ny mand i spidsen for sund - sundhedsvidenskab.aau.dk · elektrostimulation har ved tidligere...
TRANSCRIPT
MARTS 2015
NY MAND I SPIDSEN FOR SUND
EUREGME 2015- SUND’S STUDERENDE
STÅR BAG INTERNATIONAL
KONFERENCE I AALBORG
MØD CHRISTINA BREDDAM - NY DIREKTØR PÅ TEKNAT/SUND FAKULTETSKONTOR
AAU’S NYE STRATEGI I
PROCES
Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Udgivet: Marts 2015
Redaktion: Cecilia Honores Møller
Layout: Søren Emil Søe Degn
Udkommer 4 gange årligt
Næste SUND NYT udkommer juni 2015
Kommentarer og forslag til artikler mailes til:
OM SUND NYT
INDHOLD
HÆDER & PRISER
ORGANISATION
UDDANNELSE OG UNDERVISNING
FORSKNING
04
06
13
15
Så kan vi endelig byde en ny dekan velkommen til SUND. Den nye dekan er allerede et kendt ansigt på fakultetet – særligt på Klinisk Institut og Aalborg Universitetshospital, hvor han har været insti-tutleder og forskningschef.
Professor Lars Hvilsted Rasmussen kommer med mange års er-faring fra vores samarbejdspartner Aalborg Universitetshospital. Han kender universitets- og hospitalsverdenen, vores visioner for en fælles fremtid i det nye hospitalsbyggeri, og hvordan vi plan-lægger at nå frem hertil over de næste år. Lars har været med til at lægge grundstenene for vores samarbejde med hospitalet, og nu får han førertrøjen på til at drive fakultetet videre til næste niveau i samarbejde med hospitalet.
Til dette har han fået fornyede kræfter på TEKNAT/SUND Fakul-tetskontor og i SUND ledelse. På fakultetskontoret er SUND’s nye dekansekretær, Jette Thorsen Gade, og fakultetsdirektør Christina Breddam netop startet. Begge har megen erfaring inden for deres felt – Jette med at samarbejde med CEO’s og styre travle kalen-dere, og Christina med drift og udvikling af administration fra både sundhedsvæsenet og universitetsverdenen.
Og som vi annoncerede i sidste uge er klinisk professor og øjen-læge ved Aalborg Universitetshospital, Henrik Vorum, konstitueret som leder af Klinisk Institut. Henrik Vorum vil samarbejde med
klinisk professor Henrik Nielsen, der er konstitueret som forsk-ningschef på universitetshospitalet, indtil begge stillinger besæt-tes af en ny kandidat. Det er fortsat meningen, at begge stillinger skal bestrides af én kandidat fremover.
Der sker meget nyt her på fakultetet – og på universitetet i hele taget.
Forarbejdet til AAU’s strategi for perioden 2015-2020 er i proces, og vi er flere på SUND, der på den ene eller anden måde er invol-veret i arbejdet. Alle ansatte og studerende er inviteret til at give input til indhold i den nye strategi. Hvis I ikke allerede har gjort det, vil jeg opfordre jer at bruge et par minutter af jeres tid til at give ideer til den kommende strategi.
Det er jeres mulighed for medindflydelse for de næste fem år på jeres arbejdsplads. Så hold jer ikke tilbage med de originale ideer - giv rektoratet noget at tænke over.
Afslutningsvist vil jeg sige farvel og tak for denne gang. Som man-ge af jer nok allerede ved, har jeg valgt at opsige min stilling som prodekan pr. 31. marts. Opsigelsen sker af personlige årsager.
Steffen GrothProdekan
FORORD
”HOLD JER IKKE TILBAGE MED DE ORIGINALE IDEER TIL AAU’S STRATEGI - GIV REKTORATET NOGET AT
TÆNKE OVER”
4
HÆDER
Tre studieprojekter om kroniske rygsmerter, forebyg-gelse af ankelskader og klinisk smerteforsøg modtager støtte fra Siemensfonden til indkøb af udstyr.
Forebyggelse af ankelskader Dennis Kristian Larsen og Andreas Lorentzen, der studerer idræt, modtager 30.340 kr. til deres projekt om forebyggelse af ankel-skader ved fodboldtræning. Deres tese er, at fodboldspillere oftest bliver skadet i slutningen af en kamp pga. træthed. Beløbet skal bruges til videreudvikling af udstyr til måling af fodens bevægel-ser før og efter udmattelse. Efterfølgende skal udstyret benyttes til undersøgelse af atleter fra andre idrætsgrene.
Projektet er vejledt af lektor Natalie Mrachacz-Kersting og profes-sor Uwe G. Kersting fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.
Kroniske lænderygsmerterFridel Laursen, Katherine McGirr og Stine Ibsen Harring, som stu-derer Klinisk Videnskab og Teknologi, modtager 30.000 kr. Pen-gene skal bruges til deres projekt, hvor de undersøger, om der er en sammenhæng mellem lænderygsmerter og muskeltonus hos piger mellem 15 og 19 år. Beløbet skal bruges til indkøb af et myo-tonometer, der anvendes til måling af vævets karakter hos men-nesker.
Projektet er vejledt af adjunkt Line Lindhardt Egsgaard fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.
HÆDER OG PRISER
STUDERENDE FRA SUND MODTAGER STØTTE FRA SIEMENSFONDEN
Fridel Laursen og Kathrine McGirr, studerende i Klinisk Videnskab og Teknologi, modtager 30.000 kr. til deres projekt om kroniske lænderygsmerter
Dennis Kristian Larsen og Andreas Lorentzen, idrætsstuderende, modtager 30.340 kr. til deres projekt om forebyggelse af ankelskader
5
Klinisk smerteforsøgSigrid Bergmann fra medicinstudiet modtager 15.000 kr. til sit ba-chelorprojekt om smertebehandling ved hjælp af elektrostimulati-on. Oftest behandles kroniske smerter med medicin, men effekten er tit ikke tilstrækkelig og behæftet med bivirkninger.
Elektrostimulation har ved tidligere studier vist at kunne reducere smerte ved direkte påvirkning af hjernen. Projektet udvikles i sam-arbejde med forskningsgruppen Mech-Sense på Aalborg Univer-sitetshospital. Beløbet skal bruges på at udvikle elektrostimulati-onsenheden.
Projektet vejledes af lektor Jens Brøndum Frøkjær fra Klinisk Institut.
HÆDER OG PRISER
BEVILLINGER FRA DET OBELSKE FAMILIEFOND TIL KLINISK INSTITUT
NanoKnife får 2.268.200 kr. Kræft i bugspytkirtlen er en af de mest dødelige kræftformer. Aal-borg Universitetshospital har imidlertid høstet gode erfaringer med en ny form for elektrisk kirurgi under navnet NanoKnife, som forenklet sagt behandler svulsterne med højvoltsstrøm. Mave-Tarmkirurgisk Afdeling har fået tildelt 2.268.200 kr. til et projekt, der skal forbedre NanoKnife-teknologien og kombinere behand-lingen med kemoterapi.
Forskningsprojekt om blodpropper hos cancerpatienter får 1.800.000 kr.Klinisk Biokemisk Afdeling har fået bevilget 1.800.000 kr. til et forskningsprojekt, der skal undersøge, hvilke cancerpatienter der får venøse blodpropper, hvilket er en væsentlig årsag til øget syge-lighed og tidligere død hos patientgruppen. Det skal bl.a. undersø-ges ved hjælp af nye, avancerede analyser af blodstørkningen hos patienter med cancer i lunger, knoglemarv og bugspytkirtel, der statistisk set har en høj risiko for blodpropper.
Forskning i Klinisk Institut på Aalborg Universitetshospital modtager ca. 5,5 mio. kr. i støtte til forskellige forskningsprojekter.
Forskning i arvævsdannelse modtager 995.200 kr.Arvævsdannelse i leveren er en del af alle kroniske leversygdom-me, og slutstadiet er skrumpelever. Klinisk Biokemisk Afdeling er blevet bevilget 995.200 kr. til et projekt, der via avancerede, mole-kylære, diagnostiske metoder skal kortlægge de biologiske pro-cesser bag begyndende arvævsdannelse.
400.000 kr. til forskning i behandling af kronisk knoglemarvskræftHæmatologisk Afdeling har fået tildelt 400.000 kr. til et forsknings-projekt, der skal undersøge, om billig behandling med en ældre type antibiotika kan forbedre effekten af dyre Velcade-holdige be-handlinger ved kronisk knoglemarvskræft.
Sigrid Bermann, studerende i Medicin, modtager 15.000 kr. til et projekt om klinisk smerteforsøg.
Professor Thomas Graven-Nielsen præsenteret ved EliteForsk 2015Danmarks Grundforskningsfonds ledere af nye Centers of Excel-lence blev præsenteret ved EliteForsk-konferencen 2015 på Glyp-toteket den 26. februar.
Professor og centerleder af SUND’s nye grundforskningscenter, Thomas Graven-Nielsen ses som nummer tre fra venstre.
6
ORGANISATION
Hvorfor søgte du stillingen som dekan?
Jeg kender fakultetet fra mine to år som leder af Klinisk Institut, og jeg ved, at jeg overtager et veldrevet og dynamisk fakultet, som har gennemgået en fantastisk udvikling i de blot fire år, fakultetet har eksisteret. Jeg søgte stillingen som dekan, fordi jeg gerne vil være med til at skabe endnu mere succes for fakultetet, og det mener jeg, at jeg med min baggrund fra både universitet og Aal-borg Universitetshospital har rigtigt gode forudsætninger for.
Du har første arbejdsdag som dekan 1. marts, hvad bliver det første, du vil gå i gang med?
Jeg vil rundt og sige ordentlig goddag til studerende og ansatte ved fakultetet. Jeg vil lære dem at kende og høre om deres hver-dag, så jeg får endnu bedre indsigt i, hvad der sker på fakultetet. Den viden vil jeg bruge i arbejdet med at fastlægge fakultetets strategiske mål.
1. marts overtog Lars Hvilsted Rasmussen posten ny dekan på SUND. SUND NYT har taget en snak med fakultetets nye chef om satsningsområder på fakultetet, kampen for flere medicinstudiepladser og hans inspiration fra forfatterne H.C. Andersen og Kierkegaard.
10 SPØRGSMÅL TIL DEN NYE DEKANAf: Frank Jensen, journalist, Fakultetskontoret
Hvordan bliver de næste år for fakultetet?
Fakultetet har de første fire år været præget af en meget stor vækst, hvilket kun er naturligt for et så nyt fakultet. Den kommen-de periode vil mere bære præg af at være en konsolideringsfase, hvor væksten bliver mindre end hidtil. Til gengæld vil vi satse på at gøre vores mange uddannelser endnu bedre, fokusere og fast-holde vores forskning på højeste internationale niveau. I dag kon-kurrerer vi ikke ’bare’ med andre danske universiteter. De fleste forskningsmidler uddeles i EU-regi, og vi er dermed i international konkurrence. Det gør, at vi skal udvælge satsningsområder, hvor vi er stærke, for et universitet kan ikke forskningsmæssigt være førende på alle områder.
”For at få styr på tankerne og komme ned i tempo, sætter jeg mig hver aften og skriver noter
med de tanker og refleksioner om livet, som jeg gør mig.”
- Lars Hvilsted Rasmussen, dekan
7
ORGANISATION
10 SPØRGSMÅL TIL DEN NYE DEKANAf: Frank Jensen, journalist, Fakultetskontoret
Hvilke områder skal vi så satse på?
Vi skal eksempelvis fortsat satse på sundhedsteknologi, for vi vil skabe bedre sundhed for – og med – borgerne. Vi vil gøre en for-skel, vi vil flytte noget. Inden for sundhedsteknologi er vi førende i verden, og her skal vi naturligvis fortsætte med at finde nye tele-medicinske løsninger, der gør det muligt for patienter selv at fore-tage simple målinger af eksempelvis lungefunktion og hjerteryt-me i eget hjem. Hele sundhedsområdet har brug for teknologiske løsninger, og her skal vi med vores forskning og ekspertise med-virke til at udvikle dette område. Dermed bliver patientens hverdag lettere, og presset på sundhedssektoren mindskes. At hjælpe med til at løse samfundets problemer inden for sundhedsområdet er en af fakultetets vigtigste opgaver.
Udover forskning hvad vil så have din bevågenhed?
Det bliver i høj grad vores nuværende studerende, der kommer til at bidrage til løsning af de fremtidige sundhedsmæssige udfor-dringer i samfundet. Derfor skal vi sikre dem den bedst mulige uddannelse. Det gør vi blandt andet ved at værdsætte de dygtige undervisere, vi har og ved at have fokus på vores uddannelser og studerende. Generelt er det sådan på universiteter, at det anses for mere prestigefyldt at være en dygtig forsker end at være en dygtig underviser. Jeg vil gøre mit til, at det fremover ændrer sig, for uden de studerende havde vi ikke et universitet, og derfor skal vi sikre dem bedst mulig undervisning.
Du taler om konsolidering, hvad med kampen for flere studie-pladser på medicin?
Vi skal have flere studiepladser end de 50, vi i dag har på én år-gang. Jeg vil sammen med rektor kontinuerligt kæmpe for, at vi fremover får lov at optage 150 om året. 150 vil betyde, at vi har den andel af det samlede optag, som befolkningstallet i regionen retfærdiggør, og et større optag er en meget vigtig faktor, hvis vi i fremtiden skal undgå store problemer med mangel på læger, her-under specielt praktiserende læger i Nordjylland. Cirka halvdelen af en årgang forventes nemlig at blive i regionen efter endt ud-dannelse.
Hvad ser du som dine personlige styrker mht. jobbet som dekan?
Jeg er en samlerfigur, der er god til at få folk til at støtte op om de mål, vi kæmper for. Jeg er en stærk netværker og en god formid-ler. Jeg er en skarp til at analysere og til at finde nye løsninger, hvis den oprindelige løsning ikke er mulig. Jeg er diplomat, er åben, og jeg bestræber mig på at gøre de rigtige ting for organisationen. For mig at se er en leder en figur, der skal skabe kurs, og som organi-sationen skal kunne identificere sig med.
Hvilke udfordringer har du?
Jeg har et stort engagement og virkelyst. Jeg vil gerne imødekom-me flest mulige, men som dekan bliver jeg nødt til at fokusere på
kvalitet og træffe de strategiske valg, der er rigtige for organisa-tionen. Det kan betyde, at jeg må sige nej til nogle ting, som jeg egentligt gerne ville støtte, og det kan godt blive svært.
Hvad laver du, når du har fri?
Så er jeg sammen med familien, og jeg holder meget af en god runde golf (handicap 22,1) i Rold Skov Golfklub, hvor jeg tidligere har været formand.
Hvis du lige pludselig fik en uventet fridag, hvad ville du så bruge den på?
Jeg ville nok læse og skrive. Jeg holder meget af at læse, gerne litteratur og filosofi, og jeg har som en af nok relativ få læst Kier-kegaards samlede værker. Kierkegaard har en masse spændende betragtninger. Og så holder jeg meget af at læse H.C. Andersen, fordi hans forfatterskab indeholder megen visdom, og selv i dag kan hans rejsebeskrivelser nærmest bruges som en rejse i sig selv, fordi de er så godt skrevet.
Jeg skriver kun for min egen skyld. I løbet af en arbejdsdag møder jeg så mange mennesker, forholder mig til så mange ting, analy-serer masser af problemstillinger og træffer beslutninger hurtigt. For at få styr på tankerne og komme ned i tempo, sætter jeg mig hver aften og skriver noter med de tanker og refleksioner om li-vet, som jeg gør mig. Når jeg sætter mig ned og skriver, får jeg en bedre forståelse for, hvad der sker, og jeg har mange tusinde sider liggende. Jeg skriver altid med min fyldepen, for det er vigtigt at få tankerne fra hovedet og ud igennem armen, hånden og ned på papiret. De skal ikke bruges til noget, det er skriveprocessen og det at reflektere, der er det vigtige.
2015 -
2013 – 2015
2012 -
2011 – 2015
2010 – 2011
2008 – 2010
2000 – 2008
1998 – 2000
1998
1995
1993
1985
Dekan, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet
Institutleder, Klinisk Institut, Aalborg Universitet
Professor i hjerte-karsygdomme og trombose, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet
Forskningschef, Aalborg Universitetshospital
Konstitueret forskningschef, Aalborg Universitetshospital
Specialeansvarlig overlæge og leder af trombosecenteret, Kardiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus
Ledende overlæge, Kardiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus
Overlæge, Kardiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus
Speciallæge i Kardiologi
Speciallæge i Intern Medicin
Ph.d. Aarhus Universitet
Uddannet læge, Aarhus Universitet
CV - Lars Hvilsted Rasmussen:
60 år | Bor i Skørping | Gift med Pia, tre voksne børn og 2 børnebørn.
8
ORGANISATION
Udover en ny dekan har SUND også fået en ny dekansekretær i marts. Jette Thorsen Gade er startet som sekretær for Lars Hvil-sted Rasmussen den 2. marts.
Jette Thorsen Gade er 53 år, og hun har årelang erfaring med møde- og aktivitetsplanlægning, management support og at holde styr på travle chefer. Hun kommer senest fra en stilling som direk-tionssekretær og personal assistant for CEO’en i OW Bunker & Tra-ding A/S, der gik konkurs i 2014. Før denne stilling var hun 18 år hos AAB som sekretær og personal assistant for sportsdirektøren.
På det private plan er Jette Thorsen Gade bosat i Aalborg, hun har børnene Maja på 29 år og Jacob på 26 år. I fritiden er Jette moti-onsløber i Aalborg Atletik og Motion.
Finder sted:
Onsdag den 4. marts kl. 13.30-15.30 i NOVIkantinen, Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Øst.
Tilmelding til receptionen sker via doodlen: http://doodle.com/f53x3px5p3wf4uak
Finder sted:
Torsdag den 26. marts kl. 14.00-16.00 i NOVI kantinen, Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Øst
Invitation og tilmelding til receptionen kommer ud i løbet af marts måned
BYD DEN NYE DEKAN VELKOMMEN FARVEL OG TAK TIL PRODEKANEN
VELKOMMEN TIL NY DEKANSEKRETÆR PÅ SUND
RECEPTIONER PÅ SUND
Jette Thorsen Gade, dekansekretær
9
ORGANISATION
MØD CHRISTINA BREDDAMNY FAKULTETSDIREKTØR PÅ TEKNAT/SUND FAKULTETSKONTOR
Af: Cecilia Honores Møller, kommunikationskonsulent, Fakultetskontoret
Hvordan vil du bruge den første tid som fakultetsdirektør?
Jeg vil bruge de første måneder til at lære de to fakulteter og fa-kultetskontoret at kende. Jeg har lavet aftaler med fakulteternes institutter og skoler, som jeg vil besøge for at høre om deres pro-jekter, og hvad de generelt er optaget af i øjeblikket. Jeg vil lytte og lære. Fakulteterne er jo vores ”brugere”, og jeg vil gerne høre, hvordan de synes, fakultetskontoret bedst muligt kan understøtte deres arbejde nu og fremover.
Fakultetsdirektør for to forskellige fakulteter – hvad ser du af muligheder og udfordringer?
Jeg synes, det er en gave at arbejde med to fakulteter – og så sær-ligt TEKNAT og SUND, der er to fagområder, jeg har erfaring med fra mine tidligere ansættelser på bl.a. Aarhus Universitet. Jeg ser gode muligheder i at arbejde med sundhedsområdet igen. Jeg har tidligere arbejdet som administrationschef på Regionshospitalet i Randers, hvor jeg bl.a. samarbejdede med medlemmerne af den nuværende sygehusledelse på Aalborg UH. Vi bliver nu samar-bejdspartnere igen i udvikling af samarbejdet med universitetsho-spitalet. Det ser jeg frem til.
Jeg ser også udfordringer. To fakulteter der er forskellige steder i deres udvikling. SUND er i vækst, og TEKNAT i en konsoliderings-fase. Det bliver en udfordring at skifte fokus løbende og give op-mærksomhed til fakulteternes forskellige behov. Men jeg ser nu også muligheder i det, for fakulteterne kan lære af hinandens ud-viklingsfaser. SUND kan fx lære meget af TEKNAT, der er et vel-etableret fakultet, der har været igennem en stor vækst.
Christina Breddam startede i februar som fakultetsdirektør på TEKNAT/SUND Fakultetskontor. Hun har overtaget stil-lingen efter Niels Maarbjerg Olesen, der fremover helliger sig innovationsområdet på AAU som innovationsdirektør.
Hvad er det vigtigste, du har lært om ledelse?
Jeg vil sige, at det vigtigste er at være oprigtigt interesseret i det felt, man er leder indenfor. Hvis ikke man er oprigtigt interesseret, er man ikke en god leder for sine ansatte, og man kan ikke flytte feltet. Herudover er det vigtigt, at ledelse afspejler ydmyghed og respekt overfor de ansattes fagligheder, og at man som leder kan være med til at udfordre og bidrage til udvikling.
Hvad betragter du som din største faglige bedrift?
Det må være, da jeg på Aarhus Universitet skiftede mellem for-skellige vicedirektørstillinger i den centrale administration. Mens jeg skiftede stilling, fandt der også en stor organisatorisk foran-dring sted i den centrale ledelse, og det var en stor opgave for mine kolleger og jeg selv at balancere forandring i arbejdsgangene og samtidig sikre drift og høj service til brugerne på fakulteterne.
Alle taler om talentpleje af VIP’ere – hvad med talent- og karriereudvikling for TAP’ere?
Det er mindst lige så vigtigt, at der er talent- og karriereudvikling for TAP’erne som for VIP’ere. Det er vigtigt, at man som leder kan spotte talenter og udvikle de ansattes kompetencer ved fx at lade dem prøve forskellige jobfunktioner. Vi skal jo supportere det vi-denskabelige personale, der er i udvikling. Hvis ikke vi også er i udvikling, vil det ikke blive et godt samarbejde. Jeg vil helt bestemt arbejde for talent- og karriereudvikling for mit administrative per-sonale.
Om Christina Breddam
Alder: 50 år
Bopæl: Lystrup ved Aarhus
Børn: Tre piger på 13, 20 og 23 år
Fritid: Rejser og sport. De seneste par år er rejserne gået til bl.a. Jordan og USA. Inden for sport er det dans, løb, yoga og styrketræning, der optager Christina Breddam.
Karriere:
2015
2014-2015:
2012-2014:
2011-2012:
2009-2011:
2003-2007:
1997-2003:
1989:
Fakultetsdirektør, TEKNAT/SUND Fakultetskontor, Aalborg Universitet
Vicedirektør for IT og digitale medier, Aarhus Universitet
Vicedirektør for Kommunikation, Aarhus Universitet
Konstitueret vicedirektør for HR på Aarhus Universitet
Administrationschef, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Administrationschef, Regionshospitalet Grenaa og Randers
Administrationschef, Grenaa Centralsygehus
cand. jur. fra Aarhus Universitet
10
ORGANISATION
UNIVERSITETSSTRATEGI 2015-2020 I PROCES
OM STRATEGIPROCESSEN
Af: Cecilia Honores Møller, kommunikationskonsulent, Fakultetskontoret
En ny universitetsstrategi for perioden 2015-2020 er i proces på universitetet. Det er en proces, der involverer ansatte, studerende og eksterne interessenter – de er nemlig kommet på arbejde med at bidrage med input til den kommende strategi.
Rektoratet har i efteråret 2014 igangsat et forarbejde til en ny uni-versitetsstrategi for 2015-2020. Et forarbejde der strækker sig fra efteråret 2014 til foråret 2015, og som har to vigtige hovedformål 1. involvering af ansatte i strategiarbejdet og 2. indsamling af input til den nye strategi.
Blog og strategicaféerDet er nyt, at rektoratet vælger at involvere organisationen i en strategiproces. Tidligere udgaver af universitetsstrategier har væ-ret udarbejdet i rektoratet af rektoratet. Men med ny rektor kom-mer nye tankegange og handlinger på universitetet.
Således har strategicaféer, der har været afholdt i januar og fe-bruar måned på universitetets tre campusser, også været et helt nyt koncept på Aalborg Universitet. Til cafeerne blev ansatte og studerende inviteret til at give input til, hvor de synes, Aalborg Uni-versitet skal bevæge sig hen de næste fem år.
Rektoratet har desuden oprettet en blog, hvor alle på universitetet frem til april har mulighed for at give deres ideer og refleksioner til strategiarbejdet.
ProjektgrupperForarbejdet involverer i særdeleshed de fire dekaner, direktøren fra Statens Byggeinstitut (SBi) og udvalgte ansatte fra de fire fa-kulteter.
De fire dekaner og direktøren fra SBi er nemlig udpeget som di-rektionsansvarlige for hver deres projektgruppe, som arbejder systematisk med bidrag til den kommende strategi. Projektgrup-perne består af udvalgte ansatte fra de fire fakulteter, og sammen med den direktionsansvarlige har de til opgave at levere forslag til strategien inden for følgende områder:
De fem projektgrupper har nu arbejdet på opgaven i tre måneder, og de har undervejs involveret forskellige – også eksterne - aktø-rer i arbejdet heriblandt aftagere af universitetets kandidater og universitetets samarbejdspartnere, som kommer med input ude-fra.
Ultimo marts afleverer grupperne et idékatalog til AAU’s direktion. Rektoratet vil i perioden april - juli arbejde på en endelig strategi for universitetet baseret på idéer fra idékatalogerne og input ge-nerelt fra organisationen. Det betyder, at vi kan forvente en ny uni-versitetsstrategi lanceret efter sommerferien 2015.
Forskning – Temaer og fyrtårneAAU skal ses som et internationalt centrum for løsningsori-enteret og tværdisciplinær forskning. Hvordan gør vi dette?
Forskning – Innovation og videndelingHvordan skal vi ”gøre en forskel” for samfundet i fremtiden?
PBL – næste generationHvordan udvikler vi PBL til næste generation?
Uddannelse med forskelHvilke principper skal vores uddannelsesportefølje organi-seres efter i fremtiden?
Ét AAU – AAU DNAHvordan udvikler vi kulturen på tværs af universitetet til at understøtte ”Et AAU”?
FASE 1 - JUNI - NOVEMBER 2014:
Bestyrelsen og direktionen definerede:• Retning og ramme for den kommende strategi• De fem delprojekter i strategien
FASE 2 - DECEMBER 2014 - MARTS 2015:
• Involvering i organisationen• Arbejdsgrupperne i gang med behandling af input• Arbejdsgrupperne leverer idékataloger til direktionen for den
kommende strategi
Giv din mening til kende på strategibloggen:
https://aaustrategi.wordpress.com/
11
ORGANISATION
UNIVERSITETSSTRATEGI 2015-2020 I PROCESAf: Cecilia Honores Møller, kommunikationskonsulent, Fakultetskontoret
En ny universitetsstrategi for perioden 2015-2020 er i proces på universitetet. Det er en proces, der involverer ansatte, studerende og eksterne interessenter – de er nemlig kommet på arbejde med at bidrage med input til den kommende strategi.
HVORFOR INVOLVERES ANSATTE, STUDERENDE OG EKSTERNE AKTØRER I STRATEGIARBEJDET?
”Det gør vi, fordi vi har brug for at stå sammen om at udvikle universitetet. De ansatte, er helt essen-
tielle i det strategiske arbejde. Deres perspektiv og blik for, hvad vi kan og bør udvikle os på, er me-
get værdifuldt som input til formuleringen af den kommende strategi. Derfor spørger vi organisatio-nens ansatte. Vi inddrager også de studerende og eksterne aktører, fordi et ’outsider’-perspektiv kan
belyse de blinde vinkler.”
- Inger Askehave, prorektor
”Her er alt tilladt – kom med de ideer, som rektoratet ikke selv kan komme på”, lød opfordringen fra konsti-tueret dekan Steffen Groth til strategicafé i Aalborg
FASE 2 - DECEMBER 2014 - MARTS 2015:
• Involvering i organisationen• Arbejdsgrupperne i gang med behandling af input• Arbejdsgrupperne leverer idékataloger til direktionen for den
kommende strategi
FASE 3 - APRIL - JUNI 2015:
• AAU-rektorat og direktion formulerer ny strategi baseret på input fra organisationen
• Godkendelse af strategi i bestyrelsen• Plan for implementering af strategi 2015-2020
Der var stort fremmøde til strategicafé i Aalborg den 12. februar. Her ses projektgruppen for ”Uddannelse med forskel” drøfte ideer med ansatte og studerende til udvikling af AAU’s uddannelsesportefølje.
12
ORGANISATION
ÅBNING AF SUND’S FØRSTE GRUNDFORSKNINGSCENTER:CENTER FOR NEUROPLASTICITY AND PAIN (CNAP)
KEND DIN KOLLEGA CHARLOTTE OVERGAARD
”PÅ ET TIDSPUNKT VILLE JEG GERNE VÆRE KUNSTHISTORIKER, MEN DET BLEV FØDSELSOMRÅDET, DER FIK
MIN FULDE OPMÆRKSOMHED” - CHARLOTTE OVERGAARD
Af: Cecilia Honores Møller, Kommunikationskonsulent, Fakultetskontoret
Charlotte Overgaard
46 år
Lektor, cand.scient.can, ph.d. i medicinsk sociologi, Aalborg
Folkesundhed og reproduktiv sundhed
Institut for Medicin og Sundhedsteknologi
Navn:
Alder:
Stilling:
Forsknings-område:
Institut:
FORTÆL OM DIN FORSKNING
Da jeg blev ansat på SUND for tre år siden, blev jeg involveret i opstarten af fakultetets nye kandidatuddannelse i Folkesundheds-videnskab og opbygningen af en ny faggruppe for Folkesundhed og Epidemiologi på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.
Sammen med mine kolleger i Folkesundhed og Epidemiologi er jeg involveret i epidemiologiske og populationsbaserede projekter. Vi undersøger fx mistrivsel blandt unge nordjyske kvinder, om ny-bagte mødre får opfølgning efter svangerskabsdiabetes og forhold med betydning for social ulighed i sundhed. Studierne er baseret på data, som er hentet fra nationale registre og ofte koblet med data fra kliniske databaser eller datasæt som fx surveydata fra den nordjyske sundhedsprofil.
Andre af mine projekter er mere kliniske, hvor jeg samarbejder med bl.a. King’s College i London og Gynækologisk- Obstetrisk af-deling på Aalborg Universitetshospital om at undersøge bl.a. sik-kerhed og kvalitet ved forskellige typer af fødesteder. Jeg er også ved at færdiggøre et projekt med Region Midt, hvor vi har under-søgt nye arbejdsformer for jordemødre, som skal øge kontinuite-ten i kvinders graviditets- og fødselsomsorg.
HVAD ER DU OPTAGET AF LIGE NU?
Lige nu er det mit samarbejde med Gynækologisk-Obstetrisk Af-deling på Aalborg Universitetshospital, hvor vi diskuterer et nyt epidemiologisk studium af langtidskonsekvenserne af kejsersnit hos danske kvinder. Konsekvenserne kan fx være bristning af liv-moderen ved næste graviditet eller smerter pga. sammenvoks-ninger i bughulen. Herudover er vi i tæt dialog med den italienske
provins, Trento, om et projekt, hvor de efter bl.a. nordjysk forbillede er i gang med organisatoriske ændringer af deres fødselshjælp. Dette skal følges op af en undersøgelse af kvinders fødselsople-velser og tilfredshed med omsorg og behandling.
HVORDAN ER EN GOD DAG PÅ ARBEJDET FOR DIG?
Opbygning har i den grad præget mit arbejdsliv de sidste år, så en god dag for mig er, når jeg føler suset af, at noget lykkes, og vi når en ny milepæl eller har skabt gode, nye samarbejdspartnere. Det er en god dag, når vores faggruppe, der består af forskere med meget forskellige faglige baggrunde, skaber ny udvikling i vores forskning, samarbejde og faglige diskussioner, og når de stude-rende, forskningsårsstuderende og unge forskere, vi tager os af, trives og tager et læringsmæssigt kvantespring.
FORTÆL LIDT OM KVINDEN BAG FORSKNINGEN
Jeg er et familiemenneske, så når jeg ikke arbejder, prioriterer jeg at være sammen med min familie. Fritidsinteresser har jeg valgt ikke at bruge tid på for nuværende, da jeg stadig har et mindre barn. Familien rummer fire børn og tre børnebørn. Mit yngste barn er seks år, så min fritid går med at få familielivet til at spille og klare alt det praktiske, som at køre til fodbold, forældremøder mv. Mit yngste barn og mine børnebørn (på fire måneder, et år og tre år), har stor glæde af hinanden, når familien er samlet.
Jeg interesserer mig for kunst – særligt at opleve den på udstil-linger og i det offentlige rum. Min far er billedhugger, så jeg har fra barnsben været vant til at indgå i kunstnergrupper. På et tidspunkt ville jeg gerne være kunsthistoriker, men det blev fødselsområdet, der fik min fulde opmærksomhed. I dag er kunsten blevet et ”helle” for mig.
13
FORSKNING
Åbning af det nye grundforskningscenter fejres med en reception:
Dato: Den 25. martsTid: Kl. 13.00-16.00
Sted: Fredrik Bajers Vej 7B, auditorium B3-104, Aalborg Universitet
Alle er velkommen!
Husk at tilmelde dig på via doodlen: http://doodle.com/mdf6uwk8hutku6xw
Se det fulde program for receptionen under arrangementer på: www.sundhedsvidenskab.aau.dk
ÅBNING AF SUND’S FØRSTE GRUNDFORSKNINGSCENTER:CENTER FOR NEUROPLASTICITY AND PAIN (CNAP)
DANSK SAMARBEJDE I BEIJING
Omics er en fællesbetegnelse for forskning i proteomics, transcriptomics, interatomics og metabolomics, som er forskel-lige tilgange i forskning i biokemi og molekylær medicin.
Sino-Danish Center (SDC) i Beijing er et dansk-kinesisk center for Uddannelse og Forskning. Det overordnede mål med SDC er at fremme og styrke samarbejdet mellem danske og kinesiske læ-ringsmiljøer og øge mobiliteten for studerende og forskere mel-lem Danmark og Kina.
Se mere på www.sinodanishcenter.com
Lektor Allan Stensballe fra Laboratoriet for Medicinsk Masse Spektrometri ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi har netop overtaget kursuslederfunktionen for et centralt kursus i Omics studieretningen ved Sino-Danish Center (SDC) i Beijing. Som kursusleder har Allan Stensballe i samarbejde med de ki-nesiske SDC-partnere udarbejdet kursets indhold således, at de allernyeste medicinske højteknologiske teknologier som Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitetshospital rå-der over, inddrages i uddannelsen af SDC-studerende.
Allan Stensballe underviser i tre uger i marts på SDC med pro-fessor Svend Birkelund, postdoc Tue Bjerg Bennike fra SUND, se-niorforsker Malene M. Jørgensen fra Aalborg UH og lektor Frank Panitz fra Aarhus Universitet. Mange elementer i undervisningen er taget ud fra fælles forskningsprojekter mellem forskerne. Sam-men vil de undervise de studerende fra Kina og Danmark ud fra den problembaserede læringsmetode.
I foråret 2014 underviste lektor Allan Stensballe i Omics på SDC med forskere fra Aarhus Universitet.
”Mange studerende er ikke opmærksom på mulighederne for at kombinere deres studium med et ophold ved SDC’s kandi-datuddannelser, som bl.a. omfatter MSc i Neuroscience & Neuroimaging, Omics og
Nanoscience & Technology.”
– Allan Stensballe, lektor
14
FORSKNING
NY SCANNETEKNIK SKAL REDDE LIVET FOR PROSTATAKRÆFTPATIENTER
NY BILLEDDIAGNOSTISK FORSKNINGSENHED
Af: Peter Friis Jeppesen, kommunikationskonsulent, Forskningens Hus
På Aalborg Universitetshospital afprøver man som det første ho-spital i Norden en ny, lovende scanneteknik, der skal hjælpe læger-ne med at spore prostatakræft. Lykkes det, vil færre mænd lade livet til den dødelige cancerform.
Professor ved Klinisk Institut og overlæge ved Nuklearmedicinsk Afdeling ved Aalborg Universitetshospital, Lars Jelstrup Petersen, er netop gået i gang med et nyt forskningsprojekt, der skal teste en ny teknik til at undersøge mænd for prostatakræft.
- Vi er faktisk ret optimistiske i forhold til at tro på, at denne nye scanningsmetode vil være et stort skridt frem i kampen mod pro-statakræft, fortæller Lars Jelstrup Petersen.
Meget forenklet indsprøjter lægerne et radioaktivt stof i patienter-nes krop, der sætter sig fast på eventuelle kræftceller. Lægerne kan så ved at scanne patienten lettere finde og behandle canceren, inden den breder sig. Og det er der ifølge Lars Jelstrup Petersen brug for, da de nuværende metoder ikke er gode nok.
Der sker en rivende udvikling inden for det billeddiagnostiske område med nye og mere avancerede skanneteknikker til gavn for diagnostik og behandling. Klinisk Institut følger udviklingen ved at etablere en forskningsenhed i billeddiagnostik, der skal højne forskningen i Nordjylland.
Omdrejningspunktet for Billeddiagnostisk Forskningsenhed er adgangen til ekstra MR-scannerkapacitet, som udelukkende skal bruges til forskningsformål.
- De konventionelle røntgenteknikker som MR-scanning og CT-scanning er simpelthen ikke følsomme nok til at påvise spredning til eksempelvis lymfeknuderne, siger han
Med den nye scanneteknik vil lægerne blive bedre til at fastslå den korrekte sygdomsstatus – altså om patienten kan kureres (ved operation eller strålebehandling) eller skal tilbydes hormon-behandling. I de tilfælde, hvor patienterne får tilbagefald af kræft efter operation eller strålebehandling, er det forventningen, at læ-gerne langt bedre kan lokalisere svulsten samt omfanget af evt. spredning og dermed bedre kunne vælge den rette behandling til hver patient.
- Såfremt undersøgelserne lever op til det, vi forventer, så vil det både hindre unødvendig operation og i sidste ende redde liv, for-tæller Lars Jelstrup Petersen.
Alene i Danmark dør hvert år flere end 1.200 mænd af prostata-kræft.
- Vi får mange henvendelser fra specialer, forskningsgrupper og virksomheder, som gerne vil samarbejde med os og gøre brug af de kompetencer, vi har hos os. Med en skanner dedikeret til forsk-ningsformål, vil vi i højere grad kunne imødekomme efterspørgs-len, forklarer klinisk lektor og forskningsansvarlig overlæge ved Radiologisk Afdeling, Jens Frøkjær.
Det er planen, at der skal ansættes en forskningsradiograf og en? sekretær, der skal varetage den daglige betjening af de forskere, som benytter forskningsenheden. Endvidere håber man på sigt at kunne tilknytte postdocs og ph.d.-studerende. Enheden vil blive le-det af Jens Frøkjær.
Den nye billeddiagnostiske forskningsenhed forventes at blive finansieret via skanningsydelser udført i forbindelse med forsk-ningsprojekter i samarbejde med universitetshospitalets øvrige forskningsenheder/-grupper, universitetet, eksterne virksomhe-der og samarbejdspartnere.
”Vi får mange henvendelser fra specialer, forskningsgrupper
og virksomheder, som gerne vil samarbejde med os”
- Jens Frøkjær, lektor
15
UDDANNELSE OG UNDERVISNING
Marcus Ross Christensen og Henrik Vitus Bering Laursen hen-holdsvis studerende på Medicin og Medicin med Industriel Spe-cialisering er to af hovedmændene bag organiseringen af den in-ternationale konference European Regional Meeting 2015, der i år holdes i Aalborg.
Sammen med 11 øvrige SUND-studerende er Marcus Ross Chri-stensen og Henrik Vitus Bering Laursen frivillige ildsjæle, der har arbejdet 1½ år på at arrangere konferencen i Aalborg sideløbende med deres studier og eksamener. I april løber konferencen af sta-blen.
- Frivillighed for os er en mulighed for at lære alt det, der ikke står i lærebøgerne. Vi må selv finde ud af det hele, og vi lærer hen ad vejen. Sammen med de andre studerende i projektet har vi bygget dette arrangement op fra bunden, og det inkluderer alt praktisk lige fra booking af lokaler over bestilling af mad til at få eksterne foredragsholdere til konferencen, fortæller Marcus Ross Christen-sen, der er formand for organiseringskommitteen bag EuRegMe 2015.
Organiseringskommitteen består af 13 studerende i Aalborg. De studerende er tilknyttet studenterorganisationen International Federation for Medical Associations (IFMSA), der officielt står bag EuRegMe. IFMSA har fastsat årets tema ”bæredygtig sundhed”, der er inspireret af FNs Post-2015 Developmental Agenda (red: FN’s arbejdsproces med fastsættelse af udviklingsramme for de nye Millenium Development Goals).
Samarbejde lokalt, nationalt og internationaltKonferencens motto i år er ”Lets work together” – og det kan ikke være mere sigende for, hvad der sker i planlægning af konferen-cen, og hvad der sker under konferencen.
- Organisering af konferencen er ét stort samarbejde. Vi studeren-de, der står bag konferencen, samarbejder bl.a. med Musikkens Hus og Hotel CABINN i Aalborg. I samarbejde med Studenterhuset
SUND-studerende fra Medicin og Medicin med Industriel Specialisering har kastet sig over frivilligt at arrangere en international medicinsk konference i Aalborg til foråret. Konferencen, der går under forkortelsen EuRegMe, samler hvert år op til 300 medicin-studerende fra Europa til samarbejde om globale sundhedsudfordringer.
får vi konferencens sociale program på plads. Herudover har vi modtaget stor økonomisk støtte til afholdelse af konferencen af bl.a. Aalborg Universitet, Region Nordjylland samt officiel protek-tion af Hans Kongelige Højhed Prinsegemalen, fortæller Henrik Vitus Bering Laursen, der har fået titlen Communications Director i organiseringskommitteen.
Selve konferencen vil også handle om samarbejde, for de dan-ske og internationale studerende vil samarbejde i workshops om, hvordan man udvikler bæredygtig sundhed, og hvordan man im-plementerer den globalt i fremtiden. Der vil også være foredrag og gæsteforelæsninger om globale sundhedsudfordringer.
- Lige nu er de sidste deltagere til konferencen ved at blive regi-steret, og de sidste aftaler med eksterne foredragsholdere skal i hus. Så er vi snart ved at være på plads. Nu handler det om at få skabt awareness om konferencens tema ”bæredygtig sundhed”, og hvordan vi studerende fra Danmark og udlandet vil samarbejde herom, slutter Marcus Ross Christensen.
EUREGME 2015 - LET’S WORK TOGETHER
Om EuRegMe 2015
EuRegMe er forkortelse for European Regional Meeting
EuRegMe er en årlig international medicinsk konference for europæiske medicinstuderende, der er engageret i stu-denterorganisationen International Federation for Medical Students Associations (IFMSA)
I spidsen for planlægning og gennemførelse af ”EuRegMe 2015 – let’s work together” står den frivillige danske stu-denterorganisation IMCC (International Medical Cooperation Committee) med studerende fra bl.a. SUND. IMCC er den danske underorganisation til IFMSA.
IFMSA fastsætter hvert år det faglige tema for konferencen. Værtslandet står for udarbejdelse af det faglige program og organisering af hele konferencen.
Af: Cecilia Honores Møller, Kommunikationskonsulent, Fakultetskontoret
Marcus Christensen
Sabina VistrupSandra Ovesen
Henrik Laursen
Tilde Olesen
Sara Vinther
Maiken Mortensen
EuRegMe 2015 afholdes d. 24.- 28. april i Musikkens Hus i Aalborg og andre lokalite-ter i Aalborg midtby og campus i Aalborg østLæs mere om konferencen på euregme.com
16
UDDANNELSE OG UNDERVISNING
16
DE STUDERENDE KÅREDE ÅRETS UNDERVISERE PÅ SUND
Jens EllrichI begrundelsen for indstillingen af professor Jens Ellrich fremhæ-ver de studerende bl.a. hans evne til at undervise, et stort engage-ment og klare visioner om undervisningens indhold og budskaber. Derudover er han god til at inddrage de studerende og sikre, at de har forstået stoffet. Han brænder for det, han forelæser i, og det smitter af på de studerende og giver læselyst og interesse for emnerne.
Lasse Riis ØstergaardDe studerende valgte lektor Lasse Riis Østergaard bl.a. for hans høje niveau i undervisningen, hans overskud og humoristiske ind-slag. Han strukturerer undervisningen på en overskuelig måde og formår at gøre vanskeligt stof tilgængeligt. Herudover gør han en ekstra indsats for at hjælpe de studerende, som har svært ved både at skrive notater til tavleundervisningen samtidig med at lytte og forstå det, der bliver fremlagt i undervisningen.
Studieleder Jeppe Emmersen stod for at overrække priserne. Da Jens Ellrich ikke havde mulighed for at deltage i arrangementet, modtog institutleder Kim Dremstrup prisen på hans vegne.
Med udnævnelsen fulgte en check på 25.000 kr., som enten kan fungere som et løntillæg eller bruges på bøger, studieture, it-ud-styr mv.
Lasse Riis Østergaard er videre indstillet til årets underviser på Aalborg Universitet. Hvem vinderen bliver, afsløres til AAU årsfest.
Ved SUND’s nytårskur fredag d. 9. januar blev priserne for Årets Underviser uddelt. Priserne gik til professor Jens Ellrich fra studienævnet for Medicin og lektor Lasse Riis Østergaard fra studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt. Det er SUND’s studerende, der beslutter, hvilke undervisere der skal modtage prisen.
Jens Ellrich fik prisen bl.a. for sit store engagement i undervisningen, der
smitter af på de studerende. Institutle-der Kim Dremstrup modtog prisen på
vegne af Jens Ellrich.Lasse Riis Østergaard fik prisen bl.a. for sit overskud og sine humoristiske
indslag i undervisningen.
17
EVA OG HENRY FRÆNKELS MINDEFOND STØTTER FORSKNING AF KRÆFT-, HJERTE- OG KREDSLØBSSYGDOMME
KORT NYT
Af fondets midler kan der i 2015 uddeles cirka 1 million kroner til fremme af forskning af kræft-, hjerte- og kredsløbssygdomme. Støtten kan gives til indkøb af apparatur, udgivelse af videnska-belige skrifter eller til legater til videnskabsmænd og læger til forskning ved videnskabelige institutioner her i landet eller i ud-landet. Fondet vil i særlig grad lægge vægt på udveksling mellem Danmark og Israel.
Ansøgninger skal indsendes elektronisk på www.fraenkel.info
Ansøgningsfrist: 1. maj 2015.
Meddelelse om hvem, der har opnået tildeling, udsendes ca. 1. september 2015.
AAU GOLF CHAMPIONSHIP 2015 DEN 1. JULI 2015
Er du til golf, så sæt kryds i kalenderen nu. Planlægning af AAU´s Golf Championship 2015 er i fuld gang.
Turneringen afholdes den 1. juli 2015 på Sebber Kloster Golf Klub. Nærmere information om pris, tilmelding mv. udmeldes snarest.
I lighed med de øvrige år afsluttes dagen/turneringen med fællesspisning og fine prisoverrækkelser.
Regnskabsåret 2014 er afsluttet, og det blev et godt år for SUND. Årets resultat blev et mindre underskud på 2,1 mio. kr. mod et budgetteret underskud på 6,7 mio. kr. Dette resultat indeholder de initiativer, der er blevet sat i gang som følge af forretningsplanen.
Det positive resultat skyldes først og fremmest en høj grad af øko-nomisk ansvarlighed blandt alle fakultetets medarbejdere, hvor overholdelse af den enkelte enheds budget har været højt prio-riteret.
Samlet skyldes forbedringen af det budgetterede underskud på 6,7 mio. kr. flere mindre forbedringer på en række poster på både indtægts- og omkostningsposter.
Samlet havde fakultetet i 2014 en indtægt på godt 241 mio. kr. heraf udgør omsætningen på de tilskudsfinansierede projekter 59,4 mio. kr. Det er en vækst fra 2013 på ca. 44 mio. kr. på de sam-lede indtægter og en vækst i de tilskudsfinansierede projekter på 23,2 mio. kr.
Den største vækst på omkostningssiden er på personaleomkost-ninger med en samlet vækst på 14,3 mio. kr. fra 2013. Det er sær-ligt den fortsatte udbygning af Klinisk institut, der forsager denne stigning.
I 2015 vil omkostninger til udbygningen af Klinisk institut fort-sætte, og herudover vil udbygning af det nyoprettede Grundforsk-ningscenter på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi samt den videre implementering af forretningsplanen, der skal føres ud i livet, også kunne ses på omkostningssiden.
Årets resultat er endnu ikke blevet godkendt af AAU’s revisor og bestyrelse.
ÅRETS RESULTAT PÅ SUND
18
HÆDER
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 109220 Aalborg Øst
Telefon: 99409940Fax: 98159757