nyhedsbrevudvikling. herunder følger milas tale fra den ekstraordinære generalforsamling. ”kære...

12
Oktober 2016 Ballerup Kommune Nyhedsbrev

Upload: others

Post on 20-Aug-2020

2 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Nyhedsbrevudvikling. Herunder følger Milas tale fra den ekstraordinære generalforsamling. ”Kære alle Det er mig en stor ære at stå her i aften, efter at jeg er blevet udpeget

Side

Oktober 2016

Ballerup Kommune

Nyhedsbrev

Page 2: Nyhedsbrevudvikling. Herunder følger Milas tale fra den ekstraordinære generalforsamling. ”Kære alle Det er mig en stor ære at stå her i aften, efter at jeg er blevet udpeget

Side 2

NYT FRA REDAKTØREN

Det er ingen hemmelighed, at jeg er for lovliggørelsen af aktiv dødshjælp, men naturligvis under

strikse rammer, hvor tvang er ude af ligningen hos både den berørte og den sundhedsfaglige part.

Her den anden dag var der en rask og rørig dame på 86 år, som jeg i øvrigt beundrer rigtig meget, der

overrakte mig nogle avisudklip med ordene: ”Når nu du kæmper for døden, så synes jeg lige, at du bør

læse de her artikler, der handler om at kæmpe for livet, som jeg også selv er fortaler for”! Jeg måtte jo

så pænt fortælle hende, at jeg bestemt ikke kæmper for døden, men derimod arbejder for, at du som

individ får retten til selv at vælge eller fravælge, hvad der er bedst for dig. Det er vel meget få, der

ligefrem ønsker at dø, men der kan være sygdomssituationer, hvor døden virker mere attraktiv end

livet. Skal vi så fratage folk retten til at vælge en anden udvej, fordi døden er svær at tale om?

Det mener jeg ikke, at vi skal, men allerførst skal vi dog have taget debatten internt i vores parti for

at finde ud af, om vi, lige som den gang vi diskuterede abortspørgsmålet, ønsker at indskrive aktiv

dødshjælp som en del af vores holdning i det socialdemokratiske principprogram. Med Mette Frede-

riksens ord på kongressen: ”Skal vi ikke bruge principprogramdebatten og rammerne omkring den til

at diskutere dette emne? Det synes jeg, vi skal!”, er tiden vist kommet, hvor der ikke er nogen vej til-

bage! Vi skal i gang med at debattere Socialdemokratiets holdning til aktiv dødshjælp!

Deadline for tilsendt materiale er stadig d. 23. i hver måned. Materialet sendes på mail til:

[email protected] eller via almindelig postomdeling til: Charlotte Holtermann, Postboks 33, Præstevænget

12, 2750 Ballerup. Mærk gerne kuverten med ”Indlæg til nyhedsbrevet”.

Med venlige efterårshilsener

Charlotte Holtermann

Redaktør

Det’ for skrapt!

Kontakt Ballerup Partiforening

Indbetaling af partiskat: Reg.nr.:5339 Kontonr.:00351978

Postboks 33

Præstevænget 12

2750 Ballerup

4465 1344

[email protected]

Formand

Mila Kahrimanovic

2896 5285

[email protected]

Næstformand

Hagen Ahlgren

2196 3687

[email protected]

Kasserer

Vagn Henriksen

2381 1307

[email protected]

Redaktør

Charlotte Holter-

mann

[email protected]

Page 3: Nyhedsbrevudvikling. Herunder følger Milas tale fra den ekstraordinære generalforsamling. ”Kære alle Det er mig en stor ære at stå her i aften, efter at jeg er blevet udpeget

Side 3

NYT FRA PARTIFORENINGEN Tirsdag d. 27. september fik Socialdemokratiet i Ballerup ny formand ved et kampvalg mel-

lem Mila Kahrimanovic og Hagen Ahlgren på en ekstraordinær generalforsamling. Tidligere

formand, Claus Spaabæk, havde meldt sin afgang pga. et ekstraordinært arbejdspres. ”Hvis

jeg skal sidde som formand i Danmarks stærkeste socialdemokratiske partiforening, så vil jeg

ikke gøre det halvt!”, fortalte den afgående formand. ”Derfor er det et godt tidspunkt at stop-

pe på, så en ny formand kan komme til og nå at sætte sig ind i tingene inden kommunalval-

get til næste efterår.”

Vinderen af kampvalget tirsdag aften blev Mila Kahrimanovic. Mila er 43 år og har tidligere

været formand for Integrationsrådet, indtil det blev nedlagt sidste år. Mila er pt. formand for

Ballerup Multikulturelle Forening, sidder i bestyrelsen i en boligforening og er medlem af fri-

villighedsrådet. Mila ved, at det kræver tid at være formand for Socialdemokratiet i Ballerup

og vælger derfor at fratræde nogle af de nævnte bestyrelsesposter. Ud over at være meget ak-

tiv i sin fritid arbejder Mila til daglig som tandklinikassistent i Tandlægehuset i Smørum og

som sundhedsformidler i Sundhedshuset. Hun kom til Danmark for 22 år siden fra det tidli-

gere Jugoslavien og har tre børn på henholdsvis 10 år, 18 år og 20 år.

Socialdemokratiet i Ballerup siger et hjerteligt velkommen til den nye formand, Mila Kahri-

manovic, og en stor tak til Claus Spaabæk for det kæmpe store og meget eminente stykke ar-

bejde han har lagt i at få Ballerup Partiforening sat på kortet som en forening i fremgang og

udvikling. Herunder følger Milas tale fra den ekstraordinære generalforsamling.

”Kære alle

Det er mig en stor ære at stå her i aften, efter at jeg er blevet udpeget som formandskandidat

af Claus til at afløse ham og stå i spidsen for Danmarks bedste partiforening. Det er et kæm-

pe skulderklap for mig, som giver mig lyst og forpligter mig til at give endnu mere af mig

selv, end jeg tidligere har gjort. Med en god balance af mod og ydmyghed er jeg sikker på, at

jeg kan løfte opgaven. Jeg vil gerne have lov at sige tak til Claus Spaabæk for hans store ind-

sats omkring det arbejde, han har lagt i vores forening. Du har været en kæmpe inspirations-

kilde, og din måde at drive vores partiforening sammen med bestyrelsen er et godt eksempel

på, hvordan fællesskab kan skabe sammenhold og gode resultater.

Nogle af jer sidder sikkert lige nu og tænker, at min manglende erfaring kan være en be-

grænsning, og nogle af jer stiller måske spørgsmålstegn ved, om jeg har styrken til at overta-

ge formandsposten. Det er helt regulære tvivl, som jeg vil prøve at adressere her. Jeg vil med-

give, at jeg har begrænset organisatorisk erfaring, men helt grøn er jeg ikke. Udover at være

bestyrelsesmedlem i Socialdemokratiet sidder jeg i bestyrelsen i vores boligforening og i fri-

villighedsrådet. Jeg har været formand og næstformand for Integrationsrådet og er pt. for-

mand for Ballerup Multikulturelle Forening. Med det i bagagen, med stålfast viljestyrke, med

jeres støtte og med opbakning fra Claus og bestyrelsen, har jeg en fast tro på, at jeg kan løfte

opgaven som en stærk og målrettet formand for Socialdemokratiet i Ballerup.

JEG kan ikke gøre det alene, men VI kan gøre det sammen. Jeg vil gerne stille min viden og

Page 4: Nyhedsbrevudvikling. Herunder følger Milas tale fra den ekstraordinære generalforsamling. ”Kære alle Det er mig en stor ære at stå her i aften, efter at jeg er blevet udpeget

Side 4

kompetencer til rådighed for at løfte den tunge og vigtige arv efter tidligere formand, Jan

Ankler, og nuværende formand, Claus. Jeg er opdraget med, at man ikke laver om på noget,

som fungerer godt, og det gør vores forening. Vi har en stærk og stolt forening med nogle vig-

tige traditioner, som skal videreføres. Men der skal ikke kun opretholdes et status quo i en

velsmurt organisation. Den skal opgraderes, serviceres, justeres, tilpasses, pudses og plejes

for at blive ved med at udvikle sig til en endnu bedre forening. Jeg har derfor gjort mig nogle

tanker, som jeg gerne vil dele med jer:

1. Det skal være en åben forening med masser af aktiviteter, hvor medlemmerne får mulig-

hed for at involvere sig og tage mere ansvar. Jeg vil bede vores kommunalbestyrelsesmedlem-

mer om at engagere sig endnu mere i vores partiforening, da det vil gavne vores forening, vo-

res parti og dem selv. Jeg vil gerne invitere dem på skift om tirsdagen på Præstevænget, så vi

sammen over en kop kaffe kan diskutere politik, komme med ny forslag og løsninger, så vi på

den måde direkte kan påvirke de beslutninger, der bliver taget.

2. Vi skal være mere synlige ude i gadebilledet, vise os stolte frem, søge mere indflydelse og

tiltrække nye medlemmer, fordi hvert eneste nye medlem og hver eneste nye stemme er guld

værd, og jeg er så glad for at høre, at det strømmer ind med nye medlemmer i øjeblikket.

3. Jeg vil ikke undlade at nævne et af mine hjertebørn: DSU, og det gode samarbejde vi har.

Det er et vigtigt samarbejde, som skal bevares, styrkes og gerne udbygges. Samarbejde mel-

lem generationer er meget vigtigt og er hele grundlaget for at rekruttere dygtige unge menne-

sker til politik. Vi har brug for Astrid, Carl Emil, Sofie og alle de andre dejlige unge menne-

sker, som har hjertet det rigtige sted og gerne vil gøre en forskel.

At stå i spidsen for sådan en stærk partiforening kræver meget, både tid og arbejde. Og for at

jeg kan koncentrere mig om det her fuldt ud, har jeg truffet et valg. Hvis jeg bliver valgt som

formand i aften, så trækker jeg mig fra nogle andre poster. Uanset hvem der bliver valgt, så

forsætter jeg mit arbejde for Socialdemokratiet og kæmper videre for alt det gode, vi står for.

Vi skal stå sammen og støtte hinanden fremadrettet. Det handler ikke om mig eller Hagen,

det handler om vores stolte forening, det handler om partiet, det handler om fællesskabet.

Jeg kan love jer, at jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for, at vi forsætter udviklingen og forbliver

det, vi er: Danmarks vigtigste og bedste partiforening.

Kære partifæller. "Intet er umuligt, for den der bærer viljen i hjertet", var der en gang et

klogt hoved, der sagde. Viljen har jeg, men om jeg får mandat til at stå i spidsen for Ballerup

partiforening, er helt op til jer.

Tak og hav en god aften.”

Med venlig hilsen

Mila Kahrimanovic Mila Kahrimanovic

Formand

Socialdemokratiet i Ballerup

Page 5: Nyhedsbrevudvikling. Herunder følger Milas tale fra den ekstraordinære generalforsamling. ”Kære alle Det er mig en stor ære at stå her i aften, efter at jeg er blevet udpeget

Side 5

Cafe Rød Sild

Introduktionsmøde med borgmesteren for nye og nyere medlemmer

søndag d. 23. oktober kl. 10:00-12:00, Præstevænget 12, Ballerup.

Alle er velkomne.

Velkomst ved partiforeningens formand, Mila Kahrimanovic

Ballerups borgmester, Jesper Würtzen (A), holder oplæg om partiets

struktur og organisering i Ballerup kommune.

Hvilke muligheder har du for at blive aktiv i foreningen?

Hvordan foregår opstillingen til og afholdelse af kommunalvalg?

Årets gang i foreningen

Spørgsmål til borgmesteren og formanden/bestyrelsen

Vi håber, at mange af de nye medlemmer vil bruge denne lejlighed til at komme

i gang med at blive en aktiv del af partiet.

Dørene åbner kl. 9:30, hvor der vil være mulighed for at spise lidt

brunch, herunder evt. en sildemad mv.

Med venlig hilsen

Aktivudvalget

Socialdemokratiet i Ballerup

Page 6: Nyhedsbrevudvikling. Herunder følger Milas tale fra den ekstraordinære generalforsamling. ”Kære alle Det er mig en stor ære at stå her i aften, efter at jeg er blevet udpeget

Side 6

PENSIONISTSKOVTUR

Tirsdag d. 25. oktober 2016 kl. 12:00 – 17:00 Reehs Baghus

Frokost

Tale v. borgmester Jesper Würtzen

Kaffe/te

En lille svingom

Tilmelding til Doris Børger 3.-14. oktober mellem kl. 10:00-15:00 på tlf.: 23434478

DEBAT

Af: Hanne Andersen, Måløv

Ballerup, Furesø og Herlev kommuner er gået i samarbejde med Herlev-Gentofte Hospital,

de praktiserende læger på tværs af kommuner og sektorer og har oprettet det specialiserede

sygeplejeteam, SHS-teamet.

God historie: Furesøborgere har i alt 240 gange undgået at blive indlagt til behandling over

de sidste over de sidste 18 måneder, men hvordan er tallene i vores kommune, Ballerup?

Hvor mange ballerupborgere har undgået indlæggelser, de seneste 18 måneder? Undgået at

blive indlagt, med dehydrering (væskemangel), blærebetændelse (som kan have mange uhel-

dige konsekvenser) og sondeskift (jeg er ikke sundhedsperson, men pårørende).

Det giver utryghed og angst hos især de ældre borgere på vores plejehjem, men også hos alle

os andre, hvis vi indlægges med noget, der lige så godt kunne være taget hånd om "hjemme".

For få år siden havde Ballerup kommune store "udfordringer" med at få "deres" færdigbe-

handlede borgere hjem fra hospitalet. Sådan er det heldigvis ikke mere. Ballerup kommune

har sat en effektiv indsats for at få vores færdigbehandlede medborgere hjem fra hospitalet.

Når vi bliver alvorligt syge, er det vigtigt, at vi som borgere kan få den bedste faglige kvali-

tet, uanset om det drejer sig om fysiske eller psykiske sygdomme. Mange behandlinger kan

vi få ambulant. Heldigvis for det.

Andre sygdomme kræver indlæggelse, men det, at SHS-

teamet kan være med til, med deres faglighed, at være fore-

byggende, så borgere undgår indlæggelse, er et fantastisk

tiltag.

Tillykke til Ballerup kommunes borgere. Foto: shsteam.dk

Page 7: Nyhedsbrevudvikling. Herunder følger Milas tale fra den ekstraordinære generalforsamling. ”Kære alle Det er mig en stor ære at stå her i aften, efter at jeg er blevet udpeget

Side 7

Foto: CHo, Astrid Frier var delegeret på Kongressen

NYT FRA DSU

Siden sidst har vi i DSU Ballerup været fem af sted på en af Danmarks Socialdemokratiske

Ungdoms kursusweekender. Her har vi været inddelt i hold med andre unge socialdemokra-

ter landet over alt efter, hvad man gerne ville lære noget mere om. Sune har lært om integra-

tionspolitik, vores næstformand Sofie har været på grundkursus, hvor man lærer at admini-

strere en afdeling, Niklas Halkjær, som er med i aktivist- og kursusudvalget (AKU), var køk-

kenchef, David, som er helt nyt medlem, var på intro, og jeg selv er blevet klogere på verden-

smagt med fokus på BRIKS-landene.

Kursusweekenden var som altid mega, og det

var mere end glædeligt at se så mange nye an-

sigter af sted på weekenden. Helt uventet var

det ikke, for DSU har nemlig på landsplan den

sidste måned fået 400 nye medlemmer som re-

sultat af vores kampagneindsats ved skolestart.

15 af de nye medlemmer er fra Ballerup.

Denne måned har også stået i politikkens tegn.

Vi er ikke blege for at mene noget. Vi havde et

dejlig produktivt møde i afdelingen, hvor vi dis-

kuterede, hvordan vi får mere politik ud på vo-

res Facebook.

Mødet resulterede i, at vi sidst på aftenen hav-

de et arsenal af grafikker med budskaber klar, som løbende vil blive opdateret på vores Face-

book-side: ”DSU Ballerup”. Jeg vil gerne opfordre til, at man liker siden, hvis ikke man alle-

rede har gjort det, for der kommer masser af politik ud det næste stykke tid. På baggrund af

det politik, vi er kommet frem til, vil vi prøve at få det vedtaget på politisk afdelingsforum i

DSU, så det kan blive DSUs officielle holdning.

Desuden har vores tidligere formand Astrid været af sted som delegeret på Socialdemokrati-

ets kongres. Her har hun holdt en flot tale om, hvor vigtigt det er, at partiforeningen skaber

trygge rammer for DSU-afdelingerne. Jeg synes, hun er mega sej, og jeg synes, I skal prøve at

finde talen på Youtube.

Men alt i alt er vi kommet godt i gang igen efter sommerferien, og der er masser at tage fat i!

Med kammeratlige hilsener

Carl Emil Lind Christensen Formand

DSU Ballerup

Page 8: Nyhedsbrevudvikling. Herunder følger Milas tale fra den ekstraordinære generalforsamling. ”Kære alle Det er mig en stor ære at stå her i aften, efter at jeg er blevet udpeget

Side 8

NYT FRA REGIONSRÅDET

Budgetaftale 2017 i Region Hovedstaden er indgået mellem partierne B, C, DF, F (SF), LA og A. Kun

Venstre og Enhedslisten (Ø) ønskede ikke at være med! Trist, at Enhedslisten (Ø) ikke ønskede at væ-

re med. Det ærgrer mig altid, da Ø har mange gode input i vores politiske debatter. Det ærgrer mig

også, at Ø kan melde ud omkostningsfrit og samtidig ikke ønsker at tage ansvar for hele "Pakken"! En

af årsagerne, til at Venstre ikke ønskede at deltage, var, at der iflg. budgetforslaget skulle lukkes sen-

ge i psykiatrien. Det var jo "ærgerligt" for V, for det nuværende antal senge i psykiatrien fastholdes i

2017! Psykiatrien er prioriteret højt i aftalen. Lad mig nævne tre vigtige indsatser her, der styrkes:

Skolen for Recovery på Psykiatrisk Center i Ballerup, hvor skolen startede som et projekt, bliver nu et

permanent tilbud.Skolen for Recovery styrker og løfter patienter med psykiske lidelser og har vist sig

at bidrage til at bygge bro og være bindeled til kommunerne for patienter tilknyttet Region Hovedsta-

dens Psykiatri. Malet er, at skabe rum for gensidig læring om livet med psykisk sygdom for patienter,

pårørende og personale.

Gadeplansteam bliver permanent, satspuljen slutter ved årsskiftet. Det er vigtigt at hjælpe hjemløse

med psykisk sygdom til at navigere i overgangene mellem hospitalsvæsnet og det nære sundhedsvæ-

sen. Psykiatrisk Gadeplansteam bliver nu gjort permanent og udbredes til Frederiksberg, Tårnby og

Dragør kommuner. Årsagen til, at det blev disse kommuner, var, at det kunne gøres inde for den øko-

nomiske ramme. "Det er målet, at vi i Region Hovedstaden har Gadeplansteam alle de steder, der er

behov. Undersøgelser viser, der er behov for Gadeplansteam flere steder, især på Vestegnen. Lad mig

her nævne Glostrup kommune som en kommune, hvor behovet for Gadeplansteam vil være aktuel.

Gadeplansteamet er udga ende og møder de hjemløse der, hvor de tilbringer dagligdagen: Pa gaden og

i herberger. Ofte er der tale om svært psykotiske patienter, som har levet pa gaden i arevis uden be-

handling. Mange har mere end bare en enkelt diagnose, lider samtidigt af psykisk sygdom og har ofte

ogsa et misbrug, som skal handteres pa tværs af sektorer.

Brugerstyrede senge i psykiatrien.: En succes videreføres, 7 senge permanentliggøres og antallet udvi-

des med 8. Brugerstyrede senge repræsenterer en a ben dør for patienter med svær sygdom med et

arelangt sygdomsforløb med mange indlæggelser og brug af tvang, medicinsvigt og et spinkelt net-

værk. Relevante patienter har mulighed for at indlægge sig selv i op til fem døgn og derved tage syg-

domsforværring i opløbet og forebygge længere indlæggelser.

En anden årsag, til at Venstre ikke ville være med i Budgetforliget, er lukning af senge både medicin-

ske og andre. "Ærgerligt" for Venstre, for det foreslåede antal af lukkede medicinske senge blev redu-

ceret væsentligt på Glostrup. Venstre har i pressen og i regionsrådet angrebet de hospitaler, Glostrup/

Rigshospitalet, der ikke har ændret deres budget med nedlæggelse af behandlingspladser/senge ift.,

at Region Sjælland har taget behandlingen af fx hjertepatienter hjem til egne hospitaler. Nu har Glo-

strup/Rigshospitalet taget konsekvenserne og har indrettet økonomien på realiteterne ift. alle Region

Sjælland's hjemtagelser.

Med venlig hilsen

Hanne Andersen Hanne Andersen

Regionsrådet

Region Hovedstaden

Page 9: Nyhedsbrevudvikling. Herunder følger Milas tale fra den ekstraordinære generalforsamling. ”Kære alle Det er mig en stor ære at stå her i aften, efter at jeg er blevet udpeget

Side 9

NYT FRA METTE FREDERIKSEN

Kære partifælle

Sommeren er slut, og det er tid til at tage arbejdshandskerne på. Regeringen har fremlagt sin 2025-

plan, og i Socialdemokratiet stiller vi det helt grundlæggende spørgsmål forud for de kommende for-

handlinger: Hvad er det helt konkret, vi bliver indkaldt til forhandlinger om? Hvad er det for et pro-

blem, der skal løses?

Det er klart, at der er nogle helt konkrete opgaver, som et ansvarligt Christiansborg er nødt til at lø-

se. Det handler eksempelvis om PSO-afgiften, ejendomsvurderingerne, og hvordan vi får styrket

SKAT. Det vil vi meget gerne hjælpe med at finde en løsning på.

Vi vil også meget gerne drøfte, hvordan vi løser de udfordringer, vi står overfor. Men desværre har

regeringen præsenteret en fejlagtig diagnose og ordineret en forkert medicin. Nedskæringer i velfær-

den, udhuling af SU-systemet og højere pensionsalder til gengæld for skattelettelser, der ikke løser

problemerne.

Hvor jeg ser Danmarks fremtid blive bygget på alt det, der har skabt vores moderne samfund, vil Ven-

stre en anden vej. Hvor jeg ser muligheder i vores økonomi for at styrke danskerne, væksten og vel-

færden, ser Venstre muligheder for markante sænkelser af topskatten. Og hvor jeg ser en vej, der ta-

ger hånd om de, der står overfor afslutningen af arbejdslivet; ja, der ser Venstre og Lars Løkke Ras-

mussen muligheder for at hæve pensionsalderen.

Danmark står på et solidt fundament på baggrund af de reformer, vi har vedtaget i de sidste ti år.

Derfor er der et råderum på næsten 40 milliarder kroner, som vi vil prioritere til at løse Danmarks

udfordringer. Råderummet kan godt gøres større, hvis man som Venstre er villig til at skære i det, der

har gjort Danmark stærkt.

Vi har tre prioriteter til 2025-forhandlingerne. Det handler om at sikre et reelt uddannelsesløft, så vi

har den faglærte arbejdskraft, vi får brug for i fremtiden. Det handler om at gøre noget ved, at væk-

sten herhjemme næsten er gået i stå. Og det handler om at fremtidssikre vores velfærd.

Socialdemokratiet ønsker en langsigtet plan, der udvikler velfærden og gør de danske virksomheder i

stand til at skabe nye arbejdspladser. Vi håber at kunne overbevise regeringen om at løse de reelle

udfordringer og skabe et stærkere Danmark for alle.

Vi vil gøre Danmark rigere ved bedre rammebetingelser for erhvervslivet, så der kan skabes vækst og

flere arbejdspladser. Vi vil gøre Danmark dygtigere ved at opkvalificere ufaglærte, så de kan være en

del af arbejdsfællesskabet. Og vi vil gøre Danmark mere retfærdigt ved at styrke velfærden og be-

kæmpe skævvridningen i vores land.

Med venlig hilsen

Mette Frederiksen

Formand

Socialdemokratiet i Danmark

Page 10: Nyhedsbrevudvikling. Herunder følger Milas tale fra den ekstraordinære generalforsamling. ”Kære alle Det er mig en stor ære at stå her i aften, efter at jeg er blevet udpeget

Side 10

NYT FRA BORGMESTEREN Oktober er den måned, hvor kommunens budget for kommende år skal vedtages. Socialdemokratiet

er borgmesterparti i Ballerup Kommune. Det betyder, at vi har ansvaret for, at der bliver lavet en

budgetaftale, der sikrer, at kommunen har en god økonomisk balance, hvor der er plads til udvikling

af velfærd, men også plads til investeringer i fremtidens Ballerup. Vores politiske udgangspunkt er

de socialdemokratiske værdier, og vi byder de andre partier med til at tage ansvaret. Også til at tage

ansvaret for de besparelser, det er nødvendigt at gennemføre, fordi den kommunale økonomi er pres-

set af venstreregeringens effektiviseringsbidrag, og fordi vi har stigende udgifter til ældre, sundhed

og flygtninge. Samlet skal vi spare 35 mio. på næste års budget.

På baggrund af den økonomiske situation, drøftelser på åbent gruppemøde i starten af september og

lukkede gruppemøder fremlagde jeg midt i december forslag til budget 2017 for de andre partier. Det

var et forslag, der var bredt favnende, som de øvrige partier også har kvitteret for i Ballerup Bladet

og på Facebook, men efter et længere forhandlingsforløb endte det med, at kun Venstre ville være

med. Men altså som 20 ud af 25 medlemmer af Kommunalbestyrelsen står bag.

Men vi har nu et budget for 2017, der sikrer byudvikling, flere almene og private boliger, forbedringer

for specialskoler og voksne handicappede samt kvalitetsløft på børneområdet. Vi fortsætter investe-

ringerne i vores bymidter. Vi forbedrer og investerer i specialskoler og botilbud for voksne handicap-

pede. Vi investerer i et kvalitetsløft på børneområdet. Alt dette samtidig med, at vi betaler 50 % mere

af på vores gæld. Det kan vi godt være stolte af.

Hovedpunkterne i den politiske aftale om budget for 2017 er:

Fortsat fokus på udviklingen af kommunens bymidter via flere investeringer i de kommende år

Konkrete og ambitiøse måltal for antallet af almene og private boliger over en kommende 5 års

periode

Investeringer i bedre forhold for Kasperskolen og bofællesskaberne for voksne handicappede i

den tidligere UCC bygning i Skovlunde

Indførelse af en såkaldt Sverigesmodel på børneområdet, som betyder mere kvalitet i arbejdet i

forhold til anbragte børn og unge

Ressourcer til kompetenceudvikling i dagtilbud, folkeskoler og klubber

Ekstra indsatser for de svageste ledige

Udarbejdelsen af en ny erhvervs- og vækstpolitik

Styrkelse af fællesskaber i Ballerup Kommune

Der er helt overordnet tale om en budgetaftale, hvor vi trods sparekrav og anlægsloft overholder den

langsigtede økonomiske strategi, vi har. Besparelserne rammer særligt administrationen, som redu-

ceres og får mere snævre bånd. I skrivende stund arbejder vi på at formulere den endelige aftaletekst,

inden budgettet vedtages mandag den 10. oktober 2016. Jeg er helt overordnet tilfreds med, at vi får

et budget, der sikrer en fortsat vækst og udvikling af velstand og velfærd i Ballerup Kommune.

Med venlig hilsen

Jesper Würtzen

Borgmester

Page 11: Nyhedsbrevudvikling. Herunder følger Milas tale fra den ekstraordinære generalforsamling. ”Kære alle Det er mig en stor ære at stå her i aften, efter at jeg er blevet udpeget

Side 11

NYT FRA ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET

Ressourceforløb

Reformen omhandlende førtidspension samt flexjob, som blev indført i 2013, har på mange

måder givet anledning til debat og rynker på panden. Ressourceforløb blev indført for at be-

grænse tilgangen til permanent passiv forsørgelse på førtidspension. Men virker det efter

hensigten? Ja, må man nok sige! Man har formået at holde personer i ressourceforløb så læn-

ge, at vi i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget ser på, om der ikke burde være andre tilgange

for at hjælpe på en mere effektiv måde.

Hvem har ikke hørt om den handicappede kvinde, som skulle have 5 minutters praktik for

herefter at blive kørt hjem i taxi? Det var i Næstved Kommune, men det siger lidt om tenden-

sen, og ikke mindst da centerchefen gav udtryk for, at det var en nødvendighed.

Sådanne sygdomme vil vi i EBU gerne have rettet op på. En akavet tankegang skal elimine-

res, og der skal målrettes hjælp til det enkelte menneske i nød. Vi vil ikke have folk i lange

udsigtsløse ressourceforløb. Det er ikke rimeligt, at mennesker, der af læger og sagsbehandle-

re er blevet vurderet til, at ens tilstand er stationær, så også skal sendes i ressourceforløb.

Uanset om man er over eller under 40 år.

I første omgang gøres det ved at fremrykke revisitationen med henstilling til ressourceforløb

for personer over 40 år, som har været i ressourceforløb i mindst 1 år. Vi har ca. 60 personer i

denne gruppe og vil med dette tiltag kunne hjælpe en pæn del til førtidspension. Man hjælper

ikke blot det enkelte menneske, men det vil også være en besparelse for kommunen grundet,

at førtidspensionister ikke skal modtage beskæftigelsesrettet indsats.

Jeg håber med dette tiltag, at den enkelte borger i denne målgruppe ikke skal presses yderli-

gere i ressourceforløb, som for manges tilfælde har medført mange spekulationer med bekym-

ringer og følgesygdomme som konsekvens. Nu kan vi så håbe, at en indsats for dem under 40

år kan blive den næste gruppe, vi kan få fokus på.

På sidste EBU udvalgsmøde vedtog vi flg. Indstilling: ”Det godkendes, at der fremskyndes re-

visitation i rehabiliteringsteamet med henblik på indstilling af borgere til førtidspension og

afbrydelse af ressourceforløbet i de sager, hvor koordinerende sagsbehandler og faglige leder

vurderer det åbentlyst, at der ikke er udsigt til, at borgeren på et tidspunkt vil kunne vareta-

ge et fleksjob eller ordinært job/uddannelse. Dette kan ske både i tilfælde, hvor alle indsatser

i rehabiliteringsplanen er gennemført og i sager, hvor det ikke er tilfældet.”

Med venlig hilsen

Michael Krautwald

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Page 12: Nyhedsbrevudvikling. Herunder følger Milas tale fra den ekstraordinære generalforsamling. ”Kære alle Det er mig en stor ære at stå her i aften, efter at jeg er blevet udpeget

Side 12

OKTOBER 2016

1 2

3 Åbent A-

gruppemøde på Rådhuset kl.

18:30

4

Udvalgsmøder i

BSU, TMU og SSU

5 Onsdagsklubben

6 Nina Bangs 150 års fødselsdag.

Arrangement på Arbejdermuseet kl. 19:00-21:00

7 8

9

DSU Afdelings-møde kl.15-17:30

Oplæg: Aktiv Dødshjælp

10

KMB-møde på Rådhuset kl.

18:00 Budgetvedtagelse

11 Udvalgsmøder i

EBU og KFU

Aktivudvalgsmø-

de kl. 19:00

12 Onsdagsklubben

13

14

TILMELDINGS-FRIST TIL PENSIO-

NISTSKOVTUR

15

16

17

18

Åbent

Bestyrelsesmøde

kl. 18:00-21:00

19 20 21

DEADLINE FOR NYHEDSBREVET

22

23

Café Rød Sild Kl. 10:00-12:00

Intromøde

24

A-gruppemøde

25

Pensionistskovtur Reehs Baghus

Kl. 12:00-17:00 Husk tilmelding

26 Onsdagsklubben

27

KMB-møde på

Rådhuset kl.

18:00

28

29 30

Sommertid slutter

KALENDER FOR ARRANGEMENTER

Arrangement for alle medlemmer Arrangement for medlemmer af A-gruppen Deadline Andet arrangement

Onsdag d. 5. oktober kl. 13:00

Ingen oplægsholder

Vi diskuterer politik

Onsdag d. 12. oktober kl. 13:00

Helle Hardø Tiedemann

fortæller om Teknik– og Miljøudvalget

Onsdag d. 19. oktober

Intet program

Vi holder efterårsferie

Onsdag d. 26. oktober kl. 13:00

Lone Jensen

fortæller om sit arbejde i Skovlunde Kulturhus

Onsdag d. 2. november kl. 13:00

Jan Ankler

fortæller om Socialdemokratiet i Region Hovedstaden

Onsdag d. 9. november kl. 13:00

Ingen oplægsholder

Vi spiller banko

Onsdag d. 16. november kl. 13:00-14:45

Tom Nielsen

fortæller om Kultur– og Fritidsudvalget

Onsdag d. 23. november kl. 13:00

Hanne Andersen

fortæller om Region Hovedstaden

ONSDAGSKLUBBEN Skovlunde Kulturhus, Bybjergvej 10, 2740 Skovlunde

[email protected]

Program efterår 2016