nørhå dambrug spærring aal-1259 - thisted · kontrolleret af: jrr/maa godkendt af: rab den...
TRANSCRIPT
Nørhå Dambrug – spærring AAL-1259 1012636
Detailprojektering
juli 2018
Atkins Detailprojektering Nørhå DambrugFejl! Der er ikke nogen dokumentvariabler. 2
Udarbejdet af: MKU/JRR
Kontrolleret af: JRR/MAA
Godkendt af: RAB
Den Europæiske Union, Den
Europæiske Hav- og Fiskerifond:
Danmark og Europa investerer i
bæredygtigt fiskeri
Atkins Detailprojektering Nørhå DambrugFejl! Der er ikke nogen dokumentvariabler. 3
Indholdsfortegnelse
1 Resumé ...................................................................................................................................................... 5
2 Indledning og baggrund .......................................................................................................................... 6
2.1 Formål ................................................................................................................................................ 6
2.2 Beskrivelse af indsatserne ................................................................................................................. 6
3 Nuværende forhold .................................................................................................................................. 7
3.1 Jordbundsforhold ............................................................................................................................... 7
3.2 Fysiske og hydrologiske forhold ........................................................................................................ 8
4 Detailprojektering ..................................................................................................................................... 8
4.1 Projektforslag ..................................................................................................................................... 8
4.2 Arbejdsplads og adgangsforhold ..................................................................................................... 10
4.2.1 Etablering af midlertidig overkørsel ............................................................................................. 10
4.2.2 Køreplader eller madrasser ......................................................................................................... 10
4.3 Etablering af nyt slynget vandløbstracé ........................................................................................... 10
4.3.1 Jordarbejde .................................................................................................................................. 10
4.3.2 Håndtering af dræn ...................................................................................................................... 12
4.3.3 Udlægning af gydegrus, bundsubstrat og sikringssten/skjulesten .............................................. 11
4.4 Drænledning i eksisterende vandløb .......................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
4.5 Nedbrydning af opstemning ............................................................................................................. 13
4.6 Retablering af området .................................................................................................................... 14
5 Konsekvensvurdering ............................................................................................................................ 14
5.1 Tekniske forhold .............................................................................................................................. 14
5.2 Biologiske forhold i vandløbet .......................................................................................................... 14
5.2.1 Smådyr ......................................................................................................................................... 14
5.2.2 Fisk .............................................................................................................................................. 14
5.2.3 Planter .......................................................................................................................................... 15
5.3 Biologiske forhold omkring vandløbet .............................................................................................. 15
5.3.1 Beskyttede naturtyper .................................................................................................................. 15
5.3.2 Okker ........................................................................................................................................... 15
5.4 International naturbeskyttelse .......................................................................................................... 16
5.5 Kulturhistoriske forhold .................................................................................................................... 16
5.6 Afværgeforanstaltninger .................................................................................................................. 16
Atkins Detailprojektering Nørhå DambrugFejl! Der er ikke nogen dokumentvariabler. 4
5.7 Lovgivning og myndighedsbehandling ............................................................................................ 16
5.7.1 Vandløbsloven ............................................................................................................................. 16
5.7.2 Naturbeskyttelsesloven ................................................................................................................ 16
5.7.3 Planloven ..................................................................................................................................... 17
5.7.4 Okkerloven ................................................................................................................................... 17
5.7.5 Museumsloven ............................................................................................................................. 17
5.7.6 VVM bekendtgørelsen ................................................................................................................. 17
6 Realisering af projektet .......................................................................................................................... 17
6.1 Forventede resultater ....................................................................................................................... 17
6.2 Lodsejerholdning ............................................................................................................................. 17
6.3 Projektøkonomi ................................................................................................................................ 18
6.4 Tidsplan ........................................................................................................................................... 18
7 Referencer ............................................................................................................................................... 19
Atkins Detailprojektering Nørhå DambrugFejl! Der er ikke nogen dokumentvariabler. 5
Bilagsoversigt
Bilagsnr. Bilagstitel
1. Forundersøgelse af Niras - fra 2013
2. Oversigtskort – nuværende forhold
3. Længdeprofil – nuværende forhold
4. Oversigtskort – projekterede tiltag
5. Længdeprofil – projekterede tiltag
1 Resumé
Vandløbsindsats AAL-1259 er beliggende i Sjørring Sø Kanal ved Nørhå Dambrug i Thisted Kommune.
Denne detailprojektering tager udgangspunkt i en forundersøgelse udarbejdet af Niras i 2013. Projektet har
til formål at forbedre passageforholdene for fisk og smådyr ved nævnte indsats, der har form af en
opstemning/faunaspærring.
Projektforslaget omfatter en omlægning af vandløbet, så dette lægges ud i det laveste tracé gennem den
tilstødende mark på østlig side af opstemningen.
Anlægsomkostningerne til gennemførelse af det skitserede projekt er estimeret til 540.000 kr.
Det skitserede projekt vil give en markant forbedring af passageforholdene på strækningen, og forventes
dermed at bidrage positivt til vandløbets miljømæssige tilstand og hjælpe til, at dette kan opfylde
målsætningen for fiskebestand og smådyrssammensætning. Desuden forventes en væsentlig forbedring for
Natura2000 områderne i og opstrøms projektet.
Atkins Detailprojektering Nørhå DambrugFejl! Der er ikke nogen dokumentvariabler. 6
2 Indledning og baggrund
Som led i opfølgningen af de statslige vandområdeplaner skal der gennemføres fysiske forbedringer på
udvalgte vandløbsstrækninger. Ved vandløbsrestaurering forstås i vandplansammenhæng tre overordnede
indsatstyper med en række undertyper:
1. Mindre strækningsbaserede restaureringer:
a. Udlægning af groft materiale
b. Udlægning af groft materiale og træplantning.
c. Udskiftning af bundmateriale.
d. Hævning af vandløbsbund uden genslyngning.
e. Etablering af træer langs vandløb.
2. Større strækningsbaserede restaureringer:
a. Genslyngning.
b. Åbning af rørlagte strækninger med hævning af bund og udlægning af groft materiale eller
åbning af rørlagte strækninger med hævning af bund og genslyngning.
c. Åbning af rørlagte strækninger uden hverken genslyngning eller hævning af bund, men med
udlægning af groft materiale.
3. Punktbaserede restaureringer:
a. Fjernelse af fysiske spærringer.
b. Sandfang.
c. Okkerrensningsanlæg
Indsats AAL-1259 er beliggende i Hovedvandopland 1.2 Limfjorden i vandområdedistrikt Jylland og Fyn.
Indsatsen er i Vandområdeplanen 2015-2021 udpeget som spærring, hvor der skal sikres fri passage for
vandløbets fisk og øvrige fauna. Spærring AAL-1259 udgøres af en opstemning/faunaspærring.
I detailprojekteringen er der fokus på de krav, der fremgår af vejledningen (Miljø- og Fødevareministeriet,
2017) og de kriterier, der lægges vægt på jf. § 5 i Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale
projekter vedr. vandløbsrestaurering (Retsinformation, BEK nr. 115 af 16.02.2018). Rapporten indeholder en
beskrivelse af relevante nuværende forhold, en detailbeskrivelse af projekterede tiltag for indsatsen samt en
konsekvensvurdering af tiltagene.
2.1 Formål
Formålet med nærværende detailprojektering er, at vurdere og detailbeskrive de tiltag der skal udføres for at
gennemføre en realisering af pågældende indsats i Sjørring Sø Kanal. Rapporten skal beskrives med en
sådan detaljegrad, at den kan danne grundlag for udbud i licitation og de efterfølgende anlægsarbejder.
2.2 Beskrivelse af indsatserne
Denne rapport omfatter en detailprojektering af indsatsen i vandløbet Sjørring Sø Kanal, som er udpeget i
vandområdeplanen for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Beskrivelse af indsatsen fremgår af Tabel 2-1,
mens den nærmere beliggenhed fremgår af Figur 2-1.
Atkins Detailprojektering Nørhå DambrugFejl! Der er ikke nogen dokumentvariabler. 7
Tabel 2-1 Beskrivelse af indsatserne.
Indsatstitel og omfang MiljøGIS ref. Indsatstype
Opstemning/faunapassage ved Nørhå Dambrug. Total stemmehøjde 1,4m. AAL-1259 Spærring
Figur 2-1 Oversigtskort der viser beliggenheden af pågældende indsats, AAL-1259 i Sjørring Sø Kanal.
3 Nuværende forhold
For en beskrivelse af de nuværende forhold omkring indsatserne henvises der til vedlagte forundersøgelse
(Bilag 1). De følgende afsnit beskriver således kun de forhold, der adskiller sig fra forundersøgelsen.
3.1 Jordbundsforhold
Jordbunden omkring opstemningen og det nuværende vandløbstrace ligger på grænsen mellem grovsandet
jord og humusjord, så der må forventes af kunne forekomme forskellige jordbundstyper inden for
projektområdet.
Erfaringer med restaureringsprojekter i umildbar nærhed af sandede jordbundstyper viser vigtigheden af ikke
at vælge for stejle anlæg i vandløbstraceet.
Projektområdet ligger desuden på kanten af et område, der er klassificeret som okkerklasse I – stor risiko for
udledning af okker.
Atkins Detailprojektering Nørhå DambrugFejl! Der er ikke nogen dokumentvariabler. 8
3.2 Fysiske og hydrologiske forhold
Til vandspejlsberegninger er benyttet de karakteristiske afstrømninger for sommermedianmaks og
vintermedianmaks afstrømninger på hhv. 15,7 og 51,3 L/s/km2, som er angivet i forundersøgelsen. På
baggrund af en topografisk oplandsanalyse foretaget i programmet SCALGO Live er oplandsarealet dog
opdateret til 72,6 km2 ved starten af projektområdet og 73 km2 ved slutningen.
Figur 3-1: Stemmeværket set fra grusvejen
4 Detailprojektering
4.1 Projektforslag
Detailprojekteringen tager udgangspunkt i det projektforslag, som beskrives i forundersøgelsen fra 2013. I
forhold til forundersøgelsen er der projekteret et genslynget forløb af vandløbet, der i højere grad udnytter
naturlige lavninger i terrænet over markerne øst for opstemningen.
Atkins Detailprojektering Nørhå DambrugFejl! Der er ikke nogen dokumentvariabler. 9
Projektet omfatter følgende tiltag, der beskrives i de følgende afsnit:
Afsnit 4.2: Arbejdsplads og adgangsforhold
Afsnit 4.3: Etablering af nyt slynget vandløbstracé
Afsnit 4.4: Drænledning i eksisterende vandløb
Afsnit 4.5: Nedbrydning af opstemning
Afsnit 4.6: Retablering af området
Figur 4-1: Oversigt over de projekterede tiltag. Vandløbet er tegnet med 3 m bundbredde samt estimeret topbredde på den nye
strækning. Gul angiver strækninger, hvor der skal udlægges gydebanker mens orange er strækninger, hvor der skal udlægges
bundsubstrat.
Projekterede koter og faldforhold for hele projektstrækningen fremgår af Tabel 4-1.
Atkins Detailprojektering Nørhå DambrugFejl! Der er ikke nogen dokumentvariabler. 10
Tabel 4-1: Stationering, koter og faldforhold for det projekterede vandløb
Sted Station
[m] Kote
[m DVR90]
Bundbredde [m]
Fald [ppm]
Projektering start 0 6,33 * *
3,0
0,2
Start omlægning 215 6,29 *
1,6
Ændring i fald 350 6,10 *
3,1
Ændring i fald 429 5,85 *
5,0
Ændring i fald 510 5,45 *
5,3
Slut omlægning 582 5,08 *
2,9
Gammelt tracé 793 4,47 * *
4.2 Arbejdsplads og adgangsforhold
Placeringen af arbejdspladsen aftales med lodsejer forud for opstart af anlægsprojektet.
Det er op til entreprenøren at lave aftaler med lodsejere om arbejdsplads, tilslutninger mm.
4.2.1 Etablering af midlertidig overkørsel
Det vurderes, at det mest hensigtsmæssige vil være at etablere arbejdsplads på vestlig side af vandløbet
ved stålpladehallen, da der er de bedste tilkørselsforhold på denne side. Det vil da være nødvendig med
etablering af en midlertidig overkørsel til transport af maskiner og materialer over åen.
4.2.2 Køreplader eller madrasser
Jordbunden på østlig side af åen er overvejende fast, men der kan være bløde områder. Det forventes
således, at der vil være kørefaste forhold langs størstedelen af projektstrækningen til arbejde med
gravemaskine på bælter, men der må påregnes brug af madrasser og/eller køreplader enkelte steder.
Da der er mulighed for aflægning og udplanering af opgravet jord mellem nuværende og projekterede tracé,
forventes det, at arbejdet kan tilrettelægges så det kan udføres med begrænset behov for transport med
vogn og/eller dumper.
4.3 Etablering af nyt slynget vandløbstracé
4.3.1 Jordarbejde
Projekteringen tager udgangspunkt i, at vandløbet flyttes mod øst ud i engen for at skabe det naturmæssigt
bedste vandløb og for at det eksisterende tracé kan anvendes til aflægning af jord.
Atkins Detailprojektering Nørhå DambrugFejl! Der er ikke nogen dokumentvariabler. 11
Vandløbet ændres fra godt 200 m opstrøms det nuværende stemmeværk (ca. st. 11.600 i opmålingen af
marts 2014) og kobler på det eksisterende vandløb igen godt 200 m nedstrøms for stemmeværket.
Det nye forløb, som trækkes ud på engen, får en samlet længde på ca. 400 m. tilsvarende det nuværende
vandløb, og det gennemsnitlige fald på strækningen bliver 3,5 ‰. Den første halvdel af strækningen vil få et
svagt fald på 1,6-3,1 ‰, hvilket øges til 5,0-5,3 ‰ på den nederste halvdel.
Det projekterede forløb fremgår af Figur 4-1, og i større format på Bilag 4 samt i Tabel 4-1.
Skråningsanlægget på den nye strækning etableres med en hældning varierende fra 1:1 i ydersving og ned
til 1:3 i indersving. På de lige strækninger etableres anlægget i ca. 1:2, men der må ligeledes gerne her være
variation. I ydersvingene graves 15-30 cm dybere end den projekterede bundkote, så der skabes høller med
skjulesteder for større fisk. Se principskitse i Figur 4-2.
Det estimeres, at arbejderne vil medføre håndtering af omkring 3500-3700 m3 jord. Jorden fra det nye tracé
skal placeres i det eksisterende tracé, samt udplaneres over dette og på oplagspladserne i en max højde på
30 cm over nuværende terræn.
Figur 4-2: Principskitse af varierende brinkanlæg og sving med høl
4.3.2 Udlægning af gydegrus, bundsubstrat og sikringssten/skjulesten
Det forventes, at der ved etableringen af det nye tracé graves ned til intakt jord. Derfor ventes ikke at være
behov for udlægning af bundsubstrat på hele strækningen. For at skabe variation i det nygravede vandløb
udlægges dog bundsubstrat og skjulesten i et tilfældigt mønster.
Bundsubstratet udlægges oven på den angivne bundkote som banker/stryg. Se forslag til placering i Figur
4-1 og på Bilag 4.
Gydegrus
På den øvre halvdel af det nye forløb, hvor faldet er lavt (1,6-3,1 ‰) udlægges bundsubstrat i form af banker
af gydegrus, der består af 75 % nøddesten (16-32 mm) og 25 % singels (32-64 mm).
Atkins Detailprojektering Nørhå DambrugFejl! Der er ikke nogen dokumentvariabler. 12
Den første banke lægges helt i starten af det nye forløb, hvor dette går ud fra det eksisterende vandløb, og
har tillige til formål at opretholde vandspejlet opstrøms for omlægningen, så der ikke sker en øget erosion af
bund og brinker på denne strækning. Det skal ved etableringen tilstræbes, at banken etableres således at
vandspejlshøjden opstrøms holdes uændret. Det anbefales derfor, at vandspejlshøjden
moniteres/registreres (evt. blot ved stokkemetoden) forud for åbning af det nygravede tracé således at højde
på den øverste gydebanke kan justeres efter at en tilsvarende vandspejlshøjde skal rammes.
Det resterende gydegrus fordeles på yderligere 2-3 gydebanker af 20-30 cm højde og 15-25 m længde.
Bundsubstrat
På den nedre halvdel af det nye forløb, hvor faldet er større (5-5,4 ‰), udlægges bankerne af kraftigere
bundsubstrat bestående af 50 % singels (32-64 mm) og 50 % håndsten (64-200 mm). Bankerne her
etableres ligeledes med en højde på 20-30 cm og en længde på 15-25 m.
Der skal lægges en banke omkring st. 200, hvor faldforholdene skifter og ligeledes en banke helt i bunden af
det nye forløb, hvor dette løber sammen med det eksisterende vandløb igen. Den nederste banke anvendes
desuden til at udligne faldet i nedstrøms retning, så der opnår en jævn overgang mellem eksisterende og nyt
vandløb. Det resterende materiale fordeles på yderligere 2 banker/stryg, der gerne må være kortere end de
øvrige.
Skjulesten og brinksikring
På hele den nye strækning udlægges skjulesten (250-500 mm) i en tæthed på ca. 1-2 sten per meter
vandløb. Skjulestenene lægges varieret således at der forekommer sten både i siderne og midt i vandløbet. I
svingene må der gerne ligge enkelte større sten i høllerne og tætheden må gerne være større på
gydebankerne.
På udsatte steder i svingene brinksikres desuden med sten til en højde af op til 100 cm over bundkoten.
Dette er specielt aktuelt i starten af forløbet, hvor vandløbet drejer fra det eksisterende forløb, samt i
slutningen af forløbet, hvor det nye tracé støder til det eksisterende vandløb i et sving op mod skrænten.
Til arbejderne forventes at skulle bruges:
50 m3 gydegrus bestående af 75 % nøddesten (16-32 mm) og 25 % singels (32-64 mm)
50 m3 bundsubstrat-blanding bestående af 50 % singels (32-64 mm) og 50 % håndsten (64-200 mm).
50 m3 marksten/kampesten (250-500 mm) til skjulesten og brinksikring.
4.4 Tilløb
4.4.1 Håndtering af vand fra gammelt slambassin
Ved udløbet fra det tidligere dambrugsareal løber fortsat lidt vand gennem de to store betonrør under
grusvejen. Det vurderes, at der fortsat kan være behov for afledning af vand ad denne vej. Derfor lægges ca.
140 m Ø200 mm rør fra dambrugets slambassin, under grusvejen og nedstrøms via den gamle vandløbsbund
til sammenløbet med det nye vandløbstracé.
Ved lægning af røret skal det tilstræbes, at rørudløbet kommer til at ligge så højt som muligt ved udløbet, men
dog ikke med et fald på mindre end 2 promille, så røret kan holdes selvrensende.
4.4.2 Håndtering af dræntilløb
Ved arbejdet skal det sikres, at der fortsat er frit afløb fra både åbne tilløb og rør.
Der findes i det nuværende trace, kun ét kendt dræntilløb, der har udløb umiddelbart nedstrøms
fisketrappen.
Atkins Detailprojektering Nørhå DambrugFejl! Der er ikke nogen dokumentvariabler. 13
Lodsejer og kommune oplyser desuden, at der bør være endnu et dræn, der har udløb i svinget umiddelbart
nedstrøms opstemningen. Dette har dog ikke været muligt at genfinde.
Det forventes, at begge disse dræn bliver overflødige ved gennemførelse af vandløbsprojektet, da de
primært har til funktion at afvande et vådt område, som det nye tracé kommer til at gennemløbe.
Viser det sig under anlægsarbejderne, at drænene fortsat har en funktion skal disse dog
omlægges/forlænges, så de fortsat har frit udløb i det nye vandløb.
4.5 Nedbrydning af opstemning
De eksisterende betonkonstruktioner på stedet brydes ned til et niveau der er mindst 80 cm under fremtidigt
terrænniveau. De nedbrudte betondele bruges som opfyld i bunden af det gamle vandløbstracé inden dette
opfyldes med jord.
Træbroen over stemmeværket afmonteres og overleveres til lodsejer.
Figur 2-3: Stemmeværket set fra grusvejen
Atkins Detailprojektering Nørhå DambrugFejl! Der er ikke nogen dokumentvariabler. 14
4.6 Retablering af området
Efter endt anlægsarbejde skal området retableres, så det i videst mulig udstrækning fremstår i en tilstand
svarende til før anlægsarbejderne. Dette omfatter f.eks. at:
Kørespor udjævnes
Skader på veje og pladser udbedres
Der eftersås med en egnet enggræsblanding på de opfyldte arealer
5 Konsekvensvurdering
5.1 Tekniske forhold
Der findes i dag to registrerede dræntilløb til det nuværende vandløb på projektstrækningen. Disse forventes
ikke at være aktive efter gennemførelse af vandløbsprojektet, da vandløbet fremover vil gennemløbe det
fugtige område, som drænene afvander.
Ved udløbet fra det tidligere dambrug findes fortsat et slambassin, og der forekommer ligeledes stadig en
strøm af vand, der løber til vandløbet. For at sikre den fremtidige afvanding af det gamle dambrugsareal
lægges et nyt Ø200 mm rør under grusvejen og nedstrøms langs bunden af det gamle vandløb til der kan
opnås frit udløb. Se afsnit Fejl! Henvisningskilde ikke fundet..
Det gamle stemmeværk er ikke længere funktionelt ved gennemførelse af vandløbsprojektet, hvorfor dette
brydes ned og dækkes til. Se afsnit 4.5.
Der er ikke oplysninger om ledninger i projektområdet, som kan blive påvirket af det skitserede projekt.
Påvirkning af bygninger
Da vandstanden sænkes med omkring 30 cm på en strækning opstrøms for det eksisterende stemmeværk
kan der potentielt ske en påvirkning af de nærtliggende bygninger. Der er derfor foretaget en geoteknisk
boring, som viser, at der tæt ved bygningerne findes moræneler til en dybde af 3,5 m under terræn. På
denne baggrund vurderes der ikke at være risiko for sætninger af bygningerne ved gennemførelse af
vandløbsprojektet.
5.2 Biologiske forhold i vandløbet
5.2.1 Smådyr
Der er i dag en moderat økologisk tilstand for smådyr i Nørhå. Det må forventes at gennemførelse af
projektet vil bidrage til bedre økologisk tilstand på projektstrækningen som følge af udlægningen af sten og
grus, der skaber egnede habitater for arter i nøglegruppe 1 og 2. Det er dog usikkert om projektet vil føre til
målopfyldelse på strækningen, da det er uvist om de nødvendige arter er til stede i vandløbssystemet.
5.2.2 Fisk
Da der skabes passageforhold i vandløbet ved gennemførelse af projektet, ventes dette at få en positiv
effekt på vandløbets fiskebestand.
Atkins Detailprojektering Nørhå DambrugFejl! Der er ikke nogen dokumentvariabler. 15
Den økologiske tilstand for vandløbsstrækningen ved Nørhå Dambrug er opgivet som ukendt, men opstrøms
findes to tilløb klassificeret som hhv. dårlig og ringe. Der er dog fundet naturlig ørredyngel, så det må
forventes, at de egnede gydeområder forekommer om end sandsynligvis i mindre omfang.
Den samlede vandløbslængde opstrøms
opstemningen er på 21,3 km hvoraf
størstedelen er type 2 vandløb. Med
baggrund i DTU Aquas planer for fiskepleje
(Geertz-Hansen, 2010) anslås, at ca. 12 km
af disse er egnet som ørredvand, men dog
primært som levested for større ørred.
Anslås en gennemsnitlig biotopskarakter på
1-2 og en bredde på 2 m for de 12 km
vandløb estimeres det, at strækningen har
potentiale til at holde op mod 20.000
ørredyngel, 5.000 ½-års ørred, 2.000 1-års
ørred og 700 større ørred, jf. tabellen i Figur
5-1.
5.2.3 Planter
Strækningen er klassificeret som moderat økologisk tilstand, og vegetationen er påvirket af sandtransport.
Projektet vil sandsynligvis kun have en begrænset effekt på makrofytterne i vandløbet, men det er dog
sandsynligt, at der vil indfinde sig en sund vegetation med bl.a. vandranunkel på projektstrækningen da
denne art er observeret i vandløbet.
5.3 Biologiske forhold omkring vandløbet
5.3.1 Beskyttede naturtyper
Det skitserede projekt ventes ikke at få betydning for vandspejlshøjderne opstrøms for projektområdet, da
der etableres en stuvende grusbanke ved øvre grænse af projektområdet. Af samme årsag forventes det
ikke, at projektet vil påvirke de beskyttede naturtyper, der findes i nær tilknytning til vandløbet, opstrøms for
projektområdet.
5.3.2 Okker
Det projekterede vandløbstrace ligger øst for det nuværende. På den østlige side er jordbundstypen
klassificeret som humus jord med okkerklasse I.
Opstrøms for den nuværende opstemning sænkes vandløbsbunden i forhold til de nuværende forhold,
hvilket potentielt kan føre til en øget udvaskning af okker. Nedstrøms for opstemningen sænkes
vandløbsbunden, hvilket potentielt kan mindske udvaskningen af okker.
Det er vanskeligt at spå om okkerudvaskningen vil øges eller falde som følge af projektet, men den
umiddelbare forventning er, at der ikke vil forekomme en betydelig ændring i udvaskningen. Det bør dog
overvejes om projektforslaget skal behandles efter bestemmelserne i okkerloven.
Figur 5-1: Tilfredsstillende ørredtætheder ved forskellige boniteringsgrader I hht.
DTU Aquas planer for fiskepleje. Biotopskarakteren angiver vandløbets
egnethed mht. skjul og levesteder (Bonitet)
Atkins Detailprojektering Nørhå DambrugFejl! Der er ikke nogen dokumentvariabler. 16
5.4 International naturbeskyttelse
Hele vandløbet, samt en del af områderne opstrøms er under Natura2000 habitatfredningen for område nr.
27 – Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum Sø, hvor udpegningsgrundlaget bl.a. omfatter Odder, Bæklampret,
Flodlampret og Havlampret.
Projektets gennemførelse ventes at have en forbedrende effekt for hele vandløbets fiskebestand og dermed
også for de angivne arter i udpegningsgrundlaget.
5.5 Kulturhistoriske forhold
Der findes inden registrerede fortidsminder eller fredninger inden for projektområdet.
5.6 Afværgeforanstaltninger
Vandløbet flyttes væk fra det eksisterende tracé og ud på engen mod øst. Dette gøres dels for at skabe det
naturmæssigt bedst mulige vandløb, men ligeledes for at flytte vandløbet væk fra vej og bygninger samt for
at minimere transport af overskudsjord. I det skitserede projekt kan der aflægges jord i det eksisterende
vandløbstrace.
Der findes mindst to dræn, der løber til det nuværende vandløbstrace fra øst. Det er sandsynligt disse dræn
skal sløjfes da de afvander lavningen hvori det projekterede vandløb ligger. Viser det sig at disse dræn er
forbundet til en hoveddrænledning, skal de håndteres og føres ind i det projekterede vandløb, jf. afsnit 4.4.2.
For at sikre fortsat afvanding fra de tidligere dambrugsarealer lægges et Ø200 mm rør fra det gamle
slambassin og nedstrøms via det gamle vandløbstracé til der kan opnås frit udløb, jf. afsnit Fejl!
Henvisningskilde ikke fundet..
5.7 Lovgivning og myndighedsbehandling
Følgende afsnit vurderer de nødvendige lovgivning og myndighedsbehandlinger, der skal udføres ved
gennemførelse af de projekterede tiltag. Under gravearbejdet og realiseringen af projektet skiltes der i
henhold til eventuelle krav fra Miljøstyrelsen.
5.7.1 Vandløbsloven
Projektet er en vandløbsrestaurering iht. § 37 i vandløbsloven (Retsinformation, LBK nr. 127 af 26.01.2017).
Restaureringen skal således godkendes iht. kapitel 7 i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og –
restaurering (Retsinformation, BEK nr. 834 af 27.06.2016).
5.7.2 Naturbeskyttelsesloven
Vandløbet samt flere af de omkringliggende arealer er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3
(Retsinformation, LBK nr. 934 af 27.06.2017). De projekterede tiltag vil medføre en tilstandsændring for
vandløbet hvorfor projektet vil derfor kræve en dispensation fra denne.
Atkins Detailprojektering Nørhå DambrugFejl! Der er ikke nogen dokumentvariabler. 17
5.7.3 Planloven
Da projektet kræver håndtering af en del overskudsjord bør det overvejes, om den resulterende
terrænændring, hvor jorden udplaneres, vil kræve en landzonetilladelse i medfør af Lov om planlægning
(Retsinformation, LBK nr. 50 af 19.01.2018). Denne kan eventuelt skrives ind i den samlede
projektgodkendelse.
5.7.4 Okkerloven
Området, som indsatsen er beliggende i, er udpeget som Okkerklasse 1, dvs. stor risiko for okkerudledning.
Da vandløbsbunden sænkes på en strækning opstrøms stemmeværket bør det overvejes, om der kræves en
tilladelse efter okkerloven (Retsinformation, LBK nr. 1581 af 10.12.2015).
5.7.5 Museumsloven
Der findes ingen fredede fortidsminder, der er beskyttet af museumsloven (Retsinformation, LBK nr. 358 af
08.04.2014), inden for projektområdet. Det vurderes således ikke, at der er behov for at behandling efter
museumslovens § 29.
Såfremt der under anlægsarbejdet træffes fortidsminder i området, der kræver behandling efter
museumslovens § 27, stk.2, skal arbejdet indstilles og det lokale museum kontaktes vedrørende det videre
forløb.
5.7.6 VVM bekendtgørelsen
I henhold til VVM bekendtgørelsens (Retsinformation, BEK nr. 448 af 10.05.2017) Bilag 2 pkt. 10f kræver
regulering af vandløb en screening for at vurdere, om projektet er VVM-pligtigt.
6 Realisering af projektet
6.1 Forventede resultater
Det forventes, at det skitserede projekt vil skabe gode passageforhold i vandløbet omkring det tidligere
Nørhå Dambrug og derved forbedre kontinuiteten i vandløbet betydeligt. Ligeledes ventes det, at projektet vil
bringe vandløbet nærmere mod at opnå målsætningen for fisk og smådyr, men det er usikkert hvor vidt de
skitserede tiltag alene vil være i stand til at bringe vandløbet i mål ud fra disse parametre. For makrofytter
ventes der ingen målbare forandringer som følge af projektet.
De afvandingsmæssige forhold ventes kun at blive påvirkede umiddelbart omkring det nye vandløbstracé,
hvor de tilstødende arealer må forventes at blive mere tørre, når opstuvningszonen forsvinder.
6.2 Lodsejerholdning
Thisted Kommune har været i tæt dialog med ejerne af de arealer, der støder op til projektstrækningen, og
der er opnået en aftaler om erstatning. Lodsejerne er således indforståede med gennemførelse af projektet.
Atkins Detailprojektering Nørhå DambrugFejl! Der er ikke nogen dokumentvariabler. 18
6.3 Projektøkonomi
Neden for er angivet et økonomisk overslag for anlægsomkostningerne ved realisering af den skitserede
indsats. Anlægsarbejdet og materialepriser er baseret på erfaringstal. Alle priser er ekskl. moms.
Tabel 6-1 Overslag på omkostninger ved realisering af det skitserede projekt.
Post Aktivitet Antal Enhed Enhedspris Pris Bemærkning
4.2 Etablering af arbejdsplads 1 Fast kr. 40.000 kr. 40.000
4.2.1 Etablering af midlertidig overkørsel 1 Fast kr. 15.000
4.2.2 Køreplader eller madrasser (10 dage) 100 m2 kr. 30.000 Option
4.3 Udgravning af nyt tracé
4.3.1 Jordarbejde opgrav, oplæg og opfyldning 3700 m3 kr. 50 kr. 185.000
4.3.2 Håndtering af dræntilløb 20 m kr. 500 kr. 10.000 Option
4.3.3 Gydegrus 50 m3 kr. 800 kr. 40.000
4.3.3 Bundsubstrat 50 m3 kr. 1.000 kr. 50.000
4.3.3 Sikringsten/skjulesten 50 m3 kr. 1.500 kr. 75.000
4.4 Drænledning i eksisterende vandløb 1 Fast kr. 30.000 kr. 30.000
4.5 Nedbrydning af stemmeværk 1 Fast kr. 15.000 kr. 15.000
4.6 Retablering 1 Fast kr. 10.000 kr. 10.000
Samlet kr. 500.000
Uden optioner kr. 460.000
Ovenstående prisoverslag er udelukkende anlægsarbejderne. Der er ikke medregnet kommunens udgifter i
forbindelse med projektet samt udgifter til licitation og byggeledelse.
6.4 Tidsplan
Det forventes, at det planlagte anlægsarbejde kan udføres indenfor en periode på 4-5 uger når alle aftaler og
myndighedsbehandling er på plads. Det anbefales at arbejdet udføres i en tør periode for at lette færdsel
med maskiner på engen.
Atkins Detailprojektering Nørhå DambrugFejl! Der er ikke nogen dokumentvariabler. 19
7 Referencer
Geertz-Hansen, P. (2010). Thylandske vandløb udsætningsplan. DTU Aqua.
Miljø- og Fødevareministeriet. (2017). Vejledning om tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering.
Retsinformation. (BEK nr. 115 af 16.02.2018). Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering 2015-2021.
Retsinformation. (BEK nr. 448 af 10.05.2017). Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Retsinformation. (BEK nr. 834 af 27.06.2016). Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering.
Retsinformation. (LBK nr. 127 af 26.01.2017). Bekendtgørelse af lov om vandløb.
Retsinformation. (LBK nr. 1581 af 10.12.2015). Bekendtgørelse af lov om okker (Okkerloven).
Retsinformation. (LBK nr. 358 af 08.04.2014). Bekendtgørelse af museumsloven.
Retsinformation. (LBK nr. 50 af 19.01.2018). Bekendtgørelse af lov om planlægning.
Retsinformation. (LBK nr. 934 af 27.06.2017). Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse.