oplæg casper steen pedersen

04/07/23 Litteraturen og Socialiteten 1

Litteraturen og SocialitetenLitteraturen og Socialiteten

Af

Casper Steen Pedersen


OversigtOversigt

1. Motivation og formål2. Samtidsdiagnose og

udgangspunkt3. Dannelsesoptik og

selvpraksistyper4. Mulighedsfelt og læsestrategier5. Afrunding


1. Motivation1. Motivation

Det positive– Skærpet fokus i litteraturen på dens forhold til

samfund og fællesskab.– En betydeligt interesse i litteraturen for at få

‘offentligheden’ i tale. Det negative

– Nok føltes litteraturen vedkommende, men læsningerne af den forekom stadig uvedkommende

Konklusion– Behov for nye læsestrategier


1. Motivation1. Motivation

Inspiration (Den blå port:)– Det er ikke litteraturen, der mangler socialt udsyn og

engagement, men derimod litteraturforskerne og litteraturkritikerne, der mangler brugbare læsestrategier til at kunne fremlæse de bredere samfundstolkninger, der ligger i den såkaldt yngre smalle litteratur.

Spørgsmålet:– Er der potentiale for, at litteraturen igen vil kunne

genfinde sig en plads midt i samfundsdebatten?


1. Formål1. Formål

At undersøge, hvorvidt det ville være frugtbart med nogle nye sociologisk inspirerede læsestrategier:– For dels at have en samtidsdiagnose at

forholde sig til– Dels at bestemme et mulighedsfelt,

hvori litteraturen kan indskrive sig


1. En modreaktion på1. En modreaktion på

At når den nyeste litteratur bliver læst tematisk, er det typisk sket med udgangspunkt i en identitetsoptik– primært hentet fra meget fremtrædende

dele af sociologien, og særligt Anthony Giddens

Jeg mener, at hermed forbliver væsentlige dele af denne litteraturs tematik mørkelagt og ignoreret.


1. Spørgsmål, der ikke besvares1. Spørgsmål, der ikke besvares

Hvad er det for en dialog, romanen tematisk søger at indskrive sig i?

Hvad er romanens samtidsdiagnose?– For den er ofte ikke ’bare et billede på det

senmoderne samfund’. Og hvad er udgangspunktet for at søge

dialogen?– Er det eksempelvist et ønske om at komme

videre fra en fastlåst postmodernistisk tilstand?


2. En anden samtidsdiagnose2. En anden samtidsdiagnose

En anderledes epoketænkning?– Daniel Bell

• Vi er i en opbrudstid - fra det industrielle til det postindustrielle samfund?

– Lars Qvortrup• Fra et antropocentrisk til et polycentrisk samfund?

– Manuel Castells:• Selvfortællingen er inkompatibel med

netværkssamfundets socialitet og krav.


2. 2. Erfaringskrise >< identitetskriseErfaringskrise >< identitetskrise

Hvordan skal individet orientere sig og skabe et bæredygtigt fundament for sit liv?– Når den selvforståelse vi kender, ikke er

kompatibel med de erfaringer, vi gør os.– Når kravene til individet ændrer sig

radikalt og kommer fra socialiteten.


2. Alternativ2. Alternativ

Som alternativ (og i dialog med de valgte tekster) til identitetstænkningen foreslås en optik med rødder tilbage til den vesteuropæiske dannelsestænkning.

Dvs. en dannelsesproblematik med fokus på selvpraksistyper. (Foucault-inspireret)

Læs mere...

Lars Geer Hammershøj: Selvdannelse og socialitet (2003).


3. Dannelsesproblematik3. Dannelsesproblematik

Drejer sig om ”den samtidige produktion af selv og socialitet”

Og ikke - som Hammershøj formulerer det om identitetstænkningen – ”om selvoptagethed og selvtilstrækkelighed”.

Blikket skal være nyt og fremadskuende. Borgerlig dannelse er en degenereret ydre

udgave (socialisering og kulturel kapital). Det dannelsesideal Hammershøj minder

os om, fordrer et myndigt individ.


3. Selvpraksistyper3. Selvpraksistyper

Et begreb, der koncentrerer sig om at indfange:– hvad vi opfatter som den grundlæggende

problemstilling for selvet (Eks: hvem er jeg?)– Og hvilken teknik vi bruger i forsøget på at

løse den. (Eks: biografisk selvfortælling) Idehistorisk pege på tre idealtyper:– En etisk selvpraksis– En erkendelsesmæssig selvpraksis– En æstetisk selvpraksis


4. På vej mod en ny læsestrategi:4. På vej mod en ny læsestrategi:

Der er potentiale i, at se dannelsesproblematikken som overordnet og identiteten som underordnet.

For hvis tendensen er, at det ikke længere er individet, der styrer socialiteten, men det nærmere forholder sig omvendt.– Så er der brug for en selvteknik, der inddrager

socialiteten i sin primære udfordring.


4. På vej mod en ny læsestrategi:4. På vej mod en ny læsestrategi:

Bruger vi selvpraksistyperne som udgangspunkt, bevæbnes vi med en bredere vifte af muligheder, til, når vi skal konfrontere os med litteraturen.

At fortsætte med selvfortællingen som teknik risikerer nærmere at føre os dybere ind i erfaringskrisen end ud af den.

Min tese er, at det er det, 00’ernes nye roman, har indset og derfor ønsker at udfordre og udforske.– problemet er nemlig ”ikke holdningsløshed,

men at finde et sammenhængene kritisk standpunkt – en platform eller etos at tale ud fra.”


4. Mulighedsfelt?4. Mulighedsfelt?

Kan vi tænke os en en ny ’dannelses’roman?

Kan litteraturen ikke hjælpe os med at italesætte eller håndtere de erfaringer, vi gør os i mødet med netværkssamfundet (det hyperkomplekse samfund, informationssamfund etc.)

Kan litteraturen (igen) udgøre den fortrop, der søger og afprøver nye former for selvpraksisser for os?


4. Sammenfattende4. Sammenfattende

Opererer jeg med følgende tankefigur:– Vi står på kanten af en radikal brydningstid, som

vi kun har set noget tilsvarende til en gang før.– Vi oplever, at de forståelsesrammer, vi

orienterer os efter, ikke er kompatible med vores erfaringer - erfaringskrise.

– Kan romanen (litteraturen) igen overleve en sådan overgangsperiode – der naturligt vil være fyldt med stridende diskurser, livssyn og selvpraksisser – og samtidig være den form, der æstetisk formidler den?


4. Analyseobjekter4. Analyseobjekter

Helle Helle Rødby-Puttgarden (2005)– Strid mellem identitet og selvdannelse– Socialiteten som en stemning

Lars Frost Smukke biler efter krigen (2004)– Postuleret etisk, der i praksis er en æstetisk

selvpraksis. Katrine Marie Guldager København (2004)

– Polycentrisk fortælling. Genre: hvordan hænger liv sammen? Handlingslammelse eller social tøven.


4. Fokuspunkter for analysen4. Fokuspunkter for analysen

Hvordan kommer socialiteten til syne? Hvilke selvpraksistyper er der i romanen? Udsigelsesanalyse– der dels vil aflæse en implicit holdning til det

skildrede – og dels gøre konfrontationen mellem

samtidsdiagnose og selvpraksis til et udsagn.


4. Socialiteten4. Socialiteten

Fra virkeligheds affekt til socialitet.Forskellen er at socialiteten trænger

sig på af sig selv.Hovedpersonerne er typisk

handlingslammet eller tøvende.



Identitet:– Jane fortæller de andres historier – som forløb.

Hun passer ikke ind, men har ingen forbilleder.– Romanens logik: kom væk fra det trøstesløse

miljø og realiser dig selv – du har evnerne?– Men i 4 del ændrer fortællingen karakter.

Fortælletempoet skrues markant op og socialiteten trænger sig på som en altoverskyggende stemning og fordring, hun ikke længere kan ignorere: Hun føler en etisk forpligtethed over for dette miljø – dét forklarer hendes handlingslammelse.



Æstetisk eller etisk selvdannelse?– Hovedpersonen Lasses mange opråb er oftest af

etisk karakter. – Han har mange forbilleder og hadeobjekter.– Engagementet er åbenlyst til stede.– Men Lasse handler bare ikke derefter.

• Når han optræder og orienterer sig i det sociale, så er det via den æstetisk selvpraksis, som han mestrer.

– Opsøger aldrig fremmede miljøer/holdninger.– Ingen sammenhæng mellem overvejelser og

handling. Heller ikke da han endelig får modspil og det sociale for alvor kommer i spil.


4. 4. SelvdannelseSelvdannelse

Konstruktionen af en selvfortælling erstattes af smagsafgørelsen som den dominerende problematik:– ’Mig-’ eller ’ikke mig-oplevelser’– Smag bruges som social afgrænsning.– Og det vellykkede vurderes på, om man

fremstår som en interessant personlighed og ikke på den ontologiske sikkerhed en sammenhængene selvfortælling giver.


4. Selvdannelses problematik4. Selvdannelses problematik

Den primære problematik for selvdannelse lyder: – ”at blive en personlighed. At være en

personlighed kan i denne sammenhæng siges at udgøre en interessant smagsudøvelse, dvs. spørgsmålet om personlighed drejer sig om at være sine grænser eller præsentere sig i det sociale på en bestemt måde. En personlighed gør med andre ord en forskel i det sociale og gør dette ved at være en sådan interessant grænse, der bringer det sociale i spil.”


4. Det interessante4. Det interessante

Hvad tager, hvor tids dannelse form efter? Det interessante. – Det interessant bliver dermed ”noget så

usædvanligt som et alment ideal for forskelliggørelse”.

– Nærmere betegnet en ”fornemmelse for, hvad der fremover vil vise sig relevant.”

– Man får ’de selvdannende oplevelser’ ved at overskride sig selv i de sociale, når det forekommer én interessant.

– Det interessante forstås som en stemning.


4. En teknik i to tempi4. En teknik i to tempi

Først via smagen gøre sig ’det er mig’ og ’det er ikke mig erfaringer’

Dernæst anvende disse erfaringer som en del af selvproblematikken og lære sig selv at kende som træfsikker smagsudøver.

Men selvpraksistypens stræben baserer sig nok på socialiteten, men uden et egentligt ansvar for fællesskabets tilstand.

Svarer ikke til det, jeg finder i mine udsigelsesanalyser.


5. Litteraturen som fortrop5. Litteraturen som fortrop

Forestiller vi os ikke, at det er i litteraturen og kunsten, man for alvor finder det fremtidigt interessante (– og det man håber ikke bliver det)?

Hammershøj ser den æstetiske selvpraksisform, som det oplagte alternativ til identitetsforestillingen.

Foucault forestillede sig derimod, at det ville være en modernisering af den etiske selvpraksistype.

Hvad siger litteraterne?


5. Sammenfattende5. Sammenfattende

Samtidsdiagnosen står naturligvis til diskussion.– Men besynderligt uambitiøst ikke at foretage

denne konfrontation mellem nyeste litteratur og de nyeste samtidsdiagnoser.

Læsestrategierne er med til at pege på et mulighedsfelt mht. samfundsdebatten

Men Hammershøjs dannelsesoptik peger også på et aktuelt litterært mulighedsfelt.– Forbilleder, smag og det interessante som

tiltrækkende virkemidler.


5. Forslag til andre perspektiver5. Forslag til andre perspektiver

Rasmus Willig/Axel Honneth– Kritik og anerkendelse

Forskningsprojekt på DPU– Om Socialanalytisk samtidsdiagnose

Niklas LuhmannAntologi: Sociale patologier


5. 5. Noget, der minder om et svar…Noget, der minder om et svar…

Rasmus Willig peger på forskellen mellem den store og den lille kritik.

Han kalder den lille for camping-kritikken.

Det, der interesserer Willig, er hvilke mulighedsbetingelser, der er for den store kritik.


5. 5. Noget, der minder om et svar…Noget, der minder om et svar…

Lars Qvortrup: – ”vi befinder os i en samfundsforandring af

uhyre omfang. Det paradoksale er, at selv om mange beskæftiger sig med denne forandring, interesserer de færreste sig dybest set for at forstå den. (…) de færreste forsøger med nogen form for erkendelsesambition at analysere og diagnosticere denne fremvoksende samfundsform i sig selv.”

Jeg– tror ikke, han har helt ret.


5. Han glemmer litteraturen5. Han glemmer litteraturen

Bud på vores tids dannelsesromaner– Salman Rushdie: De sataniske vers– Jan Kjærstad: Kongen af Europa– Niels Frank: Første person, anden person..– Katrine Marie Guldager: København –

Kilimanjaro Forskellige æstetiske afsøgninger af,

hvordan man kan percipere og konfrontere sin samtids udfordringer.

Et alternativ til den såkaldte værdipolitik?


5. Hvis det er ambitionsniveauet?5. Hvis det er ambitionsniveauet?

Så fortjener litteraturen også at blive mødt med tilsvarende ambitiøse læsestrategier.

Litteraturen har åbnet sig op. Det er bl.a. vores opgave at formidle det med henblik på at danne bro til samfundsdebatten.

Hvis fremtidens dannelse er ’refleksiv værdsættelse’, så har litteraturen alle forudsætninger for igen at blive et højaktuelt inspirationsfelt for samfundsdebatten.


5. De sidste ord5. De sidste ord

er fra Lasse fra Smukke biler…, der også er en mester i at tage munden lidt for fuld:– ”Man skal være meget klogere, end vi danskere i

almindelighed er, for at få mere ud af sport end fordummende tidsfordriv. Man er nødt til at have begreb om verdens sammenhæng, kunst og politisk ideologi, for at se andet end ligegyldige sportsresultater. Dumme mennesker ser dum sport, Dumme mennesker lever dumme liv. Dumme mennesker kan ikke lege. Kun det, som de ikke først behøver at forstå, regner de for forståeligt. Vi lever i et uambitiøst samfund. Vi må ikke forenkle de komplicerede politiske problemstillinger yderligere, vi skal opgradere vores hjerner og uddanne os selv til kritisk tænkning (…).”


Tak for jeres opmærksomhedTak for jeres opmærksomhed

Nogle spørgsmål?

oplæg casper steen pedersen

Documents

vi gr os

litteraturen

der minder

er det

det sociale

litteraturen

der

det