nummer 2015 optikeren€¦ · neurooptometri et langt sejt trÆk for udvikling af dansk optometri...

OPTIKERENNUMMER 2015SEP/OKT5

FÅ DIT NATURLIGE SYN TILBAGE

RODENSTOCK DNEye® SCANNER

På ALLE synsafstande får dine kunder:• Skarpere kontraster • Større synsfelter• Mere naturlige synsindtryk• Bedre nattesyn

2 | OPTIKEREN

IF 93

40

I n f a c e i n t r o d u c e s a n e w l o g o ; n o r d i c a n d s t r o n g . T h e s y m b o l i s i c o n i c a n d b r i n g s a n e w a n d p owe r f u l i d e n t i t y t o t h e d e s i g n c o m p a ny. C i r c l e , r u n e s , i n n e r s t r e n g t h a n d l oy a l t y !

I n f a c e c r e a t e s p r o f e s s i o n a l i s m i n e ve r y s h a p e a n d f o r m w i t h i n m o d e r n e ye we a r. L ove a n d a t t e n t i o n t o a e s t h e t i c s a n d t i m e -l e s s n e s i s t h e c o r e o f t h e I n f a c e i d e n t i t y.

- I n f a c e i s a c c e s s a b l e l u x u r y

We i n v i t e yo u t o e x p l o r e o u r n e w h i g h f a s h i o n A u t u m n c o l l e c -t i o n 2 0 1 5 . A b r o a d r a n g e o f I n f a c e e s s e n t i a l s , b o t h i n m a t e r i a l , c o l o u r a n d d e s i g n , t h a t w i l l i n t r i g u e a n d t h r i l l a n y s o u l .

D A N I S H D E S I G N C O L L E C T I O N

optikeren_Autumn15.indd 1 17.7.15 11:31

IF 93

40







OPTIKEREN | 3

IF 93

40







4 | OPTIKEREN

European Council of Optometry and Optics

INDHOLDOPTIKEREN

REDAKTION:Optikerforeningen

Langebrogade 5

1411 København K

Tlf.:45 86 15 33

Fax: 45 76 65 76

Email: [email protected]

REDAKTØR:Bjarne Hansen

Tlf.:20 82 26 99

E-mail:

[email protected]

ANNONCEBESTILLING:Morten Gammelmark

Danmarks Optikerforening

Langebrogade 5

1411 København K

Tlf.:+45 25 33 39 52

Email: [email protected]

Rodenstock DNEye® Scanner:100% udnyttelse af din kundes synspotentiale På ALLE synsafstande får din kunde:• Skarpere kontraster• Mere naturlige synsindtryk• Større synsfelter• Bedre nattesyn Se meget mere på www.dneye.dk

OPTIKERENNUMMER 2015AUG/SEP5

FÅ DIT NATURLIGE SYN TILBAGE

RODENSTOCK DNEye® SCANNER

På ALLE synsafstande får dine kunder:• Skarpere kontraster • Større synsfelter• Mere naturlige synsindtryk• Bedre nattesyn

D I N O P T I K E R F O R E N I N G S B R A N C H E B L A D

05

0515

HVORDAN LÆRER MAN NOGET?

6

OPTIMUSPRISENOPTIMUS BYESSILOR

OPFATTELSEN AF OPTIKEREN

KRITISK VINKEL PÅ MEDICINERING AV ÅLDERSRELATERAD MAKULADEGENERATION

SAMMENHÆNGEN MELLEM MYOPI PUPILDIAMETER OG KATARAKT

10

12

16

18

21SYNOPTIK-FONDEN HÆDRER HANS BLESHØY

22FILTRERING AF SKADELIGT BLÅT LYS, FOR AT REDUCERE RISIKOEN FOR AMD

26TAVAT - DET NYE BRAND FOR KVALITET

28MELANIN GØR FORSKELLEN

30GENERALFORSAMLING I ECCO

32DANSK OPTOMETRIOG KONTAKTLINSEKONFERENCE

34

36

KAN TRÆNING AF ØJNENE GØRE DET LETTERE AT LÆSE?

SCOTOPIC SENSITIVITY SYNDROME

IANALYZE- EN NY METODE TIL SCREENING AF FUNDUSBILLEDER

35

OPTIKEREN | 5

INDHOLD

10 MÅNEDER MED SYNSTRÆNING ÆNDREDE CECILIE JUULS LIV

NYT AKADEMI FOR NEUROOPTOMETRI

ET LANGT SEJT TRÆK FOR UDVIKLING AF DANSK OPTOMETRI

38 44

LEDER

175 studerende har i år søgt optagel-

se på optometriststudiet, hvilket er en

klar forbedring i forhold til de senere

år. Årsagen kan tilskrives den øgede

informationsindsats over for potentiel-

le studerende, hvor de blandt andet på

uddannelsesmesser og på uddannel-

sesinstitutionerne har kunnet høre om

den nye uddannelse og karrieremulig-

hederne, herunder at der nu er mulig-

hed for at videreuddanne sig som kan-

didat i optometri og synsvidenskab.

For at branchen skal kunne løfte alle

de nye opgaver sammen med de mere

traditionelle opgaver, er det absolut

nødvendigt, at uddannelsen kan til-

trække og fastholde studerende, og

det lader til at gå den rigtige vej. Fra-

faldet på uddannelsen er faldende, og

interessen for at have en studerende i

praktik er stigende.

Det lader til, at frygten for en fremtidig

mangel på kvalificerede optometrister

er gjort til skamme, og fremtiden for

branchen tegner sig lysere.

Optikerforeningen byder alle de nye

studerende velkommen, og vi glæder

os til at møde jer på

uddannelsesinstitutionerne og på vo-

res årlige konference.

Per Michael Larsen

Formand for Optikerforeningen

STOR SØGNING TIL OPTOMETRIST-UDDANNELSEN

ANNONCEMATERIALESENDES TIL:Morten Gammelmark

Danmarks Optikerforening

Langebrogade 5

1411 København K

Tlf.:+45 25 33 39 52

Email:[email protected]

LAYOUT, PRODUKTIONOG TRYKKLS Grafisk Hus A/S

Jernholmen 42A

2650 Hvidovre

Tlf.:36 34 29 00

www.kls.dk

40

42FORENINGEN AF SVAGSYNS-SPECIALISTER

46MULTIFOKALE KONTAKTLINSER:HVAD ER DET, OG HVORDAN UDBREDES DE?

58

58

NYT FRA BRANCHEN

NYT OM PRODUKTER

60

62

60

KURSER

KURSUS-KALENDER

HÆDERSLEGAT

Mens de fleste former for aberration stort set er tæt på nul, er SA den mest betydningsfulde.9 Det er vigtigt at bemærke, at SA i hele øjet varierer blandt individer og er til forskel fra andre aberrationer af høj orden altid positiv i natur.

Er SA positiv, fokuseres marginale stråler foran nethinden, og paraksiale stråler tæt på den optiske akse fokuseres på nethinden. Er SA negativ, fokuseres marginale stråler bag ved nethinden og centrale stråler på nethinden. SA resulterer i fokusdybde på nethinden; i den optiske zone resulterer det i dybdeskarphed (figur 2).

Figur 2. Sfærisk aberration resulterer i fokusdybde på nethinden

Hvad enten de er positive eller negative, giver begge former for SA dybdeskarphed, og de fleste multifokale linser med simultansyn, uanset om de er centre-near (CN) eller centre-distance (CD), udnytter netop dette til at give et klart syn over flere afstande.

Som andre optiske aberrationer påvirkes SA af pupillens størrelse. Den samme aberration i det samme øje med en 6 mm pupil giver et betydeligt større defokus end en 3 mm pupil. Derfor kan multifokale kontaktlinser have en meget forskellig effekt på patientens syn og blandt patienter.

Øjets optiske system består primært af hornhinden og linsen. Hornhindens form påvirker derfor også det optiske system. En sfærisk hornhinde ville have en positiv SA. Heldigvis har hornhinden en prolat ellipseform – fladere i periferien – hvilket giver øjet mulighed for selv at reducere SA.

”Optisk kobling” ved hjælp af øjets interne optik er øjets egen naturlige korrektion, hvorved aberrationer i hornhinde og linse delvist korrigerer hinanden (figur 3).10 Dermed bliver aberrationerne af højere orden i unge

FAGLIGT

‹

6 | OPTIKEREN

HVORDAN LÆRER MAN NOGET?I FORLÆNGELSE AF OPTIKEREN 2015 NR. 4 VIL JEG PRÆSENTERE EGEN UNDERSØGELSE AF,

HVORDAN TO KLINISKE VEJLEDERE TILRETTELÆGGER UNDERVISNINGEN I PRAKTIKPERIODERNE.

/// AF OPTOMETRIST ANETTE RISTORP OHLSEN, MASTER I VOKSENLÆRING OG KOMPETENCEUDVIKLING OG

UDDANNELSESKOORDINATOR VED PBa. i OPTOMETRI, KEA.

BESKRIVELSE AF

EMPIRISK UNDER-

SØGELSE

Undersøgelsen er la-

vet med hjælp fra to

kliniske vejledere, der

begge er ansat i en

stor optometristkæde i

Danmark.

Den ene er ansat i

en stor afdeling med

fem optometrister, to

studerende samt en

optikassistent. Den

anden er ansat i en

mindre afdeling med

to optometrister samt

en studerende. Begge

vejledere er uddannede

optometrister, har ar-

bejdet i faget gennem

de seneste 20 år, og

de har begge arbejdet i

flere forskellige afdelin-

ger i virksomheden.

ANALYSE AF

INTERVIEW

UNDERSØGELSE

I min metode til ana-

lyse af interviewene

har jeg valgt at inddele

besvarelserne inden

for læringsmålene i

Optometri for at få en

bred indsigt i, hvilken

undervisning de klini-

ske vejledere anvender

i praktikperioderne.

BRILLEGLAS, TEKNIK OG

VÆRKSTED (BTV)

Ifølge begge kliniske vejledere er

oplæring i værkstedsarbejde nødvendigt i

forretningen. Praktikanten kan måske have

en smule viden med fra undervisningen på

uddannelsesstedet, men den primære op-

læring finder sted på praktikstedet. Selve

undervisningen beskrives ved, at de andre

ansatte viser praktikanten, hvordan arbejdet

skal gøres, når behovet opstår. Det giver

praktikanten mulighed for at observere og

spørge ind til eksempelvis, hvordan de for-

skellige glas skal slibes, eller hvordan der

foretages en kvalitetskontrol af hele brillen.

Begge kliniske vejledere synes, at prak-

tikanterne hurtigt selvstændigt magter

arbejdsopgaverne, og der kun er tale om

begrænset supervision, når de har set ar-

bejdsprocesserne et par gange.

SYNSUNDERSØGELSER

Her beskrives oplæring anderle-

des. Ifølge de kliniske vejledere er

det primært, fordi praktikantens kompeten-

cer er forskellige i første og anden praktik-

periode.

I første praktikperiode beskrives prakti-

kanterne som usikre, de har behov for støtte

og vejledning. I løbet af de seks måneders

praktik udvikler praktikanten sig og opnår

sikkerhed samt rutine inden for de fastsatte

rammer. Dette opsummeres i et citat fra en

af de interviewede: ”I starten mangler prak-

tikanten rutine og er lidt bange for ikke at slå

til. Ofte starter praktikanten med at foretage

en undersøgelse på en anden fra forretnin-

gen, men det vigtigste er, at praktikanten

selv kommer i gang hurtigst muligt, så tager

vi problemerne hen ad vejen”

I anden praktikperiode beskrives praktikan-

terne som dygtige fagligt, de er selvstændi-

ge i det kliniske arbejde og evner at udføre

avancerede synsundersøgelser. Dette op-

summeres i et citat fra en af de intervie-

wede: ”I anden praktikperiode arbejder

praktikanten ofte på lige fod med os andre

optikere i forretningen. Samtidig er det vig-

tigt for mig at få praktikanten til at forstå,

at en synsundersøgelse er ens egen. Det

er ikke muligt at lære praktikanten den helt

rigtige metode – den skal man selv udvikle”

TILPASNING AF

KONTAKTLINSER

Denne oplæring ligger kun på an-

det praktikophold, og begge kliniske vejle-

dere beskriver, at praktikanterne har meget

svært ved at komme i gang med dette læ-

ringsmål. Den ene kliniske vejleder udtryk-

ker, at årsagen til denne problemstilling er,

at der ikke er en facitliste til, hvilke kontakt-

linser der fungerer i forhold til klienternes

øjne, man er nødt til at prøve sig frem.

Dette opsummeres i et citat fra en af de

interviewede: ”Det hjælper ikke at holde

hænderne i lommen og se på, man lærer kun

ved selv at prøve og lære af sine egne fejl.”

Begge kliniske vejledere udtrykker, at

praktikanterne altid kan komme og hente

dem, hvis de har behov for hjælp. De har

dog begge oplevet gentagne gange, at de

har været optaget af andre ar-

bejdsopgaver i forretningen. En af

PRAKTIKANTERNES ARBEJDSOPGAVER INDEN FOR OPTOMETRI

1

3

2

OPTIKEREN | 7

Vi vil være din strategiske samarbejdspartner!

[email protected]

Pia Staal ØstergaardTlf.: 29 29 15 35

Henric BarckFra og med 1. Sep. 2015Tlf.: +46 70 583 70 06

Nu er vi her!

Synes du også at markedet har brug for en ny kontaktlinse leverandør?

Kontakt os allerede i dag!

Vi har konkurrencedygtige priser!

Vi har stort fokus på udvikling og en meget innovativ ’pipeline’!

Vi har produkter i både hydrogel og SiHy med innovativ teknologi og unikke egenskaber!

Vi sælger kun til optikere som kan tilpasse linserne i en fysisk butik/klinik!

FAGLIGT

‹

8 | OPTIKEREN

de kliniske vejledere beskriver det

således: ”Det er ikke altid muligt at

slippe, hvad man har i hænderne for at

hjælpe praktikanten.”

FAGLIGHED I FORHOLD

TIL PRAKTIKANSVARLIGE

Afslutningsvis kom vi ind på de kliniske

vejlederes egen faglighed.

I deres beskrivelser af egen faglighed

havde de ikke problemer med at fore-

tage de forskellige arbejdsfunktioner i

klinikken eller i forbindelse med BTV,

men det var svært at huske de korrekte

teoretiske betegnelser. En af de kliniske

vejledere udtrykte det således: ”Jeg gør

det jo bare!”

De kliniske vejledere udtrykker beg-

ge desuden, at de ønskede specielle

efteruddannelseskurser, hvor det er

muligt at opgradere den faglige viden,

idet de begge havde oplevet, at prak-

tikanterne kom ud i forretningerne og

nævnte begreber, som de aldrig havde

hørt om.

Første praktikperiode Anden praktikperiode

-Praktikanterne skal opøve rutine og har

et stort behov for at få vist alle arbejds-

opgaverne.

-Praktikanterne er rutinerede, de skal kun

have hjælp, hvis der opstår helt specielle

situationer.

-Praktikanterne har behov for at være

sikre på, at de udfører arbejdsopgaverne

korrekt – de ønsker nærmest en facitliste

Hvis praktikanterne får problemer, synes

jeg, det er bedst, at de selv finder frem til

et løsningsforslag – men jeg hjælper, hvis

det er nødvendigt.

-Hvis praktikanterne får problemer, viser

jeg ofte, hvordan jeg selv ville løse pro-

blemet – både i forhold til BTV samt i

synsundersøgelserne.

KONKLUSION

Formålet med de to artikler er at få

indsigt i, hvordan man tilrettelægger

undervisningen af praktikanterne i

praktikperioderne.

Med afsæt i denne undersøgelse

peger min konklusion i retning af, at

læring i praktikken er mere eller mindre

tilfældig, uanset hvilke læringsmål der er

tale om. Desuden er der en overvejende

tendens til, at der anvendes oplærings-

pædagogik i begge praktikperioder, men

der anvendes forskellige metoder i hen-

holdsvis første og anden praktikperiode.

I første praktikperiode anvendes

Jean Lave & Etienne Wenger s for-

ståelse af situeret læring samt perifer

deltagelse, hvorimod i anden praktik-

periode anvendes Donald A. Schön s

forståelse af individets viden i handling

samt refleksion i handling, jfr. artikel 1.

Analysen af interviewene viser den-

ne tendens, idet de to kliniske vejlede-

re udtrykker følgende:

SAMMENFATNING.

Mine undersøgelser viser, at læring i praktikken i høj grad finder sted, men at der

mangler en struktur for konkret opnåelse af de læringsmål, der ifølge studieord-

ningen ligger i praktikken. Det kan være hensigtsmæssigt både for praktikstedet

og for praktikanten, at der laves en overordnet plan for, hvornår og hvordan læ-

ringsmålene opnås. Her er det særlig vigtigt, at der tænkes i en realistisk tidsplan,

der netop giver praktikanten tid og mulighed for at dygtiggøre sig og lære nyt.

Derudover viser undersøgelserne en tendens til, at der blandt de kliniske vejle-

dere er behov for efteruddannelse, blandt andet med henblik på så at sige at tale

samme sprog eller sagt med andre ord, at de anvendte terminologier er de samme

for den kliniske vejleder som for praktikanten. O

FULDAUTOMATISK FUNDUS KAMERA

D J I N S T R U M E N T E R A / S G E N E R AT O R V E J 2 1 D K - 2 8 6 0 S Ø B O R G T L F. + 4 5 3 6 7 7 2 0 2 2 W W W. D J - I N S T R U M E N T E R . D K

› Ekstrem brugervenlig› Auto-focus, auto-flash, auto capture› Minimal oplæring› Intern PC› Touch-screen› Tablet tilslutning› Internet forbundet› Kontakt os for en demonstration

DJ Instrumenter 080415.indd 1 09/04/15 11.17

ptimus by Essilor Pri-

sen er stiftet i 1986

på initiativ af Essilor

Danmark A/S og har

til formål at fremme

danske optometristuderendes inte-

resse for videregående studier i opto-

metriens mange områder.

Essilor koncernen bruger årligt

150 mill. euro til forskning for bedre

syn. Det er derfor helt naturligt, at

Essilor Danmark med Optimus Prisen

giver sit bidrag til koncernens payoff

”Seeing the world better”.

PRÆSENTATION AF ARTIKLERNE

De tre bedste løsninger er udvalgt

af et dommerpanel bestående af tre

højt kvalificerede optometrister med

stort branchekendskab. Du kan læse

et resumé af artiklerne på de efterføl-

gende sider, og du kan høre en kort

præsentation af projekterne på kon-

ferencen, inden det afsløres, hvem

O PT I M USB Y E S S I L O R 2 0 1 5ESSILOR ER MED TIL AT TILFØRE SPÆNDING PÅ ÅRETS OPTOMETRI-

OG KONTAKTLINSEKONFERENCE. ÅRETS PRISVINDERE ER FUNDET,

MEN DEN INDBYRDES PLACERING OFFENTLIGGØRES PÅ KONFEREN-

CENS FØRSTE DAG. PRISEN UDDELES HVERT ÅR TIL DE STUDERENDE,

DER HAR PRÆSTERET DE BEDSTE LØSNINGER TIL ÅRETS PRISOPGAVE.

/// AF BJARNE HANSEN

Oder har vundet Optimus by Essilor Pri-

sen 2015.

DOMMERPANEL

Dommerpanelet i 2015 består af opto-

metrist MPH Ivan Nisted, Danish Col-

lege of Optometry and Visual Science,

optometrist FCOVD Torben Helstrup,

Københavns Private Synspleje Klinik,

Rødovre og optometrist MAEd Anette

Ristorp, KEA København.

PRÆMIER

1. præmie – kr. 10.000,- samt vandrepokalen udført

af Eric Sinz

2. præmie – kr. 7.500,-

3. præmie – kr. 5.000,-

O

10 | OPTIKEREN

Tilmeld dig konferencen på www.optometrikonference.dk

O PT I M US

GA

_CV

N_D

A_0

08

_T_1

503

04

CooperVision vil være den førende aktør på kontaktlinsemarkedet. Og vi mener, at vi opnår dette ved at have det bredeste sortiment, med en

linse til enhver synsfejl. Men også ved at hjælpe din virksomhed med at servicere jeres kunder på den bedst mulige måde.

Derfor præsenterer vi en række merværditjenester beregnet til at udvikle hele din virksomhed. Udnyttet på den rette måde kan de hjælpe dig og CooperVision

med at vokse i fællesskab.

Da porteføljen er fuld af fordele for dig, kalder vi det CooperVision advantage. Du er velkommen til at kontakte din lokale CooperVision-repræsentant og få

mere information om vores nye tjenester.

Morten Tornbjerg 21 47 88 28Carsten Berg 29 45 42 70

Let’s grow together

O P F A T T E L S E N A F O P T I K E R E N- et kvantitativt studie/// AF CECILIE HOLM-NIELSEN OG JULIE LUNDVALD PEDERSEN

ratis synsprøve –kun i dag”, ”Spar 50 % på

alle brilleglas” er tilbud, som pryder skiltene

og vinduerne i de danske optikforretninger.

Vores interesse for projektet udsprang fra

den strategi, der benyttes til at fange patien-

ternes opmærksomhed.

Optikerfaget har gennem mange år været i en omstillings-

proces, men med 20 år under sundhedslovens vinger mener

vi, at optikerens færdigheder kunne ekspliciteres. Vi ville med

projektet undersøge patientens opfattelse af optikeren og

deres kendskab til det arbejde, som optikeren udfører i prak-

sis. Vi mener ikke, at de sundhedsfaglige kompetencer, som

optikeren opnår gennem sin uddannelse, bliver udnyttet fuldt

ud. Derfor inkluderede vi to typer optikforretninger i under-

søgelsen for at se, om en optiker med et øget sundhedsfag-

ligt fokus bliver opfattet anderledes end den mere gængse

type optiker. Vores store spørgsmål til patienterne var, om

optikeren er en sælger eller sundhedsperson? Hvis vi skulle

kigge nuanceret på denne kategorisering af optikeren, var vi

interesseret i at vide, hvorfor folk henvender sig til optikeren.

Det er selvfølgelig, fordi ”de ikke kan se”, vil de fleste sige.

Men vi ville gerne vide, om der var et mønster i folks årsag til

henvendelse hos optikeren – kommer de med henvendelser,

der er specifikt møntet på os? Siger henvendelserne noget

om patienternes fordomme og tanker om, hvad optikeren

kan hjælpe med? Eller kommer de, fordi de vil have smarte

briller og et godt glastilbud og herved gøre brug af en han-

delsservice og ikke den sundhedsydelse, som vi foretager?

METODE

Vi benyttede kvantitativ metode og valgte at indsamle data

ved hjælp af spørgeskemaer, som vi udarbejdede, bestående

af 4 spørgsmål. De 4 spørgsmål lød som følgende: ”Speci-

fikke årsag til henvendelse”, ”Optometristen er overvejende

sælger eller sundhedsperson”, ”Hvem vil du henvende dig til

med følgende symptomer: Hovedpine, sløret syn, dobbelt-

syn, trætte øjne, tørre øjne” – her havde patienten for hvert

af symptomerne to valgmuligheder – ville de gå til optome-

tristen eller øjenlægen? Og slutteligt: ”Vidste du, at optome-

tristen kan afhjælpe dobbeltsyn, undersøge for grå stær og

andre øjenrelaterede sygdomme?”. Vi indsamlede 156 besva-

relser og yderligere 452 ”årsag til henvendelse” via en retro-

spektiv dataindsamling. For at undersøge om der var forskel

på patientbesvarelserne fra de forskellige typer optikere, blev

data indsamlet hos Nyt Syn Kerteminde, Nyt Syn Torvegade

og Bleshøy Optik i Sønderborg. Sidstnævnte udmærker sig

ved, udover at tilbyde gængse optiske ydelser, et øget sund-

hedsfagligt fokus og har som en af de eneste optikere i Dan-

mark nogle af de mest tekniske måleinstrumenter til synsun-

dersøgelser.

I analysen af resultaterne fandt vi det nødvendigt, at de ikke

kun blev belyst fra en naturvidenskabelig og objektiv vinkel.

Derfor inddrog vi samfundsvidenskabelig teori for at kunne

forstå og fortolke patienterne på individ-plan.

RESULTATER

Ved hjælp af statistisk analysebearbejdning af spørgeskema-

besvarelserne fandt vi først og fremmest, at det gør en forskel,

om optikeren har en sundhedsfaglig profil, eller om han ikke

har. Størstedelen af patienterne hos Nyt Syn kom, fordi de

skulle ”have nye briller”, som var årsag til henvendelse hos 31%

af patienterne. Hos Bleshøy Optik var det primært synsunder-

søgelsen, som 37% af patienterne henvendte sig med. Det vil-

le være oplagt at trække linjer mellem henvendelser om ”nye

briller” og salgsstrategien, hvor mange patienter henvender

sig på grund af tilbud og ikke på grund af en sundhedsydelse.

Vi spurgte direkte til patientens opfattelse af optikeren og

svarfordelingen ses i figur 1.0

G”

12 | OPTIKEREN

O P F A T T E L S E N 2. Optikeren er overvejende en

Nyt Syn /

Torvegade Kerteminde

Bleshøy Optik

I alt

Sælger 32 5 37

Sundhedsfaglig person

67 37 104

I alt 99 42 141

4. Vidste du, at optikeren kan afhjælpe dobbeltsyn,

undersøge for grå stær og andre øjenrelaterede syg-

domme?

NS BO I alt

Ja 35 39 74

Nej 70 12 82

I alt 105 51 156

Figur 1.0. Svarfordeling på spørgsmål 2.

3,5 gange større antal patienter opfatter optometristen som

en sundhedsfaglig person hos Bleshøy Optik. Generelt for

besvarelserne begge steder er, at flertallet ser optikeren som

en sundhedsfaglig person, men svarfordelingen er mindre

entydig hos Nyt Syn. Besvarelserne i spørgsmål 2 hænger

godt sammen med patienternes årsag til henvendelse – der

er flere, der ser optikeren som sælger hos den almindelige

optiker, og her kommer patienterne også i højere grad for at

få ”nye briller”.

Flere vil kunne nikke genkendende til udsagnet, at pa-

tienter kan være usikre på, hvilke sundhedsfaglige ydelser

henholdsvis optikeren eller øjenlægen kan varetage. Det kan

hænge sammen med, hvor gode vi optikere er til at profilere

vores faglige kunnen. Besvarelserne af spørsmålene differen-

tierede sig fra hinanden imellem de to undersøgte optiker-

typer. I spørgsmål 3 bad vi patienten om at vælge den sund-

hedsperson, optikeren eller øjenlægen, som de umiddelbart

ville henvende sig til med 5 forskellige symptomer: Hovedpi-

ne, sløret syn, dobbeltsyn, trætte øjne og tørre øjne.

Figur 2: Hvem ville du henvende dig til med følgende symp-

tomer: Hovedpine, sløret syn, dobbeltsyn, trætte øjne, tørre

øjne?

Nyt Syn Kerteminde og Torvegade Bleshøy Optik Sønderborg

Øjenlæge Optometrist I alt Øjenlæge Optometrist I alt

Hovedpine 44 58 102 Hovedpine 16 31 47

Sløret syn 29 75 104 Sløret syn 5 45 50

Dobbeltsyn 54 50 104 Dobbeltsyn 12 38 50

Trætte øjne 28 77 105 Trætte øjne 7 42 49

Tørre øjne 57 45 102 Tørre øjne 16 35 51

Af svarfordelingen i figur 2 ses det, at optikeren er klart

førstevalg i forbindelse med symptomerne sløret syn og

trætte øjne hos begge type optikere. Her er patienterne ikke i

tvivl om optikerens kompetencer i forhold til øjenkorrek-

tioner. Anderledes forholder det sig, hvis vi kigger på symp-

tomerne tørre øjne og dobbeltsyn. Hvor patienterne hos

Bleshøy Optik vil opsøge optikeren, vil patienterne hos Nyt

Syn foretrække en konsultation hos øjenlægen. Hvis man

som patient ikke ved, at man kan få tjekket den slags symp-

tomer hos optikeren, og at optikeren ikke er god nok til at

gøre opmærksom på dette, vil øjenlægen være et oplagt

førstevalg. Øjenlægen vil for mange være at foretrække, da

en læge i manges bevidsthed er indbegrebet af sundhed og

fysisk velbefindende. Dog kan det forsvares at få en øjenlæge

til at vurdere casen, hvis man har udpræget tørre øjne og ge-

neres ud over det vanlige.

Ud fra det faktum, at patienterne hos Bleshøy Optik ville

vælge optikeren frem for øjenlægen i alle tilfælde, kan man

med en vis sikkerhed konstatere, at en optiker med øget fo-

kus på den sundhedsfaglige profil vil have en anderledes og

fremtrædende position i patientens bevidsthed.

Det fjerde og sidste spørgsmål, vi stillede patienterne, lød:

”Vidste du, at optikeren kan afhjælpe dobbeltsyn, undersøge

for grå stær og andre øjenrelaterede sygdomme?”

Figur 3. Svarfordeling på spørgsmål 4.

‹


OPTIKEREN | 13

Dette spørgsmål er på flere måder et af de mest inte-

ressante i undersøgelsen. Hos den almindelige optiker

svarede 67%, at de ikke ved, hvad optikeren kan. Til

sammenligning svarede 76% hos Bleshøy Optik, at de godt

ved, hvad optikerens kompetencer er. Dette i sig selv er en

forskel, som man er nødt til at forholde sig til. Hos Nyt Syn

var der modsigelser i svarene ved gennemgang af skemaet,

da patienterne svarede, at optikeren er en sundhedsperson,

men at de i spørgsmål 4 udviste ringere kendskab til optike-

rens kunnen. Dette faktum indikerede, at der er en tvivl om,

hvorvidt optikeren som koncept er en sælger eller en sund-

hedsperson. Hos Bleshøy Optik var der en generel opfattel-

se af, at optikeren er sundhedsfaglig og kan klare de fleste

opgaver, hvor der hos den almindelige optiker kunne herske

større tvivl om, hvor man skal henvende sig med hvad, og

hvilke opgaver optikeren kan tage sig af.

KONKLUSION

Salgsperspektivet i mange forretningers markedsføring er

et forvirrende punkt for patienterne og kan bidrage til den

manglende viden omkring den sundhedsfaglige baggrund,

som optikeren rent faktisk har.

Vi fandt ud af, at der er statistisk signifikant forskel på pa-

tienternes opfattelse og viden omkring optikeren, afhængig

af hans profil udadtil. Det sundhedsfaglige image afspejlede

sig i mange af patientbesvarelserne hos Bleshøy Optik og her

viste det sig, at patienterne har en større tiltro til optikerens

kompetencer. Vores projekt viser, at markerer man sig med

‹

NYT SYN

BLESHØY OPTIK

‹

‹

‹

‹

SUNDHEDS-

PERSON

66 %

SUNDHEDS-

PERSON

88 %

RINGE

KENDSKAB

67 %

GODT

KENDSKAB

76 %

HENVENDELSE:

NYE BRILLER

HENVENDELSE:

SYNS-

UNDERSØGELSE

en øget sundhedsfaglig forretningsprofil, skaber det større vis-

hed hos patienten om en sundhedsfaglig kunnen og en tillid til,

at optikeren kan mere end bare at sælge et par briller.

PERSPEKTIVERING

Resultaterne giver anledning til overvejelser omkring, hvordan

den enkelte optiker opfatter professionen, og hvordan det re-

elt ønskes, at den skal se ud i fremtiden. Er man tilfreds med

arbejdsmetoden, som den er nu, eller mener man, at et sund-

hedsfagligt perspektiv er en nødvendighed for den udvikling,

som faget har gennemgået. Med projektet ønskede vi at tyde-

liggøre den manglende viden om optikerens kompetencer. Vi

optikere kan få svært ved at overbevise patienten om en sund-

hedsfaglig identitet, hvis han eller hun fremadrettet konfron-

teres med optikeren i en dobbeltrolle. Patienten får ikke over-

blik over de ydelser, som professionen reelt set tilbyder. Vores

projekt åbner for en diskussion og tager emnet om en ”delt”

profession op, hvor man ét sted varetager synsundersøgelserne

og et andet sted salg af briller. Patientens adfærd og tankegang

ændres ikke natten over, og det er en stor opgave at balance-

re med. Vores projekt viser, om end dets størrelse, at det kan

gøre en forskel, hvis man gør mere ud af den sundhedsfaglige

profil. Hvis optikeren ønsker at udmærke sig på det sundheds-

faglige område, er kommunikation, markedsføring og person-

lig fremtoning elementer, som kan tages op til overvejelse. Vi

mener ikke, at synsundersøgelser på samlebånd uden megen

faglig kommunikation undervejs er vejen frem – det skaber ikke

forståelse for patienten og dennes omstændigheder.


14 | OPTIKEREN

O

OPTIKEREN | 15

Kids’ eyes are as precious as they are vulnerable. All our sunglasses have the highest level of UV protection. So you can protect the ones you love.

UV protection where it’s most needed.

KRIT ISK V INKEL PÅ MEDICINERING AV ÅLDERSRELATERAD MAKULADEGENERATION/// AF CHEEMA RABIYA, STENER EMILIE

ldersrelaterad maku-

ladegeneration (AMD)

är en av de ledande

ögonsjukdomar hos

äldre som leder till syn-

nedsättning. AMD medför en försäm-

ring (dystrofi) av det centrala synfältet,

vilket leder till försämrad central syn.

Eftersom befolkningen ökar och vi blir

äldre och äldre har detta blivit ett större

problem. En skandinavisk undersökning

som granskat AMD, visar att antal per-

soner med sen AMD beräknas öka med

75 % jämfört med 2012. Detta är ett ål-

dersproblem som man bör forska mer

i samtidigt som optiker och ögonläkare

bör vara mer kritiska till vitamintillskott

vid behandling av AMD patienter.

Eftersom AMD påverkar allt fler

människor utförs en hel del forskning

och studier kring sjukdomen. Enligt vis-

sa studier anses det att människor som

äter en kost rik på antioxidanter och

vitaminer (keratonider, vitamin C och E)

primärt grundar sig på vitamintillskott

i behandling mot AMD. Dessa två stu-

dier har stor trovärdighet bland dagens

hälsovård och ögonspecialister världen

över, och sällan kritiseras studierna.

Det finns flera andra studier som ar-

gumenterar för och emot behandling

med vitamin och mineral mot AMD.

Dessvärre, även om de kritiska studi-

erna är publicerade och kan innehålla

nyare och längre forskning, annan

evidens och flera deltagare, får de inte

samma uppmärksamhet som AREDS

studierna. Föreläsningar och kurser

hålls för AREDS där det informeras om

tillskottet och dennes positiva verk-

ning på utvecklingen av AMD, utan att

det nämns om andra studier innanför

området som argumenterar emot den.

Delvis kan det skyllas på att studien är

statlig och sponsrad av stora företag

(NEI och Bausch & Lomb) som vi men-

ar har ett bra rykte inom optometri

branschen.

Vi påstår att läkemedelsbranschen har

en stor makt över populationen. Därför

ser vi det som ett bekymmer på hur

stort inflytande medicinbranschen kan

ha på befolkningen och läkarna i deras

val på att tjäna pengar på kunders och

patienters okunskap omkring deras in-

tag av vitamintillskott. Vi anser att läke-

medelsbranschen tjänar stora pengar

på att sälja vitamintillskott på markna-

den, även om studier har bevisat att

några inte har effekt. Vitamintillskotten

går inte igenom samma kontroll som

receptbelagda mediciner, därför tar

Åeller mineraler (koppar och zink) kan

vara mindre benägna att få AMD. Andra

studier menar att hos människor med

AMD som behandlas med vitamintill-

skott kan sjukdomsutvecklingen hej-

das. Flera av de senaste studierna tar

upp biverkningarna av vitamintillskott.

Syftet med vårt projekt var att kri-

tiskt granska studier som tittar på sam-

manhanget mellan vitamintillskott och

behandlingen av AMD. Artiklar som

publicerades i sökmotorerna PubMed,

Google Scholar och Online Library

(Wiley) granskades. Age-Related Eye

Disease Study (AREDS) och Age-Rela-

ted Eye Disease Study 2(AREDS2) var

två av de stora studierna som under-

söktas. Många optiker och ögonläkare

har kunskap om AREDS och AREDS2

studierna, men det finns andra viktiga

studier som forskar kring AMD och vi-

tamintillskott.

Artiklarna och studierna som under-

söktes visade flera negativa effekter än

vad vi hade räknat med. Många studier

är kritiska till vilken verkan vitamintill-

skott har, medan andra är positiva till

vitamintillskott.

Argumentet för effektiviteten av vita-

mintillskott för att hejda utvecklingen

av AMD kommer huvudsakligen från

två stora studier i USA, AREDS och

AREDS2 som

16 | OPTIKEREN

man inte hänsyn till deras biverkningar

på liknande vis.

KONKLUSION

Vitamintillskott ordineras till patienter

med eller i risk för att utveckla AMD. I de

flesta tillfällen uppmärksammas inte bi-

verkningarna. Några studier visade allvar-

liga biverkningar av en hög dos av vitam-

intillskotten. Vi kom fram till att man inte

bör medicinera patienter med vitamintill-

skott förrän de har utvecklat AMD.

Vi anser att det finns flera pålitliga stu-

dier som tar upp argument mot vita-

mintillskott i behandlingen av AMD.

Att hälsosektorn endast litar på AREDS

studierna anser vi som inte tillräckligt

när det kommer till patienternas välbe-

finnande.

AREDS är kliniskt bevisat i att bromsa

utvecklingen av intermediär och av-

ancerad AMD. Dock hjälper inte de-

ras vitamintillskott patienter i risk och

med tidig AMD. Många läkare i Europa

ger AREDS vitamintillskott till patienter

som inte har diagnostiserad AMD. Vita-

mintillskottet är i en hög dos och kan

ge långsiktiga biverkningar. Därför är

det hänsynslöst av läkare att ge dessa

tillskott utan samråd med patient och

dietist. I de flesta tillfällen räknar man

inte med biverkningarna. Några studier

visade allvarliga biverkningar av en hög

dos av vitamintillskotten. Vi kom fram

till att hälsopersonal inte bör medicine-

ra patienter med vitamintillskott förrän

de har utvecklat AMD. Därför bör det

utföras flera kliniska studier om vitami-

ner och mineraler och deras långsiktiga

bieffekter. Sidoeffekter bör övervägas

innan man väljer att ge patienter vitam-

intillskott.

I och med att befolkningen blir äldre

kommer allt fler att drabbas av sjukdo-

men. Vårt vardagliga liv samt vår kost

påverkar kroppen, både negativt och

positivt. Att man anser att man inte be-

höver ta hänsyn till de negativa effek-

terna som medicinerna ger, eftersom

patienten är gammal, går emot etik

och moral. Alla människor, ung som

gammal, behöver och ska få hjälp oav-

sett hur deras diagnos ser ut. En fråga

man kan ta ställning till är "vill man leva

längre och se sämre, eller vill man kun-

na se bra och möjligtvis ha ett kortare

liv"? Patienten ska själv få avgöra vad

han/hon vill göra innan läkaren medici-

nerar, även om synen värdesätts väldigt

högt och människan är beroende av

den för att klara sig i vardagen. Livs-

kvaliteten hos människor ses på olika

sätt och några värdesätter synen över

hälsan, det är upp till varje individ att ta

ställning till.

Genom att satsa mer på forskning om

AMD hjälper det hela befolkningen,

läkare som optiker och patienter. Lä-

kare och optiker får större möjlighet

att hjälpa sina patienter och informera

dem om hur sjukdomen kan utvecklas.

Patienter får information om sjukdo-

men, vilket kan hjälpa deras vardag.

De får veta vilka saker de ska vara mer

uppmärksamma på och undvika.

Med vår studie kan vi inte bekräfta eller

motbevisa att vitaminer och mineraler

hejdar utvecklingen av AMD, men vi

belyser att det finns kritiska studier som

nämner biverkningar i förhållande till

att medicinera mot ögonsjukdomen.

Vi hoppas att studien har väckt intres-

se för vidare forskning inom området

och att vi (optiker och ögonläkare) är

öppnare för nyare och kritisk forskning

i behandlingsmetod av AMD.

Normal makula. Torr makula degenaration. Våt makula degenaration.

Synfältsbortfall.


OPTIKEREN | 17

O

M Y O P I , P U P I L D I A M E T E R O G K A T A R A K TSAMMENHÆNGEN MELLEM

RESUMÉ

HAR MENNESKER MED MY-

OPI STØRRE HORISONTAL

PUPILDIAMETER END IKKE-

MYOPE, OG KAN DETTE I SÅ

FALD VÆRE EN RISIKOFAK-

TOR FOR UDVIKLINGEN AF

KATARAKT, DA EN STØRRE

MÆNGDE LYSSTRÅLER SÅ-

LEDES KAN TRÆNGE IND I

ØJET?

/// AF PONTUS LØTH,

PERNILLE HOLM IBSEN

OG ANDREAS CHRISTIANSEN

FORMÅL

Myope kan potentielt have aksialt læn-

gere øjne end ikke-myope. Det kan

derfor tænkes, at de samtidig har stør-

re pupilåbninger. En større pupilåbning

kan resultere i, at den intraokulære lin-

se bliver mere eksponeret for lys. Nog-

le former for lys kan være associeret

med udviklingen af katarakt. Formålet

er derfor at undersøge, hvorvidt der er

en sammenhæng mellem myopi, stør-

relsen af pupilåbningen og udviklingen

af katarakt.

METODE

Der er foretaget målinger af 298 øjne

svarende til 149 tilfældigt udvalgte kli-

enter. Undersøgelsen indebærer må-

ling af den horisontale pupildiameter i

fotopisk belysning samt en synsprøve

for at finde frem til klienternes subjek-

tivt bedste visus i mesopisk belysning.

Herefter er den sfæriske ækvivalent

blevet beregnet.

Ud over det kliniske studie har vi

valgt at inddrage 11 videnskabelige ar-

tikler til at belyse vores problemformu-

lering.

RESULTATER

I undersøgelsen har vi inddraget 149

klienter, hvilket betyder, at vi har fore-

taget målinger på 298 øjne. Ud af dis-

se 298 øjne er der 204 myope, mens

94 af dem er ikke-myope (inddelt efter

sfærisk ækvivalent).

Det mest myope øje har en sfærisk

ækvivalent på -12,125 D. Det mest

hyperope øje har en sfærisk ækvivalent

på +6,50 D.

Klienternes alder varierer fra en kli-

ent på 12 år som den yngste, og en kli-

ent på 85 år som den ældste.

Der er en signifikant tendens til, at

den horisontale pupildiameter bliver

større i takt med, at klienterne bliver

mere myope.

Gennemsnittet af den horisontale

pupildiameter blandt alle klienter er

5,31 mm. Ud af de 204 myope øjne er

der 105, der har en horisontal pupildia-

meter, der er større, og 99 der er

mindre end 5,31 mm. Blandt de

ikke-myope 94 øjne er 34 af dem stør-

re, og 60 af dem mindre end de 5,31

mm. Der er en signifikant tendens til, at

de myope har en større pupil end gen-

nemsnitsværdien for den horisontale

pupildiameter, med OR 1,87 (med sik-

kerhedsinterval på 95% 1,13 – 3,01).

Ifølge diagram 1.0 fremgår det, at

der er en større andel af de myope kli-

enter, der har en større horisontal pu-

pildiameter end gennemsnittet, mens

det er omvendt for de hyperope.

Prævalensen for at have en større

horisontal pupildiameter end gennem-

snittet er for de myope klienter 51,47%

(95%-sikkerhedsinterval 0,45 – 0,58).

Prævalensen for at have en større

horisontal pupildiameter end gen-

nemsnittet er for de hyperope klienter

18 | OPTIKEREN

DIAGRAM 1.0

DIAGRAM 1.1

Prævalensen for at have en større horisontal pupildiameter end

gennemsnittet er for de myope klienter 51,47% (95%-

sikkerhedsinterval 0,45 – 0,58).

Prævalensen for at have en større horisontal pupildiameter end

gennemsnittet er for de hyperope klienter 36,17% (95%-

sikkerhedsinterval 0,16 – 0,56).

Ifølge 95%-sikkerhedsintervallet (1,13-3,01) er der en signifikant

sammenhæng mellem størrelsen af den horisontale pupildiameter

og den refraktive styrke.

I diagram 1.0 kan man se sammenhængen mellem hver enkelt

klients refraktive styrke og horisontale pupildiameter, hvor X-aksen

angiver den horisontale pupildiameter i mm, mens Y-aksen angiver

den refraktive styrke i D.

Diagram 1.1

Diagram 1.1 viser sammenhængen mellem den sfæriske ækvivalent

og størrelsen af den horisontale pupildiameter fordelt på

henholdsvis mænd og kvinder. Her fremgår det, at mændene har

den umiddelbart største tendens til at ændre pupilstørrelse ift. den

sfæriske ækvivalent. Kvindernes horisontale pupildiameter ser til

gengæld ikke ud til at ændre sig i lige så høj grad som følge af en

ændring af den sfæriske ækvivalent. Den gennemsnitlige

horisontale pupildiameter er henholdsvis 5,43 mm for kvinderne,

mens den for mændene er 5,17 mm.

Ovenstående resultatafsnit viser, at der er en signifikant tendens til,

at myope kan have større horisontale pupildiametre sammenlignet

med ikke-myope. Derved understøtter resultaterne vores hypotese

om, at der kan forekomme større lysindfald i øjet - herunder bl.a.

UV-stråler, som kan være en risikofaktor for udviklingen af

katarakt.

‹Tilmeld dig konferencen på www.optometrikonference.dk

36,17% (95%-sikkerhedsinterval 0,16 –

0,56).

Ifølge 95%-sikkerhedsintervallet

(1,13-3,01) er der en signifikant sam-

menhæng mellem størrelsen af den

horisontale pupildiameter og den re-

fraktive styrke.

I diagram 1.0 kan man se sammen-

hængen mellem hver enkelt klients

refraktive styrke og horisontale pupildia-

meter, hvor X-aksen angiver den hori-

sontale pupildiameter i mm, mens Y-ak-

sen angiver den refraktive styrke i D.

Diagram 1.1 viser sammenhængen

mellem den sfæriske ækvivalent og

størrelsen af den horisontale pupildia-

meter fordelt på henholdsvis mænd og

kvinder. Her fremgår det, at mændene

har den umiddelbart største tendens til

at ændre pupilstørrelse ift. den sfæriske

ækvivalent. Kvindernes horisontale pu-

pildiameter ser til gengæld ikke ud til at

ændre sig i lige så høj grad som følge af

en ændring af den sfæriske ækvivalent.

Den gennemsnitlige horisontale pupil-

diameter er henholdsvis 5,43 mm for

kvinderne, mens den for mændene er

5,17 mm.

Ovenstående resultatafsnit viser, at

der er en signifikant tendens til, at

myope kan have større horisontale

pupildiametre sammenlignet med

ikke-myope. Derved understøtter re-

sultaterne vores hypotese om, at der

kan forekomme større lysindfald i øjet

- herunder bl.a. UV-stråler, som kan

være en risikofaktor for udviklingen af

katarakt.

Resultaterne viser også, at der kan

forekomme visse kønslige forskellig-

heder ift. sammenhængen mellem

den refraktive styrke og størrelsen af

den horisontale pupildiameter, hvor

kvinderne har en tendens til at have

en større horisontal pupildiameter end

mændene.

OPTIKEREN | 19

KONKLUSION

Hos vores klienter er der en signifikant

tendens til, at myope har større hori-

sontale pupildiametre end ikke-myope,

hvorfor der muligvis kan trænge mere

lys ind i øjet. Studier har vist en sam-

menhæng mellem myopi og UV-rela-

teret kortikal katarakt. Andre studier har

påvist en sammenhæng mellem myopi

og udviklingen af nukleær katarakt. År-

sagen til associationen mellem myopi

og nukleær katarakt er endnu ukendt.

Som det fremgår af vores undersø-

gelsesresultater, så er der en signifikant

association mellem den refraktive styrke

og størrelsen af den horisontale pupil-

diameter. Denne sammenhæng viser

sig ved, at desto mere myop/mindre

hyperop man er, desto større bliver ens

horisontale pupildiameter.

En større pupildiameter kan umid-

delbart medføre, at der trænger en stør-

re mængde lysstråler ind i øjet, hvoraf

nogle af disse kan være en risikofaktor

for udviklingen af katarakt. De fleste

undersøgelser, vi har fundet, peger på,

at de skadelige stråler i form af UV- og

IR-stråler har den største indvirkning på

dannelsen af kortikal katarakt.

Inden projektets begyndelse var vo-

res antagelse, at myope muligvis kunne

have større pupilåbninger end ikke-

myope, hvilket i så fald ville kunne med-

føre øget lysindfald i øjet. Flere under-

søgelser tyder på, at dette er rigtigt. Af

den grund kan myope muligvis være i

større risiko for at udvikle kortikal kata-

rakt. Da vores egne resultater også in-

dikerer, at der kan være en tendens til,

at myope har større pupilåbninger end

ikke-myope, kan der være begrundet

mistanke om, at myope oftere end

ikke-myope vil udvikle kortikal katarakt.

De fleste undersøgelser tyder dog

på, at myopi har en større sammen-

hæng med udviklingen af nukleær ka-

tarakt fremfor kortikal katarakt. Årsagen

til at myope oftere end ikke-myope

udvikler nukleær katarakt er endnu

ukendt.

PERSPEKTIVERING

For at kunne danne sig et klarere bille-

de af sammenhængen mellem myopi

og katarakt, kræver det, at der bliver

foretaget flere undersøgelser på om-

rådet. Man er på nuværende tidspunkt

fortsat ikke klar over, hvilken rolle

myopi spiller i udviklingen af katarakt.

Kan man klarlægge associationen

mellem myopi og udviklingen af kata-

rakt, vil man i fremtiden måske kunne

skabe tiltag, som kan forebygge/ud-

skyde udviklingen af katarakt. Estimater

foretaget af The National Eye Institute

har vist, at kan man udskyde debuten

for katarakt med 10 år, vil det være

ensbetydende med et fald i præva-

lensen på 50%. Derved kan man sikre

mange mennesker flere gode leveår og

samtidig spare samfundet for en masse

økonomiske udgifter i forbindelse med

katarakt.

Da en kataraktoperation er det hyp-

pigst foretagne operative indgreb årligt

i Danmark, kan det undre, at der ikke er

mere fokus på solbeskyttelse af øjnene.

Især når man ved, at især UV-stråler er

en risikofaktor for udviklingen af kata-

rakt. Den landsdækkende kampagne

”Skru ned for solen” indeholder fire

såkaldte ”solråd”. Ingen af disse råd op-

fordrer til at anvende solbriller, når man

opholder sig i solen.

På baggrund af vores nye viden kan

vi kun opfordre alle mennesker til at

beskytte øjnene mod solens skadelige

stråler – f.eks. i form af solbriller med

UV-filter. Som fagfolk bør man yderlige-

re opfordre kunder til at anvende kon-

taktlinser med UV-filter eller brilleglas

med overfladebehandling, da disse giver

en bedre beskyttelse mod solens skade-

lige stråler end ubehandlede glas.

‹


O

20 | OPTIKEREN

OPTIKEREN | 21

➥

Synoptik-Fondens Hæderslegat 2015, der uddeles på fondens årsseminar, tildeles Ph.d. og optometrist Hans Bleshøy.

Sædvanen tro tager de faglige foredrag udgangspunkt i legatmodtagerens fagområde. Den røde tråd i dagens faglige indlæg

handler derfor om ”Optometristen i samarbejde med andre sundhedspersoner”.

Dagens program er meget attraktivt for alle i branchen, så der bliver rift om det begrænsede antal pladser.

Nærmere information om Synoptik-Fondens Årsseminar og tilmelding til arrangementet vil fremgå af fondens hjemmeside, synoptik-fonden.dk - fra medio september.

H Æ D E R S L E G A T

SYNOPTIK-FONDEN HÆDRER HANS BLESHØYSYNOPTIK-FONDENS ÅRSSEMINAR SÆTTER FOKUS PÅ ”OPTOMETRISTEN I SAMARBEJDE

MED ANDRE SUNDHEDSPERSONER”.

Foredragsholdere 1Svend Erik Runberg 29 05 2015 07:31

Foredragsholder: Emne:Steen Aalberg, optometrist, FCOVD INeuro developmental optometry,Jernbanegade 16, 1. 6400 Sønderborg.Tlf.: 2120 1702E mail: [email protected]

Steen samarbejder med flere neuro centre, neurologer ogfysioterapeuter om behandling af hjernerystelse, whiplash ogsenhjerneskadede.

Steen vil fortælle om hvordan optometristen kan bidrage ibehandlingen og hvorledes faggrupperne samarbejder.

Claire Prener Miller, læge.Fiskedamsgade 27A, 3. tv. 2100 København Ø.Tlf.: 2671 3290E mail: [email protected]

Som opfølgning på Steen’s foredrag vil Claire fortælle sin egenhistorie om et 10 år langt forløb med post commotionelt syndrom(PCS) og hvordan hun blev hjulpet.

Claus van Weezel, optometrist, funktionsleder,Øjenklinik Kennedy, Kennedy Centret,Gl. Landevej 7, 2600 Glostrup.Tlf.: 4326 0100E mail: [email protected]

I sit daglige arbejde som optometrist og funktionsleder på KennedyCentrets Øjenklinik formidler og deltager Claus i samarbejde medmange forskellige sundhedspersoner, til gavn for især børn ogvoksne med synshandicap.

Med afsæt i div. cases vil Claus fortælle om betydningen af dettetværfaglige samarbejde.

Jesper Ø. Hjortdal, overlæge, klinisk professor, dr.med.Institut for Klinisk Medicin, Øjenafdelingen.Aarhus Universitetshospital,Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C.Tlf.: 7846 3221E mail: [email protected]

Behandling af hornhindesygdomme: Kirurgi og terapeutiskespecial kontaktlinser.

FrokostMotivation for valg af legatmodtagerLegatmodtagerens forelæsning

Dagen afsluttes med

præsentation af Ph.d.

og optometrist Hans

Bleshøy og hans

forelæsning.

TID OG STED

Synoptik-Fondens Årsseminar afholdes i år søndag den 1. november 2015 i

Mogens Dahl Koncertsal, Snorresgade 22, 2300 København S.

Arrangementet begynder kl. 9.30 med en let morgenmad og slutter kl. 15.00.

Der serveres frokost og forfriskninger undervejs.

Der tages forbehold for ændringer i programmet.

‹

➥

FILTRERING AFSKADELIGT BLÅT LYS FOR AT REDUCERE RISIKOEN FOR AMD

Blåt lys i lysspektret udgør en af de risikofaktorer, vi kan

regulere i forhold til udvikling af øjenforkalkning og pletvis

blindhed (AMD). Essilor har fået tre forskere til at evaluere det

forskningsmæssige belæg for sammenhængen mellem blåt

lys og udvikling af AMD. Den videnskabelige gennemgang

peger på et overbevisende, teoretisk belæg for, at det blå lys

kan skade nethinden og potentielt spiller en rolle i udviklin-

gen af AMD. Det er baggrunden for, at Essilor har udviklet og

lanceret Crizal Prevencia, der er den første patenterede tek-

nologi, der filtrerer både det skadelige blå lys og UV-stråler

fra. Uden at bremse de øvrige dele af lysspektret.

/// ARTIKLEN ER OVERSAT OG BEARBEJDET AF ANDERS ROM,

TRADE MARKETING MANAGER, ESSILOR

orkalkninger på

nethinden (AMD) er

den mest alminde-

lige årsag til blind-

hed i den ældre del

af befolkningen og står for 8,7% af al

blindhed på verdensplan. Forekomsten

af AMD vil formentlig stige yderligere

i fremtiden, efterhånden som befolk-

ningen bliver ældre. De første stadier

af sygdommen medfører sjældent

tab af synsevne. I de senere stadier,

derimod, dør en del af synscellerne i

bunden af øjet, hvilket medfører blinde

pletter og permanent synstab.

TIDLIG AMD ØGER RISIKOEN

De tidligere stadier af AMD påvirker en

langt større del af befolkningen end de

senere og mere alvorlige. Til gengæld

øger tidlige stadier af AMD risikoen for

at udvikle alvorlig forkalkning med 12

– 20 gange, over en periode på 10 år.

Selv om der er sket betydelige frem-

skridt i behandlingen af tidlig AMD,

F

FAGLIGT

22 | OPTIKEREN

blandt andet med såkaldt anti-angi-

ogenesis therapy, som kan forhindre

blindhed og i mange tilfælde genskabe

synet, er behandlingen dyr. Derfor er

der fokus på at udvikle teknologier, der

kan reducere risikofaktorerne, f.eks.

ved at reducere det skadelige blå lys.

”Blåt lys kan skade nethinden på

forskellig måde, hvilket kan føre til for-

andringer i farveoplevelse og nedbryd-

ning på celleniveau”.

BLÅ-VIOLET LYS KAN SKADE ØJET

Lys kan ses af øjet i et bredt spektrum

fra violet over grøn og gul til rød. Mens

lys uden for det synlige spektrum, som

f.eks. ultraviolet (UV) og infrarødt lys,

ikke kan ses. Ud over hvad vi ser, har

lyset også stor betydning for vores vel-

være. Det blå lys regulerer f.eks. vores

søvn og har stor indflydelse på vores

humør og mentale ydeevne. En del af

det blå-violette lys når ind i bunden af

øjet og kan potentielt skade nethinden.

Forskning viser, at kort tids udsæt-

telse (op til 12 timer) af relative intense

doser af blåt lys giver skader på det

pigmenterede lag af retina (RPE) hos

primater, og kan føre til nedbrydning af

cellerne og ultimativt celledød.

Forskning viser, at lang tids udsættel-

se (12-48 timer) af mindre intense doser

af blåt lys giver skader på synscellerne –

og man mener, at det blå lys skader 50-

80 gange mere end grønt lys.

CRIZAL PREVENZIA

FILTRERER KUN SKADELIGT LYS

Som den videnskabelige gennemgang

viser, er der i mange år blevet forsket

i forskellige kilder til øjenskader. Og

tilsvarende i at udvikle teknologier, der

kan beskytte mod dem. Med Crizal

Prevenzia er det, som de første, lykke-

des for Essilor at udvikle en teknologi,

der kun filtrerer det skadelige blå lys og

lader det gavnlige passere uhindret.

Crizal Prevenzia filtrerer 20% af det

skadelige blå-violette lys fra, hvilket

reducerer dødeligheden i synscellerne.

Det mindsker risikoen for øjenforkalk-

ning (AMD) med op til 25%. Resultater-

ne stammer fra in vitro-forsøg udført

af Essilor og Paris Vision Institute, hvor

Retinal Pigment Epithelium-celler blev

udsat for blå-violet lys, svarende til den

mængde sollys, et 40-årigt menneske-

ligt øje bliver udsat for. Filtreringen af

blå-violet lys kan variere i mindre grad

afhængig af glassets materiale.

TIDLIG INDSATS

GIVER MANGE FORDELE

Beskyttelse mod det skadelig blå lys har

mange forskellige potentialer. Blandt

andet er der interessante erfaringer fra

patienter, der i forbindelse med ope-

ration for grå stær har fået indopereret

nye linser, der filtrerer blåt lys. De in-

traokulære linser, der blev brugt ved

forsøgene, reducerer rent faktisk døde-

ligheden i synscellerne betydeligt – og

giver tilsyneladende også yderligere

fordele i form af forbedret kontrastføl-

somhed og mindre blænding.

Før det kommer så vidt, mener Essi-

lor imidlertid, at alle bør forebygge med

glas, der filtrerer det skadelige blå lys.

Det har især høje koncentrationer uden-

for i sollys. Men også indendørs kom-

mer der blåt lys fra f.eks. LED-pærer og

lysstofrør, computere og tablets. Børn

er desuden særligt følsomme, fordi de

ofte er mere ude og har større pupiller.

Jo tidligere man beskytter sig mod det

blå lys og UV-stråler, jo mere effektivt

beskytter man sig også mod langsigtede

skader og nedbrydning af synet.

Med lanceringen af Crizal Prevenzia

sætter Essilor også fokus på, at brilleglas

ikke alene bør give skarpt syn og høj

komfort. Takket være ny teknologi kan

brilleglas være med til at sikre

øjensundheden ved at beskytte

Control. After exposure.

CRIZAL PREVENZIA FILTRERER 20% AF DET

SKADELIGE BLÅ-VIOLETTE LYS FRA, HVILKET

REDUCERER DØDELIGHEDEN I SYNSCELLERNE

‹

OPTIKEREN | 23

mod skadeligt lys og stråler. Ud over det

patenterede lysfilter giver Crizal Preven-

zia den bedste beskyttelse mod reflekser,

smuds, ridser, støv og vand.

OM EVALUERINGEN AF

VIDENSKABELIGE STUDIER

Evalueringen har blandt andet bestå-

et i en systematisk gennemgang og

meta-analyse af 14 videnskabelige

studier, der evaluerede sammenhæn-

gen mellem sollys og AMD. Forskerne

fandt, at 12 ud af de 14 studier pegede

på, at risikoen for at udvikle AMD, i sig-

nifikant grad, hænger sammen med,

hvor meget sollys øjet bliver udsat for.

Evalueringen har også gennemgået kli-

niske forsøg med forskellige måder at

reducere blåt lys. Omfanget af skader

som følge af det blå lys afhænger af fle-

re faktorer. Især Macular Pigment (MP)

virker som et naturligt beskyttelsesfilter

mod det kortbølgede blå lys, før det

rammer synscellerne. Nogle forsøg ty-

der også på, at blåt lys i spektrummet

mellem 415 og 455 nm er mest skade-

ligt for patienter i risikogruppen for at

udvikle AMD. Hvorimod det ikke påvir-

ker AMD-risikoen at lade blåt lys i 460

– 500 nm spektret passere. Det er den

del af det blå lys, som påvirker vores

humør, døgnrytme og farveopfattelse.

Evalueringen konkluderer, at der er

overbevisende teoretisk og forsøgsba-

seret belæg for at antage, at det blå lys

kan skade nethinden og potentielt øger

risikoen for at udvikle AMD. Forskerne

peger til gengæld også på behov for

yderligere videnskabelige forsøg for at

få slået sammenhængen entydigt fast.

De tre forskere, der har stået for den

videnskabelige evaluering, er Kumari

Neelam (FRCS, PhD), Sandy Wenting

Zhou (MD) og Kah-Guan Au Eong

(FRCS). Alle tre ved Department for

Ophthalmology and Visual Sciences,

Khoo Teck Puat Hospital, Singapore.

Kumari Neelam (FRCS, PhD)

Sandy Wenting Zhou (MD)

Kah-Guan Au Eong (FRCS).

OM ESSILOR

Essilor er en af verdens førende,

øjenoptiske virksomheder. Essilor

designer, fremstiller og markeds-

fører et bredt sortiment af bril-

leglas til at korrigere og beskytte

synet. Koncernens mission er at

forbedre synet for at forbedre livet.

For at understøtte denne mission

afsætter virksomheden mere end

€150 mio. årligt til forskning og

innovation for løbende at brin-

ge nye og effektive produkter

på markedet. Essilor udvikler og

markedsfører udstyr, instrumenter

og services til optikere. Essilor be-

skæftiger over 60.000 mennesker

og har flere forsknings- og udvik-

lingscentre rundt om i verden.

JO TIDLIGERE MAN BESKYTTER SIG MOD DET BLÅ LYS OG

UV-STRÅLER, JO MERE EFFEKTIVT BESKYTTER MAN SIG OGSÅ

MOD LANGSIGTEDE SKADER OG NEDBRYDNING AF SYNET.

FAGLIGT

24 | OPTIKEREN

O

PRECISION CURVE™ LENS DESIGNMED BLINK-AKTIVERET FUGTNING

PRECISION CURVE™ LENS DESIGN Det stabile design medfører mindre end 5° rotationsudsving ved blink.1*

VELLYKKET LINSEBRUGKlart syn og komfort, der holder dagen igennem.

OPTISK ZONE

DUAL THIN ZONES

< 5° ROTATIONSUDSVING*

Flere akser og cylinderstyrker med samme stabile design som FOCUS® DAILIES® TORIC kontaktlinser

NYE DAILIES® AquaComfort PLUS® TORIC kontaktlinser er udviklet til at give fremragende syn og komfort.

ULTRA

TYN

D K

AN

T

*Baseret på FOCUS® DAILIES® TORIC kontaktlinser.

Reference: 1. I et klinisk forsøg med 54 deltagere; der blev udvist signifikans på 0,05 niveau; arkivdata fra Alcon, 2008.

Se brugsanvisningen for komplet information om brug, pleje og sikkerhed.

© 2013 Novartis AG 9/13 2013-225-98020

PERFORMANCE DRIVEN BY SCIENCE™ NYNY

DERFOR giver vores nye toriske endagskontaktlinse forfriskende komfort ved hvert blink

BLINK-AKTIVERET FUGTTEKNOLOGIFugtgivende midler frigives ved hvert blink, hvilket resulterer i en stabiliseret tårefilm.

DUAL THIN ZONES

78135_DACP_Toric_Trade Ad_A4_SP1.14_DK.indd 1 04/02/14 14.11

VIRKSOMHEDSPROFIL

TAVAT – DET NYE BRAND FOR KVALITET

JEREMY BANES, TAVAT, HAR EN AMBITION OM AT SAMARBEJDE MED EN GRUPPE AF UAF-

HÆNGIGE OPTOMETRISTER OG SKABE ET BRAND, DER KAN TAGE KONKURRENCEN OP MED

DE TRADITIONELLE BRANDS OG LAVPRISKONCEPTERNE.


arkedet er i dag delt

op i to: Henholdsvis

brand og pris. Taber-

ne er de uafhængige

optometrister og kun-

derne,” siger Ian Jeremy Banes, ejer af

Tavat, og fortsætter: ”Det er tosset, og

den udvikling må ændres, og det kan

lade sig gøre.”

Tavat er udviklet i ”Art Center Colle-

ge of Design” i Pasadena, Californien.

Det er det mest berømte designcenter

i Amerika. Stellene produceres i Dolo-

mitterne i Italien, og glassene til sol-

brillerne er udviklet i samarbejde med

Shamir og Essilor.

Ambitionen for Tavat er at kombi-

ve. På den tid var ”brands” et ukendt

begreb i optikverdenen, og der var da

heller ingen optikere i London, der var

interesserede. Så fik Jeremy overtalt en

taskehandler, der lå på et godt hjørne, til

at vise en lille udstilling af Dior-solbriller

i vinduet. Han solgte 14 solbriller den

første dag.

M”nere det enkle med funktionalitet og

forene det nostalgiske med moderne

teknologi.

FØDT IND I BRANCHEN

Jeremy Banes kender branchen. Han

har levet hele sit liv i den optiske bran-

che og har oplevet udviklingen på

tætteste hold. Faderen var selvstændig

optometrist i England, og Jeremy hjalp

til i baglokalet med alt forefaldende ar-

bejde efter skoletid.

Allerede som 22-årig havde

Jeremy vist salgstalent, og han

fik omkring 1970 tilbuddet om at

sælge Dior-solbriller i England,

men det var ingen nem opga-

26 | OPTIKEREN

TAVAT – DET NYE BRAND FOR KVALITET

”Så vågnede et par af de lokale op-

tometrister. De blev nemlig bedt om at

montere styrke i nogle af solbrillerne,”

siger Jeremy med et smil på læben.

Derefter indtog Jeremy Banes og

Dior England fra by til by.

VED HVORDAN

ET BRAND OPBYGGES

Efterfølgende har Jeremy Banes været

med til at opbygge flere brands, hvor de

mest kendte i Danmark er POLO - Ralph

Lauren, Calvin Klein og Arnett (Rayban).

”Mange af de kendte brands i dag

er ofte i en simpel kvalitet. Det gæl-

der både stel og solglas. Det er dygtig

udnyttelse af et godt navn, men det er

ikke seriøst for den optometrist, som

lægger vægt på kvalitet, service og

værdi for pengene,” siger Jeremy og

fortsætter: ”Pengene går til royalty og

markedsføring, og det er ikke bære-

dygtigt på sigt.”

Jeremy ejer flere fabrikker og sælger

i tusindvis af solbriller på især det ame-

rikanske marked, men han brænder

for at skabe et helt nyt og anderledes

brand, der kan hjælpe den uafhængige

optometrist i konkurrence med de sto-

re brands og lavpriskoncepterne.

UDFORDRER MARKEDET

”Tavat er et firma, der er skabt til at

møde udfordringerne for den profes-

sionelle, uafhængige optometrist,” si-

ger Jeremy og fortsætter: ”Vi kombi-

nerer ikonisk design med en høj grad

af funktionalitet, der er meget synlig og

let at opleve. Stellene er ”Made in Italy”

i de berømte brillebyer i Dolomitterne,

og solbrilleglassene, der yder optimal

solbeskyttelse og kontrast, er udviklet i

samarbejde med Shamir og Essilor.”

INSPIRATION FRA ROLEX

Det er tydeligt for OPTIKERENs ud-

sendte, at Jeremy brænder for at sætte

sit præg på udviklingen i branchen, og

at sympatien er hos den uafhængige

optometrist. Ideen med at skabe et

anderledes brand kom på en tur til

Schweiz sammen med en god ven.

Vennen skulle fri til sin kæreste og

ville købe en eksklusiv ring, og han

havde ikke så meget forstand på at

vurdere kvaliteten. I byen Lugano

stod de så i en gade med flere juve-

lerbutikker, der alle sammen lignede

hinanden. Dog var der lige den for-

skel, at på den ene butiksfacade stod

der ”Rolex”.

”Hvis de forhandler Rolex, står de

sikkert for kvalitet, sagde min ven,

og så gik vi ind i den butik, og han

fandt en flot ring. Det gav mig ideen

til Tavat. Jeg ville skabe et mærke i

en tilsvarende kvalitet som Rolex og

kun sælge til udvalgte optometrister,

der sætter kvalitet i højsædet,” for-

tæller Jeremy.

Det er Jeremys plan, at optome-

tristerne samtidig skal tilbyde andre

produkter. Butikkerne skal føre et

bredt udvalg af briller, så forbruger-

ne har et valg. Men de er sikret et

højt bundniveau.

”Du vil ikke finde Tavat i internet-

butikker, produktet kan ikke stå ale-

ne. Det kræver en fagmand både at

vælge den rigtige brille og foretage

den efterfølgende tilpasning og ser-

vice,” siger Jeremy.

Målet er at samarbejde med ca.

3.000 butikker på verdensplan og

sammen bruge de penge på mar-

kedsføring, der skal til for at skabe et

brand. Jeremy forventer, at de 20-

30 butikker skal være i Danmark.

”Jeg ved, hvordan et brand op-

bygges,” siger Jeremy med overbe-

visning i stemmen. ”Det giver den

uafhængige optometrist en mulig-

hed for at klare sig mellem tradi-

tionelle brands, lavpris og internet-

handel, og hvis de ikke gør noget,

forsvinder de helt ud af markedet,

og det er synd både for dem og for-

brugerne,” slutter Jeremy Banes.

Ian Jeremy

Banes.

O

OPTIKEREN | 27

‹

MELANING Ø R F O R S K E L L E N

TAVAT SOLBRILLER YDER DEN OPTIMALE SIKKERHED

OVER FOR LYSETS SKADELIGE STRÅLER OG ER SAM-

TIDIG BÅDE KONTRASTFREMMENDE SAMT VAND- OG

SMUDSAFVISENDE.

avat er et ungt firma med store ambitioner, og det gæl-

der også for solbrillerne. Teknologien bag solglassene

er inspireret af naturens måde at beskytte sig mod

sollysets farlige stråling. Mere end 40 års forskning i

solbeskyttelse har vist, at mængden af melanin i huden

har stor effekt på beskyttelse mod sollyset. Melanin er et naturligt pig-

ment, der findes overalt i det menneskelige legeme, og det beskytter

mod den skadelige stråling. Jo brunere huden er, jo mere melanin og

dermed beskyttelse giver huden.

Filosofien bag syntetisk melanin i solglas er logisk. Med en god sol-

brille er pupillen lidt større end uden brug af solbriller, og derfor er det

ekstra vigtigt, at de skadelige stråler hindres i at nå øjet.

Melaninen er samtidig med til at give en bedre kontrastoplevelse.

Der er samme lag melanin i solglassene, uanset om det er solglas

med eller uden polarisation.

Glassene er både smuds og vandafvisende.


T

Uden melanin.

Med melanin.

Melanin Polar +.

Melaninbeskyttelse.

VIRKSOMHEDSPROFIL

O

28 | OPTIKEREN

MELANING Ø R F O R S K E L L E N


* Kilde: http://think.withgoogle.com/mobileplanet/da/

EyeCare Prime er et komplet værktøj, som analyserer og anbefaler forbedringer for din digitale platform.

EyeCare Prime er en del af vores portefølje af tjenester under navnet CooperVision advantage og et af mange værktøjer, som

hjælper os med at vokse i fællesskab.

Et digitalt butiksvindue

Du er velkommen til at kontakte din lokale CooperVision-repræsentant og få mere information om EyeCare Prime:


EyeCare Prime kan give dig:

• Bedre søgbarhed på nettet• Forbedret digital tilstedeværelse• Højere besøgsantal i den fysiske butik• Højere afslutningsfrekvens

76 %*

søger information om et produkt online

GA

_CV

N_D

A_0

08

_T_1

503

04

INTERNATIONALT

O

30 | OPTIKEREN

GENERALFORSAMLING I ECOOTHE EUROPEAN COUNCIL OF OPTOMETRY AND OPTICS (ECOO) IS THE EUROPEAN

UMBRELLA ORGANISATION WHICH REPRESENTS THE INTERESTS OF MORE THAN 75,000

OPTOMETRISTS AND OPTICIANS FROM 29 EUROPEAN COUNTRIES.

/// AF JETTE ROSENSTAND MØLLER, OPTIKERFORENINGEN

udapest var værtslandet

for ECOOs general-

forsamling 2015, hvor

deltagere fra 29 euro-

pæiske lande mødtes

og drøftede spørgsmål, der har betyd-

ning for europæisk optometri.

Den siddende præsident for ECOOs

er Paul Folkesson, Sverige, der er valgt

for en 2 årig periode.

For at blive medlem af ECOO skal

den ansøgende organisation opfylde

fastsatte krav blandt andet til organi-

sationens interne vedtægter. Det har

blandt andet betydet, at en af årets

ansøger har måttet ændre foreningens

vedtægter før generalforsamlingen

kunne godkende deres ansøgning. De

tre nye medlemslande, der blev god-

kendt af The Generel Assembly, er Bel-

gien, Cypern og Tyrkiet.

FASTHOLDE AUTORISATION

ECOO har flere mærkesager, som har

betydet et øget lobbyarbejde i EU. En

af opgaverne er EU kommissionens

arbejde med evalueringen af samtlige

professioner med henblik på mulig-

heden for en ”afregulering” med det

formål at fremme arbejdskraftens frie

bevægelighed og øge konkurrencen.

En afregulering ville betyde en æn-

dring af autorisationsloven, så optiker-

virksomhed ikke længere ville være om-

fattet. De fleste af medlemslandene er

imod en afregulering og har indleveret

deres nationale rapporter til kommissi-

onen. Den endelige rapport forventes

at være færdig i november. Forud for

rapporten har flere af medlemslandene

været inviteret til at deltage i udvalgs-

møder sammen med deres respektive

landes delegerede for blandt andet at

forklare forskellen mellem optiker og

optometrist, og nødvendigheden af at

faget er reguleret.

Optikerforeningen er et af de lande,

der sammen med repræsentanter fra

Sundhedsstyrelsen har deltaget i møder

i EU, og som fortsat arbejder tæt med

ECOO og de danske repræsentanter i EU

for at forhindre en ændring af direktivet.

FÆRDIGBRILLER

Salget af færdigbriller er udbredt og

for at gøre opmærksom på, at man

altid bør få foretaget en øjenunder-

søgelse ved opståede synsproblemer,

har ECOO ladet udarbejde et Position

Paper, hvor der blandt andet gøres

opmærksomt på, at færdigbriller er

designet til at anvendes til nærbrug og

ikke under nogen omstændigheder kan

anvendes til afstandsbrug, samt at for-

brugeren altid skal sikre sig, at brillen er

CE mærket, så de opfylder de gælden-

de standarder.

Færdigbriller kan heller ikke anven-

des af alle, og der er risiko for, at brug

af brillerne medfører spændinger i øj-

nene, hovedpine, dobbelt syn, og andet

ubehag. Det bør derfor frarådes, at der

anvendes færdigbriller, som erstatning

for at få foretaget en egentlig øjenunder-

søgelse.

ECOO arbejder derfor på, at der på

europæisk plan stilles krav om, at de ri-

sici, der er forbundet med at bruge fær-

digbriller, skal fremgå af emballagen på

færdigbrillen.

SYNSTRÆNING

The General Esambly drøftede som et nyt

tiltag også mulighederne for at udarbej-

de et Position Paper om synstræning, så

der med baggrund i de undersøgelser,

der findes, kan udarbejdes en struktur på,

hvordan man kan fremme synstræning,

så det bliver en naturlig del af optometri-

stens arbejdsområde. The Position Paper

skal blandt andet også indeholde en be-

skrivelse af målet for synstræningen, ud-

dannelse og nødvendige færdigheder.

Forslaget er helt i tråd med Opti-

kerforeningens arbejde med at få gjort

synstræning til en del af optometristens

arbejdsområde, og foreningen vil arbejde

aktivt for at arbejdet i gang sættes så hur-

tigt som muligt.

LØFTET EUROPÆISK OPTOMETRI

Af andre emner som var oppe til debat

kan nævnes: Lobbyarbejde for at få pla-

ne kontaktlinser omfattet af direktivet for

medicinsk udstyr, ny gennemgang af kø-

rekort direktivets sundhedskrav, moms på

sundhedsydelser, at fluorescein stripes

fortsat skal betragtes som medicinsk ud-

styr og ikke som et lægemiddel, ECOOs

præsentation af Verdens Synsdag for EU

parlamentet og en lang række andre em-

ner og tiltag, der skal være med til at løfte

den europæiske optometri op på et fæl-

les højt niveau.

B

European Council of Optometry and Optics

Kender du Dansk Blindesamfunds blad Øjeblikket?

Øjeblikket er Dansk Blindesamfunds magasin, som fortæller om livet med et synshandicap. I dag anslås det, at der i Danmark er mere end 50.000 mennesker, der ser så dårligt, at de har problemer med at læse, med at genkende folk, de møder på gaden, eller med at hælde en kop kaffe op. Det fortæller os, at der er mange mennesker, der kan have glæde af at vide noget om det at være synshandicappet.

Øjeblikket er vores bud på et blad, hvor man kan blive inspireret til et lettere liv med et synshandicap. I hvert nummer er der tips og trick, information om den nyeste forskning, præsentation af hjælpemidler, fokus på bestemte øjensygdomme og interviews med nogle af vores medlemmer, der er kommet videre i livet efter et markant synstab.

Mange hilsner

Thorkild OlesenLandsformand for Dansk Blidnesamfund

Er bladet mon noget for dine kunder?

Så udfyld kuponen herunder og send den til Dansk Blindesamfund, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup, Mrk. Øjeblikket. Så modtager

du automatisk bladet, når det udkommer to gange årligt (maj og oktober). Bladet sendes

selvfølgelig uden beregning.

Ja tak, jeg vil gerne have tilsendt 10 stk. af bladet ”Øjeblikket” til inspiration for mine kunder

Du er også velkommen til at bestille bladet på [email protected] eller ring på 38 14 88 44

3

Att.

Adresse

Postnr./By

Telefon

E-mail

Optiker


FROKOST & UDSTILLING12.50-14.20

PAUSE & UDSTILLING11.35-12.05


Moms og sundhedsydelser

Jan Øland12.05-12.50

Hvilke forskelle er der på 1-dags kontaktlinser

Tom Løfstrøm, optometrist

Nyeste om AMDMichael Larsen, øjenlæge

Children’s eye care from a UK perspective

Julie-Anne Little, optometrist14.20-15.05

Sponsorforedrag: For every stage of lifeAnnette Slyngborg

Johnson & Johnson Vision Care

Det røde øjePeter Fahmy

Udredning af udviklingshæmmedebørn og unges synsfunktionHans Tærsbøl, optometrist

15.15-16.00 Special kontaktlinsebehandling Claus van Weezel

Praktiske erfaringer med fuldt honorarfor sundhedsydelser - sådan gør jeg

Hans Bleshøy, optometrist

RLE – Refractive Lens Exchange Thomas Østergaard Pedersen,

optometrist16.30-17.15 Tilpasning af semi-scleral kontaktlinser

Hans Bleshøy, optometrist Sponsorforedrag:

Online screening af Fundus billederGreg Russell, Lincon

10.00-10.45 Børns syn - udredning og tværfaglige krydsfelter herunder amblyopi og skelenKirsten Baggesen, øjenlæge & Steen Aalberg, optometrist

Børns syn fortsat - udredning og tværfaglige krydsfelter herunder amblyopi og skelenKirsten Baggesen, øjenlæge & Steen Aalberg, optometrist10.50-11.35

17.25-18.10 Optimus By Essilor prisuddeling

19.30 FESTMIDDAG

PROGRAM LØRDAG 7. NOVEMBER

18.10-19.00 DRINKS I UDSTILLINGSOMRÅDET


PROGRAM SØNDAG 8. NOVEMBER

FROKOST & UDSTILLING12.25-13.40


Optiske problemstillinger vedtilpasning af brille optik

Martin Lingvall11.40-12.25

Sponsorforedrag: Traditionelle linseranvendt på en utraditionel måde

Jon Thoresen, Alcon

Optometry in an international perspective

Julie-Anne Little, optometrist

Refraktion og styrketildeling til børnJens Andresen, øjenlæge09.30-10.15 Sponsorforedrag: Cooper Vision

What it really means to managedry eye, in practice

Caroline Christie, optometrist

Evaluering og funktionelmodificering af styrker til børn

Steen Aalberg, optometrist10.25-11.10

Svagsyn:Anvendelige apps. Tips & tricks

Kirsten Holde, optometrist

Patient kommunikation - hvordan stillerjeg de rigtige spørgsmål på 15 min

Puk Scharbau

Dette skal du kunne semed din spaltelampe

Amond Adsersen & Even Forwald13.40-14.25 Refraktion af ældre med nedsat syn

Henrik Holton, optometrist Kan vi ændre stammesproget

så andre faggrupper forstår os?Caroline Christie, optometrist

14.35-15.20 Præsentation af de 3 forskningsprojekter fra SynoptikFonden

Dansk Optometri og Kontaktlinsekonference afholdes i år den 7. & 8. november på Radisson BLU Falconer Hotel & Conference Center i København.

Temaet for årets konference er børn og de udfordringer optometristen stilles overfor i sit arbejde med dem. Dette gælder både ved synsundersøgelsen, ved samarbejdet med øjenlægerne, ved tilpasning af kontaktlin-ser og ikke mindst ved samsynstræning.

Konferencen byder også på spændende og aktuelle foredrag om kontaktlinser og optometri generelt af kendte danske og udenlandske foredragsholdere.

Vi ser frem til snart at kunne løfte sløret yderligere for årets program og endnu en gang byde velkommen til en faglig, spændende og udbytterig konference.

34 | OPTIKEREN

PROJEKT BØRN OG UNGES SYN

- KAN TRÆNING AF ØJNENE GØRE

DET LETTERE AT LÆSE?HJERNEN OG ØJNENE SKAL ARBEJDE TÆT SAMMEN, HVIS VI SKAL KUNNE LÆSE GODT. MEN HVOR-

DAN UDVIKLER VI EVNEN TIL AT KOORDINERE VORES ØJENBEVÆGELSER, SÅ VORES HJERNE KAN

FØLGE MED OG FORSTÅ DET, VI LÆSER? ET NYT FORSKNINGSPROJEKT SKAL GIVE OS MERE VIDEN

OM SYNETS OG HJERNENS EVNE TIL AT ARBEJDE SAMMEN.

Børn skal træne mange evner op, før de kan blive gode til at

læse. De skal blandt andet lære at bevæge øjnene på en helt

bestemt måde, så hjernen kan følge med synsindtryk og forstå

sætningerne i bogen. Men hvor hurtigt lærer børn egentligt at

koordinere syn og opmærksomhed, når de skal lære at læse?

Og kan vi bruge den viden til at hjælpe børn, som trods anden

træning har sværere ved at lære at læse?

”Den videnskabelige evidens, der vedrører sammenhæng

mellem øjenbevægelser og læsevanskeligheder, er uklar og

modstridende, derfor så vi her muligheden for at udfylde nogle

af de spændende huller i forskningen. Øjenbevægelser og læs-

ning er udforsket i detaljer for erfarne læsere, men der mang-

ler viden om den naturlige udvikling af øjenbevægelser under

læsning – så det vil vi nu undersøge,” fortæller Inge Wilms,

projektleder og forsker ved Institut for Psykologi, Københavns

Universitet.

TRÆNING AF KOORDINERINGEN MELLEM SYN OG HJER-

NE SKAL FORBEDRE LÆSNINGEN

Projektet følger en gruppe børn gennem et helt skoleår og vil

gennem målinger forsøge at fastslå, om der findes sammen-

hænge mellem styring af øjnene, opmærksomhed og indlæring

af læseevne.

Desuden vil projektet undersøge, om vi kan forbedre børns

læseevner gennem træning af koordineringen mellem syn og

hjerne. På sigt skal projektet udvikle nye testværktøjer, der for-

håbentligt kan være med til at opdage de udfordringer, børn

kan møde, når de skal lære at koordinere hjernen og synet tid-

ligt i skoleforløbet.

”Fra forskning ved vi noget om øjenbevægelser, når man

allerede kan læse. Vi ved derimod meget lidt om, hvordan og

hvor hurtigt vi udvikler evnen til at bevæge øjnene på den sær-

lige måde, som gør det muligt for os at læse,” fortæller Inge

Wilms.

Et ud af tre projekter, der skal undersøge børn og unges syn

i Danmark

I 2013 tog Synoptik-Fonden initiativ til ”Projekt Børn og Un-

ges Syn”. Fonden vurderede, at der var et behov for at få belyst

og vurderet nogle af de barrierer og muligheder, der ligger i

at sikre børn og unge med synsproblemer relevant og rettidig

behandling. Projektet danner ramme om flere forskellige initia-

tiver, der skal belyse temaet. Herunder dette forskningsprojekt,

som er et ud af tre projekter, der modtager støtte af Synop-

tik-Fonden til at undersøge børn og unges syn i Danmark.

De to andre forskningsgrupper under ”Projekt Børn og Un-

ges Syn” udføres i samarbejder mellem optikere og øjenlæger.

Begge grupper er allerede i fuld gang med at undersøge hen-

holdsvis børnehave- og skolebørns syn og screeningsmetoder

i Roskilde og Randers.

”Det er spændende at få en ny faglighed ind under Projekt

Børn og Unges Syn. I Fonden er vi glade for at støtte tre så for-

skellige, men utroligt ambitiøse projekter, der alle har en inten-

tion om at afdække forholdene og eventuelle problemstillinger

vedrørende børn og unges syn i Danmark. Vi glæder os til at

følge alle tre grupper og til at se resultaterne,” siger Jørgen

Kjergaard Madsen, formand for bestyrelsen i Synoptik-Fonden.

Projektet varer to år og ledes af forsker Inge Wilms fra Insti-

tut for Psykologi på Københavns

Universitet i samarbejde med to

optometrister, Pia Schackinger og

Maria Beadle.

HØR OM DET

PÅ DANSK OPTOMETRI

& KONTAKTLINSE-

KONFERENCE 2015

O


OPTIKEREN | 35

Diabetes er en af de livsstilssygdomme, der er i kraftig stig-

ning, og officielle tal viser, at antallet af diabetikere stiger

med mere end 20% inden 2020, desværre er antallet af ud-

dannede øjenlæger kun stigende med ca. 2%.

Omkostningerne i Danmark for en ny blind diabetiker er

det første år cirka 1 million kroner.

iAnalyze samarbejder med et engelsk medicinalfirma,

Health Intelligens Ltd, der bruger højt uddannet human gra-

dere til at udføre screeningerne.

IANALYZE - EN NY METODE TIL SCREENING AF FUNDUSBILLEDERIANALYZE SOFTWARELØSNINGEN ER UDVIKLET TIL, AT OPTIKERE KAN FÅ ASSISTANCE TIL AT FORE-

TAGE SCREENINGER AF FUNDUSBILLEDER, MED HENBLIK PÅ FOREBYGGELSE AF DIABETES, AMD OG

ANDRE ALVORLIGE ØJENSYGDOMME, DER KAN ENDE MED NEDSAT SYN ELLER BLINDHED.

/// AF KIM BERG

iAnalyze Aps er et datterselskab

under LINDCON A/S. Virksomheden

iAnalyze.dk er startet i 2015.

HØR OM DET PÅ DANSK OPTOMETRI

& KONTAKTLINSE-

KONFERENCE 2015

En human grader har en Ph.d. i Diabetes Retionpathy og

kan derfor på en sikker og pålidelig måde vurdere fundus-

billeder. Graderen gennemgår højt faglige tests med jævne

mellemrum, og 5-10% af graderens billeder bliver hver må-

ned udtaget til kontrol, dette udelukkende for at eliminere

eventuelle fejlvurderinger. En gang om året skal graderen til

en test/eksamen, der skal bestås. Testen vurderes af en uaf-

hængig organisation, og hvis der er store udsving, der ikke

kan accepteres eller forklares, skal graderen bestå en ny test

for at kunne fortsætte sit job som human grader.

Lokalerne, graderne sidder i, er specielt designet med det

korrekte lysniveau, og udskiftningen af luft sker flere gange

i timen for at holde en frisk luft i lokalerne. Graderen må

maksimalt grade 5 patienter, før der skal holdes en pause.

Selv i pauserummet er lysniveauet korrekt,

så øjnene ikke skal tilvænne sig,

når de derefter skal tilbage og

fortsætte deres gradings.

iAnalyze software-

systemet kan bru-

ges på alle typer/

mærker af Fun-

dus Kamera. O

36 | OPTIKEREN

SCOTOPIC SENSITIVITY SYNDROME? FOR CECILIE VAR EN HENVISNING FRA EN OPTIKER INDLED-

NINGEN TIL ET SUCCESFYLDT FORLØB MED SYNSTRÆNING.

/// AF KIM FOGELBERG CHRISTOFFERSEN, KONSULENT

eg har siden starten af

90’erne arbejdet lidt

med filterfarver i for-

bindelse med læse-

problemer, men jeg har

aldrig trænet en, der gennem længere

tid har brugt dem og haft fornøjelse af

dem. Det fik jeg chancen for, da Cecilie

ringede sidste år.

Efter en henvisning fra en optome-

trist kom Cecilie (18) til undersøgelse

hos mig den 31. august 2014. Cecilies

historie er den, at hun siden 7. klasse

har brugt overlayer (rødt) i forbindel-

se med læsning. Cecilie har anvendt

FUNKTIONSUNDERSØGELSE FØR

TRÆNING:

Balance: Under forventet.

Primitive reflekser: Moro, TLR og STNR.

Kropskoordination: Under forventet.

Subjektivt grundresultat: 0,00 ou.

Forier normale.

Akkommodations bredde:

15 cm. (#20: -0,50).

Konvergens nærpunkt: 6/9 cm.

Stereopsis afstand: Som forventet.

Nær: 70”.

NSUCO: Sac: 5345; Pur: 5445.

King-Devic: 1: 16 sek., 2: 31 sek., 3: 45 sek.

Så tænkte jeg, at det kunne være interes-

sant at prøve 3’eren med det røde filter.

Til min ret store overraskelse var tiden

nu 26 sek.

Måden at diagnosticere Maeres-

Irlen Syndrome / Visual Stress (MIS-

ViS) – (Scotopic Sensitivity Syndrome)

på er ved at teste med overlayers (eller

Precision Tintet Lenses - PTL) – hvis de

hjælper på symptomerne, så har man

syndromet.

SKEPTISK START

Cecilie var noget skeptisk i starten af for-

løbet. Både fordi hun ikke kendte til syns-

træning, og nok især fordi der ikke rigtig

var nogen effekt de første måneder.

Cecilie var ikke i nærheden af at kun-

ne krybe rytmisk i et krydsmønster. Hun

sagde, at først da det lykkedes at knæk-

ke "krybekoden", begyndte der at ske

fremskridt med øjnene og reduktion af

symptomerne.

Cecilie fortæller således efter 3 må-

neder, at hun må indrømme (man må

næsten kunne udelukke placebo), at

træningen er begyndt at virke – samtidig

med at kryb nu var i kryds og rytmisk.

Hun kan nu igen læse og forstå en tekst

med overlayer (rødt).

RESULTATER

Efter 4 måneder kunne Cecilie læse og

forstå en tekst uden overlayer. Ved kontrol

efter 10 måneder har Cecilie læst mange

bøger uden problemer. Et meget vigtigt

PATIENTHISTORIE

Jden røde overlayer, men nu virker den

imidlertid ikke længere optimalt.

CECILIE HAR FÅET DE GAMLE

SYMPTOMER IGEN:

• Lukker det ene øje.

• Oplever ved læsning, at bogstaverne

bevæger sig (som lopper), teksten

slører og ender som en sort plet.

• Cecilie mister læsested. Har svært

ved at fange en ny linje. Peger og har

problemer med at huske det læste.

• Cecilie får kraftig hovedpine efter en

halv times læsning.

• Bliver let køresyg.

O

OPTIKEREN | 37

Skridtet på månen var stort for os.Nu tager vi det næste!

www.zeiss.dk/vision

ZEISS fortsætter “Year of Innnovation” og om kort tid lancerer vi

ZEISS DriveSafe Lenses – et sublimt brilleglas, hvis teknologi vi

er ene om på markedet.

Et glas, som revolutionerer bilkørsel i stærkt sollys, under forhold

med dårlig sigtbarhed og i mørke. For dig betyder det en mulighed

for en øget indtjening – og for dine kunder, at de får mulighed for at

få fingrene i de bedste brilleglas markedet har at tilbyde.

udbytte for hende er, at hun lige har

bestået 2 eksaminer (2 10-taller (før fik

hun 00, 02 og 04)) helt uden overlayer.

ANDRE RESULTATER ER:

• Lukker ikke længere det ene øje.

• Bogstaverne bevæger sig ikke læn-

gere, og teksten står tydeligt hele

tiden.

• Mister ikke længere læsested. Har

ikke længere svært ved at fange en

ny linje. Peger ikke længere. Har

ikke længere problemer med at

huske det læste.

• Får heller ikke længere hovedpine

ved læsning.

• Bliver ikke længere køresyg.

FUNKTIONSUNDERSØGELSE

EFTER TRÆNING:

Balance: Som forventet.

Ingen primitive reflekser fundet.

Kropskoordination: Som forventet.

Akkommodations bredde: 10 cm.

(#20: -4,00).

Konvergens nærpunkt: TN.

Stereopsis afstand: Som forventet.

Nær: 20”.

NSUCO: Sac: 5555; Pur: 5555.

King-Devic: 1: 13 sek., 2: 13 sek., 3:

14 sek. (3’eren læstes på 13 sek. med

overlayer).

AFSLUTNING

Cecilie fortæller, at hun inden henvis-

ning hertil havde prøvet alt muligt, og

at hun fandt, at synstræning var sidste

udvej. Set ud fra mit synspunkt er det

ærgerligt, at det ikke var første. Det vil-

le have givet Cecilie en væsentlig nem-

mere skolegang.

Cecilies egen opfattelse er, at det

ikke havde været muligt at gennemføre

studiet uden synstræning.

O

38 | OPTIKEREN

MÅNEDER MED SYNS-TRÆNING ÆNDREDE CECILIE JUULS LIV

ALLEREDE I 3. KLASSE VAR CECILIE JUUL HOS ØJENLÆGE,

FORDI FORÆLDRENE HAVDE MISTANKE OM, AT DER VAR

NOGET GALT MED SYNET. ØJENLÆGEN SAGDE, SYNET

VAR I ORDEN, OG IGENNEM HELE FOLKESKOLEN FIK

CECILIE SPECIALUNDERVISNING, UDEN NOGEN FIK DEN

TANKE AT KONTAKTE EN OPTIKER.


eks måneder med

synstræning rykke-

de læseevnen for

Cecilie Juul (19 år)

fra 6. klasses niveau til

alderssvarende.

For Cecilie Juul var folkeskolen en

lang række af nederlag, der ødelagde

selvtilliden. På skolen var der allerede i

3. klasse problemer med læsning og

indlæring. Forældrene kontak-

tede en øjenlæge, der sagde,

at det ikke var øjnene, der

var noget galt med, og den

vurdering blev der ikke sat

spørgsmålstegn ved.

Fra 3. klasse og i hele

skoleforløbet fik Cecilie

diverse former for

læsehjælp, og der blev ikke sparet på

ressourcerne. Cecilie husker blandt an-

det et specialophold af ca. en måneds

varighed på en skole med kun 12 elever

tidligt i skoleforløbet, men det rykkede

kun lidt.

”Min selvtillid var helt i bund, og jeg

havde ikke den store lyst til at omgås

andre, så jeg blev meget indadvendt,”

siger Cecilie og fortsætter: ”Sådan

var det hele skoleforløbet og

tiden derefter.”

Cecilie startede på So-

cial- og Sundhedshjælper-

uddannelsen, og også her

kneb det at følge med i

teoriundervisningen.

”Jeg tænkte,

at der måske

alligevel

kunne være

noget med

øjnene, så

jeg kontak-

tede Profil Optik i Tarupcentret, og

optikeren her var med til at ændre mit

liv. Jeg fik at vide, at jeg ikke havde

behov for briller, men jeg blev anbefa-

let at kontakte Kim Fogelberg

Christoffersen, der kunne undersø-

ge, om der var noget andet galt med

øjnene, og det gjorde jeg,” fortæller

Cecilie.

Cecilie lægger ikke skjul på, at hun

var lidt skeptisk, og de første måneder

skete der ikke nogen bedring af synet.

”Det var lidt træls, men jeg aftalte

med Kim at prøve en måned mere, og

efter fire måneder rykkede det plud-

seligt hurtigt,” fortæller Cecilie med

glæde i stemmen.

”Efter i alt 10 måneder var jeg ryk-

ket fra læsning på 6. klasses niveau

til alderssvarende, og jeg bestod min

eksamen med pæne karakterer. Uden

træningen hos Kim tror jeg ikke, jeg

havde bestået eksamen.”

På et spørgsmål om omgivelser-

ne har oplevet en anderledes Cecilie,

kommer svaret prompte:

”Mine omgivelser oplever, at jeg er

blevet udadvendt, og nu kan jeg holde

foredrag for andre.”

Cecilie holder i dag foredrag for an-

dre om blandt andet sin uddannelse.

”Det havde jeg ikke turdet tidligere.

Jeg havde slet ikke mod til at sige no-

get i en forsamling,” siger Cecilie Juul

og udtrykker stor glæde ved det liv,

hun har nu.

”Men jeg havde haft en helt ander-

ledes skolegang, hvis jeg havde mødt

en som Kim allerede i tredje klasse, da

jeg var hos øjenlæge,” slutter Cecilie.

10

S

PATIENTHISTORIE

Fortsæt med at give samme service med en multifokal linse, som du kan stole på.

Hendes syn ændrer sig. Hendes oplevelse er den samme.

Fra ACUVUE® MOIST FAMILIEN – Verdens mest ordinerede mærke af endagslinser*

Du kan fortsætte med at tilbyde en enestående service også når hun bliver presbyop Den ENESTE MULTIFOKALE LINSE som på unik vis tilpasser det optiske design til pupillens størrelse og dermed giver stabilt syn over alle refraktive styrker samt additionsstyrker.

NYHED

Besøg www.jnjvisioncare.dk/multifocal for at høre mere.

Den ENESTE MULTIFOKALE LINSE med pupiloptimering: INTUISIGHT™ teknologi.

Fremstillet individuelt med 61 afstandsstyrker

(+6,00D til -9,00D i trin på 0,25D) og

3 additionsstyrker.

PUPILSTØRRELSE

OPTISK DESIGN

Myope patienter Emmetrope patienter

Konkurrerende linsedesigns: et fast

optisk design.

Hyperope patienter

Kun til illustrativt brug. Pupillens areal kan variere med ~20 % under en given luminans.

varierer med alder og styrke.

* Data fra 3.parts kilder.

ACUVUE®, 1-DAY ACUVUE® MOIST og INTUISIGHT™ er varemærker tilhørende Johnson & Johnson Services Inc. © Johnson & Johnson Vision Care Ireland Ltd 2015. VI79

2DK

NYT AKADEMI FOR NEUROOPTOMETRISIDEN 2011 HAR EN

LILLE ARBEJDSGRUPPE

ARBEJDET PÅ AT STARTE

ET AKADEMI MED DET

FORMÅL AT UDBREDE

KENDSKABET OG HØJNE

STANDARDEN INDEN FOR

NEUROOPTOMETRI. NU

ER DET EN REALITET, OG

ALLE MED INTERESSE FOR

NEUROOPTOMETRI OG

SYNSTRÆNING HAR MU-

LIGHED FOR AT DELTAGE.

/// AF THORKILD RASMUSSEN

redag den 19. juni 2015

blev det første akade-

mimøde afholdt på

Spøttrup Kro i forbin-

delse med det tradi-

tionsrige Sutton-møde. Ideen til aka-

demiet spirede under et Sutton-møde

i 2011.

Sutton-møderne er meget små mø-

der med et begrænset deltagerantal,

som er blevet afholdt under hyggelige

forhold siden år 2000. Grunden til det

begrænsede deltagerantal er, at alle

deltagende skal præsenterer et indlæg,

og for at have den nødvendige tid til

dette begrænses deltagerantallet til

maksimalt 12.

Selv om det er et lille møde, har det

alligevel fået international interesse og

accept. Faktisk er der ofte flere delta-

gere fra udlandet end fra Danmark.

Ofte har vi diskuteret netop dette

"problem" mellem deltagerne. Hvad af-

holder danske optometrister fra at del-

tage i disse møder? Prisen kan det ikke

være, for deltagelse i Suttonmødet har

alle år ligget på kr. 2900,- og omfat-

ter både overnatning (under primitive

vilkår) og mad (i økologisk luksusklas-

se) i 2 døgn. Men måske sproget? Alle

indlæg er på engelsk, og al diskussion

foregår på engelsk. Samtidig er det jo

også langt fra sikkert, at der er plads,

når man ønsker at deltage.

Dette har som sagt ofte ført til dis-

kussioner om, hvordan vi får flere med

i den neuro-optometriske kreds - og

svaret blev i 2011: Academy of Neuro-

Optometry.

Sutton-møderne havde gennem

årene opsparet et overskud som kunne

bruges som startkapital, og det blev

AKADEMI

vi enige om at donere til akademiet

som en gestus til Dr. Albert Sutton, der

døde sidste år. Vi er alle sikre på, at

han ville have værdsat dette.

DET NYE AKADEMI

Nu kan alle optometrister med interes-

se for neurooptometri og synstræning

få gavn af disse midler, for medlem-

skabet af akademiet er for alle.

Medlemskabet af Akademiet er

specielt, for medlemsgebyret består

af den viden, du tilfører gennem at

deltage i aktiviteterne. Alt hvad det

kræver for at være medlem er, at man

har mindst 36 timers relevant og ac-

cepteret efteruddannelse inden for

de sidste tre år. Man betaler altså ikke

kontingent, men betaler med sin akti-

vitet. Udveksling af erfaring og viden er

til gavn for alle.

F

40 | OPTIKEREN

OPTIKEREN | 41

NYT AKADEMI FOR NEUROOPTOMETRI

Akademiets formål er at udbrede kendskabet og ni-

veauet inden for synstræning og neurooptometri. Det

skal foregå gennem kurser, foredrag, konferencer og

publicering af artikler. Der vil blandt andet komme flere

tiltag, hvor det foregår på dansk.

Hvis du ønsker at blive optaget som medlem eller

blot at komme på akademiets mailingliste så send en

mail til Thorkild Rasmussen på: [email protected].

Et andet formål er at uddanne og certificere Fellows

af Akademiet, hvilket giver medlemmerne mulighed for

at gennemgå en certificeringsproces på sit eget sprog.

Hermed håber akademiet, at langt flere optometrister

vil lade sig certificere og dermed øge vore patienters

sikkerhed, og ligeledes fremme vores professions aner-

kendelse udadtil.

Alle, som har gennemgået et af akademiet godkendt,

grundlæggende kursus i neuro-optometri, eller som er

oplært af et certificeret medlem (FANO) gennem kon-

stant ansættelse i mindst 3 år, kan påbegynde proces-

sen til certificeret medlem (FANO).

Den første udnævnelse til certificeret medlem fore-

gik på det første akademimøde fredag den 19. juli 2015,

hvor optometrist Steen Saust kunne føje et FANO til sin

titel.

Senere i løbet af weekenden fik yderligere 6 opto-

metrister deres udnævnelse, og akademiet har dermed

foreløbig 7 certificerede medlemmer - heraf 3 danske.

Det er Akademiets håb, at mange flere danske op-

tometrister vil påbegynde den meget lærerige proces

til fellow, og vi står klar med mentorer som skal hjælpe

kandidaterne godt igennem processen.

3 optometrister - heraf 2 danske - har allerede til-

meldt sig certificeringsprocessen.

Oplysning om certificeringsprocessen kan fås ved at

maile til Thorkild Rasmussen på: [email protected].

Det første møde i serien af akademimøder blev gen-

nemført af optometrist Curtis Baxstrom, som gennem-

gik betydningen af motorik og vestibulær stimulering i

forbindelse med synstræning.

Ud over at vise en række praktiske øvelser, gik han

igennem rationalet for at udføre disse aktiviteter. Det

gjorde han gennem hans meget dybe forståelse for de

neurologiske processer, der ligger bag synsfunktionen.

Mødet havde 27 deltagere, hvilket må betragtes som

en god start.

Der planlægges allerede nye kurser både på engelsk

og dansk i løbet af efteråret 2015.

Ønsker du direkte besked om dette, så tilmeld dig aka-

demiets mailingliste, hvis du ikke allerede har gjort det.

IF 9

344

optikeren_0815.indd 1 11.8.15 15:42

O

EMNET ER:Læsning, træning, strategier og udholdenhed ved forskellige synsnedsættelser.Forskellige udfordringer ved diagnoser med funktionsnedsættelser der skyldes:Centrale scotomer, paracentrale scotomer og kikkertsynsfelter.

STEDER:

Kolding:

CSV Kolding

Skovvejen 1 B

6000 Kolding.

Dato: 22-09-2015, kl. 19:00 – 21:00.

Hellerup:

IBOS

Rymarksvej 1

2900 Hellerup

Dato: 29-09-2015 kl. 19:00 – 21:00.

Begge steder serveres sandwich og drikkevarer fra kl. 18:30.

FORENINGEN AF SVAGSYNSSPECIALISTER INVITERER TIL AFTENMØDER OM

LÆSNING OG SYNSNEDSÆTTELSE:

”Forskellige synsfeltdefekters indflydelse på læsning og den

rehabiliterende indsats”

Møderne er åbne for alle, og vi glæder os til at præsentere:• Lene Riis, konsulent

• Rikke H. Pedersen, konsulent og udviklingsmedarbejder på Læse-/synsklinikken, Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS)

• Vibeke Spange, optometrist, Øjenklinikken Kennedy Centret.

Pris:

Gratis for medlemmer.

For studerende og øvrige er foredragene gratis, men ønskes der sandwich og drikkevarer, skal det bestilles

ved tilmeldingen. Pris: Kr. 150,-.

Tilmelding senest 10-09-2015 til Dorthe Jensen: [email protected]

MINCONTACT

Fordi ingen andre kontaktlinser kan tilpasses så præcist til mine øjnes behov som CONTACT INDIVIDUAL.

contact-contactlinsen.de

Skånsom kantprofilSikker UV-beskyttelse

MERE END DET SÆDVANLIGE.

INDIVIDUAL.

kontaktlinser

Et produkt fra

Bestil på: shop.woehlk.com

woehlk.com

CONTACT_Pilotin_A4_dänisch_02_RZ.indd 1 22.01.2015 08:57:20

44 | OPTIKEREN

ET

LANGTSEJT TRÆK FOR UDVIKLING

AF DANSK OPTOMETRISTEEN SAUST HAR EVNET AT FÅ DET BEDSTE UD AF TILFÆLDIGHEDERNE. DET HAR VÆRET

TIL GAVN BÅDE FOR HAM SELV, KOLLEGERNE OG EN MASSE PATIENTER.

/// AF BJARNE HANSEN FOTO NIKOLAJ PALMSKOV

anledning af at Optikerforeningen

har hædret Steen Saust for sin

store og vedvarende indsats for

dansk optometri, har OPTIKERENs

udsendte inviteret sig selv på besøg

hos Steen Saust.

Steen Saust er i dag CEO i Kraskin & Skeffington

Institute, som han driver i partnerskab med Steen

Aalberg, FCOVD–I (I står for International Fellow),

og både næstformand og faglig konsulent i Op-

tikerforeningen. Samtidig er Steen en anerkendt

leverandør af udstyr til samsynstræning.

Steen Saust har gennem årerne deltaget i

næsten alt, hvor det faglige har været i højsædet,

og set udefra ligner det en planlagt karriere, men

sådan har det ifølge Steen ikke været.

”Hele mit faglige liv har været styret af tilfæl-

digheder,” siger Steen Saust på sin egen beskedne

måde.

Steen er ikke meget for at fremhæve sin egen

betydning for udviklingen i dansk optometri, men

der ligger en stor og vedvarende indsats bag bog-

staverne FCOVD-I, som Steen kan skrive på sit CV.

I

PORTRÆT

OPTIKEREN | 45

LANGTOg den viden er kommet mange til

gode både i Danmark og internationalt.

FAGLIG UDVIKLING

”Jeg var heldig at komme i lære hos

Cornelius Knudsen på Købmagergade,

og netop Cornelius Knudsen var en af

pionererne i kontaktlinsetilpasning i

Danmark, og det fik jeg straks interes-

se for. Efter en mellemstation blev jeg

leder af netop den butik, da den blev

købt af Synoptik og fik navnet Domus

Optica, hvilket Cornelius Knudsens bu-

tik faktisk også hed. Jeg blev behandlet

godt og fik alle de kurser, jeg ønskede,

men jeg brændte for at blive selvstæn-

dig, så det skulle prøves,” fortæller en

smilende Steen Saust.

Steen Saust købte andel i Buus Op-

tik i Roskilde, og drev den sammen

med Hans Tærsbøll i 14 år. Butikken

var på det tidspunkt en af de faglige

højborge i Danmark, og berømt i hele

Danmark. Her blev der både lavet bril-

ler, tilpasset hårde kontaktlinser og la-

vet samsynstræning.

”I begyndelsen brugte jeg ca. to

timer på en grundig synsundersøgel-

se, men med rutinen kom den ned på

under en halv time,” fortæller Steen og

fortsætter. ”Jeg brugte al den tid, der

skulle til, for at patienten fik den opti-

male løsning.”

Dengang var det primært kontakt-

linserne, der interesserede Steen, og

han var med til at undervise på de

første kurser i Danmark. De blev af-

holdt i Hoverdal i 1970’erne, og for den

modne del af de danske optometrister

er ”Hoverdal-kurserne” en institution i

dansk optik.

Steens faglige viden og hans lyst og

evne til at dele ud af sin viden har ført

ham vidt omkring i verden. I Danmark

var Steen Saust igennem en årrække

formand for Dansk Optometri og Kon-

taktlinse Selskab (DOKS), og han var

derigennem med til at højne kvaliteten

i tilpasningen af linser. De sidste mange

år har interessen mest været koncen-

treret om samsynstræning.

EN KVINDE FIK STOR BETYDNING

”Det var en grædende kvinde på midt i

trediverne, der i 1979 fik mig til at sætte

fuld fokus på samsynstræning. Jeg

husker endnu, hvordan hun græd af

glæde over pludselig at opleve en tredi-

mensionel verden. Det var så rørende,

at jeg sagde til mig selv, at når jeg kan

bringe så meget glæde ved at udføre

samsynstræning, så vil jeg koncentrere

mig om dels at lave det selv, men også

lære andre at lave det,” fortæller Steen,

og det er tydeligt, at han husker situati-

onen tydeligt her mange år efter.

Egentlig var det et tilfældigt møde

med en amerikaner fra Baltimore ved

navn Paul Harris, der vækkede inte-

ressen for synstræning. Steen og en

lille gruppe andre danskere fik her en

aha-oplevelse. Pludselig var der en for-

klaring på mange af de problemstillin-

ger, Steen selv havde stået overfor, når

patienterne ikke var tilfredse med bril-

lerne eller kontaktlinserne.

Dette tilfældige møde med Paul

Harris samt mødet med et amerikansk

ægtepar, Bob og Marion Kraskin, har

præget Steens faglige udvikling gennem

de sidste mange år.

Mødet med især Kraskin har ført

Steen Saust det meste af verden rundt,

og det var på opfordring af Bob Kraskin,

at Steen startede Kraskin & Skeffington

Institute i Europa.

LIVSLANG LÆRING

For Steen har hele livet været en lang

læringsproces. Når Steen hører kolleger

klage over priser på efteruddannelses-

kurserne og tidsforbruget, ændres an-

sigtsudtrykket.

”Vi er et ungt fag, og det udvikles

hele tiden. Jeg har aldrig brugt under to

uger og 50.000 kr. på efteruddannelse

om året. Du kan ikke følge med i dit fag,

hvis du vil være på forkant, medmindre

du hele tiden er opdateret på den nyeste

viden. Det er ikke nok at sige, at du er god

til at henvise, hvis du ikke ved, hvor-

når der skal henvises,” siger Steen med

overbevisning i stemmen.

Det er tydeligt for OPTIKERENs ud-

sendte, at Steens entusiasme for faget

er så stor, at det kun er Steens venlige

gemyt, der bringer ham fra at sige no-

get negativt om dem, der ikke synes det

samme om nødvendigheden af efter-

uddannelse, som han selv synes.

Steen Saust.

O

46 | OPTIKEREN

MULTIFOKALE KONTAKTLINSER:HVAD ER DET, OG HVORDAN UDBREDES DE

I DEN FØRSTE AF EN RÆKKE ARTIKLER OM FREMSKRIDT INDEN FOR MULTIFOKALE

KONTAKTLINSER INTRODUCERER DR. TRUSIT DAVE EN NY MULTIFOKAL KONTAKTLINSE

OG KIGGER NÆRMERE PÅ DESIGNPRINCIPPER OG MATERIALE-OVERVEJELSER BAG DE

EKSISTERENDE DESIGNS.

/// AF DR. DAVE TRUSIT

elv om der er stigen-

de mulighed for at

vælge multifokale

kontaktlinser, er pres-

byope patienter fortsat

underrepræsenterede blandt brugere

af kontaktlinser. Antallet af kontaktlin-

sebrugere i Storbritannien er således

vokset1 siden 2010, men de udgør fort-

sat en meget lille del, sølle 4%, af mar-

kedet2 for kontaktlinser, der udgør 3,7

mio. brugere.

I andre lande er andelen af multifo-

kale brugere højere. I Tyskland er den

således 6% og i Frankrig 8% (Figur 1).3

I USA udgør multifokale linser 9% af

det samlede salg svarende til næsten

2 mio. brugere. Disse data peger imid-

lertid også på det udækkede behov for

linsedesigns, som effektivt korrigerer

presbyopi.

Data om tilpasninger viser også, at

kun 15.000 tilpasninger i Storbritannien

skiftede fra mono-vision til multifokale

linser i 2014, og næsten lige så mange

holdt op med at bruge multifokale.1 Det-

te understreger et stort potentiale ikke

blot med hensyn til at øge tilpasnings-

raterne for nye og eksisterende brugere,

men også at forbedre succesraterne for

de nuværende multifokale linser.

Antallet af frafaldne patienter med

multifokale linser er fortsat en stor ud-

fordring. Den seneste undersøgelse

blandt nytilpassede patienter viser, at

SFIGUR 1. ANDEL AF SOLGTE MULTIFOKALE KONTAKTLINSER SAMMENLIGNET MED

SAMLET SALG 2010-2014

Multifokale kontaktlinser: Hvad er det, og hvordan udbredes de

I den første af en række artikler om fremskridt inden for multifokale kontaktlinser introducerer Dr. Trusit Dave en ny multifokal kontaktlinse og kigger nærmere på designprincipper og materiale-overvejelser bag de eksisterende designs

Af Dr. Dave Trusit

Selv om der er stigende mulighed for at vælge multifokale kontaktlinser, er presbyope patienter fortsat underrepræsenterede blandt brugere af kontaktlinser. Antallet af kontaktlinsebrugere i Storbritannien er således vokset1 siden 2010, men de udgør fortsat en meget lille del, sølle 4%, af markedet2 for kontaktlinser, der udgør 3,7 mio. brugere.

I andre lande er andelen af multifokale brugere højere. I Tyskland er den således 6% og i Frankrig 8% (Figur 1).3 I USA udgør multifokale linser 9% af det samlede salg svarende til næsten 2 mio. brugere. Disse data peger imidlertid også på det udækkede behov for linsedesigns, som effektivt korrigerer presbyopi.

Figur 1. Andel af solgte multifokale kontaktlinser sammenlignet med samlet salg 2010-2014

Data om tilpasninger viser også, at kun 15.000 tilpasninger i Storbritannien skiftede fra mono-vision til multifokale linser i 2014, og næsten lige så mange holdt op med at bruge multifokale.1 Dette understreger et stort potentiale ikke blot med hensyn til at øge tilpasningsraterne for nye og eksisterende brugere, men også at forbedre succesraterne for de nuværende multifokale linser.

fastholdelsesraten over 1 år blandt bru-

gere af multifokale linser kun udgjorde

57% mod 78% for brugere af sfæriske

linser.4 Frafaldet kan skyldes utilfreds-

hed med synet, men også aldersrelate-

rede problemer med øjnene som f.eks.

ændringer i tårefilmen og reduceret

komfort.

Mange presbyope linsebrugere er i

dag tilpasset med monovision, selv om

denne form for synskorrektion lider

under store begrænsninger.5 Binoku-

lær synsskarphed med høj kontrast er

lavere med monovision sammenlignet

med multifokale linser, øjets kontrast-

følsomhed er binokulært reduceret, og

stereopsis er ligeledes mindre.6,7 Og når

brugere har prøvet begge korrektions-

metoder, foretrækker de fleste multi-

fokale frem for monovision (76% mod

24%).7

Monovision tilbyder begrænsede

muligheder til vore patienter. Når bru-

gere er parate til at skifte fra monovi-

sion, er multifokal korrektion en bedre

option ved højere additioner, som føl-

ger udviklingen af presbyopi. Det skaber

til syvende og sidst vanskeligere tilpas-

ningsforhold for patienter og kan med-

føre lavere succesrater og øget frafald.

I denne artikel gennemgår jeg fak-

torer, som bidrager til at opnå succes

KONTAKTLINSER

‹

OPTIKEREN | 47

MULTIFOKALE KONTAKTLINSER:HVAD ER DET, OG HVORDAN UDBREDES DE

TABEL 1. Faktorer der bidrager til succes med multifokale kontaktlinser

FIGUR 3. Kvadratroden af den gennemsnitlige kvadratafvigelse for wave-

front-aberration i øjet (trekanter), hornhinden (firkanter) og den interne optik

(cirkler) i seks øjne efter fjernelse af defokus (tillempet efter Artal et al10)

med multifokale kontaktlinser som

sammenfattet i tabel 1. Artiklen beskri-

ver de designprincipper og overvejelser

om materialer, der indgår i nuværende

linser, inkl. en ny engangslinse: 1-DAY

ACUVUE® MOIST MULTIFOCAL.

ØJENFAKTORER

Sfærisk aberration

Sfærisk aberration (SA) er den mest

relevante af alle aberrationer i det nor-

male menneskelige øje for korrektion

med multifokale kontaktlinser.

Vi kan måle okulære aberrationer

med et aberrometer. Kvalitativt vises

aberrationsdata i wavefront-fejlkort,

som giver oplysninger om den begyn-

dende bølgefront i et øje fra et punkt

på nethinden.8

Mens de fleste former for aberration

stort set er tæt på nul, er SA den mest

betydningsfulde.9 Det er vigtigt at be-

mærke, at SA i hele øjet varierer blandt

individer og er til forskel fra andre aber-

rationer af høj orden altid positiv i natur.

Er SA positiv, fokuseres marginale

stråler foran nethinden, og paraksiale

stråler tæt på den optiske akse fokuse-

res på nethinden. Er SA negativ, fokuse-

res marginale stråler bag ved nethinden

og centrale stråler på nethinden. SA

resulterer i fokusdybde på nethinden; i

den optiske zone resulterer det i dyb-

deskarphed (figur 2).

Øje Linse Tilpasning Patient

Optik;

sfærisk aberration

Centre near/

centre distanceStyrkevalg Hvem/hvornår/hvor

Pupilstørrelse Balanceret design Centrering Modalitet

Linseklarhed Effekt på øjet Linsemateriale Forventninger

Mens de fleste former for aberration stort set er tæt på nul, er SA den mest betydningsfulde.9 Det er vigtigt at bemærke, at SA i hele øjet varierer blandt individer og er til forskel fra andre aberrationer af høj orden altid positiv i natur.

Er SA positiv, fokuseres marginale stråler foran nethinden, og paraksiale stråler tæt på den optiske akse fokuseres på nethinden. Er SA negativ, fokuseres marginale stråler bag ved nethinden og centrale stråler på nethinden. SA resulterer i fokusdybde på nethinden; i den optiske zone resulterer det i dybdeskarphed (figur 2).

Figur 2. Sfærisk aberration resulterer i fokusdybde på nethinden

Hvad enten de er positive eller negative, giver begge former for SA dybdeskarphed, og de fleste multifokale linser med simultansyn, uanset om de er centre-near (CN) eller centre-distance (CD), udnytter netop dette til at give et klart syn over flere afstande.

Som andre optiske aberrationer påvirkes SA af pupillens størrelse. Den samme aberration i det samme øje med en 6 mm pupil giver et betydeligt større defokus end en 3 mm pupil. Derfor kan multifokale kontaktlinser have en meget forskellig effekt på patientens syn og blandt patienter.

Øjets optiske system består primært af hornhinden og linsen. Hornhindens form påvirker derfor også det optiske system. En sfærisk hornhinde ville have en positiv SA. Heldigvis har hornhinden en prolat ellipseform – fladere i periferien – hvilket giver øjet mulighed for selv at reducere SA.

”Optisk kobling” ved hjælp af øjets interne optik er øjets egen naturlige korrektion, hvorved aberrationer i hornhinde og linse delvist korrigerer hinanden (figur 3).10 Dermed bliver aberrationerne af højere orden i unge

Hvad enten de er positive eller ne-

gative, giver begge former for SA dyb-

deskarphed, og de fleste multifokale

linser med simultansyn, uanset om

de er centre-near (CN) eller centre-

distance (CD), udnytter netop dette til

at give et klart syn over flere afstande.

Som andre optiske aberrationer

påvirkes SA af pupillens størrelse. Den

samme aberration i det samme øje

med en 6 mm pupil giver et betyde-

ligt større defokus end en 3 mm pupil.

Derfor kan multifokale kontaktlinser

have en meget forskellig effekt på pa-

tientens syn og blandt patienter.

Øjets optiske system består primært

FIGUR 2. Sfærisk aberration resulterer i

fokusdybde på nethinden

af hornhinden og linsen. Hornhindens

form påvirker derfor også det optiske sy-

stem. En sfærisk hornhinde ville have en

positiv SA. Heldigvis har hornhinden en

prolat ellipseform – fladere i periferien

– hvilket giver øjet mulighed for selv at

reducere SA.

”Optisk kobling” ved hjælp af øjets

interne optik er øjets egen naturlige kor-

rektion, hvorved aberrationer i hornhin-

de og linse delvist korrigerer hinanden

(figur 3).10 Dermed bliver aberrationerne

af højere orden i unge øjne mindre end

summen af de enkelte dele – idet de

ophæver hinanden og skaber et

mere robust okulært system.

1.4

1.2

1.0

0.8

0.6

0.4

0.2

0.0

hornhinde

intern

øje

Gengivet efter Artal et al

N=6

Alder - 24-38

Pupil= 5.9 mm

48 | OPTIKEREN

Aberrationerne i det indre øje tiltager

progressivt med alderen hovedsageligt

på grund af ændringer i den krystallin-

ske linse: Faktisk forårsager den kry-

stallinske linse med tiden ca. 10 gange

større aberrationer end hornhinden.10

Dybdeskarpheden øges, fordi SA øges

og bliver stadigt mere positiv med alde-

ren på grund af ændringer i linsen. Hvis

kun SA øgedes, ville det være en helt

genial tilpasning af øjet. Sammen med

forøgelserne af SA øges andre, uønske-

de aberrationer imidlertid også.

Kombinationen af patientens SA

og SA i multifokale kontaktlinser kan

forklare nogle af variationerne i resul-

taterne (se afsnittet ”Virkning på øjet”).

Mens det er vigtigt at forstå, hvordan

asfæriske multifokale linser virker, og

hvorfor de har en bedre effekt på nog-

le patienter end andre linser, skal vi

huske, at vi ikke kan kontrollere SA i

øjet eller i en given linses design. Det

er derfor nødvendigt at kigge på andre

design-egenskaber.

PUPILSTØRRELSE

Det er velkendt, at pupillen bliver min-

dre med alderen, både når der kigges

på ting tæt på, og selvfølgelig under

fotopiske betingelser. Hvis designet

af en CN multifokal kontaktlinse ikke

er optimeret og har et fast design for

alle læseadditioner, kan den generelle

skarphed eller afstandssyn gå tabt i takt

med, at pupilstørrelsen bliver mindre

med årene.

De fleste men ikke alle multifokale

designs (figur 4) er tilpasset til at afspej-

le denne aldersforandring, efterhånden

som læseadditionen øges (hvis man gør

den rimelige antagelse, at ældre patien-

ter kræver højere læseadditioner).

En nyere konklusion er imidlertid,

at det ikke kun er pupilstørrelsen, der

varierer med alderen, men refraktive

fejl kan også påvirke pupillens størrel-

se. Myope patienter har en tendens til

at have større pupiller end hyperope.

Cakmak et al11 konkluderede, at den

gennemsnitlige pupildiameter er stør-

re i myopiske øjne end i hyperopiske

øjne under mesopiske betingelser, og

at denne forskel er statistisk signifikant

(figur 5).

Selv om den gennemsnitlige forskel

i pupilstørrelse mellem myope og hy-

perope patienter kan forekomme lille,

udgør den en forskel i pupilareal på op

til 24%. En anden undersøgelse12 har for

nyligt bekræftet denne konklusion og

gjort rede for konsekvenserne for multi-

fokalt design.

Selv om en multifokal kontaktlinse

kan have det komplette udvalg af styr-

ker – med overgange fra nær til mel-

lem til lang afstand - kan en hyperopisk

gruppe opleve reduceret afstandsstyrke

fordelt over pupilarealet, hvis designet

ikke er optimeret til refraktivfejl (figur 5)

eller alder. Hvis der ikke tages hensyn

til forskelle i pupilstørrelse, kan udvik-

ling af en multifokal linse til en myopisk

population ikke resultere i et lige så vel-

lykket design til hyperope patienter og

omvendt.

Der er derfor mulighed for at opti-

mere et linsedesign ikke bare til alders-

relaterede forskelle i pupilstørrelse, men

også til refraktivfejl vedrørende afstand.

Den nye 1-DAY ACUVUE® MOIST MUL-

TIFOCAL kontaktlinse er designet til at

udligne gennemsnitsdifferencer i pu-

pil mellem myopiske og hyperopiske

grupper og dermed hjælpe med til at

optimere multifokal korrektion i disse

refraktive grupper.

Producenterne har brug for individu-

elt designede optiske profiler på tværs

FIGUR 4.

Modifikation af

linsedesign for

ændringer i pu-

pilstørrelse ef-

terhånden som

læseadditionen

øges, hvilket er

muligt med nogle

multifokale linser.

FIGUR 5.

Gennemsnitlig

pupildiameter for

refraktiv gruppe

under mesopiske

betingelser (efter

Cakmak et al)11

afstandssyn gå tabt i takt med, at pupilstørrelsen bliver mindre med årene.

De fleste men ikke alle multifokale designs (figur 4) er tilpasset til at afspejle denne aldersforandring, efterhånden som læseadditionen øges (hvis man gør den rimelige antagelse, at ældre patienter kræver højere læseadditioner).

Figur 4. Modifikation af linsedesign for ændringer i pupilstørrelse efterhånden som læseadditionen øges, hvilket er muligt med nogle multifokale linser.

En nyere konklusion er imidlertid, at det ikke kun er pupilstørrelsen, der varierer med alderen, men refraktive fejl kan også påvirke pupillens størrelse. Myope patienter har en tendens til at have større pupiller end hyperope. Cakmak et al11 konkluderede, at den gennemsnitlige pupildiameter er større i myopiske øjne end i hyperopiske øjne under mesopiske betingelser, og at denne forskel er statistisk signifikant (figur 5).

Selv om den gennemsnitlige forskel i pupilstørrelse mellem myope og hyperope patienter kan forekomme lille, udgør den en forskel i pupilareal på op til 24%. En anden undersøgelse12 har for nyligt bekræftet denne konklusion og gjort rede for konsekvenserne for multifokalt design.

-3,00 LowAdd -3,00 High Add

6.6

6.4

6.2

6.0

5.8

5.6

5.4

5.2

5.0

4.8

5.7 mm

6.33 mm

Hypermetropi BlandetAstigmatisme

Myopia

KONTAKTLINSER

‹

OPTIKEREN | 49

Produktnavn (producent)

MaterialeDaglig brug modalitet

Design Styrke-udvalg (D) Styrkeaddition (D)

1-DAY ACUVUE® MOIST MULTIFOCAL (Johnson & Johnson Vision Care)

etafilcon A (hydrogel)

Endagslinser

Asfærisk CN +6,00 til -9,00

3 additioner – lav (+0,75D til +1,25D);

mel. (+1,50D til +1,75D) & høj

(+2,00D til +2,50D)

Dailies AquaComfort Plus Multifocal (Alcon)

nelfilcon A (hydrogel) Asfærisk CN +6,00 til -10,003 additioner – lav (til

+1,25), mel. (til +2,00) & høj (til +2,50)

Clariti 1day Multifocal (Sauflon)

somofilcon A (SiH) Asfærisk CN +5,00 til -6,002 additioner – lav

(til +2,25); høj (til +3,00)

ACUVUE OASYS® for PRESBYOPIA

(Johnson & Johnson Vision Care)

senofilcon A (SiH)Flerdagslinser– udskiftes hver

anden uge

CDAsfæriske zoner

+6,00 til -9,00

3 additioner – lav (til +1,25), mel. (til +1,75) & høj

(til +2,50)

Air Optix Aqua Multifocal (Alcon)

lotrafilcon B (SiH)

Flerdagslinser– udskiftes hver anden måned

Asfærisk CN +6,00 til -10,00

3 additioner – lav (til +1,25), mel. (til +2,00) & høj

(til +2,50)

Biofinity Multifocal (CooperVision)

comfilcon A (SiH)CD eller CN; flere zoner

+6,00 til -10,00

4 additioner – +1,00, +1,50, +2,00, +2,50

D-linse, N-linse

PureVision Multifocal

(Bausch + Lomb)balafilcon A CN asfærisk +6,00 til -10,00

2 additioner – lav (op til +1,50D) & høj

(+1,75 til +2,50D)

af ordinering og additioner for på den

måde at optimere optikken. Heldigvis er

dette ikke et problem for optikere, som

blot på sædvanlig vis vælger en passen-

de linse baseret på afstandskorrektion

og addition.

LINSEKLARHED

Ud over SA og pupilstørrelse kan kry-

stallinsk linseklarhed også have ind-

flydelse på succesen med multifokale

kontaktlinser. Multifokale intraokulære

linser har en klar fordel, når man sam-

menligner med kontaktlinsens måde

at korrigere på, idet fjernelse af den

krystallinske linse giver klar optik. Det

er vigtigt at undersøge klarheden af

patienternes medier før tilpasning, da

det kan have indflydelse på synet med

multifokale linser og delvist kan forklare

forskellen i succes.

LINSEFAKTORER

Centre near/centre distance

Almindelige bløde multifokale kon-

taktlinser udnytter forskellige design-

koncepter, hvoraf de væsentligste er

CN- eller CD-designs (tabel 2).

Styrkeprofiler for multifokale designs

fra forskellige producenter udviser be-

tydelige variationer mellem linsetyper.

Et nyligt studie af Wagner et al13 kon-

kluderede, at styrkeprofiler gav nyttige

oplysninger til brug ved tilpasning af

linser til presbyope patienter. Forfatter-

ne bemærkede, at negativ SA opstod for

de fleste af de linser, som de afprøvede,

og nogle (f.eks. PureVision Mul-

ti-Focal, Bausch + Lomb) syntes

TABEL 2 .

Eksempler på nogle multifokale bløde kontaktlinsedesigns, både endags og flerdags (baseret på oplysninger fra producenten)

50 | OPTIKEREN

i overvejende grad at være afhængig

af SA-komponenten for at levere den

multifokale effekt.

Af CN-linserne er 1-DAY ACUVUE®

MOIST MULTIFOCAL (Johnson and

Johnson Vision Care) og Air Optix Aqua

Multifocal (Alcon) asfæriske CN-designs

med tre læseadditioner (lav, mellem og

høj). PureVision Multi-Focal og Soft-

Lens Multi-Focal (Bausch + Lomb) er

sammen med Clariti Multifocal-serien

(Sauflon) også CN-asfæriske designs

med to læseadditioner (lav og høj).

Optikerne bør notere, at for

CN-multifokale med samme fjern- og

nær-udmåling afviger linsedesignene

ikke blot fra producent til producent,

men de kan også variere inden for det

samme produkt.

Af CD-linserne er ACUVUE OASYS®

for PRESBYOPIA en multifokal linse

med flere zoner eller asfærisk optisk

zonedesign med tre læseadditioner(lav,

mellem og høj).

I betragtning af disse forskelle er det

at have forskellige multifokale linser til

rådighed en fordel, da det giver mulig-

hed for at prøve forskellige designs af

for at imødekomme den enkelte pa-

tients behov.

ASFÆRISKE DESIGNS MED ZONER

Flerdagslinserne Proclear and Biofinity

Multifocals (CooperVision) er asfæriske

linser og kommer med fire styrke-

additioner med mulighed for CN og

CD. Med disse linser tilpasses CN-

linsen til det ikke-dominerende øje og

CD-linsen til det dominerende øje.

I disse linser er optikken i modsæt-

ning til andre designs ikke optimeret til

alder, efterhånden som læseadditionen

øges. I Proclear Multifocal har CN-lin-

sen for eksempel en central sfærisk

zone på ca. 2 mm fulgt af en over-

gangszone på ca. 1 mm, hvor linsestyr-

ken går over til afstands-tilpasning. En-

delig er der afstandszonen, som synes

at have en asfærisk overflade.

CD-linsen har en central asfærisk

zone på ca. 3 mm og en stejl over-

gangszone, hvor linsens perifere optik

indeholder en asfærisk nær-tilpasning.

Både CN- og CD-designs har faste op-

tiske zoner uanset styrkeaddition.

VIRKNING PÅ ØJET

Linsedesign kan ikke betragtes isoleret

fra øjets optik. De samme multifokale

linser med styrke tilpasset til forskellige

patienters øjne med nøjagtigt den sam-

me optiske udmåling og pupilstørrelse

giver således ikke nødvendigvis samme

synsevne.

Bakaraju et al14 konkluderede, at

billedkvaliteten i modeløjne med stør-

re positiv sfærisk aberration var større

med en CN-multifokal linse (som har

negativ SA). Fokusdybden var dog redu-

ceret. Egentlig vil øjne med større posi-

tiv SA opleve forbedret syn på afstande

tæt på og lidt længere væk, men min-

dre multifokal virkning, når der bruges

CN-linser (figur 6).

Optikere vil være bekendt med vari-

ationerne i synsydelse mellem patienter

med tilsyneladende samme refraktiv-

fejl, der bruger det samme linsedesign.

Dette kan skyldes forskellene i de en-

kelte personers SA. Der kan kompen-

seres herfor ved at bruge en højere

læseaddition i tilfælde, hvor dybde-

skarpheden er utilstrækkelig, eller bru-

ge mere end et multifokalt design til at

vælge den mest passende linse til det

enkelte øje.

TILPASNING

Styrkevalg

Optikere ved erfaringsmæssigt, at

meget små ændringer i en multifokal

linses styrke, hvad enten det drejer sig

om afstand eller nær, kan udgøre en

markant forskel for en patients syn og

synskomfort. Et omfattende styrkeud-

valg til afstand med små trin i hele ud-

valget er derfor ønskværdigt tillige med

et udvalg af læseadditioner. For så vidt

angår engangslinser, har der været et

noget begrænset udvalg indtil nu.

Man kan stadig kun få meget få

multifokale toriske bløde linser og in-

gen engangslinser. Det er et område,

som optikere vil holde skarpt øje med

fremover i takt med, at succesrater

Figur 6. Styrkeprofiler der viser effekten på øjet af en centre-near multifokal linse på øjne med lav (venstre) og højere (højre) sfærisk aberration (SA) på dybdeskarphed ( DoF) og synsskarphed (VA)

Optikere vil være bekendt med variationerne i synsydelse mellem patienter med tilsyneladende samme refraktivfejl, der bruger det samme linsedesign. Dette kan skyldes forskellene i de enkelte personers SA. Der kan kompenseres herfor ved at bruge en højere læseaddition i tilfælde, hvor dybdeskarpheden er utilstrækkelig, eller bruge mere end et multifokalt design til at vælge den mest passende linse til det enkelte øje.

Tilpasning

Styrkevalg

Optikere ved erfaringsmæssigt, at meget små ændringer i en multifokal linses styrke, hvad enten det drejer sig om afstand eller nær, kan udgøre en markant forskel for en patients syn og synskomfort. Et omfattende styrkeudvalg til afstand med små trin i hele udvalget er derfor ønskværdigt tillige med et udvalg af læseadditioner. For så vidt angår engangslinser, har der været et noget begrænset udvalg indtil nu.

Man kan stadig kun få meget få multifokale toriske bløde linser og ingen engangslinser. Det er et område, som optikere vil holde skarpt øje med

FIGUR 6.

Styrkeprofiler

der viser effekten

på øjet af en cen-

tre-near multifo-

kal linse på øjne

med lav (venstre)

og højere (højre)

sfærisk aber-

ration (SA) på

dybdeskarphed

( DoF) og syns-

skarphed (VA)

-ve SA

-ve SA

Higher +ve SA

Low +ve SA

CN MFCL Eye SA

CN MFCL Eye SA

DoF

Image Quality

➡

➡

DoF

Image Quality

➡

➡

+

+

=

=

KONTAKTLINSER

‹

OPTIKEREN | 51

med toriske bløde linser og med bløde

multifokale forbedres.

CENTRERING

At sætte en linse på en model af et

øje afspejler selvfølgelig ikke den dy-

namiske situation, som findes, når

en linse bruges i praksis. En nøgleka-

rakteregenskab ved tilpasning af alle

multifokale kontaktlinser er centrering.

Hvis en multifokal linse ikke er centre-

ret, skaber den uønskede aberrationer

(hovedsagelig koma), hvorved synet

forringes. For nyligt foreslog Lampa et

al15, at hornhindetypografi kan være en

brugbar metode til at vurdere centre-

ringen af linsen, og forfatterne anbefa-

lede brugen af tangential mapping til at

fastslå centreringen.

Forfatteren af denne artikel, er imid-

lertid af den opfattelse, at en bedre

metode til kontrol af optisk centrering

kan være anvendelsen af elevations

mapping, hvor forskellen i højde er

trukket fra en sfærisk eller asfærisk

overflade. Denne tilgang giver

mulighed for visualisering af

www.zeiss.dk/vision

Øjeblikket,du som optiker har længtes efter!ZEISS fortsætter “Year of Innnovation” og om kort tid lancerer vi

ZEISS DriveSafe Lenses – et sublimt brilleglas, hvis teknologi vi

er ene om på markedet.

Et glas, som revolutionerer bilkørsel i stærkt sollys, under forhold

med dårlig sigtbarhed og i mørke. For dig betyder det en mulighed

for en øget indtjening – og for dine kunder, at de får mulighed for at

få fingrene i de bedste brilleglas markedet har at tilbyde.

FIGUR 7. Brug af elevations-mapping (forskel fra sfære) til visualisering af spidsen af

hornhinden med hensyn til pupillens center. På denne RE viser den multifokale linse

temporal decentrering

No lens. Air Optix High Add.

‹

52 | OPTIKEREN

hornhindens apex (med eller uden den

multifokale linse) med hensyn til pupil-

lens center (figur 7).

At være i stand til at forudse denne

virkning på baggrund af topografisk

mapping er en fremragende måde

objektivt at vurdere den optiske cen-

trering for at bekræfte subjektive kon-

klusioner vedrørende synsskarphed.

Man kan i forlængelse af den objektive

metode tilføje subjektiv feedback fra

patienterne ved at spørge, om de be-

mærker nogen form for dobbeltsyn

eller slør på afstand eller nær.

LINSEMATERIALE

Valg af materiale er en overset faktor,

når der ordineres multifokale linser.

Materialerne er faktisk næsten lige så

vigtige som designet, især i presby-

opiske øjne, fordi tårestabiliteten redu-

ceres med alderen.16 Miljøfaktorer så-

som øget brug af computer er også en

udfordring for det aldrende øje. Målet

er at vælge et materiale, som oprethol-

der en stabil tårefilm og derved giver et

mere stabilt syn, samt reducerer symp-

tomer på tørhed og ubehag.

Topografisk aberrometri af tårefil-

men før linsebrug bidrager til at afsløre

forskelle i tårefilmsstabiliteten i linse-

materialer. Koh et al17 undersøgte, om

polymer-sammensætningen af bløde

engangslinser påvirker fortløbende for-

andringer i aberrationer af højere orden.

Hos typiske brugere af endags-

linser reduceredes det totale antal af

aberrationer af højere orden og sub-

jektiv øjentørhed med en linse med

indbygget polyvinyl pyrrolidon (PVP;

1-DAY ACUVUE® MOIST) betydeligt i

sammenligning med en linse af samme

materiale men uden PVP.

PATIENTFAKTORER

Hvem, hvornår og hvor

Modalitet er en central overvejelse

ved tilpasning af multifokale linser på

samme måde som valg af linsemateri-

ale. Daglinser giver særlige fordele for

presbyope patienter, som af hensyn til

deres livsstil ønsker at bruge en kombi-

nation af briller og kontaktlinser.18

Patienter ønsker valgmuligheder.

Patienter med lav myopi kan f.eks

fungere godt uden nogen form for

korrektion i nogle situationer såsom

indendørs, men der kan være andre

lejligheder, hvor de ønsker at have den

multifokale effekt.

De fleste patienter (78%), som har

prøvet både briller med progressiv

addition og multifokale kontaktlinser,

foretrækker en kombination af de to

korrektionsmetoder.19 Presbyope pa-

tienter foretrækker måske briller med

progressivt tillæg til stillestående og

isolerede aktiviteter, men multifokale

kontaktlinser til sociale og aktive be-

skæftigelser, fordi de giver et bredere

synsfelt og en mere naturlig synsople-

velse. Patienter opfatter fordelene ved

de to modaliteter som komplemen-

tære.

En multifokal linse er ideel som en-

dagslinse, fordi patienter kan bruge

linserne en del af tiden, hvis de ønsker.

I dag bruger en tredjedel af multifokale

brugere deres linser en del af tiden.20

Når først patienter begynder at bruge

multifokale linser, kan de imidlertid bli-

ve vant til at bruge dem oftere, hvis de

skulle ønske det. Det er klogt at over-

veje de aktiviteter, hvor patienterne

bruger linserne, og anvende materialer,

som har en god ydelse i de situationer,

som kan forværre symptomerne på

tørhed som f.eks kontormiljøer.

Fordelene ved endagslinser set i

forhold til det stigende antal af linse-

muligheder er afspejlet i optagelsen

af multifokale linser i Storbritannien.3

Næsten hver fjerde multifokale linse

(22%) solgt her i 2014 var endagslinser

sammenlignet med 10% i 2010. Det

nuværende tal i Storbritannien er også

meget højere end andre landes, som

f.eks. Tyskland (8%) og Frankrig og USA

(4% i begge lande), selv om tilpasning

af endagslinser er øget fire gange både

i Tyskland og USA (fra henholdsvis 2%

og under 1% i 2010).

FORVENTNINGER

Kommunikation er den sidste over-

vejelse, når drøftelsen drejer sig om

multifokale linser hos presbyope pa-

tienter. Giv patienterne det mest positi-

ve indtryk med hensyn til korrektion af

deres presbyopi, men undgå for tekni-

ske udtryk. Brug et sprog, som vinder

genklang hos dem, og snak om deres

forventninger. ”Reducerer din afhæn-

gighed af læselinser” er blot én måde

at tilpasse dit sprog og dermed afstem-

me din patients forventninger (Tabel 3).

Andre forfattere har foreslået at

starte dialogen med langtidsbrugere af

kontaktlinser ved at tale om, hvordan

deres syns- og livsstilsbehov

ændres med tiden.21,22

Undgå Overvej

Kompromis Balance mellem afstand og nærhed

Ikke perfekt Alsidigt syn

Ikke så gode som briller Reduceret afhængighed af læsebriller

TABEL 3. Eksempler på forventningsafstemning med multifokale brugere

KONTAKTLINSER

2 5 > 2 8 S E P T. 2 0 1 5P A R I S N O R D V I L L E P I N T E

R E I N V E N T I N G B U S I N E S S .

G R A N D O P E N I N G - 2 5 S E P T E M B E R 2 0 1 5

Conception : CARLIN

S I L M O PA R I S . C O M

54 | OPTIKEREN

KONKLUSIONER

Multifokale kontaktlinser er alle for-

skellige fra producent til producent

og opfører sig lettere forskelligt på

øjet. Følgelig rådes optikere til at

have forskellige linsedesigns til rå-

dighed i deres praksisser.

Alle optikere må stille sig selv

spørgsmålet: ”Hvilken multifokal lin-

se er mit foretrukne valg?” Forfatte-

ren anbefaler, at den foretrukne linse

skal være den, som:

1. Bruger et materiale optimalt for

den aldrende tårefilm (for god

synsstabilitet).

2. Har pupiloptik, der er optimeret

både med hensyn til alder og

refraktiv fejl.

3. Giver god centrering på øjet.

4. Giver fleksibilitet og kommer i ud-

gaver, som er nemme for

patienterne.

Der findes adskillige valgmuligheder

for multifokale linser hos nogle pro-

ducenter, der tilbyder centre-near

linser. Vi ser ofte innovation på et

overfyldt og teknologi-drevet mar-

ked. Små trin i udviklingen af optisk

design og linsematerialer kan meget

vel i kombination resultere i en fore-

trukken linse, som udmærker sig i

forhold til alle andre.

Lanceringen af 1-DAY ACUVUE®

MOIST MULTIFOCAL fra Johnson &

Johnson Vision Care giver med sit

forbedrede multifokale design og

beviste materialeegenskaber optikere

mulighed for at opnå gode succesra-

ter med multifokale kontaktlinser. Til

syvende og sidst vil resultater ved-

rørende klinisk ydelse og personlig

oplevelse hjælpe optikere med at

beslutte, om dette er den multifokale

kontaktlinse, som bør vælges som

deres første linse til tilpasninger.

”Artiklen er publiceret i Optician

Juni 2015”.

1. Internal analysis based on independent

third party data, 2015.

2. Association of Contact Lens Manufacturers,

2014.

3. Johnson & Johnson Vision Care, Data on

file; Internal analysis based on independent

3rd party volume data 2014 US, UK, France

and Germany; and internal estimates an-

nual consumption based on frequency,

seasonality and compliance from Inde-

pendent MR survey 2014, 7 markets across

Europe and Russia via online questionnaire

n=5,076 contact lens wearers aged 15+.

4. Sulley A, Young G and Hunt C. Factors in

the success of new contact lens wearers.

Optom Vis Sci 2014 E-abstract 145020

5. Evans B. Monovision: a review. Ophthalmic

Physiol Opt 2007;27:5 417-39.

6. Rajagopalan AS, Bennett ES and Lakshmi-

narayanan V. Visual performance of sub-

jects wearing presbyopic contact lenses.

Optom Vis Sci 2006;83:8 611-615.

7. Richdale K, Mitchell GL and Zadnick K.

Comparison of multifocal and monovision

soft contact lens corrections in patients

with low-astigmatic presbyopia. Optom Vis

Sci 2006;83: 5 266-273.

8. Dave T. Wavefront aberrometry. Part 1:

Current theories and concepts. Optometry

Today 2004; November 19: 41-45.

9. Porter J, Guirao A, Cox IG et al. Monochro-

matic aberrations of the human eye in a

large population. J Opt Soc Am A Opt Ima-

ge Sci Vis 2001;18:8 1793-1803.

10. Artal P, Guirao A, Berrio E et al. Compen-

sation of corneal aberrations by the inter-

nal optics of the human eye. J Vis 2001;1

:1 1-8.

11. Cakmak HB, Caqil N, Simavli H et al. Re-

fractive error may influence mesopic pupil

size. Curr Eye Res 2010;35:2 130-6.

12. Dumbleton K, Guillon M, Theodoratos P

et al. The effects of age and refraction on

pupil size and visual acuity: Implications

for multifocal contact lens design and fit-

ting. Presentation at British Contact Lens

Association Clinical Conference, May

2015.

13. Wagner S, Conrad F, Bakaraju RC et al.

Power profiles of single vision and multi-

focal soft contact lenses. Cont Lens Ante-

rior Eye 2015;38:1 2-14.

14. Bakaraju RC, Ehrmann K, Ho A et al. Inhe-

rent ocular spherical aberration and mul-

tifocal contact lens optical performance.

Optom Vis Sci 2010;87:12 1009-22.

15. Lampa M, So K, Caroline P et al. Assessing

multifocal soft contact lens centration

with the aid of corneal topography. Po-

ster presentation at Global Speciality Lens

Symposium, January 2012.

16. Patel S, Boyd KE and Burns J. Age, stability

of the precorneal tear film and the refrac-

tive index of tear. Cont Lens Anterior Eye

2000;23:2 44-7.

17. Koh C, Maeda N, Hamano T et al. Effect of

internal lubricating agents of disposable

soft contact lenses on higher-order aber-

rations after blinking. Eye Contact Lens

2008;34:2 100-5.

18. Aslam A. Contact lenses and spectacles:

a winning combination. Optician 2013;

246:6425 26-28.

19. Neadle S, Ivanova V and Hickson-Curran

S. Do presbyopes prefer progressive spe-

ctacles or multifocal contact lenses? Cont

Lens Ant Eye 2010;33:262-263.

20. Johnson & Johnson Vision Care. Data on

file. Incidence study 2014, EMA.

21. Bharuchi S and Donne S. Conversations in

practice: managing the long-term wearer.

Optician 2014;248:6472 23-30.

22. Hudson C. How to succeed with multi-

focal contact lenses. Optometry Today

2011; February 11: 45-48.

• Optometrist, Dr. Trusit Dave er grundlægger

af og direktør i Optimed Ltd. Denne artikel

er baseret på en præsentation på Johnson

& Johnson Vision Cares kliniske roadshow i

Storbritannien i 2015, ”A new View”.

REFERENCER

O

KONTAKTLINSER

ULTRABLØDHYDROFIL

OVERFLADEGEL

SILIKONE-HYDROGEL-

KERNE

DERFOR kan kunderopleve en kontaktlinse,der ikke kan mærkes1**

PERFORMANCE DRIVEN BY SCIENCE™

UNIK GRADUERET VANDINDHOLD

*Dk/t = 156 @ -3.00D. **Baseret på kontaktlinsebrugere, der var enige i udsagnet: “Jeg kan bruge disse linser komfortabelt hele dagen lang.” †Baseret på in vitro-måling af ubrugte linser.

Referencer:1.Inaclinicalstudywith80subjects;Alcondataonfile,2011.2.AngeliniTE,NixonRM,DunnAC,UruenaJM,PruittJ,SawyerWG.InvestOph&VisSci.2013;54:E-Abstract500. 3. AngeliniT.Hydrogelsurfaceviscoelasticityandmesh-sizecharacterizedwithmicrorheology.ARVO,2013.4.Dunn AC, Urena JM, Huo Y, et al. Lubricity of surface hydrogel layers. Tribology Letters. 2013;49(2):371-378.5.ThekveliS,QuiY,KapoorY,etal.Structure-propertyrelationshipofdelefilconAlenses.ContLensAnteriorEye.2012;35(Supp1):e14.6.ThekveliS,BaumanE.Comparisonofthesurfacemorphologyofdailydisposablesiliconehydrogelcontactlensesviaatomicforcemicroscopy.ContactLensandAnteriorEye.2013;36(S2):e30.

Se brugsanvisningen for komplet information om brug, pleje og sikkerhed.

©2014NovartisAG2014-019-70917

DAILIES TOTAL1®kontaktlinserharenultrablødoverflade,næsten lige så blød som hornhindens epitelceller.2-4

Den første og eneste kontaktlinse med gradueret vandindhold

UNIK GRADUERET VANDINDHOLD Overfladenogkernenhar forskelligt vandindhold5

Større gradueret vandindhold Overflade-modulus

LANGVARIG GLIDEEFFEKTHydrofiloverfladegelnærmer sig 100% vand idenydersteoverflade2†

Lad dine kunder opleve forskellen med DAILIES TOTAL1® kontaktlinser i dag.

Tværsnit af kontaktlinse

>80%† >80%†33%

~0.01 MPa

LAV OVERFLADE-MODULUSModulus på ~0,01 MPa i denydersteoverflade2,6

78604_SP3_DT1_DeepDive_TradeAd_A4_DK.indd 1 14/10/14 10.44

56 | OPTIKEREN

KLINISK INSPIRATION MED EDUCATIONAL MOMENTS®THE VISION CARE INSTITUTE® har lan-

ceret en serie korte EDUCATIONAL

MOMENTS® til optikere i Skandinavien.

De findes på nettet til nem og gratis af-

benyttelse.

I takt med, at efterspørgslen af øjen-

pleje øges, og patienters forventninger

stiger, får optikere mere og mere travlt

og kan have svært ved også at efterud-

danne sig på det klinisk område. Lige nu

består EDUCATIONAL MOMENTS® se-

rien af otte emner. Den seneste udgave

beskæftiger sig med kvantiteten af tåre-

film på øjet. Denne inspirerende serie vil

få tilføjet flere emner med tiden. Selve

indholdet er udviklet således, at det ta-

ger højst 10 minutter at gennemgå, og

SØNDAG DEN 27. SEPTEMBER 2015 FRA KL. 10.00 – 12.45

Hvad er effektivitet? Hvilke kognitive

processer og hvilke parametre karakte-

riserer den? Hvilke behov er der for ef-

fektivitet i hverdagens praksis og i visse

specifikke aktiviteter?

SØNDAG DEN 27. SEPTEMBER 2015 FRA KL. 15.00 – 18.00

Eksperter, kontaktlinsespecialister og

nethindekirurger behandler innovative

teknikker, der kan optimere den visuelle

effektivitet hos såvel børn som langsy-

nede eller svagtseende voksne.

MANDAG DEN 28. SEPTEMBER 2015 FRA KL. 10.00 – 13.00.

Fokus på specifikke problemer for lang-

synede personer via talrige case studi-

es, der kan gøre hverdagen lettere ved

hjælp af en ny metodisk tilgang.

WORKSHOPSSØNDAG DEN 27. OG MANDAG DEN 28. SEPTEMBER 2015 MELLEM KL. 13.15 OG 14.45

Analyse af den visuelle effektivitet ved

nærsynethed: Præsentation af Proxime-

ter-metoden.

Visuel effektivitet hos svagtseende per-

soner med fokus på refraktion, en nød-

vendig forudsætning for genoptræning.

PLAKATER

Udstillingen af plakater og skrevne kom-

mentarer findes ved indgangen til mes-

sen, så den kan ses af så mange besø-

gende som muligt. Den er åben for alle

fagfolk, der ønsker at

fremlægge deres

arbejde uanset tema.

www.silmoparis.com

som optiker har man derfor mulighed

for at gennemgå det, når der er en kort

pause i butikken, eller når man er på far-

ten. Hvert EDUCATIONAL MOMENTS® er

opdelt i fire sektioner, som kan gennem-

gås både på én gang eller en sektion ad

gangen. Alle EDUCATIONAL MOMENTS®

er skabt for at forbedre patientpleje

ved at tilskynde til best practice i vigtige

kliniske emner såsom Lid Parallel Con-

junctival Folds (LIPCOF), Corneal Stain-

ing og tårefilmens kvalitet og kvantitet.

Hvert kliniske emne indeholder ligeledes

effektive patientorienterede budska-

ber, som kan kommunikeres til patien-

ter. For at få adgang til EDUCATIONAL

MOMENTS® skal man registrere sig på

hjemmesiden www.thevisioncareinstitute.

cz og melde sig til at modtage e-mails.

Er man allerede medlem, skal man kon-

trollere, at ens præferencer er indstillet

således, at man modtager e-mails fra THE

VISION CARE INSTITUTE®.

SILMO MELDER KLARMed sin nye kommunikationskampagne markerer SILMO en ny

milepæl, som sætter forskellighederne i perspektiv (kreativitet,

elegance, innovation), og som positionerer messen som ver-

dens største flagskibsbutik for hele brille- og optikbranchen.

Og mens de besøgende venter på ”the grand opening” den 25.

september 2015 og de nyheder, der følger i kølvandet på det

nye messelayout, præsenterer vi programmet for SILMO ACA-

DEMY, det videnskabelige symposium, der de sidste fem år har

samlet højtkvalificerede specialister og leveret videnskabelig

viden og indsigt i synet.

Dette års hovedtema er ”VISUAL EFFICIENCY”, optimal brug af

alle eksisterende midler, der kan forbedre synet. Det bliver ud-

dybet på tre konferencer, to workshops og en plakatudstilling.

B R A N C H E N

OPTIKEREN | 57

Har du kontaktlinseuddannelsen uden at

have ansøgt om autorisationen, er den

31. december 2015 sidste chance for at

blive autoriseret.

Det er dit eget ansvar at søge Sundheds-

styrelsen om autorisation som kontaktlin-

seoptiker, og er du ikke sikker på, om du

har autorisationen, kan du gå ind på Sund-

hedsstyrelsens autorisationsregister for at

se, om du er registreret –

www.sundhedsstyrelsen.dk

KONTAKTLINSEOPTIKER KAN

KALDE SIG OPTOMETRIST

Ifølge autorisationsloven er det kun auto-

riserede kontaktlinseoptikere og profes-

HAR DU HUSKET AT ANSØGE OM KONTAKTLINSEAUTORISATIONAF JETTE ROSENSTAND MØLLER, OPTIKERFORENINGEN

sionsbachelorerne, der har ret

til at kalde sig optometrist. Titlen

er beskyttet, og det betyder, at

hvis du alene har en optiker-

uddannelse eller ikke har søgt

om autorisation som kontakt-

linseoptiker, må du ikke kalde

dig optometrist eller tilpasse

kontaktlinser. Du fortaber derfor

ikke alene muligheden for at tilpasse kon-

taktlinser, men også for at kalde dig opto-

metrist, hvis du ikke er autoriseret.

ANSØG INDEN

DEN 31. DECEMBER 2015

Optikerforeningen opfordrer alle til hur-

Tørre øjne bør behandles individuelt

tearsagain R

ABIGO Pharma A/S www.abigo.dk

Abig

o Ph

arm

a- 0

2-20

15

Vælg eller kombinèr ud fra vores produktserie

www.tearsagain.dk

Hos 8 ud af 10, som lider af tørre øjne, er årsagen en forstyrrelse i tårefilmens lipidlag - derfor har de fleste behov for en lipidbehandling. Ca. 8% har kun behov for tåreerstatning og omkring 26% har behov for en kombination afbåde lipidbehandling og tåreerstatning *. Nogle har også brug for at pleje og rense de Meibomske kirtler.

* Diagnosis and differentiation of Dry Eyes Disorders Ophthalmology 1995;92-6-11

tearsagain Liposomal Spray

tearsagain Sensitive Liposomal Spray

tearsagain Øjendråber med hyaluron

BlephaCura - pleje af øjenlågskanterne

SETPÅ TV

Konceptmod tørre -irriterede øjne

tigst muligt at ansøge om autorisationen

på:

https://sundhedsstyrelsen.dk/da/

uddannelse-autorisation/autorisation/

soeg-autorisation-dansk-uddannet/

optiker

Efter den 31. december 2015 er det

kun professionsbachelorer, der vil kunne

autoriseres som optometrister.

NYT SKRÆDDERSYET GLAS FRA HOYAHoya lancerer Hoyalux iD LifeStyle V+

X-Act som et supplement til det po-

pulære Hoyalux iD LifeStyle V+. Det

nye glas indeholder alle de egenska-

ber, der er karakteristiske for Hoyalux

iD LifeStyle V+, og tager derudover

højde for individuelle brugerparame-

tre. Det medfører, at brugeren får en

mere præcis korrektion og et mærk-

bart bredere synsfelt på både nær- og

mellemafstande.

Det nye glas fås i to variationer:

Hoyalux iD LifeStyle V+ X-Act Harmo-

ny og Hoyalux iD LifeStyle V+ X-Act

Clarity.

Harmony henvender sig til menne-

sker, der ikke har særlige præferencer

for et bestemt hovedsynsfelt, men

som ønsker det bedst mulige all-

round syn.

Clarity henvender sig til yngre

presbyoper, der forventer et kniv-

skarpt afstandssyn, og som kan klare

sig med en lav addition og dermed

nærmest automatisk har et bredt

synsfelt på de nære afstande.

Ophtamin 20: Højdosis zink 20 mg.

Øjenforeningen Værn om Synet an-

befaler på foranledning af Dansk Of-

talmologisk Selskab kosttilskud med

høje doser af vitaminerne C og E

samt Zink i kombination med plante-

pigmenterne Lutein/Zeaxanthin.

Fire tabletter af Ophtamin 20 svarer

1000 mg. · Højdosis ZinkKosttilskud · 120 tabletter (120g)

For dit synsskyld

Lutein + Zink20

DISOPHTA TILBYDER TO NYE PRODUKTER TIL AMD PATIENTER

til sammensætningen i AREDS 2 stu-

diet, som dokumenterede, at denne

sammensætning nedsætter risikoen

for at udvikle våd AMD oven i den

tørre AMD med 25%.

Ophtamin 20 er et kosttilskud og

overholder som sådan de gældende

regler, hvilket betyder,

at der på pakningen

angives 1 tablet som

daglig dosering, men

lægen/øjenlægen har

ret til via sin professi-

on at angive en anden

dosering end 1 tablet

dagligt – i dette tilfælde

4 tabletter dagligt.

Ophtamin 20 er af Dansk Oftal-

mologisk Selskab sat på listen over

anbefalede produkter, og produktet

kan indtages af såvel rygere som ik-

ke-rygere.

Ophtamin Krill: Lavdosis zink 15 mg

svarer til det allerede eksisteren-

de produkt på markedet Ophtamin

Lutein + Omega 3, blot er Omega3

erstattet af Krillolie.

Krillolie er den nye form for fiske-

olie, hvor Omega 3 er bundet til

fosfolipider, hvilket øger optagelig-

heden med en faktor 2,5. Ligeledes

viser absorptionsstudie, at Lutein/

Zeaxanthin optages 8 gange bedre i

kombinationen med krillolie.

58 | OPTIKEREN

P R O D U K T E R

KORREKTUR

RETTELSE TIL BRANCHEN I

SIDSTE NUMMER AF OPTIKE-

REN UNDER PERSONNYT FRA

HOYA.

DER VAR BYTTET RUNDT PÅ

NAVNENE, OG HER ER DEN

RIGTIGE VERSION.

Peter Blaabjerg. David Dreiø Carlsen.

OPTIKEREN | 59

Drømmer du om egen butik med Danmarks sødeste kunder og en unik beliggenhed?

Veldrevet og kernesund lille butik på Samsø til salg. Samsø Optik er butikken, der “næsten” er for god til at sælge.DEN KAN BLIVE DIN NU!Der er et fint overskud, og omsætningen er stigende. Befolk- ningssammensætningen er, for en brillebutik, nærmest optimal, da gennemsnitsalderen i kommunen er en af landets højeste. Butikken sælges pga. nye jobudfordringer. Der er mulighed for en partnerskabsaftale.

Hvad er Samsø for en ø?For den rigtige familie er Samsø noget af et ønskested at bosætte sig. Her er bogstavelig talt højt til loftet og fantastisk natur lige i baghaven. For dem, der omfavner øen, er det et utroligt trygt, gæstfrit og børnevenligt sted at bo. Samsøs mange lyksaligheder skal næsten opleves for at man ved hvad det vil sige at bo på ”Perlen i Kattegat”. Samsø er selvforsynende med energi.

Langgade 18 | 8503 Samsø | Tlf. 8659 [email protected] | samsoeoptik.dk

Nu behøver du ikke drømmemere

GRIB CHANCEN

, ,

60 | OPTIKEREN

K U R S U S K A L E N D E R

SEPTEMBER 2015 OKTOBER 2015 NOVEMBER 2014

TIRSDAG DEN 15. SEPTEMBER 2015 KL. 19:00 – 22.00

LØRDAG DEN 7. NOVEMBER 2015 KL. 08:30 – SØNDAG DEN 8. NOVEMBER KL. 15:00

Sted: Radisson Blu Falconer hotel, København

Læs mere om konferencen og praktisk information påwww.optometrikonference.dk

TORSDAG DEN 21. JANUAR 2016 KL. 09:00 2016 – SØNDAG DEN 24. JANUAR 2016 KL. 18:00

Sted: Caesars Palace i Las Vegas, USA

Læs mere på kurser Www.Gslsymposium.Com

TORSDAG DEN 17. SEPTEMBER 2015 KL. 19:00 – 22.00

2 CASES MED VISUEL TERAPI PÅ HJERNESKADET

DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSE-KONFERENCE

GLOBAL SPECIALTY LENS SYMPOSIUM 2016

AFTENKURSER KONFERENCE

4-DAGS KURSUS

SPECSAVERS CLINICAL CONFERENCE

SYNSTRÆNING SOM DET PRAKTISERES PÅ SKOLERNE

JANUAR 2015

O P T I K E R F O R E N I N G E N 2 0 1 5 – 2 0 1 6

Tilmelding på via http://www.optikerforeningen.dk/Fag---Uddannelse/Kursus-kalender/Kurser Der serveres en sandwich og en vand fra kl. 18:30. Kurset er gratis for personlige medlemmer, butiksmedlemmer har én gratis plads og øvrige fra samme butik koster kr. 300,00 pr. person ved samlet fak-turering. Ikke-medlemmer koster kr. 650,00.Ved afbud senere end to dage før kursets start betales et gebyr på 150,00 kr.

Tilmelding på via http://www.optikerforeningen.dk/Fag---Uddannelse/Kursus-kalender/Kurser Der serveres en sandwich og en vand fra kl. 18:30. Kurset er gratis for personlige medlemmer, butiksmedlemmer har én gratis plads og øvrige fra samme butik koster kr. 300,00 pr. person ved samlet fakturering. Ikke-medlemmer koster kr. 650,00. Ved afbud senere end to dage før kursets start betales et gebyr på 150,00 kr.

Undervisere: Finn Abildgaard og Steen Aalberg.Der er ansøgt 3 CET point

Sted: KEA, Guldbergsgade 29N, 2200 København N


Optikerhøjskolen Randers, Minervavej 63, 8960 Randers SØ


TIRSDAG DEN 6. OKTOBER 2015 KL. 09:00 – 17.00

Tilmelding til [email protected] Følg med på facebook på https://www.facebook.com/clinicalconference2015

TIRSDAG DEN 24. NOVEMBER 2015 KL. 19:00 – 22.00

TORSDAG DEN 26. NOVEMBER 2015 KL. 19:00 – 22.00

SEMINAR

SEMINARAFTENKURSER

Undervisere: Ivan Nisted. Der er ansøgt 3 CET point

Radisson SAS Scandinavia Hotel, København.www.synoptik-fonden.dk

1. NOVEMBER

SYNOPTIK-FONDENS SEMINAR FOR ØJENLÆGER OG OPTIKERE

UGESKURSUS

KENNEDY CENTRET TILBYDERSPECIALKURSUS

21. – 25. SEPTEMBER

Spørgsmål og tilmelding til:[email protected]




TIRSDAG DEN 24. NOVEMBER 2015 KL. 19:00 – 22.00

TORSDAG DEN 26. NOVEMBER 2015 KL. 19:00 – 22.00

Undervisere: Ivan Nisted. Der er ansøgt 3 CET point

GA

_CV

N_D

A_0

08

_T_1

503

04

På denne måde kan din kunde lettere bestille linser hos dig – uanset leverandør. LensRefill er en del af vores portefølje af tjenester under

navnet CooperVision advantage og et af mange værktøjer, som hjælper os med at vokse i fællesskab.

Du er velkommen til at kontakte din lokale CooperVision-repræsentant og få mere information om LensRefill:



62 | OPTIKEREN

OVERSIGTSKALENDERO P T I K E R F O R E N I N G E N 2 0 1 5 – 2 0 1 6

SEPTEMBER 2015 NOVEMBER 2015 JANUAR 2016 FEBRUAR 2016 MARTS 2016 APRIL 2016

International messe for briller og optik.

Paris-Nord Villepinte udstillingscenter.

Promosalons

tlf. 33 93 62 66. www.silmo.fr.

Hong Kong

www.hktdc.com/fair/

hkopticalfair-en/

New Munich Trade

Fair Centre, Munich

www.opti-munich.com

Sands Expo & Convention

Center Las Vegas

www.biztradeshows.com/

international-vision-west/

Rho-Pero, Milano

www.mido.it

Caesars Palace in

Las Vegas, USA

www.gslsymposium.com

Messe for briller og optik

www.Copenhagenspecs.dk

17. SEP. - 19. SEP.

21.- 24. JANUAR 2016

5.- 6. MARTS 2016

INTERNATIONAL VISION EXPO WEST 2015

KONTAKTLINSESEMI-NAR

COPENHAGEN SPECS 2016

25. SEP. - 28. SEP.

SILMO

4. NOV. - 6. NOV.

15. JAN. - 17. JAN.

27. FEB. - 29. FEB - 2016.

15. APR. - 17. APR - 2016.

HONG KONG OPTICAL FAIR

OPTI ‘16 MIDO 2016 INTERNATIONAL MESSE FOR BRIL-LER OG OPTIK.

INTERNATIONAL VISION EXPO EAST 2016INTERNATIONAL

TRADE SHOW FOR TRENDS IN OPTICS

New York

www.visionexpoeast.com

OPTIKEREN | 63

ADRESSER & TELEFONNUMRE

OPTIKERFORENINGEN Sekretariat: Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16 fredag 9-15

Email: [email protected] www.optikerforeningen.dk

Arbejdende formand:Per Michael Larsen

BESTYRELSEN:Formand:Per Michael Larsen Tlf. 20 28 82 37

Næstformand: Steen Saust Tlf. 40 19 96 60

Erik Sewerin Tlf. 44 97 05 86

Rasmus Dalsgaard Tlf. 66 13 50 54

Bent Brodersen Tlf. 29 63 59 82

Søren Broberg Tlf. 36 88 86 86

Tom Skovbon Tlf. 70 26 09 08

Rasmus Planck Tlf. 36 39 00 80

DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariat: Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 16 26 80 Fax 45 76 65 76

Telefontid: 9-15 fredag 9-12

E-mail: [email protected] www.danskerhvervsoptik.dk

BESTYRELSEN: Formand: Bent Brodersen Tlf. 48 79 66 30

Næstformand: Gert Larsen Tlf. 47 77 12 13

Kristina Flor Tlf. 49 21 42 21

Lars Kristiansen Tlf. 98 17 47 77

OPTIKERNES KOMPETENCE- UDVIKLINGSFOND Sekretariat: Upsalagade 20, 4., 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 Fax 35 47 34 90

Formand: Anette Pedersen Tlf. 35 47 34 00

Næstformand: Svend Berg Tlf. 22 62 09 33

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING

Formand: Jesper Jensen Frands Jensen A/S

Sekretariat: Christiane Schaumburg Klampenborgvej 27 2930 Klampenborg

Tlf. 33 13 33 31 Fax 44 91 00 81

SERVICEFORBUNDET – URMAGERNE OG OPTIKERNEFormand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4. 2100 København ØTlf. 35 47 34 00 Fax 35 47 34 90 www.uol.dk

KEA – Københavns Erhvervsakademi Optometriafdelingen Guldbergsgade 29N 2200 København N Tlf. 46 46 03 00 www.kea.dk/optometri

OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26 8900 Randers C Tlf. 87 10 04 74 www.optikerskolen.dk

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNETNy Kongensgade 20, 1. 1557 København V Tlf. 33 69 11 00 Fax 33 69 11 01

DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand: Pia Nygaard Bilstrupvej 73 7800 Skive Tlf. 24 82 48 21

FASS Foreningen af svagsynsspecialister Oplysninger om foreningen og indmeldelse: www.svagsynsforeningen.dk

Hvorfor annoncere i Optikeren?

Optikeren læses flittigt af en bred

vifte af folk, der beskæftiger sig pro-

fessionelt med optik, brilledesign,

kontaktlinser, instrumenter og andre

farmaceutiske produkter. Magasinet

udgør desuden et ideelt annonce-

miljø, da det har en høj læseværdi,

læsetid og gemmeværdi, der sikrer

en både effektiv og lang levetid for

dine annoncer

LÆSEVANER

81%

61%

79%

75%

af læserne kigger i alle numre af

Optikeren

af læserne bruger 30 min. eller

mere på at læse bladet.

læser halvdelen eller mere af

Optikeren.

gemmer halvdelen eller flere

numre af Optikeren.

OPTIKEREN er det uundværlige

medie for alle, der beskæftiger sig

professionelt med optik.

ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN:

Per Michael Larsen Formand for Optikerforeningen

ÅRSABONNEMENT: 6 numre: Kr. 485.- ekskl. moms + porto.

Ekstra blade til samme adresse:

6 numre: Kr. 270 - ekskl. moms + evt. mer-porto.

Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 6, 2015 ) udkommer 29.10.2015

Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest 7.9.2015.

Annoncer til dette nummer skal være Morten Gammelmark, Danmarks Optikerfor-ening i hænde senest den 5.10.2015.

OPTIKEREN


APRIL 2016

New York

www.visionexpoeast.com

Skræddersyet syn, med optimal tilpasning.

Design der tager udgangs-punkt i mennesket.

Nyt glas i V+

familien!Hoyas nye progressive glasdesign Hoyalux iD LifeStyle V+ X-Act er freeform-glasset der er let at

bestille. Ligesom Hoyalux iD LifeStyle V+, fås det i to designvarianter, Clarity og Harmony, men tilføjer nu den ekstra mulighed at tage højde for brugerens stelposition. Dette medfører en mere præcis

korrektion og et signifikant større synfelt, på både nær og mellemafstand. Hoyalux iD LifeStyle V+ X-Act lever derfor endnu bedre op til de individuelle synskrav, som dine kunder har.

www.hoya.dk

nummer 2015 optikeren€¦ · neurooptometri et langt sejt trÆk for udvikling af dansk optometri...

Documents