Medialisering, fælles mål og

kollegavejledning

Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11,

Vordingborg

PROGRAM

1. Udgangspunkt

2. Digitalisering og medialisering

3. Mediepædagogik og didaktik

4. Kollegavejledning

5. Skolebiblioteket som rum og funktion

Udgangspunkt

• Hvorfor taler alle om it, når det i virkeligheden handler om kultur, medier og læring?

• Hvorfor er fælles mål og progression så populært, når det i virkeligheden handler om brugergeneret indhold, innovation og blandede læringsformer?

• Hvorfor er vejlederbegrebet dårligt, når det i virkeligheden handler om pædagogisk vejledning?

Digitalisering og medialisering

• Digitalisering vedrører teknologi og tekniske

løsninger

• Medialisering rummer en kultur– og

læringsdimension

• http://www.youtube.com/watch?v=bsNcjya56v8

Digitalisering

Danmark 3.0 styregruppen og

DANSK IT (2011):

Hvornår springer Danmark ud som d-land?

Danmark 3.0 - en idédebat

http://dit.dk/aktuelt/Nyt_fra_DIT/Nyheder/~/media/Files/Publikationer/Gratis_publikationer/DK3_0-Rapport%20nr-1_FINAL.ashx

D-land

I et d-land er digitalisering en naturlig del af produktion, produkter, processer, kommunikation mv., ligesom borgerne har digitale kompetencer, der sætter dem i stand til at skabe og formidle ny viden, idéer og produkter digitalt.

I d-landet er lovgivning, regler og værdier baseret på digitale præmisser og understøtter sikring af digitale opfindelser, kopiering, tillid og ledelse, ligesom lovgivning og regler sikrer den digitale sikkerhed for både borgere og virksomheder. (s.20)

D-land

Der er nu ikke bare tale om digital informations-teknologi, men om social- og kulturteknologi, som er bærer af kunst og sociale relationer.

Nettet er ikke bare et sted, vi går hen, når vi skal foretage os noget arbejdsmæssigt, men også det sted, hvor vi spiller, leger og morer os.

Computerteknologien er i dag stort set allemandseje, og i dag er det ikke mere spørgsmålet, om vi vil have den livsstil, men hvordan vi vil have den, og hvad vi vil bruge den til.

Teknologien påvirker dermed direkte vores sociale relationer. (s. 20)

D-land

Fra at se på digitale platforme som et sted,

hvor vi kan være sociale, bør man i højere

grad se på disse platforme som et udtryk for

det sociale i sig selv. (s.20)

Christian Dalager, Software Developer,

Eksponent Aps.

Digitale fundamenter er for alle Alle borgere bør have lige ret og lige adgang til

samfundets digitale infrastrukturer, som vi

kalder digitale fundamenter. Derfor peger vi på,

at digitale fundamenter bør kontrolleres af staten

og dermed skærmes fra at blive gidsel i et

kommercielt monopol.

En særlig type af digitale fundamenter er open

source-fundamenter, som ejes og kontrolleres af

alle og dermed også af staten. Her er således

tale om et transnationalt digitalt fundament, som

er globalt tilgængeligt for alle klodens borgere og

stater. .s 26

Digitaliseringen betyder…

- at vi bliver langt bedre til at både nå og

hjælpe de svage grupper. De svage borgere i

samfundet har stadig ikke lært at bruge

formularer eller papir, men vi kan se, at rigtig

mange af dem kan bruge en mobiltelefon.

Mobiletelefonen er næsten den eneste måde,

vi kan nå dem på. (s. 21)

Medarbejder i Københavns Kommune

Digitaliseringen vil give os…

- et mere ”retfærdigt” samfund, fordi den digitale sagsbehandling og transparens kan sikre borgerens rettigheder, uden at borgeren selv skal forstå alle detaljer og selv skal sikre sig.

I dag er det eksempelvis kun de stærke borgere med indsigt i lovgivningen, der modtager alle de ydelser, som de har ret til. I vores kommune sparer vi faktisk en del penge på, at mange borgere ikke forstår regelsættet. s. 21.

Leder i større dansk kommune

Digitaliseringen vil give os…

I Danmark har vi en stærk pædagogisk tradition for leg og læring. Computerspil og underholdning kommer til at spille en central rolle i undervisning fremover.

Morgendagens unge – de digitale indfødte - vil ikke acceptere udenadslære og statiske undervisnings-materialer. Danmark står med spændende muligheder qua vores pædagogiske tradition og en stærk underskov af spillefirmaer. En ny industri med et stort eksportpotentiale kunne skabes på denne platform. s. 29

Preben Mejer, bestyrelsesformand for Innovation Lab, medlem af regeringens IKT Råd og Region Midts IT Råd

Et nyt udsigtspunkt?

Medialisering

MEDIALISERINGEN UDFORDRER

• Videns- og læringsopfattelsen (hvad er god

viden og læring i dag)

• Læringsformerne (forholdet mellem tid, sted

og rum)

• Lærer- og elevrollerne (nye positioner)

D

I

G

I

T

A

L

I

S

E

R

I

N

G

M

E

D

I

A

L

I

S

E

R

I

N

G

Udgangspunkt

Lærer ElevMediepædagogisk udfordring

Undervisning

Mediekultur

FAGHÆFTE 1

It og medier i danskundervisningenAnvendelsen af it og medier er også i danskundervisningen et vigtigt fokusområde. Der skal tænkes både på brug af,

læring om og læring med it og andre elektroniske medier. Centralt i overvejelserne for anvendelse af it og medier i

undervisningen står fire temaer:

• Informationssøgning og informationsindsamling

• Produktion og formidling

• Analyse

• Kommunikation, videndeling og samarbejde

Først og fremmest skal de forskellige elektroniske medier være integrerede værktøjer i den daglige undervisning og det

daglige arbejde. Dels ved at computeren anvendes som et naturligt værktøj i både læse-, skrive-, søge og

kommunikationsprocesser, og dels ved at forskellige fagrettede programmer og digitale læremidler indgår i

undervisningen sammen med de skrevne materialer.

Undervisningen med og om it og medier foregår både individuelt og i klassesammenhæng. Eleverne arbejder med

computeren, mobiltelefonen, digitale kameraer etc. I klassen anvendes interaktive whiteboards, storskærmsprojektor,

tv og andre digitale undervisningsmidler. Man må i det hele taget være åben over for den udvikling, der hele tiden

foregår på dette område. Og man må inddrage og vurdere de relevante medier og muligheder undervejs i

tilrettelæggelsen af undervisningen.

Et vigtigt område gennem hele skoleforløbet er at forholde sig til medierne som et uformelt læringsområde, der foregår

parallelt med den styrede og formelle læring. Eleverne tager en del af de erfaringer, de har fra brug af medier i fritiden,

med sig ind i undervisningen, men det er ofte ukritisk og uden overblik over, hvorledes det kan anvendes målrettet.

Derfor skal det ‘medbragte’ bearbejdes og stimuleres i forskellige undervisningssituationer. Det er en udfordring for

skolen også at klæde eleverne på i forhold til deres anvendelse af medier i tiden uden for skolen. Her må fx analyse af

computerspil, som mange børn beskæftiger sig en del med i deres fritid, indgå.

FAGHÆFTE 1

It og medier i danskundervisningen

Først og fremmest skal de forskellige elektroniske medier være

integrerede værktøjer…

Digitale læremidler indgår i undervisningen sammen med de skrevne

materialer….

Og man må inddrage og vurdere de relevante medier og muligheder

undervejs i tilrettelæggelsen af undervisningen….

Et vigtigt område gennem hele skoleforløbet er at forholde sig til

medierne som et uformelt læringsområde, der foregår parallelt med

den styrede og formelle læring.

Det er en udfordring for skolen også at klæde eleverne på i forhold til

deres anvendelse af medier i tiden uden for skolen.

FAGHÆFTE 48

Med udgangspunkt i elevernes rolle som brugere af it, og set i lyset af udviklingen udviklingen af web 2.0, inddrages følgende fire temaer i den faglige og tværfaglige undervisning:

– Informationssøgning og -indsamling

– Produktion og formidling

– Analyse

– Kommunikation, vidensdeling og samarbejde.

De fire temaer inddrages med henblik på at facilitere elevernes læreprocesser og skabe bedre læringsresultater og for at understøtte, at eleverne tilegner sig digital dannelse. Temaerne vil optræde i forskellige former for anvendelsen af it i de enkelte fag.

Mediepædagogiske vejledningsværktøjer – nogle eksempler

• InformationssøgningWordle.netSortfix i Firefox

• Produktion og præsentationPreziBambusser YouTubeWix

• Analyse og brainstormingMindMeister

• Kommunikation og samarbejdeBloggerWikispacesSkoleintraDropboxYou Tube / Skole TubeFacebookMailSms

Ny fokus

• Fra it til medier

• Fra medier til medialisering

• Fra digitalisering til mediepædagogik og

didaktik

Mediepædagogik

• Mediekultur og mediesocialisation: Hvorledes indgår medier i børns og unges hverdagsliv og hvilken betydning de har for deres identitetsdannelse og sociale fællesskaber?

• Medieundervisning; hvorledes arbejdet om og med medier udvikles og tilrettelægges som læreproces.

• Undervisningsmedier; hvorledes digitale læremidler og digitale læringsplatforme udvikles og håndteres i pædagogisk praksis

Didaktisk platform

• FRA: et snævert didaktikbegreb � (med en

fokus på) mål og midler

• TIL : et udvidet didaktikbegreb � (med en

fokus på) undervisning og læreprocesser

MediedidaktikFagdidaktik

Almen didaktik

Kollegavejledning - indgange

• Fag, medier og Faghæfte 48

• Skolekultur og mediekultur

• Skolekultur og vejlederkultur

• Skolebiblioteket som rum og funktion

Kollegavejledning i Frederiksberg

kommune – 2009-2011Efter år 1:

Barrierer:

• kan…

• ingen vejlederkultur og for meget brandslukning

• vejlederens manglende voksenpædagogiske kompetencer

• manglende fælles begrebsbrug

• mere tradition for uformel end formel vejledning

• manglende tillid til det tekniske udstyr og mangel på udstyr

• manglende økonomisk prioritering

Kollegavejledning i Frederiksberg

kommune – 2009-2011Efter år 1:

Udviklingsperspektiver:

• skal…

• inddrage andre vejledere (læsevejledere, matematikvejledere mm)

• indkøb af materialer og udstyr skal begrundes pædagogisk

• vejledning skal tidsfastsættes

• struktureret formel vejledning

• vejlederen skal have adgang til og bruge årsplanerne

• ledelsens opbakning

Kollegavejledning i Taarnby

2011 - 2012 Hvert mediecenter-team bedes fremlægge et eksempel

på kollegavejledning.

Eksemplet skal bruges som udgangspunkt for en

samtale om, hvorledes kollegavejledningen kan udvikles og organiseres i

fremtiden.

Ved fremlæggelsen bedes der sættes fokus på:

• Hvad er i fokus for, og hvad er målet med vejledningen?

• Hvordan er relationen mellem dig som vejleder og den kollega, der vejledes?

• Hvordan understøtter du som vejleder den kollega, der vejledes? Og hvordan udfordrer du kollegaen? (Didaktik 2.0 – didaktisk design m.m.)

Optag meget gerne eksemplet på lyd eller video, så vi har noget konkret at tage

udgangspunkt i, når vi mødes. Optagelserne er kun til internt brug og tænkt som en

måde at arbejde praksisnært.

Vejleder SkolelederLærer

UDVIKLINGSPERSPEKTIV?

Elev Konsulent

Skolebiblioteket som rum og funktion

Skoleudvikling og skolebiblioteksudvikling

– to sider af samme sag

Mediecentret som rum

• Skolebibliotekar (medier)

• It-vejleder (digitale medier)

• Læringsvejleder (pædagogik og didaktik)

• Ressourcevejleder (ressourcer og læremidler)

• Kollegavejleder (understøttelse og udfordring)

Skolebiblioteket som rum

Mediecentret som funktion

• Videndeling (praksisrefleksion)

• Pædagogiske udfordringer (eksperimenter)

• Faglig sparring (fag-, almen og mediedidaktik)

• Sidemandsoplæring (mediepædagogisk

håndværk)

• Udvikling af skolekultur (hverdagskultur)

Skolebiblioteket som funktion

Vision?

• Fra fastlåste roller til skiftende positioner

• Fra faglig formidling til faglige fællesskaber

• Fra rum til funktion og relation

UDFORDRINGER

• Hvordan skal mediepædagogisk vejledning

udvikles (kultur, medier og læring) ?

• Hvordan skal mediepædagogisk vejledning

organiseres (tid, sted og rum) ?