1

"VI HAr ET rIGTIG GODT FæLLESSKAb"- TrÆninG PÅ skoleskemaeT

02JUNI 2015

64. ÅRGANG

Styrk klubbens liv på facebook

MTBO - Nu skal vi have gang i det

Hvordan lavede man løb uden computer?

M A G A S I N F O R D A N S K O R I E N T E R I N G S - F O R B U N D

OK Melfar - aktiv klub uden klubhus fejrer 75 år

voxpop: den seje sidste del Hvad motiverer dem til at blive ved med at komme til de stævner, hvor de hurtige er i fl ertal?

mit orienterings-eventyr down UnderLæs Henrik ringdom Knudsens beretning om seks måneders eventyr.

Foto-OHvor god er du til at læse terrænet og observere detaljerne?

Orientering 2/201564. årgangISSN 1904-0148ISSN 1904-0156 (online udgave)

Medlemsmagasin for Dansk Orienterings-Forbund

RedaktionCamilla Bergmann, ansvarshavendeorientering@do-f.dk

Kell SønnichsenHenriette Baun GautierHenrik KnudsenBent Fenger JensenMikkel Kaae-NilsenArne PedersenFlemming Nørgaard (kort)

Hvis du har en god ide til en artikel, så kontakt redaktør Camilla Bergmann. Det kan være noget, du selv har lyst til at skrive om, eller noget du mener vi skal tage op.

EkspeditionBladet sendes portofrit til alle aktive medlemmer af klubber under Dansk Orienterings-Forbund. Adresserne hentes i O-service. Husk at sætte X i feltet for bladet. Som medlem skal du selv eller via din klubadministrator holde dine adres-seoplysninger opdaterede.

AbonnementEt årsabonnement kan tegnes for kr. 200 ved henvendelse til sekretariatet.

AnnoncerKontakt sekretariatet.

Deadlines kommende numre: Deadline for artikler og indlæg den 10.august 2015 - udkommer i oktober.

AnsvarRedaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret materiale. Redaktionen for-beholder sig ret til at afvise, forkorte og redigere indlæg og artikler, der optages i bladet. Forbundet og redaktionen deler ikke nødvendigvis de synspunkter, som den enkelte skribent fremfører.

Layout Charlotte Larsen.

Tryk Trykkeriet OZGraf i Polen. Oplag4.000 stk.

Forside Ida Øbro og Malthe Poulsen, Foto: Mads Anders Jensen.

Kontakt sekretariatet: Dansk Orienterings-ForbundIdrættens HusBrøndby Stadion 202605 Brøndby+45 43 262 740dof@do-f.dk

22

8 Mit orienterings-eventyr Down Under Orienteringsløberen Henrik Rindom Knudsen fortæller om sit seks måneders eventyr i Australien og Tasmanien.

MTBO - Nu skal vi have gang i det. Formanden for MTBO-udvalget kommer med en række ideer til, hvorledes din klub kan komme i gang med et godt MTBO-miljø.

12 Vejvalg fra Danish Spring 2015 Søren Bobach om sit vinderløb til mellemdistancen ved Danish Spring.

14 Voxpop: Den seje sidste del. Orientering spurgte ved Nordjysk 2-Dags: Hvad motiverer dem til at blive ved med at komme til de stævner, hvor de hurtige er i fl ertal?

15 O-raklet Hvordan kan jeg udnytte skovens muligheder, når jeg alligevel løber en tur, til at træne styrketræning, som er relevant for o-løb?

16 Hvordan lavede man løb uden computer? Hvordan korttegning, banelægning og beregning foregik før i tiden.

18 Styrk klubbens liv på Facebook Amager OK fortæller om, hvorledes de bruger Facebook i klubsammenhæng, og så giver Jakob Tolborg gode råd til at benytte Facebook konstruktivt i klubben.

21 Orienteringstræning på skoleskemaet Malthe Poulsen og Ida Øbro, som begge går på orienteringslinjen på Frederiksborg Byskole i Hillerød, fortæller om at være eliteorienteringsløber og skoleelev.

22 Aktiv klub uden klubhus fejrer 75 år OK Melfar har stor succes med at tiltrække ungdomsløbere til skovene omkring Middelfart. Men hvordan skaber den nu 75-årige orienteringsklub et aktivt klubliv uden et klubhus?

24 Foto-O Hvor god er du til at læse terrænet, og observere detaljerne?

26 Vejvalg fra Påskeløbene 2015 i Mols Bjerge Jens Knud Maarup og Christian Møller fortæller om deres vejvalg fra 2.etape ved Påskeløbene.

28 Fotoreportage fra Find vej Dagen 2015 Se de mange stemningsfyldte billeder fra en oplevelsesrig dag.

Formandens 5 minutter

indhold

31

8

12

18

21

11

3

Få nyhedsbrev fra Dansk Orienterings-ForbundFra marts 2015 begyndte forbundet at udsende nyhedsbreve til medlemmer, der selv aktivt ønskede at modtage disse.

Du vælger selv inden for hvilke emner, du ønsker at modtage nyheder direkte til din mail-indbakke.

Nyhedsbrevene udsendes inden for 10 emne-områder, som der er mulighed for enkeltvis at til- og fravælge efter interesse.

Der forventes årligt at udsende 2-5 nyhedsbreve indenfor hvert emne.

Tilmelding til nyhedsbrevene foregår i O-service under ‘Løbere’, ‘Ret Løber’, ‘Nyhedsbreve’.

Nye NavNe på OrieNteriNgFra dette nummer af Orientering er Camilla Bergmann ansvarshavende redaktør og leder af den frivillige redaktionsgruppe på magasinet. Camilla er selv aktiv orienteringsløber, blandt andet som én af initiativtagerne til Orienteering Runners Copenhagen. Derudover er hun træner for de unge løbere i Allerød OK.

redaktionsgruppen udgør nu:

Camilla Bergmann, ansvarshavende redaktørKell SønnichsenHenrik KnudsenBent Fenger JensenArne PedersenMikkel Kaae-NielsenFlemming Nørgaard (kort)

Også velkommen til Charlotte Larsen, som er ny layouter på magasinet.

Har du gode idéer til magasinet eller ønsker du selv at bidrage med en artikel, er du altid velkommen til at kontakte redaktionen på orientering@do-f.dk.

Samtidig benyttes anledningen til at sige tak for indsatsen med udarbejdelsen af et flot medlemsblad gennem de seneste fire år til Tommy Heisz, samt et tak til Henriette Baun Gautier for den dygtige indsats som frivillig skribent på bladet. I ønskes god vind fremover!

noter

Landets 3 største orienteringsklubber medlemstalmæssigt:

OK pan - 275 Silkeborg OK - 275 Søllerød OK - 252

reKOrdmaNge daNSKere SKaL dyrKe idræt i 2025 Det er et af målene for den hidtil største partnerskabsaftale i dansk idræts historie, oplyser Dansk Idrætsforund. Nordea-fonden, Tryg-Fonden, DIF og DGI investerer tilsammen 100 millioner kroner i projektet de kommende tre år.

Visionens målsætning er, at 75 procent af danskerne i 2025 skal dyrke idræt, og at 50 procent af befolkningen skal dyrke idræt i en forening. I de næste 10 år skal Danmark kæmpe i fællesskab for at blive verdensmester i breddeidræt, oplyser Dansk Idrætsforbund.

Læs mere på Dansk Idrætsforbunds hjemmeside, www.dif.dk.

Danske unge sportstalenter har fået øjnene op

for muligheden for at kombinere deres sport med

skolegang i folkeskolen.

”Idrætsklasserne er rigtig gode til at forene

talentudvikling med skolegang og få idrætsele-

verne til at føle sig forpligtede til at tage ansvar for

både deres sportslige og skolefaglige udvikling.

Samtidig ser vi, at samarbejdet mellem folkeskole

og eliteidræt skaber sammenhæng i idrætsele-

vernes hverdag og giver dem et godt grundlag

for at satse på eliteidrætten. Vel at mærke uden

at det bliver på bekostning af deres skolegang og

videre uddannelse. Idrætsklassernes læringsmiljø

giver således også folkeskolen nye perspekti-

ver på, hvordan man kan få motiverede elever i

udskolingen,” siger Jens Christian Nielsen, lektor

fra Aarhus Universitet og medforfatter af en ny

forskningsrapport.

Siden 2005 har en række folkeskoler som forsøg

tilbudt eliteidrætsklasser med optagelseskrav

for idrætstalenter på 7.-10. klassetrin. De første

forsøg startede i 2005, og nu har i alt 26 skoler i

21 kommuner sådanne forsøg. Orienteringsspor-

ten har idrætsklasser på Frederiksborg Byskole i

Hillerød.

Formålet med idrætsklasserne er at skabe sam-

menhæng i talenternes hverdag, så idræt og skole

ikke kommer i konflikt med hinanden.

Læs mere om undersøgelsen på team danmarks hjemmeside, www.teamdanmark.dk.

Ny forskningsrapport: Stor søgning til idrætsklasser

4

noter

I starten af 2015 blev trænerposten på U16-landsholdet udvidet således, at Anders Bachhausen gør nuværende U16-landstræner Jesper Stamp selskab. Med to faste trænere i spidsen for arbejdet med holdet og løberne, er der mulighed for mere opfølgning og en tættere dialog med løberne på U16-landsholdet. Anders og Jesper kommer blandt andet til at arbejde på nært hold sammen med den faste U16-landsholdsgruppe. Formålet med at etablere en fast U16-gruppe er, at trænerne kan give løberne individuel opfølgning og sparring, og derved understøtte deres udvikling og læring bedst muligt.

den faste U16-gruppe udgør:Agnes Nørgård Kracht, Tisvilde Hegn OKIda Øbro, Tisvilde Hegn OKLise Termansen, OK HTFNikoline Holm Splittorff , FIF Hillerød OrienteringLasse Fugmann Thamdrup, Allerød OK

U16-landsholdet har allerede haft to samlinger, hvor der yderlig-ere blev inviteret 10 talentfulde unge orienteringsløbere med.

Lovændring, ny struktur og prisvindere KursusCentre.dk i Middelfart lagde i år rammerne for debat ved dette års Repræsentantskabsmøde. Hovedindholdet på årets repræsentantskabsmøde var debat og afstemning om forbundets strategi for den kommende 5 års periode, Plan 2020, samt heraf følgende lovændringsforlag om ny organisering i DOF. Især sidstnævnte gav anledning til debat, inden Hovedbestyrelsens fremsatte forslag kunne vedtages med stort set enstemmigt fl ertal.

Referatet kan læses på DOF's hjemmeside.

Den nye struktur medfører at Hovedbestyrelsen fremover består af 7 personer.

den nye hovedbestyrelse vil i det kommende år udgøre følgende:Formand Walther RahbækKate NielsenTorben SeirClaus PoulsenCasper SørensenKjeld ArildsenSteen FrandsenSuppleant Michael Leth Jess

Ved repræsentantskabsmødet blev der traditionen tro udrakt en række æresbevisninger.

repræsentantskabsmødet kunne klappe af følgende prismodtagere: Årets klub: Rold Skov OKÅrets løber: Maja AlmÅrets træner: Lars LindstrømÅrets MTBO rytter: Camilla SøgaardÅrets kortprofi l: Henning OlesenSilva-blokken: Skovcup-gruppen v/Betty Folino og Torkil HansenOrganisatoren: Torben UtzonDOF's ærestegn blev tildelt Erik Flarup.

Nyt træNerteam Og FaSt grUppe tiL U16-LaNdSHOLdet

FoTo: JePPe ruud

Foto: Kell Sønnichsen

Dof’s ærestegn gik i år til erik flarup.

Dof’s nye hovedbestyrelse

Find vej dagen den 25. april

bød på hele 45 arrangemen-

ter rundt omkring i Danmark,

hvor 3.256 løbere

prøvede kræfter med kort

og kompas.

5

noter

I februar pakkede det danske jun-iorlandshold og seniorlandshold kuff erten, og fl øj sydpå til fordel for træning under varmere himmelstrøg. Sydsamlingen blev i år afholdt i Barbate i spanske Andalusien ikke langt fra Gibraltar.

Seniorerne havde hele to ugers træningslejr, mens juniorlandsholds-løberne havde en uges træning i det spanske. For seniorerne blev det i år forsøgt at afholde en længere træningslejr end hidtil, hvor træ-ningen dermed var opdelt i mindre

blokke bestående af tre dage.

Træningen bestod nu i to dage med orienteringsteknisk træning og en dag med fokus på fysisk træning, da denne træningsform skal forsøge at bryde mønsteret, så man får størst muligt udbytte af den længere træningslejr. De danske unge junior-talenter havde en intensiv uge med stort fokus på den o-teknisk træning, men seniorerne tog tre dage ekstra inden de vendte hjem til den grønne danske vinter.

Fotos: Jeppe Ruud

LANDSHOLDENE LØB FRA VINTERKULDEN

klubrepræsentanter deltog på repræsen-tantskabsmødet den 7. marts i Middelfart. 82

LØBereN uddeler sko-legater til juniorlandsholdet På påskesamlingen i Göteborg kunne de danske juniorlands-holdsløbere endnu engang få glæde af den samarbejdsaftale, der er indgået mellem LØBEREN og Dansk Orienterings-For-bund, idet juniortrænerne kunne uddele endnu en omgang sko-legater til udøverne. LØBEREN og forbundet har et efter-hånden langvarigt samarbejde bag sig, der sikrer udøverne økonomisk støtte til løbesko. Sko-legaterne modtages altid med stor glæde af udøverne, da det er et kærkommet bidrag til en stor udgiftspost for de fl ittigt trænende.

erling thisted er ny udviklingskonsulentDansk Orienterings-Forbund har ansat Erling Thisted som ny udviklingskonsu-lent med kommunikationsområdet og synliggørelse af Find vej i Danmark som primære fokus.

Erling tiltrådte stillingen, der er på halvtid, den 1. maj og vil i den første tid arbejde med bl.a. DOF’s kommende hjemmeside, udvikling af Find vej Dagen, generelt pressearbejde samt udvikling af forbundets brug af sociale medier, alt sammen i tæt samarbejde med forbundets øvrige ansatte. velkommen til erling.

6

Smitter eLiteN aF på BreddeN?Nej. Konkluderes det i en ny analyse fra Idrættens Analyseinstitut. Blandt mange fremhæves det ofte, at elitesportens resultater inspirerer bredden til at dyrke idræt, men ifølge undersøgelsen så kan denne myte godt afl ives, da konklusio-nen for undersøgelsen viser, at der ikke kan siges at være en generel sam-menhæng mellem bredden og eliten. Det kan dog ikke afvises, at der i visse tilfælde er en afsmittende og inspire-rende eff ekt, og i det omfang den er til stede, er den dog marginal og viser sig for grupper, der i forvejen har interesse for idræt og sport, og blandt drenge og yngre mænd.

“Der er ikke noget nyt i, at eliten stort set ikke har betydning i forhold til at inspi-rere fl ere til at dyrke idræt, men samtidig konkluderer undersøgelsen at eliten har en eff ekt på unge udøvers motivation for at dyrke deres talent”, kommenterer DOF's direktør Michael Sørensen.

Hele analysen kan læses på idrættens analyseinstituts hjemmeside www.idan.dk.

Senior træningsmiljø i Østkredsen er etableretMed opbakning fra Østkredsens klubber er nu et træningsmiljø for seniorer etableret. Træningen sætter fokus på o-tekniske kvalitets-træninger. Der vil trænes minimum et moment på hver træning, og træningerne vil fokusere mod de for årstidens relevante konkurrencer. Indimellem vil dagens træning afsluttes med en fællesspisning, hvor dagens træning vil evalueres. Umiddelbart vil der arrangeres inden for hver hovedkonkurrence en “super-lørdag”, hvor træningen vil være en hel dag og sætte fokus på et specifi kt emne. Derudover vil der halvårligt arrangeres en weekendtur, med o-teknisk fokus og super fede terræner, og top kvalitetsbaner. Trænere er Johan Aagaard og Marius Thrane Ødum.

Trænere er Johan Aagaard og Marius Thrane Ødum.

nY landsTrÆner Til MTBO landsHOldeTDen mangedobbelte verdensmester Lasse Brun Pedersen kan nu iføre sig trænerjakken som ny landstræner for MTBO landsholdet. Lasse Brun Pedersen vil primært stå for det sportslige på landsholdet, og Johan MacLassen vil fortsat tage sig af de mere praktiske opgaver.

Efter en del år med stagnerende udvikling vil Lasse fokusere på en redefi nition af måden hvorpå der køres MTBO, for dermed at sætte nye standarder og forhåbentlig generobre den dominans i MTBO-verdenseliten, Danmark havde tilbage i årene 2009-2011. Ligeledes skal den nyoprettede U17–gruppe ses som en del af satsningen på at udvikle talentfulde ryttere.

I marts kunne Anti Doping Dan-mark (ADD) fejre 10 år med en antidopingindsats i Danmark.Ydermere har det internationale antidoping agentur, WADA ved-taget et nyt internationalt regel-sæt for antidoping, som trådte i kraft ved årsskiftet.

Med disse nye regler er der sat fokus på specialforbundenes rolle i anti doping arbejdet, hvor ansvaret bliver større og sank-tionerne for ikke at overholde reglerne er mere omfattende. Blandt andet skal specialforbun-dene sikre at alle idrætsudøvere og støttepersonale, såsom træ-nere, fysioterapeuter, læger og ledere kender og accepterer reglerne.

“I DOF sikres information om reglerne via løbende opdatering på gældende regler i forbindelse med trænermøder 3-4 gange årligt. Punktet er på dagsorde-nen når der sker afgørende nyt, som er relevant for trænerne at kende. Jeg deltager årligt i et statusmøde med ADD, hvor eventuelle regelændringer, samt andre relevante perspektiver drøftes,” siger Landstræner Lars Lindstrøm.

reglerne kan læses på www.antidopinping.dk.

10 år og nyt regelsæt

www.lobemagasinet.dk

M A G A S I N E T T I L D E N S E R I Ø S E M O T I O N S L Ø B E R

.lobemagasinet.dk

BESTIL INTROTILBUD PÅWWW.LOBEMAGASINET.DK

* For at få dette tilbud skal du skrive “OLØB“ i kommentarfeltet

Normalpris for 2 magasiner er 119,-. Prisen er inkl. porto

Tilbuddet gælder indtil 30. september 2015. Se betingelser i tilmeldingen

PRØV 2 NUMRESPAR 99,-

KUN 20,-

SÆRTILBUD FOR ORIENTERINGS LÆSERE

TJEK DANMARKS BEDSTE LØBESITE

GEAR • TRÆNING • TEST • KALENDER • UNDGÅ SKADER • INSPIRATION • MOTIVATION

LØBERNE.DKI N S P I R A T I O N O G V I D E N O M L Ø B

8

mit orienterings-eventyr down Under

”Hallo Mr. Henrik,” råber 25 australske børn

i kor, da jeg bliver introduceret til den folke-

skoleklasse, som jeg skal til at undervise i

orienteringsløb. Børnene sidder musestille,

imens jeg forklarer hovedtrækkene, i hvad

orienteringsløb går ud på. Det eksotiske ved,

at jeg kommer fra Danmark, kompenserer for

mit gebrokne engelsk. Dagens undervisning

- som består af signatur-vendespil og forskel-

lige øvelser med at klippe SI-enheder på en

forhindringsbane – fl øj af sted.

Ovenstående beskriver meget præcis hvor-

dan min formiddag til tider kunne se ud, i løbet

af de fem måneder, som jeg tilbragte i Austra-

lien. Det var noget af en rejse på fl ere punkter,

før jeg stod og underviste en fl ok folkeskole-

børn i orienteringsløb omme på den anden

side af jordkloden.

OrIENTErINGSLøb DOWN UNDEr

Hvis vi skruer tiden tilbage til sidste forår, så

hørte jeg om, at det var muligt at komme til

Australiens hovedstad, Canberra, som træner

i orienteringsløb. Det lyder, i mine øre, som en

hver orienteringsløbers drøm, så jeg sendte

hurtigt en ansøgning afsted. Jeg fi k afslag fra

Canberra, men en forårsaften tikkede en e-

mail ind fra en australsk fyr. Han spurgte, om

jeg havde nogle planer i efteråret, og om jeg

kunne være interesseret i at komme til Hobart

på Tasmanien og hjælpe den lokale klub. Jeg

skulle ikke bruge meget betænkningstid, og

så var billetterne bestilt. Da jeg tog afsted i

september sidste år, var det ikke blevet ind-

kredset særlig meget, hvad mit ophold egent-

lig ville komme til at bestå af.

Jeg havde fået at vide, at jeg skulle hjælpe

klubben, og til gengæld ville få et sted at bo

og et honorar af 5000kr. Men hvad jeg egent-

lig skulle hjælpe med, vidste jeg ikke, og det

var uklart, hvem jeg skulle bo sammen med.

australien er ikke en traditionel orienteringsløbs nation, men der ses en spirende tendens. flere australske klubber henter erfaringer fra Europa. Henrik rindom Knudsen beretter her om sit møde med den australske orienteringsløbs kultur og sit oplevelsesrige ophold på Tasmanien - oplevelser om alt fra World Cup til surfi ng.

9

mit orienterings-eventyr down Under

Tek

sT

: H

en

rik

rin

do

m k

nu

ds

en

Fo

To

: H

en

rik

rin

do

m k

nu

ds

en

og

ke

ll s

øn

nic

Hs

en

KOMPAS TIL DEN SYDLIGE HALVKUGLE

Åbne spørgsmål var der nok af, inden jeg drog

hjemmefra. Hvor gode til o-løb er de på den

anden side af jorden? Hvordan kommer jeg til

at bo? Hvad skal jeg få tiden til at gå med? Så

det var ret svært at sætte nogle forventninger,

inden jeg drog hjemmefra. På min vej til Tas-

manien gjorde jeg hold i Vestaustralien, hvor

de Australske Mesterskaber blev afviklet i star-

ten af oktober. På grund af de store afstande

i Australien har de samlet alle mesterskaberne

over 9 dage. Så den stod på sprint, mellem,

lang og stafet, imens der også var nogle for-

træningsløb lagt ind imellem.

21 årige Henrik rindom Knudsen løber for OK Mel-far. Han har løbet or ienter ingsløb lige siden at han blev født, men det er først i de sene-ste år blevet mere intensivt. Han har erfaring som træ-ner i forbindelse med, at være le-der på U2 i Syd-kredsen.

Jeg står til højre sammen med vinder-ne fra de Australske Mesterskaber på stafetten, danskerne thor Nørskov, eskil Schøning og Jakob edsen.

Man støder på en del anderledes dyr ude i naturen Down Under. Her er To-bias Svarer, Cecilie Klysner og jeg ude at løbe, hvor vi møder en wombat.

10

På det første løb fi k jeg en skæv kurs til post 1,

hvilket også var tilfældet på vej til post 2. Hav-

de jeg helt mistet evnen til at orientere efter

en fl yvetur på 26 timer? Men da jeg stoppede

op og kiggede på kompasset, gik det op for

mig, at nålen bevægede sig tilfældigt rundt i

huset, og jeg blev klar over, at der åbenbart

er forskel på kompasser for den nordlige og

sydlige halvkugle.

TASMANIEN bLIVEr INDTAGET

Efter en uge med mesterskaber gik turen til

Tasmanien. I Hobart lufthavn blev jeg mødt af

Jeff , halvdelen af et ægtepar, som jeg skulle

bo hos den første måneds tid. Jeg fi k mig in-

stalleret, men de første par dage føltes det ret

mærkeligt at gå på jagt i køleskabet og slænge

mig i sofaen. Den enorme venlighed gjorde, at

jeg efter kort tid følte mig godt hjemme. Ven-

ligheden var ikke kun at spore hos min værts-

familie. Jeg havde lånt en cykel af Jeff , men

over større afstande blev det meget upraktisk.

Derfor skrev jeg ud til klubbens medlemmer

og hørte, om nogen havde en bil i overskud. En

kvinde, der rejste rundt i Europa, tilbød, at jeg

bare kunne låne hendes, imens hun var væk.

Jeg skulle bare hente den i hendes garage, og

så var jeg kørende.

Min tid på Tasmanien var komfortabel med en

smule at se til, men stadigvæk god tid til at ud-

forske området. Klubben, jeg kom ned til, hed-

der Australopers, og de havde aldrig før fået

hjælp af en gut som mig, så det var lige så nyt

for dem, som det var for mig. Derfor var jeg

også meget med inden over, hvad jeg egentlig

skulle hjælpe til med. Det udmøntede sig i, at

jeg hver onsdag var instruktør til begynder-

træningen tæt på byen, samtidig underviste

jeg i folkeskoler cirka to dage om ugen, lavede

en ugentlig træning og så alt det løse. Som af-

slutning hjalp jeg til ved World Cuppen, som

Tasmanien arrangerede i januar.

Før jeg kom til klubben, havde de ingen træ-

ninger for klubbens medlemmer. Efter jeg

havde fået lånt en bil, startede jeg en ugent-

lig træning, hvor der dukkede omkring 20-25

personer op hver gang, så det var super fedt

at organisere. Jeg prøvede nogle simple orien-

terings-koncepter af ved, for eksempel at lave

o-intervaller og lege lidt med kortet. Da de fl e-

ste ikke er vant til o-træninger, fi k jeg stor ros

for at udfordre dem til træningerne, som for

eksempel at fjerne stierne fra kortet.

MEGET ANDET END OrIENTErINGSLøb

Nu kommer det måske til at lyde som om, at

der stod orienteringsløb på programmet alle

døgnets vågne timer. Der var en del oriente-

ringsløb, men heldigvis var der også god tid til

alt muligt andet. Ved at bo hos nogle værts-

familier kom jeg helt tæt på kulturen, i stedet

for blot at rejse rundt som turist. Tasmanien

indeholder vidunderlige omgivelser, så med

mine familier fi k jeg set umådelig smuk na-

tur - både ved vandring, fi sketure, surfi ng og

mountainbike. Min anden værtsfamilie havde

to piger på min alder, så jeg blev hevet med

til en masse spændende ting af dem. Og så fi k

jeg også oplevet et par koncerter, og hvordan

man går i byen, når man er australier. Det fede

ved den her måde at opleve landet på var, at

jeg blev en del af en australsk hverdag. Jeg

oplevede kulturen på nærmeste hold og fi k

knyttet et tæt bånd til mine to værtsfamilier,

som jeg har skrevet en del med, siden jeg kom

hjem, og som jeg forhåbentlig kan holde kon-

takten med. Orienteringsløb er fedt, men uden

den sociale del ville turen ikke have været nær

så fantastisk.

Dagen før jeg havde et fl y hjemad til Danmark,

blev der holdt et stort afskedsarrangement for

mig. Der kom omkring 50 fra klubben, hvilket

gjorde et stort indtryk på mig. Det var over-

vældende at sige farvel til nogle personer,

som jeg formegentlig ikke ser igen.

ErFArINGEr OG UDVIKLING

Som orienteringsløber udviklede jeg mig ved

de meget anderledes terræner, og fi k en mas-

se erfaring som træner, med alt det ansvar jeg

fi k lagt på skuldrene. Det var fedt at mærke, at

jeg faktisk gjorde et indtryk på folk dernede.

Jeg har løbet en del i udlandet, men Australien

er helt forskelligt, fra alt andet jeg har oplevet.

Jorden er super hård, og der er en del stende-

taljer. Det er hurtigt at løbe igennem terrænet,

grænserne imellem bevoksningerne er meget

diff use, og de fl este områder er stærkt kupe-

rede. Og det var en underlig tur i skoven, hvis

man ikke fi k set mindst én kænguru hoppe

forbi.

For Australopers betød mit besøg, at de fi k

et helt nyt syn på, hvordan man laver oriente-

ringsløb. Det var første gang, de fi k en ugent-

lig træning, hvilket de vil forsøge at fortsætte

efter min hjemrejse. Jeg håber, at jeg har

åbnet deres øjne for alle de uendelige mulig-

heder, som en træning kan bestå af, som for

eksempel at lave o-intervaller eller redigere

kortet. Og så fi k de et indblik i, hvordan orien-

teringsløb bliver afviklet i Europa.

Flere australske klubber heriblandt Australo-

pers vil hente inspiration i Europa igen til

næste år. Ansøgningen til dette efterårs træ-

nerophold lukkede desværre, før magasinets

udgivelse, men hvis du er eventyrlysten og

helt pjattet med orienteringsløb, kan det helt

klart anbefales at holde øje med lignende til-

bud i fremtiden.

Min værtsfamilie har været glade for mit besøg, og afholdte et afskedsarrangement for mig, hvor blandt andet omkring 50 fra orienteringsklubben mødte op. Jeff og Sally, som står i hver sin side, boede jeg hos den første måned. Manden i midten var ham, der fi k skabt kontakt til mig og planlagt hvornår jeg skulle derned.

Der var også plads til sjov og anderle-des orienteringsløb. Her er starten ved at gå til en orienterings-ølstafet, som jeg afholdte lige efter World Cuppen.

11

MTBO er ét af DOF’s mange indsatsområder frem mod 2020. Man kan forestille sig et hav af ting som kan øge indsatsen og få sparket gang i MTBO-disciplinen i Danmark. Men lad os lige få pumpet cyklen først. Her kommer formanden for MTBO-udvalget, Troels Bent Hansen med en guide til, hvorledes klubberne kan få sat skub i et fedt MTBO-miljø.

Løft i samlet fl okUden at det skal lyde som en 1. maj-tale er det

klart, at der ikke sker en dyt, hvis der ikke løf-

tes i samlet fl ok. Den gode cirkel - frem mod

et godt MTBO miljø - starter med, at du fi nder

sammen med dine ligesindede – og når jeg sige

du, så mener jeg du. Hvis du har bare den mind-

ste interesse for, at der skal ske noget, må du

sætte dig i sadlen og gøre noget. På nuværende

tidspunkt er der 5 klubber, der har en O-service-

gruppe til MTBO-ryttere. Det vil sige, at der er 5

klubber der på et eller andet tidspunkt har følt

trang til at lave noget specielt for denne gruppe.

Opret ugens tilbudDer er 2 klubber i landet, der har fast ugentlig

MTBO-træning. Helt ærligt, hvilken berettigelse

har en idræt, hvis der ikke er faste tilbud om

træning og aktiviteter? Giver det overhovedet

nogen mening, blot at tænke tanken om fl ere

MTBO-ryttere, skabt af i forvejen små DOF-

midler og få frivillige ressourcer, hvis der ikke er

nogen varer på hylderne?

Så er vi på vej …Nu er I kommet ud af startboksen, er inde på

sporet og er på vej mod første posten. Post 2:

kunne indeholde, at få det glade budskab på

klubbens hjemmeside og Facebook-side. Post 3:

kunne være noget med at få lavet et MTBO-kort

i en af de nærlæggende skove. Post 4: kom ud

til løb og stævner. Post 5: deltag på kursus. Post

6: få købt kortholdere, som klubben kan tilbyde

nye at låne. Post 7: få lavet noget lækkert og at-

traktivt klub MTBO-tøj….Nu kører det for jer, og

de næste 10 poster mod mål går som smurt.

gode råd til mtBO-træninger:

• Man kan med fordel arrangere træning samt samarbejde med andre klubber.

• Træningerne behøver ikke at være kom-pliceret at arrangere, og kan variere alt afhængig af tid og ressourcer.

• Et forslag til et træningspas kunne lyde: Træn rytternes køreteknik - Sving rigtigt, kør over grøfter, teknik op ad bakke, over træstammer og så videre.

• Et andet træningsforslag: Træn klippetek-nik - Sæt SportIdent enheder op, og øv jer i at ”klippe” posten i fart.

• Og et tredje træningsforslag: Kør på faste poster i skoven.

Husk!

• Gør det klart for deltagerne, at det er et træningspas, det vil sige, at der er rigelig tid til at sætte tempoet ned, være fl ink og ringe på klokken, når man møder andre gæster i skoven.

• Snak med jeres lokale skov om, hvor deres petitesse-grænser ligger; er det ikke en konkurrence eller er der ikke poster ude – så vil der formentlig ikke være restriktioner.

mtBO – Nu skal vi have gang i det. Vil din klub være med?

Tekst: Troels Bent Hansen, formand for MTBO udvalget

uDValg: Mtbo

1. indsats: Opret en MTBO-gruppe i o-service i din klub og meld de folk i klubben ind, som enten ejer en MTB eller kan tænkes at måtte låne deres mosters.

2. indsats: Send en mail ud til MTBO-rytterne i gruppen, og fi nd ud af hvem der reelt er interesseret og til hvad, samt aftal et møde med disse.

3. indsats: arrangér et par trænin-ger. Det behøver ikke være super kom-pliceret.

mangler din klub et fedt mtBO-miljø, men er usikre på hvordan i kommer i gang?

Læs hvor i kan få sat skub i indsatsen og komme ud af start-boksen.

12

irriteret vinder Inden start var jeg opsat på at levere et godt løb både teknisk og fysisk. Jeg følte mig dog tung på opvarm-ningen og havde svært ved at komme op i gear, men jeg besluttede mig for at være offensiv og lægge hårdt ud. Det var trods alt 'kun' en mellemdi-stance, så det burde kroppen kunne klare. Taktisk havde jeg tænkt, at jeg bare skulle løbe ligepå og ikke kigge så langt fra stregen. Terrænet er hur-tigt og sigtet er godt, så det er sjæl-dent, at man taber på den taktik.

Langsom i accelerationerne Jeg kom rigtig fint i gang med løbet og de to første poster sad lige i ska-bet. Men allerede på post 2 følte jeg mig træt og tung. Måske havde jeg været en anelse for offensiv fysisk i begyndelsen?

Jeg besluttede at tage toppen af far-ten og finde et tempo, hvor jeg kunne presse på, men ikke få syre. Det lyk-kedes godt resten af banen, men jeg kunne mærke, at jeg manglede noget fysisk når jeg skulle løbe væk fra poster. Jeg følte mig langsom i ac-celerationerne, og det påvirkede mig mentalt.

Små retningsfejl Teknisk gik løbet rigtig fint bortset fra 3 poster, hvor jeg ikke var helt skarp med mine retninger. Den første lille fejl kom ud af post 6, hvor jeg ikke koncentrerede mig nok og trak for langt til højre. Det har dog ikke kostet mig mere end 10-15 sekunder. Til post 9 misforstod jeg kortet lidt samtidig med, at jeg ikke var helt skarp med kompasset.

Jeg kom for langt til højre, inden jeg opdagede fejlen, som nok igen har kostet omkring 10 sek. Jeg fandt til-bage i rytmen og lykkedes rigtig godt på næste del af banen, lige indtil post 15. Da jeg passerede den store vej midt på strækket valgte jeg at løbe på den lille hugning. Fysisk var jeg træt og var måske ikke omhyggelig nok med min kortlæsning, for jeg fik ikke løbet langt nok, inden jeg drejer ned mod grøften. Da jeg rammer den lille mose, tror jeg faktisk, at det er grøf-teknækket lidt længere mod vest. Så jeg løber i kanten af mosen, og tror jeg løber langs grøften. Da jeg hop-per over den store grøft og forventer at posten skal komme, var der bare helt fladt! Jeg stopper op, og indser at jeg er for langt øst. Derfor løber jeg mod vest og rammer grøften hvor en lille hugning krydser, og derfra kan jeg så finde posten enkelt. Efter den fejl blev jeg lidt irriteret på mig selv og besluttede, at nu skulle jeg holde sammen på min orientering resten af vejen. Det lykkedes jeg også rigtig godt med og jeg kunne sikkert løbe sejren hjem.

glad, men irriteret vinder Da jeg løb i mål var jeg glad for at bli-ve udråbt som vinder, men inden i var jeg irriteret over de fejl, jeg lavede, og at min krop ikke havde fungeret så godt, som jeg havde håbet eller forventet. Men det er jo fedt at min grundform er så god lige nu at jeg kan vinde selvom jeg ikke er 100% på toppen. Det giver stor motivation og selvtillid videre i træningen.

VejValg

Søren BobachVejvalg

Søren Bobach fortæller om sine tanker og vejvalg fra mellemdistancen ved Danish Spring 2015.

Te ksT: søre n BoBach foTo: ca rsTe n n øhr n ie l se n /fra me The acT ion

Søren BobachVejvalg

14

STINE TAUDAHL SøNDErGAArD, HErNING OK (D35A) Kolleger fik mig med i klubben, og nu er jeg med til næsten alle stævner. Frisk luft og det sociale er drivkraften, men også at nå mine egne mål. I dag var målet at gennemføre på under halvanden time og undgå at blive num-mer sidst. Jeg brugte, 1:25:50, og blev nr. 11 ud af 12, så jeg nåede begge mål!

JENS M. IbSEN, SVENDbOrG OK (H65A) Jens har kort, kompas og Emit-brik i samme hånd, for han er enarmet. Jeg startede o-løb i 1968 og har med en enkelt pause været med siden. Nu har jeg fået Parkinsons syge, men ”Du skal blive ved med at løbe!” , siger min læge. Jeg har svært ved at koncentrere mig, så jeg skal bare undgå et katastrofeløb. Vi ses igen næste gang!

MArIA bO KøLbæK, AArHUS 1900 OrIENTErING (D14A) Ved Nordjysk 2-Dages sidste år var jeg over 2 timer om at komme igennem banerne. I dag var jeg over dobbelt så hurtig. En gang vil jeg gerne prøve at blive nr. 1. Hele min familie er orienteringsløbere, og vi har været til stævner i Norge og Sverige. Det er ikke dem, der siger, at jeg skal med. Jeg vil selv!

ANNE MArIE KüHL, OK SYD (bEG 2) Oprindelig var jeg tilskuer, men de andre syntes, at jeg også skulle prøve. I 2010 blev jeg opereret i ryggen, og derefter besluttede jeg, at jeg ville se, om jeg kunne klare det. Det er altid begynderbanen, som jeg prøver kræfter med, og normalt er jeg placeret i den langsomste tredjedel. I dag kunne jeg mærke ryggen efter post 3. Målet er at gennemføre, og det gjorde jeg!

VOXPOPDEN SEJE SIDSTE DEL Mange deltagere i orienteringsstævner oplever igen og igen, at de står langt nede på resultatlisten. Hvad motiverer dem til at blive ved med at komme til de stævner, hvor de hurtige er i flertal? Magasinet Orien-tering spurgte ved Nordjysk 2-Dages:

CONNY bIrCH, OK DJUrS (D45b) Jeg er supporter for De hårdes Klub, hvor min mand, Thomas er med. ”Der må løbes!”, sagde han til mig for 15 år siden, og nu er jeg altid med – og det er for min egen skyld. Det er klubben og motionen, der motiverer. Tidligere kunne jeg godt blive sur, hvis jeg ikke fandt posten, dog ikke mere – men jeg kunne godt tænke mig at blive bedre.

MATHIAS MøNSTEr JørGENSEN, HOrSENS OK (H20) Nej, jeg kender ikke min placering i dag, for jeg har ikke lige set resultatlisten. Den interesserer mig ikke. Mit motto er: ”Hvis du selv er tilfreds, så OK, og lad være med at tænke på de andres løb”. Jeg kan sagtens finde rundt ude i skoven. Min familie er også aktive i klubben, men det er ikke dem, der trækker mig med. Jeg trækker mig selv med.

”MåLET Er aT gENNEMførE, Og DET gJOrDE JEg!”

– aNNE MarIE KüHL ”JEg TræKKEr MIg SELV MED” – MaTHIaS MøNSTEr JørgEN-

SEN

”[…] Nu Er JEg aLTID MED – Og DET Er fOr MIN EgEN

SKyLD” – CONNy BIrCH

TeksT: BenT Fenger Jensen FoTos: TorBen UTzon

15

15

TeksT: BenT Fenger Jensen FoTos: TorBen UTzon

O-raKLet

Hvordan kan jeg udnytte skovens muligheder, når jeg alligevel løber en tur, til at træne styrke-træning i skoven, som er relevant for o-løb?

SpØrg O-raKLet Her hjælper vi læserne med at fi nde svar

på alle mulige spørgsmål. Vi har en række

eksperter, som svare på relevante spørgsmål

inden for deres felt. Hvis du har et spørgsmål til

O-Raklet, så skriv til orientering@do-f.dk.

Svar: Der er masser af muligheder for at lave styrketræning i skoven – faktisk kan man træne masser af styrke bare ved at løbe i terrænet, og denne form for styrketræning må siges at være en af de mest relevante i forhold til orientering.

Løb i bakkerEn god start er, at fi nde en tilpas høj og stejl bakke i skoven, og så simpelthen bare løbe op og ned. Tryk på op ad bakken, og tag den stille og roligt ned igen. Gentag indtil du kan mærke, syren hober sig op i benene. Når det bliver for tungt at løbe op ad bak-ken, kan man jogge lidt rundt i skoven, indtil man føler benene er klar til en omgang mere.

Løb i våd skovbund eller sandMan kan også fi nde områder med våd bund eller sand, hvor man synker ned, når man løber, eller med kvas og underskov, der kræ-ver, at man virkelig løfter benene for at komme igennem. Eller som et sidste forslag udgør grøfter og væltede træstammer også nogle gode forhindringer, som man som regel skal anstrenge sig lidt for at forcere.

ForhindringsløbDer skal helst trykkes på når man træner, og hvis man fi nder et godt område med en masse forhindringer eller kvas, kan man passende løbe nogle korte, hurtige intervaller igennem det. Man skal gerne kunne mærke, at der ophobes mælkesyre i benene, og at de bliver tungere og tungere at løfte for hvert interval.

Squad, lunges og lægløftMan kan også lave mere klassiske styrketræningsøvelser i skoven. Squad, lunges, lægløft, m.m. kan alle udføres på en skovsti eller

i plant terræn. Der fi ndes også en række forskellige hoppe- og springeøvelser, som alle er gode at lave i skoven – både fordi der er god plads, men også fordi den bløde skovbund giver mindre belastning på leddene end for eksempel et halgulv.

tipS! Det skal nævnes, at man bør prioritere om man vil træne styrke eller løb, når man tager i skoven. Lægger man ud med en hård omgang styrketræning, er benene næppe klar til en lang løbetur oveni, og det samme gør sig naturligvis gældende den anden vej.

Selvom det kan være meget relevant for orienteringsløbere at lave styrketræning i skoven, kan man med fordel også supplere med nogle stabilitetsøvelser for mave og ryg hjemme på stue-gulvet.

til dig, der mangler inspiration! DOF har et fi nt styrketræningskatalog, der kan fi ndes på: www.trainer.do-f.dk - hvis man mangler inspiration til nogle gode styrketræningsøvelser i skoven. Her kan man også læse mere om udførelsen og belastningen af øvelserne.God fornøjelse med træningen!

Svaret blev denne gang givet af Søren Skaarup Larsen, DIF akademitræner. Aktiv træner i TC Sjælland og på Orienterings-linjen på Frederiksborg Byskole i Hillerød, og har blandt andet været med til at udfærdige DOFs skov-

træningskatalog.

Foto: Mads Anders Jensen

KOrTTEGNINGENRekognosceringen i skoven er måske det sted, hvor der er sket mindst i løbet af årene. Grundkortet er blevet bedre – COWI-kurver m.m. i modsætning til gamle GI kort – men ellers foregik det også i 1980'erne med en plade med monteret grundkort, tegneplast og farveblyanter.

Rentegningen var derimod meget anderledes. Utallige ti-mer er brugt med ryggen bøjet over lysbordet, hvor store ark af tegneplast – et for hver farve på kortet - lå ovenpå rekognosceringslapperne. Med tuschpen af forskellige tykkelse, skalpel, rasterark og gnubbeark blev der tegnet stier, vandløb og kurver, skåret tætheder og moser ud og sat huller, sten og små lavninger på kortet. Og når så de store ark – rentegning skete i størrelsesforhold 2:1 i for-hold til det trykte kort – var færdige og skulle sendes til trykning, blev de lige renset af med en klud og renseben-zin for at få alle de fedtede fi ngre væk. Frustrationen var stor, når kluden bagefter indeholdt en stump mose og et par huller. Hvor kom de lige fra? Der var ikke andet for end at kigge hele kortet igennem for at få dem placeret igen.

Hvordan lavede man løb uden computer?

"Biip," siger afl æsningsenheden, stræktiden printes ud, og 10 se-kunder efter er resultatet direkte på nettet. Sådan er virkeligheden i dag ved selv små hverdagsoriente-ringsløb. Men hvordan foregik det egentlig for 30-40 år siden? Hvor-dan lavede man løb før computere og andet IT bredte sig til afviklingen af et orienteringsløb?

TEKST: KELL SØNNICHSEN. FOTO: KELL SØNNICHSEN OG KENT LODBERG

bANELæGNINGENEn fl amingoplade, nogle knappenåle og en rulle sy-tråd. Mere behøvedes ikke til at lægge baner i gamle dage. Selv i dag mener en erfaren banelægger som Kent Lodberg, at "den gamle måde" har sine fordele: "at man arbejder på det samme kort, som løberne får, giver et bedre indtryk af baneforløbet. udenomsvej-valg på langstræk vil ofte virke mere oplagte, når man kigger på hele kortet i den korrekte målestok. Det kan godt snyde, når man bruger Condes, hvor man kan zoome ind til bevidstløshed og kun kigger på en del af banen."

Man starter med at sætte en knappenål i posterne samt i start. I start fastgør man et stykke sytråd af ba-nens længde, for eksempel 56 cm sytråd for en bane på 5,6 km på et kort i 1:10.000. Sytråden trækker man så rundt mellem posterne, og til sidst skal den gerne ende i mål. undervejs kigger man på vejvalg, og kan fl ytte på posterne, hvis det er nødvendigt.

Flemming Nørgaard med det største kort i hans samling.

17

BANETRYKNINGENNår kortet er trykt og banerne lagt, så udestår endnu et stort arbejde: at få banerne på kortene. Ved de helt store løb blev banerne trykt på kortet på et trykkeri, men til mindre løb var der to mu-ligheder: enten at tegne alle banerne ind i hånden eller at bruge en mulle – en banepåtrykningsma-skine.

Mullen er grundlæggende et stort stempel. Den består af tre dele: en bundplade, hvor kortet lig-ger, en stempelplade, hvor banen er på og en stempelpude, hvor der er farve i banepåtryk-ningsfarven. Det største arbejde består i at få ba-nen sat op på stempelpladen. Man starter med at lægge et kort på bundpladen.

Herpå lægger man så præcist som muligt de specielle "stempeldele" – starttrekant, mål, post-cirkler, og delstræk med bagsiden opad. Stempel-pladen sprøjtes med lim og trykkes ovenpå kort-pladen, så banen hæfter på pladen. Over med den på stempelpuden og et prøvetryk laves. Og så var det ellers om at trykke et kort af gangen.

Meget kunne gå galt under trykningen. Poster kunne forskubbe sig, kortet kunne ligge skævt og der kunne være for meget eller for lidt sværte på dele af stempelpuden, så banepåtrykket blev for kraftigt eller svagt. Det gav anledning til mange og lange diskussioner i gamle dage...

Nogle gange gik trykket virkelig galt.

bErEGNINGENEndnu fl ere diskussioner kom der ud af datidens kon-trolkort. Sjuskede og svage klip skulle skilles ud fra fejlklip og manglende klip. Når løberen kom i mål – og dengang passerede man målstregen, ikke noget med at stemple en målpost – blev tiden taget af en offi cial med et målur, og løberen afl everede sit løbskort, hvor kontrolkortet var monteret bagpå. Kontrolkortet blev placeret på et spyd og efter et antal løbere – typisk omkring 20 – blev målursstrimlen revet af og placeret på samme spyd, og det gik videre til beregningen.

Her skrev man måltiderne fra strimlen over på kontrol-kortene, der allerede havde navn, klub, klasse og start-tid noteret. Og man havde et problem, hvis antallet af måltider på strimlen ikke matchede antallet af kon-trolkort på spyddet! Løbstiden blev udregnet manuelt og noteret på kontrolkortet, hvorefter det gik videre til klipkontrollen. Her kom lysbordet fra korttegningen igen i brug, for det gjorde det meget nemmere at se klippene på et vådt kontrolkort. De blev sammenlignet med master kontrolkort, hvorefter de gik til resultatli-sten: en række snore, hvor kontrolkortene blev hæftet på, så man kunne skubbe dem rundt, når hurtigere lø-bere kom i mål.

Når løbet var slut kunne man samle alle kontrolkor-tene sammen i rækkefølge og gå hjem og renskrive resultatlisten på sin skrivemaskine. Og det var så det løb...

18

at være på FaCeBOOKI 2010 oprettede Amager OK en Facebookside, hvor

ambitionen på daværende tidspunkt var så lav, at

målet i sig selv var 'at være på Facebook'. Et stykke

tid efter fi k klubben oprettet en gruppe, som i starten

mest blev brugt til at dele billeder, ruter fra løb og

reklamere for enkelte løb.

“De sidste par år har gruppen været brugt både

som uformelt klub-fora og struktureret i medlems-

kommunikationen, hvor alle træninger og arran-

gementer bliver annonceret i gruppen,” fortæller

Amager OK’s formand Tøger Nørgaard.

Gruppen bruges som platform til dialog med med-

lemmerne, interesserede og potentielle medlemmer.

Tøger påpeger, at for Amager OK er det en nem

måde at kommunikere direkte med medlemmerne

via Facebookgruppen, og uden at medlemmerne op-

lever et hav af mails.

SyStematiSK BrUgHvad det kræver for klubben at være på Facebook,

kommer for Tøger helt an på klubbens ambitions-

niveau.

“Hvis man bare vil have et uformelt fora kræver det

ikke så meget. Teknisk er det jo relativt ukompli-

ceret, men hvis ingen bruger det kan det jo være

ligegyldigt,” siger formanden og fortsætter:

“Hvis det skal være en formel kommunikationskanal,

skal der være en vedtaget politik og en systematisk

brug, som er forankret i klubben. For eksempel nytter

det ikke, at kun halvdelen af træningerne annonceres

på Facebooksiden. I starten var der fl ere af klubbens

trænere som kommenterede Facebook-mediet, som

‘endnu et sted man skulle annoncere træningerne’,

og det er vigtigt at der bliver taget hånd om sådanne

bekymringer i klubben," pointerer Tøger.

BegræNSede OpSLag Amager OK er bevidst om at et overrend af oplys-

ninger og information til medlemmerne ikke er vejen

frem for en klar kommunikation.

“En faldgruppe kan være, at fordi Facebook er et

hurtigt, nem og direkte medie, kan der gå lidt om-

hyggelighed tabt i hvad der annonceres. 'Offi cielle'

klub-beskeder kan måske nemt drukne i alskens an-

dre opslag,” fortæller Tøger.

mange orienteringsklubber bruger allerede Facebook aktivt til blandt andet at oplyse om klubbens træning, som uformelt klub-forum og dele billeder fra weekendens klubtur.

Her vil amager OK dele ud af deres erfaringer med Facebook. Hvorfor valgte klubben at være på Facebook? Hvad kræver det af klubben at anvende Facebook? Og hvordan sikrer de sig, at alle medlemmer får de nødvendige oplysninger ved at bruge Facebook?

Hvordan bruger i Facebook i jeres klub?

TEKST: CaMILLa BErgMaNN fOTO: HENrIK BOESEN

19

deL JereS erFariNger!Hvordan bruger I facebook i jeres klub? Har I haft succes med at rekruttere medlemmer gennem Facebook? Er klub-ånden styrket ved at den internetsnak er blevet let tilgængelig?

Del jeres erfaringer med os andre på DOF’s Facebook-side (facebook.com/danskorienteringsforbund).

maiLS SOm SUppLemeNt tiL FaCeBOOK-grUppeNAmager OK - som har nedsat et PR-udvalg til at

varetage klubbens kommunikation - gør brug af

mails til medlemmerne, og for at sikre sig, at alle

i klubben får den nødvendige kommunikation på

Facebooksiden, har klubben Facebooksiden fremvist

på forsiden af hjemmesiden, hvor alle medlemmerne

kan følge med i opslag og kommentarer.

Tøger er dog bevidst om, at noget kommuni-

kation til medlemmerne kan gå tabt.

“Det er klart at ikke alt information derved kommer

ud til alle, men det lader til at medlemmerne generelt

er tilfredse med informationsmængden. Konkret er

de personlige mails som supplement til Facebook-

gruppen blevet omtalt som værdifulde, da de er mere

personlige og ofte afsendt med en opfordring til for-

skellige løb,” fortæller han.

mULigHed FOr reKrUtteriNgFacebook giver muligheder i forhold til markedsfø-

ring af klubben og rekruttering. Tøger er af den over-

bevisning at,

“Det kan føles lidt mindre forpligtende for nysger-

rige, at snuse til klublivet og sporten gennem end en

Facebookgruppe, end at skulle formulere en mail med

spørgsmål," siger formanden og afslutter: "Om vi har

fået fl ere aktive medlemmer, på grund af aktiviteten

på Facebook, er det dog enormt svært at sige.”

amager OK er en af Danmarks yngste orienteringsklubber, hvilket også afspejler sig i klubbens medlemsskare: medlemmerne er overvejende løbere, der er startet med orienteringsløb som voksne, suppleret med en håndfuld rigtig garvede orienteringsløbere. Største delen af de 70 med-lemmer, er i alderen 20-50 år.

“ “for amager OK er det en nem måde at kommunikere direkte med medlemmerne” - Tøger Nørgaard.

20

Styrk klubbens liv på FacebookeN grUppe Og eN Side

Jakob Tolborg vil råde klubber til både at oprette en

side og en gruppe for klubben. “Gruppen kan give den

interne snak i klubben, som er enorm vigtig og skaber

stor værdi for medlemmerne. Men det gør bare ikke

klubben synlig overfor andre, som siden kan gøre,” siger

Jakob.

Han gør det klart at det ikke kræver alverden for klub-

ben at være på Facebook, men et commitment og et

godt bagland, hvorfor nogle klubber kan have behov for

at have fl ere administratorer. “Man kan med fordel ind-

drage fl ere i klubben, for eksempel, hvis man i klubben

har en, som er god til at tage billeder, så kan man tagge

folk på dem, så bliver det synligt på deres væg og på

den måde breder budskabet sig om klubben,” fortæller

Jakob.

KONtiNUitet aF iNdHOLdet

Ved at oprette en gruppe og en side skal klubben være

opmærksom på, at de ikke ligger øde hen og ingen ak-

tivitet har. Der skal være kontinuitet i indholdet, mener

Jakob, og tilføjer vigtigheden i, at man som kommunika-

tor skal være opmærksom på, at Facebook er strukture-

ret således, at ikke alt bliver vist på alles nyhedsstrøm,

og kun udvalgte opslag fra udvalgte Facebooksider.

"Så hvis klubbens side har ligget øde i en periode, så

kan det være at Facebook vurder, at det ikke er relevant

information for dig,” siger Jakob og tilføjer, “samtidig vil

tre opslag på en time nok kanibalisere hinanden, så man

skal fi nde en middelvej”.

Facebook opslaget, og ikke kommentarerne og se

dialogen fra de andre medlemmer.

OpmærKSOm på Sig SeLv

Facebookmediet kan med fordel bruges i klubben til at

gøre opmærksom på sig selv. Dette kan klubben drage

nytte af overfor interesserede og måske i sidste ende

nye medlemmer. “Det kan være et stort spring for nogle

at møde op til en træning, hvor man står alene mand og

alle andre kender hinanden”, siger Jakob og fortsæt-

ter: “Derfor er Facebook ganske uformelt, da det ikke

kræver meget. Det kræver kun at man ‘liker’ siden",

siger Jakob og fortsætter: "Facebook er et uformelt

medie, hvor det er nemt at følge med på sidelinjen.

For så snart at man har en relation, så er det nemt at få

lokket folk med.”

Klubben skal derfor give et indblik i hvad der foregår og

hvilke tilbud de har. Jakob påpeger dog også at klub-

ben med fordel kan spille på fl ere heste og ikke bare

nedlægge alt andet markedsføring, men se på hvad

klubben vil prioritere, hvor de vil lægge deres kræfter.

Derudover må klubben heller ikke glemme aktiviteten

på hjemmesiden, som stadig har sin værdi i form af

en formel struktureret information til medlemmerne.

“Klubben skal være opmærksom på at Facebook kan

sprede motivation og etablere sociale relationer imel-

lem medlemmer,” afslutter Jakob.

TEKST: CaMILLa BErgMaNN fOTO: STINE SOPHIE WINCKEL

StrategiSK BrUg iNterNt i KLUBBeN

“Det handler i bund og grund om, at man bliver nødt

til at tænke over, hvad man har lyst til at formidle. Det

behøver ikke at være nogen vild kommunikationsplan,

men det kunne være en sjov øvelse i foreningen med en

brainstorme på, hvad man kunne lave af sjove opslag,”

fortæller Jakob som en idé til at starte Facebook mere

strategisk op i klubben. Hvis klubben opretter en side

skal den være opmærksom på, at også medlemmerne

lytter. “Det er måske nok i virkeligheden dem, som kom-

menterer og fremstår som en form for ambassadører

for klubben,” påpeger Jakob og fortsætter: “Der skal så

bare ikke gå alt for meget intern snak i den, så det bliver

irrelevant for folk udenfor klubben”. Derudover tilføjer

Jakob: “Man kan risikere at udelukke nogle i klubben

ved at nedlægge forummet på hjemmesiden og have

alt klubbens internetsnak på Facebook,“ og fortæller, at

hvis man ikke har en Facebookprofi l kan man kun se

i dansk sammenhæng er face-book det mest anvendte medie. omkring tre millioner danskere har en facebook profi l. Men hvad kan facebook i bund og grund, og hvad kan orienteringsklub-berne bruge mediet til?

jakob tolborg har i årevis undret sig over, at idrætsforeninger i Danmark ikke formår at bruge facebook bedre. i forhåbning om at sætte et skub i foreninger-ne, deler han sine erfaringer på facebooksiden “Den Åbne for-ening”, hvor han også har holdt adskillige foredrag, og hjulpet foreninger godt på vej.

Jakob Lind tolborg stiftede i 2008 Løbeklubben på facebook, hvor over 9000 medlemmer fi nder, deler og skaber løbeoplevelser for hinanden. Det har givet et nuan-ceret indblik i, hvad der virker og ikke virker på facebook. Det har i årevis undret Jakob, at idræts-foreningerne ikke formår at bruge facebook bedre, og i et forsøg på at sætte gang i udviklingen her, deler han ud af sine erfaringer, tips og tricks på facebook-siden "Den åbne forening".

På løbefronten er Jakob blandt andet aktiv ultraløber, hvor trænin-gen oftest tilpasses med at løbe frem og tilbage fra arbejde. Eller med at fi nde find vej- poster i skovene.

21

"vi har et rigtig godt fællesskab"

15-årige ida Øbro og 14-årige malthe poulsen går på orienteringslinjen på Frederiksborg Byskole i Hillerød i henholdsvis 9. og 8. klasse. Her fortæller de om, hvordan det er at gå i eliteklasse, hvor der er indbygget træning på skoleskemaet.

et StærKt SammeNHOLd i KLaSSeN

Både Malthe og Ida bor i Nordsjælland, og har skiftet

skolen i lokalområdet ud til fordel for en skole i et

elitesportsmiljø. “Jeg havde det okay med at skifte

klasse. Det var ikke svært”, siger Malthe. Ida tilføjer,

at hun havde det på samme måde, fordi hun ikke

havde så meget tilfælles med de andre i klassen.

Men at de har fået en masse tilfælles med deres

nuværende klassekammerater. Ida og Malthe er

enige om at det er superfedt, at gå i klasse sammen

med andre eliteudøvere, som går lige så meget op i

deres sportsgren. “Alle kammeraterne i klassen har

forståelse for, at man dyrker sport på eliteplan”, siger

Malthe. Ida nikker og tilføjer, “og selvom vi ikke er

sammen med klassekammeraterne efter skole, da

vi skal til træning, så er sammenholdet i min klasse

rigtig stærkt. Vi har et rigtig godt fællesskab”. Både

Ida og Malthe udtrykker, at de også har et stærkt

bånd med de andre unge orienteringsløbere på ori-

enteringslinjen på tværs af alderstrinene, da de har

indblik i hinandens træning og dagligdag.

tOp KvaLitetStræNiNg

“For 3 år siden var mit løbeniveau ikke særligt højt,

men det er blevet meget bedre efter at være startet

i eliteklassen, og så er det fedt at være en del af et

elitemiljø, fordi man bliver motiveret til at træne”,

fortæller Ida begejstret. Malthe siger, “jeg trænede

en del før, men kan allerede på det først år mærke,

hvor meget jeg har rykket både på det tekniske og

det fysiske niveau. Og vi har en supergod træner,

som sørger for at kvaliteten af træningen er i top”.

SmUrte madpaKKer

Ida og Malthe er ikke i tvivl om at en hverdag med

træning, venner, skole og lektier kræver opbakning

fra forældrene. Ida fortæller, “mine forældre er

selvfølgelige en stor del af det og støtter en, hvis

man har brug for det”. Malthe nikker og siger, “ja det

er en stor hjælp, at jeg kan blive kørt til skole, da jeg

bor langt væk fra stationen”. “Og så hjælper vores

forældre os med at smøre vores madpakke”, griner

de begge to.

TeksT: CAMILLA BergMAnn FoTo: MADs AnDers Jensen

Klokken er 8 en forårsmorgen, og det har lige ringet ind til undervisning. Der står orienteringstræning på skoleskemaet, og sammen med de andre talentfulde elever på orienteringslinjen på frederiksborg Byskole, står Ida og Malthe klar i deres lø-betøj til et par undervisningstimer i skoven. De har begge gået på orienteringslinjen siden de gik i 7. klasse.

Malthe Poulsen løber i FIF Hille-rød, og har løbet siden han var 7 år gammel. Hans bedste resultat er, at han i 2012 vandt en etape til O-ringen og blev nummer 5 sam-let. Efter folkeskolen vil Malthe på HTX i Helsingør, hvor han vil på Idrætsakademi, som giver mulig-hed for god fysisk løbetræning.

Ida Øbro løber orienteringsløb i Tisvilde Hegn OK, hvor hun har løbet siden hun var 6 år gammel. Hendes bedste resultat er DM guld på mellemdistance i 2014, og hendes største oplevelse var da hun blev udtaget til EYOC i Makedonien. Efter folkeskolen vil hun på Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole, hvor hun kan træne orienteringsløb i fede terræner. Derefter vil hun på Team Danmark-linjen på Frede-riksborg gymnasium.

22

OK melfar• Middelfart Orienteringsklub. • 75 års jubilæum i 2015. Blev stiftet 1. Februar 1940.• Klubben planlægger at fejre 75 års jubilæet den 25. April i tilknytning til Find Vej dagen.• 112 medlemmer, heraf er 40 % ungdomsløbere.• Afholder 2 ugentlige træninger for henholdsvis børn og voksne.• Har aldrig haft noget klubhus.

”

I øjeblikket arbejder vi ikke seriøst på atfå et klubhus, men skulle der komme engavmild sponsor forbi og købe et stykkeskov til os med et lille hus i udkanten, såspringer vi nok til.

- Helle Sørensen, formand

Den største udfordring ved ikke at have et klubhus er, at der ikke er et naturligt samlingssted. I stedet er der en god fl eksibilitet. Vi har 9 faste steder, hvor vi mødes til træning.

- Søren mikkelsen, bestyrelsesmedlem og ungdomstræner

OK Melfar har 45 ungdomsløbere og afholder træning hver mandag. uden et klubhus kan dette godt lyde krævende, men klubben har 9 forskellige mødesteder og får varieret træning.

”

aktiv klub uden klubhus fejrer 75 årOK Melfar har stor succes med at tiltrække ungdomsløbere til skovene omkring Middelfart. Men hvordan skaber den nu 75-årige orienteringsklub et aktivt klubliv uden et klubhus?

I de 75 år OK Melfar har eksisteret, har orienteringsklubben ved Lillebælt ikke haft et klubhus. Bestyrelsesmøderne holdes på skift hjemme hos bestyrelsesmedlem-merne. Informationer, som kunne hænge på opslagstavlen i et klubhus, fi nder man i stedet på klubbens hjemmeside, Face-bookside eller som mundtlige beskeder til træning. Det fungerer alt sammen fi nt.

Et manglende klubhus har heller ikke hindret, at klubben de seneste år har fået opbygget en stor ungdomsafdeling. Et mål-rettet arbejde, som gør, at OK Melfar i dag er den klub i Danmark med fl est ungdoms-løbere i forhold til klubbens størrelse.

”Vi er stolte over vores store antal ungdomsløbere, og at vi kan tilbyde noget både til de børn som vil ’gå til’ o-løb hver mandag og de børn, som også vil med i skoven i weekenden, deltage i kurser og gerne vil vinde DM,” fortæller Helle Sørensen, som har været formand for klub-ben i 6,5 år.

Af OK Melfars 112 medlemmer er 45 ung-domsløbere, hvilket svarer til 40 procent. Det er en suveræn førsteplads blandt danske orienteringsklubber i forhold til klubbens størrelse. Andenpladsen i den statistik går til OK Snab, hvor 33 procent af medlemmerne er ungdomsløbere.

9 FaSte mØdeStederSøren Mikkelsen er både bestyrelsesmed-lem og en af klubbens ungdomtrænere, der hver mandag laver træning for 30-35 ungdomsløbere.

”Den største udfordring ved ikke at have et klubhus er, at der ikke er et naturligt samlingssted. I stedet er der en god fl eksi-

bilitet. Vi har 9 faste steder, hvor vi mødes til træning,” siger han og forklarer, at OK Melfar er udfordret rent skovmæssigt med begrænset skovadgang. Derfor er der ikke et oplagt sted for et klubhus.

”Det giver også en vis frihed, fordi vi ikke har nogen vedligeholdelsesforpligtigelse, og det letter vores økonomi. Men en af pro-blemerne ved ikke at have et klubhus er, at man ikke har ét sted til alle klubbens ting,” siger Søren Mikkelsen.

Indtil for ganske nylig blev al klubbens materiel – altså skærme, EMIT-læsere, plastlommer og andet grej – opbevaret i en af medlemmernes garage. Men nu har kommunen bygget et naturcenter, hvor OK Melfar har fået to skabe af cirka 1 meter i bredden og 2 meter i højden. Her er plads til det, man lige har brug for til en træning.

adSKiLLige KLUBHUSFOrSØgMed sine 75 år er OK Melfar en af landets ældste orienteringsklubber. Graver man lidt i klubbens historie, har der også været adskillige forsøg på at få et klubhus. Fra nogle af klubbens ældre medlemmer lyder beretningen, at OK Melfar altid har ønsket et klubhus eller klublokaler, som var deres helt egne.

Klubben har desværre aldrig haft økonomi-ske ressourcer til selv at etablere et hus. Op til fl ere gange har OK Melfar søgt om loka-ler hos Middelfart Kommune. De kommuna-le lokaler, som klubben har fået tilbudt, har dog hver gang været på lokaliteter, som lå langt væk fra skoven. Samtidig har tilbud-dene altid været at dele lokaler med andre foreninger. OK Melfar ville således kun have mulighed for at bruge lokalerne i bestemte tidsrum i ugens løb og uden mulighed for

at præge lokalerne med orientering. Derfor har orienteringsklubben tidligere takket nej til lokaler.

I dag fungerer det fi nt for OK Melfar at benytte kommunens nybyggede naturcen-ter i ny og næ.

”I øjeblikket arbejder vi ikke seriøst på at få et klubhus, men skulle der komme en gavmild sponsor forbi og købe et stykke skov til os med et lille hus i udkanten, så springer vi nok til,” lyder det drømmende fra formand Helle Sørensen. Hun er på den anden side stolt over, at klubben formår at være så social og opretholde en stor grad af samhørighed på trods af et manglende klubhus.

et SOCiaLt Og aKtivt KLUBLiv ’Har I virkelig ikke noget klubhus?’ er også en velkendt reaktion fra orienteringsløbere fra andre klubber, når de hører, at OK Melfar ikke har deres egne lokaler.

”Vi, som er i klubben i dag, tænker ikke over det, for sådan har det altid været. Og jeg tror egentlig også, at de nye medlem-mer kan se fordelen i, at man ikke mødes samme sted hver gang,” siger Søren Mik-kelsen.

Det sociale bliver heller ikke forsømt hos OK Melfar, som planlægger klubture til alle de store stævner. Særligt klubbens tur til Påskeløbet er populær. Næste påske har klubben en helt særlig opgave foran sig.

”Vi har indledt samarbejde med Kolding Orienteringsklub om to større projekter, nemlig Påskeløbet 2016 og Jysk Fynsk Me-sterskab 2017, og det glæder vi os meget til," siger Helle Sørensen.

Tek s T: Hen rI e T Te BAU n gAU TI er FoTo: ok MeLFA r o g Hen rI e T Te BAU n gAU TI er

23

24

Denne opgave går ud på, at du skal placere startpunktet og de 12 poster på kortet, ud fra de 13 billeder med kompasretning i den retning billedet er taget. En hver lille detalje kan forære dig postplaceringen. Og så skal banelængden også passe.

Kortet er over geel Skov, og det er på dette kort at posterne skal tegnes ind.

god fornøjelse!

iNStrUKtiON

Kort: geel Skov, ved Holte. målestok: 1:10.000, og ækvidistance 2, 5 m. Fotoretning: Til hvert billede er fotoretningen angivet i grader på et 360-graders kompas. retningen er fra fotografen til et punkt midt i billedet.

Banelængde: 2.860 m.

Frist: Opgaven indsendes i en mail til orientering@dof.dk med ”foto-o” i emnefeltet, senest den 1. august. Opgavebesvarelsen kan sendes som en Condes-fil, billede-fil eller fDf-fil. Husk at angive navn og mail.

Vinderen offentliggøres i Orientering 3/2015 i september.

Hvor god er du til at læse terrænet og observere detaljer?

25

TeksT oG foTo: m ikk el kaae- n iels en

Start: Sten - 165° Post Nordligste hul – 115° Post 2: Hegn knæk – 160°

Post 3: Hul – 350° Post 4: Nordvestligste speciel genstand – 320° Post 5: Lavning vestlige del – 240°

Post 6: Jorddige knæk – 360° Post 7: Punkthøj– 255° Post 8: Sydøstligste speciel genstand – 160°

Post 9: Slugt – 320° Post 10: Vestligste slugt – 230° Post 11: Hul – 315°

Post 12: Træklynge sydvestlige del – 320°

præmie: Vinderen med den mest rigtige bane får et gavekort på 200 kr. sponsoreret af LøBErEN.

StØrre KOrt Og BiLLederBillederne kan ses i en større udgave på www.do-f.dk/foto-o/

Der kan man også downloade kortet som billedfi l i høj opløsning - for eksempel til brug i Condes.

26

I og med at vi skulle lave baner med mellemdistancepræg, åbnede der sig mulighed for at lave en helt an-den type banelægning end de fleste nok er vant til at se i Danmark. Der er næsten labyrintagtige passager, hvor orienteringen antager sprint-karakter. Målet var at udfordre lø-berne på deres evne til omstilling af o-teknik og at give folk en anden oplevelse af orientering, end de er vant til i Danmark. Tanken med at anvende de grønne områder med buskbevoksning, var at skabe lidt af den intensive orientering, man el-lers oftest kun oplever i Sydeuropa.

Vi valgte at anvende målestok 1:7.500 i alle klasser, da de grønne områder er svære at læse i kon-kurrencefart. Det har ganske givet krævet lidt tilvænning for nogen at løbe med denne målestok.

Kommentarer fra vinderneVinderne af H18A og H45A kom-menterer deres vejvalg på den samme 5,3 km bane.

Jens Knud Maarup, H 45a. Tid: 33.42 Min

Efter en hård 1. etape i Mols Bjer-ges kuperede terræn, var det med meget ømme lår jeg varmede op til dagens etape. En mellemdistance med mange poster, og på et meget

skarpt kort i 1:7.500, fordrede rigtig god kortkontakt og flyd i orienterin-gen. Og så havde jeg også planlagt at læse definitionerne godt, så jeg vidste hvad jeg skulle kigge efter i postcirklerne. Hele 24 ud af 27 po-ster stod ved tætheder eller enkelt-stående træer. Og det kan hurtigt løbe op, hvis man ofte løber den forkerte vej rundt om disse tæthe-der.

Starten gik fint, selv om jeg var ved at blive overrasket over hvor hur-tigt man kom frem mod post 1. De næste mange poster var i det åbne områ de, hvor de mange små tæt-heder skulle læses ordentligt. Jeg forsøgte at holde retning og læse de markante kurvedetaljer. Og så endelig have styr på postplace-ringerne i forhold til tæthederne. Dette blev gennemført fint, men mod post 6 kom jeg til at løbe for langt ad stien og stod pludselig og kiggede ned i den store slugt alt for langt nede. Så var det ellers op ad bakken og finde åbningen mellem tæthederne. Kostede heldigvis ikke så meget.

post 7-9 var med god kortkontakt og med følgeskab af en nordmand, som var blevet nr. 3 på første etape. Op mod post 10 synes jeg for før-ste gang, at jeg ikke kom så hurtigt frem på kortet som forventet, og dette sammenholdt med en lidt skæv retning mellem tæthederne gjorde, at jeg tøvede en del. Tabte her 14 sek. ift. bedste tid. Post 11 blev taget sikkert, og mod næste post havde jeg igen lidt udfordrin-ger. Løb for meget direkte mod tætheden og erkendte lidt sent, at det nok ikke var så godt at forsøge at løbe lige på. Så et sving ud til venstre ad de åbne passager. Tabte her 17 sek. til bedste tid.

Efter post 13 fulgte nogle lidt læn-gere stræk og nogle i skov med re-lativt enkel orientering. Så det var

bare at give den gas. Lavede dog et lille svaj til post 15, hvor jeg lige skulle runde en anden post lige vest for min. Kostede dog ikke mange sekunder.

Ved post 20 hentede jeg Jesper Fenger-Grøn med 6 minutter, og da han stod med på vognen, var det med til at skærpe både orienterin-gen og tempoet resten af banen. Og den sidste runde med poster tæt på mål var en sjov kombination af fokus på orienteringen og så at presse det sidste ud af benene. Det gik rigtigt godt.

CHrisTian Møller, H 18a. Tid: 37.37 Min

Dette var en etape, som jeg i forve-jen havde set meget frem til. Da jeg kom ud til stævnepladsen om mor-genen, tog jeg mig tid til at kigge på kortet vi skulle løbe på. Som jeg havde forventet, kunne jeg se, at vi nok kom til at løbe en stor del af banen ude i det åbne. Men det in-teressante var faktisk de grønne områder i det åbne, som var meget nøjagtig tegnet. Kompasset skulle helt sikkert tages i brug, og hellere løbe 5% langsommere de første par poster for at komme godt ind på kortet.

Det var også derfor, at jeg startede stille ud til post 1. Til post 2 så jeg hurtigt, at et vejvalg langs kanten af den store lavning var optimalt da jeg kunne spare mange kurver, og ved at kante lavningen fik jeg en god retning op over bakken og ind i posten. Retningen til post 3 var enkel, men denne post kunne være svær, da man for første gang skulle bruge de små grønne områder.

Ud fra post 4 gjaldt det om at komme ned på stien syd for og følge stien i retning af posten. Den retning holdt jeg så videre op over bakken og ned i post 5. post 6 ville

jeg hurtigt op i samme højde som posten, så jeg løb derfor op gen-nem slugten og fulgte kurverne hen til posten. post 7 til 13 skulle man for alvor læse på de grønne områder, og det gjaldt her om at finde vej gennem eller udenom det tætte. Mine vejvalg blev truffet på baggrund af, hvor man kunne finde små stier eller andre tracéer at løbe på, og kurverne brugte jeg kun som ledelinjer ind i posterne.

På post 13 til 16 var vi kommet væk fra de små grønne områder, og ter-rænet var mere enkelt. Jeg løb lige på, og da der var tydelige opfang, forsøgte jeg at øge tempoet. Til post 17 prøvede jeg igen at spare kurver ved at kante lavningerne, mens jeg samtidig prøvede at holde mig så tæt på stregen som muligt. posterne 18 til 20 var placeret i et stort grønt område med kor-ridorlignende gule striber, som jeg prøvede at følge så vidt muligt, så jeg ikke sad fast i noget grønt. Det lykkedes fint. Strækket til post 21 var det længste på banen og tem-poet var på sit højeste. Jeg tænkte ikke over noget vejvalg men løb lige på og sørge for at spare så mange unødvendige kurver som muligt.

De sidste poster på banen var igen placeret i et område med megen detaljeret grøn bevoksning. Her gjaldt det om at holde tungen lige i munden og lade være med at stres-se, selvom man kunne høre speake-ren. Det formåede jeg ikke, og efter at jeg til post 24 havde fået en dår-lig retning og var kommet forkert rundt om nogle grønne bevoksnin-ger og mistede tid, stressede jeg og satte tempoet endnu mere op og lavede nogle små fejl til post 25 og 26. Sidste post havde jeg set i for-vejen og vidste derfor hvor den lå, så jeg kom fint i mål efter fejlene og var egentlig fint tilfreds med løbet. Jeg havde sammenlagt mistet om-kring 2 minutter.

SydeUrOpæiSK iNteNSitet

mols Bjerge er kendt for sine åbne områder og – i orienteringssam-menhæng – især sine kurver. Påskeløbets to første etaper fandt sted netop her.

Banelæggerne på 2. etape var Signe Søes og rasmus Oscar, og de be-skriver opgaven således:

VejValg

TEKST: KELL SøNNICHSEN fOTO: TOrBEN uTzON

27

Mols Bjerge sydHelligkilde

1:7.500Ækvidistance 2,5 meter

Træer og buskeRodstupBålpladsVandingssted

Å R H U S

ORIENTERINGSKLUBBEN

Rekognoscering og rentegning 2014-2015: Ivan Christensen, Kent Lodbjerg, John Holm, Kell Sønnicksen, Frank Linde, Flemming Nørgaard

Grundmateriale: COWIs højdemodel, orthofoto og GeoDanmark

AN B38P OK

ts 2015r ma

© Orienteringsklubben PAN

OBS! Kortet er nedsat fra 1:7.500 til 1:8.500 for at kunne være på siden

Vejvalg: Christian Møller Knud Mårup, hvor det afviger fra Christians

Christian Møller Knud Mårup, Knud Mårup,

28

Find vej dagen 2015Find vej Dagen lørdag d. 25.

april bød på 45 arrangementer

over hele landet med i alt 3256

deltagere på trods af det i visse

landsdele noget fugtige vejr.

Der blev fundet poster, pæle

og fotos i skove, byer og til

vands, samt løst mobilquiz-

spørgsmål af deltagere i alle

aldre. Flest deltagere havde

Allerød Orienteringsklub og

deres lokale naturvejleder Bjørli

Lehrmann med 217 deltagere

til Find vej Dagen i Ravnsholt,

hvor vejret i øvrigt var fi nt hele

dagen.

25 klubber følger op med

målrettede rekrutteringsarran-

gementer efter årets Find vej

Dag, og de første tilbagemeld-

inger tyder på mange interes-

serede deltagere til klubbernes

arrangementer.

StOr taK til alle klubber, der var med til at gøre Find vej dagen 2015 til en succes!

TeksT: GerT n ielsen foto: torben utzon

foto: Helge lang PeDersen

foto: Helge lang PeDersen

foto: Helge lang PeDersen

foto: aaig

Find vej foto: torben utzonfoto: torben utzon

29

foto: gert nielsen

foto: gert nielsen

foto: torben utzon foto: torben utzon

foto: gert nielsen

foto: gert nielsenfoto: torben utzon

foto: oK fros

30

TrænerkurserDen kommende vinters Træner 1, Træner 2 og Træner 3 kurser afvikles over 2 weekender på Himmelbjergegnens Natur- og IdrætsEfter-skole (HNIE) i Ry.Det første modul afvikles d. 5.-6. december 2015 og det andet modul afvikles d. 23.-24. januar 2016.

trænerseminarDet årlige Trænerseminar afvikles d. 21.-22. november på Vejle Van-drehjem. Seminaret er et godt tilbud til alle instruktører og trænere i klubber, kredse og forbund, hvad enten man beskæftiger sig med børn og unge, voksne, motionister eller verdenseliteløbere. Der bydes på et alsidigt program opdelt efter deltagernes interesser og masser af muligheder for at dele erfaringer med andre instruktører og træ-nere fra hele landet.

KursuskatalogDOF Akademiet vil med næste nummer af Orientering udsende et kursuskatalog med alle uddannelsestilbud på lands- og kredsplan for den kommende kursussæson 2015/2016. Har du eller din klub ønsker eller ideer til emner til kurser, så giv endelig besked til udviklingskonsulent Gert Nielsen, gn@do-f.dk – tlf. 4196 9375 – gerne inden 1. juli 2015.

Nyt fra DOF Akademiet

Uddannelsesdagen i RingeDen store årlige uddannelsesdag i Midtfyns Fritidscenter i Ringe afvikles i 2016 lørdag d. 16. januar kl. 10-16. På programmet vil der ud-over de traditionelle stævneledelses- og banelægningskurser på fl ere niveauer også være et kortere ½-dags workshops med mulighed for erfaringsudveksling indenfor forskellige emner mellem klubberne styret af en oplægsholder. Det er tanken, at man som deltager kan nå at deltage i to forskellige workshops i løbet af dagen. Har du eller din klub ønsker eller ideer til emner på disse workshops, så giv endelig besked til udviklingskonsulent Gert Nielsen – gn@do-f.dk – tlf. 4196 9375 – gerne inden 1. juli 2015.

31

for

ma

nD

en

s 5 minUTTer

Foråret har været her og blev væk igen en stund. Når du læser dette er betragtningen sikkert ligegyldig fordi solen nu skinner fra en blå himmel og temperaturen er pænt over de 20 grader?

De første store stævner blev sparket i gang og dermed var sæsonen også for alvor blevet indledt. Knap 2000 løbere til Nordjysk 2-dages og et lignende antal til Påskeløbene på Djursland. Vi kan sagtens arrangere store events i Danmark, og man behøver slet ikke være blandt de største klubber i forbundet. Et eksempel på et me-get vellykket DM var DM-nat i Esbjerg. Det bliver jo aldrig en mega publikums succes – desværre. Men vi, der deltog, kunne nyde det (pludseligt) gode vejr, det meget velegnede (og godt fyldte) stævnecenter samt gode og udfordrende baner.

Desværre er forårs sæsonen kort, men intensiv. Vi går en lidt mere rolig periode i møde med kun et enkelt DM i Roskilde forude, men selvfølgelig masser af mindre åbne løb og træningsløb.

Efter et meget velbesøgt og spændende repræsentantskabsmøde i marts er det blevet hverdag i DOF’s ledelse igen. Det vil sige, at hverdagen nu præges af 14 nye områder, som skal starte op med hver sin områdeansvarlige og hver sin strategi. Det giver spændende overvejelser - både i for-hold til den nye HB, de ansatte i forbundet og de mange frivillige, som heldigvis har meldt sig til områderne.

Jeg har valgt at holde et opstartsmøde med hver områdeansvarlig. I de tilfælde, hvor den HB ansvarlige har haft mulighed for det, deltager denne også. Det giver en rigtig god dialog og en sikring af at den nye områdeansvarlige også opfatter

strategien på samme måde, som den var tiltænkt af den ”gamle” HB og som de nye HB medlemmer ønsker det. Selvom jeg ikke personligt repræsenterer den lange historik i DOF’s ledelse så føler jeg trods alt, at det lykkes at skabe en ”rød tråd” gennem områdernes handlingsplaner.

Vi har noget spændende i gang in-denfor fi nansieringsområdet som kan betyde (hvis ansøgningerne imøde-kommes), at vi får masser af drivkraft og ”medvind” til at videreudvikle Find Vej konceptet og til at sparke Skolekonceptet, ”Find vej i skolen” i gang for alvor! Jeg håber vi kan sende et nyhedsbrev ud om dette i løbet af de næste par måneder.

På det internationale område er Helge Lang Pedersen nu for alvor kommet i gang med sit arbejde i Foot-O Commis-sion og jeg er blevet medlem af en ny Commission, som skal hjælpe de svagere forbund i IOF med at blive udviklet (en Commission som jeg fra 2016 overtager formandskabet for).

På kontoret i Brøndby starter den nye ”Martin” den 5. maj. Som i formentlig har læst på hjemmesiden har vi ansat Erling Thisted, og vi glæder os til at drage nytte af hans stærke kompetencer indenfor kommunikationsområdet.

Rigtigt godt O-forår til jer alle – når i kom-mer dertil.

Walther Rahbek Forbundsformand

Formandens 5 minutter

NYE SKO TIL SKOVEN!Guide: Sådan vælger du den rigtige trailskoHvad er den rigtige løbesko, når løbeturen skal løbes på skovens ujævne, mudrede og krævende underlag?

Vi har lavet en guide med fif til, hvordan du vælger den rigtige trailsko til dit behov.

Læs guiden på loberen.dk/trailsko

Se mere orienteringsudstyr på loberen.dkSe mere orienteringsudstyr på loberen.dk

1000,- Speedcross 3Herre + dame

900,- FellraiserHerre + dame

1100,- X-Talon 212Unisex

1200,- X-Talon 190Unisex

1100,- IRockUnisex

www.O-butikken.dk

LyngbyLyngby Torv 102800 Kgs. LyngbyTlf. 4593 1816

AalborgVesterbro 899000 AalborgTlf. 9816 4148

RoskildeRingstedgade 154000 RoskildeTlf. 4635 4148

AarhusVester Allé 208000 AarhusTlf. 8612 4148

EsbjergBorgergade 566700 EsbjergTlf. 7514 4148

HillerødSlangerupgade 43400 HillerødTlf. 4822 4148

VejleVestergade 177100 VejleTlf. 7572 0900

Magasinpost SMPID-nr. 46186