nyhedsbrev september 2009 endeligt

2
Nyhedsbrev fra Bestyrelsen - Grundejerforeningen Liselund September 2009 OBS! Husk højre vigepligt på Liselundvej Vi skal gøre bilister og cyklister i området opmærksomme på, at der er højre vigepligt på Liselundvej (se de 2 markeringer på kortet nedenfor). Det betyder bl.a., at bilister/cyklister, der kommer fra rundkørslen og kører ned ad den sydlige del af Liselundvej, skal holde tilbage for bilister/cyklister, der kommer fra tværvejen af Liselundvej fra den nordlige del af Liselundvej. Fra de 6 stikveje er der ubetinget vigepligt ud til Liselundvej. Grønne områder og veje Grundejerforeningen Liselund har endnu ikke overtaget veje og de grønne områder fra Sorø Kommune (SK) som planlagt. Dette skyldes bl.a., at der ikke er enighed mellem SK og bestyrelsen, om hvilke dele af området, der skal overdrages til grundejerforeningen (SK vil overdrage nogle arealer, som ikke er inkluderet i lokalplanen), og desuden har SK endnu ikke foretaget en oprensning af ”søen” som lovet. Hovedsageligt på grund af de økonomiske og eventuelle miljømæssige konsekvenser af ovenstående, har bestyrelsen valgt at involvere en advokat, som har bedt SK sørge for, at disse ting bliver bragt i orden. I øjeblikket afventer vi svar fra SK. For en opdatering af løbende status henvises til opdateringer på grundejerforeningens nye side på Facebook (se mere om Facebook længere nede i nyhedsbrevet). Når de grønne områder er overtaget, vil bestyrelsen tage stilling til sommer- henholdsvis vintervedligeholdelse. Den del af det allerede indbetalte kontingent, der dækker vedligeholdelse af grønne områder og veje i 2009, vil blive overført til næste års regnskab, så kontingentet for det kommende år forventes at blive lavere end i år. Alternativt kan pengene bruges til træer o.l. til forskønnelse af vores område, men det kræver en godkendelse af generalforsamlingen. Så længe grundejerforeningen ikke har fået området overdraget, er det SK’s pligt at vedligeholde området, herunder slå græs samt græsrabatter på de 6 stikveje. Det har haltet lidt med at få græsset slået, men nu sker det med jævne mellemrum. Vi kan se, at der rundt om i Liselund er smidt haveaffald og byggeaffald på beplantningsbælter og fællesarealer. Dette er selvfølgeligt ikke acceptabelt, og vi skal fra bestyrelsens side henstille til, at affaldet fjernes og at det ikke sker fremover. I slutningen af august startede SK etablering af en miljøstation (område med containere til aviser og tomme flasker), som beskrevet i lokalplanen for området. Bestyrelsen syntes, den mest hensigtsmæssige placering ville være midt på tværvejen af Liselundvej ud for Liselundgården, da den så ville være til gene for færrest muligt beboere i området. Denne placering ville også være mest hensigtsmæssig i forhold til den fremtidige plan for området, herunder plantning af æbletræer og etablering af legeplads. Bestyrelsen havde derfor henstillet til SK, at miljøstationen blev etableret midt på tværvejen. Som nogen af jer måske har lagt mærke til, begyndte SK midlertidig at etablere miljøstationen på det sydøstlige hjørne af grunden med lejeboligerne - endog uden at give bestyrelsen besked om den ”nye” placering. Takket være en hurtig indsats fra grundejerforeningens formand, blev SK kontaktet, og de valgte efterfølgende at flytte miljøstationen til den oprindelig ønskede placering. SK vil snart sætte containere på pladsen. Grundejerforeningen Liselund [email protected]

Upload: liselund

Post on 31-Jul-2015

310 views

Category:

Technology


1 download

TRANSCRIPT

Page 1: Nyhedsbrev    September 2009   Endeligt

Nyhedsbrev fra Bestyrelsen - Grundejerforeningen LiselundSeptember 2009

OBS! Husk højre vigepligt på Liselundvej

Vi skal gøre bilister og cyklister i området opmærksomme på, at der er højre vigepligt på Liselundvej (se de 2 markeringer på kortet nedenfor). Det betyder bl.a., at bilister/cyklister, der kommer fra rundkørslen og kører ned ad den sydlige del af Liselundvej, skal holde tilbage for bilister/cyklister, der kommer fra tværvejen af Liselundvej fra den nordlige del af Liselundvej. Fra de 6 stikveje er der ubetinget vigepligt ud til Liselundvej.

Grønne områder og veje

Grundejerforeningen Liselund har endnu ikke overtaget veje og de grønne områder fra Sorø Kommune (SK) som planlagt. Dette skyldes bl.a., at der ikke er enighed mellem SK og bestyrelsen, om hvilke dele af området, der skal overdrages til grundejerforeningen (SK vil overdrage nogle arealer, som ikke er inkluderet i lokalplanen), og desuden har SK endnu ikke foretaget en oprensning af ”søen” som lovet. Hovedsageligt på grund af de økonomiske og eventuelle miljømæssige konsekvenser af ovenstående, har bestyrelsen valgt at involvere en advokat, som har bedt SK sørge for, at disse ting bliver bragt i orden. I øjeblikket afventer vi svar fra SK. For en opdatering af løbende status henvises til opdateringer på grundejerforeningens nye side på Facebook (se mere om Facebook længere nede i nyhedsbrevet).

Når de grønne områder er overtaget, vil bestyrelsen tage stilling til sommer- henholdsvis vintervedligeholdelse. Den del af det allerede indbetalte kontingent, der dækker vedligeholdelse af grønne områder og veje i 2009, vil blive overført til næste års regnskab, så kontingentet for det kommende år forventes at blive lavere end i år. Alternativt kan pengene bruges til træer o.l. til forskønnelse af vores område, men det kræver en godkendelse af generalforsamlingen. Så længe grundejerforeningen ikke har fået området overdraget, er det SK’s pligt at vedligeholde området, herunder slå græs samt græsrabatter på de 6 stikveje. Det har haltet lidt med at få græsset slået, men nu sker det med jævne mellemrum.

Vi kan se, at der rundt om i Liselund er smidt haveaffald og byggeaffald på beplantningsbælter og fællesarealer. Dette er selvfølgeligt ikke acceptabelt, og vi skal fra bestyrelsens side henstille til, at affaldet fjernes og at det ikke sker fremover.

I slutningen af august startede SK etablering af en miljøstation (område med containere til aviser og tomme flasker), som beskrevet i lokalplanen for området. Bestyrelsen syntes, den mest hensigtsmæssige placering ville være midt på tværvejen af Liselundvej ud for Liselundgården, da den så ville være til gene for færrest muligt beboere i området. Denne placering ville også være mest hensigtsmæssig i forhold til den fremtidige plan for området, herunder plantning af æbletræer og etablering af legeplads. Bestyrelsen havde derfor henstillet til SK, at miljøstationen blev etableret midt på tværvejen. Som nogen af jer måske har lagt mærke til, begyndte SK midlertidig at etablere miljøstationen på det sydøstlige hjørne af grunden med lejeboligerne - endog uden at give bestyrelsen besked om den ”nye” placering. Takket være en hurtig indsats fra grundejerforeningens formand, blev SK kontaktet, og de valgte efterfølgende at flytte miljøstationen til den oprindelig ønskede placering. SK vil snart sætte containere på pladsen.

Grundejerforeningen [email protected]

Page 2: Nyhedsbrev    September 2009   Endeligt

Legeplads

Legepladsudvalget har gjort et stort arbejde med hensyn til udformning af legepladsen samt de grønne områder. Arbejdet var stort set klar til at komme i høring, da leverandøren desværre sprang fra. Udvalget har efterfølgende knoklet på for at finde en anden leverandør, og det er nu lykkedes. Legepladsleverandøren Bløcher har udarbejdet et fornuftigt tilbud, som udvalget har arbejdet videre med. Arbejdet er næsten færdigt og ville komme ud i høring inden for den nærmeste fremtid.

Aktiviteter

Aktivitetsudvalget havde med stor succes ændret konceptet for Skt. Hans-arrangementet. Knapt 100 børn og voksne deltog i en hyggelig sammenkomst med vin, øl og slik til børnene samt afbrænding af heks og Midsommervisen. Udvalget skal dog bede medlemmerne om, at tilmeldingerne næste år kommer i rette tid, idet der ikke var nok slikposer til børnene p.g.a. for sene tilmeldinger.

Den 22. august var der sommerfest med leg for børnene og grillhygge. I alt godt 40 børn og voksne deltog i det gode solskinsvejr, og det blev en rigtig hyggelig aften. Vi håber, at endnu flere har lyst til at deltage i sommerfesten næste sommer!

Næste arrangement i Liselund er fastelavn søndag d. 14. februar. Nærmere info kommer, når vi nærmer os datoen. Aktivitetsudvalget kan godt bruge nogle flere personer i udvalget - både til selve planlægningen af aktiviteter og til de praktiske ting i forbindelse med afholdelse af arrangementer. Ønsker du/I at give en hånd med, bedes du/I kontakte udvalgets formand (Katrine, Ydunsvej 2).

Hjemmeside / Facebook

Arbejdet med hjemmesiden har været på standby hen over sommeren, og efter flere overvejelser har bestyrelsen valgt at nedlægge hjemmesiden, idet der har været få for besøgende i forhold til arbejdet med at vedligeholde den. I stedet for at arbejde på nyt layout, flytte domæne m.v., har bestyrelsen valgt at bruge tiden på at oprette en side på Facebook, idet en stor del af jer formentlig allerede anvender Facebook. Siden ville komme op at køre i løbet af kort tid. Såfremt vi allerede har din/jeres e-mailadresse, vil du/I få en e-mail med info samt link, når siden er oppe at køre. Ellers kan du/I selv finde siden på Facebook - søg blot på ”Grundejerforeningen Liselund”. Såfremt du/I ikke har en profil på Facebook, men stadig ønsker at modtage løbende information, bedes du/I sende en e-mail til [email protected], så vil vi finde en alternativ måde at holde dig/jer opdateret på (Nyhedsbreve, indkaldelse til generalforsamlinger m.v. vil stadig blive omdelt i postkasserne til alle beboer).

Øvrig info

Lejerne henstiller til, at der ikke bliver cyklet på stierne mellem lejeboligerne samt at parkeringsarealerne ikke anvendes af grundejerne i området.

Foreningens vedtægter er nu godkendt af Sorø Kommune. Bestyrelsen har efter anbefaling fra Parcelhusejernes Landsforening valgt ikke at tinglyse vedtægterne. Det har ingen juridisk konsekvens, at vedtægterne ikke er tinglyst, idet lokalplanen med medlemspligt til grundejerforeningen er tinglyst. Vi sparer på den måde tinglysningsgebyret samt omkostninger til advokat for arbejdet med tinglysning. Desuden skal vi ikke tinglyse vedtægter på ny, såfremt de senere hen bliver ændret.

Bestyrelsen har forespurgt SK om, hvad der sker med de tre ubebyggede grunde i Liselund (Heimdalsvej 2 og Lokesvej 3 og 7). Det er tvivlsomt, hvorvidt der når at blive bygget på alle grundene inden fristens udløb. Kommunen ønsker imidlertid ikke at købe grundene tilbage, og der er ingen sanktioner tilknyttet en fristoverskridelse. Kommunens Økonomiudvalg har den 19. august 2009 besluttet, at grundene kan videresælges ubebygget med tilsagn fra administrationen i SK. Kommunen kan ikke tvinge ejerne af de ubebyggede grunde om at vedligeholde grundene af hensyn til forskønnelsen af området, men blot henstille ejerne om løbende vedligeholdelse af grundene, så de ikke påfører de omkringboende unødige gener.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for Grundejerforeningen Liselund

Grundejerforeningen [email protected]