Omhlandt AIm

I(affedrikninguen i Aarhus Stift i 17U:1.

Ycd T. BuNncrlnn l-lssnN.

:lar r)ran i ern Statistili over Rnrgen af Kaffe ser,1\ at I)anmarli er del Land i Yelden, der i Folhol<l tilsiu Str'rrrclse bmger rnest Iiaffe, hur man svzert vedat forstua, at I(affe for blot 150 Aal sitlen

- i alt Fald

l)aa I-un<lct - kun bk:r' nt'dt verl srcrliq hojtideligeLt,jlighcrlcr', og man ftlrllavses, llaar mull i gamle Op-teg-nelsel onr Levetnaatleu i cn af Aalhusegnens Lands-lx'et' onrliring 1820 linrl:r f'olgen<le Opll'sning: >Naar'en lnel'(' r'elstaaende Ilondekone vilde have sig enIiop Iiullt,, mnattt' <lcl slie i Smug, tl:,r antlrc il<kenraalte virle, at hun nnd en saa liostJral l)r'ik<, datlette .io virlner om, at I(afl'en i forste Flalvdel al' I'or-lige Aarhunrlrede' en<lntr ikke var- blt,r'en almin<leligI)rik.

Hr'olnrral I(all'en ftrrst lirndt Inrlllas her- i l-andel,Iarler sig ilil<e [relt no.iagtig ticlsfrcstc, nren lbrskellige.\ngivelst'r' urlliser, at det i alt F-ald ligger 275 Aartilbagc i 'l'iden,.

Alleretlc i Aaret 16(i5 rettede deu lreliendte I-ir:ge ogllotaniker- Simon I)aulli ei heftigt Angrelt mod >l(oflieller (lalrvvrc( og f-r'enrhrcvede soll'r et Revis for detrsSkadelighetl, at Pelserne brugte clcrt fbr at g-orc Na-turerr ufnrgtbar.

1 Aal serlerr slirev l"orfatter-en Anders Rording i

sin i,Ditnske Nlercuritrs< saaledes om den nve I)ril<:

Ved dette Pas man forst til clisse Nordens Landefornenrmer noget sart at fores over Strande,rnan Sukkerlade, The samt I(offi kalder det,men om sligt Dansken tjen, kan ej vides let.

l)nt l{aflbdrikrtirtll i -{ar'ftrr.s Stift i Aarel 1783. 155

Man ellers giver for, og megct derom skriver,at rlet en Legdom er, som tnangen Siugdom driver.Dog jeg indbilder rnig, det er af storre Navn,end dct i Gjerning blandt os kan gore Gavn.,Ieg priser Hummel-Ol og anden Landsens Drikke,frem for slig anden Drik, ht'is Kraft jeg kender ikke.Lad Indian og Tyrk med saadant f1.lde sig,har jeg A\ \in og Mjod, ieg noksom hjelper mig.

Saa haar-dt blev liall'en erltsaa bedonrt af TidensSkrihenlcr', og da <len tilmed var en dvr Dr-ik, var detintet ['nrlel-, at den kun langsomt trrengte frem.

I 17lt:] yar Almucns Rrug al'I(afl'e dog efter Rege-lingens llening llleven saa stol', at man lnndt Anled-ning til at soge den >ved passcnde Straflb fbrhindret<,og fol' at fna IJeslicd onl, hvor stor Udbredelse I(all'e-tlrikninqen havdr i rle forsliellige Iigne af Landet, ud-sendtes <ler til Landets Praster en Skrivelse, hvorirle opf'orth'edes til at indberette, hvorvitll I(alIen var'kommct i l}'ug. i <lc dem )al)l)ctroede Sogne<.

Indbele tnineernt' f ra Aarhrrs Stift opbevares l'lu i

I-andsalkivet i Yilrorg, og da en Del aI' dem giver'interessante Oplvsninger om den Brug, Altnuen paittlen 'l'irl g.lorde af IiaII'e, og onr (iejstlighedens Syn

I)aa Iiall'edriluringeu, skal ltddrag af dern her med-rleles.

Cancrlliets Skrir-else blel utlsendt getrnctrt Biskop-

I)L-rr)e og ha\'(le f'oI54'entle Ordlvd: >[)a hans kul. ]Iajestretunder' 12. llarts har laclet udgau eu allel'niladigst tror-ordning til at forclrvgge den i Ilondestanrlen hist ogher i begge Iligernr: sig indsnegne odslt' Iiorbrugelstaf \Ia<l og I)rikke m. \'., hvolnred tillige lialTe Drik-ken er firrhunden, nren allerho.jstbemeldte llans lIa.ie-sttet sa,rdeles onsl<er I(alI'e I)r'ikken blantlt Almuenpaa l,ar.rrlet med llassende Strafl'e frlrhindret, og del'er'stor l.'olskel paa llondestandcns Overdaadighed her-ude i en Provins frem for den anden, saa skulde mantienstligst anmode Deres Ho.iitrr'rerdighed herom atr-ille, firr saa r-idt det Dem atrlletroede Stift angaar,meddelc Carrcelliet I)eres udf'orlige Betmrkning, paarlet lllan dermed l<ttnde s.tttes i Stantl til at gore

1,'S T. llttttdguatrl Lossetr:

hans )la.iestret alleruntleldanigst I"orestilling om enlirldkommen Ilestemnrelse i denne Sag<.

Iliskoppen sender Skr-ivelsen videre til Priesternenrrrd Oplbrdring til, at de sender ham Iudberetningorn, >hvon'i<lt Call'e Drilining blandt Almuen paa Lan-<krt fbr rlenr er konrmet i Brug, tilligemed Deres Be-larnkning, hvorledes denne Overdaaclighed lledst kanIrrcmmes og for Fremtitlen afskall'es<.

Af de mange Besvarelser paa Ilegeringens [.ore-sporgsel cr de fleste ganske koltc og giver' paa faaIrndtagelser nar Udtrl'k for den Opfattelse, at Almuent'r meget forarrnet, og alene af <len Grund bruger denikke l{all'e, >kunde de faa det fornndne til Livets 0p-Irold, val det godt<. l)er synes altsaa ikke i Aarhu.sStift at va:re Tale or]r nogen >odsel F-orllrugelse af\Iad og [)rikke<, tr,rertimod bemrrkes det flere Steder'i Indberetningerne, at Aluruens l-evenraacle el vdersttan'elig

- de almindcligst brugte Drikkevarer er saa-

letles Yantl, \lalk oll tyndt Ol. Nogle Iil<semplerskal hel anf'orcs:

,,Skifholme og Skovbt'Sogne. Call'e l)rikkencl endnu ikke komrnct i l3rug lllandt Almur:n, menrle tleste tlelimod lidel ondt nok for at faa rlet notl-torftige Bro<1. Ilvilket sandfardigt attesteres al' I)r':estentil Stedet.

S.ielle, Sc:hor-ring og Laasbr'. (lall'e l)r'iliken.saavitlt n-rig er bevidst, er ikke i llrug Ibr AlmueuIrer, og Arnr<ld tiltager Aar til anrlet blantlt Almuen.

Ilaarslet Sogn. O:rlfedrikken rr endnu ikke koru-rnet i Ilrug iblandt Alrnuen og kornrner silihert ikke.rla der er stor F-attigtlorn blandt tlem.

F-rederichs. Coionisterne her paa Alhederr levet'i Ahninclelighed meget tarvelig folnemmelig vetl det'es(lartufller. CalTe lrnrgcs aldrig-, <le er alle landte tilrrt <lrikke af samrne Ilrond som deres Qua:g. \'edrleres Brl,llupper bruges dog Brarn<levin

- og i Hostens

'l'id brvggcr de som kand sig llalt. Og svgc brugeluug Yin, sonr mulig er national.

tldi Hinge og Yinderslev Sogne er (lafle

I)rikken aldeles ej i llrug, mindrc i NlisbrLrg, lrlandtAlmnen. .Ieg ved mecl fuld Yished ikke over toe Gange

Orrt littlledriknin_g i ^{arirus Stifl i -lorel 178i}. 157

i toe og tiuge Aar at r'rere huden (lalfe ved I3rvlltrpper,hvor man under sin Prrcst al opt.rnkeligt (iodt. llt:ntlette verl .ieg tillige, at Landets egentlige Drik - tl,ndtOl

- el for Bondens Sk1,ld li<let i Rrug om Yintert'n

og slet ikke om Sommeren. \'and og IIrelk er rlenstakliels llondes hele Yedertluatgelse.

Udi Lcvring og Horup Sogne ser man s.ia'l-

tlent nogen iblandt Almuen at drikke CaITe. .Ieg trorr-ist, at rlcr nappe blivel fbrbrugt 1 Pund deraf hcleAaret igennem udi begge Sogne. Nlrengden, der harrnegen l'Io.ir nred at forska{I'e sig Leve-Rrod, maa larlt:sig noje merl en Drik t1'ndt bl, og naar det manglcrfol dem, merl Yand og IIrelk til dens Yederkva'gelse.

I Besser og Onsberg- Sogne er Beboenre en

Rlanding af Skippere og Ronder. Skipperne, som vetlat fare til Sos, er kommen llaa lremmedc Steder, havt:faaet Smag paa Caffe, men de, rler er af Bondestan-den, drikkel aldrig Caffe.

I L,un<lum og Hanste<l Sogne har llorr<lcrnr:aldrig i <le ti Aar, .jeg har vreret Sogneprrst her, r'istrlogen \'ppighed i deres Klrededragt, og ej heller lrar

.jeg befundct Overdaadighed hos dem i Mad og I)rikkeved deres lSryllupper eller andre Forsamlinger. IJon-rlen hel har hverken l-yst eller F'ormue dertil. I)efleste i Sogncne er fattige Hoveri- og Trre.lhonder, somvel rnaa sllare denne t'dgift og betale deres Lantlgildeog andet til <leres Hofbonde, s<lm nok r,il har,e, ltvatlhan har.e skal.

I (ilurl og H.jalnrz Sogne er (lall'e Drikkt'niblandt IJorrrlerne uszedvanlig og rarcre end Solv og(iuld llont. I I Aar, .jeg har v*:ret her, min<les .iegkun at have lhaet I Gange I(all'c hos Bonderne. llon-der \Iand l"olket er her endnu saa gammel<Iags dansksindet, at tle lbragter Kaffen og anser den for en

I(iellingedrih, der ingen Talg satter paa Nyrene.I Them Sogn ved jeg ingen Ilonde i Almindelig-

hed bruger (lafle, og Egnens Ilarskhed og BeboernesFattigdom er en Borgen for tlenne OverdaadighedsIndsnigelse<.

f)isse Eksempler viser t1'rleligt, at Almuen i Stiltethar vreret i hoi Grad forarmet, dog ser det ud til, at

15lt 7'. lluudlluard Lassen:

Alnrucn i Stiflets nor(llige Del har rlanrrrI en f]nd-lagclse herf'r'a. Ilnkcltc l)rrcster i Ranrlcrsegltel) harIirlurlcu at give Oplvsninger' om liafl'erlril<ningen og-saa anf'ort, hvorledes Ilrrnderne klteder sig, oe dereslleslirivelse af Kltdcrlrirgten tyder ikkc ligefrem ltaa,\ rtrt otl.

>l Landsb5'en \Iorup under Ran<lers llenigherllrar' (lallb Driklien iklie va:ret bnrgelig blanrlt Almuentil F-cstligheder, med rnindre tler blanrlt (itsterne harvttret iurlbuden nogle li'a llanders, s<lnr lral f'ort detrncrl sig og ndskreuket tlct.

Angaar:ntle deres Iilzr<ledragt, da hal nogle lf lland-lollicne, clog kun faa llcliostet sig en lilarrlesfi'akke ogYest at lrruge til Ho.itideligheder, lnen lol IiestenIil:r'rler, der er s1'et af Yadmel og Sliinrl. I(r'irtdernehar, saa mango som har hunnet folmaa <lct, en Silke-lro.ie og et Silkeforlilicdc, og ert rig gill lione en sortI"lnils Hue med en (iulrltrisse, fol del nvrige lilmderrle sig i h.jeurnreg.jort 'l'r.r.i, \'admel og til noucn Gra<li 'I'ro.lel af Catnun.

Stovring og lIellclup llenighctle r'. (lall'edrik-ken el alnrindelig til alle l}r'r'llupper. Ilontlernes Iihde-<lragt el for llanilli.jonnet en blaa l(lulcskiole og Yesttil llo.ititlelighetl, nanr <lc fbrmaar det, follrsten klader'tlc sig i Yadmel og Sliind, lor Iir,iudenrc rln blaaI)anraslies 'I'roie, rodt Sl<nrt og Silke 'I'orklule, Iio-nerne ert sort F-lojls IIuc nretl (irrlrlgaloncr', som eralnrintlelis til Ilojtiil<.

I rnlielte Intlberrtningcr omtales (i.r'rrntlcn til, atAlnrucn hist og hrl hal faaet Snrag paa l(afle, og(ilunrlen rnelles at vtrrc <lcnnr,, at rtk:t rr llleven fbr-nrent Ilonden at l)nrn(lc(. Fln af Pr:rsternt,el da og-saa af rlt:n F-orrneniug, at hvis liall'en blivel forbudt,vil tlen >gamle Svit'el\,st< vaagne igen, lrr'olfor hankl'ttlcrl l:|rrendevinen fulrlstanclig afska11i:t.

llan sl<river: >N{en her onskes lige saa ftrltlt Afskat-t'else al' IJrrendevin, som for det andet Iiion rr langtskadclieele, og hvorlrll skal Iioenerne alcnc snrge, ogtlet naar' ]I:endene og Iiarlene drikkel lvstig Ilrrrnde-vin, som er tilfals nrcstcn i hver Bver,.

Iiun faa af de intlst'nrlte Resvai'elst'r'har I<rrnnet

Onr lkll'edfikning i Aar'1rrr.s Slift i Aaret 1783. 159

styrke Rcgeringen i tlens 'I'r'ri paa, at Iiall'en val' konr-met i Brug blandt Almuen, ntcn disse Besvarelser erimidlertid dc. interessanteste, da lndsenderne af' rlisseikke har givet en obiektiv Irremstilling af Forholtlcne,men har taget Standpunkt lbl eller imod Iiall'en, oi.i

ved at ltse mellem Linieme kan man untlerti<lcnslutte sig til, om Prrcsten selv har yinret en Yntler- ul'den brune l)rik.

Pastor l)lesnel i Raarup forer i sin lange lndbclct-ning nrcr'nrest et Forsvar- for I(aflt,n. Selv om Drikkenlangt fra er rialmindelig ellel galng-s( i Sognet, erkerr-der han tloa, at tlen bruges af llere lbrmuende Selr'-eierbonder', )soln der med paa cn uskl'lclig \Iaarle eol'sig denne Nvdelse til Gocle

- i Sledet for en lbrht'n

brugelig Strtlente og Helbredet mere skadende Drilr

- uden tlog tlermed at forarme eller odelrcgge sig sclr',

men lader tlet r'rere en af tle i rnine 'fanker uskvkligt:F'orfi'ishelscr og Forno.jelser, soln deres F-lid og rli'nhojeste Yelsiq-nelse giver dem l-e.ilighetl til at n5iler,.

Han fintlcr rltsaa ikke, at Iiall'en gor nogen Foltlittli Raartrp Sogn, men hvis r<le laa F'ormuendes 13r.ug

heraf erkcntles fbr skadelig I'or Staten<, da hokler hlnpaa, at det slial forl;vdes de Ilantllende at srclge dct,ilg hvis de. olertrreder F-orbutlet, skal Strallen iu,rrrr.'dem >thi som disse er I(iklen, saa naturligt, ut Ilc-gvndelsen slier med dens 'I'ilstopllelse<.

Iovrigt nleller han, at en ful<lslrcndig Afskallt'lsc ll'I(affen i Ilonclestanden vil varre bcklagelig, rla <lcrr

f. Eks. i S1'gdorns Tilfrelde kan vlr:re gavnlig, og hlrrlrlre\'ner saalerles et Tilfalde i hans eget Sogn.

>I mit Sogn liggel et vnkva:rrligt og ulvkkeligt llen-neske. som en langsom tarenrle Iirrcft nu i 11': ,\urhar lbrmenct at nvcle andet Opholtl end Driklievaler',Ol er vetl tlen .jmvnlige Ilnrg'llleven sort elt Ytnr-melse, han har nu paa 1/: Aar alvekslet rnerl Iialle,som lrans lbrmuencle Tilstanrl giver ham Raatl til atkobe, hvor beklagelig bler, han, onr tlenne Forfrisliclscblev harn fblbudeu. Erfaring lrar desuden givet nriuen Prove llaa rlenne I)rihs Nvtte i visse Tilfrelde at'Svgdom, ftir <le ellers dervetl rivante, naar enten I.lr--

160 7'. IlLrndgaat'd Lossen:

ner) eller lang Frastand lretager Leiliglted til at brugeanden Nledicin<.

Ilt andet Svn paa l(all'en hal den Hatting l)rrcst,I). T. Raarup, hat't, og man laar af hans Indheretningdet Indtryk, at han har vreret en meget belrest Nland,rler ikke har vreret let at >bides< rned. lian ironise-rer strerkt ovcr Kall'edrikkerne og faar ogsaa Lejlig-hed til >at sparke nd< cfter saavel clen stc<llige Ovrig-hed, Sognefogderne, som selve Regeringen.

Forholdene i hans eget Sogn har han ikke haft(inrnd til at klage over. >Der er e.i o'r'er 3 Ronder iHatting, som holder I(all'e, dog ej for deles egen N'Iund,nren fol de ve.ifarende re.jsende, som ved Landevejenkunde herl;erge hos dem<. Men naar han har vrereti l(obstrederne, r'elsagtens Horsens og Ye.jle, da harIialTctluften aabenball irriteret ham, og han harmesover, at >Kiellingerne< i den Grad fraadscr med Kaffe,at rle endog knuser l3onnerne, i Stedet for at de el-Iers kunde koge paa dem flere Gange. Sitr Harmegive,r han l,uft i folgende drastiste Yendinger:

>I Kobstrederne er uden Tvivl dens (l(alT'enst rette\'rerk, hvor hele Gt'der og Strrcder damper af I(affe,som Yesuvius af Svovl, hiol hvel Iiielling spilituali-serer sig selv saaledes med l(affegejster, at hun neppevetl, om hun er i ellel uden Legemet, silit s.irclisk ogdog saa korporlig, at hun knuser Bonnerne mellemto Stene i X{angel af livrerr"r. I(un Skade at disseI)rikkere ej have lrcr't af Hr. Andrel's lrails des ali-ntens du Car€rne (Iikscrnpler paa F-odemidler i Paste-tidcn, at koge Bonnerne hele uden Ilra:nden ellelI(ntrsen, da de saaledes kunde koge dern op 2 a 3(iange, eller og de vilde bruge vor danske Iiaffe, vorelrvide ,iErter, som difl'erele lidet paa de udenlandske,isu' om Uvidenhed var ved Iiafl'eltordet<.

Pastor Raarup har liest en >okonomisk Ilalauce af('n Iiutropius Philolethes<, efter hvilken der i 1759,lbruden Kalfe fra St. (lrois og St. .Ian, skulde r'rereindfort I(affe for 2J000 Rigsdaler, og han mener, att'dgiften rlu er voksel til det dollbelte, irrltt det tilforesos fra alle Yerdens H.iorner<.

Han slutter sin In<lberetning med at paavise Re-

Om l{all'edrikning i Aorlru.s Stift i Aaret 1783. 161

geringens egen Shvld i, at denne Drik saaledes hartaget Overhaand.

>Hvo kan hremme denne Overdaadighed uden clem,som tilladcr tlens Indforsel. llonderne siger, naar de

maa brrende, vil de nok formene tleres Kvinder Kafl'e.Andre sigerr, Sognefogederne skal vare Fiskaler, mendels ere e.i ordentlige Sognefbgeder, dels maatte de daviere ved alle Samlinger (Sarnmenkomster), hvorafskulde de da leve. .Ieg ser e.i, at nogen kan stautlsrBlugen, utlen dem som tillader Handelen, det er Re-geringen, hvis Befaling enhver Undersaat maa lt'tleu.

En Tilhrnger af I(affe -

r'el at marke strerh liall'c

- skriver, at det ved de flestc lJondebryllupper kun

er >den niermeste Slregt af Quinde I(ionnet, som f'a:rlnoget delaf<. Han er kun 3 a .l Gange bleven lxrdtIiaffe, ))og dcrhos Kaffe, som ei var nrer saa got scltn

Vand<.Sporgsmaalet om, >hvon.iclt denne Overdaadighe<l

bedst kan hrmmes og for Fremtiden afskaffes<, blivermeget forskelligt besvaret i Indbcretningerne, og man-ge har helt undladt at svare yraa tlet.

En Pra:st i Rjerre Herred r.trer rneget beskedent, athan intet }liddel kan udfinde. >Og om en enkelt liiel-Iing skuldc lalde paa i Smug at debauchere i l(afle,da ved jeg aldeles intet probat \{iddel at foreslaa,hvorledes man med Yished sliultle hunne komme ellerhendes Potte<.

Medens en Del af Przesterne er tneget lblsigtigc i

deres Udtalclser, foreslaar an<lre, at man paalrgger'llonderne Straf i Form af Pengeboder, hvis de ovet'-trreder det paatrnkte Forbud. Dog onsker flere, Iige-som Pastor l)lesnel i Raarup, at Ansvaret lregges overpaa l(obmrcndene, og de mener-, at der bor ttdgaa en

Anordning til de handlende i I(obstrederne, ligesomden, der cr udgaaet til Apotekel'rle angaaende >skade-lige lledicamenterr<, >at ingen Iiiobmand, Handels-mand eller Shipper maa tillades at srelge eller falholdcCaffe Bsnnet.r. e for Bonderne under en betydelig Straf;naar der anmelder sig nogen Ilonde for l(jobstadman-den om at ville kiobe Caffe-llonner', skulde han med-fore en foreviselig Attest fi'a sin Proprietair', Pra:st,

11

162 7'. llutulllaatrl I-a.s.sert:

Herrcdsloged e]ler [Icr-r-eclsskriver-, at Indkobet erlilladt<.

I)rlrsten i Thern stiller folgende F-olslag: >)Iig s1'nes'

rrt tlen skvldis.e sktrlle attslaas nted t'tt ]ltrlkt a1 1

)lalk til lige Deling lrrellcm Indgivenre' Sogrtets Fat-

tige og Sognelbgedel-rle, som skulde intlkrur'e 99 u-d-

tlcle den, -og

rregrer dcu sk1'ldige sig' motl at betale,

skullc Sognelogeden rnedclele det for- Ilettcdsfogeden,soln stlaiis uden vide're Sogsmaal sliulle inddrive]'lr.rlkten<.

Iin afg.jort N'Iodstander af Iiaffe foreslaar, efter at

have medclelt at >(lall'e Drikken blandt Almuen hernoltl for Aarhusl gaar i Svang<, folgendtr llidler tilIlelin:mpelse af >dettc sliadelige<:

,lngen maa under Yarerttes Fortallclse srclge Al-,,r,,",i'pn, Landet Callc hverken i Bt'ertre elllei Kob-stzrdcrne.

'I'jt:nestefolkene, sonr ere de bedste Angivere, n;'de1

<len" halve N{ulkt og tlc fattige den auden halve fra 1

til il \Iark.Ilerskabernc metl l"uldmrgtige maa tla paalregges

Indseende hermed, saa hrcmmes det lletlst<.l)r'testen i Aarhus et' bange for, al l)rzesterne skal

blivc u<lset til at vecrc Angivere af Iiallbtlrikkerne,-oghan frvgter da lbr', at deres Offer vil blive mindre.llan skriver saaledes:

>IIollere og Kroenritnd horer ogsaa urctl til Almu-cr), og disse tillige metl cle rigeste Rou<lert' oli'er bedst

paa Lanclet. Naar- tlc bliver anrnelclt sonr Call'e Drik-iicre, l<an det ikke skade Proprietairerner og andre,

men det vil vist stla{I'e Prresten i sit OII'er, hvorfbrmig st'tres, at cle skulde paalagges Pt'ngestraf til Sog-

neti F-attige, 1 Marli firr-hver Gang dt' lolnrindskedel)r'zestens

*Ofi'er, og skulde gile harn det ovrige, de

have fradraget def s.ctlvanlige Olfer. .leg tlor, intetbcdre Middail skal linrles. Jeg har intet billigere,

_ogjeg trot', det vilde gore sin rette Yirkning, naar det

lbr' )lenighedcn blt'r hckicudtg.iort.Onr <ieT paatrenkte Foriirurl iiicv til I-or', r'ides ikke-

men i al F-aLl blev Iia{I'en ikke almintlclig Drik paa

Lanrlet for midt i forrige Aarhundrerle. I"or i Tiden

Om liafli:tlrikning i Aarhus Stift i Aaret 1783. 163

havde I(afl'en \'&ret forbeholdt Kvinderne, men nubegvndte ogsaa Mrendene at bruge det sammen medIlrandevin. trlin Oldefar n&\,ner det i sine Optegnel-ser om l,evemaaden i Aarhusegnen o. 1820.

>Senere hen i Tiden begyndte Mrendene at brugeKaffepunsch. Forste Gang, jeg saa Nlrendene drik[edet, kom de Kandissukkef i den sorte Ka{I'e og rorteom deri med Pibespidsen, til Sukkeret var smeltet

-'fheskeer kendte man nemlig ikke<.

1I*