lÆs om: “fakta og fri fantasi om vindmØller fra ......kommunalpolitikere · fÆrre og senere...

M Å N E D S M A G A S I N E T N AT U R L I G E N E R G I · J U L I 2 0 1 4 · 3 6 . Å R G A N G 11

LÆS OM: “FAKTA" OG FRI FANTASI OM VINDMØLLER FRA NABOFORENING TIL KOMMUNALPOLITIKERE · FÆRRE OG SENERE HAVMØLLEPARKER – 6.000 ARBEJDSPLADSER

PÅ SPIL · FAKTA OM PRODUKTION OG BESKÆFTIGELSE I DANSK VINDKRAFT

N A T U R L I G E N E R G I · J A N U A R 2 0 1 22

Energi Danmark tilbyder: ■ Den bedste service ■ De dokumenterede bedste afregningspriser

Energi Danmark A/S • Hedeager 5 • 8200 Aarhus N • Telefon 87 42 62 62 • www.energidanmark.dk

Anders Møller Sørensentlf. 8745 6910 e-mail: [email protected]

Hans Hensbergtlf. 8742 6200 e-mail: [email protected]

Vil du vide mere, så kontakt os:

Træf et valgder giver resultater

Ingen løbende bindinger Ingen indmeldelsesgebyrer Personlig betjening

2014-04-20 Annonce Naturlig Energi Helside 210x297 - resultat.indd 1 23-04-2014 08:11:36

VÆKST - DRØM ELLER MARERIDT? | 5 Det lysner for enden af den økonomiske krise. Lavkonjunkturen har dæmpet energiforbruget og dermed også CO2-udledningen. Derfor har politikere kunnet glæde sig over, at det jo går rigtig fornuftigt. De første tegn på, hvad der sker, når hjulene for alvor kommer i gang, kan imidlertid så småt anes. Sporene skræmmer i EU, men Danmark kan også godt være med.Regeringen og Venstre har netop lettet PSO-afgifterne ikke kun for de 6-8% af industrien, som den gav konkurrence-problemer på eksportmarkedet, men også for resten. Resten af erhvervsli-vet kunne ellers glæde sig over, at når PSO-afgiften steg 1 øre, var årsagen, at elprisen var faldet 2 øre. Hvad sker der med kli-maet, når højkonjunkturen kommer?

AKTUELLE NYHEDER | 6-13Regeringen og Venstre har aftalt udskydelse af Kriegers Flak-havmølleparken i Østersøen i to år, færre kystnære møller og reduceret støtte til landplacerede møller. 6.000 arbejddspladser er på spil.Nabo-foreningen har sendt kommunalpolitikere et ”fakta”-katalog bestående af mere fantasi end fakta om vindmøller.DV forbereder en forbrugerundersøgelse af servicefirmaer.Danske ejere af tyske møller får nye afregningspriser.

FAKTA OM PRODUKTION OG BESKÆFTIGELSE |14-17Faktabladet fortæller i denne måned, hvad vindkraft betyder for produktion og beskæftigelse i Danmark.

HISTORIENS VINGESUS | 18-25Det sidste afsnit af kapitlet om de danske vindmøllers erobring af USA beretter om Micon-brødrene Mørups skilsmisse, Vagn Trend Poulsens succes for Nordtank og sig selv, og Vestas’ stor-hed og fald i Californien.

DEBAT | 26En minkavler har svært ved at genkende Maskinbladets histo-rie om, hvordan mink mistrives nær vindmøller.

VINDPRODUCERET EL I MAJ | 28-29Vindens energiindhold blev i maj kun 59%, og året som hel-hed er nu nede på 120%. Landets 5.182 møller har de sidste 12 måneder dækket 39,6% af det danske elforbrug, sparet afbrænding af 4,2 mill. tons kul og hindret udledning af 9,8 mill. tons CO2.

Forsiden er Klaus Albrectsens kommentar til Landsforeningen af Vindmøllenaboers aktuelle oplysningsvirksomhed.

N A T U R L I G E N E R G I · J U L I 2 0 1 4 3

M Å N E D S M A G A S I N E T N AT U R L I G E N E R G I · J U L I 2 0 1 4 · 3 6 . Å R G A N G 11

LÆS OM: “FAKTA" OG FRI FANTASI OM VINDMØLLER FRA NABOFORENING TIL KOMMUNALPOLITIKERE · FÆRRE OG SENERE HAVMØLLEPARKER – 6.000 ARBEJDSPLADSER

PÅ SPIL · FAKTA OM PRODUKTION OG BESKÆFTIGELSE I DANSK VINDKRAFT

36. ÅRGANG · JULI 2014NATURLIG ENERGI

udkommer12 gange årligt som medlemsblad for

DANMARKS VINDMØLLEFORENINGDanske Vindkraftværke i

4.000-7.000 eksemplarer pr. måned

Bladets adresse er:NATURLIG ENERGI,

Havvej 32, Vrinners Hoved, 8420 Knebel,Tlf. 86 36 54 65, Telefax 86 36 56 26.

www.naturlig-energi.dk E-mail adresser:

[email protected]@naturlig-energi.dk

[email protected]@naturlig-energi.dk

REDAKTION & ADMINISTRATIONTorgny Møller (ansvarshavende redaktør),

Lene Wind, Ole Hansen.ILLUSTRATIONERKlaus Albrectsen

FOTOGRAFERKim Kiholm, Nikolaj Skovdal Sønder

GRAFISK & TEKNISK TILRETTELÆGGELSEJørgen Sparre, Martin Schultz,

Stefan Detreköy

DANMARKS VINDMØLLEFORENING er en forening af vindmølleejere og vindkraftinteresserede.

DV’S SEKRETARIAT:Ellemarksvej 47, 8000 Århus C.

Tlf. 86 11 26 00 Se iøvrigt DV’s adresser side 4.

DV’S BESTYRELSEKristian Jakobsen (formand), Allerup Bygade 52,

5220 Odense SØ. tlf. 65 95 89 92Bent Stubkjær, Morsbøl Skolevej 33,

7200 Grindsted, tlf. 75 32 29 04.Hans Christian Sørensen, Blegdamsvej 4,

2200 København N. tlf. 35 36 02 19.Verner Olesen, Rugvænget 12,

4900 Nakskov, tlf. 54 92 50 45.Ole Bak Nielsen, Allinggårdsvej 38, 8600 Silkeborg, tlf. 86 87 74 30.Gert Kristensen, Nyrup Mark 42,

9240 Nibe, tlf. 98 35 31 81Bertel Hjortborg Jensen, Bjørslevvej 10,

6920 Videbæk, tlf. 97 19 41 37DV’S SYNSPUNKTER

udtrykkes i lederen. Synspunkter fremsat i den øvrige del af bladet er ikke

nødvendigvis udtryk for foreningens holdning.

Bladets artikler kan frit citeres mod kildeangivelse.Erhvervsmæssig brug af tekst og annoncer

kun tilladt efter skriftlig aftale, jfr. lov om ophavsret.

Årsabonnement 12 numre (for ikke-medlemmer af Danmarks Vindmølleforening) inkl. Mailnyt og Naturlig Energi elektronisk kr. 400,00 + moms.

Mailnyt-abonnement inkl. Naturlig Energi elektronisk for øvrige modtagere af det trykte blad kr. 120,00 +

moms årligt.

NATURLIG ENERGI er CSR-partner for 100% til Børnene (www.100pct.org)

Bladet er produceret miljø-neutralt ved hjælp af vindkraft og trykt med vegetabilske farver på miljøvenligt papir af

Johnsen Offset, GrenaaISSN 0106-1127

INDHOLD

N A T U R L I G E N E R G I · J U L I 2 0 1 44

Ellemarksvej 478000 Århus C

Tlf. 8611 2600Fax 8611 2700

[email protected]

Tekniske konsulenter

Rådgivning om alle tekniske spørgsmål, eftersyn af vindmøller eller enkeltkomponenter, f.eks. før udløb af garanti.

Udvidet konsulentaftale og løbende opfølgning med eftersyn af møllen hvert eller hvert andet år. Driftsledelse på transformer.

Tekniske tilstandsrapporter og analyse af tekniske problemer.

Inspektion med endoskop, der gør det muligt at fotografere lukkede enheder som f.eks. gear, lejer og planettrin.

Rådgivning om vedligeholdelse af møller, uvildige forslag til reparationer eller renovering, bistand i forsikringssager.

Generel rådgivning og information, energi politik, lovgivning, vindmølle-planlægning, samfunds-økonomi

Energipolitik, internationalt samarbejde, vindmølleplanlægning

DirektørAsbjørn [email protected]. 8684 1616

RegnskabsførerLars [email protected]. 8733 1431

InformationsmedarbejderLinette [email protected]. 8733 1430

Politisk/økonomisk konsulentHenrik [email protected]. 8733 1432

Teknisk konsulentStrange SkriverGl. Feggesundvej 134, 7742 VesløsTlf. 9618 1281 / Mobil 2142 [email protected]

Teknisk konsulent Poul Kr. Stenvad MadsenRavnsbjerg Hegn 23A, 7400 HerningMobil 5122 [email protected]

Teknisk konsulentSteen AndersenMøllersmindevej 12, 8752 ØstbirkTlf. 7526 0807 / Mobil 2049 1319Fax 7526 [email protected]

Generel rådgivning og information, afregningsregler, arrangementer, hjemmeside

Generel rådgivning, økonomiberegninger for møller i udlandet, medlem skab, kontingent, regnskab

Telefontid kl. 8.30-15.00, fredag dog kl. 8.30-13.00

Vindmølleøkonomi i danske møller, vindmølle-lav, udbud, udskiftning, moms-, afgifts- og skatteregler, juridiske spørgsmål

ØkonomirådgiverJørn LarsenGrynsevej 3, 4840 Nr. [email protected]. 5443 1322Træffes mandag-torsdag kl. 8-15

Teknisk konsulent Steen Nedergaard BussMobil 3059 7949 [email protected]

ProjektrådgiverTue NielsenMølledamsvej 1, 5750 RingeTlf. 6267 1959 [email protected]

Nye projekter, placering og parkdesign, bereg-ning af støj, produktion og rotorskyggekast, visualiseringer

Teknisk konsulent Ole AndersenEstrupvej 42, Idom, 7500 HolstebroMobil 2335 [email protected]

PlanlægningskonsulentKristian Ditlev FrischeTlf. 8733 1434 [email protected]

Vindmølleplanlægning, nye projekter, placering og parkdesign, bereg-ning af støj, produktion og rotorskyggekast, visualiseringer

DV MENER


DER anes lys for enden af den økonomiske krise, der siden 2008 har præget især den vestlige verdens industri. Lavkonjunkturen har haft som positiv sideeffekt, at den har dæmpet energiforbruget og som følge af det også CO2-udledningen. Derfor har politikere med mellem-rum kunnet glæde sig over, at det jo går rigtig fornuftigt.De første tegn på, hvad der sker, når hjulene for alvor kommer i gang, kan imidlertid så småt anes. Sporene skræmmer i det EU, som mere og mere erindrer os om sin oprindelse som kul- og stålunion. Men Danmark kan såmænd også godt være med, hvis man tør se længere end en valgperiode frem.

F. eks. skal vi måske revidere den opfattelse, at det kun er jul en gang om året: Regeringen og Venstre har netop lettet PSO-afgifterne ikke kun for de 6-8% af industrien, som den gav konkurrence-problemer på eksportmarke-det, men også for resten af industrien. Den kunne ellers glæde sig over, at når PSO-afgiften steg 1 øre, var årsa-gen, at elprisen var faldet 2 øre.Omstillingen til det fossilfri samfund kommer af sig selv, har det beroligende lydt fra Christiansborg. Folketingets 2020-klimamål om 50% vindkraft i elforsyningen når vi stadig, selvom havmøllerne bliver færre og rejses senere, og selvom det i første omgang koster 6.000 arbejdsplad-ser. De kommer måske igen. Og i modsat fald kan de afskedigede jo bare få andet arbejde, som de såkaldte økonomiske vismænd tidligere har foreslået…Energimæssigt skulle omstillingen dermed fortsat være på skinner. Også om nogle år, når der for alvor kommer gang i erhvervslivet. Og så er der vel heller ikke grund til at bekymre sig om klimaet, herunder de kritiske CO2-reduktioner.

Det er måske spørgsmålet. For første gang siden 1996 var Danmark sidste år ikke længere selvforsynende med energi. Energiforbruget steg 0,4% men kulforbruget steg 26,3%, og CO2-udledningen steg 4,3%. VE-forbruget steg bare 2%.Årsagen til kullets succes som energikilde - og CO2-forurener - fortæller dels, hvad vi kan vente os, når og hvis der for alvor kommer gang i industriens meget omtalte hjul, dels hvad det vil betyde for klimaet og den verden, vi efterlader til børn og børnebørn.Vi skal til Nordamerika for at finde årsagen til den aktu-

elle lave kulpris. Skifergas- og tjæresands-eventyret i USA og Canada har halveret energipriserne i USA, men de har samtidig dumpet priserne på kul, som USA nu ikke længere behøver, så prisfaldet på kul slår igennem i Europa. Hvor i øvrigt enkelte lande, herunder Danmark, misundeligt skæver til den såkaldte fracking-teknik og muligheden for at få gas og olie op af under-grunden ved at pumpe 75 tons kemikalier sammen med vand ned i hver af de ofte hundredvis af boringer. Risikoen for grundvandsforurening med de anvendte kræftfremkaldende kemikalier er minimal, forsikrer boreselskaberne.

Når fremtrædende forskere har kaldt det nordamerikan-ske eventyr dødbringende for klimaet, er årsagerne flere:Fracking-teknikken kræver udover kemikalier og enorme mængder vand meget store energimængder, som kan medføre, at det måske ikke kan betale sig. Men indtil da vil det meget store energiforbrug sammen med afbræn-ding af overskudsgas, som i dag fra satellitter kan ses om natten i områder på størrelse med lyset fra millionbyer, i sig selv øge CO2-udledningen uoverskueligt.For det andet påvirkes hele energipolitikken i ikke blot USA, som nu er verdens største olieproducent, men også resten af verden.

I EU er udviklingen i Tyskland et fingerpeg: Trods den politiske målsætning om vedvarende energi vidner store ar i landskabet om ny medvind for den mest forurenen-de kultype: Brunkul, som nu udgør over en fjerdedel af brændslet i tysk elproduktion, Kul har erstattet naturgas og ventes at erstatte atomkraften. Også brunkul kæver store energimængder ved udvinding, men det kan svare sig, fordi udvindingen har været fritaget for afgift af beskæftigelsesmæssige årsager. Ligesom i Danmark efterlyser de tyske elselskaber med blikket rettet mod Bruxelles - foreløbig ligeså forgæves - den eneste effekti-ve mulighed for at tøjle den voksende CO2-udledning: Et fungerende CO-kvotesystem.Næppe nogen kan være i tvivl om, at denne udvikling vil forstærkes med massive klimamæssige konsekvenser, når højkonjunkturen kommer. Så der bliver en pris at betale. Den bør allerede nu ofres rettidig omhu, hvis den meget omtalte vækst ikke skal udvikle sig til et klimamæssigt mareridt. �

H Ø J T S P I L VÆKST -

DRØM ELLER MARERIDT?


Af TORGNY MØLLER

Lavere PSO-omkostninger til industrien skal finansieres bl. a. med besparelser i vindkraftudbygningen. Det blev aftalen på vindkraftområdet, som regeringen og Venstre indgik som en del af vækst-for-handlingerne midt i juni. Reduktionerne vil ikke påvirke 2020-målsætningen om 50% vindkraft i elforsyningen, men forud-ses at koste arbejdspladser i vindkraftsek-toren. Dem håber man vil opstå i andre dele af industrien, som sparer PSO-omkostninger.Aftalen omfatter udskydelse af Kriegers Flak-havmølleparken i Østersøen i to år. Det betyder, at den 600 MW store park nu først planlægges i drift i 2022. De kyst-nære møller bliver færre, da den samlede effekt reduceres fra 500 til 400 MW. Endelig varsles støtten til landplacerede møller beskåret med 100 mill. kr. frem mod 2020. I alt skal disse tiltag spare 5,3 mia. kr. ud af de 13,2 mia. kr., som PSO-omkostningerne planlægges reduceret med. Det oprindelige udspil fra regerin-gen, før forhandlingerne begyndte, var at reducere PSO-udgifterne med 5,8 mia. kr.

I vindkraftindustrien er meningerne delte om forligets effekt. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har for dagbladet Børsen beregnet, at vindkraft-reduktionerne vil koste 6.000 arbejdspladser. Det handler om jobs i forbindelse med både opstilling af og løbende servicearbejde på møllerne. Håbet er, at de lavere PSO-omkostninger i virksomheder udenfor vindkraftbranchen til gengæld vil skabe nye arbejdspladser. Eller at de 6.000 jobs vil komme igen, når de forsinkede vindmøller senere skal stilles op.Direktør i brancheorganisationen Vindmølleindustrien, Jan Hylleberg, påpeger, at alle parter hidtil har været enige om, at det ville være enormt skade-ligt at pille ved energiaftalen fra 2012, men ikke desto mindre har man valgt at gøre det. Han håber, at man nu vil sætte alle kræfter ind på at skabe tillid til den nye aftale - “og det er ikke gjort alene ved at vedtage en ny plan”, siger han til Berlingske.

Hvad er aftalenspris i tillid?Netop tilliden kan måske blive problemet, antyder direktør Peter Rindebæk, Bladt

Industries, i Børsen: “Det er skadeligt for dansk industri, hvis vi ikke er faste i kødet på vores energipolitik. Det gør, at der ikke er nogen, der har tillid til den. Hvem tror på, at det ikke kan blive udskudt en gang mere?” spørger han.Vestas-direktør Morten Albæk tilsluttede sig, næsten før blækket på aftalen var tørt, vindkraft-reduktionerne. Han havde gerne set mere vindkraft, men siger, at Vestas er realist, og roser regeringen og Venstre for at have skabt klarhed og for at “have skabt en stærk ramme”, som han håber vil samle bred opbakning i Folketinget.Dansk Energi konstaterer, at da Energi-styrelsen i maj beregnede, at vindkraft ville dække 59% af elforbruget i 2020, hvis energiforliget blev fastholdt, vil målet om 50% i 2020 stadig kunne fastholdes efter vindkraft-reduktionerne i vækst-aftalen.”Det er længere levetid for de mange vindmøller på land og mere effektive møl-ler, som samlet set gør, at andelen af vind er markant højere end forudsat i 2012. Det betyder nemlig, at den opsatte vedva-rende energi leverer endnu mere. Dansk Energi håber, at der nu kommer ro om energiforliget”, skriver organisationen i en pressemeddelelse.

AKTUELLE NYHEDER

V Æ K S T - A F TA L E N

Senere og færre havmøller -6.000 arbejdspladser på spil

Sauer Roldskov er et højt specialiseret og internationalt advokatfirma, der leverer rådgivning til en række aktører inden for sektoren vedvarende energi, herunder til leverandører, energiselskaber, banker, investorer, rådgivere, projektejere og projektudviklere. Gennem erfaring og specialisering har vi opbygget et branchekendskab og netværk, der kombineret med høj faglighed tilfører vores klienter værdiskabende løsninger. Sauer Roldskov yder bl.a. specialiseret juridisk rådgivning indenfor:

> Projektudvikling

> Elsalgsaftaler

> Etablering og ejerstruktur

> Projektfinansiering

> Køb og salg af vindmølleprojekter og solcelleanlæg

> Due diligence og virksomhedsoverdragelser

> Udbudsprocesser

> Kontraktforhold for leverandører

> Offshore-projekter

> Erstatnings- og forsikringsforhold

Søren Frichs Vej 42A, 8230 ÅbyhøjHavneholmen 25, 9., 1561 København V

tel. +45 7070 [email protected] www.sauerroldskov.com


Detaljerne børovervejes grundigt“Bagtæppet er positivt: Nemlig, at vi får mere end forventet ud af de investeringer, som er gjort på vindområdet. Det er glæ-deligt, at den øgede effektivitet nu åbner op for, at der kan blive skabt ro om ener-giforliget. Ingen tvivl om, at usikkerhed er gift for investeringerne. Derfor er der i høj grad brug for, at forligspartierne ser hin-anden i øjnene og giver håndslag på, at vi nu har et helt stabilt grundlag for energi-politikken,” tilføjer direktør Lars Aagaard, Dansk Energi.“Det afgørende er, at målene i den store langtrækkende energiaftale i 2012 stadig fastholdes, og at der ikke bliver skabt usik-kerhed om rammevilkårene,” siger Asbjørn Bjerre, Danmarks Vindmølle-forening. ”Det er derfor vigtigt, at aftalen mellem regeringen og Venstre straks bliver omsat til en bred aftale, som også de øvri-ge energiaftalepartier – Konservative, SF, Enhedslisten og DF – står bag. Ellers vil der blive stor usikkerhed og nervøsitet mht. den politiske langtidsholdbarhed. Energiforliget skal fastholdes. Og så skal man give sig tid til at tænke sig grundigt om, før man fastlægger, hvordan man vil spare 100 mill. kr. på landvind frem til 2020. Det er ikke beløbet, der er det stør-ste problem, men den uafklarede situation

med hensyn til, om de nye EU-stats-støtteregler betyder, at selv mindre juste-ringer medfører, at hele den danske pris-tillægs-model grundlæggende skal ændres.”Umiddelbart efter at regeringens aftale med Venstre blev indgået, meddelte EU-Kommissionen, at den sætter spørgs-målstegn ved PSO-ordningerne i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland,

fordi PSO-støtten ikke er tilgængelig for udenlandske elproducenter. Dermed kan den være i strid med EU’s konkurrence-regler. Regeringen er uenig, siger klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen.Endelig viser aftalens detaljer ifølge Ingeniøren.dk , at private forbrugere ikke får mindre PSO-afgift, men i stedet en 5 øres forhøjelse af elafgiften. �

SMULDRER DET?- I sommeren 2013 meddelte det svenske elselskab Vattenfall, at Sverige har droppet sin deltagelse i Kriegers Flak-projektet, fordi det - ligesom nye havmøller i øvrigt - efter selskabets mening ikke kan hænge sammen økono-misk med de nuværende lave elpriser. Priserne er også et problem for danske Energinet.dk, der skal tilslutte de danske møller. De første tilbud viser, at det kommer til at koste langt mere end de 3,8 mia. kr., man budgetterede med.

VI SERVICERER HELE DANMARK.Bestil et uforpligtende møde og lad os dokumentere, hvordan Windturbs’ service koncept maksimerer oppetiden og indtjeningen på dine møller. Ring 8651 8181. www.windturbs.com

WINDTURBS SERVICE KONCEPT MAKSIMERER OPPETIDEN PÅ DINE VINDMØLLER.


Af TORGNY MØLLER

På Danmarks Journalisthøjskole kan man måske stadig høre den spøgefuldt mente læresætning: ”Det kan godt være, at det er løgn, men det er i hvert fald en god histo-rie”. Problemet med den slags er, at nogle øjen-synlig stadig kan finde på at tage den alvorligt.Landsforeningen Naboer til Kæmpe-vindmøller tæller også journalister, jfr. Naturlig Energi juni, tilmed, efter eget udsagn, ”dybdeborende”. Ekspertisen anvendes bl. a. i oplysningens tjeneste. Senest har foreningen sendt landets kom-munalbestyrelsesmedlemmer en 13 siders pjece med titlen ”Fakta og myter om opstillingen af vindmøller på land i dag”.Den anonyme forfatter præsenterer i pje-cen en række ”fakta” omkring vindmøller, som svarer til de påstande, naboforenin-gens ”rejsehold” leverer på de møder, hvor de ”oplyser fakta” under forudsæt-ning af, at påstandene ikke underkastes kritisk lys, f. eks. ved debat. ”Vil du betale fuld pris for en ejendom, som er nabo til en 150 m høj vindmølle?” spørger pjecen og tilføjer en række påstan-de om ejendommes usælgelighed, som er tilbagevist af Viden om Vind. At påstandene er usande kan, påpeger sekretariatsleder Henrik Vinther, kontrol-leres af enhver ved opslag i Boliga.dk

Frit slag formølle-støj?”Vindmøller er en god investering - for opstiller!” lyder en anden overskrift. Her oplyser pjecen, at hvis en vindmølleopstil-ler vælger at drive sin 3 MW-mølle selv, kan han ”under forskellige forudsætnin-ger” se frem til en profit på op til 100 mil. kr. Økonomirådgiver Jørn Larsen, Danmarks Vindmølleforening, oplyser, at hvis sådan en mølle i 20 år kan opnå 40 øre/kWh i afregning - dagsprisen er for øjeblikket godt 20 øre - vil bruttoindtæg-ten ganske vist nærme sig 80 mill. kr. Men

herfra skal trækkes udgifter til drift og vedligehold, forrentning og forsikring, så nettoindtægten er reduceret til omkring 8 mill. kr. for hele 20-årsforløbet. Støj fra vindmøller har naboforeningens særlige bevågenhed. I pjecen oplyses og gentages, at bekendtgørelsen om støj fra vindmøller kun gælder ved vindhastighe-derne 6 og 8 sekundmeter. ”Hvis vinden blæser mere eller mindre kan vindmøller-ne støje frit, og kommunen kan intet gøre,” lyder påstanden. Her er fakta, at baggrunden for målinger og støjgrænser ved de to nævnte vindhas-tigheder er, at ved lavere vindhastigheder end 6 m/s forudsættes vindmøllerne at køre mere stilfærdigt og følgelig støje min-dre, mens vindstøj i omgivelserne forud-sættes at overdøve vindmøllerne ved høje-re vindhastigheder end 8 m/s.Men med følgeslutning ud fra, at støjbe-kendtgørelsen ikke virker, spørger pjecen derefter ”Hvorfor virker støjbekendtgørel-sen ikke?”. Og svarer selv: ”Først og frem-mest fordi den ikke MÅ virke!” Det for-klares med, ”hvis den virkede, ville det jo medføre begrænsninger for, hvor man må opstille vindmøller, og sådanne begræns-ninger har man ikke ønsket”. Baggrunden er ifølge pjecen en konspiration mellem vindmølleindustrien og Miljøstyrelsen om,

at ændrede støjregler ikke måtte begrænse mulighederne for opstilling af vindmøller på land.Teorien er kun en blandt mange, der iføl-ge nabo-foreningens talspersoner går ud på, at myndigheder, politikere, embeds-mænd og vindmølleindustrien har indgået hemmelige aftaler.

Hverken miljø ellerarbejdspladser i vind?”Gør vindmøllerne en forskel?” lyder et af pjecens næste spørgsmål. Svaret er nej, hvis man spørger den anonyme forfatter: Dokumentationen lyder: ”Det er for længst blevet klart, at opstillingen af vind-møller ikke reducerer klodens udslip af CO2 med et eneste gram. Bl. a. vore øko-nomiske vismænd har sagt det højt og tydeligt”. Også partikeludledningen, hvor ”den menneskeskabte partikelforurening kun skønnes at udgøre 10% af den samle-de partikelforurening i verden” reduceres kun ”mikroskopisk” af danske vindmøller. Pjecen afviser endelig, at vindmøller giver arbejdspladser.Det sidste kommer formentlig bag på titu-sinder af medarbejdere i dansk vindkraft- og følgeindustri. Hvad angår forurening har de danske vindmøller på et år sparet afbrænding af 4,2 millioner tons kul og udledning af 9,7 millioner tons CO2, 1.043 tons SO2, 2.868 tons NOx og 391 tons partikler.Næppe overraskende anbefaler pjecen, at kommunalpolitikerne ikke lader Danmark være foregangsland i den grønne omstilling, som ifølge teksten vil underminere økonomien og være ekstremt dyr, ineffektiv og usikker som energiform, true forsyningssikker-heden, forurene landskabet og genere naboerne. Hvorefter pjecen måske en smule para-doksalt slutter med at medgive, at ”land-møller kan måske godt være en del af den fremtidige energiforsyning i Europa, blot de ikke stilles op i tætbefolkede lande og værdifulde landskaber - eller hvor vindressourcerne ikke er optimale”. �

AKTUELLE NYHEDER

M A N I P U L AT I O N

Fakta og fri fantasifra nabo-foreningen


F O R M Ø L L E E J E R E

Tilfredshedsundersøgelseaf servicefirmaer

Det har været et ønske fra flere medlem-mer, at vindmølleforeningen offentliggør en liste over servicefirmaer, hvor vi rang-ordner dem efter vores egen vurdering og de erfaringer, vi hører om fra medlem-merne. Når en mølleejer vil skifte servicefirma, er det ikke unaturligt at henvende sig til for-eningen for at få et godt råd. Men det er desværre næsten umuligt for os at opstille en helt retvisende færdig liste på grundlag af objektive kriterier, og det er endnu van-skeligere at være sikker på en kvalitetsbe-dømmelse på hvert enkelt punkt. Det er næsten som med parforhold. Nogle kan lide den ene og andre den anden. Nogle kunder har gode erfaringer med deres ser-vicefirma, andre har haft uheldige oplevel-ser. Hvis vindmølleforeningen offentliggør en liste over servicefirmaerne i prioriteret rækkefølge, er den eneste sikre virkning, at firmaer nederst på listen lukker, og de, der står øverst, får flere opgaver. Risikoen for generaliseringer og dermed alvorlige fejl-tagelser er stor. En absolut facitliste gæl-

dende for alle typer møller og opgaver kan ikke etableres.På den anden side er det en rimelig for-ventning, at mølleejernes forening kan rådgive. Det gør vi, så godt vi kan, i det konkrete tilfælde. Vi er til for medlemmer-ne, og vi svarer naturligvis på alle de spørgsmål, vi får. Vi kan også indsamle og formidle medlemmernes generelle erfarin-ger. En generel tilfredshedsundersøgelse er en rimelig opgave for foreningen, og den vil formentlig imødekomme en del af det formulerede behov.Derfor gennemfører vi til august en spør-geskemaundersøgelse. Og her har vi brug for din hjælp! For at få et retvisende billede af tilfredsheden med servicemarkedet, er det vigtigt, at så mange som muligt besvarer spørgsmålene. Undersøgelsen omfatter både fabrikanter-

nes serviceafdelinger og uafhængige ser-vicefirmaer. Er der flere ejere af møllen, bedes der kun afgivet én besvarelse.For at sikre mod fejl og misbrug kan man ikke indberette anonymt. Besvarelserne vil dog selvfølgelig blive anonymiseret og dine personlige oplysninger behandlet fortroligt.Undersøgelsen er hovedsageligt baseret på afkrydsning og tager kun få minutter.Med et tilstrækkeligt antal besvarelser vil resultatet af undersøgelsen blive præsente-ret på erfa-dagen i Fredericia den 26. sep-tember. Erfa-dagen har netop temaet ”Serviceaftaler/forsikring, service og vedli-geholdelse”. Se program på www.dkvind.dk Vi håber at rigtigt mange af jer vil bidrage til undersøgelsen med jeres erfaringer. �

····Af Asbjørn BjerreDirektør i Danmarks Vindmølleforening

Spørgeskemaet til undersøgelsen vil ligge på www.dkvind.dk i uge 34 og 35. Det er de to sidste uger i august, og besvarelser skal være modtaget inden 1. sep-tember. Har vi din mailadresse i kartoteket vil du få besked, når den er klar. Er du i tvivl om vi har din mailadresse, så send en mail med navn og adresse til [email protected].

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE AF SERVICEFIRMAER

FAKTA

fra redaktionen

Naturlig Energi kan tilbyde vindkraft-nyheder straks til læsere, der ikke vilvente, til de modtager bladet. Abonnement på mail-nyhederne betyder, atman modtager nyhederne pr. e-mail fra redaktionen, så snart de foreligger. Denne service koster 33,34 kr. plus moms pr. måned og opkræves årligt.

Abonnement kan kun bestilles ved at e-maile navn, e-mailadresse og opkrævningsadresse til redaktion@naturlig-energi.

få nyhederne på e-mail straks


En grundlæggende reform af EEG-loven har været en af hovedopgaverne for den tyske regering efter valget. I april måned har regeringen derfor fremsat et meget omfattende og komplekst lovforslag. På grund af lovens omfang vil der i denne artikel kun blive behandlet de emner, der menes at have størst betydning for ejere af vindmøller i Tyskland. Lovforslaget vil have virkning fra den 23. januar 2014 og gælde for alle nye anlæg. Dog er der en overgangsordning, som betyder, at møller, der har opnået tilladelse til opstilling før den dato, og som er tilsluttet inden den 31. december 2014, fortsat vil være omfat-tet af de gamle EEG 2012-regler. Afregningsvilkår for eksisterende møller er uændrede. Med reformen har den tyske regering ønsket en:Bedre styring af udbygning af vedvarende energiBedre indpasning af grøn energiRegulering af afregningsprisUdbygning af vedvarende energi

Ifølge den tyske regering er reformen af EEG nødvendig, hvis man skal opnå en andel af energiforsyningen fra grøn energi på 40-45% i 2025 og 55-60% i 2035. For at kunne nå denne målsætning skal der

ske en årlig udbygning af vindenergi med netto 2,5 GW på land og med 6,5 GW på havet indtil 2020, hvorefter udbygningen skal øges med 15 GW inden 2030.For at kunne opnå, at der årligt bliver installeret 2,5 GW på land vil der med virkning fra 2016 ske en regulering af afregningsprisen, som betyder at afregnin-gen på 8,9 eurocent hvert kvartal første gang 1. januar 2016 bliver nedsat med 0,4%. Som beregningsgrundlag bruges 12 måneder, der påbegyndes halvandet år til-bage. Dvs. at regulering af afregningspri-sen pr. 1. januar 2016 sker på baggrund af installeret effekt for perioden 1. juli 2014-30. juni 2015. Hvis udbygningen afviger fra intervallet 2,4-2,6 GW, vil der ske en tilpasning af afregningssatsen. Afregningssatsen skal gradueres i 200 MW-trin, hvor de første to trin tilpasses

med 0,1 procentpoint og de efterfølgende 3 gange (trin) med 0,2 procentpoint. Hvis der bliver opsat mere end 2,6 GW, vil afregningssatsen på 8,9 eurocent blive reguleret således:1. Hvis øvre grænse overskrides med ind-til 200 M: -0,5%2. Hvis øvre grænse overskrides med mere end 200 MW: -0,6%3. Hvis øvre grænse overskrides med mere end 400 MW: -0,8%4. Hvis øvre grænse overskrides med mere end 600 MW: -1,0%5. Hvis øvre grænse overskrides med mere end 800 MW: -1,2%For at holde styr på, hvor meget effekt der installeres, oprettes et anlægskartotek, hvor alle eksisterende og nye møller skal registreres ( med sanktion om ikke at få EEG-afregning, hvis ikke registrering sker

F O R M Ø L L E E J E R E

Ny afregning fortyske vindmøller

FOR MØLLEEJERE

····Af Lars KnudsenRegnskabsfører i Danmarks Vindmølleforening

.

SKF Danmark A/S tlf.: 43 43 66 33, www.skf.com

The Power of Knowledge Engineering

Drop smøreproblemerne- med TLMR SKF Automatic Lubricant DispenserNyt smøresystem, som er nemt at installere og indstille. Dermed velegnet til regelmæssig tilførelse af smøremidler til f.eks. hovedlejerne i ældre vindmøller.- Kan fungere med batteri eller med 12 eller 24V DC

11N A T U R L I G E N E R G I · J U L I 2 0 1 4

indenfor nærmere definerede tidsfrister).Det nye lovforslag varsler også et paradig-meskifte, som senest skal finde sted i 2017. Som noget nyt skal mølleparker, der er godkendt efter 2016 til idriftsættelse efter 31. december 2018, udliciteres. Det er uvist, hvordan reglerne for udlicitering af vindmølleparker vil blive administreret, men man afventer erfaring med udlicite-ring for solcelleanlæg.

IndpasningMed udbygningen har det også været rege-ringens ønske bedre at kunne ”styre” ind-pasningen af vindmøllestrøm end i dag. Tidligere skulle netselskaberne betale fuld erstatning til mølleejeren, hvis nettet var overbelastet og derfor ikke kunne aftage elproduktionen. Det ændres i den nye EEG-lov til, at der ”kun” skal betales 95% i erstatning, medmindre tabet overstiger 1% af årsindtægten for den pågældende mølle. Her er lovteksten ikke entydig, da man på den ene side refererer til årsind-tægten og på den anden side begynder erstatningspligten fra det tidspunkt, hvor 1% er overskredet.Fremover er det alle mølleejeres eget ansvar at sælge deres el , som det allerede nu sker for ca. 80% af den samlede elpro-duktion fra vindmøller. Skulle det ikke være muligt (f. eks. fordi man ikke finder en aftager) bliver mølleejeren straffet med en nedsættelse af afregningsprisen på 20%.

Regulering af afregningspris For nye landmøller idriftsat inden 31. december 2015 vil man med den nye lov modtage en afregningspris på 4,95 euro-cent pr. kWh. Denne afregningspris vil være gældende i 20 kalenderår og hidtidi-ge bonus til SDL, Repowering og Direct Vermarktung vil bortfalde. Af lovforslaget fremgår det dog, at afreg-ningsprisen de første fem år vil være 8,9 eurocent/kWh. Og den høje afregningssats kan blive forlænget i yderligere 15 år, hvis møllens produktion er 80% eller mindre end referenceproduktionen. I nedennævn-te tabel kan man aflæse hvad den gennem-snitlige strømpris vil være i en 20 årig peri-ode ved en given procentdel af reference-produktionen. �

SKF Danmark A/S tlf.: 43 43 66 33, www.skf.com

The Power of Knowledge Engineering

Drop smøreproblemerne- med TLMR SKF Automatic Lubricant DispenserNyt smøresystem, som er nemt at installere og indstille. Dermed velegnet til regelmæssig tilførelse af smøremidler til f.eks. hovedlejerne i ældre vindmøller.- Kan fungere med batteri eller med 12 eller 24V DC

Square Oil – altid ved håndenVi har forsynet og rådgivet vindmølleindustrien om smøreteknisk

vedligehold siden starten af 80’erne. Vi har dermed haft et

vedvarende partnerskab i mere end 30 år.

Castrol Optigear® Synthetic XTM – dokumenteret test kan rekvireres.

Husk vi har også Tribol 1710.

Authorised Distributor of Castrol

squareoil.dkTlf: 96 30 50 00


VindenergiFakta om

Faktablad Ø2

Produktion og beskæftigelse ved vindenergi

• Den danske vindmøllebranche har stor betydning for den danske samfunds-økonomi. I 2013 var 27.490 personer beskæftiget i vindmøllebranchen, som gennem en årrække konstant har beskæftiget over 25.000 personer.

• Ud af den samlede danske eksport i 2013 udgjorde vindmølleindustriens eksport 3,8 % svarende til 48,7 mia. kroner.

Stor omsætning i dansk vindmølleindustriDen samlede omsætning for den dan-ske vindmølleindustri var i 2013 på 80,4 mia. Som det er tilfældet i andre bran-cher har finanskrisen haft betydning for vindmølleindustrien. Omsætningen steg støt indtil 2008, hvorefter der ses et fald i den samlede omsætning I 2010 var tal-let dermed faldet med 20 % ift. 2008, og har siden ligget forholdsvis stabilt på omkring 80 mia. kr. årligt.

Arbejdspladser i DanmarkDet samlede antal beskæftigede for hele vindmølleindustrien i Danmark var ved udgangen af 2013 27.490 personer. Ligesom omsætningen er antallet af beskæftigede præget af opbremsnin-gen i markedsudviklingen. Antallet var stigende mellem 2006 og 2008, hvoref-ter det er faldet og har siden 2010 ligget nogenlunde stabilt på mellem 27.000 og godt og vel 28.000.

Ved anlægsprojekter, såsom opførsel af vindmølleparker, er der tillige et stort midlertidigt løft i fremstillings- og an-lægsperioden og især relateret til an-lægs- og entreprenørvirksomhed. Forud for opførelsen af Anholt havmølleparken på 400 MW vurderede Energistyrelsen, at dette anlæg ville løfte beskæftigel-sen med 8.000 personer i 2012 og 2013. DONG har vurderet at den varige be-skæftigelseseffekt med drift og vedlige-hold af parken er på ca. 70-100 personer.

Opførslen af de kystnære vindmøllepar-ker vil på samme måde give et midler-tidigt løft i anlægsvirksomheden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har vurderet at dette vil skabe knap 8.000

arbejdspladser i perioden 2015-2020. I Energiaftalen fra 2012 er det aftalt at der skal etableres 450 MW kystnære hav-møller samt 50 MW kystnære forsøgs-møller.

I energiaftalen er der også aftalt udbyg-ning med to yderligere havmølleparker på i alt 1000 MW og udbygning med 1800 MW landmøller.

Både i Danmark og andre steder i Nord-vesteuropa er der en forventning om en fortsat udbygning med vindkraft – dette gælder havvindmøller såvel som vind-møller på land. Sammenholdt med dan-ske styrkepositioner inden for forskning, test og udvikling af vindkraft, er der mulighed for at både danske, men også udenlandske vindmølleproducenter, pla-cerer nye arbejdspladser i Danmark.

Den samlede danske vindmølleindustri omsatte på verdensplan ca. 80,4 mia. kr. i 2013.

Kilde: Branchestatistik for Vindmølleindustrien, DAMVAD, april 2014

70,483,1

100,8 97,4

80,9 83,1 81,7 80,4

0

20

40

60

80

100

120

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Omsætning i mia. kr.

Den danske vindmøllebranche beskæf tigede i 2013 cirka 27.500 personer i Danmark.

Kilde: Branchestatistik for Vindmølleindustrien, DAMVAD, april 2014

27.53431.402

34.62729.876

27.662 29.126 28.459 27.490

0

10000

20000

30000

40000

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Beskæftigelse i antal


Vindmølleindustrien i Danmark har la-vet en undersøgelse af, hvor i landet den danske vindmølleindustri skaber be-skæftigelse. Det er særligt i Midtjylland, at vindkraften har skabt arbejdspladser.

I hver af de følgende kommuner var der i 2010 ansat mere end 1000 personer i vindmølleerhverv: Kolding, Vejle, Ikast-Brande, Silkeborg, Aarhus, Randers, Aal-borg og Ringkjøbing-Skjern.

Ansatte i vindmølleindustrien udgør mere end 15 % af den samlede private sektor i kommunerne Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Langeland. Omkring 45 % af de beskæftigede i vindmølleindu-strien arbejder med selve produktionen af vindmøllerne og forskellige kompo-nenter hertil, mens ca. 13 % arbejder med forskning, test og udvikling.

InternationaliseringFlere danske vindmøllefabrikanter er i gennem de seneste år fusioneret eller opkøbt af andre fabrikanter, og i dag er den danske produktion centreret hos to store vindmølleproducenter, Vestas og Siemens Wind Power. På trods af dette er de to virksomheder meget uafhængige af sine hjemmemarkeder. Kun ganske få procent af det samlede salg hos Vestas og Siemens Wind Power finder sted i Danmark.

Både vindmøllefabrikanter og de større underleverandører har etableret forskel-lige grader af lokal produktion i udlan-det. Der er en betydelig salgsvolumen på de store markeder, som gør det fornuf-tigt at udvikle og producere møller og

andet udstyr ude på markederne. Den danske vindmølleindu¬stri investerer i stigende grad i produk-tionsfaciliteter i udlandet, som forsyner markederne ikke blot i Europa, men også i Asien og Nord-amerika. Tendensen til øget teknologi-overførsel og produktion i udlandet vil formentlig fortsætte.

Af den danske produktion foregår en stor del hos danske underleverandører. Det er f.eks. vinger, tårne, overfladebe-handling og en del maskinbearbejdning. Mange af de beskæftigede i vindmøl-leindustrien arbejder hos komponentle-

verandørerne, som i stigende grad også eksporterer – i skarp konkurrence med udenlandske leverandører - til vindmøl-leproducenter i udlandet.

Den samlede vindkraftkapacitet både globalt og på europæisk plan fortsatte væksten i 2013, dog med en lavere stig-ningstakst end i de seneste år.

Til trods for at finanskrisen og den økonomiske afmatning har også haft betydning for vindmølleindustrien på europæisk plan blev der i 2013 installeret ny vindkraftkapacitet i EU svarende til 11,2 GW. Den samlede kapacitet på 117,3 GW vindkraft i EU kan producere elek-tricitet svarende til pt. 8 % af EU’s elfor-brug.

Beskæftigelse i EuropaDen europæiske vindkraftorganisation EWEA har vurderet, at der samlet set er beskæftiget ca. 250.000 personer i den europæiske vindmølleindustri. Det er en kraftig stigning fra 2007, hvor beskæfti-gelsestallet lød på ca.180.000.

Ifølge EWEA, kan der med den forvente-de vækst i udbygning i EU af vedvarende energi forventes en samlet beskæftigel-se relateret til vindkraft i EU i 2020 på ca. 500.000 personer.

Tidligere har EWEA vurderet, at for hver installeret MW i EU skabes der ca. 15 jobs. En stor del af disse har indtil været i Tyskland med Spanien og Danmark som andre vigtige beskæftigelsesområder.

38,645,4

61,356,8

50,254 52,3

48,7

0

10

20

30

40

50

60

70

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Eksport i mia. kr.

Den samlede eksport af møller, komponenter og tjenesteydelser var i 2012 på 51,9 mia. kr., svarende til 4,2 % af Danmarks samlede eksport.

Kilde: Branchestatistik for Vindmølleindustrien, DAMVAD, maj 2013

3,24,4

5,9 5,5 5,8 6,5 7,29 8,5

10,3 9,8 9,7

11,911,2

0

2

4

6

8

10

12

14

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 20082009 2010 2011 2012 2013

GW installeret vindkraft pr. år i EU

Vindkraftkapaciteten er stigende i EU med en årlig gennemsnitlig vækst i ny kapacitet på hidtil ca.10 %.

Kilde: Den europæiske vindkraftorganisation EWEA


Fakta om Vindenergi udgives af Danmarks Vindmølleforening.

Faktabladene, der giver fakta-oplysninger om en række udvalgte emner, kan rekvireres fra sekretariatet eller hentes på www.dkvind.dk.

Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej 47, Bygning 6 8000 Århus C

Tlf. 8611 2600 (kl. 9-15, fredag 9-13) Fax 8611 2700 E-mail: [email protected] www.dkvind.dk

Faktablad Ø2, maj 2014

VindenergiFakta om

EksportDet globale marked for vindmøller og vindkraftteknologi er voksende om end også påvirket at den økonomiske afmat-ning pt. Den danske vindmølleindustris eksport er faldet en smule de allersene-ste år, men har fortsat et betydeligt vo-lumen, også set i forhold til den samlede omsætning. I 2013 blev der eksporteret for knap 49 mia.kr, svarende til knap 4 procent af den samlede danske eksport.

Statistikken ”Grøn produktion i Danmark - og dens betydning for dansk økonomi”, november 2012, fra Energistyrelsen, Er-hvervsstyrelsen og Miljøstyrelsen af-dækker den miljø- og energirelaterede omsætning i danske virksomheder. Den grønne produktion dækker over et bredt spektrum af varer og tjenesteydelser fra solcelleanlæg, partikelfiltre, spilde-vandsanlæg til rådgivning indenfor miljø og klima og har stor vægt i den danske økonomi.

I 2010 blev der eksporteret grønne pro-dukter for over 80 mia.kr svarende til 10,4 % af den samlede danske eksport. Dermed har Danmark den højeste andel af grøn eksport blandt EU15-landene. Vedvarende energiteknologier - her-under især vindmøller - er det største grønne erhvervsområde med stor eks-portspecialisering.

En ny eksportstatistik for 2013 fokuseret på energiteknologi viser, at eksporten af grøn energiteknologi i 2013 udgjorde 38 mia. kr. svarende til 6,1 pct. af den sam-lede danske vareeksport.

Grøn energiteknologi dækker over ud-nyttelse af vedvarende energi og tekno-logi til at øge energieffektiviteten.

Omfanget af den danske eksport af øv-rig energiteknologi, der primært består af energi- og produktionsteknologi in-denfor fossile brændsler er ca. 30 % la-vere end den grønne teknologi.

Eksporten af grøn energiteknologi var i 2013 på det højeste niveau nogensinde og stigningen fra 2012 til 2013 skyldes især et øget salg til Tyskland.

Yderligere oplysningerBranchestatistik Vindmølleindustrien april 2014, DAMVAD.

Statistik 2013, Svinekød. Landbrug&Fødevarer

”Grøn produktion i Danmark - og dens betydning for dansk økonomi”, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Er-hvervs- og Vækstministeriet og Miljømi-nisteriet, november 2012

Energi-erhvervsanalysen 2012, Dansk Industri

Notat: Om fordelingen af Vores energi mellem by og land, Klima- Energi- og Bygningsministeriet (2012)

”Beskæftigelsesvirkning af nye kystnære vindmølleparker”. Rapport juni 2013, Ar-bejderbevægelsens Erhvervsråd

Energiteknologieksporten 2013. Energi-styrelsen og DI Energi, 30. april 2014.

Danmarks Statistik

GWEC, Global Wind Energy Council

EWEA, European Wind Energy Association

Faktablad M4: ”Vindmøller verden over”

I den elektroniske version på www.dkvind.dk kan du finde links til ”Yderligere oplysninger”.

1,5 gange større end svineeksportenEksporten af vindmøller var i 2013 på knap 49 mia.kr, mens ekspor-ten af svinekød kun var på knap 32 mia.kr.

Kilder: Branchestatistik for Vindmølleindustrien og

Landbrug&Fødevarer

Mølleejere og andre vindkraftinteresserede har på møder og i Danmarks Vindmølleforenings spørgeskemaundersøgelse efterlyst et forum for spørgsmål og svar. Andre har stillet konkrete spørgsmål. De besvares i den kommende tid på DV’s møder og her i bladet. I dette rummer ser vi nærmere på forsikring og garanti på vindmøller. Spørgsmål eller emne-forslag til behandling eller besvarelse her i bladet kan indsendes på e-mail til [email protected].

SPØRG OM VINDKRAFT

SPØRGEHJØRNET

•Købogsalgafbrugtevindmøllertilvideredrift ognedtagning.•Nedtagningafvindmøller.•Fjernelseafheleanlæg.

P&J WINDPOWER ApSTrust our exper ience

[email protected]

Tel.:23239280

Information, erfaringsudveksling og debat om emner af særlig interesse for ejere af vindmøller

Økonomi • Elmarkedet,elprisudviklingogprognoser• Valgafsalgsaftale(spot,fastprismm)• Vindmøllersdriftsomkostninger• Ientidmedlaveelpriser:Denøkonomiskebalancefornæstennyemøllerogdenøkonomiskebalanceforældremøller

• Forholdetmellemindtægter,omkostningerogteknisktilstand:Hvorlængeleverenvindmølle?

• Hvadskalerstatningenværeforattageenmøllenedførtidtiletnytprojekt?

E n rep ræ sentant for V indenergi D anmark og D anmarks V indmølleforenings konsu lenter

Teknik• Hvordanoptimeresvindmøller,såledesatdeproducerermaksimaltogdrifts-sikkertogfårfærrestmuligereparations-ogdriftsomkostninger?

• Vingerne:Vurderingafvingernestilstand,herunderoverfladeskader,vingetipstyrogvingewire

• Gearet:Metodertilbestemmelseafgearetstilstand.Hvordanundgårmanfejlognedbrud?

• Hvadkanmanimødeseafomkostningervedr.vingeroggearien20årsperiode?

• Erfaringermedserviceaftalerogforsikring• DineerfaringerogoplevelserD anmarks V indmølleforenings tekniskekonsulenter

Aktuel orientering DanmarksVindmølleforeningorientererkortomaktuellepolitiskespørgsmålafinteresseformølleejere.Dererpåallemøderpladstilerfaringsud-veksling,spørgsmålogdebat.

Praktiske oplysningerMøderneerfrakl.19til22.MøderneerkunformedlemmerafDanmarksVindmølleforening.Entrépå60kr.incl.kaffeogkage.Tilmeldingsenest5dageførpåwww.dkvind.dk.

Regionale møder om

Økonomi og teknikTID OG STED

Onsdagden10.septemberSkiveK u ltu rc enter Limfjord Skive, Sky ttevej 12- 14, 7 8 0 0 Skive

Torsdagden11.septemberHerningH eden & F jorden, B irk C enterp ark 24, 7 40 0 H erning

Torsdagden25.septemberKoldingK olding H erred Landb ru gsforening, N iels B ohrs V ej 2, 6 0 0 0 K olding

Onsdagden1.oktoberLøgumklosterLandb ru gsrå dgivning Sy d, G u ldagervej 2, 6 240 Løgu mkloster

Torsdagden2.oktoberAarsA griN ord, M arkedsvej 6 , 9 6 0 0 A ars

Onsdagden22.oktoberVåbenstedR estau rant Landsb y en V å b ensted, K rå ru p M øllevej 1, 49 9 0 Sakskøb ing

Onsdagden29.oktoberRønnedeØ stdansk Landb oforening, C enter A lle 6 , 46 8 2 R ønnede

Vindtræf 2014

lørdag den 1. november hos DTU Vindenergi, Risø v. Roskilde

Vindtræf 2014 20 år - og hvad så? Afregning, pristillæg og fornuftig brug af

vindmøllestrøm Støj og genevirkninger, fakta og myter Kommunernes vindmølleplanlægning og

støjdebatten

Program og tilmelding på www.dkvind.dk


Information, erfaringsudveksling og debat om emner af særlig interesse for ejere af vindmøller

Økonomi • Elmarkedet,elprisudviklingogprognoser• Valgafsalgsaftale(spot,fastprismm)• Vindmøllersdriftsomkostninger• Ientidmedlaveelpriser:Denøkonomiskebalancefornæstennyemøllerogdenøkonomiskebalanceforældremøller

• Forholdetmellemindtægter,omkostningerogteknisktilstand:Hvorlængeleverenvindmølle?

• Hvadskalerstatningenværeforattageenmøllenedførtidtiletnytprojekt?

E n rep ræ sentant for V indenergi D anmark og D anmarks V indmølleforenings konsu lenter

Teknik• Hvordanoptimeresvindmøller,såledesatdeproducerermaksimaltogdrifts-sikkertogfårfærrestmuligereparations-ogdriftsomkostninger?

• Vingerne:Vurderingafvingernestilstand,herunderoverfladeskader,vingetipstyrogvingewire

• Gearet:Metodertilbestemmelseafgearetstilstand.Hvordanundgårmanfejlognedbrud?

• Hvadkanmanimødeseafomkostningervedr.vingeroggearien20årsperiode?

• Erfaringermedserviceaftalerogforsikring• DineerfaringerogoplevelserD anmarks V indmølleforenings tekniskekonsulenter

Aktuel orientering DanmarksVindmølleforeningorientererkortomaktuellepolitiskespørgsmålafinteresseformølleejere.Dererpåallemøderpladstilerfaringsud-veksling,spørgsmålogdebat.

Praktiske oplysningerMøderneerfrakl.19til22.MøderneerkunformedlemmerafDanmarksVindmølleforening.Entrépå60kr.incl.kaffeogkage.Tilmeldingsenest5dageførpåwww.dkvind.dk.

Regionale møder om

Økonomi og teknikTID OG STED

Onsdagden10.septemberSkiveK u ltu rc enter Limfjord Skive, Sky ttevej 12- 14, 7 8 0 0 Skive

Torsdagden11.septemberHerningH eden & F jorden, B irk C enterp ark 24, 7 40 0 H erning

Torsdagden25.septemberKoldingK olding H erred Landb ru gsforening, N iels B ohrs V ej 2, 6 0 0 0 K olding

Onsdagden1.oktoberLøgumklosterLandb ru gsrå dgivning Sy d, G u ldagervej 2, 6 240 Løgu mkloster

Torsdagden2.oktoberAarsA griN ord, M arkedsvej 6 , 9 6 0 0 A ars

Onsdagden22.oktoberVåbenstedR estau rant Landsb y en V å b ensted, K rå ru p M øllevej 1, 49 9 0 Sakskøb ing

Onsdagden29.oktoberRønnedeØ stdansk Landb oforening, C enter A lle 6 , 46 8 2 R ønnede

Vindtræf 2014

lørdag den 1. november hos DTU Vindenergi, Risø v. Roskilde

Vindtræf 2014 20 år - og hvad så? Afregning, pristillæg og fornuftig brug af

vindmøllestrøm Støj og genevirkninger, fakta og myter Kommunernes vindmølleplanlægning og

støjdebatten



Erfa- og informations-møde for mølleejerefredag den 26. september 2014 i Vingsted

Erfa-dagen er tilrettelagt specielt for - og af - møllejere.

Ekspertindlæg om serviceaftaler/forsikring, service og vedligehol-delse og uformel erfaringsudveksling i erfagrupper.

Der er oprettet nye erfa-grupper for ejere af nye store møller fra hhv. Vestas og Siemens, så der er følgende grupper: • Vestas op til og med V66 • Vestas fra V80 (ny gruppe)• Siemens op til og med 2,3 MW combi stall • Siemens fra 2,3 MW vario speed (ny gruppe)• NEG Micon• Nordex

Foreningens tekniske konsulenter vil være til stede.


TEMADAGFredag den 19. september i Fredericia

Husstandsmøller

Information, ekspertoplæg, debat, netværk, udstilling af møllefirmaer


Husstandsmøller

Hvad er en husstandsmølle?

En husstandsmølle er en mølle, der opføres i tilknytning til fritliggende ejendomme, og hvis primære funk-tion er at levere energi til ejendom-mens eget forbrug – enten som elektricitet eller som varmt vand.

Energistyrelsens “Initiativudvalg til udbredelse af små vindmøller« har defineret husstandsmøllen som en mølle med

• en maksimal højde på 25 meter fra fundament til øverste vingetip

• en rotordiameter på op til 13 me-ter, og

• en maksimal effekt på 25 kilowatt.

Generatorens kapacitet er dog i praksis af mindre betydning for en husstandsmølles placeringsmulighe-der, idet møllens synlighed i land-skabet oftere vil være en mere begrænsende faktor end det lokale elnets kapacitet.

Hvorfor små vindmøller?

I vindkraftens nyere historie i Dan-mark indledes udviklingen med små elproducerende vindmøller, der blev opstillet i umiddelbar tilknytning til en ejendom. Det er møller, der blev udviklet og opstillet fra 1976 til først i 1980erne. 150 af disse møller er stadig i drift.

Som følge af planlægningspolitikken, hvor store møller ofte søges samlet i klynger og parker for at friholde landskabsområder, er der opstået en ny interesse for husstandsmøller. De små møller er i almindelighed und-taget fra den øvrige vindmølleplan-lægning, idet de kan opstilles mange steder uden at belaste hverken na-boer eller landskabsinteresser.

Med stigende elpriser, bliver det mere fordelagtigt at anvende en stor del af produktionen fra en lille mølle i egen installation. På denne bag-grund er der opstået en ny gene-ration af husstandsmøller udviklet i 1990erne.

Husstandsmøllen giver mulighed for, at den enkelte familie kan producere forureningsfri elektricitet til hus-standens energibehov fra egen vind-mølle.

Hvor mange husstands-møller i Danmark?

Miljø- & Energiministeret har støttet arbejdet med at bane vejen for op-stilling af små vindmøller.

I Energi 21 nævnes, at der skal gives mulighed for, at der kan opstilles husstandsmøller i områder, der ikke er udlagt til vindmøller, men hvor en lille vindmølle alligevel kan indpasses som et naturligt og integreret ele-

ment i en ejendom og bidrage til egenforsyning med el og varme.

Et udvalg nedsat i 1993 af Energi-styrelsen fremkom med forslag til, hvorledes barrierer for udbredelse af små vindmøller kunne reduceres. Ud-valget skønnede, at det ville være realistisk at opstille ca. 3000 hus-standsmøller med en samlet effekt på 40-50 MW.

I et demonstrationsprogram i perio-den fra 1995 til 1998 blev et antal nye vindmølletyper fulgt, og erfarin-ger herfra anvendt til en anbefaling til Energistyrelsen m.h.t. den fortsat-te udbredelse af husstandsmøller.

I regeringens energihandlingsplan, Energi 21, nævnes husstandsmøller som et element i udbygningen med vedvarende energi.

Tilslutning til elnettet

Tilslutningen til elnettet sker gennem ejendommens elinstallation, hvor der foruden den sædvanlige købsmåler også er installeret en salgsmåler. På dage med stor vindproduktion og lille husstandsforbrug sælges der til det offentlige net.

Små møller kan tilsluttes ejen-dommens varmeinstallation gennem f.eks. en varmepatron i kedlen på centralvarmeanlægget. Møller efter væskebremseprincippet skal ikke til-sluttes elnettet, idet de har direkte vandopvarmning.

Godkendelse af husstandsmøller

Møller med en rotordiameter mellem 2 og 13 meter kan – hvis fabrikanten ønsker det – godkendes efter et specielt regelsæt, som er fastlagt i »Godkendelsesregler for husstands-møller«.

Målet er, at husstandsmøller skal have samme sikkerhed som store møller, men reglerne for godken-delse af husstandsmøller er generelt enklere og lempeligere – specielt m.h.t. dokumentation af kvalitets-mæssige aspekter og kravene til fabrikanternes kvalitetsstyringssyste-mer.

Fakta om Vindenergi, P 10

Temamøder

Nyt vindmølle- projektHobro: 2. oktober kl. 13-17 Rønnede: 9. oktober kl. 13-17

Er der stadig gode indtjeningsmuligheder ved etablering og drift af vindmøller?



Temadag om ejerskab af

vindmøller i udlandetTorsdag den 13. november 2014 i Fredericia

9.45-10.00Indskrivning og kaffe

10.00-10.15VelkomstA sb jørn B jerre, direktør, D anmarks V indmølleforening

10.15-12.00jer k b n n ierin

og handel med møller• Erfaring med ejerskab af og handel

med vindmøller C asp er R asmu ssen, M anaging P artner, I nternational W ind E nergy

• Vindmølleinvesteringer i fokuseret partnerskabsmodel K nu d- E rik A ndersen. adm. direktør, E u rop ean E nergy A / S

• Ejerskab af vindmøller i Frankrig H elge H ovad, mølleejer

Finansiering af vindmøller i TysklandSamt en kort omtale af afregningsreg-ler i udvalgte andre europæiske lande.T orb en Sørensen, ku ndec hef, R ingkøb ing Landb ob ank

12.00-13.00Frokost

13.00-13.30EU-kommisionens nye statsstøttereglerB etina G orrissen, specialkonsulent, og D orte W ied C hristensen, fuldmægtig fuldmægtig, E nergisty relsen

13.30-15.00Tyskland som interesseområde• N y lovgivning for afregningspriser i

Tyskland? C hristian Sagaw e, advokat, Sagaw e og K lages

• G ennemgang af forskellige Vestas-serviceaftaler i Tyskland Jö ns Sjö stedt, Servic e D irec tor R egion N ordic & G ermany , V estas

• Serviceerfaringer med mølledrift Jørgen Leth, head of T ec hnic al & C ommerc ial M anagement, G lob al W ind P ow er

15.00-15.15Kaffe

15.15-16.00Det nordeuropæiske vind-møllemarked - i går, i dag og i morgenT orb en B jerre- M adsen, b esty relses-formand, M ake C onsu lting samt 15 å r erfaringer fra en ræk ke b esty relses-p oster i vindmølleindu strien

15.30-15.45Afslutning

Praktiske oplysningerTid Torsdag den 13. novemberSted M esse C

Vestre Ringvej 101 7 000 Fredericia

P ris kr. 8 25, - ( ikke-medlemmer dog 1.250 kr.)

Tilmelding w w w .dkvind.dk


Det store gennembrud i USAMed fogedsagen bag sig lå vejen til USA åben for Micon. Der var bare et problem. Startkapitalen var ved at være ædt op til indkøb af komponenter og rejser, og det var svært at få kredit til at finan-siere produktionen. Det forklarede Peder Mørup telefonisk til Chuck Davenport, og denne indvilgede i at betale på forhånd, så snart han havde dokumentation for møllerne i form af udskib-ningspapirerne fra Danmark.“Da vi nåede til december havde vi fået ti millioner kroner, uden at de havde set en eneste mølle. Det var jo en imponerede tillid at vise til nogle mennesker i et fremmed land, som end ikke kunne få kredit.”I USA havde Chuck Davenport i 1983 allieret sig med den store amerikanske investeringsbank Kidder, Peabody & Co., der var ejet af General Electric. Med investeringsbankens enorme kapi-tal i ryggen, skabte han sig en position som en af de største og mest succesrige developere i Californien, og det var den fede-kalv, som Micon tilfældigt var løbet ind i takket være den danske jurist.I 1984 aftog CWES Micons samlede produktion på 396 møller – og skiftede i øvrigt samme år navn til det noget mere mundrette SeaWest, som de fleste danskere faktisk troede firmaet hed, når de første gang hørte navnet. Det begyndte ifølge Peder Mørup at gå særdeles stærkt, og Micon måtte leje sig ind i tomme fabriks-bygninger i Randers-området for at få plads til at ekspandere og arbejdsstyrken nåede op omkring 140 mand.“Vi brugte pengene fra de 36 møller i 83 til at producere sorte møller i foråret 84, dvs. ugalvaniserede mølletårne, og så fik vi kontrakterne på plads i august/september og så skulle der ellers produceres møller. Mellem fire og seks om morgenen kom lastvognene med tårne-ne, mellem seks og otte kom vingerne, og så pakkede vi mellem otte og midnat, hvorefter containerne blev skiftet mellem midnat og klokken fire. Vi producerede syv møller om dagen, men vi kunne jo ikke selv producere alle de tårne og vinger, så de blev produceret hos underleverandører. Nogle gange holdt lastbiler-ne i kø om morgenen for at læsse af.”I 1985 accelererede salget yderligere, og Micon eksporterede i alt omkring 700 møller til Californien, langt de fleste til SeaWest. Men der var også kommet en ny, attraktiv spiller ind i billedet i form af det danske anpartsfirma Difko.Efter salget af ’verdens største mejeri’ på anparter til USA, havde direktør Per Steen Jensen fra Difconsult i Haderslev, der var pro-jekt- og konceptudvikler for salgsorganisationen i Difko, fået færten af det brølende investeringsboom i vindmøller i Californien og fundet ud af, at man ved at blande de danske skatteregler for anpartsinvesteringer med de entreprenante developere i Califor-nien og tilsætte miljøvenlige vindmøller kunne lancere en fabel-agtig cocktail, der kunne slå benene væk under selv den mest forsagende danske skatteyder. Det første projekt med 68 Micon-

møller til en SeaWest møllepark i San Gorgonio-passet ved Palm Springs blev præsenteret i november 1985 – og blev udsolgt på 36 timer. “Vi skabte det danske marked for vindmøller i San Gorgonio i 1985,” sagde Chuck Davenport nogle år senere med slet skjult stolthed. I betragtning af, at Difko stod bag salget af mere end

900 møller til området i de kommende år, havde han vel også noget at have sin påstand i.Difko ramte sandt at sige en guldåre, da udviklingsfirmaet Difconsult fik øje på mulighederne i USA – og Chuck Davenport fik øje på mulighederne i Danmark. Og mediernes omtale af det fantastiske vindkrafteventyr i Californien, var som benzin på bålet – ikke blot hos den enkelte skatteyder.Da Jyske Bank i slutningen af 1985 fik chancen for at komme ind som finansiel partner på Difkos vindmølleprojekter i USA, slog den til med det samme. Banken havde et par år tidligere været i forbindelse med en flok smedemestre, der overvejede at begyn-de at producere vindmøller, men de havde droppet tanken igen, da banken havde forlangt, at de skulle stille selvskyldnerkaution og solidarisk hæftelse. Bankens interesse for vindmølleindustri-en var ikke blevet mindre i mellemtiden.Meget af det praktiske arbejde omkring vurderingen af Difko-projektet i Jyske Bank blev overladt til en ung bankmand, Bruno Kold Larsen, der fik strenge formaninger fra blandt andre direk-tør Kaj Stenkjær om, at det jo skulle gøres grundigt, for der var jo tale om en ny industri. Men den unge bankmand havde svært ved at styre sit mundvand.

FØLJETON

Erobringen af USA IIIA F I B K O N R A D J E N S E N

M Æ N D I M O D V I N D ( 1 0 )

Den sidste del af beretningen om de tusinder af danske vindmøller, som i første halvdel af 1980’erne strømmer til Californien: Micon vokser, og brødrene Mørup går i vrede hver til sit, Vagn Trend Poulsen bygger Nordtank og sin egen position op, og Vestas får en enkelt stor kunde, der kan aftage hele produktionen i flere år, indtil boblen brister.


“Vi havde forskellige folk inde, og vi blev simpelthen så overbe-viste om, at det var det rigtige. Vindmøller, det er jo ikke noget problem, virksomhederne er vokset ud af landbrugsindustrien og vinden, jamen det blæser da i millioner af år. Og man havde jo set, at der kunne sælges i tusindvis af møller i USA.Investorerne skreg hvert år til Difko: Vi skal have projekter, vi skal have afskrivninger osv. Og så kommer det her op! Et dansk eventyr, i Californien ganske vist, med verdens største elselska-ber, som aldrig går konkurs – det lærte vi jo så selvfølgelig sene-re hen, men alligevel. Og en dansk vindmølleindustri, som virke-lig kan sine ting med succesvirksomheder som Micon og Vestas. Vi havde jo læst om dem i 1984-1985. Vi sad alle sammen der og savlede, og som bankmand tænkte man: Uha, hvordan kan man nogensinde få sådan en god virksomhed som kunde?Det var jo ny industri og lige efter oliekrisen, og der var sgu ikke rigtig gang i den i det danske erhvervsliv. Og så kom de her fabrikanter, der spyttede den ene vindmølle ud efter den anden, og aviserne og journalisterne gav den hele armen. Vi var alle sammen enige om, at det her var simpelthen det rigtige.”Anpartsinvestorerne gik fuldstændig amok, og interessen var så enorm, at Difko i et tilfælde måtte stemple et ’solgt’ hen over den annonce i aviserne, hvor projektet blev annonceret, og i et andet projekt blev der end ikke udarbejdet salgsmateriale. Der var så mange kunder skrevet op, at man kunne fuldtegne projektet uden at udarbejde salgsmateriale. Bruno Kold Larsen oplevede, hvordan kunderne næsten hovedløst kastede sig over anpar-terne. “Jeg havde en kunde, som kom til mig i slutningen af 1985 og sagde, at han havde hørt om alt det her med vindmøller, og om ikke jeg kunne skaffe nogle anparter til ham. Jeg siger: Det ved jeg altså ikke, men jeg kan da prøve. Jamen, han skulle have 40 anparter, for det havde han regnet ud, at han skulle bruge, for så kunne han fjerne skatten af et eller andet, han havde solgt.”

Micons indre stridFor Micon var det en enestående situation. På mindre end tre år havde Erling og Peder Mørup etableret en ny virksomhed og formået at stable en fantastisk eksportforretning på benene med partnerskabet mellem Difko og SeaWest som den suve-rænt største kunde. Alene i 1985 havde eksporten en værdi af tæt ved en halv milliard kroner. Udadtil var det eventyr, men på de indre linjer var virksomheden ved at gå i opløsning i en stadig mere bitter strid mellem de to brødre.Konflikten havde egentlig vist sig ganske kort tid efter starten af virksomheden. Den var begyndt med uenighed om kvalitet og materialer til møllerne, diskussion af svejsninger og komponen-ter, og så var den langsomt vokset i styrke til et niveau, hvor de havde fået stadigt sværere ved at tale til hinanden, uden at sam-talen førte ud i et regulært skænderi.Erling var sælgeren og manden med visionerne, der så mulighe-

derne i at udvikle forretningen i retning af den amerikanske model med kontrol over hele processen fra projektudvikling, leje og køb af jord, finansiering, produktion af møller og til egentlig drift af mølleparkerne. I broderens øjne var han også ham med de lidt for store armbevægelser, de vidtløftige planer uden jord-forbindelse og de alt for store omkostninger.Peder var producenten og pragmatikeren, der så det som sin opgave at sikre den mest effektive produktion af møller billigst muligt. Han styrede produktionen med hård hånd og havde ry for at være en barsk chef, der målrettet drev fabrikken fremad. Han så kun sig selv som mølleproducent og endda i vid udstræk-ning baseret på underleverandører, som kunne tilknyttes og fyres efter behov. I Erlings øjne var han snarere bagstræberisk og hans iver efter at finde billige løsninger var årsag til sjusk og fejl på møllerne.Og som om det ikke var nok, var Erling fanatisk ikke-ryger, mens Peder var storryger.Mellem så to forskellige personligheder vil der altid opstå et meget kraftigt spændingsfelt med hyppige sammenstød og gni-ster. I perioder skaber det et fantastisk dynamisk miljø, men i længden ender det galt.Konflikten viste sig tidligt. Fra begyndelsen havde de været enige om, at de hver skulle have halvdelen, men da Peder for-melt skulle indtræde i virksomheden hen mod slutningen af 1983, havde Erling fortrudt. Men pres fra familien – et ord er et ord – gjorde, at aftalen blev fulgt, men klimaet blev ikke bedre.Efterhånden talte de to kun sammen gennem medarbejderne, og der opstod stadigt større usikkerhed i organisationen om, hvem der rent faktisk bestemte hvad. Ved én lejlighed sad øko-nomichefen Niels Rydder fra salgskontoret i San Diego i Californien midt i en telefonsamtale med Peder Mørup i Danmark. Erling Mørup var på rejse i USA og dukkede uventet op på kontoret. Da han på telefonens medhør fandt ud af, at hans bror var i røret, trykkede han resolut på afbryderen og bad økonomichefen om at lægge røret på.I efteråret 1985 begyndte der at løbe rygter i branchen om, at de to brødre var røget uklar, og at Micon var på vej til at blive split-tet. Peder Mørup forsøgte at nedtone problemerne ved offent-ligt at sige, at “intet er afklaret, og Micon fortsætter som hidtil”. Men katten var sluppet ud af sækken.Bistået af deres respektive advokater var de to brødre blevet enige om at gå hver til sit fra årsskiftet 1985/86. I tidsskriftet Naturlig Energi noteredes det i februar 1986, at skilsmissen skete i al fordragelighed, og at den skyldtes uenighed om,”hvordan virksomheden bør drives”. Kun det sidste i den historie var rigtig, om end der var tale om en underdrivelse af betydeligt omfang.Aftalen var, at de skulle gå hver til sit med virkning fra årsskiftet. Virksomhedsnavnet Micon skulle videreføres, mens de to brød-re skulle dele formuen mellem sig, som den så ud ved udgangen


af 1985, således at hver fik cirka 50 millioner kroner. Under nav-net Micon skulle der i 1986 produceres i alt 500 møller og året efter yderligere 250 møller. Erling overtog salgs- og markedsfø-ringsaktiviteter fra selskabet, og Peder overtog produktionsan-lægget.Erling skulle så oprette sit eget selskab, Wincon, som skulle stå for salg og markedsføring af de 500 møller, mens Peder med sit selskab, Wenergy, skulle producere møllerne. Derudover skulle de stå frit for selv at sælge og markedsføre møller under eget navn.Det kunne ligne en fornuftsskilsmisse, men det var det ikke. Det værste var endnu til gode i opgøret om Micon.

Nordtank vakledeHos Nordtank måtte Thorkild Rørbæk Jensen bittert se til, at han havde vundet en pyrrhussejr mod Micon i fogedretten. Han havde ret i, at Micons mølle var et plagiat, men på grund af kra-vet om en sikkerhed på 35 millioner kroner havde han ikke været i stand til at stoppe konkurrenten.Efter Peder Mørups exit ansatte han en ny fabrikschef, og det lykkedes at holde fast i den kontakt med Oak Creek i Californien, som var kommet i stand ved Mørups og Rørbæks fælles rejse til USA om efteråret. Oak Creek bestilte over to omgange i alt 40 møller hos Nordtank i 1983, men på grund af intern uro i Oak Creek kom møllerne aldrig længere end til havnen i Long Beach syd for Los Angeles. Der var ikke problemer med ordren og for så vidt heller ikke med betalingen, men eftersom en af de tre oprindelige partnere i Oak Creek skulle træde ud, kunne møller-ne ikke indløses som aftalt, før det nye ejerskab var faldet på plads. Oven på fabrikschefens farvel og en opslidende fogedsag stod Nordtank pludselig med noget, der lignede et helt års normal omsætning liggende på en havnekaj på et andet kontinent. Det var med det yderste af neglene, at det lykkedes Thorkild Rørbæk Jensen at overtale sin bank til at strække kreditten indtil forsom-meren 1984, hvor betalingen endelig faldt som aftalt. Og så blev Nordtank også for alvor suget med ind i det amerikanske eventyr med en vækst i beskæftigelsen fra 30 til 200 mand og en stig-ning i omsætningen fra 15-20 millioner kroner i 1982 til 280 mil-lioner kroner i 1984.Firmaets stifter, Thorkild Rørbæk Jensen – der i 1967 havde etableret fabrikken i Balle efter at været blevet uddannet teknisk assistent på en tankvognsfabrik i Aalborg – tog i efteråret 1984 kontakt til salgschefen hos lastvognsfirmaet Stiholt i Sæby, Vagn Trend Poulsen. Nordtank havde leveret vogne til Sæby-firmaet, og Rørbæk kendte lidt til Vagn Trend Poulsen, som havde været hos hhv. Karlborg og Stiholt i en halv snes år, og som før det havde været selvstændig vognmand.Thorkild Rørbæk havde valgt at dele ledelsen af Nordtank op i fire forskellige ansvarsområder, og hans idé var, at Vagn Trend

Poulsen skulle have ansvaret for salget med titel af salgsdirektør på niveau med blandt andre den hidtidige fabrikschef og lederen af Nordtanks datterselskab i USA. Han tiltrådte den 1. januar 1985.Thorkild Rørbæk Jensen håbede, at han dermed havde skabt en mere effektiv organisation, der var bedre indrettet til at styre virk-somhedens enorme vækst. Han ville overlade mange af de dag-lige beslutninger til de fire løjtnanter, mens han selv kunne træk-ke sig lidt i baggrunden. Han var kun midt i 40’erne, men allige-vel var han så småt begyndt på at trække sig tilbage.Trods virksomhedens voldsomme vækst var fire ledere alligevel for mange for en virksomhed af den størrelse, og der kom kun til at gå godt et år, så havde Vagn Trend Poulsen udmanøvreret de tre andre. Først var de to tilbage – det var i maj 1986 – men tre måneder senere var også den sidste sideordnede direktør ude af billedet, og så stod han alene i spidsen for virksomheden som administrerende direktør. Og det var ham, der nu tegnede Nordtank, mens Thorkild Rørbæk Jensen nok var hovedaktio-nær, men reelt var ude af den daglige beslutningsproces.Vagn Trend Poulsen oplevede situationen sådan, at Thorkild Rørbæk Jensen ville trække sig tilbage, fordi han havde erkendt, at han ikke magtede at styre virksomheden under ekspansionen.“Hvis man ser på en virksomhed, der fra den ene dag til den anden er vokset fra at have en omsætning på – jeg husker ikke en gang tallet, men lad os nu sige en 30-40 millioner kroner og det næste år er den på op mod 300 millioner, og at man skal arbejde på det amerikanske marked, man skal arbejde med amerikanske advokater osv. Det var virksomheden slet ikke organiseret til. Og ikke for at sige noget negativt om Thorkild Rørbæk Jensen, men det var slet ikke ham. Det management og den struktur, det krævede, var slet ikke til stede.”Selv om Thorkild Rørbæk Jensen længe følte, at han havde truf-fet det rigtige valg ved at udnævne Vagn Trend Poulsen til enedi-rektør, skulle han alligevel fortryde. En halv snes år senere måtte han bittert konstatere, at direktøren havde formået at gøre Nordtank til alle tiders succes på børsen, efter at han selv kort forinden var blevet købt ud.

Alliancen mellem Vestas og ZondHos Vestas i Ringkøbing var det Birger Madsen og en nyud-nævnt eksportchef, Per Krogsgaard, der var blevet udpeget til at rejse til USA efter mødet med konsulenten Aage Højbak i august 1982. Deres opgave var at tage på rundtur i Californien i tre uger og forsøge at opnå kontakt med de lokale developere og se, om der kunne være basis for salg af vindmøller.Vestas var klart størst på det danske marked, men budgettet lød alligevel ikke på mere end omkring 40 møller for hele 1982. Da de planlagde rejsen, sagde Birger Madsen til sin chef, at hvis de undervejs fik solgt to møller, så ville turen i det mindste være betalt. Med den sædvanlige kombination af vestjysk beskeden-

FØLJETON


hed og skepsis lod man sig ikke blive flyvsk af de ellers så opmuntrende meldinger fra den anden side af Atlanten.To dage før de skulle rejse, ringede Aage Højbak til Birger Madsen, som dengang var formand for vindmøllefabrikanternes brancheforening og ham, der i sin tid havde lavet aftalen med Aage Højbak om at lave analysen af det amerikanske marked. Konsulenten ringede for at sige, at han havde fået fast arbejde.“Han fortalte mig, at han havde aftalt med Bonus, at han skulle tage med dem derover, fordi de ikke kunne snakke engelsk. Jeg sagde til ham, at jeg syntes, det var en rigtig dårlig ide, og hvis det skulle være, ville jeg da gerne hjælpe dem med at finde en, der kunne snakke engelsk, men det havde ikke rigtig interesse.”Rejsen til Californien gik over al forventning, og det var ved den lejlighed, Vestas fik knyttet de kontakter, der skulle gøre virk-somheden til landets mest succesrige vindmølleproducent, og formentlig den mest kendte af de danske fabrikker i udlandet.En af dem, Birger Madsen og Per Krogsgaard mødtes med i USA, var James “Jim” Dehlsen. En næsten to meter høj, slank, lyshåret amerikaner med blå øjne. Født i Mexico og søn af en dansk ingeniør, som var udvandret til Amerika for at søge lykken i begyndelsen af århundredet, og som havde fundet arbejde hos jernbaneselskabet Southern Pacific Railroad, der byggede jern-baner i Mexico. Efter færdiggørelsen af jernbanen var familien vendt tilbage til Californien, og sønnen havde senere fået en uddannelse som ingeniør ved San Diego State University.Jim Dehlsen havde i 1970’erne stiftet bekendtskab med den gryende alternative energibevægelse i USA, men det var den store vindkraftkonference i Palm Springs i 1981, der overbeviste ham om, at han skulle satse på vindkraft, og det afgørende argument fik han i en analyse fra Arthur D. Little, en af verdens ældste managementkonsulentvirksomheder, der forudsagde, at vindenergi ville blive en milliardindustri.“Det var den vurdering, der gjorde, at vi besluttede os for at blive førende i den industri.”Jim Dehlsen købte sammen med sin hustru godt 300 hektar jord i det vindomsuste pas i Tehachapibjergene, som af den califor-niske vindenergikommission var udset til at være et af de tre nøgleområder for vindkraft. Han allierede sig med to venner, og sammen stiftede de vindkraftvirksomheden Zond Systems, navngivet efter Zonda, den heftige vind, der blæser fra Andes-bjergene ned over den argentinske Pampas.De tre venner svor i foråret 1981 over for hinanden, at de inden årets udgang ville have rejst 15 vindmøller i Tehachapi, koste hvad det ville. Udbuddet af møller på markedet var beskedent og ikke særlig opmuntrende, og efter at have vurderet mulighe-derne endte de med at købe 15 amerikanske møller af typen Storm Master, som trods det stolte navn viste sig at være en noget vakkelvorn konstruktion.Jim Dehlsen havde forlangt, at møllernes effekt skulle være mindst dobbelt så høj som de møller, Storm Master hidtil havde

lavet, så de 15 møller, som Zond fik leveret, var reelt prototyper uden produktionserfaring. De blev leveret som aftalt og blev rejst inden nytår, som skattereglerne krævede det, men de holdt ikke længe. De tynde bøjelige vinger – møllerne var designet med tyskeren Ulrich Hütters modeller som forbillede som alle andre amerikanske møller på det tidspunkt – blev efter få dages drift flået af møllerne, og olien lækkede ud af de indisk byggede gearkasser, så monteringsfolkene gik i en støvregn af olie.“Da jeg begyndte som developer, troede jeg der ville være mange typer af møller på markedet, men det var virkelig begræn-set, hvad der var. De programmer, Energiministeriet sponsore-rede, gik primært til de store fly- og rumfartsvirksomheder, og de gik efter at udvikle store maskiner. Men når det gjaldt mindre møller til brug for mølleparker, var der ikke ret meget. Og når man så på dem, der var – Carter, Storm Master og nogle få andre – var det meget nedslående.”Jim Dehlsen havde med andre ord ikke for gode erfaringer med sine vindkraftvisioner, da Birger Madsen og Per Krogsgaard opsøgte ham på hans kontor i Santa Inez, en mindre by sydøst for San Francisco, den 2. september 1982.Mødet strakte sig over næsten tre timer, hvor de to danskere for-talte om fabrikken i Ringkøbing og om deres erfaringer med vind-mølleproduktion. Jim Dehlsen var synligt imponeret over, at de kunne dokumentere over 15.000 timers driftserfaring med nogle af møllerne, eftersom de amerikanske producenter, han havde handlet med, end ikke kunne dokumentere 1500 timers erfaring.Jim Dehlsen lyttede høfligt til deres foredrag, og han syntes, det lød lovende og sagde ja til at købe to møller, så han kunne afprø-ve dem.“Men da jeg fortalte dem, at jeg havde brug for flere hundrede maskiner, så de meget tvivlende ud.”Jim Dehlsen udarbejdede på stedet en kontrakt på de to første møller og skrev samtidig et ’letter of intent’ – en erklæring om at ville købe ikke færre end 150 møller under nogen givne omstæn-digheder.“Sorry, gentlemen! Jeg er tre måneder efter tidsplanen,” sagde han og rejste sig som tegn på, at mødet var slut.Birger Madsen og Per Krogsgaard troede ikke rigtig på det, de havde oplevet. Her var de vant til at sælge 40 møller om året i Danmark og nu havde de på tre timer solgt 150! Det var med dyb skepsis, at de vendte tilbage til Danmark for at fortælle om rejsen, men Jim Dehlsen holdt ord.De to første møller blev leveret inden årets udgang, og kort ind i 1983 ville Jim Dehlsen komme for at besøge fabrikken i Ringkøbing. Egentlig overvejede Jim Dehlsen oven på sine dår-lige erfaringer med Storm Master at begynde at producere møl-ler selv, men inden han gik i gang, ville han for god ordens skyld se nærmere på de to fabrikker i Europa, som han havde købt nogle få møller hos. Den ene var hollandske Polenko, og den anden var Vestas i Danmark.


Hos Vestas var de bekymrede over, at han havde valgt at besø-ge den hollandske fabrik først, ikke mindst fordi han også havde to af deres møller stående i USA. Så Birger Madsen blev sat til at kontakte ham i Holland og tilbyde at flyve ham direkte til Ring-købing, så han sparede turen over København. Fabrikken havde eget fly, og piloten blev sendt ned for at flyve den amerikanske gæst til Danmark. Som Birger Madsen fortalte bagefter, så handlede det simpelthen om at få ham ud af Holland hurtigst muligt.Jim Dehlsen var tilfreds med, hvad han så i Ringkøbing.“Jeg ville først tage til Europa som en del af mit hjemmearbejde. Jeg besøgte Polenko i Holland, og der blev jeg ret bekymret, for det virkede meget primitivt. Jeg mødtes også med Finn [Mørck Hansen, direktøren for Vestas], og jeg kunne lide, hvad jeg så. Det var en familievirksomhed – svogeren havde en fabrik, der fremstillede varmevekslere, faderen arbejdede med landbrugs-maskiner. Finn selv brugte meget tid i produktionen, så det var ikke bare en smart sælger, han lagde sit hjerte og sjæl i produk-tionen. Jeg kunne se, at det var produkter med et godt ingeniør-arbejde, og det talte til deres fordel.”Jim Dehlsen mødtes med familien Hansen og fik fortalt historien om virksomheden, og det var historien og personerne, som i kombination med produkterne fik ham til at satse på Vestas.“Jeg mødtes med Finn og hans familie, og jeg besluttede at pla-cere en ordre hos ham. Jeg havde et projekt med en møllepark, som behøvede maskiner. Det gav os en eksklusivaftale for Vestas i hele Nordamerika, og i praksis aftog vi stort set hele Vestas’ produktion i flere år.”

Volumensyge i RingkøbingEksklusivaftalen med Zond udløste en kolossal aktivitet hos Vestas. Produktionen steg eksplosivt og kulminerede i 1985, hvor Vestas skulle levere over 1000 møller til Californien. På tre år blev produktionen 25-doblet.Ledelsen af Vestas havde fra begyndelsen valgt en anden og mere aggressiv forretningsstrategi, end det var tilfældet hos for eksempel Nordtank og Bonus. Hvor sidstnævnte baserede så meget som muligt af sin produktion på eksterne leverandører, gik Vestas efter at kontrollere så mange led i produktionen som muligt.Strategien var delvist udløst af de to havarier på møllen i Hinnerup ved Århus tidligt i 1980’erne. Havarierne viste, at vin-gekonstruktionen ikke var stabil nok, og Vestas var heller ikke tilfreds med den nødbremsemekanisme, som blev udviklet til vingerne bagefter. Den var udført i almindeligt forarbejdet stål, og hos Vestas var man overbevist om, at den ville ruste sammen og ikke virke, når det endelig gjaldt. Så Vestas udviklede sin egen vingebremse i rustfrit stål.I begyndelsen leverede Vestas bremserne til vingeproducenten, men i 1984 gik man over til selv at producere glasfibervinger

som den eneste danske producent. Samme år købte Vestas en andel i Merrild Maskinfabrik for at få adgang til viden om pro-duktion af elstyring, ligesom fabrikken købte halvdelen af glasfi-bervirksomheden LM Glasfiber ved Lunderskov ved Kolding, som var begyndt at producere vinger, men som endnu ikke havde noget marked af betydning.Ekspansionstrangen holdt sig ikke kun til at købe sig til kontrol med flere og flere led i produktionsprocessen, men også strate-giske opkøb i branchen. Da Energiministeriet i 1985 ønskede at trække sig ud af Dansk Vindteknik i Viborg, sprang Vestas ind og overtog ministeriets aktiepost og indskød samtidig 10 millioner kroner i aktiekapital, og selskabet kom til at eje 25 procent af selskabet.Selv om Nordtank havde fået succes med sine lukkede rørtårne – som Bonus havde kopieret – holdt Vestas stædigt fast i møller med gittermaster, i hvert fald på det amerikanske marked. Masterne blev fremstillet hos virksomheden Carl C. Jensen i Skjern, der i forvejen havde stor erfaring med fremstilling af el- og radiomaster.De høje elegante master mindede om miniatureudgaver af Eiffeltårnet. De var fremstillet i galvaniseret vinkeljern, der var boltet sammen, men for at minimere transportomkostningerne skulle masterne først samles på stedet. Vestas havde formået at designe de amerikanske møller sådan, at det var muligt at pakke to komplette møller i én enkelt 40 fods container, som så kunne køres direkte fra fabrikken til et containerskib enten i Århus eller i Hamborg og derfra sejles til Long Beach i Los Angeles via Panamakanalen.Logistikken var optimeret i en sådan grad, at fabrikkens bereg-ninger viste, at det var dyrere at sende en enkelt mølle fra Ringkøbing til Bornholm med lastbil end at sende to møller til Californien med skib. Så derfor holdt man fast i gittermasterne så længe som muligt, indtil pres fra kommuner og private i Danmark førte til, at man gik over til rørtårnene – gittermasterne mindede for meget om elmaster, mente man.Fra at have været en aktivitet i et hjørne af kranafdelingen var mølleproduktionen vokset voldsomt, og fabrikken var i kronisk nød for plads efter gennembruddet i USA. Finn Mørck Hansen mente, at vindmøllerne nu var blevet den selvstændige forret-ning, som han havde haft i tankerne, og derfor blev det besluttet at opføre en helt ny vindmøllefabrik. Finansieringen blev blandt andet hentet i FIH, Finansieringsinstituttet for Industri og Hånd-værk, som stillede med 40 millioner kroner til byggeriet. Resten kunne Vestas selv komme med takket være solide overskud de foregående tre år. Den nye fabrik skulle stå klar i løbet af 1985, parat til at løfte nye kæmpeopgaver for partneren i USA.I 1985 planlagde Zond sit hidtil mest aggressive udviklingspro-gram, fordi det ville være det sidste år med de meget attraktive skatteregler. Ved årets udgang faldt Californiens 25 procent skattefradrag væk, og dermed faldt også en af hjørnepillerne i

FØLJETON


den finansieringsmodel, som developerne arbejdede med. Jim Dehlsen og hans folk i Zond gik i gang med at finde ud af, hvor mange møller, det ville være realistisk at rejse.“Vi gennemgik alle de sites, vi havde, og vi besluttede os for, at vi kunne håndtere 1100 maskiner. Det viste sig at være en fæno-menal opgave at skaffe finansiering til programmet, at bestille møllerne og at installere dem på fire forskellige lokaliteter i Californien.”I USA havde Vestas og Zond etableret et fælles selskab, Vestas North America, som skulle stå for at samle og montere møller i Californien. Virksomheden blev også set som en gardering mod en eventuel amerikansk beslutning om at forsøge at begrænse importen af møller for at beskytte amerikanske producenter. Til det formål var det planen at finde lokale producenter af tårne og vinger, men uden importbegrænsninger var der på daværende tidspunkt ingen som helst grund til at producere møllerne i USA.Når møllerne begyndte at strømme ind i Los Angeles sidst på

året, rejste en række montører fra serviceafdelingen i Ringkøbing til USA for at samle og montere møllerne i samarbejde med loka-le teknikere. En af dem, der blev sendt der over var Steen Aagaard, der havde stået i lære hos Karl Erik Jørgensen i Herborg, inden Vestas købte smedens møllekonstruktion i 1979. Efter læretiden havde han sejlet som maskinmester i nogle år, inden han i 1984 var blevet ansat hos Vestas.Montørerne var indkvarteret i store amerikanske mobil homes på byggepladserne, der ofte var et kaos af kraner, cementblandere, generatorer og dieseltanke. I november og december, når regn, slud eller sne føg op gennem passet i Tehachapi, blev jorden blød, og når de tunge maskiner kravlede rundt på bjerget, for-vandledes det hele til et iskoldt søle af mudder og vand, mens vinden rev dieselos i næsen.I de sidste hektiske dage op til nytår arbejdede montørerne i døgndrift for at nå at rejse møllerne. Økonomien i projekterne var ene og alene baseret på det attraktive skattefradrag, som kun

Vindenergi Danmark– vi passer på din grønne investering

Overvej prissikringKontakt Vindenergi Danmark på 7632 1919 for at høre, hvordan du kan prissikre produktionen fra din vindmølle

Se de udførlige produktbeskrivelser på www.vindenergi.dk under Afregning/Produkter

Får du det maksimale ud af din vindmølleinvestering?

Naturlig Energi 1_Prissikring.indd 1 15-10-2012 12:14:05


VINDPRODUCERET EL

kunne opnås, hvis møllerne var rejst, tilsluttet nettet og havde produceret 1 kWh inden 31. december kl. 24. Det var ikke sjæl-dent de kunne skrive 20 timer på timesedlen, når de udmattede tumlede omkring i køjerne.Hvis der manglede kraner til at rejse mølletårnene, blev der hyret helikoptere til at flyve dem op. Ved en lejlighed var de løbet tør for beton til at støbe fundamenterne, og så blev betonen fløjet op med helikopter. Møllerne skulle simpelthen bare på plads!Med sine godt 10.000 indbyggere var Tehachapi ikke nogen metropol, og bortset fra en enkelt bar på hovedgaden var der ikke mange steder at slå tiden ihjel for en flok arbejdsmænd, når de ellers orkede at forsøge. Men når der dukkede en ung mand op i træskostøvler, stramme jeans og en let forbrændt ansigts-kulør vidste de lokale, at det var en af de danske montører, der trængte til at hælde nogle øl ned.Steen Aagaard var heldigere end de fleste andre af de ugifte mænd. Han havde fået et godt øje til en ung amerikansk kvinde, som gik og passede nogle heste i en fold tæt på Victory Garden, Zonds udviklingsområde i Tehachapi. Og interessen viste sig at være gensidig. Flora, som hun hed, og han blev kærester, og de to var sammen, når arbejdet tillod det. Det gjorde det sjældent, men dog alligevel ofte nok til, at han forelskede sig håbløst i hende, og det var med noget tungt hjerte, at han skulle vende tilbage til Ringkøbing kort efter nytår 1986.Forelskelsen hang ved, og det konstaterede hans chef og kolle-ger hurtigt på fabrikken. Og der gik ikke mange uger, før chefen en dag kom til ham og meddelte, at han nok hellere måtte se at rejse til Californien igen, for Vestas kunne godt bruge en mand permanent derovre. Han pakkede de ejendele, han havde brug for, sagde sin danske bolig op og flyttede til Californien, hvor han og Flora blev gift – i Las Vegas, hvor den slags klares med times varsel. Det nygifte par slog sig ned på en ranch i Central Valley ikke langt fra Tehachapi, hvor hun skulle tage sig af ran-chens heste, mens han skulle tage sig af servicearbejde på de tusinder af Vestas-møller, der allerede var kommet til staten – og som ville komme strømmende i de kommende år.

En brat opvågningJim Dehlsen og hans partnere i Zond havde forregnet sig. Forholdene havde ændret sig i USA og i Californien. Olieprisen var faldet, dollarkursen var faldet, og den energipolitiske inte-resse for vindmøller var aftagende. Flere miljøgrupper havde set sig sure på møllerne – nogle steder stod de for tæt, andre steder lå rustne, havarerede møller og flød i store skrotbunker og atter andre steder var det fundet af døde fugle – ikke mindst et par eksemplarer af den amerikanske nationalfugl, den skaldede ørn – som skabte modstand. Men værst af alt var, at der begyndte at dukke historier op om, at investorerne havde mistet deres spa-repenge på at købe andele i særdeles tvivlsomme projekter, hvor møllerne aldrig kom til at generere de indtægter fra elpro-

duktion, som havde været en del af forudsætningerne for pro-jekterne.Afmatningen kom bag på Zond-folkene og hen mod jul 1985 måtte Jim Dehlsen tage den tunge beslutning og ringe til Vestas. Han var ked af det. Det ambitiøse investeringsprogram var slået fejl, og Zond havde ikke kunnet finde investorer til alle de møller, der skulle have været rejst inden nytår. Han var desværre også nødt til at sige, at der heller ikke foreløbig ville komme nye ordrer fra Zond – som tingene så ud, handlede det simpelthen om at forsøge at overleve, og det kunne slet ikke komme på tale at stable et nyt stort udviklingsprojekt på benene i 1986, som Vestas ellers havde budgetteret med.“Klimaet havde ændret sig dramatisk i forhold til midt i 70’erne, hvor der var stor bekymring i forhold til forsyningssikkerheden. Energi var ikke længere noget problem. Oveni havde vi så en industri, der som mange andre var præget af forskellige typer af aktører. Nogen tager det seriøst og gør meget for at få det til at fungere, mens andre er i branchen af mere opportunistiske grun-de. Så der var en masse møller, som var installeret, som ikke leve-de op til de prognoser, som var blevet lovet investorerne.”Zond havde bestilt 1100 møller i 1985, men havde med udgan-gen af året kun købere til 900 møller. De sidste 200 var man ikke i stand til at skaffe købere til, og Zond var nu – efter at have stået som det måske mest succesfulde udviklingsfirma i Californien – på randen af konkurs. Og hos Vestas måtte man sande, at det gamle mundheld om, at en ulykke sjældent kommer alene, også skulle gælde for den nye vindmølleindustri.En stor del af møllerne til Zond lå i containerne i havnen i Long Beach. Zond ville ikke indløse dem og køre dem op til passet, fordi man ikke kunne nå at rejse dem inden nytår og dermed opnå skattefradrag for året. Der manglede jo købere. De mange møller blev beslaglagt af told- og havnemyndigheder som sik-kerhed for betaling af afgifter.Men endnu en skibsladning møller strandede omkring 20 minut-ters sejlads fra havnen, fordi shippingfirmaet var gået konkurs. Der var dermed ingen til at stille den fornødne sikkerhed for hav-neafgifterne, og kaptajnen havde derfor ingen anden udvej end at kaste anker og blive liggende for svaj i Stillehavet ud for Los Angeles.Vestas var gearet til vækst med et omfattende og vildtvoksende investeringsprogram, der byggede på den euforiske oplevelse af at være vokset fra en omsætning på 100 millioner kroner til over 800 millioner på mindre end tre år. Økonomien balancerede på en knivsæg, og i realiteten ville den kun hænge sammen, så længe væksten fortsatte. Udviklingen på fabrikken i Ringkøbing var fuldstændig afhængig af beslutninger og begivenheder i USA, og da Zond fik problemer, ramte det øjeblikkeligt Vestas. Der var ingen formue at tære på oven på det massive investe-ringsprogram med udvikling af større møller, køb af andre virk-somheder og bygning af ny fabrik. Vestas tumlede lynhurtigt ind


i en likviditetskrise, der truede med at føre over i en egentlig konkurs.Kort før jul blev 100 timelønnede ud af de 600 ansatte afskedi-get, men det var ikke nok. Blot halvanden måned ind i det nye år tiltvang de tre største kreditorer sig kontrollen med virksomhe-den og indsatte en ny bestyrelse og ledelse i et forsøg på at forhindre katastrofen.Ingeniør Birger Madsen, som havde været med til at trække vindmøllerne til fabrikken i 1979, fulgte bekymret med i situatio-nen. Han havde haft ansvaret for fabrikkens udviklingsarbejde, og det var ham, der sammen med en kollega havde opdyrket det amerikanske marked. Han havde administrerende direktør Finn Mørck Hansens fulde tillid, og han havde længe været en fast deltager i ledelsesmøderne, hvor det ikke kun var vindmøl-leaktiviteterne, der stod på dagsordenen.“Der var en meget ubehagelig stemning på fabrikken, for man anede jo intet om, hvad der skulle ske. Jeg tænkte ved mig selv, at hvis det skulle gå helt galt, ville der da nok stadig være enkel-

te, der ville være brug for. Og jeg følte mig et eller andet sted sikker på, at jeg ville være en af dem.”Han tog fejl.Blot en uge efter der var udnævnt en ny administrerende direk-tør, Erik Telin, der blev hentet fra et direktørjob hos Århus Stifts Bogtryk, blev han kaldt ind til direktøren og fyret med besked om at rydde sit skrivebord.Han var kun lige vendt tilbage til sit kontor for at pakke, da hans kone ringede. Hun gik på pædagogseminariet i Holstebro, hvor hun var blevet ringet op fra børnehaven med besked om, at dat-teren var blevet lidt sløj. Hun havde selv et vigtigt møde dagen efter, og hun ville ringe til sin mand for at spørge, om han måske kunne tage barnets første sygedag den følgende dag. Det havde han aldrig gjort før, men en gang skulle jo være den første. Svaret kom noget bag på hende.“Ja, det kan jeg godt. Jeg er lige blevet fyret.”

Fortsættes i næste nummer

Vi er din garanti for kvalitet og en effektiv service.

• Certificeret serviceudbyder• Stor mølletypeportefølje – bl.a. anbefalet af Vestas• Service og vedligeholdelse på: Vestas, NEG Micon og mindre Siemens/Bonus møller• Vingeinspektion og reparation• Montører med mange års erfaring• Stort velassorteret reservedelslager

Kontakt serviceafdelingenfor et uforpligtende tilbud.

Total Wind Service ApsSjællandsvej 5 | DK-7330 Brande | Tlf. +45 9660 1900 | [email protected] | Hotline i tilfælde af akut behov for en tekniker: +45 5077 9241 | www.totalwind.com

Mød os på Agromek i Herning den 25.-28. november 2014


Maskinbladet bragte d. 20/1 en artikel om vindmøller og mink, som ikke fortjener at stå uimodsagt. Anledningen var, at mink-avler Kaj Bank Olesen havde haft foretræ-de for Folketin-gets Miljøudvalg og her havde fortalt om de problemer, som vind-møller placeret tæt på hans minkfarm havde været årsag til i forhold til minkenes adfærd.Umiddelbart virker det, som om journalist

Dan Bjerring blot har kolporteret Kaj Bank Olesens historie uden at anvende nogen form for kritisk research. Det er ellers varemærket for hæder-lig journali-stik. Og indtrykket af ensidig kampagne-journalistik bekræftes af det forhold, at den eneste politiker, der er inviteret ”indenfor” i artiklen med en kommentar, er fhv. miljøminister Hans Chr. Schmidt. Om noget er han de seneste år blevet kendt for at være bannerfører for de orga-niserede vindmøllemodstandere.Tillad mig i forlængelse heraf at stille nogle enkle spørgsmål: Har journalisten kontrolleret de udtalelser, Kaj Bank Olesen fremsætter? For eksempel hvad der konkret ligger bag de angi-velige vidnes-byrd, som flere dyrlæger skulle have aflagt om situationen. Hvorfor har journali-sten ikke opsøgt andre minkavlere for at få af- eller bekræftet, om vindmøller generelt kan være et problem for mink? Hvorfor har journalisten ikke indhentet vurderin-ger fra landbrugets rådgivere, der fra deres daglige arbejde nok er dem, der har den tætteste kontakt med mink-avlerne? Ville det ikke have været relevant at perspekti-vere historien med netop deres vurde-ring?

Ud fra mine egne erfaringer som minkav-ler må jeg sige, at jeg undrer mig over, at Maskinbla-det har lagt navn til en artikel, der forekommer useriøs. Jeg kender ingen eksempler på, at minkfarmere har haft problemer med, at der står vindmøller i nærheden af farmen. Og jeg kan bekræfte, at sådan forholder det sig også på min farm.Jeg har haft vindmøller tæt ved min ejen-dom i 23 år. I 2005 blev der opstillet 7 vindmøller i størrelsen 1500 KW. De to nærmeste af møllerne står under 100 m fra minkburene, men det har ikke på noget tidspunkt givet anledning til problemer. Efter at vindmøllerne er blevet op-stillet, har jeg i to omgange udvidet farmen, så den nu tæller 10.000 tæver. De trives alle fint i selskab med vindmøllerne. For god ordens skyld skal jeg nævne, at jeg ikke selv er medejer af vindmøllerne og derfor ikke har nogen økonomisk interesse i at tale potentielle problemer med vindmøller ned. Min bedste opfattelse er simpelt hen, at vindmøllerne ikke udgør et problem i forhold til minkavl.

Ovenstående indlæg er afvist optagelse i Maskinbladet.

2 3 Å R S E R FA R I N G E R

Mine mink trives finttæt ved vindmøller

····Af Jan UlrichMinkavler, Brønderslev

DEBAT

ER DU INTERESSERET I EN SPARRINGSPARTNER?

Vi køber også eksisterende møller til fortsat drift til konkurrence-dygtige priser. Ring for et indikativt bud

Ring til Bo Schøler for en uforpligtende snak på tlf. 9620 7051 eller 2025 4662, eller læs mere på www.EWE.dk

Eurowind har mange års erfaring med samarbejde om projektudvikling og drift af vindmøller.

Vi håndterer:• Kontakt til myndigheder• Finansiering• Deltagelse i færdiggørelse af

eksisterende projekter

• Renovering af gear og hovedkomponenter• Levering af nye gear• Fejlanalyser• Forsikringsrapporter• Afprøvning, testkørsel og montage

Gear og hovedkomponenter Udskiftning . Reparation . Servicering

WindTech asGrønnegade 9-11 . Grønbjerg . DK-6971 Spjald . Tel. +45 97 33 33 80 . www.wind-tech.dk

tyskrevision | TR SteuerberaterLangberger Weg 4, D-24941 Flensburg

[email protected]

Skat og revision vedinvesteringer i Tyskland


Reparation og vedligehold

af vindturbinegear

ZF DanmarkTlf. (+45) 7022 6243

E-mail: [email protected]

Torvet 1 / 6950 Ringkøbing / [email protected] / www.landbobanken.dk/vind

Vi har løsningen til finansiering af netop

din mølle!

Specialafdeling for vindmøller

I Ringkjøbing Landbobank har vores specialafdeling siden 1995 udelukkende beskæftiget sig med finansiering af vindmøller - og vi kan derfor som landets førende vindmøllebank tilbyde:

• i alt 9 medarbejdere med mangeårig erfaring og stor ekspertise• avancerede beregningsprogrammer• skarpe priser• KfW- finansiering• finansiering af alle mølletyper - både nye og eksisterende i Danmark,

Frankrig og Tyskland

VIN

DM

ØL

LE

LÅ

N

Do

rte Susg

aard

Tlf. 7624 9362

Lars Hen

riksenTlf. 7624 93

44

Torb

en Sø

rensen

Tlf. 7624 9315K

laus Ø

stergaard

Tlf. 7624 9373

God til finansiering af vindmøllerLars K

nu

dsen

Tlf. 7624 9312


VINDPRODUCERET EL


INDLÆG TIL NATURLIG ENERGILæserbreve, artikler og annoncer skal være Naturlig Energi

i hænde senest den 12. i måneden før udgivelse.Indlæg kan indsendes som e-mail til:

[email protected]

HVIS NATURLIG ENERGI UDEBLIVERNaturlig Energi er normalt læserne i hænde før den 12. i måneden.

Hvis bladet ikke er modtaget den 15., kontakter DV-medlemmer vindmølleforeningen og abonnenter bladets kontor (se herunder).

VED ADRESSE-ÆNDRINGERskal medlemmer kontakte Danmarks Vindmølleforening

(tlf. 86 11 26 00), og

abonnenter kontakte Naturlig Energi (tlf. 86 36 54 65)

Indleveret til postbesørgelse den 7. juli 2014

STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKABBAKKEVÆNGET 16 - 8990 FÅRUP - WWW.OLV.DKTLF. 87828900 - FAX. 86443966 - CVR. 31501741

Revisionsfirmaet

Statsautoriserede revisorer

Ole Vestergaard

Professionel rådgivning ogregnskabsassistance

KØB & SALG

HVAD SKETE DER efter at Naturlig Energi gik i trykken?

Se SIDSTE NYT på www.naturlig-energi.dk

Forærer vi vind-møllestrømmen til udlandet?

Tværtimod! Danmark har de seneste 10 år tjent

En fortjeneste, der kommer elforbrugerne til gode.

10 mia. kr. på handel med strøm over landegrænser.

Skader vind-

møller dyreliv?

Risikoen for at fugle og flagermus flyver ind i vindmøller er minimal og hav- møllers fundamenter har positive effekter på havdyr og -flora.

Såvel dyr som mennesker nyder godt af den reducerede luftfor-urening, når fossil elpro-duktion erstattes af forureningsfri vindmøllestrøm.

Er vindkraft dyrt for samfundet? Vindmøller - især på land - er den billigste form for ny elforsyning.

Ren strøm uden negative påvirkninger på sundhed, miljø og klima.

Vedvarende energi mindsker Danmarks afhængighed af begrænsede, fossile brændsler fra ofte politisk ustabile områder.

Allerede på under et halv år har en vindmølle produ-ceret den mængde energi, der bruges i hele dens leve-tid - fabrikation, vedligeholdelse og bortskaffelse.

Sammenlignet med alle andre produktionsformer har vindkraft den laveste miljøpå-virkning.

Tjener den energien hjem igen?

Avisoverskrifter og læserbreve kan give indtryk af, at mange danskere er modstandere af vindmøller.

Det tegner dog et misvisende billede.

Et massivt flertal i den danske befolkning går ind for vindkraft. De, der har vindmøller i nabolaget, er mest positive.

Folkelig modstand - eller medvind?

Vindkraftproduktionen på havet er begunstiget af en god og stabil vind.

Til gengæld er etablerings- og driftsomkostningerne markant højere.

Derfor vil vindmøller på land også fremover være vigtige for en økonomisk fornuftig energi-forsyning.

Skal alle møllerne ud på havet?

Eksporten af vindmøller er 1,6 gange større end svineeksporten.

Eksporten af vindmøller var i 2012 ca. knap 52 mia. kr., mens eksporten af svinekød kun var på godt 32 mia. kr.

Danmarks eksporteventyr?

Der findes ikke videnska-beligt bevis for at vindmøl-lestøj - ej heller lavfrekvent - eller naboskab til vind-møller i øvrigt skulle give anledning til særlige hel-bredseffekter.

Derimod ved man med sik-kerhed, at der ved elprodukt-ion med gas og kul - udover

drivhusgasser - udledes en række miljø- og sundheds-skadelige stoffer, der blandt andet øger forekomsten af og forværrer luftvejslidelser. Det giver øgede omkostnin-ger for såvel borgere som samfund, f.eks. til hospitals-indlæggelser, medicin, syge-dage og for tidlig død.

Bliver man syg af at bo nær en vindmølle?

Taber mit hus i værdi?

Taber mit hus i værdi? Og kan jeg sælge huset,

hvis jeg ønsker at flytte?

Disse spørgsmål optager helt naturligt de mennesker,

der har udsigt til at blive nabo til en moderne vind-

mølle.

Undersøgelser af ejendoms-handler viser, at huse nær

vindmøller generelt har samme prisudvikling

som andre huse.

Støjer vind- møller?

Vindmøller er hverken lydløse eller usynlige. Men de er en del af en nød-vendig infrastruktur, der giver os for-ureningsfri strøm.

Støjgrænserne for vindmøller er abso-lutte max-grænser uden dispensati-onsmuligheder. Støjen fra industri og trafik skal til sammenligning blot

gennemsnitligt over en periode ligge under en vejledende grænse.

785.000 boliger skønnes belastet med vejstøj over den vejledende grænse på 58 dB.

5.000 boliger skønnes som naboer til vindmøller at være udsat for støj op til 44 dB støjgrænsen.

Har vi plads til alle de møller?

Vi skal ikke have flere - men færre -

vindmøller i fremtiden.

Regeringen har besluttet, at 50 % af

elforbruget i 2020 skal dækkes af vindkraft.

Det kræver en udbyg-ning med ca. 1.800 MW

nye landmøller. Alligevel vil vi i 2020

kun have ca. 3.000 landvindmøller i Dan-

mark mod de ca. 4.500 vindmøller, vi har i dag.

Vidste du for øvrigt, at der findes lige så

mange højspændings-master som vindmøller?

Fortæller elregningen sandheden?Elregningen fortæller ikke hele sandheden om prisen på el.

De samfundsmæssige omkostninger ved fossil elproduktion afspejles ikke i elprisen. Men sundheds- og miljøomkostninger skal betales alligevel. Skjulte og ubehagelige omkostninger.

12 mytedræbereDebatten om nye vindmøller bølger i lokalaviser, på borgermøder, på sidelinjen til fodboldkampen. Her er den saglige, sobre og konkret viden, debatten skriger efter. Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på myterne om vindkraften.

12 første seriemord samlet i lille hæfteDebatten om nye vindmøller bølger i lokal-aviserne, på borgermøderne, på sidelinjen til fodboldkampen osv.

Og der er akut mangel på saglig, sober og konkret viden.

Med serien "mytedræberne” har Danmarks Vindmølle- forening søgt at formidle komplicerede faktuelle oplysninger i en kort og populær form.

De første 12 seriemord på myterne er nu samlet i et lille hæfte. Hæftet kan hentes på www.dkvind.dk enten til at læse på siden, printe eller elektronisk dele med andre.

Hæftet findes også i en trykt version til udsendelse og uddeling på møder mm. Kan bestilles ved henvendelse til Linette Riis på [email protected].

Udbud af mølle1 stk. N orw in 599 kW vindmølle ( 35 m navhøjde)Stå r for sig selv ved Fax e

I driftsat 20. januar 2000G ennemsnitsproduktion ca. 1 mio. kW h/ å rStamdataregister nr. 57 07 147 00000013430O vertagelse 1. september 2014 eller efter aftaleFrist for budafgivelse 20. august 2014

Salgsmateriale rekvireres hos Jørn Larsen [email protected] eller tlf. 5443 1322.

N A T U R L I G E N E R G I · J A N U A R 2 0 1 2 31N A T U R L I G E N E R G I · J U L I 2 0 1 4

Vindmøller købesI alle størrelser såvel til videredrift som nedtagning.

Vindmølleplaceringer købes.Udskiftningsprojekter gennemføres i samarbejde med

vindmølleejere og lodsejere. Mange års erfaring tilbydes.

GK Energi ApS Nyrup Mark 42, 9240 Nibe

Tlf: 9835 3181, Fax: 9835 0381, Mobil: 2048 6133

Email: [email protected] Hjemmeside: www.gkenergi.dk

Nyrup Mark 42, 9240 Nibe

Tlf: 9835 3181, Fax: 9835 0381,

Email: Hjemmeside:

SOM ENERGISELSKAB MED MERE END 250 VINDMØLLER I DRIFT OG OVER 500 VINDMØLLEHANDLER PÅ BAGEN ER VI SPECIALISTER PÅ OMRÅDET. DERFOR GIVER VI MARKEDETS BEDSTE PRIS FOR BRUGTE VINDMØLLER. ALLE STØRRELSER. OVERALT I DANMARK.

VI SKABER NY ENERGI MED GAMLE VINDMØLLER

Ring til Jesper Pedersen på 28 29 50 44 eller send mail til [email protected]

Wind Estate A/S · Læsøvej 1 · 8940 Randers SV Tlf. +45 87 61 11 44 · www.windestate.comENERGISELSKAB MED PERSPEKTIV

30211 WE Naturlig energi ann.indd 1 19/08/13 14.12

Stor vindmølle ind iegen installation?Vejledning og priser tilbydes.Tilslutning af mindre husstandsmøller Erik A. MarcussenAut. elinstallatørTlf. 4095 [email protected]

2 stk. Vestas V52 – 850 Kw. vindmøller sælges

Møllerne er sat i drift den 12/12 2000 og 12/8 2001. Møllerne har pr. 30/4 2014 produceret henholdsvis 15.995.000 og 15.816.000 Kwh.

Møllerne sælges for kunde!

Henvendelse til:

Kenneth Lund, 9663 0546 / 2081 6420 [email protected]

Se møller til salg på www.lemvig-landbo.dk

www.dkvind.dk

www.naturlig-energi.dk


KØB & SALG

REPARATION AF VINDMØLLEGEARVore erfarne rejsemontører reparerer gear af alle fabrikater

i møller eller på vor veludstyrede maskinfabrik.Konkurrencedygtige priser og professionel service.

A/S Grenaa Motorfabrik Sdr. Kajgade 3-5 . 8500 GrenaaTlf. 86 32 06 66 • Fax 86 32 63 90 • E-mail: [email protected] • www.grmo.dk

Margrethepladsen 4, Plan 48000 Århus CTelefon 86 12 44 00www.advokatkompagniet.dk

Advokat Thomas Bø[email protected] Advokat Elvir [email protected]

I samarbejde med

Danmarks Vindmølleforenings konsulenter

[email protected] · 86112600 · www.dkvind.dk

Vi rådgiver om alt vedr.vindmøller – herunder etablering, drift, tilladelser, ejerstruktur og handel ...

KR Montage er blevet ISO 9001:2008 certificeret i Juni 2009.

KR Montage er certificeret på: Nordtank, Micon, NEG-Micon, og Vestas op til V47.

Kalkværksvej 4A, Rosmus, DK-8444 Balle Tel.: +45 51508891

E-mail: [email protected] Web: www.krmontage.dk

Skjern • Herning • Esbjerg • Tlf. 70 22 66 60 • www.kirklarsen.dk

Vi yder professionel rådgivning vedrørende:• Udvikling af mølleprojekter • Formidling, køb og salg • Kontraktsforhandlinger for lodsejere samt naboer• Rådgivning til underleverandører • Forsikrings- og erstatningsforhold

Vores klienter omfatter: • Vindmølleudviklere / Lodsejergrupper• Købere og Sælgere af vindmøller• Jordejere, naboer, banker

Hos os er klienten i centrum. Derfor prioriterer vi:• Tilgængelighed• Forretningsmæssigt fokus• Kort responstid – 24 timer

Kontakt advokat Jesper E. Schmidt: Mail: [email protected], tlf.: 96 80 14 58.

Læs mere på: www.kirklarsen.dk

Medvind

Se mytedræberne på www.dkvind.dkStøjer vindmøller?


9. årgang med artikler om den rekonstruerede mølle i Nymindegab oghistorien bag havvind-møllerne.28 sider - Pris 40,- krDanmarksVindkrafthistoriske Samling

Der er rundvisninger i samlingen i Lem 16/7, 23/7 og 30/7 kl. 13.30Se mere påwww.vindhistorie.dk

Annonce-kladde 01/01/70, 1:131

MillWatcher hold øje med dine vindmøller på internettet

Få eller mange møller? I Danmark eller i udlandet?

Du får et samlet overblik med dit eget login og en daglig status på email/SMS.Gratis prøveperiode.www.millwatcher.dkTlf. 70 27 70 47

Vindmøller:• Køb af såvel igangværende vindmøller som vindmøller til nedtagning.• Nedtagning og fjernelse af vindmøller og anlæg.• Køb af nedtagne vindmøller og dele. www.green-ener-tech.dk Tlf. 40 44 77 01

Få svaret i faktablad P4 - og på mange andre spørgsmål i de foreløbig 33 emner i serien Fakta om Vindenergi på www.dkvind.dk.

Hvorfor skal alle møller ikke

ud på havet?

VINDMØLLESERVICE WINCON A/S er en af Danmarks største, og førende serviceleverandør inden for vindmøller. ISO 9001 certificeret i 2009 på vores gearværksted og service afdeling. Vi har 16 servicebiler fordelt over hele Danmark, Lager både i Jylland, Fyn, Sjælland og på Falster. Vi tilbyder.: overvågning 24-7, fastprisaftaler på serviceeftersyn, gearskift og reparationer. Alle fastprisaftaler er inkl. Materialer & overvågning. Pris eksempler på fastpris aftaler pr. ½ år. NEG-Micon 750/48 15.000,00 kr. alt inkl. NEG-Micon 900/52 17.000,00 kr. alt inkl. NTK 600 14.500,00 kr. alt inkl. SIEMENS/Bonus 1,0Mw 25.000,00 kr. alt inkl. SIEMENS/Bonus 1,3Mw 28.000,00 kr. alt inkl. VESTAS V-47 18.500,00 kr. alt inkl. Vi udfører selvfølgelig også eftersyn med fast gebyr & materialeforbrug. Ring og hør hvad vi kan gøre for dig.

Tlf.: 87120066 / www.wincon.dk

VINDMØLLESERVICEVINDMØLLESERVICEVINDMØLLESERVICEVINDMØLLESERVICE/W/ WINCON A/S.

Ring og hør hvad vi kan gøre for dig.

Tlf.: 87120066 / Tlf.: 87120066 / Tlf.: 87120066 / www.wincon.dkTlf.: 87120066 / Tlf.: 87120066 / SIEMENS / VESTAS / NEG-MICON / NORDEX / WINDWORLD

INGEN PRISSTIGNINGER PÅ SERVICE-EFTERSYN I 2014!!

MICON / NORDEX / WINDWORLDMICON / NORDEX / WINDWORLDMICON / NORDEX / WINDWORLDFå første service til ½ pris.!


September10. Regionalt møde om

teknik og økonomi Skive

11. Regionalt møde om teknik og økonomi Herning

19. Temadag om husstands- møller Fredericia

25. Regionalt møde om teknik og økonomi Kolding

26. Erfa- og informationsdag for vindmølleejere Vingsted

Oktober1. Regionalt møde om

teknik og økonomi Løgumkloster

2. Regionalt møde om teknik og økonomi Aars

2. Temadag om nyt vindmølleprojekt Hobro

9. Temadag om nyt vindmølleprojekt Rønnede

22. Regionalt møde om teknik og økonomi Sakskøbing

29. Regionalt møde om teknik og økonomi Rønnede

November1. Vindtræf 2014 hos Risø Roskilde

13. Temadag om ejerskab af vindmøller i udlandet Fredericia

Programmer og tilmelding på www.dkvind.dk

KALENDEREN

VINDMØLLER KØBESVindmøller til fortsat drift købes.

Køb af defekte vindmøller der kan repareres.

Vindmølleplaceringer købes.

Udskiftningsprojekter gennemføres i samarbejde

med vindmøllelaug og lodsejere.

Dansk Vindenergi ApSwww.dansk-vindenergi.dk

e-mail: [email protected]. 20 80 49 09

Bonus møller købesRep. udføres på BonusmøllerReservedele haves til mindreBonusmøller 150kw-600kwTB Vindenergi Tlf 21470339

E-Mail [email protected]

VINDMØLLER KØBESHenvendelse til:

Sydjysk VindkraftTlf. 51 55 70 50

[email protected]

Vindmøller købes.SL Invest

51 27 36 86

Møller købes og sælgesBrugte V25 og V27 søges

20680188Dansk Vindmølleformidling Aps

Alt i nedbrydning udføres

Fjernelse af Vindmølle-fundamenter

Skrotning af Tårne, Gittermaster og andet.Sprængnings Certifikat

Tlf. 22 50 62 18www.toft.in

Vindmølleservice

Tlf. 98 95 14 99 - 40 37 64 64Hovedafdeling: 9750 Østervrå - Montørcamp: 6800 Varde

Vestas, Neg Micon, Wind World og Bonus - møller op til 1000kW

www.pjt-el.dk

JørgenPer & THERKILDSENVindmølleservice - aut. elinstallatør

A/S

Vestas, Neg Micon, Wind World og Bonus - møller op til 1000kW

ISO 9001certificeret

mekanord

WIND TURBINE GEARBOX REPAIR

Kontakt: [email protected]

10 kW husstandsmølle i drift sælges. Tlf. 65 98 18 78

Tyske mølleprojekter tilbydes

Danske møller projekteres

Vindmøller købes

ECOPARTNER

Egå Havvej 21, 8250 Egå

86 22 62 00 eller 20 80 02 07

[email protected]

Tyske mølleprojekter tilbydes

Danske møller projekteres

Vindmøller købes

ECOPARTNER

Egå Havvej 21, 8250 Egå

86 22 62 00 eller 20 80 02 07

[email protected]

RÅDGIVNINGKontakt os på tlf. 9795 1711

N A T U R L I G E N E R G I · J A N U A R 2 0 1 236

AL HENVENDELSE TIL: NATURLIG ENERGI, HAVVEJ 32, 8420 KNEBEL, TLF. 86 36 54 65

42358, SMP MAGASINPOST

Vi hjælper dig i alle faser

Uvildige og erfarne konsulenterSom medlem af foreningen kan du få uvildig vejledning af foreningens konsulenter, der arbejder uafhængigt af vindmøllefirmaer og møllesælgere.

Vi kan tages med på råd i alle faser af et vindmølleprojekt – fra idéfasen, til etablering, drift og nedtagning.

De enkelte medarbejdere i Danmarks Vindmølleforening har mange års erfaring i specifikke vindkraftrelevante områder. Det kan være alt fra detaljer i vindmøllelovgivnin-gen til tekniske, økonomiske og forsikringsmæssige spørgsmål.

I fællesskab kan vi således give dig landets mest kompetente og grundige rådgivning - både i bredden og dybden.

Vi kan give dig det bedst mulige beslutningsgrundlag – og hjælpe dig med at føre din beslutning ud i livet.

Lars K. [email protected] Tlf. 8733 1431

Kristian D. [email protected] Tlf. 8733 1434

Jørn [email protected] Tlf. 5443 1322

Tue [email protected] Tlf. 6267 1959

Her er eksempler på arbejdsområder:

• Visualiseringer• Produktionsberegninger (fra hus-

standsmøller til vindmølleparker)• Design af opstillingsmønster • Beslutningsgrundlag til valg af mølle-

type• Beregning af rotorskyggekast• Støjberegninger• Bistand ved etablering af nye vindmølle-

projekter og vindmøllelav

• Hjælp ved køb og salg af vindmøller ud fra køber-/sælgerkartotek herunder bl.a. udbud

• Økonomiberegninger til vurdering af videre drift, køb og salg, samt værdi- vurdering af vindmøller

• Rådgivning om finansieringskilder• Rådgivning om valg af forsikring• Rådgivning om vindmøller i udlandet• Moms-, afgifts- og skatteregler• Juridiske spørgsmål

lÆs om: “fakta og fri fantasi om vindmØller fra ......kommunalpolitikere · fÆrre og senere...

Documents