lokale løsninger på globale udfordringer

14
(01) lokale løsninger globale udfordringer

Upload: univercity

Post on 18-Mar-2016

235 views

Category:

Documents


1 download

DESCRIPTION

Forestil dig, at engagerede mennesker i Aarhus samles på tværs af virksomheder, fagligheder, kulturer og sektorer for at lære at skabe nye løsninger på virkelige udfordringer i byen. I denne første publikation fra Univer.city fortæller vi om intentionen med projektet og tankerne bag.

TRANSCRIPT

Page 1: Lokale løsninger på globale udfordringer

(01)

lokaleløsningerpåglobaleudfordringer

Page 2: Lokale løsninger på globale udfordringer

Forestil dig, at engagerede mennesker i Aarhus samles på tværs af virksomheder, fagligheder, kulturer og sektorer for at lære at skabe nye løsninger på virkelige udfordringer i byen.

Forestil dig, at det sker i en uddannelse, der udvikler lederes og medarbejderes evne til at takle komplekse udfordringer, så det skaber vækst, velfærd og bæredygtighed.

Og forestil dig, at det fører til nye organisationsformer og alliancer mellem private virksomheder, offentlige myndigheder og civilsamfundet, som gør Aarhus til et kraftfelt for samfundsdrevet innovation og udvikling af løsninger, der fremmer menneskers livskvalitet.

Det er hvad Univer.city handler om.

Samfundsdrevet innovation:

Udvikling af nye produkter, services og organisationsformer med udgangspunkt i væsentlige udfordringer i samfundet. Da udfordringer på samfundsniveau rummer stor kompleksitet må løsninger udvikles i samspil mellem mangfoldige interessenter på tværs af sektorer. En innovativ løsning skal skabe værdi i forhold til samfundet som helhed, f.eks. ved at bidrage til både vækst, velfærd og bæredygtighed.

Page 3: Lokale løsninger på globale udfordringer

“Danmark er ligesom resten af verden fanget i et krydspres af komplekse ud-fordringer, og vi har passeret et punkt, hvor de velkendte politiske løsninger ikke længere er tilstrækkelige. [...] Der er akut brug for nye og radikale svar, hvis ikke det etablerede grundlag, der gennem en række år har sikret vores konkurrencekraft, skal forsvinde under fødderne på os. Vi er tvunget til at innovere os ud af proble-merne – eksperimentere med nye politiske muligheder og nye måder at skabe vækst på. Men kravet til at eksperimentere med nye typer løsninger kan også blive Dan-marks største chance for at tage et af-gørende udviklingsspring.”

(Mandag Morgen, 2011, Det eksperimenter-ende Danmark, s. 2)

Page 4: Lokale løsninger på globale udfordringer

“We ALL know what’s on the horizon - there are enough activists demanding we pay attention to a range of issues but it is our inability as a society to ‘take it on board’ that is the greatest challenge we face.”

(Kethan Lakhani, Sydafrika til KaosPiloternes internationale bestyrelse i 2006)

Verden står midt i en forandringsproces, som giver os store og komplekse udfordring-er – men som også rummer nye muligheder for vækst, velfærd og bæredygtighed. Det, vi har brug for nu, er overbevisningen om, at der er flere muligheder end vi tror, og at vi for at lykkes skal skabe innovation i engageret samspil med mangfoldige aktører.

Ledere over hele verden arbejder hårdt på at reducere CO2 udledningen og standse den globale opvarmning. I Europa er regeringer presset til at reducere de offentlige udgifter for at forhindre økonomisk kollaps. I Dan-mark og i mange andre lande bliver uddan-nelser stadig bedre samtidig med at stadig flere slet ikke får nogen uddannelse og risikerer at blive marginaliseret. Og globali-sering, større bevægelighed af international arbejdskraft og øget immigration giver store udfordringer med social sammenhængs-kraft.

Også på lokalt niveau er udfordringerne store og komplekse. Udgifterne til sund-hedssektoren ser ud til at vokse støt på grund af større krav og flere ældre. Samtidig er vi som samfund under pres for at sænke udgifterne i den offentlige sektor, så vi kan bevare en konkurrencedygtig økonomi. Aarhus har som mål at være CO2 neutral i 2030 og må engagere hele den kommunale organisation samt virksomheder og borgere i udfordringen. Og samtidig med at Aarhus Universitet styrker sin internationale posi-tion, er der 20% af byens unge, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse.

Vi har en økonomisk krise og en velfærds-krise, som vi mærker lige nu. Og vi har en global, miljømæssig krise, som vi ved er en trussel for vores børn og fremtidige gen-erationer. Disse udfordringer og kriser er et tegn på overgangen til en ny politisk, økono-misk og teknologisk orden, der kræver nye tilgange til problemløsning, nye modeller for varetagelsen af menneskelige anliggender, og nye måder at forholde sig til hinanden og verden hvor vi bor.

Kendte løsninger slår ikke til. Opgaven er derfor ikke bagudrettet at skaffe viden om, hvad der tidligere er gjort. Opgaven er at samles om at lære at takle udfordringer vi ikke på forhånd ved, hvordan vi skal hånd-tere.

Mange uddannelser for ledere og medarbej-dere drejer sig primært om at blive god til at administrere og konkurrere. Tænkningen bag dem er, at verdens ressourcer er knappe, og at vi skal effektivisere hver for sig.

Hvad nu hvis tænkningen er, at mulig-hederne er ubegrænsede, og at vi skal skabe innovation i engageret samspil med mang-foldige aktører? Hvordan vil vi så uddanne ledere og medarbejdere i fremtiden?

Uddannelsen skal rumme mange fagligheder og bringe dem i samspil med hinanden. Den skal påtage sig virkelige og komplekse udfordringer, vi ikke kender løsningen på. Ar-bejdet skal være praktisk og løsningsorien-teret. Uddannelsen skal bygge på personlig mestring og udvikling. Og uddannelsen skal være båret af værdier som vækst, mangfol-dighed, bæredygtighed og menneskelighed.

Målgruppen er mennesker med en energi og vision for verden, som er større end deres nuværende job. Ofte bliver de iværksættere, er aktive i frivilligt arbejde eller bruger deres energi på at igangsætte forandringsprocess-er på deres arbejdsplads. Deres kolleger ser på dem som ildsjæle.

Arenaen for uddannelsen er byen. Her findes mangfoldigheden og kompleksiteten - og vi udfordres i hverdagen af de problemer som også resten af verden møder. Derudover har byen nærheden, som gør det muligt at mødes og samarbejde om at skabe innova-tion for det fælles bedste. Her er handling mulig.

Det er tankerne bag Univer.city.

Page 5: Lokale løsninger på globale udfordringer

• Et kraftfelt i byen for samfundsdrevet innovation og udvikling af løsninger på tværs af sektorer

• En uddannelse hvor engagerede ledere og medarbejdere fra alle sektorer lærer at takle virkelige og komplekse udfordringer, så det skaber vækst, velfærd og bæredygtighed

• Et uafhængigt og selvejende initiativ, der samler og aktiverer eksisterende ressourcer i byen

• Begyndelsen på et globalt netværk af byer, som deler tænkningen og arbejdsmetoden med hinanden og i fællesskab udvikler den videre

“The world is changing faster than ever before. Population growth, resource limits, environmental challenges, economic volatility: the world of the 21st century is rife with risk and opportunity. Amid the tidal wave of change, there is one certainty: progress will be achieved through the power of ideas, shared widely and acted upon by those who have the drive to make change.”

(World Economic Forum, IdeasLab)

Page 6: Lokale løsninger på globale udfordringer

Drømmen er at gøre Aarhus til et kraftfelt for samfundsdrevet innovation, hvor engagerede mennesker arbejder på tværs af virksomheder, kulturer og sektorer for at skabe konkrete løsninger på væsentlige udfordringer.

Og drømmen er, at Aarhus bliver den første by i et globalt netværk af byer.

Udbyttet af Univer.city er

For byen:

Kapacitet til forandring gennem engagement, viden og nye organisationsformer, der samler virksomheder, myndigheder og civilsamfundet

Levende prototyper på lokale løsninger der adresserer væsentlige samfundsmæssige udfordringer.

En styrket position på et globalt vækstmarked for løsninger der fremmer menneskers livskvalitet

For organisationer og virksomheder (private, offentlige og frivillige):

Erfaring med innovation og forretningsudvikling i nye organisationsformer på tværs af sektorer

Kompetencer, netværk og kapacitet til samfundsdrevet innovation som modsvar til udfordringerne i en globaliseret verden

Mulighed for at udvikle nye produkter, services, forretningsmodeller og partnerskaber i samspil med andre virksomheder og sektorer

For lederen og medarbejderen:

Personlig vækst og faglig udvikling

Færdigheder, erfaring og netværk til at lede innovation og forretningsudvikling med et samfundsperspektiv i samspil med aktører på tværs af sektorer

Mulighed for at komme i spil som leder og medarbejder, der gør en forskel i egen organisation og for samfundet

Page 7: Lokale løsninger på globale udfordringer

“De globale risici åbner et hastigt ekspan-derende verdensmarked for globale løs-ninger. Aldrig har behovet for nye løsninger været så stort. [...] Det nye verdensmarked for løsninger på verdens store udfordringer må bygge på tætte relationer mellem private virksomheder og offentlige myn-digheder. Begge parter har en klar egenin-teresse i at udvikle fælles forretningsmod-eller for at løse problemerne. Dette samarbejde er adgangen til fremtidens største vækstmarked. Ingen af klodens ti største problemer kan løses af virksom-heder alene, men fordrer relationsdrevne løsninger i form af forpligtende partnersk-aber mellem myndigheder, virksomheder, forsknings- og udviklingsmiljøer og civil-samfundet.”

(Mandag Morgen, 2011, Det eksperimenter-ende Danmark, s. 7)

Page 8: Lokale løsninger på globale udfordringer

Et uddannelsesforløb i Univer.city er skruet sammen som en proces, der skaber innovation.

Forløbet starter med at samle engagerede ledere og medarbejdere på tværs af virksomheder og sektorer. Der dannes innovationsteams som i fællesskab kan bidrage til løsninger på en væsentlig udfordring i samfundet.

Aktørerne i Univer.city arbejder i engageret samspil med ledere og medarbejdere fra andre virksomheder, organisationer og sektorer og får derved adgang til mange perspektiver og muligheder for handling. Der skabes alliancer i nye organisationsformer på tværs.

For at komme med ombord skal man ”kunne noget” både i kraft af kompetencer og position; man skal ”ville noget”, det vil sige have en ambition om at skabe en forandring; og man skal ”længes efter noget”, det vil sige, at man ikke har svarene på forhånd og vil gøre en indsats for at finde dem sammen med andre.

Deltagelsen i Univer.city er en uddannelse og også en arbejdsopgave. Opgaven går ud på at skabe værdi og nye forretningsmuligheder gennem samfundsdrevet innovation.

Univer.city lærings- og udviklingsproces

Page 9: Lokale løsninger på globale udfordringer

Univer.city’s procesmodel udtrykker principperne i en bevægelse. Den starter med at samles om en fælles udfordring i samfundet og slutter med at implementere konkrete produkter, services og innovationsformer i sin egen organisation.

Page 10: Lokale løsninger på globale udfordringer

Innovationsteamet i et Univer.city forløb består af ledere og medarbejdere fra private virksomheder, offentlige myndigheder og civilsamfundet. De samarbejder om at skabe nye løsninger på en virkelig udfordring i byen, som er deres fælles sag. Innovationsteamet understøttes af studerende fra forskellige fagområder, der fungerer som ressource-team.

Fagligheden kombinerer entreprenørskab og designtænkning med samarbejde og læring.

Page 11: Lokale løsninger på globale udfordringer

Lærings- og udviklingsprocessen faciliteres af team-coaches, som har stor erfaring i at lede innovationsprocesser.

Arbejdet foregår i et eksperimenterende, kreativt og vidensintensivt rum med input fra mange perspektiver: Akademikere, praktikere og virkelighedens eksperter, som i hverdagen befinder sig lige midt i den udfordring, der arbejdes med.

Page 12: Lokale løsninger på globale udfordringer
Page 13: Lokale løsninger på globale udfordringer

Univer.city bliver skabt i en dynamisk proces med involvering af mangfoldige interessenter i Aarhus. Processen strækker sig over hele 2012 og munder ud i gennemførelsen af den første prototype i starten af 2013.

Page 14: Lokale løsninger på globale udfordringer

“We are due for a major upgrade. New features & workflows are direly needed, and please patch some of those nasty bugs we’ve been complaining about for centuries. It would be really nice if we could all get back to work helping the world get a little better, day by day.”

(Chris Arkenberg, 2011, Occupy Wall Street – New Maps for Shifting Terrain)

Univer.city er under forberedelse i Aarhus nu. Hvis du er interesseret i at bidrage, så kontakt:

Paul [email protected] 40 01 97

Kristin [email protected] 88 95 26

Morten [email protected] 38 66 02

Karen [email protected] 66 43 03

Brett [email protected] 25 90 15

www.univer-city.org