nyt_fra_bornefonden-2008-4

Nyt fra Børnefonden 4 · 2008

mad og målebåndTema side 4 - 8

breve eller ej?side 12

diT CPr-nummer side 14

giv lys Til afrikaside 15

www.bornefonden.dk

GYNGETUR. Børnene bliver vejet og målt til BØRNEfondens sundhedssessioner en gang om måneden. Her er det et barn fra Mali, der er en tur på vægten.

Foto

: ditte va

lente

2 Nyt fra BØRNEfonden 4·2008

Kære sponsorI år 2000 satte FN’s regeringschefer sig sammen og besluttede otte mål, der samlet set skulle skabe en mindre skæv verden.

Målene, som skal være opfyldt i år 2015, spænder fra at opbygge et globalt partnerskab for udvikling over udryddelse af fattigdom til at sikre grundud–dannelse til alle børn. Mål som på en og samme tid er både indlysende og ambitiøse. Indlysende, fordi alle børn selvfølgelig skal have mulighed for at gå i skole, og fordi ingen børn bør dø af simple sygdomme, der nemt og billigt kan behandles. Ambitiøse, fordi fattigdoms-, uddannelses- og sundhedsproble-merne i en stor del af udviklingslandene stadig er så omfattende, at det kan virke som et håbløst projekt at nå de otte mål. Især når man tænker på, at 1,4 milliarder mennesker stadig lever i ekstrem fattigdom, og at hvert fjerde barn i udviklingslandene lider af underernæring.

Men på nogle områder går det også fremad. Langsomt, men fremad. For eksempel er dødsfald på grund af mæslinger faldet med to tredjedele siden 2000, og 90 procent af alle børn i udviklingslandene går nu i skole. Et fremskridt, der især er kommet pigerne til gavn.

BØRNEfonden arbejder også for, at vi i fællesskab med verdens regeringer, virksomheder og organisationer kan opfylde 2015 Målene. Især arbejder vi indenfor målene om at få børn i skole, og i Afrika syd for Sahara er der desværre et stykke vej endnu sammenlignet med andre verdensdele. Vi arbejder også for at reducere børnedødeligheden, standse udbredelse af sygdomme og i det hele taget at udrydde fattigdom og sult. Et arbejde, som kun er muligt, fordi du som sponsor har valgt at støtte et barn, barnets familie og lokalsamfundet hver evig eneste måned året rundt. Børn, som med din støtte er sikret uddannelse, adgang til medicin og en bæredygtig fremtid, blandt andet fordi vi er med til at sikre adgang til rent drikkevand og indkomstskabende aktiviteter.

De seneste måneders globale finanskrise skaber selvfølgelig begrundet frygt for, at udviklingen går i stå, og flere mennesker presses ud i yderligere fattig-dom. Det er derfor vigtigt, at vi fortsætter vores udviklingsarbejde med fuld styrke. Og da vi dagligt møder børn, for hvem, det vil betyde en verden til forskel at få en sponsor, er vi i fuld gang med at skaffe flere sponsorer. Jeg håber, at også du vil være med til at sprede budskabet, så vi sammen kan hjælpe endnu flere til et værdigt liv og en bæredygtig fremtid.

I ønskes god jul og godt nytår.

Annette LüdekingDirektør

Indhold

VIDEN. Sundhed er vigtigt, hvis man vil have velnærede og stærke børn. Her bliver mødre undervist i ernæring ved en sundhedssession i Mali.

4 Mad og målebånd

6 Du gode grød

8 Sundheden skranter

9 Børnedødeligheden skal nedbringes

10 BØRNEfonden og alliancen

12 Breve eller ej? 5.593 sponsorer er blevet hørt

13 ”Et sådant besøg glemmer vi aldrig!”

14 Kort fortalt

16 Bliv sponsor for et barn mere

nyt fra bØrnefonden er udgivet af bØrnefonden | issn 0909 - 9042 | oplag: 58.000

■ BØRNEfonden | Jagtvej 157 | 2200 København N | Tlf. 70 22 12 11 | Fax 35 84 02 11 | Telefontid: Mandag-fredag klokken 10-15 | Giro 1 95 97 00 | [email protected] | www.bornefonden.dk |

■ BØRNEfonden er en uafhængig, dansk sponsorbaseret udviklingsorganisation. Siden 1972 har BØRNEfonden forbedret sundhedstilstanden, uddannelsesmulighederne og levevilkårene for det enkelte barn, dets familie og lokalsamfundet.

■ BØRNEfonden formidler kontakt til over 71.000 af de fattigste børn i den tredje verden og deres sponsorer.

■ BØRNEfonden ledes af en ulønnet bestyrelse: Bjarne Møgelhøj (formand), Lis Augustinus, Arly Carlquist, Bent Fabricius-Bjerre, Hanne Bech Hansen, Anne-Katrine Hjetting, Søren Jansen, Rolf Jensen, Svend Ørjan Jensen, Erik Langkjær, Lise Lauritzen Loft, Jes Stein Pedersen, Erik Fangel Poulsen, Mads Rieper, Hanne Schmidt, Eddie Skoller, Barbara Læssøe Stephensen, Jakob Grymer Tholstrup.

■ Direktør: Annette Lüdeking. ■ Redaktion: Marianne Schou Delkus (ansv.), Charlotte Toft (red.), Cecilia Sejer, Bente Frederiksen,

Flemming Green, Jeanette Kørner, Mette Katja Marcussen og Pia Andersen. ■ Redaktionen modtager gerne indlæg på cd-rom eller via e-mail ([email protected]),

men forbeholder sig ret til at redigere og sortere.

Foto

: ditte va

lente

Foto

: britt lind

ema

nn

34·2008 Nyt fra BØRNEfonden

Mad og målebånd Sundhedssessioner for mødre og småbørn er et af BØRNEfondens vigtigste redskaber til at forbedre sundheden blandt børn. Det handler om at give mødrene mere viden om ernæring, hvordan man undgår sygdomme, og hvad man gør, hvis ens barn alligevel får malaria. Det er ved sundhedssessionerne, børnene bliver vejet og målt, her, mødrene lærer at lave mere varieret mad til deres børn, blandt andet ud af ting de kan dyrke selv eller finde i naturen. Det er også her mødrene får vejledning i hygiejne, hvad der er vigtigt at gøre, når man er gravid, og hvor de kan dele erfaringer med hinanden.

TeksT: CeCilia sejer, FoTo: DiTTe ValenTe

VIDEN. ”Der eksisterer en skrøne i Afrika om, at kylling og æg ikke er godt for børn. Måske er det fordi, det er dyrt, og det derfor er nemmere at sige, at børn ikke kan tåle det? Måske er det fordi, man er bange for, at hvis man spiser alle æggene, så kommer der ikke flere høns?”, siger Nema Daó, der er BØRNEfondens sundhedsansvarlige tilknyttet center 707 i Mali. Hun underviser mødrene i ernæring, blandt andet om de gode egenskaber i proteiner fra æg og kylling. Hun underviser også i, hvordan man undgår og behandler sygdomme som for eksempel malaria og diarré. I stedet for at skrive på en tavle er alt, hvad hun fortæller om, malet på væggen, så alle mødrene kan følge med i undervisningen, hvad enten de kan læse eller ej.


TOPTEMA

STOR DRENG. Osmane Bagayoko er tre år gammel og synes ikke, det er ret sjovt at skulle måles og vejes. Desuden er han meget bange for fotografen. Men han er et af de mange børn, der er underernærede, så BØRNEfondens sundheds-personale har særlig fokus på ham. Derfor anbefaler de hans mor, at hun kommer til vejning med ham hver måned. Siden sidste vejning har han taget 500 gram på, så det går den rigtige vej. Nema Daó, BØRNEfondens sundhedsansvarlige i området, fortæller, at det er tydeligt at se, at hans mor bruger, den viden hun får på sundhedssessionerne.

MÅLING. Alle mødre, der bor i landsbyer, som er tilknyttet et center i BØRNEfonden, har mulighed for at komme til sundhedssessioner med deres børn én gang om måneden. Der er flere landsbyer tilknyttet hvert center.

NORMALVÆGT? Alle børn, der kommer til BØRNEfondens sundheds-sessioner bliver målt og vejet. De bliver placeret ind i en vægtkurve, hvor alderen er på den horisontale linje, og vægten på den vertikale linje. Hvis barnets vægt befinder sig i det grønne felt, er det normalt, men hvis barnets vægt er på vej ned i det gule felt og i særdeleshed det røde, skal der holdes særligt øje med dette barns udvikling. Hvis barnet er svært undervægtig, får familien ekstra mad til barnet af BØRNEfonden.

TOP


SUNDHED

hed i BØRNEfondens programafdeling. Hun forklarer, at det for mange kvinder

kan være svært at afse tid til sundhedssessio-nerne i det daglige, fordi de i forvejen har mange arbejdsopgaver. For eksempel er det stadig kvinderne, der står for alle de huslige pligter ud over, at de skal arbejde i marken og tage sig af børnene. Men der kan også være andre grunde til, at man som mor bliver væk fra sundhedssessionerne.

Du gode grødDer findes mange måder at forbedre børns sundhedstilstand på. I BØRNEfondens programlande er noget så elementært som grød ét af redskaberne.

aF CeCilia sejer og CharloTTe ToFT

Ud over, at børnene får et godt og nærings-rigt måltid mad, og at mødrene bliver mere bevidste om, hvad de kan give deres børn at spise, så de undgår fejlernæring, så har sean-cen med grøden også andre positive effekter.

Mad motiverer”For nogle mødre kan det umiddelbart være en motiverende faktor at komme til sund-hedssessionerne med deres børn, når de ved, at børnene hver gang får et nærende måltid”, siger Karen Oppfeldt, der arbejder med sund-

SÅ ER DER MAD. Kvinderne til BØRNEfondens sundhedssessioner laver selv grøden på skift. Der skal store gryder til store portioner grød.

Foto

: ditte va

lente

Børns runde maver er ikke nødvendigvis et tegn på velstand eller sundhed. Alt for man-ge børn i Vestafrika lider af enten fejl- eller underernæring, fordi de får for lidt og for en-sidig kost. Et vigtigt element i BØRNEfon-dens sundhedssessioner i centrene er derfor at sørge for, at der bliver lavet en ernærings-rigtig grød, som børnene får at spise i slutnin-gen af hver sundhedssession. For at mødrene selv skal lære at lave den derhjemme, er det derfor også dem selv, der på skift laver grø-den, når de mødes i BØRNEfondens centre.


TEMA

Opsøger mødrene”Der er nogle, der til at begynde med synes, at det kan være pinligt at komme til sund-hedssession med et underernæret barn, fordi de tror, at de vil få skældud. Derfor er det vigtigt, at få dem til at møde frem, så de kan erfare, at det ikke er tilfældet. Andre kommer ikke til sundhedssessionerne på grund af overtro. Hvis man for eksempel tror på, at ens

barn er underernæret, fordi det er besat af en ond ånd, så går man ikke til sundhedssession og lærer om ernæring – men til heksedoktor,” siger Karen Oppfeldt.

Derfor tager de sundhedshjælpere, som BØRNEfonden har trænet blandt mødrene, på familiebesøg, hvor de fortæller kvinderne om vigtigheden af, at de møder op. Specielt hvis de tidligere har været til sundhedssessio-nerne og har haft et underernæret barn med, er det vigtigt, at de kommer igen, for de kan blandt andet have stor gavn af at lære at lave den ernæringsrigtige grød.

Udveksler videnKaren Oppfeldt understreger vigtigheden af, at grøden bliver lavet hver gang, for jo flere gange man er med til at lave den, jo bedre bliver man også selv til at lave den derhjem-me, og der kommer hele tiden nye mødre til.

”En meget vigtig del af sundhedssessioner-ne er også, at mødrene udveksler erfaringer med hinanden om, hvad der virker for dem i arbejdet med børnenes sundhed”, siger hun.

Erfaringer om hvad de for eksempel gør, når børnene er syge, hvad de giver børnene at spise og spørgsmål om hygiejne.

KALORIEBOMBE. Grøden her er fra en sundhedsses-sion i Mali, og den er lavet af peanutolie, sukker, mælk og malet korn af sorterne millet og sorghum. Man kan bruge sheasmør i stedet for peanutolie. Det er lidt forskelligt fra land til land, hvad der kom-mer i grøden, men hovedreglen er, at det skal være nærende fødevarer, heriblandt også helst nogle, der er lette selv at dyrke eller finde i naturen.

Foto

: ditte va

lente

DIARRÉ. Christine Akpadho på 36 år går hver må-ned til vejning med hendes knap et-årige pige Angèle i center 427 i Benin. Angèle har også lidt af diarré, og på centrets sundhedssessioner er Christine blandt andet blevet undervist i, hvad hun skal gøre, når Angèle eller hendes andre børn har diarré. ”Jeg skal tage en liter rent vand og presse saften af en halv citron i. Der skal også otte stykker sukker i og et halvt låg salt. Det skal hun så have at drikke,” fortæller Christine.

Foto

: Cha

rlotte to

Ft

SUNDHED GENNEM SANG. En stor del af de kvinder, der modtager undervisning i sundhed og ernæring er analfabeter. Derfor foregår undervisningen ved sundheds-sessioner heller ikke gennem bøger og hæf-ter, men gennem tale, sang og dans. Sang og dans har traditionelt spillet en stor rolle i formidling af viden, og det gør den også i undervisningen af både mødre og sund-hedshjælpere. Her er en gruppe kommende sundhedshjælpere fra center 427 i Benin på vej til en anden gruppe kvinder, der alle-rede er uddannet sundhedshjælpere, for blandt andet at lære nogle af de sange om gode måltider og rent vand, som de selv skal bruge i undervisningen i lokalområdet.

Foto

: pou

l jørg

ensen


SUNDHED

Sundheden skranterSelvom danske sponsorer dagligt er med til at forbedre sundhedstilstanden blandt fattige børn og familier, er der på verdensplan lang vej igen.

aF CharloTTe ToFT

I 2006 kom antallet af børn, der dør, inden de er fyldt fem år for første gang i årevis un-der 10 millioner på verdensplan. Så der er sket en positiv udvikling i FN’s mål om at nedbringe børnedødeligheden med to tredje-dele i perioden 1990-2015. Men antallet af børn, der dør, er stadig uacceptabelt højt. Især i landene syd for Sahara er problemet stort. Her dør hvert 6. barn, inden det er fyldt fem år – ofte af sygdomme de i princippet kan behandles for.

”BØRNEfonden arbejder i nogle af de fat-tigste lande i verden, og især i Afrika er pro-blemet stort. Her dør børn stadig af sygdom-me, som vi i Danmark kan behandle. Samti-dig er den generelle sundhedstilstand dårlig, og befolkningen mangler viden om og penge til at bekæmpe selv de almindeligste sygdom-

me som malaria, diarré og tuberkulose,” for-tæller Karen Oppfeldt, der arbejder med sundhed i BØRNEfondens programafdeling.

Store forskelleAt store forskelle i sundhedstilstanden ikke kun eksisterer mellem rige og fattige lande, men også indenfor mindre geografiske områ-der, viser ny rapport fra WHO ”The World He-alth Report 2008”. Eksempelvis dør 15 ud af 1000 børn, inden de er fyldt fem år i de rige områder i Kenyas hovedstad Nairobi, mens der i samme bys slumområde dør 254 børn ud af 1000.

Ifølge WHO er netop høj børnedødelighed i et område eller et land ofte en indikator for, at der ikke er adgang til helt basale forhold som rent vand, medicin og sund mad. Samti-dig kritiserer WHO overordnet den måde sundhedsindsatsen mange steder i verden er organiseret på og efterlyser, at regeringer og NGO’er i højere grad igen begynder at foku-sere på primær sundhed, hvis verdens sund-hedstilstand skal forbedres.

”BØRNEfonden arbejder netop med pri-mær sundhed, der er kendetegnet ved fore-byggelse og indsatser i lokalområdet, som for

HELDIG. Som sponsorbarn får man refunderet alle medicin- og lægeudgifter. Forældre og søskende får også tilskud til udgifter i forbindelse med sygdom.

eksempel sundhedsoplysning og sundheds-pleje. Helt konkret uddanner vi lokale sund-hedshjælpere og støtter de lokale sundheds-centre med kurser, rent vand og latriner. Umiddelbart lyder det måske af lidt, men de funktioner er så basale for sundheden og den enkeltes overlevelse, at de i sig selv gør en stor forskel,” siger Karen Oppfeldt.

Sygekasser I de seneste år har BØRNEfonden gjort en særlig indsats for at støtte oprettelsen af sy-gekasser, der er en slags sundhedsforsikring, hvor man gennem fælles opsparing får mulig-hed for at få dækket dele af udgifter til medi-cin. Sygekasserne drives af en valgt komité og udgør en selvstændig institution i lokalsam-fundet. Når BØRNEfonden en gang trækker sig ud af området, er sygekassen familiernes sundhedsforsikring.

”Oplysning, støtte til sundhedscentre og oprettelse af sygekasser giver tilsammen folk den nødvendige viden og mulighed for at tage bedre vare på deres egen og familiens sundhed. Når flere er sunde, er der bedre overskud til at udvikle lokalsamfundet,” siger Karen Oppfeldt.

Foto

: ditte va

lente


SUNDHED

På FN’s Millenium topmøde i 2000 besluttede verdens statsledere og regeringschefer otte mål for udvikling, som skal være opfyldt globalt såvel som i hvert enkelt land i 2015. Også Danmark og BØRNEfonden arbejder aktivt for at nå 2015 Målene:Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sultMål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alleMål 3: Fremme ligestilling mellem kønneneMål 4: Reducere børnedødelighedenMål 5: Reducere dødeligheden blandt gravide og fødende kvinderMål 6: Bekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdommeMål 7: Sikre miljømæssig bæredygtig udviklingMål 8: Skabe et globalt partnerskab for udvikling

Læs mere om 2015 Målene og hvordan det går med at indfri dem på www.2015.dk

2015 målene

Danmarks Indsamling 2008

Børnedødeligheden skal nedbringesI januar fik BØRNEfonden 10,8 millioner kroner fra Danmarks Indsamling 2008 og er efter knap et års grundig planlægning nu klar med et stort projekt i Mali, der skal få børnedødeligheden til at falde og forbedre levevilkårene for landets børn.

aF CeCilia sejer

”Elementerne i projektet er en blanding af helt konkrete ting, som for eksempel køleska-be til sundhedscentrene, så vaccinen kan hol-de sig, og så er der et arbejde med at ændre folks adfærd. Det er for eksempel træning af ledere fra lokale kvindegrupper, så de bliver i stand til at give budskabet videre til andre, om hvor skadeligt omskæring af kvinder er for sundheden”, fortæller Franck Pondevie fra programafdelingen i BØRNEfonden.

Involverer flereAt BØRNEfonden arbejder for at nedbringe børnedødeligheden er i sig selv ikke et nyt til-tag. Gennem fire indsatsområder i sundheds-arbejdet: ernæring, vand, hygiejne og sanitet har BØRNEfonden i en årrække været med til at forbedre sundhedstilstanden for udsatte børn og voksne. Med det nye projekt er der skabt mulighed for at forbedre indsatsen.

”Projektet gør, at vi nu kan arbejde med for eksempel vaccination, akut henvisning af gravide kvinder og malaria, som også er meget vigtige områder, hvis man skal ned-bringe børnedødeligheden. Desuden når vi endnu flere mennesker med det her speci- fikke projekt, end vi gør til daglig”, siger Franck Pondevie.

Projektet løber over fire år. Herefter over–tager de lokale myndigheder aktiviteterne i projektet.

Når 100 børn bliver født, dør hver tolvte ved fødslen, og hvert femte barn dør, inden det fylder fem år. Så barsk er virkeligheden i Mali. Men takket være de 10,8 millioner kro-ner fra Danmarks Indsamling 2008 har BØR-NEfonden nu igangsat projektet ”Børneoverle-velse og velfærd i Mali” i landets to store re-gioner Sikasso og Koulikoro. Målet med pro-jektet er at nå 12.500 børn i løbet af fire år. Børn, der ellers har stor risiko for at dø ved fødslen eller af sygdomme som diarré og ma-laria, der let kan kureres eller undgås med den rette hjælp og vejledning.

Børneoverlevelse og velfærdProjektet ”Børneoverlevelse og velfærd i Mali” består af flere komponenter, der til sammen skal nedbringe børnedødeligheden og forbedre levevilkårene for landets børn: vaccinationer af børn, malariaforebyggelse, undervisning i er-næring og bedre vand-, sanitets- og hygiejne-forhold. Der bliver også arbejdet for at forbed-re forholdene for kvinder med komplicerede fødsler, blandt andet ved at sørge for adgang til ambulancer, så de kan komme hurtigt på hospitalet. Den sidste del af projektet består i oplysning om det sundhedsskadelige og farlige aspekt ved omskæring af kvinder.

ny indsamling i 2009

Danmarks Indsamling 2009 kommer til at foregå den 24. januar, og det overord-nede tema denne gang er ”Giv fattige fa-milier i Afrika en fremtid”. BØRNEfondens projekt fokuserer på at få flere børn i skole og gøre skolegangen bedre, så flere familier kan bryde ud af fattigdomscirklen. Især vil projektet foku-sere på at få flere piger i skole. Den fore-løbige arbejdstitel lyder: ”Varig forbed-ring af grundskolen fører familier ud af fattigdommen i Burkina Faso”.

Læs mere på www.danmarksindsamling.dk

VACCINATION. Oplysning og vaccinationer skal være med til at nedbringe børnedødeligheden i Mali.

Foto

: desirey m

inko

h/

polFo

to


DANMARKS INDSAMLING

Medlemsorganisationerne i ChildFund Allian-ce har base i vidt forskellige lande, men de arbejder alle for at skabe væsentlige foran-dringer for fattige eller udsatte børn og deres familier – uden hensyn til etnicitet, religion, køn eller national oprindelse. Samtidig arbej-der organisationerne for at sikre en bæredyg-tig udvikling i børnenes lokalsamfund. Det kan være gennem bygning af brønde og sko-

fonden kan tilbyde danske sponsorer at støtte børn udenfor Kap Verde, Benin, Togo, Mali og Burkina Faso, hvor vi selv har ansvaret for hjælpen,” siger Annette Lüdeking, direktør i BØRNEfonden.

Knap 20 procent af de danske sponsorer støtter i dag børn gennem BØRNEfondens amerikanske søsterorganisation CCF, der med sine 70 år er den ældste af de deltagende

BØRNEfonden og alliancen BØRNEfonden er medlem af den internationale paraplyorganisation ChildFund Alliance, der i dag har 12 medlemsorganisationer. Medlemsorganisationerne i ChildFund Alliance giver direkte støtte til omkring en million sponsorbørn i 57 lande verden over.

aF CharloTTe ToFT

ler, indkomstskabende aktiviteter, udvikling af uddannelsestilbud, etablering af sundhedskli-nikker og sygekasser eller uddeling af nød-hjælp i forbindelse med naturkatastrofer.

Flere landeMedlemskabet af ChildFund Alliance giver BØRNEfonden en række fordele.

”Den mest konkrete fordel er, at BØRNE-

ÉN MILLION. Medlemsorganisationerne i ChildFund Alliance formidler i dag støtte til omkring én million sponsorbørn verden over. Her børn fra Mexico.

Foto

: børn

eFon

den


CHILDFUND ALLIANCE

organisationer. Gennem CCF har danske sponsorer haft mulighed for at støtte børn i yderligere 19 lande, men et nyt samarbejde med den canadiske organisation CCFC vil i de kommende år give danske sponsorer mu-lighed for at hjælpe børn i endnu flere lande.

Udveksler erfaringerMedlemslandene arbejder efter fælles stan-darder og principper for udviklingsarbejde, fundraising, ledelse, administration mv. Stan-darder og principper der koordineres og be-sluttes på årlige møder mellem medlemslan-dene, hvor blandt andet BØRNEfondens for-mand Bjarne Møgelhøj og direktør Annette Lüdeking deltager.

”På og mellem møderne gør vi meget ud af at erfaringsudveksle, så vi kan yde den bedst mulige hjælp for færrest mulige penge. Specielt er der mange penge at spare ved at trække på hinandens erfaringer inden for it-området og indsatsen inden for sundhed, hygiejne og undervisning,” siger Annette Lüdeking.

Hjælp for milliarderFælles for alle medlemsorganisationerne er, at størstedelen af deres indtægter kommer fra private sponsorer. Tilsammen modtog or-ganisationerne i 2007 i alt tre milliarder kro-ner, men der er store forskelle fra land til land, da medlemsorganisationernes størrelse varierer meget. Mens USA modtog over en milliard kroner i bidrag, indsamlede mindre organisationer som den franske, irske og ja-panske 15-20 millioner årligt. Til sammenlig-ning modtager BØRNEfonden 171 millioner kroner.

Childfund alliance hjælper børn i 57 lande

Afghanistan, Albanien, Angola, Benin, Bolivia, Brasilien,

Burkina Faso, Burundi, Cambodja, Kap Verde, DR Congo,

Dominica, Ecuador, Etiopien, Gambia, Ghana, Guatemala,

Guinea, Honduras, Hviderusland, Indien, Indonesien, Jamaica,

Kenya, Laos, Letland, Liberia, Litauen, Mali, Mexico,

Mongoliet, Mozambique, Nepal, Nicaragua, Pakistan, Papua

New Guinea, Paraguay, Peru, Filippinerne, Saint Vincent,

Senegal, Serbien, Sierra Leone, Sydafrika, Sydkorea, Sri Lanka,

Taiwan, Tanzania, Tchad, Thailand, Togo, Uganda, Ukraine,

USA, Vietnam, Zambia, Østtimor.

medlemmer af Childfund allianCe

Barnfonden (Sverige)BØRNEfonden (Danmark)CCF Kindershilfswerk (Tyskland)Christian Children’s Fund (USA)Christian Children’s Fund of CanadaChildFund AustraliaChildFund IrelandChildFund JapanChildFund KoreaChildFund New ZealandTaiwan Fund for Children and FamiliesUn Enfant Par La Main (Frankrig)

Læs om ChildFund Alliance på www.childfundinternational.org

Foto

: did

i/po

lFoto

1850. Indien er det land udenfor BØRNEfondens egne programlande, hvor flest danskere har sponsorbørn. For øjeblikket er 1850 indiske børn sponsoreret.


Skal man have dårlig samvittighed, hvis man ikke skriver breve til sit sponsorbarn?”Nej. Det skal man ikke. Barnet og familien ved godt, at det langt fra er alle sponsorer, der skriver, og de fleste har derfor ingen for-ventninger til det. Det vigtigste er, som sagt, den hjælp og støtte, de får i familien igen-nem de månedlige bidrag”.

Læs mere om brevskrivning på www.bornefonden.dk/brevskrivning.aspx

5.593 sponsorer er blevet hørtaF Marianne sChou Delkus

BØRNEfonden gennemførte i begyndel-sen af juli 2008 en stor spørgeskema-undersøgelse blandt sponsorerne. 5.593 af jer blev stillet en lang række spørgs-mål i undersøgelsen, der blev sendt ud pr. e-mail.

Formålet med undersøgelsen var at blive klo-gere på, hvilke behov og ønsker I sponsorer har, så vi kan blive bedre til at yde jer den rette service.

Undersøgelsens resultater er nu samlet og viser blandt andet, at 99 procent af de ad-spurgte på det overordnede plan er tilfredse eller meget tilfredse med at være sponsorer i BØRNEfonden.

Halvdelen af alle sponsorer har kontakt med deres sponsorbarn, og langt de fleste op-lever årsrapporten og korrespondance om og fra barnet som vigtig. Men en del har også dårlig samvittighed over, at de ikke skriver breve til deres sponsorbarn.

Undersøgelsen viser, at 75 procent oplever det som vigtigt, at man ud over barnet også støtter familie og lokalsamfund. Og at stort set alle finder, at BØRNEfondens princip om at mindst 85 procent af pengene går direkte til hjælpearbejdet i barnets land, er noget af det væsentligste.

Undersøgelsen giver os et godt indblik i jeres behov, ligesom den giver mange konkre-te bud på, hvordan vi kan gøre vores arbejde bedre. Blandt andet efterlyser en del med sponsorbørn udenfor Vestafrika flere artikler i ”Nyt fra BØRNEfonden” fra deres børns lan-de. Noget vi fremover vil prioritere højere.

Tak for hjælpen.

Breve eller ej?Skal man skrive med sit sponsorbarn, eller skal man ikke? Det er et dilemma mange sponsorer står i. Nogle har ligefrem dårlig samvittighed over, at brevskrivning aldrig bliver en del af det at være sponsor. Men hvad er rigtigt og forkert? Sara Muizelaar leder af Sponsor Relations giver her sit bud.

aF CeCilia sejer

Er det vigtigt, at man skriver breve til sit sponsorbarn?”Nej. Det er grundlæggende ikke vigtigt. Det er en ekstra dimension til dét at være spon-sor for et barn. Det vigtigste er, at man støt-ter barnet og familien økonomisk, fordi det er med til at forbedre deres tilværelse på en lang række punkter, for eksempel giver det mulighed for skolegang og lægehjælp”.

Hvad får barnet ud af at modtage breve fra sin sponsor?”Man kan sige, at der ligger en kulturel ud-veksling i brevene. Barnet får en relation til nogle mennesker, der lever i en anden del af verden, og det kan selvfølgelig være med til at udvide deres horisont. Og så betyder brevene, at barnet føler sig set”.

BREVUDVEKSLING. Der kan gå op til tre-fire måneder fra, man sender et brev til sit sponsorbarn til, man modtager svar og omvendt. Særligt op til jul kan ventetiden være lang. Brevene bliver oversat på landekontoret og hentet af centerpersonalet én gang om måneden. Når barnet skal svare tilbage, er processen den samme i modsat rækkefølge.

Foto

: hen

nin

g eid

e ha

nsen


BREVUDVEKSLING

købt en dør til et af rummene for nogle af de penge, vi havde sendt i gave.”

Karin og Martin Glerup, Aars, på besøg hos Broulaye, Mali (januar 2008):”Familien og Broulaye er glad for gæsternes gaver. Navnlig fodbolden og legetøjsdyrene får øjnene til at stråle. Kvinderne kaster glade blikke på de 100 kg ris, som er en festspise – og som kan være med til at strække forsynin-gerne, når der bliver smalhals forud for næste høst.

Et sådant besøg glemmer vi aldrig! Man kommer hele følelsesregisteret igennem og bestyrker forvisningen om, (…) at vor hjælp og BØRNEfondens utrættelige indsats gør en forskel!”

Lasse Fjeldgaard, København, på besøg hos 4-årige Pascal, Togo (marts 2008):”Det går langsomt i Togo. Det skal man lige vænne sig til. Virkelig langsomt. Og særlig meget i de servicefag, jeg var i kontakt med som turist. Og der er ikke noget at gøre. Det er tempoet, og det må man finde sig i. Men det er ok. Sjovt faktisk.(…)

Besøget i Bangeli forløb rigtig godt, synes jeg. Jeg mødte blandt andet den lokale cen-terleder, sekretæren og forældrekomitéen.

Alle rigtige søde mennesker, en god stemning og behageligt uformelt. Og så lige bag BØRNEfondens bygning boede Pascal og hans familie.”

Annette Schaff, København, på besøg hos Griselda og Nazarely, Mexico (juli 2008):”Præcis klokken 13 trådte velkomstkomiteen ind ad døren og hvilken velkomst! Griselda med et flot skilt bydende ”Velkommen” til de to sponsorer (…) Det var meget livligt og utro-ligt rørende.

(…) Da vi havde krammet og sagt farvel til den ene og den anden, ja så startede vi for-fra igen, og på den måde blev der krammet og sagt farvel til alle voksne og børn tre-fire gange.

Og ja – vi havde tårer i øjnene, og det hav-de vores mexicanske værter også, for denne dag i selskab med disse mennesker gav os fantastisk meget. Vi synes, at vi fik indblik i deres verden og forståelse for, at det gør en forskel at hjælpe.”

Læs de fulde rejseberetninger og flere til på www.bornefonden.dk/rejseberetninger.aspx

Birgit og Ingvard Johansen, Ribe, på besøg hos 19-årige Maria, Kap Verde (november 2007):”Maria har fire mindre søskende og har des-uden selv en lille datter, Jessica, på ét år. De bor sammen med deres mor i et forholdsvis nybygget hus i udkanten af byen Porto Novo. Huset er efter vore forhold meget primitivt, og det var også meget sparsomt møbleret. De havde for eksempel kun to stole og to senge til deling.

Moderen til Maria fortalte, at de løbende udbygger huset, når der er penge til det. Blandt andet viste hun stolt, at de havde

”Et sådant besøg glemmer vi aldrig!”Flere og flere sponsorer ønsker at besøge deres sponsorbarn. Sidste år blev der alene i Kap Verde gennemført 50 sponsor-besøg. Her er uddrag af nogle af de rejsendes oplevelser fra Kap Verde, Mali, Togo og Mexico.

aF anne BurlunD

besØg diT sPonsorbarn

Ønsker du selv at besøge dit sponsor-barn, kan du kontakte Sponsor Relations på telefon 70 22 12 11 eller på [email protected]. Fortæl, hvornår du øn-sker at besøge dit sponsorbarn, hvor mange I skal af sted, og om I har brug for en tolk. BØRNEfonden skal have besked om din rejse senest otte uger før, besøget skal finde sted. Du betaler selv alle udgifter, der er forbundet med din rejse og besøget hos sponsorbarnet.

GAVEREGN. En glad Broulaye får gaver fra Danmark.

MIDTPUNKT. ”Pascal er en total sød lille dreng. Det overraskede mig, at han ikke var mere genert. Det plejer børn på fire og et halvt at være, særligt hvis de skal være festens midtpunkt,” skriver Lasse Fjeldgaard, der her står sammen med Pascal og Pascals far.

privatFoto

privatFoto


SPONSORBESØG

KORT FORTALTKORT FORTALT

Vil du have fradrag, skal vi bruge dit CPR-nummer Vil du fremover have fradrag for dine bidrag til BØRNEfonden, så skal vi have dit CPR-nummer.

Så klare er reglerne, som SKAT har indført fra 2008. Reglerne betyder, at du skal oplyse dit CPR-nummer til den organisation, som du støtter. Derefter indberetter organisationen automatisk dit bidrag til SKAT, som så beregner dit korrekte fradrag.

Du kan altså ikke længere selv skrive dine støttebidrag på selvangivelsen, men indberetter det i stedet via organisationerne.

Som sponsor i BØRNEfonden klikker du ind på www.bornefonden.dk. På forsiden finder du et link, der guider dig direkte ind på en side, hvor du nemt og sikkert kan indtaste dit CPR-nummer. Du kan også maile det ind til os på adressen [email protected]. Husk at oplyse dit sponsornummer.

Dit CPR-nummer bliver behandlet fortroligt og kun brugt til at sikre dig fradraget.CS

Skriv til ny adresse i Kap VerdeBØRNEfonden i Kap Verde har flyttet kontor. Når du fremover sender post til Kap Verde skal du benytte følgende adresse:

BORNEfondenAvenida Santiago 28Bloco A, 2º AndarC.P.209C, PalmarejoPraiaCabo Verde

Da postboksadressen er den samme, vil al post, der er sendt til den gamle adresse, nå frem under alle omstændigheder.CT

”BOOORNEFONDEN”. Ny TV-kampagne op til jul skal skaffe sponsorer til de tusinder af børn, der for øjeblikket venter på hjælp.

JulekampagneNetop nu kan du se BØRNEfondens nye spot på TV2. Du kan også se spottet på www.bornefonden.dk.

”Vi har med et glimt i øjet skabt en film, hvor budskabet er, at man i år kan vælge at give en lidt anderledes julegave. En gave, som både er personlig og unik samtidig med, at den gør en verden til forskel for et barn i ét af verdens fattigste lande. Vi håber, at rigtig mange vil benytte sig af opfordringen og blive sponsor,”siger Marianne Schou Delkus, kommunikationschef i BØRNEfonden. CT

Foto

: Claus ro

senlø

v


Giv lys til Afrika I Afrika brager solen ned næsten hele året rundt. Men når solen går ned om aftenen, slukker lyset for de fleste. Der er nemlig ikke mange, der har adgang til elektrisk lys.

Men børn i Afrika har også brug for at lave lektier.Hvordan kommer de til det? Og hvad har Radio 100 FM, QXL.dk og

BØRNEfonden med det hele at gøre?Er du blevet nysgerrig, og har du lyst til at vinde store præmier?

Så klik ind på www.givlystilafrika.dk CS

@

Skriv et eventyr og vind en koncertVil du vinde en flot My Friend sølvhalskæde eller nøglering og en koncert på din skole med Moussa Diallo og hans band? Så få gang i din fantasi og deltag i eventyrkonkurrencen, som BØRNEfonden og OLE LYNGGAARD COPENHAGEN har udskrevet.

Der er allerede kommet nogle rigtig gode bidrag til konkur-rencen, men fristen for at være med, udløber først den 1. januar 2009, så du kan nå det endnu.

Konkurrencen er for børn og unge til og med 9. klasse. Læs mere om konkurrencen i sidste nummer af ”Nyt fra

BØRNEfonden” eller klik ind på www.bornefonden.dk under Nyheder.CS

JULESTEMNING. My Friend pingvinen er tilsyneladende kommet i julehumør og har fået sig en nissehue. Nu sidder den og venter på dine bidrag til eventyrkonkurrencen.

Månedsbidraget stiger med fem kronerFra den 1. januar 2009 koster det 195 kroner om måneden at have et sponsorbarn. Stigningen dækker de generelle prisstig-ninger, så BØRNEfonden kan blive ved med at levere de samme ydelser til børnene.

Betaler du via Betalingsservice (BS) sker reguleringen automatisk, og du behøver ikke foretage dig noget. Øn-sker du at tilmelde dig Betalingsservice, kan du downloa-de et skema på www.bornefonden.dk/tilmelding.aspx. CT

LYS. Nyt samarbejde mellem Radio 100FM, QXL.dk og BØRNE-fonden giver sol-paneler til Benin.

illustration: ole lynggaard Copenhagen

Foto: shutterstoCk.Com

Din email-adresse?BØRNEfonden ønsker fremover at få mulighed for at udsende information pr. email. Men vi mangler en hel del adresser. Du kan derfor hjælpe os ved at indtaste din adresse på www.bornefonden.dk/email.aspx. Er du i tvivl om vi har din nyeste email-adresse, kan du også ændre den her.PKR


anbefal en venHvis du har lyst til at hjælpe nogle af disse børn, men ikke selv har mulighed for at få et sponsorbarn mere, er der også råd for det. Du kan nemlig anbefale dine venner og din familie at blive sponsor i BØRNEfonden.

Send os blot en mail på [email protected] med navn og adresse på folk, du ken-der, og som du tror, kunne tænke sig at blive

sponsorer i BØRNEfonden. Husk at skrive dit eget navn og adresse i bunden af mailen, så sender vi dem et brev og vores informations-materiale om dét at være sponsor i BØRNE-fonden.

GOD JUL OG GODT NYTÅR.Hilsen BØRNEfonden

Du, der læser denne bagside, er højst sand-synlig allerede sponsor i BØRNEfonden. Du ved derfor, at din støtte er uvurderlig i arbej-det med at hjælpe nogle af verdens fattigste børn og deres familier til en bedre fremtid.

Men der er stadig tusinder af børn, der har brug for en sponsor, så de også kan kom-me i skole, få lægehjælp og medicin.

Skal et af de børns nye sponsor være dig? Vi håber det, men vi ved også godt, at vi spørger om en stor ting, fordi du allerede støtter os.

Har du alligevel lysten til og muligheden for endnu et sponsorbarn, så klik ind på www.bornefonden.dk eller ring til Sponsor Relations på 70 22 12 11, hvor BØRNEfon-dens medarbejdere sidder klar til at hjælpe dig med at blive sponsor for endnu et barn.

Bliv sponsor for et barn mere – eller anbefal en venLige nu venter tusindvis af børn i nogle af verdens fattigste lande på hjælp fra en sponsor til blandt andet skolegang, medicin og lægehjælp, så her kommer en opfordring: Bliv sponsor for et barn mere.

Giv os dine 25-ørerI sidste nummer af ”Nyt fra BØRNEfonden” opfordrede vi alle til at samle de nu udgåede 25-ører sammen og give dem til BØRNEfonden, som vil bygge en børne-have i Benin for pengene. Børnehaven med tilhørende legeplads og latriner koster 92.429 kroner.

Den 6. november, var der indsamlet 25.000 kroner via bankkonto og hjemmeside. Hvis du endnu ikke har tømt din sparegris, vil vi stadig gerne have dine små mønter. Du kan sætte pengene ind på BØRNEfondens konto: Nordea, reg.nr. 2191 konto nr. 3490-442-005 eller gå ind på hjemmesiden www.bornefonden.dk under "Støt et fællesprojekt". CS

siden sidsT

BØRNEfondenJagtvej 1572200 København N

Sorteret Magasinpost

ID-nr: 41080

nyt_fra_bornefonden-2008-4

Documents