masteroplæg, gry
DESCRIPTION
TRANSCRIPT
Den akademiske opgave
Master i Digital kommunikation, fredag d.
11/5 2012
Plan
• Videnskabelighed• Problemformulering• Argumentation• Opbygning af en opgave• Formalia
2
Videnskabelighed
Undersøgelsen skal være
• Gennemskuelig• Kontrollerbar• Fyldestgørende• Klar
3
Videnskabelighed 1: gennemskuelig
• Det skal fremgå tydeligt, hvordan undersøgelsen er foretaget.
• Det skal fremgå, hvad der er grundantagelsen, og hvordan undersøgelsen er udført.
• Alle mellemregninger skal vises - ikke kun det endelige resultat.
4
Videnskabelighed 2: kontrollerbar
• Læseren skal kunne rekonstruere undersøgelsen.
• Alle argumenter skal kunne følges• Alle citater og kildehenvisninger skal
være korrekte.
5
Videnskabelighed 3: fyldestgørende
• Undersøgelsen skal behandle væsentlige indvendinger mod konklusionen.
• Det skal fremgå, hvorfor man på trods af indvendingerne må godtage undersøgelsens konklusion.
6
Videnskabelighed 4: klar
• Præcist sprog• Entydig anvendelse af udtryk og
begreber• Ikke unødigt knudret sprog
Kilde: www.studiemetro.au
7
Blooms taksonomi
8
Practical problem vs research problem
(efter Booth, Colomb & Williams: The Craft of Research)
Praktisk problem:
• Udspringer af omstændigheder i verden.
• Løsningen er en ændring af noget i verden.
Videnskabeligt problem:
• Udspringer af manglende viden eller forståelse.
• Løsningen er en bedre forståelse af verden.
9
Jeres bidrag til faget
”Små sten til videnskabens store hus”
10
3 typer af problemformuleringer
•Hvad – beskrivelse:Beskrivende, undersøgende, problemidentificerende, diagnosticerende, klassificerende.
•Hvorfor – forståelse:Forklarende, forstående, fortolkende.
•Hvordan – løsning (vurdering, diskussion):
Problemløsende, normativ, handlingsanvisende, vurderende. 11
Funktioner
• En hjælp i vejledningen• Hjælp til litteratursøgningen• Styrepind for dispositionen (afgør,
hvad der skal med i hvilken rækkefølge)
• Gør det nemmere at skrive en konklusion
• Gør det tydeligt for dig selv og læseren, hvad opgaven vil gøre og hvorfor og hvordan.
12
Gode råd til PF
• Formuler spørgsmålet åbent.• Lav PF så konkret, som muligt.• Problemformuler højt ift. Blooms
taksonomi.• Udfyld videnshul.• Skriv PF kort og tydeligt markeret i
teksten.
13
Argumentationens grundelementer
14
Du bør ikke ryge
Man skal ikke gøre noget,
man kan dø af
Toulmins argumentationsmodel
15
• Påstand: Det, du vil overbevise læseren om• Belæg: Den specifikke grund til, at påstanden
bør accepteres• Hjemmel: Den generelle regel, der forbinder
belæg og påstand
Belæg Påstand
Hjemmel
Eksempel
Som folkeskolelærer og viceskoleinspektør i snart 10 år har jeg stor erfaring i at samarbejde med lærere. Mange har i et presset arbejdsliv forståeligt nok ikke nogen reel interesse i andres undervisning. Initiativer i den retning bliver ofte ikke til noget pga. denne manglende interesse, og derfor vurderer jeg, at metoden kollegial supervision vil have ringe kår i folkeskolen.
Konstrueret eksempel16
Eksemplet i modellen
17
Lærere er for pressede og interesserer sig derfor ikke for hinandens undervisning
Metoden kollegial supervision vil have ringe kår i folkeskolen
Egne
erfaringer?
Belæg kan hentes i
• Faglige autoriteters udsagn, f.eks. i teorier, definitioner eller konklusioner
• Andres undersøgelser, f.eks. i analyser, forsøg, kvalitative eller kvantitative undersøgelser, statistik
• Egne undersøgelser, f.eks. analyser, forsøg, kvalitative eller kvantitative undersøgelser, statistik
• Kombinationer af disse belægtyper18
Brug af egne erfaringer
Efter 10 år som lærer i folkeskolen er det min oplevelse, at man som lærer meget sjældent overværer andres undervisning. Det undrer mig, for der synes at være bred enighed om at det kan forbedrede både undervisningen og arbejdsklimaet.I denne opgave vil jeg derfor undersøge, om der eksisterer barrierer for at overvære hinandens undervisning, og derefter komme med forslag til, hvordan kollegial supervision kan vinde udbredelse i folkeskolen.
Konstrueret eksempel19
Opgavens pentagon
Problemformulering
Fremgangs- Formål
måde
Teori/metode Empiri Analyse 20
Elementer i opgaven
• Indledning• Metode/teori• Undersøgelse• Diskussion• Konklusion• Perspektivering
21
Indledning
• Ramme (sammen med konklusionen)• Mikrokosmos af opgaven• Placerer opgaven i fagligt univers• Præsenterer evt. hypotese
22
Metodekritik
• Hvad kan man indvende mod din undersøgelse?
• Hvorfor er den alligevel gyldig?
• Hvor sikker er du (indvendingerne taget i betragtning) på din påstand
23
Konklusion
• Svar på problemformuleringens spørgsmål (med nuanceringer)
• Vurdering af undersøgelse• Perspektivering (evt. selvstændigt
afsnit)
24
Akademisk sprog
a) Et vigtigt begrebspar omhandler de to måder en bevidsthed kan vende. Den kan være enten introvert eller ekstrovert. Når den er introvert, er den rettet indad mod erindringen og hukommelsen. Når den er ekstrovert, er den rettet udad og sanser, handler og evaluerer det umiddelbart nære. Chafe benytter tre lingvistiske kategorier til at vise de to forskellige måders kendetegn: kontinuitet, detaljer og deiksis (Chafe, 1994, s. 228-230).
b) I det socialanalytiske vokabular interpreteres erfaring som erfaringen af den hændelse hvor der sker et brud med gemenheden (Hammershøj, 2003, s. 260). Erfaring er således tabserfaring idet man taber gemenheden i kraft af konflikt, men netop i artikulationen installerer en ny gemenhed artikuleret som almenhed eller fælleshed.
25
Godt sprog i opgaver
• Relevante kriterier
– Brug af fagterminologi
– Klart og korrekt– Præcist
• Ikke relevante kriterier
– Mange fremmedord– Lange sætninger– Kancellistil
26
Jeg eller passiv?
• Skriv jeg (vi), når der er tale om handlinger, som skriveren alene kan udføre. F.eks:– Vælger– Fremhæver– Konkluderer– Fortolker– Viser– Argumenterer for
• Brug passiv, når der er tale om handlinger, som læseren kan gentage. F.eks.:– Analyseres– Beskrives– Sammenlignes– Måles– iagttages
27
Metakommunikation
Tekst om teksten, f.eks.:
• Titel, overskrifter, underoverskrifter• Overgange mellem afsnit• Delkonklusioner og opsummeringer
Brug metatekst som procesredskab
28
Hvem taler?
• Brug referatverber (x analyserer, argumenterer for, viser, påpeger osv.)
• Pas på afsmitning
• Husk henvisningerSe desuden www.stopplagiat.nu
29
Fra www.stopplagiat.nu:Når du benytter andres tekster, hvad enten det er som citat, parafrase eller
referat, kan du lave en teksthenvisning til kilden på to måder:
1.Du kan anføre ophavet (en forfatter, en titel eller en publikation) integreret i teksten:
Giddens (1991) beskriver en række forhold ved det senmoderne samfund.
I en artikel fra 1989 redegør Pao for metoden ...
2. Du kan lave en parentes med kildeangivelse efter citatet eller parafrasen:
"If you cannot ascertain either the author or publisher of the page you are trying to evaluate, you are looking at information that is as anonymous as a page torn out of a book. You cannot evaluate what you cannot verify. It is unwise to use information of this nature. Look for another source." (Harris, 2001, s.3)
30
www.studiemetro.au.dk
LitteraturBooth, Colomb & Williams. The Craft of Research, The University of
Chigago Press, 2008Hegelund, Signe. Akademisk argumentation – skriv overbevisende
opgaver på de videregående uddannelser, Samfundslitteratur, 2000
Jørgensen, Peter Stray. Klart sprog i opgaver på videregående uddannelser, Samfundslitteratur, 2003
Rienecker, Lotte. Problemformulering på de samfundsvidenskabelige uddannelser, Samfundslitteratur, 2005
Rienecker, Lotte og Jørgensen, Peter Stray. Den gode opgave, Samfundslitteratur, 2005
www.studiemetro.au.dkwww.stopplagiat.nu
32