Neurologi 3.1 – pensum

Læren om knoglerne

Anatomi

Beskrive skelettets udvikling med fokus på dets makroskopiske og histologiske opbygning(Redegøre for knoglernes opbygning)

o Knogletyper; Kortknogle(håndled knogle), fladeknogle(Sternum), Irregulær knogle(vertebra), Langknogler(Humerus) og Sessomiod kngole(Patella).

o Knoglevæv udgør ca. 18 % af kroppen vægt, kollagen og mineraler, og desuden knoglen består af Diaphysis(vokse mellem) og er hoveddelen af knoglen.

o Epiphysis; proximal og distal ender af knolgen o Metaphysis; Et område mellem epiphysis og Diaphysis, hvor den indeholder

hyalinvæv, de giverknoglen lov til at vokse i længden.

o Histologisk set knoglevæv(osseus væv) består af extracellulær matrix og

knogleceller. Det ekstracellulærer matrix består af 25 % af vand, 25 % af collagen fiber og 50 krystalliserede saltmineral(mest af salt består af calcium fosfat).

Beskriv knoglevævet og dets celler? o Der er 4 typer knogleceller; osteogenisk, osteoblasts, osteocyts og osteclasts.

1. Osteoblasts; er muskelopbyggende celler, hvor de syntetisere og udskille

kollagen fiber og andre organiske komponenter til opbygning af extracellulære matrix til knoglevævet. Ossificatio(knogledannelse) knogledannelse sker vha. osteoblast.

2. Osteocyts; osteocytscellernes er hovedceller i knoglerne, hvor deres opgave er at opretholde metabolisme, således udveksling af ernæring og tilførslen af affaldsstoffer med blodet.

3. Osteoclasts; er store celler, hvor de har fusioneret sig et sted og dannet et klump af ca. 50 monocytter(en type hvide blodceller), der opkoncentreres i Endosteum. På overfladen af osteoclasts udskilles kraftfulde lysosomale enzymer og syrer, der fordøjer proteiner og mineraler. Osteoclasts celler er også med til at regulere og opretholde kalcium niveauet i blodet. Osteoclasts celler er brugbare celler i forbindelse med at behandle osteoprosis.

Benævne og beskrive anatomiske karakteristika for hvirvellegemerne?

Beskrive rygsøjlens anatomi med omkringliggende strukturer (hvirvellegeme, diskusintervertebralis, hinder og indhold)

o Medula spinalis består af; Cervikal del, Thorical, lumbale, sakrum og coccyx. Endvidere består medula spinalis 31 hvirvelsøjle.

Beskriv kraniets anatomi som en helhed?

o Kraniet består af de det første ansigtsknoglerne, som de mimiske muskler og tyggemusklerne er knyttet til og for det andet af hjernekassen, der danner en beskyttende kasse omkring hjerne, øjne, mellemøre og indre øre. Derudover har såvel luftveje, som fordøjelseskanal deres begyndelse i kraniet. Se nedenfor figur.

o Kraniet som helhed: Knogler sammenvokset af syndesmoser (de flade kranieknogler) og synchodroser (ansigtsknoglerne).

Redegøre for hjernens dækkende lag; Kranium og overliggende skalpmuskulatur?

o Består af tre beskyttende lag; Pia mater, Arachoniod Mater og Dura Mater.

Biokemi

Beskriv knoglernes omsætning af næringsstofferne calcium og fosfat (f)? o Der findes kalcium i alle celler, men hovedparten af kroppens indhold af

kalcium(99 %) og fosfat(88 %) findes i form af salt i knoglerne. Knoglerne fungerer, som et depot, der kan trækkes på, hvis der ikke er tilført nok kalcium og fosfat med maden. For at kunne optage kalcium og fosfat fra tarmen, er D-vitamin nødvendigt.

Beskriv betydningen af vitamin D, parathyroideahormon og calcitonin for knoglernes calcium om- omsætning?

o Mangel på D- vitamin kan medføre kalksalte mangel i knoglerne og det forårsager at knoglerne bliver bløde, en tilstand, hvor hos børn kaldes for rakitis og hos voksne osteomalaci.

o Lav koncentration af Kalcium medfører kramper/Høj koncentration af kalcium i blodet kan være pga. nyresten.

o Blodet indhold af kalcium og fosfat nøje reguleres af hormoner; Parathyiodeahormonet(PTH) og Calcitonin.

o Udskillelsen af PTH øges, når der er lavt kalciumindhold i blodet. o Stigning af Calcium i blodet hæmmer dannelsen af PTH(negative

feedback)/men fremmer dannelsen af Calcitonin(positive feedback). o Calcitonin fremmer knogledannelsen ved at fremme osteoblasternes aktivitet.

Hormonet nedsætter både plasmacalcium og plasmafosfat. Calcitonin dannes i Thyroidea og knogledannelsen kan også fremkaldes af væksthormon og stofskifthormon.

o Somatropin uskilles fra hypofyselap, når man vokser og væksthormonet er med til at stimulerer proteindannelse og celledeling. T3 og T4 øger effekten af somatropinin.

Fysiologi

Redegøre for knoglernes funktion? o Knogler sørger for afstiver kroppen og er med til at bidrag til bevægelse. o Depot for kalcium/fosfat o Dannelsessted for blod celler o Beskyttende

Beskrive osteoblasterne og osteoklasternes betydning for knoglernes remodellering?

o Der er tre typer celler i knogler; Knogledannende(osteoblaster), Modne kngoleceller(Osteocytter) og Knoglenedbryder(Osteoklaster).

o Osteoblaster sørger for knoglernes breddevækst ved at lægge lag udenpå knoglerne(indeholder kollagen fibre).

o Efter bliver osteoblaster indlejret i intercellulærsubstans og de omdannes til modne knogleceller osteocytter. Osteocytter udskiller enzymer, der frigør calcium til blodet.

o De celler der nedbryder knoglevævet kaldes for osteoklaster. o Remodellering; Ligesom hud, knogler dannes før fødslen, men hele tiden

fornyer sig selv. Knogleremodelleringen er den igangværende udskiftning af gamle knoglevæv ved nyt knoglevæv. Det indebærer knogleresorption, den fjernelse af mineraler og kollagen fibre fra knogle ved osteoklaster, og knogle aflejring, tilsætning af mineraler og collagen fibre til knogle ved osteoblaster.

Redegøre for knoglernes aldring? o Der kan være tale om forskellige årsager til aldring eller afkalkning af; mangel på

belastning af bevægeapparatet, behandling med binyrebarkhormon og manglende kønshormon.

o Mangel på kønshormoner især hos kvinder, fordi produktionen af kønshormoner ophører, når kvinder når overgangsalderen.

o Aldring af knoglemasse sker normalt efter 30 års alder hos kvinder, og hos mænd knoglemasse tab begynder efter 60 års alder og ca. 3 % af knoglerne tabes i løbet af 10 år.

o Calciums tab medfører, at osteoblasters aktivitet ophører. Beskriv skelettets mekaniske adaption og knoglevævets opheling efter fraktur?

o Et brud opstår som regel, hvis spænding i knoglens lokalområde overstiger knoglens indre kohæsion(masser/kræfter der holder knogler eller molekyler sammen). Fraktur opstår ved et svagt sted altså typisk kan der være tale om uregelmæssigheder ved det lokalt område. Ved de meget voldsomme knoglebrud kan der skabes choktilstand hos muskler, nerver og blodkar.

o Der er forskellige former for frakturer, der bestemmes efter deres tilstand, fx stressrelateret knoglebrud eller colls fraktur eller fodboldfraktur.

o Skelettets mekaniske egenskaber; Der er forskellige variationer, der bidrager til knoglens/skelets mekaniske egenskaber.

Knogle er inhomogen – det vil sige at de uens opbygget, så det kan varierer fra person til person

Knoglevæv er anisotropt – har forskellige mekaniske egenskaber i forskellige retninger. Fx kan modstå træk, stræk osv.

Knoglevævets egenskaber – varierer med kost, alder, gen og især træningstilstand, der forandrer ens mekaniske opbygning.

Knoglevæv er trætbar – kan blive træt med meget belastningen.

Patologi

Definere osteoporose? o Knogleskørhed, atrofi af knoglevævet med indre nedbrydning af den kompakte

del af knoglen. Angiv risikofaktorer for udvikling af osteoporose?

o Menopausalt – tildligt overgangsalder o Lav energi, især ses hos ældre mennesker o Langtids hormonbehandling o Rygning/alkohol o Lav legemsvægt

Diagnostik af osteoporose? o DXA – skanning, hvor metoden anvendes til at måle knoglevævets

mineraltæthed(bone mineral density) Redegøre for knogleheling?

o Knogleheling er den proces, hvor knoglerne reparerer frakturen. I de fleste tilfælde er knoglevæv selvhelende og reparerer sig selv ved at skabe nye vævsceller og blodkar i det nye væv og er i stand til at strikke sig i enderne af den oprindelige knogle til at reformere en ny og fuldstændig enhed. I tilfælde af knoglebrud, hvis bruddet ikke er indstillet korrekt, kan vævet forbinde ujævnt og resultere i permanent skade og uregelmæssig knoglevækst.

Definere Colles’ fraktur (c) o En fraktur i distal radius i forarmet eller håndleddet, ses ofte hos osteoporose

patienter.

Kende til blødningers lokalisation mellem kranium og overliggende muskel- og

hudlag?

Læren om leddene

Anatomi

Beskriv leddenes udvikling? o Leddenes udvikling og position i embryonet er desværre uklar, men efter min

overbevisning kan det være mesoderm og ectoderm.

Beskrive den makroskopiske opbygning af uægte og ægte led?

o Anatomisk led inddeles i uægte led, hvilke skelet stykkerne forbundet af et støttevæv, og ægte led, hvor det er indskudt i et ledhule.

Uægte Led(synarthroser); deles i kartilaginøse led og fibrøse led, og herunder syndesomer og synkondroser og kraniets led kaldes for sutur og synostoser og symfyser.

Det kartilaginøse led deles i primær(består af hyalin brusk) og sekundær(kompliceret opbygget af fibrokartilago) synkondroser.

Ægte Led(Diarthrose); ægte led eller synovial led er meget struktureret

led. Leddet er omgivet ledkapsel og mellemledfladerne er en smal spalte, såkaldt ledhule, der hindholder ledvæske. Ledfladerne er beklædt med ledbrusk. Synovial led har to funktioner ernær ledbrusken og holder ledfladerne fugtigt og nedsætter gnidningsmodstand.

Ægte led; inddeles i Glidled(findes i hvirvelbuer, fodrod), Hængselled(findes i knæleddet, albueleddet og fingerleddet), Drejeled(findes i øverste halshvirvelen), Saddelled(Tommelfingeren rodled) og Kugleled(findes skulderled og hofteled)

Beskriv leddets histologiske opbygning?

Angiv leddenes opdeling efter anatomisk udseende og funktionalitet?

o Ægte ledes opdeling; Ægte led kan inddeles i forskellige former, således: Glidled; er led, hvor der kan foretages sideforskydninger og rotationer. Hængselled; hvor der kan foretages fleksion og ekstension, albueled,

knæled og fingerled. Drejeled; Er led, der kan drejes, roteres om aksen.

Sadelled; er et led, hvor der kan foregå bevægelse i to på hinanden vinkelrette retninger.

Kugleled; er led, hvor der kan foretages bevægelse i alle retninger – fleksion og ekstension i alle retninger og desuden abduktion/adduktion, rotation og cirkumduktion.

Beskriv bevægelsesmulighederne i hvirvelsøjlen?

o I hvirvelsøjlen kan der ske 4 typer af bevægelse; Fleksion, Ekstension og lateralfleksion(sidebøjning) og rotation.

Patologi

Kort beskriv et leds patologiske udvikling? o

Beskriv årsager og udvikling af pseudoarthrose ?

o Psuedoartrose(falsk led); forårsages typiske af utilstrækkelig fiksering eller hvis der ved en udført osteosyntese(operative sammebinding) ikke er opnået kompression over frakturen. Pseudoartrose klassificeres, som atrofisk(sammenhængende el. skrumpede), hvis den er avaskulær(der har sammenhænge med blodkar) eller som hypertrofisk(uden nydannelse), hvis den er hypervaskulær.

o Når der opstår et brud i knoglerne, kan der være risiko for, at de ikke heler ordentligt. Visse ting kan være genkendelige risikofaktorer, ligesom en knogle med en dårlig blodforsyning, en alvorlig pause, patientens alder, og patientens sygehistorie osv.

Kort beskrive årsagsforhold, patogenese, diagnostik og principper for behandling ved leddegigt (reumatoid artritis), slidgigt (osteoarthritis) og urinsyre gigt (podagra Artritis urica)?

o Reumatoid Artritis(Leddegigt); kaldes også for ægte kronisk leddegigt, og det er en kronisk autoimmune sygdom, hvor genetisk, hormonelle og miljømæssige faktorer påvirker udvikling og forløb. Patogenese; årsagen er ukendt, men et antigen af ukendt art formodes hos genetisk disponerede individer at udløse og vedligeholde inflammation i leddenes slimhinde.

o Osteoartrose; er en degenerativ ledsygdom, der ødelægger ledbrusken og med alderen bliver ledbruskene tyndere og den kan blive nedbrudt, men slidgigt kan opstå hos yngre patienter ved over – eler fejlbelastning af leddene. Patogenese; den primær årsag kendes ikke, men der er genetisk eller arveligt relation, og den sekundær årsag er en anden ledsygdom fx artrit traume, nedsat iltforsyning. Risikofaktorer, stigende med alder, arvelig disposition, overvægt, ledeskader og fejlbelastning.

o Artritis Urica(urinsyregigt); Urinsyre er slutprodukt i nedbrydning af puriner,

der dannes ved nedbrydning af kroppens nukleinsyrer og i mindre grad tilføres med føden. Patienter med primær artritis urica danner pga. medfødte, arvelige faktorer for meget urinsyre, som udfældes i form af uratkrystaller i vævene, hvor det medfører kraftig inflammation. Sekundær urinsyregigt ses ved maligne(ondartet) sygdom fx leukæmi, hvor der nedsat udskillelse af urinsyre ved urinsygdom. Diagnostik kan aflægges vha. polarisationmikroskopi.

Læren om musklerne (Anatomi): Inddel skeletmuskler efter udseende og fiberforløb?

o Inddeles i parallel, fusiform, cirkulær, triangulær og pennate(unipennate, Bipennate og multipennate).

o Pennate muskler har kortfibre og typisk er tilhæftet tæt på leddets og dets omdrejningsakse og mens Parallel muskler har lange fibre der tilhæfter muskler til større afstand. De ovenstående skeletmusklernes udseende og lokalisation fremgår af den nedenstående tabel.

Beskriv skeletmuskelfiberens struktur og funktion? o Skeletmuskel fibren indeholder flere hundrede kerner, der er lokaliseret lige

under sarcolemma. Hver muskel fiber er omgivet af en cellemembran Sarcolemma. Lige under sarcolemma ligger mange cellekerne. Fra sarcolemma udstrækker T – Rør ind i cellen, hvor de ligger forbundet med et netværk af membraner altså det sarkoplasmatisk reticulum. Når nervecelle sender impulser eller stimuli, så sker det igennem T – rør.

o Muskelceller er tæt pakket med tråde formede proteinmolekyler myofibriller. De ligger på langs af muskelcellen og ligger i bundter, som er omgivet sarkoplasmatisk reticulum(muskelcellen indeholder mitokondrierer, som er cellens energidepoter).

o Myofribrillerne er opbygget af to typer af proteintråde; aktin - og myosinfilemanter. De overlapper hinanden i længden.

o Ved muskelkontraktion bliver aktinfilemanter forskudt ind mellem myosinfilemanter. Aktinfilamenter er fastgjort til Z – bånd. Området mellem to Z – linje kaldes for sarkomer.

Skeletmuskelfiberens subcellulære opbygning og histologi. Sammenligningen med hjertemuskulatur og glat muskulatur?

o Hjertemuskulatur; består af med celler med centralt placeret kerne(nuclei) ligesom i glatte muskulatur, men med en tværstribning, som i skeletmuskulatur.

o Glat muskulatur; består tenformede celler, der har en enkel, centralt placeret kerne.

o Skeletmuskulatur; består af meget lange celler, der hver indeholder et stort antal perifert placerede kerne.

Skeletmuskelfiberens ultrastruktur, den kontraktile enhed og dennes aktivering?

o I den indvendige sarcolemma’s cytoplasmatisk overflade findes proteinet dystrofin. Dystrofin er forbundet til transmembranens glykoproteinet. Dystrofin funktion er at binde aktinfilamenter med sarcolemma. Mangel på dystrofin kan medføre muskeldystrofi(muskelsvind).

Den neuromuskulære enhed: Histologi og ultra- struktur? o Kontaktområdet imellem en motorisk nervetråd og skeletmuskelcelle(fibre),

der betegnes den motorisk endeplade. Den motoriske nervetråd ender med et antal korte grene, der som en hånd med uregelmæssige fingre etabler kontakten med muskelfibrene med en gren til hver enkel muskefiber.(side 298)

Beskrive lokalisation og funktion af skeletmuskelens bindevæv? o En muskel omgives af et bindevævslag, epimysiet, der er mere eller mindre

sammenhængende med den omgivende muskelfacie. Epimysiet strækker sig ind i musklen og omgiver alle fasciklerne i form af perimysiet, der fortsætter i en fin linje af retikulære fibre, endomysiet, omkring hver enkelt muskelfibre.

o Udover at binde muskelfibrene og fasciklerne sammen giver bindevævet hver enkelt fibre og fascikel mulighed at bevæge sig uafhængigt.

Beskriv skalpens lag? o Dura Mater(bundet til kraniets sutur), arachnoidea mater(et lag der ligger

under dura mater og dækker pia mater) og pia mater(bundet dirket til hjernen og kan ikke fjernes).

Beskriv udspring, insertion, innervation og virkning for m. epicranius og de dybe

ryg-muskler?

Biokemi

Beskrive biokemien ved kraftgenerationen? o Myosin er kvantitativt det vigtigste protein i myofibriller, repræsenterer o 65 % af totalen. Den er formet som en golfklub(nederst til højre). Molekylet er

en hexamer bestående af to identiske tunge kæder(2 × 223 kDa) og fire lette kæder (hver omkring 20 kDa). Hver af de to tunge kæder har en kugleformet "hoved" på sin aminoende, som strækker sig ind i en "hale" omkring 150 nm i længden i hvor de to kæder er forbundet til danne en superhelix.

o Aktin; Actin (42 kDa) er den vigtigste komponent af "tynde filamenter." Den repræsenterer ca. 20-25% af muskelproteinerne. F-actin er også en vigtig del af cytoskelettet. Denne filamentøs polymer holdes i ligevægt med dets monomer, G-actin. Det andet protein komponenter af muskel omfatter tropomyosin og troponin.

Fysiologi Beskrive mekanismerne ved muskelkontraktionen?

o ATP kobles på ATPase – derved afkobles aktin og myosin. (ATPase findes på

myosinhovederne. o ATP hydrolyseres og myosinhovedet rykker tilbage, en konformationsændring. o Når Pi frigives, myosinhovedet binder til en ny position på aktin molekylet. o Samtidigt frigives ADP fra myosinhovedet og der sker e konformationsændring,

hvor myosinhovedet sætter sig godt fast. Øget koncentrationen af calcium igangsætter kontraktionscyklus.

Det der under kontraktion at aktin og mysin bevæger mod hinanden og H – bånd og Z – linje bliver, korter og H – bånd forsvinder.

Beskrive længde-spændningsforholdet? o Hvis musklens længdeforhold ændres, så ændres også musklens spænding. Hvis

musklen er strakte(extensor), så overlapper aktin og myosin filemanter ikke hinanden og der vil ikke ske en dannelse af tværbro(=ingen kraft)

o Forkortes(kontraheres) længden af musklen, derimod dannes flere tværbroer og kraften også øges.

Demonstrere viden om bevægeapparatets betydning for stand og bevægelse.

Beskriv en gangcyklus?

o Rytmisk bevægelse af 2 underekstremiteter, der resulterer i kroppens fremadrettede bevægelse. De Gait cyklus opdeles i to faser; Stance og Swing

o STANCE(support)FASE - begynder, når hælen af den forreste lemmer får kontakt med jorden og slutter, når tåen af samme lemmer forlader jorden .

Heel Strike - hæl fremad / reference foden rører jorden Mid stance - fod er fladt på jorden og vægten af kroppen er direkte over

det understøttende ben . Toe Off - Kun storetåen af fremad / reference lemmer i kontakt med

jorden. o SWING (understøtter) FASE - Begynder når foden ikke længere er i kontakt

med jorden. Benet kan bevæge sig frit. Så er der acceleration/deacceleration og en masse andre positioner.

Redegøre for knogler, led, sener og muskler som en funktionel enhed?

Beskrive “sliding” mekanismen ved muskel- kontraktion? o Når en muskel trækker sig sammen er afstanden mellem Z – linjerne blevet

kortere, og myosinfilamenterne fylder hele sarkomeret og aktinfilamenter mødes eller overlapper hinanden i midten sarkomeret og H – bånd forsvinder efter de kommer tættere på hinanden under muskelkontraktionen, og på basis af dette har man opstillet en teori om muskelkontraktions forløb, der kaldes ”sliding filament theory”.

Beskriv kontraktionsaktiveringen af en muskelcelle? o En muskel kontraktion aktiveres ved at elektriske nerveimpulser sendes fra

hjernens, der passerer gennem rygmarven, der føres ud til de enkelte muskelceller. Her forgrener nerverne sig og sender udløbere til hver enkelt muskelfiber, hvor den ender i motorisk endeplade.

Beskriv mekanismerne der ligger til grund for fænomenerne muskelkontraktion- og spænding kontraktion?(Dynamisk(når vi bevæger eller går/Statistik(hvis vi spænder muskler uden bevægelse)

Beskriv forskellene mellem isometrisk(spændingsforøgelse i en muskel uden dens længde forandres), isotonisk(har samme spænding) og isokinetisk(konstant modstand/belastning gennem bevægelsen) muskelkontraktion?

Læren om nervesystemet

Anatomi:

Generel anatomi:

Beskriv nervecellens morfologi?

Definere termerne: Grå substans, hvid substans, nucleus, ganglion, tractus, nervus?

o Grå og hvid substans indholder axoner, der laver discussation i Medulla spinalis fx fra sinister til dexter. Nucleus ligger i den grå substans.

o Hvid substans; indeholder de forskellige former sensorisk og motorisk tractus. o Ganglion; en samling af neuroner(cellekrop), der ligger uden for CNS.

Tractus Nervus; sensorisk og motorisk impulser sendes igennem de her tractus.

Redegøre for nervevævets histologi (celletyper, udløbere)? o Perikaryon; kerne og cytoplasma o Nissel Substans findes ikke i axonet o Der er tre typer af nerveceller(neurontyper); Unipolar, Bipolar og Multipolar. o Unipolar(har enkelt proces dvs. en cellekrop og efter kort afstand ligger dens

udløbere)

o Bipolar (består af 2 processer altså en dendrit og et axon, hvor dendritten ofte

modtager stimuli og axonet udføre aktion potential til CNS).

o Multipolar(er anderledes opbygget har masse dendritter og et enkelt axon)

Beskriv CNS’ udvikling i hovedtræk? o CNS består af hjernen, Medulla spinalis, nerver og receptors.

Beskriv indholdet af CNS’ hovedregioner? o Hovedregioner i CNS er Medulla Spinalis, Medulla oblongata, Pons,

mellemhjerne(hvor de tre ligger i hjernestammen), pineal gland, hypothalamus, thalamus, cerebellum osv.

Angive væsentlige metoder til billeddannelse af hjernen?

o CT(computer røgntegntomografi) og MR(Magnetisk ronans topografi), der anvendes til at diagnostiserer sygdom i hjernen og mm.

Kunne identificere strukturer på billeder af hjernen optaget med CT, MR og arteriografi? CT scanning(ct skanning er bedst til påvisning af forhold I kraniets knogler fordi knoglerne dæmper strålingen meget kraftigt)

MR scanning(MR står for magnetisk resonans, princippet for undersøgelsen er vha. et kraftigt magnetfelt og radiobølger dannes billeder af hjernen)

Medullaspinalis:

Beskriv rygmarvens anatomi på længde- og tværsnit? o Rygmarven(Medulla spinalis) afgiver spinalnerver, hvor de motoriske nervefibre

styrer tværstribede skeletmuskler, glatte muskler og kirtler fra hjernen sendes neuroner til medulla spinalis(descenderende). De sensorisk nervefibre sender informationer fra kroppens indre organer, muskler, led og ydre overflade og sendes til Medulla spinalis og herfra til hjernen(cerebrun cortex). Inddeles i forskellige segmenter.

Beskriv indholdet af rygmarvens hvide og grå substans? o I medulla spinalis ligger den hvide substans yderst og de dannes er af nerve

banerne, som er bundter af myliniserede aksoner. o Den grå substans består af nervecellekrop og ligger som et H centralt.

Skitser udbredelsen af dermatomer og myotomer på underekstremiteten?

o Dermatomer og myotomer på underesktrestremiteten fremgår af den nedenstående tabel.

o Hvis der er nedsat sensation i underekstremiteter, så bed patienten om at lave

squat øvelse.

Beskrive de vigtigste sensoriske ledningsbaner? I den nedenstående figur, er de blå farvet områder er de ascenderende ledningsbaner og de røde farvet segmenter er descenderende ledningsbaner.

Beskriv struktur, lokalisation og funktion af bagstrengs-lemniscus medialis

(BLM)systemet og det anterolaterale system (ALS)?

Beskriv den væsentligste sensoriske nerveledning fra periferi til cortexcerebri. o Tractus spinothalamicus lateralis/ventralis, der ligger henholdsvis laterlat og

ventralt i Medulla spinalis. Første neuron i den ledningsbane er psuedounipolare

gangliaceller i spinalgangliet. Den central udløbere fra disse celler går ind i

dorsalthornet, hvor de danner synapse i lamina og enkelt dybere laminea i

dorsalhornet. Tractus spinothalamicus er exteroceptiv, der fører smerter – og

temperaturimpulser fra huden.

o er den vigtigste bane for opfattelse af smerte og temperatur. De primære afferente

fibre kommer fra nociceptorer, thermoreceptorer og mekanoreceptorer. De

sekundære neuroner findes i medulla spinalis. Axonerne krydser allerede

rygmarven, og ascenderer i ventrale del af funiculus lateralis. De tertiære

neuroner findes i thalamus. Tractus spinoreticularis og tractus

spinomesenphalicus fører også “ubehagelige ”informationer”.

Beskriv anatomi og fysiologi af smertereceptorer, ”nociceptorer”?

o Smerte receptorer, der virker på smertestimuli og har frie nerveender, der kaldes nociceptorer. De fleste af nociceptorer, der både reagerer på mekanisk stimuli og temperatur over 45 grader samt kemisk stoffer, der frisættes ved væveskadet. Nociceptorer opdeles i to grupper altså de hurtigt ”Alfa – s mekanisk nociceptorer” og de langsommere ”Polymodale nociceptorer”. Alfa S Mekanisk nociceptorer reagerer kun på mekanisk stimuli, men C- polymodale reagerer på flere slags stimuli, inkl. Mekanisk, termisk og kemisk. Celledød, inflammation og vævskade kan også registreres vha. kemoreceptorer, idet disse reaktioner frigiver

f.eks. K+, der depolariserer nocicreceptorer. De centrale nerveledningsbaner er nerve vagus og tractus spinothalamicus.

Beskrive struktur, lokalisation og funktion af de væsentligste descenderende ledningsbaner (tr. corticospinalis medialis og lateralis, tr. teticulospinalis, tr. vestibulospinalis) Tractus Lokalisation Funktion Trofisk

centrum Baneforløb

Cotricospinalis lateralis

Sidestreng Bevidst muskelkontraktion, specielt finere bevægelse distalt på overekstremiteter

Cortex Cerebri

Krydset

Coticospinalis Medialis

Forstreng Bevidst, muskelkontraktion

Cortex cerebi Dobbeltkrydsning

Rubrospinalis Sidestreng Usikker funktion hos homo spaiens

Nuclues Rubor

Krydset

Reticulospinalis Forstreng Modulerer spinale reflekser og hæmmer smertetransmission

Formatio reticularis

Ukrydset

Tectospinalis Forstreng Synsreflekser Tectum mesencephali

Krydset

Vestibularis Forstreng Påvirker legemets ekstensormuskler og dermed af betydning ligevægt og balance

Nuc. Vestibularis

Ukrydset

Beskrive hvordan disse baner formentligt bidrager opretholdelse af stilling og

medvirker ved bevægelse? o Lammelse eller læsioner i disse nervebaner kan medføre lammelse i over – og

underekstremiteter, og desuden kan der optræde problemer med blæretømning og nedsat kraft – og refleks i muskler alt efter, hvilken af disse nervebaner, der tale om.

o Ødelæggelse af motorisk cortex eller pyramidebanen på lavere niveau ses symptomer som forstyrrelser af finmotoriske bevægelser som skrivning, knytning, knapning osv på den modsatte side. Grovere bevægelser er meget bedre bevaret. Der opstår også karakteristiske ændringer af muskeltonus og strækkereflekser. MI er den eneste kortikale område som giver tydelige lammelser hvis det bliver skadet.

Beskrive pyramidebanen med hensyn til:Udspring, forløb, terminalområde og

virkning? o Beskrivelsen af den aktiverede pyramidbane, der eneste effektor ved aktivering

skeletmuskulatur er derfor oversimpelificering. Idet der forgår en nøje koordineret aktivering af agonister og inhibation af antagoniste før udførsel af

en bevægelse. Evt. mere dybdegående forklaring kan ses i de decenderende ledningsbaner.

Redegøre for symptomer ved overskæring eller anden læsion af disse ledningsbaner?

o Overskæres pyramidbanen caudalt for motorisk cortex afficeres mest de finere bevægelser distalt på ekstremiteter. Normalt vil personen plantarflektere tæerne, hvis fodsålen stryges med en vatpind langs den laterale fodrand. Ved lidelse i pyramidbanen erstattes denne refleks af babinskis tåfenomæn.

Beskriv forskelle på øvre og nedre motor-neuroner? o En øvre motorneuron er en neuron(nerveceller), der findes i hjernen, der

sender informationer til Medulla og er lokaliseret i hjernen. Fra medulla eller rygmarv bæres motorinformationer til muskelfibre, hvilket gør det mere dirket ansvarligt for bevægelse.

o De nedre motorneuroner modtager informationer fra øvre motorneuroner og sender dem til muskelfibre i både bevidste og autonome bevægelser. De nedre motorneuroner skal sørge for at overførelsen af nerveimpulser sker korrekt altså fra hjernen til musklen.

Angive funktionelle konsekvenser ved læsioner i afferente og descerende ledningsbaner?

o Konsekvensen kan heraf være funktionslidelse og lammelse og nedsættelse af de speciale nervesanser.

Hjernestammen:

Beskriv hjernestammens anatomi og hvordan strukturer heri relaterer til funktion.

o Hjernestammen(prosencephalon) består af Midthjernen(mesencephalon), Pons og Medulla oblongata.

o Hjernestammen(mesencephalon) kontrollerer en række funktioner i kroppen, såsom, vågenhed, træthed, blodtryk, smerter, aggressivitet og informationsudvikling mellem medulla spinalis og de prifært nerver.

Identificer strukturer på hjernestammens overflade.

Identificere vigtige strukturer i hjernestammen på repræsentative tværsnit. o Forsiden af hjernestammen

o Bagsiden af hjernestammen

Kende til hjernestammens forbindelser: Gennemløbende ascenderende og descenderende projektionsbaner og hjernenerver der udgår fra hjernestammen (III-XII).

o Hjernestammen indeholder mange nervebaner, dels baner der forbinder storhjernen med medula spinalis, dels baner til og fra lillehjernen.

o De fleste af hjernenerver afgår fra hjernestammen(undtagelser er syns – og lugtenerverne). Hver nerve indeholder mange aksoner. Desuden indeholder hjernestammen autonome centre.

o Øverste del af hjernestammen omfatter et lille område(mesencephalon eller midthjernen), der omgiver en smal kanal, aquaducutus cerebri, og aquaducutus cerebri forbinder hjernens 3 og 4 ventrikel. Denne del af hjernestammen indeholder en kerne og substantia nigra, der står for bevægelse.

Beskrive hjernenerverne i hovedtræk: Hjernenervekerner, fiberindhold, innervation, evt. projektion til øvrige CNS, reelt og apparent udspring på hjernestammen . Undtaget herfor er funktionstab af n. facialis: Skal kende til forskelle i symptomer ved hhv central og perifer facialisparese (f,kf,c).

Se noter

Redegøre for substantianigra og dets projektion til basalganglierne (c)

Cerebellum og basalganglierne:

Beskrive cerebellums anatomi og funktion. o Cerebellum(lillehjerne) har betydning for koordinering af reflekser og kendte

bevægelse.

Beskriv basalganglierne (inddeling og indbyrdesforbindelser).

o Basalganglier eller basalkerne er nogle samlinger af nervecellekroppe, der ligger centralt i stor i hjernen. Dele af basalganglier indgår i det limbiske system. Endvidere har basalganglier betydning for programmering og styring af muskelbevægelse.

o Det er associationsområder i frontale lobi, der træffer beslutning om at vi skal bevæge os, herfra sendes impulser til basalganglier og til cerebellum. Basalganglier sender impulser med oplysninger om bevægemønstret gennem thalamus til den motorisk cortex i cerebrum.

o Desuden står de i forbindelse med substantia nigra, der har betydning for igangsættelsen af bevægelsen. Impulserne fra substantia nigra overføres vha. neurotransmitteren dopamin.

Skematisk kunne illustrere impulstrafikken gennem cerebellum og basalganglierne.

Forhjernen

Identificere større gyri og sulci på hjernens over- flade og strukturer på tværsnit af storhjernen.

Beskriv lokalisationen af de primære sensoriske og motoriske area i

cortexcerebri og relatere deres repræsentation til legemet i øvrigt.

Forklar begrebet somatotopisk organisation.Betegnelse for de nervetråder, der løber fra et bestemte dele af kroppen der løber til hjernen. Fx ansigt, penis hvor deres sensorisk lokalisation ligger i somatosensory cortex.

Identificere væsentligste regioner i cortexcerebri, herunder limbiske strukturer og hippocampus og relatere disse til menneskets handlinger.

Beskrive de væsentligste symptomer ved læsioner i forskellige regioner i cortexcerebri.

Det autonome nervesystem:

Beskrive anatomi og fysiologi i det sympatiske og parasympatiske nervesystem.

Blodforsyning, ventrikelsystem og cerebrospinalvæske

Beskriv hjernens arterielle blodforsyning og venøse drænage i hovedtræk. o Artial drænage; Hjernen forsynes med blod fra halsarterierne A. carotis

interna og A. Vertebralis, der begge er parrede. Interkranielt deler A. Carotis interna sig ud i to endegrene A. cerebri anterior og A. Cerebri Media, mens de to Aa. Vertebralis fusionerer, danner den uparrede A. basiliaris.

o Hjernens venøse drænage; venae cerebri superficialis omfatter en gruppe 12 –

14 vener, der samler blodet fra frontallappen og partiellappen, og som indmunder i sinus sagitalis suprior og nederste gruppe, der fører blod fra temporallappen og occiptallappen enten frem til sinus cavernosus eller bagud til sinus transversus.

Beskriv hjernens hinder. o Dura mater er opbygget af kraftig kollagen lag, der dækker hjernens yderste lag. o Archnoid mater er den midterste lag af hjernen. o Pia mater er den inderste lag af hjernen(bindevæv), der er klistret til overfladen

af hjernen.

Beskrive hjernens ventrikelsystem o Ventrikelsystem udgøres af de fire hjerneventrikler, der omfatter højre og

venstre lateral hjerneventrikel, 3. Hjerneventrikel og 4. Hjerneventrikel. De er indbyrdes forbundne og kommunikerer gennem loftet af 4. Hjerneventrikel med subarachnoidalrummet. De fire ventrikler indeholder cerebrospinalivæske, der dannes af plexus choroideus i alle ventrikler.

o De to lateral ventrikler er næsten de største og ligger i storhjernes hemisfærren og fortil adskilt af septum pellucidum.

o 3. Ventrikel ventriculus tertius, ligger i diencephalon og danner et sagitalt stillet kileformet hulrum, som bagtil modtager aquaductus mesencephali.

o 4. Ventrikel, ventriculus quartus, er teltformet og beliggende imellem hjernestammen og cerebellum.

Beskrive neuralrørets dannelse i hovedtræk og beskrive hvordan defekter i dets lukning kan med- føre spinabifida og anencephali.

o Beskrive hvordan udviklingsdefekter kan føre til hydrocephalus.

o Hydrocephalus(vand i hovedet), er en tilstand, hvor hjernens ventrikelsystem er forstørret, fordi afløbet af cerebrospinalvæsken er forhindret. Ved hyrdocephalus er det ofte intrakranieltryk, der forøges. Selv ved moderat interakranielt tryk vil nervevævet gå til grund. Den almindelig årsag til denne tilstand er en medfødt tillukning af aquaductus mesencepahli eller mangelfuld udvikling af aperturerne i 4 ventrikel.

Beskrive cerebrospinalvæsken og dens circulation. o Liquor cerebrospinalis omgiver hjernen og rygmarven som isolerende kappe.

Den er klar farveløs væske, der dannes ved aktiv sekretionsproces i plexus choroideus og returneres tilbage til kredsløbet via granulations arachonoideus.

o Øget produktion af cerebrospinalvæske medfører øget tryk ind i kraniet og hos børn hydrocephalus(vand i hovedet).

o Hjernen vejer 1500g i luftet, men den vejer kun 50g i cerebrospinalvæske og desuden væsken beskytter hjernes mod skader osv.

Beskrive termerne og hyppige kliniske komplikationer til o Epidural blødning; en blødning mellem dura mater og kraniet benæves et

epiduralt hæmatom. Forekommer ofte ved læsioner af meningea media ved traumer. Blødning medfører få timers latenstid forhøjet tryk ind i kraniet, hvilket efterfølgende kan nedsætte blodgennemstrømning af hjernestammen, herved nedsættes ilttilførelsen til de livsvigtige centre for respiration og hjerteaktion, hvilket medfører hurtig død.

o Subdural blødning; er en blødningstilstand, hvor der anses blødansamling

mellem kraniet og hjernen, som kan være opstået pga. traume. Blødning opstår mellem dura mater og arachnoidea mater.

o Subarachnoidal blødning; blødning under den mellemste hjernehinde(arachnoidea), hvor blodet lækker ind i det væskefyldtrum mellem den mellemste og den inderste hinde(pia mater). Symptomer er voldsomme hovedpine.

o Intracerebral blødning; blødning i hjernens hæmorrhagia cerebri, området markeret med rødt.

Identificere subarachnoidalblødning på CT-scanningbillede med contrast.

Biokemi

Beskriv den strukturelle basis for synaptisk transmission. o Synaptisk transmission er overførsel signal fra en neurocelle til en anden.

Dette kan ske enten elektrisk og kemisk. Afsenderen kaldes præsynapsen og modtageren kaldes postsynapsen.

o I den elektriske synapse ligger den præsynapse og postsynaptiske celles membraner tæt op ad hinanden forbundet med små kanaler, gap junction som ioner(impulser) kan passerer igennem. Elektrisk synapse findes kun i CNS.

o I den kemiske synapse er der ingen forbindelse mellem den præ – og postsynaptisk celle, idet de er adskilt af en lille spalte, synapsespalten. Overførelsen af impulser foregår vha. kemiske stoffer neurotransmitter. Kemisk synapse findes både i CNS og PNS.

Kende til neurotransmittere der er henholdsvis exitatoriske og inhibitoriske og kende til deres forekomst i nervesystemet.

Beskrive neurotransmitternes syntese, sekretion, inaktivering/genoptagelse og genpakning i axonet.

Adskille ionotrope og metabotropeneurotransmitter receptorer.

Nævn lægemidler og toksiner som interagerer med neurotransmittersyntesens biokemi.

o Serotonin, GABA, adrenalin og noradrenalin mm. Beskrive virkningerne af acetylcholin og noradrenalin

o Noradrenalin; er et stresshormon og neurotransmitter, der virker som ”kamp eller flugt” respons. Aktiverer alfa 1 og beta 1adrenage receptorer og danner sammen adrenalin ”kamp og flugt” respons. Noradrenalin fungerer også som neurotransmitter, der frigives fra noradrenage neuroner under synaptisk transmission.

o Acetylcholin; er en neurotransmitter, der overfører signaler mellem nervecelle og muskler, og anvendes til kontraktion af skelet muskelatur. Fx bruges til at

sænke hjerterytmen og den får blodkarrene til udvide og det medfører et fald i blodtrykket.

Beskrive dopamins syntese. o Dopamin er en catecholamin neurotransmitter findes overvejende i

centralnervesystemet. Det syntetiseres ud fra aminosyren tyrosin, som omdannes til L-dihydroxyphenylalanin (L-DOPA) af enzymet tyrosin hydroxylase. Dihydroxyphenylalanin omdannes til dopamin af enzymet DOPA-decarboxylase (eller aromatisk aminosyre decarboxylase), der findes i cytoplasmaet.

Fysiologi Beskrive hvordan nerveceller danner og opret- holder en kemisk og elektrisk

gradient henover cellemembranen. o Nerveceller omgivet af en membran, plasmamembran, og henover den

membran findes en elektrisk spændingsforskel på ca. 60 mV, der er positiv på ekstracellulærsiden i forhold til intracellulærsiden betinget af elektrisk ladede ioners forskellige fordeling på de to sider af membran. På ydersiden findes høje koncentration af Na+ og Cl, mens K+ koncentration er højere intracellulært. Opretholdelsen af iongradienterne af Na og K sker vha. natrium – kaluim pump.

Forklare hvordan aktionspotentialet genereres og udbredes langs nervecellens udløber.

o Et aktionspotentiale opstår ved at membranpotentialet et kort øjeblik ændres i positiv retning (100mV i løbet af få msek). Dette kaldes for en depolarisering. Den skabes ved at der åbnes for nogle natriumkanaler i cellemembranen og natriumioner (positiv ladede) strømmer ind i cellen og gør den mere positiv. Efter en tid åbnes der desuden for nogle kaliumkanaler. Kaliumioner strømmer ud af cellen og da de er positivt ladede bliver cellens indre igen negativ. Dette kaldes for en repolarisering. Udbredelsen af aktionspotential forgår med en meget høje hastighed i det umylinserede axon I forhold til myliniserede axon.

Forklar ioners betydning for hvilemembran- potentialet. o Henover membranen findes en elektrisk spændingsforskel på ca. 60 mV, der er

på positivt på ydersiden i forhold til indersiden betinget af elektriske ladede ioners forskellige fordeling på de to sider af membranen. På ydersiden findes høje koncentration af Na ioner, mens på indersiden høje koncentration af K+.

Forklar ioners betydning for aktionspotentialet, især med fokus på kalium og natriumkanalernes betydning.

o Depolarisering; Ændringen i ladning over plasmamembranen som følge af en lokal potentielle årsager stigende antal spændingsstyrede Na kanaler til at åbne for en kort tid. Så snart en tærskel depolarisering er nået, mange spændingsstyrede Na kanaler begynder at åben. Na diffundere ind i cellen, og

den resulterende depolarisering forårsager yderligere spænding-gatede Na kanaler til at åbnes. Som følge heraf, mere Na diffunderer ind i cellen, hvilket medfører en større depolarisering af membranen, hvilket igen forårsager endnu mere spændingsstyrede Na kanaler til at åbnes. Dette er et eksempel på en positivt feedback-cyklus, og det fortsætter.

o Repolarisering; Som membranpotentialet nærmer sig sit maksimale depolarisering, ændringen i den potentielle forskel over plasmamembranen forårsager inaktivering porte i spændingsstyrede Na kanaler til at begynde at lukke, og permeabiliteten af plasma membran Na falder. Under repolarisering fase spændingsstyrede K kanaler, som begyndte at åbne sammen med spændingsstyrede Na kanaler, fortsætte med at åbne. Følgelig permeabiliteten af plasmamembranen Na falder, og permeabiliteten for K stiger. Den faldt diffusion Na i cellen, og den øgede udbredelse af K ud af cellen forårsager repolarisering. Ved udgangen af repolarisering, faldet i membran potentialet forårsager aktivering porte i spændingsstyrede Na kanaler at lukke og inaktivering porte åbne. Selv om dette Ændringen påvirker ikke udbredelsen af Na, betyder det returnerer spændingsstyrede Na kanaler til deres hviletilstand.

Beskriv smertesansen og begrebet nociception.

Beskriv mekanismer ved smertetransmission.

Vide at højere hjernefunktioner kan påvirke smerteperceptionForklare “referred pain” og fantomsmerter.

Kende betydning af den motoriske forhornscelle som “the final

commonpathway”.

Kunne beskrive strækkerefleksen:Kende til centrale rytmegeneratorere på

medullaspinalis niveau.

Beskrive cerebellum og basalgangliernes betydning for bevægelse.

o Cerebellum(lillehjerne) har betydning for planlægning og koordination af somatisk muskelbevægelse. Disse funktioner foregår gennem reciprokke forbindelse mellem cerebellum og neocortex. I modsætning til basalganglier har lillehjernen også reciprokke forbindelse til medulla spinalis og hjernestammen. Cerebellum har også betydning for oprettelsen af balance og styring, skader på cerebellum medfører gange – og bevægelsesforstyrrelse.

o Basalganglier; ligesom lillehjerne har basalganglier ligeledes medvirkende i planlægning af viljestyrede bevægelse. Basalganglier er store grå kernemasser beliggende i den ventral dele af telencephlon. Fx parkinson sygdom med tab af dopaminerge neuroner i pars compacta i substantia nigra. Dystoni(gangeforstyrrelse).

Beskriv impulstrafikken gennem cerebellum. o Både cerebellum og basalganglier har mange ligheder: de har begge indskudte

forbindelse i det motorisk system, de har reciprok kommunikation med de præmotorisk områder i cortex cerebri og de sender afferente projektioner tilbage til cortex cerebri via nucleus ventralis lateralis i thalamus.

Definer bevidsthed.

o Bevidsthed er produkt af aktivitet i vores hjerne. Et kompleks samspil mellem forskellige del af hjernen. Sansindtryk, som lyd, smag og syn giver os mulighed for at reagere bevidst om selv og reflekterer over begge dele.

Beskriv sammenhænge mellem bevidsthed, vågenhed, opmærksomhed og hjerneaktivitet.

o Bevidsthed er den tilstand, hvor man er bevidst om sin eksistens.

o Søvnen defineres som den reversible bevidstløshedstilstand. Søvnen er ikke betinget af nedsat aktivitet.

o Vågenhed; EEG(elektrocephalongram) cerebral cortex viser at der er øget aktivitet under vågenstilstand, hvorimod under søvnen vises der kun få impulser.

Beskrive hvordan bevidsthed kan relateres til EEG. o Hvis man er i vågenstilstand kan der vha. EEG registreres øget aktivitet i cortex

cerebri.

Beskrive døgnrytmeaktivitet og effekt af søvndeprivation.

o Nogle kroppens døgnrytmer f.eks. søvn og vågenhed påvirkes af lys. Disse døgnrytmer bliver styret af et center i hypothalamus. Centrets aktivitet en egenrytme på ca. 24 timer, det kaldes derfor hjernens indre ur.

o Egenrytmen bliver justeret af lyspåvirkning, så den kommer til at passe til den aktuelle dag og nat længde. Justering sker via epifysen. Epifysen danner et hormon, melatonin, som indgår i styring af søvn og vågenstilstand. Melatoninusdskillelsen sker i en døgnrytme med største udskillelse om natten. Udskillelsen af hormonet hæmmes af lyset.

Kunne beskrive ”det normale” EEG.

Beskrive tre hovedtyper af hukommelse, og lagring af hukommelse.

Beskrive “the multi-store model of memory“.

Beskriv alternativer til “the multi-store model of memory“.

Beskriv tre hovedtyper af hukommelsesbearbejdning: ”indkodning, lagring og genkaldelse”.

Beskriv forskellige former for hukommelseslagring: Sensorisk, korttids-, og langtids.

Kende til teorier om hvorfor man glemmer det indlærte.

Farmakologi Beskriv principper for smerte behandling.

o Ved skadelig påvirkning af organismen frigives der i det påvirkede område algogene stoffer bl.a. prostaglandiner og histamin.

o Nociceptorer, aktiveres gennem afferente nerver leder signalet til rygmarven og videre til hjernen.

o Mekanoreceptorer, smerte fra en forstuvet fod kan lindres ved at trykke og massere den, hvorved man aktiverer nogle receptorer(mekanoreceptorer) der findes i huden. Når disse mekanoreceptorer masseres afsendt smertehæmmende impulser, der bevirker at smerten bliver mindre intens.

o Årsagen, klarlægge, vurderer og eliminerer

Beskrive væsentlige træk ved det autonome nervesystems farmakologi, Antimuskarinerge, anticholinerge lægemidlers farmakologi.

o Kontrollerer utallige funktioner i organismen, som er uden for viljens kontrol.

o Antikolinerge stoffer blokerer det parasympatisk nervesystem, og de antikolinerge medicin anvendes til lidelse, fx spasmer i tarmkanalen eller galdeveje, astma, parkinson, hjertestop og øjenlidelse.

o Antiadrenerge stoffer, inddeles i alfa – og beta bloker: alfa blokker anvendes til behandling af hypertension, og beta blokker anvendes til behandling hjerterytmeforstyrrelse, hypertension og angina pectoris.

o Antimukarinerge, virker mod blær sygdom.

Beskriv principperne for behandling af Parkinsons sygdom. o Behandling er individuel og behandling er symptomatisk. Ingen medicin kan

fjerne symptomerne på parkinsonisme fuldstændigt. På grund af bivirkninger starter patienten på medicin først, når patienternes neurologiske symptomer er invaliderende.

Kende til lægemidler og deres virkningsmekanisme ved osteoporose. o Til behandling osteoprose anvendes D – vitamin, calcium,

parathyroideahormon, østrogen, bisfosfonater og calcitonin, der fremmer knogledannelse ved at øge osteoblasts aktivitet og forhindre knoglenedbrydning.

Kende til lægemidler der anvendes som muskelrelaksantia. o Chlorzoxazon(carisprodol) præparaterne virker muskelafslappende ved at

hæmme impulsoverførelsen i CNS. Denne gruppe lægemidler anvendes til muskelspændinger og smerter, der skyldes psykisk spændingstilstand.

Kende til antispastika, midler mod dystoni og dyske- si og tremor. o Dystoni, er abnorme, ufrivillige, ofte smertefulde muskelkontraktioner, der ses

ved neurologisk sygdom. o Dyskinesi; er ufrivillige og uhensigtsmæssige muskelbevægelse udløst fra

nervesystemet. De ses ofte ved parkinson sygdom i form af bivirkning fra antipsykotika medicin.

o Tremor; fysiologisk tremor ledsager enhver muskelkontraktion, men er som regel ikke følelig eller synlig med det blotte øje. Årsagen til tremor er den øget cirkulerende adrenalin og noradrenlin, som kan hæmmes af betablokker.

Kende til svagt- og stærkt virkende analgetikas og beskrive deres virkningsmekanisme og mulige bivirkninger.

o Kunne inddele anti-psykotika, anti-depressiva, hypo- tika, og anxiolytika, og beskrive

deres virknings- mekanisme og mulige bivirkninger.

Patologi Angive de hyppigste symptomer ved Parkinsonisme.

Beskrive den karakteristiske neuropatologi ved Parkinsons sygdom og kende til

principper for behandling af sygdommen.

Angive ændringer i neurotransmitteres forekomst ved Parkinsons sygdom. o Nedsat tab dopamin neurotransmitter.

Kende til fænomenet epilepsi og beskrive mulige årsagsforhold.

Angive at ensidige læsioner i cortexcerebelli giver samsidige motoriske symptomer.

Beskrive bevægelsesforstyrrelser relateret til defekter i cerebellum og basalganglier. Beskrive konsekvenser af forhøjet intrakranielt tryk.

Angive årsager til lændesmerter fra led, muskler, diskus.

Beskrive mekanismer førende til diskusprolaps.

Beskrive mekanismer og konsekvenser af nerverodkompression.

Beskrive responset ved Babinski’ståfænomen.