Omsorgsarbejde for ældre

Udfordringer i en anerkendelse af arbejdets

relationelle karakter

Anne Liveng, Cand.comm. Ph.d.Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning,

Center for Sundhedsfremmeforskning, RUC.

Baggrund bl.a.: Ph.d. afhandling 2007:”Omsorgsarbejde, subjektivitet og læring”

• Relationen til borgeren, man hjælper, er central for social- og sundhedshjælperelever.

• På tværs af alder, tidligere uddannelse og arbejdserfaringer er en optagethed af relationen til borgeren karakteristisk.

• Den konkrete arbejdsmæssige relation beskrives ambivalent : mellem nytte og afmagt, meningsfuldhed og angst.

Elevernes orienteringerIkke profiler, men spændinger mellem poler

• ValgKarrierevej indenfor et omsorgsfag

• Indre trang”Passe på liv”, Udøve omsorg

• Nødvendighed Eneste vej til stabil position på arbejdsmarkedet

• Ydre tvang”Tilbud man ikke kan sige nej til.”

Arbejdet mellem poler:

• Subjektivt meningsgivende. Mulighed for relationer til borgerne, man hjælper.

• Angstprovokerende møde med forfald, ensomhed, sygdom og død. Alene-arbejde.

• Samfundsmæssigt vigtigt/nødvendigt.

• Lav status, ringe muligheder for anerkendelse.

LotteJeg overvejede også, altså det er fordi, jeg godt kan lide

gamle mennesker, deres historier. Det interesserer mig. Men altså, det jeg så hører jo, det er, at man desværre ikke har så meget tid, som…man godt kunne tænke sig. Men det er jo nok det der med, at man godt vil hjælpe folk, som ikke selv kan klare sig.

Og jeg vil bare, altså jeg vil håbe, at jeg med min, altså jeg ved, der er travlt og sådan noget, men jeg vil håbe, at jeg med min person og…mig som menneske kan give deres hverdag måske et ekstra lille højdepunkt eller et ekstra lille…altså gøre mit besøg, så…de måske bliver glade eller til en ekstra lille oplevelse, ikk’.

Solveig

Jeg har altid sagt at gamle mennesker og døde dyr, det vil jeg simpelthen bare ikke, alt muligt andet ku´ jeg leve med, … men så min søster, hun havde, hvert år havde hun arbejdet på sådan en minkfarm i sæsonen der for at tjene noget ekstra, …

Men eh, så fik jeg lige hendes tjans der et år, … så tænkte jeg det havde jeg godt nok aldrig forestillet mig, så sad jeg og ledte efter et arbejde med computeren bagefter, da det var overstået, og… så så jeg de søgte nogle afløsere på et plejehjem, og så tænkte jeg, jamen så kan jeg, hvis jeg kan med døde dyr, så kan jeg vel også med gamle mennesker, sådan…

Og det var godt nok lige i starten, da syntes jeg godt nok at det var, det var altså ikke lige noget for mig… men da der var gået et stykke tid, så syntes jeg faktisk det var helt fantastisk dejligt!

Jeg tror, det var kontakten med menneskerne der, og sådan, det var spændende, sådan at komme ind i andre menneskers liv, og det var også afvekslende, … jeg er faktisk meget glad for, - nu har jeg det sådan, at det er da det bedste arbejde, jeg nogensinde har haft, det er helt sikkert…”

Omsorgsrationalitet

• beskriver en bestemt logik, der optræder i konkrete situationer,

• en logik hvor hensynet til opfyldelsen af den andens behov er primært,

• er et sociologisk begreb.(Kari Wærness, 1982)

Omsorgsorientering

• et begreb, der fanger en rettethed mod at indgå i omsorgsrelationer – i job og/eller privatliv.

• indebærer, at det at indgå som omsorgsudøver i denne type relationer i sig selv er subjektivt meningsgivende og derfor noget man aktivt tilstræber og opsøger.

• kan forstås indenfor en psykodynamisk teoriramme, som en særlig måde, hvorpå den enkelte investerer psykisk energi.

(Liveng, 2007).

Hvis relationen er central – hvorfor er der så ikke mere fokus på den?

• Omsorgsrationalitet er en forudsætning for at udføre de opgaver, der er tættest på borgeren. Underkendes rationaliteten af økonomi og organisering i feltet?

• Omsorgsorientering er en forudsætning for at søge ind i og finde glæde og mening i arbejdet. Værdsættes og udvikles den i arbejdslivet?

• Relationen er meningsfuld og svær. Støttes medarbejderne i at håndtere den?

Samfundsniveau

Kulturel dimension Organisatorisk dimension Institutionelt niveau

Individ niveau Omsorgsudøver OmsorgsmodtagerViden/uddannelse RessourcerErfaring Grad af forfaldLivshistorie LivshistorieHverdagsliv Hverdagsliv

Psykodynamisk dimension Eksistentiel dimension

Rum for ”relations-magt”

Interpersoneltmøde

Fokus på relationen– et anerkendelsesproblem?

• Anerkendelse er en af få, men fundamentale betingelser for menneskets selvrealisering.

• Anerkendelsesteori begrundes ud fra en forestilling om ”det gode liv” – eller det ”retfærdige liv” (Honneth 2003).

• Ideen om ”det gode liv” er en metode til at begrunde kritik, ikke et forsøg på at opstille normative mål for, hvordan vi skal leve vores liv.

• Ideen om det gode liv viser sig ofte ikke som eksplicitte formuleringer af mål og ønsker, men ”negativt” i form af ”uretsbevidsthed”, ”krænkelses-erfaringer” og ”sociale lidelser”.

• Anerkendelse uddifferentieres i tre sfærer:

Den retslige sfærePrivatsfærenDen solidariske sfære

• Den solidariske sfære:

• En anerkendelsessfære af solidaritet. Præstationer; kunnen, vilje, og færdigheder anerkendes, fx i arbejdslivet, i uddannelsesinstitutioner eller i foreninger.

• Anerkendelsen sker gennem relationen til gruppen, fællesskabet eller samfundet, hvor individets deltagelse og positive engagement i det situerede fællesskab bliver anerkendt. Subjektet indgår i gruppens eller samfundets solidaritet og er herved en positiv bidrager til fællesskabets hele.

• Anerkendelsen er både emotionel og fornuftsbåret.

Lavt rangeret arbejde

Krop, køn og reproduktion (Isaksen 2003, Dahl 2002): Produktivt arbejde rangerer højere end

reproduktivt.Kroppen et ”klassifikatorisk system”:

sygdomme fx relateret til hjerne og hjerte, og som kan behandles v.hj.a. teknologi / medicinsk rangerer højere end aldersbetingede sygdomme (Larsen 2010).

Alderdomsbetingede sygdomme, rammer flere ældre kvinder end mænd. Kan ikke kureres via teknologi.

Kræver langvarig pleje og omsorg: vedligeholdende, ”resultatløst” (Wærness 1982). Varetages af kvinder.

Emotionelt udfordrende arbejde

• Kroppen som tegn: ”En patient, der ligger i sin seng, eller som går langsomt rundt på afdelingen klædt i hvidt hospitalstøj, skaldet og med et intravenøst drop ved sin side, kan fortolkes af ’nogen’ – sygeplejersker, sygehjælpere, læger, pårørende m.fl. – som et betydningsbærende tegn, og derved tillægges betydning, f.eks. at han er syg, lidende, hjælpeløs, depersonificeret, uren i symbolsk betydning og formentlig det mest magtfulde af alle tegn, nemlig døende.” (Ploug Hansen 2002).

Eksistentielt udfordrende arbejde

• Bevidstheden om døden vækker menneskets eksistentielle angst (Elias 1982, Jakobsen 2010).

• Civilisationsprocessen medfører kollektiv og individuel fortrængning af bevidsthed om livets endeligt.

• Gamle menneskers forfald isolerer dem, fordi vi har svært ved at identificere os med dem.

• Arbejdet med mennesker nær døden kan være stigmatiserende for de professionelle.

Velfærds-centralt og lavstatus

• Anderkendes omsorgsarbejdet kulturelt?• Løn, autonomi, betydning af

praksisrelateret viden og erfaring, indflydelse på beslutningsprocesser…

• Anerkender organiseringen af arbejdet (NPM) dets særlige, relationelle, væsen?

• Skabelse af relationer, relationel viden, tid, empati/indsigt, emotionel støtte…

Meningsfuldt og svært

• Støttes medarbejderne tilstrækkeligt i at tackle det vanskelige i relationen/de svære relationer?

• Er der bevidsthed og åbenhed i organisationen om de ambivalente følelser, arbejdet kan vække?

• Inddrages de følelsesmæssige dimensioner i en udvikling af den relationelle viden?

En konklusion

• Vanskeligt at skabe fokus på arbejdets egenart - dets relationelle karakter - fordi det er lavt rangeret i en række hierarkier og dets ”egen” logik derfor usynliggøres.

• New Public Management organisering (BUM) bidrager til usynliggørelsen.

• Kvalitet i arbejdet skabes i og gennem relationen – derfor grund til at arbejde professionelt med den på alle niveauer!

Relationen – afsæt for udvikling• Fra fokus på hvad gør vi, til hvordan gør vi? • Fra enkelt ydelser til fokus på helheder.

• Via fortællingerne fra praksis, som altid er kontekstbundne og relationelle (Fog 1998).

• Gennem refleksion over ”svære” og hverdags-

hændelser i en kultur og et fællesskab præget af åbenhed og accept (Mezirow 2007).

Referencer

• Christensen, Karen: Andre-orientering og offentligt omsorgsarbejde. I: Social Kritik 63, 1999.• Christensen, Karen: De stille stemmer – om kønsrelateret magt i offentlige omsorgstjenester. IN: Lise Widding

Isaksen (red.) Omsorgens pris. Kjønn, makt og marked i velferdsstaten. Makt og demokratiutredningen, 1998-2003. Gyldendal Akademisk, Gyldendal Norsk Forlag AS, 2003.

• Dahl, Hanne Marlene: Er køn retfærdighed? Et spørgsmål om status og lighed med hjemmehjælpen som case. IN: Kønsmagt under forandring, Magtudredningen. Hans Reitzels Forlag, 2002.

• Elias, Norbert: De døendes ensomhed. Tiderne skifter, 1982.• Fog, Jette: Saglig medmenneskelighed. Hans Reitzels Forlag. København 1998.• Hansen, Helle Krogh: Ældreomsorg i et pædagogisk perspektiv. Ph.d-afhandling. Roskilde Universitetsforlag

2006.• Hansen, Helle Ploug: I grænsefladen mellem liv og død - en kulturanalyse af sygeplejen på en onkologisk

afdeling. Gyldendal Undervisning 2002. • Honneth, Axel: Behovet for anerkendelse. Hans Reitzels Forlag 2003.• Isaksen, Lise Widding: Homo Fabers symbolske makt. Om kropp og maskulinitet i pleiearbeid. IN: Isaksen, Lise

Widding (red.) Omsorgens pris. Kjønn, makt og marked i velferdsstaten. Makt og demokratiutredningen, 1998-2003. Gyldendal Akademisk, Gyldendal Norsk Forlag AS, 2003.

• Jakobsen, Michael Hviid: Dødens sociologi. IN: Tanggaard Andersen & Timm (red.): Sundhedssociologi. En grundbog. Hanz Reitzels Forlag 2012.

• Larsen, Kristian: Pierre Bourdieu. IN: Tanggaard Andersen & Timm (red.): Sundhedssociologi. En grundbog. Hanz Reitzels Forlag 2012.

• Liveng, Anne: Omsorgsarbejde, subjektivitet og læring. Social- og sundhedshjælperelevers orienteringer mod omsorgsarbejdet og deres møde med arbejdets læringsrum. Ph.D afhandling, Roskilde Universitetscenter, 2007.

• Liveng, Anne: Borgere med komplekse problemstillinger : Hvad ønsker de af hjemmeplejen? http://rucforsk.ruc.dk/site/da/publications/borgere-med-komplekse-problemstillinger(400c3360-9884-11de-9caa-000ea68e967b).html

• Mezirow, Jack: Transformativ læring – overblik, svar på kritik nye perspektiver. In Illeris: Læringsteoier – 6 aktuelle forståelser. Roskilde Universitetsforlag 2007.

• Wærness, Kari: Kvinneperspektiver på socialpolitikken. Universitetsforlaget, Oslo – Bergen – Tromsø, 1982.