louise hvitved

Louise Hvitved

20. november 2015

Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål

• Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne, og hvordan formidles og forhandles disse attituder?

• Hvordan ligner og adskiller frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne sig fra hinanden hvad angår: – de kriterier, som lærerne gør brug af i kategoriseringen af

eleverne, hvordan kategoriserer eleverne hinanden? – hvilken rolle spiller elevattituden for at kunne bevæge sig

fra at være en legitim perifer deltager i undervisningen til at blive et fuldgyldigt medlem?

Teorier i afhandling

• Basil Bernstein • Pierre Bourdieu • Jean Lave & Etienne Wenger • Erving Goffman

Afhandlingens attitudebegreb defineres således:

• Alle de måder, som en person handler og fremstår på, der evalueres. Attituden omfatter de ydre signaler, som en person sender til omverdenen, og attituden er omskiftelig i og med, at denne kan let ændres. Der er ikke fokus på attitude forstået som elevernes holdning eller engagement i forhold til skolen. Det er et udefrablik på attituden. Attitude dækker over det socialt accepterede og det socialt ikke-accepterede. Det er konteksten, der afgør, hvad der er socialt acceptabelt eller uacceptabelt. At kunne fremvise en passende attitude vil kræve, at personen forstår det særlige ved situationen, og at vedkommende kan modificere sin adfærd i forhold til, om vedkommende er frontstage eller backstage.” (Hvitved, 2014, s. 70)

Basil Bernstein

• En ”tekst” kan referere til: ”… en hvilken som helst pædagogisk forekomst, hvad enten den er i ord, på skrift, visuel, i kropsudtryk, i påklædning eller rumlig.” (Bernstein, 2001c, s. 143)

Pierre Bourdieu

• Bourdieu forklarer, hvordan agenter agerer med henvisning til den enkeltes habitus. Habitus er agenters ”… tillærte dispositioner, de varige måder at eksistere og handle på, der legemliggøres i kroppen.” (Bourdieu & Thuillier, 1997, s. 33).

Habitusbegrebet • Habitus er ikke: ”… noget naturgivet, medfødt:

eftersom det er et historisk produkt, dvs. et produkt af social erfaring og uddannelse, så den kan ændres af historien, dvs. af nye erfaringer, uddannelse eller oplæring (hvilket forudsætter, at aspekter af, hvad der i habitus er ubevidst, bliver gjort i det mindste delvist bevidst og eksplicit). Dispositioner er varige. De tenderer at videreføre at reproducere sig selv, men de er ikke evige. De kan ændres af historisk konkret handling, der gives en tilsigtet og bevidst retning, og som benytter sig af pædagogiske hjælpemidler.” (Bourdieu, 2008, s. 75)

Erving Goffman

• Goffman anvender begreberne frontstage om offentlige steder og backstage om private steder.

Empirisk grundlag

• Videoobservationer • Feltnoter i observationsskemaer • Kvalitative interviews af lærere og elever baseret på en

semistruktureret interviewguide • Kvalitative lærerinterviews baseret på videoklip • Kvalitative elevinterviews baseret på fotoelicitation • Der er i alt gennemført 52 interviews, der omfatter 11

lærere og 23 elever og seks ugers observation. I alt har jeg observeret 159 timer og 15 minutter.

Hvilke vejledningsspørgsmål lægger et fokus på attituden op til?

• Skal attitude gøres til et selvstændigt diskussionspunkt i vejledningen?

• Skal unge i forbindelse med uddannelsesvalg gøres bekendte med formelle såvel som uformelle krav på uddannelsen?

• Hvor eksplicit skal vejleder være ifht. at informere vejledte om de krav, som de skal indfri på uddannelsen blandt andet mht. attituder?

• Er der etiske problemstillinger i at fokusere på elevers attituder i en vejledningssammenhæng?

Hvad kan man få ud af at sammenligne uddannelser?

• Forskellige uddannelseskulturer, hvad angår kønsfordeling og indgange

• De forskellige kulturer inspirerede mig til at rette blikket forskellige steder hen.

Oversigt 1 Frisør Mekaniker Bygningsmaler

Konkurrenceaspekter inddrages i undervisningen.

Konkurrenceaspekter inddrages i undervisningen.

Konkurrenceaspekter inddrages ikke i undervisningen.

Eleverne forventes at bruge deres fritid på at gøres genkendelige som ”rigtige” frisørelever.

Eleverne forventes at bruge deres fritid på at gøres genkendelige som ”rigtige” mekanikerelever

Eleverne forventes ikke at bruge deres fritid på at blive genkendelige som rigtige malerelever.

Lærerne ændrer konkret udsatte elevers ydre ved at farve og klippe deres hår, hvis eleverne accepterer det.

Ændrer ikke konkret elevernes attituder.

Ændrer ikke konkret elevernes attituder.

Lærerne accepterer, at eleverne korrigerer hinanden.

Lærerne accepterer ikke, at eleverne korrigerer hinanden.

Eleverne driller hinanden, hvilket underviserne ikke griber ind overfor.

Hvad anses for passende attituder?

Frisør Mekaniker Bygningsmaler

Uddannelse domineret af piger og feminine dyder

Uddannelse domineret af drenge og maskuline dyder

Uddannelse med lige mange piger og drenge

Eksplicitte krav til eleverne

Eksplicitte og implicitte krav til eleverne

Implicitte krav til eleverne

Adgangsbegrænsning Ingen adgangsbegrænsning

Ingen adgangsbegrænsning

Karakterer tillægges betydning, og der stilles krav til attituden

Karakterer tillægges ikke betydning; men der stilles krav til attituden.


Hvad anses for passende attituder?

• Inden for både frisør- og mekanikeruddannelsen spiller kønskonnoterede attituder og seksuelle orienteringer en vigtig rolle i forhandlingerne om, hvad der er henholdsvis passende og mindre passende elevattituder.

• På maleruddannelsen varetages erhvervet med lige stor legitimitet af begge køn.

Stærk eller svag rammesætning













Illustration af en svag rammesætning

• ”Louise: Hvad synes du om det? At det ikke er hver gang, der bliver hevet fat i dem [de elever, der går på Facebook i undervisningen]?

• Elev Diane: Altså, jeg kan jo godt lide det, fordi jeg synes, at jeg godt kan styre det […] Det er meget frit. Når man lige har brug for en pause, så går man ud og ryger […] Der er også nogle gange, hvor vi skal blive. Men ellers så nogle gange, så kan vi bare gå ud, når vi har lyst og lige trække vejret […] Hvis man kan finde ud af det, så er det en rigtig god ide. Der er desværre nok bare et flertal, der nok ikke lige kan styre det […] Man snakker i telefon [i undervisningen], når den ringer medmindre, at lærerne er ved at fortælle noget […]hvilket jeg bestemt ikke var vant til i folkeskolen, og jeg ved at mine venner og veninder ikke er vant til [det] på deres skoler.”

Adgangsbegrænsning













Eks. På en lærers holdning til elevoptag

• ”Louise: Og er det så sådan, at du kan møde decideret elever, hvor du tænker, det var dog underligt, at de er blevet optaget her?

• Lærer Bodil: Ja. Ja. Og det har jeg også på det hold, jeg har nu. Der har vi også snakket om, at der er nogle, hvor vi tænker, at de aldrig bliver frisører […] Jeg kan ikke forstå, at de overhovedet kom ind […] Men det er ude af vores magt, ikke?”

Fagstolthed

• Jeg ser det som udtryk for fagstolthed, når eleverne inden for et fag orienterer sig mod at yde deres fagligt ypperste, og når de bestræber sig på at være genkendelige og gode repræsentanter for faget, og i øvrigt at de taler med stolthed om deres uddannelse samt, at faget præger deres identitet.

Karakterers betydning













Dialog om karakterer ml. malerlærer og -elev

• ”Elev Lola: Får vi karakterer for opgaven? • Lærer Agnete: Ja, I får karakterer for alt, hvad I

laver; men I skal ikke hidse jer op over karaktererne. Det vigtige er, at I kan komme videre på uddannelsen, og det kan I, hvis I ikke har for meget fravær, og at I laver jeres opgaver. Det kommer ikke an på karaktererne.

• Elev Lola: Jeg vil gerne have gode karakterer i det hele undtagen i matematik.”

Hvad betyder det at have en passende attitude?

• Det går på tværs af uddannelserne, at for at eleverne kan bevæge sig fra at være en legitim perifer deltager i undervisningen til at blive fuldgyldigt medlem, skal eleverne kunne fremvise en passende attitude. Det er bemærkelsesværdigt, at dette også gør sig gældende på maleruddannelsen på trods af, at der her er en lav grad af fagstolthed. En passende malerattitude omfatter blandt andet, at være pertentlig med sig selv, bevæge sig hurtigt, og at signalere engagement i undervisningen.

Hvilke vejledningsspørgsmål lægger et fokus på attituden op til?

• Skal attitude gøres til et selvstændigt diskussionspunkt i vejledningen?

• Skal unge i forbindelse med uddannelsesvalg gøres bekendte med formelle såvel som uformelle krav på uddannelsen?

• Hvor eksplicit skal vejleder være ifht. at informere vejledte om de krav, som de skal indfri på uddannelsen blandt andet mht. attituder?

• Er der etiske problemstillinger i at fokusere på elevers attituder i en vejledningssammenhæng?

Referencer • Bernstein, B. (2001c). Social konstruktion af pædagogisk diskurs. I L. Chouliaraki &

M. Bayer (Red.), Basil Bernstein. Pædagogik, diskurs og magt (S. 134-184). København: Akademisk Forlag.

• Bourdieu, P. (2008). Habitus – en praktisk orienteringssans. Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab. Nr. 2 2008, s. 72-78. Oversat af Anders Mathiesen fra Pierre Bourdieu, ”Habitus – A Sense of Place”, Conference in Perth, Western Australia, September 2000. In Jean Hillier and Emma Rooksby (eds.): Habitus – A Sense of Place. Hants, England: Ashgate Publishing Limited 2002.

• Lokaliseret 23.10.2014, på http://praktiskegrunde.dk/praktiskegrunde2-2008-samlet.pdf

• Bourdieu, P. & P. Thuillier (1997). En videnskab der griber forstyrrende ind. Samtale med Pierre Thuillier. I P. Bourdieu (Red.), Men hvem skabte skaberne? Interviews og forelæsninger (s. 24-99). København: Akademisk Forlag.

• Hvitved, L. (2014). Elevattituder på erhvervsuddannelserne. Ph.d.-afhandling. København: Aarhus Universitet.

• http://pure.au.dk/portal/files/85693956/Elevattituder_p_erhvervsuddannelserne.pdf

louise hvitved

Education