Velkommen til Liv i Skolen nr. 3/2007

Evaluering, elevplaner, test og nu også kvalitetsrapporter er blevet gængse begreber i skolernes og kommunernes fælles arbejde med at udvikle en evalueringskultur. Vi ved, at alle parter er godt i gang. Ikke i den forstand, at alt nu kører uden problemer – men der er gjort mange erfaringer.

Liv i skolen ønsker med dette nummer bl.a. at give en håndsrækning til det fortsatte arbejde med evaluering i undervisningen gennem bud på, hvordan man skaber sammenhæng i evalueringerne og hvordan man kan arbejde videre med en SMTTE tænkning.

Til støtte for skolernes arbejde med evaluering har Undervisningsministeriet åbnet en evalue-ringsportal www.evaluering.uvm.dk. Liv i skolen informerer i dette nummer om portalens indhold og giver en kort introduktion til brug af de obligatoriske test.

Ansvaret for udvikling af skolens kvalitet påhviler skolerne i samarbejde med skolernes ejere – de kommunale myndigheder. Det fælles ansvar kommer til udtryk i kravet om en årlig kvalitetsrap-port, som kommunen er pligtig til at udforme på baggrund af skolernes beskrivelser. Arbejdet med kvalitetsrapporten pågår netop nu og er i sig selv et stykke kvalitetsudviklingsarbejde. Flere af ar-tiklerne i dette nummer lægger op til en drøftelse af kvalitet i rapporten.

Lærere og ledere skal klædes på til arbejdet med evaluering. Liv i skolen har bedt det nationale videncenter for evaluering i praksis, CEPRA, om at præsentere Vitaminer til den løbende evaluering – et nationalt efter- og videreuddannelsestilbud.

Er alt så sat på skinner?

Liv i skolen giver det næste sidste ord i dette nummer til højskoleforstander Jørgen Carl-sen, som i en skarp replik spidder evalu-ering som trang til kontrol og middel mod angst for usikkerhed.

Med den lille skarpe holder vi fortsat liv i skolens debat om evalueringens hvorfor og med hvilket formål? – og ikke kun hvordan?

God læselyst!

Orla Nielsen Marianne Thrane

Evalueringskultur i skolen

,,Kalitetsreformen lagger op til et milesystem, som passer til en produktions-

fabrik og er derved fremmedgjort fra praksis.'

rindelige form og navngivning et sterkt fokusp6 den virkelighed, som handlingerne foregir i,

f.eks. den virkelighed, som undervisningen fore-

96r i. Det interessante er sAledes ikke primert,

hvor handlinger og processer virker, hvilketb6de termen'virkningsevaluering' og kvalitets-

reformen legger op til. Det kan jo vare, at derhvor det virker, er outputresultaterne gode fordiinputkvaliteten er hoj, mens handlingerne ogprocesserne ikke er sarlig virkningsfulde. Detinteressante er derfor at udbygge forst6elsen af,hvorfor det virker med afsat i en forst6else af vir-keligheden og de begrundelser, som aktorernehar for deres handlinger, fordi det er aktorerne,

der i samproduktion skaber et direkte output og

en virkning p8r lengere sigt.Pointen er, at man ikke skal abstrahere og losrive

sin evaluering fra virkeligheden. Derimod skalman arbejde pA at indlejre ti lbagevendenderealitetstjek i evalueringerne, sA man n6r frem ti levalueringsudsagn om, hvad der virker for hvemunder hvilke omstendigheder frem for en frem-medgjort global evidens om, hvad der virker foralle under enhver tenkelig konfiguration af om-stendigheder.

Validitet, m6linger og realitetstjekM6linger af output er en simpel mide at vurdere

og prioritere p6 og det har den fordel, at outputrent faktisk kommer i fokus. Men det kan vareen problematisk made at prioritere og vurderep6. Hvis ikke datagrundlaget er validt og hvisikke det er koblet sammen med en forstdelse forde processer og aktore; der frembringer output,s6 kan de efterfolgende prioriteringer og indsat-ser fA helt andre effekter end tilsigtet.Manglende indsigt i inputkvaliteterne og res-

sourcer og processer kan i sammenheng medevalueringsresultater f6 grundleggende socialeimplikationer. En prioriteringsstrategi p6 bag-grund af evalueringsresultater, som belonnergode karaktergennemsnit og dermed en god

mSlopfyldelse, indebarer, at flere ressourcerallokeres ti l elever med hoje inputkvaliteter p5

bekostning af elever med mere svage kvaliteter.Det er en udvikling, der er allerede er i gang, ogsom vi i hoj grad ser i England og USA.Det er derfor vigtigt at fremhave, at undervis-ningen foregir i samproduktion og i interaktionmed sdvel materiel og social kontekst. Det bety-der, at hvis man skal foretage en rimelig og fairevaluering af sammenhangen mellem ressour-ceforbrug og m6lopfyldelse, s6 skal man opdeleoutputm6lingerne i forhold ti l inputkvalitet ogkvaliteten af undervisningsressourcer og pro-

cesser (se figur 1). Det er sAledes afgorende forat vurdere resultaterne af undervisningsindsat-sen at vide, om der er tale om ordblinde born,socialbelastede bsrn eller meget dygtige bsrn iu ndervisningsprocessen.

Sammenhangende evaluering skaber an-svarlighedFordelen ved at foretage m6linger, der eksplicittager hojde for inputkvaliteter og kvaliteten afressourcer og processer, er, at s6danne m6lingergiver mulighed for at drage lering af de pada-gogiske og leringsmessige processer. Man kansAledes udpege de forhold, der skaber de bed-ste resultater for en given gruppe i en given kon-tekst. Det er imidlertid vigtigt at understrege, atmAlinger kun kan pege p6, hvor det virker, menikke hvad der virker og hvorfor det virker. Det atfinde ud af, hvad der virker og hvorfor det virketkraver faglig indsigt, analyser, eksperiment ogrefleksion. Det er s6ledes vesentligt, at det dervirker, dokumenteres og ikke blot er udtryk forideologi og myte. Det er ogsi v€sentligt at vereopmerksom p6, at vi i en vis udstrekning leveri en slags samfund som er kendetegnet ved atkonteksten er flydende, hvor vi er underkasteten slags hyperforandring. Det betyder at meto-ders validitet t i l stadighed udfordres.Endvidere viser forskning, at kreativitet og den

IT- - D", er vigtigt at understrege, at milinger kun kan pege p6,

hvor det virker, men ikke hvad der virker og hvorfor det virker"'

professionelle ansvarlighedsfolelse falder, n6r

man benytter sig af meget eksplicitte output-

mAlinger. Stor fokus pi resultatmilinger skaber

nemlig eksternt engagement frem for internt

engagement. Eksternt engagement indebarer,

at medarbejderne begrunder deres handlinger

ud fra regler og krav fra andre, som eksempel-

vis mSle- og testsystemer. Et for stort fokus pi

eksternt engagement motiverer t i l , at det, der

mAles, f6r opmarksomhed - lererne vil m6lret-

te deres adferd efter at opfylde det, der m6les.'Teaching to the test'er det helt aktuelle eksem-

pel p6 eksternt engagement i undervisningen

fra lererens side. Internt engagement er essen-

tielt. fordi det bevirker, at medarbejderen ser

sig selv som ansvarlige og som igangsattende'

Forskningsresultater fra England peger p6, at

resultatlsn ikke passer ti l skoleomridet .

Konklusion: Det er uklart, hvad man egent-

l ig milerVi kan sSledes konkludere, at design og anven-

delse af m6lingssystemer involverer hoj grad af

kompleksitet. Det krever at man forstir virke-

ligheden bag ved m6lingerne - dvs. man skal

have indsigt i inputkvaliteten, ressourcerne og

processerne samt i mulige virkninger af proces-

serne pA s6vel kort som lang sigt. Praksisrela-

terede m6lingssystemer med faglig begrundet

kompleksitet kan fremme potentialerne i un-

dervisningen. Kvalitetsreformen legger op ti l

et malesystem, som passer ti l en produktionsfa-

brik og derved er fremmedgjort fra praksis' Det

er tvivlsomt om den slags m6lesystemer kan

vere med ti l at udfolde potentialerne i under-

v isn ingen.Problemet er, at der ikke altid bliver sti l let skarpt

p5, at virkeligheden og praksis er sivet ud af m5-

lingerne og evalueringerne, mens der fortsat

handles pi de'resultater' evalueringerne viser.

Det giver en tendens, hvor ledere og polit ikere

er optaget af at gore det rigtige i forhold ti l love

og bekendtgorelser, frem for at gore det rigtige

i forhold ti l en udvikling og forbedring af prak-

sis. Hvis mennesker inklusiv polit ikere, embeds-

mands, ledere og lerere er usikre pA fremtiden

og omgivelserne i det globaliserede samfund,

s6 vil de v€re ti lbojelige ti l at gore som alle

andre, dvs. anvende populare og forsimplede

modeller. OgsA kvalitetsreformen og diverse

bekendtgorelserne kan ses som en mide at

hindtere det komplekse globaliserings feno-

men pA gennem forenklede verktojer. Menne-

sker onsker sig enkle sammenhenge mellem

ressourceforbrug og output og virkninger' som

de kan begrunde deres ressourceti ldelinger ud

fra og som vil skabe vakst og kvalitetsforbed-

ringer indenfor deres omrider. Problemet er, at

der ikke findes enkle evaluerings- og kvalitets-

modeller, hvis de reelt skal beskrive og vurdere

praksis af den simple 6rsag at virkeligheden og

undervisning i praksis ikke best6r af enkle sam-

mennenge.

Antagelserne om hvad der virker, bliver dermed

mytisk, hvilket i usikre tider har gennemslag i en

stor del af befolkningen' Myten producerer bil-

leder, som ikke opleves som bil leder, men som

en virkelighed, der ikke kan krit iseres. Sd derfor:

Tank for du m6ler og lav realitetstjek mens du

mAler!

Evaluering er frygtfor lgsgiende larere

Af J o rg e n Ca r I se n, Hojskol efo r sta n d e r

Guderne skal vide, at der er blevet talt me-get om evaluering gennem de sidste ir. Derer sagt meget fornuftigt og meget tibeligtbide for og imod. Nogen af tebelighedernekommer simend fra mig selv. For jeg skalgerne indromme, at jeg har det strengt meddet ord. Det er lige for, at ordet "evaluering"henger mig ud af halsen. Det giver mig inde-lige kvelningsfornemmelser.Jeg fir lyst til atbrakke mig. Det gjorde jeg faktisk for ikke silenge siden ifuld offentl ighed.

I en klumme i Kristeligt Dagblad (9/6-A7) formastede jeg mig ti l at sammenligne DanmarksEvalueringsinstitut EVA med terrornetvarket AlQaeda. Begge dele bindlegger nemlig enormesamfundsmassige ressourcer iforsoget p6 at de-fensivt og uproduktivt at gardere sig mod even-tuelle fejltagelser. Begge affsder strategier, derskal afhjelpe angsten mod usikkerheden: derforskal man checkes, scannes, testes, kontrolleres ilufthavnen, p6 plejehjemmene og i skolestuen.Tank hvor megen gavn og glede samfundet

kunne have, hvis disse ressourcer i stedet blev

omsat i undervisning og omsorg.

Et omsiggribende djoffokrati

Selvfolgelig erderfra min sidetale om en provo-

kation. Nogen vil nok l igefrem kalde det eskapi-

stisk onsketenkning. Al Qaeda vil nappe frivi l-

l igt gA i sin mor igen. Men jeg tror s6mend, det

vilvare nasten lige s6 vanskeligt at komme EVA

til livs. EVA er desverre nok kommet for at blive.

EVA er et agtefodt barn af Margrethe Vestagers

regimente som undervisningsminister. Siden er

dette famose institut giet hen og blevet en ren

darling for polit ikere og embedsmend, der yn-

der at se virkeligheden i et teknokratisk forvalt-

ningsperspektiv. Ingen tvivl om, at ogsa Bertel

Haarder soler sig i eksistensen af dette institut.

Han presterer bare det kunststykke at lade som

om, at han ikke gor det. Han skjuler behendigt

sin polit iske dyd bag et f igenblad, der hedder

kerligheden ti l den pedagogiske frisindstra-

dition, som reprasenteres af de frie skoler. En

kerlighed, der nok ikke bliver gengaldt ser-

l ig hedt l ige for t iden. Den kan vist l igge pi et

meget l i l le sted - l igesom karligheden ti l Dan-

marks Lererforening. Og skulle de polit iske vin-

de andre sig og socialdemokraterne komme ti l

magten og Christine Antorini 96 hen og blive

ny undervisningsminister, skal vi ikke forvente

nogen kursendring. Antorini er l ige bare mere

af det samme - en typisk representant for det

omsiggribende djoffokrati. Ingen af dem kunne

drsmme om at nedlegge EVA. Desverre for

skolekulturen i Danmark!

Lyder det provokerende? Overdriver jeg ikke vel

Jorgen Corlsen er iddhistoriker ogforstander for Testrup Hoiskole

rigeligt? Er der slet ikke noget positivt at sige

om EVA? Er min krit ik af evalueringskulturen

ikke l ige lovlig skinger itonen?

Jo, den er! Jeg indrommer det gerne. Leseren

er velkommen til at udstyre min kritik med en

rakke passende diplomatiske forbehold. Til

gengald vil jeg s6 prove at forklare, hvorfor

kritikken for mig at se mi antage en s6 despe-

rat karakter, sd den lober en fare for at ende i

groften. Sagen er nemlig den, at hvis jeg i den-

ne diskussion beveger mig sti l le og roligt ud

midt pA vejen - og giver l idt t i l den ene side og

den anden side - s6 er jeg allerede blevet bon-

defanget. Habsgewesen - og jeg har allerede

spundet mig ind i selve evalueringskulturens

morads. Resultatet er, at jeg ikke lengere kan

finde fodfeste til at papege, hvad der efter min

mening mere principielt er p6 spil i denne sag.

Fra at vare en kritik, der radikalt retter sig mod

eva I ueri n gsku ltu rens vidensregi me, forva nd les

mine indvendinger ti l en rakke harmlose for-

slag ti l marginale justeringer af den herskende

evalueringspraksis. Pi den mAde vil jeg ufrivi l-

ligt bekrafte og understrege, at man slet ikke

grundleggende kan vere imod evaluering.

Evaluering er der skam ikke noget i vejen med.

Bare den er god nok. Evalueringskulturen kan

s6 at sige gratulere sig selv, for den har pA en

raffineret mide totaliseret hele feltet og gjort

sig selv uundverlig. Der findes ti lsyneladende

overhovedet ingen alternativer til evalueringer.

Sporgsmdlet er kun, hvilken form for evaluering,

der skal vare tale om.

N

N

zUJ

:<

;=

N

N

zU

=

Lareren skal lade sig anfagteEt skremmebillede p6 det totale knefald forevalueringskulturen kan man fA ved at lese sko-leleder Grethe Andersens artikel 'la tak til elev-planer" fra "Liv i skolen" nr.2, 2006. Her bliverskolelivet behandlet pA samme m6de som in-strumentbrettet i en jumbojet. Lereren ses ikkesom en 6ben, indtryksmodtagelig person medantennerne ude. Han eller hun indtreder i rollensom en luftkaptajn med hovedet dybt begraveti den obligatoriske checkliste fsr take off. Fra atvere en forundringsparat og selvtenkende per-son forvandles lareren til en aktor i et padago-gisk loppecirkus, ledet af en cirkusdirektor, somforer sig frem med en anmassende, ja nermesttriumferende selvgodhed.

En s6dan skolekultur er for mig at se dybt pro-blematisk. Den er i hvert fald ikke god nok. Hvor-for ikke? Fordi den indsnevrer bAndbredden irelationen mellem lerer og elev ti l et minimum.Hele strategien hviler pd et pedagogisk kikkert-syn. Opmarksomheden koncentreres omkringen rekke fokuspunkter. Men det sker for mig atse pi bekostning af et pedagogisk panorama-syn. Jeg mangler i udpreget grad en sammen-fattende padagogisk horisontbevidsthed. Jegmangler en fornemmelse af en bagvedliggendepedagogisk dannelseshorisont. Og jeg manglerfrem for alt en Sbenhed i det pedagogiske felt,der henger sammen med lererens mulighedfor som menneske at lade sig anfegte af msdetmed den enkelte elev. Jeg savner simpelt hendet element af personlig anfagtelse, der horersammen med en elementer pedagogisk dan-nelse.

Eller lad mig sige det pA en mere forsonlig m6de:Digteren Vagn Steen har skrevet et legendariskdigt med linjerne

Den, der fanger fuglen / fanger ikke fuglens flugt(Vagn Steen 1964)

En sddan uforkortet virkelighedsfornemmelseglimrer i den pedagogiske evalueringskulturved sit fraver. Og lad mig gore min irritation ogskepsis mere almen: Findes der overhovedet enevaluering, der er s6 reflekteret, at den kan smy-ge sii uden om det dilemma mellem "fuglen"og"fuglens flugt"...7 Jeg sti l ler mig tvivlende...

Pd veggen over min pc pA forstanderkontoret piTestru p Hojskole han ger forskel I ige papi rlappermed indfulde citater, som jeg har sakset fra avi-ser eller hentet fra nettet. Et afdem er den tyskeoriginaltekst af det Goethe-citat, der indledermin artikel. Som det fremgdr, er udtalelsen lagt imunden p6 Mefisto. Han antyder, at de s6kaldtelarde herrer m6ske ikke er helt sA lerde endda.Deres virkelighedsforst6else er, n6r det kommertil stykket, ikke serlig dyb. Den er tvartimodtemmelig indskrenket - for ikke at sige plat. Atmdle og veje er at underlegge virkeligheden etindsnevrende perspektiv. Det er udtryk for enreduktion. En virkelighedsforkortning. Som manr6ber i skoven, s6 fdr man svar... M6ske skullelytte ti l , hvad der ellers foregir i skoven...

Lererne bliver robotterJeg er principielt imod en skolepraksis, der ind-skrenker sig til at jagte de svar, der r6bes efter.Det forvandler padagogikken til et stregkode-

betydningsfuldt en kulturkamp - en kamp om

den pedagogiske kultur i den danske folke-

skole.

Der var engang, vi her i Danmark havde en

undervisningsminister, der gav larerne en ti l-

lidserklaring og et frihedsbrev med folgendeGrundtvig-citat: Ga frit / enhver til sit / og stolepi Guds n6de. Ministerens navn var Jorgen Jar-gensen. Men det er lenge siden. Alt for lange

siden.

M6ske er mit problem, at jeg har for hoje tanker

om den danske larerstand. MAske er visse ra-

biate evalueringsfanatikeres problem det mod-

satte. At de reelt msder larerne i den danskefolkeskole med misti l l id og allerhelst ser dem

udstyret med hundehalsbdnd og snor. Noget

tyder p6, at kampen for ojeblikket drejer sig om

holdningen ti l losgiende larere. Er man for- el-

ler imod.

Hvem mon har ret?Hvor mon sandheden befinder sig?

system. Derforforst6r jeg udmarket mange la-reres instinktive modvilje mod at blive p6lagt

evalueringsstandarder - og ikke mindst, n6r deer udtryk for centrale vurderingskriterier. Dan-marks Larerforening med formanden AndersBondo Christensen i spidsen kamper en bravkamp mod disse teknokratiske centraliserings-tendenser i folkeskolen. Intet ville vere lettere

end at give afkald pi den bredbSndede kom-munikation og indsnavre lereprocesserne til at

sigte mod hoje scoringer pd de iforvejen opstil-lede vurderingsm6l. Det gor man allerede i vidtomfang i England, og det har gjort larerrollenlettere. Nu kan lererne slappe af, for de ved,

hvad de bliver milt p6. Til gengeld indebererdet en tendentiel robottisering af lererrollen.Det tjener DLF til are, at de forsvarer larernespedagogiske integritet imod en polit isk dags-

orden, der reelt underminerer larernes pada-

gogiske selvforvaltning. Det er blot trist, at DLFp5 standens vegne skal kempe s6 indedt mod

det polit iske establishment i denne sag. Her ernemlig overhovedet ikke tale om en interes-

sekamp. Det drejer sig om noget meget mere

N

N

zUJ

Y

>J

Grethe Andersen er pd, forfotterog skoleleder pdVester Mariendal

N

N

zU

^Y6

=

Sandheden omskolen findes ikkeAf Grethe Andersen, skoleleder

Sandheden er i den grad diskutabel. Nuti-

dens forandringskrav skal begrundes i folke-

skolens formil. Viden skal bruges til at satte

fokus pi forandringsperspektivet, identifi-

cere og analysere billedet af de mange for-

andringsmuligheder. Skoleudvikling skal

ledelsesmassigt tage sit udgangspunkt i

forskning og viden derom. Samtidig ligger

udviklingskraften pi den enkelte skole i at fi

sat forskellene i spil. Det er forskellene, dergor det muligt at blive klogere.

Skoleudvikling er ikke muligt uden samtidig at

endre skolekulturen. Udvikling af en evalue-

ringskultur i form af en innovativ f leksibel orga-

nisation (selvstyring og frihed ti l at udvikle), der

emmer af kreativitet og mangfoldighedsledelseog videndeling er mAlet.

Lareren ses netop som en "6ben, indtryksmod-tagelig person med antennerne ude."

Pi det felt er jeg meget enig med Jorgen

Carlsen. Indtryksmodtagelig - ogs6 i relation ti l

aktuel viden om undervisning, lering og borns

udvikling. Hvor videndeling sker s6vel internt

som eksternt eksempelvis via anbefalelsesvar-

dige EVA-rapporter og andre skolers gode erfa-ringer, s6 vi konstant kan udvikle vores praksis

med forbedring for oje.

Udviklingsvejen er en kollegial dialogkultur,hvor samarbejde er et mantra, og hvor der er re-

spekt for forskell igheden. En professionel kultur

er en forudsatning for god udvikling med lere-ren som udviklingsagent. Kulturen er kendeteg-net af at vare opgaveorienteret, med evne til atfokusere, strukturere med m6l og losninger og

indholdsbestemme. Professionalitet, spontani-tet og engagement erti l stede. Defelles aftalerog forpligtelser for skolen som samlet organisa-tion beskrives i skoleplan/virksomhedsplan.

Teamene og afdelinger skaber derfra forvent-ningsafklaringer og 6rsplaner for sivel teametssamarbejde som for fagene. En skole, hvor alle

elever f6r t i lpas udfordringer - t id t i l elevsamta-ler og elevplaner, der stotter den enkelte elevslering og kvalif i cerer undervisningen.

Kort sagt en folkeskole, hvor vi f6r status og an-erkendelse ti lbage - hvordan? - svaret er evalu-ering som pedagogisk redskab.www.vmarieskole.dk

Eva I ueri n gsl itteratu rAf Lise Mayland, proceskonsulent

*Almen didaktik - i lareruddannelse og le-rerarbejdered. Jens H. Lund og Torben Norregaard Rasmus-sen (2006), Forlag KvanBogen indeholder artikler som giver et b6deteoretisk og praksisnert indblik i de forhold,der betinger en god evalueringspraksis. Evalu-ering som en del af undervisningen beskrivesmed eksempler i ar t ik len: 'Evaluer ingsdidakt ik- sammenhengen mel lem m5l og evaluer ing 'af Camilla Kolsen de Wit og Lise Mayland.

*Evalueringskultur: et begreb bliver t i lPeter Dahler-Larsen (2006), Syddansk Universi-tetsforlag, OdenseHvorda n er begrebet eva I ueri ngsku ltu r opstaet,og hvorledes harmonerer dette med den dan-ske skoletradition og samfundets aktuelle kravti l skolen? Hvor er den danske folkeskole pA vejhen, og pi hvilken m6de p6virker evaluerings-kultur som begreb skolen og lerernes praksis?

*Evalueringsfaglighed i skolenred. CIaus Madsen (2006), Unge padagoger

Bogen er en antologi, hvor forskell ige forfatteregiver hver deres bud pA, hvorledes evaluerings-faglighed i folkeskolen kan forstis og h6ndte-res.

*Tegn er noget vi bestemmer: evaluering,kvalitet og udvikling i omegnen af SMTTE-tenkningenFrode Boye Andersen (2000), Forlag: DanmarksLare r hojskole (n u : JCVU)Bogen beskriver og giver eksempler pii, hvor-ledes den d idakt iske p lanlegnings- og evalu-er inqsmodel SMTTE-model len kan anvendes i

undervisningen. Det handler ikke om den rig-tige model, men snarere om den tenkning, derkan arbejdes med, nAr vi onsker at arbejde medudviklingen af evalueringspraksis.

*Teamets arbejde med - evaluering og kvali-tetsudvikling af undervisningenLars Peter Bech Kjeldsen, Soren Riemann og PeterSabroe (2005), Kroghs ForlagHvordan udgor teamet en ressource i forhold ti levalueringsarbejdet? Hvordan kommunikererog bruger man h inanden bedst i forhold t i l demange didaktiske refleksioner med henblik pi

at skabe mere kvalitet i undervisningen? Bogenindeholder samtidig bud p6 forskell ige evalu-eringsmodeller, som kan anvendes af teamet iforhold t i l underv isningen.

Laseteater : lasning, mundtlighed og port-

folio p6 mellemtrinnetAn n i Hen sel (200 5), DafoloBogen er en praksisnar beskrivelse af arbejdetmed portefolje iforbindelse med et konkret un-

dervisningsforlob: Leseteater. Den indeholdermange bil leder, skabeloner og eksempler, som

kan anvendes i forhold t i l andre underv isninqs-for lob. '

Elevplaner: en nogle ti l vakst og laringUllo Sjorup (2006), DafoloBogen beskriver hvordan arbejdet med elev-p laner kan indgi som en natur l ig del af denallerede eksisterende undervisningspraksis. In-

deholder eksempler fra en konkret praksis.

*Evalueringsmetoder i praksis: tjek Pe be-

greber og metoderHanna Malgaard (2006), Dafolo

Prasentation og definition af begreber knyttet

ti l arbejdet med evaluering og laring, samt en

gennemgang af forskel l ige evalueringsmetoder

og redskaber. Derudover diskuteres de didakti-

ske overvejelser man bar gore sig iforbindelse

med brug af evaluering i skolesammenhenge.

Arsplanstraet og portfolio - nyttige redska-

ber til den lobende evaluering og elevpla-

nerAnni Hensel (2007), DafoloBogen beskriver ud fra en konkret praksis, hvor-

ledes man kan arbejde med Felles mAl,6rspla-

ner og elevplaner pA en m6de, hvor eleverne

inddrages og deltager i den lobende evaluering

og refleksion over egen lareproces.

*Hverdagsevaluering

Signe Holm-Larsen, Anne-Marie Lund Jorgensen,

tsabella Meyer (2004), Kroghs Forlag

Bogen har en generel intro om hvad intern

evaluering er og udreder en del af de mange

begreber, der er i spil. Desuden er mange fag

representeret (ogsa de naturvidenskabelige)

med konkrete ideer og skabeloner ti l evalu-

ering i det enkelte fag.

PortfoliopadagogikClous Madsen (2004), Dafolo

---*Suterialet indeholder

kan bruges ti l inspiration og diskussion. Det

meste knytter sig til portefoljen, men det om-

handler bide m6lsaetning, evaluering og elev-planer.

M6lcirkler: kopimappeKristine Fooken Jensen m.fl. (2005 ), Dafolo

Mappen indeholder en fortolkning af Falles

m6l i fagene dansk matematik og engelsk. M6-

lene er bversat't i l elevsprog og eksemplerne

kan anvendes i arbejdet med at gore mSlene

konkrete og tydelige for s6vel lerere som ele-

ver.

*NAr evaluering er laring: om milsatning,

dokumentation og elevplanerBj a rn e Ky neb (2007), F i I m ko m pa g n iet

Dvd med ti lhorende hafte om evaluering i sko-

len. Filmen giver tre forskell ige bud p6 larere,

der alle arbejder med systematisk evaluering i

deres undervisning. Her kan man hente inspi-

ration ti l , hvorledes det konkrete evalueringsar-

bejde kan organiseres og anvendes med hen-

blik pi at styrke leringen.

Alle boger kan lSnes p6 Center for Undervis-

ningsmidler - www.cfu-aarhus.dk

Boger market med * kan l6nes p6 JCVU-biblio-

teket, RudolfgSrdsvej 1, Viby J wwwjcvu.dk