organist.org nr. 5 maj, 2016

N r . 5 M A J 2 0 1 6 1 5 . å r g a n g

M e d l e m s b l a d f o r O r g a n i s t f o r e n i n g e n

Organist.org

ÅRSBERETNING SIDE 4

NODESKRIVNING SIDE 14

2 Organist.org 5/2016

PRÆLUDIUM

Af Henriette Hoppe,næstformand forOrganistforeningen

HVAD BLEV DER AF SYNLIGHEDEN?

I dette nummer bringer vi et indlæg fra et af vores økonomi-kyndige medlemmer, Jesper Fink-Jensen, der forholder sig kritisk til, hvorvidt det er muligt umiddelbart at sammenligne de enkelte kirkers udgif-ter, sådan som der er lagt op til fra kirkeministerens side med stør-re åbenhed om kirkernes økonomi. Det er netop synlighed og sam-menlignelighed, Kirkeministeriet slår på, når alle sogne nu skal lægge deres budgetter på www.sogn.dk. Her kan man virkelig se, hvad lig-ningsmidlerne går til, hedder det. Det er efter offentliggørelsen blevet påpeget i lere medier, at der er store forskelle på, hvordan pengene bliver brugt i de enkelte sogne. Især korarbejdet skiller sig ud med store lokale forskelle. Det har, ikke helt retfærdigt, givet anledning til forargelse over pengestrømmen til korarbejdet i visse kirker. I sit indlæg lægger Jesper Fink-Jensen op til en måling af udgiften pr. fremmødt deltager i en kirkelig aktivitet. Lidt af en provokation, måske, for vi ved godt, at kirkens kerneydelse, gudstjenesten, ikke al-tid trækker så mange til. Men det ligger jo egentlig ganske i tråd med samfundsudviklingen, hvor støtten til f.eks. kultur, der ikke kan tjene sig selv ind, tages væk. Jeg selv personligt mener nu, at vejen til helve-de er brolagt med sammenlignende produktivitetsanalyser.

Og så til noget helt andet: Ved vores generalforsamling den 30. maj vil Anders Thorup forlade posten som formand. Det kommer måske ikke som en stor overraskelse, for i 2016 har det været mig, der, i egenskab af næstformand og dermed konstitueret formand under Anders Tho-rups sygdom, har skrevet præludierne i Organist.org og i øvrigt taget mig af de daglige udfordringer. Der venter derfor den kommende bestyrelse et stykke arbejde med at inde sig selv og komme videre på bedst mulige måde. Konstitue-ringen vil ske kort tid efter stævnet og vil blive offentliggjort på hjem-mesiden så hurtigt som muligt. Der skal allerede her lyde en stor tak til Anders for hans indsats for foreningen. Vi bringer en længere artikel om den afgående formand i næste nummer af Organist.org.

Organist.org 5/2016 3

INDHOLD OG KOLOFON

Organist.org Udgives af Organistforeningen og hed frem til december 2014 PO-bladet. Det udkommer 11 gange

årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 2246-7882.

REDAKTION Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), www.ordklang.dk,

Torvet 2, 1. sal, 8600 Silkeborg, tlf. 87 20 02 54, e-mail: [email protected]

DEADLINE Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før.

Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: [email protected] (normalt)

senest den 5. klokken 13 måneden før.

TRYK WERKs Grafi ske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk

FORSIDEN Orglet i Engbjerg Kirke ved Vesterhavet nær Lemvig. Facaden antages at være fra ca. 1770. Orglet

blev fl yttet hertil i 1904 fra Vestenskov Kirke på Lolland. Det nuværende orgelværk med fem stemmer

uden pedal er bygget i 1952 af Th. Frobenius & Co. Disposition: Gedakt 8', Principal 4', Rørfl øjte 4',

Oktav 2', Scharf II. Sidstnævnte blev i 1999 udskiftet med en Principal 8'.

Kilde: danmarkskirker.natmus.dk. Foto: Yesterdaysfoto.dk www.organist.org

DIGITALT

MASTERCLASSPå Unge Stemmers masterclassi Herning var der blandt andet en workshop med DR PigeKorets dirigent, Phillip Faber, hvor han fortalte om sit arbejde med at motivere koret.

LITURGI/PRÆLUDIERVi anmelder Iver Kleives ”Litur-gisk Musikk”, Cantando, samt ”15 præludier over morgensal-mer”, Mixtur, med orgelstykker af Flemming Chr. Hansen, Lasse Toft Eriksen og Mads Høck.

ÉN ORGANIST SØGESGjellerup Menighedsråd søger en organistassistent pr. 1. august 2016 til Gjellerup Kirke vedHerning. Stillingen erpå 12 timer pr. uge.

NODESKRIVNINGI dette nummer handler ”Digitalt” om de mest udbredte kommerciel-le nodeskrivningsprogrammer: Sibelius, Finale og PriMus. Tre or-ganister når til hver deres konklu-sion for, hvad de foretrækker.

REPORTAGE

SKRIFTLIG BERETNINGI beretningen for året, der er gået siden sidste generalforsamling, kommer Organistforeningens be-styrelse blandt andet ind på for-eningens engagement i arbejds-miljø og efteruddannelse.

STILLINGERANMELDELSER

FRA BESTYRELSEN

SIDE 23 SIDE 34

SIDE 10SIDE 4 SIDE 14

DEBAT

KONTOPLANERKirkeministeriet hævder at have skabt ”mere synlighed om kir-kens penge”, men i sit indlæg påpeger Jesper Fink-Jensen, at regnskaber og budgetter burde bygges anderledes op.

SIDE 26

Foto

: Cla

ude

Dav

id/W

ikim

edia

Com

mon

s

Foto

: San

gens

Hus

, Pre

ben

Kæse

ler


FRA BESTYRELSEN

BESTYRELSENS BERETNING 2016

FORENINGSSTATUS

Pr. 1. marts 2016 (2015)har Organistforeningen642 (654) medlemmer i alt537 (549) medlemmer i stilling, heraf

421 (432) overenskomstansatte107 (110) tjenestemandsansatte9 (7) honorarlønsansatte

105 (105) andre medlemmer, heraf49 (45) ekstraordinære51 (55) pensionister4 (4) studerende1 (1) æresmedlem

Bestyrelsens sammensætning har sidensidste generalforsamling været: Anders Thorup, formand Henriette Hoppe, næstformand Niels Henrik Wyke, kasserer Tommy Schmidt Bülov Jane Samuelsen Pia Janette Nielsen Henrik Strøm

Formand Anders Thorup har været sygemeldt over en 3-måneders periode fra december til marts. Det har sikkert ikke undgået Organist.org’s læseres opmærksomhed, at præludier-ne er kommet fra en anden hånd. Næstfor-mand Henriette Hoppe har været trådt ind i stedet. Ingrid Bartholin Gramstrup har været indkaldt som suppleant til bestyrelsen. Organistforeningen har siden sidste ge-neralforsamling a holdt 5 bestyrelsesmøder, herudover har udvalgene a holdt møder ef-ter behov.

SEKRETARIATET

Organistforeningens sekretariat er faldet godt til på den nye adresse i Vejle. Foreningen har efter længere overvejelse investeret i en it-fornyelse, der involverer medlemsdatabase og sagsstyringssystem. Det skulle betyde enk-lere og sikrere håndtering af data. Der er tale om en investering i fremtiden, der har bela-stet budgettet, men det skulle gerne vise sig at være pengene værd i sparet tid og sikrere da-tahåndtering. Vi har i den forbindelse måttet trække på ekstern ekspertise, men er nu ved at være på plads. Sekretariatet har i samarbejde med TR-ud-valget udarbejdet et meget gennemgribende skema til optælling af organiststillinger. Ideen er ikke, at alle skal bruge skemaet, men at det skal være en hjælp, især i de situationer, hvor organisten og menighedsrådet er uenige om, hvor meget eller lidt tid, det er rimeligt at sæt-te af til hver aktivitet.

Bestyrelsen, som den så ud på sit konstituerende møde i sommeren 2015. Fra venstre er det Niels Henrik Wyke, Henriette Hoppe, Anders Thorup, Pia Janette Nielsen, Henrik Strøm, Jane Samuelsen og Tommy Schmidt Bülov.


FRA BESTYRELSEN

Sekretariatet med sekretariatsleder John Poulsen og sekretariatsmedarbejder Inge Bech Hansen har i forbindelse med formand Anders Thorups sygdom måttet tage en eks-tra tørn som støttepædagoger for næstfor-manden, så alle bolde har kunnet holdes i luf-ten.

LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD

Der har ikke været væsentlige forhandlinger i det forløbne år. Overenskomsten er treårig og udløber i 2018. Ved de centrale forhandlinger mellem CFU og Finansministeriet i 2015 blev der aftalt føl-gende generelle lønstigninger fordelt på føl-gende måde:1. april 2016: 0,80% 1. april 2017: 1,00% December 2017: 1,50% + 0,70% fra

reguleringsordningen (forventet værdi)

Lokale løntillæg for overenskomstansatteTil trods for at tillidsmændene har gjort det enklere og mindre grænseoverskridende at søge tillæg ved de årlige lønforhandlinger, er der stadig mange medlemmer, der kvier sig ved at sende en ansøgning om tillæg af den ene eller anden art. Derfor er der nogle, der endnu 5 år efter overenskomstens indgåel-se ikke har fået lønforhøjelse i form af tillæg. Til gengæld er der nogle, der har fået ganske gode tillæg for kvali ikationer, der før over-enskomsten ikke kunne godskrives. Systemet virker, men det er tungt at løbe i gang. Det samlede resultat for 2015 ser således ud (2014 i parentes):31 (27) ud af 40 (52) ansøgninger blev

helt eller delvist imødekommet.De bevilgede tillæg udgør 53% (45%) af

det samlede ansøgte beløb.

De bevilgede tillæg svarer i gennemsnit til 1.130 (737) kr. pr. md. Alt i alt en generel forbedring.

Statistik, især en meget forenklet som her, si-ger ikke alt, og der er tale om meget indivi-duelle aftaler, så man kan ikke bare forvente en gennemsnitlig lønstigning. Det a hænger af omstændighederne. Der er gode muligheder for at forhandle til-læg ved stillingsskift, men det skal ske, inden man starter i stillingen, så man bør ikke lade sig overtale til at vente med forhandlingen.

Lønsituation for tjenestemændDer har været meget stille på tjenestemæn-denes område. Antallet af tjenestemænd er svindende. De vil efterhånden alle komme på slutløn, og derefter sker der intet. Vi søger gennem forhandling at få rykket lidt ved si-tuationen, men Moderniseringsstyrelsen har indtil videre ikke været indstillet på at ville indføre ”Ny løn” for vores tjenestemænd. Der er igen fra 2016 kommet lidt penge i den såkaldte lokallønspulje for tjenestemænd (0,15% af tjenestemændenes lønsum). For-delingen af disse midler skal forhandles med Kirkeministeriet. Organistforeningen vil læg-ge op til, at midlerne for i år bliver anvendt til individuelle omklassi iceringer for de tjene-stemænd, der er indplaceret i lønramme 19, således at de rykkes til lønramme 20.

REPRÆSENTATION

Organistforeningen er repræsenteret i en række eksterne udvalg og organisationer:

Kirkemusikernes Landsforbund (KLF)Det årlige fælles formandsmøde blev a lyst i år, men forventes genoptaget i 2017.

>


FRA BESTYRELSEN

FormandsmøderneDe fagforeninger, der organiserer medlem-mer ansat i sognene, har under ovenståen-de navn etableret et forum, hvor foreninger-nes formænd mødes et antal gange hvert år for gensidig orientering. Der er i denne sam-menhæng brug for at have fokus både på det, vi har til fælles, og det, der adskiller os. Sid-ste års stormøde, hvor forskelligartede emner af fælles interesse blev drøftet i en lidt større kreds, blev gentaget i år, og forventes at fort-sætte fremover.

Folkekirkens arbejdsmiljøråd Rådets sekretariat er i gang med en række vejledninger, ligesom rådets hjemmeside, kir-ketrivsel.dk, er blevet fornyet. Vejledningen om, hvilke arbejdsmiljøkrav der stilles til menighedsrådene, når de ind-fører geogra isk leksibilitet, er blevet en del forsinket, fordi det har vist sig ganske van-skeligt af få de faktiske forhold i folkekirken til at passe med arbejdsmiljølovgivningen. Da arbejdsmiljølovgivningen samtidig ikke tager hensyn til hverken tjenestemandsloven eller overenskomsterne, kan en korrekt og letfor-ståelig vejledning være vanskelig at udarbej-de. Men der er lys forude, og den ventes at bli-ve offentliggjort meget snart. De kommende års store opgave for ar-bejdsmiljørådet bliver etableringen af en råd-givningsenhed for folkekirken. Her skal me-nighedsråd og medarbejdere kunne hente rådgivning og bistand til forebyggelse og løs-ning af konkrete arbejdsmiljøproblemer. Der er blevet bevilget 2,5 mio. kr. til at løbe pro-jektet i gang. Rådgivningsenheden skal gerne være selv inansierende efter 5 år. Læs mere om projektet på arbejdsmiljørådets hjemme-side, kirketrivsel.dk.

Nordisk Kirkemusikråd (NKR)NKR er den organisation, der er ansvarlig for a holdelsen af de nordiske kirkemusiksympo-sier, der a holdes hvert jerde år på skift i de fem nordiske lande. Hvert af de nordiske lan-de har to medlemmer i rådet, og Danmark er repræsenteret ved formændene for Organist-foreningen og DOKS. Symposiet i år i Göteborg med titlen ”Kyrko-musikens Kraft” nærmer sig med storm-skridt, og det er ved at være sidste udkald for at melde sig til på www.nks2016.se. Det er et over lødighedshorn af gode musikalske og gudstjenestemæssige indspark, der ikke kun holder sig til det nordiske.

Nordisk Faglig Konference (NFK)Med halvandet års mellemrum mødes besty-relsesmedlemmer og sekretariatsmedarbej-dere fra de nordiske landes organistfagfor-eninger for at udveksle erfaringer med løn og ansættelsesforhold samt andre emner af fæl-les interesse. Danmark, og dermed DOKS og Organistforeningen var værter ved konferen-cen i København. Næste møde bliver i Finland i 2017.

Repræsentanter fra Sverige, Finland og Norge under mødet i Nordisk Faglig Konference i København i januar.


FRA BESTYRELSEN

KOMPETENCESEKRETARIATET

(Tidligere SCK, Statens Center for Kompeten-ceudvikling)

Efter- og videreuddannelse Efter færdiggørelsen af projektet med en sam-let efteruddannelsesstruktur er der bevil-get godt 600.000 kr. til et opfølgningsprojekt, hvor enkeltstående eksisterende og nyudvik-lede uddannelser samles i fagpakker. Fagpakkerne er praksisrettede og mod-svarer kirkemusikernes nye professionsrol-ler, som de efterspørges af menighedsrådene og kan a læses i stillingsopslag. Som eks. kan nævnes Minikon irmandunderviser, Leder af folkelig fællessang, Korarbejdet i provstiet og Medvirken i skole-/kirkesamarbejdet. Fagpakkerne tænkes udviklet inden for kompetenceområderne: Musik og liturgi, Det musikalske håndværk, Ledelse af kor og mu-sikaktivitet, Kirkens musik- og kulturarbejde samt Administration, formidling og kommu-nikation. Det er hensigten, at en gennemførsel af fag-pakkerne skal give en selvstændig kompe-tence inden for bestemte områder og på sigt (forhåbentlig) være meritgivende i forbindel-se med en eventuel videreuddannelse på di-plomniveau.

Kompetenceudvikling i faglige teamsEn styregruppe under Kompetencesekreta-riatet har det sidste år arbejdet med at lave en model for kompetenceudvikling i fagli-ge teams på tværs af sognegrænserne. Net-op hvad angår kirkemusikerne, har det været svært at se, hvordan projektet skal kunne rea-liseres. Der arbejdes dog videre for at inde en model skræddersyet denne målgruppe.

KompetencefondenDer var kommet en række ansøgninger fra medlemmer af Organistforeningen om støt-te til kompetenceudvikling. Der var tale om ansøgninger med meget forskellige formål og beløbsstørrelser. Og ikke altid i tråd med fondens bestemmelser. Ofte søger vores med-lemmer kompetencefonden efter at have fået afslag på ansøgning om økonomisk støtte fra menighedsrådet. Der ligger derfor en pæ-dagogisk opgave med henblik på at få gjort ansøgningerne til en naturlig del af medar-bejderens kompetenceudvikling planlagt af arbejdsgiver og arbejdstager i fællesskab.

INTERNE UDVALG:

RedaktionsudvalgetMedlemsbladet Organist.org er i gode hænder ved redaktør Filip Graugaard Esmarch. Der er en faldende tendens, hvad angår stil-lingsannoncer i bladet, som følge af, at menig-hedsrådene ikke længere er pligtige at opslå relevante stillinger der. En del vælger dog at lægge stillingsopslag på hjemmesiden. Når det nye medlemssystem kører, står hjemmesiden for tur. Vi afventer dog feedback på det nye system, så hjemmesiden kan blive tilpasset de behov, der viser sig.

TillidsrepræsentantudvalgetDer har været a holdt TR-kurser i to omgan-ge. Et kursus i august omhandlede bl.a. stil-lingsoptællinger og tillægsforhandlinger, og i februar a holdt vi et kursus for både de helt nyvalgte og de mere erfarne. Kurset beskæfti-gede sig med dels med de helt grundlæggen-de regler og love, og dels var der inviteret en række gæster, der hver især repræsenterede et område, vi støder på som TR. Særligt det første kursus faldt i god jord hos TR’erne.


Der mangler stadig tillidsmænd: Fyens og Ribe Stifter har ingen, men betjenes af sekre-tariatet og vores konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen. Ingen har lyst til at starte som ny alene i et helt stift, men der er nu ikke noget at være bange for: Man har hele tiden sekre-tariatet i ryggen.

StævneudvalgetÅrets stævne bliver et ”light-produkt” på grund af manglende ressourcer. Den ene dag, det varer, får man dog, ud over generalfor-samling, et par kulturoplevelser, der sammen med det sociale samvær gerne skulle være til inspiration og glæde, om end i en mindre må-lestok end normalt. Allerede til næste år er vi dog på vej med et klassisk lerdages stævne. Et nyt stævneud-valg er på banen, arbejdet er i gang, en place-ring er næsten på plads, og det bliver godt!

KIRKEMUSIK

De tre kirkemusikskolerDer er stadig god tilslutning til kirkemusiker-uddannelserne. Skolerne kører med hver sin rektor og hver sin pro il, men med samarbej-de omkring økonomi, efteruddannelsestilbud med mere. Vestervig Kirkemusikskole har endelig fået tilladelse til at opslå den ledige rektorstilling. Skolen har nu fået sin rektor, Tine Fenger Pe-dersen, og Sjællands Kirkemusikskole har en-delig fået sin rektor, Ole Brinth, der har væ-ret konstitueret i Vestervig samtidigt med sin rektorpost i Roskilde, tilbage. Vestervig Kirkemusikskoles afdeling i Aal-borg har nu fået til huse i det nye Folkekirkens Hus, og mangler nu bare at få løst lokalesitu-ationen i Aarhus tilsvarende godt. Sjællands Kirkemusikskoles lokaler i hjertet af Roskil-de er meget trange, så der arbejdes på en løs-ning. Sjællands Kirkemusikskole er igen vært ved Kirkemusikkens dag.

TAK TIL SAMARBEJDSPARTNERE

Tak for godt samarbejde til allesamarbejdsparter i årets løb.

Til CO10 og FTF, voresfaglige forkæmpere og støtte i nød.

Til DOKS, med særlig tak forsamarbejde om fælles mærkesager.

Til de øvrige kirkefunktionærfagligeorganisationer.

Til Kirkeministeriet, Landsforeningen af Menighedsråd og Præsteforeningen.

Til de tre kirkemusikskoler.

På generalforsamlingen vil ovenstående blive suppleret af en mundtlig beretning.

Afsluttende plenumdebat ved tillidsrepræsentantmødet i Vejle den 8.-9. februar.

FRA BESTYRELSEN


FRA SEKRETARIATET

LØNKORT FOR TJENESTEMÆND – RETTELSE

Stedtillæg II III IV V VI SkalatrinLønramme 19Procentreguleringssats pr. 1. april 2015 2,9882

24 år 262.658 274.332 279.829 283.636 289.134 292.941 24måned 21.888,17 22.860,98 23.319,10 23.636,31 24.094,52 24.411,72

25 år 267.483 278.790 284.117 287.805 293.131 296.818 25måned 22.290,25 23.232,51 23.676,39 23.983,72 24.427,60 24.734,85

26 år 271.696 283.352 288.494 292.054 297.196 300.755 26måned 22.641,36 23.612,71 24.041,14 24.337,83 24.766,34 25.062,95

27 år 277.512 288.013 292.956 296.382 301.326 304.750 27måned 23.126,00 24.001,06 24.413,01 24.698,46 25.110,50 25.395,86

28 år 282.725 292.778 297.513 300.791 305.526 308.805 28måned 23.560,44 24.398,16 24.792,78 25.065,95 25.460,49 25.733,75

Kvalifikationstillæg år/mdr. 26.570,96 2.214,25 kvoteret pensionsgivendeRådighedstillæg år/mdr. 19.258,79 1.604,90 ukvoteret pensionsgivende

Lønramme 20

25 år 267.483 278.790 284.117 287.805 293.131 296.818 25måned 22.290,25 23.232,51 23.676,39 23.983,72 24.427,60 24.734,85

27 år 277.512 288.013 292.956 296.382 301.326 304.750 27måned 23.126,00 24.001,06 24.413,01 24.698,46 25.110,50 25.395,86

29 år 288.073 297.650 302.161 305.285 309.796 312.918 29måned 24.006,12 24.804,19 25.180,10 25.440,40 25.816,31 26.076,53

31 år 299.194 307.724 311.741 314.524 318.541 321.323 31måned 24.932,84 25.643,63 25.978,43 26.210,33 26.545,12 26.776,93

Kvalifikationstillæg år/mdr. 26.570,96 2.214,25 kvoteret pensionsgivendeRådighedstillæg år/mdr. 19.258,79 1.604,90 ukvoteret pensionsgivende

Lønramme 23-26

29 år 288.073 297.650 302.161 305.285 309.796 312.918 29måned 24.006,12 24.804,19 25.180,10 25.440,40 25.816,31 26.076,53

31 år 299.194 307.724 311.741 314.524 318.541 321.323 31måned 24.932,84 25.643,63 25.978,43 26.210,33 26.545,12 26.776,93

33 år 297.404 318.250 321.709 324.107 327.567 329.964 33måned 24.783,68 26.520,83 26.809,12 27.008,91 27.297,28 27.496,99

35 år 323.234 329.250 332.085 334.046 336.882 338.843 35måned 26.936,13 27.437,52 27.673,79 27.837,20 28.073,47 28.236,88

36 år 329.639 334.932 337.424 339.150 341.644 343.369 36måned 27.469,96 27.911,00 28.118,70 28.262,54 28.470,32 28.614,07

38 år 343.084 346.872 348.656 349.891 351.675 352.912 38måned 28.590,30 28.906,04 29.054,69 29.157,59 29.306,24 29.409,31

Rådighedstillæg år/mdr. 19.258,79 1.604,90 ukvoteret pensionsgivende


REPORTAGE

NÅR KORET ÆNDRER KULTUR

En sommerdag i 2013 træder PhillipFaber for første gang ind foran DR Pige Koret. Han er pigernes nye chefdirigent, men til den første korprøve får han sig en slem overraskelse: Koret fungerer ikke. Og hvad gør man så? Man lægger en stra-tegi.

Af Jens Povlsen, journalist

Tre år med tre forskellige dirigenter er ikke godt for noget kor. Det skulle blive anderledes

nu, og her kom han så: Phillip Faber – en ung og fremadstormende komponist og kordiri-gent, der faktisk stadig manglede at afslutte sin master som kordirigent på Kungliga Mu-sikhögskolan i Stockholm, da han blev ansat af DR. Masteren færdiggjorde han året efter, men der var allerede nok at tage fat på for Phillip Faber som chefdirigent for koret, der har ek-sisteret siden 1938 og består af 48 piger i al-deren 16-21 år. Udnævnelsen skete nemlig, efter at DR Pi-

Phillip Fabers to timer lange værksted lørdag eftermiddag på årets masterclass i Unge Stemmer handlede bådegenerelt om korprøvestrategi og specifi kt om intonation. Han beskæftiger sig også med intonation i sit bidrag tilden nye antologi ”Hjertesproget” fra Videncenter for Sang under Sangens Hus i Herning. Artiklen ”Intonationi korsang – Hvorfor falder det?” er tilgængelig via et link på hjemmesideadressen videncenterforsang.dk/330-2

Foto

: San

gens

Hus

, Pre

ben

Kæse

ler


REPORTAGE

geKoret forinden havde levet en lidt omskif-telig tilværelse, siden korets mangeårige dirigent, Michael Bojesen, fratrådte ved ud-gangen af 2010. Han blev a løst af svenske Cecilia Martin-Löf som dog allerede efter et år valgte at a bryde samarbejdet med DR på grund af uenighed om den langsigtede strate-gi for koret. I mellemperioden varetog Nenia Zenana posten som chefdirigent. ”Den periode med usikkerhed på lederpo-sten skabte simpelthen nogle strukturer i ko-ret – både sociale og faglige – som jeg meget hurtigt fandt ud af, at jeg var nødt til at æn-dre.” Phillip Fabers bemærkning falder på årets ”Masterclass i Unge Stemmer” i Herning, hvor et stort hold af korledere og musikpædagoger har indfundet sig på Den Jyske Sangskole for at blive klogere på arbejdet med børn og un-ges stemmer.

SANGENS TRE FASER

Oppe ved tavlen deler Phillip Faber gavmildt ud af korstrategierne, han benytter sig af, og kursisterne lytter opmærksomt. De leste kender følelsen af at stå med et kor, der ikke rigtig fungerer. Man kan rive sig i håret, men ud over det – hvad stiller man så op som kor-leder? ”En kulturændring er noget af det sværeste, man kan forestille sig at stå over for som di-rigent. Men det var vi nødt til, for det var så-dan, at når vi havde korprøve, og jeg slog af, så var der mindst ti, der havde hånden oppe. Det havde jeg aldrig nogensinde prøvet før. Jeg blev ret overrasket over, at pigerne rettede på hinanden. De var blevet dirigenter alle sam-men, og det duer altså ikke.” Faste rammer var det første, Phillip Faber indførte.

”Når man arbejder med en gruppe, der er så unge som pigekoret, så skal man være klar over, at de elsker faste rammer. Så jeg gjor-de det, at jeg inddelte arbejdet med en sang i tre faser. Også for at vise koret, hvornår de her mange markeringer er til hjælp – eller det modsatte. Sangens tre faser kalder jeg dem. Den første går ud på at lære noderne at ken-de. Her må man gerne markere og spørge løs, hvis man vel at mærke følger nogle bestemte retningslinjer, vi har aftalt på forhånd. I den anden fase arbejder vi med det musikalske, og den tredje fase ligger lige op til koncerten – en slags generalprøve. De to sidste faser er som udgangspunkt uden spørgsmål fra koret,” for-klarer Phillip Faber.

FOKUSÉR PÅ DE POSITIVE

En hjælp kan også være at blive enige om, hvordan man henvender sig til hinanden, hvis der opstår problemer under indstuderingen: ”Hvor, hvem og hvad. Det sparer helt vildt meget tid, hvis koret benytter sig af den for-mel, hver gang, de vil have, at jeg skal kigge noget efter i sømmene. Hvor er problemet? Hvem har problemet? Og hvad drejer det sig om? Når det er dirigenten, der henvender sig, kommer formlen i en lidt anden rækkefølge. Her er det hvem, hvor og hvad? Altid. Det fun-gerer virkelig godt, hvis man er enig med sit kor om de to måder,” lyder rådet fra Phillip Fa-ber. Han påpeger også en faldgrube, han selv ofte er faldet i: at fokusere på dem i koret, der har modvilje mod ham som dirigent. ”En lærer fortalte mig engang, at i enhver stor forsamling vil der være omkring 20 pro-cent, som er totalt med på dét, man har gang i. 60 procent er neutrale, mens de sidste 20 pro-cent har en modvilje over for én. Hvis man fo-


REPORTAGE

kuserer på de 20 procent, der er negative, vil man som korleder faktisk opleve, at de neu-trale 60 procent går med de negative, og så står man lige pludselig over for et kor, hvor 80 procent er negative. Det er ikke fedt. Hvis man derimod fokuserer på de positive 20 procent, vil man opleve det modsatte, nemlig at de po-sitive trækker de neutrale 60 procent med op. Og så har man en forsamling, hvor langt stør-stedelen er positive over for én. Den negative spiral har jeg selv kæmpet en del med at kom-me fri af. Men det er en ret god huskeregel – at man skal fokusere på dem, der gerne vil.”

EN BEDRE DISCIPLIN

Årets masterclass handler, som titlen siger, om unge stemmer og om, hvordan man får mest ud af dem, når de tilhører børn og teen-agere. Præcis som det har gjort i de sidste 12 år, hvor Den Jyske Sangskole hvert år har sta-blet en masterclass på benene særligt rettet

Om Phillip FaberUddannelseπ MA i kordirektion på Kungliga

Musikhögskolan, Stockholm 2014π BA i komposition fra Det Kgl.

Danske Musikkonservatorium 2011π Kordirektion på Voces Academy

2010-12

Dirigentposterπ Chefdirigent for DR Pigekoret siden 2013π Dirigent for Värmlands Nations Kör (Uppsa-

la) 2013π Pianist og domptør hos

Houdini operaimpro 2010-13π Dirigent for FUK Landskoret 2010-13π Førstedirigent for

Det Danske Drengekor 2009-10

Se mere på phillipfaber.dk

Om ”Masterclass i Unge Stemmer”Masterclassen henvender sig bredt til alle, som underviser børn og unge i sang og korsang. Over-skriften for 2016-udgaven den 11.-13. marts var ”Korlederens værktøjskasse”.

DR PigeKoret åbnede masterclassen med en kon-cert i en fyldt Herning Kirke. Derudover kom kur-sisterne til at opleve DR PigeKoret helt tæt på i et af masterclassens værksteder, hvor Phillip Faber holdt åben prøve og inviterede kursisterne til at dirigere DR PigeKoret.

Resten af weekenden præsenteredes et treda-ges program med en række håndplukkede spe-cialister: John Høybye, Gabriella Thész, Laura Flensted-Jensen, Jens Krogsgaard og Panda van Proosdij. MidtVest Juniorkor og MidtVest Pigeko-rene medvirkede også.

Foto

: San

gens

Hus

, Pre

ben

Kæse

ler


REPORTAGE

mod arbejdet med sangbegejstrede børn og unge. Faldgruberne er mange, og hvis man spørger Phillip Faber, så gælder det om at have en strategi klar, så små problemer ikke får læsset til at vælte: ”Jeg døjede med rigtig dårlig disciplin i den første tid. I begyndelsen gjorde jeg meget ud af at vise koret, at de kunne være trygge ved mig. At vi nok skulle nå de satser og den musik, vi havde sat os for, og at det var mit ansvar. Det tog lidt tid – også de mere konkrete prøveting som: ’Når jeg slår af, så er det fordi, der kommer en besked. Husk at bevare fokus ved afslag. Snak gemmer vi til pausen’. Eller: ’Det, du gør, er som udgangspunkt rigtigt, hvis du ikke bliver rettet’,” fortæl-ler Phillip Faber, der løbende får profes-sionel hjælp til at få koret til at fungere: ”Vi har faktisk indgået et samarbejde med en sportspsykolog. Det er meget læ-rerigt, men det hjælper ikke en døjt, hvis pigerne ikke selv er med på den. Piger-ne blev derfor sat til at lave et værdiark, hvor de nedskrev de ord, der er vigtige for koret. ’Tolerance’ for eksempel. Det vigtige er så at få koret til at sætte hand-linger bag de få værdiord, de iltrerer sig frem til. Under ’tolerance’ står der for ek-sempel: ’Acceptér Phillips beslutninger’,” smiler Phillip Faber glad. Koret fungerer igen.

FOLKEKIRKENSUNGDOMSKOR

Uddannelsen henvender sig til korledere for både børne- og voksenkor, musiklærere og musik studerende fra hele landet.

Tid: 07.10.2016-04.03.2017Sted: Horsens og SilkeborgPris: 5.500 kr.Tilmeldingsfrist: 16.09.2016

For information og tilmelding, skriv [email protected] eller læs mere på fuk.dk.

KORLEDERSTEMMENEfteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejdei korprøven


DIGITALT

I SIBELIUS GØR MAN DET BARE

Hvilket nodeskrivningsprogram er det oplagte valg til almindeligt organistarbej-de? Det spørgsmål indes der ikke noget enkelt svar på. Der er utallige faktorer at tage højde for. For at dele sol og vind nogenlunde lige mellem de tre største spillere på det dan-ske marked, har vi fundet tre skribenter, som selv foretrækker henholdsvis Sibeli-us, Finale og PriMus.

Af Morten Poulsen

Min baggrund for brug af nodeprogrammer er, at jeg i mange år har komponeret en del, og de seneste år har jeg haft et forlag, der udgiver kormusik. Samtidig med organistjobbet fun-gerer jeg som musiklærer på et gymnasium, hvor eleverne naturligvis benytter software til udarbejdelse af de skriftlig opgaver i musik. For at starte med den sidste, så har jeg al-drig selv benyttet PriMus til nodeskrivning, men har en del erfaringer med det fra gym-nasiet, idet det i høj grad blev lanceret som det ideelle program til elever. Vi købte en si-te-licens til programmet, allerede da det var i beta (altså en tidlig testudgave), og det gav os pludselig mulighed for at forvente, at de stu-derende a leverede i elektronisk form. Der er ingen tvivl om, at PriMus er et nemt program at gå til, men jeg har aldrig forstået, hvorfor udvikleren har valgt at se bort fra de helt almindelige tastkombinationer, f.eks. ko-piere og indsætte, som man er vant til fra de leste andre programmer. På gymnasiet har

vi desværre store problemer med stabiliteten

af programmet – det går simpelthen ned for mange elever. Vi går derfor mere og mere over til MuseScore som det gratis alternativ. Det har efter min mening en mere intuitiv bruger-lade og fungerer stabilt.

Min mavefornemmelse siger mig i øvrigt også, at det er sårbart for PriMus, at der kun sidder én udvikler på projektet. Den kon-struktion lagde det ellers glimrende Musica-tor i graven for mange år siden.

FRA FINALE TIL SIBELIUS

Netop Musicator var mit første egentlige no-deprogram, og da det desværre ikke blev ud-viklet mere, faldt mit valg på Finale som det professionelle og fremtidssikre valg. Og hvil-ken åbenbaring det var. Pludselig kunne man lave noder, der, i hvert fald for det utrænede øje, lignede det, man kendte fra trykte udgi-velser.

Morten Poulsen er organist ved Vestervang Kirke i Hel-singør samt musiklærer på Helsingør Gymnasium. Han er desuden komponist og har blandt andet kompone-ret en lang række motetter. Se mere på nodeforlaget.dk.


DIGITALT

Tankegangen med, at alle musikalske de-taljer havde en egentlig menu eller funktion i programmet, var meget betryggende, og jeg havde umådelig meget glæde af programmet. Jeg mener stadig, at Finale har en naturlig plads som et af de to lagskibe på nodemar-kedet i dag. Grunden til, at jeg efter en årrække skiftede til Sibelius, er ganske enkelt hastighed. Ikke programmets, men min. Jeg prøvede ved et tilfælde en version af Sibelius (2 eller 3, tror jeg), og satte mig for at indskrive en enkelt klaversats, der skulle transponeres. Efter ti minutter var mit indskrivningstempo hurti-gere end i Finale, og efter længere tids brug stod det mig ret klart, at der – i hvert fald for mig – var langt kortere til et færdigt layout.

DET ER NÆSTEN SNYD

Det skal for retfærdigheds skyld siges, at jeg ikke har brugt Finale siden 2011-udgaven. Men dengang var min overordnede fornem-melse af forskellen på de to programmer, at hvor man i Finale havde en funktion/dialog-

boks til hver musikalsk ”fænomen”, så ”gjor-de man det bare” i Sibelius. Jeg havde en helt anden fornemmelse af faktisk bare at arbejde direkte på et stykke nodepapir i stedet for at skulle skifte redigeringsmodus, alt efter hvad det lige var, jeg skulle. Nogle gange virkede det nærmest som ”snyd”, men på den gode måde. Og det passede mig meget int. Der er ingen tvivl om, at man kunne træk-ke små detaljer frem i både Finale og Sibelius, hvor det ene er bedre end det andet, og val-get mellem disse to må være op til den enkel-te. Hvis man har tid til det, vil jeg faktisk an-befale at hente demoversioner ned af begge og beslutte sig for en lille opgave. Hvis man f.eks. indskriver det samme forspil i begge programmer og justerer layout, til man er til-freds, er jeg ret sikker på, at man efterfølgen-de har en fornemmelse af, hvilket der passer ens temperament bedst. Mit valg af nodeprogram: Sibelius – med MuseScore som det gratis alternativ, og med interesse for Notes (se boksen, red.).

Konkurrence på vej fra SteinbergDen tyske producent Steinberg står bl.a. bag det fø-rende lydredigeringsprogram Cubase. Nu er fi rmaet på vej med et nodeskrivningsprogram, som ventes at skabe røre på markedet inden for ganske få år. Forhistorien er, at det britisk udviklede Sibelius i 2006 blev opkøbt af amerikanske Avid. Nogle år se-nere valgte Avid at lukke Sibelius-kontoret i London, og Steinberg greb i 2012 og ansatte størstedelen af de britiske udviklere, som var blevet ledige på markedet. Det hold har nu i 3 1/2 år arbejdet på at bygge det ulti-mative nodeskrivningsprogram op fra bunden. Der er hverken offentliggjort noget programnavn eller nogen lanceringsdato, men udviklingen af det kan følges via en blog på adressen blog.steinberg.net.

Chefudvikleren hos Steinberg,Daniel Spreadbury,

skriver en ”Development diary”under overskriften ”Making Notes”.Dog er ”Notes” tilsyneladende kun

en arbejdstitel for programmet.


DIGITALT

FINALE ER UMAGEN VÆRD

Selvom Finale kræver lang tid at sættesig ind i, kan det for nogle opleves somdet bedste valg, når det gældernodeskrivningsprogrammer.

Af Lars A. Svaneborg

Kort om min nodeskrivning: I 1990 begynd-te jeg den første nodeskrivning på en såkaldt Atari-maskine. Nodeprogrammet hed Nota-tor. I 1996 begyndte jeg med Finale, og i 2003 lærte jeg Sibelius at kende, men foretrak Fi-nale. Nodeskrivningsprogrammer er blevet et krav for alle seriøse musikere. Hvilket man skal vælge, er en smagssag. Der er fordele og ulemper ved de to programmer, der her får min vurdering: Sibelius 8,2 og Finale 2014,5. Notator sakkede hurtigt bagud. Finale blev det alternativ, jeg valgte, men meget stort og

omfattende var det. Manualerne var på en-gelsk og kunne fylde mere end en skotøjs-æske. Det er heldigvis blevet nemmere at bruge, og den seneste version 2014,5, som udkom sidste efterår, er god.

ET NØRDET PROGRAM

Sibelius er let at gå til. Bruger laden er enkel, med et såkaldt ribbon (bånd) øverst, og med alle værktøjer synlige. Unge mennesker vil gerne se et resultat på kort tid, og derfor er Sibelius en god løsning for dem. Sibelius kan også løse professionelle opgaver, og med mu-ligheder for at integrere med andre musik-programmer er det virkelig godt! Jeg har dermed ikke sagt, at jeg foretræk-ker Sibelius frem for Finale, men jeg forstår, at mange vælger Sibelius, fordi det er skabt til pc’en! Finale er skabt til Macintosh, det er gra ikbaseret og i udgangspunktet et decide-ret nodeskrivningsprogram. Finale er senere tilpasset pc’en, og det kan i dag mere end tid-ligere med hensyn til lyde, MIDI osv.! D e t korte af det lange bliver, at Finale har alt det, jeg har brug for. Det har taget lang tid (tyve år) at lære næsten alle funktioner, men det er umagen værd at lære programmet bedre at kende. Ligesom Sibelius har Finale en værktøjslin-je, men man slipper ikke for at gå ned i under-menuerne for at inde layers (nodelag). F.eks. skal Staff Tool (systemværktøj) justeres, for at du kan få det til at se ud, som du ønsker. Det gør selvfølgelig, at Finale er et meget mere nørdet program at gå til. Dog foretrækker jeg Finale.

Lars Svaneborg, Hundborg, har senest været organist ved Hundborg, Jannerup, Vang og Vorupør Kirker i Thy. Nu arbejde han som bl.a. organistvikar og lydtekniker. Han er uddannet musikpædagog (AM) fra DJM og PO fra Vestervig Kirkemusikskole.


DIGITALT

NYTTIGE FUNKTIONER

Som organist bruger jeg Finale til at skrive forspil, koralbearbejdelser og

arrangementer af musik ved koncerter o.l. transponering af satser og koraler til

gudstjeneste og koncertbrug at lave akkompagnements- og variations-

satser, f.eks. sidste vers i en salme meddiskantstemme på trompet eller sang.

Til det sidste inder jeg Finale hurtigt og smart. Jeg benytter funktionen Extract Parts, hvor de enkelt stemmerne skrives ud fra par-tituret, så jeg har et selvstændigt dokument at skrive ud til eksempelvis trompetisten. I forbindelse med korarbejde er Finale et godt værktøj til at arrangere og høre stem-merne, før du kaster dig ud i at prøve med sangerne. Du får et overblik over satsen og

Orgel til salgVester Egede kirkes lille, velfungerende orgel sælges (I. Starup og søn). 4 stemmer og svelle. Baseret på principal 4.Højde 211 cm, bredde 104 cm, dybde 97 cm incl. manual.Egner sig til lille kapel/kirke eller til den, der gerne vil have

eget pibeorgel. Prisidé: 20.000 kr.Oplysninger: Birte Litrup, 61.29.16.88 eller [email protected]

Agentur og eneforhandling i Danmark af:

Ahlborn orglerPå verdensplan er Ahlborn udvikleren af det højteknologiske digitale samplede kirkeorgel.

Med nyudviklede DRAK-TM mikrochips er der endnufl ere muligheder for ændringer af "lydbilledet", så orglet netop kommer til at "passe" i jeres kirke.

Jeg har endvidere samarbejde med min søn, der er professionelt uddannet lyd-tekniker.

Et- to- og tre-manualers orgler – ingen vedligeholdelse – 5 års garanti.

Kirkeinstal. (2 man., pedal og 24 st.) fra kr. 74.500,-Orgel keyboard til kor og kapelbrug fra kr. 9.500,-

Øveorgler til organister fra kr. 46.500,÷ skattemæssig afskrivning for organister

Nyt digitalt piano med vægtede tangenter, pris 7.500,- minus 20% rabat = kr. 6.000,-

Bock’s Digitale Kirkeorgler 2462 3177 / 7484 7500 Christian Bock Ribevej 110,6630 Rødding

kan orientere og forberede dig. Ved eventuel udgivelse af noder kan du rette hele formatet og vælge node-fonte, så det bliver den størrel-se, som du og dit forlag har for øje. Jeg er glad for, at jeg lod mig overtale af min orgellærer, afdøde organist ved Thisted kirke Preben N. Christensen, til at investere i Finale, hvilken han også beredvilligt hjalp mig med at komme i gang med. Jeg ser frem til, at Finale bliver opgraderet, for der er forlydender om, at programmørerne med det kommende Fi-nale 2016 fortsætter processen med at gøre betjeningen af programmet enklere!

Man kan holde sig opdateret om nye versioner af Finale hos den danske importør Indigo2 – klik på ”Finale nyheder” på webadressen indi-go2.dk/ inale


Nodeskrivningsprogrammet PriMus har ikke så mange funktioner som Finale og Sibelius, men til almindeligt organistar-bejde kan det måske være tilstrækkeligt. Og køber man det, medfølger der god sup-port.

Af Mikael Leth

Hvad skal et nodeskrivningsprogram kun-ne? Jeg er en stor tilhænger af KISS-princip-pet (Keep It Simple, Stupid!). Derfor vil jeg vil helst bruge et program, som kan det, jeg har brug for, og ikke meget mere. For mange mu-ligheder og indstillinger giver større risiko for at løbe sur i det. Jo mere et program spænder over, jo stejlere er indlæringskurven også. Jeg har brugt PriMus i forskellige versioner siden 2008, først som gymnasielærer, siden som organiststuderende, og jeg vil vove den påstand, at man på ganske få timer kan lære at bruge PriMus. Når man åbner programmet, mødes man af nodelinjer. Her er ingen audio sequencer, intet piano roll-vindue. Program-met er strengt nodebaseret. For mig giver det god mening at arbejde direkte i nodebilledet. Man kan tilslutte et midi-keyboard og ind-spille både i step-time og real-tid, men ind-tastningen af noder med en mus og tastatur er så hurtig, at jeg ikke gider at tilslutte et key-board.

BRUGERVENLIGHED I HØJSÆDET

Programmet, som er oversat til dansk, er me-get intuitivt bygget op: Hvis du vil sætte faste fortegn, så klik mellem nøgle og taktart; hvis

du vil ændre en taktstreg, så klik på den og se hvilke muligheder, du har; hvis du vil indsætte en node, så klik på den ønskede placering. Og så videre. Synes du ikke at den rigtige mulig-hed er der, så højreklik og få lere muligheder. De leste ting (noder, bindebuer, fortegn osv.) placeres automatisk, og resten af node-billedet rykker sig for at gøre plads. Redigér noder eller takter med Ctrl-tasten nede, mens du klik-trækker, og arbejd med layoutet med Shift-tasten nede. Super enkelt og meget bru-gervenligt. Der er mulighed for at have lere stemmer i samme system, og du kan indskrive sangtekst, akkorder, artikulationstegn osv. Alt foregår ved et klik med musen og/eller ved at skrive på tastaturet. Selvfølgelig kan du også afspille noderne. Man kan importere og eksportere i lere formater: MIDI, MusicXML (som også Finale og Sibelius kan læse/skrive), GuitarPro, m. l.

DIGITALT

VINDER VED NÆRMERE BEKENDTSKAB

Mikael Leth er sidsteårs-studerende på Vestervig Kirke-musikskole og organistassistent ved Nørre Uttrup Kirke.


TENOR FØR BAS

Har programmet nogen mangler? Ja da. Der er eksempelvis ikke mulighed for at lave en lyd il direkte i PriMus. Og man skal også helst skrive 1. stemmen ind før 2. stemmen (lidt ir-riterende når man skriver en koral ind – det

er ofte rart at have lagt basstemmen inden te-norstemmen). PriMus indes både i en Windows- og en Mac-version. Sidstnævnte kører dog i en win-dows-emulering. Der er en udmærket of line-brugervejledning, og man kan altid kontakte den danske importør af programmet, som er hurtig til at svare. Måske er PriMus ikke så kendt og ” int” som Finale og Sibelius, men giv det en chan-ce. Det vinder ved nærmere bekendtskab. Og prisen er rimelig, synes jeg: 900 kr. for light-versionen, 1.600 kr. for Professional-versio-nen og 2.800 kr. for den store Publisher-ver-sion. Light-versionen har selvfølgelig nogle begrænsninger, men de leste kan nok klare sig med denne version. Man kan læse mere om programmet, se versionsforskellene og downloade en dem-oversion på indigo2.dk/primus

DIGITALT

Om PriMus

PriMus er programmeret af tyskeren Christof Schardt, og den danske importør og forhand-ler, Heine Svendsen fra Indigo 2, har sørget for, at programmet – i modsætning til eksempelvis Sibelius og Finale – er tilgængeligt på dansk. En anden unik feature ved PriMus er, at man kan arbejde med separate nodestykker/sange i samme dokument, hvilket kan være en stor fordel i pædagogiske sammenhænge.

Den aktuelle version af det ni år gamle program er version 1.1, men der er jævnligt udsendt gan-ske omfattende og gratis opdateringer. For fl e-re år siden blev der desuden annonceret en version 2.0 med mange nyskabelser, men den-ne version har endnu ikke fået en offi ciel udgi-velsesdato. Programmøren Christof Schardt er af den opfattelse, at store programopdaterin-ger bør forekomme sjældent, fordi det for bru-gerne ofte kan give bøvl med inkompatible fi l-versioner.

Musik af bl.a. Bach, Paganini, Cat Stevens, Jochen og Tristan Brusch

Koncertveteranen Jochen Brusch (violin) – med en lang fortid i Danmark – og rockmusikeren Tristan Brusch (guitar og sang).

“Enestående: Denne harmoni mellem far og søn – ikke kun i musikken – er som en drøm! Alene tanken på musikken giver mig gåsehud.” (R. Plochmann efter en koncert i Frankrig)

[email protected] fra DK: 0049-7071-5499822

mimimig g gg åseåsessåsesåss hudhudhudhud.”.””” ” ” . iii i i ii i FraFraFraFF nkrnkrnkrrig)ig)ig)iig)iigigi

mmmmmmmm

Pris: 8.000 DKr. a

lt inkl.

- ET KONCERTSHOW PÅ TVÆRS AF GENERATIONER OG STILARTER

FATHER FATHER ANDAND SON SON

D et d an ske n od ep rog ram

“ Jeg har været så '

uforsigtig' at down-

loade PriMus demo,

og jeg er blæst helt

omkuld over hvor

overskueligt og let

tilgængelig alle de

grundlæggende

funktioner er. ”

KM- P

“ Syn's lige du skal vi-

de, at jeg er MEGET

begejstret for PriMus

og specielt for manua-

len, som selv JEG kan

forstå – den er SÅ

godt formuleret! ” JAJ

“ Hvis man vil lave sin

egen sangbog, med

tegninger og bil- leder

osv. , så har

man et helt

fantastisk

redskab.

Al anbefalelse

værdig.” Optakt

P r i M u s e r d et

l ette ste n od e p r og r am

af al l e, og så e r d et p å d an sk .

D et l eve r e s m e d e n stor og ve l -

sk r evet d an sk m an u al p å 374

si d e r m e d i l l u strati on e r. P r i M u s L i g h t: en tr ed jed el af al l e vor e

k u n d e r b l an d t o r g an i ste r n e h ar k ø b t

L i g h t- ver si on en , so m er fu l d t ti l str æ k kel i g

ti l at ar b ejd e m ed fx. ko r væ r ker.

M an u al en l æses p å skær m en . 89 5 k r.

P r i M u s P rofessi on al : D e fl este k ø b er

d en n e p ak ke, h vo r m an får u tr o l i g t m eg et

fo r p en g en e. I n k l . tr yk t m an u al . 1 5 9 5 k r.

P r i M u s P u b l i sh er : Ti l p r o d u k ti o n af h el e

san g b ø g er i é t og sam m e d o k u m en t el l er

ti l u n d er vi sn i n g sm ater i al e. 279 5 k r.

I n d i g oVer m u n d sg ad e 1 2

8260 Vi by J www. i n d i g o2 . d k

60 60 90 83 h ei n e@ i n d i g o2 . d k

H os I n d i g o 2 får d u al d en h jæl p, d u h arb r u g for – g rati s.

S l å p å tråd en el l er sen d en m ai l , så fård u l øst d i t p rob l em m ed d et sam m e.

I n d i g oVer m u n d sg ad e 1 2

8260 Vi by J www. i n d i g o2 . d k

60 60 90 83 h ei n e@ i n d i g o2 . d k

I n d i g o 2 h jæl p er af et g od t h jer te al l e

S i b el i u s-, F i n al e- og P r i M u s-b r u g ere.

R i n g el l er sen d en m ai l .

2 . 79 9 kr.

F i n al e e r d et k l assi ske,

p r ofe ssi on e l l e n od e p r og r am .

I n d i g o e r d i n d an ske

F i n al e -for h an d l e r.

Kon tak t os og få h jæ l p ti l d i t

p r og r am i n d e n for få m i n u tte r.

B r u g e r d u M aci n tosh com p u te r, så e r

d et sæ r l i g vi g ti g t, at d u h ar d e n n ye -

ste op d ate r i n g ti l ve r si on 201 4. 5.

Al l e F i n al e -b r u g e r e kan op d ate r e ti l

n ye ste ve r si on for k u n 1 09 9 k r.

O rg an i ster og k i r ke r k øb e r F i n al e

ti l k u n 279 9 kr. (n or m al p r i s 479 9 k r. )

S i b el i u s 8 sætte r stan d ar d e n

i n d e n for n od e sk r i vn i n g .

S i b e l i u s e r d et d om i n e r e n d e

n od e p r og r am i D an m ar k .

H vi s d u e r u n d e r vi se r* e l l e r

stu d e r e n d e, får d u S i b e l i u s ti l

k u n 2 3 9 5 kr. (n or m al p r i s 485 0 k r. )

Kom p å vor e s m ai l i n g -l i ste og få

vi g ti g n yt om S i b e l i u s og m e r e

g e n e r e l l e Ti p s & Tr i cks ti l n od e -

sk r i vn i n g p å com p u te r.

B e m æ r k : M aci n tosh - og Wi n d ows 1 0-

b r u g e r e b ør op d ate r e ti l S i b e l i u s 8.

* R i n g o g h ør n æ r m er e an g . akad em i sk statu s!

Bestil dit nodeprogram og få detvia mail inden for få minutter!


ANMELDELSER

De centrale messeled er i Iver Kleives for-tolkning komponeret for SATB og orgel, men de kan også bruges énstemmigt.

Af Brian Stenger Poulsen

Iver Kleive er uddannet organist fra musik-konservatoriet i Oslo i 1972. Derefter under-visning og solistenprüfung i München med speciale i Regers musik, og han har siden 1976 været organist ved forskellige kirker i Norge. Som komponist har han ikke en stor produk-tion bag sig, men et vægtigt Requiem (2007) for kor, orgel og solister skal nævnes. Han er meget efterspurgt som arrangør og studie-musiker med stor genremæssig spændvidde, bl.a. jazz- og folkemusikindspildninger, og har turneret og indspillet med Poul Dissing. ”Liturgisk Musikk” er skrevet for blandet kor og orgel og er i seks satser: Kyrie, Gloria, Halleluja-omkvæd, Forbønn (med lidt tekst fra Fader Vor), Sanctus og Agnus Dei. Kyrie og et kort indslag i Agnus Dei er på latin, resten er norsk og lader sig let oversætte til dansk. Stilistisk ligger det meste af musikken i et krydsfelt mellem blød pop og engelsk roman-tik a la Georg Dyson, mens Agnus Dei klin-ger lidt som ortodoks musik. Det er der ikke den store fornyelse i – det kunne have været spændende, om Kleives kendskab til jazz- og folkemusik var trådt tydeligere igennem.

MANGLER FINISH

Værket fremstår ufærdigt: Et par steder mangler der noder, og enkelte steder passer de akkorder, der er noteret, ikke med kor-

stemmerne. Stemmeføringen er mange ste-der uhensigtsmæssig, og vil vanskeliggøre indstuderingen. Der er lere notationsfejl, for eksempel en pludselig tredelt tenorstemme i ”Forbønn” og lign. Der veksles derudover en del med underdeling af de enkelte stemme-grupper. Det giver et rodet lydbillede, da tyng-den i musikken hele tiden forskydes. Jeg ken-der af gode grunde ikke tilblivelsesprocessen, men udgivelsen ville have været meget bedre, hvis der havde været en grundigere korrek-turlæsning. Musikken er mere følsom end vores sæd-vanlige liturgi, og til en kon irmandgudstjene-ste eller lignende, kunne det måske være int med et alternativ. Hvis dette værk skulle bru-ges, ville jeg dog bruge det énstemmigt med orgelledsagelse.

FØLSOM LITURGISK MUSIK FRA NORGE

Iver KleiveLiturgisk musikkCantando38 NOK som download fra shop.cantando.com


ANMELDELSER

KORALPRÆLUDIER TIL MORGENSTUNDEN

I en ny samling fra Forlaget Mixturkaster tre danske orgelkomponister sig over morgensalmerne på en legende og malerisk facon.

Af Per Rasmus Møller

For de mange af foreningens medlemmer, der virker i et lersognspastorat, starter arbejds-dagen ofte med en morgentjeneste, hvor ”Gud ske tak og lov” eller en anden morgensalme er præstens naturlige valg til indledning. Hvad er da mere naturligt end at vælge et præludi-um, der knytter sig denne salme, og som heri-gennem kan være med til at skabe helhed og sammenhæng i gudstjenesten? Det er lige netop disse anskuelser, de tre komponister Flemming Chr. Hansen, Lasse Toft Eriksen og Mads Høck har haft for øje med deres nye udgivelse: ”15 præludier over morgensalmer”. Satserne kaldes med vilje præludier og ikke orgelkoraler, da det har væ-ret et sigte at benytte en friere indgangsvinkel med mulighed for at dyrke alternative musi-kalske udtryksformer.

KVINTSPRING OG CLUSTERKLANGE

Den friere indgangsvinkel skinner tydeligt igennem, idet det i et eksempel, som Lasse Toft Eriksens præludium over ”Morgenstund har guld i mund” blot er en melodistump – i dette tilfælde det indledende kvintspring – der benyttes. Til gengæld går det igen gen-nem satsen og vendes på alle mulige ledder og kanter. I Mads Høcks præludium over ”Den mør-

ke nat”, er der gjort brug af andre virkemidler. Her illustrerer en pulserende venstrehånd og pedal på glimrende vis nattemørket, der ru-ger over landet, indtil en høj melismeret solo-stemme sætter ind og melder lysets komme. Hen igennem satsen vokser lyset med dagen, til satsen slutter i fuld sol på en let udvidet Es-dur akkord. Flemming Chr. Hansen gør i udstrakt grad brug af hvilende cluster-akkorder, noget der virker særdeles overbevisende i en sats som f.eks. ”Nu gløder sol i morgenskær”, hvor man næsten kan fornemme morgensolen på vej op over horisonten. Cluster-akkorderne er vel nærmest gået hen blevet et særkende for komponisten fra Sakskøbing, ikke mindst i kraft af kompositioner som ”In Lumine Domi-no” og ”Sommerfugledalen”.

Flemming Chr. Hansen, Lasse Toft Eriksen og Mads Høck15 præludier over morgensalmerForlaget Mixtur149 kr. på noder.dk


ANMELDELSER

OVERKOMMELIGE OG ORIGINALE

Der er en tydelig udtryksmæssig karakterfor-skel mellem de tre komponisters værker, men som en fællesnævner gælder, at forlægget for-midles på en ny, spændende og ofte overra-skende måde. Tonesproget er klart nutidigt, og er der jævnt hen anvendt udvidede, næ-sten jazzagtige akkorder. På trods heraf er sværhedsgraden over-kommelig, og alle satserne kan realiseres selv på ret små orgler. Man er dog hjulpet godt på vej med et to-manualers orgel med stryge-stemme og et par gode solomuligheder. Den nye udgivelse må anbefales på det var-meste. Den falder ganske enkelt på en tør plet, og den ligger milevidt fra Wöldikes ”125 Or-gelkoraler til Kirkeåret”, der førhen hørte til standardrepertoiret i enhver kirke. Der er hverken kilometerbarok eller endeløse vari-ationsrækker. Til gengæld emmer samlingen

af originalitet, godt håndværk og en op ind-somhed, der på intet tidspunkt tenderer det banale.

NODEhandleren

Altid klar med hjælp

såvel ved handel som forespørgsel

[email protected] Tlf. 43 53 38 08

IndholdDen mørke nat forgangen er (MH)Denne er dagen, som Herren har gjort (LTE)Den signede dag med fryd vi ser (MH)Gud, du, som lyset og dagen oplod (FCH)Gud ske tak og lov (FCH)I østen stiger solen op (LTE)Lysets engel går med glans (LTE)Morgenstund har guld i mund (LTE)Nu gløder øst i morgenskær (FCH)Nu rinder solen op (MH)Nu titte til hinanden (MH)Nu vågne alle Guds fugle små (LTE)Rind nu op i Jesu navn (FCH)Se, nu stiger solen (FCH)Vågn op og slå på dine strenge (MH)


DEBAT

KRITIK AF ET KIRKELIGT KASSESYSTEM

Som vi skrev i april, hævder Kirkeministe-riet med et nyt tiltag på sogn.dk at have skabt ”mere synlighed om kirkens pen-ge”. Men der ligger et grundlæggende pro-blem i den måde, regnskaberne og bud-getterne er bygget op på.

Af Jesper Fink-Jensen

Regnskaberne og budgetterne på sogn.dk skal gøre det muligt at sammenligne, til hvilke for-mål sognene bruger deres penge. Man kan f.eks. se, at i det provsti, hvor jeg er ansat, vil det største sogn bruge 2,7% af aktivitetsbud-gettet til kirkekor, mens det næststørste vil bruge 33,8%! Selv om korene i det næststør-ste sogn også er de højest pro ilerede, virker det absurd, at der kan være så stor forskel. Ek-semplerne er ikke enestående, men hører dog til de mere ekstreme. Organistforeningen skriver på sin hjem-meside, at der i formålskontoplanen for sog-nenes aktivitetsbudgetter er et spillerum for fortolkning. Formålskontoplanen er et ske-ma, som alle sogne skal udfylde for at opgøre, hvor mange penge de hver især bruger til de kirkelige formål, som planen beskriver, f.eks. gudstjenester og kirkelige handlinger eller koncerter. Et andet skema er artskontopla-nen, hvor det i stedet er det enkelte sogns ud-gifter af en bestemt art der opgøres, f.eks. løn, varme eller markedsføring. Formålskontoplanen danner grundlag for alle sammenligninger af hvilke formål, mid-lerne bliver brugt til i landets sogne. For or-ganisternes vedkommende er opgørelsen

vedrørende kirkelige aktiviteter under pkt. 3 særligt relevant. Den omfatter budgetkatego-rierne 30-38, hvori kategorien ”kirkekor” ind-går: 30. Fælles formål

(lokalt inansierede præster) 31. Gudstjeneste og kirkelige handlinger 32. Kirkelig undervisning 33. Diakonal virksomhed 34. Kommunikation 35. Kirkekor 36. Kirkekoncerter 37. Foredrags- og mødevirksomhed 38. Kontingent DSUK

(Danske Sømands- og Udlandskirker)

FORMÅL ELLER ART?

Ifølge vejledningen til kontoplanen, angives løn til kirkekor og dets leder under pkt. 31, 35 og 36, og lønudgiften fordeles efter, hvor stor en del af korets ressourcer der bruges til disse formål. Dermed tages der højde for, at kirkekor kan medvirke ved kirkelige aktivite-ter som gudstjenester, kirkelige handlinger og koncerter i meget forskelligt omfang. Problemet er imidlertid, at hvis kontopla-nen skal beskrive, hvor mange penge der an-vendes til bestemte kirkelige formål, giver det ikke mening, at nogle af udgiftsposterne be-skriver en udgiftsart, og derfor burde høre til artskontoplanen i stedet. De problematiske kategorier er i den sammenhæng ”30. Fæl-les formål”, ”35. Kirkekor” og ”38. Kontingent DSUK”, fordi de ikke beskriver kirkelige for-mål, men derimod lønudgifter m.v. til perso-ner af en bestemt art, der er med til at rea-


lisere de konkrete formål, der fremgår af de øvrige poster. Et lønnet kirkekors opgaver er at deltage i gudstjenester, kirkelige handlinger og koncer-ter. Kategori 31 og 36 beskriver derfor fuldt ud de formål som et sådant kor anvendes til. Ulønnede børne-, ungdoms- og menigheds-kor, der ikke erstatter en lønnet kirkesanger, kunne i princippet falde ind under kategori 32 vedrørende kirkelig undervisning, på lin-je med (mini-)kon irmandundervisning. Hvis dette er for kontroversielt, kunne vejlednin-gen i stedet de inere, at det kun er netop disse kor, der skal angives under kategori 35. ”Nissen lytter med”, fordi én afvigende ka-tegorisering betyder, at andre budgettal sam-tidig bliver ændret. Dette ses tydeligt af ek-semplerne ovenfor. Selv om Kirkeministeriet nu har meldt om ”mere synlighed om kirkens penge”, gør de forskellige fortolkninger af for-målskontoplanen det svært at sammenligne forskellige sognes aktivitetsbudgetter. Det bli-ver dermed også svært at drage detaljerede konklusioner vedrørende kirkernes økonomi på egns- og landsplan. Der er derfor grund til at kategorisere de kirkelige aktiviteter på en anden måde.

OM EN NY LISTE AF KATEGORIER

En kategorisering af kirkelige aktiviteter er ikke værdineutral. Den siger både noget om, hvilke aktiviteter der er relevante, og hvilke der er sammenlignelige. Hvis man vil have en saglig diskussion om (for)mål og midler, må man have et anvendeligt ”kassesystem” at pla-cere aktiviteterne i. Folkekirken giver kun mening som en reli-giøs institution, hvis man tror på, at man gen-nem den religiøse praksis kan stå i forbindel-se med Gud. Kirkelige aktiviteter kan derfor

ikke reduceres til deres samfundsmæssige nyttevirkning, men har en mening i sig selv. Kirken er samtidig en statslig institution med mange praktiske opgaver, og den har et pæda-gogisk og oplysende virke, der skal sikre dens fortsatte liv og vækst. På grundlag af formålskontoplanen kan man danne en liste, der starter med aktivi-teter, der tjener et religiøst formål, og deref-ter gradvist går over i aktiviteter, hvor kirken rækker ud mod samfundet: I. Gudstjeneste: Mødet med Guds Ord. II. Kirkelige handlinger: Markering

af livets vigtigste begivenheder. III. Diakoni: Efterfølgelse

af Kristi eksempel. IV. Kirkelig undervisning:

Indføring i kirkens liv. V. Koncerter, møder og foredrag:

Livsoplysning i et kirkeligt perspektiv. VI. Kommunikation: Samfundsoplysning

om kirkens eksistens.

Kirkemusikken fremgår ikke af listen, fordi den kan tjene forskellige formål, alt efter om der er tale om en liturgisk gudstjeneste med musik, en børnekormusical eller en radiojing-le. Her følger nogle perspektiver på hvordan listen kan bruges: 1. For nogle år siden skrev aviserne, at

”Kirken bruger tre gange mere på mu-sik end på diakoni”. Hvis kirkekorene synger til gudstjenester, kan dette dog begrundes med, at det er en mere cen-tral kirkelig aktivitet end diakoni. Hvis budgetkategori 35 alene drejede sig om menighedskor, ville udgifterne til mu-sik formentlig heller ikke have været tre gange så store som til diakoni. Kategori-seringerne kan være styrende for debat-

DEBAT

DEBAT

ten og derfor have ansættelsesmæssige konsekvenser for kirkemusikerne.

2. Hvis børnekor blev opfattet som ”kir-kelig undervisning”, kunne man lægge hovedvægten på enten børnekor eller minikon irmander frem for at have to si-deordnede tilbud. Hvis præsterne blev inddraget i børnekorarbejdet og orga-nisterne i minikon irmandundervisnin-gen, ville sognene være rustet til at klare situationen, uanset om den ene eller den anden aktivitet lykkedes bedst.

3. Man hører ofte antallet af deltagere som en aktivitets måske væsentligste succes-kriterium. I henhold til listen er det vig-tigste ved en gudstjeneste dog, at den inder sted. Omvendt er det vigtigt, at

der er et publikum i forbindelse med koncerter og kirkelig kommunikation,

da de skal gøre opmærksom på kirkens eksistens i samfundet. For at korrigere for arrangementer af forskellig størrel-se, kunne man indføre nøgletallet ”pris pr. publikumsmedlem” som succeskri-terium. Det acceptable nøgletal for en gudstjeneste og en kirkelig handling vil-le da være langt højere end for en kon-cert eller et kirkeblad.

Tak til sognepræst Dorte Fabrin Beltoft for hjælp til det teologiske afsnit.

Jesper Fink-Jensen, organist ved Stenlille og Stenmagle Kirker ved Sorø, er cand.mag. i mu-sikvidenskab fra KU (2002), PO fra Sjællands Kirkemusikskole (2009) og akademimerko-nom i økonomi- og ressourcestyring fra Roskil-de Handelsskole (2010).

Korkonkurrence 2016 med NOK kr. 20.000,- i præmier!

Læg en video ud på YouTube, hvor koret synger et værk udgivet af Cantando Musikk-forlag, og koret er automatisk med i konkurrencen. Vi vil vurdere de bidrag, som bliver lagt ud frem til 17. oktober 2016. Så vil en jury kåre de bedste fremførelser. Der er ingen begrænsning på antallet af værker, som kan lægges ud på YouTube.

Hvilke kor kan deltage?Ingen niveauinddeling, alle typer kor vil blive vurderet!

PRÆMIER FOR BEDSTE VIDEO: 1. pris kr. 10.000 2. pris kr. 5.0003. pris kr. 2.500

Desuden uddeles der en pris på kr. 2.500 for bedste videoproduktion!

Sidste FRIST for at lægge korvideo ud:

17. oktober 2016Det forudsættes, at deltagende kor har eksisteret i mindst 1 år,

og at korene stiller med deres faste korister – uden sangere som er lejet ind.

Betingelser knyttet til video som lægges på YouTube:

“Cantando Musikkforlag 2016” på YouTube

(for at adskille fra tidligere konkurrencer)

NB! KUN VÆRKER UDGIVET AF CANTANDO MUSIKKFORLAG VURDERES!

www.musikkforlaget.no

KLEZMERDUO

Henrik Bredholt Sopransax, dulcimer, tuba, vokal

Ann-Mai-Britt Fjord Harmonika, vokal, m.m.

Læs mere på www.klezmerduo.dk Kontakt: [email protected] eller Tlf. 86 194092

Kirkekoncerter* “At le med det ene øje” Jødisk klezmermusik* ”Oktober 43” Om redningen af de danske jøder * “Jødiske visdomsfortællinger” og klezmermusik

Skandinavisk Orgelcentrum

Ribevej 38, 7100 Vejle, tlf.: 75 86 41 00 www.kirkeorgel.dk

højeste position 92 cm

laveste position 66 cm

* Højdejustérbare klaviaturer :…… justering på 26 cm, fra 66 til 92 cm * Højdejustérbar orgelbænk:…….. justering på 29 cm, fra 49 til 78 cm * Ventilfølsomt anslag på klaviaturer* Pedalspil med følelse af mekanisk aktion* Pedal-vægt kan justeres fra 1000 til 1500 gram* LED-belysning til nodestativ og pedalspil

VARIO giver optimale muligheder m.h.t. ergonomi, lyd og betjening!

Pris: fra 69.000,- kr. ekskl. moms

Orglet der passer til alle - både børn og voksne

Danhild Vario, lys eg, laminat

Spar varmeudgifter i kirken. Lej/køb et Danhild VARIO

til organisten.

Det universelle klassiske orgel

Trinløs, elektrisk højdejustering af klaviaturer og bænk!

Både klaviaturer og bænk kan tilpasses børn fra 6 år!

Idèelt for konservatorier, musikskoler og organister!

Da både bænk og klaviaturer på Danhild Vario orglet kan indstilles trinløst i en hvilken som helst position, giver dette orgel organisten de allerbedste

ergonomiske muligheder.

66 koncertudbydere med 216 koncertforslag

www.kirkekoncert.dk

The BlackbirdsNy fortolkninger af The Beatles´ musik

The Blackbirds har siden 2012 optrådt på DR-TV i 20 afsnit af programserien Beatles forever. Duoen spiller lyriske fortolkninger for spansk guitar, vokal og percussion. Med stor dynamisk og fortolkningsmæssig alsidighed, leger duoen sig igennem alle de store hits.

sangene med sine tekstfortolkninger og sin farverige vokal. Tilsammen giver de et personligt bidrag til det mange facetterede Beatles univers.

“De berømte små hår rejste sig i nakken af ublandet fryd”.Henrik Palle – Politiken

STILLINGER


VILKÅR FOR BESÆTTELSE AF ORGANISTSTILLINGER

Alle organiststillinger besættes i henhold til overens-

komst mellem Kirkeministeriet, Centralorganisatio-

nen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor

Samfund (DOKS) for organister jf. Kirkeministeriets

cirkulære af 7. oktober 2009 herunder Protokollat

for organister med præliminær orgelprøve.

Såfremt en ansøger i forvejen er ansat som tje-

nestemand, bevarer man sin status som tjeneste-

mand, forudsat at man går direkte fra én stilling til

en anden, samt at man meddeler dette i forbindelse

med ansættelsen.

Alle organister kan søge alle organiststillinger. An-

søgerens uddannelse er afgørende for, hvilken over-

enskomst man er omfattet af.

ARBEJDSBESKRIVELSE

Ved ansættelse som organist udfærdiges der ikke

længere et regulativ for stillingen. Organisten skal

derfor forlange, at menighedsrådet sammen med

stillingsindehaveren udfærdiger en arbejdsbeskrivel-

se for stillingen. En skabelon for arbejdsbeskrivelse

kan downloades fra Organistforeningens hjemme-

side eller fra IT-skrivebordet.

Organister bør, inden de underskriver arbejds-

beskrivelsen og ansættelsesbrevet, sende disse til

Organistforeningen for kontrol af indholdet. Er der

tvivlsspørgsmål, kan man ringe til Organistforenin-

gens lokale tillidsrepræsentanter.

I alle tilfælde bør en kopi af den færdigforhand-

lede arbejdsbeskrivelse samt ansættelsesbrevet ind-

sendes til Organistforeningens sekretariat.

ANSÆTTELSESVILKÅR

Organister med en PO-uddannelse afl ønnes

således (pr. 1.4.2016):

Basisløn (kvoteret)

• Trin 1 – kr. 283.463,69

• Trin 2 – kr. 296.961,33

(Man indplaceres på trin 2 efter to års relevant be-

skæftigelse).

Rådighedstillæg (kvoteret)

Rådighedstillægget er gradueret efter hvor mange

kirker, man er ansat ved:

• 1 kirke kr. 22.039,47

• 2-3 kirker kr. 28.733,71

• 4 eller fl ere kirker kr. 34.192,08

LOKALT AFTALTE TILLÆG

Der kan i forbindelse med ansættelsen eller senere

aftales yderligere tillæg som fx kvalifi kationstillæg,

funktionstillæg eller éngangsvederlag. Aftaler om så-

danne lokale tillæg skal i henhold til overens komsten

indgås af Organistforeningen.

Ansøgere, der tilbydes ansættelse i en overens-

komststilling, bør inden underskrivelse af ansæt-

telsesbevis kontakte en af de lokale tillidsrepræsen-

tanter for bistand vedr. tillæg og øvrige løn- og

ansættelsesvilkår.

Man bør aldrig opsige sin nuværende stilling, før

der er underskrevet et ansættelsesbevis – og for de

overenskomstansattes vedkommende en ramme-

tidsaftale – for den nye stilling.

TJENESTEMÆND

Såfremt ansøgeren er tjenestemand indplaceres

vedkommende i én af følgende løngrupper

(pr. 1.4.2016):

Lønramme 23-26:

med et rådighedstillæg på kr. 19.258,79.

Lønramme 20:

med et kvoteret kvalifi kationstillæg på kr. 26.570,96

samt rådighedstillæg på p.t. kr. 19.258,79.

Lønramme 19:

med et kvoteret kvalifi kationstillæg på kr. 26.570,96

samt rådighedstillæg på p.t. kr. 19.258,79.

STILLINGER


ORGANISTASSISTENT TIL GJELLERUP KIRKE,

HERNING SØNDRE PROVSTI, VIBORG STIFT

Gjellerup Menighedsråd søger organistassistentpr. 1. august 2016 til Gjellerup Kirke.

STILLINGEN er på 624 timer pr. år,svarende til gennemsnitlig 12 timer pr. uge.

VI TILBYDER· et godt og velholdt orgel med 16 stemmer,

bygget af Marcussen & Søn i 1990· et nyt øveorgel· et sogn med et aktivt og levende kirkeliv· gode kolleger og et engageret menighedsråd· en spændende stilling med udviklingsmuligheder.

VI ØNSKER en dygtig og engageret organistassistent, der i samarbejde med hovedorganisten kan varetage musikledsagelsen ved gudstjenester, kirkelige hand-linger og øvrige arrangementer.

VI FORVENTER en organistassistent, der· kan levere traditionel kirkemusik fra orglet og me-

strer den rytmiske musik, herunder becifringsspil-let fra klaver

· kan være med til at udvikle og bringe nye ideer indi kirke- og musiklivet i en sangglad menighed.

· er fl eksibel og villig til at indgå i et positivt og kon-struktivt samarbejde med hovedorganist, præster, kolleger og menighedsråd

· afl øser hovedorganisten i fri- og ferieperioder· er villig til at indgå i samarbejde med andre sogne,

som menighedsrådet eventuelt indgår aftaler med (såkaldt geografi sk fl eksibilitet)

· kan se sig selv som del af et team, der brænderfor Gjellerup Kirkes liv og vækst.

VILKÅR: For organister med organistuddannelse er ansættelsen omfattet af overenskomst mellem Kirke-ministeriet, Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister med tilhørende protokollater. Årslønnen for ansøgere

med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) af-tales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 293.764 kr. og 357.957 kr. årligt. Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådig-hedstillægget udgør årligt mellem 37.797 kr. og 58.703 kr. Indplacering og rådighedstillæg ydes efter ancien-nitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifi kations- og funktionstillæg. Årslønnen for ansøgere, som er kirkemusikere med uddannelse i orgel- og korledelse (tidligere PO-orga-nister), aftales i henhold til det aftalte basisløntrins-system. Basistrin 1 udgør pr. 1. april 2016 kr. 283.464 og basisløntrin 2 udgør kr. 296.961. Indplacering sker efter anciennitet. Der er rådighedsforpligtelse til stil-lingen. Rådighedstillægget udgør årligt 22.039 kr. for tjeneste ved 1 kirke. Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeri-et og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhø-rende protokollat for kirkemusikere. Årslønnen for en kirkemusiker aftales inden for intervallet 263.216 kr.-384.700 kr. Fikspunktet er 269.965 kr. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 20.289 kr. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menig-hedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden an-sættelsen. Alle tal oplyst i nutidskroner (1.4.2016-niveau).

Løn og rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplace-ring i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og forhandlingsberettiget organisation inden ansæt-telsen. Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved an-sættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske

STILLINGER


en klassifi cering af stillingen. Menighedsrådet kan oplyse, at der er tre måneders prøvetid, og at der ind-hentes referencer herunder børneattest i forbindelse med ansættelsen.

NÆRMERE OPLYSNINGER om stillingen kan fås hos organist Charlotte Møller Nielsen, tlf. 30600053, mail: [email protected], eller hos me-nighedsrådsformand Ane Marie Mortensen, tlf. 2347 8029, mail: [email protected].

ANSØGNING med relevante bilag skal være formand Ane Marie Mortensen, Nygårdparken 65, 7400 Her-ning, i hænde senest onsdag den 18. maj 2016. An-søgningen kan også sendes pr. mail til [email protected].

ANSÆTTELSESSAMTALER + prøvespil forventes at fi nde sted i uge 23 og 24.

OPLYSNINGER OM GJELLERUP SOGN:Indbyggerantal: 8.602, heraf folkekirkemedlemmer: 7.373. Hjemmeside: www.gjellerupkirke.dk

TJEK HJEMMESIDEN > Hold også øje med stillingsopslag på organist.org, som opdateres løbende. Bemærk muligheden for at printe ud ved at klikke allerøverst til højre på siden (gælder ikke mobilversionen). Nogle stillinger annonceres ikke hosOrganistforeningen, så tjek eventuelt også Jobnet.dk.

Foto

: Cla

ude

Dav

id/W

ikim

edia

Com

mon

s

Billigt billån- specielt til dig

BILLIGT BILLÅN – BEREGN NU

Beregn selv eller søg billån på: lsb.dk/co10

BILLIGT BILLÅN – RING NU

Ring: Ring 3378 1906 hvis du vil tale billån med en personlig rådgiver

Online: Gå på lsb.dk/co10 og ’vælg book’ møde. Så kontakter vi dig.

Er du medlem af Organistforeningen, kan du nu låne til en ny bil på ekstra gode betingelser. Her er ingen skjulte gebyrer eller ekstra-ordinære omkostninger – du betaler for oprettelse, og får en lav variabel rente på 2,95 % p.a.

Vil du sammenligne med andre udbydere, så tjek ÅOP’en – de årlige omkost ninger i procenter. Kig også på de samlede omkostninger, så får du et overblik over, hvad lånet i sidste ende koster dig.

* Betingelser og eksempel på billån med medlemsfordele (min. 20% udbetaling): Bilen koster 200.000 kr. Du har selv 40.000 kr. (20%) til udbetalingen. Oprettelse af lån koster 4.500 kr. Tinglysning og finansierings-deklaration koster i alt 4.710 kr. Din månedlige ydelse i 84 måneder er 2.231 kr. før skat. Variabel rente er 2,95% p.a. Debitor rente er 2,98%. ÅOP er 4,70%. Samlede omkostninger er 187.443 kr. Billån med medlemsfordele kræver almindelig kredit godkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet. Renten gælder ved oprettelseaf nye billån samt ved overførsel af billån fra andre banker/finansieringsselskaber. Rente-satserne er variable og gældende pr. 1. januar 2016.

Lån

& S

par Ban

k A/S

, Hø

jbro P

lads 9-11, 120

0 K

øben

havn

K, C

vr.nr. 13 5

3 85

30. Fo

rbeho

ld for trykfejl.

foreningen, kan du nu låne til en ny bil H i kj lt b ll k t

Kun 2,95% p.a.*


MEDLEMMER

HUSKESEDLEN

Tilmelding senest den 10. maj til Or-ganistforeningens årsmøde mandag den 30. maj 2016 kl. 13-21 (gratis for medlemmer). Se organist.org/tilmel-ding. Sekretariatet holder lukket hele dagen.

Årsmødet er på Kunstmuseet HEARTi Birk Centerpark ved Herning.

Foto

: Iw

an B

aan/

HEA

RT

NYT MEDLEM Troels Busk-Jepsen, Amagerfælledvej 22 st.th.,

2300 København S

UDNÆVNELSER Ellen Hess Thaysen, Gammel Kongevej 9 2 tv, 1610

København V, pr. 1.4.2016 ansat ved Frederiksværk og Vinderød Kirker (Helsingør Stift)

Olivier Antunes, Istedgade 72 4, 1650 København V, pr. 1.3.2016 ansat ved Elias Kirke, Vesterbro sogn (Københavns Stift)

Troels Busk-Jepsen, Amagerfælledvej 22 st.th., 2300 København S, pr. 1. 3.2016 ansat ved Helle-sted, Smerup og Spjellerup Kirker (Roskilde Stift)

Gulli Odsbøl, Humlebækvej 4, 4600 Køge, pr. 1.4.2016 ansat ved Høje Tåstrup Kirke (Helsingør Stift)

Niels Jørgen Munk Møller, Lupinmarken 35, 6000 Kolding, pr. 1.4.2016 ansat ved Ansgarkirken (Aal-borg Stift)

Karen Skovbjerg, Dølbyvej 121 F, Vinde, 7800 Ski-ve, pr. 1.4.2016 ansat ved Holstebro Kirke (Viborg Stift)

Anni Kirkegaard Jensen, Munkegade 36, 7900 Ny-købing M, pr. 1.3.2016 ansat ved Ørslevkloster og Ørum Kirker (Viborg Stift)

ADRESSEÆNDRINGER Jeanette Holst, 2 bis avenue du point du jour,

44300 Nantes, Frankrig

Karsten Hesse, Puggaardsgade 7 A 2, 6760 Ribe

RUNDE FØDSELSDAGE Janos Ferenczi, Præstegårdsvej 4, Ø. Alling, 8963

Auning (Elsted Kirke, Århus Stift), 70 år den 3. maj 2016

Ulrika Jensen, Ulstedvej 15, 9330 Dronninglund (Hjallerup Kirke, Aalborg Stift), 50 år den 7. maj 2016

RECEPTION

Organistforeningens formand, Anders Thorup, har efter 20 år som medlem af foreningens bestyrelse, heraf 8 år som næstformand og 11 år som formand, valgt at overlade posten som formand til nye kræfter.

Organistforeningen inviterer i den forbin-delse venner, kolleger og samarbejdspart-nere til reception for Anders Thorup.

Receptionen a holdes onsdag den 8. juni 2016 kl. 13-15 på Vartov, Farvergade 27, 1463 København K (lokale: Kredsen).

Venlig hilsenOrganistforeningen


ORGANISTFORENINGEN

Vindinggård Ringvej 1, 7100 VejleTlf. 7665 9560

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 10-13www.organist.org

Sekretariatsleder: John PoulsenE-mail: [email protected]

Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech HansenE-mail: [email protected]

Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen,tlf. 2060 3826E-mail: [email protected]

BESTYRELSEFormand Anders ThorupBregnevej 18, 4900 NakskovTlf.: 2825 7059 (privat),5492 1038 (kontor)E-mail: [email protected]

Næstformand Henriette HoppeBejsnapvej 21, 6870 Ølgod,Tlf.: 7524 5215E-mail: [email protected]

Kasserer Nils Henrik WykeIndertoften 58, Lind, 7400 HerningTlf. 9712 7787 E-mail: [email protected]

Øvrige medlemmerJane SamuelsenSkovbrynet 109, 7330 BrandeTlf. 5073 2356 E-mail: [email protected]

Tommy Schmidt BülovSeestvej 58, 6000 KoldingTlf. 7552 7649 / 2126 2946E-mail: [email protected]

Pia Jeanette Nielsen6230 RødekroTlf. 2082 4313 / 2146 8646E-mail: [email protected]

Henrik StrømFanøvej 7, 9900 FrederikshavnTlf. 2993 [email protected]

TILLIDSREPRÆSENTANTER

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTERInger Marie Riis, tlf. 3252 7867 / 3190 7876

E-mail: [email protected] Andersen, tlf. 3321 9020

E-mail: [email protected] Therkelsen, tlf. 2960 0683

E-mail: [email protected]

ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTERCarsten Engstrøm, tlf. 5927 2562 / 4043 2562

E-mail: [email protected]: Hans Henrik Brok-Kristensen

tlf. 2060 3826E-mail: [email protected]

FYENS STIFTIkke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen,tlf. 2060 3826E-mail: [email protected]

VIBORG STIFTInge Marie Andersen, tlf. 9783 6450 / 5364 6450

E-mail: [email protected] Majlund Jensen, tlf. 9718 1329 / 2894 5762

E-mail: [email protected] Samuelsen, tlf. 5073 2356


ÅRHUS STIFTChristian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693

E-mail: chr.holdensen@ ibermail.dkJan Ole Christiansen, tlf. 8627 2731

E-mail: [email protected] Bartholin Gramstrup, tlf. 2515 3312


RIBE STIFTIkke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen,tlf. 2060 3826E-mail: [email protected]

HADERSLEV STIFTHenriette Hoppe, tlf. 7524 5215

E-mail: [email protected] Schmidt Bülov, tlf. 7552 7649 / 2126 2946

E-mail: [email protected] Jeanette Nielsen, tlf. 2082 4313


AALBORG STIFTSusanne Mørk-Jensen, tlf. 9664 5464 / 4096 9354

E-mail: [email protected] Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323

E-mail: [email protected] Plougheld, tlf. 2440 8089


ADRESSER OG NUMRE

Organistforeningen, Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle

GUDSTJENESTEN SOM KLANGRUM

Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter har et par spændende ting på kursus-programmet til efteråret ”for præster, organister og andre interesserede”. Den 26.-30. september står lektor Benny Grey Schuster og sognepræst Morten Skovsted for en uge med overskriften ”Hvad skal vi med nye salmer?”. Blandt de medvirkende er dr. the-ol. Hans Raun Iversen, som vil undervise i ”Salmen som folkekirkens praksisform”, Holger Lissner, som har ind-gangsreplikken ”Hvorfor skri-ver vi de salmer, vi skriver?”, og organist Søren K. Han-sen, som vil holde oplæg om ”Salmemelodien og genrebe-vidstheden”. Ansøgningsfrist: 24. juni. Og til oktober er der end-nu engang liturgi-konferen-ce på Galleri Emmaus i Ha-slev. FUV’s årlige konference om gudstjeneste og kirke-musik er nærmere bestemt den 10.-12. oktober, og over-skriften er ”Gudstjenestens klang. Hvordan skal gudstje-nesten lyde i dag?”. Blandt

de øvrige spørgsmål i op-lægget er: ”Hvordan vinder gudstjenesten genklang i mennesker i dag? Med hvil-ke harmonier og dissonan-ser klinger gudstjenesten fak-tisk i dansk kirkeliv lige nu?”. Årets hovednavn er tysker-ne Fritz Baltruweit, præst og især kendt som sangskriver hos Michaeliskloster i Hilde-sheim, og Alexander Deeg, professor i praktisk teologi ved Universität Leipzig. Des-uden kan deltagerne se frem til koncert med en norsk duo: organist Ulf Nilsen og jazzkla-rinettisten Georg Reiss. Af omtalen fremgår det: ”Konferencen er et tværfag-ligt forum, hvor gudstjeneste og kirkemusik diskuteres og afprøves, og en temperatur-måler på, hvor liturgien be-inder sig i Danmark i dag.

Ud over klassiske foredrag vil konferencen byde på work-shops, gudstjenester, sangti-mer, ressourcedeling og me-get mere.” Ansøgningsfrist: Ansøgningsfrist: 10. juli. Find kursusprogrammet på kuv.dk.

organist.org nr. 5 maj, 2016

Documents