lokale udviklingsplan gjØl - jammerbugt...lokale produkter i jammerbugten samt naturformidler på...
TRANSCRIPT
GJØL -OMRÅDET
LOKALE UDVIKLINGSPLAN
GJØL I kontrast til det brusende Vesterhav finder du Gjøl ved nordkysten af den rolige Limfjord. Her kan du
nyde udsigten ud over fjorden og sejlbådenes høje master. Fra den smukke hvide Gjøl kro kan du
følge med i aktiviteter på Havnen – eller du kan fortsætte til Gjøl Bjerg og nyde roen i det naturskønne
vildtreservat. Den velholdte og hyggelige hovedgade rummer de fleste nødvendige services fra
dagligvarebutik, skole, børnehave, vuggestue og dagpleje til håndværksvirksomheder, serviceerhverv
og idrætshal. Byens rige foreningsliv tæller blandt andet en velfungerende idrætsforening med
motionscenter og mange aktive sejlsportsforeninger på havnen. Der står altid en klub eller en forening
parat, der passer til netop dig og dine interesser. Om så du dyrker vinterbadningens kolde gys eller
ønsker at se solopgangen midt ude på fjorden i en kajak.
Befolkningstallet i Gjøl området er 2019 ca. 1.180 indbyggere, hvor af 31% er ældre over 60 år og
19% er børn og unge under 18 år. Tilflytningen har i 1. halvår 2019 været på 5,7% med 24 tilflyttere,
samtidig med at der har været 15 fraflyttere.
DET NEDENSTÅENDE ER VIGTIGE FOR VORES BY/LOKALOMRÅDE, OG VI VIL SOM BORGERE,
LOKALOMRÅDE OG BY ARBEJDE FOR AT BEHOLDE, FORBEDRE OG UDVIKLE DISSE TING:
LUP’en skal skabe udvikling og samle de ideer og visioner, som bobler rundt omkring i
lokalsamfundet. Vi arbejder på at etablere en fælles paraplyorganisation, som samler alle
foreningsaktiviteterne i byen, og som skal tydeliggøre hvem man kontakter, når man henvender sig til
”byen Gjøl”.
Liv i By og Skole-gruppen (Lars Salomonsen, Line Rytter Mørkholt, Lisbet Emmery) er fortsat en del af
LUP-redaktionen—og fungerer på nuværende tidspunkt som lokale kontaktpersoner.
ORGANISERING HVORDAN VIL VI ORGANISERE VORES ARBEJDE FOR AT NÅ VORES VISION
Vores lokalsamfund, Gjøl og omegn, vil først og fremmest arbejde for:
Mere bosætning og flere børn i skolen ved at være et attraktivt område for unge aktive børnefamilier.
Mere synlighed af Gjøl for omverdenen.
Bevare og udvikle arbejdspladser, bl.a. gennem infrastruktur.
At binde by og sommerhus område sammen.
Udvikle havnen som et aktivt fritidsområde med faciliteter for børn og voksne.
Tilbyde gæster at overnatte her.
VISION
HANDLINGER UD FRA VORES FÆLLES DEFINEREDE VISION VIL VI SOM BORGERE, LOKALOMRÅDE OG BY ARBEJDE
MED FØLGENDE KONKRETE HANDLINGER FOR AT NÅ VORES VISION:
LOKALE PROJEKTER
Bosætning:
• Vi skal udpege nye områder, hvor der kan etableres attraktive byggegrunde
• Vi skal arbejde for at få gode lejeboliger til børnefamilier og enlige
• Gode bofællesskaber for seniorer
• Storparceller ved Bjergskoven
Forbedret infrastruktur og trafiksikkerhed:
• Vi ønsker os en landsbybus som kører efter kl. 16 og på skolefridage. Bussen skal drives af de lokale. Det skal være muligt for skolen og Gjøl Fritidscenter at benytte bussen i dagtimerne
• Vi arbejder på idéen om delebiler
• Vi går efter asfaltering af Drøvten, så lastbiler til industrikvarteret ikke tvinges til at køre forbi skolen, men kan køre til industrikvarteret fra Nørredigevej
• Vi vil organisere samkørsel til og fra Gjøl med et sted på byens hjemmeside eller de sociale medier, hvor pendlere kan kontakte hinanden. Etablere tydelige stoppesteder, hvorfra man kan ”blaffe”
• Vi ønsker os en rundkørsel ved Thistedvej/Haldager, for at binde Gjøl og Biersted bedre sammen—blandt andet af hensyn til de skolebørn, som efter 6. klasse skal til Biersted
• Vi vil arbejde på at få cykelstiforbindelse til Aabybro og Biersted
• Vi vil arbejde på at få genetableret den gamle ”kirkesti” fra Marken til skolen, ovenfor den gamle kystskrænt, langs Limfjordsgade
• Vi ønsker os en gangsti helt ude langs Limfjorden fra Bjerget til Isbakken. Og en senere forlængelse videre fra Isbakken mod nord til ”Kytterne”
• Vi vil arbejde for en gangsti langs Dæmningen og ”indenom” Ulvedybet
Havnen som et stort aktiv for byen—og besøgende:
• Vi skal vedligeholde og udbygge faciliteterne på havnen til gavn for børn og voksne. Fx flere legeredskaber på legepladsen, beachvolleybane, overdækket grillplads/madpakkehus, badestrand mod øst
• Vil skal finde en god og synlig plads til Gølbåden
• Vi skal skabe overnatningsmuligheder, shelters i randomområderne (ved bådopbevaringspladsen) og enkle hytter ved bassinkanten foran velfærdsbygningen
• Vi skal etablere fjordhaver
• Vi skal udbygge havnen med flere bådpladser
• Vi skal etablere og vedligeholde samarbejdet mellem skole og havnens foreninger
• Vi skal etablere samarbejde mellem Ungdomsskolen i kommunen, skolen og havnens foreninger
• Vi skal igangsætte en lejrskole
• Gjøl skal være en surf-destination
LOKALE PROJEKTER
Bevare det lokale særpræg og lokalhistorien for eftertiden:
• Indrette et museum for Thomas Dam og Gjøltrolden, vedligeholde og udbygge museet så formidlingen hele tiden er opdateret. Samarbejde med skolen og andre foreninger i byen.
• Vedligeholde den gamle Tjæreplads i Torpet, og fortælle historien om fiskerne.
• Vedligeholde og udbygge aktiviteterne omkring Lokalhistorisk Arkiv, blandt andet i samarbejde med skolen
• Gølbåden som formidler af lokal historie og som udflugtsbåd for hele kommunen, formidler af lokale produkter i Jammerbugten samt naturformidler på fjorden.
Støtte og vedligeholde de årligt tilbagevendende, foreningsdrevne aktiviteter i byen, som fremgår af byens årshjul:
• Torvemarkedet i maj
• Sommerfesten i juni
• Sommerunderholdning på havnen om sommeren
• GjØlen festival
• Havnefest/Turen går til Gjøl
Bevare skolen som et aktiv for lokalsamfundet—også efter skoletid:
• Åbent værksted
• Sommerskole
Turistrelaterede aktiviteter og faciliteter i øvrigt:
• Vedligeholdelse af shelters på Bjerget og ved Isbakken
• Informationsstandere på udvalgte steder i byen
• Bådforbindelse, Gjøl-Aalborg-Nibe
• Vigeplads til fuglekiggere hvor Ulvedybet tangerer Gjølvejen
• Bynær skov på Marken
• Hundeskov ved Bjerget
• Klatreskov fx i kanten af Kjellerupskoven
• Mere offentligt tilgængelig kunst i byen
• Understøtte etablering af nye overnatningssteder for turister (fx cirkusvognene)
• Understøtte den videre udvikling af Gjøl Kro
• Samarbejde med Øland
• Gølbåden som ambassadør i de andre Limfjordshavne
Markedsføre os i forhold til potentielle tilflyttere og andre med interesse for, hvad der foregår i byen:
• Via infoskærm i Brugsen
• Via facebook: Gjøl en by med liv
• Via internettet i øvrigt og aktiviteter på tværs
KONTAKTER
Gjøls repræsentant i Landdistriktsrådet (midlertidigt)
Lisbet Emmery [email protected]
Gjøls kontaktperson i Jammerbugt Kommune
Lars Haagensen (Landdistriktsudvikling) [email protected] 41 91 24 54
Læs mere om Jammerbugt Kommunes arbejde med landdistriktsudvikling på vores hjemmeside www.landdistrikt.jammerbugt.dk
Find os også på Facebook; Jammerbugt - Ildsjæle gør forskellen.
Kontaktpersoner i Kultur- Fritid og Landdistriktsudvalget i Jammerbugt Kommune
Helle Bak Andreasen (Formand) (V) [email protected] 41 91 15 05
Winnie Aakjær (Næstformand) (A) [email protected]
Andre relevante kontaktoplysninger i Jammerbugt Kommune
Anders Daugberg Stryhn (Vækstchef) [email protected] 72 57 89 81
Andrea Kuzevski (Landdistriktsudvikling) [email protected] 41 91 28 97
Kristian Olsen (Vej) [email protected] 72 57 73 35
Karsten Toft Jørgensen (Plan) [email protected] 72 57 73 66
Jens Ørtoft (Vej og park) [email protected] 72 57 89 41