Oversigt over klinisk socialmedicin

Afd. for Social Medicin,Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns UniversitetBydelene Valby og Indre Nørrebro, Københavns kommune,Høje-Taastrup-KommuneFreddy M. Vainer og Kirsten Schultz-Larsen, København 2002

Klinisk socialmedicin

Lægelig indsats, der har til formål at bevare eller udvikle

optimal funktion på trods af helbredssvækkelse og er

koordineret i forhold til en samlet biologisk,

psykologisk og social analyse, målsætning og

handleplan

Socialmedicinsk funktionsevnevurdering

Funktions-potentiale

Tidl sygdomme

og dispositione

r

Personligeressourcer

Social baggrund

• Opvækst• Uddannelse• Erhvervsforløb

Aktuelle levevilkår og krav• Arbejde/uddannelse• Famile og sociale relationer• Bolig• Økonomi• Sociale hjælpeforanstaltninger

Adfærd

Aktuelt helbred• Symptomer og klager• Kliniske og parakliniske fund• Behandling• Organfunktion

Aktuel funktion• I hjem• I beskæftigelse• Socialt

Socialt og personligt potentiale

Helbredsmæssigt potentiale

Det sociale system i hovedtræk

Den kommunale socialforvaltning (275) Familieafsnit (hjælpeforanstaltninger) Beskæftigelsesafsnit (kontanthjælp, aktivering, revalidering,

sygedagpenge, førtidspensionsans.) Omsorgsafsnit (hjemmepleje, hjælpemidler, ældrebolig) Pensionsafsnit (adm. af tilkendte pensioner)

Den amtskommunale forvaltning (14) Det sociale nævn (anke servicelov aktivlov pensionslov)

Socialministeriet Den sociale ankestyrelse (principielle afgørelser)

Lovgivningsmæssige rammer for det socialt-lægelige samarbejde

Lægelovens bestemmelser om tavshedspligt og oplysningspligt

Lægernes journalføringspligt

De sociale loves bestemmelser om oplysningspligt

Bistandslovens skærpede underretningspligt

Forvaltningslovens notatpligt

Forvaltningslovens bestemmelser om aktindsigt

Aftalemæssige rammer for det socialt-lægelige samarbejde

Aftale mellem DADL og KL om Blanketternes udformning Blanketternes informationsindhold Blanketternes honorering

Overenskomst mellem sygesikringen og PLO Mulighed for honorering af møder i socialforvaltningen om

enkeltsager

Kommunallægeoverenskomsten Kommunallæger/lægekonsulenter i kommunerne

De hyppigst brugte socialt-lægelige attester

Journaloplysninger (LÆ 105/115)

Statusbedømmelse/statusattest (LÆ 125)

Specifik helbredsattest (LÆ 135)

Generel helbredsattest (LÆ 145)

Speciallægeattest (udformes frit - ingen fast blanket)

Dagpengeattester/attest vedr. socialmedicinsk opfølgning

(LÆ 205/215/235)

Forslag om socialmedicinsk sagsbehandling (LÆ 165)

Børns tarv og velfærd

Truet tarv = særligt behov for bistand Mulighed for iværksættelse af hjælpeforanstaltninger med samtykke

Truet velfærd = sundhed og udvikling i alvorlig fare Mulighed for iværksættelse af hjælpeforanstaltninger uden

samtykke

Sagsgang i børnesager

Anmodningfra forældrene

om hjælp

Anmodningfra barnetom hjælp

Underretning fra professionel

om formodetbehov for social

bistand

Underretning fra tredjepartom formodetvanrøgt e.l.

Undersøgelse

Samtale, hjemmebesøgVurderinger fra

sundhedsplejerskelæge, skole,

daginstitution, Vurderinger fra

børnesagkyndige

Vurdering

Særligt behov for bistand

Sundhed og udvikling i alvorlig fare

Handleplan

Mål og midler

Hjælpeforanstaltningeri hjemmet

Anbringelse

Hjælpeforanstaltninger med samtykke

Konsulentbistand inkl. dagtilbud Praktisk og pædagogisk bistand i hjemmet (hjemme hos) Familiebehandling Parallelanbringelse Aflastning (aflastningsfamilie el. institution) Personlig rådgiver Kontaktperson Betaling af udgifter vedr. pkt. 1-5 Betaling af foranstaltninger så anbringelse undgås Kost- eller efterskole Døgnanbringelse

Hjælpeforanstaltninger uden samtykke

Undersøgelse af barnet ved mistanke om truet sundhed og

udvikling

Anbringelse på døgninstitution eller i familiepleje

Nægtelse af hjemgivelse ved frivillig anbringelse

Besluttes af det kommunale børne og unge-udvalg

Kan iværksættes akut (Den sociale Døgnvagt eller politiet)

Handicappede eller kronisk syge børn

Målgruppe: Børn med betydelig og varig nedsat funktionsevne

eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse

Dækning af nødvendige mérudgifter ved forsørgelse i hjemmet

Bagatelgrænse på 250 kr.

Eksempler medicin ekstra diætomkostninger befordring særlige fritidsaktiviteter tabt arbejdsfortjeneste når en forælder opgiver erhvervsarbejde

Behandlingsudgifter og hjælpemidler

Ved økonomisk trang: Dækning af behandlingsudgifter som ikke kan dækkes af anden

lovgivning For pensionister: Personligt tillæg (medicinkort) til dækning af

lægeordineret medicin

Indtægtsuafhængigt: Ved varig funktionsnedsættelse dækkes hjælpemidler, der

afhjælper funktionsnedsættelsen udgør en væsentlig lettelse i dagligdagen er nødvendige for opretholdelse af erhverv

Medicinudgifter over 300 kr. mdl. dækkes ved kroniske lidelser

Sygemelding til arbejdsgiveren

Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed

Skal alene dokumentere uarbejdsdygtighed

Udfyldes tidligst på 4. sygedag

Ingen oplysning om diagnose

Sygemelding til socialforvaltningen

Attest vedr. uarbejdsdygtighed og attest vedr. socialmedicinsk

opfølgning

Skal give kommunen grundlag for at vurdere om der foreligger

uarbejdsdygtighed pga. sygdom

Leveres senest 7 dage efter modtagelsen

Oplysning om diagnose og forventet varighed (LÆ 205)

Helbredsmæssig begrundelse for uarbejdsdygtigheden (LÆ

215)

Vurdering af uarbejdsdygtighed pga. sygdom

38o feber? 37,8? 37,5? 37,3?

Ondt i ryggen? Ondt i hovedet? Ondt i lillefingeren?

Morfikakrævende smerter? NSAID-krævende smerter?

Parecetamolkrævende smerter? Smerter?

Hviledyspnø? Dyspnø ved gang? Ved trappegang? Ved løb?

Panikangst? Depression? Nedtrykthed? Krise? Manglende

trivsel?

Lænderygsmerter og discusprolaps? Og spondylolisthese? Og

let spondylose? Og myoser?

Vurdering af forventet varighed af uarbejdsdygtighed

Influenza: 1 uge? 2? 3?

Akut lumbago uden ischias: 1 uge? 2 uger? 3 uger?

Skulder-nakkemyoser: 0 uger? 12 uger?

Tendovaginitis: 1 uge? 3 mdr? 12 mdr?

Periartrosis humeroscapularis: 4 uger? 12? 6 mdr.?

Hysterektomi? Herniektomi? Tumorektomi?

Whip-lash: 3 mdr.? 12 mdr.? 3 år?

Spondylose og diskusdegeneration: fremover?

Faktorer af betydning for uarbejdsdygtighed

Objektive helbredsfaktorer

Subjektive helbredsfaktorer

Aktuelle jobkrav

Aktuelle subjektive ressourcer

Generel psykisk konstitution og tilpasningsevne

Generelle sociale og psykosociale ressourcer

Langtidseffekter af sygefravær

Isolation i forhold til arbejdsliv og kolleger

Forringet økonomi

Marginalisering ift. arbejdsmarkedet

Manglende struktur på hverdagen

Ændret livsstil

Ændret selvopfattelse

Manglende tiltro til arbejdsmæssig kapacitet

Risikoindikatorer for kronifikation og udstødning

Enlig mand med svagt netværk

Ufaglært uden uddannelse og løs arbejdsmarkedstilknytning

Kronisk bevægeapparatlidelse

Psykisk lidelse

Etnisk minoritetskvinde med dårlige danskkundskaber

Misbrug

Opfølgning af sygedagpengesager

Efter 8 uger og siden hver 8. uge

Grundlag for fortsat dagpengeudbetaling (uarbejdsdygtighed

pga. sygdom)?

Hvad kan der gøres for at bringe den sygemeldte tilbage i

arbejde?

Er der grundlag for revalidering eller pension?

Vurderingsgrundlag Lægeattester og supplerende lægeakter Foreliggende sociale oplysninger Opfølgningssamtale

Muligheder for arbejdsfastholdelse

Kontakt til arbejdspladsen under sygefraværet (ny sygerolle)

Delvis raskmelding

Omplacering på arbejdspladsen og jobtræning

Overgang til fleksjob

Arbejdsredskaber (serviceloven)

Arbejdspladsændringer (serviceloven, BST)

Fremskynding af udredning og behandling

§ 28 aftale

Fritager arbejdsgiveren for betaling af dagpenge i

arbejdsgiverperioden

Kronisk sygdom med mindst 10 dages fravær pr år på grund af

sygdommen

Indgås for 1 år ad gangen

Dækker kun fravær p.g.a. den kroniske sygdom

Kan fastholde velmeriterede medarbejdere, der pådrager sig en

kronisk sygdom

Kan stigmatisere pt.

Forlængelse af sygedagpenge

Generel varighedsgrænse (52 uger/18 mdr.)

Indikationer for forlængelse Under lægebehandling og forventet arbejdsdygtig indenfor 26 uger Alvorlig sygdom, under lægebehandling og forventet arbejdsdygtig

indenfor 2 x 26 uger Arbejdsskadesag verserer Førtidspensionsansøgning indgivet Igangsætning af revalidering overvejende sandsynlig Terminaltilstand Ventetid på behandling i offentligt behandlingssystem

Revalidering

Påkrævet af hensyn til en persons mulighed for fremtidigt at

sørge for sig selv og sin familie

Socialt og/eller helbredsmæssigt grundlag

Er subsidiær i forhold til anden lovgivning

Forrevalidering er afklarende eller erhvervsmodnende og

hidtidigt forsørgelsesgrundlag fortsætter

Egentlig revalidering har målrettet erhvervsplan og der ydes

bruttorevalideringsydelse og evt. handicap- og

uddannelsesrelaterede udgifter

Revalideringsplanen

Baseres på grundig helbredsmæssig og social sagsbelysning

Skal være forenelig med det sociale og helbredsmæssige

grundlag, dvs. ikke medicinsk kontraindiceret

Mulige foranstaltninger er rådgivning, arbejdsprøvning,

arbejdsoptræning, lønplacering, skoleuddannelse,

erhvervsuddannelse, arbejdsredskaber, hjælp til selvstændig

etablering mm.

Førtidspension

Varig erhvervsevnenedsættelse, dvs behandlings- og

revalideringsmuligheder er udtømt)

Højeste førtidspension (EE ubetydelig af varige

helbredsmæssige årsager - NB ikke efter det 60. år)

Mellemste førtidspension (EE under 1/3 af varige

helbredsmæssige årsager - NB ubetydelig efter det 60. år)

Almindelig førtidspension (EE under 1/2)

Almindelig førtidspension

af rent helbredsmæssige årsager (14,3,1)

af helbredsmæssige og sociale årsager (14,3,2 +

forsørgelsesbehov)

de sociale og helbredsmæssige forhold taler derfor (14,3,3 +

varigt forsørgelsesbehov + 50 år)

Forhøjes ved tilkendelse før 60. år