nordiske tiltag mod social dumping - samaksamak.info/.../2017/...dumping-cevea-januar-2017.pdf ·...

Nordisketiltagmodsocialdumping

Engennemgangaffænomenet,detsudbredelseogindsatsenmoddet

RapportudarbejdetforSAMAK,arbeiderbevægelsensnordiskesamarbejdskomite.

Cevea

Januar2017

KONTAKT

KristianWeise,direktø[email protected]

FORFATTERE

MadsKofoed-Diedrichsen,analytiker,ogKristianWeise

FAGLIGSPARRING

HenningJørgensen,professor,AalborgUniversitet

LarsMagnusson,professor,UppsalaUniversitet

CITAT

NærværenderapportmåkunciteresmedudtrykkeligkildehenvisningtilCevea.

1

Cevea|Vesterbrogade124B,3.Salt.v.I1620KøbenhavnV|Tlf.33126800|[email protected]

Indhold

Rapportenshovedpunkter..............................................................................................................4

1. Socialdumpingogdenordiskearbejdsmarkedsmodeller.........................................................9

1.1Socialdumping-etflydendebegreb......................................................................................9

1.2Dennorskeregeringsdefinitionafsocialdumping...............................................................10

1.3DetsvenskSkatteverksdefinitionafsocialdumping............................................................11

1.4UdvalgetommodvirkningafsocialdumpingsdefinitionafSocialdumping.........................11

1.5Rapportensdefinitionafsocialdumping..............................................................................12

1.6DeNordiskearbejdsmarkederogsocialdumping................................................................14

1.7EUreglerogdomme,dermuliggørsocialdumpingpådetnordiskearbejdsmarked.............16

1.7.1EU-Domstolenskaberbehovetforudstationeringsdirektivet........................................17

1.7.2Udstationeringsdirektivet..............................................................................................19

1.7.3Håndhævelsesdirektivet................................................................................................19

1.7.4Fribevægelighedforarbejdstagere...............................................................................20

1.7.5Etableringsretten–Fribevægelighedforvirksomheder.................................................20

1.7.6Laval-dommen..............................................................................................................21

1.7.7Rüffert-sagen................................................................................................................22

1.7.8KommissionenvsLuxembourg......................................................................................22

1.7.9SähköalojenammattiliittoryvsElektrobudowaSpółkaAkcyjna....................................23

2. OmfangetafsocialdumpingiNorden....................................................................................24

2.1Brancherderforbindesmedsocialdumping........................................................................26

2.1.1Byggebranchen.............................................................................................................27

2.1.2Luftfart.........................................................................................................................30

2.1.3Godstransport...............................................................................................................34

2.1.4Udelivsbranchen...........................................................................................................36

2.1.5Rengøringsbranchen.....................................................................................................39

2.1.6ITbranchen...................................................................................................................40

2.1.7Vikarbureausomleverandørertildenoffentligesektor.................................................40

2.2socialdumpingsbetydningsfordetnordiskeaftalesystem..................................................41

3. Politisketiltagmodsocialdumpingogdereseffekter............................................................44

2


3.1Almengørelseafoverenskomster.........................................................................................46

3.1.12010EvalueringafalmengørelseiNorge.......................................................................49

3.1.22011EvalueringafalmengørelseiNorge.......................................................................50

3.1.32015Evalueringafalmengørelsen.................................................................................52

3.2Solidaritetsansvar/kædeansvar............................................................................................53

3.2.1Evalueringafdetnorskesolidaritetsansvari2011..........................................................53

3.2.2Evalueringafsolidaritetsansvareti2014........................................................................55

3.2.3Udviklingenfra2011til2014ievalueringenafsolidaritetsansvaret................................60

3.3Informations-,tilsyns-ogindblikspligtiNorge.....................................................................61

3.4BestilleransvariFinland.......................................................................................................62

3.4HvervgiverpligtIDanmark...................................................................................................63

3.4KædeansvarformomsiDanmark........................................................................................63

3.5Strategimodarbejdslivskriminalitet....................................................................................64

3.6Godkenelseordningafrengøringsvirksomheder..................................................................64

3.7Trepartsbrancheprogram....................................................................................................65

3.8Seriøsitetskravioffentligeindkøb........................................................................................65

3.9Skattevæsenetsindsatsmodsocialdumping.......................................................................66

3.9.1Projektstyrketkontrol..................................................................................................66

3.9.2Personalelisterforarbejdspladser.................................................................................67

3.10Politietsindsatsmodsocialdumping.................................................................................67

3.11Lokaleogkommunaleindsatsermodsocialdumping.........................................................68

3.11.1Kommunersindsatsmodsocialdumping.....................................................................69

3.11.2Metroselskabetsindsatsmodsocialdumping..............................................................70

3.12Nordiskearbejdstilsynindsatsermodsocialdumping........................................................70

3.12.1Detnorskearbejdstilsynsindsatsmodsocialdumping.................................................71

3.12.2Denfinskearbetarskyddsförvaltningsindsatsmodsocialdumping.............................73

3.12.3Detdanskearbejdstilsynsindsatsmodsocialdumping................................................74

3.12.4Detsvenskearbetsmiljöverksindsatsmodsocialdumping..........................................76

3.12.5Detislandskearbejdstilsynsindsatsmodsocialdumping.............................................78

3.12.5Lighedogforskelleiarbejdstilsynenesindsatsmodsocialdumpingidenordiskelande..............................................................................................................................................78

3


4. Fagligetiltagmodsocialdumping..........................................................................................80

4.1Norskefagforeningerstiltagmodsocialdumping................................................................80

4.2Definskefagforeningerstiltagmodsocialdumping............................................................81

4.3Danskefagforeningerstiltagmodsocialdumping...............................................................83

4.3.1KonfliktenmedRyanair.................................................................................................86

4.4Desvenskefagforeningerstiltagmodsocialdumping.........................................................87

4.5Islandskefagforeningerstiltagmodsocialdumping............................................................90

4.6Resultaterneafdenordiskefagforeningersogmyndighedersindsatsmodsocialdumping.91

5. Denæsteslagikampenmodsocialdumping.........................................................................93

5.1EU’sforslagtilnationalreguleringafplatformsøkonomien..................................................93

5.1.1Erleverandørenaftjenesteydelserpåenplatformenprivatpersonellerprofessionel?...94

5.1.1Hvornårerenplatformmereendeninformationstjeneste?...........................................95

5.1.2Platformstjenesterogforbrugerbeskyttelse..................................................................97

5.1.3Denunderliggendetjenesteyderogforbrugerbeskyttelse.............................................97

5.1.4Arbejdstager,erhvervsdrivendeellerprivatperson?.......................................................98

5.2GenforhandlingafUdstationeringsdirektivet.....................................................................100

5.3SverigesratificeringafILOkonvention94..........................................................................102

5.4DenfællesindsatsmodsocialdumpingiDanmarkudløberi2018......................................102

6. Litteratur.............................................................................................................................104

7.1Rapporter...........................................................................................................................104

7.2Videnskabeligeartikler......................................................................................................105

7.3Bøger.................................................................................................................................105

7.4Bogkapitler........................................................................................................................105

7.5Andreoffcielledokumenter...............................................................................................106

7.6Internetkilder.....................................................................................................................107

4


RAPPORTENSHOVEDPUNKTER

Socialdumpingharværetpådagsordenidenordiskelandeidesenesteårtier.Fænomeneteristigendegradblevetoplevetogdiskuteret,ogderertagettiltagmoddetiallelandene.

Denordiskearbejdsmarkederergenereltkendetegnetvedathavestærkefagforeninger.Denordiskefagforeningerharnogleafverdenshøjesteorganisationsgrader,ogenmegetstordelafdenordiskearbejdsmarkedererdækketafoverenskomster.Destærkefagforeningerogdenbredeoverenskomstdækningharbetydet,atmanharkunnetopbyggearbejdsmarkeder,hvordenlovgivningsmæssigereguleringikkeharværetdominerende.Destærkefagforeningerharogsåbetydet,atmaniNordenharrelativthøjelønningeroggodearbejdsvilkår.Socialdumpingudfordrerbeggedisselandvindinger.

Irapportenherdefineressocialdumpingsåledes:Socialdumpingerdenpraksissommarkedsaktøreranvenderforatunderminereeksisterendearbejdsmarkeds-ogsocialereguleringermedhenblikpåatopnåkomparativefordele,oghvoridekanblivestøttetafregeringerogandreaktører.

Socialdumpingserudtilatværesærligtudbredtindenforbyggeriet,luftfartsbranchen,godstransportbranchen,rengøringsbranchensamthotel-ogrestaurationsbranchen.Problemerneidissebrancherskabesaf,atvirksomhederkanudnytteforskelligeEU-reglertilatomgånationallovgivningogdermedbetalederesarbejdskraftmindreend,hvadderernormaltpådetnordiskearbejdsmarked.Enandenmuligheder,atmanorganiserersinarbejdskræftsåledes,atmanbetalersocialebidragogafgifteridetEUland,hvordeermindst.Deterikkedestomindreogsåsocialdumping,derletkanspredesigtilandrebrancher–ogsåindenfordenoffentligesektor.

Socialdumpingeretproblem,derudfordrerdenordiskearbejdsmarkeder,dadetskaberen’usund’konkurrence,derkanendeietræsmodbundenforlønningerogarbejdsvilkår.Hvisdensocialedumpingspredersig,risikerervi,atdenordiskearbejdsmarkederenderiennegativspiral.Dennenegativespiralfungererved,atlønningerneogarbejdsvilkåreneide’seriøse’virksomheder–demdersåatsigefølgerspillereglerne–faldersomsvarpåkonkurrencenfra’useriøse’virksomheder.De’useriøse’virksomhedersvarerpådetlaverelønniveauide’seriøse’virksomhedervedattageendnumeredrastiskemidleribrugforatsikrelavereomkostninger,hvilketigenpresserde’seriøse’virksomhedernediløn-ogarbejdsvilkårforatkunneoverleve.

Hvisomfangetafsocialdumpingbliversåstort,atløn-ogarbejdsvilkårenepåarbejdsmarkedetenderiensådannegativspiral,kandetundermineredenfagligeorganiseringpåarbejdsmarkedet,der,somSAMAKsNordMod2030projektviste,erengrundpilleidennordiskemodelogdermedenforudsætningfordenordiskelandessucces.

5


Dennedynamikkanifremtidengøredetsværtforfagforeningerneatforhandlelønstigningerogbedresikkerhedsbestemmelserigennemvedoverenskomstforhandlingerne.Forde’seriøse’virksomhederkanhavesværtvedatoverleve,hvisdeskalfungerepåandrevilkårendenstordelafdereskonkurrenter.Selvhvisdetisådanetfremtidsscenarieskullelykkesatfåforhandletmarkanteforbedringerigennem,vildetøgeincitamentetforvirksomhedertilatudnyttemulighederneiEU’sreglertilatnedbringederespersonaleomkostninger.

INorgeaktiveredemani2004deleaflovenomalmengørelseafoverenskomstersomreaktionpåtruslenfrasocialdumping.Atman’almengør’enoverenskomstbetyder,atmangørheleellerdeleafoverenskomstaftalengyldigforalle,derarbejderindenfordetfagområde,overenskomstendækker.IFinlandogIslandharnylønlovgivningikkeværetnødvendig.Islandharenlov,dergørdetulovligtatlønneundermindstelønnenioverenskomsten,mensmaniFinlandalmengøroverenskomsterindenforområder,hvormereend50%ermedlemafenfagforening.IDanmarkogSverigehartruslenfrasocialdumpingikkeførttilnylovgivningomløn.

Denorskeevalueringerafeffektenafalmengørelsepålønningerneviser,atmangeafdebekymringer,manhavdeindenindførelsen,ikkeharvistsigatholdestik.Entidligevalueringafalmengørelsenviser,atdenikkeharpressetarbejdernemeddetlavestekompetenceniveauudiarbejdsløshed,mensensenereevalueringdogpegerpå,atdetkanværetilfældet.Samtidigvurderesdet,atalmengørelsenharværetmedtilatholdelønningerneoppe,ogatdeudenlandskearbejdstagereiNorgeharoplevet,atdereslønvoksedehurtigereenddenorskearbejderesløn.

Iforbindelsemedændringeridennorskelovomalmengørelsei2009indførtemanetsolidaritetsansvarindenfordealmengjorteområder.EffektenafsolidaritetsansvaretoplevessompositivbådeafdetillidsvalgteidetnorskeFællesforbundogafvirksomhedsledereidennorskebyggebranche.Deadministrativebyrderivirksomhederneharvistsigatværemindreendforventet,samtidigmedattillidsfolkeneoplever,atvirksomhedernereagererhurtigerepåsagerommanglendelønudbetaling.Ideflesteandrenordiskelandeharmanindførtsolidaritetsansvariforskelligeformer.

IDanmarkerdetdedanskevirksomheder,derhyrerudenlandsketjenesteydere,dereransvarligeforat,denudenlandskevirksomhedbetalermomsogandreafgifter.Finlandharetbestilleransvar,hvorbestillerenharpligttilatindhenteforskelligeinformationeromdevirksomheder,manhyrer.ISverigeindførtemanvedoverenskomsterpr.1.januar2015ethovedentreprenøransvar.Ansvaretfungererpådenmåde,atdensvenskearbejdsgiverforeningindenforbyggebranchenfinansiererenfond,derskaldækkeudgifterne,hvisderlængerenedeikontraktkædenerproblemermedlønudbetalingen.

Skattemyndighedernespillerideflestenordiskelandeenrolleikampenmodsocialdumping.Denbestårprimærtiatkontrollereforskelligeforholdomkringudenlandskevirksomheder.ISverigeskalSkateksempelviskontrollere,ommanharfyldestgørendepersonalelisterirengøringsvirksomheder,restaurationsvirksomheder,frisørvirksomhederogibyggebranchen.I

6


Danmarkkontrollererskattemyndighederne,hvorvidtdeudenlandskevirksomheder,deropgiveratværemomsregisteretiandrelande,rentfaktiskogsåerdet.

Arbejdstilsynetspillerenvigtigrolleikampenmodsocialdumpingialledenordiskelande.Generelthardenordiskearbejdstilsyndesammeværktøjertilrådighed,dogmeddenstoreforskel,atarbejdstilsyneneiNorgeogiFinlandmåkontrollere,omdeansattefårlønioverensstemmelsemedloven.ArbejdstilsyneneiDanmarkogSverigeharikkelovtilatkontrollere,hvorvidtansatteaflønnesioverensstemmelsemedoverenskomsterne.

Denordiskefagforeningerserudtilathavevalgtforskelligestrategierikampenmodsocialdumping.INorgeharmanvalgtenvejmodmerepolitiskregulering.Mananmodededennorskeregeringomattagealmengørelseslovensbestemmelseribrugogharefterfølgendefåetvedtagetsolidaritetsansvaretindenfordealmengjorteområder.DetstårinogengradimodsætningtilstrategieniDanmarkogSverige.Herharstrategienisærhandletomatfåoverenskomstdækketsåmangeudenlandskearbejdstageresommuligt.

Selvomdenordiskefagforeningerinogengradharvalgtdisseforskelligestrategier,harmanstadigtagetmangeafdesammetiltagforatkommesocialdumpingtillivs.Manbrugeraktivttruslenomatafsløreunderbetalingimedierne,hvisvirksomhederneikkeudbetalerdenmanglendeløn.Ogmanhariværksatforskelligeinitiativerforatkommeikontaktmedogovertaledeudenlandskearbejdstageretilatmeldesigindifagforeningerne.Eksempelvisharmanansattosprogedemedarbejdereoglavetforskelligerekrutteringskampagner.

EU-reglerogdommespillerenvæsentligrolleiudbredelsenafsocialdumpingpådenordiskearbejdsmarkeder.UdstationeringsdirektivetgiverudenlandsketjenesteydererettilmidlertidigtatudstationeremedarbejderetiletandetEU-land,udenatmedarbejderneerdækketafalledeleafarbejdsmarkedsreguleringenimodtagerlandet.Udstationeringsdirektivetharetprincipom,atvirksomheden,derleverertjenesteydelserietandetlandendetableringslandet,skalbehandlesefterreglerneietableringslandet.Samtidigopstillesderidirektivetdogforskelligeområder,hvorreglerneidetland,hvorydelsernebliverleveret,skalanvendes,eksempelvisomkringmindsteløn.DanmarkogSverigehardogikkevalgtatimplementeredirektivetpåensådanmåde,atdetdefinererennationalmindstebetalingfordeudstationeredearbejdere,hvilketbetyder,atmanfuldtlovligtkanudstationerearbejderetilmegetlavelønninger.EU’sreglerforfribevægelighedgiverendviderevirksomhedermulighedforfritatkunneetableresigiandreEUlande.Denneregelgørdetmuligtforvirksomhederatorganiserederesudenlandskearbejdskraftsom’falskeselvstændige’.Idettilfældeslippervirksomhedernebådeforderesarbejdsgiveransvarogkanfuldtlovligtlønnede’falskeselvstændige’undermindstelønningerne.

Manharialledenordiskelandetetableretenformfortværfagligtsamarbejdemellemforskelligemyndigheder.Dedeltagendemyndighederidissesamarbejder,eroftestarbejdstilsynet,skattevæsenetogpolitiet.Resultaterneafdissekoordineredeindsatserserlovendeud.IDanmark

7


harsamarbejdetbetydet,atskattemyndighederneharopdagetmanglendeskattebetalingerforetbeløb,deroverstigerderessourcer,derbliverbrugtpåsamarbejdet.

Enafdeting,derkommertilatafgøre,hvilkenrolleEUkommertilatspilleikampenmodsocialdumpingifremtidener,hvordanmanvælgeratreguleredensåkaldte’platformsøkonomi’.Effektenafdereguleringsmodellerforplatformsøkonomien,somKommissionenharforeslået,erretuklar.Detderkanværemedtilatafgøre,hvorvidtreguleringenhjælperikampenmodsocialdumping,erhvormegetaktivitet,subordinationiforholdtilplatformen,oghvorstortprofitmotivethostjenesteyderenskalvære,førmanikkelængerebetragtertjenesteyderensomenprivatperson,menistedetbetragtervedkommendesomentenarbejdstager,ansatafplatformenellersomselvstændigerhvervsdrivende.

Enandenting,dervilafgøre,hvilkenrolleEUkommertilatspilleikampenmodsocialdumpinger,hvordangenforhandlingenafudstationeringsdirektivetender.Forslagettilgenforhandlingenviser,atmaniKommissionenharforstået,atdereropståetproblemer.Forslagetindeholderelementer,derserudtilatkunnefåeneffektikampenmodsocialdumping,mendeterstadigusikkert,hvordanforhandlingerneender,ogdermedogsåhvorstoreffektetgenforhandletudstationeringsdirektivvilhaveikampenmodsocialdumping.

8


Listeoverudvalgtenordiskeindsatsermodsocialdumping

Indsats Land(e)

Samarbejdemellemskattevæsenet,politietogarbejdstilsynet

Danmark,Sverige,Norge,FinlandogIsland

Almengørelseafoverenskomster NorgeogFinland

Lovbestemtminimumsløn Island

KædeansvarNorge(ialmengjorteoverenskomster),Danmark(ioffentligtbyggeri),Sverige(ibyggearbejdernes

overenskomst)

Registreringafogkontrolmedudstationeredearbejdstagereogvirksomhedens

repræsentanterDanmark,Sverige,Norge,FinlandogIsland

48-timersmødermellemfagforeningogarbejdsgiverforeningisagerommuligsocial

dumpingDanmark

Arbejdstilsynskontrolafhvorvidtdeansattebetaleslønioverensstemmelsemed

overenskomsten

Norge(foralmengjorteoverenskomster)ogFinland

Informationtilgængeligtomreglerognormerpåarbejdsmarkedetpåfremmedesprog

Danmark,Sverige,Norge,FinlandogIsland

Strejkerogblokaderforatudstationeredearbejdereskalhaveenoverenskomst

Danmark,Norge,FinlandogIsland

9


1. SOCIALDUMPINGOGDENORDISKEARBEJDSMARKEDSMODELLER

Idettekapitelvilbegrebetsocialdumpingbliveafklaretogdenordiskearbejdsmarkedsmodellervilblivepræsenteret.

• Derfindesforskelligedefinitionerafsocialdumpingidenordiskelande.• Definitionerneharforskelligegraderafpræcisionforhvornårenlønersålav,atman

kantaleomsocialdumping.• Dennerapportbetegnersocialdumpingsomdenpraksis,sommarkedsaktører

anvenderforatunderminereeksisterendearbejdsmarkeds-ogsocialereguleringermedhenblikpåatopnåkomparativefordele,oghvoridekanblivestøttetafregeringerogandreaktører.

• Nårmanbetragterdenordiskearbejdsmarkederiforholdtilsocialdumping,erderénvigtigforskelogénvigtiglighedimellemdem.

• Denvigtigeligheder,atmanidenordiskelandelaverrammelovgivningforarbejdsmarkedet,somarbejdsmarkedetspartersåfylderud.Detskaberenudfordring,damaninogletilfældefuldtlovligtkanansættemedarbejderepåvilkår,somersocialdumping.

• Denvigtigeforskeliforholdtilsocialdumpinger,hvordanmanbehandlerenoverenskomstaftale,efterdenerblevetindgået.IFinland,IslandogNorgealmengørmanoverenskomsterneivarierendegrad,mensmanikkegørdetiDanmarkogSverige.

• EU’sudstationeringsdirektivogdenfrieetableringsretforvirksomhederførertilsocialdumpingogregelshopping.

1.1SOCIALDUMPING-ETFLYDENDEBEGREB

Socialdumpingeretbegreb,deroftebenyttesidenoffentligedebattilatbeskrivemegetvarierendeproblemerpåarbejdsmarkedet1.Nogledefinererbegrebetmegetsnæverttiludelukkendeatdækkeoverlovbrudpåarbejdsmarkedet,hvilketf.eks.PolensambassadøriDanmarkRafalWisniewski2gør,mensandreharmegetvidtgåendedefinitionerafbegrebet,derdefinerersocialdumpingpåensådanmåde,atdetogsådækkeroverlangearbejdsdage,mobningogsexchikane3.Derkanaltsåopståbetydeligforvirringom,hvaddermenes,nårmanbruger1Dølvik,Eldring&Ødegård,2005:92http://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/polens-ambassadoer-40-kr-i-timen-er-ikke-social-dumping3Stødstad,omtaltiThorkildsen&Carlsen,2014:274

10


begrebetsocialdumping.Derforpræsenteresogdiskuteresderherforskelligedefinitionermedhenblikpåatklarlæggeendefinitionafsocialdumping,somvilblivebrugtirestenafrapporten.

Ordet’dumping’erdefineretiEU’sMinisterrådsforordningomdumpingeksportiartikel1,stk.2.Envareerendumpingvare”hvisdenseksportprisvedsalgtilFællesskabeterlavereenddensammenligneligeprisforsammevareinormalhandel,somerkonstateretieksportlandet.”4

Socialdumpinghareksisteretsombegrebihvertfaldfra1910erneog20’erne.DetblevdiskuteretiFolkeforbundetvedetverdensøkonomiskforumi1927.Herblevbegrebetbrugttilatdækkeovereksportafvarerfralandemedlaverearbejdsstandardertillandemedhøjerearbejdsstandarderoglønomkostning.5

1.2DENNORSKEREGERINGSDEFINITIONAFSOCIALDUMPING

INorgeblevsocialdumpingdefineretafregeringeniforbindelsenmed,atdentiltrådteEØS-aftaleni19926.Ilovgivningenblevsocialdumpingdefineretsom”atutenlandskearbeidstakereutførerarbeidpålønns-ogarbeidsvilkårsomervesentligdårligereennvertslandets”7

Dennorskeregeringdefineredeigensocialdumpingi2009,medlovomendringeriallmenngjøringslovenm.m.(solidaransvarmv.).8Ilovenskriverdennorskeregering:

”Etterregjeringenssynerdetsosialdumpingnårutenlandskearbeidstakereutsettesforbruddpåhelse-,miljø-ogsikkerhetsregler,herunderregleromarbeidstidogkravtilbostandard,ognårdetilbyslønnogandreytelsersomeruakseptabeltlavesammenliknetmedhvanorskearbeidstakerenormalttjenerellersomikkeeritrådmedgjeldendeallmenngjøringsforskrifter.”9

Dennorskeregerings2009-definitionafsocialdumpingudviderområderne,hvorsocialdumpingkanfindested.Maninkludererkravtilarbejdstagernesboligstandardogfremhæver,atarbejdstagereogsåkanbliveudsatforsocialdumping,hvisdebetalesellermodtagerandreydelser,someruacceptabeltlave.Netopformuleringen”uakseptabeltlave”erinteressant,fordidenliggertætopadenformuleringfraetEU-KommissionsGreenPaperomsocialpolitikfra199310.HerskriverKommissionen:

“Atthesametime,thereexistsagrowingdegreeofpublicconcernthat,contrarytotheobjectiveofensuringthateconomicandsocialprogressshouldgohandinhandasclearlystatedinboththeTreatiesofRomeandMaastricht,thenetimpactoftheintegrationprocesscouldbealevelling

4(EF)Nr.1225/2009af30.november20095Thorkildsen&Carlsen,2014:2676Thorkildsen&Carlsen,2014:2687St.prp.nr100(1991-1992)8Thorkildsen&Carlsen,2014:2739Ot.prp.nr.88(2008–2009)10Thorkildsen&Carlsen,2014:273

11


downofsocialstandards.ThisisreflectedinthefearthatthecreationofasinglemarketcouldopenthewaytoaformofsocialdumpingthatisthegainingofunfaircompetitiveadvantagewithintheCommunitythroughunacceptablylowsocialstandards.”11

1.3DETSVENSKSKATTEVERKSDEFINITIONAFSOCIALDUMPING

ISverigehardetsvenskeSkatteverkdefineretsocialdumpingienrapportomsortarbejdeogsocialdumping.HerskriverSkatteverket:

”Generelltkankonstaterasattsocialdumpningividmeningärentermsomanvändsförattbeskrivaensituationpåarbetsmarknadensomlederframtillattkostnadernaförarbetskraftsänks.Socialdumpninginnebärattenarbetsgivareminskarsinakostnadergenomattanställaarbetskraftmedlägrelöner,t.ex.utländskarbetskraftellergenomattinteuppfyllagällanderegelverkrörandeexempelsvisskatter,arbetsmiljö,migrationellerarbetsrättiSverigeelleriettannatland.”12

CentraltidetsvenskeSkatteverksdefinitionafsocialdumpingersænkningenafarbejdskraftomkostningerne.Detkanværegennemlaverelønningerellervedikkeatopfyldedegældenderegler.Idefinitionengivermaneksemplerpå,hvilkereglermantænkerpå,menmangørdetikkeklart,omdermedlaverelønmeneslavereløniforholdtildegældendeoverenskomsterelleriforholdtilatkunneopretholdeeteksistensminimum.AtmaniSverigeligesomiDanmarkikkeharenlovfastsatminimumsløn,gørdetsværtatvide,hvaddersigtestilmedformuleringen.13

1.4UDVALGETOMMODVIRKNINGAFSOCIALDUMPINGSDEFINITIONAFSOCIALDUMPING

IDanmarkharettværministerieltudvalgommodvirkningafsocialdumping,nedsati.fm.finansloveni201214,defineretsocialdumpingsåledes:”Begrebetsocialdumpingbetegnernormaltforhold,hvorudenlandskelønmodtagereharløn-ogarbejdsvilkårundersædvanligtdanskniveau.Hervedforståsvilkår,somsvarertilrelevantoverenskomstfordetpågældendefagligeområde.Socialdumpinghenviserogsåtilsituationerpåarbejdsmarkedet,hvorudenlandskevirksomhederoperereriDanmarkudenatoverholdedanskeloveogregleromfxSKAT,arbejdsmiljø,socialsikringsamtopholds-ogarbejdstilladelser.”15

Detdanskeudvalgsdefinitionafsocialdumpingharsåledesikkeudtrykketomuacceptableforholdmed,mentaleristedetomforholdundersædvanligtdanskniveau.Udvalgetdefinererogsårelativtklart,hvaddermenesmedforholdundersædvanligtdanskniveau,nemligderelevante

11GreenPaperEuropeanSocialPolicy–OptionsfortheUnion,1993:612Skatteverket2015:Svartarbeteochsocialdumpning13Arbetsförmedlingen:LivingandWorkinginSweden14Finansministeriet,AftaleromFinanslovenfor2012,2012:17-1815RapportfraUdvalgetommodvirkningafsocialdumping,2012:12-13

12


overenskomsterfordetpågældendefagligeområde.Maneraltsåiudvalgetsdefinitionrykketetstykkenærmereatpræcisere,hvornåretforholdersocialdumping.

1.5RAPPORTENSDEFINITIONAFSOCIALDUMPING

Fællesfordenordiskedefinitionerafsocialdumpinger,atdealleindeholdertoforholdsomkanbetegnessomsocialdumping.Deteneforholder,atmansomarbejdsgiverikkeleveroptilgældendeloveogregler.Detandeter,atmanbetalersineansatteenlavereløn.Herbliverspørgsmåletsålavereiforholdtilhvad?

IdetsvenskeSkatteverksdefinitionbliverdetikkegjortklart.Idennorskeregeringsbrugesudtrykketuacceptabelt,ogniveauetidealmengjorteoverenskomsternævnes.Dendefinitionbliverdermedrelativtsnæver,damaniNorgeikkeharalmengjortalleoverenskomster,ogdetforklareshellerikkeudfrahvilkekriterier,manskalvurdere,hvornårstørrelsenpålønnengårfraatværelavtilatværeuacceptabeltlav.DefinitionenfradettværministerielleudvalgiDanmarkgørdetklart,atmantaleromsocialdumping,nårmanhararbejdsvilkår,dererlavereendidenrelevantefagligeoverenskomst.

Ulempenvedatvælgeendefinitionafsocialdumping,hvormanikkeklartspecificererhvilkeniveauer,mansammenlignermed,nårmantaleromlavereelleruacceptablelønningerer,atmanrisikerer,atdiskussionenomsocialdumpingbliverpolariseret,dadebattensforskelligeaktørerharforskelligedefinitioneraf,hvaduacceptablelønningerer.Detbetyderogså,atmanrisikerer,atdebattenomsocialdumpingblivercentreretomkring,hvadderersocialdumping.Manfårdermedenpolitiskskyggedebatomhvilkeforhold,derskalværeacceptablepåarbejdsmarkedetgenerelt,istedetforendebatomkring,hvadmankangøreforatbekæmpesocialdumping.Deterdenneuklarhedom,hvaduacceptablelønningerdækkerover,dergørdetmuligtforDanmarksfinansministerClausHjortFrederikssenogPolensambassadøriDanmarkathævde,atentimelønpå40DKKikkeersocialdumping.16

Uenighedenomhvad,derersocialdumpingoghvad,dererlønkonkurrencegårigenpåeuropæiskniveauogillustrerestydeligtaf,hvordanforskelligeEU-landeharreageretpåKommissionensforslagtilenrevideringafudstationeringsdirektivet.Alledeøsteuropæiskelande(ogDanmark)valgteatgiveforslaget”detgulekort”,hvilketvilsige,atmanmener,atforslagetbrydermedsolidaritetsprincippet.17FrankrigsPremierMinisterManuelVallsharietinterviewtruetmedatstoppemedatfølgeEU-lovforudstationeredearbejdere,hvismanikkefårlavetdirektivetom,såmankankommedensocialedumpingtillivs.18Ideneuropæiskediskussionomsocialdumpingharmansåledespådenenesidede’gamlemedlemslande’,derønskerenrevision,fordidenminimumsbeskyttelse,deudstationeredearbejderehar,erforlav.Pådenandensidestårde’nye

16http://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/hjort-afviser-at-kalde-40-kr-i-timen-for-social-dumping17https://euobserver.com/economic/13443318https://www.euractiv.com/section/social-europe-jobs/news/france-threatens-to-stop-applying-eu-law-on-posted-workers/

13


medlemslande’,dermener,atrevisionsforslagetsvækkermulighedenforatudstationerearbejdere.

Etandetfællestrækveddetrenordiskedefinitionerafsocialdumpinger,atdeallenævnerudenlandskearbejdstagere.Detdansketværministerielleudvalgsogdennorskeregeringsdefinitionerdrejersigudelukkendeomudenlandskearbejdstagereellervirksomheder,mensudenlandskearbejdstagerekunblivernævntsomeksempelidetsvenskeSkatteverksdefinition.Udgangspunktetfordefinitionen,dervilbliveanvendtidennerapport,er,atallekanudsættesforsocialdumping–ikkekunudenlandskearbejdstagere.Dogvildetsomoftestværeudenlandskearbejdstagere,somvilbliveudsatforsocialdumping,dadeikkeisammegradharetalternativiformafydelserfraenarbejdsløshedsforsikringellersocialassistancefradetoffentlige,ogderforkanblivenødttilataccepterefuldstændigtuacceptableforhold.

Envigtigforskelpådefinitionerneer,atdettværministerielleudvalgsdefinitionogdetsvenskeSkatteverksdefinitionogsåinkludererforhold,dergårudoverdefaktiskearbejdsforholdsomarbejdstagerearbejderunder,somf.eks.skatteforhold,ogommanfølgerreglerneomkringopholds-ogarbejdstilladelser,mensdennorskeregeringsdefinitionikkehardetteaspektmed.Detervigtigtatpåpege,atsocialdumpingermereendløndumping.

Somdentværministerielleogdensvenskedefinitionogsåpegerpå,kanskatteunddragelse,brudpåreglerneomkringsikkerhedpåarbejdspladsenellersocialsikringogsåværesocialdumpingpraksisser,daomgåelsenafdissereglerkanværemedtilatslåbundenudafdenordiskearbejdsmarkeder.Socialdumpingersåledesenudfordringmedflereaspekter.

Idennerapportsdefinitionafsocialdumpingvilbrudpådisseforhold,dergårudoverdefaktiskeforhold,somarbejdstagerenmøderisitarbejde,indgå.

Densvenskeogdendanskedefinitionangiverhvilkeaktører,dererinvolveretisocialdumping,mensdetikkeberøresidennorskedefinition.Idensvenskedefinitionnævnesarbejdsgivere,mensderidendanskedefinitionnævnesudenlandskevirksomhederoglønmodtagere.Manhardogikkealleaktørernemedidefinitionerne,daogsålokalelønmodtagere,selvstændige,vikarerogvirksomhederkanværeinvolveretisocialdumping.

Densvenskedefinitionberørersomdenenesteafdetredefinitionerintentionalitetenmedatbegåsocialdumping.Dethandlerforarbejdsgiverneomatsænkederesomkostninger.Samtidigpegeringenafdenordiskedefinitionerpå,hvorfordetforvirksomhederneernødvendigtatsænkederesomkostninger.

Medudgangspunktidisseovervejelserdefineressocialdumpingidennerapportsåledes:

Socialdumpingerdenpraksissommarkedsaktøreranvenderforatunderminereeksisterendearbejdsmarkeds-ogsocialereguleringermedhenblikpåatopnåkomparativefordele,oghvoridekanblivestøttetafregeringerogandreaktører.

14


1.6DENORDISKEARBEJDSMARKEDEROGSOCIALDUMPING

Atsocialdumpingdækkeroverbådeformeltlovligeforholdogulovligeforholdkanhængesammenmedhvadmankankalde’dennordiskefamilieafarbejdsmarkedssystemer’19.Denordiskearbejdsmarkedssystemerharmangefællestræk,menogsåvigtigeforskelle.

Dererflerefællestrækveddenordiskearbejdsmarkedsmodeller.Etafdissecentraletrækerstærkefagforeninger.Denordiskefagforeningerblivernoglegangeomtaltsomverdensstærkeste.IIslandvarover85%medienfagforeningi2013,mensdetiFinlandvar69%,iSverigenæsten68%,næsten67%iDanmarkogiNorge52%ifølgeOECD’sopgørelse.Tilsammenligningvar18%medlemmeriTysklandogunder8%varmedlemmerafenfagforeningiFrankrig.20Dogharmaninoglelandeergaomnesklausuler,derbetyder,atnårenoverenskomsterindgået,gælderdenforalle.FagforeningerneiNordenharaltsåalleenhøjorganiseringsgradsammenlignetmedfagforeningerirestenafEuropa.Samtidigdækkerdeoverenskomster,deindgår,enstordelafarbejdsmarkedet.Ialledenordiskelandeeralledeoffentligtansattedækketafenoverenskomst.Medenoverenskomstdækningpå83%idetprivateiSverigebetyderdet,at88%afalleiSverigeerdækketafenoverenskomst.INorgeerdet67%,mensdetiFinlander73%og83%iDanmark.21Destærkefagforeningerståroverforarbejdsgivere,derligeledeserstærktorganiseret.Detresultereristærkearbejdsmarksorganisationer,hviskollektiveaftalerdækkerenmegetstordelafarbejdsmarkedet.22

AftalesystemerneiNordenkankarakteriseressommultiniveaumodeller,idetderforhandlespåcentraltniveau,påforbundsniveauogpålokaltniveau.Kollektiveaftalerviloftestbliveindgåetpåbrancheniveauer,hvordeeksporterendeerhverviindustrientypiskvilværedetforhandlingsområde,derlæggerniveauetforrestenafarbejdsmarkedet.23

Etandetfællestrækfordenordiskearbejdsmarkedererfredspligten24,hvilketvilsige,atdetkunertilladtatstrejkeellerlockouteiforbindelsemedoverenskomstforhandlinger.Brudpåenoverenskomstforhandlesietfagretligtsystem,derogsåersærligt,idetdetikkeerstriktoffentligt,menogsåharprivateaktørermed.25Nårenaftalemellemarbejdstagereogarbejdsgivereerblevetindgået,erdenretsligtbindende,ogdenomfatteralleidengældendefaggruppepåarbejdspladsen.

Ettredjefællestrækerrelativtstærkemæglingsinstitutioner.Hvisdetikkeermuligtforarbejdsgivereogarbejdstagereatnåtilenighedomennyoverenskomst,trædermæglerenind.Mæglerenscentraleopgaveeratarbejdeforenaftaleløsningogdermedforebyggekonflikter.Hvis19Andersen,Dølvik&Ibsen:2014,3120OECD.StatTradeUnionDensity,201321Andersen,Dølvik&Ibsen:2014,3322Andersen,Dølvik&Ibsen:2014,31 23Andersen,Dølvik&Ibsen:2014,3224Andersen,Dølvik&Ibsen:2014,3825Ibsen,2014:165

15


konfliktenbliverfastlåst,harmaniDanmarkogNorgetraditionfor,atdensiddenderegeringkangribeindogløsekonfliktenvedetlovindgrebellertvungenvoldgift.26

Endnuetfællestrækfordenordiskelandesarbejdsmarkederer,atdekollektiveaftalerspillerendominerenderolle,nårdetgælderreguleringafarbejdsmarkedet.Dekollektiveaftalerharenforholdsvishøjdækningsgrad,dækkermangeemnerogregulerernogleafdevæsentligsteforholdpåarbejdsmarkedet.Lovgivningenpåområdetfungereroftekunsomenminimalrammeoggiverdermedarbejdsmarkedetsparterbetydeligtspillerumtilatudfyldeognogengangeoverskridedisserammerideresaftaler.27

Servipåforskelleneimellemforskelligenordiskearbejdsmarkeder,springerflereforholdiøjnene.Etafdemer,hvordanmanbehandlerenkollektivaftale,efteratdenerblevetindgået.IFinlandharmansiden1970’ernehaftlovgivning,derbetyder,atoverenskomstaftaler,hvordækningsgradenerover50%,bliveralmengyldige.Islandharfra1980’ernehaftlovgivning,derforbyderlønningerundermindstesatserneioverenskomsten.INorgeharmansiden2004benyttetsigaflovenomalmengyldigeoverenskomsterfra1993tilatalmengøreoverenskomsterindenforsærligebrancher.DisseforholdståriklarkontrasttilDanmarkogSverige,hvorderikkefindesenlovgivning,derkangøreoverenskomsteralmengyldige.28

Etandetpunkt,hvordenordiskearbejdsmarkedererforskellige,erihvorhøjgradmanbenyttertrepartsaftalerogharrepræsentanterfraarbejdsmarkedetspartersommedlemmerirådognævn.ISverigehavdemanfremtil1990’erneettætsamarbejdemellemregeringenogarbejdsmarkedetsparter,menharsidenoplevetenafkorporativisering,efteratarbejdsgivernevalgteattrækkesigfraforskelligesamarbejdsorganer.29IDanmarkharmanbibeholdtsamarbejdetmellemregeringenogarbejdsmarkedetsparter,dermedjævnemellemrumlavertrepartsaftalerindenforområdersombeskæftigelse,pensionoguddannelse.Inddragelseafparternetoppedeistartenaf1990’ernemedinddragelseniarbejdsmarkedsreformeni1994,meninddragelsenersidendalet30.INorge,FinlandogIslandharmanogsåettrepartsamarbejde.DettesamarbejdebeskæftigersigdogihøjeregradmedindkomstpolitikendtrepartssamarbejdetiDanmarkogSverige.ManhareksempelvisbrugttrepartssamarbejdetilatsikreløntilbageholdenhedforatstyrkekonkurrenceevneniNorge.31

Somnævnttidligerelavermanidenordiskelanderammelovgivningforarbejdsmarkedet,somarbejdsmarkedetsparterskalfyldeud.Detskaberenudfordring,damaninogletilfældefuldtlovligtkanansættemedarbejderetillønningerogmedarbejdsvilkår,dererlangtunderminimumsstandarderneioverenskomsterne.Derforerdetibekæmpelsenafsocialdumping

26Andersen,Dølvik&Ibsen:2014,3327Andersen,Dølvik&Ibsen:2014,33,Ibsen,2014:16528Andersen,Dølvik&Ibsen:2014,3529Andersen,Dølvik&Ibsen:2014,3630Jørgensen&Larsen,2014:30731Andersen,Dølvik&Ibsen:2014,36

16


vigtigt,hvordanmanbehandlerenoverenskomstaftale,efteratdenerblevetindgået.IFinland,IslandogNorgealmengørmansomnævntoverenskomsterneivarierendegrad,mensmanikkegørdetiDanmarkogSverige.Detbetyder,atdereguleringstiltagoglønaftaler,dererendelafoverenskomsterne,ikkekommertilatgældefordevirksomheder,derikkeharnogenoverenskomstiDanmarkogSverige.Derforerdethellerikkeforvirksomhederudenoverenskomstulovligtatgivelønninger,dererunderniveauerneioverenskomsterne.

Arbejdsmarkedsreguleringkommerikkekunfraoverenskomsterneognationalepolitiskereguleringer,menistigendegradogsåfraEU.EUharsidenMaastrichttraktatenfra1993haftstigendeindflydelsepåarbejdsmarkedsreguleringen.AtadministratorerogpolitikkereiEUudformerregulering,erdogikkedenenestemåde,hvorpåEUkanfåindflydelsepåarbejdsmarkedsreguleringen.

EU-Domstolenkanbetragtessomenselvstændigpolitiskaktør,dadenfølgerenkonstitutionelpolitikdannelseiEU,somermegetforskelligefraNordensflertalsdemokratiskeretstradition.Herharmanikketraditionfordomstolsprøvelser.EU-Domstolenlavercase-law.EU-Domstolentolkerselvstændigtregulativerneogdirektiverneogkandermedbetragtessomenselvstændigpolitiskaktør.NationaledomstoleskalogsåfortolkereglerioverensstemmelsemedEU-reglerne,hvilketskaberetover-underordningsforholdmellemEU-retognationallovogoverenskomstaftalerne.Derforbørmantaleomentredobbeltreguleringafdenordiskearbejdsmarkeder,idetreguleringenforegårigennemoverenskomster,politiskreguleringogretsligregulering.32DeEU-reglerogdomme,somharværetmedtilatunderstøttesocialdumpingpådenordiskearbejdsmarkeder,behandlesinæsteafsnit.

1.7EUREGLEROGDOMME,DERMULIGGØRSOCIALDUMPINGPÅDETNORDISKEARBEJDSMARKED

FlereEU-reglerogdommeharudfordretdennordiskearbejdsmarkedsmodeloggjortdetmuligtatansættemenneskerpådetnordiskearbejdsmarkedpåvilkår,derersocialdumping.DeteretsærtrækvedEU-retten,atdenpåenogsammetidskabermulighederneforsocialdumpingsamtforsøgeratbegrænseogbekæmpesocialdumping.33

EUvarfrabegyndelsenetøkonomisksamarbejde,ogformåletmedRom-traktatenfra1958varatmaksimeredenfriekonkurrenceogminimeredenstatsligeindblandingiøkonomien.Foratfremmedenfriekonkurrenceønskedemanatetablereetindremarked,somskullebyggepåfirefundamentalefriheder:Fribevægelighedforvarer,tjenester,kapitalogproduktionsfaktorer,

32Jørgensen,2014:81-8533Jacqueson,2009:138

17


herunderarbejdskraft.Dengrundlæggendeidevar,athvisdenøkonomiskeintegrationblevensucces,villeet’socialtEuropa’ikkeværenødvendigt.34

Dogharmansiden1970’ernetagetflereskridtiretningafatetablereet’socialtEuropa’.I1973vedtogmanetsocialtaktionsprogram.Programmetindeholdt40forskelligeinitiativerindenfortreområder:fuldbeskæftigelseogbedrejob,beskæftigelsespolitikogforbedringeraflevestandarderogarbejdsforhold.I1980’ernegenopblussedefrimarkedstænkningenmedReaganogThatcherispidsen.ForEUbetøddetenfornyetindsatsforatetableredetindremarked.Etableringenafdetindremarkedskabtesocialeudfordringer,ogdetblevderformererelevantatbehandledissesocialeudfordringerpåEU-niveau.I1985medtheSingleEuropeanActfikEUmulighedforattræffebeslutningerindenforflereforskelligesocialeområder,f.eks.omkringsundhedogsikkerhed.Fra1989medtheCommunitySocialCharterogtheFundamentalSocialRightsofWorkersbegyndermaniEUatarbejdepåatfåetableretetsetafminimumstandarderpådetsocialeområde.MedMaarstrichttraktatenfra1992bliverdensocialeprotokolvedtagetsometanneks.Densocialeprotokoletablererprocedurerforeuropæiskeinstitutionerforattagebeslutningerpådetsocialeområde.Hererennyskabelse,atman,indenmanfremlæggeretforslagpåområdet,skalforelæggeforslagetforarbejdsgiverneogfagforeningerne.EfterEU’sudvidelsei1995tagerdenyemedlemsstaternyeemneroppådeteuropæiskeniveau,eksempelvisligestillingpåarbejdsmarkedetogaktivarbejdsmarkedspolitik.35

Detindremarkedåbneropforsocialdumpingvedatgivemenneskerietmedlemslandrettentilatflyttetiletandetmedlemslandforatarbejde,hvisdetermerefordelagtigt.Medøst-udvidelseni2004komendellandemediEU,hvorlønniveauetvarmarkantlavereendirestenafunionen.Detskabteenuligekonkurrencesituationomkringlønniveauet.36

Derertoforskelligeregelsæt,derkanbenyttes,nårenarbejdstagerfraetEU-landarbejderietandetEU-land.37Udstationeringsdirektivetogreglerneforvandrendearbejdstagere.Udstationeringsdirektivetgælderforarbejdere,dererudstationeretforenvirksomhedmidlertidigtietandetEU-landforatløseenkonkretopgave,mensenvandrendearbejdstageransættesdirekteienvirksomhedietandetEU-landendvedkomnesoprindelsesland.38.Denuligekonkurrencesituationopstår,fordiselvmegetlavelønningeriennordisksammenhængvilvirkefavorablepåendelarbejdstagerefradelande,derkommediEUvedøst-udvidelsen.

1.7.1EU-DomstolenskaberbehovetforudstationeringsdirektivetI1996vedtogmanudstationeringsdirektivetforatgivedenpræcedens,somEUDomstolen(dengangEF-Domstolen)haveskabt,etklartlovgivningsmæssigtgrundlag.Behovetfor

34Jacqueson,2009:138-13935Tilly,2007:5-636Jacqueson,2009:14037Kristiansen,2013:12938Kristiansen,2013:161

18


udstationeringsdirektivetopstod,idetEU-Domstolenifleresagerhavdeafsagtdomme,derskabteenpræcedenssomdeeuropæiskepolitikereikkeønskede.Enafsagernehandledeomhvilkekravmodtagerlandetkanstilletildeforhold,somudstationeredearbejdere,arbejderunder.EnportugisiskbyggerivirksomhedRushPortuguesalagdei1990saganmoddetfranskeimmigrationskontor,daimmigrationskontoretpålagdeRushPortuguesaatbetaleenbødeforathavebenyttetudenlandskarbejdskraftudenarbejdstilladelsepåetbyggeprojektiFrankrig.EU-domstolendømtetilfordelforRushPortuguesa.Idommenskriverdomstolen:

”…hvordepågældendearbejdstagerepåarbejdsgiverensforanledningmidlertidigtudsendestilenandenmedlemsstatfordérsomlediarbejdsgiverenspræsteringaftjenesteydelseratudførebyggerielleroffentligebygge-elleranlægsarbejder.Sådannearbejdstagerevendertilbagetildereshjemlandefterudførelsenafarbejdet,udenatdepånogettidspunktkommerindpåarbejdsmarkedetidenandenmedlemsstat.”39

Dommenfastslår,atmanmåudstationerearbejderepåtværsafgrænsermidlertidigt,ogatdisseudstationeredearbejdereikkeskalbetragtessomarbejdstagereilandet,deerudstationereti,dadeudstationeredearbejdstagerevendertilbagetildereshjemland.

EnandensagvedEU-domstolenslogfast,atudstationeredearbejdereikkeskulleunderlæggesmodtagerlandetsreglerforf.eks.arbejds-oglønforhold.Sagenhandledeomenengelskpatentfornyelsesvirksomhedsrettilathavetyskekunder,hvilketifølgetysklovgivningvarulovligt.EU-domstolendømtetilfordelfordenengelskepatentvirksomhed.Idommenpegededomstolenpå,atvirksomhedenlevedeoptilengelsklovgivningoghavderettilatydetjenesteydelseriandremedlemslande.EU-domstolenskriveridommen:

”Enmedlemsstatkannavnligikkebetingeleveringaftjenesteydelserpådetpågældendelandsområdeaf,atsamtligebetingelserforetableringilandeteropfyldt,idetdebestemmelseriTraktaten,somnetopskalsikredenfrieudvekslingaftjenesteydelser,hervedvilleblivevirkningsløse…”40

Detkantolkessom,atvirksomheder,derleverertjenesteydelserovergrænsernemellemtoEU-lande,ikkeskalleveoptilderegler,dergælderilandet,hvoriydelsernebliverleveret,menilandet,hvorvirksomhedeneretableret.

Ensådanretstilstand,hvorvirksomhederikkenødvendigvisskalfølgereglerneidelande,hvordeleverertjenester,oghvorudstationeredearbejdstagereikkenødvendigvisregnessomendelafarbejdsmarkedetimodtagerlandetkunneikkeaccepteres.Udstationeringsdirektivetvarderfornødvendigtforatskabeennyretstilstand.

39SagC-113/89RushPortuguesaLdmodOfficenationald'immigration,punkt1540SagC-76/90:ManfredSägermodDennemeyer&Co.Ltd,punkt13

19


1.7.2UdstationeringsdirektivetUdstationeringsdirektivetvaraltsåetforsøgfradeeuropæiskepolitikerepåatretteoppådenuheldigepræcedenssomEU-domstolenhavdeskabtmedRushPortuguesa-dommen.Ideenmeddirektivetvarsåledesatbeskyttedeeuropæiskearbejdsmarkedermodsocialdumping.Udstationeringsdirektivetfastholdtprincippetom,atvirksomheder,derleverertjenesteydelserietandetlandendetableringslandet,skalbehandlesefterreglerneietableringslandet.Samtidigopstilledemandogforskelligeområder,hvorreglerneidetland,hvorydelserneblevleveret,skulleanvendes.Etafdisseområdervarmindsteløn.Foratreglerneomkringmindstelønskalgældeforvirksomhederne,derudstationerermedarbejdere,krævesdet,atmindstelønnenfastsættesvedlov,administrativetiltagellervedalmengyldigeoverenskomster,altsåoverenskomster,derogsåergyldigeformennesker,derikkeermedlemmerafenfagforening.41Detbetyder,atdeterimplementeringenafdirektivet,derafgøromudstationeredearbejdstagereerdækketafennationalmindsteløn.Somtidligerenævntharmanidenordiskelandevalgtforskelligemåderatimplementeredirektivetpå.

1.7.3HåndhævelsesdirektivetI2014vedtogEUhåndhævelsesdirektivetomudstationeringafarbejdstagere.Direktiveterikkeenrevisionafudstationeringsdirektivet,menfungerernærmeresomettillæg.Indførelsenafdirektivetbegrundesmed,atmedlemslandeneikkehavdeimplementeretbeskyttelsenafdeudstationeredearbejdereordenligtidereslovgivning,hvilketifølgeKommissionenharskabtetøgetbehovforbeskyttelseafarbejdstagerneogfairkonkurrence.Derforskaldirektivetsikreenbedreimplementering,overvågningoghåndhævelseafreglerneiudstationeringsdirektivet.DirektivetskalifølgeKommissionenøgeopmærksomhedenpåarbejderesogvirksomhedersrettighederogpligterogskalforbedresamarbejdetmellemnationalestyrelseromkringudvekslingafinformation.Direktivettydeliggørdefinitionenafenudstationeringforatundgåpostkassevirksomheder,derikkeharoprigtigøkonomiskaktivitetietableringslandet.Medlemsstaterfåretansvarforatføreopsynmed,omreglerneiudstationeringsdirektiveteroverholdt,f.eks.atføreopsynmed,atdenudstationeredevirksomhedharoplystidentitetenpådeudstationeredearbejdereoglængdenpåderesudstationeringer.Samtidigskaldirektivetogsåsikreatvirksomheder,derikkeleveroptilreglerneiudstationeringsdirektivet,straffesmedbøderogsanktioner.Håndhævelsesdirektivetindeholderogsåenmulighedforatlavekædeansvarindenforbyggebranchen,dakædeansvarifølgeKommissionenereneffektivmådeatsikre,athovedentreprenørervælgerdemestseriøseunderleverandører.42Atmanindførtehåndhævelsesdirektivettyderpå,atkræfteriKommissioneninogengradbetragtersocialdumpingsometproblem.

41Jacqueson,2009:143-14442http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-14-344_da.htm

20


1.7.4FribevægelighedforarbejdstagereLøndiskriminationburdeifølgeEU-rettendogværeulovlig,damaniEUharetretsprincipomforbudmoddiskriminationpåbaggrundafnationalitet.Arbejdsgiverneskalderforleveoptildenationaleloveforløn,ogsåselvomdeansætterenstatsborgerfraetandetEUland.Ensådanfortolkningerdogproblematisk,særligtiDanmarkogSverige,hvormanikkeharnogenlov,derregulererlønningernepåarbejdsmarkedet.Detgiverdanskeogsvenskevirksomheder,derikkeerdækketafenoverenskomst,mulighedforatansætteøsteuropæiskearbejderpåvilkår,somforendanskellersvenskarbejdervilvirkeurimelige,mensomforenøsteuropæiskarbejdervilfremståsomfordelagtige.43

1.7.5Etableringsretten–FribevægelighedforvirksomhederDenfriebevægelighedforarbejdstagereerikkedenenesteEU-regel,somvirksomhederkanudnytteforatbenyttearbejdskraftpåsocialdumping-vilkår.Virksomhederkanogsågørebrugafetableringsrettentilatbegåsocialdumping.Virksomhederkanbenyttesigafarbejdskraft,somerorganiseretisåkaldt’arme-ogben-virksomheder’,hvilketervirksomheder,hvorproduktetudelukkendebestårafejerensarbejdskraft.EtableringsrettengiverfolkfraheleEUrettilatetablereretfirmaiNorden,hvilketbetyderatfolkfralande,hvorlønniveauetermarkantlavereendiNorden,kanetablereenarme-og-ben-virksomhedpåetafdenordiskearbejdsmarkederogdermedlovligtudførearbejdepåsocialdumping-vilkår.Pointenherer,atselvstændigeerhvervsdrivendeselvbestemmerderesegneløn-ogarbejdsvilkår.44Detbetyder,atvirksomhederneikkeskalleveoptilhverkenloveneommindstelønningerelleroverenskomster.Selvomomderrentpraktiskertaleometansættelsesforhold,erdetjuridiskikkeetansættelsesforhold,menderimodetsamarbejdemedenandenvirksomhed.Dedårligeløn-ogarbejdsvilkår,derfølgermedensådanorganisering,vilfordeflestearbejdstagerepådenordiskearbejdsmarkederværeuacceptable,mensdesammevilkårkanvirkesomfavorablepåmenneskeriandreEU-lande,hvormanikkehardesammeløn-ogarbejdsvilkårsomiNorden.

Virksomhedernekannaturligvisogsåbenyttesigafdenfrieetableringsrettilatflyttederesvirksomhedtiletandetmedlemsland.Særligtitilfælde,hvorvirksomhedenerinvolveretigrænseoverskridendeaktivitetermellemmedlemslandene,kanenflytningafvirksomhedenføretilsocialdumping.45

EnmegetprominentsagomsocialdumpingiforbindelsemedudflytningafvirksomhederersagenomVikingLine.VikingLineeretfinskfærgeselskab,hvisfærgesejlerenrutemellemFinlandogEstland.VikingLinevari2003ifølgefinsklovgivningsamtenoverenskomstmedfagforeningenFSUforpligtettilatlønnefærgensbesætningefterenfinskoverenskomst,dafærgensejlerunderfinskflag.Færgenssejlladsvardogtabsgivende.DerforvilleVikingLineflytteregisteringenaffærgentiletestiskdatterselskabogindgåenbilligereestiskoverenskomst.Denfinskefagforening

43Jacqueson,2009:14044Jacqueson,2009:140-14145Jacqueson,2009:141

21


FSUfastholdt,atbesætningenskullelønnesioverensstemmelsemeddenfinskeoverenskomstselvomfærgennuskulleflyttestildetestiskedatterselskabogsejleunderestiskflag.FSUudsendteenstrejkevarselogfikstøtteafdetinternationaletransportarbejderforbund(ITF),derforbødestiskefagforeningeratindgåenoverenskomstmedVikingLine.PåbaggrundafdissetrusleropgavVikingLineatflyttefærgentilEstland.

EfteratEstlandvarblevetmedlemafEU1.maj2004,lagdeVikingLineiaugustsaganmodITFiLondonforathavebiståetFSUmedathindre,atVikingLinekunneflyttefærgentilEstland.VikingLineargumenteredemed,atensådanhandlingvaristridmedEU-reglerneomfrietableringsret.SagenendtehosEU-Domstolen.Domstolenfastslog,atdekollektivekampskridtisagenudgjordeenrestriktionfordenfrieetableringsret.Dogpegededomstolenogsåpå,atdetvartilladtatsætterestriktionerfordenfrieetableringsret,hvisdeblevbegrundetmedetalmenttvingendehensyn,sombeskyttelseafarbejdstagereogpådenbetingelse,atdererproportionalitetmellemderestriktioner,manlaver,ogdetproblem,manløser.46Dommenførtesåledestilenindskrænkningaffagforeningerneskonfliktretisager,hvorvirksomhederflyttertiletandetmedlemsland,idetkampskridteneskalværeproportionaleogkunnebegrundesudfraenbeskyttelseafarbejdstagerne.

1.7.6Laval-dommenLaval-sagenerenmegetprominentsagomsocialdumping,derillustrererkonfliktenmellemfagforeningerskonfliktretogEU’sreglerforfribevægelighed.Lavalerenlettiskvirksomhed,derharhovedsædeiRiga.IMaj2004blevomkring35lønmodtagereudstationeretfraLavaltilselskabetBalticbyggiSverige.UdstationeringensketesomlediopførelsenafenskoleiVaxholmkommune.Lavalhavdepådettidspunktingenoverenskomstmedhverkenensvenskellerlettiskfagforening.65%afdeudstationeredearbejderevardogmedlemafenlettiskfagforening,mensingenvarmedlemafensvenskfagforening.DensvenskefagforeningSvenskaByggnadsarbetareförbundet(Byggnads)gikiforhandlingermedLavalomattegneensvenskoverenskomstforskolebyggeriet.Lavalindgikden14.septemberogden20.oktober2004overenskomstermedenlettiskfagforeningforbygningsarbejdereistedet.AlligevelfastholdtByggnadskravetomensvenskoverenskomst.HvisikkeLavaltiltrådteByggnadsoverenskomstforslag,villemantagekollektivekampskridtiformafblokademodalleLavalsbyggepladseriSverige.DaLavalikketiltrådteoverenskomstforslaget,trådteblokadenikraft2.november2004.IJanuar2005varsledeandrefagforeningersympatikonfliktermodalleLavalsbyggepladseriSverige.IndendavardelettiskearbejdereiVaxholmtagethjem.VaxholmkommuneopsagdeaftalenmedLaval,ogBalticbygggikefterfølgendekonkurs.47

SagenendtehosEU-Domstolen.Domstolenfandt,atdekollektivekampskridtisagenvaruforeneligemedEU-retten,idetdesvenskefagforeningervilleopnåmerefordelagtigebetingelserenddem,derfølgerdelsafudstationeringsdirektivetsbestemmelser,samtafdensvenske46Beskæftigelsesministeriet,J.nr.6571-0026:2-347Beskæfigelsesministeriet,J.nr.6571-0026,2008:3-4

22


implementeringafbestemmelserne.Domstolenfandtligeledes,atforbuddetidensvenskemedbestemmelseslovmodatkonfliktemeddetformålatophæveenmellemandreparterindgåetoverenskomst–medmindrederertaleomudenlandskeoverenskomster–eristridmedEU-retten,daforbuddeternationalitetsdiskriminerende.48

Detcentraleisagener,atSverigeikkeiforbindelsemedimplementeringafudstationeringsdirektivethardefineretennationalmindsteløn.Derforhardesvenskefagforeningerikkemulighedforathenvisetiletbrudpåensådannationalmindstelønslovgivningsombegrundelsefordereskonfliktmedvirksomheder,derudstationerermedarbejdereiSverige.

1.7.7Rüffert-sagenSagenstartedemed,atettyskfirmavandtenudbudsrundeforopførelsenafetfængselhosdentyskedelstatNiedersachsen.IfølgeNiedersachsensudbudsreglerskalentreprenørenbetalesineansatteioverensstemmelsemeddegældendeoverenskomsterpåområdet.EnsådanklausulvarogsåinkluderetikontraktenmellemNiedersachenogfirmaet.Dettyskefirmabenyttedesigafenpolskunderleverandør,ogdepolskearbejderefiklønninger,dersvaredetilniveauetioverenskomsten.Eftersomdettyskefirmaikkelevedeoptilkontraktensklausulomkringoverenskomster,annulleredeNiedersachenkontraktenoggavdettyskefirmabøder.SagenendtehosEU-Domstolen,somfandt,atkravetomatskullebetaleoverenskomstmæssiglønikkevarioverensstemmelsemedudstationeringsdirektivet.Uoverensstemmelsenskyldes,atEU-Domstolenvurderede,atoverenskomstennævntikontraktenmellemNiedersachenogdettyskefirmaikkevaralmengjortogderforikkevarrelevant,nårdervartaleomudstationeredearbejdere.49

1.7.8KommissionenvsLuxembourgEUanlagdei2004sagmodLuxembourg,daKommissionenmente,atLuxembourgpåflereområderikkehavdeimplementeretudstationeringsdirektivetkorrekt.Kommissionenmente,atLuxembourgsimplementeringafdirektivettvingervirksomheder,derhørertilienandenmedlemsstatogsomudstationererarbejderetilLuxembourg,tilatoverholdearbejds-ogbeskæftigelsesvilkår,dergårvidereenddirektivet.IfølgeKommissionengarantererlovenikkeretssikkerhedenfordeudstationeredevirksomheder,dadeforpligtestilatgivearbejdstilsynetdenødvendige,forattilsynetkanførekontrol.SamtidigmenerKommissionen,atlovenbegrænserdenfrieudvekslingaftjenesteydelser,fordilovenindeholderetkravom,atvirksomheder,derudstationererarbejdskraftiLuxembourg,skaludpegeenpersonbosiddendeiLuxembourg,derskalopbevaredokumenter,derskalgørekontrollenmulig.50Enafartiklerne,somKommissionenmener,atLuxembourgikkeharimplementeretkorrekt,erartikel3.10.Artiklenanerkender,atmedlemslandemåudvidebeskyttelsenafdeudstationerede,hvisdeterudfraethensyntil

48Beskæfigelsesministeriet,J.nr.6571-0026,2008:4-549IP/A/EMPL/ST/2009-11:650Beskæftigelsesministeriet,2008.

23


offentligheden.EU-Domstolenargumenteredeisindommed,athensynettiloffentlighedenskalimplementeresstrikt,ogatomfangetafhensynettiloffentlighedenikkealenekanbliveafgjortafmedlemsstaterne,ogderforvardenudvidedebeskyttelseafdeudstationeredearbejdstagereiLuxembourgulovlig.51DermedgiverdomstolenKommissionenretisinklageoverLuxembourgsimplementeringafdirektivet.

1.7.9SähköalojenammattiliittoryvsElektrobudowaSpółkaAkcyjnaSagendrejersigometpolskelektrikerfirma,dervandtenkontraktpåelektrikerarbejdepåetfinskatomkraftværk.Detpolskefirmaudstationerede186medarbejdereiFinlandforatudførearbejdet.Deudstationeredepolskearbejderementeikke,atdeblevaflønnetihenholdtildenalmengjorteoverenskomstforelektrikereiFinland.DerforoverdrogdedereskravomudbetalingenafdenmanglendeløntilSähköalojenammattiliitto,dererdenfinskefagforeningforelektrikere.Sagengikgennemdetfinskeretssystem,somsendtesagenvideretilEU-Domstolen.DetfinskeretssystembadEU-Domstolensvarepå,hvorvidtdeudstationeredepolskearbejderekanoverleveredereslønkravtildenfinskefagforening,samthvilkedeleafdenalmengjorteoverenskomstforelektrikerarbejderne,derfalderunderbestemmelseniudstationeringsdirektivetomudstationeredearbejderesrettilminimumsløn.

IsindomslårEU-Domstolenfast,atdepolskearbejdereharrettilatoverleverederessagtilSähköalojenammattiliitto.Domstolenfastslårogså,atminimumslønningerkanværedifferentieredeeftererfaringoguddannelsesniveau,sålængeatinddelingenerbindendeoggennemsigtig.Samtidigfastlårdomstolen,atetdagligttillæg,feriepenge,samtenkompensationforrejsetidtilogfraarbejdeidenfinskeoverenskomstligeledesskalregnessomendelafminimumslønnen.Dogkanmadbilletterogbetalingafhuslejeikkeregnessomendelafminimumslønnen.52Sagenviser,atdenfinskealmengørelseafoverenskomstenforelektrikeregivermulighedforatudvidehvadderkanregnessomendelafminimumslønnensammenlignetmedLaval.ILaval-sagenfandtEU-Domstolen,somtidligerenævnt,atdeløn-ogarbejdsvilkårsomfagforeningenkrævede,gikvidereendhvaddervargivetafminimumsrettighederidensvenskeimplementeringafdirektivet,ogatkampskridtenederforikkevarlovlige.MenidenfinskesagudviderEU-Domstolennetop,hvordanmankanforståbegrebetminimumslønninger.

51IP/A/EMPL/ST/2009-11:652EU-Domstolen2015

24


2. OMFANGETAFSOCIALDUMPINGINORDEN

Kapitletshovedkonklusionerer:

• Socialdumpingersærligtudbredtindenfor:o Byggebrancheno Luftfarteno Godstransportbrancheno Restaurationsbrancheno Rengøringsbrancheno IT-branchen

• Socialdumpingudfordrerdevirksomheder,derfølgerdenationalereglerogbetalerderesansatteenordentligløn,dadepressesaf’useriøse’virksomheder,derregelshopperforatminimerederesudgiftertillønogordentligearbejdsvilkåriøvrigt.Fordeansatteivirksomhedernebetyderdet,atderisikerer,atdereslønogarbejdsvilkårbliverpressetnedaf,idetdenvirksomhed,deeransati,pressesaf’useriøse’konkurrenter.

• SocialdumpingerikkekunknyttettiludenlandskearbejdstagerefraØsteuropa,menstørstedelenafdeudenlandskelønmodtagere,derarbejderunderualmindeligearbejdsvilkåriNordenkommerdogderfra.AntalletaføsteuropæereiNordenerstegetfra57.200i2000til440.200i2015

• DerermegetstoreforskellepådengennemsnitligenettoindtægtiNordenogØsteuropa.

Dettekapitelundersøgerrisikoenforogudbredelsenafsocialdumpingpådenordiskearbejdsmarkedermedudgangspunktidenalleredeeksisterendevidenpåområdet.Omfangetafsocialdumpingernotorisksværtatkortlægge,dasocialdumpinginogletilfældekanforegåfuldtlovligtogderforikkeregistreressomenforbrydelse,samtidigmedatderformenligterstoredeleafdensocialedumping,somerulovlig,ogsomaldrigbliveropdaget.Detbetyder,atdettekapitelbelyserdeomstændigheder,derskaberrisikoenforsocialdumpingpådenordiskearbejdsmarkeder,eksempelvisudviklingeniantalletaføsteuropæereidenordiskelandeogforskellenidengennemsnitligenettoindtægtmellemdenordiskelandeogØsteuropa.Kapitletgennemgårligeledesresultaterfratidligereundersøgelserafsocialdumping,somkanværemedtilatbelyseomfangetafsocialdumpingpådenordiskearbejdsmarkeder.

25


Figur 1: Udviklingen i antallet af østeuropæere med adresse i Norden 2000-2015

Kilde:Statistiskbanken,StatisticsSweden,statbank.no,StatisticsFinland,StatisticsIceland

Østeuropæereerenafdegrupper,deroftestudsættesforsocialdumpingpådenordiskearbejdsmarkeder.SidenEU’søst-udvidelseri2004og2007erderkommetmarkantflereøsteuropæeremedenadresseregisteretetstediNorden.Antalletaføsteuropæereerstegetialledenordiskelande.Figurenillustrererdenneudviklingogindikerer,atøsteuropæereerblevetendelafdetnordiskearbejdsmarked.

57193

440190

0

50000

100000

150000

200000

250000

300000

350000

400000

450000

500000

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Danmark Sverige Norge Finland Island

26


Figur 2: Den gennemsnitlige nettoindtægt for en person uden børn i Norden og Østeuropa i Euro, 2014

Kilde:Eurostat,earn_nt_net

DererstorforskelpågennemsnitsnettoindtægterneiNordenogideøsteuropæiskelande.Dengennemsnitligenettoindtægtermereend10gangesåstoriNorgesomiBulgarienogomkringfiregangestørreendiSlovenien,somerdetlandiØsteuropa,hvordengennemsnitligenettoindtægterstørst.DenstoreforskelidegennemsnitligenettoindtægterimellemNordenogØsteuropaermedtilatforklare,hvorformangeøsteuropæiskearbejdstagerekanstillesigtilfredsemedlønningerpåsocialtdumpingniveau,nårdearbejderpådenordiskearbejdsmarkeder.

2.1BRANCHERDERFORBINDESMEDSOCIALDUMPING

Socialdumpingermereudbredtinoglebrancherendandre.Detteafsnitundersøger,ihvilkebrancherogsektorersocialdumpingeretudbredtproblem,oghvaddernævnesomårsagentiludbredelsenafsocialdumpingindenforbranchen.Detervigtigtatunderstrege,atselvomsocialdumpingindenforenbestemtbrancheidetteafsnitkunnævnesiforbindelsemedétland,såbetyderdetikke,atderikkeogsåforegårsocialdumpingindenforbranchenideandrelande.Detbetyderbare,atdensocialedumpingindenforbranchenermestudførligtbeskrevetidenlitteratur,derhandleromnetopdetnævnteland.

46.205

29.824

11.981

3.982

0,00 5.000,00

10.000,00 15.000,00 20.000,00 25.000,00 30.000,00 35.000,00 40.000,00 45.000,00 50.000,00

27


2.1.1Byggebranchen

Social dumping og den danske byggebranche Enafdeting,derkanindikere,atderforegårsocialdumpingindenfordendanskebyggebrancheer,atudenlandskevirksomhederindenforbygge-oganlægsbrancheniDanmarkofteerparterifagretligesager,atdefårmangepåbudoginogletilfældeskærpettilsynfraarbejdstilsynet,samtatdetdanskeskattevæsenvurderer,atdissevirksomhederharganskeomfattendemanglendeskatte-ogafgiftsbetalinger.53Derkanværemindstfemforklaringerpå,hvorfordisseproblemeropstår:

Denførsteforklaringer,atdeudenlandskevirksomhedermanglervidenoginformationomdanskarbejdsmarkedsregulering.Virksomhedernemanglerbl.a.videnomoverenskomsternesamtskatte-ogmomsregler.Herersprogbarrierenoftedenvæsentligsteårsagtildennemanglendeviden.54

Enandenårsagermanglendeadministrativekompetencer.Udenlandskevirksomhederundervurderer,hvorstorenopgavedeteratadministrerekollektiveaftaler,isærlønudbetaling.55

Entredjeårsagskalfindesikompleksitetenidedanskeoverenskomster.Deudenlandskevirksomhederharsværtvedatfinderundtihvilkeoverenskomster,dergælder,oghvordandevirkerisammenhængenmedEU-rettenogreglerneidereshjemland.Etillustrativteksempeler,atenudenlandskvirksomhedindgårenoverenskomstmeddenforventning,atmanvilleløsemangeafdeproblemer,fagforeningenhavdepåpegethenadvejen,menistedetførerindgåelsenafoverenskomstentilfagretligesager.Virksomhedenharaltsåikkeforstået,hvordanoverenskomstsystemetvirkeriDanmark.56Herspillerdenlaveformaliseringsgradafdedanskeoverenskomsterformentligogsåind.

Mistillidmellemdedanskefagforeningerogdeudenlandskevirksomhedererdenfjerdeforklaring.Dendanskeaftalebaseredearbejdsmarkedsreguleringbyggerividudstrækningpåtillid.Fagforeningerneibyggebranchenharpåbaggrundafdemangesagerommanglendeellerbrudteoverenskomsteroverordnetmistettillidentildeudenlandskevirksomhederibyggebranchen.Samtidigopfatternogleudenlandskevirksomhederfagforeningen3Fsomen”legalmafia”.Detteskyldesformentlig,atendeludenlandskevirksomhederikkeforstårfagforeningernesrolleidendanskearbejdsmarkedsmodel.57

Enforventningomlaverepriserfradeudenlandskevirksomhedererdenfemteårsag.Danskekunderforventer,atdeudenlandskevirksomhederibyggebranchen(særligtdeøsteuropæiske)er

53Arnholtz&Andersen,2016:6254Arnholtz&Andersen,2016:6355Arnholtz&Andersen,2016:64-6556Arnholtz&Andersen,2016:65-6757Arnholtz&Andersen,2016:67-68

28


nogetbilligereenddedanske.Detbetyder,atdeudenlandskevirksomhederikkekommeribetragtningtilenopgave,medmindredeerbilligereendderesdanskekonkurrenter,ikkemindstdakunfåafdemharopbyggetetryforatleverekvalitet,somgørdemistandtilatretfærdiggøredesammeprisersomderesdanskekonkurrenter.58

Resultatetafenspørgeskemaundersøgelseforetagetblandt144udstationeredepolakkerog44udstationeredetyskereviser,atderfordisseudstationeredearbejderegenereltforegårsocialdumping.Iundersøgelsenspørgesdertildeudstationeredearbejdereslønogoverarbejdsbetaling.Dengennemsnitligetimelønforpolakkerneiundersøgelsenliggermellem99og109kr.ogmedianlønneneriundersøgelsen116kr.Pådenbaggrundkonkluderesdet,atdererengruppeudstationeredepolakker,derfårenløn,dererpåniveaumedelleroveroverenskomstensmindstesatser,menatderogsåerengruppe,hvorlønnenerlavereendmindstesatserneioverenskomsterne.5935%afpolakkernesvarer,atdeikkefåroverarbejdsbetaling,ogkun46%afpolakkerneog66%aftyskernesvarer,atdefårferiepenge60.Derspørgesogsåindtildeudstationeredearbejderesfagforeningsmedlemskab.Hersvarerkun10%afpolakkerneja,mens32%svarernejoghele58%svarervedikke.58%afdetyskeudstationeredesvarer,atdeermedienfagforening,29%svarernejog13%vedikke.

Indenforbyggebranchenerdersåledesetproblemmedsocialdumping,hvorengruppeafdeudstationeredearbejdereikkefåenløn,dererioverensstemmelsemedoverenskomsternesmindstesatser.Dererogsåproblemermedbådemanglendeoverarbejdsbetalingogoptjeningafferiepenge.ProblemernemedsocialdumpingudspringerafbådearbejdskraftensfriebevægelighedenindenforEUogudstationeringsdirektivet,menogsåenmanglendevidenomdetdanskearbejdsmarkedssystem,forfåadministrativekompetencer,ogendårligforståelseafdedanskeoverenskomsterideudenlandskevirksomheder.Påbaggrundafproblemernehosdeudenlandskevirksomhedererderopståetenmistillidmellemdedanskefagforeningerogdeudenlandskevirksomheder,derkangøredetsværtatfåformidletdenfornødnevidenvideretildeudenlandskevirksomheder.Samtidigerdersomnævntetprespådeudenlandskevirksomhederfradanskekunderomatværebilligereenddedanskevirksomheder,hvisdevilhaveopgaven.

Social dumping i den finske byggebranche ResultaterneafdetfinskeRegionsforvaltningsverketiSydfinlandskontrolbesøgibyggebranchenfor2015viser,atsocialdumpingogsåeretproblemidenfinskebyggebranche.Regionsforvaltningsverketforetog99kontrolleraf,ommanlevedeoptilminimumskravenetilansættelsesforholdene,147kontrollerafomreglernevedrørendeudenlandskarbejdskraftvarblevetoverholdt,samtflerekontrollerafsikkerhedenforudenlandskarbejdskraftpådefinskebyggepladser.Ifølgekontrollernevarca.40%afdeansattepåbyggepladsenudenlandskarbejdskraft.Ikontrollernefandtde,atlidtover90%afdeudenlandskearbejderevaribesiddelse

58Arnholtz&Andersen,2016:68-6959Arnholtz&Andersen,2016:9860Arnholtz&Andersen,2016:101

29


afetobligatoriskID-kort,mensderdogpå40%afbyggepladsernevarufuldstændigelisteroverhvem,derarbejdedepåbyggepladsen.Detstørsteproblemmedlisternevar,atmanikkekunnesehvormangetimer,deudenlandskearbejderehavdearbejdet,hvilketgjordedetsværtatvurdere,omdehavdefåetdenløn,devarberettigettil.Dogvurderesdetirapporten,atdeflesteudenlandskearbejdstagerefårenløn,somliggerpåelleroverminimumsgrænsenfordekollektiveoverenskomster.Deudenlandskearbejdstagereslønningererdoglavereendlønningerneidenfinskebyggebranchegenerelt.Rapportenpegerogsåpå,atudenlandskearbejdstagereofteikkefårferiepengeelleroverarbejds-ogweekendtillæg.VedkontrollerneafdeudstationeredearbejderesansættelsesforholdiFinlandfandtmandesuden,atdeflesteudstationeredearbejderepåbyggepladserneentenvaransatienudenlandskvirksomhedellerietvikarbureau.61

Social dumping i den norske byggebranche Idennorskebyggebrancheserdetogsåudsomom,atsocialdumpingeretproblem.Detviserenspørgeskemaundersøgelseblandt72tilsynsførendeidetnorskearbejdstilsyn.IundersøgelsenkortlæggesogdokumenteresderesindtrykafomfangetafsocialdumpingiNorgeindenforbyggebranchen.

Detilsynsførendessvariundersøgelsentyderpå,atdeudenlandskearbejdstagereofteikkehardesammevilkårpådetnorskearbejdsmarkedsomnordmændene.67%afdetilsynsførendeerklærersigiundersøgelsenenigeellerdelvisenigei,atudenlandskearbejdstagereikkeharlønnings-ogarbejdsvilkårpålinjemeddenorske.Undersøgelsenpegerpå,atdersærligterproblemermedbrudpåregleromløn,arbejdstidogarbejdsaftaler.89%afdetilsynsførendesvarer,atdeerenigeellerdelvisenigei,atdeoftefinderbrudpåregleromløn.Forreglerneomarbejdstidertallet82%ogforarbejdsaftalerertallet75%.62

UdenlandskearbejdstagereibyggebranchenserudtilatværeetnormaltsyniNorge.85%afdetilsynsførendeerklærersigdelvisenigellerenigi,atdeterletatfindevirksomhedermedudenlandskearbejdstagere.6364%erenigeellerdelvisenigei,atbranchenerprægetafuseriøsevirksomhederogsocialdumping.Hele91%erenigeellerdelvisenigei,atderermangevirksomheder,derbryderreglernegentagendegange.91%afdetilsynsførendeerligeledesenigeellerdelvisenigei,atdeharoplevet,atvirksomhedernetilsyneladendeharreglerneiorden,menatdeharmistankeom,atdenfaktiskesituationeranderledes.Samtidigerklærerkun16%afdetilsynsførendesigenigei,atarbejdstilsynethartilstrækkeligevirkemidler.64

Social dumping i den Svenske byggebranche Etproblemidensvenskebyggebrancheerbrugenaffalskeselvstændige.Begrebetfalskeselvstændigedækkeroveransættelsesforhold,derskjulessomselvstændigbeskæftigelseforatomgåoverenskomster,arbejdsmarkedsregulering,socialebidragogandreformerfor61Veroskat,2015:2462Brekkenetal.2015:10-11 63Brekkenetal.2015:1464Brekkenetal.2015:19-20

30


arbejdsgiveransvar,derfølgermedenreguleransættelseskontrakt.65Defalskeselvstændigeerofteansatsomuafhængigeunderleverandører.Deertypiskplaceretsomdetnedersteledienkontraktkæde,dergårfrahoventreprenørergennemforskelligeledafunderleverandørerogetvikarbureau.DefalskeselvstændigekommersomoftestfraØsteuropa.Fordelenforvirksomhedernevedatorganiserearbejdskraftensomfalskeselvstændigeer,atdeslipperforathaveetarbejdsgiveransvar.Samtidigkanvirksomhederneudnytte,atdeforskelligesocialesystemerfinansieresforskelligtihenholdsvisSverigeogØsteuropa.Vedatbenytteøsteuropæisk’selvstændig’arbejdskraft,slippervirksomhederneforatbetalesocialebidragtilSverige.Istedetskalde’selvstændige’afdereslønbetaledesocialebidragidereshjemlande.66

Etandetproblemidensvenskebyggebrancheerudnyttelsenafudstationeredearbejdere.Somoftestbenyttesudstationeredearbejdereidensvenskebyggebrancheforatundgåatfaldeindunderdensvenskeskattelovgivning,atundgåatbetaleselskabsskat,udgiftertilpension,forsikringerogandreting,somkanværemedtilatsikrelavereomkostningerforvirksomhedenogdermedgørdetsværereforsvenskevirksomhederatkonkurrere.

Årsagentil,atdeudstationeredearbejdereprimærtfraØsteuropaacceptererdissedårligevilkår,skalfindesiforholdeneidelande,hvordeerudstationeredefra.HererlønningernelavereendiNord-ogVesteuropa,oghererdertiltidermegetstorarbejdsløshed.Samtidigerdesocialesikkerhedsnetofteutilstrækkelige,hvilketskaberetstortpresforatfåenindkomstogsåselvomdetbetyder,atmanmåforladesinfamilie,rejsetiletandetlandogarbejdepåvilkår,somidetlandbliverbetragtetsomfuldstændigurimelige.67

Byggebranchen er udfordret af social dumping i Norden Gennemgangenafudbredelsenafsocialdumpingindenforbyggebranchenviser,atbyggebranchenerudfordretafsocialdumpingidenordiskelande.Indenforbyggebranchenerdersærligtproblemermedatudbetalelønioverensstemmelsemedoverenskomsterneogmedatleveoptilsikkerhedsbestemmelsernepåbyggepladserne.Samtidigserdetudtil,atdeflesteafofreneforsocialdumpingstammerfraØsteuropaogoftearbejderiNordensomfølgeafenudstationeringentendirektefraenentreprenørvirksomhedellerviaetvikarbureau.

2.1.2LuftfartItransportbranchenerdetsærligtindenforgodstransportogluftfart,atmansersocialdumping.Indenforluftfarterdetsærligtregelshoppingogløsebeskæftigelsesforhold,somdannergrundlagetforsocialdumping.IDanmarkharmandokumenteretfiremetoder,luftfartsselskaberharbrugttilatkombinerenationaleogEU-reglertilatorganisereoglovliggøredensocialedumping.

65Thörnquist,2013:1 66Thörnquist,2013:2467Jonson&Larsson,2013:16-17

31


Fire metoder luftfartsselskaberne bruger til at udnytte nationale og EU regler til at begå social dumping DenførstedokumenteredemetodetagerudgangspunktiendanskpilotmedbopæliDanmark.DendanskepilotansættesietrekrutteringsbureauietandetEUland.RekrutteringsbureauetudlejerpilotensarbejdskrafttiletluftfartselskabiettredjeEUland.Luftfartselskabetudlejerpilotentilatudføreflyvningerforetandetluftfartsselskab,derermoderselskabfordetførsteluftfarsselskab.BeggeluftfartsselskaberangiverpilotenshjemmebasetilatværeetfjerdeEU-land.PilotenflyverprimærtrutertilogfraDanmark.

AnsættelsenidetudenlandskerekrutteringsbureauogangivelsenafhjemmebasensomværendeudenforDanmarkharstorbetydningforpilotenskontraktforhold.Ipilotenskontrakterdetbestemt,atrekrutteringsbureauetskalbetaledesocialebidragtillandet,dererregisteretsompilotenshjemmebase(altsåetandetEU-landendDanmark,)ogsamtidigbetyderangivelsenafhjemmebasenudenforDanmark,atpilotenselveransvarligforatsørgeforatbetaleskat.Kontraktenangiverogså,atpilotenerdækketafdeferieregler,dergælderihjemmebaselandet,ogatuenighederomkontraktenskalløsesefterreglerneihjemmebaselandet.Pilotenkankunfålønundersygdomi30dageomåret,medendækningpå90%afbasislønnen.Reglerneforhelligdagsbetalingydeskun,hvisdeterlovpligtigtihjemmebaselandet.Detførsteluftfartselskabsørgerforlogivedovernatningerudenforhjemmebaselandet,hvilketidettetilfældevilsigeiDanmark.Samtidigangiverkontraktenogså,athjemmebasenkanflyttesmedtomånedersvarsel,ogatindholdetafkontraktenerfortroligt.68

EnandendokumenteretmetodetilatbrugeenkombinationafEU-reglerognationalereglertilatlavesocialdumping,drejersigligeledesomenpilotmedbopæliDanmark.HeransættespilotenietrekrutteringsbureauietlandudenforEU.HerefterudlejespilotensarbejdskrafttiletluftfartsselskabietEU-land.Pilotenbliveransatsomen”selfemployedcontractor”.Kontraktenangiver,atpilotenselveransvarligforatafregneskatterogafgifterafsinindkomst.Luftfartsselskabetsopsigelsesvarselafpilotener30dagemedundtagelseafenrækkeomstændigheder,herunderpåmereend7påhinandenfølgendesygedage.Pilotenharderimodeftertremånedersansættelse35dagesopsigelsesvarsel,oghvisopsigelsesvarsletikkeoverholdes,skalpilotenindbetaleenmånedsløntilselskabet.69

EntredjemetodeomhandlerenkabineansatEU-borger,derikkeerdansk,mendogharhjemmebaseiDanmark.Denkabineansattetagerarbejdeietrekrutteringsselskab,derhørertilietandetEUland.Denkabineansattesarbejdskraftudlejestiletluftfartselskabfrasammelandsomrekrutteringsselskabet,dergiverdenkabineansattehjemmebaseiDanmark.Idenkabineansatteskontraktfremgårdet,atallovgivningift.denansattesarbejdsforholdfølgerlovgivningeniluftfartsselskabetshjemland,daflyeneerindregistreredeher.Derforventesfuldfleksibilitetogdenkabineansatteshjemmebasekanflyttesudenvarsel.Dereringenøvregrænseforarbejdstid,

68Redegørelsefraarbejdsgruppenom”Socialdumping”indenforluftfart:15-1669Redegørelsefraarbejdsgruppenom”Socialdumping”indenforluftfart:16

32


ogderkanarbejdesalledageheleåret.Dereringentillægforoverarbejde,ogderydesingenlønundersygdom.Denkabineansatteharkun20dageslønnetferie,somkanaflysesudenvarsel.DenkabineansatteskalselvbetaleforID-kortoguniformogacceptereulønnetorlovitilfældeafovertallighed.Selvskabetkanopsigemedarbejderenudenvarselideførste13uger,medenugesvarselefter13ugerogindtiltoår.Efter2ogfremtilfemårsansættelseeropsigelsesvarslettougerogstigertilenmånedefterfemårsansættelse.70

Denfjerdedokumenteredemetodedrejersigomenpilot,dererEU-borger.PilotenansættesietrekrutteringsselskabudenforEØS-landene(hvilketerEU-landenesamtNorge,IslandogLiechtenstein),ogpilotenshjemmebaseplaceresligeledesietlandudenforEU.PilotenskalprimærtflyvelangdistanceruterindogudafEU.Ipilotenskontraktfremgårdet,atdergivesottefridageperkalendermåned.Pilotenerselvansvarligforindbetalingafskatogskriverunderpå,atrekrutteringsselskabetogluftfartsselskabetfraskriversigethvertansvaromkringpilotensskatteforhold.Pilotenoptjenertoferiedagepermånedogfårbetalingfordeførste30sygedageiåret.Piloteneromfattetafbarselsreglerneilandet,hvorrekrutteringsselskabethørerhjemme.Pilotenskalvedovertallighedacceptereulønnetorlovsamtfireugersulønnetfraværimellemmånedernemartsognovemberpågrundsvingendepersonalebehovmellemsommerogvinter.Iøvrigtmåpilotenikkeudtalesigtilpressen.71

Lovgivningen, som muliggør social dumping indenfor luftfart Defiredokumenteredemetoderviser,atEU’sregleromfribevægelighedgiverluftfartsselskabernemulighedforatregelshoppeforatmindskederespersonale-,sociale-ogskatteudgiftermestmuligt.72

Enafreglerne,deråbneropforsocialdumping,erartikeltrestk.1iforordningenomlovvalgsreglerforkontraktligeforpligtelser.73Iartiklenstårder:

”Enaftaleerunderlagtdenlov,somparterneharvedtaget.Lovvalgetskalværeudtrykkeligtellerklartfremgåafaftalensbestemmelserelleromstændighederneiøvrigt.Parterneslovvalgkanomfatteheleaftalenellerkunendelderaf.”74

Deterdenforordning,dergørdetmuligtforluftfartselskaberneatindskriveikontrakterne,atdeterarbejdsmarkedetsregleriluftfartselskabetshjemlandelleridetland,dervælgessomhjemmebase,dergælderistedetforf.eks.dedanskearbejdsmarkedsregler.

70Redegørelsefraarbejdsgruppenom”Socialdumping”indenforluftfart:16-1771Redegørelsefraarbejdsgruppenom”Socialdumping”indenforluftfart:17-1872Redegørelsefraarbejdsgruppenom”Socialdumping”indenforluftfart:18-1973(EF)Nr.593/2008af17.juni2008omlovvalgsreglerforkontraktligeforpligtelser(RomI)

74(EF)Nr.593/2008af17.juni2008omlovvalgsreglerforkontraktligeforpligtelser(RomI):Artikel3,stk.1

33


Luftfartsselskabernesbrugafrekrutterings-ogvikarbureauerkan,somvistieksemplerne,ogsåføretilsocialdumping.Determuligtpåtrodsaf,atderiartikel5,stk.1iEU’svikardirektivstår:

”Devæsentligearbejds-ogansættelsesvilkår,dergælderforvikaransatteunderderesudsendelsetilenbrugervirksomhed,skalmindstsvaretildem,dervilleværegældende,hvisdevikaransattehavdeværetansatdirekteafdennevirksomhedtiludførelseafsammearbejdsopgave”75

Ogpåtrodsafatderidendanskelovomvikarersretsstillingvedudsendelseafetvikarbureaum.v.iparagraf3står:

”Vikarbureauetskalsikre,atvikarenunderdennesudsendelsetilenbrugervirksomhed,forsåvidtangårarbejdstidenslængde,overarbejde,pauser,hvileperioder,natarbejde,ferie,helligdageogaflønning,mindstharvilkårsvarendetil,hvaddervillehaveværetgældendeimedføraflovgivning,kollektiveoverenskomsterellerandrebindendegenerellebestemmelser,hvisvikarenhavdeværetansatdirekteafbrugervirksomhedentiludførelseafsammearbejdsopgave.”

ÅrsagentilatdetstadigermuligtatlavevikararbejdeiDanmarkpåsocialdumpingkontrakterer,athverkendendanskelovgivningellerEU-direktivettagerhensyntilensituation,hvoretvikarbureauietland,somvisåiredegørelsensførsteeksempel,udlejerenvikarsarbejdskrafttilenvirksomhedietandet,somsåudstationerervikareniettredjeland.76Luftfartsselskabetfåraltsåmulighedenforatregelshoppe,idetluftfartselskabetselvkanbestemme,ihvilketlandvikarensarbejdskraftskallejes,forderefteratudstationerevikarentildetland,hvorarbejdetrentfaktiskskaludføres.

Somvistidefireeksemplerspilledehjemmebasenenafgørenderollefor,hvilkensocialsikringdeansattehavderettil.I2012ændredeEUdenforordning,derkoordineredesocialsikkerhedforflyvendepersonale.Indtilforordningenblevændret,skulleflypersonalehavemindst25%afderesarbejdstidilandet,hvordeboedeforatværeberettigettillandetssocialesikring.Levedemanikkeoptil25%-kravet,varmanomfattetafreglerneidetland,hvorflyselskabetstammedefra.Forordningenblevændret,idetdetvarsværtformedlemslandeneatudregnearbejdstidenogidentificerehvem,dervararbejdsgiver,hvisdenansattevaransatgennemetvikarbureau.Denyereglerbetød,atmedarbejderenvilleværedækketafderegler,dergaltidetland,hvormedarbejderenhavdehjemmebase.77Detersomtidligerenævntmuligtatregelshoppe,ogdetgiverluftfartsselskabernemulighedforatplacerederesmedarbejdereshjemmebaseilande,hvordeskalbetalesåsmåsocialebidragsommuligt.

ManglendeEU-reglerfor,hvornårmanlovligtkanbenyttebesætningerfralandeudenforEUpåflyvningerieuropæiskluftrum,erligeledesmedtilatfremmesocialdumping.Pådanskregistreredeflyskalbesætningsmedlemmerhaveenarbejdstilladelse,hvisdestammerfra

75008/104/EFaf19.november2008omvikararbejde76Redegørelsefraarbejds-gruppenom”Socialdum-ping”indenforluftfart:21-2277Redegørelsefraarbejds-gruppenom”Socialdum-ping”indenforluftfart:22-23

34


landeudenforEU.Påinterkontinentaleflyvningerkanoptil20%afpersonaletdogstammefralandeudenforEU.Inorskregistreredeflymåderikkeanvendespersonalefraikke-EUlandeudenenarbejdstilladelse,mensderikkeersammebegrænsningerieksempelvisIrland.Detbetyder,atdererstorforskelpålovgivningenindenfordetindremarked,hvilketgiverluftfartsselskabernemulighedforatregelshoppeogindregistrerederesflyilandemeddenmindstrestriktivelovgivning.Doggælderdissereglerkunforflyregistreretilandet.

Derkrævessåledesikkedanskarbejdstilladelseforikke-EUborgere,påetudenlandskindregistreretfly,selvomflyetregelmæssigtflyvertilogfraDanmark.Derkrævesdogarbejdstilladelse,hvisflyetprimærtflyverindenrigsruteriDanmark.Detbetyder,atetirskindregistreretflykanbemandesafikke-EUborgerepåbåderuterindogudafEU,samtpårutermellemEU-lande.

Social dumping i den svenske luftfart ISverigekandensvensketransportstyrelsegenkendedeproblemermedoutsourcingafkabinepersonale,somerbeskrevetovenfor.Dogsertransportstyrelsendetikkesometstortproblem.Manmener,atvirksomhederneskalhavemulighedfor,indenforreglerne,atorganiseresigsomdeønskerforatværekonkurrencedygtige.Styrelsensfokuserderforhovedsageligtrettetmod,omoutsourceingenogfragmenteringenafflyselskaberneharindflydelsepåsikkerheden.78

Social dumping i den nordiske luftfartsbranche Gennemgangenharvist,atluftfartsselskabernekanbrugeEU-reglernetilatsikre,atderesansatteersåløstansatsommuligtsamtsikre,atluftfartsselskaberneharsåsmåsocialeomkostningersommuligt.Detteskervedatudnyttereglerneomudstationeringafarbejdstagereogvalgetafhjemmebasetilvedhjælpafvikarbureaueratsikreluftfartsselskabernesålavepersonaleomkostningersommuligt.

2.1.3GodstransportIndenforgodstransportnævnescabotagekørseloftesomenkildetilsocialdumping.Cabotagekørselerindenrigskørselafgodsafetudenlandskkøretøj.EU-reglerneforcabortagekørselgiverudenlandskekøretøjerrettilatkøretrecabortagekørslerindenforsyvdage,udenatdissekørslerbliveromfattetafdedanskereglerigodskørselslovenellerdedanskeoverenskomster.79

78Redegørelsefraarbejdsgruppenom”Socialdumping”indenforluftfartindenforluftfart,2014:2779RapportfraUdvalgetommodvirkningafsocialdumping,2012:140

35


Figur 3: Udviklingen i antal tons gods transporteret ved cabotagekørsel

Kilde:Eurostat,road_go_ca_c

Figurenviser,atomfangetafcabotagekørseliNordenharværetstigendesiden1999.SærligtiDanmarkogSverigeefter2004serdetudsomom,atcabotagekørslenerstegetmarkant.DogudgjordecabotagekørsleniDanmarki2010kun4%afdetsamledetransportarbejde.80

Iforordningen(EF)Nr.1072/2009af21.oktober2009omfællesreglerforadgangtilmarkedetforinternationalgodskørselstårderipræamblensbetragtningnr.15:

”Cabotagekørselertransportvirksomhedersleveringaftjenesteydelserienmedlemsstat,hvordeikkeeretableret,ogbørikkeforbydes,hvisdenikkeudførespåensådanmåde,atderskabesenpermanentellerløbendeaktivitetienværtsmedlemsstat,jf.dogtraktatensbestemmelserometableringsret.Foratbidragetilathåndhævedettekravbørcabotagekørslershyppighedogdenperiode,ihvilkendekanudføres,definerestydeligere”81

Grænsernefor,hvornårmankanbetegnecabotagekørselsompermanentellerenløbendeaktivitetiværtslandeter,somnævnt,atmaniforbindelsemedinternationaltransportindiDanmarkmåkøretrecabotagekørslerindenforenuge,indenatlandetsreguleringtræderikraft.

80RapportfraUdvalgetommodvirkningafsocialdumping,2012::14081(EF)Nr.1072/2009af21.oktober2009omfællesreglerforadgangtilmarkedetforinternationalgodskørsel,punkt15

0 500

1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500 4.000 4.500 5.000

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Danmark Finland Sverige Norge

36


Deleaftransportbranchenharfremført,atspeditørerudnyttercabotagereglernevedatsystematiserecabotagekørslen.Endelspeditørernevælgerhvergang,deharrådighedoverenudenlandsklastbil,atkøretrecabotagekørsleriDanmark.82

EU-Kommissionensvaredepåkritikkenafforordningenietbrevi2012,atderintetvariforordningen,derforhindredesystematiskudførselafcabotagekørsler,sålængemanoverholdtreglerneomkunatkøretrecabotagekørslerindenforenuge,hvismanhavdehafteninternationaltransportindilandet.83Detersåledesikkeulovligtforspeditøreratsystematisereogorganiserecabotagekørselpåensådanmåde,atdekørersåfåturemedchaufførerdækketafdansklovgivningogoverenskomstsommuligt.

Social dumping i den finske godstransportbranche Resultaternefradetfinskeskattevæsenskontrolmedtransportbranchenantyder,atderogsåiFinlanderproblemermedsocialdumpingitransportbranchen.Destørsteproblemerskattevæsnetidentificeredevaromkringregistreringafarbejdstidsamtkøre-hviletid.I53%afdekontrolleredesagerhavdemanmangleriarbejdstidsregisteringen.OftevararbejdstidsregisteringenfyldestgørendeforarbejdstideniFinland,menmangelfuldnårdetkomtilarbejdstideniudlandet.84

15%afvirksomhederne,derblevkontrolleret,havdeproblemermedatleveoptilreglerneomkringansættelseafudenlandskestatsborgere.Skattevæsnetpegerdogogsåpå,attransportbranchenoverholderreglerneforudstationeringafudenlandskarbejdskraftbedreenddeflesteandrebrancher,hvilketformentligskyldesklarereglerforkørekortogarbejdstilladelser,samtmulighedenforkontrolafpapirervedgrænserne.85

Social dumping i den nordiske godstransportbranche Detteafsnitomgodstransportbranchenharvist,atsocialdumpingoftestfinderstediforbindelsemedtransport,derkrydserlandegrænser.ProblemerneindenforgodstransportharrodiEU-regleromcabortagekørsel.Nårmulighedenforsocialdumpingindenfortransportafgodsopstår,skyldesdetsåledes,atudenlandskechaufførerkankøreoptiltretureidetland,hvordeharafleveretgods,indendebliveromfattetaflandetsreglerforsikkerhed,lønosv.

2.1.4UdelivsbranchenUdelivsbrancheneretnorskbegreb,derdækkeroverrestauranter,spisesteder,cafeer,barer,natklubber,pubsoghoteller.Herbenyttesdetforalledenordiskelande.

82RapportfraUdvalgetommodvirkningafsocialdumping,2012:14483RapportfraUdvalgetommodvirkningafsocialdumping,2012:14484GRÅEKONOMI//ÖVERVAKNINGSSTATISTIK2015:2785GRÅEKONOMI//ÖVERVAKNINGSSTATISTIK2015:27

37


Social dumping i den danske restaurationsbranche SagenomrestaurantVejlegårdenerenmegetprominentsagomsocialdumpingindenforudelivsbrancheniDanmark.I2011skifterrestaurantenejer.DennyeejermeldersigindiKristeligarbejdsgiverforeningogtegneroverenskomstmedKrifa(KristeligarbejdsgiverforeningogKrifalevererhenholdsvisfagforeningslignedeogarbejdsgiverforeningslignedeydelser,menhartraditioneltikkeværetdendelafdendanskemodel).IndenoverenskomstenmedKrifablevindgået,havdeVejlegårdenhaftoverenskomstmed3F.3FforsøgteadflereomgangeatindgåoverenskomstmedVejlegården,mendaforhandlingerneikkeførtenogenvegne,startede3Fden19.marts2012enblokadeogsympatikonfliktmodVejlegården.Blokadengør,atflereleverandørerikkekanleverevarertilrestauranten.Konfliktenforsætterhenoversommeren2012,ogmangeborgerligepolitikereudtrykkersympatiforrestauranten.Endelborgerligepolitikerespiserpårestauranten,ogetliberaltpartiafholderenddaderessommergruppemødeder.

Kristeligarbejdsgiverforeningmener,at3F’skonflikterulovligogstarterensagvedArbejdsretten.Den29.november2012kommerrettenmedsinafgørelse.Rettenmener,at3Fharrettilatkonflikte,menat3Fdogogsåergåetforlangtpåetenkeltpunkt,idetmanharopfordrettilkundeboykot.EjerenafVejlegårdennægterdogstadigatindgåenoverenskomstmed3F.

Den21.decembersammeårbryderVejlegårdenibrandogejerenindlæggespåhospitaletmedrøgforgiftning.Ejerenhævderatværeblevetoverfaldetogkunakkuratersluppetfraoverfaldetmedlivetibehold.

Den2.januar2013udsenderpolitietdogenpressemeddelelse,hvordetafvises,atejerenblevoverfaldetiforbindelsemedbranden.Vejlegårdensejeranholdesafpolitietden22.januarogsigtesforathavesatildtilrestaurantenmeddetformålatfåudbetaltenforsikringssum.Den23.januarløsladesejeren,mensigtelsenopretholdes.

Imartserklæresrestaurantenførstkonkurspågrundafbrandenogkonflikten,mengenåbnesdaengruppeinvestorerharinvesteretirestauranten.Dentidligereejeransættessomkøkkenchef,ogejerenskonebliverrestaurantensbestyrer.

Iapril2015indgårrestauranten,dernuharskiftetnavntilRobertosenoverenskomstmed3F.86

Social dumping i den norske udelivsbranche Enrapportfra2014sernærmerepåarbejdsforholdenefordeansatteidennorskeudelivsbranche.Somendelafrapportenharforfatterneudarbejdetetspørgeskema,derersendttilansatteiudelivsbranchen.Ispørgeskemaetsvarer10%,atdeikkeharenskriftligarbejdsaftale,mens30%svarer,atderesarbejdstidsaftaleikkespecificererhvormangetimer,deskalarbejdeomugenellermåneden.Mellem16og26%svarer,atdeikkefårtillægforaften-oghelligdagsarbejde,altefterhvilkentypearbejdederiundersøgelsenspørgestil.Iundersøgelsenspørgesdeansatteogsåtil86http://www.fyens.dk/erhverv/OVERBLIK-Punktum-saettes-i-sag-om-Restaurant-Vejlegaarden/artikel/2700860

38


deresløn.Svareneviser,atgennemsnitstimelønnenforrespondenterneer158NKK.Mindstelønnenioverenskomsternefortjenereudenuddannelseer141,88NKK.Brugermandettesomudgangspunktformindstelønnen,får22%afrespondenterneenløn,derliggerundermindstelønnen.Respondenternebliverogsåspurgt,hvorvidtdeharoplevetellerhørt,atenkollegaharoplevet’useriøsitet’iarbejdet.19%kannikkegenkendendetilenfyringudenvarsel,9%tilatomsætningikkerapporterestilskat,8%tilløn,derikkerapporterestilskat,4%tilbrugafarbejdstagereudenarbejdstilladelse,3%tilsalgafsmuglervarerog2%tilhvidvaskningafpenge.87

Dentidligereomtaltespørgeskemaundersøgelseblandttilsynsførendeidetnorskearbejdstilsynkommerogsåindpåproblemermedsocialdumpingidennorskerestaurationsbranche.Afdeadspurgtetilsynsførendesvarer53%,atdeerenigeellerdelvisenigei,atdeudenlandskearbejdstagereikkeharløn-ogarbejdsvilkårpålinjemedderesnorskekollegaer.88

Detilsynsførendepegerpå,atproblemernemedbrudpåreglerneomkringlønerudbredteindenforbranchen.50%svarer,atdeerenigeellerdelvisenigei,atdeoftefinderbrudpålønreglerne,77%svarer,atdeerenigeellerdelvisenigei,atdeoftefinderbrudpåreglerneomkringarbejdstidog72%erenigeellerdelvisenigei,atdeoftefinderbrudpåarbejdstidsaftaler.89

Samtidigpegerdetilsynsførendeogsåpå,atderermangegengangereblandtdevirksomheder,derbryderreglerne.Deter66%enigeellerdelvisenigei,mens69%erenigeellerdelvisenigeiathavehaftmistankeom,atenvirksomhed,derformeltfølgerreglerne,ivirkelighedenikkegørdet.90

Social dumping i den finske restaurationsbranche Restaurationsbranchenerenandenbranche,derforbindesmedsocialdumping.ResultaternefrakontrolmedrestaurationeriFinlandviser,atderhererproblemermedsocialdumping.RegionsforvaltningsverketiSydfinlandharforetagetkontrolmedrestaurationeriSydfinland.Regionsforvaltningsverketforetog231regulærekontrollerog86kontrollermedfokuspåudlændigesarbejdsforhold.Dissekontrollervarsærligtrettetmodkebab-stederogpizzeriaer.

Ikontrollernefandtmanproblemermedmanglendeoverarbejds-oghelligdagsbetaling,ligesommanfandttilfælde,hvorlønnenvarsålav,atdenvarundermindstebetalingenioverenskomstenforansatteihotel,restauranterogfritidstjenester.Kuni40%afde83kontrollerrettetmodudlændigesarbejdsforholdfandtman,atlønnenvarioverensstemmelsemedoverenskomsten.I76%aftilfældenevarderproblemermedarbejdsplanerne,hvilketgjordedetsværtatvurdere,omdeansattehavdefåetkorrektløn.91

87Trygstandetal.2014:117-12988Brekkenetal.2015:1089Brekkenetal.2015:1190Brekkenetal.2015:1991GRÅEKONOMI//ÖVERVAKNINGSSTATISTIK2015:25-26

39


2.1.5Rengøringsbranchen

Problemer med social dumping i rengøringsbranchen i Finland Resultaterneafdenfinskeskatteadministrationskontrolmedrengøringsbranchenantyder,atderogsåhererproblemermedsocialdumping.I2015gennemførteskatteadministration131kontroller.Detstørsteproblem,derblevidentificeretvaratleveoptilmindstebetalingen.Færreendhverandenfikenløn,dervarovermindstebetalingen.Særligtdårligregistreringiforbindelsemedoverarbejds-oghelligdagsbetalingbetød,atdeansatteikkefikdenløn,somdehavderettil.92

Problemer med social dumping i rengøringsbranchen i Norge Ienspørgeskemaundersøgelsepegerdetilsynsførendeidetnorskearbejdstilsynpå,atderogsåerproblemermedsocialdumpingidennorskerengøringsbranche.37%afdeadspurgtetilsynsførendesvarer,atdeerenigeellerdelvisenigei,atdeudenlandskearbejdstagereindenforrengøringikkeharløn-ogarbejdsvilkårpålinjemeddenorskearbejdstagere.Brugenafudenlandskearbejdstagereserudtilatværeganskeudbredtirengøringsbranchen.71%afdetilsynsførendesvarer,atdeerenigeellerdelvisenigei,atdeterletatfindevirksomhedermedudenlandskearbejdstagere.93

Nårdetgælderløn,arbejdstidogarbejdsaftalerindenforrengøringsbranchen,serdetudsomom,derernogleproblemer.63%aftilsynsførernesvarer,atdeerenigeellerdelvisenigei,atdeofteafdækkerbrudpåregleromlønindenforrengøringsbranchen.Forbrudpåarbejdstidertallet77%,ogbrudpåarbejdsaftalererdet72%.94

57%erenigeellerdelvisenigei,atrengøringsbranchenerprægetaf’useriøse’virksomhederogsocialdumping.66%erenigeellerdelvisenigei,atderermangegengangereblandtdem,sombryderreglerne,og71%erenigeellerdelvisenigei,atdeharmistænktvirksomheder,dertilsyneladendehardetformelleiorden,foratdefaktiskeforholdikkeeriorden.Samtidiger49%enigeellerdelvisenigei,atarbejdstilsynetikkehardetilstrækkeligevirkemidler.95

Enandenundersøgelsepegerpå,atdererproblemermedarbejdsmiljøetidennorskerengøringsbranche.Problemernemedarbejdsmiljøetdækkerbådedetpsykiskeogfysiskearbejdsmiljø.Problemernemeddetpsykiskearbejdsmiljøskyldesdelsdekulturforskelle,deropstår,nårmangemenneskermedforskellignationalitetarbejdersammen,delsdårligledelseogdelsdetfaktum,atmangerengøringsansattehardårligsamvittighedoverikkeathavetidtilatløseopgaventilfredsstillende.Iundersøgelsensvarer39%aflederne,atdetøgedetidpressomdeansattefølte,skyldtesenøgetkonkurrenceindenfordesenereår.Detdårligefysiskearbejdsmiljø

92GRÅEKONOMI//ÖVERVAKNINGSSTATISTIK2015:2793Brekkenetal.2015:10-1494Brekkenetal.2015:1195Brekkenetal.2015:19

40


skyldes,atarbejdeterfysisknedslidendeogresultereriergonomiskebelastningerinakken,skulderenogryggen.96

Isammeundersøgelsepegesogsåpåflereudfordringervedfåetableretoggennemførtsystematiskarbejdemedarbejdsmiljøet.Derharværetproblemermedatrekrutteresikkerhedsrepræsentanter.Manglenpåfællessproggørdetvanskeligtatinformereomkringarbejdsmiljøogarbejdesystematiskmedarbejdsmiljø.Derpegesogsåpå,atlangtfraallerengøringsvirksomhederarbejdersåsystematiskmedarbejdsmiljøsomlovenforskriver.Fornogleledereirengøringsvirksomhederbliverarbejdetmedarbejdsmiljøenafvejningmellemarbejdsmiljøogjagtenpåkortsigtetprofit,vurderesdet.97

2.1.6ITbranchen

Problemer med social dumping i IT branchen i Finland ITbrancheniFinlandopleverogsåproblemermedsocialdumping.IFinlandkanmanfåenarbejdstilladelse,hvismanfårtilbudtetledelsesjobpåmellemellerhøjtniveauellerhvismanharensærligekspertviden.Deflesteafdemennesker,derbliveransatsomeksperterogdermedfårenfinskarbejdstilladelse,arbejdertypiskpåkorteprojekter,derløbermindreendetår.

I2009fikomkring2400it-specialisteropholdstilladelseiFinland.Detostørstegruppervarindereogkinesere.Deindiskeogkinesiskeit-specialisterfårnettoudbetalt1800-2000€ommåneden,pluskost,logi,fritelefoniogensundhedsforsikring.Disseekstragoderkandogikkeregnesmedsomløn.Denløn,IT-eksperternefraøstenfik,erbetragteligunderdenløn,somfinskeIT-eksperternormaltfår.

Denfinskefagbevægelsehartoproblemermedatforbedreforholdenefordekinesiskeogindiskeit-eksperter.Deteneer,atdeeriFinlandsåkorttid,atdetersværtforfagforeningerneatkommeikontaktdem.Dermedkanfagforeningerneikkese,omoverenskomstenbliverbrudtellerinformeredemomderesrettigheder.Detandetproblemer,atkineserneogindernemener,atdefårengodløn,sammenlignetmedlønningerneidereshjemland.DadeoftekunopholdersigiFinlandikorttid,udgørdethøjerefinskeprisniveauikkesåstortetproblemfordempåtrodsafderesifinsksammenhænglaveløn.98

2.1.7VikarbureausomleverandørertildenoffentligesektorSagenomkringvikarbureauetAdeccoiNorgeviser,atderogsåindenfordenoffentligesektorkanfindesocialdumpingsted.Sagendrejersigom,atnoglenorskekommunerhavdebrugtAdeccotilatleverevikarertilskolerogbørnehaver.Imangetilfældefikdissevikarerlønninger,derlåunder

96Trygstadetal.2012:76-7797Trygstadetal.2012:76-7798ARBETSKRAFTENSRÖRLIGHET&SOCIALDUMPNINGUTMANINGARFÖRDENNORDISKAARBETSMARKNADSMODELLEN-BILAGOR:19

41


mindstesatserneioverenskomsterne.Idenorskekommunermenteman,atmanhavdeaftaltmedAdecco,atdeskulleaflønnevikarneioverensstemmelsemeddegældendeoverenskomster.Eteksempelpådensocialedumpinger,atenlærervikariAdeccofik150NKKitimen,mensmindstelønnenforenlærervikarifølgeoverenskomstenerpå209,3NKK.Detskyldes,atmaniAdeccoikkebetaltevikarenforforberedelse.99

I2013blevAdeccotiltaltfor330lovbrudafpolitiet.Tiltalenskerpåbaggrundafensagfra2011.AdeccodrevtreplejehjemiOslo,meni2011blevdetafsløret,atderpåplejehjemmeneforgikmassivunderbetaling,massivtulønnetoverarbejde100,samtbrudpåarbejdsmiljølovgivningen101.

I2011blevdetligeledesafsløret,atdeAdecco-ansatte,dergjorderentpåflereafOslosskolerblevbetalt120NKKitimen,hvilketpådettidspunktvar28,5NKKundermindstelønnenioverenskomsten.OgsåherhavdeAdeccoaftaltmedOsloskommuneatbetalerengøringspersonaletioverensstemmelsemeddengældendeoverenskomst.102Adeccosagenviser,atsocialdumpingogsåkanforekommeidenoffentligesektorindenfordeområder,hvorprivateudbydereleverervelfærd.

2.2SOCIALDUMPINGSBETYDNINGSFORDETNORDISKEAFTALESYSTEM

Omfangetafsocialdumpingernotorisksværtatkortlæggepågrundafstoremørketal–altsådet,atmanimangetilfældeikkeopdagerdet,ogderforikkekanvurdereomfangetkorrekt.Detbetyder,atmanvedkunatsepådetilgængeligetalikkefårdetfuldebilledeafomfangetafdensocialedumpingiNorden.Enandenårsagtil,attalleneikkegiverdetfuldebilledeer,atdensocialedumpinginogletilfældeskerfuldtlovligt.ArbejdstilsynetiDanmarkogSverigekansåledesikkelavesanktionerhvisdeopdager,atvirksomhederikkelønnerioverensstemmelsemedoverenskomsternepåområdet,hvilketogsåbetyder,atdetikkebliverregistreret.Derforerderiforrigekapitelblevetfokuseretmerepåatfremlæggeeksemplerpåsocialdumpingogtal,derkanantydeudviklingeniomfangetafsocialdumping,samtatpegepåihvilkebranchersocialdumpingermestudbredt.Detervigtigtatpointere,atderikapitletspræsentationafhvilkebrancher,dererramtafsocialdumping,ikkeertaleomenudtømmendeliste.Kapitlethartagetudgangspunktdeneksisterendelitteraturpåområdet,somnæstenperdefinitioneretstykkeefterudviklingenpåarbejdsmarkedet.Deterogsåvigtigtatnævne,atselvomproblemermedcabotagekørseleksempelviskunnævnesigennemgangenafproblemernepådetdanskearbejdsmarked,betyderdetikke,atderikkeogsåerproblemermedcabotagekørselpårestenafdenordiskearbejdsmarkeder.

Kapitletsgennemgangafudbredelsenafsocialdumpingharpegetpå,atrisikoenforsocialdumpingpådenordiskearbejdsmarkedererstegetefterEU’sudvidelsemodøst.Alledenordiske

99http://www.dagbladet.no/2011/02/13/nyheter/adecco/innenriks/arbeidsliv/anbud/15409989/100https://www.nrk.no/norge/sykehjems-suksess-driver-ulovlig-1.7512399101http://www.dagbladet.no/2011/02/22/nyheter/adecco/innenriks/arbeidsliv/oslo_kommune/15530673/102http://www.dagbladet.no/2011/01/19/nyheter/renhold/innenriks/arbeidsliv/regjeringen/15113624/

42


landeharoplevetenmarkantstigningiantalletaføsteuropæereilandene.SamtidigerforskellenidegennemsnitligenettoindkomsterimellemdenordiskelandeogØsteuropasåstor,atmangeøsteuropæerevilfindeen,inordisksammenhængmegetlavløn,økonomiskattraktiv.

Densocialedumpingserudtilsærligtatværeudbredtindenforbyggebranchen,rengørings-oghotelbranchensamtindenforrestaurationsbranchen.Socialdumpingserogsåudtilatværeudbredtindenfortransportbranchen,herundersærligtindenforluftfartoggodstransport.

DensocialedumpingerhjulpetpåvejafforskelligeEU-reglerogdelvistmuliggjortafenmanglendenationallovgivningsbestemtmindsteløniDanmarkogSverige.Detersærligtudstationeringsdirektivet,servicedirektivet,samtrettentilfribevægelighedfortjenesterogydelser,samtLaval-kvartetten,dermuliggørdensocialedumping.Useriøsevirksomhederkanbrugedetindremarkedsreglertilatregelshoppe,sådemindskerderessocialbidrag,deresomkostningertilløn-ogarbejdsvilkårsamtderesarbejdsgiveransvar.

KonsekvensenaføstudvidelsenkobletmedEU-reglerneogEU-domstolensfortolkningafreglerneharudfordretdetnordiskeaftalesystem.Detersærligtdemuligheder,EU-rettengivervirksomhederforatregelshoppe,somkanbliveetproblemfordetnordiskeaftalesystem.Virksomhedernesregelshoppinggørdetsværereforfagforeningerneatsikregodeløn-ogarbejdsvilkårpådenordiskearbejdsmarkeder,idetvirksomhedernekanorganiseresigudaf,atderesmedarbejderebliverdækketafenoverenskomst.Virksomhedernekan,someksemplernepåmetoderneiluftfartsbranchenviser,organisereogudstationeresinarbejdskraftpåensådanmåde,atdenerdækketafløn-ogarbejdsvilkåriandreEU-lande,dererbetydeligtringereenddeordinærevilkårpådenordiskearbejdsmarkeder.Detskaberflereudfordringer:

1) Virksomhedernesincitamenttilatindgåenoverenskomstblivermindre,dadeimangetilfældekanbrugeEU-rettentilatorganiseresigudaftruslenomkonflikterfrafagforeninger.

2) Detdæmperdekrav,somfagforeningerkanfåigennemhosarbejdsgiverne,hvisikkedetlykkesatoverbevisearbejdsgiverneom,atsocialdumpingogsåskaderdem,dadebliverudsatfor’usund’konkurrencefravirksomheder,derbenyttersigafsocialdumping.Hvisikkedetlykkes,ogfagforeningerstillerkravioverenskomstforhandlinger,derafvigermarkantfrademinimumsforpligtigelser,somvirksomhedernevillehavevedatorganiseresinarbejdskraftpåenmåde,hvordeikkeerdækketafoverenskomsten,risikerermanatøgeincitamentetforarbejdsgiveretilnetopatbenyttesigafdisseformerfororganisering.

3) Udstationeredearbejdereopholdersigoftekuniudstationeringslandetfåmåneder.Detkorteopholdgørdetsværtforfagforeningerneogarbejdstilsynatnåatkommeikontaktmeddeudstationeredemedarbejdereogtjekke,omderesforholderiordensamtoplysedemomderesrettigheder.

4) Udenlandskevirksomheder,derudstationererarbejdereiNorden,kenderoftestikkedetnordiskearbejdsmarkedssystemsærligtgodt.Deerikkebekendtmeddenrolle,somfagforeningernespillerisystemet,ogopfatterderforfagforeningerneskravoghandlinger

43


somfjendtlige,hvilketkangøredetsværtatsikredendialog,derkanværemedtilatsikreatenudenlandskvirksomhedindgårenoverenskomst,elleratdenudenlandskevirksomhedfårdenfornødnevidentilatundgåatudsættesineudstationeredearbejdereforsocialdumping.

Dissefireproblemstillingerunderstreger,atsocialdumpingudfordrerdenordiskearbejdsmarkeder.Socialdumpingudfordrerdevirksomheder,derfølgerdenationalereglerogbetalerderesansatteenordentligløn,idetdepressesafuseriøsevirksomheder,derregelshopperforatminimerederesudgiftertillønogordenligearbejdsvilkår.Fordeansatteivirksomhedenbetyderdet,atderisikerer,atdereslønogarbejdsvilkårbliverpressetnedad,dadenvirksomhed,deeransati,pressesafuseriøsekonkurrenter.Dahverkenmyndighederneidenordiskelandeellerfagbevægelsenønsker,atdetteskalværefremtidsscenarietfordenordiskearbejdsmarkeder,hardetagetendeltiltagforatstoppeudviklingen.Rapportensnæstekapitelvilkortlæggedissetiltag,oghvordetermuligt,vurdererdereseffekt.

44


3. POLITISKETILTAGMODSOCIALDUMPINGOGDERESEFFEKTER

• Ialledenordiskelandespillerarbejdstilsyneneenrolleikampenmodsocialdumping.Overordnethararbejdstilsynenedesammeværktøjer,omendmeddenstoreforskel,attilsyneneiNorgeogFinlandkankontrollereomdeansattefårenløn,dererioverensstemmelsemedloven.

• Skattevæsenetspillerogsåenrolleikampenmodsocialdumping.IDanmarkkontrollererSkateksempelvisomdeudenlandskevirksomhederermomsregistreretrigtigt.

• Denordiskefagforeningerhartagetmangeafdesammetiltagforatbekæmpesocialdumping.Detereksempelvisatansættetosprogedemedarbejdereforatrekrutterefleresåkaldteøstarbejderesommedlemmer.

• INorgeharmandogfulgtenandenstrategiendmanhariDanmarkogSverige.INorgeharmansåledesvalgtatfåpolitikernetilatvedtagemerereguleringafdetnorskearbejdsmarkedforatkommesocialdumpingtillivs,mensfagforeningerneiDanmarkogSverigeistedetharforsøgtatfåtegnetsåmangeoverenskomsterforudenlandskearbejderesommuligt.

• INorgeharøgetpolitiskreguleringafarbejdsmarkedetbetydet,atmanalmengøroverenskomsterindenforsærligebrancher.Evalueringerafalmengørelsenviser,atdenharholdthåndenunderlønningernepådetnorskearbejdsmarked.

• INorgeharmanogsåindførtetsolidaritetsansvar,derhargjortdetsværereforde’useriøse’virksomhederatfåordrer,ogfådemtilhurtigereatudbetalemanglendelønninger.

Indenforsamfundsvidenskaberneerdetnotorisksværtatisolereeffektenafetenkelttiltag.Detskyldes,at”altandetaldrigerlige”idenvirkeligeverden.Herbetyderdet,atmensmanhartagetforskelligefagligeogpolitisketiltagforatbekæmpesocialdumping,skerdersamtidigenudviklingiandredeleafsamfundet,derogsåharindflydelsepå,hvilkeeffekterdissetiltaghar.Nårdetdrejersigomsocialdumping,kunnedisseeksogenepåvirkningereksempelvisværekonjektursvingninger,lønudviklingenidelande,hvormangebliverudstationeretfra,ændringerihvilketyperafkvalifikationer,derefterspørgespådenordiskearbejdsmarkeder,nyeteknologier,dersænkerbehovetforarbejdskraftindenforbrancherne,hvorsocialdumpingfinderstedosv.Ianalyserne,derrefereresidefølgendeafsnit,harforfatterneforsøgtattagehøjdeforforskelligeudviklinger,somkunnepåvirkeresultaterne,menmankandogikkekontrollereforalt.Detbetyder,atdeanalyseresultater,derpræsenteresidennedelafrapporten,skalsessomenindikationpåhvilkeeffektertiltagenehar.

45


Idetteafsnitsbeskrivelserafdeforskelligefaglige,lovgivnings-ogmyndighedstiltagmodsocialdumpingidenordiskelande,fylderdenorsketiltagmest.Detskyldesikke,atdenlovreguleringsvej,sommanharvalgtiNorge,ervigtigereellernødvendigvismereeffektfuldenddeveje,manharvalgtideandrenordiskelande.Detskyldesistedet,atlitteraturen,deranalysererogevaluererdenorsketiltag,erbredere.Detbetyder,atderfindesmerevidenom,hvordandenorsketiltagvirker,ogderforbliverderirapportenherpegetpåeffekterneafflerenorsketiltagendtiltagfradeandrenordiskelande.

Tabel 1: overblik over tiltag mod social dumping Tiltag/Land Danmark Sverige Norge Finland Island

Lovog/elleroverenskomsttiltag

Solidaritetsansvar/kædeansvar Formomsbetaling

Indirekteefteren

arbejdsgiverfond

Forligebehandlingafarbejdskraftogibrancher,hvor

overenskomsteneralmengjort

Lovfæstetminimumsløn Nej,menalmengjorte

overenskomsterinoglebrancher

Ibranchermedenoverenskomstdækning

påmereend50%

X

ID-kort/registering X X X X X

Bestilleransvar X X

Kravomenregistreretrepræsentantfraenudstationeret

virksomhed

X X X X X

Arbejdstilsynstiltag

Særligindsatsmodsocialdumping/gråøkonomihos

arbejdstilsynet

X X X X X

Arbejdstilsynetkontrollererløn-ogarbejdsvilkår

Ibrancherhvoroverenskomstener

almengjort

X

Arbejdstilsynetkontrollererudlændingeloven

Derførestilsynmedløn-ogarbejdsvilkårforudenlandskearbejdstagere

Fagforeningstiltag

Hjælperogdækkermedlemmer X X

46


afudenlandskefagforeninger

Ansættelseafmedarbejdere,derkantaleetøsteuropæisksprog

X X X X X

Hjemmesidermedinformationpåandresprog

X X X X X

Strejkerogblokaderforudstationeredearbejdstageres

rettigheder

X Ikkespecifiktforudstationerede

arbejdstagere,menforoprettelseaf

overenskomstergenerelt

X X

3.1ALMENGØRELSEAFOVERENSKOMSTER

FinlandogIslandalmengørsystematiskderesoverenskomster,ogNorgealmengøroverenskomsteribrancher,hvordererenrisikoforsocialdumping.FinlandogIslandharlængealmengjortderesoverenskomster,mensdetiNorgeerrelativtnyt.Norgeaktiveredei2004,sometresultatEU’søst-udvidelse,bestemmelserilovenomalmengørelseafoverenskomster.

Deoverenskomster,deralmengøresiNorge,udvælgesafettilformåletnedsatudvalg.Iudvalgetsidderenrepræsentantforarbejdsgiverneogenforarbejdstagerenesamttreandremedlemmer,hvilketsikreratingenafdetoparterharvetoret.Foratenoverenskomstkanalmengøres,skalderfremlæggesdokumentation,dergiveranledningtilattro,atudenlandskearbejdstagerearbejderpådårligerevilkårenddenorske.Hvisdetkansandsynliggøresforudvalget,kanoverenskomstenblivealmengjort.Overenskomsternekanalmengøresiforskelligtomfang.Dekanalmengøresforhelelandet,forenkeltegeografiskeområder,forenkeltedeleafenbrancheellersågarkunforenenkeltfaggruppeindenforenbranche.

Nårenoverenskomstalmengøres,erdetbestemmelserneomkringindividuelleløn-ogarbejdsvilkårsomalmengøres.Detbetyderifølgelovenomalmengørelse,atkollektivepensionsordningerogfagforeningsrettighederikkealmengøres.Dogkanudvalgetpåandreområdervælgehvilkedeleafoverenskomsten,derskalalmengøres.Udvalgetharf.eks.praksisforatalmengøreregleromkringforskelligetillægfornat-oghelligdagsarbejde,samtregleromkringudgiftertilkost,logi,rejserogarbejdstøj.Vedalmengørelseafoverenskomster,derdækkerstoredeleafdeansatteindenforderelevantebrancher,harmanogsåalmengjortarbejdstidsreglerne.Almengørelsenafarbejdstidsreglernehardogværetetstridspunktmellemarbejdsgivereogarbejdstagere,idetNorgeharenlovomarbejdstid.Stridenførtetil,atmani2009iforbindelsemedenændringaflovenkrævede,atderblevgivetensærskiltbegrundelse,hvismanalmengjordeoverenskomstreglerpåområder,hvorNorgeiforvejenhavdeenlovregulering.Nåren

47


overenskomsteralmengjort,skalalmengørelsenfornyesafudvalget,nåroverenskomstenfornyesafarbejdsmarkedetsparter103.

Tabel 2: oversigt over vedtagelser om almengørelse af overenskomster 2004-2016

Overenskomst Område Vedtagetmedvirkningfra

ByggefagsoverenskomstenVærkstedsoverenskomstenLandsoverenskomstenforelektrikere

Syvpetroleumsanlægpåland(Melkøya,Tjeldberggoden,Mongstad,Kollsnes,Kørstø,Ormen,LangeogSture)

1.10.2004

Byggefagsoverenskomsten Oslo,Akershus,Østfold,BuskerudogVestfold

1.9.2005

Landsoverenskomstenforelektrikere

OsloogAkershus 1.9.2005

Byggefagsoverenskomsten Hordaland 1.1.2006

Byggefagsoverenskomsten Helelandet 1.1.2007

Landsoverenskomstenforelektrikere

Helelandet Ikkevedtaget(18.12.2008)

Værkstedsoverenskomsten Skibs-ogværftsindustrien 1.12.2008

Overenskomstforlandbrugoggartneriarbejdere

Helelandet 1.1.2010

(Videreførelse)ByggefagsoverenskomstenVærkstedsoverenskomstenLandsoverenskomstenforelektrikere

Syvpetroleumsanlægpåland(melkøya,Tjeldberggoden,Mongstad,Kollsnes,Kørstø,Ormen,LangeogSture)

Ikkevedtaget(20.12.2010)

(Videreførelse)Landsoverenskomstenfor

OsloogAkershus 20.12.2010(Vedtaget,medændringer)

103Eldringetal,2011:76-77

48


elektrikere

(Videreførelse)Værkstedsoverenskomsten

Skibs-ogværftsindustrien 20.12.2010(Vedtaget,medændringer)

Overenskomstforrengøringsansatte

Helelandet 1.9.2011

(Videreførelse)Overenskomstforlandbrugoggartneriarbejdere

Helelandet 27.11.2013


Skibs-ogværftsindustrien 22.3.2013

(Videreførelse)Byggefagsoverenskomsten


(Videreførelse)Overenskomstforrengøringsansatte


(Videreførelse)Byggefagsoverenskomsten


(Videreførelse)Overenskomstforlandbrugoggartneriarbejdere


(Videreførelse)Overenskomstforrengøringsansatte



Skibs-ogværftsindustrien 27.11.2014

Overenskomstenforfiskeindustrien

Vedtagetfra3.2.2015,virkerfra1.5.2015

49


Overenskomstforgodstransportpåvej

Helelandet Vedtaget11.5.205,virkerfra1.7.2015

Overenskomstforpersontransportmedturbil

Helelandet Vedtaget27.5.2015,virkerfra1.10.2015

Kilde:http://fafooestforum.no/index.php/temasider/allmenngjoring-og-minstelonn,besøgt31.8.2016

3.1.12010EvalueringafalmengørelseiNorgeEffekterneafalmengørelsenafoverenskomsteriNorgeblevførstegangevaluereti2010.Ievalueringenundersøgeseffekterneiperioden2004-2007.Idenperiodehavdemanfastsattemindstekravomløn-ogarbejdsvilkårforfag-ogufaglærtearbejdstagere104,der

1. Udførermontering-ellerinstallationsarbejdeiværksteds-ellerteknologiindustrien2. Udførerbygningsarbejde,installation,reparationogvedligeholdelsepåelektronik-og

automatiseringsanlæg3. Arbejderpåpetroleumsanlægpåland4. Udførerarbejdepåbyggepladserindenforsærligegeografiskeområder

Almengørelsens effekt på lønninger Etafdekriterier,sommankansepåforatvurdereomalmengørelsenafoverenskomsterharværetsuccesfuld,er,hvaddenharhaftafbetydningforlønningerneiNorge.IndenforbyggebrancheniOsloområdeterandelenafuorganiseredefaglærte(altsåarbejdere,derikkebetalerfagforeningskontingent),somharenløn,dererlavereendmindstelønnen,størstfordearbejdere,dererbosatudenforNorge.Herstigerandelenfra21%til30%fra2003til2004,hvorefterdenfaldertil25%i2006efteralmengørelsenafoverenskomsten.ForfaglærtebosatiNorgesketederikkestoreændringer,ogdervarsåledes13%,derfikenlønundermindstelønnen.FordeufaglærteibyggebranchenbosatiOslofaldtandelen,somfikenløn,derlåundermindstelønnenfra21%i2004til10%i2005og2006.20%afdeorganiseredearbejderebosatiNorgepåarbejdspladserneiOsloogAkershusfiki2004enlønundermindstelønningerne,mensandeleni2006varfaldettil18%.105Fordefaglærte,uorganiseredearbejderebosatiNorgeindenforbyggerietiHordalandvarandelen,derfikenbetalingundermindstelønnen,14%i2004og17%i2006.106

ForheleNorgefikomkringhalvdelenafdeuorganiseredefag-ogufaglærteenløn,derlåundermindstelønnen,hvilketdognokerenovervurderingafomfanget,derskyldesdenløndefinitionen,derervalgtievalueringen.Andelenafarbejdere,derfikenlønundermindstelønnenstegfremtil

104Arbeids-oginkluderingsdepartementet,2010:77105Arbeids-oginkluderingsdepartementet,2010:113106Arbeids-oginkluderingsdepartementet,2010:113

50


almengørelseni2006,hvorefterandelenfaldt.ForarbejderebosatiNorgefaldtandelenkontinuerligtfra2004til2007.107

DadererstorudskiftningiarbejdstagernebosatudenforNorge,undersøgesengruppeuorganiseredearbejderesløniperiodenoptilogefterindførelsenafdealmengjorteoverenskomster.Gruppenhariheleperiodenarbejdetidetsammeerhverv,boetidensammeregionogharikkeskiftetmellematværeogikkeatværebosiddendeiNorge.Dennegruppesløneriperiodenstegetoptilogovermindstelønningerne.108Dereraltsåpositiveeffekterafbestemmelserneomalmengørelse,nårdetgældermodvirkningaflønningerundermindstelønnen.

Presser almengørelsen de mindste produktive ud af arbejdsmarkedet? Etafdeargumenter,derharværetmodenalmengørelseafoverenskomsterne,harværet,atdetvilforskydedemindstproduktivearbejdereudafarbejdsmarkedet.IOslo-regionenogiHordalandharalmengørelsenikkebetydet,atdemindstproduktivearbejdereerblevetpressetudafarbejdsmarkedet.Forgruppenafuorganiseredefaglærte,somharenlønundermindstelønnen,ergennemsnitslønnenfordem,somharforladterhvervetellerregionenomtrentdensammesomdem,dererblevetierhverveneogregionen.

Nårrapportenserpå,hvorvidtoverenskomsternesalmengørelseharforskubbetdemindstproduktivearbejdereudafarbejdsmarkedetiheleNorge,erbilledetlidtanderledes.ForheleNorgeforladerarbejdernemeddelavestegennemsnitlønningerihøjeregradendandrefagene,hvoroverenskomsternealmengøres.Dettyderdogikkepå,atdentendenshængersammenmedalmengørelsen,dadetogsåiåreneoptilatalmengørelsentrådteikraft,vararbejdernemeddelavestegennemsnitslønninger,somforloderhvervene,hvisoverenskomstersenereblevalmengjorte.Dettyderaltsåikkepå,atenalmengørelseafoverenskomsternemedfører,atarbejdernemeddetlavestekompetenceniveauudstødesfraarbejdsmarkedet.Dermedserdetikkeudtil,atenalmengørelseafoverenskomsterneøgerledighedenellerførertilenstigningiantalletpåførtidspension.109

3.1.22011EvalueringafalmengørelseiNorgeEffektenafalmengørelsenafdenorskeoverenskomsterblevevalueretigeni2011(Eldringetal,2011).Evalueringenviser,atfåansatteinorskevirksomhederfikenløn,dervarunderniveauetidealmengjorteoverenskomster.Niveauetfraoverenskomsterne,undersøgelsentogudgangspunkti,vardogmindstelønnenforenufaglærtarbejdstagerudenerfaring.Detserikkeudtil,atalmengørelsenharhafteneffektforfolk,derharenløn,derliggerunderniveauetioverenskomsten.

107Arbeids-oginkluderingsdepartementet,2010:13-14108Arbeids-oginkluderingsdepartementet,2010:114109Arbeids-oginkluderingsdepartementet,2010:115

51


Indenforbyggebranchenogskibsværftsbranchenfårøsteuropæiskearbejdstageremindreilønendderesnorskekollegaer,mendereslønliggerfordetmestestadigovermindstelønningerneforenufaglærtarbejderidealmengjorteoverenskomster.

Indenforrengøringsbranchenogindenforhotel-ogrestaurationsbranchenerandelenaføsteuropæiskearbejdstagere,derfårenlønundermindstelønnenioverenskomstennogetstørreendielektriker-,bygge-ogskibsværftsbranchen.110Indenforbyggebranchenertallet4%111,menstalletforhotel-ogrestaurationsbranchener13%.112

Afstandenmellemmiddellønnenogandelenmeddelavestelønningererfaktiskblevetstørreovertid.Forklaringenkanvære,atderefterEU’sudvidelsemodøsterkommetflereøsteuropæeretilNorgeforatarbejde,ogatdeoftefårenløn,dererlavereendnordmændenes,hvilketforskubberkravettil,hvornårmankanregnessomendelafdengruppe,derhardelavestelønninger.Forskellenimellemarbejdstagere,somerdækketafenoverenskomstogarbejdstagere,somikkeer,harikkeændretsigsomfølgeafalmengørelsen.113

I2010svarede252polskearbejdereibyggebranchenogrengøringsbrancheniOslopåenspørgeskemaundersøgelseafFriberg&Eldringomkringdereslønforhold.Resultatetforbyggebranchenviser,at19%afpolakkernefikenløn,dervarundermindstesatserne.Mindstesatsenvarherdefineretsommindstelønnenforenufaglærtidenalmengjorteoverenskomst.Undersøgelsenvisteogså,atingenafpolakkerne,dervarfastansatteinorskefirmaer,fikenløn,dervarundermindstesatserne.Dogfik23%afpolakkerne,somvarmidlertidigtansatinorskefirmaer,enløn,dervarlavereendmindstesatsen.6%afpolakkerne,dervaransativikarbureauer,fikenlønundermindstesatsen.Forpolakkerne,somvaransathosenudenlandskunderleverandørfikhele38%ikkelønioverensstemmelsemedoverenskomstensmindstesats,forselvstændigevartallet34%.Kun7%afpolakkerneiundersøgelsen,somhavdeenskriftligkontraktogbetalteskat,fikenløn,dervarundermindstesatsen,mensandelenforfolk,derikkebetalteskatogikkehavdeenkontrakt,var79%.114

Detervigtigtatunderstrege,atmangeafpolakkerneiundersøgelsenvarfaglærteoghavdeerfaringfrabyggebranchen.Dettyderpå,atundersøgelseninogengradundervurdereromfangetafunderbetalingenafpolskearbejdereiOslo.Hvismaniundersøgelsenhavdelagtmindstelønnenforenufaglærtmedetårserfaringtilgrund,ville28%afpolakkerneiundersøgelsenfåenløn,dervarlavereendhvaddeharrettilefteroverenskomsten.Sættermanniveaueteftermindstelønnenforenfaglært,stigertallettilhele45%.115

110Eldringetal,2011:122111Eldringetal,2011:108112Eldringetal,2011:113113Eldringetal,2011:113114Friberg&Eldring,2010:57115Eldringetal,2011:126

52


Sammenlignermandisseresultatermedresultaterneafenlignedeundersøgelsefra2007afFribergogTyldum116,visersammenligningen,atlønnenerstegetmerefordepolskehåndværkereenddenerstegetgenerelt.Depolskehåndværkeresløneri2010-undersøgelsen20%højereendi2007-undersøgelsen,mensdengennemsnitligelønstigningforhåndværkereisammeperiodeharværetpå15,8%.117

SocialdumpingknyttersigdogikkekuntilkortvarigeellermidlertidigeopholdiNorge.Sammenlignermandepolskehåndværkereslønningermed,hvorlængedehararbejdetiNorge,serman,atselveftertretilfireårsarbejdeiNorgeerderstadigenbetydeligandelafpolakkerne,dertjenerlangtundermindstelønnenforenufaglærtarbejderudenerfaring.118

Resultaternefrarengøringsbranchenvarmarkantanderledes.Overenskomsterneirengøringsbranchenvariperioden2006-2010ikkealmengjort(detblevdei2011).Derforkantalleneforrengøringsbranchebrugessometgroftsammenligningsgrundlag.Irengøringsbranchenfik83%afpolakkerneiundersøgelsenenløn,dervarmindreendlønnenioverenskomsten.Foransatteiprivatehusholdningervartallet95%,ogforansatteivirksomheder55%.Afdepolskerengøringsmedarbejdere,derhavdeenskriftligkontraktogbetalteskat,fik64%enlønundermindstesatserne,mensdetsammegørsiggældendeforhele99%afrengøringsmedarbejderne,derikkebetalteskatogikkehavdeenskriftligkontrakt.119

Almengørelsenharsåledeshafteneffektpådennedregrænseforlønningerne.Udenalmengørelsenvillelønpressetnedadunderfinanskrisenhavdeværetstørre.SelvomomkringhverfemtepolakiOsloi2010-undersøgelsenfikenløn,dervardårligereenddenalmengjorteoverenskomst,såvilletalletformodentlighavdeværetstørreudendealmengjorteoverenskomster.

3.1.32015EvalueringafalmengørelsenI2015vurderercenterforløndannelseiNorgeeffekterneafalmengørelsenafoverenskomsterne.EndelafrapportensanalyseundersøgereffekterneaføgetarbejdskraftsindvandringtilNorge.Analysenviser,atindvandringenharændretløn-ogprisdannelseniNorge.EfterEU-udvidelsenmodøsti2004harmanpådeleafdetnorskearbejdsmarkedoplevetetarbejdskraftsudbudschok.SamletsetharindvandringtilNorgefra2004til2014bremsetudviklingenilønningerneindenforbyggebranchensamtvagt-ogejendomstjenester(derindeholderrengøring)med8%.Forbyggebranchenaleneharindvandringenbremsetudviklingenilønningernemedhele19%.Indvandringharogsåhafteneffektpåløndannelsenidennorskeindustri,dernormaltsætterniveauetforlønudviklingenforrestenafarbejdsmarkedet.Detbetyder,atdenbremsepålønudviklingen,derfindesindenforrengøringsfageneogindenforbyggebranchen,ereneffekt,

116Friberg&Tyldum:2007:61-75117Eldringetal,2011:126118Eldringetal,2011:127119Eldringetal,2011:125

53


derkommerudoverdenbremseilønudviklingensomarbejdskraftindvandringengenereltlægger.Samtidigerproduktivitetenibyggebranchenfaldetsomfølgeafdenøgedearbejdskraftsindvandring.Fordiarbejdskraftenerblevetbilligerevælgermanmerearbejdsintensiveløsningerfremforatinvestereiteknologim.m.Dererogsåenmeredirekteeffektafarbejdskraftindvandringenpåproduktiviteten.Effektenstammermuligvisfraendårligereorganiseringogkoordineringpåbyggepladserne.120

Analysenafeffekterneafalmengørelsenviser,atdenharværetmedtilatbremseændringerneiløn-ogprisdannelsen,samtefterspørgslen,mendetharikkeværetnoktilatkompensereforeffekterneafarbejdskraftindvandringen.Almengørelsenharhellerikkemodvirketydereligerelønspredning.Dogserdetudsomom,atalmengørelsenharløftetendellavtlønnedeoverminimumssatserneiaftalen.Dehøjtlønnedeslønvokserdogstadighurtigere,hvilketskaberdenøgedelønspredning.Detserudsomom,atdeøsteuropæiskearbejdereslønningerindenforbyggebranchenogpåskibsværfterkoncentrerersigligeomkringdenalmengjortemindsteløn.Ibeggerapporterkonkluderesdet,atdethøjerelønniveau,derfølgerafalmengørelsenforlavt-uddannedearbejdere,harennegativbeskæftigelseseffektidenenkeltebranche.121

3.2SOLIDARITETSANSVAR/KÆDEANSVAR

Den1.januar2010indførteNorgeetsolidaritetsansvarialmenngjøringsloven.Solidaritetsansvaretgælderforløn,overtidsbetalingogferiepenge.Solidaritetsansvaretgiverhovedentreprenørenindenfordeområder,dererdækketafalmengjorteoverenskomster,ansvaretfor,atløn-ogarbejdsvilkårbliveroverholdt,itilfældeafatdeudlicitereropgaventilunderleverandørerellerbenyttervikarer.Leverenunderleverandørikkeoptilbestemmelserneidenalmengjorteoverenskomst,kandemedarbejdere,derikkeharfåetenretmæssigbetaling,gørehovedentreprenørenansvarligogdermedkræve,athovedentreprenørenudbetalerderesmanglendeløn.Dererintetkravom,atmedarbejderneførstskalforsøgeatfåderesretmæssigebetalingfraunderleverandøren,indendekangørehovedleverandørenansvarligfordenmanglendeudbetaling.122

3.2.1Evalueringafdetnorskesolidaritetsansvari2011Effekterneafsolidaritetsansvaretindenfordealmengjorteområderblevevaluereti2011ienspørgeskemaundersøgelserblandttillidsmænd,ienspørgeskemaundersøgelserettetmodvirksomheder,derhavdehaftbesøgafarbejdstilsynet,samtvedkvalitativeinterviewsmedrelevanteaktørerindenfordealmengjortebrancher.Idetundersøgelsenblevlavetiforåret2010,havderespondenternekunenrelativkorterfaringmedeffektenafsolidaritetsansvaret.Enstordelaftillidsfolkenesvareriundersøgelsen,atdeforventer,atsolidaritetsansvaretvilværemedtilatbekæmpesocialdumping.82%afdetillidsfolk,derkendertilsolidaritetsansvaret,vurderer,atdet

120Senterforlønndannelse,2015121Senterforlønndannelse,2015 122Eldringetal,2011:95

54


istorellernogengradvilbekæmpesocialdumpingindenforderesbranche,mens14%svarer,atdetvilgøreenlilleellersletingenforskel.123

Oslosbyggearbejderforeningvurderer,atdemedsolidaritetsansvaretvilfåmeremagt,atordningenfungerer,samtatentreprenørernehandlerhurtigereogharenstørrebetalingsvillighediforbindelsemedlønsager.124

Deterdogikkekunarbejdstagernesorganisationer,derergladeforordningen.Ievalueringenerklærerfolkpåarbejdsgiversidensigogsåtilfredsemedordningen.Depegerpå,atsolidaritetsansvaretidesagerdekendtetil,ikkeharførttil,athovedentreprenørenharskulletdækkemanglendeudbetalingaflønhosderesunderleverandører.Virksomhedernestruslertilunderleverandørenomatholdeendelafkontraktsummentilbage,elleratdenpågældendeunderleverandørikkevilfåflereopgaverhosvirksomheden,ernoktilatfåunderleverandørernetiludbetaledenmanglendeløn.Samtidigpegerenafinterviewpersonernepå,atsolidaritetsansvaretfårdestoreentreprenørvirksomhedertilatryddeoppåderesbyggepladser,ogatdesager,derkommerfremimedierneomhandlermindrevirksomheder.Flereafinterviewpersonernepegerogsåpå,atsolidaritetsansvaretharenbetydningforhovedleverandørernesvalgafunderleverandører.

Optilindførelsenafsolidaritetsansvaretpegedearbejdsgivernepå,atdevilleblivenødttilatkrævebankgarantierfraderesunderleverandører,sådekunneværesikrepå,atdeikkevilleendemedregningen,hvisunderleverandørenikkevaristandtilatudbetaleløn.Denorskehovedentreprenørerindhenterifølgeinterviewpersonerneikkebankgarantierfraderesunderleverandører,menindskriveristedetikontrakterne,atdekantilbageholdeendelafkontraktbetalingen,hvisdeblivermødtmedkravomatskulledækkemanglendebetalingtilunderleverandørensansatte.Detudgørifølgeenafinterviewpersonerneenbetydeligbyrdeforvirksomhederne.

Etandetkritikpunkt,derblevfremførtidebattenomindførelsenafsolidaritetsansvaret,er,atdetkunvilhaveenbegrænseteffektpåbeskyttelsenafarbejdstagerne,dasagernemodvirksomhederneskulleføresprivatretligt.Arbejdstilsynetharsåledesikkerettilatpålæggevirksomhederatudbetaledenmanglendeløn.125

Fagbevægelsenharstøttetlønkravetidesager,derharværetfremmeimedierne,ogingenafinterviewpersonernekendertilsager,somerstartetafuorganiseredearbejdere.Detersåledesmegetsværtforenikke-fagligtorganiseretudenlandskarbejdstager,deropholdersigiNorgeikorttid,dermuligvisikketalernorskoghardårligtkendskabtildetnorskesystem,atgørekravpåmanglendebetaling.Arbejdstilsynetgenkenderproblemetogpegerpå,atdennetypearbejdstagereoftemanglerdennødvendigedokumentationforatføreensag.Ideflestetilfælde123Eldringetal,2011:95124Eldringetal,2011:97125Eldringetal,2011:98

55


erdetdogikkenødvendigtatføresager,datruslenfrafagforeningeromoffentliggørelseafdenmanglendelønbetalingofteharenafskrækkendeeffekt,derentenfårunderleverandørentilatbetaledirekte,ellerfårhovedentreprenørentilatpresseunderleverandørentilatudbetaledenmanglendeløn.126

Arbejdstilsynetpegerpå,atdeterenulempe,atreglerneomkringsolidaritetsansvarikkegælderforbygherre/kunder.Iarbejdstilsynetharmanseteksemplerpå,atennorskentreprenørvirksomhedstårsombygherreogudlicitererendelafopgavernetilenudenlandskvirksomhed,derharlønningerunderniveauetfastlagtidenalmengjorteoverenskomst.Herbetyderundtagelsenforbygherren,atdeunderbetalteansatteidenudenlandskevirksomhedikkeharmulighedforatholdedennorskeentreprenørvirksomhedansvarligeftersolidaritetsansvaret,davirksomhedenstårsombygherreogderforerundtagetreglerne.127

Evalueringsresultatertyderaltsåpå,atsolidaritetsansvaretforventesatbidragetilatmindskesocialdumping,ogdetharhaftenbetydningfor,hvilkeunderleverandører,somdestorehovedentreprenørervælger.Fagforeningerneopleverathavefåetmeremagt,ogatvirksomhederneernemmereathavemedatgøre.Arbejdsgiverneoplever,atbyrderneforbundetmedlovenikkevarsåstoresomfrygtet,damanharkunnetpresseunderleverandørernetilatudbetaledenmanglendeløn.Manopleverogså,atdetikkeernødvendigtatindhentebankgarantierfrasineunderleverandører,mankanistedetindskriveikontrakten,atmanharmulighedforattilbageholdeendelafbetalingen,hvisderopstårproblemer.Arbejdstilsynetpegerpå,atdetstadigerenudfordringatsikre,atuorganiseredeudenlandskearbejdstagere,derbliversnydt,ogsåbenyttersigafordningen.

3.2.2Evalueringafsolidaritetsansvareti2014I2014bleverfaringernemedsolidaritetsansvaretevalueretigen.Detinteressanteidenneevalueringer,atsolidaritetsansvarethavdeværetpåpladslængenoktilathaveenpåviseligeffektikampenmodsocialdumping.

Solidaritetsansvaret benyttes i begrænset omfang Solidaritetsansvaretharikkeværetbenyttetsærligtmeget.Byggebranchenerdenenestebranche,hvorsolidaritetsansvaretsetudtilatværebenyttet.83af93afdelingeridetnorskefællesforbundsvaredeienspørgeskemaundersøgelse,atdeikkehavdebenyttetsigafsolidaritetsansvaretisagerommanglendeløn,firesvarede,atdeikkevarsikre,og6svarede,atdehavdebenyttetsigafdet.Samtidigvisteinterviewsmedfagforeningsfolk,retshjælpereogadvokater,atkendskabettilmulighedenforatbrugesolidaritetsansvarvarbegrænset.Dogserfællesforbundetsafdeling603i

126Eldringetal,2011:98-99127Eldringetal,2011:99

56


Osloudtilatværeenundtagelse.Herarbejdermansystematiskmedsolidaritetsansvarogharderforogsåbenyttetsigafansvaretifleresagerendideandreforbundsafdelinger.128

Enmuligforklaringpå,hvorforsolidaritetsansvaretikkeerblevetbenyttetmere,er,atdetharpressetmangeafdeuseriøseaktørerudafbranchen.Ienspørgeskemaundersøgelsefra2013tilledereibyggerivirksomhedererlederneblevetspurgt,omdeerenigei,atsolidaritetsansvarethavdegjortdetsværereforuseriøseaktøreraffåopgaver.63%afde600ledere,somsvaredepåundersøgelsen,varheltellerdelvistenige,12%svaredehverken-ellerog18%varheltellerdelvistuenige.Deflesteledereibyggebranchenoplevedealtså,atdetblevsværerefordeuseriøsevirksomhederatfåopgaver.

Ienspørgeskemaundersøgelsetil93lokalafdelingerafFællesforbundet,blevafdelingerneogsåspurgttilantalletafbrudpådenalmengjorteoverenskomstsidenindførelsenafsolidaritetsansvari2010.33afdelingersvaredepåspørgsmålet.8svarede,atdervarkommetfærrebrud,16varusikre,6svarede,atdetvaruændretog3mente,atdervarkommetflere.Detersværtattolkepåsvarene,dakendskabetiafdelingernetilsolidaritetsansvaretiforvejenvarlavt,ogatenudbredelseafansvaretikkenødvendigvisførertilfærresager.Dogtydersvarenepå,atdeansatteiafdelingerneermereskeptiskeoverforeffektenafsolidaritetsansvaretendlederneibyggebranchen.129

Enandenmuligforklaringpå,hvorforsolidaritetsansvaretikkeerblevetbenyttetmere,erforældelsesfristenforatbenyttesigafsolidaritetsansvaret.Hvistidsfristenoverskridesmålønsagenkøresudensolidaritetsansvar.Udenlandskearbejdstagerebrugeroftelangtidpåatbestemmesigfor,omdevilføreensagellerejogermeretålmodigeendnorskearbejdstagere,hvislønnenudebliver.130Detteproblemkanogsåaflæsesaftabel7nedenfor.Aftabellenfremgårdet,atsolidaritetsansvaretikkeblevbenytteti22lønsageriOsloBygningsarbeideforeningpågrundafforældelsesfristen.

Tabel 3: Oplagte grunde til at solidaritetsansvar ikke er blevet gjort gældende i lønsager i Oslo Bygningsarbejderforening

Årsag Antalsager

Kravetomhandledeferiepenge,ellerandreydelsersomventeløn,sygepengeellerandet

52

Arbejdstagerevaransathoshovedentreprenøren

41

128Alsos&Eldring,2014:20-25129Alsos&Eldring,2014:26130Alsos&Eldring,2014:27-28

57


Kravetvarforældet(ældreendtremåneder) 22

Dårligdokumentation 18

Arbejdsgiverenbetaltehurtigt 13

Arbejdsgiverengikkonkurs 10

Arbejdstagerenvarikkemedlemellerfagforeningenfikikkekontakttilarbejdstageren

10

Overenskomstenvarikkealmengjort 2

Kravetvaroptjentfør1.januar2010 2

Medlemmetvarselvstændigerhvervsdrivende 1

Kilde:OsloBygningsarbeiderforeningiAlsos&Eldring,2014:28

Virksomhedslederne i byggebranchen støtter solidaritetsansvar Virksomhedernesoplevelseafsolidaritetsansvaretundersøgtesienspørgeskemaundersøgelseblandt600virksomhedslederibyggebrancheni2013.Iundersøgelsensvarede69%,atdestøtterenvidereførelseafsolidaritetsansvaret,mens21%svaredenej,og10%svarede,atdeikkeersikre.Ledernesstøttetilsolidaritetsansvaretstigermedstørrelsenafvirksomheden.86%aflederneafvirksomhedermed50ellerflereansattesvarede,atdestøtterenvidereførelseafsolidaritetsansvaret,menstalletfaldermedstørrelsenafvirksomhederne.Forlederneafvirksomhedermedmellem10og19ansattesvarede65%jatilvidereførelse,23%nejog12%,atdeikkeersikre.131

Indenindførelsenvararbejdsgiverorganisationenskeptiskoverforsolidaritetsansvar.InterviewsmedfolkiarbejdsgiverorganisationeniNorgepegerdogpå,atderharværetfåsageromsolidaritetsansvar,ogatvirksomhedernesåledesharbrugtrelativtfåressourcerpåatadministreresådannesager.Defåsagerharogsåbetydet,atvirksomhederneikkeisærligstorgradharskulletdækkeunderleverandørersmanglendebetalinger.Eninterviewpersonerdoguenigogpegerpå,atallekrav,derstillestilvirksomheder,skaberbyrderiformafindsamlingafinformationomreglerneogoplæringafmedarbejdereiatleveoptildisseregler.Derpegessamtidigpå,atdetsærligterenudfordringforsmåvirksomheder.Afinterviewenefremgårdetogså,atsolidaritetsansvaretharen

131Alsos&Eldring,2014:32

58


præventivdisciplinerendeeffektpådeseriøsevirksomheder,sådebrugerflerekræfterpåatholdeordenikontraktledene,hvilketgørlivetsværereforuseriøsevirksomheder.132

Etandetinteressantresultatfraspørgeskemaundersøgelsenblandtde600virksomhedsledereibyggebranchener,atvirksomhedslederneovervejendemener,atsolidaritetsansvaretforlønbidragertilatmodvirkeuseriøsitetibyggebranchen.30%afledernesvarer,atsolidaritetsansvaretistorgradmodvirkeruseriøsitet,mens37%svarerinogengrad,27%svarerililleelleringengrad,og6%svarer,atdeikkeersikre.133Etflertalblandtvirksomhedsledereibyggebranchenmeneraltså,atsolidaritetsansvarettilenvisgradbidragertilatmodvirkeuseriøsevirksomhedersoperationer.

Enafbekymringernevedindførelsenafsolidaritetsansvaretvar,atdetvillepressedesmåvirksomhederudafbyggebranchen.Detserdogikkeudsomom,atderharværetgrundtilbekymringerne.Fra2009til2013erderkommetflerevirksomhederibyggebranchen,derharfærreend20ansatte.Virksomhedslederneispørgeskemaundersøgelsensvarerogså,atdeovervejendeeruenigei,atsolidaritetsansvaretskullehavegjortdetsværereforsmåvirksomheder.45%aferuenigeellerdelvisuenige,mens21%svarerhverkeneller,21%erheltellerdelvisenigeog9%erikkesikre.Hvissolidaritetsansvarethavdegjortdetsværerefordemindstevirksomhederatfåopgaver,måmanforvente,atflereaflederneismåvirksomhedervilleværeenigeiudsagnetenduenigei,atsolidaritetsansvarethargjortdetsværereforsmåvirksomhederatfåordre.Deterdogikketilfældet.25%aflederneivirksomheder,derhar10-19ansatte,erenigeellerdelvisenigeiudsagnet,mens43%erheltellerdelvisuenige.134Dettyderpå,atdeflestevirksomhedsledereibyggebranchenikkeopleversolidaritetsansvaretsomenforhindringfor,atsmåvirksomhederfåropgaver.

Joflereressourcer,detkræveratefterlevesolidaritetsansvaret,jomererammerdetsmåvirksomheder,idetdeharfærreadministrativeressourcer.Solidaritetsansvaretkanværeressourcekrævendepåmindsttomåder.Virksomhederneblivernødttilatudviklerutinerogværktøjer,derforhindrer,atunderleverandøreroptræderpåenmåde,såetsolidaritetsansvarbliverudløst.Solidaritetsansvaretbliverogsåressourcekrævende,hvisderopstårensag.Ispørgeskemaundersøgelsenblandtde600virksomhedsledereibyggebranchener47%aflederneheltellerdelvisuenigei,atsolidaritetsansvareterressourcekrævendeforderesvirksomhed,18%svarerhverken-eller,31%erheltellerdelvistenigeog5%erikkesikre.Detersåledesomkringhalvdelenafvirksomhedslederne,dervurderer,atsolidaritetsansvaretikkeerressourcekrævendeforderesvirksomhed,mensomtrententredjedelvurderer,atdeterressourcekrævende.

Ispørgeskemaundersøgelsensvarervirksomhedslederneogsåpå,ihvilkengraddestillerstrengerekravtilunderentreprenørerefteratsolidaritetsansvareterblevetindført.454udafde600

132Alsos&Eldring,2014:31-33133Alsos&Eldring,2014:33134Alsos&Eldring,2014:35

59


virksomhedslederesvaredepådettespørgsmål:36%afdemsvarer,atdeistorgradstillerstrengerekravtilderesunderentreprenørerefterindførelsenafsolidaritetsansvaret.25%svarerinogengrad,mens39%svarerililleelleringengrad.61%afvirksomhedsledernestillersåledesinogenellerstorgradstrengerekravtilderesunderleverandørersomfølgeafsolidaritetsansvaret.

Nårhovedentreprenørenerneskalbeskyttesigmodatskulledækkemanglendelønudbetalinghosleverandørerlængerenedeikontraktkæden,serdetudsomom,atdetatstillestrengerekravtilseriøsitetenafensunderleverandørerermereudbredtendatkræveenbankgarantielleratindskriveikontrakten,athovedentreprenørenkantilbageholdeendelafkontraktsummen,hvisderskulleopståsager.Ihvertfaldsvaredekun27%afvirksomhedslederne,atdealtid/somregelellerafogtil/sjældentkræverenbankgaranti,mens72%svarede,atdealdrigkrævedeenbankgaranti.Ligeledessvarede40%,atdealtid/somregelellerafogtil/sjældentaftalte,atdekunnetilbageholdeendelafkontraktsummen,mens59%svarede,atdealdrigaftaltedet.

Billedeterdetsamme,nårvirksomhedsledernesvarerpå,hvoroftederesvirksomhedselvblivermødtmedetkravombankgarantiellermulighedforattilbageholdeendelafkontraktsummen.34%afledernesvarerentenatdealtid/somregelellerafogtil/sjældentopleveratblivemødtmedetkravombankgaranti,mens63%svarer,atdealdrigopleverdet.Nårdetgælderkravetomatkunnetilbageholdeendelafkontraktsummen,oplever36%altid/somregelellerafogtil/sjældentatblivemødtmeddetkrav,mens62%aldrigopleverdet.

Arbejdstagernes erfaringer med solidaritetsansvar DetnorskeFællesforbundvurderer,atsolidaritetsansvaretgenereltereteffektivtmiddelmodsocialdumping.Nårensolidaritetsansvarssagopstår,erfællesforbundetsbehandlingafsagenmegetligdenbehandling,sommangiverenalmindeliglønsag.MedlemmettagerpåbaggrundafdenmanglendelønudbetalingkontakttilFællesforbundet,derherefterkontaktermedlemmet.HerefteråbnessagenogensagsbehandleriFællesforbundetgårsagensdokumentationigennemforatsikre,atvilkåreneforatkøresagensomensolidaritetsansvarssagertilstede.Erdettilfældethenvenderafdelingensigsomregeldirektetilhovedentreprenøren.135Indensolidaritetsansvaretvillefagforeningenikkekunnegådirektetilhovedentreprenørenmedkravet,menskulleistedetrettedetmodarbejdsgiveren–idettetilfældeunderentreprenøren.Atmankanrettekravetmodhovedentreprenøren,giverhovedentreprenørenetøkonomiskincitamenttilatgåindisagenogforsøgeatfåunderentreprenørentilatudbetaledetmanglendebeløb.

DetillidsvalgteiFællesforbundetsynesgenerelt,atsolidaritetsansvareteretgodttiltag.DetviserenspørgeskemaundersøgelseblandtmedlemmerafLOstillitsvalgspanelafAlsosogEldringfra2014.71%afdetillidsvalgteifællesforbundet,somarbejdedeietområdemedenalmengjortoverenskomst,svarede,attiltagetomsolidaritetsansvaretvirkedemegetgodt,17%,svaredeganskegodt,mens6%svaredehverkengodtellerdårligt,ogendnu6%ikkevarsikre.Interviewsmedansatteogtillidsvalgteifællesforbundetbekræfterdetteindtryk.Interviewpersonerne

135Alsos&Eldring,2014:49

60


pegedepå,atarbejdetpåprojekterneharforbedretsigmeget,ogatdevilleværedårligerestilletudensolidaritetsansvaret.Depegedeogsåpå,atsolidaritetsansvaretsparertid,dasolidaritetsansvarssagergårmegethurtigere,idethovenentreprenørenoftepresserunderleverandørentilatbetale,indensagenrigtigkommerigang.Interviewpersonerneoplevedeogså,atsolidaritetsansvaretfungeredepræventivt,dahovedentreprenørerneofterestilledestrengerekravtilderesunderleverandørerforatundgåatskulledækkemanglendelønudbetalinglængerenedeikontraktkæden.Detblevogsåpåpeget,atsolidaritetsansvaretharværetmedtilatsikre,atalmengørelsenafoverenskomsterneharfåeteffekt,idetmannuharflerestederatretteansvaret,hvisalmengørelsenikkeoverholdes.136

Dogbliverderiintervieweneogsåpegetpåetparulemper.Deneneer,atafdelingernekommertilatbrugemangeressourcerpåkortvarigemedlemmer.Solidaritetsansvarssagerudgørenbetydeligarbejdsbelastningforlokalafdelingerneogeroftestknyttettiludenlandskemedlemmer.Deudenlandskemedlemmerertypiskikkemedlemmeraffagforeningerneisærligtlangtidafgangen,fordideflytterhjem,misterderesjob,ellerfordifagforeningenløserderesproblem,ogdemeldersigudderefter.137Manbrugersåledesenbetydeligmængderessourcerpåmedlemmer,somtypiskikkeermedlemmeraffagforeningenisærliglangtid.

Enandenulempeer,atenbetydeligdelafansvaretfordissesagerbliverlagtpåskulderneaflokalafdelingerneogtillidsmænd,sominogletilfældeendermedatbrændeud.Interviewpersonernepegerpå,atdennerisikokanværeendelafforklaringenpå,hvorforsolidaritetsansvaretikkebliveranvendtmereenddetgør.138

3.2.3Udviklingenfra2011til2014ievalueringenafsolidaritetsansvaretSammenlignermandetonorskeevalueringer,kanmanse,atforhåbningernetilsolidaritetsansvaretifagbevægelsenharvistsigatværevelbegrundede.2011-undersøgelsenviste,at82%afdetillidsfolk,derkendtetilsolidaritetsansvaret,vurderede,atsolidaritetsansvaretistorellernogengradvillebekæmpesocialdumpingindenforderesbranche.I2014-undersøgelsensvarede88%affællesforbundetstillidsvalgte,atdevurderersolidaritetsansvaretmegetellerganskegodt.Detkunnetydepå,atsolidaritetsansvaretharlevetoptilderesforventninger.Samtidigser2014-evalueringenudtilatbekræftedenpositivevurderingafsolidaritetsansvaretsomdeinterviewedevirksomhedslederegavudtrykfori2011-evalueringen,idethele69%afvirksomhedslederneibyggebranchensvarerjatilatdeønsker,atsolidaritetsansvaretforsætter,mens21%svarernej.2014-evalueringensersåledesudtilatbekræftedepositiveforventningertilordningen,derblevgivetudtrykfori2011-evalueringen.Samletsetersåledespositivevurderingerafsolidaritetsansvaretpåbådearbejdsgiver-ogarbejdstagersiden.

136Alsos&Eldring,2014:46137Alsos&Eldring,2014:50138Alsos&Eldring,2014:51

61


3.3INFORMATIONS-,TILSYNS-OGINDBLIKSPLIGTINORGE

Dissepligterskalhjælpemedatsikre,atreglerneforløn-ogarbejdsvilkårialmengjorteoverenskomsterbliveroverholdt.Foratleveoptilinformationspligtenskalkundenikontraktenmedleverandørgøredetklart,atleverandørensansattemindstskalhavedeløn-ogarbejdsvilkår,derfølgerafdenalmengjorteoverenskomst.Informationspligtengælderogså,når/hvisleverandørenindgåraftalermedunderleverandører.Tilsynspligtenbeståriatkunnedokumentere,atarbejdstagereharløn-ogarbejdsforhold,dermindsterligesågodesomidealmengjorteoverenskomster,sommanforpligtedesigtilikontrakten.Hvisarbejdetudføresudenbrugafunderleverandører,erdetkunden,derhartilsynspligten,hvisderbrugesunderleverandører,erdetderimodhovedleverandøren,somhartilsynspligten.Indbliksrettengivertillidsmændhoshovedleverandørenrettentilatbegæredokumentationfor,atløn-ogarbejdsvilkårerioverensstemmelsemeddenalmengjorteoverenskomst,ogsåhosunderleverandører.139

Virkningenafdissepligterblevevalueretmedudgangspunktifireforskelligespørgeskemaundersøgelseri2011.Undersøgelserne,somevalueringenbyggerpå,erenundersøgelsefra2006indenforbyggeri,anlægogindustriogentilsvarendeundersøgelsefra2009.Dissetoundersøgelsererbesvaretafvirksomhedsledere,derhavdebenyttetsigaføsteuropæiskarbejdskraftindenfordetsenesteår.Virksomhedslederenerblevetstilletdesammespørgsmål,hvilketgørdetmuligtinogengradatsammenligneresultaterne.Dentredjeundersøgelse,somevalueringenbenytter,erenspørgeskemaundersøgelseblandttillidsmændibyggebranchenogiværksstedsbranchenfra2010,mensdenfjerdeundersøgelseligeledeserenspørgeskemaundersøgelsefra2010,dogretterundersøgelsensighermodvirksomheder,derhavdebesøgafarbejdstilsynet.140

Ivirksomhedslederundersøgelsenfra2006svarede59%afvirksomhederne,atdeofteelleraltidstillerbestemtekravomansattesløn-ogarbejdsvilkårtilunderleverandørerellervikarbureauer.Samtidigsvarede57%afvirksomhederne,atdealtidelleroftebederomindblikiansattesløn-ogarbejdsvilkår,nårdebenyttersigafunderleverandørerellervikarbureauer.Dervari2006,indennyereglertrådteikraft,enstorgruppevirksomheder,derinteresseredesigforløn-ogarbejdsvilkårhosderesunderleverandører,mendervarsåledesogsåenstorgruppe,derikkegjordedet.141

Sammenlignesresultaternefra2006-undersøgelsenmedresultaternefra2009-undersøgelsen,erderikkedestoreændringeratsporegenerelt.Fokuserermanderimodpådevirksomheder,dereromfattetafdealmengjorteoverenskomster,såserderdogudtilatværesketenforbedring.69%afdedækkedevirksomhedersvarer,atdeofteelleraltidstillerkravtilløn-ogarbejdsvilkår.Talletforvirksomheder,derikkeerdækketafenalmengjortoverenskomster57%.Forskellenmellemgruppernegårigen,nårdethandleromatbedeomindblikiløn-ogarbejdsvilkårene.Hersvarer61

139Eldringetal,2011:85140Eldringetal,2011:86-88141Eldringetal,2011:87

62


%afdevirksomheder,dererdækketafalmengjorteoverenskomster,atdetskerofteelleraltid,menstalletforvirksomheder,derikkeerdækket,er52%.

Resultaternefratillidsmandsundersøgelsenlignermegetresultaternefravirksomhedslederundersøgelsen.Omkringhalvdelenaftillidsmændenesvarer,atderesvirksomhedistorellernogengradstillerkravomløn-ogarbejdsvilkårhosunderleverandørerog/ellerbederomindsigtiløn-ogarbejdsvilkårhosunderleverandørerne,mensomkringenfemtedeliringegradelleroverhovedetikkestillerkravog/ellerbederomindblik.142

Undersøgelsenblandtvirksomheder,derhavdehaftbesøgafarbejdstilsynet,harmindrepositiveresultaterendideandreundersøgelser.Virksomhedernebliverspurgttil,hvorvidtkunderneidereskontraktermeddemstillerkravombestemteløn-ogarbejdsvilkår,oghvorvidtkundernekontrollereromdissekravrentfaktiskbliveroverholdt.48%svarer,atdeofteelleraltidoplever,atkunderstillerbestemtekravtilløn-ogarbejdsvilkår,og32%svarerligeledes,atdereskunderofteelleraltidkontrollereromdissekravbliveropfyldt.143Detsersåledesudtil,atmangevirksomhederogkunderikkeopfylderinformations-ogtilsynspligten.

Tillidsfolksundersøgelsenspørgertil,hvoroftetillidsfolkeneivirksomhederellerdereskollegaerindenforbygge-ellerværkstedsbranchengørbrugafindsynspligten,nårdetgælderarbejdskraftfradenyeEU-landeansathosunderentreprenørerellervikarbureauer.49%svarer,atdeinogenellerstorgradbenyttersigafmuligheden,mens46%svarer,atdeililleelleringengradbenyttersigafmuligheden,6%svarervedikke.Resultaterneforklaresmed,attillidsmændeneikkebrugerrettensystematisk,menbenytterdem,nårdeikonkretetilfældeharmistankeom,atforholdeneikkeerioverensstemmelsemed,hvaddereraftaltikontrakten.144

Indsynspligtensersåledesikkeudtilatblivebrugtsystematiskhverkenafvirksomhederellertillidsvalgte,menfremstårsometredskabmankantageibrug,idetilfælde,hvorderopstårenmistankeomdårligereløn-ogarbejdsvilkårendfastlagtidealmengjorteoverenskomster.Samtidigserindsynspligtendogudtilathavefåetflerevirksomheder,dereromfattetafden,tilatinteresserersigforløn-ogarbejdsvilkårforansattelængerenedeikontraktledne.

3.4BESTILLERANSVARIFINLAND

Den22.december2006indførtemaniFinlandetbestilleransvarvedlovsomtrådteikraft1.januar2007.BestilleransvaretiFinlandadskillersigfrasolidaritetsansvaretiNorgevedatarbejdsgiverenunderdenfinskebestilleransvarslovikkekanbliveholdtansvarligforoverenskomst-ellerlovbrudhosunderleverandørerellerfravikarbureauer.Istedeterformåletmedlovenatforebygge,atsådannebrudskervedatkræveatbestillerenafenopgavedokumenterer,atforholdeneeriordenhosunderleverandørerne.Detbetyder,atbestillerenindenaftalenmedleverandørenunderskrives

142Eldringetal,2011:89143Eldringetal,2011:90144Eldringetal,2011:94-95

63


skalhavevisseoplysningerfraleverandøren.Bestillerenskalhavedokumenteretomdeansatteivirksomhederne,derskaludføreopgaven,erforudbetalte,omvirksomhederneerregisterethosarbejdsgiverne,imomsregistretogierhvervsregistret.Bestillerenskalogsåhavedokumentationfor,hvorvidtvirksomhederneerskattepligtigeiFinland.Samtidigskalbestillerenhavedokumentationfor,atderertegnetpensionsordningerfordeansatteivirksomhederne,ogatderindbetalespengepådisseordninger.Tilsidstskalbestillerenogsåvide,hvilkenoverenskomstvirksomhederne,derudføreropgavensansattehar.

Hvisderikkeerindgåetenoverenskomst,skalbestillerenhavekendskabtildeansattesarbejdsvilkår.Bestilleransvaretgælderdogikkeialletilfælde;offentligemyndighederogaktieselskaberbetragtessomtroværdigebestillereogerderforundtagetkravene.Kravenebortfalderogså,hvisarbejdetikkestårpåimereendtidage,ellerhviskontraktsummenerpåmindreend7.500Euro.145BestilleransvaretiFinlandligneraltsåmereindsynspligteniNorgeenddenlignersolidaritetsansvaret,idetformåleteratsikre,atbestillerenafenopgaveharderelevanteinformationerogdermedbliveristandtilatvælgeuseriøsevirksomhederfra.

3.4HVERVGIVERPLIGTIDANMARK

IDanmarkharmanindførthvervgiverpligtforarbejdeibygge-oganlægsbranchen,gartnerier,land-ogskovbrugsamtrengøringsbranchen.Hvervgiverpligtbetyder,atborgereogvirksomhederskalorienterearbejdstilsynet,hvisetfirmaindenforenafdissebrancherikkekandokumentere,atdeerregisteretiRUT.HvismanundladeratorientereArbejdstilsynet,kanborgerenellervirksomheden,derbestilleropgaven,fåenbøde.146

3.4KÆDEANSVARFORMOMSIDANMARK

IDanmarkindførtemani2010enlov,derkansessomenindførelseafkædeansvarformomsindbetaling.Indenlovenblevindført,skulledeudenlandskevirksomheder,derydedetjenesteriDanmark,selvindbetalemomstildetdanskeskattevæsen.Deudenlandskevirksomhedersgældtildetdanskeskattevæsenstegdogårforårsomresultatafmanglendemomsbetaling.Detvarpådenbaggrund,atfolketingeti2010ændredelovenommomsbetalingsåledes,atdetvardendanskevirksomhed,derbestilteydelsenhosdenudenlandsketjenesteyder,derblevansvarligforatindbetaledenmoms,somdenudenlandskevirksomhedskalbetale.Hervedblevdendanskevirksomhed,sombenyttedesigafdenudenlandskevirksomhedstjenester,ansvarligforatinddrivedensum,virksomhedenskullebetaleimomsogbetaledensumvideretildetdanskeskattevæsen.Enaktindsigt,somFagbladet3Ffiki2014,viste,atde

145Eldringetal,2013:46-47146http://bm.dk/da/Aktuelt/Nyheder/Arkiv/2013/07/Borgere%20og%20virksomheder%20skal%20tjekke%20registrering%20af%20udenlandsk%20rengoring.aspx

64


udenlandskevirksomhedersgældtilskatvarfaldetmarkantsomfølgeafloven.I2009skyldtedeudenlandskevirksomheder737mio.DKKiskat,mensdei2013kunskyldte18mio.DKK.147

Manharaltsåidenordiskelandeanvendtsolidaritetsansvar,bestilleransvarogindsynspligt.LængstermangåetiNorge,hvormanharindførtbådesolidaritetsansvarogindsynspligt.IFinlandharmantagetmangeafdesammetiltagsomiNorge.Manalmengøroverenskomstermedendækningsgradpåmereend50%,ogmanharindførtetbestilleransvar.Detfinskebestilleransvarerikkeligesåvidtgåendesomdennorskeindsynspligt,fordiindsynsretteniNorgeikkekunliggerhoskundenellerhovedentreprenøren,menogsåhostillidsmændene.Danmarkerdetenesteland,hvormanharindførtkædeansvarformomsbetalinger,menmanhardoghverkenindførtenversionafindsynspligtenelleretkædeansvar.Kundenellerhovedentreprenørenhardermedendårligeremulighedforatvælgedeuseriøsevirksomhederfra.

3.5STRATEGIMODARBEJDSLIVSKRIMINALITET

Ijanuar2015offentligjordedennorskeregeringenstrategimodarbejdslivskriminalitet.Arbejdslivskriminalitetadskillersigfrasocialdumpingvedudelukkendeatinkludereforholdsomerulovlige,menssocialdumpingkanforegåruden,atdeterulovligt.Istrategienlæggerdennorskeregeringoptiletfornyettrepartssamarbejdemedarbejdsmarkedetsparterogenbedrekontrolmedvirksomhederpåbaggrundafetstyrketsamarbejdemellemdeforskelligenorsketilsynsmyndigheder.Regeringenlæggerogsåoptilatindføremulighedenforatindskrivekravomantalletafunderleverandørerogantalletaflærlingeikontrakteromoffentligeindkøb.Samtidigskaldergøresmereforatoplyseforbrugerneomkringarbejdslivskriminalitetogsikre,atdehardenfornødneinformationtilatvælgede’useriøse’virksomhederfra.Derudovererdetogsåendelafstrategienatgennemgådeninformation,dererrettetmodudenlandskearbejdstagere,derkommertilNorge,såledesatdeneropdateretogbliverletteretilgængelig.148

3.6GODKENELSEORDNINGAFRENGØRINGSVIRKSOMHEDER

INorgeharmanbesluttet,atallerengøringsfirmaerskalværegodkendtafarbejdstilsynet.Alledegodkendtevirksomhederregistrereshosarbejdstilsynet,ogdetersåledeskunlovligtatkøberengøringsydelserafenregistreretvirksomhed.Foratkunneblivegodkendtskalenvirksomhedsamarbejdemedenarbejdsmiljøtjeneste,derrådgivervirksomheden.Virksomhedenskalhaveskriftligeansættelseskontrakterforalleansatte,opfyldeallekravenefordealmengjorteoverenskomsterfrarengøringsvirksomhederoghaveenordning,dersikrerarbejdstagereøkonomisk,hvisdeskullefåenarbejdsskade.Virksomhedenskalværeregisteretienhedsregistret,

147http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/fagligt/cec51c422b0f4b1a810c1b3f1e77262f-20140924-drastisk-fald-i-udenlandske-firmaers-skattegaeld148Norgesregering,2015

65


virksomhedsregistret,momsregistret,registretforarbejdsgivereogiregistretforarbejdstagere.DerudoverskalallevirksomhedensmedarbejderehaveetID-kort.149

3.7TREPARTSBRANCHEPROGRAM

FormåletmedbrancheprogrammetiNorgeeratbidragetilanstændigeogseriøsearbejdsforholdibrancher,hvordeteretsærligtproblem.Ideenmedprogrammeterataktiverearbejdsgivere,arbejdstagereogmyndighedertilsammenatdokumentereogarbejdeforatløseproblemermanerenigeom,nårdetkommertilarbejdsmiljøogarbejdsforholdideudsattebrancher.Sammenskaldetreparterudvikleenfællesforståelseafdecentraleproblemer,ogsammenfindeenstrategiogeffektivetiltagforatløsedisseproblemer.Indtilvidereomfatterprogrammettrebrancher:Rengøringsbranchen,udelivsbranchenogtransportbranchen.Fraforåret2015blevderunderbrancheprogrammetetableretetsamarbejdemedArbeits-sosialdepartementet.Ideener,atderskalværejævnligemødermellemdenpolitiskeledelseogdeltagerneibrancheprogrammerne.Formåletmeddissemøderer,atdeltagerneibrancheprogrammernekaninformeredenpolitiskeledelseomsitarbejdeogdrøftedetiltag,somkræverpolitiskhandling.150

3.8SERIØSITETSKRAVIOFFENTLIGEINDKØB

INorgeerFællesforbundet,ByggenæringensLandsforening,denorskekommunerogenstyrelseunderMinisterietforLokalRegeringogModerniseringblevetenigeomenrækkefællesregleriforbindelsemedoffentligebygge-oganlægskøb.Detoffentligekøberbygge-oganlægstjenesterforomkring200mia.NKKårligt.Reglernemanerenigeombetyder,atallearbejdstagere,deransættespåbyggepladserneskalhaveetID-kort.Virksomhederskalvedkontraktindgåelseladesigregistrere.40%afdearbejdstimer,derpræsteresindenforbyggefageneskaludføresaffaglærte.7%afbygge-oganlægsarbejdetskaludføresaflærlinge.Hviskontraktengårtilenudenlandskvirksomhed,skalallevirksomhedensansatte,derarbejderpåprojektetregistreres.Leverandørenerforpligtettilatlaveinternkontrolafarbejdsmiljøetogeransvarligfor,atmanilønudbetalingenfølgerdealmengjorteoverenskomster.151

IDanmarkharmanmedfinanslovsaftalenfra2013aftaltatindførearbejdsklausulerioffentligekontrakter.Medaftalenskalallestatsligemyndigheder(ministerier,styrelserosv.)anvendearbejdsklausuler,nårdekøbervarerogtjenesterindenforbygge-oganlægsbranchen.Icirkulæreret,derindførerklausulerne,stårdersåledesiparagraf3:

”Ordregiverskalikontraktenstillekravom,atansattehosleverandørerogeventuelleunderleverandører,sommedvirkertilatopfyldekontrakten,ersikretløn(herundersærligeydelser),arbejdstidogandrearbejdsvilkår,somikkeermindregunstigeenddem,dergælderfor

149http://www.arbeidstilsynet.no/fakta.html?tid=232120/150https://www.regjeringen.no/no/tema/arbeidsliv/arbeidsmiljo-og-sikkerhet/innsikt/sosial_dumping/treparts-bransjeprogram/id2339870/151https://www.anskaffelser.no/sites/anskaffelser/files/15-11-16_seriositetskrav_-_bestemmelser.pdf

66


arbejdeafsammeartihenholdtilenkollektivoverenskomstindgåetafdeindenfordetpågældendefagligeområdemestrepræsentativearbejdsmarkedsparteriDanmark,ogsomgælderpåheledetdanskeområde.”152

Derudoverharmanogsåaftalt,atkommunerneietøgetomfangskalbrugearbejdsklausuler.Dekommunaleindsatservilbliveberørtiafsnit3.11.1.

3.9SKATTEVÆSENETSINDSATSMODSOCIALDUMPING

3.9.1ProjektstyrketkontrolIDanmarkharSkatlavetetprojekt,hvisformåleratsikre,atudenlandskevirksomhederermomsregisteretideresetableringsland,indendelevererydelseriDanmark.Udfradetmomsnummer,somvirksomhederneskaloplysetildedanskemyndighederforatbliveregisteretiRegistretforUdenlandskeTjenesteydere(RUT),foretagerSkatkontrolaf,hvorvidtdenudenlandskevirksomhedharværetmomsregisteretietableringslandetførdenpåbegyndtesinaktivitetiDanmark.SkatforetagerdennekontrolvedatsøgeiVies,somereneuropæiskdatabaseforudvekslingafmomsnumre.I2015undersøgteman2.700udenlandskevirksomheder,ogviasøgningeriViessystemetkunnemanverificere,at55%afdemvarregisteretietableringslandet.ISkatregnermanmedathavebrugt,hvaddersvarertilomkring63fuldtidsstillingerpåatbekæmpesocialdumping,herafbrugteman,hvaddersvarertilomkring15fuldtidsstillingerpåprojektstyrketkontrol.

Inovember2013forsøgtemaniSkatatverificerealledeudenlandskevirksomheder,dervarregisteretiRUT,vedatbenyttesigafVies,andredatabaserogmanuellehenvendelsertildevirksomheder,derikkekunnefindesidatabaserne.Vedatbrugedennemetodevistedetsig,athele95%afdeudenlandskevirksomhedervarregisteretietableringslandet,indendestartedeaktiviteteriDanmark.153

SamtidigarbejderSkatogsåsammenmedarbejdstilsynetogpolitietomenmidlertidigfælleskontrolindsatsmodsocialdumping.Projektetharindtilvidereopnåetgoderesultater.SkatssærligesocialdumpingtaskforceharopdagetunderbetalingogomgåelseafskattepligtiDanmark,bådeforvirksomhederogansatte.I2015indkrævedeman237mio.DKKsomfølgeafindsatsen.Ideførste8månederaf2016harmanindkrævet267mio.DKK.Samtidigkanderværeafledteeffekterafindsatsen,derbetyder,atdenreelleeffektafindsatsenformentligerstørre.Detskyldes,atdevirksomheder,deropdagesogsåvilværeskattepligtigeiDanmarkfremadrettet.154

152Cirkulæreomarbejdsklausulerioffentligekontrakter153Beskæftigelsesudvalget2015-2016,bilag69:9-10154http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/66f37e3fb5b44d9c8b6ec84f576d6ae7-20161010-nu-har-skat-scoret-700-millioner-kroner-paa-at-bekaempe-social-dumping

67


3.9.2PersonalelisterforarbejdspladserISverigeharmanindførtenregelom,atmanirengøringsvirksomheder,restaurationsvirksomheder,frisørvirksomhederogvirksomhederibyggebranchenskalhaveenlisteoverdemedarbejdere,dereransativirksomheden.Personalelistenskalindeholdedeansattesfor-ogefternavne,personnummer,samtdenansattesarbejdstider.Deterdesvenskeskattemyndigheder,derskalkontrollere,omvirksomhederneudarbejderlisterneogudfylderdemkorrekt.

Effektenafpersonalelisterneforrestaurationerogfrisøreri2007og2008blevevalueretafSkatteverket.Evalueringenviste,atpersonalelisternehavdeenpositivvirkningforkorrektudbetalingafløn.Lønnenirestaurationsbranchensteggradvis.I2007–etårefterindførelsen–steglønudbetalingenfra0,7til1,2mia.SEK,svarendetilenstigningpå3.000-5.000fuldtidsstillinger.I2008–toårefterindførslenaflisterne–vardesamledelønudbetalingerstegetmed1-1,5mia.SEK,svarerendetil4.000-6.000fuldtidsstillingerellerenstigningidensamledelønudbetalingibranchenpå7-11procent.Personalelisternehavdeogsåeneffektifrisørvirksomhedernei2007,meneffektenfaldtovertid,ogeffektenaflisternei2008varusikker.155

Gennemgangenafdesvenskeogdanskeskattemyndighederstiltagmodsocialdumpingviser,attiltagenekanværesærdeleseffektfulde.Stigningenidenkorrektelønudbetalingindenfordensvenskerestaurationsbrancheermegetmarkantogviser,attiltagsompersonalelisterogindsatsermodsocialdumpingfraskattemyndigheder,kanhaveendogmegetstoreeffekter.Samtidigviserdetdanskeverificeringsprojekt,atViessystemetmåskeikkefungereroptimalt,idetskatsekstraindsatsi2013gjordedetmuligtatfåverificeret,athele95%afdeudenlandsketjenesteyderevarmomsregisteretiudlandet,menssøgningerneiViesi2015kunkunneverificere55%afdeudenlandskevirksomheder,derleveredetjenesteydelseriDanmark.

3.10POLITIETSINDSATSMODSOCIALDUMPING

INorgesamarbejderarbejdstilsynetmedpolitiet.IdenførsteperiodeefteratmanvarbegyndtatalmengøreoverenskomsteriNorge,vardetpolitiet,somhavdemulighedenforatudskrivebøder,hvislovenvarovertrådt.Denbeføjelseblevdogflyttettilarbejdstilsynet.Detbetyder,atpolitietsrolleikampenmodsocialdumpingidageratbehandledemerealvorligesager,f.eks.iforbindelsemeddokumentfalsk.156I2015førtepolitietssamarbejdemedarbejdstilsynetogandremyndighedertil36udvisninger,107bortvisninger,13bøder,46anmeldelserherunder2sagerommenneskehandel,3mistanker,6anholdelser,7sigtelser,2tiltaleserogéndom.157

Somtidligerenævntoffentliggjordedennorskeregeringenistartenaf2015enstrategimodarbejdslivskriminalitet.Enbetydeligdelafdenstrategihandlerom,hvordandetnorskepolitiskal155Skatteverket,2015:13-14156Eldringetal,2013:65157Arbeitstilsynet,2015:13

68


gribekampenmodarbejdslivskriminalitetan.Etaftiltageneistrategieneratudvidedetregionaleoglokalesamarbejdemellempolitietogandretilsynsmyndigheder.Etandettiltager,atpolitietogskattevæsenetskalopretteetnationalttværfagligtanalyse-ogefterretningscenter,hvorogsåarbejdstilsynetskalværetilknyttet.Centretskalløbendevurderetrusselsbilledetindenforøkonomiskkriminalitet,herunderforøkonomiskarbejdslivskriminalitet.

PolitietskalogsåsamarbejdemeddeforskelligetilsynsmyndighederiNorgeomatopretteentværfagligarbejdsgruppe,derudarbejderenvejledningforinformationsdelingograpportereromeventuelleuhensigtsmæssighederireglerne,derstårivejenforsamarbejdet.

Derudovervilmanogsåietforsøgpåatbekæmpesvindeliforbindelsemedkonkurseretablerebo-koordinatoreridestørrepolitikredser.Samtidigskalpolitidirektoratetudvikleennationalstandardfor,hvordanpolitietskalhåndterekonkurser.

Derskalogsåetableresvirksomhedskontakteripolitidistrikterne.Kontaktenskalsikreetgodtsamarbejdemellempolitiet,virksomheder,relevanteorganisationerogandreaktørericivilsamfundet.Ideener,atsamarbejdetkangivepolitietenbedreviden,somkanbrugesikriminalitetsbekæmpelsen.

IFinlanderpolitietogsåendelafkampenmodsocialdumping.Herharmansåledesenspecialenhedikriminalpolitiet,derarbejderforatbekæmpeprofessionelogorganiseretløndumping158.

IDanmarksamarbejderpolitiet,arbejdstilsynetogskattevæsenet,somnævnttidligere,ietmidlertidigtprojektmodsocialdumping.PolitietsrolleiprojektetbeståriatydebistandtilSkatogarbejdstilsynetsadministrativekontrolarbejde,foretagekontrollerafopholds-ogarbejdsgrundlagsamtefterforskeformodedestrafbareforhold.Fra2012tilogmedtredjekvartalaf2015førtemyndighedssamarbejdettil121frihedsberøvelser,102sagermodarbejdstagereomulovligtarbejde,50sagermodarbejdsgivereomulovligtarbejde,37sageromulovligtophold.Derudoverførtekontrollernetilyderligere92sager.159Deterogsåpolitietsopgaveatkontrollere,hvorvidtudenlandskelastbilchaufføreroverholderreglerneomcabotagekørsel.

3.11LOKALEOGKOMMUNALEINDSATSERMODSOCIALDUMPING

Deterikkekunoffentligekontrolmyndighedersompoliti,skattevæsenogarbejdstilsynet,dergørenindsatsforatbekæmpesocialdumping.Derbliverogsågjortindsatserikommunerogioffentligtejedevirksomheder.

158Paradis,2014:37 159Beskæftigelsesudvalget2015-2016,bilag69:14-15

69


3.11.1KommunersindsatsmodsocialdumpingIøkonomiaftalenmellemdendanskeregeringogdedanskekommuner(KL)i2014aftalteman,atdedanskekommunerskullegørebrugafarbejdsklausulervedoffentligeanlægs-ogbyggeprojekterforatbekæmpesocialdumping.Iaftalenskrevman:

”Arbejdsklausulerskalsøgesudbredttilallekommunaleudbudskontrakterindenforbygge-oganlægsarbejdesamtøvrigeudbudskontrakter,hvordeterhensigtsmæssigt.Detvilstyrkeindsatsenmodsocialdumpingogsikrearbejdsvilkårpåoverenskomstmæssigevilkår.RegeringenogKLerenigeomatgørestatusforudbredelsenafarbejdsklausulersomlediøkonomiforhandlingernefor2015.”160

EnanalysefraKLviser,at90%afdedanskekommunerietellerandetomfangbrugerarbejdsklausuler.70%afkommunernebrugeraltidelleroftetjenesteydelseskontrakter,og83%nårdetgælderbygge-oganlægskontrakter.Undersøgelsenviserogså,at68%afkommunernebrugerkædeansvarietellerandetomfang.54%brugerdetbådeiforholdtilbygge-oganlægskontrakterogøvrigeudbudskontrakter,10%anvenderdetkuniforholdtilbygge-oganlægskontrakter,og4%kuniforholdtiløvrigeudbudskontrakter.161

Toafdedanskekommuner,derernåetlangtmedindførelsenafarbejdsklausuler,erOdenseogKøbenhavn.Odensekommuneskriverarbejdsklausulerindiallekontraktermedkommunensleverandører.Kommunenharansatetteampåtrepersonertilatkontrollere,hvorvidtkommunensleverandørerleveroptilarbejdsklausulerneikontrakten.Teametforetageranmeldteoguanmeldtekontrollerhoskommunesleverandører.Hvisderopdagesafvigelserfraklausulerneikontrakten,erdetkommunenstilgang,atderformentligikkeerondviljebag,mendetsnareremåværeenfejl.Detbetyder,atmanikommunenkungørbrugafsinesanktionsmuligheder,hvismanopdagerdobbeltekontrakter,elleratleverandørenikkeeristandtilatrettedefejl,somkommunensteamharpåpeget.162

IndsatsenmodsocialdumpingiKøbenhavnskommuneermegetligindsatseniOdense.Manskriverarbejdsklausuleromkringløn-ogarbejdsvilkårindikontraktenmedkommunensleverandører.163Tilatkontrollere,hvorvidtkommunensleverandørerleveroptilkontraktforpligtelserne,harmaniKøbenhavnvalgtathaveeteksterntkontrolteamiformafdetsåkaldteBureauVeritas.Teametbeståraf6personer,derårligtforetageropimod1400stikprøver.164

160Regeringen,2013:2161KL,2015162http://byggerietssamfundsansvar.dk/god-praksis/vurder-leverandorer-og-samarbejdspartnere/odense-kommune-bygger-pa-tillid-og-brunsviger163https://fairforhold.kk.dk/artikel/k%C3%B8benhavns-kommune-arbejder-fair-forhold-dig-og-din-arbejdsplads164https://fairforhold.kk.dk/artikel/indsatsteam-mod-social-dumping

70


INorgeharSkienkommuneendellovgivningsmæssigeværktøjeribrugforatkommesocialdumpingtillivs.Ibygge-oganlægsarbejdeforkommunenskalhovedentreprenørerbevise,atetflertalafdeansattepåbyggeprojektetharuddannelse.Hovedentreprenørenskalkræveenskriftligbegrundelsefornødvendighedenafatbrugeselvstændige,underleverandørerogvikarer.Norskskalværehovedsprogetpåallebyggepladser,hvorderbyggesforkommunen.Detbetyder,atmindstenpersonihverarbejdsgruppeskalkunnetalenorsk,bl.a.foratsikreatdentekniskekvaliteteriordenogstyrkesikkerhedenpåbyggepladsen.Hovedentreprenørenharikkelovtilathavemereendetkontraktlagundersig.Virksomhederne,dervinderkontraktermedkommunen,skalværeuddannelsesvirksomhederogallestørrevirksomhederinvolveretibyggeprojekterneskalhavelærlinge.Derudoverskalallearbejdereværeregisteret,oglønnenskaludbetalestilnorskebankkonti.Samtidigskaldetdokumenteres,atingenarbejdereharløn-ogarbejdsvilkår,somerdårligereendidealmengjorteoverenskomsterellerdengældendenormindenfordengivnearbejdspladsog/ellerbranche.Hvisdissereglerikkebliveroverholdt,kankommunenophævekontrakten,ogfirmaetkanfåkarantæneforatbyggeforkommunenitoår.165

ITelemarkkommuneermangåetetskridtlængereogstillerudoverkravenefraSkienogsåkravom,atdeansattepåbyggeprojekterneskalværefastansatte,ogatdeskalværeansatmellembyggeopgaver.

3.11.2MetroselskabetsindsatsmodsocialdumpingMetroselskabeteretdanskselskab,hvisformåleratanlæggeogdrivedenkøbenhavnskemetro.SelskabeterejetafTransportministeriet,KøbenhavnskommuneogFrederiksbergkommune.Iøjeblikketerselskabetvedatanlæggeenmetrocityring,ogarbejdetharværetplagetafsocialdumping.I2015blevenafunderleverandørerneibyggerietdømtidenstørstesagomsocialdumpingiDanmark.Underleverandørenblevivoldgiftsrettenidømtenbødepå22mio.DKKibodogefterbetaling.166Ijanuar2015besluttedeselskabetdogfremadrettetatindskriveetkædeansvarogmulighedenforbøder,hvisikkearbejdernepåprojekternefikdansklønikontrakternemedleverandøre.167

3.12NORDISKEARBEJDSTILSYNINDSATSERMODSOCIALDUMPING

Arbejdstilsynetidenordiskelandespillerligesomskattevæsenetenstorrolleikampenmodsocialdumping.Sammenlignermanhvilkeværktøjerogmetoder,deforskelligearbejdstilsynidenordiskelandehar,serdetudsomom,atmangenerelthardesammeværtøjer,omendmeddenstoreforskel,atarbejdstilsyneneidelande,hvormanharalmengjortoverenskomsterne,kankontrollere,hvorvidtmedarbejderneharfåetlønioverensstemmelsemedloven.Idetteafsnitgennemgåsdeforskelligearbejdstilsynsrolleogværktøjerikampenmodsocialdumping.

165Wixforth&Cremers,2015:57166http://bygtek.dk/artikel/byggeri/social-dumping-for-22-mio167http://www.fagbladet3f.dk/temaer/metro/3daf3a03477a46aea18347d76878601e-20150114-metroen-indfoerer-heftige-boeder-for-loensnyd

71


3.12.1DetnorskearbejdstilsynsindsatsmodsocialdumpingHovedopgavenforarbejdstilsynetiNorgeeratføretilsynmednorskevirksomhederforatundersøge,omdeleveroptilarbejdsmiljølovenskrav,menmanundersøgerogså,omvirksomhedenleveroptilferielovenogtobaksskadeloven.I2004fikarbejdstilsynetansvarforatføretilsynmedoverholdelsenafløn-ogarbejdsvilkåreneidealmengjorteoverenskomster.Arbejdstilsynetfikogsåettilsynsansvariforbindelsenmedoverholdelsenafudlændingeloven.I2005startededetnorskearbejdstilsynsarbejdemodsocialdumpingforalvor,ogfra2006blevindsatsenmodsocialdumpingorganiseretsomsitegetprogramområde.Iprogramområdetharmansamletalletiltagogaktiviteterrettetmodsocialdumpingsomtilsyns-,informations-ogvejledningstiltag,vidensindsamlingsamtsamarbejdemedandreaktører.168

Fremtil2006kunnearbejdstilsynetikkeselvhåndhævebrudpådealmengjorteoverenskomsterogudlændingeloven;istedetskullemansendesagenvideretilpolitietellerudlændingemyndighederne.Fradecember2006fikarbejdstilsynetmulighedforatbenyttedesammesanktionsmuligheder,sommanbenyttedeiforbindelsemedsageromovertrædelsenafarbejdsmiljølovgivningen,hvilketerpåbud,bøderogforbud.169

Hovedopgaveniprogrammetrettetmodsocialdumpingertilsynmedvirksomheder,derhararbejdstagerefradenyeEU-lande.Manharårligt4aktionsugersamtetkontinuerligttilsyn.Udvælgelsenafvirksomhedertiltilsynskerpåbaggrundaftipsfraoffentligheden,fraregionalesikkerhedsrepræsentanterogpåbaggrundafarbejdstilsynetsegneobservationer.170I2015foretogarbejdstilsynet5.239tilsynrettetmodsocialdumpingogarbejdslivskriminalitet171

I2008indførteNorgeetkravomobligatoriskeID-kortpåbygge-oganlægspladser.Kravetgælderbådenorskeogudenlandskearbejdereogbådeforarbejdstagereogforenkeltmandsvirksomheder.DeteretkravforatfåudstedtetID-kort,atmanerregistreretidiverseoffentligeregistre.Deterarbejdstilsynet,derharansvaretforregistretogforatføretilsynmed,atregisteringenbliveroverholdt.172

I2009indførtemanenregistreringspligtforvikarbureauer,deropereredeiNorge.Foratkunnebliveregisteretiarbejdstilsynetsregistre,stillesderkravtilvikarbureauetsorganisationsformogatvirksomhedeniforvejenerregistreretienhedsregistretoghosskattevæsenet.Iperiodenfra2004til2012harmanikkekunøgetarbejdstilsynetsbeføjelserogtilsynsområder,manharogsåøgetbevillingernetilarbejdstilsynetadflereomgange.173

168Eldring,2013:57-58169Eldring,2013:59170Eldring,2013:60171Arbeitstilsynet,2015:12172Eldring,2013:61173Eldring,2013:62-64

72


I2012besluttedeman,atallerengøringsvirksomhederskullegodkendesafarbejdstilsynetforatkunnefungerelovligtiNorge.UdoverkravetomgodkendelseindførtemanogsåkravetometID-kortirengøringsbranchen.174

DetnorskearbejdstilsynerendelafServicesenterforutenlandskearbeidstakere.Arbejdstilsynetsamarbejdermedpolitiet,skatteetatenogudlændigedirektoratetomcentrene.Formåletmedcentreneer,atudlændinge,derkommertilNorgeforatarbejde,kanfåvejledningogkortesagsbehandlingstidericentrene.ManharetableretcentreiOslo,Stavanger,Bergen,TrondheimogKirkenes.Icentrenekanmanfåudstedtregistreringsbeviser,indleveredokumentationtilansøgningeromarbejdstilladelser,bestilleetkort,derdokumentererensopholdstilladelseiNorge,søgeomskattekort,fåetnorskidentitetsnummer,meldeatmanflyttertilNorge,fåinformationomID-kortetforansatteibyggebranchenogirengøringsbranchen.Herudoverkanmanfåsvarpåspørgsmålomkringløn-ogarbejdsvilkår.175

Evalueringenafarbejdstilsynetsarbejdeiperioden2006-2010viser,atarbejdstilsynetovergiksinemålforantaltilsyn.Iperiodenudførtemanmereend6.000tilsynpåbyggepladserogiindustrienrettetmodsocialdumping.Antalletafbrancheromfattetafarbejdstilsynetsprogrammodsocialdumpingerfra2010blevetudvidet,hvilketharskabtnogenfrustrationitilsynetpåtrodsafellersgoderesultater.Frustrationenopstår,dadeterkompliceretogtidskrævendeatskullearbejderegulærtmedtilsyniforholdtilarbejdsmiljølovgivningen,ogatmanskalarbejdemereprojektbaseretmedindsatsenmodsocialdumping.Derpegespå,atkvantiteteniarbejdetkankommetilatgåforudforkvaliteten,særligtiforbindelsemedatfølgeoppåsagerneomsocialdumping.Deeroftekompliceredeoghartrådetiludlandet,hvilketgør,atderkanmangleressourcertilatforfølgedem,særligthvissagenkræveretpolitimæssigtellerretsligtefterspilforatbliveløst.Derpegesogsåpå,atpolitietsjældentførersageromsocialdumping.

Deøgedebevillingertilarbejdstilsynetogtilsynetsmereaktiveindsatsmodsocialdumpingserdogoverordnetudtilatværeensucces,ogdetvurderes,atomfangetafsocialdumpingvillehaveværetstørre,hvismanikkehavdetagetdissetiltagforatstyrkearbejdstilsynetsmuligheder.Atarbejdstilsynetfikfleremuskleriindsatsenmodsocialdumping,harværetmedtilatsikre,atdelove,derervedtagettilatbekæmpesocialdumping,ikkekommertilatfremståsomsymbolsklovgivning.Doggælderdissepositiveresultaterafindsatsenprimærtdealmengjorteområderogimindregradiandrebrancher,hvormanogsåharenbetydeligandelarbejdsindvandrereogudstationeredearbejdere,meningenalmengjorteoverenskomster.176

Detnorskearbejdstilsynsindsatsmodsocialdumpingblevevalueretigeni2015afBrekken,SøbergogWinge.Evalueringenpegerpå,atarbejdstilsynetsinspektørerharenstorvidenomsocialdumpingsomfænomenpådetnorskearbejdsmarked.Evalueringenpegerligeledespå,at

174Eldring,2013:62175http://www.sua.no/176Eldring,2013:66-67

73


almengørelsenafoverenskomster,regionalesikkerhedsrepræsentanterogID-kortharværetvigtigemidlertilatbekæmpesocialdumping.Samtidigvurderesdetdogogså,atsocialdumpingervedatspredesigtilandrebrancher,ogorganiseretarbejdsmarkedskriminalitetervedatudviklesigtilentrussel.177

3.12.2DenfinskearbetarskyddsförvaltningsindsatsmodsocialdumpingDencentralefinskemyndighedforkontrolmedarbejds-ogansættelsesvilkårerSocial-ogSundhedsministerietsarbejdssikkerhedsafdeling.Herudviklermanlovgivning,derregulerertilsynet.Detfaktisketilsynbliverudførtafregionale’forvaltningsverker’.Socialogsundhedsministerietdefinerer,hvilkeovertrædelseroghvilkebrancher,somforvaltningerneskalfokusererpåifireårigerammeaftaler.178

Arbejdstilsynsmyndighederneskalføretilsynmedoverholdelsenaf130forskelligeregelsæt,herundersikkerhedsbestemmelser,udstationeringslovenogmedarbejdernesansættelsesvilkår.Arbejdstilsynsmyndighedernekanogsåkontrollerearbejdspladser,hvorderikkeerunderskrevetenkollektivoverenskomst,forommansomarbejdsgiverisinelønudbetalingerleveroptildenbindendekollektiveoverenskomst.Udoverlønkontrollerertilsynetogså,hvorvidtudenlandskearbejdstagereharrettilatarbejdeiFinlandogomhovedentreprenørenharlevetoptilsineforpligtelserilovenombestilleransvar.179

Nårtilsynetopdageretkritisabeltforhold,stræbermaniførsteomgangefter,atarbejdsgiverogarbejdstagersammenløserproblemet.Hvisrådogvejledningikkevisersigatværenoktilatfåetproblemetløst,tagermanforskelligeadministrativeforanstaltningeribrug.Disseforanstaltningerspænderfraanvisningeromatretteproblemernetilmerespecifikkeanmærkningeromatløseproblemetindenforentidsfrist,overbøderogmidlertidigtatstoppearbejdet,tiletforbudmodatforetagearbejdet,hvisdererrisikofordeansatteslivoghelbred.

Dissestrengereforanstaltningerkandogikkebrugesialletilfælde.Hvistilsynetopdager,atenarbejdsgiverikkebetalerlønefterdenbindendeoverenskomst,kandeikkegøreandetendatgiveenanvisningom,atdetskalbringesiorden.Idetilfælde,hvortilsynetsansvisningbliverignoreret,skalarbejdstageresadvokatellerfagforeningsåledesanlæggesag,førarbejdsgiverenretsligtkantvingestilatudbetaleløn.

IFinlandharmangivettilsynsmyndighedenflereredskabertilatbekæmpesocialdumpingefterEU’søst-udvidelsei2004og2007.Tilsynsmyndighedernefiktilopgaveatkontrollere,omudenlandskearbejdstagerehavdelovtilatarbejdeiFinland,ogarbejdsgiverneblevforpligtettilatindsamlesådanneoplysningeroggemmedemi4år,efterdenudenlandskearbejderharforladtjobbet.Manhargjortlønsedlerlovpligtigeogindførtenlovomubludiskrimineringpå

177Brekkenetal,2015:30178Ahlberg,2013:41 179Ahlberg,2013:42-43

74


arbejdsplader.Lovenskalbeskyttearbejdstagereimod,atarbejdsgivereudnytterarbejdstagerensringevidenomdetfinskesamfund,detsarbejdsmarkedogvedkomnesrettighederellerensværøkonomisksituation,tilatbetalearbejdstagerenenmegetlavereløn,ellergivervedkomnemangeflerearbejdstimerendlokalearbejdere.Manøgedeogsåbevillingernetiltilsynsmyndighederneiperiodenfra2005til2012180

I2005ændredemanudstationeringslovensåledes,atvirksomheder,derudstationeredearbejdskrafttilFinland,skaludpegeenrepræsentantilandet,hvisvirksomhedenikkeharenpermanentdrift,ogudstationeringenvarermereend14dage.Repræsentantenskalkunnerepræsenterevirksomhedenienretssagogopbevareoplysningeromdeansvarligeivirksomhedenogomdeudstationeredesansættelsesforholditoår,efteratudstationeringenerophørt.Medlovændringenfikogsåhovedentreprenørennyeforpligtigelser.Deblevforpligtigettilatsikre,atdenudstationerendevirksomhedudpegerenrepræsentantiFinland.Ogdeblevligeledesforpligtettilatinformerederesegnesikkerhedsrepræsentanterom,hvornårudstationeringenstarter,oghvorlængedenstårpåsamthvilkentypearbejde,dervilbliveudført.181

Påtrodsafdenyereglerogdeøgedebevillingererdetstadigsværtatsikre,atudenlandskearbejderehardearbejds-ogansættelsesvilkår,somdeharrettil.Detstørsteproblemerlønnen.Kunenlilledelafarbejdsgiverenebetalerdeudenlandskearbejdstagereenlønioverensstemmelsemeddenalmentbindendeoverenskomst.Etandetproblemer,atudenlandskearbejdstagereoftestudsættesformegetlangearbejdsdage:titiltolvtimeromdagenseksdageomugen,ofteudenoverarbejdsbetaling.Derudoverskalarbejdstagernesomnævntstadigselvførederessag,hvisdeikkeharfåetderesretmæssigeløn.Samtidigharlovenomubludiskriminationkunenpræventiveffekt.Forbrydelserneervanskeligeatdokumentere,ogdenjuridiskeprocestagerlangtid.182

EfterfølgendeharmansomiNorgeindførtetkravom,atalle,derarbejderpåenbyggeplads,somikkeeretprivathjem,skalhaveetID-kortmedbillede,derviserpersonensnavnogarbejdsgiversamtpersonensskattenummer.183

3.12.3DetdanskearbejdstilsynsindsatsmodsocialdumpingDanmarksarbejdstilsynharingendirektefunktioner,derskalsikrearbejdstageremedhensyntilløn-ogarbejdsvilkårsspørgsmålsomiNorgeogFinland.Arbejdstilsynetsopgaverbestårderimodiatbidragetilatskabesikreogsundearbejdspladser.184

Centraltiarbejdstilsynetsarbejdeerinspektion,vejledning,kontrol,opfølgningsamtsanktionering.Tilsyneterdeltopiregionalecentre,derselvbehandlerdesager,somderestilsyn180Ahlberg,2013:45-46181Ahlberg,2013:46182Ahlberg,2013:50-51183http://www.tyosuojelu.fi/web/sv/gra-ekonomi/personkort-och-skattenummer184Pedersen,2013:24

75


førertilogselveridirektekontaktmedandreaktørersomvirksomheder,politiogskattevæsen.Arbejdstilsynetharadgangtilprivateogoffentligearbejdsstederudenenretskendelseogharligeledesudenenretskendelserettilatkrævedokumentationudleveretogforetagefotografiskeoptagelserogmedtageprøverfraarbejdspladsen.Arbejdstilsynethardogikkeadgangtilarbejdspladseriprivatpersonersbolig.Hvisarbejdstilsynetopdagerforhold,dereristridmedarbejdsmiljølovgivningen,kanmanpåbyde,atforholdetbringesiorden.Hvisovertrædelsenaflovenskaberenoverhængendeogbetydeligfare,kanarbejdstilsynetstoppearbejdethelt.Arbejdstilsynetharikkenormaltmulighedforatudstedeadministrativebøder,menfiki2013mulighedforatudstedeadministrativebødertiludenlandskearbejdsgivere,derikkeharopfyldtpligtenomatregistreresigiDanmark.185

Detdanskearbejdstilsynhavdei2012nomineltflestarbejdsmiljøinspektørersammenlignetmeddeandrenordiskelande.Idetdanskearbejdstilsynudfører420inspektørerårligtomkring70.000kontrolbesøgpådanskevirksomheder,sammenlignetmed286inspektøreriSverige,300iNorgeog357iFinland.Sermanpåantalletafbeskæftigedeogantalinspektører,harendanskinspektøransvaretfor6.500beskæftigede,ensvenskfor16.000ogennorskfor8.300.De70.000årligekontrolbesøggørarbejdstilsynettildendanskemyndighed,derharflestdirektekontaktertildanskearbejdspladser.Deterdogværdatnævne,atDanmarkgenereltharfleresmåvirksomheder,hvilketbetyder,atdedanskearbejdsmiljøinspektørerinogletilfældeskalbesøgeligesåmangearbejdssteder,selvomdeharansvaretforfærrebeskæftigedeendderesnordiskekollegaer.186

Arbejdstilsynetharkunenindirekterolle,nårdethandleromatbekæmpesocialdumpingiDanmark.Deterikkearbejdstilsynetsopgaveatkontrollereomvirksomhederneharløn-ogarbejdsvilkår,dererioverensstemmelsemedoverenskomsterne.Denindirekterollebeståriatkontrollere,omudenlandsketjenesteydere,derudførermidlertidigearbejdsopgaveriDanmark,erregisteretiRegistretforUdenlandskeTjenesteydere(RUT).Samtidigskalarbejdstilsynetogsåkontrollere,omdeansatteharderelevantedanskesikkerhedsgodkendelserforderesarbejde.Detkaneksempelvisværesikkerhedscertifikatertilstilladsopsætning.187

Desenereårhararbejdstilsynetsåledessamarbejdetmedpoliti-ogskattemyndighederomatgennemføretilsynrettetmodsocialdumpingpåbaggrundafenmidlertidigbevilling,derudløberi2017.188Etnotattilfolketingetsbeskæftigelsesudvalgviser,atmanindenfordettesamarbejdehargennemført34fælleslandsdækkendeaktionerogbesøgt3.822virksomheder,hvilketharførttil2.146arbejdsmiljøreaktioner.189I2015havdemyndighederne8fællesaktionermodsocialdumping,hvilketførtetil490arbejdsmiljøreaktioneridanskeogudenlandskevirksomhederog26

185Pedersen,2013:26 186Pedersen,2013:26187Pedersen,2013:29188Pedersen,2013:29189Beskæftigelsesudvalget2015-2016,Bilag283

76


muligestraffesagersomfølgeafbrudpåreglerneomregistreringiRUT.190RegisteringeniRUTgørdetmuligtforarbejdstilsynetatkontrollere,hvorvidtudenlandsketjenesteydereiDanmarkleveroptilarbejdsmiljølovgivningen,idetdatafraRUThverdagbliveroverførttilarbejdstilsynetsplanlægningsprogram.Hervedbliverdetmuligtforarbejdstilsynetatkontrollereudenlandsketjenesteydere,ogsåselvomdekunydertjenesteriDanmarkimegetkorttid.Iforbindelsemedarbejdstilsynetsvejledningogkontrolindsatsharmanudvikletensærligtolkningsservice,mankanbrugefrasinmobiltelefon.

I2011oprettedemaneninternetside,hvorborgerekangiveinformationeromudenlandskevirksomheder,demistænkerforikkeatværeregisteretiRUT.Ideførste2månederefteroprettelsenafsidenmodtogmanmereend300underretninger.191Ietnotattilbeskæftigelsesudvalgetvurderesdet,atmyndighedernesiden2012erblevetbedretilatsamarbejdeogbedretilatdeleinformationsåledes,atmanfokusererpådemestrisikofyldtearbejdssteder.192

Deterikkekunarbejdstilsynet,dergørbrugafRUT.Skatkanogsåbrugeregisteret,foratkontrollere,omderbetalesmoms,nårudenlandsketjenesteydereellerenkeltmandsvirksomhederlevererydelsertilprivate.Skatbrugerdetogsåtilatundersøge,omdeudstationeredearbejdereerindkomstskattepligtigeiDanmark.193

Deterdogikkekunoffentligemyndigheder,derkangørebrugafRUT.Endelafoplysningerneiregistreteroffentligttilgængelige,eksempelvisviaenkodeforhvilkenbranchevirksomhedeneri,virksomhedensnavn,samthvorvirksomhedenudførersitarbejde.Disseoffentligetilgængeligeinformationergørdetmuligtforfagforeningeratopsøgevirksomhedenogstillekravomindgåelseafenoverenskomst.194

3.12.4DetsvenskearbetsmiljöverksindsatsmodsocialdumpingDetsvenskeArbetsmiljöverksopgaveriforbindelsemedbekæmpelsenafsocialdumpingerfærreendideandrenordiskelande.Deopgaver,derrelaterersigtilsocialdumping,eratføretilsynmed,atvirksomhederleveroptilkraveneiarbejdsmiljø-ogarbejdstidslovgivningen,ogatfungeresomforbindelseskontorforvirksomheder,derbenyttersigafudstationeringsdirektivet.195Denneopgavebeståriathjælpevirksomheder,derleverertjenesterovergrænserogudstationeredearbejdstageremedinformation.196DennemindrerollefordetsvenskeArbetsmiljöverkudspringer

190https://arbejdstilsynet.dk/da/tilsyn/tilsynsformer/tilsyn-udenlandske-virksomheder-social-dumping/indsatser-2015191Pedersen,2013:30192Beskæftigelsesudvalget2015-2016,bilag69:1193Pedersen,2013:30 194Pedersen,2013:31195Ahlberg,2013:69-70196Ahlberg,2013:79

77


afenstærktraditioniSverigefor,atarbejdsmarkedetsparterselvgennemkontrologtilsynsikrer,atlove,aftalerogregleromkringansættelses-ogarbejdsvilkåroverholdes197.

MåletforArbetsmiljöverketsarbejdefastlæggesudfrainstruktionerfraregeringen.HvertårfårArbetsmiljöverketetsåkaldtregelbrev,derudspecificerer,hvilkemålogresultaterdetforventesatnåiløbetafåret.198

DaSverigeligesomDanmarkikkeharnogenlovgivningomkringmindsteløn,hararbejdstilsynetderforingenbeføjelsertilatkontrollere,omoverenskomsternebliveroverholdt–dettegælderogsåforudstationeredearbejdstagere.Istedeterdetdefagligeorganisationersopgaveatsikre,atsvenskeogudenlandskearbejdstagerefårløn-ogarbejdsvilkår,dererioverensstemmelsemedniveauernefastlagtioverenskomsterne.199

I2013vedtogman,atvirksomheder,derudstationeredearbejdstagereiSverigeilighedmedreglerneiNorge,skalregistrereenkontaktpersonfravirksomhedenhosArbetsmiljöverket.SamtidigfikArbetsmiljöverketogsåtilopgaveatkontrollere,omensådanregistreringharfundetsted.200

Fra2009begynderArbetsmiljöverketetprojektmeddetformålatudviklenyetilsynsstrategierforarbejdsstedermedenstorandelafudenlandskarbejdskraftmedrisikofyldtarbejde.Projektetførertil,atmani2011harudvikletnyetilsynsmetoderfordennetypearbejdspladser.Enafdenyemetodertræderikraft,hvisdetikkeermuligtatafgøre,omfolkenepåarbejdspladseneransatteellerselvstændige.IsådanensituationvilArbetsmiljöverketnedlæggeforbudmodatarbejdevidere.Enandennyarbejdsmetodegælderforbyggepladser,hvorderikkeertilstrækkeligfaldsikring.Hvisbyggepladsenerendeltbyggeplads(hvorderarbejderflereforskelligebyggevirksomheder)erdetbygherren,dereransvarligforatsikre,atallehardenfornødnefaldsikring.201

VurderingenafArbetsmiljöverketsindsatsmodsocialdumpingfra2013pegerpå,atmaniSverigeendnuikkeharensamletstrategimodsocialdumping.Derpegesligeledespå,atArbetsmiljöverketharetbegrænsetmandatogmulighederforatudføretilsyn,sombekæmperløndumping,dadeterarbejdsmarkedetspartersopgave.Detvurderessamtidig,atdeterfortidligtatevaluereeffektenafdenyearbejdsmetoderiforbindelsemedudenlandskearbejdstagerepåsærligtrisikofyldtearbejdspladser.

Manmådogformode,atArbetsmiljöverketsindsatsmodsocialdumpingerblevetstyrketefterfølgende.Somnævntvedtogmani2013etkravomregistreringafrepræsentanterfra

197Ahlberg,2013:69-70198Ahlberg,2013:73199Ahlberg,2013:76200Prop.2012/13:71.Anmälningsskyldighetvidutstationering201Ahlberg,2013:81-82

78


virksomhedermedudstationeretarbejdskraftiSverigehosArbetsmiljöverket.DetburdegiveArbetsmiljöverketnogleafdesammemuligheder,somdetdanskearbejdstilsynharfåetmedRUT-registret–bl.a.atkunneføretilsynmedudenlandskevirksomheder,derkunudførerarbejdeiSverigeienkortperiode.

Arbetsmiljöverketerogsåbegyndtatarbejdemeresystematiskmedatbekæmpe,hvaddekaldergråvirksomheder.Manharsåledessatsigsommål,atfærrevirksomhederskalhavekonkurrencefordeleudafatomgåsreglerneiarbejdsmiljølovgivningen.202

3.12.5DetislandskearbejdstilsynsindsatsmodsocialdumpingDetharikkeværetmuligtforrapportensforfattereatfindenøjagtigebeskrivelseraf,hvilketiltagdetislandskearbejdstilsyntagerforatkommesocialdumpingtillivs.DerforharforfatterneværetikontaktmeddetislandskearbejdstilsynVinnueftirlitið.Informationerneidetteafsnitbyggerpådeinformationer,somVinnueftirlitiðhargivetos.

Vinnueftirlitiðharligesomdetdanskeogdetsvenskearbejdstilsynikkerettilatkontrollere,hvorvidtarbejdstagerefårenkorrektløn.Vinnueftirlitiðharligeledeshellerikkelovtilatkontrollere,hvorvidtudenlandskearbejdstagereopholdersiglovligtiIsland.ManharogsåenID-kortordningpåIsland,mendeterfagforeningerne,derkontrollereromdenbliveroverholdt.

Istedethardetislandskearbejdstilsynenmereklassiskrollemegetligdetsvenskearbejdstilsyn,hvormanitilsynenefokusererpåatundersøge,hvorvidtreglerneforetsikkertarbejdsmiljøerblevetoverholdt.Vinnueftirlitiðsamarbejdersomdeandrenordiskearbejdstilsynmedskattemyndighederneogpolitiet.Påbaggrundafdetsamarbejdeogsamarbejdetmedforskelligefagforeningerudvælgerarbejdstilsynetarbejdspladsertilkontrol.

Detislandskearbejdstilsynharogsåsomdeandrenordiskearbejdstilsynudvikletforskelligebrochurer,ogderfindesenhjemmesidepåforskelligesprogmedinformationomhvilkelove,reglerogkriterier,manskalværeopmærksompå,nårmanarbejderiIsland.Manharikkesominogleafdeandrearbejdstilsynensærligordning,hvorudenlandskearbejdstagerekanmeldearbejdspladsertilarbejdstilsynet.DeterdogmuligtforalleiIslandatmeldeenarbejdspladstiltilsynet.Nårarbejdstilsynetopdagerbrudpåreglerneomsikkerhed,kantilsynetforbydearbejde,lukkearbejdspladseroggivebøder,hvistilsynetshenstillingerikkefølges.

3.12.5LighedogforskelleiarbejdstilsynenesindsatsmodsocialdumpingidenordiskelandeGennemgangenviser,atdenordiskearbejdstilsyngenereltharfåetbevilligetfleremidler,medDanmarksomendelvisundtagelse.IDanmarkerbevillingernetilarbejdstilsynetnemligfaldetmedca.110mio.DKKsiden2008.203Manhardogiperioden2012-2017midlertidigebevillingertiletsamarbejdemedskattevæsenetogpolitiet.Samtidigmedatarbejdstilsynenegenereltharfået

202Arbetsmiljöverketsårsredovisning,2014:8203http://www.ugebreveta4.dk/dramatisk-nedskaering-af-arbejdstilsynet_19848.aspx

79


flerebevillinger,hardeogsåfåetmereatføretilsynmed,damanialledenordiskelandeharindførtflerekravtilderesarbejde.Detereksempelviskontrolmedregistreringenafudstationeredearbejdstagereogudenlandskevirksomheder,derydertjenesterilandet.Denvigtigsteforskelimellemarbejdstilsynsmyndighedernesmulighederforatbekæmpesocialdumpingermulighedenforatkontrollere,omdeansattefårenordentligløn.INorgeogFinlandhararbejdstilsynsmyndighedernemulighederforatkontrollere,omvirksomhedernebetalerderesansatteioverensstemmelsemeddenofficieltfastsattemindstebetalingogsanktionere,hvisdetikkeertilfældet.IDanmarkogSverigeerdetderimodfagforeningernesopgaveatkontrollere,omdeansattefårlønioverensstemmelsemedoverenskomsterne.

80


4. FAGLIGETILTAGMODSOCIALDUMPING

Kapitletshovedkonklusionerer:

• Fagbevægelsenharhaftsuccesmed:o Atsættesocialdumpingpåmediedagsordeno Atfåforhandlettiltagmodsocialdumpingigennemioverenskomsterneo Atfåvedtagetmerereguleringogøgedekontrolindsatserpolitisko Atansættetosprogedemedarbejdereogudgivematerialepåfleresprog

• Fagbevægelsenhartilgengældhaftudfordringerved:

o Atsamarbejdemedfagforeningeriøstlandeneo Atorganiseredeudstationeredearbejdere

Denordiskefagforeningerhartagetmangeensellerlignendetiltagforatbekæmpesocialdumping,menmanharogsåtagetnoglesærligetiltagmedbaggrundidenspecifikkesituationsomfagforeningerneidetenkeltelandharståeti.ForfagforeningerneiDanmarkogSverigebetyderdeteksempelvis,atdegørmegetudafatkontrollere,omlønmodtagerneharfåetlønioverensstemmelsemeddengældendeoverenskomst,daarbejdstilsynetiDanmarkogSverige,somtidligerenævnt,ikkekontrollererdenslags.Detteafsnitsernærmeredekonkretetiltag,somdenordiskefagforeningerhartagetforatbekæmpesocialdumping.

4.1NORSKEFAGFORENINGERSTILTAGMODSOCIALDUMPING

DetnorskeFællesforbundforbygningsarbejdereharsomandrenordiskefagforeningergjortmereudafatgøreinformationeromdetnorskearbejdsmarkedogarbejdstageresrettighederogvilkårtilgængeligepåandresprogendnorsk.Manharansatmedarbejdere,dertalerfleresprogogudarbejdetbrochureroginternetsiderpåflereforskelligesprog.Etvigtigtprincipiarbejdetmodsocialdumpingharværetikkebareathjælpeegnemedlemmer,menogsåudenlandskearbejdstagere,somikkevarmedlempådettidspunkt,hvordefikbehovforfagforeningenshjælp.204

FællesforbundetharogsåværetaktiveiforbindelsemedatskabekontaktertiludenlandskefagforeningeridenyeEU-lande.ManharblandtandetindgåetsamarbejdemeddetlettiskebygarbejderforbundLCA.Aftalenbetyder,atlettiskebygningsarbejdere,derarbejderiNorge,skalfølgedenorskeregleriNorgeherunderdealmengjorteoverenskomster.Samtidigskalderskeen

204ARBETSKRAFTENSRÖRLIGHET&SOCIALDUMPNINGUTMANINGARFÖRDENNORDISKAARBETSMARKNADSMODELLENBILAGOR,2011:41-42

81


gensidigudvekslingafinformationmellemdetofagforeninger,ogmellemmerafLCA,sombliverudstationerettilNorge,skalkunnefåhjælpogjuridiskrådgivningaffællesforbundet.Aftalenindebærerogså,atdeudstationeredearbejdereskalorganiseresiLCA,menslettiskebygningsarbejdere,someransatinorskevirksomheder,skalorganiseresiFællesforbundet.205

INorgeerfagforeningerneudoveratværeendeldetrepartsprogrammerforudsattebrancher,somtidligerenævntogsåendelafetsamarbejdemodsortøkonomi.Hersamarbejdernorskefagforeningermednorskearbejdsgivere,denorskekommunerogdennorskeSkatteetatomatfåforbrugere,detoffentligeogdetprivatetilathandlehvidt,atforbyggeudviklingenafensortøkonomivedatsamordnetiltagmellempartnerne,oginformerebefolkningenomulempernevedsortøkonomi.206

Derudovererdetvigtigtatpegepå,atdenorskefagforeningerihøjeregradenddedanskeogdesvenskefagforeningerharhaftenmerepolitiskstrategi.Herharmanpressetpåfor,atpolitikerneskulleforsvaredenorskearbejdstageresløn-ogarbejdsvilkårvedatalmengøreoverenskomsterneindenfordeområder,hvordervarenbetydeligrisikoforsocialdumping.Pressetfradenorskefagforeningerharogsåfåetdenorskepolitikeretilatindføreetsolidaritetsansvar.Denorskefagforeningerharaltsåistedetforselvatopbyggeogbrugemusklernetilatbekæmpesocialdumpingallieretsigmeddenorskepolitikereogfåetdemtilmereaktivtendideandrenordiskelandeatbrugereguleringogdeværktøjer,statenhartilrådighedforatbekæmpesocialdumping.DenlavereorganisationsgradiNorgeognorskLO’straditionforetmegettætsamarbejdemeddetnorskeArbeiderparti,hargjortpolitikernetilvigtigerebeslutningstagerepåarbejdsmarkedetendiSverigeogDanmark.

4.2DEFINSKEFAGFORENINGERSTILTAGMODSOCIALDUMPING

EttiltagsomRakennusliitto(detfinskebyggearbejder-forbund)harhaftsuccesmed,harværetatarbejdeforatfåindførtetkravom,atmanskalværeregisterethosskattemyndighederne,hvismanskalarbejdepåenfinskbyggeplads.Foratudenlandskearbejderekanfåetskatteregistreringsnummer,krævesdet,hvismankommerfraetlandudenforEU,atmanharenarbejdstilladelseogenansættelseskontrakt.Kravetometskatteregistreringsnummerblevtilvirkelighedsomenkonsekvensaf,atRakennusliittosamarbejdedemeddenfinskearbejdsgiverorganisationforbyggerietogettætsamarbejdemedetsocialdemokratiskmedlemafdetfinskeparlament.207

Etandettiltagmodsocialdumping,somdefinskefagforeningerhartaget,er,atdemedloveniryggenkankonflikte,hvisudstationeredearbejdereikkefårlønioverensstemmelsemed

205ARBETSKRAFTENSRÖRLIGHET&SOCIALDUMPNINGUTMANINGARFÖRDENNORDISKAARBETSMARKNADSMODELLENBILAGOR,2011:42206http://www.samarbeidmotsvartokonomi.no/Hvagj%C3%B8rvi.aspx207Alho,2013:141-142

82


overenskomsterne.208Definskefagforeningersmulighederfordennetypetiltagstårnogetikontrasttildesvenskefagforeningerstilgang,derikkeharbenyttetsigafkonfliktmulighederneoverforudstationeredearbejdere.Forskellenskyldes,atmaniFinlandkanhenvisetilenovertrædelseafenofficieltfastsatmindstebetaling,hvilketgørskridtenelovlige,mensmaniSverigeogDanmarkikkeharofficieltfastsatmindstebetalinger,mankanhenvisetilsombegrundelseforenkonflikt.

Rakennusliittoharsammenmedarbejdsgiverforeningenindenforbyggebranchenogsåpressetpåforatfåbedrekontrolmedsortarbejde.Selvomdefleste,derarbejdersortiFinland,erfinner,såerantalletafudenlandskearbejdstagere,somarbejdersort,stigende.Samarbejdetmellemarbejdsgivereogarbejdstagereompressetforbedrekontrolskyldes,atbeggeparterbliverpressetafsortarbejde.Definskevirksomhederbliverpressetafkonkurrencefravirksomheder,derbenyttersigafsortarbejdeogdermedkanbetalederesmedarbejderemindre,mensdefinskearbejderepressesnediløn,fordideresvirksomhederskalkonkurreremeduseriøsevirksomheder,derkanleveretilenlaverepris,fordideresmedarbejdereikkeskalbetaleskat.

Definskefagforeningerhar,udoveratpressepåfordisseadministrativetiltag,fulgtenmedie-strategi,derskullesættefokuspåproblematiskbrugafudenlandskarbejdskraft.Rakennusliittosstrategiermegetfokuseretpåatskabenyeadministrativetiltag,derskalbekæmpedensocialedumping,mensderharværetmegetfåforsøgpåatorganisereogmobiliseredeudenlandskearbejdstagere.Detskyldes,atensådanstrategierressourcekrævende,ogatdeflesteudenlandskearbejdstagerekuneriFinlandmidlertidigt,ogderforikkehardestoreincitamentertilatmeldesigindienfinskfagforening.209Detseraltsåudtil,atårsagernetilfokussetpådeadministrativetiltagmodsocialdumpingiDanmarkogFinlanderens.

Rakennusliittohardoglavetforskelligeindsatserforatfåflereudenlandskemedlemmer.Manharhyretrussisktalendepersonale,ogmanharoversatstoredeleafsitinformationsmaterialetilandresprog.Manharogsåoprettetensærligafdelingaffagforeningenformedlemmermedudenlandskbaggrund.ManharåbnetetinformationskontoriTallinn,sominformererdeestiskehåndværkereomforholdpådetfinskearbejdsmarked,oghvaddetvilsigeatværemedienfinskfagforening.ÅbningenafkontoretiTallinnharmedført,atomkring150estiskearbejdereharmeldtsigindiRakennusliitto.Manharogsåforsøgtatetablereetsamarbejdemeddenestiskefagforeningindenforbyggerietogstøttetdenøkonomisk.Samarbejdetgikdogikkesomforventet,ogdenestiskefagforeninggikpåettidspunktkonkurs.

Tiltagenemodsocialdumpingharivarierendegradvirket.Manharhaftsuccesmedatsamarbejdemedarbejdsgiverneidesager,hvormanharhaftsammenfaldendeinteresser,ogdetharinogletilfælde–sommedkravetomskatteregistrering–førttilnyeregler.SamtidigermaniRakennusliittoblevetopmærksompå,atdetatpressepåfornyeadministrativetiltagikkeernoki

208Alho,2013:142209Alho,2013:142

83


sigselvtilatbekæmpesocialdumping.Manbliverogsånødttilathaveenmobiliserings-ogorganiseringsstrategifordeudenlandskearbejdstagere.SermanpåRakennusliittosorganiseringstiltag,hardehaftproblemermedsamarbejdetmeddeestiskefagforeninger,meninformationscentretiTallinnogdetoversatteinformationsmaterialeserudtilathaveeneffekt.210

Finskefagforeningerharudvikletgrænseoverskridendefagligemedlemsskabermedderessøsterforbundideandrenordiskelande.I2006besluttedeSAK,denfindskehovedorganisation,atbehandleudenlandskearbejdstagerepåligefodmedderesegnemedlemmer,hvisdeindenderesankomsttilFinlandhavdeværetmedlemafenfagforeningidereshjemlandi6månederfremtilankomsten.211

4.3DANSKEFAGFORENINGERSTILTAGMODSOCIALDUMPING

Idedanskefagforeningersstrategimodsocialdumpingvilmangerneprioriterefagligetiltagoverpolitisketiltag.DetteerimodsætningtilNorge,hvormanergåetdenpolitiskevejogharfåetdennorskeregeringtilatalmengøreudvalgteoverenskomster.IstedethardedanskefagforeningersindsatsfokuseretpåatfåflereafdeudstationeredeøstarbejdereiDanmarktilatmeldesigindienfagforening.Strategienindeholderdogogsåtiltag,derskalvirkepolitisk.212

Dererenrækkeproblemstillinger,somgøratdetersærligtsværtatfåøsteuropæeretilatmeldesigindidanskefagforeninger.Enspørgeskemaundersøgelseblandt500polakkeriKøbenhavnviste,atkun12%varmedlemafendanskfagforening.Denførsteproblemstillingerprisenforetfagforeningsmedlemsskab.UdenlandskearbejdstagerefraEU’snyemedlemslandeerofterelativtlavtlønnede,hvilketkanfåprisenforetmedlemskabafenfagforeningtilatfremståsomhøj.33%afpolakkerneiundersøgelsensvarede,atdeopfatteretfagforeningsmedlemsskabsomdyrt.Begrundelsenomdedyrefagforeningsmedlemsskaberforstærkesformentligaf,atdeudenlandskearbejdstagerefølersigmindretilknyttetdetdanskearbejdsmarked.Mangependlermellemdereshjemlandogflereforskelligeandrelande,såledesatdeikkekunudstationeresiperioderiDanmark,menogsåiandreeuropæiskelande.EnmedarbejderkaneksempelvisiløbetafetårudstationeresiDanmark,NorgeogStorbritannien.

Enandenproblemstillinger,atdeudenlandskearbejdstagereikkeisammegradsomdedanskeharentraditionforatværemedlemafenfagforening.Iundersøgelsensvaredekun15%afpolakkerne,atdehavdeværetmedlemafenfagforeningiPolen.Dogpegerresultaternefraspørgeskemaundersøgelsenogsåpå,atderskulleværegodemulighederforatovertaledeudstationeredearbejdstageretilatmeldesigindienfagforening.Kun3%svarer,atdeideologiskerimodfagforeninger,mens63%mener,atdevillehavefærreproblemeriDanmark,hvisdevarmedlemafenfagforening.

210Alho,2013:147-149211ARBETSKRAFTENSRÖRLIGHET&SOCIALDUMPNINGUTMANINGARFÖRDENNORDISKAARBETSMARKNADSMODELLENBILAGOR,2011:18212Andersen&Arnholtz,2013:49

84


Enandenspørgeskemaundersøgelsefra2008blandtallelokalafdelingeri3Fog50lokalafdelingeriForbundetTræ-Industri-Byg,somsenereerblevetendelaf3F,serpåhvilketiltag,derertagetforatrekrutterefleremedlemmerblandtdeudenlandskearbejdstagere.Undersøgelsenviser,atindsatsenrettetmoddeøsteuropæiskearbejdstagerevariereredemegetfralokalafdelingtillokalafdeling.34%aflokalafdelingernesvarede,atdeikkehavdelavetsærligeaktiviteterforøsteuropæiskearbejdstagere,mens20%havdeoprettetsærligeklubber,hvormanhavdefokuspådeproblemeromkringskat,sprog,overenskomstosv.deropstår,nårmanerudenlandskarbejdstager,ligesommanogsåarrangeredesocialtsamvær.Restenafafdelingernevaretstedimellemdetopositioner,hvilketvilsige,atmanherhavdesporadiskeaktivitetersomeksempelvisinformationsmøderomdetdanskearbejdsmarkedogdetsregler.213

LokalafdelingernesressourceforbrugvedatfåfleremedlemmerfraØsteuropavarieredeogså.74%afafdelingernesvarede,atdeikkehavdesatressourceraftilatarbejdemeddenyearbejdstagerefraØsteuropa.Kun3%afafdelingernesvarede,atdehavdepersoner,somalenearbejdedemedatorganiseredeøsteuropæiskearbejdstagere.30%svarededog,atdehavdemedarbejdere,derhovedsageligtarbejdedemedatorganiseredeøsteuropæiskearbejdstagere.Detvarierenderessourceforbrugmellemafdelingerneerforståeligt,idetsocialdumpingpådenenesideudgøretproblem,mensmanpådenandensideskalbrugemangeressourcerpåatorganisereudenlandskearbejdstagere,derofteikkeerilandetienlængereperiodeafgangenogderforhellerikkeermedlemaffagforeningenisærligtlangtid.214

Defåfagligtorganiseredeudenlandskearbejdstageregørdetsværtforfagforeningerneatkræveenoverenskomst.Mangearbejdsgivereerdogogsåinteresseredei,atdererordnedeforholdpådetdanskearbejdsmarked,ogatdeikkebliverudsatforkonkurrencefravirksomheder,derikkeharordnedeforhold.Denneindstillingharbetydet,atdeterblevetmuligtforfagforeningeratforhandletiltagmodsocialdumpingindidedanskeoverenskomster.Særligti2007og2010lykkedesdet.

I2007blevbyggerietsparterenigeomatskrivemulighedenforatetableretilpasningsforhandlingerindioverenskomsten.Tilpasningsforhandlingergiverfagforeningenmulighedforatmødesmedarbejdsgiverorganisationen,idettetilfældeDanskByggeri,hvismanharmistankeom,atenudenlandskvirksomhedikkeoverholderoverenskomsten.Ioverenskomstenfra2010forstærkedemandetteredskabvedataftale,atderhøjestskullegå48timerefterfagforeningensanmodningometmødetilatmødetblevafholdt.Mansænkedeogsåkravettil,hvornårfagforeningenkunneanmodeometmøde.Tidligereskulledetsandsynliggøres,atdeudenlandskevirksomhederikkelevedeoptiloverenskomsterne,mensdernukanindkaldestilet48-timersmødepåenformodning.215

213Andersen&Arnholtz,2013:50214Andersen&Arnholtz,2013:50215Andersen&Arnholtz,2013:50-51

85


Enevalueringaf48-timersmødernefra2011viser,atderi2010og2011havdeværetomkring120sager,hvormanbenyttedereglernefor48-timersmøderne.Møderneharførttilindgåelseaf47overenskomster,ogiomkring20sagerharhovedentreprenørenafbrudtsamarbejdetmedunderentreprenørensomfølgeafmøderne.Dererblevetbetalt1,7mio.DKKibodogefterbetalingtil3Fog2millionerDKKiefterbetalingdirektetildeudsattearbejdere.216

I2007-overenskomstenblevmanogsåenigeomatlaveenfællesferie-oghelligdagskasse,somskulleadministrereudbetalingenafferie-,ferie-fridagsoghelligdagsbetalingenfordeoverenskomstdækkedelønmodtagere,herunderdeoverenskomstdækkedeudstationeredearbejdere.Indenforindustriensområdeblevmanenigeomatunderstrege,atdetforudenlandskearbejderevarfrivilligt,ommanvilleindgåaftaleromkøbaftransportellerlejeafboligmedsinarbejdsgiver.Ved2010overenskomstenblevdenneunderstregningindskrevetfornæstenalleoverenskomstområder.

I2010overenskomstenforindustrienaftaltemanatsænkeanciennitetskravettiludbetalingafpension.Sænkelsenbetød,atmannuefterblot2månedersansættelsefikrettilpension,tidligerevarkravetpå9måneder.Tankenbagsænkelsenafkravetvardelsatgøredetmindreattraktivtforvirksomhederatansætteudenlandskearbejdstagerepåkorttidskontrakterforatudgåatskullebetaledempension,delsatfagforeningernefikmulighedforatfåadgangtiloplysningeromudenlandskearbejdstagereslønviakontrolmedpensionsindbetalingerhosindustrienspension.217

I2012-overenskomstenindenforbyggerietkunnemanikkeenesomnyetiltagmodsocialdumping.3Fkrævedeetakkordafsavnstillæg,derdefactovillehævemindstelønnenmedca.20DKKpertime.DanskByggeriafvistekravet.Sammeskæbneled3F’skravomtredjepartsansvar,derskulleforpligtehovedentreprenørertilatindskriveideresaftalermedunderentreprenører,atderesansatteskullelønnesioverensstemmelsemedoverenskomstenpåområdet.Istedetforenforpligtigelseendtedetmedenuforpligtendeanbefalingomatskrivesådannekravindiaftaler.218

Endelaffagforeningernesstrategihandledeomatskabeopmærksomhedomkringproblemernemedsocialdumpingimedierne.Manhari3F’sFagbladetofteskrevetomudnyttelsenafudenlandskeogdanskearbejdstagere.IUgebrevetA4harmanligeledesbragtmangehistorier,derdækkerdemerepolitiskeaspekterafsocialdumping.Fagforeningerneharsamtidigofteageretsomkildertilhistorieromsocialdumpingidebrederemedier.219

Derertoformålmedfagforeningernesindsatsforatfåproblemernemedsocialdumpingimedierne.Deteneeratpåvirkepolitikernetilatbrugedevirkemidlerdehartilrådighed,eksempelvisreguleringogøgedebevillingertilarbejdstilsynet.Detandetformåleratbruge

216ARBETSKRAFTENSRÖRLIGHET&SOCIALDUMPNINGUTMANINGARFÖRDENNORDISKAARBETSMARKNADSMODELLENBILAGOR,2011:10-11217Andersen&Arnholtz,2013:51-52218Andersen&Arnholtz,2013:52219Andersen&Arnholtz,2013:54

86


medieomtalenellertruslenommedieomtaletilatpresseenarbejdsgivertilatindgåenoverenskomst.Enstrategideriøvrigtogsåbenyttesafdesvenskefagforeninger.220

Detserudtil,atdendanskefagbevægelseharhaftsuccesmedatfåsocialdumpingpådenpolitiskeogmediemæssigedagsorden.Manharfåetpolitikernetilatbevilgefleremidlertilindsatseriskattevæsenet,arbejdstilsynetogpolitietmodsocialdumping.Fagbevægelsenharogsåhaftsuccesmedatfåtiltagmodsocialdumpingindioverenskomsterne,særligtindenforbyggeriet.Herviser48-timersmøderneogRUT-registretisamspilatværevigtigeifagforeningernesarbejde.

Siden2010hardetværetpådenpolitiskearena,atderernåetforbedringer.Detgårstadigttrægtmedatfåorganiseretdeøsteuropæiskearbejdstagereidedanskefagforeninger.Detserudsomom,atkampenforindgåelseafoverenskomsterogdemedfølgendekonflikternepådearbejdspladser,hvorf.eks.polakkerarbejder,giveretnegativtbilledeafdendanskefagbevægelse,hvilketikkegiverdeudstationeredearbejdstagerelysttilatmeldesigind.221Samletsetkanmansige,atmanharhaftsuccesmedatfåenstørreoffentligkontrolindsatsmodsocialdumping,menatmanikkeitilstrækkeliggradharhaftsuccesmedatovertaleøsteuropæiskearbejdstageretilatbliveendelaffagforeningerne.222Demidlertidigebevillingertildepolitisk-administrativeindsatseriarbejdstilsynet,skattevæsenetogpolitietudløberdogi2018.

4.3.1KonfliktenmedRyanairLO-fagbevægelsenskonfliktmedRyanairerenprominentsagomsocialdumping,derillustrererdeleafdedanskefagforeningersstrategiikampenmodsocialdumping.Sagenstartermed,atRyanairoprettederutermedKøbenhavnsLufthavnsombase.LOogdetsmedlemServiceforbundetønskedeatindledeforhandlingermedRyanairomindgåelseafenoverenskomst,menRyanairafvisteatindgåiforhandlinger,somflyselskabethargjortoveraltiEU.PådenbaggrundsendteLOetbrevtilarbejdsrettenforatfårettensordfor,atmanfuldtlovligtkanstarteenkonfliktmodRyanair.223Den6.marts2015varsledeHK-privatogendelandreLOforbundsympatikonfliktisagen.Blandtdissefagforeningersmedlemmererpersonalet,derstårforbilletkontrologbagagecheck-inilufthavnen.Den16.martssendtefagforeningernedetsidstevarseludomsympatikonflikt.Den18.martsforsinkedesdetførsteRyanairflyfraKøbenhavnsLufthavnmedtretimer,fordica.50lufthavnsansattestodomkringflyetoggjordedetbesværligtatgøreflyetklartilafgang.Den26.martsåbnedeRyanairikkedestomindresinbaseiKøbenhavn.

EfteradskilligemøderogenlængerehovedforhandlingafsagdeArbejdsrettenden1.juli2015domvedr.spørgsmåletomdendanskefagbevægelseskonfliktretoverforRyanair.Konklusionenvar,atfagbevægelsensblokade-ogsympatikonfliktvarlovlig,dadanskfagbevægelseharenberettiget

220Andersen&Arnholtz,2013:54221Eldring&Arnholtz,2009:40222Andersen&Arnholtz,2013:55223http://nyheder.tv2.dk/samfund/2015-02-03-lo-slaeber-ryanair-i-retten

87


interesseiatfåoverenskomsterforansattevedbaseriDanmark.Den2.julimeddelteLO,atmanfraden18.julivilleindledeenkonfliktmodRyanairiKøbenhavnsLufthavn.Den3.julimeldteRyanair,atmanvillelukkesinbaseiKøbenhavnden14.juli.224EfterfølgendelukkedeRyanairogsåsinbaseiBillundLufthavn.225DogharlukningenafbaserneikkeforhindretRyanairiatblivevedmedatflyvefraDanmark.226

4.4DESVENSKEFAGFORENINGERSTILTAGMODSOCIALDUMPING

ISverigeerdetprimærtarbejdsmarkedetspartersopgaveatsikre,atarbejdstagerneharløn-ogarbejdsvilkår,dererioverensstemmelsemeddeaftalteoverenskomster.Detbetyder,atfagbevægelseniSverigeharenstoropgavemedattegneoverenskomstermedvirksomheder,derharudstationeretarbejdskrafttilSverige.Detskyldes,atmanpågrundafdenmåde,Sverigeharimplementeretudstationeringsdirektivet,ikkemedlovenihåndenkankræve,atdeskalgivederesansatteløn-ogarbejdsvilkårsomfastlagtidensvenskeoverenskomstpåområdet.Detskyldes,atSverigeogDanmarkiimplementeringenafudstationeringsdirektivet,ikkeharimplementeretdirektivetpåensådanmåde,atdetdefinererennationalmindstebetaling.Implementeringenbetyder,atdetermegetafgørendeforatbegrænsesocialdumpingpådetsvenskearbejdsmarked,atdesvenskefagforeningertagerkontakttildeudenlandskevirksomhedermedhenblikpåatfådemtilattegneoverenskomst.

Enspørgeskemaundersøgelseblandtlokalafdelingeridesvenskefagforeningerviser,atlokalafdelingerneoftesttagerkontakttilvirksomhederneuopfordret.Mereend70%aflokalafdelingerneangiver,atdebenyttersigafattageuopfordretkontakttilvirksomhederne.Lidtover50%svarer,atdetagerkontakttilvirksomhederpåbaggrundaftipsfratillidsrepræsentanter,mereend45%svarer,atdetagerkontaktpåbaggrundafinformationfradiverseregistre,menslidtunder30%svarer,atdeharoplevetatblivekontaktetafudstationeredemedarbejdere.Mereend40%afafdelingernesvarer,atdeogsåhartagetkontakttiludstationeredevirksomhederpåbaggrundaftipfradenalmindeligeoffentlighedellermediehistorier.227

Fagforeningerneharofteidenforbindelseproblemermedatkommeikontaktmedenrepræsentantforvirksomhederne,derharmyndighedtilatindgåoverenskomstmeddem.Iundersøgelsensvareromkring5%ataflokalafdelingerne,atdetaltiderumuligtatfåkontakt,mereend20%svarer,atdetofteerumuligtatfåkontakt,mens30%svarer,atdetengangimellemerumuligt.Mereend25%svarer,atdetsjældenterumuligt,oglidtmereend15%harikkeoplevet,atdetharværetumuligt.228Deterdogvigtigtathuske,atderiSverigei2013blevindførtetkravom,atudstationeredevirksomhederskulleregistrereenrepræsentantiSverige.Manmåpådenbaggrundformode,atdeterblevetlidtnemmereatkommeikontaktmedde

224http://nyheder.tv2.dk/samfund/2015-07-01-tidslinje-forstaa-ryanair-sagen-paa-fem-minutter225https://www.information.dk/telegram/2015/07/ryanair-aabne-nye-ruter-danmark-trods-baselukning226http://www.ugebreveta4.dk/fagbevaegelsen-vandt-kun-en-halv-sejr-over-ryanair_20336.aspx 227Jonsson&Larsson,2013:18228Jonsson&Larsson,2013:19

88


udstationeredesvirksomhed.Hvisdetderimodikkeermuligtatkommeikontaktmedvirksomheden,harfagforeningerogsåmulighedenforattippeArbetsmiljöverketom,atmanmistænkervirksomhederforikkeathaveregisteretenrepræsentantiSverige.

Nårlokalafdelingerneharopnåetkontakttilenrepræsentantfradenudstationeredevirksomhedmedmyndighedtilatindgåenoverenskomst,svarerlidtunder40%,atdeharoplevet,atdeudstationeredesvirksomhederharafvistatindgåenoverenskomst,menslidtmereend60%svarer,atdeikkeharoplevetafvisninger.Samtidigsvareringenafforbundene,atdeharbenyttetkampskridtforatpressedeudenlandskevirksomhedertilatindgåenoverenskomstsidenLaval-sagen.Deterdertoforklaringerpå.Denførsteer,atdetinogletilfældeernokatgåtilhovedentreprenøren,somsåkanpressedenudstationeredevirksomhedtilatindgåenoverenskomst.Denandenforklaringer,atdetersværtogressourcekrævendeatdokumentere,atdeudstationeredevirksomhederikkeharløn-ogarbejdsvilkårioverensstemmelsemeddesvenskeoverenskomster,hvisvirksomhedenkommermedensådanpåstandsombegrundelseforikkeatvilleindgåenoverenskomst.229

Påstandenom,atvirksomhedenharløn-ogarbejdsvilkårioverensstemmelsemeddesvenskeoverenskomster,erdaogsådenmestbenyttedeifølgedeadspurgtelokalafdelingerirapporten.Hersvareromkring80%,atdeharoplevet,atudstationeredesvirksomhederharbrugtdetsomargument.Omkring65%svarer,atdeharoplevetatudstationeredesvirksomhederharsagt,atdeharoverenskomstidereshjemland,mensmindreend10%svarer,atdebrugerdetargument,atvirksomhedensnartforladerSverige.230

Nårdeterlykkedesforensvenskfagforeningatfåtegnetenoverenskomstmedenudstationerendevirksomhed,erproblemernemedatsikredeudstationeredearbejderemodsocialdumpingdogikkealtidoverståede.Iinterviewsmedansatteilokalafdelingeriflerefagforeningerpegesderpå,atdererproblemermedvirksomheder,derikkeefterleverdenoverenskomst,somdeharindgåetmedfagforeningen.Påensvenskarbejdspladsmedoverenskomstvildernormaltværeentillidsrepræsentant,derreagerer,hvisvirksomhedenikkeleveroptiloverenskomsten.Hosdeudstationerede,hvordererproblemer,forholderdetsigdoganderledes.Virksomhedenerafgodegrundeikkemedlemafdensvenskearbejdsgiverforening,hvilketbetyder,atdesvenskefagforeningerikkeigennemarbejdsgiverforeningenkansikre,atdefølgeroverenskomsten.Samtidigerdeudstationeredearbejdereoftebangeforathenvendesigtilfagforeningerne,dadefrygteratblivesendthjemafvirksomheden.Iinterviewenefortællesogsåom,hvordanmanharoplevetforsøgpåbevistatfåfagforeningernetilattro,atoverenskomstenblevoverholdt,selvomdetikkevartilfældet.231

229Jonsson&Larsson,2013:20230Jonsson&Larsson,2013:21231Jonsson&Larsson,2013:22

89


Fagforeningernesovervågningfungererbedstibrancherogsektorer,hvordeudstationeredesvirksomhedererunderleverandørertilsvenskevirksomheder.Detskyldesformodentlig,atdesvenskehovedentreprenørvirksomhedererinteresseretiathaveetgodtforholdtilfagbevægelsen.Samtidigvurderesdetogsåatværelettereatopnåenoverenskomstforudstationeredevikarerivirksomheder,hvorfagforeningeriforvejenertilstede.Ligemodsaterdetidesektorer,hvorhelearbejdsstyrkenpåetprojektkanbeståafudstationeretarbejdskraftsomibyggerietellerindenforskovbrug.232

Ettiltagmodsocialdumping,manhartagetiByggnads,somogsåbenyttesafdeandrenordiskefagforeninger,eratansættemedarbejdere,dertalerfleresprog,såledesatmankankommeikontaktmeddeudstationeredearbejdstagere.Byggnadsselvpegerpå,atnetopdissetosprogedemedarbejderevarnøglentil,atdeti2011varlykkedesatorganisere15%afdeudstationeredearbejdereiStockholm.Særligtmedarbejdere,derselvtidligerehavdeerfaringermedatværeudstationeretiSverige,vistesigatværeetgodtredskabtilatorganiseredeøvrigeudstationeredearbejdere.233

SvenskLOharsammenmedenrækkemedlemsforbundlavetettiltagrettetmodarbejdstagerefralandeudenforEU.Ideenmedprojekteteratlaveopsøgendearbejdevedattageudpåarbejdspladerogtalemeddeansatteogarbejdsgiverne.Påvirksomhedsbesøgettjekkerrepræsentanternefrafagforbundene,omdeansattefralandeudenforEUfårlønioverensstemmelsemedoverenskomsten.Herkanmansammenholdeinformationeromansættelsenfraansøgningenomarbejdstilladelsemedinformationeriansættelsesbevisetogilønsedlen.Forbundetsrepræsentanterforsøgerogsåatorganiserearbejdstagerne.

Etandettiltag,somdensvenskefagbevægelsetogi2008,varatopretteetfagligtcenterforudokumenteredearbejdereiSverige.234Centretrådgiverdeudokumenteredearbejdereomkringløn,arbejdstid,arbejdsvilkårogarbejdsmiljø.Centretkanogsåføresagerpåvegneafdeudokumenteredearbejdere,hvisdeskulleønskedet.235

Deterlykkedesfordensvenskefagbevægelseatfåindførtethovedentreprenøransvaribyggebranchenvedoverenskomstforhandlingerne.Den1.januar2015trådteansvaretikraft.Hovedentreprenøransvaretvirkersåledes,athovedentreprenørenskaludarbejdeenlisteoveralledeunderleverandører,derarbejderpåbyggepladsen.DenlisteskalByggnads,fagforeningenfordesvenskehåndværkere,haveadgangtil.ListengiverByggnadsmulighedforatkontrollere,omunderleverandørernehartegnetenoverenskomst.Idetilfælde,hvorderikkeertegnetoverenskomst,kanByggnadsindledeforhandlingeromenoverenskomst.Hvisforhandlingerne

232Jonsson&Larsson,2013:24233ARBETSKRAFTENSRÖRLIGHET&SOCIALDUMPNINGUTMANINGARFÖRDENNORDISKAARBETSMARKNADSMODELLENBILAGOR,2011:53234ARBETSKRAFTENSRÖRLIGHET&SOCIALDUMPNINGUTMANINGARFÖRDENNORDISKAARBETSMARKNADSMODELLENBILAGOR,2011:54235http://www.fcfp.se/?page_id=43

90


mislykkedes,fårdearbejdere,derhararbejdetforunderleverandørenudenoverenskomst,udbetaltforskellenmellemdenløn,deharfåetudbetalt,ogmindstelønnenioverenskomstenafenfondetableretafarbejdsgiverorganisationenindenfordensvenskebyggebranche.236Hovedentreprenøransvaretadskillersigfrasolidaritetsansvaret,someretableretiNorge,vedathovedentreprenøreniSverigeikkeblivergjortdirekteansvarligfordeløn-ogarbejdsvilkår,somunderleverandørentilbydersineansatte,imodsætningtiliNorgehvordeterhovedentreprenøren,derskaldækkedenmanglendeellermangelfuldelønudbetaling.

Flereafdesvenskefagforeningerstiltagmodsocialdumpingsersåledesudtilatvirke.Arbejdetmedatbekæmpesocialdumpingermesteffektivt,nårdeudstationeredearbejderesvirksomhedersamarbejdermedsvenskevirksomheder.Tiltagenehardogværetmindreeffektiveiatforhindredensocialedumpingideudstationeredesvirksomheder,derikkesamarbejdermedensvenskvirksomhed.Herharmanikkemulighedenforatovertaledensvenskesamarbejdsvirksomhedtilatpressepåforensvenskoverenskomst.SamtidigmanharefterLaval-dommeneikkebenyttetsinekonfliktvåbenforatpressedeudstationerendevirksomhedertilatindgåoverenskomster.

4.5ISLANDSKEFAGFORENINGERSTILTAGMODSOCIALDUMPING

Imaj2005startededenislandskefagforeningASIkampagnen”ensvilkår–ingensnyd”.Formåletmedkampagnenvaratforsvarearbejdsforholdogrettighederpådetislandskearbejdsmarkedforallearbejdstagere–ogsådeudenlandske.KampagnenhavdesåledestilhensigtatoplyseomogudryddesocialdumpingogulovligeaktiviteteriIsland,sominvolvererudenlandskearbejdstagere.Detmesteafarbejdetmedkampagnentogudgangspunktiatoplysedeudenlandskearbejdstagereomderesrettigheder.Tildetformållavedemaneninformationsbrochure,somblevoversattiltisprog.Derudoverlavedemanogsåeninformationsindsatsoverforarbejdsgiverneom,hvilkeforpligtelserdehavde,hvisdebenyttedesigafudenlandskarbejdskraft.237

Påbaggrundaferfaringernefrakampagnenlagdefagforeningensinekræfteriatfåvedtagetnyeregleromkringvirksomhedernesbrugafvikarerogenmereeffektivindsatsmodsocialdumpingframyndighedernesside.I2006blevdetislandskearbejdsmarkedåbnetopfor,atarbejdstagerefradenyeEUlandekunnearbejdeiIslandudenenarbejdstilladelse.Somreaktionpååbningenafdetislandskearbejdsmarked,startedearbejdsmarkedetsparterenkampagnemodsnydogsocialdumpingiIsland.Ideenmedkampagnenvaratsikre,atudenlandskevirksomhedersaktivitetervarioverensstemmelsemedislandsklovogdeislandskeoverenskomster,samtatsikreatindenlandskevirksomhederregistrerede,hvisdeansatteenarbejdstagerfraetafdenyeEUlande.

236http://huvudansvar.byggnads.se/varfor/237ARBETSKRAFTENSRÖRLIGHET&SOCIALDUMPNINGUTMANINGARFÖRDENNORDISKAARBETSMARKNADSMODELLENBILAGOR,2011:25

91


Formåletmedkampagnenvarogsåatsikreudenlandskearbejdstageresrettighederogsendeetsignalom,atmaneffektivtkontrolleredearbejdsmarkedetogvillesikre,atlovenblevoverholdt.238

I2010vedtogIslandenlovomID-kortogtilsynmedarbejdspladser.Samtidiglavedearbejdsmarkedetsparterenaftale,somspecificeredeindholdetiloven.Lovenogdenefterfølgendeaftalemellemarbejdsmarkedetsparteromkringsocialdumpingkansessometvigtigtskridtiretningmodatsikre,atarbejdstagereogarbejdsgivereoverholderislandsklovogoverenskomsterne.Aftalengælderforbyggebranchen,infrastrukturprojekterogforansatteihotellerogrestauranter.ReglerneomkringdetislandskeID-kortlignerderegler,viharsetideandrenordiskelande,hvordererblevetindførtID-kort.FåatfåetID-kortskalmanopgiveendelinformationer,somkanbrugessammenmedoplysningerfraeksempelvisfolkeregistretogselskabsregistrering.Påbaggrundafdisseoplysningerkandeislandskemyndighederføretilsynmed,atlovenbliveroverholdt239

4.6RESULTATERNEAFDENORDISKEFAGFORENINGERSOGMYNDIGHEDERSINDSATSMODSOCIALDUMPING

Sermansamletpåresultaterneafdenordiskefagforeningerstiltagmodsocialdumping,serdetudtil,atmanharhaftsuccesmedatsætteproblemstillingerneomkringsocialdumpingpåmediedagsorden,ogatmanharhaftsuccesmedatovertalepolitikeretilatvedtageflerekontrol-foranstaltninger,derskalforhindresocialdumping.Manharogsåtilenvisgradhaftsuccesmedatsamarbejdemedarbejdsgiverne,damaninogletilfældeharhaftsammenfaldendeinteresserogiandretilfældeharkunnetbrugetrusleromatbringeforskelligesagerimedierneogdenfolkeligeopbakningtilatpressearbejdsgivernetiltagemereansvarforatforhindresocialdumping.Dogharmanikkehaftsammesucces,nårdetgælderorganiseringafdeudenlandskearbejdstagere.Problemerneskyldes,atindsatsenforatorganiseredeudenlandskearbejdstagereermegetressourcekrævende,ogderikkeerudsigttilatressourcernekommertilbagetilfagforeningerneiformafkontingentbetalingfradeudenlandskearbejdstagere,dadeoftekunbefindersigilandetikorttid.Atdeudenlandskearbejderekunbefindersigilandetikorttidbetyderogså,atdeikkefølersigknyttettilarbejdsmarkedetilandet,ogderforofteikkeharlysttilatbetaleforetfagforeningsmedlemskab,somdeopfattersomdyrt.

Sermanpåfagbevægelsensindsatsermodsocialdumpingisammenhængmeddenpolitiskeindsats,kanmanse,atdetvariererihvorhøjgradindsatsernespillersammen.INorge,IslandogFinlandspillerindsatsernemellemarbejdstilsynetogfagbevægelsenstærktsammen,idetarbejdstilsynetidebrancher,hvoroverenskomstereralmengjortfårmulighedforatkontrollere,omderivirksomhedernebliverudbetaltlønioverensstemmelsemedoverenskomsten.Detgiver

238ARBETSKRAFTENSRÖRLIGHET&SOCIALDUMPNINGUTMANINGARFÖRDENNORDISKAARBETSMARKNADSMODELLENBILAGOR,2011:26239ARBETSKRAFTENSRÖRLIGHET&SOCIALDUMPNINGUTMANINGARFÖRDENNORDISKAARBETSMARKNADSMODELLENBILAGOR,2011:26

92


ogsåmulighedfor,atarbejdstilsynetkanuddelebøder,tildevirksomheder,derikkeleveroptiloverenskomsterne.

INorgegørsolidaritetsansvaretdetnemmereforfagbevægelsen,atfåvirksomhedernetilatudbetaledenkorrektelønilønsager,idetmansåkanrettekravetomudbetalingafdenkorrekteløndirektetilhovedentreprenøren.ISverigeserdetudsomom,atsammenhængenmellemmyndighedernesogfagbevægelsensindsatsermodsocialdumpingermindre.Densvenskefagbevægelseer,istedetforatgådenpolitiskevejogkæmpetformereregulering,gåetnedaddenfagligevej.Detbetyder,atmanistedetigennemoverenskomstforhandlingerogarbejdetmedattegneoverenskomsterharkæmpetmodsocialdumpingmedenvissucces.SomtidligerenævntlykkedesdetByggnadsatfåindførtethovedentreprenøransvarioverenskomstenistedetforatfådetvedtagetvedlov.

IDanmarkharfagbevægelsenønsket,atmanpolitiskindførtekædeansvarindenforbyggeriet,mendeterdogikkelykkesatfådetindført.DogserRUT-registretogkravetomenregistreretrepræsentantfordenudstationerendevirksomhedudtilatspillesammenmedfagbevægelsensstrategi.Kravetom,atudenlandsketjenesteydereskalladesigregistrereiRUT,betyder,atdetblivermuligtforfagforeningerneatkommeikontaktmedvirksomhederne.Detskyldes,atmaniRUTkanfådenødvendigeoplysninger,derskaltilforatopsøgevirksomhederneforatindgåoverenskomst.Hvisenvirksomhedikkeharenrepræsentant,somfagbevægelsenkanforhandleoverenskomstmed,kanmanmeldevirksomhedenforikkeathaveensådanregistreret.

93


5. DENÆSTESLAGIKAMPENMODSOCIALDUMPING

Hovedpointeridetteafsnit:

• HvisEU’sforslagtilhvordanmedlemsstaternekanregulere’platformsøkonomien’skalhaveenvirkningikampenmodsocialdumping,erdetafgørende,hvordansåkaldtsubordinationiforholdtilplatformen,hyppighedogprofitmotivdefineres.

• Defineresdissekriteriermegetsnævert,vildetpotentieltsetåbneopformeresocialdumping,damegetafdetarbejde,derudføresirelationtilplatformen,vilblivebetragtetsomarbejdeleveretafenprivatpersontilenanden.

• Enandetforslag,derkommertilathavebetydningfor,hvilkenrolleEUspillerikampenmodsocialdumping,ergenforhandlingenafudstationeringsdirektivet.

• Forslagettilrevisionenafudstationeringsdirektivetviser,atEU-Kommissionenharforstået,atdererproblemermeddetnuværendeudstationeringsdirektiv.Hvordandirektivetkommertilatvirkeikampenmodsocialdumpingafgøresiførsteomgangaf,hvordanforhandlingerneomdirektivetender,oghvorvidtforslagetblivervedtaget.

• SverigesratificeringafILOkonventionnr.94kanogsåfåenbetydning.Konventionenfastslår,atkontraktermellemoffentligemyndighederogprivatevirksomhederskalindeholderegler,dersikrer,atdeløn-ogarbejdsvilkårsomdeansattefår,ikkeermindreenddenløn,deharrettilefterlovgivningenelleroverenskomsten.

5.1EU’SFORSLAGTILNATIONALREGULERINGAFPLATFORMSØKONOMIEN

Detertidligereidennerapportblevetpåpeget,hvordanvirksomhederkanorganiseresinarbejdskraftsomselvstændige,såmanlovligtkanbetaledemmindre,endhvismanskulleansættedemdirekteivirksomheden.Dermedslippervirksomhedenforathaveetarbejdsgiveransvaroverforde’selvstændige’.Endelafdenyeplatformstjenester–fratransport-appenUbertilopgaveplatformesomUpworkm.fl.–leverernetopmulighedenforattilknyttefolkmegetløseretilvirksomhederne.Detbetyder,atendelafdetjenester,derleveresviaplatformtjenester,kandefineressomsocialdumpingogsåselvomdeomtalespositivtsom’deleøkonomi’.

Torsdagden2.juni2016offentliggjordeenafdenEuropæiskeKommissionsvicepræsidenterJyrkiKatainen,medansvarforjobs,vækst,investeringerogkonkurrenceevne,ennyEU-strategiforplatformsøkonomien.Strategienpegerpå,athvadEUkalder”kollaborativøkonomi”(herefterplatformsøkonomi)kangiveforbrugereogiværksætterenyemuligheder.DerformenerKommissionen,atenudviklingafplatformsøkonomienkanværemedtilatskabevækstogjobsi

94


Europa,hvisudviklingenfremmespåansvarligvis.Kommissionenanerkender,atplatformsøkonomienudfordrerdeeksisterendeaktørerogderespraksisser,menfordiplatformsøkonomiengiverdeindividuelleborgeremulighedforatudbydederestjenesteydelser,fremmerplatformsøkonomiennyejobmuligheder,fleksiblearbejdsforholdognyeindtægtskilder.Samtidigpegesderogsåpå,atplatformsøkonomienviløgeudbuddetaftjenester,hvilketvilføretiletfaldiprisenpåtjenesteydelserogdermedværeenfordelforforbrugerne,ifølgeKommissionen.Kommissionenmenerendvidere,atplatformsøkonomienfårfolktilatdelederesaktiverogdermedbidragertil,atklodensressourcerbliveranvendtmereeffektivt.240

IstrategienskriverKommissionenogså,atdererstorusikkerhedomhvilkeregler,dergælderforplatformsøkonomien,hvilketermedtilatforhindre,atdenbliverdenvækst-ogjobmotorsomKommissionenmener,atdenharpotentialetil.Samtidigpåpegesdet,atusikkerhedenomkringreguleringenafplatformsøkonomienermedatgøredetmuligtatudnyttegråzonerilovgivningentilatomgåderegler,derskalbeskytteoffentligheden.Derforfokusererstrategienpåatleverejuridiskvejledningtil,hvordanmedlemslandenekanlaveregulering,derfremmerplatformsøkonomiensamtidigmed,atmanbeskytteroffentligheden.241

Kommissionenpegerpå,atnårmedlemsstaterneopdatererderesreguleringer,kandemedfordeloverveje,hvordandebedstudformerreguleringenpåensådanmåde,atdentagerhensyntil”desærligeegenskaber,derkendetegnerforretningsmodellerneidenkollaborativeøkonomi”.242Kommissionenmener,atratings-ogbedømmelsessystemerkangiveforbrugerenvidenomplatformenogdermedreducerebehovetforregulering.243

Kommissionenpegerogsåpå,atforbudmodenplatformsaktivitetbørværeensidsteudvejiforsøgetpåatregulereplatformsøkonomien,ogatdenkunskaltagesibrug,hvisdetvisersigumuligtatsættegrænserfor,hvormegetmankangørebrugafplatformstjenester.244Ensådangrænsekunneeksempelvisvære,atmankunmålejesinlejlighedud90dageomåretviaenformidlingsplatformsomAirbnb.

5.1.1Erleverandørenaftjenesteydelserpåenplatformenprivatpersonellerprofessionel?Enandeninteressantovervejelseistrategiener,hvornårenudvekslingafydelserkankarakteriseressomenydelseudveksletmellemtoprivatpersoneroghvornår,derertaleomenleveringaftjenesterfraenerhvervsdrivendetilenforbruger.EU-lovgivningenfastlæggerikkedirekte,hvornårenprivatpersonkanansessomenprofessioneltjenesteudbyderpåenplatform.I

241EuropaKommissionen,2016:2242EuropaKommissionen,2016:4243EuropaKommissionen,2016:4244EuropaKommissionen,2016:4

95


enfodnotegengivesdefinitionenafentjenesteyderiservicedirektivet:”enhverfysiskogjuridiskperson,dertilbyderenhverformforselvstændigøkonomiskaktivitet,normaltmodetvederlag”.245

Definitionenbetyder,atenhverøkonomiskaktivitetkanværeomfattetafreglerneidirektivet.Detbetyderogså,atøkonomiskeaktiviteter,derkuntilbydesuregelmæssigt(somatudlejesinlejlighed,nårmanselverpåferie)falderindunderdirektivetsdefinition.Vedkomne,derleverertjenesteydelserneskalaltsåifølgedefinitionenbetragtessomprofessionel.Samtidigpegesderifodnotenpåenandendefiniti0n,somogsåkanfindeanvendelse.DeterdefinitionenafenhandlendeiEU’sforbrugerlovgivning.Enhandlendedefineressom”enhverperson,deragererioverensstemmelsesmeddeformål,derharrelationtildenneserhverv,forretning,håndværkellerprofession”.Anlæggesensådandefinitionpåplatformstjenesteyderne,vilenpædagog,dertilbyderhåndværkerhjælpisinfritid,muligvisikkeblivebetragtetsomen”handlende”,dahåndværksarbejdeikkeerpersonensprofession.Deterderforafgørende,hvilkenenafdetodefinitioner,dervælges,forhvordanmanbetragterpersonerne,derlevererydelserviaenplatform.Anvendesdefinitionenfraservicedirektivet,betragtesdeformodentligtsomprofessionelle,mensdererbedremulighederforatbetragtefolksomprivatpersoner,hvisdefinitionenfraforbrugerlovgivningenfinderanvendelse.

5.1.1Hvornårerenplatformmereendeninformationstjeneste?Etandetvigtigtspørgsmål,derbliverbehandletistrategiener,hvornårplatformstjenesternekrydsergrænsemellematværeinformationssamfundstjenesteogværedenfaktiskeudbyderafdeunderliggendetjenesterpåplatformen.Iensådanvurderinghargradenafplatformenskontrolmedudbyderenaftjenesternepåplatformenafgørendebetydning.Herertrekriterierafgørende:246

1. Pris.Fastsætterplatformenprisen,somtjenesteyderenskaltageforsinetjenester?2. Kontraktmæssigenøglevilkår.Fastlæggerplatformenandrevilkårellerbetingelser,som

skalgøresiggældendeiaftalenmellemtjenesteyderenogforbrugeren?3. Ejerforholdafnøgleaktiver.Hvemejerdeaktiver,derbrugesileveringenaf

tjenesteydelser?Erdetplatformsudbyderen?

Hvissvareterjaialletrekriterier,talermegetfor,atplatformenharstorindflydelseellerkontroloverudbydereneaftjenesterpåplatformene,hvilketkanindikere,atdetrentfaktiskerplatformeneselv,derudbydertjenesterne.Generelterprincippet,atjomereplatformeneorganisererogstyrerudvalgetafdeunderliggendetjenesterpåplatformen,oghvordandissetjenesteydelserbliverleveret,foreksempelvedenkvalitetskontrolaftjenesteyderensarbejde,jomereerdetvurderingen,atdeterplatformen,derudbyderydelsenselv.247

245EuropaKommissionen,2016:5 246EuropaKommissionen,2016:6247EuropaKommissionen,2016:7

96


Forattydeliggøreeffektenafensådanskelnenmelleminformationstjenesteogtjenesteudbydervurderesher,ihvilkenafdettokategorierplatformesomUber,AirbnbogUpworkfalderindunder.

VurderesUberudfradissetrekriterier,kunnedetgodtseudsomom,atUbererentjenesteudbyderfremforeninformationstjeneste.IforholdtilpriskriterietharUber,hvaddekalderdynamiskepriser,hvilketbetyder,atUberfastsætterpriserneoghæverogsænkerdemmedefterspørgslen.248Iforholdtilhvormangeandrekontraktmæssigeforhold,Uberblandersigimellemtjenesteyderenogkunden,såkræverUberafdereschauffører:atdeharkørekort,atdekøreribilermedfemdøre,ogatbilenermindreend10årgammel.DerudoverharUberogsåjuridiskeretningslinjer,somforbyderderes”partnere”,somdekalderdereschauffører,atdiskriminerekunderudfrakøn,hudfarve,religion,seksuelorienteringosv.Samtidighardeogsåretningslinjerfor,hvadenchaufførmåsigeiensamtalemedenkunde.249Dettydersåledespå,atUberregulererrelativtmegetiforholdetmellemtjenesteudbyderenogkunden.Dogerdetchaufføren,derejernøgleaktivetiudførelsenaftjenesten–nemligbilen.Pådenbaggrundkunnedetseudsomom,atUberkanbetragtessomentjenesteudbyderefterderegler,somKommissionenforeslår,atmedlemslandeneimplementerer,dadebådebestemmerprisenogregulererandreforholdmellemkundenogtjenesteyderen.

BetragtermanAirbnbudfradesammekriterier,kunneAirbnbmuligvisfaldeindunderbetegnelseninformationstjeneste.Iforholdtilpriskriterietbestemmerudlejereselv,hvaddeviltageforatlejederesboligud.DogtilbyderAirbnbetprissætningsværktøj,somkanhjælpeudlejeremedatfindedenrigtigeprisforudlejningenafdereshjem.250Iforholdtilatblandesigi,hvordantjenesteyderenskallevereydelsen,blanderAirbnbsigendel.Deuddelerbøder,hvismanaflyserenbekræftetbooking,hvismanoftefårenlavvurderingfornøjagtighedenafbeskrivelsenafensbolig,ellerhvismanoftefårendårligvurderingafboligensrenlighed.251Airbnbsætterikkesomsådanklarereglerfor,hvordanudlejereskalhåndterelejerne,menforbeholdersigrettentilatgiveudlejerenbøder,hvislejerneienperiodeharværetutilfredse.IAirbnbsmodelerdettjenesteyderne,derejerhovedaktivet–boligen.Detsersåledesudsomom,atdetermereusikkert,hvilkenenkategorientjenestesomAirbnbvilfaldeindunder.Damankansvarenejtiltoafkriterierneomkringprisogejerskabogsamtidiginogengradkansvarejatil,hvorvidtdeblandersigihvordantjenesteyderenskalagereoverforkunden.

NårmanserpåformidlingsplatformenUpwork,erbilledetogsåmudret.Upworkerenplatform,derformidlerkontaktmellemvirksomhederogarbejdereindenforområder,derkanudføresvedencomputer,somf.eks.kodningellerudarbejdelseaftekster.SomtjenesteyderpåUpworkbestemmermanselv,hvadmanviltageitimen,oghvilkeopgavermanviludføre(selvfølgeligunderforudsætningaf,atmankanfindeenkunde,dervilbetaleforensarbejde).Upworkblander

248http://uberdanmark.com/make-more-during-times-of-high-demand/249https://www.uber.com/legal/community-guidelines/en/?_ga=1.16451504.740170190.1472468391250https://www.airbnb.dk/host?p1_b=1 251https://www.airbnb.dk/hospitality

97


sigikkei,hvordanmankommunikererellerinteragerermedkunden,menharforskelligekontrolmekanismer,nårmanarbejderpåenopgave.Hvismanertimelønnet,tagerUpworketscreenshotafensskærmhver10.minutforatsikre,atmanrentfaktiskarbejderpådenopgave,manbliverbetaltforidenperiode,hvormanharsagt,atmanarbejderpåopgaven.Aflønnesmanførst,nårmanharfærdiggjortenopgave,indbetalespengenetilUpwork,menudbetaleskuntiltjenesteyderen,nårkundenertilfredsmedarbejdetskvalitet.Skullederopståuenighedmellemkundenogtjenesteyderen,yderUpworkmælingsbistand.252Upworkejerikkedeprimæreaktiver,idettetilfældedencomputer,somtjenesteyderenarbejderved.MedUpworkerdetigensværtatforudse,hvilkenkategoriplatformenvilfaldeindunder.Pådenenesidebestemmermanikkeprisellerejeraktiverne,derproducerespå,menmanovervågersamtidigtjenesteyderensarbejdemegetmassivt.Såherbliverspørgsmålet,omgradenafovervågningerstornoktil,atmankansige,atUpworkfårkontrolmeddenmåde,somtjenesteyderenlevererydelsenpå.

5.1.2PlatformstjenesterogforbrugerbeskyttelseUdgangspunktetforEU’sforbruger-ogmarkedsføringslovgivninger,atderfindesensvagerepart–forbrugeren,somharbrugforbeskyttelse.IfølgeEU-strategienudviskerplatformsøkonomiendisseskel,daherogsåforekommertransaktionervirksomhedtilvirksomhed,forbrugertilvirksomhed,forbrugertilforbrugerogvirksomhedtilforbruger.Detersåledesikkealtidklart,hvemdererdensvagerepart,somharbehovforbeskyttelse.

Dennuværendeforbruger-ogmarkedsføringslovgivningskelnermellemenerhvervsdrivendeogenforbruger.Enerhvervsdrivende”udøvervirksomhedsomhandlende,håndværker,ellerindustridrivendeellerudøveretliberalterhverv”253,mensenforbrugererenperson,der”ikkeudøvervirksomhedsomhandlende,håndværker,ellerindustridrivendeellerudøveretliberalterhverv”.Konsekvensenafdissedefinitioner,eratEU’sforbruger-ogmarkedsføringslovgivningofterevildækkeplatforme,derogsåfungerersomleverandørafdeunderliggendeydelser,endlovgivningvildækkeplatforme,der”kun”fungerersomeninformationstjeneste.254

5.1.3DenunderliggendetjenesteyderogforbrugerbeskyttelseHvisplatformenskontroloverpersoner,dertilbyderderestjenesterpåplatformen,ikkeertilstrækkeligstærktil,atplatformenkanbetragtessomudbyder,hvordanafgørmanså,hvorvidtpersonerne,derudbyderderestjenesterpåplatformene,ererhvervsdrivende,ogdermedgiverforbrugerneafydelsernebeskyttelseunderEU’sforbrugerlovgivning?

HerpegerKommissionenpåtrekriterier,hvorpåmankanafgøre,omderertaleomenerhvervsdrivende,ogomEU’sforbruger-ogmarkedsføringslovgivningkananvendes:

252https://www.upwork.com/i/howitworks/freelancer/253Artikel2bidirektiv2005/29EF254EuropaKommissionen,2016:9

98


1. Tjenesteydelsenshyppighed.Jooftereenpersonudbydersinetjenesterpåplatformen,jostørreersandsynlighedenfor,atvedkomnekanbetragtessomerhvervsdrivende.

2. Profitmotiv.Manvurderer,hvorvidtpersonen,derlevererydelser,haretprofitmotivudfra,hvorvidtvedkomnemodtagerenkompensation,dererstørreenddeudgifter,derharværetiforbindelsemedleveringenaftjenesteydelserne.

3. Omsætningsstørrelse.Jostørreomsætningenudbyderaftjenesteydelserpåplatformehar,jostørreersandsynlighedenfor,atvedkommendekanbetragtessomerhvervsdrivende.

Detskaldogunderstreges,atdetikkeernok,atmanleveroptiletafkriterierne,foratblivebetragtetsomerhvervsdrivende.255Mankansåledesydetjenesteydelserviaenplatformmedenstoromsætning,menhvismanikkeharetprofitmotivogikkelevererdisseydelsersærligtofte,vilmansåledesikkeblivebetragtetsomerhvervsdrivende.

5.1.4Arbejdstager,erhvervsdrivendeellerprivatperson?Istrategienundersøgesdetogsåunderhvilkeforudsætninger,mankanbetragtedeunderliggendetjenesteyderesomarbejdstagere.Detnævnes,atmedlemslandeneideresnationaleregelsætharforskelligeregler,menatEU-DomstolenhardefineretarbejdstageriforholdtilgældendeEU-lov.Herpegespåtrekriterier,deriEU-retligsammenhængbrugestilatafgøre,hvorvidtderertaleometansættelsesforholdmellemplatformenogdenunderliggendetjenesteyder.Dissetrekriterierer:256

1. Tilstedeværelseafenformforsubordination.Foratkriterietomsubordinationskalopfyldes,kræverdet,atdenunderliggendetjenesteyderhandlerefterplatformensanvisninger,ligesomplatformenogsåskalbestemmeaktiviteten,vederlagetogarbejdsbetingelserne.

2. Typenafarbejde.Foratdettekriteriekanopfyldesskaldenunderliggendetjenesteyderlevereentjeneste,somharenøkonomiskværdi,erreelogharetomfang,såarbejdetikkekanbetragtessommarginalt.

3. Vederlag.Kriterietvurderesopfyldt,hvistjenesteyderenmodtageretvederlag,dererstørreenddeomkostninger,tjenesteyderenharhaftiforbindelsemedatleveretjenesten.

Denpræcisedefinitionafvederlagblivervigtig,idetmanmedensnæverdefinitionafvederlagkanforestillesig,atplatformenargumenterfor,atenunderliggendetjenesteyder,somrelativtoftelevererenchaufførydelseformidletviaeksempelvisUberikkeopfylderkriterierneforatmodtagevederlag.Ensådanargumentationblivermulig,fordiplatformenkanargumenterefor,atindtægtenforleveringafydelsernebrugestilatdækkebenzinomkostninger,skatterogafgifteriforbindelsemedbilen,afdragpåbillån,værkstedsregningerosv.,ogdermedreeltkundækkerudgifternesomtjenesteyderenhariforbindelsemedbilen.Iensådansituation,vilmankunne

255EuropaKommissionen,2016:10256EuropaKommissionen,2016:13

99


leverechaufførydelserelativtofte,idetomkostningerneiforbindelsemedatejeenbilerrelativtstore.Manvilselvføleligikkekunneleveafatleverechaufførydelsen,menmaneliminererenbetydeligudgiftspostfrasitbudget.

Sermanpå,ihvilkenkategoritjenesteydernepåUber,AirbnbogUpworkfalder,ogdermedomtjenesteydernepåplatformenekanbetragtessomansatte,erbilledetogsåmudret.IforholdtilUberkanmanargumenterefor,atderlevesoptilkriterietforsubordination,idetUberbestemmerprisenforturenogsamtidigharstilletenrækkeretningslinjeropfor,hvordanchaufførenskalinteragerermedkunden.Samtidigkanmanogsåargumentererfor,atUber-chaufførerneleveroptilkravetom,atarbejdetskalhavereeløkonomiskværdi.Uber-chaufførernevilleimangetilfældeikkekøreturen,hvisdeikkeblevbetaltforatleveredenneydelse,hvilketadskillerUber-kørselfrasamkørsel.Somdiskuteretovenforerdetsværtatafgøre,ommankantaleometvederlagvedUber-kørsel,dadetkommertilatafhængeafdefinitionenmedvederlag.

Ift.Airbnbkanmanargumenterefor,atderogsåherfindesenvisformforsubordination.GodtnokbestemmerAirbnbikke,hvilkenprisudlejerenskaltageforatudleje,mensamtidigharAirbnbrettentilatgiveudlejerenbøder,hvislejerenskullehaveværetutilfreds.Hvorvidtarbejdetermarginaltkanogsådiskuteres;inogletilfældeharfolktommeboliger,derikkebrugestilandetendAirbnb-udlejninger,mensandrekunudlejerderesboliger,nårdeselverpåferie.Etsådansidsteudlejningsniveaukanmuligvisbetragtessommarginalt,idetboligenkunudbydeslejlighedsvist.Hvismanskalvurdere,omderertaleomvederlag,bliverdetligesomitilfældetmedUbervigtigt,hvordanvederlagbliverdefineret.Hvisdetblivermuligtatlejesinboligudmedenindtægt,derdækkeralleskatteriforbindelsemed,atmanejerudlejningsstedet,afdragpåenslån,samtbetalingforreparationogforbedringer,udenatmanvilkaldedetetvederlag,vildetværeetproblem.Manvilgodtnokikkeståmedflerepengeihånden,menmanvilhvermånednedbringesingældogkunneøgeværdienafensudlejningsstedvedatbrugepengenepåforbedringer.

Sesderpå,hvordansammetrekriterierpasserpåUpwork,erbilledetligeledesuklart.Mankanargumenterefor,atderiUpworksmodelikkeertaleomsubordination,damanhverkenbestemmer,hvadfolkskaltageafbetalingellerhvilkenaktivitetellertjeneste,deskaludbyde.Dogmåmansige,atdetarbejde,derudføresviaUpwork,højstsandsynligtharmereendenmarginalværdi,dadetinogletilfældeervirksomheder,derkøbertjenesterne,ogarbejdetikkevilleværeblevetudført,hvisikkevirksomhederefterspurgtedet.

Vurderingenaf,hvordandetrekriterierpassertilarbejdet,derbliverudførtviaplatformene,understreger,atdeterafgørende,hvordandissekriterierbliverfortolketogvejetopimodhinanden,nårdetafgøres,omtjenesteyderenerenprivatpersonellerenarbejdstager.Hvisentjenesteyderpåenplatformkanvurderessomenarbejdstager,hvemersåarbejdsgiveren?Erdetkunden,derharkøbttjenestenviaplatformen,ellererdetplatformen,derudbydertjenestenogdermedermereendeninformationstjeneste?Svaretpådetspørgsmålmåafhængeaf,hvorvidtdetrekriterier,Kommissionenforeslårfor,hvornårenplatformstjenestegårfraatværeeninformationstjenestetilatværedenreelleudbyderaftjenesten,eropfyldt.Manmåformode,at

100


hvisplatformenerdenreelleudbyderaftjenesten,kanmanogsåbetragteplatformensomarbejdsgiver,menshvisplatformenkunfungerersominformationstjeneste,mådetvelværekunden,derogsåerarbejdsgiver.Hvisdetertilfældetskaberdetendnueninteressantproblemstilling:Kankundenbådehaverettilforbrugerbeskyttelseogblivebetragtetsomarbejdsgiverpåsammetid?

5.2GENFORHANDLINGAFUDSTATIONERINGSDIREKTIVET

Etandet–ogmåskeendnumereafgørende–forhold,derkommertilatafgøre,hvordanEUspillerindikampenmodsocialdumpinger,hvordangenforhandlingenafudstationeringsdirektivetfalderud.IsinStateoftheUniontalei2014annonceredeKommissionsformandenengenforhandlingafudstationeringsdirektivetmeddisseord:

“…IwillensurethatthePostingofWorkersDirectiveisstrictlyimplemented,andIwillinitiateatargetedreviewofthisDirectivetoensurethatsocialdumpinghasnoplaceintheEuropeanUnion.InourUnion,thesameworkatthesameplaceshouldberemuneratedinthesamemanner.”257

Detseraltsåudsomom,maniKommissioneneropmærksompå,hvilkeproblemersomsocialdumpingskaber,ogatdeternødvendigtattageøvrigetiltagudoverhåndhævelsesdirektivetfra2014ibrug,hvissocialdumpingskalbekæmpes.Ihåndhævelsesdirektivetundlodmanatbehandledemerekontroversielledeleafudstationeringsdirektivet,hvilketharbetydet,atdererendelproblemeromkringudstationeringafarbejdere,derendnuikkeerløst.Detdrejersigom,athåndhævelsesdirektivetikkefastslår,hvordanEU-Domstolenskalforståreglerneomkringmindstelønningerneidirektivet.SamtidiggørhåndhævelsesdirektivetikkeopmedEU-DomstolenskontroversiellefortolkningiLaval-dommeneafudstationeringsdirektivet,sometloftoverdeudstationeredearbejdererettigheder.258

Selvomhåndhævelsesdirektivettydeliggør,hvaddermenesmedenoprigtigudstationering,forholderdirektivetsigikketil,hvorlangtidenmidlertidigudstationeringkanvare,ogtilhvilkemidlermankanbrugeforatkontrollere,omudstationeringenrentfaktiskermidlertidig.Håndhævelsesdirektivetgørhellerikkeopmeddenuoverensstemmelse,derermellemudstationeringsdirektivetogdirektivetomkringkoordineringafsocialeydelser.Idirektivetomkoordineringafsocialeydelsererdermegetklaredefinitionerfor,hvordanudstationeredeogvikarerskalbehandles,mensudstationeringsdirektivetharmereuklareregler.Derudoverstopperhåndhævelsesdirektivetikkedenpraksis,atmankanbrugeudstationeringsdirektivettilatregelshoppeogdervedbetalesocialebidragidetmedlemsland,hvormanslipperbilligst.Direktivetstopperhellerikkepraksissenmedfalskeselvstændige.Vigtigstafaltafklarerdirektivetikke,hvordandesocialerettighederståroverfordeøkonomiskerettigheder.259

257http://www.eesc.europa.eu/resources/docs/jean-claude-juncker---political-guidelines.pdf258IP/A/EMPL/ST/2009-11:6:7259Directorate-Generalforinternalpolicies,PolicydepartmentA,(2016):45

101


Kommissionenforeslårisinrevisionafudstationeringsdirektivet,atmanudskifterkravetom,atudstationeredearbejdereskalhaveenløn,dersvarertilmindstelønnenidennationalelovgivningmedetkravomensvederlag.Kravetomensvederlagvilbetyde,atdeudstationeredearbejdereskallønnesioverensstemmelsemeddengældendelovelleralmengyldigeoverenskomst.Skiftetfraattaleomminimumsløntilattaleomvederlagkanblivevigtig,damanmedbrugenafvederlagunderstreger,atmanbrugeretbrederelønbegreb,dergiverdeudstationeredearbejderesammefordelesomansatteimodtagerlandet.Konkretbetyderdet,atdeudstationeredearbejderevilfårettildesammeekstrabetalingerogbonusser,somdelokaltansatte,rettilløneftererfaringosv.,forudsatatdealmengjorteoverenskomsterellernationalelønloveindeholdersådannerettigheder.260

Revisionsforslagetgivermedlemslandenemulighedforatlovgiveomkædeansvarindenforallebrancher.Samtidigforeslårmanogsåatgøredeligebehandlingsregler,manharvedtagetforvikarer,gældendefordeudstationeredearbejdere.Konkretbetyderdet,athvisenvikarudlejestilenvirksomhed,derderefterudstationerervikaren,såskaldenudstationeredevikar(stadig)havesammeløn-ogarbejdsvilkårsomioverenskomsten,dergælderfordenvirksomhed,somvikarenendermedatarbejdehos(bemærk,atherbehøveroverenskomstenikkeværealmengjortforatgældeforvikaren).

Irevisionsforslagetforsøgermanogsåatfjernemismatchetmellemreglerneforkoordineringafdesocialesikkerhedssystemerogreglerneforudstationeredemedarbejdere.Konkretbetyderdet,atKommissionenforeslår,atarbejdere,dererudstationeretidetsammelanditoår,skalværedækketafmodtagerlandetsreglerforarbejdssikkerhed.261

Forslagetgiversåledesmedlemslandenebedremulighederforatbekæmpesocialdumpingvedatindførekædeansvarogvedatvedtagemerepræciselønloveogdermedsikre,atdeudstationeredearbejderefårrettilløneftererfaringosv.,somandremedarbejdereogsåharrettil.Dermedkanmanmindskedenkonkurrencefordel,derkanværeforuseriøsevirksomhedervedatbrugeudstationeretarbejdskraft,dadeikkelængerekanslippeafstedmedkunatbetalelovensminimumslønninger.

Deterdogusikkert,omrevisionenafdirektivetblivervedtaget.11landesparlamenter,hovedsageligtøsteuropæiske,menogsådetdanskeparlament,hargivetdirektivetet”gult”korttildet.Detgulekortbetyder,atmanmener,atdirektivetgårforlangtiforholdttilsubsidiaritetsprincippet.Samtidigharmanfrafransksidetruetmedatundladeatfølgedenuværenderegler,hvisikkedervedtagesnoglenye.Kommissionenharlagtoptilatgåvideremeddirektivetpåtrodsafde11gulekortfornationaleparlamenter.262Hvisdirektivetskulleendemed

260Directorate-Generalforinternalpolicies,PolicydepartmentA,(2016):46 261Directorate-Generalforinternalpolicies,PolicydepartmentA,(2016):46262https://www.euractiv.com/section/social-europe-jobs/news/brussels-ready-to-overrule-eastern-europe-on-posted-workers-directive/

102


atblivevedtaget,serdetudsomom,atmulighedenforatbrugeudstationeringsreglernesomløftestangforsocialdumpingblivermindre.

5.3SVERIGESRATIFICERINGAFILOKONVENTION94

SverigeerigangmedatratificereILOkonvention94sometledikampenmodsocialdumping.Danmark,FinlandogNorgeratificeredekonventionenalleredei1950’erneog1960’erne.263ILOkonvention94fastslår,atkontraktermellemoffentligemyndighederogprivatevirksomhederindenforforskelligebrancherskalindeholderegler,dersikrer,atdeløn-ogarbejdsvilkår,somdeansattepåprojekternehar,erioverensstemmelsemedlovgivningenelleroverenskomsten.264I2015udkomenbetænkning,hvorimangennemgårmulighederneforatratificerekonventionensamtidigmed,atmantagerhensyntildensvenskearbejdsmarkedsmodel.Ibetænkningenforeslåsdetblandtandet,atmangørdetmuligtforoffentligemyndigheder,derharuddelegeretenopgaveigennemoffentligeudbudskontrakter,atkontrollereommanleveroptildegældendeoverenskomsteriarbejdet.Betænkningenforeslårligeledes,atdetskalværeobligatoriskforoffentligeudbydereatstillesærskiltearbejdsretsligekrav,hvisdererenrisikofor,atdeansattevilblivetilbudtunfairarbejdsvilkår.Samtidigforeslåsdetogså,atdetskalværeobligatoriskformyndigheder,dersenderopgaveriudbud,atstillesærskiltekravtilløn,ferieogarbejdstid.Derudoverforeslåsdetibetænkningen,atdeoffentligemyndighederskalhavelovtilatstilleendnuflerekrav,hvisdeskulleønskedet.Kraveneikontrakterneskalfastsætteseftermindsteniveauernesomfølgeaflovgivningenellerdecentraleoverenskomster.265

Nårdetkommertilatstillekravtilvirksomheder,derskaludstationerearbejdskrafttilSverigeforatløseopgaven,foreslårbetænkningen,atmankunharlovtilatstillekravomden”hårdekerne”,hvilketvilsigeløn,ferieogarbejdstid.Detforeslåsogså,atmangørdetobligatoriskatskrivekravetomatleveoptilminimumsbestemmelserneilovenellerdecentraleoverenskomsterindihovedentreprenørernesaftalermedunderleverandørerne.266

5.4DENFÆLLESINDSATSMODSOCIALDUMPINGIDANMARKUDLØBERI2018

Arbejdstilsynets,skattevæsenetsogpolitietsfællesindsatsmodsocialdumpingiDanmarkersomtidligerenævntmidlertidigogudløberi2018.Indsatsenharværetrelativtsuccesfuld,ogdetserudsomom,atmaniløbetafprojektetharfåetopbyggetenvisekspertise.Projektetharihvertfaldårforårøgetmængdenafopdagetmanglendeellermangelfuldskattebetaling.I2015identificeredemaniprojektetmanglendeskattebetalingfor237mio.DKK267,ogi2016harindsatsenfremtil

263http://www.ilo.org/dyn/normlex/en/f?p=1000:11300:0::NO:11300:P11300_INSTRUMENT_ID:312239264http://www.ilo.org/dyn/normlex/en/f?p=NORMLEXPUB:12100:0::NO::P12100_INSTRUMENT_ID:312239265Statensoffentligautredningar,2015:11-14266Statensoffentligautredningar,2015:11-14267http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/66f37e3fb5b44d9c8b6ec84f576d6ae7-20161010-nu-har-skat-scoret-700-millioner-kroner-paa-at-bekaempe-social-dumping

103


augustopdagetmanglendeskattebetalingfor267mio.268I2018,nårdenmidlertidigebevillingerudløbet,falderbevillingentildettearbejdebetragteligt.269Denmidlertidigebevillingskalforlængesellergørespermanent,hvisikkedenfællesmyndighedsindsatsskalstoppe.Hvisindsatsenstopper,måde’useriøse’virksomhederforventesatfåletterespiltilatbegåsocialdumping.

268http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/66f37e3fb5b44d9c8b6ec84f576d6ae7-20161010-nu-har-skat-scoret-700-millioner-kroner-paa-at-bekaempe-social-dumping269Beskæftigelsesministeriet2015-2016

104


6. LITTERATUR

7.1RAPPORTER

Alsos,K.,&Eldring,L,(2014).Solidaransvarforlønn.Fafo

Arbeids-oginkluderingsdepartementet,(2010).AllmenngjøringavtariffavtalerSluttrapport.

Arbeitstilsynet,(2015).Fellesårsrapport-2015mellomarbeidstilsynet,NAV,politietogskatteetatenforstyrketinnsatsmotarbeidsmarkedskriminalitet.

Arbetsmiljöverket,(2014).Årsredovisning.

Andersen, S. K., Dølvik, J. E., & Ibsen, C. L, (2014). De nordiske aftalemodeller i åbne markeder–udfordringer og perspektiver. Fafo

Beskæftigelsesministeriet,(2012).RapportfraUdvalgetommodvirkningafsocialdumping.

Dølvik,J.E.,Eldring,L.,&Ødegård,A.M,(2005).Lavlønnskonkurranseogsosialdumping.Utfordringerfordetseriøsearbeidslivet.Oslo,Fafo.

Eldring,L.,Ødegård,A.M.,Andersen,R.K.,Bråten,M.,Nergaard,K.,&Alsos,K,(2011).Evalueringavtiltakmotsosialdumping.Oslo,Fafo.

Jonsson,C.M.,&Larsson,G,(2013).Gästiverkligheten–omutstationeradarbetskraftipraktiken.Stockholm:LO.

KommunernesLandsforening(KL),(2015)”Opsamlingpåspørgeskemaundersøgelseomkommunernesbrugafarbejdsklausulerogsocialeklausuleriudbud”

Paradis,T.(2014),Socialdumping-hotetmotdensvenskamodellen.LundsUniversitet.

StatensOffentligaUtredningar,(2016).Arbetsklausulerochsocialahänsynioffentligupphandling–ILO:skonventionnr94samteninternationelljämförelse.

Trafikstyrelsen,(2014).Redegørelsefraarbejdsgruppenom”Socialdumping”indenforluftfart.

Trygstad,S,C.,Andersen,R,K,.Hagen,I,M,.Nergaard,K,.Nicolaisen,H,.Steen,J,R,.(2014).”Arbeidsforholdiutelivsbransjen”.Fafo.

Trygstad,S,C.,Bråten,M,Nergaard,K,.Ødegård,A,M,.(2012)”Viltiltakenevirke?Statusirenholdsbransjen2012”.Fafo.

105


Veroskat,(2016).GRÅEKONOMIÖVERVAKNINGSSTATISTIK2015

Wixforth,S&Cremers,J.(2015)”SocialconsiderationsinPublicProcurementApoliticalchoice!”EuropeanFederationofBuildingandWoodworkers.

7.2VIDENSKABELIGEARTIKLER

Alho,R,(2013).TradeunionresponsestotransnationallabourmobilityintheFinnish-Estoniancontext.NordicJournalofWorkingLifeStudies,3(3),133.

Andersen,S.K.,&Arnholtz,J,(2013).Udfordringenfraøst--Fagforeningsstrategierogdenøsteuropæiskearbejdskraft.økonomi&Politik,86(1).

Brekken,T.,Søberg,M,.Winge,A,(2015)ErfaringerfraArbeidstilsynetstilsynmotsosialdumping.KompassTemanr.1

Jacqueson,C,(2009).SocialdumpingiEU-påvejmodensocialmarkedsøkonomi?.Juristen.

Thorkildsen,T.,Carlsen,T,O,(2014).Ombegrepetsosialdumping.Arbeidsrettvol.11nr.22014.

Thörnquist, A, (2013). False (Bogus) Self-Employment in East-West Labour Migration. ThemES-Themes on Migration and Ethnic Studies. Linköping, Sweden.

Tilly, P, (2007). Social Europe and European social policies. Origins, challenges and instruments. Université catholique de Louvain, Louvain-la-Neuve

7.3BØGERArnholtz, J., & Andersen, S. K, (2016). Udenlandske virksomheder og udstationerede arbejdstagere.

Kristiansen, J, (2013). Aftalemodellen og dens europæiske udfordringer. Jurist og økonomforbundets forlag. København K.

Støstad, Jan-Erik (2013), Sosial dumping. Trues den norske modellen? Gyldendal

7.4BOGKAPITLER

Ahlberg,K,(2013),Finland.Arbeidstilsynenesroller,strategierogredskaperiarbeidetmotsosialdumping:Ennordiskpilotstudie.NordicCouncilofMinisters.

Ahlberg,K,(2013),Sverige.Arbeidstilsynenesroller,strategierogredskaperiarbeidetmotsosialdumping:Ennordiskpilotstudie.NordicCouncilofMinisters.

Eldring,L.Norge,(2013).Arbeidstilsynenesroller,strategierogredskaperiarbeidetmotsosialdumping:Ennordiskpilotstudie.NordicCouncilofMinisters.

106


Ibsen,F,(2014),Detfagretsligesystem.Arbejdsmarkedsregulering.1.udgave.Juristogøkonomforbundetsforlag.KøbenhavnK.

Jørgensen,H&Larsen,F,(2014).Nypolitiskinstitutionelregulering:reformer,partsindflydelseogdanskmodel.Arbejdsmarkedsregulering.1.udgave.Juristogøkonomforbundetsforlag.KøbenhavnK.

Pedersen,K,(2013).Danmark.Arbeidstilsynenesroller,strategierogredskaperiarbeidetmotsosialdumping:Ennordiskpilotstudie.NordicCouncilofMinisters.

7.5ANDREOFFCIELLEDOKUMENTER

Beskæftigelsesministeriet,(2008).RedegørelsetilFolketingetsEuropaudvalgogarbejdsmarkedsudvalgomEF-domstolensafgørelseiLaval-sagenogVikingLine-sagen

Beskæftigelsesministeriet,(2008).VurderingafLuxembourg-dommenirelationtilretstilstandeniDanmarkpåudstationeringsområdet.

Beskæftigelsesministeriet,(2015-2016).L1endeligtsvarpåspørgsmål179

Beskæftigelsesudvalget(2015-2016).”Afrapporteringafmyndighedsindsatsenforordnedeforhold(socialdumping)2012–1.halvår2016”.Bilag283.

Cirkulæreomarbejdsklausulerioffentligekontrakter.Retsinformation.

DIRECTIVE2008/104/ECOFTHEEUROPEANPARLIAMENTANDOFTHECOUNCILof19November2008ontemporaryagencywork

EU-Domstolen,(1990).SagC-113/89:RushPortuguesaLdmodOfficenationald'immigration

EU-Domstolen,(1991).SagC-76/90:ManfredSägermodDennemeyer&Co.Ltd

EU-Domstolen(2015)SagC-396/13Sähköalojenammattiliitto

EUKommissionen,(1993).GreenPaperEuropeanSocialPolicy–OptionsfortheUnion

EUKommissionen,(2016).MEDDELELSEFRAKOMMISSIONENTILEUROPA-PARLAMENTET,RÅDET,DETEUROPÆISKEØKONOMISKEOGSOCIALEUDVALGOGREGIONSUDVALGET.

EUROPA-PARLAMENTETSOGRÅDETSDIREKTIV2005/29/EFaf11.maj2005omvirksomhedersurimeligehandelspraksisoverforforbrugernepådetindremarkedogomændringafRådetsdirektiv84/450/EØFogEuropa-ParlamentetsogRådetsdirektiv97/7/EF,98/27/EFog2002/65/EFogEuropa-ParlamentetsogRådetsforordning(EF)nr.2006/2004(direktivetomurimelighandelspraksis)

107


Europa-ParlamentetsogRådetsforordning(EF)nr.593/2008af17.juni2008omlovvalgsreglerforkontraktligeforpligtelser(RomI)

Europa-ParlamentetsogRådetsforordning(EF)nr.1072/2009af21.oktober2009omfællesreglerforadgangtilmarkedetforinternationalgodskørsel(EØS-relevanttekst)

Directorate-Generalforinternalpolicies,PolicydepartmentA,(2010)TheimpactoftheECJjudgmentonViking,Laval,RüffertandLuxembourgonthepracticeofcollectivebargainingandtheeffectivenessofsocialaction.

Directorate-Generalforinternalpolicies,PolicydepartmentA,(2016).PostingofWorkersDirective–currentsituationsandchallenges.

Finansministeriet,(2012).AftaleromFinanslovenfor2012.

LivingandWorkinginSweden.Arbetsförmedlingen.

NordensFackligaSamorganisation,(2011).ARBETSKRAFTENSRÖRLIGHET&SOCIALDUMPNINGUTMANINGARFÖRDENNORDISKAARBETSMARKNADSMODELLEN-BILAGOR

Norgesregering,(2015).Strategimotarbeidslivskriminalitet.Regeringen.no

Ot.prp.nr.88(2008-2009)Omlovomendringeriallmenngjøringslovenm.m.(solidaransvarmv.)

Prop.2012/13:71.Anmälningsskyldighetvidutstationering.

Regeringen,(2013).Aftaleomkommunernesøkonomifor2014

Rådetsforordning(EF)nr.1225/2009af30.november2009ombeskyttelsemoddumpingimportfralande,derikkeermedlemmerafDetEuropæiskeFællesskab.

Skatteministeriet,(2015-2016).endeligtsvarpåspørgsmål588.

St.prp.nr.100(1991-92)OmsamtykketilratifikasjonavAvtaleomDeteuropeiskeøkonomiskesamarbeidsområde(EØS),undertegnetiOporto2.mai1992

Svartarbeteochsocialdumpning.Förslagpåpersonalliggareiytterligareverksamheter.Bilagatilldnr.131575009-15/113

7.6INTERNETKILDER

https://www.airbnb.dk/hospitality

https://www.airbnb.dk/host?p1_b=1

108


http://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/polens-ambassadoer-40-kr-i-timen-er-ikke-social-dumping

http://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/hjort-afviser-at-kalde-40-kr-i-timen-for-social-dumping

http://www.arbeidstilsynet.no/fakta.html?tid=232120/

https://arbejdstilsynet.dk/da/tilsyn/tilsynsformer/tilsyn-udenlandske-virksomheder-social-dumping/indsatser-2015

https://www.anskaffelser.no/sites/anskaffelser/files/15-11-16_seriositetskrav_-_bestemmelser.pdf

http://bm.dk/da/Aktuelt/Nyheder/Arkiv/2013/07/Borgere%20og%20virksomheder%20skal%20tjekke%20registrering%20af%20udenlandsk%20rengoring.aspx

http://byggerietssamfundsansvar.dk/god-praksis/vurder-leverandorer-og-samarbejdspartnere/odense-kommune-bygger-pa-tillid-og-brunsviger

http://bygtek.dk/artikel/byggeri/social-dumping-for-22-mio

http://www.dagbladet.no/2011/01/19/nyheter/renhold/innenriks/arbeidsliv/regjeringen/15113624/

http://www.dagbladet.no/2011/02/22/nyheter/adecco/innenriks/arbeidsliv/oslo_kommune/15530673/http://www.eesc.europa.eu/resources/docs/jean-claude-juncker---political-guidelines.pdf

https://euobserver.com/economic/134433

https://www.euractiv.com/section/social-europe-jobs/news/brussels-ready-to-overrule-eastern-europe-on-posted-workers-directive/

https://www.euractiv.com/section/social-europe-jobs/news/france-threatens-to-stop-applying-eu-law-on-posted-workers/

http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-14-344_da.htm

http://www.fagbladet3f.dk/temaer/metro/3daf3a03477a46aea18347d76878601e-20150114-metroen-indfoerer-heftige-boeder-for-loensnyd

http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/fagligt/cec51c422b0f4b1a810c1b3f1e77262f-20140924-drastisk-fald-i-udenlandske-firmaers-skattegaeld

109


http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/66f37e3fb5b44d9c8b6ec84f576d6ae7-20161010-nu-har-skat-scoret-700-millioner-kroner-paa-at-bekaempe-social-dumping

https://fairforhold.kk.dk/artikel/indsatsteam-mod-social-dumping

https://fairforhold.kk.dk/artikel/k%C3%B8benhavns-kommune-arbejder-fair-forhold-dig-og-din-arbejdsplads

http://www.fcfp.se/?page_id=43

http://www.fyens.dk/erhverv/OVERBLIK-Punktum-saettes-i-sag-om-Restaurant-Vejlegaarden/artikel/2700860

http://huvudansvar.byggnads.se/varfor/

http://www.ilo.org/dyn/normlex/en/f?p=1000:11300:0::NO:11300:P11300_INSTRUMENT_ID:312239

http://www.ilo.org/dyn/normlex/en/f?p=NORMLEXPUB:12100:0::NO::P12100_INSTRUMENT_ID:312239

https://www.information.dk/telegram/2015/07/ryanair-aabne-nye-ruter-danmark-trods-baselukning

https://www.nrk.no/norge/sykehjems-suksess-driver-ulovlig-1.7512399

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2015-02-03-lo-slaeber-ryanair-i-retten

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2015-07-01-tidslinje-forstaa-ryanair-sagen-paa-fem-minutter

http://nyheder.tv2.dk/krimi/2016-09-30-3f-anmelder-mulig-metromafia-til-politiet-vidner-fortaeller-om-kokainleverancer

https://www.regjeringen.no/no/tema/arbeidsliv/arbeidsmiljo-og-sikkerhet/innsikt/sosial_dumping/treparts-bransjeprogram/id2339870/

http://www.samarbeidmotsvartokonomi.no/Hvagj%C3%B8rvi.aspx

http://www.sua.no/

http://www.tyosuojelu.fi/web/sv/gra-ekonomi/personkort-och-skattenummer

https://www.uber.com/legal/community-guidelines/en/?_ga=1.16451504.740170190.1472468391

http://uberdanmark.com/make-more-during-times-of-high-demand/

110


http://www.ugebreveta4.dk/dramatisk-nedskaering-af-arbejdstilsynet_19848.aspx

http://www.ugebreveta4.dk/fagbevaegelsen-vandt-kun-en-halv-sejr-over-ryanair_20336.aspx

https://www.upwork.com/i/howitworks/freelancer/

nordiske tiltag mod social dumping - samaksamak.info/.../2017/...dumping-cevea-januar-2017.pdf ·...

Documents