Geografi: Øvelse om fødevareproduktion og - forbrug i Mali

En familie i Mali – hvad spiser de? Hvordan er klimaet hvor de bor? Hvad kan man producere? Får de mad nok?

Det skal du undersøge i denne øvelse!

Mali Familiebilledehttp://pdf.samvirke.dk/2005/11/01/SAM20051101X110079.pdf

MALI: Soumanas to koner har hvert deres hus og skiftes til at have deres mand på besøg. De skiftes også til at arrangere morgenmad til hele holdet. Når man har morgenvagt, står man op før solen og tænder bål i gården mellem lerhusene. Alle måltider består af grød af enten majsmel, ris eller andre kornsorter. Grøden kan suppleres med olie, tamarind, okra eller tørrede peberfrugter.

Familien spiser også fisk en gang imellem. De har ti mangotræer, og køber appelsiner på markedet, når der er råd. Ved måltiderne samles hele familien om gryden med grød og langer til med deres egen ske. Børnene hjælper til, og de synes ikke at tage sig af, om det er deres egen mor, der udstikker ordren. Der skal hentes vand, vasketøjet skal vaskes i floden, og kornet til den næste portion grød skal stødes i en morter.

Familien Natomo på taget af deres lerhus med en uges mad. Familien tilbereder deres måltider over bål. De har ingen elektricitet. Familien består af: Soumana Natomo, 46 (i blåt), han sidder mellem sine to koner Fatoumata Toure, 33 (th), og Pama Kondo, 35. Med Fatoumata har Soumana fem børn, og med Pama har han fire. Hos familien bor også en svigerinde med to børn, mens manden arbejder i Elfenbenskysten.

Mali tekst: http://pdf.samvirke.dk/2005/11/01/SAM20051101X110078.pdf

Hele artiklen kan ses her:

http://www.samvirke.dk/samvirke/arkiv/Sider/HVAD SKAL VI HAVE AT SPISE.aspx

1

FormålAt forstå sammenhængen mellem klima, fødevareproduktion og fødevareindtag i Mali.Dette gøres ved

at beskrive Malis klima ud fra hydrotermfigur, der viser forudsætninger for fødevareproduktionen at analysere og forklare udviklingen i fødevareproduktionen og derefter at vurdere fødevareforbruget i relation til sult/overforbrug, vegetabilsk/animalsk fødevareindtag.

Teori tilknyttet / din baggrundsvidenOpbygningen af en hydrotermfigur, befolkningsforhold i ulande, dyrkningssystemer, fødevareproduktion og forbrug. Kalorieomsætning fra vegetabilske til animalske kalorier. Den grønne revolution.

Indsamling af informationer:1. Find ved hjælp af et atlas samt www.dmi.dk en hydrotermfigur for Bamako (Mali).

Kopier hydrotermfiguren ind i et Word dokument.

2. Lav en tabel over fødevareproduktionen i Mali – nærmere bestemt: hirse, sorghum, ris, majs og jordnødder - siden 1985 med 5-års intervaller ud fra dette link: http://www.countrystat.org/mli/cont/pxwebquery/ma/133cpd010/en - Vælg år – hold Ctrl nede mens du vælger hvert 5 år: 1985, 1990 osv.- Vælg Culture = afgrøder igen ved at holde Ctrl nede. Vælg følgende afgrøder (franske navne):

o Mil= hirseo Sorgho = sorghum (tørketålende afgrøde, minder om hirse)o Riz = riso Maïs = majso Arachide = jordnødder

Klik på Continue (står med blåt over Culture) – tabellen kommer fremMarker og højreklik på tabellen og placer den i et Word dokument

Bearbejdning af informationer3. Hydrotermfigur for Bamako, Mali

Beskriv og forklar årstidsvariationen i hydrotermfiguren med hensyn til temperatur og nedbør og forklar ud fra klimadefinitionerne hvilket klima- og plantebælte Bamako hører til (se fx definitionen i Alverdens Geografi s. 49). Find i et Atlas hvilke andre klima- og plantebælter har man i Mali?

4. Landbrugssystemer i MaliKlima- og plantebælterne i Mali er afgørende for hvilke typer landbrug kan man have. Gør ved hjælp af Bilag 1 rede for, hvilke typer landbrug der er i Mali. Hvad vil du forvente at man kan producere i de forskellige landbrugstyper?

5. Tabel for fødevareproduktionen i MaliLav et kurvediagram i Exel (husk at fjerne mellemrum i tallene: 56 789 ændres til 56789) over udviklingen i produktionen af de 5 afgrøder fra 1985 og frem. Hvilke fødevarer har haft de største stigninger i produktionen?Hvordan kan man forklare disse stigninger? Inddrag din viden om den grønne revolution samt informationer fra Bilag 2.

2

6. Fødevareforbruget i MaliUd fra Bilag 3 skal du gøre rede for fødevareforbruget i Mali. Der er følgende informationer:Per Capita Daily Consumption = Daglig forbrug pr indbygger (af kalorier, protein og fedt)Per Capita Daily Calorie Intake From…= Dagligt kalorieindtag pr indb. fra udvalgte fødevarerSource of Dietary Energi Consumption = Kostens energiforbrug fordelt på kilder i % og absolutte tal. Hvordan er forbruget fordelt på henholdsvis animalske og vegetabilske fødevarer, hvordan er udviklingen i det gennemsnitlige kalorieindtag fra 1979 til 2002 og hvad giver dette af konsekvenser for ernæringstilstanden i landet.

7. Ud fra forsidens billede og tekst, der er fra en artikel i Samvirke, nov. 2005: ”Hvad skal vi have at spise?”, skal du karakterisere madvanerne for familien i Mali. Hvordan passer madvanerne til de fødevarer, familierne selv kan producere og det, der i øvrigt kan produceres i landet?

8. På baggrund af alle ovenstående oplysninger skal du diskutere fordele og ulemper ved Malis fødevaresituation. Får befolkningen mad nok? Inddrag også forholdet mellem vegetabilsk og animalsk fødevareforbrug.

Bilag 1: Dyrkningssystemer i Afrika syd for Saharahttp://iridl.ldeo.columbia.edu/maproom/.Regional/.Africa/.Farming_Systems/

3

Oversættelse af dyrkningssystemer:Coastal..: KystfiskeriSparse : Tørkeområder (Mali)Pastoral: Ekstensiv nomade (Mali)Agro pastoral: millet/ sorghum: Ekstensiv græsning, ekstensiv dyrkning af hirse og sorghum (Mali)Large commercial: Blandet store og små brugMaize mixed: Blandet majsbrugCereal – root crop: Blandet korn og rodfrugter (kassava, jams) (Mali)Root crop: RodfrugterHighland temperate: Landbrug i temp. HøjlandHighland perennial: Permanent højlandsbrugRice –tree crop: Ris og skovbrugForest based: SkovbrugIrrigated: Kunstvandet

Bilag 2: Alliance for en grøn revolution i Afrika:http://www.agra-alliance.org/content/story/detail/1042Breakthrough in Sorghum’s Yield Barrier (Mali)

After years of diligent breeding, Malian sorghum breeders have finally

broken the yield barrier of one of the country’s most important crops:

sorghum. The grain is drought-hardy and essential to food security.

Dr Bino Teme, the director of Rural Economic Institute said that Mali has

released three new hybrid sorghum crops with the capacity to quadruple the

harvests of the country’s staple food crop.

The Fadda, Sigui Kumbe and Sewa hybrids can produce 3, 3.5 and 4 metric

tonnes (MT) per hectare respectively. Sakoika, the local seed variety,

produces up to 1.5 MT per hectare, and only if grown with adequate farm

inputs.

The hybrids will be released to farmers across Mali. Over the next year, the

IER will train seed producers on the breeding techniques and carry out more

demonstrations to promote the seeds among farmers.

“We have to continue with the demonstrations because we have different kinds of farmers; some will adopt the hybrids immediately, while

others employ await and see approach,” Teme said.

Teme said he expects up to 50 per cent of Malian farmers to adopt the sorghum hybrids within two to three years.

4

Bilag 3: Landeprofil for MaliOrdliste

Dietary = Kost Roots = rødder

Comsumption = forbrug/indtag Sorghum = sorghum (tørketålende kornsort)

Food items = fødeemner Cassava = kassava (en rodfrugt)

Cereals = kornsorter Poultry = fjærkræ

Pulses = bælgfrugter Bovine meat = oksekød

Link til original information:

ftp://ftp.fao.org/docrep/fao/008/a0205m/Mali.pdf

5

Øvelse i fødevareproduktion og - forbrug i Mali, lærervejledning

FormålAt forstå sammenhængen mellem klima, fødevareproduktion og fødevareindtag i Mali.Dette gøres ved at beskrive Malis klima ud fra hydrotermfigur som forudsætning for fødevareproduktionen, at analysere udviklingen i fødevareproduktionen og derefter vurdere fødevareforbruget i relation til sult/overforbrug, vegetabilsk/animalsk fødevareindtag.

Sammenhæng fagligt/tværfagligtØvelsen kan fx knyttes til et overordnet emne om Fødevarer. I kemi kan eleverne arbejde med mættede og umættede fedtstoffer. Det bliver i geografiøvelsen anvendt i vurderingen af forbruget af animalske over for vegetabilske fødevarer.I biologi kan eleverne arbejde med kostsammensætning. Her er koblingen til geografi at eleverne skal kunne analysere og vurdere kostsammensætningen for befolkningen i Mali

Teori tilknyttet / baggrundsvidenOpbygningen af en hydrotermfigur, befolkningsforhold i ulande, dyrkningssystemer, fødevareproduktion og forbrug. Kalorieomsætning fra vegetabilske til animalske kalorier. Den grønne revolution.

Materiale/lokalerPC med netforbindelse samt et Atlas pr gruppe/elev.

Tidsforbrug1 lektion (50 min) samt fx 3 timers elevtid.

VariationerGode links til nedbørsforhold i Sahelområdet Link til kort over Afrika hvor man overalt kan aktivere informationer til hydrotermfigur

http://iridl.ldeo.columbia.edu/maproom/.Regional/.Africa/.Climatologies/Select_a_Point.html

Klimadata for Segou, Mali:

http://iridl.ldeo.columbia.edu/maproom/Local/Farming_Systems/FS_Africa.html?map.X.units=degree_east&map.Y.units=degree_north&countries=on&map.X.plotvalue=6.666667W&map.Y.plotvalue=13.75N&map.X.plotlast=55.04167E&map.Y.step=district&map.Y.plotlast=40.04167N&map.Y.plotfirst=40.04167S&map.X.plotfirst=20.04167W&states=on

Månedlig nedbør – her Feb 2010

http://iridl.ldeo.columbia.edu/maproom/.Food_Security/.Locusts/.Regional/.Monthly_Rainfall/index.html?map.X.plotlast=55.04167E%26map.Y.plotfirst=4S%26map.X.plotfirst=19.875W%26map.Y.plotlast=40N%26map.X.units=degree_east%26map.Y.units=degree_north%26map.T.plotvalue=feb+2010%26countries=on%26map.Y.step=.25

Man kan gå tilbage måned for måned og se den samlede nedbørsmængde pr måned. Ved at klikke på ”Rainfall analysis tool” i venstre blå bjælke får man animeret nedbør pr dag i den valgte måned.

6

Eksempel på resultaterTabel for fødevareproduktionen i Mali

  Mil Sorghum Rice Corn Peanut1985 506521 369818 109354 101440 537091990 841793 730836 337749 225393 1569831995 897592 746217 469127 322493 2151602000 818905 688830 727140 619896 2780582005 974673 664083 718086 459463 1697702008 1175107 900791 1082384 689918 324187

Kurvediagram for fødevareproduktionen i Mali

0

200000

400000

600000

800000

1000000

1200000

1400000

1985 1990 1995 2000 2005 2008

MilSorghum

RiceCorn

Peanut

Beskrivelse af Sorghum og Hirse Der er talrige Sorghum arter, der anvendes til mad i form af korn og til foder. De fleste arter er tørke- og varmetolerante og er især vigtig i tørre regioner. De udgør en vigtig del af græsgange i mange tropiske områder. Sorghum arter er en vigtig afgrøde i Afrika, Mellemamerika og Sydasien og er den femte vigtigste kornafgrøde, der dyrkes i verden. Hirse (Panicum) er en planteslægt med mere end 400 arter, som hovedsageligt er udbredt i subtropiske og tropiske egne. (Kilde Wikipedia)

7