manual casa bella vista

50
Hus i Toscana - el Forholdsregler Vigtige forholdsregler som skal iagttages under et ophold i vores hus Havemøblerne Vær forsigtig i brugen af havemøblerne. Plastmaterialet kan knække. Sid IKKE på armlænene. Rengør havemøblerne inden hynderne lægges på. Placér klapbordets ben rigtigt i de holdere, som sidder på undersiden af klapperne. NB: den ene klap kan ikke slås ned, da beslaget, der skal holde klappen, når den er lukket ned, er defekt. Grillen Grillen SKAL rengøres grundigt efter brug - tænk på dem, som kommer efter jer. Lysestagerne Der må KUN bruges fyrfadslys i lysestagerne Det er et kæmpe arbejde at rengøre stagerne, hvis al stearinen er løbet ud i stagen. Vores brænde Det brænde, som evt. ligger i kælderen, tilhører os, og må IKKE bruges af andre. Det er et stort arbejde for os, at få bragt brænde op til huset og få det lagt ned i kælderen. Gulvtæppe Hvis der ved et uheld spildes på gulvtæppet i stuen eller på gulvtæppet i soveværelset - forsøg da STRAKS at fjerne pletten med tæpperens. Tæpperens står placeret i køkkenskabet under vasken. Hynder Hvis der ved et uheld spildes på hynderne - det være sig hynderne på havemøblerne eller hynder på de 2 stole i stuen - forsøg da STRAKS at fjerne pletten med klart opvaskemiddel. http://www.husitoscana.dk/Fortroligt/forholdsregler.htm (1 of 2) [18-11-2009 14:49:35]

Upload: flemming-larsen

Post on 15-Mar-2016

277 views

Category:

Documents


5 download

DESCRIPTION

Forholdsregler for brug af Casa Bella Vista

TRANSCRIPT

Page 1: Manual Casa Bella Vista

Hus i Toscana - el

Forholdsregler

Vigtige forholdsregler som skal iagttages under et ophold i vores hus

Havemøblerne Vær forsigtig i brugen af havemøblerne. Plastmaterialet kan knække. Sid IKKE på armlænene. Rengør havemøblerne inden hynderne lægges på. Placér klapbordets ben rigtigt i de holdere, som sidder på undersiden af klapperne. NB: den ene klap kan ikke slås ned, da beslaget, der skal holde klappen, når den er lukket ned, er defekt.

Grillen Grillen SKAL rengøres grundigt efter brug - tænk på dem, som kommer efter jer.

Lysestagerne Der må KUN bruges fyrfadslys i lysestagerne Det er et kæmpe arbejde at rengøre stagerne, hvis al stearinen er løbet ud i stagen.

Vores brænde Det brænde, som evt. ligger i kælderen, tilhører os, og må IKKE bruges af andre. Det er et stort arbejde for os, at få bragt brænde op til huset og få det lagt ned i kælderen.

Gulvtæppe Hvis der ved et uheld spildes på gulvtæppet i stuen eller på gulvtæppet i soveværelset - forsøg da STRAKS at fjerne pletten med tæpperens. Tæpperens står placeret i køkkenskabet under vasken.

Hynder Hvis der ved et uheld spildes på hynderne - det være sig hynderne på havemøblerne eller hynder på de 2 stole i stuen - forsøg da STRAKS at fjerne pletten med klart opvaskemiddel.

http://www.husitoscana.dk/Fortroligt/forholdsregler.htm (1 of 2) [18-11-2009 14:49:35]

Page 2: Manual Casa Bella Vista

Hus i Toscana - el

Affaldsspand i køkken

Læg ALTID plastpose i affaldsspanden i køkkenet

Madvarer Af hygiejniske grunde SKAL alle madvarer smides ud eller tages med hjem, når huset forlades. Der må IKKE efterlades pasta, olivenolie eller lignende fordærvelige varer - selv om det jo gøres i en god mening. Kaffe og the må dog undtagelsesvis efterlades.

Rengøring af gryderne efter brug

Anvend en grov svamp eller en rens-let svamp, som ligger i skabet under vasken, når I har brugt gryderne.

Lufttørring af service m.m.

Brug IKKE lufttørring af service, da det sætter kalkpletter på servicet.

Uheld under opholdet

Hvis noget går i stykker under opholdet, så SEND os en sms om problemet. Send sms'en til +45 20 21 02 00. Det er urimeligt hvis de næste gæster skal overtage et problem, som vi kunne have løst hvis vi havde fået information om det.

Til toppen

http://www.husitoscana.dk/Fortroligt/forholdsregler.htm (2 of 2) [18-11-2009 14:49:35]

Page 3: Manual Casa Bella Vista

Velkommen til vores hus i Toscana

Velkommen til vores hus i Toscana

Kort velkomstinformation

Velkommen til Lunigiana i Toscana. Vi håber, I vil få en go' ferie hernede. Denne mappe indeholder lidt praktisk information og nogle tips til aktiviteter m.m. under opholdet. Vi håber I vil nyde jeres ophold i Villecchia - og så selvfølgelig passe godt på vores hus.

I Villecchia er der ingen forretninger eller barer/restauranter, men i den nærliggende landsby - Villa - som ligger 1 km nede ad vejen, er der både en lille købmand og en bar med tilhørende restaurant Trattoria lo Scoiattolo - som har åben hele året. Det er ikke umiddelbart til at se, at det er et spisested, men man skal blot gå ind i baren og sige, at man ønsker at spise. Det er som regel ejeren selv - en ældre distingveret herre - som står i baren. Foruden italiensk taler han lidt fransk. I øvrigt hedder han Cippy. Stedet er meget hyggeligt, og priserne er særdeles rimelige. Maden, som tilberedes af Giuliana, er velsmagende og veltillavet. Der er ikke noget menukort, men der er som regel altid et par forretter (antipasti) og et par hovedretter at vælge imellem. Forretter: ravioli, tagliatelle ai funghi (med svampe - hvis det er sæson) Hovedretter: kylling (pollo), kanin (coniglio), lam (agnello), bøf (bistecca) Desserter: spørg ejeren Husk altid at bestille tilbehør - pommes frites (patate fritte), salat (insalata), grøntsag (verde). Om torsdagen serveres hjemmelavede pizzaer - bagt i den udendørs ovn. Gå ikke glip af disse lækre pizzaer, som ejeren også selv står og bager. Når man skal bestille pizzaer, er der et menukort at gå ud fra. Se menukort her Pizza-aftenen er meget populær, så kom ikke for sent. Den lille købmand (negozio di alimentari), som har åben hver dag - dog ikke søndag - fra 8:30 - 12:30, ligger bag kirken i Villa. I butikken kan man købe brød, pålæg, mælk, frugt, rengøringsartikler og lignende. Ved siden af butikken ligger den ene af byens 2 små barer, hvor det også er muligt at sidde udenfor.

http://www.husitoscana.dk/Fortroligt/velkommen.htm (1 of 3) [18-11-2009 14:49:36]

Page 4: Manual Casa Bella Vista

Velkommen til vores hus i Toscana

I Villa er der også et postkontor, som har åbent 2 formiddage om ugen, og det er faktisk muligt at modtage post til vores hus. Posten afleveres blot i vores postkasse. Lidt længere nede ad vejen - ca. 5 km fra huset - ligger byen Barbarasco, som har et par små butikker, et par caféer og to restauranter - Ristorante da Mauro og Ristorante Rolando. Vi har prøvet Rolando og kan varmt anbefale den, men efter sigende skulle de også servere god mad på Mauro. Nede i dalen - ca. 10 km fra Villecchia - ligger byen Terrarossa, hvor der er et stort supermarked - Conad - som i Danmark kan sammenlignes med Kvickly eller SuperBrugsen. Supermarkedet har åbent alle dage - også søndag. Søndag holdes dog lukket mellem ca. 13 - 16. De har altid et stort udvalg af friske råvarer - også fisk, og vi køber stort set alle vores dagligvarer her. Der er stor parkeringsplads lige udenfor. Tæt på Conad - lidt nede bag ved parkeringspladsen - ligger Brico, som er den italienske udgave af Silvan i Danmark. Ud over el-pærer m.m. er det også her, man kan købe brænde til pejsen. Butikken holder lukket mellem 12:30 og 15:00. Også nede i dalen - 13 km fra huset - ligger byen Aulla, som er en stor by med mange butikker, supermarkeder, barer og restauranter. Fra byen er der adgang til motorvejen, som går mellem Parma i nord og La Spezia i Syd.

Aulla kommune har godt 10.000 indbyggere. Fra huset er der ca. 40 km til stranden ved Marina di Carrara, 34 km til La Spezia, 46 km til Cinque Terre, 88 km til Lucca, 91 km til Pisa, 163 km til Firenze og 227 km til Sienna. Genova, hvor det fantastiske Acquario di Genova kan opleves - se her

- ligger kun 120 km væk. Byen, som er berømt for sine mange tårne - San Gimignano, ligger kun 168 km væk, og byen med den eksklusive strandpromenade - Viareggio - ligger kun 70 km væk. Alle de nævnte byer ligger i en afstand, så de kan besøges på en dagsudflugt - dog ikke alle på samme dag! Selv Frankrig ligger tæt på - 300 km til Nice og 282 km til Monaco - kun ca. 3 timers kørsel.

Til huset hører også et kælderrum, som pudsigt nok ikke ligger lige nede under huset, men ca. 30 m nede ad den lille gangsti. Her er der god plads til opbevaring af havemøbler m.m.

http://www.husitoscana.dk/Fortroligt/velkommen.htm (2 of 3) [18-11-2009 14:49:36]

Page 5: Manual Casa Bella Vista

Velkommen til vores hus i Toscana

Ikke langt fra Villecchia ligger en stor vingård, hvor der produceres særdeles gode vine - både meget billige f.eks. på 5 liter dunke, men også vine, som har ligget 12 måneder på fad. Stedet ligger i Ortonovo, som ligger på landevejen mellem Sarzana og Carrara. Der ligger en brochure og prisliste i vores indbyggede vægreol. Vingården har åben hver dag fra 9:00-13:00 og 14:30-19:30, og der kan smages på alle vinene. Stedet er absolut et besøg værd - gerne i starten af ferien, så man kan købe vin til resten af ferien.

Der er to skisportssteder lige i nærheden, som kan nås inden for godt 1 times kørsel. Det ene hedder Zum Zeri - se her - og det ligger kun 42 km fra Villecchia, men ifølge lokale skihajer ligger det bedste skiresort i Cerreto Laghi - se her - som ligger 51 km fra Villecchia. Efter en dejlig dag på skiløjperne kan man sætte sig ind i stuen foran den store pejs og slappe af og nyde duften af den knitrende ild i pejsen. Og så kan man jo passende nyde et glas italiensk vin eller et glas af den verdensberømte italienske likør Amoretto Disaronno.

Til toppen

http://www.husitoscana.dk/Fortroligt/velkommen.htm (3 of 3) [18-11-2009 14:49:36]

Page 6: Manual Casa Bella Vista

Hus i Toscana - ankomst

Ankomst

Praktisk information ved ankomst

Generelt

På væggen i forstuen/spisestuen hænger et nøgleskab med husets nøgler. Her er bl.a. nøgle til kælderrum og nøgler, som skal bruges til at åbne for gassen. Se instruktionen herom. Husk at medbringe nøglen når huset forlades, da døren har smæklås. Skulle det uheldige ske, at man enten mister nøglen eller får lukket sig ude, har vi placeret en ekstra nøgle til huset i alu-kassen med kontrolpanel til gas. Billedet viser hvordan nøglen kan tages ud fra bunden. Se instruktionen vedr. åbning og lukning for gassen.

Affald kan anbringes i en af affaldscontainerne nede ved busvendepladsen før opkørslen til huset. Der er en flaskecontainer lige umiddelbart før man kører ud af byen. De grøn- og hvidstribede hynder bruges under solbadning, da de kan tørres af med en våd klud. De kan evt. lægges oven på de tykke hynder. Læg håndklæder over hynderne når hynderne bruges på solvognene og terrassestolene under solbadning. Læg altid hynderne ind i huset når huset forlades for en kortere eller længere periode. Vejret kan være lunefuldt, og der kan komme en tordenbyge, når man mindst venter det. Luk derfor også vinduer og døre.

http://www.husitoscana.dk/Fortroligt/Ankomst.htm (1 of 4) [18-11-2009 14:49:38]

Page 7: Manual Casa Bella Vista

Hus i Toscana - ankomst

Vær opmærksom på, at man ikke kan bruge sin mobiltelefon inde i huset pga. husets tykke mure.

Gå ud på terrassen eller balkonen hvis der er behov for at ringe, eller hvis man venter et opkald. Oven på køleskabet står en blå tidsskriftsmappe, som indeholder manualer til det udstyr, der er i huset - bl.a. til gasblussene og til mikrobølgeovnen. Kig gerne i alle skabene for at finde de ting, som vi har anført befinder sig i huset. Et par skabe og skuffer er dog mærkede med "Privat". Dem har vi forbeholdt til vores egne ting.

Badeværelse

Husk at tørre bruser og bruseniche af efter brug. Husk at tørre badekarret af efter brug.

Gas

Åbn for gassen - se instruktionen herom. Se også instruktionen om åbning og lukning af gas til gasblussene.

El

Åbn for el - se instruktionen herom.

Vand

Åbn for vandet - se instruktionen herom.

http://www.husitoscana.dk/Fortroligt/Ankomst.htm (2 of 4) [18-11-2009 14:49:38]

Page 8: Manual Casa Bella Vista

Hus i Toscana - ankomst

Køleskab

Tænd for køleskabet.

Gasvandvarmeren

Gasvandvarmeren bruges både til det varme vand og - i vinterperioden - til opvarmning. Drej kontakten frem til ikonet for vandvarme - og i vinterperioden videre frem til ikonet for både vandvarme og centralvarme. Se instruktionen om vandvarmeren.

Gasblussene

Før gasblussene i køkkenet kan bruges, skal der åbnes for gassen. Hanen hertil er placeret under køkkenvasken. Luk altid for hanen når gasblussene ikke benyttes.

Vinduer og døre

Åbn alle vinduer og døre.

Skodder

Åbn alle skodder - husk at "låse" dem fast med beslagene.

Dyner og puder

Dyner og puder ligger i skabene i henholdsvis soveværelset og gæsteværelset. Sengetæppe og pyntepuder i soveværelset kan lægges ind på en hylde i klædeskabet. Bør ikke lægges på gulvet.

http://www.husitoscana.dk/Fortroligt/Ankomst.htm (3 of 4) [18-11-2009 14:49:38]

Page 9: Manual Casa Bella Vista

Hus i Toscana - ankomst

Terrassemøbler

Terrassemøblerne er placeret i spisestuen og opholdsstuen. Må selvfølgelig gerne stå ude på terrassen under opholdet. Hynderne ligger i opholdsstuen under trappen.

Grillen og tilbehør

Grillen og grillstarteren er placeret i spisestuen. Brug kun briketter til grillen og ikke kul. Grillen må kun benyttes på terrassen. Bør stilles indendørs efter endt brug og afkøling. Brug grillstarteren til optænding af briketterne. Undgå brug af sprit og andre tændvæsker. Risten bedes venligst renset med stålbørsten umiddelbart efter tilberedningen af maden. Så er den lettest at rengøre. Ved grilning af fisk beder vi om, at der lægges stanniol under fisken.

Øvrige foranstaltninger

Husk at låse yderdøren helt når huset forlades. Drej nøglen lige så mange gang rundt, som det er muligt. Herved aktiveres sikkerhedslåsen helt.

Til toppen

Opdateret 26-07-2009

http://www.husitoscana.dk/Fortroligt/Ankomst.htm (4 of 4) [18-11-2009 14:49:38]

Page 10: Manual Casa Bella Vista

Hus i Toscana - gas

Gas

Sådan åbnes og lukkes for gassen

Kontrolpanelet for gasinstallationen sidder udenfor huset under køkkenet. For at tænde for gassen skal man bruge 2 nøgler/håndtag, som begge er placeret i nøgleskabet i forstuen/spisestuen. Håndtaget skal åbne alu-kassen, hvor kontrolpanelet sidder inde i, og herudover skal man bruge en af nøglerne til at åbne/lukke for gassen.

Håndtaget + mellemstykket, som skal bruges til at åbne alukassen

For at komme ned til kontrolpanelet skal man gå ud af huset, følge stien ned til venstre.

Fra huset går man nedad her (udgangen fra huset er oppe til højre), og går rundt om hjørnet til venstre lige efter kælderrummet med trælågen.

http://www.husitoscana.dk/Fortroligt/gas.htm (1 of 3) [18-11-2009 14:49:40]

Page 11: Manual Casa Bella Vista

Hus i Toscana - gas

Når man er kommet rundt om hjørnet, kan man se alu-kassen med kontrolpanelet til gas.

Her er alu-kassen med kontrolpanelet til gas. Åbn alu-kassen med dørhåndtaget.

http://www.husitoscana.dk/Fortroligt/gas.htm (2 of 3) [18-11-2009 14:49:40]

Page 12: Manual Casa Bella Vista

Hus i Toscana - gas

Brug derefter nøglen, som passer ind i den gule hane. Når den gule hane står vandret, er der lukket for gassen. Sæt nøglen i - drej nøglen - drej herefter hanen til lodret (den går lidt stramt) - tag nøglen ud - lås alu-kassen igen. Modsat selvfølgelig når gassen skal lukkes igen.

VIGTIGT: Hvis der ikke - efter åbning for gassen - kommer gas op til husets gasinstallationer (gasvandvarmeren og gasblusset) kan det være, at ventilen, som sidder bag den sorte "plastic-dut" ovenover det gule håndtag, er lukket. Hvis det er tilfældet, så skru plastic-dutten af og åbn for gastilførslen ved at trække ventilen ud.

Til toppen

http://www.husitoscana.dk/Fortroligt/gas.htm (3 of 3) [18-11-2009 14:49:40]

Page 13: Manual Casa Bella Vista

Hus i Toscana - gaskogeblus

Gasblus

Sådan åbnes og lukkes for gassen til gasblussene

For at tænde for gassen til gasblussene skal hanen under køkkenvasken åbnes. Drej hanen til vandret for at åbne hanen. Drej hanen til lodret for at lukke for hanen.

Luk altid for gassen efter endt brug af gasblussene.

NB: Hvis der ikke kommer gas op til gasblussene, kan det være, at en ventil i den udvendige gasmåler er lukket. Se løsningen på dette problem i mappens punkt 3: Sådan åbnes og lukkes for gassen.

For at tænde for et blus skal drejeknappen drejes frem til enten lille flamme eller stor flamme. Hold herefter drejeknappen nede og tryk på den lille sorte knap, som sidder nederst på panelet.

http://www.husitoscana.dk/Fortroligt/gasblus.htm (1 of 2) [18-11-2009 14:49:42]

Page 14: Manual Casa Bella Vista

Hus i Toscana - gaskogeblus

Herefter skulle der gerne komme ild i blusset. Brug ikke lighter eller tændstikker til at tænde for gassen - som der ellers står i manualen.

Til toppen

http://www.husitoscana.dk/Fortroligt/gasblus.htm (2 of 2) [18-11-2009 14:49:42]

Page 15: Manual Casa Bella Vista

Hus i Toscana - el

El

Sådan tændes og slukkes for el

Når man kommer ind af indgangsdøren, sidder kontrolpanelet til el-installationen lige inden for til højre.

Når alle tre kontakter peger opad, er der tændt for alle el-installationer. Vigtigt: Hvis både vaskemaskinen, mikroovn og kaffemaskine eller el-kedel er tændt samtidig, kan det være, at HFI relæet slukker for strømmen. Hvis det sker, skal man gå uden for huset, og åbne for lemmen ind til el-måleren. Se billede.

Herinde finder man ejendommens el-måler. Se billede.

http://www.husitoscana.dk/Fortroligt/el.htm (1 of 2) [18-11-2009 14:49:44]

Page 16: Manual Casa Bella Vista

Hus i Toscana - el

Det er vores måler til højre. Nederst sidder afbryderen til HFI-relæet. Slå den til igen.

Til toppen

http://www.husitoscana.dk/Fortroligt/el.htm (2 of 2) [18-11-2009 14:49:44]

Page 17: Manual Casa Bella Vista

Hus i Toscana - vand

Vand

Kan vandet drikkes?

Vandet i Villecchia er rent og kan godt drikkes. I øvrigt kan man tappe kildevand lige ved parkeringspladsen øverst oppe ved huset.

Sådan åbnes og lukkes for vandet

Hovedafbryderen til vandet sidder i badeværelset mellem toilettet og bidet'et.

Drej venstre om for at åbne for vandet. Drej højre om for at slukke for vandet. Vandmåleren - som normalt kun skal aflæses af os selv - sidder lige uden for huset. Se billeder.

http://www.husitoscana.dk/Fortroligt/vand.htm (1 of 2) [18-11-2009 14:49:47]

Page 18: Manual Casa Bella Vista

Hus i Toscana - vand

Vandmåleren kan aflæses bag lemmen. Brug bidtangen fra vores værktøjskasse til at åbne lemmen.

Til toppen

http://www.husitoscana.dk/Fortroligt/vand.htm (2 of 2) [18-11-2009 14:49:47]

Page 19: Manual Casa Bella Vista

Hus i Toscana - gasvandvarmer

Gasvandvarmer

Sådan betjenes gasvandvarmeren

Gasvandvarmeren er placeret på badeværelset - se billede.

Der ligger en betjeningsvejledning til gasvandvarmeren på badeværelset. Gasvandvarmeren tændes ved at trykke på knappen yderst til højre. [0 1] Formentlig er den allerede tændt. 1= tændt - 0= slukket. Se billede herunder.

http://www.husitoscana.dk/Fortroligt/gasvandvarmer.htm (1 of 4) [18-11-2009 14:49:50]

Page 20: Manual Casa Bella Vista

Hus i Toscana - gasvandvarmer

NB: Hvis der ikke kommer gas op til gasvandvarmeren, kan det være, at en ventil i den udvendige gasmåler er lukket. Se løsningen på dette problem i mappens punkt 3: Sådan åbnes og lukkes for gassen.

Når gasbrænderen virker korrekt, skal den gule lampe gerne lyse, hvilket betyder, at vandet varmes. Når vandet er varmt, slukker den gule lampe, men tænder igen, når der igen er behov for at varme vandet.

Hvis den gule lampe ikke lyser eller kun lyser meget kortvarigt, skal gasbrænderen "resettes".

http://www.husitoscana.dk/Fortroligt/gasvandvarmer.htm (2 of 4) [18-11-2009 14:49:50]

Page 21: Manual Casa Bella Vista

Hus i Toscana - gasvandvarmer

Drej derfor over på RESET og hold den dér lidt tid indtil den gule lampe lyser konstant. Hvis vandtrykket - se nederste indikator på billedet ovenfor - er på 0 bar eller nede i det røde felt, kan der fyldes vand på anlægget ved hjælp af den lille sorte drejehane, som sidder skjult lige under boileren. Se billede.

VIGTIGT: Luk for vandtilførslen når trykket kommer op på 1 bar!

I sommerperioden skal drejeknappen (første fra venstre) stilles på ikonet vandvarme. I vinterperioden - skal drejeknappen stilles på ikonet vandvarme + centralvarme.

http://www.husitoscana.dk/Fortroligt/gasvandvarmer.htm (3 of 4) [18-11-2009 14:49:50]

Page 22: Manual Casa Bella Vista

Hus i Toscana - gasvandvarmer

Temperaturen stilles på henholdsvis anden knap fra venstre og tredje knap fra venstre, afhængig af om det er temperaturen på det varme vand. eller om det er temperaturen på centralvarmevandet.

Til toppen

http://www.husitoscana.dk/Fortroligt/gasvandvarmer.htm (4 of 4) [18-11-2009 14:49:50]

Page 23: Manual Casa Bella Vista

Vores hus i Toscana - udstyr

Information om husets udstyr - og hvad man selv skal medbringe

Generelt Medbring selv eller køb på stedet

Centralvarme Backgammon 4 raflebægre med 6 terninger i hver samt Yatzy blokke Fyrfadsstager - også til udendørs

Fyrfadslys og stearinlys

Køkken Medbring selv eller køb på stedet

Køleskab med fryser Gaskogeplader Microbølgeovn med varmluft og grill Italiensk Espresso kaffemaskine Bodum stempelkande Kaffemaskine El-kedel Sandwichtoaster Brødrister Salt- og peberkværn Karaffel til olivenolie Vinkarafler Køkkenudstyr Glas, porcelæn og bestik til 6 pers. Vask

Isposer Espressokaffe Kaffe - evt. Nescafé Kaffe og kaffefiltre (1 x 4) Salt og peber (hygiejniske grunde) Olivenolie Vin Viskestykker, opvaskemiddel, karklud - evt. engangsklude

Opholdsstue Medbring selv eller køb på stedet

Pejs Sofa - 2 personers - også sovesofa 2 kurvestole Sofabord Skænk Indbygget reol med et lille sortiment af bøger, som vores gæster er velkomne til at læse - se listen over bøger under menuen <Huset - bibliotek> Sony stereoanlæg med kassette, cd og mp3-afspiller CD'ere med italiensk musik bl.a. Lommelygte med genopladelige batterier 2 batteriopladere til AA og AAA batterier Kikkert 3 stk. 5-liters dunke til vin

Brænde

Spisestue Medbring selv eller køb på stedet

http://www.husitoscana.dk/ForLejere/udstyr.htm (1 of 3) [18-11-2009 14:49:51]

Page 24: Manual Casa Bella Vista

Vores hus i Toscana - udstyr

Spisebord til 4 personer 4 stole Vitrineskab

Soveværelse Medbring selv eller køb på stedet

Dobbeltseng 160*200 2 puder 2 sommerdyner Garderobeskabe Kommode Loftsblæser Vækkeur Stol Strygebræt (strygejern står i badeværelset)

Lagner (1 stort eller 2 små) Pudebetræk Dynebetræk

Gæsteværelse Medbring selv eller køb på stedet

Enkeltseng Udtræksseng - kan løftes i niveau med enkeltsengen 2 puder 2 sommerdyner Små plaider

Lagen Lagen Pudebetræk Dynebetræk

Badeværelse Medbring selv eller køb på stedet

Siemens vaskemaskine - købt 2007 Toilet Bidet Karbad Bruser Skabe og reoler Strygejern (strygebræt står i soveværelset) Støvsuger 2 tørrestativer Gulvskrubbe Gulvspand Gasvandvarmer Stol

Vaskemiddel Toiletpapir Håndklæder Sæbe, shampoo m.m.

Gulvklud - evt. engangsklude Flydende Ajax rengøringsmiddel

Terrasse Medbring selv eller køb på stedet

http://www.husitoscana.dk/ForLejere/udstyr.htm (2 of 3) [18-11-2009 14:49:51]

Page 25: Manual Casa Bella Vista

Vores hus i Toscana - udstyr

2 solvogne med hynder Spisebord - sammenklappeligt 2 positionsstole med hynder 2 stabelstole med hynder 2 parasoller - en stor og en lille (opbevares i stuen) Weber kuglegrill Weber grillstarter

Briketter og optændingsblokke

Balkon Medbring selv eller køb på stedet

Intet

Kælderrum Medbring selv eller køb på stedet

Bruges til opbevaring af personlige ejendele, reserveudstyr, samt vores private brænde

Til toppen

Opdateret 28-09-2009

http://www.husitoscana.dk/ForLejere/udstyr.htm (3 of 3) [18-11-2009 14:49:51]

Page 26: Manual Casa Bella Vista

Vores hus i Toscana - tips

Tips og forslag

som kan gøre din ferie i Toscana til noget specielt

Generelle råd

Kørsel i egen bil

Huset ligger i en afstand af 1.585 km fra København - heraf 1.520 km på motorvej, og hvis man kører i bil, vil vi anbefale en overnatning undervejs. Vi har selv brugt og kan anbefale Etap Hotellerne, hvor en overnatning koster ca. 300 kr. Man kan bestille hjemmefra via internettet, eller man kan køre ind uden forudgående bestilling. Der er ingen reception - men en elektronisk indtjekning, hvor man taster sig ind via sit kreditkort. Er der ledigt, får man en kode, som låser døren op. Hvis der ikke er ledige værelser, er det surt - så må man køre videre til næste hotel på sin vej. Det er derfor en god idé enten at notere sig adresserne på hotellerne på sin vej, eller booke hjemmefra. Ved start fra Danmark om morgenen passer det at overnatte i Freiburg eller Basel. Tjek Etap Hotellerne her Hvis du er i bil, vil vi anbefale at investere i et GPS udstyr med Europakort. Det er virkelig en stor hjælp, når man kører rundt i området. Hvis bilen går i stykker - så ring til SOS International. Husk at få det røde og grønne kort med fra dit forsikringsselskab. Husk også at medbringe advarselstrekant og sikkerhedsvest samt original registreringsattest. Se mere på FDM - klik her Lad ikke værdigenstande ligge i bilens kabine - det vil friste svage sjæle. Vi taler af erfaring. Køb og læs bogen "Turen går til Toscana & Mellemitalien" fra Politikens Rejsebøger.

Kørsel i lejet bil

Hvis du lejer en bil, så sørg for mindst at få Collision Damage Waiver (kaskoforsikring) og Theft Protection (tyveriforsikring) standard inkluderet. Bemærk at der er en stor selvrisiko, som man kan betale sig fra ved at købe en udvidet kaskoforsikring og/eller en udvidet

http://www.husitoscana.dk/Tips.htm (1 of 13) [18-11-2009 14:49:54]

Page 27: Manual Casa Bella Vista

Vores hus i Toscana - tips

tyveriforsikring. Begge dele er dog ret kostbare i forhold til lejeprisen i øvrigt. Kontrollér at du ikke betaler for mere, end du har bestilt. Sæt ikke din underskrift og initialer på kontrakten før du har kontrolleret, at prisen passer. Når først der er skrevet under, fanger bordet. Også her taler vi af erfaring. Tjek også bilen for eventuelle skader, ridser og skrammer inden du kører med bilen.

Restriktioner i byerne m.m.

I Italien har mange større italienske byer indført restriktioner eller forbud mod kørsel i de historiske bykerner på visse tidspunkter. Som udgangspunkt er det kun indbyggere eller personer med særligt ærinde, som kan få et miljømærke (Ecopass), der giver tilladelse til at køre i disse zoner inden for dette tidsrum. I de fleste byer gælder begrænsningen mellem kl. 8.00 og kl. 18.00. Så hvis man kører ind i de berørte byer mellem kl. 8 om morgenen og 18 om aftenen, skal man være opmærksom på skiltningen (Zona Traffico Limitato - ZTL), der markerer grænsen til zonerne. Kører man ind i en zone, bliver ens nummerplade automatisk fotograferet, og er man ikke registreret med en tilladelse, får man en bøde, der så kommer ind ad brevsprækken, når man er kommet hjem fra sin ferie. Også her taler vi af erfaring. På parkeringspladserne er der ofte opmalede parkeringsbåse. På arealer med hvide linjer, der markerer parkeringspladserne, er der fri parkering. Blå linjer indikerer, at der skal betales for at parkere. Selv om der er fri parkering, kan der godt være tidsbegrænset parkering, hvor P-skiven skal stilles.

Til toppen

Badning

Der er flere muligheder for badning i området.

Middelhavet

Hvis man foretrækker at bade i Middelhavet, er der store badestrande ved Fiumaretta di Ameglia og Marina di Carrara og videre ned langs kysten. Der er ca. 40 km til stranden. I højsæsonen - især i august - er der mange mennesker ved strandene, og det kan knibe med at finde parkeringsplads. Strandene ved Fiumaretta di Ameglia og Marina di Carrara er for det meste optaget af private klubber, hvor der kun er adgang for medlemmer. Men der er heldigvis også steder, som er offentlige, hvor man ikke

http://www.husitoscana.dk/Tips.htm (2 of 13) [18-11-2009 14:49:54]

Page 28: Manual Casa Bella Vista

Vores hus i Toscana - tips

skal betale for at være. På den offentlige strand kan man godt leje både parasol og liggestole. Et af de steder ligger på Via C. Fabbricotti i Marina di Carrara. Kør fra motorvejen og følg vejen til højre helt ned til strandvejen. Drej til højre, og der hvor vejen slår et knæk ind mod land, ligger den offentlige badestrand. Lige ved siden af restaurant Paradise Beach.

Swimmingpools i området

Ikke langt fra Villecchia - 23 km - ca. ½ times kørsel - ligger campingpladsen Alboino, hvor der er to udendørs swimmingpools. Adressen er: Via SS. Cerreto 63, Cormezzano - Fivizzano (MS)

Det koster ca. 6-7 € for voksne og 3-4 € for børn at komme ind på området. Kør ned til Aulla og følg vejen mod Fivizzano. Man kan se swimmingpoolen fra vejen. En anden mulighed er at køre til Equi Terme, som naturmæssigt er et kapitel for sig selv. Det ligger 34 km - knap 45 minutters kørsel - fra Villecchia.

http://www.husitoscana.dk/Tips.htm (3 of 13) [18-11-2009 14:49:54]

Page 29: Manual Casa Bella Vista

Vores hus i Toscana - tips

Udover et stort svømmebassin, som er fyldt med svovlholdigt vand, er der flere grotter og vandfald, som absolut er et besøg værd. NB: Svovlholdigt vand afgiver farve på hud og badetøj. Det er let at få af huden, men det kan være svært at få af badetøjet. Kør ned til Aulla og følg vejen mod Fivizzano. Vejskilte viser vej til Equi Terme.

Badning i floder og vandløb

I Licciana Nardi og Tavernelle - se kortet herunder - ca. ½ times kørsel fra Villecchia - er det muligt at bade i en flod. Stedet egner sig ikke til helt små børn.

Når man kører op ad bjerget - gennem Licciana Nardi og kommer op til Tavernelle, er det første stop lige inde i byen. Her ligger Piazza in Cima alla Riva. Der ligger en lille café på venstre hånd. Lige bag ved det gule busstoppested - se billede - er der en trappe ned, og ved enden af trappen - ved det lille hus - går man ind igennem en låge, og så er man fremme ved et af badestederne.

http://www.husitoscana.dk/Tips.htm (4 of 13) [18-11-2009 14:49:54]

Page 30: Manual Casa Bella Vista

Vores hus i Toscana - tips

Til toppen

Barer

I Villa der der en bar. Den ligger ved siden af Trattoria Lo Scoiattola, og det er her, hvor den ældre distingerede herre betjener kunderne. Særdeles hyggeligt.

Købmand

Ved siden af den store kirke i Villa ligger den lille købmand.

http://www.husitoscana.dk/Tips.htm (5 of 13) [18-11-2009 14:49:54]

Page 31: Manual Casa Bella Vista

Vores hus i Toscana - tips

Til toppen

Indkøbssteder

Dagligvarer i mindre omfang Vin Dagligvarer i større omfang samt el-pærer Brænde El-pærer og meget andet Designer Outlets

Den lille dagligvarebutik bag kirken i Villa, som faktisk har et ret pænt udvalg, og de små forretninger i Barbarasco. Den lille butik i Villa har åbent daglig fra 8:30 til 12:30 - dog ikke søndag. Vin på flaske kan købes i Conad i Terrarossa, men i den lille vinforretning, som ligger lige overfor traktorforret-ningen i Terrarossa, kan man - ud over vin på flaske - også købe dagligvin på 5 liters dunke samt krydderier. Vi skal selvfølgelig også henvise til vingårdene, som vi har beskrevet på vores hjemmeside. Conad i Terrarossa og Conad i Aulla Conad kan sammenlignes med Kvickly i Danmark Bricco i Terrarossa Diverse forretninger i Aulla. Bricco i Terrarossa Bricco kan sammenlignes med Silvan i Danmark Den lille dagligvarebutik bag kirken i Villa har også et lille udvalg af el-pærer. McArthur Glen driver 3 outlets i Italien, hvor man kan købe alle de kendte mærkevarer med 30-70% rabat. Det er en oplevelse i sig selv at være i outlet'et, idet de er indrettet som små byer - ligner lidt en filmkulisse. Der er barer og restauranter samt legepladser til de små. De 2 ligger henholdsvis 158 km og 169 km fra Villecchia, og med en køretid på 1 time og 45 minutter er de absolut et besøg værd. Men afsæt mindst 3 timer til besøg i Outlet'et - der er meget at kigge på - og købe! Serravalle Designer Outlet mellem Genova og Alessandria: Se kørevejledning i mappen.

http://www.husitoscana.dk/Tips.htm (6 of 13) [18-11-2009 14:49:54]

Page 32: Manual Casa Bella Vista

Vores hus i Toscana - tips

Til toppen

Åben fra 1. juni til 31. august hver dag fra 10 - 19. Barberino Outlet mellem Bologna og Firenze Se kørevejledning i mappen. Åbningstider: Januar, juni, juli, august, september og december: Mandag 14 - 21 Tirsdag - søndag 10 - 21 Februar, marts, april maj, oktober, november: Mandag lukket Tirsdag - søndag 10 - 21 Lukket 1. januar, påske, 1. maj, 15. august, 25-26. december

Byer som man bør besøge, og som alle kan besøges på en dagsudflugt - dog ikke på samme dag :-)

Lerici - en meget smuk havneby 37 km 40 minTellaro - en meget smuk by 41 km 40 minMontemarcello - en meget smuk by med udsigt over Golfo della Spezia

41 km 40 min

Sienna San Gimignano Firenze Lucca Pisa Cinque Terre La Spezia Carrara/Marina di Carrara Marmorbruddet i Carrara Fosdinovo Casola Aulla Marina di Massa Equi Terme Sarzana - absolut et besøg værd

Til toppen

227 km 167 km 162 km 88 km 90 km 46 km 34 km 41 km 30 km 29 km 38 km 13 km 49 km 35 km 32 km

2 timer 30 min 2 timer 17 min 2 timer 1 min 1 time 10 min 1 time 10 min

55 min 39 min 40 min 37 min 40 min 50 min 20 min 47 min 47 min 32 min

Seværdigheder

http://www.husitoscana.dk/Tips.htm (7 of 13) [18-11-2009 14:49:54]

Page 33: Manual Casa Bella Vista

Vores hus i Toscana - tips

Marmorbjergene i Carrara Ta' en tur ind i brud nr. 177 - se mere her - Cava 177 Kør til Carrara og fortsæt op i bjergene til Cave di Marmi og se marmorbruddene - en fantastisk oplevelse. Man kan via en tunnel i bjergene komme over i en anden del af bjerget - prøv at finde tunnellen. Køb souvenirs i de lokale souvenirforretninger, som ligger i bjergene. Ta' en tur ind i brud nr. 177 - se mere her - Cava 177

Til toppen

Fosdinovo er også én af de byer, som man absolut skal besøge, når man nu er lige i nærheden. Igen en af de mange byer, som er omkranset af en bymur med en borg som centrum. Borgen kan dateres helt tilbage til 1200-tallet. Læs mere her Malaspina borgen i Fosdinovo

Til toppen

http://www.husitoscana.dk/Tips.htm (8 of 13) [18-11-2009 14:49:54]

Page 34: Manual Casa Bella Vista

Vores hus i Toscana - tips

Castle of Sarzanello - se mere her - i Sarzana samt Sarzanas gamle bydel

Til toppen

Grotta del Vento Grotta del Vento, som er en af de mest komplette grotter i Europa, ligger kun 90 km fra Villecchia. Grotten rummer en mangfoldighed af fænomener, som præsenteres på en helt fantastisk måde. Der er 3 ruter, som man kan vælge, og det tager henholdsvis 1, 2 og 3 timer at gå igennem ruterne. Man behøver selvfølgelig ikke at gå alle 3 ruter! Tag varmt tøj med - der er kun 10,7° nede i grotten. Afsæt god tid til turen - det tager ca. 2 timer i bil, da grotten ligger i midten af Apuanbjergenes naturpark. Besøg på vejen Castelnuovo di Garfagnana. Tæt på grotten ligger en restaurant, hvor der både er hyggeligt, og hvor man kan købe den lokale vin. Efter sigende skulle det være en ret god vin. Her er et par billeder fra grottens indre.

http://www.husitoscana.dk/Tips.htm (9 of 13) [18-11-2009 14:49:54]

Page 35: Manual Casa Bella Vista

Vores hus i Toscana - tips

I takt med at vi selv kommer rundt i området, skal vi nok supplere med yderligere informationer, men vi kan kun anbefale, at man selv kører op i de små bjergbyer og nyder alle de indtryk, man kommer ud for - ofte bliver man helt overvældet af det man ser og pludselig er en del af.

Til toppen

Dagsudflugter

Kør til lystbådehavnen i Marina di Carrara - tag båden til Genova. Besøg Akvariet som ligger nede ved havnen, hvor båden lægger til. Der kan være en del bølgegang - så turen er kun for de søstærke, hvis det er blæsevejr. Tjek på opslaget foran lystbådehavnen i Marina di Carrara på hvilke dage båden sejler og på hvilke tidspunkter. Billetter købes, når man går om bord. Lystbådehavnen ligger lige ved siden af den rigtige havn.

Til toppen

Det er også fra havnen i Marina di Carrara, man kan tage båden ud til Portovenere og Cinque Terre. Der er et ophold på 1 time i Portovenere, hvor man kan gå op i den smukke middelalderby og se borgen, som beskyttede byen i gamle dage. Efter opholdet i Portovenere skifter man båd og sejler videre til Cinque Terre. Cinque Terre er de fem små fiskerbyer Manarola, Corniglia, Riomaggiore, Vernazza og Monterosso, som ligger klinet ind i bjergsiden langs kysten. Monterosso, som er den nordligste, har den bedste badestrand. Når båden sejler tilbage, lægger den først til havn i Marina di Massa, men vær ikke nervøs - den sejler tilbage til Marina di Carrara. Det er en tur, man ikke må gå glip af. Se billeder fra området her Der er daglig afgang fra Marina di Carrara kl. 10:10 og man er tilbage ca. 17:30. Vær opmærksom på, at båden ikke sejler hele året - måske først fra midten af juni. Vi vil forsøge at finde ud af i hvilken periode den sejler. Billetter købes når man går om bord. Prisen er 20 Euro for en voksen.

Til toppen

http://www.husitoscana.dk/Tips.htm (10 of 13) [18-11-2009 14:49:54]

Page 36: Manual Casa Bella Vista

Vores hus i Toscana - tips

Aktiviteter

Gåture - Trekking Køreture - sightseeing Svømning Shopping Strandture Spille golf Vinguide Skiture

Til toppen

Området

Lunigiana Toscana - en artikel fra FDM

Til toppen

Markeder

I de fleste byer er der på en bestemt ugedag marked, som starter tidlig om morgenen og slutter kl. 12. Her kan man købe alt fra kød og oste til lædervarer, tøj, sko, solbriller, duge og meget mere. Gå ikke glip af markedsdagen, som er lørdag formiddag i Aulla. I Marina di Carrara er det torsdag formiddag.

Til toppen

Termiske bade

San Carlo Equi Bagni di Lucca

Til toppen

55 km 35 km

117 km

54 min. 47 min.

1 time 37 min.

Skisportssteder

http://www.husitoscana.dk/Tips.htm (11 of 13) [18-11-2009 14:49:54]

Page 37: Manual Casa Bella Vista

Vores hus i Toscana - tips

Zum Zeri Cerreto Laghi

Til toppen

55 km 51 km

1 time 4 min. 1 time 4 min.

Restauranter

Trattoria Lo Scoiattola 54012 Villa Albergo Ristorante da Mauro i Barbarasco - det siges, at de laver god mad Ristorante Rolando i Barbarasco Vi har besøgt stedet flere gange, og det er hyggeligt og maden er god. Restauranten har lukket om onsdagen Trattoria Zini 54012 Canala Maden er mindst på niveau med Rolando, og så har stedet en skøn udsigt over Aulla og ingen trafikstøj. Stedet kan klart anbefales. Restauranten har lukket om mandagen Ristorante le Querce 54012 Novegigola Vi har ikke prøvet den endnu.

Ristorante al Vecchio Tino - 54013 Mezzana-Monte dei Bianchi En rigtig god restaurant, hvor de serverer udsøgt mad. Vi har besøgt restauranten et par gange.

Til toppen

1 km

5 km

5 km

11 km

15 km

33 km

2 min

10 min

10min

16 min

22 min

45 min

Til toppen

Opdateret 19-10-2009

http://www.husitoscana.dk/Tips.htm (12 of 13) [18-11-2009 14:49:54]

Page 38: Manual Casa Bella Vista

Vores hus i Toscana - tips

http://www.husitoscana.dk/Tips.htm (13 of 13) [18-11-2009 14:49:54]

Page 39: Manual Casa Bella Vista

Hus i Toscana - kontaktpersoner

Kontaktpersoner

Oplysninger om kontaktpersoner og telefonnumre

Ejerne

Helle Wendelboe & Flemming Frejlev LARSEN Bistrup Park 99 DK-3460 Birkerød Denmark Tlf. +45 45 81 84 00 - Mobil +45 20 21 02 00 Hvis der opstår problemer eller hvis der er spørgsmål under opholdet, så ring eller send en sms til vores mobil +45 20 21 02 00. Vi vil så forsøge at løse problemet.

Til toppen

http://www.husitoscana.dk/Fortroligt/Kontaktpersoner.htm [18-11-2009 14:49:55]

Page 40: Manual Casa Bella Vista

Hus i Toscana - vaskemaskine

Vaskemaskine

Sådan betjenes vaskemaskinen

Vaskemaskinen er placeret på badeværelset. Se billede.

Vi har ikke den rigtige betjeningsvejledning til vaskemaskinen på dansk, men vi har udarbejdet en lille minivejledning på dansk, som ligger ved vaskemaskinen. Husk at åbne og lukke for vandet til vaskemaskinen før og efter brug. Vandhanen sidder lige over vaskemaskinen.

Til toppen

http://www.husitoscana.dk/Fortroligt/vaskemaskine.htm [18-11-2009 14:49:55]

Page 41: Manual Casa Bella Vista

Hus i Toscana - afrejse

Afrejse

Ordensregler og huskeliste ved afrejse

Rengøring

Huset gøres grundigt rent. Eventuelt affald bringes ned i en af affaldscontainerne, som står nede ved busvendepladsen før opkørslen til huset.

Gas

Luk for gassen - se instruktionen herom.

El

Sluk for el - se instruktionen herom.

Gasvandvarmeren

Sluk for gasvandvarmeren på den drejelige kontakt med ikonerne for vandvarme og vandvarme + centralvarme. Se i øvrigt instruktionen om vandvarmeren.

Gasblussene

Tjek at hanen til gasblussene er lukket.

Vand

Luk for vandet - se instruktionen herom.

http://www.husitoscana.dk/Fortroligt/Afrejse.htm (1 of 3) [18-11-2009 14:49:56]

Page 42: Manual Casa Bella Vista

Hus i Toscana - afrejse

Køleskab

Sluk for køleskabet. Tøm det for madvarer. Rengør det med en våd klud. Lad både døren til fryseren og kølerummet stå åben.

Vinduer og døre

Luk alle vinduer og døre omhyggeligt og lås dørene.

Skodder

Luk alle skodder omhyggeligt.

Dyner og puder

Dyner og puder lægges ind i skabene i henholdsvis soveværelset og gæsteværelset. Læg sengetæppe og pyntepunder på dobbeltsengen i soveværelset.

Solvogne

Solvognene placeres i opholdsstuen eller spisestuen. Hynderne og parasollen lægges i opholdsstuen under trappen.

http://www.husitoscana.dk/Fortroligt/Afrejse.htm (2 of 3) [18-11-2009 14:49:56]

Page 43: Manual Casa Bella Vista

Hus i Toscana - afrejse

Terrassemøbler

Terrassemøblerne placeres i spisestuen eller opholdsstuen. Hynderne lægges i opholdsstuen under trappen. Det store havebord bruges normalt ikke, og skal som hovedregel stå i kælderen.

Grillen

Grillen og grillstarteren placeres i spisestuen.

Øvrige foranstaltninger

Luk afløbsproppen i håndvask, bidet og badekar. Husk at låse yderdøren helt ved at dreje nøglen lige så mange gang rundt som det er muligt. Herved aktiveres sikkerhedslåsen helt. - og så er det sidste chance for at skrive et par ord i gæstebogen :-)

Til toppen

Opdateret 26-07-2009

http://www.husitoscana.dk/Fortroligt/Afrejse.htm (3 of 3) [18-11-2009 14:49:56]

Page 44: Manual Casa Bella Vista

Hus i Toscana - kælderrum

Kælderrum

Her ligger kælderrummet

For at komme til kælderrummet, som ikke ligger lige under huset, skal man gå ud af huset, følge stien nedad forbi alu-kassen med kontrolpanelet til gas. Gå lidt videre frem indtil du kommer til denne turkise gamle dør. Der er malet nr. 63 ovenover døren. Brug en af nøglerne i nøglebundet til at låse hængelåsen op med.

http://www.husitoscana.dk/Fortroligt/kaelderrum.htm (1 of 2) [18-11-2009 14:49:59]

Page 45: Manual Casa Bella Vista

Hus i Toscana - kælderrum

Til toppen

http://www.husitoscana.dk/Fortroligt/kaelderrum.htm (2 of 2) [18-11-2009 14:49:59]

Page 46: Manual Casa Bella Vista

Hus i Toscana - kørevejledning

Kort over byen

Sådan kommer man fra parkeringspladsen frem til huset

Her er et kort over byen med angivelse af tilkørselsvejen og gangstien.

Her er et kort over selve indgangen til huset via gangstien.

http://www.husitoscana.dk/Fortroligt/kort.htm (1 of 2) [18-11-2009 14:50:00]

Page 47: Manual Casa Bella Vista

Hus i Toscana - kørevejledning

Til toppen

http://www.husitoscana.dk/Fortroligt/kort.htm (2 of 2) [18-11-2009 14:50:00]

Page 48: Manual Casa Bella Vista

Hus i Toscana - kørevejledning

Kørevejledning

Sådan kommer man frem til huset i bil

GPS koordinater: N 44.26.328 - E: 9.88.202

Overordnet:

Vi foretrækker selv at køre via Milano, men uanset hvilken vej man kører, skal man køre fra motorvejen i Aulla. Vigtigt: Flere GPS'er angiver, at man skal køre fra ved Pontremoli, når man nærmer sig Villecchia. Benyt ikke denne frakørsel, men vælg i stedet næste frakørsel i Aulla.

Specificeret: Fra Milano følges motorvejen mod Bologna indtil man når Parma. Drej fra i Parma og følg motorvejen mod La Spezia - A15/E31 - 86 km. Kør fra motorvejen i Aulla - følg afkørselsvejen - 1,2 km

Videre fra Aulla:

Følg de blå vejskilte mod Parma, - derefter mod Terrarossa, Barbarasco og Tresana. Vær opmærksom på, at man - inden man kører ud af Terrarossa - skal dreje af til venstre mod Barbarasco. Det er svært at se, at der er en vej, og vejskiltet, der viser vej til Barbarasco, står i højre side af den vej, man kommer kørende på. Efter Tresana køres mod Villa og til slut mod Villecchia.

Specificeret: Efter afkørslen fra motorvejen - kør ad Via Nazionale / SS62

http://www.husitoscana.dk/Fortroligt/korevejledning.htm (1 of 3) [18-11-2009 14:50:02]

Page 49: Manual Casa Bella Vista

Hus i Toscana - kørevejledning

Drej til venstre ad Via Nazionale Cisa / SP23 Fortsæt ad SP23 - ca. 10 km

Se kørselsruten her:

Fremme i Villecchia

Følg den asfalterede vej lige så langt man kan komme - den svinger kraftigt til allersidst ved busvendepladsen og vejen går lidt stejlt op i et hårnålesving. Vejens navn er Via Adolfo Rossi. Hvor vejen ender, kan man parkere bilen og gå de sidste 50 m. Følg gangstien 25 m frem - så svinger den skarpt til venstre. Lidt fremme kan man gå ind i en hvælving, hvor der er en dør for enden. Gå ind i hvælvingen og drej til højre - derinde ligger nr. 63, og så er man fremme. Vores navneskilt er på døren.

http://www.husitoscana.dk/Fortroligt/korevejledning.htm (2 of 3) [18-11-2009 14:50:02]

Page 50: Manual Casa Bella Vista

Hus i Toscana - kørevejledning

Se kort over byen med angivelse af tilkørselsvejen og gangstien.

Til toppen

http://www.husitoscana.dk/Fortroligt/korevejledning.htm (3 of 3) [18-11-2009 14:50:02]