giver havet åndenød 8

Øgede miljøkrav og overvågning 10

Olie- og gasudvinding på vandet 11

Broer fra kyst til kyst 13

Tæt skibstrafik omkring Danmark 14

Havne som miljøstationer for skibene 16

Havvindmøller ny energikilde 17

Internationalt havsamarbejde 19

Få mere at vide 21

3

Livet opstod i havet, og vi menneskerhar aldrig sluppet vores tætte tilknytningtil havet. Både som naturoplevelse ogressource spiller havet en vigtig rolle iDanmark, der er omkranset af ca. 7300km kyststrækning. Ingen steder i landeter der mere end 50 km til det nærmestehav eller fjord. Samtidig er havet et heltnaturligt bindeled til verden omkring os.

Men havmiljøet er truet.Vegetationen ogdyrelivet er truet af tilførslen af nærings-salte og miljøfarlige stoffer. Olieforure-ning er også et eksempel på sorte pletterpå søkortet, der kræver en aktiv indsats.Dette miljøtema handler om Danmarkshavmiljø og henvender sig til alle, derinteresserer sig for havmiljøet omkringos. Temahæftet opridser den mosaik afaktiviteter under havet, over havet oglangs kysten, der tilsammen påvirkerhavmiljøets tilstand.Ved at læse miljø-temaet kan du få et indblik i mange akti-viteter og forhold, som indgår i Miljø-styrelsens arbejde for et renere og merelevende havmiljø. Naturbeskyttelse på

havet er ikke belyst i dette hæfte.

Den danske regerings mål er, at vi i år2020 har et rent hav, som vi trygt kan givevidere til vores børn og børnebørn. Et in-ternationalt havsamarbejde er helt centralt,hvis dette generationsmål skal nås.

Rent hav år 2020

4

Havet rummer både vigtige naturressour-cer og erhvervsmuligheder, der kræveromtanke i forhold til miljøet. Fiskeri har iårtusinder været et vigtigt erhverv, menfiskekvoter og kontrol er i dag nødvendigefor at undgå overfiskeri og sikre havetsbæredygtighed.

Olie- og gasudvinding fra Nordsøen harnået en størrelse, der overstiger Danmarkssamlede energiforbrug. Bagsiden afmedaljen er, at udvindingen kan skadehavmiljøet. Produktionen giver et vistoliespild og tab af boremudder med ke-mikalier, og derfor skal olieproduktionenske under hensyn til miljøet.

Over havet blæser den friske vind frit ogofte. Foreløbig har man fem steder plan-lagt at opføre en vindmøllepark få kilo-meter fra land som et miljøvenligt sup-plement til Danmarks energiforsyning.Men vindmøllerne kan genere fugle- ogdyreliv og påvirke vigtige fiskeområdersamt genere visuelt, og derfor skal place-ringen af vindmøller på havet tænkesnøje igennem.

Havet som transportvej

Som transportvej er havet et vigtigt bin-deled mellem vores landsdele og verde-nen udenfor. Skibsfart har siden vikinge-tiden været af stor betydning. I dag sejlerhurtigfærger, containerskibe, olietankerem.m. ud og ind af de danske farvandemed de gener, det giver af bl.a. udslip afgift fra skibenes bundmaling, affald ogoliespild i havet, samt støj. Skibsfartenkræver sejlrender og havne, hvor opgrav-ning og klapning (dvs. dumpning af hav-bundsmateriale) sætter sine spor.

Broer er en anden transportvej til havs.Storebæltsbroen og Øresundsbroen gjorde 1990’erne til de store broers årti.Brobygning påvirker havbunden og kanændre strømforholdene, og derfor erhensynet til miljøet en integreret del afbrobygningen.

Forurening fra land

Den største belastning af havet stammerfra vores aktiviteter på land. Udvaskningaf kvælstof fra navnlig landbruget påvir-ker betingelserne for planters og dyrs liv

Rift om havets ressourcer

5

i havet. Også miljøskadelige stoffer fraaffaldsforbrænding og industriproduk-tion ender for en stor del i havet, og spildevand fra byerne er trods effektiverenseanlæg ikke fri for tungmetaller ogandre miljøskadelige stoffer. De mangeaktiviteter sætter havet under pres, og eneffektiv lovgivning er nødvendig for atsikre havmiljøet.Gennem både nationale og internatio-nale aftaler har Danmark forpligtet sig tilløbende at overvåge miljøtilstanden ogtage de nødvendige initiativer for at sikrevores havmiljø.

6

Havet tilføres hele tiden forskellige ke-miske stoffer, som kan påvirke og skadehavmiljøet. Stofferne stammer især fravores menneskelige aktiviteter lige fraden daglige husholdning til landbrug,industri, trafik og energiproduktion.

Forureningen kommer ikke blot fra os iDanmark men også fra udlandet. Røgfra danske skorstene ender måske i denBotniske bugt, mens fx Østersøen mod-tager forurenet flodvand og atmosfærisknedfald fra Østeuropa. Havforureningskal derfor i høj grad bekæmpes interna-tionalt, hvis det skal virke.

Mange stoffer, som ender i havet, er hel-digvis uskadelige for miljøet, da mikro-organismer og andre naturlige processerhurtigt nedbryder dem. De kan dog der-ved ændre på balancen mellem de for-skellige plante- og dyrearter. Men noglestoffer er i selv meget lave koncentratio-ner både svært nedbrydelige og mistæn-kes for at skade dyreliv og mennesker.Miljømyndighedernes overvågning afhavmiljøet har naturligvis de farligste

stofgrupper i søgelyset. Det drejer sig fxom tungmetaller og svært nedbrydeligeorganiske stoffer som PCB’er (polychlo-rerede biphenyler), pesticider, plastblød-gørere,TBT (tributyl tin) samt PAH’erne(polyaromatiske hydrokarboner).

Færre tungmetaller i danske havne

Tilførslen af tungmetaller til havet stam-mer primært fra atmosfærisk nedfaldsamt fra byernes og industriens udled-ninger. I havet ender de fleste tungmetal-ler i sedimentet (bundaflejring) bundettil partikler. Men en lille del opløses ivandet og kan herfra spredes langt om-kring i havets fødekæder. Det er navnligcadmium og kviksølv, der akkumuleres,og stofferne er samtidig giftige for vand-levende organismer og mennesker.

Tungmetaller forekommer også naturligti miljøet, hvilket også kaldes baggrunds-niveauet. Målet for det danske havmiljøer at få bragt koncentrationen af tung-metaller ned i nærheden af baggrunds-niveauet. Målinger viser heldigvis, atkoncentrationen af tungmetaller, bortset

Ingen grænser for havforurening

7

fra cadmium, falder i de danske farvandeog flere steder nærmer sig baggrunds-værdien.Visse steder er der dog stadigforhøjede værdier fx i Øresund og nogleaf de indre fjorde, som kan påvirke devandlevende organismer.

PAH’er fra olie i søgelyset

PAH’er er stoffer, som dels findes i olieog dels opstår ved forbrænding af fossilebrændsler (kul, olie og gas). Olieudslipfra skibe, olieudvinding og spild fraindustrielle processer på havet er de vig-tigste kilder til PAH’er i havmiljøet, mensca. en fjerdedel af PAH-tilførslen stam-mer fra forbrændingsprocesser på land.

Mange PAH’er er akut giftige for vand-levende dyr, mens andre typer PAH´erbåde kan være kræftfremkaldende ogændre arveanlæg hos mennesker og dyr.De fleste vandlevende organismer kandog nedbryde og udskille stofferne, såophobning i fødekæden er begrænset.

Overvågningen af PAH’er i de kystnærefarvande viser, at PAH-niveauet generelter lavt. Men i fjorde med ringe vandud-skiftning eller med kraftige punktkilderhar man målt værdier, som kan skadeisær fisk og smådyr. Bl.a. derfor har mil-jømyndighederne styrket indsatsen for atundgå enhver form for olieforurening afvores havområder.

Punktkilder og

diffuse kilder

Forurening i havet stammer

dels fra punktkilder, dels fra

diffuse kilder.

Punktkilder er forurening af

havet fra et bestemt sted.

Punktkilderne er især spilde-

vandsudledninger fra rense-

anlæg og industri samt

vandløb. Andre punktkilder

er havbrug, klapning og

oliespild fra skibe og bore-

platforme.

Diffuse kilder er udsivning fra

land, fx nitrat fra markerne

og atmosfærisk nedfald, hvor

stoffer i skorstensrøg før eller

siden falder ned, bundet til

støv eller vandpartikler.

8

Næringsstofferne kvælstof og fosfor øgeralgevæksten, og det fører især i de indredanske farvande til kraftig algevækst, ilt-svind og i værste fald fiskedød. Formange næringsstoffer forarmer endvide-re plante- og dyrelivet i havet, fx i formaf massiv forekomst af søsalat. Det erførst og fremmest kvælstof, der giverproblemer.

Landbrugets tab af gødning er den vig-tigste kilde til kvælstof i havet. Overskudaf kvælstof udvaskes fra markerne i formaf nitrat og ender i vandmiljøet. Samtidigsker der en fordampning af ammoniakfra markerne, hvor en stor del også enderi havet opløst i nedbøren. Afbrænding afolie og kul herunder trafik bidrager dogogså til det atmosfæriske nedfald. Tid-ligere tilførte udledninger af spildevandogså store mængder kvælstof til havet,men ved hjælp af moderne renseanlæghar man i slutningen af 1990’erne fåetbragt bidraget ned på ca. 2,5 procent afden totale sum mod over ti procent islutningen af 1980’erne.

Iltsvind plager danske farvande

I løbet af vinteren opbygges der en storpulje af næringsstoffer i havet, fordialgerne pga. lysmangel ikke gror og bruger de næringsstoffer, de ellers ville.Det giver grundlag for en kraftig alge-vækst, så snart lysmængden stiger i dettidlige forår. Efterhånden vil en stor delaf algerne drysse ned på bunden. Herbliver de omsat af mikroorganismer ogbundlevende dyr under forbrug af iltmed risiko for iltsvind. Det har store kon-sekvenser for livet i havet.

Vejr og vind afgør iltsvindet

Om udvaskningen af kvælstof fører til ilt-svind, afhænger i høj grad af klimatiskeforhold. En våd og mild vinter giver enkraftig udvaskning og dermed grundlagfor en høj algeproduktion i foråret. Bliversommeren samtidig varm og stille, errisikoen for udbredt iltsvind i de danskefarvande stor. Uden vind blandes detiltrige vand øverst i vandsøjlen nemligikke med det iltfattige bundvand. I alvor-lige tilfælde kan iltindholdet i løbet afsommeren blive så lavt, at bunddyrene

Næringsstoffer giver havet åndenød

Tilførsel af fosfor til havet.

Total 2.624 tons, 1999.

Tilførsel af kvælstof til havet.

Total 205.399 tons, 1999.

landbrug

by og industri

naturlig baggrunds-

tilførsel

trafik og kraftproduktion

spredt bebyggelse

Kilde: Vandmiljø 99

9

ikke kan ånde. Nogle dyr forsøger atflygte, fx fisk, men de kan fanges i lom-mer i vandet med et lavt iltindhold ogblive kvalt. Samtidig opstår der risiko forbundvending, hvor giftige gasser som fxsvovlbrinte bobler op fra bunden ogdræber alt liv.

Giftalger kan give badeforbud

En varm og stille sommer øger risikoenfor opblomstring af især blågrønne algeri havet, hvor nogle er giftige. Særligt fisker udsatte, bl.a. fordi de giftige alger sæt-ter sig i gællerne. Nogle algearter er ogsågiftige for mennesker. Hvis sådanne alge-kolonier føres ind til kysten og voresbadestrande, fraråder myndighedernebadning. Indtag eller kontakt med giftigealger kan typisk give opkastninger ogeksem.

Høj ilt

Ilt fra atmosfæren

Atmosfærisknedfald afkvælstof mednedbør

Nitratudvaskningfra landbrug Algevækst

Iltmangel

Gas (svovlbrinte)

En varm sommer uden vind

øger risikoen for iltsvind

10

I de sidste par årtier er der gjort megetfor at forbedre det danske havmiljø. Derer investeret store beløb i moderne ren-seanlæg, så der nu sker en effektiv rens-ning af spildevandet fra vores byer. Overfor industrien er miljøkravene blevet mar-kant skærpede, bl.a. i form af strengerekrav til udledningerne og øget kontrol,og de farligste stoffer er helt forbudt.Andre virkemidler, som tages i brug ikampen med de uønskede stoffer, er af-gifter, miljømærkning og frivillige aftalermed industrien om at udfase brugen afmiljøskadelige stoffer.

I forhold til landbruget har man især for-søgt at begrænse udvaskningen af kvæl-stof for at forhindre den hyppige fore-komst af iltsvind. I 1987 vedtog Folke-tinget Vandmiljøplan I, der skulle be-grænse udvaskningen af kvælstof med 50procent inden 1993. Målet blev ikke ind-friet. I 1998 vedtog Folketinget derforVandmiljøplan II.

Overvågning af vandmiljøet

En løbende overvågning af havmiljøet ervigtig for at kunne afgøre, om miljøind-satsen er tilstrækkelig, eller om der skaltages nye initiativer. I 1988 iværksattemiljømyndighederne et meget omfat-tende nationalt overvågningsprogrammed fokus på næringsstoffer i alle dele afvandmiljøet (grundvand, vandløb, søerog havet). I 1998 blev programmet –NOVA 2003 (Nationalt program forOvervågning af Vandmiljøet) – udvidettil også at omfatte miljøfarlige stoffer ogtungmetaller. Resultaterne fra 1999viser, at navnlig forekomst af enkeltemiljøfremmede stoffer i udsatte områderog den fortsatte udvaskning af kvælstofgiver grund til bekymring.

Øgede miljøkrav og overvågning

11

På kæmpe platforme hentes olie og gasop fra undergrunden i den danske del afNordsøen på ned til 60 meters dybdegennem syv til otte km lange rør. Sidenden første olie i 1972 kom op fra Dan-feltet, har produktionen været hastigt sti-gende. I dag er ca. 40 platforme i gangfordelt på 16 olie- og gasfelter. I 1991oversteg produktionen for første gangvores forbrug af olie og gas i Danmark.1999 blev endnu et rekordår, hvor pro-duktionen oversteg Danmarks totaleenergiforbrug med 12 procent. Oliengiver store indtægter til den danske stat,men produktionen belaster også hav-miljøet. Det er især det såkaldte bore-mudder og produktionsvandet, der givermiljøproblemer.

Boremateriale kan forurene

Når der bores efter olie, fremkommerder boremateriale, som efter en delvisrensning udledes til havet. Borematerialetbestår af det opborede materiale og afdet såkaldte boremudder, der pumpesned gennem selve boret under boringenog er tilsat forskellige kemikalier. Det

opborede materiale indeholder rester fraboremudderet i form af mineraler, kemi-kalier og spor af tungmetaller. Boremud-derets opgave er at smøre og nedkøleborehovedet og med sin tyngde at for-hindre et såkaldt “blow-out”, hvor olieog gas presses op med for stor kraft, nårboret trænger ind i selve olielommen.Mudderet presses ud gennem noglehuller på borehovedet, hvorfra det sam-men med det opborede materiale pressestilbage til platformen langs ydersiden afborerøret.

Olierester i produktionsvandet

Der er en del vand i den olie og gas,man henter op fra undergrunden. Påplatformen skiller man dette produk-tionsvand fra og renser det efter et sætregler, før det udledes til havet. Menvandet indeholder stadig en del olie-rester, som samlet bliver til over 200 tonsolie om året (1999) udledt i Nordsøenfra danske felter. Mængden af vand harværet stigende de seneste år, bl.a. pågrund af den øgede produktion. Herud-over indeholder produktionsvandet ke-

Olie- og gasudvinding på vandetTalje

Elmotor,som drejerbore-stammen

Mudder-slange

Mudder-bassin

Ventiler

Bore-stamme

Borekrone

Bore-spåner

Boremudderog -spåner

12

mikalier, som bruges i processen.Visse afde udledte produktionskemikalier kansandsynligvis påvirke havmiljøet.Miljøkrav til offshore industrien

Offshore industriens effekt på havmiljøetbliver løbende overvåget. Undersøgelser-ne viser, at havbunden påvirkes omkringplatformen, bl.a. i form af et større ind-hold af kulbrinter i sedimentet, samt etforringet dyreliv på havbunden. Miljø-

myndighederne regulerer derfor offshoreindustrien for at sikre, at produktionensker på en miljømæssig forsvarlig måde.Hovedprincippet er, at man skal anvendeden bedste, tilgængelige teknologi. I øje-blikket er målet at nedbringe indholdet afolie i produktionsvand ved forbedretrensning. Samtidig sker der løbende enomstilling til brug af mindre miljøfarligekemikalier.

1980 ‘82 ‘84 ‘86 ‘88 ‘90 ‘92 ‘94 ‘96 ‘98 ‘99

Danmarks primære energiproduktion

1000

800

600

400

200

0

Vedvarende energi m.m.

Naturgas

Olie

Peta-Joule (x 1015)

Kilde: Energistatistik 1999

13

Både opførelsen af Storebæltsbroen ogbroen over Øresund gav anledning tilstore bekymringer på miljøets vegne. Detvigtigste miljøkrav var en såkaldt nulløs-ning. Dvs. et broanlæg, som ikke gavnogen ændring i vandstrømmene gen-nem Storebælt og Øresund til Østersøen.Både Storebælt og Øresund udgør enkorridor mellem det salte Kattegat ogØstersøens mere ferske vande. En nedsatvandudskiftning ville betyde et lavere sal-tindhold og ringere iltforhold i Øster-søen, og dermed en forskydning af denøkologiske balance i Østersøen.For begge de store byggeprojekter lykke-des det at få en nulløsning, og dermedundgik man at påvirke miljøet negativt iØstersøen.Ved Storebæltsforbindelsenblev der i alt gravet ca. 18 mio. m3 hav-bund op, hvor de ca. 8 mio. m3 var nød-vendige for at sikre nulløsningen.VedØresundsbroen krævede det også ekstraopgravninger af ca. 1,5 mio. m3 havbundsom kompensation for den kunstigehalvø og den kunstige ø Peberholm. I altblev der gravet ca. 7,5 mio. m3 havbundop til Øresundsforbindelsen.

Lokale forandringer

Tæt ved to broanlæg frygtede miljømyn-dighederne, at det store gravearbejde ogtab af bundmateriale kunne føre til per-manente skader på havbunden. Derforblev der ved Øresundsbroen stillet kravom, at max. fem procent af det opgra-vede bundmateriale måtte spildes i havet.Miljøkravet virkede. Kravet om højst femprocent spild blev overholdt, og skadernepå havbunden blev små og kortvarige.Den løbende overvågning af bl.a. ålegræsog blåmuslinger viste, at bestandene efteren mindre tilbagegang overalt var kom-met sig ved broens åbning. Også udvik-lingen i fuglelivet blev fulgt. I anlægspe-rioden var der en mindre tilbagegang ibestanden af fx ynglende edderfugle påSaltholm. Men de forskellige fuglebe-stande er alle på den normale størrelse,efter at Øresundsbroen er færdigbygget.Samlet betalte miljøet både ved Øresundog Storebælt en lav pris, fordi der frastart til slut blev taget hensyn til miljøetunder hele projekteringen og opførelsenaf broerne.

Broer fra kyst til kyst

14

Skibstrafikken er tæt i de danske farvan-de. Navnlig i bælterne og Øresund er dertæt trafik som indgang til hele Østersø-regionen. Men skibstrafikken medførerogså skader på havmiljøet. Især olieforu-rening og skibenes bundmaling giver pro-blemer.

Olieforurening til havs

Det er ulovligt at lukke olie ud i haveneomkring Danmark. Alligevel modtagerSøværnets Operative Kommando ca. 450opkald årligt om olieforurening, hvorafhalvdelen dog viser sig at være uden be-tydning eller fejltagelser. Olien stammerprimært fra skibenes maskinrum, hvorfrader lukkes olieholdigt vand ud, eller olie-tankere som lukker skyllevand ud eftertankrensning. Ethvert oliespild på havettruer havmiljøet. Økologisk vigtige områ-der kan tage skade, og fiskebestandene ogfuglelivet kan påvirkes. Fuglene er nok demest udsatte ved olieforurening, da fjer-dragten, som danner et effektivt vand-skyende og varmeisolerende lag, ødelæg-ges, når en fugl kommer i berøring medolien. En olieplet på størrelse med en

femkrone er om vinteren nok til at ned-sætte varmeisoleringen, så fuglen dør.Normalt nedbrydes olien dog hurtigt.

I Danmark overvåges havet regelmæssigtmed fly og satelliter. Endvidere har alle deskibe, som sejler i vore farvande, melde-pligt, hvis de observerer en forurening.Når man observerer et oliespild, opsam-les der en prøve til kemisk analyse. En-hver olietype har nemlig en karakteristisksammensætning – et slags fingeraftryk.Næste skridt er udtagning af en olieprøvefra det mistænkte skib. Stemmer olie-prøverne overens, er der grundlag for atretsforfølge skibet.

Skibsmaling med giftstoffer

Stort set alle skibe beskyttes mod begro-ning af alger, rurer (små krebsdyr) ogandre smådyr ved, at man tilsætter for-skellige giftstoffer til bundmalingen, desåkaldte biocider. Ellers bliver skibs-bunden overbegroet, så skibet taber fartog styreevne, mens skibets forbrug afbrændstof stiger. Det vigtigste middelmod begroning har i mange år været

Tæt skibstrafik omkring Danmark

15

kobbermaling tilsat en række hjælpestof-fer. Navnlig tributyl tin (TBT) har væretbenyttet som hjælpestof. Det har vist sigat være meget skadeligt for havmiljøet.Selv ved ekstremt lave koncentrationergiver det kønsforstyrrelser hos snegle, såde udvikler tvekønnethed. Overalt i dedanske farvande finder man desværresnegle med disse forstyrrelser. Det erblandt andet undersøgt hos arterne pur-pursnegl og rødkonk, som begge erstærkt påvirkede. TBT akkumuleres ogsåi fødekæden og udgør måske en sund-hedsrisiko for både dyr og mennesker.Navnlig i marsvin har man fundet så

høje TBT-koncentrationer, at det mulig-vis svækker deres immunforsvar.

I dag er det forbudt at anvende TBT påskibe under 25 meter i Europa, og derarbejdes på et internationalt forbud foralle skibe fra år 2003. Nye og mindremiljøskadelige skibsmalinger er heldigvisved at komme frem på markedet. Mender går mange år, før TBT helt forsvin-der. Store mængder TBT sidder bundettil partikler i havbunden, hvor det kunlangsomt nedbrydes og udgør en risikoved at kunne optages i havets fødekæder.

Havbunden

Musling

Konksnegl

Skrubbe

Edderfugl

Marsvin

1

10

100

1.000

10.000 Butyltin (ng tin per g tørvægt)Koncentration af butyltin-forbindelser i forskellige

led af havets fødekæde

16

De danske havne spiller en vigtig rolle ibestræbelserne på at sikre et rent hav-miljø. Gode modtagefaciliteter til affalder afgørende for at forebygge, at skibeneikke dumper det ulovligt i havet.

Ifølge de danske regler skal alle havneetablere en ordning til at modtage olie-rester, kloakspildevand og andet affald.Betalingen for skibenes brug af dissefaciliteter bygger på det såkaldte “nospecial fee” system. Det vil sige, at beta-ling for aflevering af driftsaffald, somskibene har frembragt, siden de sidst an-løb en havn, inkluderes i havneafgiften.Systemet tilskynder på denne måde alleskibe til at anvende ordningen. Derud-over har man indført tvungen afleveringaf affald i hele Østersø-området, før skibet forlader havnen.

Klapning kan skade miljøet

Havne og sejlrender skal indimellem graves ud på ny, da de med tiden sandertil. Der opgraves årligt ca. fem millionertons bundmaterialer i danske havne,som transporteres til udvalgte områder

i nærheden, hvor dette dumpes, eller “klappes”, som det kaldes. Klapningenkan skade havmiljøet, hvis materialetindeholder miljøskadelige stoffer. Det erderfor kun tilladt at klappe materiale,som indholder ubetydelige mængder afskadelige stoffer som fx tungmetaller,olierester og PCB. Det er stoffer, sommed tiden kan ophobes i sedimentet,ikke mindst i havneområder. Risikoen er,at stofferne hvirvles op i vandsøjlen ogoptages i de marine fødekæder eller op-tages af organismer i havbunden.

Særligt TBT volder problemer. I bund-materiale fra havne og sejlrender finderman koncentrationer, der er op til20.000 gange højere end i havbunden påde åbne farvande. Det kan derfor blivenødvendigt fremover at skulle rense ogdeponere meget større mængder opgra-vet havbundsmateriale end i dag i stedetfor klapning.

Havne som miljøstationer for skibene

17

Blæsten går frisk over de danske vande,og derfor er det oplagt at placere vind-møller på havet. Samtidig er der godplads, og støj fra møllerne generer til-syneladende ikke på havet. I 2030 er detplanen, at fem vindmølleparker i danskehavområder skal være fuldt udbyggede,så den samlede produktion af el fra vind-møller leverer 35 procent af Danmarksenergiforbrug. Hovedparten af dennestrøm vil blive leveret fra de kommendehavmøller. Formålet er at få nedbragtvores forbrug af olie og kul og dermednedbringe CO2 tilførslen til atmosfæren,så Danmark på denne måde bidrager tilat begrænse drivhuseffekten og den glo-bale opvarmning.

Derfor har man besluttet at opføre femforsøgsanlæg med hver ca. 80 kæmpe-møller. Hvert anlæg vil kunne producere150 Megawatt, eller hvad der svarer til125.000 husstandes årlige elforbrug. Deto første anlæg ved Horns Rev ogRødsand forventes færdige inden for denærmeste år. Forsøgsanlæggene skal af-klare de tekniske og økonomiske forhold

og indgå i vurderingen af de miljømæs-sige konsekvenser af havmøller generelt.

Miljøeffekter under luppen

Vindmølleparker på havet er først ogfremmest en gevinst for miljøet som ved-varende energikilde. Men så store anlægkan påvirke havmiljøet negativt både vedanlæg og drift.Miljøeffekterne afhænger i høj grad af,hvor man anlægger vindmølleparkerne. Iførste omgang foretager man en såkaldtVVM-redegørelse (Vurdering af Virkningpå Miljøet).VVM-redegørelserne forHorns Rev og Rødsand viste en begræn-set miljøeffekt. Mest udsat er områdetved Rødsand, hvor havbunden er megetfrodig, og hvor mange trækfugle og sælerholder til.

Faktisk kan havmøllernes fundamenterkomme til at virke som kunstige stenrevog vil tiltrække en lang række af dyr ogplanter, som man normalt finder på sten-rev, især muslinger, der igen kan tiltræk-ke fisk og fugle. Man skal altså tage stil-ling til, om man ønsker at tiltrække en

Havvindmøller ny energikilde

18

flora og fauna, som egentligt ikke hørernaturligt hjemme i disse områder.

Fugle og havpattedyr

Havvindmøller udgør måske et miljøpro-blem for trækfugle. Det er uklart, i hvorhøj grad fuglene vil flyve ind i vind-møllernes vinger – særlig i dårlig sigt. PåRødsand følger man derfor fuglene nøje.Alle fugletræk registreres og sammenlig-nes med forholdene, når møllerne en-gang er stillet op.

Havpattedyr som sæler og marsvin vilnæppe lade sig forstyrre af de færdigevindmøller, så længe vindmøllerne ikkeplaceres i deres yngleområder. Under-vandsstøjen fra møllerne er begrænset,og det magnetiske felt omkring elkablettil land synes ikke at genere dyrene

væsentligt. Meget tyder derfor på, athavvindmøller har en begrænset effektpå havmiljøet. Den løbende natur- ogmiljøovervågning af de første forsøgs-anlæg vil om nogle år give os mereviden.

Demonstrations-

projekter – placering

af havmølleparker i

Danmark

Læsø

Gedser Rev

Omø Stålgrunde

Rødsand

Horns Rev

19

Havet kender ingen grænser, og det gørforureningen heller ikke. Mindre forure-ning af vores havområder er ikke blot etspørgsmål om at stoppe vores egne ud-ledninger i Danmark. Floder fra storedele af Øst- og Centraleuropa munderud i Østersøen eller Nordsøen med deresindhold af næringsstoffer og miljøskade-lige stoffer. Tilsvarende stammer detatmosfæriske nedfald i vores farvande frahele Europa. Dertil kommer udledningerfra den internationale skibstrafik og olie-udslip. Et internationalt samarbejde erderfor helt afgørende for at få et renthav.

Et rent havmiljø

Danmarks målsætning er, at indsatsenfor at få et rent hav skal være gennem-ført senest i år 2020. Det kaldes også etgenerationsmål, fordi Danmark – og deøvrige Nordsølande – har givet sig selv25 år til at opfylde målene med start i1995. Det vil sige et havmiljø uden miljø-skadelige stoffer, og hvor indholdet aftungmetaller er bragt ned, så det svarertil det naturlige baggrundsniveau i mil-

jøet. Ligesom indholdet af næringsstofferskal bringes ned på et niveau, der bevir-ker, at iltsvind og opblomstring af giftigealger kun opstår som følge af naturligeforhold.

Havkonventioner viser vej

De ambitiøse mål har sine rødder iNordsøkonferencerne, hvor deltagerlan-denes ministre mødes jævnligt, samt i deto internationale havkonventionerOSPAR og HELCOM (se bokse), hvorlande omkring Kattegat, Østersøen ogNordsøen har fastlagt deres samarbejdeom et bedre havmiljø.

De regionale samarbejder om beskyttel-sen af miljøet fungerer som pejlemærkerfor de enkelte landes miljølovgivning oginitiativer på havområdet. Aftalerne harstor politisk betydning for medlemslan-denes nationale regulering af havforure-ningen. Samtidig samarbejder EU i vidudstrækning med OSPAR om at udfor-me sin havpolitik. Danmark prioritererkonventionsarbejdet højt, blandt andetved at udforme nye beslutningsforslag og

HELCOM

(Helsingfors-konventionen)

– har til formål at udarbejde

aftaler om at beskytte Øster-

søen herunder Kattegat, og er

undertegnet af landene om-

kring Østersøen og EU. HEL-

COM omfatter også skibsfart,

og arbejder bl.a. på at for-

bedre havnenes modtage-

faciliteter til håndtering af

affald og lastrester fra skibe.

Internationalt havsamarbejde

OSPAR

– har til formål at udarbejde

aftaler om at beskytte hele

det Nordøstatlantiske område

inklusive Kattegat mod alle

former for forurening. Kon-

ventionen er undertegnet af

samtlige lande i EU samt

Island, Norge og Schweiz.

20

ved at gå forrest med at implementereaftalerne i den danske miljølovgivning.De internationale havaftaler er sammenmed en dansk indsats et centralt elementpå vejen mod et rent havmiljø. Målet om,at den kommende generation skal kunneovertage et rent hav, forudsætter opbak-ning fra både politikere og borgerne.

Øresund

KattegatNordsøen

Østersøen

Botniskehavbugt

Skagerrak

Nye initiativer i de regionale samarbejdsfora:

• Revurdering af udledning fra oparbejd-

ning af brugt atombrændsel

• Bedre modtagefaciliteter i havne

• Ilandtagning af udtjente produktions-

platforme

• Udformning af løbende rapporter om

miljøets tilstand fra medlemslandene

• Beskyttelse og bevarelse af økosystemer

og biologisk mangfoldighed

• Udvælgelse og prioritering af miljø-

farlige stoffer for hvilke udledningerne

skal stoppes

• Integration af miljø- og sektorpolitikker,

herunder fiskeripolitik

21

Oplysning og vejledning

Miljøbutikken, tlf. 33 95 40 00www.mem.dk/butik

Miljøstyrelsens hjemmeside:www.mst.dk – se under vandmiljø/havmiljø

Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside: www.sns.dk – se under friluftsliv, natur, råstoffer

Energistyrelsens hjemmeside:www.ens.dk

Danmarks Miljøundersøgelsers hjemmeside: www.dmu.dk/NOVA

Helsingfors-kommissionen:www.helcom.fi

OSPAR-kommissionen:www.ospar.org

Få mere at videLæs mere

“Vandmiljø 99” og “Vandmiljø 2000”– Miljø- og Energiministeriet 1999/2000

“Hav og iltsvind”. Miljø-Tema nr. 13,1996. Miljø- og Energiministeriet,Miljøstyrelsen

“Giftige alger og algeopblomstringer” –Tema-rapport fra DMU 27/1999

“Bundmaling til skibe – et miljøproblem”.Tema-rapport fra DMU 30/1999

“Sejl med miljøet”– pjece fra Miljøstyrelsen 1999

“Alger i badevand”– pjece fra Miljøstyrelsen 1999

22

Udgivet af:

MiljøstyrelsenStrandgade 291401 København Kmst@mst.dkwww.mst.dk

Redaktion: Ida LarsenFaglig redaktion: Alf Aagaard,Kjeld F. Jørgensen, Tonny NiilonenTekst: Paul Paludan MüllerRedaktion afsluttet 30. november 2000.

Foto, forside: John Nielsen/Biofoto

Design og illustrationer:Michala Clante Bendixen

Citater velkomne med kildeangivelse

På vej mod et renere havmiljø