mأ¥lsأ¦tning af levesteder for herbivore titel: mأ¥lsأ¦tning af levesteder for herbivore...

Download Mأ¥lsأ¦tning af levesteder for herbivore Titel: Mأ¥lsأ¦tning af levesteder for herbivore vandfugle

Post on 29-Jun-2020

0 views

Category:

Documents

0 download

Embed Size (px)

TRANSCRIPT

  • Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 10 2011

    MÅLSÆTNING AF LEVESTEDER FOR HERBIVORE VANDFUGLE Resultater fra et pilotprojekt i 6 udvalgte jyske EF-fuglebeskyttelsesområder med særligt fokus på vegetationstilknyttede arter

    AARHUS UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

    AU

  • [Tom side]

  • Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi 2011

    AARHUS UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

    AU

    Preben Clausen Thomas Eske Holm

    Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

    MÅLSÆTNING AF LEVESTEDER FOR HERBIVORE VANDFUGLE Resultater fra et pilotprojekt i 6 udvalgte jyske EF-fuglebeskyttelsesområder med særligt fokus på vegetationstilknyttede arter

    nr. 10

  • Datablad

    Serietitel og nummer: Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 10 Titel: Målsætning af levesteder for herbivore vandfugle. Undertitel: Resultater fra et pilotprojekt i 6 udvalgte jyske EF-fuglebeskyttelsesområder med

    særligt fokus på vegetationstilknyttede arter.

    Forfattere: Preben Clausen & Thomas Eske Holm Institution: Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

    Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dmu.au.dk

    Udgivelsesår: November2011 Redaktion afsluttet: Oktober 2011 Faglig kommentering: Tommy Asferg, Karsten Laursen & Lars Dinesen

    Finansiel støtte: Udarbejdelsen er delvist finansieret af Naturstyrelsen, Miljøministeriet

    Bedes citeret: Clausen, P. & Holm, T.E. 2011. Målsætning af levesteder for vandfugle. Resultater fra et pilotprojekt i 6 udvalgte jyske EF-fuglebeskyttelsesområder med særligt fokus på vegetationstilknyttede arter. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 88 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 10. http://www.dmu.dk/Pub/SR10.pdf

    Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

    Sammenfatning: Rapporten gennemgår de oprindelige fugleantal, der er nævnt for vegetationstilknyttede trækfuglebestande i udpegningsgrundlagene for seks jyske EF-fuglebeskyttelsesområder i Limfjorden og de vestjyske fjorde, og sætter disse i kontrast til årlige maksima ud fra en gennemsnitsbetragtning. Det vises at de oprindelige antal generelt er meget høje – og i enkelte tilfælde ikke afspejler regelmæssige forekomster af international betydning. Dernæst forholder rapporten sig til problemer ved at benytte fugletal som målsætninger, især hvis man skal sammenligne historiske intensive optællingsprogrammer med mere ekstensive nutidige programmer. Sidst i rapporten gives et bud på hvordan man, ved at kombinere fugletællinger og deraf beregnede fugledage med beregninger af de herbivore vandfugles energibehov, kan fastlægge målsætninger for størrelsen og kvaliteten af levesteder af hensyn til herbivore vandfugle i naturplanerne.

    Emneord: levesteder, herbivor, svaner, knortegæs, svømmeænder, blishøns, eutrofiering, Limfjorden, Nibe Bredning, Løgstør Bredning, Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord, Nissum Fjord, Ringkøbing Fjord

    Layout: Grafisk Værksted, AU Silkeborg Illustrationer: Preben Clausen Foto forside: Pibeænder og knortegæs ved Rømødæmningen. Foto: Erik Thomsen

    ISBN: 978-87-92825-20-9 ISSN (elektronisk): 2244-9981

    Sideantal: 88

    Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som http://www.dmu.dk/Pub/SR10.pdf

  • Indhold

    Sammenfatning 5

    1 Introduktion 7

    DEL 1 10

    2 Materiale og metoder 10 Datagrundlag 10 Databearbejdning med henblik på estimering af nye forslag til

    fugletal 13

    3 Gennemgang af pilotområder og udvalgte arter 15 EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 1. Ulvedybet og Nibe

    Bredning 16 EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 12. Løgstør Bredning, Livø,

    Feggesund og Skarrehage 27 EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 14. Lovns Bredning 31 EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 24. Hjarbæk Fjord og

    Simested Å 35 EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 38. Nissum Fjord 40 EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 43. Ringkøbing Fjord 46

    DEL 2 63

    4 Vurdering af målopfyldelse ud fra fugletællinger 63 En simpel tilgang til vurdering af målopfyldelse ud fra

    fugletællinger 63 Problemer med små datasæt ved vurdering af målopfyldelse 64

    5 Fra fugletal til levestedsmål 67

    DEL 3 73

    6 Afrunding 73

    7 Tak 75

    8 Referencer 76

    Appendiks 1 84

  • [Tom side]

  • 5

    Sammenfatning

    Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet har for Naturstyrelsen i Mil- jøministeriet gennemført et pilotprojekt i 6 jyske EF-fuglebeskyttelses- områder, hvis formål bl.a. har været at gennemgå de fugleantal, der er nævnt for vegetationstilknyttede trækfuglebestande i de oprindelige forslag til udpegningsgrundlag for EF-fuglebeskyttelsesområderne. Det skyldes at disse antal, når det drejer sig om trækgæster og overvintrende bestande, som regel er de maksimale antal af de nævnte fuglearter, man havde kend- skab til i begyndelsen af 1980’erne. Disse maksimumantal kan derfor være tilfældige forekomster af ekstreme antal, og afspejler ikke nødvendigvis en regelmæssig forekomst af arterne – hvilket kan være problematisk, hvis man efterfølgende benytter disse ved målsætning af levesteder for arterne i na- turplanerne.

    Dertil kommer at enkelte arter i fx Ringkøbing Fjord har optrådt i særligt hø- je antal i perioder, hvor fjorden har haft en særligt ringe vandkvalitet med deraf følgende ringe planteudbredelse og –biomasse, hvorimod andre arter er truffet i størst antal i perioder med en god vandkvalitet og rig bundvege- tation i fjorden. Hvis man i den fremtidige naturplanlægning vælger at be- nytte sådanne antal som baggrund for målsætning risikerer man med andre ord at matche fuglearter, der har modsatrettede vandkvalitetsbehov. Det er derfor vigtigt i naturplanlægningen at sondre imellem arter, hvis tilstedevæ- relse i større antal forudsætter henholdsvis en renere (tilnærmelsesvist oligo- trof) eller en næringsrig (eutrof) fjord – bl.a. for at sikre et samspil med EF- vandrammedirektivets målsætning om at sikre god økologisk tilstand i vandområderne.

    Rapportens Del 1 gennemgår på denne baggrund seks EF-fuglebe- skyttelsesområder: Ulvedybet og Nibe Bredning (EF-nr. 1); Løgstør Bred- ning, Livø, Feggesund og Skarrehage (EF-nr. 12); Lovns Bredning (EF-nr. 14); Hjarbæk Fjord og Simested Å (EF-nr. 24); Nissum Fjord (EF-nr. 38) samt Ringkøbing Fjord (EF-nr. 43), hvor det er vurderet at ovennævnte problem- stillinger måske er særligt udtalte. For hvert område gennemgås det, hvis muligt: i) hvornår antallene blev registreret, ii) om de repræsenterer meget ekstreme eller regelmæssige forekomster, og iii) hvorledes disse fuglearters antal evt. kan være påvirket af eutrofieringsbetingede forhold (fx iltsvinds- hændelser eller ekstreme forekomster af fødegrundlag i en eutrof men end- nu ikke hypereutrof fjord). Derudover giver rapporten på baggrund af gen- nemgangen forslag til nye fugletal, man eventuelt kan vælge at benytte ved den fremtidige målsætning af levesteder for arterne i naturplanerne.

    For alle områderne gælder det, at hovedparten af arterne, der indgår i de op- rindelige udpegningsgrundlag fra 1983, med rette var blevet optaget i disse. Det skyldes at arternes maksimum såvel som middelforekomst i flere 6- årsperioder har oversteget de til enhver tid gældende 1 % bestandskriterier for international betydning enten umiddelbart før, under eller efter udpeg- ningen som fuglebeskyttelsesområde. For enkelte af EF-fuglebeskyt- telsesområderne identificeres dog enkelte arter, som næppe har forekommet regelmæssigt i internationalt betydende antal, fx pibeand og hvinand i Løg- stør Bredning samt stor og toppet skallesluger i Lovns Bredning. For alle ar- terne gælder generelt, at de antal, der blev nævnt i forbindelse med den op- rindelige udpegning, overstiger de antal, der ses årligt ud fra en gennem-

  • 6

    snitsbetragtning. Rapporten bringer på denne baggrund forslag til nye fugle- tal, der kan opfattes som fagligt begrundede input til retningslinjer for ud- vikling af nye fugletal, som man, under behørig hensyntagen til andre behov (fx juridiske og administrative), kan vælge at benytte i den fremtidige mål- sætning af levesteder for vegetationstilknyttede vandfuglearter.

    Rapporten identificerer og redegør endvidere for nogle problemstillinger i Hjarbæk Fjord, hvor nogle arters, men især taffelands, tidligere forekomst i store antal formentlig har været betinget af de ferske forhold, der herskede i fjorden i 1970’erne – og som i dag er erstattet af et brakvandsregime, hvilket gør at disse arter ikke nødvendigvis kan forventes at returnere, selvom fjor- dens vandkvalitet skulle blive forbedret i fremtiden.

    For krikand i Ringkøbing fjord noteres det, at dens større antal i perioder med hypereutrofiering og deraf afledte vegetationskollaps ikke kan tilskri- ves en præferens for den eutrofe fjord, men blot afspejler tilfældige udsving i artens ynglesuccés.

    Rapportens Del 2 gennemgår i kapitel 4 først nogle problemer, der frem- kommer ved at benytte meget detaljerede og omfattende datasæt sammen- lignet med mindre detaljerede og begrænsede datasæt til at fastsætte fo

Recommended

View more >