linkedin / linkedout: a media field study of linkedin in a practice theory perspective (master...

LinkedIn / LinkedOut – Et medievidenskabeligt feltstudie af LinkedIn i et praksisteoretisk perspektiv

af

Mathias Haugaard Jørgensen

Årskortnr.: 20094783

Vejleder: Unni From

Speciale

Kandidatuddannelsen i Medievidenskab

Institut for Æstetik og Kommunikation,

Aarhus Universitet

Specialet omfatter 189.806 tegn svarende til 79,1 normalsider

Specialet må udlånes som eksempelmateriale til studerende

27. marts, 2015

LinkedIn / LinkedOut

LinkedIn / LinkedOut: A media field study of LinkedIn in a practice theory perspective Abstract

What does it mean to use the social media, LinkedIn, in everyday life? And how does it

relate to the professional identity of the individual?

So far, research and literature examining “the world’s largest professional

network” has been predominated by business perspectives on best practices for

branding, B2B, job recruitment, and guides for successful individual networking.

Still, publications regarding social interaction and social mechanisms on

LinkedIn are rare. This might be explained by the fact that LinkedIn is not categorized

in the same way as other social media. Instead, LinkedIn is often labeled “an online

CV”, job portal, or an elitist niche media.

However, when it comes to interactive features LinkedIn has undergone

the same social development as other social media, and today it counts 347 million

users worldwide. In Denmark that number is 1.8 million, which shows Danes as some

of the most present group of users in terms of percentage of the population. So, what

then, makes LinkedIn valuable for professional communities and individuals in the

Danish context? And is there another side of the coin which can explain LinkedIn as

being in the shadow of other social media?

From a user perspective and from the theoretical perspective of Medium

Theory and Practice Theory, this master thesis clarifies new aspects regarding the use

of LinkedIn in different domains of social life. This is done with a qualitative case-study

of 14 career-minded LinkedIn users in relation to their diploma programme in process

consultancy (PKU). More specifically, multiple ethnographic methods are combined

including offline participatory observations, netnography, focus group interview, and

individual interviews, following the participants from May until December 2014 in or-

der get the deepest and fullest insight possible on their LinkedIn experience.


On a general level, the master thesis discovers a tension field between

the new professional possibilities and potentials for communities and individuals on

the one hand, and several social ambivalences and grey areas on the other.

First and foremost, the common use of a closed LinkedIn-group makes

LinkedIn productive, and strengthens the community of practice on the PKU with re-

gard to knowledge sharing and shared repertoire. Besides the PKU, the participants

sporadically use LinkedIn in their jobs in their own as well as their employers’ interests

– seemingly, a win-win situation. Moreover, the participants continually earn career

capital in terms of network and of keeping themselves informed on specific subjects or

the industry and job market in general. Career capital is earned to invest when pursu-

ing new career goals, or at least to get a good feeling that these things are possible.

In total, the potentials explain LinkedIn’s growth in a Danish context as

well as the dominating business perspectives in the literature. Also, the values can be

seen and explained through the light of late modern social theories like the ones of

Anthony Giddens, Zygmunt Baumann and Richard Sennett.

However, the very same theories might as well explain the downsides of

LinkedIn use. Namely, this thesis finds that LinkedIn takes part in an information over-

load in everyday media practices and of the partially undesirable blending of private

and professional life domains. Furthermore, the participants are restraining their

LinkedIn activities due to its demanding participation and several uncertainties about

how LinkedIn’s technical and social mechanisms are working – and consequently un-

certainties about the effect on their professional ethos.

In this way, the thesis also offers an explanation for the low level of

LinkedIn activities in comparison to the activity on other social media – and simultane-

ously, an explanation for the high level of lurkers and passive users on LinkedIn. In this

way, it also explains why quantitative studies of the visible activities online fail to gain

these insights.

In the end, possibilities of learning and especially of transformative learn-

ing are put into perspective. LinkedIn becomes part of the professional narratives of

the self when the participants want to turn unconscious tendencies of their careers


into purposes by selecting meaningful turning points and reflect on (or make up) suita-

ble correlations and presentations by means of LinkedIn.

Consequently, it is suggested that the insights of this thesis should be

used to inform the decisions of employers, employees and leaders when they consider

using LinkedIn for internal knowledge sharing and/or external branding purposes. Es-

pecially, the thesis brings attention to LinkedIn’s grey area between private and pro-

fessional practices, which must be part of the articulation and matching of expecta-

tions between employer and employee. This reflective approach could be named “digi-

tal job satisfaction” and include other forms of digital and social media, in order to

cope with the information overload and be able to balance mutual expectations.

For further research, a general methodological point of this thesis is that

social media practices are dispersed and integrated in relation to different practices

through everyday life and therefore, they should be studied and analyzed this way.

That means not only to consider media practices and content online, but to follow the

participants and their practices in and across different on- and offline contexts for a

holistic understanding of the subject matter. Based on this, future research should

benefit from close and long-term relationships with the participants, especially when

focusing on areas of learning and identity in relation to media use.

Mathias Haugaard Jørgensen

March 27, 2015

Media Studies

Department of Aesthetics and Communication

Aarhus University

1


Indhold

1.1 PROBLEMFORMULERING OG FORSKNINGSSPØRGSMÅL

1. INDLEDNING 4

5 1.2 VIDENSINTERESSE OG MOTIVATION 5 1.3 AFGRÆNSNING OG CASE – FÆLLESSKABET PROCESKONSULENTERNE 8 1.4 LÆSEVEJLEDNING 8

2.1 EN EKLEKTISK OG ABDUKTIV FORSKNINGSTILGANG

2. VIDENSKABSTEORETISK GRUNDLAG 11

11 2.2 MENING ER KONSTRUERET OG EMERGENT 12 2.2.1 DET PRAKSISTEORETISKE PERSPEKTIV 13

3.1. MEDIEBRUG I ET PRAKSISTEORETISK PERSPEKTIV

3. RAMMETEORI – PRAKSIS- OG MEDIETEORI 15

15 3.1.1 OPERATIONALISERING AF PRAKSISTEORIENS NIVEAUER 16 3.1.2 DET SOCIALE I PRAKSISSER OG PRAKSISFÆLLESSKABER 19 3.1.3 METODISKE OG ANALYTISKE PROBLEMSTILLINGER 19 3.2 MEDIEVIDENSKABELIGT UDGANGSPUNKT 20 3.2.1 MEDIUM THEORY OG NYE MEDIEMILJØER 20 3.2.2 SOCIALE MEDIER OG FAGLIG IDENTITET 22 3.2.3 LINKEDIN SOM SNS OG METAMEDIE 23 3.2.3.1 TOM STRUKTUR OG FUNKTIONEL ARKITEKTUR 24

4.2 NAVIGATION I STRUKTUREN

4. FUNKTIONALITETSANALYSE 26

28 4.2.1 FAGLIGE GRUPPER – ÅBNE OG LUKKEDE INTERESSEFÆLLESSKABER 29 4.2.2 STARTSIDEN – NYHEDSSTRØMMEN FRA NETVÆRK OG GRUPPER 31 4.3 AKTIVE OG PASSIVE INTERAKTIONSMULIGHEDER 33 4.4 EKSTERN OG INTERN INFORMATIONSKONTROL 34 4.5 MOBILITET OG PRAKSIS 37

5. METODEDESIGN 38

2


5.1 INDLEDENDE METODOLOGISKE ERKENDELSER 41 5.2 EN EKSTREM CASE – ”FÆLLESSKABET PROCESKONSULENTERNE” 42 5.2.1 AKTIONER I FELTARBEJDET – FORSKEREN SOM MEDSKABER AF EMPIRIEN 43 5.3 DELTAGEROBSERVATION PÅ TVÆRS AF KONTEKSTER 44 5.3.1 BALANCEN MELLEM NÆRHED OG DISTANCE 45 5.3.2 NETNOGRAFISKE NIVEAUER I FELTARBEJDET 46 5.3.2.1 NORMER OG UDVIDEDE DELTAGELSESMULIGHEDER 47 5.4 NUANCEREDE INDSIGTER – METODE- OG DATATRIANGULERING 48 5.4.1 FOKUSDELTAGERNE – TÆTTERE PÅ NORMDANNELSER OG HOLDNINGER 49 5.4.2 DE INDIVIDUELLE SELVFORTÆLLINGER OG PROFILSIDER 50 5.5 ETISKE DILEMMAER I METODEDESIGNET 51 5.5.1 BETINGET ADGANG OG MEDANSVAR I FELTEN 51 5.5.2 HVAD ER PERSONFØLSOMME OPLYSNINGER PÅ LINKEDIN? 51 5.5.3 ET DOBBELT-ETISK BENSPÆND 52 5.6 EFTERBEHANDLING AF EMPIRI OG TRIANGULERING 53 5.7 UVIKLINGSPOTENTIALER I METODEDESIGNET 54

6. ANALYSESTRATEGI OG -OVERBLIK 55

7.1 FÆLLES VIRKSOMHED OG GENSIDIGT ENGAGEMENT PÅ PKU’EN

7. ”FÆLLESSKABET PROCESKONSULENTERNE” PÅ LINKEDIN 56

56 7.2 LINKEDIN-GRUPPEN I DET FÆLLES REPERTOIRE 64 7.3 LINKEDIN-GRUPPEN OG ANSVARSAMBIVALENSEN 67 7.4 DELKONKLUSION 70

8.1 RUTINER ELLER EJ?

8. UTILSTRÆKKELIGHED I LINKEDIN-RUTINERNE 71

71 8.2 UVISHEDERNE OM STRUKTUR OG OVERBLIK 72 8.3 UVISHEDERNE OM TEKNISKE MEKANISMER 73 8.4 UVISHEDERNE OM SIGNALVÆRDIER OG DIGITALE FODSPOR 74 8.5 DELKONKLUSION – UTILSTRÆKKELIGHEDSAMBIVALENSEN 78

9.1 LINKEDIN I ARBEJDSDOMÆNET

9. LINKEDIN MELLEM HJEMME- OG ARBEJDSDOMÆNET 80

80 9.2 LINKEDIN I HJEMMEDOMÆNET 84 9.3 DET PROFESSIONELLE DOMÆNE MELLEM ARBEJDS- OG HJEMMEPRAKSISSER 87 9.4 DELKONKLUSION 91

10. LINKEDINS MULIGHEDSRUM I SENMODERNITETEN 92

3


10.1 ET UDVIDET MULIGHEDSRUM FOR PROFESSIONELLE PRAKSISSER 92 10.1.1 ORIENTERING OG NETWORKING 93 10.1.2 FAGLIGHEDSPRAKSIS OG JOBSØGNING 94 10.1.3 VEDLIGEHOLDELSESARBEJDET 97 10.2 FORTOLKNING – KARRIEREUDVIKLING I SENMODERNITETEN 99 10.2.1 DET REFLEKSIVE PROJEKT OG KARRIERENS ROLLE 100 10.2.2 BRUGEN AF LINKEDIN I DET REFLEKSIVE PROJEKT 102 10.3 DELKONKLUSION 104

11.1 FAGLIG IDENTITET OG SELVFORTÆLLING

11. LINKEDIN, SELVFORTÆLLING OG TRANSFORMATIV LÆRING 105

105 11.1.1 EN DYNAMISK ELLER STATISK SELVFORTÆLLING? 107 11.1.2 PROFILSIDEN – ET UDADVENDT ELLER INDADVENDT PROJEKT? 108 11.2 DELKONKLUSION – LINKEDIN SOM SPEJLBILLEDE 109 11.3 ET PERSPEKTIV PÅ TRANSFORMATIV LÆRING 110

12. KONKLUSION OG UDBLIK 113

13. LITTERATURLISTE 116

1.A - METASTUDIE AF KVANTITITATIVE UNDERSØGELSER OG FORSKNING OM LINKEDIN

BILAG

1.B - NETNOGRAFISK PILOTUNDERSØGELSE AF FACILITERINGDK 1.C - MIN INDGANG TIL FELTEN - GO’PROCES OG PKUEN 2.A - DELTAGEROBSERVATION PKU - SEMINAR 1 OG 2 2.B - DELTAGEROBSERVATION PKU - SEMINAR 3 OG 4 2.C - DELTAGEROBSERVATION PKU - SEMINAR 5 OG 6 3.A - OPSTART OG ADMINISTRATION AF LINKEDIN-GRUPPEN 3.B - NETNOGRAFISK DELTAGEROBSERVATION - LINKEDIN-GRUPPEN OG NYHEDSSTRØMMEN 4.A - FOKUSGRUPPEINTERVIEW TRANSSKRIPTION 4.B - FOKUSGRUPPEINTERVIEWGUIDE OG -SPØRGESKEMA 4.C - STATISTIK FOR FOKUSGRUPPESPØRGESKEMA 5.A - TRANSKRIPTION AF INTERVIEW MED ANE 5.B - TRANSKRIPTION AF INTERVIEW MED BETINNA 5.C - TRANSKRIPTION AF INTERVIEW MED JENS 5.D - INTERVIEWGUIDES TIL INDIVIDUELLE INTERVIEWS 6.A - PKU UDDANNELSESBESKRIVELSE

4


1. Indledning

Medier og teknologi har en stadig stigende betydning for, hvordan danskerne organi-

serer sig, arbejder og lever deres hverdagsliv: ”Anvendelsen af it gennemsyrer flere

områder af tilværelsen og dermed bliver viden om […] anvendelsesformål af stor vig-

tighed for både borgere, myndigheder og virksomheder” (DST, 2014: 3).

Blandt disse medier og teknologier findes LinkedIn, der af selskabet selv

karakteriseres som ”verdens største professionelle netværk” (LinkedIn, 2015a). Det har

udviklet sig fra i 2003 at være et ”CV-netværk” med knap 100.000 amerikanske bruge-

re til i 2015 at være et globalt socialt medie med over 347 millioner brugere (LinkedIn,

2015b), hvoraf godt 1,8 millioner i dag er danske (1.A: 1).

I en dansk kontekst viser statistikkerne (1.A: 2), at LinkedIns oplevede

kvalitet blandt brugerne er stigende, og det samme gælder for brugen af mediet – sær-

ligt blandt de højtuddannede i starten eller midt i deres erhvervsmæssige karriere (1.A:

2).

Min online-baserede etnografiske pilotundersøgelse af en LinkedIn-

gruppe (1.B) peger på, at LinkedIn-brugen er værdiskabende for både faglige fælles-

skaber og de individuelle brugere, men ikke uden forbehold. Jeg inspireres her af pro-

fessor i livslang læring, Knud Illeris, der mener, at de sociale mediers fremstillingsmu-

ligheder påvirker identitetsdannelsen i det senmoderne samfund med vidtrækkende

betydning (2013: 104-105).

Senmoderne samfundsteorier (Giddens, 1996; Bauman 2001, 2006)

omhandler, hvordan individet må skabe mening og konsistens i en foranderlig, usikker

verden – ”However, […] they do not include empirical studies of how people actually

cope with living with the uncertainty and unknowability of risks in a late modernity”

(Hollway & Jefferson, 1997, in Philips, 2000: 172).

Fra en medievidenskabelig vinkel udgør nærværende speciale et sådant

empirisk studie af LinkedIn.

5


1.1 Problemformulering og forskningsspørgsmål

Min vidensinteresse udmøntes i specialets problemformulering samt underlæggende

forskningsspørgsmål således:

Hvordan indgår brugen af LinkedIn i karrieremindede danskeres hverdagspraksis, og

hvad henholdsvis fremmer og hæmmer deres brug af LinkedIn? På hvilke måder skaber

LinkedIn mening for faglige praksisfællesskaber og faglig identitet i det senmoderne

samfund?

Underlæggende forskningsspørgsmål:

• (A) Hvordan kan jeg meningsfuldt undersøge LinkedIns betydning for både

grupper og individer samt for sammenspillet imellem dem?

• (B) Hvad vil det sige at ”bruge LinkedIn” i en dansk kontekst?

• (C) Hvordan kan jeg forstå brugen af LinkedIn som en del af hverdagslivets

praksisser i og uden for arbejdet?

• (D) Hvad får brugerne ud af at være på LinkedIn?

Som baggrund for min konkrete problemformulering vil jeg præsentere de tre faktorer,

der primært har motiveret specialet og afgrænsningen af genstandsfeltet.

1.2 Vidensinteresse og motivation

Den første motivationsfaktor er en ”kvantitativ uklarhed” omkring Linke-

dIns vækst i Danmark. Uklarheden beror for det første på en definitionsproblematik,

idet Danmarks Statistik (DST) kategoriserer LinkedIn blandt ”karriereorienterede net-

værkstjenester” – ”dvs. sociale medier med fokus på det faglige netværk” (2013a: 63).

Det er uklart, hvorvidt LinkedIn også/ikke indgår i tallene for sociale medier generelt,

hvilket for mig at se kan påvirke validiteten i DST’s spørgeskemaundersøgelser (1.A: 2).

Endvidere er informationerne om aktivitetsniveauet og brugen af funktioner på Linke-

dIn utilgængelige, da LinkedIn selv holder kortene tæt til kroppen (Sørensen, 2015, 25.

februar). Og sidst men ikke mindst beror uklarheden på, hvad det overhovedet vil sige

”at bruge LinkedIn” (Ibid.: 63), hvilket bliver centralt for mit kvalitative studie: Er det

6


nok at have et profil? Hvad betyder aktivitetsniveauet? Og hvilke funktioner bruges til

hvad, og hvorfor?

Den anden motivationsfaktor er medieeksperters vurderinger af, at de

fleste danske brugere finder LinkedIn ”kedeligt” (Sørensen, 2015, 25. februar), og at

brugerne overvejende forholder sig passivt på trods af store karrierepotentialer ved

mere proaktiv LinkedIn-brug. Eksempelvis mener social medie-ekspert, Trine-Maria

Kristensen, at LinkedIn tilbageholder informationer om aktivitetsniveauet, fordi tallet

er lavt (Ibid.), og Ole Wejse Svarrer indleder sin Guide til LinkedIn med en metafor for

den danske LinkedIn-bruger som den akavede festdeltager:

Du tager pænt tøj på, men står i hjørnet og venter på, at andre

skal sige noget sjovt eller byde op til dans. Bliver det en god

fest? Formentlig ikke. […] Hvis du gør som mange af den milli-

on danskere, der er på LinkedIn, og nøjes med at udfylde din

profil, melde dig ind i et par grupper, linke op med andre per-

soner i bundter og ellers forholde dig passiv, så går det som til

festen. (Svarrer, 2013: 9)

Jeg er derfor interesseret i at undersøge, på hvilke måder LinkedIn opleves forskelligt

fra andre sociale medier, og hvad der eventuelt holder brugerne tilbage, samt hvordan

LinkedIn alligevel kan skabe værdi for dem.

Den tredje motivationsfaktor er dominansen af marketing- og forret-

ningsorienterede perspektiver i forskningen om LinkedIn (1.A: 2). Dansk faglitteratur

udgøres primært af handlingsanvisende guides til, hvordan virksomheder eller enkelt-

personer bør udnytte mediet til at opnå succes med eksponering, rekruttering, karriere

med videre1

1 Foruden Svarrer (2013) findes eksempelvis af danske publikationer: LinkedIn for virksomheder (Kirk, 2014), LinkedIn – job & karriereudvikling på nettet (Kirk, 2013), Arbejd professionelt med LinkedIn uden det koster penge (Hæggelin, 2013), Sådan!: Målret din jobsøgning – netværk dig til et job med LinkedIn (Mau, 2012) – og derudover utallige blogs på området.

.

7


Jeg mener ikke, at disse perspektiver er fejlagtige, men at de giver et

unuanceret billede af, hvordan LinkedIn indgår i karrieremindede danskeres hverdags-

liv – hvordan danskerne bruger det, og hvad det reelt gør for dem på godt og ondt.

Jeg kan med et mindre LinkedIn-metastudie fra 2010-2015 (1.A: 2) be-

kræfte denne tese, og det samme gør Broillet, Kampf & Emad (2014) i deres nye forsk-

ningsartikel, ”What and How Do We Learn From LinkedIn Forums?” An Exploratory In-

vestigation:

Litterature examining LinkedIn is still rare, especially with re-

gard to understanding social action in different sub-social

spaces created by LinkedIn through interactive features.

(Ibid.:1)

Broillet, Kampf & Emad foretager en kvantitativ indholdsanalyse af de hyppigste inter-

aktionsmønstre på seks udvalgte LinkedIn-grupper og finder interessante kategorier

relateret til Lifelong learning2

Selvom LinkedIn ganske vist har haft et andet professionelt sigte end Fa-

cebook, har LinkedIn funktionelt udviklet sig i samme ”sociale” retning med funktioner

som nyhedsstrømmen, ”likes”- og delingsmuligheder, privat-beskeder samt åbne og

lukkede grupper – en udvikling fra ”hvem er du?” til ”hvad laver du, og hvornår?”

(Brügger, 2013: 19-29). Derfor mener jeg i høj grad, at der er et behov for og stor værdi

i at beskæftige sig med LinkedIns sociale mekanismer og brugsformer og nuancere de

dominerende perspektiver på LinkedIn som et socialt medie.

(Ibid.). Men samtidig anlægger de en skarp business-

vinkel på konstruktionen af professionelle brands hos brugerne (Ibid.: 2), og de forud-

sætter desuden, at LinkedIn ”[…] cannot be compared to private social networks, like

Facebook, because it is used by businesses for job recruitment and multiples business

projects” (Ibid.: 6).

2 De når frem til kategorierne: ”[…] a) problem solving through shared learning and helping processes, b) a technical feature learning center for learning new interfaces and features, and c) social networking” (Ibid.: 1).

8


1.3 Afgrænsning og case – Fællesskabet Proceskonsulenterne

Jeg har valgt at afgrænse genstandsfeltet til brugen af LinkedIns ”Basic”-konto på desk-

top-versionen (afsnit 4.5). Mit kvalitative case-studie drejer sig om en gruppe på 14

karriereorienterede danske projektledere i alderen 35-53 år – de fleste ansat i det

kommunale, men alle med vidt forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrun-

de (2.A: 1; 3.B).

Gruppen udgør forårsholdet på Go’Proces’ Proceskonsulentuddannelse

(PKU) – en diplomuddannelse i ledelse med fokus på procesfacilitering, henvendt til

mennesker, der arbejder med projektledelse, kommunikation og koordinering af sam-

arbejde (1.C: 3; 6.A).

LinkedIn-gruppen, Fællesskabet Proceskonsulenterne, opretter jeg på

PKU’en, der forløber fra maj til november 2014, og forløbet bliver for mange af delta-

gerne en intens erkendelsesproces omkring deres faglighed (5.A: 14; 5.C: 4). Jeg delta-

ger selv på PKU’en og foretager samtidig et etnografisk feltstudie af den fælles og indi-

viduelle brug af LinkedIn blandt de 14 deltagere.

Beskrivelsen af min pilotundersøgelse og min indgang til felten findes i

bilag 1.B og 1.C, og de konkrete forhold omkring case-udvælgelsen behandles som del

af metodedesignet i afsnit 5.2.

Med afsæt i problemformuleringen og de præsenterede forsknings-

spørgsmål har jeg valgt at afgrænse genstandsfeltet til et brugerperspektiv på LinkedIn

i forhold til faglige fællesskaber og individuel faglig identitet. Jeg har dermed også fra-

valgt perspektiver på brug af ”Premium”-kontoen, interaktion mellem virksomheder

(B2B), forretningsydelser (annoncerings- og rekrutteringsmuligheder) eller LinkedIns

egen kommunikation med brugere og virksomheder via platformen.

1.4 Læsevejledning

Specialet indledes i afsnit 2. med en præsentation af det videnskabsteoretiske ud-

gangspunkt efterfulgt af rammeteorien i afsnit 3. bestående af henholdsvis et praksis-

og medieteoretisk perspektiv.

9


Jeg foretager dernæst en funktionalitetsanalyse af LinkedIn i afsnit 4., der

sammen med teorien peger mod metodiske og analytiske opmærksomhedspunkter.

Disse behandles i specialets metodedesign i afsnit 5., hvorefter jeg tegner de overord-

nede linjer for den empiriske analyse i afsnit 6..

Den empiriske analyse falder i fem dele. I den første (afsnit 7.) tager jeg

afsæt i en analyse af PKU’ens faglige praksisfællesskab (Wenger, 1998), hvor LinkedIn-

gruppen er integreret på forskellige niveauer. Her beskæftiger jeg mig med de struktu-

relle og kulturelle dimensioner af praksisfællesskabet for at forstå den sociale sam-

menhæng, som den videre analyse af LinkedIn-brugen udspringer af.

I de efterfølgende afsnit ”zoomer” jeg ud fra LinkedIn-gruppen og analy-

serer deltagernes individuelle brugsadfærd og -kontekst. I anden del (afsnit 8.) analy-

serer jeg fokusdeltagernes individuelle rutiner med LinkedIn (og mangel på samme) ud

fra forskellige niveauer af uvisheder og sociale ambivalenser omkring mediebrugen

(Tække, 2013).

I tredje del (afsnit 9.) analyserer jeg konteksten for deltagernes individu-

elle mediebrug mellem arbejdsdomænet og hjemmedomænet ud fra arbejdssociologi-

ske teorier (Watson, 2008). I fjerde del (afsnit 10.) fokuserer jeg på de konkrete prak-

sisser og potentialer, som motiverer mediebrugen, og som LinkedIn muliggør for delta-

gerne. I den forbindelse betragter jeg LinkedIn som et udvidet mulighedsrum for kon-

krete professionelle praksisser og fortolker disse med senmoderne samfundsteorier

(Giddens 1996, Bauman, 2001; Sennett, 1999).

I analysens femte og sidste del (afsnit 11.) analyserer jeg sammenhængen

mellem fokusdeltagernes faglige identitetsdannelse og den LinkedIn-brug, jeg har ana-

lyseret i de forrige afsnit. Afslutningsvis perspektiverer jeg til muligheder for læring og

særligt transformativ læring (Illeris, 2013), som jeg har identificeret i mit case-studie.

I besvarelsen af problemformuleringen vil jeg konkludere på analysen og

tydeliggøre det spændingsfelt, der opstår mellem det værdiskabende og det ambiva-

lente i deltagernes brug af LinkedIn. Afslutningsvist vurderes resultaternes anvendelse

i samfundet samt i den videre medieforskning.

10


Standarden for referencehåndtering følger APA. Henvisninger til feltnoter

og transskriberinger med nummerering y, vedlagt i bilag X, angives som (X: y). Oversigt

over bilagsnumre følger i afsnit 5. samt i indholdsfortegnelsen.

11


2. Videnskabsteoretisk grundlag

I dette afsnit redegør jeg for min erkendelsesinteresse og tilgange til vidensproduktion.

Med et sammensat og mangetydigt empirisk felt anlægger jeg en multi-relationel teori-

og metodetilgang (Halkier, 2008: 113). Med en sådan tilgang er det vigtigt at undgå

“[…] the ad hoc combination of a mish-mash of disparate approaches […]” (Phillips,

2000: 203). Derfor vil jeg i det følgende afsnit udrede specialets ontologiske og episte-

mologiske udgangspunkt for sammenhængen mellem teorier og metoder, hvorefter

jeg præsenterer specialets praksisteoretiske perspektiv.

2.1 En eklektisk og abduktiv forskningstilgang

De blotte kvantitative brugerdata siger ikke meget om LinkedIns kvaliteter i deltager-

nes hverdagsliv, og jeg er heller ikke af den opfattelse, at en sådan viden findes som en

objektiv sandhed. Med relativistisk ontologi og subjektivistisk epistemologi opfatter jeg

nærmere denne viden som relativ til konteksten, og at »[…] the nature of the rela-

tionship between the knower (the inquirer) and the known (or knowable)« er subjek-

tivt (Guba, 1990: 18).

Når jeg producerer og formidler viden om genstandsfeltet, arbejder jeg

ud fra den hermeneutiske disciplin (Kjørup, 2009: 197). På den ene side forudsætter

jeg hypotetisk-deduktivt en sammenhæng mellem brugen af LinkedIn, professionel

praksis og faglig identitet. På den anden side er jeg gået induktivt til værks i empiriind-

samlingen ved at følge ”sporene” i den eksplorative fase (afsnit 5.1). Disse har løbende

kaldt på kombinationer af teorier og tilgange fra sociologi, antropologi, medieteori,

psykologi og læringsteori til at forstå nuancerne i genstandsfeltet. Således har jeg ar-

bejdet abduktivt igennem forskningsprocessen (Ibid.). Som Phillips (2000: 203) påpe-

ger, er det afgørende at teorier og metoder komplimenterer hinanden, hvorfor jeg har

dedikeret afsnit 5.6 til disse metodeovervejelser (Halkier, 2008: 112-114).

12


2.2 Mening er konstrueret og emergent

Jeg er af den grundlæggende opfattelse, at erkendelsen af virkeligheden bærer præg af

de sociale omstændigheder, den foregår under (Rasborg, 2005: 353). Min socialkon-

struktivistiske tankegang betyder for det første, at LinkedIn-brugerne skaber mening i

mediebrugen ud fra de sociale sammenhænge og kulturer, mediebrugen indgår i –

både i og udenfor mediet. Derfor studerer jeg også konteksten i form af fællesskabet,

de hjemlige rammer, arbejdskulturen samt de overordnede samfundstendenser, hvor-

under mediebrugen foregår.

For det andet betyder den socialkonstruktivistiske tankegang, at menin-

gen også opstår i det sociale spændingsfelt mellem LinkedIn-brugerne og jeg som for-

sker. Med andre ord skal jeg forstå, hvad de forstår – altså et dobbelthermeneutisk

forhold (Giddens, 1994: 168-170). I denne optik er jeg medskaber af den mening, jeg

undersøger. Derfor må jeg også gennemsigtiggøre og reflekterer over mine teoretiske

forudsætninger (praksis- og medieteori) og de forskerroller, jeg indtager i feltstudiet.

I videnskabelig sammenhæng er socialkonstruktivismen udmøntet i ve-

stens antropologiske feltstudier af eksotiske kulturer, men den etnografiske tradition

er også videreført til studier af vestens egne urbane kulturer, hvorpå jeg baserer min

metodologi (Spradley, 1980: 3; Rasmussen, 2009: 94). Samtidigt mener jeg dog også, at

mening konstrueres i bevidstheden hos det enkelte individ (eksempelvis indre identi-

tetsmæssige forhold), og at nuancer heraf bedst undersøges med fænomenologiske

metoder som livsverdensinterviews (Klausen, 2008: 161-162; Kvale & Brinkmann,

2009: 41).

I forlængelse af konstruktivismen er det væsentligt, at sociale fænomener

som kultur og mediebrug samt den mening, de tilskrives, ikke blot er færdige konstruk-

tioner. Ligesom Wittgenstein (1995: 34-46) pointerer, at sproget og den afledte betyd-

ning er emergerende, mener jeg også, at kultur og medie-praksisser er det. Med Han-

sen & Becks ord er det:

[…] noget der hele tiden er under forandring, i og med at nye

bevidsthedsformer og handlinger dukker op og skaber nye so-

13


ciale mekanismer og en social orden, der er regulerende for,

hvad der kan foregå i praksis. (2015: 2)

Med denne erkendelse giver det mening at beskæftige sig med genstandsfeltet som en

proces frem for en konstant. Det gør jeg blandt andet ved at betragte de sociale meka-

nismer knyttet til mediebrugen som foranderlige. Derudover følger jeg deltagerne over

længere tid i genstandsfeltet for at undersøge denne proces, der både angår deres

arbejdsforhold og faglige identitetsudvikling.

En særlig måde at forstå og analysere konstruktionen af virkelighed i pro-

ces er ved at anskue det sociale som iboende i praksis. Dette perspektiv præsenterer

jeg i det følgende.

2.2.1 Det praksisteoretiske perspektiv

Med det formål at identificere og forstå, hvad brugerne gør med LinkedIn i deres socia-

le hverdagsliv, anvender jeg gennemgående praksisbegrebet. Dels som metafor, hvor-

med jeg ser, tænker og forstår medier, mediebrug og mediebrugens sociale kvaliteter

som praksis. Dels i form af konkrete analysebegreber fra praksisteori, der udfoldes i

afsnit 3.1.

Praksisteori er ikke én sammenhængende teori med ét samlet begrebs-

apparat, men en samlebetegnelse for mange filosofiske og sociologiske teorielementer

om praksis af blandt andre Bourdieu (1977, 1990), Giddens (1979, 1984) og senere

Schatzki (1996) og Reckwitz (2002).

Praksisteorierne kan alle defineres ud fra, hvordan de adskiller sig fra

andre klassiske sociologiske tilgange til at undersøge det sociale liv (Reckwitz, 2002:

247-249). På den ene side finder fænomenologiske tilgange eksempelvis det sociale på

mikro-niveau i aktørernes bevidsthed. En sådan tilgang til empirisk forskning i medie-

brug kan være problematisk qua en overfokusering på antagelsen om bevidste intenti-

oner i al mediebrug. På den anden side finder poststrukturalistiske tilgange det sociale

på makro-niveau i symbolstrukturer som magt og diskurser, der eksisterer rundt om

aktørerne. Og en sådan tilgang til empirisk forskning i mediebrug kan ligeledes være

14


problematisk qua en overfokusering på antagelsen om ydre makro-strukturer, der de-

terminerer mediebrugen for den enkelte (Halkier & Jensen, 2008: 50).

Praksisteoretiske tilgange placerer derimod det sociale i praksisser, som

aktørerne hver især engagerer sig i og udfører (mikro-niveauet), og som samtidig

rammesætter det, de gør (makro-niveauet). Dette stemmer overens med Giddens’

strukturationsteori, hvor en vekselvirkning mellem struktur og agens demonstrerer,

”[…] how principles of order [can] both produce and be reproduced at the level of

practice itself” (Giddens, 1984: 376).

Ved at flytte fokus fra nogle af de klassiske sociologiske dogmer om in-

tentionalitet eller aktør-struktur-dualismen går jeg mere grounded til undersøgelsen

af, ”what people actually do” (Kjaerulff, 2010: 214):

[…] Practice theory broadens the analytic scope and makes

empirical analyses sensitive to the heterogeneous complex of

interacting components that constitute the dynamics of every-

day practices. (Christensen & Røpke, 2010: 254)

Med en sådan analytisk sensibilitet overfor de komplekse sammenhænge i hverdagsli-

vets mediebrug mener jeg at kunne nuancere billedet af, hvad karrieremindede dan-

skere gør med LinkedIn, og hvad LinkedIn hæmmer og fremmer i deres sociale hver-

dagsliv.

15


3. Rammeteori – praksis- og medieteori

I forlængelse af videnskabsteorien præsenterer jeg i dette afsnit de overordnede teo-

rier, der danner forståelsesramme om min tilgang til genstandsfeltet og den empiriske

analyse.

Først udreder jeg kort sammenhængen mellem praksisteorien og medie-

forskningen. Derpå udfolder jeg mit praksisteoretiske begrebsapparat. Endeligt præ-

senterer jeg min medieforståelse ud fra Medium Theory og definitionen af sociale me-

dier, hvor også identitetsbegrebet aktualiseres.

3.1. Mediebrug i et praksisteoretisk perspektiv

Halkier & Jensen argumenterer for, at praksisteori med sin åbne analysetilgang til det

sociale liv kan tilpasses ethvert empirisk forskningsfelt med forskningsfeltets egen vi-

den, begreber og diskussioner (2008: 49-50). Inden for de seneste år er praksisteori

netop taget i brug i medievidenskabelige sammenhænge: ”The new paradigm sees

media not as text or production economy, but first and foremost as practice” (Couldry,

2010: 35). I et praksisteoretisk perspektiv mener jeg ligesom Couldry (Ibid.: 37) heller

ikke, at det giver mening at forsøge at vise en direkte medieeffekt på brugeradfærd.

Dermed mener jeg heller ikke, at LinkedIn-selskabets intentioner nødvendigvis har

særlig betydning for brugernes mediebrug og hverdagsliv. Jeg prioriterer derfor hver-

ken en medietekst- eller afsenderorienteret analyse af LinkedIn.

Min medievidenskabelige, praksisteoretiske vidensinteresse ligger i ste-

det i forlængelse af spørgsmålene: ”what, quite simply, are people doing in relation to

media across a whole range of situations and contexts?” – og hvordan indgår medie-

brugen meningsfuldt i hverdagslivets sociale praksisser? (Ibid.: 39, 51).

Dels kan brugen af sociale medier udgøre ”mediepraksisser” som selv-

stændige aktiviteter (Hobart, 2010: 55). Larsens (2013) netnografiske studier viser ek-

sempelvis unges Facebook-brug som et nexus af praksisser på selve Facebook-

platformen (Larsen, 2013: 164). Hendes praksisanalyse kan dog efter min mening kriti-

seres for alene at fokusere på medierede handlinger og diskurser (Ibid.), hvormed

”stilheden” blandt lurkers ikke indfanges:

16


Many online participants are only lurkers, but their participa-

tion and practices can be extremely significant and highly con-

sequential for understanding an internet-related context. (Or-

gad, 2009: 43)

I et praksisteoretisk perspektiv er det nemlig mindst lige så interessant, hvad menne-

sker gør i relation til medierne og ikke kun igennem dem. Dette også ud fra erkendel-

sen af, at mediebrug ikke nødvendigvis (længere) er en dedikeret, sammenhængende

aktivitet, vi udfører, med mindre vi eksempelvis går i biografen eller spiller computer-

spil. Og ikke engang her er vi automatisk fuldt ud dedikerede, da der foregår meget

andet omkring os. Når det kommer til nyere mobile medier som smartphones, er det

end ikke en nødvendighed, at vi giver mediet nogen særlig opmærksomhed, selvom

det indgår i mange af hverdagslivets centrale praksisser – ”eventually, they become so

taken for granted they are all invisible” (Baym, 2012: 1).

På samme måde har jeg på baggrund af min pilotundersøgelse erkendt,

at indholdet og interaktionen på LinkedIn ikke kun er en selvstændig mediepraksis –

LinkedIn bliver også sammentænkt med og anvendt i relation til anden mediebrug og

forskellige andre sporadiske og ureflekterede praksisser i hverdagslivet, hvori det fin-

der sin berettigelse. Når LinkedIn indgår som delpraksis i andre af hverdagslivets prak-

sisser, vil jeg betegne disse som LinkedIn-relaterede praksisser (Hobart, 2010: 55).

Med den hensigt at skabe forståelse for min anvendelse af praksisteorien

definerer jeg i det følgende en praksis samt dens elementer og i takt hermed også,

hvordan jeg operationaliserer begreberne i min empiriske analyse.

3.1.1 Operationalisering af praksisteoriens niveauer

I praksisteoriens definition rummer en praksis flere niveauer af praksiselementer. For

at skabe det bedst mulige overblik vil jeg i det følgende starte med de mindste elemen-

ter af en praksis og ”zoome” ud efterhånden, som elementerne kan sammenføjes i

mere overordnede kategorier. Samlet set tjener dette til at udrede og operationalisere

17


de praksisniveauer og -begreber, der er aktuelle i analysen af de LinkedIn-relaterede

praksisser.

En praksis er en tilbagevendende, sammenhængende måde at gøre noget

på (Reckwitz, 2002: 249), der bygger på internt forbundne praksiselementer: “A practi-

ce […] forms so to speak a ‘block’ whose existence necessarily depends on the

existence and specific interconnectedness of these elements” (Reckwitz, 2002: 250).

Praksiselementerne kan være kropslige bevægelser, mentale aktiviteter,

baggrundsviden, følelser samt ting og deres anvendelse (Ibid.: 249), og således kan

LinkedIn indgå i en praksis for brugerne. Endvidere inddeler Schatzki den specifikke

indbyrdes forbundethed i tre typer:

(1) […] understandings, for example, of what to say and do; (2)

[…] explicit rules, principles, precepts and instructions; and (3)

[…] what I will call “teleoaffective” structures embracing ends,

projects, tasks purposes, beliefs, emotions and moods.

(Schatzki, 1996: 89)

I sit studie af forbrugspraksis, sammenfatter Alan Warde (2005: 134) disse typer af

forbundethed til (1) forståelser, (2) procedurer og (3) engagementer. Af formidlings-

mæssige årsager giver jeg dem præfikset ”praksis-” og omdøber procedurer til prak-

sislogikker3

Praksisforståelser dækker over, hvilke praksiselementer der indgår i en

praksis, samt hvordan de indgår. Praksislogikker drejer sig om, hvad man bør gøre og

ikke bør gøre. Og praksisengagementer kan være specifikke stemninger samt mere

eller mindre konkrete og mere eller mindre bevidste formål. Når jeg identificerer og

afgrænser en praksis i empirien kan de tre typer af forbundethed således fungere som

analyseværktøjer.

.

3 Dette, fordi procedurer kan virke mekanisk og kausalt, hvor Schatzki henviser til det, der både eksplicit og implicit, bevidst og ubevidst foreskriver og rammesætter en praksis konkret og abstrakt (1996: 89) – eksempelvis også værdier og normer.

18


Zoomer jeg længere ud og anskuer praksisser som helheder, kan jeg be-

nytte to overkategorier i analysen af LinkedIn-brugen – generiske praksisser og integra-

tive praksisser (Schatzki, 1996: 91-110; Christensen & Røpke, 2010: 255).

Generiske praksisser er spredt i mange forskellige kontekster i det sociale

liv og er ifølge Schatzki som regel kun forbundet af forståelser (”what to say and do”)

uden logikker og engagementer – eksempelvis ”[…] practices of describing, ordering,

following rules, explaining, quiestioning” (Ibid: 91). Ifølge Christiansen og Røpke er

brugen af computeren og internettet – at klikke med musen, åbne programmer, sende

mails etc. – blevet en del af disse generiske praksisser (2010: 242). Og på samme måde

kan man argumentere for, at brugen af de typiske funktioner på smartphones, tablets

og på sociale medier også er det – ”the same meanings and skills are integrated ele-

ments of a variety of different practices” (Ibid.).

Med integrative praksisser henviser Schatzki til de mere overordnede

komplekse praksisser, der findes i og er konstituerende for det sociale livs specifikke

domæner – eksempelvis ”[…] farming practices, celebration practices, cooking practi-

ces […]” (1996: 98). Disse består af mange generiske praksisser, som ud over praksis-

forståelser også samlet set er forbundet af specifikke praksislogikker og -

engagementer.

Schatzki giver ikke en konkret definition af praksisdomæner, men jeg me-

ner at kunne drage en parallel til Bourdieus begreb om socialt felt – ”[…] specialist do-

mains of practice (such as art, photography, sociology) with their own ‘logic’” (Postill,

2010: 7) – dog uden fokus på habitusbegrebet og ”kampene” om kapitalformer (Broa-

dy, 2009: 61-62). I stedet kan et praksisdomæne forstås som en klynge af integrative

praksisser i én overkategori, som må defineres empirisk, hvilket er fokus for analysens

afsnit 9..

Alt i alt udgør de praksisteoretiske kategorier et analyseapparat, jeg kon-

kret kan anvende til empirisk at identificere, afgrænse og analysere de LinkedIn-

relaterede praksisser i deltagernes sociale hverdagsliv.

19


3.1.2 Det sociale i praksisser og praksisfællesskaber

Praksisser er per definition sociale, fordi de koordineres, genkendes og udføres af

mennesker (Schatzki, 1996: 186), og ”[…] praksisser skal således både anerkendes og

være anerkendende. Al social aktivitet bliver i denne forståelse normativ, fordi den

reguleres af egne og andres blikke” (Halkier & Jensen, 2008: 62).

Performativiteten i udførelsen af praksisser kan derved også kobles til

identitetsbegrebet, idet individet bliver ”the unique crossing point of practices […]”,

hvormed vi forstår os selv indadtil og udadtil i forhold til andre (Reckwitz, 2002: 256).

Eksempelvis identificerer deltagerne sig blandt andet med det, de beskæftiger sig med

i deres arbejde og faglighed, som krydser med deres professionelle praksisser på Lin-

kedIn. Disse aspekter analyserer jeg i afsnit 10. og 11..

En praksis kan imidlertid også være social på en anden måde, når menne-

sker samler og organiserer sig omkring den. Etienne Wenger (1998) betragtes ikke som

teoretiker inden for praksisteorien, men udvikler med begrebet praksisfællesskaber en

teori om læring og identitetsproduktion, som jeg finder relevant for analysen af fælles-

skabet i min case. Praksisser er i dette perspektiv processer, hvormed vi erfarer verden

og etablerer fællesskaber forbundet af en fælles virksomhed, et gensidigt engagement

og et fælles repertoire (Wenger, 1998: 72-73). Disse begreber og deres kobling til bru-

gen af LinkedIn på PKU’en udfolder og anvender jeg i analysen af ”praksisfællesskabet

proceskonsulenterne” i afsnit 7..

3.1.3 Metodiske og analytiske problemstillinger

Det praksisteoretiske perspektiv giver undersøgelsen den fordel, at kultur og det socia-

le i højere grad bliver konkrete observerbare empiriske størrelser. Men perspektivet

indebærer også både metodiske og analytiske problemstillinger.

For det første er det en stor metodisk udfordring at indfange praksisele-

menterne, som kan være mentale – eksempelvis følelser, tankemønstre og baggrunds-

viden. Disse kan være svære (hvis ikke umulige) at spore og forstå i observationer og

interviews, om end jeg skaber et godt udgangspunkt ved at komme tæt på deltagernes

praksisser, indgå med dem i fælles praksisser over længere tid i felten.

20


For det andet er det en formidlingsmæssig udfordring at favne denne

komplekse sammensætning af praksiselementer. Når jeg opstiller modeller til at illu-

strere sammensætningen af deltagernes praksisser (eksempelvis afsnit 9.1, 9.2 og

10.1.2), risikerer jeg paradoksalt nok at reducere den kompleksitet, som praksisteorien

har til formål at belyse (Helle-Valle, 2010: 187). For det tredje er det en analytisk

udfordring:

[…] to delimit a particular practice from other practices and to

decide at which level a practice should be defined. Some activi-

ties can be part of different practices at the same time, and

many objects are parts of more than one practice. (Christensen

& Røpke, 2010: 253)

Det, at frembringe niveauerne og nuancerne af deltagernes LinkedIn-relaterede prak-

sisser, hviler i høj grad på mine analytiske færdigheder, og jeg er derfor ekstra op-

mærksom på, hvordan deltagerne selv afgrænser deres praksisser og domæner i empi-

rien – eksempelvis mellem arbejdsdomænet og hjemmedomænet (afsnit 9.).

3.2 Medievidenskabeligt udgangspunkt

Jævnfør afsnit 3.1 kan praksisteorien som rammeteori fungere sammen med andre

mere fagspecifikke teorier. Da LinkedIn udgør mit mediefokus i genstandsfeltet vil jeg i

det følgende redegøre for mit medievidenskabelige udgangspunkt samt de teorier om

digitale medier, som jeg anvender i analysen.

3.2.1 Medium Theory og nye mediemiljøer

Specialet trækker primært på Medium Theory-traditionen (MT), der overordnet søger

at forstå ”[…] dynamikken mellem samfund og medieteknologi, herunder især hvordan

udviklinger i medieteknologi afføder sociale, kulturelle og psykologiske forandringer i

såvel historisk perspektiv som i samtiden” (Helles, 2009: 339). Denne tilgang passer

med specialets praksisteoretiske perspektiv for så vidt, at udgangspunktet ikke bør

være mediernes indhold – jævnfør McLuhans slogan: ”the medium is the message”

21


(Meyrowitz, 1985: 22). Med en indledende funktionalitetsanalyse vil jeg i stedet tage

udgangspunkt i, hvilke ”formelle egenskaber” LinkedIn har i kraft af mediets ”materiel-

le organisation” (Helles, 2009: 340). Dette for at forstå, hvilke potentielle praksisele-

menter LinkedIn stiller til rådighed for brugerne (afsnit 4.). Dog er det MTs ”mediet

som miljø”-metafor i tilgangen til mediebrug på mikroplan, som jeg anlægger i den

empiriske analyse (Meyrowitz, 1997: 65). Dette for at forstå, hvordan LinkedIn med

sine miljømæssige træk også danner kontekst for deltagernes hverdagslivspraksisser

og ikke kun er genstand i den (Ibid.: 65).

Et mediemiljø eller en mediematrice – “the interlocking network of all

coexistent media” (Meyrowitz, 1985: 339) – kan også betegne epoker i udviklingen af

informationssamfundet (Finnemann, 2005: 42-43; 2009c: 329). Ud fra denne betragt-

ning skaber de nye grundlæggende medier ”revolutioner”, så nye medier overtager

funktioner fra de gamle, der frigøres til nye formål og samlet giver os nye kommunika-

tions- og interaktionsmuligheder (Tække, 2006b: 149; 2013: 72; Finnemann 2005: 55).

En sådan revolution sker ifølge Meyrowitz ved introduktionen af de analoge elektroni-

ske medier, hvor informationssystemerne – ”[…] a given pattern of access to social in-

formation, […] to the behavior of other people” (1985: 37) – krydser tid og rum på nye

måder og ændrer de vante perceptuelle barrierer for, hvem der kan vide hvad, hvor og

hvornår (Goffman, 1959: 109).

Når mediemiljøets kompleksitet forøges, opstår der ifølge Tække en ræk-

ke uklarheder i samfundets kommunikative infrastruktur, før vi lærer mediet at kende

og etablerer nye sociale mønstre (2013: 74-76). I hverdagslivet kommer uklarhederne

til udtryk som sociale ambivalenser, når brugerne bliver i tvivl om de sociale normer i

kommunikationen på og omkring sociale medier (Tække, 2013: 78).

De sociale ambivalenser forbundet med LinkedIn får opmærksomhed i

specialets afsnit 7.3 og 8.5. Ligesom at mediematricen med de elektroniske medier har

skabt en ny form for informationssamfund, kan det diskuteres, hvorvidt en ny medie-

matrice er ved at opstå efter sociale og mobile mediers indtog. I den forbindelse analy-

serer jeg, hvordan introduktionen af LinkedIn påvirker informations- og interaktionssi-

tuationerne i henholdsvis deltagernes praksisfællesskab (afsnit 7.1), deres skelnen mel-

22


lem arbejds- og fritid (afsnit 9.3) samt deres oplevelser af karriereudvikling og faglig

identitet (afsnit 10.2 og 11.1).

3.2.2 Sociale medier og faglig identitet

Sammenhængen mellem LinkedIn og brugernes faglige identitet udgør et centralt om-

råde i genstandsfeltet. Meyrowitz (1985: 23 ff.) reaktualiserer i MT Erving Goffmans

mikrosociologiske feltstudier og teatermetaforer om social interaktion. Og særligt be-

greberne om frontstage/backstage og indtryksstyring finder jeg relevante og operatio-

naliserbare i analysen af sammenhængen mellem LinkedIn og faglig identitet (Goff-

man, 1959: 114, 14-20).

Goffmans originale begreber er i vidt omfang anvendt i studier af impres-

sion management strategies, hvor sociale medier udgør ”platform[s] for the manage-

ment of identity to multiple audiences” (Cunningham, 2013: 4; Huznekoff, 2013: 18-

22). Sherry Turkle (1995) satte allerede denne kurs i sine tidligere studier af ”life on

screen” og dette livs ubegrænsede muligheder for selviscenesættelse.

Hverken Goffman eller Meyrowitz beskæftiger sig dog med identitet som

en dybereliggende kerne eller et indadvendt projekt for individet, hvilket, jeg mener,

er ofte oversete aspekter i denne sammenhæng (Goffman, 1959: 78; Jacobsen & Kri-

stiansen, 2002: 97).

Der findes ikke ét enhedsbegreb for identitet, da definitionen afhænger

af det teoretiske perspektiv4

, men med begrebet selvidentitet giver Giddens (1996) et

bud på, hvordan oplevelsen af at være ”den samme” i forskellige situationer og over et

helt livsforløb kan knyttes til performativiteten:

En persons identitet skal hverken findes i adfærd eller i andres

reaktioner – uanset hvor vigtige disse er, men i evnen til at hol-

de en særlig fortælling i gang. (Giddens, 1996: 70)

4 I yderpolerne af disse perspektiver forstås identitet enten som en fast indre kognitiv struktur (individu-alpsykologien) eller et samfundsmæssigt og socialt konstrueret ydre (poststrukturalis-men/socialkonstruktionismen) (Larsen, 2013: 166).

23


På baggrund af ovenstående beskæftiger jeg mig med deltagernes faglige identitet i

form af selvfortællinger relateret til LinkedIn, hvilket er mit fokus i afsnit 11..

3.2.3 LinkedIn som SNS og metamedie

Jeg vil nu redegøre for min forståelse af sociale medier og deres mediemæssige beskaf-

fenhed. Begrebet ”sociale medier” er på sin vis misvisende, idet alle medier er sociale

per definition. Det samme gælder ”web 2.0”, da der ikke er tale om en ny version af

internettet (Finnemann, 2009d: 556). Fra akademisk hånd kommer den første egentli-

ge definition af sociale medier fra boyd & Ellison (2007), som skærper betegnelsen til

social network sites (SNS). Bemærkelsesværdigt kategoriserer de ikke LinkedIn som et

SNS i den tidlige definition. Hvor SNS’er handler om at pleje sit netværk af eksisterende

forbindelser, handler social networking sites derimod om at skabe nye, hvilket ifølge

boyd & Ellison er tilfældet for LinkedIn (2007: 211). Her kan boyd & Ellison kritiseres

for at teoretisere ud fra, hvad, de mener, er formålstjenligt og ikke begrundet af medi-

ets funktionalitet, eller hvordan LinkedIn fungerer med udgangspunktet i de eksiste-

rende forbindelser (eksempelvis overført fra en mail-konto). Larsen (2009: 48) mener

tilsvarende, at formål og brugsmønstre må danne grundlag for definitionen af SNS’er

for at følge med tiden, hvilket dog ikke løser problemet med de kvantitative undersø-

gelsers validitet (afsnit 1.2)

I Ellison & boyds (2014) opdaterede definition af SNS, er kriterierne imid-

lertid mindre konkrete med hensyn til brugeraktiviteternes formål:

A social network site is a networked communication platform in

which participants 1) have uniquely identifiable profiles that

consist of user-supplied content, content provided by other us-

ers, and/or system-level data; 2) can publicly articulate connec-

tions that can be viewed and traversed by others; and 3) can

consume, produce, and/or interact with streams of user-

generated content provided by their connections on the site.

(Ellison & boyd, 2014: 158)

24


LinkedIn falder altså ind under SNS-kategorien i den aktuelle definition. Ligesom Face-

book kan LinkedIn desuden betegnes som et metamedie (Linaa & Tække, 2013), hvilket

kommer til udtryk på to måder. For det første er elementerne og funktionaliteterne i

LinkedIn ikke nye, men blander ”velkendte elementer og aktørtyper” fra mediemiljøet

på nye måder (Brügger, 2013: 22). For det andet foregår interaktionen mellem bruger-

ne ved at referere, linke til og indbygge funktioner og indhold fra andre platforme og

mediegenrer. Metamediets særlige funktionaliteter er således også afgørende for in-

teraktionsmulighederne, hvilket jeg afsluttende vil udrede med to centrale begreber –

tom struktur og funktionel arkitektur.

3.2.3.1 Tom struktur og funktionel arkitektur

Sociale netværkssider som LinkedIn kan i følge Brügger siges at være karakteriseret

ved en tom struktur (Brügger, 2013: 22). Struktur, fordi der ”semiotisk og interakti-

onsmæssigt fastlægges nogle brugsmuligheder […] som fremmer en bestemt brug og

bestemte aktører, mens den vanskeliggør eller udelukker andre”. Og tom, fordi det

ikke fra LinkedIns side er bestemt, ”hvilket konkret indhold, der skal fyldes i den”

(Ibid.).

Tilsvarende anvender Tække Finnemanns begreb om funktionel arkitektur

(Finnemann, 2009b: 173) til at betone strukturen i det ”udvidede mulighedsrum for

det sociale”, som SNS’er har i kraft af opbygningen af funktionaliteter (Tække, 2013:

74). Selvom de to begreber minder om hinanden, mener jeg, at de fremhæver forskel-

lige egenskaber. Tom struktur fremhæver brugernes relative autonomi i mediebrugen,

og funktionel arkitektur fremhæver de funktionaliteter, der samtidig rammesætter

denne mediebrug. Derfor anvender jeg begge begreber i analysen.

I en klassisk receptionsforskningsoptik stiller LinkedIn store udfordringer

for medietekstanalysen, da medieteksten i udgangspunktet er ”tom”. Dels umuliggør

dette forhold at analysere indholdet, som brugeren oplever i deres individuelle ”vari-

ant”, med mindre forskeren får adgang til brugerens unikke profil5

5 Dette vil desuden stadig indebære en udfordring med, hvilken ”version”, der skal gøres til genstand for tekstanalysen, når der i den efterfølgende empiriske analyse er flere brugere med hver deres variant.

. Dels vil indholdet

altid kun repræsentere et øjebliksbillede af medieteksten, der potentielt aldrig får en

25


endelig afgrænsning. Denne tilgang minder derfor mere om et empirisk observations-

studie end en egentlig medietekstanalyse, og jeg vil derfor i stedet foretage en funkti-

onalitetsanalyse af LinkedIn som grundlag for den empiriske analyse.

Funktionaliteter i LinkedIns brugergrænseflade har henholdsvis variante

og invariante træk (Finnemann, 2005: 24-26). Det variante henviser til de egenskaber,

som brugerne selv former ved ”udfyldning” af strukturen i forskellige brugssituationer.

Det invariante henviser til de egenskaber, der er bundet til og forudsætter alle brugssi-

tuationer.

Derfor mener Finnemann også, at man for at forstå et medies funktionali-

teter, må ”[…] tage udgangspunkt i de træk, der karakteriserer enhver anvendelse,

frem for de træk, der varierer med den aktuelle anvendelse” (Ibid.: 24). Problemet

med SNS’er som LinkedIn er i denne henseende, at de er født variante, idet den funkti-

onelle arkitektur ikke er indbygget i maskinens fysiske invariante arkitektur, men kan

omprogrammeres (Finnemann, 2009b: 173). Med andre ord fjernes, ændres og tilføjes

funktionaliteter løbende og uden varsel fra LinkedIn, hvilket kan stille store udfordrin-

ger for forskningen: ”Features that one scholar examines one year may simply disap-

pear the next”(Ellison & boyd, 2014: 165).

Derfor må min funktionalitetsanalyse også tage udgangspunkt i LinkedIns

aktuelle invarians, og særlig opmærksomhed må gives til de mest relevante funktiona-

liteter i deltagernes brug og oplevelser af LinkedIn, som jeg har udforsket i feltstudiet.

26


4. Funktionalitetsanalyse

Nærværende funktionalitetsanalyse svarer til den klassiske medietekstanalyses fokus

på indhold, der i traditionel receptionsforskning kombineres med empirisk interesse

for modtagerens tolkning (Hagen, 2009: 455). Jævnfør afsnit 3.1 mener jeg som

Couldry (2010: 37), at antagelser om direkte medieeffekt kan være svære at komme

uden om med et medietekstanalytisk udgangspunkt – og jævnfør forrige afsnit, at det

er det yderst problematisk at analysere indhold i SNSer. I stedet giver det mening at

undersøge, hvilke potentielle praksiselementer LinkedIn stiller til rådighed for bruger-

nes praksisser i kraft af funktionaliteterne.

Jævnfør forrige afsnit tager jeg udgangspunkt i LinkedIns aktuelle invari-

ans fra perioden for feltstudiet, og for yderligere afgrænsning analyseres kun Basic-

kontoens funktionaliteter, der ligger til grund for deltagernes LinkedIn-brug.

4.1 Profilfunktioner og netværk

Brugeren får adgang til LinkedIns funktionaliteter via privat login til sin LinkedIn-profil,

og profilerne er dermed udgangspunkt for alle andre interaktioner med funktionalite-

terne samt andre brugere på LinkedIn. Profilsidens eneste faste element er øverste

ramme (illustration 1) med foto, navn, ”faglig overskrift” (eksempelvis stillingsbeteg-

nelse og/eller interesse), der kan udskiftes eller redigeres, samt angivelse af antal for-

bindelser i brugerens netværk:

27


Profilsiden tilbyder derudover en afgrænset række sektioner (illustration 2) med tekst-

og billedfelter, som kan tilføjes, ufyldes, redigeres og opstilles i prioriteret eller krono-

logisk rækkefølge ud fra ”drag and drop”-princippet.

Illustration 1: Profilsidens faste element

Illustration 2: Profilsidens sektioner

28


Foruden de for LinkedIn-funktionsspecifikke sektioner – eksempelvis forbindelser,

”kompetencer og anerkendelser (endorsements)”, ”organisationer du følger” samt

”grupper du følger” – tæller sektionerne en lang række andre informationsmuligheder

som ”kort beskrivelse”, ”erfaring”, ”uddannelse”, ”projekter”, ”fag/kurser”, ”udgivel-

ser” med flere, der samlet minder om opbygningen af et klassisk CV.

Funktionelt rækker profilsiden dog ud over ”CV-status” ved blandt andet

at være gensidigt forbundet (linked) til andre profiler efter behov, hvilket former et

netværk af forbindelser ud fra den enkelte bruger. Det er derfor interessant, hvordan

deltagerne oplever deres profiler og på forskellige måder anvender funktionerne til at

”profilere” sig, hvilket vil være fokus for den empiriske analyse i afsnit 10 og 11.

En ny LinkedIn-bruger kan hurtigt komme i gang med at forme sit net-

værk af forbindelser ved at synkronisere sine privat- og arbejdsmail-kontaktlister og

anmode disse kontakter om LinkedIn-forbindelse (af første grad).

For at interagere med forbindelser af ”anden grad” (forbindelsers forbin-

delser), af ”tredje grad” (forbindelsers forbindelsers forbindelser) eller mere fjerne

brugere og eventuelt føje dem til sit eget netværk skal man anvende andre funktionali-

teter, som jeg beskriver i det følgende.

4.2 Navigation i strukturen

Brugeren navigerer mellem funktionaliteterne via ”navigationsbjælken” (illustration 3)

og den indbyggede søgefunktion, der følger med som header på alle LinkedIns under-

sider.

Yderst til højre kan brugeren til hver en tid tilgå sin profilside og forbindelser. Søge-

funktionen virker til at kunne udforske indhold under de kategoriserede funktionalite-

ter – netværk (andre bruger-profiler), uddannelse, job eller interesser – men også som

Illustration 3: ”Navigationsbjælken”

29


hurtig genvej til allerede kendte søgeresultater. Ved søgning på andre profiler refere-

rer søgningen til det indhold (navn, faglig overskrift, stillingsbetegnelse etc.), som bru-

gerne selv har udfyldt i strukturen, og således åbnes muligheden for at kunne søgeop-

timere sin egen profilside efter præferencer og formål, hvis brugeren kan gennemskue

hvordan. Endvidere prioriteres søgningen efter første-, anden- og tredjegradsforbin-

delser (hvis ikke ”avanceret søgning” anvendes til selv at vælge graden), hvorfor et

større netværk også potentielt øger sandsynligheden for at rangere højere på listen af

søgeresultater. I afsnit 8.3 vil jeg analysere, hvordan deltagerne forholder sig til søge-

optimeringen og gennemskueligheden af LinkedIns mekanismer.

4.2.1 Faglige grupper – åbne og lukkede interessefællesskaber

Under kategorien ”interesser” har brugeren mulighed for at oprette eller fremsøge

virksomhedssider og grupper og forbinde sig til dem. Disse relationer går både ud på at

følge virksomheders opslag i nyhedsstrømmen (se næste afsnit) og det at være med-

lem af åbne og/eller lukkede grupper. For de virksomheder og åbne grupper, som bru-

geren er forbundet til, gælder det, at brugeren kan tilføje en oversigt til sin profilside,

hvorved elementerne anvendes som informationskilder til at profilere brugeren:

Illustration 4: Grupper og virksomheder

30


Når grupper er lukkede kræver medlemskabet en invitation eller en accepteret an-

modning. Idet lukkede grupper ikke eksponeres eksternt på profilsiderne, prioriterer

brugeren i de lukkede grupper umiddelbart de andre interne funktionaliteter – ”dis-

kussioner”, ”kampagner”, ”job” samt ”medlemsoversigten” (illustration 5).

Under diskussioner oprettes et opslag med en titel og med mulighed for at tilføje flere

detaljer i tekstfeltet, hvilket andre af gruppens deltagere efterfølgende kan ”synes

godt om” eller kommentere og således forme diskussionen eller starte en ny.

Der er således vide rammer for, hvilke variante egenskaber gruppe-

funktionaliteten og de underliggende funktionaliteter kan få. I denne forbindelse er

det relevant at introducere begrebet affordances, der i medievidenskaben betegner

”medieegenskaber eller funktionaliteter, der er særligt egnede til (eller som favorise-

rer) en bestemt brug” (Finnemann, 2009a: 12). Idet interaktionshistorikken kan sorte-

res efter ”populære” eller ”seneste” diskussioner, kan man argumentere for, at grup-

Illustration 5: LinkedIn-gruppe

31


pe-funktionaliteten favoriserer det, at holde sig ajour med og deltage i de mest aktuel-

le aktiviteter eller i dem, hvor der i forvejen er mest aktivitet. Idet medlemmernes pro-

filbilleder, navne og faglige overskrifter fungerer som direkte links til deres profilsider,

inviterer LinkedIn således også brugeren til at besøge de andre medlemmers profilsi-

der, når de fremtræder i diskussionerne. Skal man tro LinkedIns information om ”bi-

dragsniveau”, kan en gruppedeltager således også regne med fire gange så mange pro-

filvisninger, hvis de bidrager aktivt. Og når en deltager opnår et vist bidragsniveau, kan

vedkommende endda blive fremhævet på gruppens startside (illustration 6).

Alt i alt lægges der op til at dele informationer under det gruppespecifikke emne, del-

tage i diskussioner samt interessere sig for hinandens indhold og faglige profiler. Det er

derfor interessant, hvordan deltagerne udnytter og ikke-udnytter disse affordances.

4.2.2 Startsiden – nyhedsstrømmen fra netværk og grupper

Startsiden er udgangspunktet og samlingsstedet for alle brugerens netværksspecifikke

informations- og interaktionssituationer (illustration 7).

Illustration 6: Bidragsniveau i LinkedIn-gruppe

32


Startsiden kaldes også ”nyhedsstrømmen” eller ”feed”, da den på mange måder ligner

Facebooks ditto, hvor statusopdateringer med tekst, links og/eller billeder deles i de

individuelle netværk, og selv løbende opdaterer det nyeste indhold i én strøm. Her

samles også indhold fra tilmeldte grupper og virksomheder, som brugeren følger. Prio-

riteringen heraf fungerer som udgangspunkt efter LinkedIns algoritme, der med hem-

melige kriterier selekterer indholdet og dets prioritet i den enkeltes nyhedsstrøm. Lin-

kedIns algoritme kan sammenlignes med Edgerank på Facebook, der ifølge Tække ”[…]

skal optimere aktiviteten […], så vi bruger så meget tid dér som muligt, således at vi

kan se så mange reklamer som muligt” (2013: 81). Men forskelligt fra Facebook kan

brugeren imidlertid også selv sortere i sin nyhedsstrøm efter enten ”mest populære”

eller ”seneste” og yderligere fininddele efter særlige præferencer. Eksempelvis kan

man fjerne ”opdateringer fra virksomheder, man følger”, eller ”forbindelsers profilæn-

dringer”. Til gengæld vises stadig annoncer (sponsorerede virksomhedsopslag) samt

nyheder, som algoritmen prioriterer på baggrund af indtastede brugerdata og -adfærd.

Brugeren kan bidrage til at gøre annoncer og nyheder mere relevante ved at tilføje og

redigere indhold på sin profilside, som algoritmen kan prioritere efter. På samme måde

Illustration 7: Startsiden

33


bestemmer brugeren mere eller mindre selv, hvor meget information og hvor stor di-

versitet, der skal være i nyhedsstrømmen, ved at styre mængden og diversiteten af

egne forbindelser, grupper og virksomheder. Jeg vil derfor analyserer, hvordan delta-

gerne forholder sig til algoritmen (afsnit 8.3) og håndterer informationsmængden fra

nyhedsstrømmen (afsnit 10.1.3).

4.3 Aktive og passive interaktionsmuligheder

Med sine invariante funktionaliteter tilbyder LinkedIn forskellige kommunikationsfor-

mer. Foruden opdateringer og kommentarer i grupper og netværk kan brugerne med

hver deres indbakke skrive privatbeskeder en-til-mange eller en-til-en6

(illustration 8).

Derudover kan brugerne lave ”anbefalinger” til hinandens profilsider ved at skrive en

regulær anbefaling, eller ved at ”anerkende” (endorse) hinandens kompetencer. Lige-

som oversigten over en brugers forbindelser, åbne grupper og virksomheder kan også

anbefalinger og anerkendelser fremgå i en sektion og således profilere/understøtte

brugernes profiler.

6 Det er dog kun muligt at sende privatbeskeder til førstegradsforbindelser, hvor andre kræver ”InMail” fra Premium-kontoen.

Illustration 8: Indbakke til privatbeskeder

34


Disse kommunikationsformer udgør alle det, jeg vil kalde aktive interakti-

onsmuligheder, som er intenderede kommunikative handlinger, der muliggøres gen-

nem LinkedIns brugerinteraktionsfunktioner. Med reference til Goffmans indtrykssty-

ring kan de aktive interaktioner siges at svare til information, der gives (expression gi-

ven) (Jacobsen & Kristiansen, 2002: 92).

Passive interaktionsmuligheder betegner derimod de informationer, en

bruger som udgangspunkt afgiver (expression given off), når vedkommende eksempel-

vis besøger andre profilsider, hvorved de besøgte profiler kan overvåge besøget via

notifikationerne. Det kan også være ”profilsideopdateringer” eller ”jubilæer” fra en

bruger, der offentliggøres i netværkets nyhedsstrøm. De passive interaktioner kan væ-

re intenderede, men de kan også være informationer, som brugeren, der ikke er be-

kendt med mekanismerne, upåagtet afgiver. Det kan derfor være svært at vide, hvor-

vidt de andre brugere afgiver denne information med et formål eller ikke er bevidste

om det. Brugerne har nemlig også mulighed for at kontrollere informationsniveauet til

en hvis grad, hvilket jeg uddyber herunder.

4.4 Ekstern og intern informationskontrol

I LinkedIns funktionelle arkitektur tilbyder to typer af funktionaliteter til informations-

kontrol. Den, jeg kalder ekstern informationskontrol, handler om at kunne overvåge

andre brugeres aktive og passive interaktioner i relation til brugerens eget indhold –

eksempelvis profilvisninger, nye forbindelser, ”synes godt om”, delinger eller kommen-

tarer på opslag. Disse kontrolleres via ”notifikationer” (illustration 9). Og under funkti-

onen, ”hvem har set din profil?” (illustration 10), kan brugeren se en statistik for egne

profilvisninger.

35


Brugeren kan også modtage notifikationerne på en tilkoblet mail-adresse, så de kan

kontrolleres uden at være logget ind. Dette er ikke en uvæsentlig funktion, da forskel-

len på, om brugeren anvender sin privat- eller arbejdsmail til mailnotifikationer, kan

have indflydelse på brugssituationen, som undersøges i den empiriske analyse.

Den interne informationskontrol handler derimod om at kontrollere de

informationer, der kommer fra egne aktive og passive interaktioner. Særligt ved de

Illustration 9: Notifikationer

Illustration 10: ”Hvem har set din profil”

36


passive har brugeren nemlig mulighed for at styre sit informationsniveau (illustration

11) – eksempelvis besøg på andres profilsider.

Ved ændringer på profilsiden har brugeren endvidere mulighed for at vælge, om æn-

dringerne skal offentliggøres i netværket (illustration 12) – og dette valg har ikke ind-

flydelse på, om vedkommende kan se andres profilsideændringer:

Illustration 11: Administration af privatliv og indstillinger

Illustration 12: ”Vil du give dine forbindelser besked?” fra profilsiden

37


Funktionaliteterne til informationskontrol kan således hjælpe brugeren med indtryks-

styring, men efterlader det samtidig åbent for fortolkning, når en anden bruger måske

(ikke) er bekendt med eller bruger disse funktionaliteter.

4.5 Mobilitet og praksis

Sidst men ikke mindst er det væsentligt, at LinkedIn også kommer som en mobil- og

tablet-applikation, der kan sættes til auto-login og synkronisere indholdet på tværs af

platformene. Jeg vil ikke gå i detaljer med LinkedIn-applikationens brugergrænseflade,

da funktionaliteterne ligner desktop-versionen – dog med færre muligheder for intern

funktionalitetskontrol. Brugerne, der anvender app’en kan til gengæld have øgede mu-

ligheder for ekstern informationskontrol, da notifikationer kan leveres på mobil- eller

tabletenheden.

LinkedIn-applikationen er med til at øge mobiliteten, som kan siges at

være en overordnet funktionalitet ved LinkedIn. Dette fordi det gøres muligt at tilgå

LinkedIn på tværs af tid og rum og på nye måder i alle dele af hverdagslivet (Bellman et

al., 2011: 191). Men mobiliteten handler også om, hvor hurtigt og enkelt det er at an-

vende LinkedIns funktioner i det hele taget og på tværs af platforme. Foruden det, at

udfylde sin profilside med de mange sektioner og elementer, er alle andre funktioner

stort set nogle, der kan startes, afbrydes, genoptages og afsluttes hurtigt og enkelt –

eksempelvis det, at skrive en opdatering, kommentere, vise en andens profil, fremsøge

en virksomhed eller tjekke nyhedsstrømmen.

I et praksisteoretisk perspektiv lægger LinkedIns mobilitet således op til,

at de mange funktioner kan indgå spredt som praksiselementer i andre integrative

praksisser, hvilket jeg vil fokusere på i analysen af den sporadiske brug af LinkedIn i

afsnit 8. og 9.

38


5. Metodedesign

I dette afsnit præsenterer jeg specialets samlede metodedesign, der i mit case-studie

søger at favne den empiriske kompleksitet i flowet af krydsende hverdagspraksisser

relateret til LinkedIn (Halkier & Jensen, 2008: 60).

Metodedesignet er bygget op om en etnografisk metodik og bygger des-

uden på en række metodologiske erkendelser om genstandsfeltet, som er gjort i min

indledende eksplorative pilotundersøgelse. Disse erkendelser understøtter Baym &

Markham, når de argumenterer for, at der i nutidens internetforskning er behov for at

anvende helt nye og kreative metoder til at lave holistiske feltstudier af eksempelvis

sociale netværkssider, som rykker ved grænserne i den traditionelle etnografi (2009:

vii-xv). Om denne type metodedesign skriver Drotner:

Naturally, for the participants, their online and offline commu-

nications and actions are interwoven, and the researcher may

wish to frame a research design so as to make such interweav-

ing processes the focus of attention. (Drotner, 2013: 48)

Med denne opmærksomhed tilgår jeg feltet i et brugerperspektiv og på feltets egne

præmisser (Orgad, 2009: 36-39, 48). Dels trækker jeg på aktionsforskning med det

formål at komme helt tæt på og kvalificere empirien i en ellers svært tilgængelig og

kompleks forskningskontekst. Dels kombinerer jeg en klassisk deltagerobservationsme-

tode med netnografisk metode (Kozinets, 2010). Derudover metodetriangulerer jeg

undersøgelsen med fokusgruppe- og individuelle interviews for at nuancere empirien.

Der kan i mit metodedesign ikke være tale om de klassiske kriterier som

(positivistisk) reliabilitet, repræsentativitet og generaliserbarhed, da andre forskere

ikke kan foretage samme dataproduktion og -bearbejdning, og jeg ikke kan generalise-

re ud fra mit case-studie alene (Halkier, 2008: 109). Jeg øger derfor i stedet analysens

validitet med sammensætningen af relevante metoder og kontekster samt gør mine

anvendelser af dem transparente (Baym & Markham, 2009: 15; Halkier, 2008: 110)

39


Metodedesignet består af forskellige faser som kortlagt i illustration 13

og uddybet nedenfor. I faserne komplimenterer metoderne hinanden (Halkier, 2008:

20), og de væsentligste pointer og udfordringer heri trækker jeg frem i de følgende

afsnit. Afslutningsvis vil jeg behandle de forskningsetiske problemstillinger i metodede-

signet.

(1) Den eksplorative fase:

• Meta-studie af LinkedIn i litteraturen og danske kvantitative undersøgelser

• Afsøgning af eget LinkedIn-netværk

• Pilotundersøgelse af FaciliteringDK

• Aftale med Go’Proces og start på PKU

(2) Rekrutteringsfasen

• Opstart af LinkedIn-gruppen på PKU’en

• Endelig case-udvælgelse med informeret samtykke

(3) Udviklingsfasen

• Aktioner i feltarbejdet – administration af PKU-LinkedIn-gruppe

Illustration 13: Undersøgelsens faser 2014-2015

40


• Deltagelse og deltagende observation på PKU’en: 6 x 6,5 time

• Netnografisk deltagende observation på henholdsvis PKU-LinkedIn-gruppen, ny-

hedsstrømmen og profilsider på LinkedIn: september-december 2014

(4) Opsamlings- og analysefasen

• Kodning af deltagerobservationer

• Fokusgruppeinterview med 8 deltagere

• Kodning af fokusgruppe

• Tre Individuelle interviews med Betinna, Jens og Ane

• Kodning af individuelle interviews

For overblikkets skyld lister jeg specialets empiriske data op i nedenstående tabel. Det

giver en kronologisk oversigt over metoder, kontekster, deltagere samt form/bilag:

Metoder Kontekst Deltagere Varighed (timer)

Form/bilag

Meta-studie Videnskabelige databaser

- - Tabeller og analyse (1.A)

Pilotundersø-gelse

LinkedIn-gruppen ”FaciliteringDK”

66 medlemmer af gruppen

- Kondenseret feltbe-retning og analyse

(1.B) Adgang til

Go’Proces og PKU’en

Det projektorien-terede forløb hos

Go’Proces

Proceskonsulenterne og tidligere PKU-

deltagere

- Episodiske feltnoter (1.C)

Deltagerobser-vation for se-minar 1 og 2

Go’Proces’ PKU, modul 1

Deltagerne på PKU, sommeren 2014

13 Episodiske feltnoter (2.A)

Aktionsforsk-ning: Oprettelse

og opstart af LinkedIn-gruppe

LinkedIn-gruppen: ”Fælles-

skabet Proces-konsulenterne”


- Kondenserede feltno-ter (3.A)

Deltagerobser-vation for se-minar 3 og 4



13 Episodiske feltnoter (2.B)

Deltagerobser-vation for se-



13 Episodiske feltnoter (2.C)

41


minar 5 og 6

Netnografisk deltagerobser-

vation, juni-december

LinkedIn-gruppen: ”Fælles-

skabet Proces-konsulenterne” samt LinkedIn

nyhedsstrømmen i netværket og

profilsider


- Registrering og over-sigt

(3.B)

Fokusgruppe-interview

Go’Proces ”Fokusdeltagerne”: 8 deltagere på PKU, sommeren 2014

2 Transskription (4.A) Interviewguide og spørgeskema (4.B)

Individuelt interview

Skype-interview Fokusdeltager Ane 1,3 Transskription (5.A) Interviewguide (5.D)


Skype-interview Fokusdeltager Betin-na

1 Transskription (5.B) Interviewguide (5.D)


Efter PKU’en Fokusdeltager Jens 1,5 Transskription (5.C) Interviewguide (5.D)

Dokument: PKU - uddan-

nelsesbeskrivel-se

goproces.dk - - Uddannelsesbeskri-velse (6.A)

5.1 Indledende metodologiske erkendelser

For at danne baggrund for mine metodeovervejelser og -valg trækker jeg på min net-

nografiske pilotundersøgelse, der strækker sig over foråret 2014. Pilotundersøgelsen

er behandlet i bilag 1.B, og jeg vil her blot kortfattet referere mine tre metodologiske

erkendelser, der sammen med mine fire præsenterede forskningsspørgsmål er de pri-

mære resultater af pilotundersøgelsen. De vedrører (1) grænserne for interaktion i

åbne og lukkede LinkedIn-grupper, (2) behovet for at ”gå native” on- og offline og (3)

nødvendigheden af en multi-relationel metodetriangulering.

For det første erkender jeg, at jeg må tage udgangspunkt i min egen Lin-

kedIn-profil og egen faglighed for at nærstudere den situerede sociale interaktion.

Jævnfør afsnit 4.3 er det kun den synlige interaktion mellem brugerne, der er tilgænge-

lig i deres netværk og i tilmeldte grupper. Det lader sig derfor ikke gøre at studere dem

fra en nyoprettet og ”tom” profil uden et etableret netværk med dem først. Med en

42


connective virtual ethnography (Hine, 2000) er jeg i stedet gået fra ”site til site, bruger

til bruger og gruppe til gruppe” med min personlige profil (1.B: 1; Larsen, 2013: 160),

og har opdaget, at interaktionen ofte foregår så fagspecifikt, at tilgængeligheden også

kræver, at man har kendskab til de særlige ”koder”, som knytter sig til den faglige

gruppeidentitet7

For det andet erkender jeg behovet for at blive del af gruppen på antro-

pologisk vis for at forstå den kontekstuelle værdi af interaktionen. Og dette kan også

kræve offline deltagelse. I min pilotundersøgelse beslutter gruppen ”FaciliteringDK”

(pseudonym) at gå fra åben til lukket gruppe for at værne om og dyrke deres ”fælles

faglige udgangspunkt og forståelse af facilitering”, der udspringer af nogle offline kur-

ser (1.B: 2; 2.A). Hvis jeg med Lidéns ord vil forstå ”[…] hvad det er for en type erfarin-

ger, og hvad det er for nogle subjekter, de forskellige sociale netværk og samspillet på

fællesarenaerne resulterer i”, må jeg forfølge dette ”flow” af informationer på de for-

skellige lokaliteter (2006: 159) – derfor også offline.

(Meyrowitz, 1985: 57 ff.). Udover at være lukkede for forståelse kan

LinkedIn-grupperne også være ”fysisk” lukkede og et medlemskab vil kræve, at man

har en bestemt interesse/faglighed (1.B: 2).

Sidst men ikke mindst erkender jeg, at interaktionen også kan være knyt-

tet til en særlig brug af LinkedIn – tæt sammenvævet med deltagernes andre hver-

dagspraksisser, arbejdssituationer og mediebrugsadfærd generelt (1.B: 3). Dette kalder

på en triangulering af metoder i form af fokusgrupper og interviews, som åbner op for

viden om sociale normer, brugskontekster og individuelle livsverdener (Halkier, 2008:

113).

5.2 En ekstrem case – ”Fællesskabet Proceskonsulenterne”

Case-studiet er udvalgt på baggrund af min vidensinteresse i karrieremindede danske-

res brug af LinkedIn, og det er empiridrevet af de ovenstående metodologiske erken-

delser (Neergaard, 2001: 17).

Ifølge Helle Neergaard, bør cases altid udvælges formålsbestemt, hvilket

for min kvalitative undersøgelse betyder udvælgelse for at tilvejebringe informations- 7 Som jeg vil analysere i afsnit 11. kan man dog netop bruge LinkedIn-grupper for til dels at opnå eller ”afprøve” en faglighed med længerevarende deltagelse.

43


rigdom om brugen af LinkedIn og koblingen til hverdagslivet (2001: 10-11). Med de

metodologiske erkendelser i bagagen har jeg udvalgt en ekstrem case:

Atypical or extreme cases often reveal more information be-

cause they activate more actors and more basic mechanisms in

the situation studied. (Flyvbjerg, 2004: 425)

Som præsenteret i afsnit 1.3 udgør holdet af 14 deltagere på PKU’en hos Go’Proces en

sådan case med hensyn til homogeniteten i ”det fælles faglige udgangspunkt” og et

særlige ”state of mind”. Et overblik over deltagerne findes i bilag 3.B.

På PKU’en skabes stærke sociale bånd, og der lægges op til sparring, vi-

dendeling og refleksion knyttet til egen arbejdspraksis (1.C: 1, 3; 2.A: 3, 5; 6.A: 2). PKU-

deltagerne er ofte meget opmærksomme på nye arbejdsopgaver, jobmuligheder og

karriereskift i forbindelse med efteruddannelsen (2.A: 2). Jævnfør afsnit 4.2.1 har Lin-

kedIn netop affordances til at de kan dyrke egen og andres faglighed, arbejde og karri-

ere, og disse affordances har således haft potentiale for at blive særligt eksplicitte em-

ner i min case.

Samtidig har PKU-holdet kunnet leve op til maksimum variationsudvæl-

gelse inden for den homogene gruppe (Neergaard, 2001: 27-29). Deltagerne på de åb-

ne hold repræsenterer nemlig et bredt udsnit med hensyn til både alder (35-53 år),

”kernefaglighed”, branche, jobbeskrivelse, ansættelsesform og ”karrieresituation”

(6.A; 7.A).

5.2.1 Aktioner i feltarbejdet – forskeren som medskaber af empirien

En væsentlig ubekendt i case-udvælgelsen har dog været, hvorvidt deltagerne overho-

vedet bruger LinkedIn og i hvilket omfang. For at skabe de bedste omstændigheder for

feltarbejdet, kvalificere empirien og dermed højne validiteten (Halkier, 2008: 108) har

jeg været primus motor på at oprette og administrere den lukkede LinkedIn-gruppe,

”Fællesskabet Proceskonsulenterne” (herefter LinkedIn-gruppen) (3.A: 3).

44


Jeg trækker her på aktionsforskningstilgangen (Tække & Paulsen, 2013:

21) og støtter mig til Fortes argument om ”website development as a research tool,

process and relationship”, hvormed forskeren kommer helt tæt på deltagerne i en

svært tilgængelig kontekst og kan undersøge feltet undervejs i processen (2004: 219-

220, 231, 241).

Ved at udvide rummet for social og faglig interaktion blandt deltagerne

udgør LinkedIn-gruppen på én gang analyseobjekt og en del af felten. Tilgangen med-

fører en række forskningsetiske forbehold, som jeg vil behandle i afsnit 5.5.

Foruden felt og analyseobjekt er LinkedIn-gruppen samtidig et metodisk

greb hvormed jeg kan få adgang til deltagernes individuelle LinkedIn-aktiviteter samt

aktualisere samtalerne om LinkedIn på kursusdagene i in situ interviews. Udviklings-

processen og metoderefleksioner vedrørende oprettelse og administration af LinkedIn-

gruppen findes i bilag 3.A.

5.3 Deltagerobservation på tværs af kontekster

Som Bruckman (2002) er jeg af den overbevisning, at online adfærd er lige så virkelig

og autentisk som offline adfærd, men at offline-metoder må bruges til at opnå indsigt i

den situerede mediebrug og sammenhængen med hverdagslivet: ”All ’Internet re-

search’ takes place in an embedded social context. To understand Internet-based phe-

nomena, you need to understand that broader context” (Orgad, 2005: 52).

Felten kan i denne sammenhæng betragtes på forskellige måder efter

Kozinets’ kontinuum mellem et online community eller et community online (2010: 64-

65). Hvor et online community betegner et fællesskab, en kultur og/eller et socialt fæ-

nomen, der kun eksisterer i kraft af online tilstedeværelsen, betegner et community

online et større socialt fænomen, der ”flyttes” til internettet. Efter min overbevisning

placerer LinkdIn sig et sted i mellem disse poler med vægt på det sidstnævnte, da del-

tagernes LinkedIn-brug både udspringer af og har betydning for forbindelser, fælles-

skab, faglighed og karriere uden for brugen af LinkedIn.

45


5.3.1 Balancen mellem nærhed og distance

Jeg deltager i PKU’en fra maj-december 2014 for på antropologisk vis: ”[…] to become,

for a time and in an unpredictable way, an active part of the face-to-face relationships

in that community” (Van Maanen, in Hine, 2000: 47-48). Det betyder en koncentreret

deltagerobservationstid på 40 timer fordelt over de tre moduler, som modellen over

uddannelsesforløbet i afsnit 7.1 illustrerer.

Sammensætningen af ”deltager” og ”observation” markerer vekselvirk-

ningen mellem min nærhed som deltager og distancen som forsker – et ”dobbeltblik” i

og på genstandsfeltet (Hastrup, 2003: 43-46). Jeg er nemlig først og fremmest PKU-

studerende og medlem af fællesskabet med det formål at gennemføre uddannelsen –

altså en participant-as-observer-rolle (Gold, 1958: 210). Den særlige rolle giver mig et

førstehåndskendskab til kulturen, ”sproget” og det sociale liv på PKU’en (Silverman,

1997: 99), hvilket jeg bringer frem i analysen af praksisfællesskabet (afsnit 7.). Men

samtidig udfordrer det empiriindsamlingen med hensyn til feltnoter og min integration

i gruppen.

Feltnoterne er et led i deltagelsen, hvor pauser og ”individuel refleksions-

tid” med logbøgerne (2.A: 5) giver mig tid til at opsamle tematiske og episodiske feltno-

ter om det sociale fællesskab og de spredte samtaler med deltagerne. For at begrænse

og fokusere empirien samt holde distancen er observationerne styret af en eksplicit

bevidsthed med fire primære opmærksomheder (Spradley, 1980: 54; 2.A; 2.B; 2.C):

(1) Kulturen og fællesskabet blandt deltagerne på PKU

(2) Deltagernes forhold til deres læring og faglige identitet

knyttet til PKU og deres job

(3) Deltagernes forhold til LinkedIn

(4) Mine roller i feltarbejdet

Som undervisningsforløbet bliver mere intenst, og jeg bliver mere integreret, bliver det

dog også sværere at få plads til at tage feltnoter og holde distancen: ”The field worker

46


may over-identify with the informant and start to lose his research perspective by

’going native’” (Gold, 1958: 221).

Jeg bruger derfor korte målrettede in situ interviews undervejs, hvor jeg

sætter fokus på LinkedIn og LinkedIn-gruppen, der sjældent er direkte udtalte i uddan-

nelsesaktiviteterne (eksempelvis 2.A: 7; 2.B: 2-6, 8-9, 12-13). Dette hjælper mig mo-

mentant med at distancere mig fra felten. Og det giver tilmed en kontekstuel forståel-

se af LinkedIn-gruppens aktiviteter (og mangel på samme) og af deltagernes individuel-

le brug i deres fritid og arbejdstid.

5.3.2 Netnografiske niveauer i feltarbejdet

Min deltagelse på PKU’en er tæt sammenvævet med netnografisk deltagerobservation.

Med begrebet netnography er der grundlæggende tale om en transformation af etno-

grafi med de nye omstændigheder og redskaber, som internettet tilbyder:

Netnography adapts common participant-observation ethno-

graphic procedures to the unique contingencies of computer-

mediated social interaction […]. The procedures include plan-

ning, entrée, gathering data, interpretation and adhering to

ethical standards. (Kozinetz, 2010, p. 58).

Netnografisk opdeler jeg LinkedIn på tre niveauer jævnfør min funktionalitets-

analyse i afsnit 4.: (1) Nyhedsstrømmen i netværket, (2) den lukkede LinkedIn-

gruppe og (3) de personlige profilsider.

Efter de første kursusdage inviterer deltagerne og jeg hinanden til vores

personlige LinkedIn-netværk, hvormed jeg får adgang til at observere og deltage i de-

res LinkedIn-aktiviteter, og jeg bruger således min nyhedsstrøm som både felt og ind-

samlingsredskab (Bakardjieva & Smith, 2011: 69-70). Jævnfør afsnit 4.3 er LinkedIns

algoritme samt deltagernes interne informationskontrol styrende for, hvad jeg kan se,

og dette motiverer de opfølgende interviews.

For at skabe overblik over denne komplekse og flerdimensionelle proces,

har jeg lavet en tabel over samtlige af deltagernes synlige aktiviteter i observationspe-

47


rioden (3.B). Af etiske årsager kan jeg dog ikke vise alle deres konkrete opdateringer,

som det uddybes i afsnit 5.5.3.

I gruppen deltager jeg som PKU-studerende, men har også en særlig

fremtrædende rolle i kraft af mit initiativ og min medieinteresse som specialestude-

rende. Qua min rolle som administrator og teknisk ekspert for gruppen kan nogle del-

tagere muligvis holde sig tilbage med at deltage eller samtale om problemer med Lin-

kedIn i mit nærvær. Men jeg opdager modsat også, at flere henvender sig til mig for at

få hjælp eller komme med kritiske kommentarer til gruppe-aktiviteterne (2.A: 8, 12;

2.B: 2, 4, 9, 13) – og dette giver en unik indsigt i flere af deres tekniske udfordringer og

holdninger til brugen af LinkedIn.

Sidst men ikke mindst giver indsigten i deltagernes profilsider mig en mu-

lighed for at observere deres forskellige måder at udtrykke faglig identitet på, hvilket

jeg kan spørge direkte ind til i de opfølgende interviews. Mine ”digitale fodspor” (afsnit

8.4) gør observationerne synlige for deltagerne og dermed også legitimt for dem at

kigge på min profil, hvis de vil – et mere symmetrisk magtforhold i relationen (Kvale &

Brinkmann, 2009: 50 ff.).

For at begrænse empirimængden vælger jeg at nedprioritere at tage felt-

noter til de tre ”niveauer”, idet aktiviteterne og deltagelsen kan dokumenteres direkte

med screendumps og med LinkedIn-gruppens historik. Retrospektivt ville sådanne felt-

noter dog have givet flere nuancer til analysen (Kozinetz, 2000, 95), ligesom at mine

feltnoter fra PKU’en har været afgørende for at fastholde de oplevelser, der siden har

forandret sig i hukommelsen eller er trådt i baggrunden grundet nye opmærksomhe-

der (Kjær & Petersen, 2010: 19).

5.3.2.1 Normer og udvidede deltagelsesmuligheder

Jævnfør det dramaturgiske perspektiv på social interaktion (afsnit 3.2.2 og 4.4), giver

LinkedIn særlige muligheder for informationskontrol, så at deltagerne bag skærmen

(backstage) kan overveje deres aktiviteter i gruppen (frontstage). Omend den samme

position muliggør en passiv observation fra min side, er den oprigtige deltagelse med

kommentarer, likes med videre nøglen til den kulturelle forståelse (Kozinetz, 2000: 75).

48


Jeg går endda skridtet videre og bidrager med opslag for at skabe incitament til delta-

gelse og tillid til, at gruppen ikke blot er et socialt eksperiment i specialet, men noget vi

sammen kan bruge på PKU’en:

[…] You want to have something to say besides, ’I am a stu-

dent/professor at the University of ABC, and I want to study

you’. Be creative. (Kozinetz, 2010: 93).

A researcher becoming a member of an online community may

have much to offer that community. We can provide research,

connections, and perspectives, that can help give culture mem-

bers a sense of their own uniqueness. (Ibid.: 109).

Mit engagement i LinkedIn-gruppen kan fra et klassisk sociologisk perspektiv kritiseres

for en ekstrem grad af forskningseffekt (Kristiansen & Krogstrup, 1999: 118), men jeg

mener, at dette initiativ og den fremtrædende rolle er en præmis for at undersøge

deltagernes forhold til LinkedIn og normerne for deltagernes frontstage-optræden.

Sidstnævnte undersøger jeg desuden etnometodologisk ved at fremprovo-

kere gruppeaktiviteternes indeksikalitet – ”[…] det at en aktivitet udsender iagttagelige

signaler om deltagernes fortolkninger af situationen” (Raudaskoski & McIlvenny, 2009:

127). Eksempelvis med min forespørgsel om deling af teori-tekster, der får nogle af

deltagerne foreslår delingstjenester og en anden til at skrive bekymret til mig privat

om ophavsretsloven (3.A: 8).

5.4 Nuancerede indsigter – metode- og datatriangulering

Med opsamlingsfasen søger jeg at højne analysens validitet ved at nuancere det empi-

riske materiale fra feltarbejdet. Dels for at efterprøve mine hypoteser og analytiske

fortolkninger fra feltarbejdet (Halkier, 2008: 18). Dels for at høre deltagernes holdnin-

ger til deres LinkedIn-brug.

Jeg metode- og datatriangulerer med et fokusgruppeinterview og tre in-

dividuelle interviews lige efter PKU’en for at deltagerne både kan have aktiviteterne i

frisk erindring og samtidig reflektere over dem på baggrund af forløbet (Orgad, 2009:

49


47). Jeg rekrutterer interviewdeltagere i to stadier ud fra af tilgængelighed og rele-

vanskriterier – ”the purpose which the descriptions is to serve” (Hammersley in Hine,

2000: 57). Disse samt min anvendelse af interviews udreder jeg i det følgende afsnit.

5.4.1 Fokusdeltagerne – tættere på normdannelser og holdninger

Jeg vælger en fokusgruppe som det ene af de opfølgende interviews, fordi fokusgrup-

pen er god til at producere:

[…] data om mønstre i indholdsmæssige betydninger i grup-

pers beretninger, vurderinger og forhandlinger […]; data om,

hvordan sociale processer fører til bestemte indholdsmæssige

fortolkninger. Og […] data, som belyser normer i gruppers

praksisser og fortolkninger (Halkier, 2008: 110)

Mit formål er at lade fokusgruppens mere styrede form for social interaktion vise møn-

stre i normdannelserne og forskellige brugssituationer omkring LinkedIn (Halkier,

2008: 15). For at ”tune” deltagerne ind og afdække det mest basale uddeler jeg ind-

ledningsvist et spørgeskema (4.B).

Selvom flere af deltagerne med interessante LinkedIn-brugsmønstre ikke

kan deltage i fokusgruppen, lykkes det at samle otte deltagere med variationer i alder,

arbejdsforhold og brug af LinkedIn (Neergaard, 2001: 29; 5.C: 50).

Det, at fokusdeltagerne8

8 De otte deltagere, der også er med i fokusgruppen, kalder jeg herefter fokusdeltagere (3.B), da jeg qua den fyldige empiri om deres normer, holdninger og adfærd med LinkedIn vil have størst fokus på dem i analysen.

har tillid til mig og hinanden, gør dem åbne og

meget snakkesalige (Halkier, 2008: 16, 30). Gruppedynamikken kan således udtrykke

”[…] taget for givne repertoirer for betydningsdannelse”, ved at fokusdeltagerne må

blive meget eksplicitte i deres fælles meningsforhandlinger og normdannelser om Lin-

kedIn (Halkier 2008: 10). Et særligt greb, jeg bruger i den forbindelse, er at italesætte

Facebook komparativt, så fokusdeltagerne bedre kan forholde sig til, hvad LinkedIns

rolle er i deres hverdagspraksis i forhold hertil (4.B; 4.A: 10-14).

50


Et andet greb er den indbyggede øvelse om at sortere og prioritere udprin-

tede illustrationer af LinkedIn-funktioner på bordet, for derefter at diskutere priorite-

ringen, samt hvorfor øvelsen eventuelt var svær (4.B; 4.A: 133-184). Ved denne øvelse

visualiserer jeg funktionerne og gør dem håndgribelige, således at fokusdeltagerne

nemmere kan skabe fortællinger i – frem for om – praksis (Buckingham, 2009: 636-637,

Halkier, 2008: 12-15).

5.4.2 De individuelle selvfortællinger og profilsider

Den konsensussøgende fokusgruppeform styrker validiteten omkring fokusdeltagernes

sociale normer, men den mere atypiske individuelle praksis og tilhørende forståelse

kan være underrapporteret i fokusgruppen (Boor et al., 2001: 8). Eksempelvis bemær-

ker jeg, at Betinna, der på PKU’en ofte udtrykker begejstring for LinkedIn, er meget

tilbageholdende i fokusgruppen, hvilket hun senere forklarer med at ville give andre

mere plads (5.B: 6, 8). Og Jens har som Ane interessante overvejelser over LinkedIns

sammenhæng med arbejdskulturen og løfter sløret for sit ”eksistentielle karrieremæs-

sige dilemma” (4.A: 391), hvilket dog nedtones i de andres nærvær.

På baggrund af disse observationer vælger jeg også at anvende individu-

elle livsverdensinterviews til at afdække andre livsverdensspecifikke aspekter af Betin-

nas, Anes og Jens’ LinkedIn-brug (Kvale & Brinkmann, 2009: 45; Halkier 2008: 18). Ikke

for at teste deres eventuelle ”rollespil” eller gruppestyringen i fokusgruppen, men for

at nå en dybere forståelse af deres individuelle faglige identitet.

I starten af interviewene trækker jeg på den biografisk narrative inter-

viewform (Antoft & Thomsen, 2002: 157-163) for at få indblik i deres selvfortællinger

over karriereforløb og udvikling af faglige interesser, som kan vise sig relevante for

deres brug af LinkedIn (5.D). Eksempelvis Anes kaotiske forløb af projektansættelser,

der ifølge hendes selvfortælling har gjort hende både omstillingsparat og rastløs –

”hvis jeg keder mig, nå men så er jeg væk på et nanosekund” (5.A: 26-28, 48, 60).

For at undersøge, hvordan disse forhold kan have sammenhæng med

LinkedIn, bruger jeg også interviewene til at kigge på profilsiden sammen med dem og

høre deres refleksioner over, hvordan de har prioriteret og udtrykt den faglige identi-

51


tet via LinkedIn.

5.5 Etiske dilemmaer i metodedesignet

Specialets undersøgelse og den viden, der produceres og dokumenteres, kan have

konsekvenser – for andre LinkedIn-brugerne, for forskningsmiljøet og ikke mindst for

deltagerne selv.

Undersøgelsen må ikke foregå for enhver pris, og Hammersley & Atkinson opstil-

ler en række etiske problemstillinger, hvoraf jeg vil behandle udnyttelse, skade og pri-

vatlivets fred (privacy) som de mest centrale for min undersøgelse (2007: 209). Disse

vedrører især mine aktioner i felten og min databehandling af personfølsomme oplys-

ninger samt analytisk formidling heraf.

5.5.1 Betinget adgang og medansvar i felten

Før den endelige case-udvælgelse får jeg informeret samtykke af alle deltagere (Ibid:

210; 3.A: 5), og efter aftale med Go’Proces (3.A: 4) må LinkedIn-gruppen være betinget

af, at den kan bidrage konstruktivt til fællesskabet (Greenwood & Levin, 1998: 4) og

være i sync med uddannelsens formål (6.A)

Fra et nytteetisk perspektiv (Kvale & Brinkmann, 2009: 81), mener jeg som

Forte, at samskabelsen af felten og analyseobjektet i min case må respektere “the

principle of beneficence by seeking to maximize benefits to those whom we would

ordinarily consider ’research subjects’” (2004: 229). Jeg har ikke villet sigte efter et

særligt resultat med LinkedIn-gruppen, idet det kan skævvride mine findings. Men ved

løbende at tale med deltagerne om forløbet, hjælpe med tekniske problemstillinger og

ikke kræve for meget af dem, har jeg vist respekt for dem, og medtaget evaluerende

spørgsmål til LinkedIn-gruppen9

i de opfølgende interviews.

5.5.2 Hvad er personfølsomme oplysninger på LinkedIn?

Grundet de mange private oplysninger om deltagernes arbejdssituationer tildeler jeg

deltagerne pseudonymer. Og af hensyn til tilliden imellem deltagerne og jeg har ano- 9 Deltagerne foreslår eksempelvis i fokusgruppen, at det til en anden gang kunne være en Facebook-gruppe, selvom flere selv havde tænkt LinkedIn, som det oplagte i starten af projektet (4.A: 300-315).

52


nymisering også været en generel betingelse for undersøgelsen (3.A: 7). Spørgsmålet

er dog, i hvilket omfang og hvordan, deltagerne bør anonymiseres?

Eftersom profilsiden betragtes som et online søgbart CV, vil mange nok

ikke mene, at LinkedIn fremstiller personfølsomme oplysninger – og specielt ikke i for-

hold til Facebook, der opleves som mere privat af deltagerne (4.A: 17-22, 100-103).

Men det er mere kompliceret end som så.

I samfundsvidenskaberne er en spatial metafor typisk blevet anvendt til

at skelne mellem private eller offentlige ”steder” for at afgøre informationernes per-

sonfølsomhed (Hammersley & Atkinson, 2007: 212; Linaa, 2007: 363), og en sådan

tænkemåde kan foranledige bestemte konklusioner (Kozinets, 2010: 141). Det er nem-

lig ikke klart, hvad deltagerne betegner som private og offentlige steder, og selv med

et sådant skel har mange af situationerne med informationsudveksling på disse ”ste-

der” (eksempelvis LinkedIn-gruppen) meget forskellig grad af personfølsomhed (Ham-

mersley & Atkinson, 2007: 212).

Problemstillingen er især aktuel, når jeg datatriangulerer de ”semi-

offentlige” LinkedIn-profiler og -aktiviteter med de fortrolige informationer fra obser-

vationer og interviews i den empiriske analyse. Jens og Marie understreger eksempel-

vis fortroligheden, hvor de i fokusgruppen udtaler ”[…] i det her lukkede forum” (4.A:

391) og ”[…] sagt mellem disse fire vægge” (4.A: 379).

Selvom jeg anonymiserer deres navne, arbejdspladser, uddannelser med

videre vil en motiveret person (Kozinets, 2010: 195) eksempelvis kunne identificere

dem ved at søge efter de specifikke formuleringer i LinkedIn-opslag og på profilsider og

herefter kæde informationerne sammen.

5.5.3 Et dobbelt-etisk benspænd

I lyset af de nye forhold i internetforskningen, hvor social interaktion i stigende grad

bliver ”public, archivable, searchable and traceable” (Markham, 2012: 337) udtrykker

Markham dilemmaet om:

53


[…] Adequately anonymizing information while providing ac-

counts that present rich descriptions and important details

about the context or people. (Markham, 2012: 335)

Dilemmaet oplever jeg som et dobbelt-etisk benspænd, fordi forskningsetikken på den

ene side kalder på hensyn til privatlivets fred mens reliabiliteten på den anden side

afhænger af total transparens i det kvalitative studie (Halkier, 2008: 109).

Som den bedst mulige løsning vælger jeg, hvad Kozinets ud fra Bruck-

mans (2002) annonymiseringskontinuum karakteriserer som medium cloaking (Kozi-

nets, 2010: 154-155). Foruden psudonymer for navne, ændrer jeg navne på virksom-

heder og uddannelser til eksempelvis [arbejdsplads], [virksomhed] og [sprogfag]. Der-

udover forsøger jeg så vidt muligt at beskrive aktiviteterne overordnet og bruge få vi-

sualiseringer af opslag. Jeg udelader derfor gengivelser af offentligt søgbart indhold fra

nyhedsstrømmen og profilsiderne, selvom en større grad af transparens til dokumen-

tation og visualisering er at foretrække i formidlingsøjemed. Ikke mindst har jeg spillet

med åbne kort overfor deltagerne samt klarlagt og afstemt retningslinjerne for ano-

nymiseringen med dem undervejs (5.A: 107-108).

5.6 Efterbehandling af empiri og triangulering

Ved afslutningen af PKU’en samler, gennemskriver og koder jeg mine feltnoter, som de

foreligger i bilag 2.A-2.C.

I opsamlings- og analysefasen er rækkefølgen og systematiseringen af

kodning og de opsamlende interviews væsentlig, så jeg kan forholde mig åben til nye

indsigter og samtidig få fokuseret min vidensinteresse omkring empiriens domineren-

de emner til analysen.

Jeg har derfor tilgået feltnoterne og fokusgruppetransskriptionen med

åben kodning (Coffey & Atkinson, 1996: 32ff.; Halkier, 2008: 73) og derpå samlet en

række overordnede tematiske kategorier. Disse har jeg efterfølgende søgt bekræftet,

udfordret og uddybet i de individuelle interviews, som derfor i vidt omfang indeholder

samme kategorier men også åbner for nye.

54


Sidst i processen har jeg forsøgt at samle kategorierne på baggrund af en

teoretisk triangulering (Denzin, 1978, p. 28), som de fem hovedafsnit i den empiriske

analyse illustrerer.

Som Halkier (2008: 15) understreger, er det også væsentligt, at metoder-

ne har komplimenteret hinanden, og at kombinationen producerer viden om fænome-

nets forskellige dimensioner og fortolkninger samt triangulering heraf. Opsummerende

skitserer jeg derfor i afsnit 6., hvordan de enkelte metoder/empirikilder korresponde-

rer med mine fire forskningsspørgsmål, teorien og analysestrategien.

5.7 Uviklingspotentialer i metodedesignet

Retrospektivt kan jeg udpege flere områder, hvorpå metodedesignet kan forbedres.

Generelt kan man efterspørge komparative studier af andre (åbne) LinkedIn-grupper

for at nuancere empirien om synlige aktiviteter i nyhedsstrømmen og typer af praksis-

fællesskaber.

For at opnå bedre muligheder for analytisk generalisering over specialets

sociale kategorier som ”karrieremindede danskere” (Halkier, 2008: 111-112), burde jeg

desuden have haft flere mænd blandt deltagerne. Uden for min indflydelse har min

case uheldigvis kun omfattet 1 mand ud af 14 deltagere, selvom den demografiske

spredning på disse PKU-hold normalt også gælder køn (6.A; 2.A: 1). Mit fokus er på ”de

karrieremindede” og ikke på køn som sådan, men køn kan muligvis have en indflydelse

på, hvordan LinkedIn bruges10

. Det samme kan siges om alder, hvor et studie af nyud-

dannede unge i starten af deres karriere vil bringe helt andre indsigter og måske større

grad af eksplicit faglig identitetsdannelse.

10 Flere studier peger på, at mænd kan have tendens til at bruge sociale medier mere instrumentelt og privat, og kvinder at bruge dem mere til ”small talk” og være mere åbne omkring deres privatliv (Davis et al., 2013: 67-71).

55


6. Analysestrategi og -overblik

På baggrund af mit case-studie af PKU-deltagerne og deres LinkedIn-brug, demonstre-

rer den samlede empiriske analyse, hvordan studierne af LinkedIn som socialt medie

kan nuanceres. Dette ved at fremanalysere det spændingsfelt, der på forskellige ni-

veauer opstår mellem det værdiskabende og det ambivalente i deltagernes brug af

LinkedIn.

Min analysestrategi og datatriangulering følger i store træk mine fire

forskningsspørgsmål, som skitseret i det følgende. Sammenhængen er forklaret i ind-

ledningens afsnit 1.4.

Forskningsspg. Delanalyser Primære empirikilder Primære teorier (A) Hvordan kan jeg me-

ningsfuldt undersøge Linke-dIns betydning for både

grupper og individer samt for sammenspillet imellem

dem?

Afsnit 7. ”Fælles-skabet Proces-konsulenterne” på LinkedIn

- Deltagerobs. på PKU’en - Netnografi (LinkedIn-gruppe) - Fokusgruppeinterview

- Praksisfællesskaber (Wenger, 1998) - Social ambivalens (Tække, 2013)

(B) Hvad vil det sige at ”bru-ge LinkedIn” i en dansk kon-

tekst?

Afsnit 8. Util-strækkelighed i LinkedIn-rutinerne

- Netnografi (Nyheds-strøm) - Fokusgruppeinterview

- Medium Theory (Meyrowitz, 1985) Social ambivalens (Tække, 2013)

(C) Hvordan kan jeg forstå brugen af LinkedIn som en del af hverdagslivets prak-

sisser i og uden for arbejdet?

Afsnit 9. LinkedIn mellem hjemme- og arbejdsdomæ-net

- Fokusgruppeinterview - Praksisteori (Schatzki, 1996) - Arbejdssociologisk teori (Watson, 2008)

(D) Hvad får brugerne ud af at være på LinkedIn?

Afsnit 10. Linke-dIns muligheds-rum i senmoder-niteten

- Fokusgruppeinterview - Individuelle interviews

- Praksisteori (Schatzki, 1996) - Mediesociografi (Tække, 2006a) - Senmoderne sam-fundsteori (Giddens 1996; Bauman 2001, 2006; Sennett 1999)

Afsnit 11. Linke-dIn, selvfortælling og transformativ læring

- Netnografi (profilsider) - Individuelle interviews

- Biograficitet (Alheit, 1995) - Transformativ Læring (Illeris, 2013)

56


7. ”Fællesskabet Proceskonsulenterne” på LinkedIn

SNS’er handler i høj grad om netværk. Men de fællesskaber, der dannes, vedligeholdes

og udvikles med gruppe-funktionaliteten kan også være kilde til at forstå de sociale

mekanismer på LinkedIn:

Fællesskaber kan defineres i modsætning til netværk ved, at al-

le medlemmer har lige adgang til al information. Fællesskaber

virker sådan, at de over tid opbygger en meningsgrænse for,

hvilke emner der falder inden for fællesskabet, samt for hvor-

dan man opfører sig i det. (Tække, 2013: 82).

Min empiriske analyse tager derfor sit udgangspunkt i fællesskabet på PKU’en. Til at

forstå og analysere strukturen og kulturen samt LinkedIns rolle i fællesskabet, anven-

der jeg Wengers teori om praksisfælleskaber, der har tre dimensioner – en fælles virk-

somhed, et gensidigt engagement og et fælles repertoire (Wenger, 1998: 72-73).

Som pointeret i afsnit 3.1 skabes det bedste grundlag for at forstå brugen

af LinkedIn med en analyse af de praksisser og kontekster, hvori mediebrugen er situe-

ret. I dette afsnit analyserer jeg derfor LinkedIns roller og funktioner på baggrund af en

analyse praksisfællesskabets tre dimensioner, og derefter hvordan LinkedIn-gruppen

også skaber en ansvarsambivalens.

7.1 Fælles virksomhed og gensidigt engagement på PKU’en

PKU’en er opbygget som tre moduler af hver to todages-seminarer, hvilket kan stilles

op som i illustration 14 (6.A):

57


Illustration 14: Model over PKU’ens tre moduler

58


På første seminar definerer underviseren procesfaciliteringen således:

Procesfacilitering handler om at sætte struktur på et arbejde,

et møde, en udvikling etc. – det er i princippet hardcore sty-

ring/ledelse med nuancerede værktøjer

, der virker og passer

til opgaven, mål og målgruppe. Og disse er valgt bevidst og re-

flekteret ud fra viden og føling med menneskelige relationer,

kommunikation og udvikling. (2.A: 4)

Go’Proces baserer PKU’en på systemiske, socialkonstruktionistiske og anerkendende

(appreciative inquiry) tilgange til proceskonsultation (2.A: 6) – markeret med grøn cir-

kel på flipoveren fra teorigennemgangen i illustration 15.

Illustration 15: Gennemgang af teoretiske positioner i konsulentarbejdet

59


Flere af deltagerne kommer med naturvidenskabelige, ingeniør- eller handelsfaglige

uddannelses- og erhvervsbaggrunde. For dem repræsenterer PKU’ens tilgange derfor

nogle helt nye proces-praksislogikker i måden at tænke og facilitere udviklingsproces-

ser på. Disse omhandler kompleksiteten og relationernes betydning i menneskers

kommunikation, modsat det, jeg vil kalde ”kausalitets”-praksislogikker, der vægter de

mekaniske årsag-virkningsforhold i den materielle verden. Med inspiration fra Amtoft

& Vestergaard (2009: 9-10) kan man billedligt sige, at deltagerne sammen bevæger sig

mere og mere mod at kunne mestre højre side i nedenstående kontinuum mellem de

to konsulenttraditioner (illustration 16) (7.A: 4):

I Wengers terminologi indbefatter den fælles virksomhed de institutionelle betingelser

og mål for PKU’en, som de er erklæret af deltagernes arbejdsgivere (2.A: 2), af

Go’Proces som uddannelsesansvarlige (6.A: 1) og af deltagerne imellem (Wenger,

1998: 77 ff.). Deltagernes fælles virksomhed skal dog i højere grad forstås som deres

løbende reaktioner på disse betingelser og mål:

Even though their practice does not transcend or transform its

institutional conditions in any dramatic fashion, it nonetheless

responds to these conditions in ways that are not determined

by the institution. To do what they are expected to do, the [par-

ticipants] produce a practice with an inventiveness that is all

theirs. (Wenger, 1998: 79)

Illustration 16: Kontinuum over konsulentens rolle i forhold til kunden og konsulentopgaven

60


Deltagerne er engagerede i at nå disse mål, men har også personlige mål med at være

åbne for, hvad PKU’en kan bringe med sig af andre jobfunktioner, forfremmelser eller

helt andre jobmuligheder, hvilket hverken er arbejdsgivernes eller Go’Proces’ sigte

(2.A: 2).

PKU’en rækker også ind i deltagernes privatliv på andre måder. Deltager-

ne har så travlt med at arbejde på fuld tid samtidig med PKU’en, at de presses på res-

sourcerne til ”at holde sammen på tingene” i familielivet, hvilket jeg analyserer som

krydsfeltet af praksisser mellem arbejdet og hjemmet i afsnit 9.. Imidlertid går mange

af kaffepauserne på PKU’en ud på at snakke om ”travlheden”, og de udfordringer, der

følger med, samt hvordan disse potentielt kan løses ud fra procestankegangen. Dette

er også et centralt aspekt af deltagernes fælles virksomhed.

Meningsforhandlingsprocessen i deres fælles virksomhed medfører et

ansvarlighedssystem (Wenger, 1998: 81). Dette kommer til udtryk i deltagernes impli-

citte og eksplicitte forventninger til hinandens gensidige engagement:

Practice does not exist in the abstract. It exists because people

are engaged in actions whose meanings they negotiate with

one another. […] Practice resides in a community of people and

the relations of mutual engagement by which they can do

whatever they do. (Wenger, 1998: 73)

Det gensidige engagement i procesfaciliteringspraksissen binder praksisfællesskabet

sammen, hvor arbejdet med vedligeholdelse af fællesskabet (Ibid.: 74) bliver en iboen-

de del af deltagernes praksis. Omend det udgør to sider af samme sag, skelner jeg ana-

lytisk mellem (1) deltagernes gensidige engagement i fællesskabet og (2) deres gensi-

dige engagement i procesfaciliteringen.

Førstnævnte udtrykkes i deltagernes måde at være opmærksomme, om-

sorgsfulde og hjælpsomme på overfor hinanden, når de sammen dyrker procesfacilite-

ringspraksissen. Dels i PKU’ens mange øvelser om relationer og anerkendelse (2.A: 3).

Og dels i de mange kaffepauser, hvor deltagerne ivrigt spørger ind til hinandens per-

sonlige udfordringer med arbejdsopgaver samt private forhold.

61


Idet deltagerne overlapper hinandens viden og kompetencer, handler det

gensidige engagement i procesfaciliteringen i høj grad om at give/modtage hjælp og

dermed ”gøre hinanden gode” (Wenger, 1998: 76). Det foregår i øvelser på PKU’en

med videndeling og sparring på opgaver samt i at finde litteratur og forberede proces-

opgaver til kursusdagene (2.B: 20, 2.C: 1, 3). Jeg oplever på baggrund heraf, at der op-

står et behov for at udvide det gensidige engagement i både fællesskabet og procesfa-

ciliteringspraksissen udover på kursusdagene, hvorfor jeg opretter LinkedIn-gruppen

(illustration 15) (3.A: 5).

Den intense tilstedeværelse og det tætte samarbejde fra kursusdagene kommer ikke til

udtryk på LinkedIn-gruppen. Her finder deltagerne andre måder at engagere sig i fæl-

lesskabet på. Et eksempel er Nannas opslag om en arbejdsmæssig succesoplevelse. Her

lykønsker de andre deltagere Nanna og roser hende for procesopgaven med ”likes” og

smileys til at udtrykke engagement og nærvær. Overskriften, ”blot info til evt interes-

serede”, indikerer dog samtidigt, at Nanna ikke vil trænge sig på. Og samtalen om,

hvordan procesopgaven gik, foregår heller ikke, som den ville gøre i kaffepauserne på

kursusdagene. LinkedIn-gruppen egner sig i dette tilfælde ikke til en samtale om detal-

jerne, men til at give mindre meddelelser her og nu i praksisfællesskabet.

Et andet eksempel er Signes opslag om en ”finurlighed” i illustration 16.

Illustration 15: Første opslag i LinkedIn-gruppen, ”Fællesskabet Proceskonsulenterne”

62


Tegneserien kan fortolkes på flere måder, men det relevante her er den humoristiske

selvironi omkring ”[…] empatisk og venlig og imødekommende måde at kommunikere

på”, som deltagerne dyrker på PKU’en, men som også kan synes påtaget og ”for me-

get” af og til – altså en indforstået joke. I fokusgruppen forklarer Signe sit engagement:

”[…] sådan en lille tegneserie, jeg faldt over, ikke? Sådan lidt noget uforpligtende […]

det kan være, de andre har lidt sjov ud af det også” (4.A: 273).

Eksemplerne viser hvordan selskabelighed, skulderklap og humor udtryk-

kes på LinkedIn, men også hvordan denne side af engagementet ikke dyrkes i samme

grad som på de intense kursusdage. Dette skyldes blandt andet LinkedIn-gruppens

begrænsede kommunikative rum, hvilket jeg vender tilbage til i afsnit 7.3.

Illustration 16: Signes opslag med humoristisk tegneserie

63


Når det gælder det gensidige engagement i selve procesfaciliteringen på

LinkedIn-gruppen, er PKU’ens primære praksisser omkring procesøvelserne heller ikke

mulige, men der etableres nye i stedet. Eksempelvis variationer af videndeling om op-

gaveskrivning som vist i illustration 17 og 18:

Dette gælder også involvering af andre platforme, der bedre understøtter fildeling,

som vi ser ovenfor, hvor Else sender Nanna en mail med opgaveformalia. Et andet ek-

sempel på en delpraksis er forespørgsler på akut sparring og inspiration på opgaver i

jobbet – her eksempelvis fra Nanna i illustration 19:

Illustration 17: Kommentarer til opslag om, hvordan det går med opgaveskrivningen

Illustration 18: Kommentarer til opslag om eksamensopgavens formalia

64


Nanna fortæller mig senere, at hun i sit job som selvstændig konsulent ofte har savnet

et netværk af fagpersoner, der tænker ligesom hende og som har samme ståsted (2.C:

6). Det behov får hun opfyldt med praksisfællesskabet og LinkedIn-gruppen.

7.2 LinkedIn-gruppen i det fælles repertoire

I Nannas forespørgsel ovenfor vil en udenforstående ikke vide, hvad hun præcis mener

med ”kommer ind midt på dagen”, ”en øvelse” og ”Grisen”. Disse elementer indgår

nemlig i deltagernes fælles repertoire:

[…] routines, words, tools, ways of doing things, stories, ges-

tures, symbols, genres, actions, or concepts that the communi-

ty has produced or adopted in the course of its existence, and

which have become part of its practice. (Wenger, 1998: 83)

Særlig interessant for brugen af LinkedIn er de to duale processer, hvormed deltagerne

skaber deres fælles repertoire – deltagelse og tingsliggørelse (Wenger, 1998: 67-71).

Illustration 19: Nannas opslag med forespørgsel om sparring på egen konsulentopgave

65


Sidstnævnte kan defineres som ”[…] the process of giving form to our experience by

producing objects that congeal this experience into ‘thingness’” (Ibid.: 58).

Eksempelvis består procesøvelser af sammenhængende kreative styrings-

teknikker til komplekse samarbejds- og kommunikationsprocesser. Men disse objekti-

viseres på kursusdagene til eksempelvis ”check in”-øvelsen, ”OST (Open Space Techno-

logy)”, ”A.I.-interview”, ”Proces-pilen” med videre, og kobles via grafisk facilitering til

symboler som eksempelvis grisen11

LinkedIn integreres i det fælles repertoire på fire forskellige måder. For

det første spejler og vedligeholder LinkedIn-gruppen genkendelige elementer fra det

fælles repertoire. Eksempelvis ses det i diskussionerne og i LinkedIn-gruppens ”top-

banner” med den velkendte brændestabel fra undervisningslokalet, Grisen og en

post’it (procesfacilitatorens bedste ven) i illustration 20:

i det fælles repertoire (2.A: 2, 3, 4; 2.B: 1). Me-

ningsforhandlingen i den fælles virksomhed og det fælles engagement på PKU’en tings-

liggøres således i form af procesøvelser og teoribegreber samt delpraksisser i at bruge

dem og tale om disse øvelser og begreber ud fra proces-praksislogikken.

For det andet tilbyder diskussionsfunktionaliteten i sig selv et redskab til at tingsliggøre

og organisere abstrakte refleksioner til det fælles repertoire. Eksempelvis da Nanna

laver et opslag om fælles videndeling af gode citater fra relevante teoretikere, som hun

11 På PKU’en illustreres socialkonstruktionismen eksempelvis med grisen. Den ”skifter virkelighed” alt efter, om det er industrislagteren, muslimen eller den økologiske landmand, der kigger på den.

Illustration 20: Topbanner fra LinkedIn-gruppen. Fotografi fra en af kursusdagene på PKU’en

66


forklarer således:

[…] Egentlig startede jeg med at notere dem ned på et spejl

derhjemme, men så tænkte jeg – her står de nok ikke så længe

– så herinde på LinkedIn kan man jo skrive dem, og så er de

gemt, og så har alle dem og kan tilføje til hinanden. (2.B: 6)

For det tredje bliver LinkedIn-relaterede delpraksisser i sig selv ”ways to do things”, når

deltagerne på kursusdagene eksempelvis henviser til at ”smide det på LinkedIn”, ”at

invitere nogen” eller ”dele det på gruppen” (2.B: 14).

For det fjerde bliver selve det gensidige engagement tingsliggjort i form

af deltagernes faste profilbilleder og -titler, diskussionsemner, kommentarer, ”likes” og

smileys. Det skaber en tilgængelighed og en oplevelse af, at mulighederne for det gen-

sidige engagement er konkrete og synlige. Det kan tilmed dokumenteres, hvem der har

deltaget i større eller mindre grad ved at sortere gruppens diskussioner efter ”seneste”

eller ”populære”. Og hver deltager kan se sit eget bidragsniveau, hvilket kan fungere

som reminder om at holde fast i deltagelsen, hvilket mit bidragsniveau viser i illustrati-

on 21.

67


De fire niveauer af tingssliggørelse via LinkedIn har visualiseringen og dokumentatio-

nen til fælles. Det er således med til at skabe en historik og et fælles overblik over

praksisfællesskabet. Med LinkedIn-gruppen rækker praksisfællesskabet således ud

over kursusdagene og fastholder deltagernes PKU-identitet overfor dem selv og hinan-

den og giver mulighed for fortsat at ”gøre hinanden gode” på tværs af tid og rum i

hverdagslivet.

7.3 LinkedIn-gruppen og ansvarsambivalensen

Jævnfør Medium Theory skaber ændringer i mediemiljøets informationssystemer nye

informations- og interaktionssituationer, som kan medføre sociale ambivalenser for

deltagerne. En sådan virkning viser LinkedIn-gruppen sig også at have for praksisfælles-

skabets deltagere, hvilket kommer til udtryk i mindst tre socialt ambivalente forhold:

Først og fremmest er den oplevede intensitet fra kursusdagene ikke den

samme i LinkedIn-gruppen. Normalt bygges den op af de mange procesøvelser, fælles

Illustration 21: Mit bidragsniveau i LinkedIn-gruppen

68


refleksioner og diskussioner, men også af energien fra den blotte tilstedeværelse af

mange engagerede deltagere på samme tid og sted. Men på LinkedIn-gruppen er del-

tagernes tilstedeværelse direkte usynlig, hvis ikke de bidrager aktivt til indholdet på

LinkedIns præmisser – det vil sige skriver, liker eller deler indhold. Derfor opleves det

ikke-synlige engagement som ”ikke-deltagelse” i praksisfællesskabet (2.B: 6). Dette er

eksempelvis problematisk, når en deltager ikke har lyst til at eksponere sit svar for alle,

fordi vedkommende er usikker på det eller ikke vil forstyrre unødigt og derfor i stedet

svarer med privat-besked på LinkedIn eller mail (4.A: 263). Årsagerne til dette vender

jeg tilbage til.

På LinkedIn-gruppen kan deltagerne heller ikke vide, hvem der reelt har

set deres aktiviteter. Når der ikke bidrages eller ikke svares på et opslag, skaber denne

manglende information i informationssystemet uklarhed over, hvorvidt de andre (1)

ikke har tid, (2) ikke har lyst, (3) ikke ved, hvad de skal skrive, eller om de (4) bare end-

nu ikke har set opslaget. Det første ambivalente forhold består således i, at gruppe-

funktionaliteternes favorisering af synlig deltagelse samt begrænsede feedbackmulig-

heder skaber usikkerhed om LinkedIn-gruppens relevans uden for kursusdagene.

For det andet giver LinkedIn altid deltagerne muligheden for at engagere

sig. Fællesskabet er konstant potentielt tilgængeligt qua LinkedIns notifikations-

funktionalitet. Når muligheden ikke udnyttes og der i lange perioder ikke bidrages med

indhold, er det således også med til at skabe uklarhed om, hvorvidt deltagerne overho-

vedet vil dette fællesskab, og hvor længe fællesskabet kan vare ved (2.B: 6). Therese

fortæller, at hun har oplevet dette i andre LinkedIn-grupper:

[…] Jeg synes på en eller anden måde hver gang, at det løber ud

i sandet. Det er som om folks interesse glider væk derfra, og så

er man medlem af en gruppe, hvor der ikke lige sker noget

[AH: Ja]. […] Og er jo selv også skyldig i ikke at få ”feeded” [bi-

draget] (4.A: 90).

Det sidste Therese nævner om sin ”medskyld” i fællesskabets opløsning har at gøre

med det tredje ambivalente forhold, der bygger oven på de foregående.

69


LinkedIn-gruppen kan siges at tingsliggøre praksisfællesskabets ansvarlig-

hedssystem med dokumentation af det ”tomrum”, der opstår uden opslag, kommenta-

rer, likes og delinger. Og spørgsmålet er derfor, hvem der bærer ansvaret for konstant

at synliggøre det gensidige engagement på LinkedIn-gruppen for at vedligeholde en

fælles oplevelse af, at den fælles virksomhed og det fælles repertoire skal leve videre?

Tingsliggørelsen af ansvarlighedssystemet udmønter sig således i an-

svarsambivalensen – på den ene side ved alle deltagere, at de er medansvarlige i at

bidrage, og på den anden side ved de også, at ”fælles ansvar er ingens ansvar” (4.A:

269, 277).

Ansvarsambivalensen får en ekstra dimension i kraft af LinkedIns tomme

struktur. Deltagerne har nemlig også ansvaret for at organisere ansvarssystemet – det

vil sige definere praksislogikkerne for deres LinkedIn-aktiviteter ved eksempelvis at

afstemme forventninger til indholdet på LinkedIn-gruppen og opnå klarhed om, hvor-

dan afsender og modtager forpligter sig i kommunikationen. Deltagerne ubevidst skabt

høje forventninger til fagligt kvalitetsindhold, selvom det ikke gavner det gensidige

engagement, hvilket Mie beskriver således:

Jeg synes det på LinkedIn har en karakter af at være lidt tunge-

re ting, selvom det også bare har været ”gode citater” eller så-

dan noget. Det kan jeg da ikke bare lige lire ud af hovedet altså.

[…] Så jeg synes det har karakter af nogle sværere ting man

skal skrive. (4.A: 263)

De krav, deltagerne selv er med til at fastsætte for deres LinkedIn-brug, bevirker para-

doksalt, at de også tager hensyn til hinanden ved at begrænse egen deltagelse, når de

ikke vil forpligte andre til at bruge mange ressourcer på at svare (4.A: 295, 2.B: 22):

Signe: Det kunne også være, man selv havde lyst til at smide

noget op, ikke? Men man vil ikke forvente

et svar, at de andre

sætter sig ned og svarer. (4.A: 283)

70


Selvom LinkedIn i udgangspunktet var ”[…] det oplagte, fordi det er et professionelt

fællesskab, man har” (4.A: 312), får ansvarsambivalensen fokusdeltagerne til at disku-

tere andre alternativer såsom Facebook (4.A: 296-315). De mener på den ene side, at

rutinerne, der knytter sig til Facebook, ville få deltagelsen til at ”sidde mere i fingrene”

(4.A: 301), men også at den seriøsitet, de tilskriver LinkedIn, har hæmmet deres enga-

gement. Dette, selvom de selv har kunnet afstemme forventninger og retningslinjer:

”vi kunne jo også bare på LinkeIn sige ’her behøver det ikke være så seriøst’” (4.A:

304). Det vidner altså også om, at en særlig kultur i deres LinkedIn-brug er medska-

bende for ansvarsambivalensen tilknyttet LinkedIn-gruppen.

7.4 Delkonklusion

Ved at fokusere på de strukturelle og kulturelle dimensioner af praksisfællesskabet på

PKU’en, kan jeg sammenfattende argumentere for, at deltagernes brug af LinkedIn-

gruppen skaber værdi for praksisfællesskabet. Det gør det dels ved at muliggøre gensi-

digt engagement i fællesskabet og i procesfaciliteringen gennem lige adgang til spar-

ring og videndeling i plenum. Og dels ved at tingsliggøre engagementet og det fælles

repertoire, hvilket visualiserer en historik og et fælles overblik over praksisfællesska-

bet, der kan styrke kulturen. Samlet faciliterer LinkedIn således rammerne for at ”gøre

hinanden gode” på flere nye måder, hvilket både rækker ud over tid og rum samt un-

dervisningens indhold på kursusdagene.

LinkedIn-gruppen er imidlertid også med til at skabe en ansvarsambiva-

lens, der kan have en negativ indvirkning på deltagernes oplevelse af fællesskabet.

Dette kommer til udtryk i tre ambivalente forhold vedrørende henholdsvis synlig og

usynlig deltagelse, uudnyttede muligheder samt tingsliggørelsen af ansvarlighedssy-

stemet. Samlet skaber disse forhold nogle svære vilkår for deltagelse, hvilket deltager-

ne paradoksalt vedligeholder med høje implicitte krav og forventninger til det faglige

indhold på LinkedIn – både fra sig selv og fra de andre i LinkedIn-gruppen.

Disse krav og forventninger kan delvist begrundes i deltagernes individu-

elle brug af LinkedIn i andre sammenhænge, hvilket er omdrejningspunktet i de føl-

gende dele af analysen.

71


8. Utilstrækkelighed i LinkedIn-rutinerne

Modsat forrige afsnit handler de følgende af analysens hovedafsnit om deltagernes

individuelle LinkedIn-brug. I afsnit 8.1 stiller jeg først skarpt på deltagernes individuelle

oplevelse af at være urutinerede på LinkedIn på trods af deres reflekterede brug af

mediet. Misforholdet forklarer jeg dernæst i afsnit 8.2 ved at fremanalysere tre ni-

veauer af uvisheder, der tilsammen udgør en utilstrækkelighedsambivalens.

8.1 Rutiner eller ej?

Ifølge Reckwitz’ praksisdefinition, må en praksis være rutiniseret (2002: 249). Hvad der

ligger i det ”rutiniserede” er imidlertid ikke klart, og man fristes til at overveje, hvor

mange gange, hvor ofte eller med hvilket tidsinterval man skal logge på eller være ak-

tiv på LinkedIn, før det kan kaldes en rutine?

I medieforskningen er eksempelvis morgenradio blevet karakteriseret

som et ritual i danskernes døgnrytme (Larsen, 2001), og flere psykologi-studier af Fa-

cebook peger på direkte afhængighed til det sociale medie (Adreassen et al., 2012). En

så rutiniseret mediebrug er umiddelbart ikke, hvad deltagerne forbinder med LinkedIn

– som Mie formulerer det: ”LinkedIn er endnu ikke blevet et ’dagligt medie’, hvor det

var Facebook måske heller ikke i starten […]” (4.A: 93).

De fleste fokusdeltagere angiver dog at have haft deres LinkedIn-profiler i

5-7 år (4.D: 1), og med en optælling af deres synlige aktiviteter udviser de fleste også

en regelmæssig brug over observationsperioden12

Det interessante er imidlertid ikke at afgøre, om det er rutine eller ej,

men at deltagerne ikke betragter sig selv som særlig rutinerede, selvom de bruger Lin-

kedIn og har gjort det længe (2.B: 8; 4.A: 2). En del af forklaringen kan være, at delta-

(3.B). Jeg får således indtrykket af,

at fokusdeltagernes LinkedIn-brug alligevel er forholdsvis rutiniseret, fordi de logger på

med jævne mellemrum og anvender de samme funktioner.

12 Dertil kommer deres for mig skjulte gruppe-aktiviteter og ikke-offentliggjorte opdateringer, som jeg kun har kunnet interviewe dem om.

72


gerne ser mange aktiviteter fra andre meget aktive brugere i deres nyhedsstrøm og

tilmeldte grupper – og at de til sammenligning ikke føler sig særligt aktive.

En anden del af forklaringen kan være deltagernes sammenligning med

egne brugsvaner på Facebook. Det kommer både til udtryk i observationerne (2.B: 8)

og i fokusgruppen, hvor Jens eksempelvis reflekterer over forskellen i brugen af de to

medier:

[…] jeg tror med Facebook, at den gennemsnitlige dansker

bruger i hvert fald over et kvarter om dagen på det. Og hvad er

det, der lykkes for at det kan få folk til at hænge fast, og hvad

lykkes så ikke

for LinkedIn for eksempel?” (4.A: 100)

Det er imidlertid interessant, at fokusdeltagerne samtidig udtrykker, at LinkedIn burde

fylde mere i forhold til Facebook, qua fokusdeltagernes blik for LinkedIns potentialer

(afsnit 10.1) og deres arbejdskultur (afsnit 10.2) (4.A: 37, 100, 173, 219, 365).

Den største del af forklaringen på deres oplevelser af manglende rutine

samt ovenstående misforhold bunder i en række uvisheder knyttet til LinkedIn. Tække

(2013: 79-86) beskriver en række uklarheder som konsekvens af Facebooks funktionel-

le arkitektur, der kan føre til socialt ambivalente situationer for brugerne. Jeg vil på

lignende vis fremanalysere tre niveauer af uvisheder på LinkedIn – henholdsvis om (1)

struktur og overblik, (2) tekniske mekanismer samt (3) signalværdier og digitale fod-

spor.

8.2 Uvishederne om struktur og overblik

Både på PKU’en og i fokusgruppen henviser deltagerne til, at de i bund og grund finder

LinkedIn uoverskueligt. Det skaber første niveau af uvished i forhold til, hvilke funktio-

ner og informationer der findes samt de tekniske udfordringer ved at bruge dem.

I et praksisteoretisk perspektiv knytter det første niveau af uvished sig til

praksisforståelserne (afsnit 3.1.1). Deltagerne synes eksempelvis ikke at have overblik

over, hvorvidt de ser det hele af en LinkedIn-diskussion, når de tilgår den fra en notifi-

kationsmail eller i deres nyhedsstrøm (4.A: 243), eller overblik over indholdet i nyheds-

73


strømmen generelt (4.A: 74). Dette opleves som kontrasterende i forhold til deres for-

ventninger om, at LinkedIn leverer overblikket (4.A: 404).

Når nogle af de andre deltagere anvender både smartphone, tablet og PC

til at tilgå LinkedIn, oplever de også, at funktionerne er forskellige fra enhed til enhed,

hvilke forvirrer dem (4.A: 213; 2.B: 2). Signe synes at LinkedIn er rodet og ikke ret intui-

tiv og føler, at hun skal være ”heldig” for at få informationer, hun kan bruge til noget

(4.A: 243, 74). Hun oplever også, at hun ikke kan nå at se det hele, eftersom nyheds-

strømmen fortsætter, når hun ikke er på LinkedIn: ”Det er jo ikke sådan, at jeg sidder

derinde og går helt tilbage til hvor jeg var sidst, så jeg ser alle

Et andet aspekt af uoverskueligheden er, at det er uvist for deltagerne,

hvad de går glip af med deres Basic-konto. Dette bunder i deres viden om, at Basic-

kontoen har begrænsninger i forhold til den betalte Premium-konto (4.A: 230-239).

Dette kan analyseres som en del af de uigennemskuelige mekanismer i den funktionel-

le arkitektur, hvilket jeg uddyber i det følgende afsnit.

nyhederne. Det er bare

sådan sporadisk, tilfældigt, hvad jeg rammer ind i” (4.A: 76). I sammenhæng med an-

dre SNSer kan det populære begreb fomo (fear of missing out) beskrive det dilemma,

Signe oplever, selvom hun ikke føler nogen angst eller afhængighed (Anderson, 2011,

17.april).

8.3 Uvishederne om tekniske mekanismer

Hvor de foregående uvisheder mest af alt skyldes deltagernes håndtering af LinkedIns

funktionaliteter samt manglende færdigheder og rutiner, omhandler det andet niveau

af uvished de underliggende og ugennemskuelige tekniske mekanismer på LinkedIn.

I et praksisteoretisk perspektiv er der tale om skjulte praksislogikker som

procedurer og kausalsammenhænge bag ved LinkedIn-aktiviteterne. En stor del af dis-

se uvisheder skyldes LinkedIns algoritme, der ud fra hemmelige kriterier selekterer og

prioriterer indholdet i nyhedsstrømmen. Det betyder blandt andet, at deltagerne ikke

ved, hvor langt ud i netværket og i kontakternes netværk, deres statusopdateringer,

delinger og andre synlige interaktioner kan blive vist, hvilket frustrerer Mie:

74


Jeg har en ekstrem barriere overfor det der med, at det er al-

verden. Når jeg skriver kan hele

Selvom det ikke er hele verden, der ser Mies LinkedIn-aktiviteter, kan hun ikke sikre sig

én modtagergruppe og må med Tækkes ord sidde med ”en redaktørs overvejelser”

(2013: 79) i enhver interaktionssituation, hvilket hun beskriver som en barriere for

kommunikationen og for hendes lyst til at bruge mediet mere.

verden se det. […] Jeg tænker

meget, hvem sidder derude? Og hvorfor skal de vide det her?

(4.A: 336)

LinkedIns algoritme er endvidere afgørende for søgefunktionen. Marie

beskriver søgefunktionen som et ”universelt værktøj” (4.A: 182), men det er igen uvist,

hvilke informationer, der tæller, når grupper, jobopslag, virksomheder eller profiler

skal fremsøges. Fokusdeltagerne har derfor forskellige oplevelser med og idéer om,

hvad der virker, hvis de vil ”søgeoptimere” deres profil. Eksempelvis beskriver Marie,

at hendes profil er sparsomt udfyldt men meget faglig (4.A: 348), hvor Ane giver udtryk

for vigtigheden i at udfylde profilen grundigt (4.A: 40).

8.4 Uvishederne om signalværdier og digitale fodspor

Det tredje niveau af uvished kan bygge oven på de forrige uvisheder og gøre forvirrin-

gen komplet. Men det kan også dominere brugeroplevelsen, selvom både strukturen

og mekanismerne skulle opleves som uproblematiske. Dette niveau af uvished om-

handler nemlig afkodning af de informationer, som brugerne i Goffmansk forstand

henholdsvis giver og afgiver med deres LinkedIn-praksisser.

På den ene side handler det om uvisheden i, hvilke informationer de gi-

ver. Der er en række informationskilder og øjeblikkelige feedbackmuligheder fra face-

to-face-interaktion, der ikke lader sig overføre med den asynkrone kommunikations-

form – ligesom ved andre skriftbårne medier:

Signe: […] Det er jo sværere at kommunikere på skrift – en

masse signaler, der ikke kommer med. Man kan ikke se, hvor-

dan den, man skriver til, modtager det. Du kan ikke… selvom

du kan bruge smileys og sådan […] (4.A: 453)

75


Dertil øges kompleksiteten af, at kulturen på LinkedIn ikke er entydig. På en af kursus-

dagene omtaler Jens et LinkedIn-opslag, der omhandler denne kultur, og som flere af

deltagerne har set og tilslutter sig (bilag 2.C: 5). Jeg ser senere, at Else ”liker” opslaget

(illustration 22).

Der er umiddelbart konsensus om, at LinkedIn ikke spejler Facebooks ”like-kultur” (4.A:

173), og altså ikke skal anses som et ”feel good”-medie (Tække, 2013: 89). Alligevel

oplever fokusdeltagerne, at eksempelvis ”endorsement”-funktionen mister sin betyd-

Illustration 22: Else ”liker” opslaget, som Jens har omtalt på PKU’en

76


ning, da de ofte bliver ”endorsed” af nogle, der ikke kender til deres kompetencer (4.A:

120, 126). Signe forklarer, at hun kan føle at stå i gæld til nogen, der ”endorser” hende,

hvilket Therese bekræfter: ”Ja, nu har du endorset mig, så må jeg lige…” (4.A: 131). På

denne måde er fokusdeltagerne i tvivl om, i hvilket omfang ”like-kulturen” fra Face-

book alligevel også eksisterer på LinkedIn i en eller anden form.

Sammen med brugskonteksten (afsnit 9.) er den oplevede interaktions-

kultur med til at klarlægge normer for, hvad aktiviteterne betyder og dermed også de-

res umiddelbare formål. I et praksisteoretisk perspektiv er der ved det tredje niveau af

uvished således tale om praksisengagementer – de formål, stemninger, følelser og for-

ventninger brugerne engagerer sig med i LinkedIn-aktiviteterne. Eksempelvis er Else

forundret over en kontaktanmodning fra en ukendt ”grafiker-pige”. Else prøver at få

det til at give mening og forsvarer sin afvisning af hendes anmodning:

[…] Altså, det kan godt være, hun tænker: ’Det kan være, jeg

kan få job ved [virksomhed]’, men så bliver det ikke gennem

mig i hvert fald. (4.A: 46)

Men grafiker-pigens faktiske intention er uvis, og deltagerne må selv tolke betydningen

af at acceptere eller afvise en sådan anmodning ud fra den forestillede intention.

Foruden uvisheden ved informationerne, deltagerne giver, samt deres

signalværdier, oplever deltagerne i endnu større grad følelsen af uvished om de infor-

mationer, som de selv afgiver uden at være opmærksomme på det:

Therese: En ting er at skrive noget – så ved man da, hvad man

har skrevet. Men de der fodspor, man ikke lige er klar over, at

jeg satte, ikke?

Mie: Ja uoverskueligt… eller ugennemskueligt, ikke? (4.A: 345-

346)

Den information om os selv og vores adfærd, som vi afgiver med vores online aktivite-

ter, er blevet kaldt digitale fodspor og problematiseret i forhold til privatliv og over-

77


vågning på internettet (Madden et al., 2007: 2). LinkedIn kan samle og anvende store

mængder data om brugeradfærd, men har også valgt at gøre en del af de digitale fod-

spor synlige for brugerne – eksempelvis gennem funktionen, ”Hvem har set din pro-

fil?”. Fokusdeltagerne er opmærksomme på, at de sætter digitale fodspor. Men de er i

tvivl om, hvordan andre brugere tolker dem, og hvornår de selv kan regne med, at an-

dre brugere er opmærksomme eller måske endda strategiske med at afgive digitale

fodspor. Signe mener eksempelvis, at ”Hvem har set din profil”-funktionen er nyttig

(4.A: 169). Men det er selv samme funktion, der afholder hende fra at kigge på andre

profiler:

Jeg ved, at de kan se, at jeg kigger på den. Fordi, så sidder de

der og tænker: ’hvorfor kigger hun på mig?’, ikke? Så der er jo

sådan ’omvendt, omvendt psykologi’ ikke? [griner]. (4.A: 152)

For Anes vedkommende er det endda noget, hun også gør for at gengælde en oplevet

interesse ligesom ved endorsements: ”[…] at ”LinkedIn”-hende, altså ikke connecte

men læse på hendes profil, fordi hun også havde læst på mig” (4.A: 177). Og Lotte, der

er mere forsigtig, fremhæver, at det er svært at forstå ”sproget” i profil-besøgene, og

hvad hun skal gøre, når nogen har kigget (2.B: 4).

Til de synlige digitale fodspor hører også opdateringer eller ændringer af

brugerprofilerne, hvis ikke offentliggørelsen af disse er slået fra (afsnit 4.4). Men for

deltagerne kan det være svært at gennemskue, hvornår det gælder. Eksempelvis har

Jens haft stavet ”consultant” forkert på sin profil og rettede det: ”[…] Og så fik jeg 50,

der skrev ’tillykke med dit nye job!’, men jeg havde jo bare rettet en stavefejl [griner]”

(4.A: 59). Dette afholder blandt andet også Mie fra at bruge sin profilside mere ”dyna-

misk” – ”[…] så ville jeg være bekymret for, om der røg sådan en ”nyt job” ud til alle

hver gang” (4.A: 211). Therese er mere bekymret for at lave forstyrrende ”støj”, der er

med til at gøre nyhedsstrømmen mere uoverskuelig: ”[…] jeg gider ikke forstyrre folk

med det, for jeg gider heller ikke høre, når de har været inde og lave rettelser i en sæt-

ning” (4.A: 219).

78


De digitale fodspor relaterer sig således også til en mere generel uvished

om, hvad mængden af en LinkedIn-brugers aktiviteter betyder for andres opfattelse af

brugerens karrieremæssige situation:

Marie: Jeg kender da også et par stykker, der er jobsøgende af

forskellige årsager. Og man kan også se, at de er blevet utrolig

aktive på LinkedIn.

Mie: Haha… Ja, man skal faktisk passe på med at gøre sig aktiv,

for så vil folk måske [TF: Ja, ”Nå hvad skal du nu”]. Ja, ”Nå, du er

nok jobsøgende, hva?” [griner].

(4.A: 341-342)

Fokusdeltagerne joker og griner af det absurde forhold, at de egentlig ønsker at holde

profiler og netværk opdaterede, men samtidig er usikre på, om det afgiver de forkerte

signaler. Og omvendt tør de ikke lukke deres profiler, selvom uvishederne for flere af

deltageres vedkommende gør dem meget passive – som Jens formulerer det:

Hvis nu direktøren i x og y situation søger på mig på LinkedIn

og ser, jeg ikke har en LinkedIn-profil… hvad vil han eller hun

så tænke? (5.C: 144)

8.5 Delkonklusion – Utilstrækkelighedsambivalensen

Ved at udbygge Tækkes (2013: 79-86) analysetilgang med et praksisteoretisk perspek-

tiv og inddele uvishederne hos deltagerne i tre niveauer (praksisforståelser, praksislo-

gikker og praksisengagementer) kan jeg sammenfattende beskrive tre niveauer af util-

strækkelighed i de individuelle LinkedIn-praksisser.

På det første niveau en følelse af ikke at være i stand til at skabe det til-

strækkelige overblik over LinkedIns struktur med hensyn til tekniske funktioner og ind-

hold. På det andet niveau en følelse af ikke at have tilstrækkelig viden om eller kontrol

med underliggende mekanismer og kausalsammenhænge i LinkedIns funktionelle arki-

tektur – særligt udtalt med LinkedIns algoritme. Og på det tredje niveau en følelse af

79


manglende sikkerhed i, hvilke informationer man giver og afgiver og med hvilke signal-

værdier. Dette primært fordi de digitale fodspor synliggøres i bestemte interaktionssi-

tuationer med yderligere uvished om, hvem der er opmærksom på dem.

Det ambivalente opstår i, at deltagerne ikke kender signalværdien i ikke

at have en profil. Og derudover at de ønsker at bruge LinkedIn i forskellige henseender

(afsnit 10.1), men holdes tilbage af uvishederne. De får dermed oplevelsen af ikke at

have et tilstrækkeligt kendskab og viden om LinkedIn samt færdigheder og rutiner i

brugen af mediet.

Konsekvensen af denne utilstrækkelighedsambivalens kan blandt andet

være, at deltagerne ikke anvender funktionerne på LinkedIn systematisk og tilmed ikke

udnytter alle de potentialer, de ser i LinkedIn. I stedet bruger de LinkedIn mere spora-

disk og tilfældigt.

Deltagernes sporadiske og forskelligartede LinkedIn-brug kan også analy-

seres ud fra hvor og hvornår de bruger mediet, hvilket jeg fokuserer på i næste del af

analysen.

80


9. LinkedIn mellem hjemme- og arbejdsdomænet

I nærværende analyseafsnit skærper jeg mit fokus på kontekstens betydning for fokus-

deltagernes brugsadfærd og vice versa. Helt konkret vil jeg i afsnit 9.1 og 9.2 analysere,

hvordan LinkedIn-relaterede delpraksisser udføres i henholdsvis fokusdeltagernes ar-

bejdsdomæne og hjemmedomæne, samt hvilken betydning disse delpraksisser har for

fokusdeltagerne.

Fokusdeltagerne fortæller, hvordan mindre aktiviteter på LinkedIn fore-

går i arbejdssammenhænge og fritidssammenhænge på forskellige måder. I deres

holdninger til LinkedIns anvendelse sporer jeg en forskel på, om LinkedIn-brugen fore-

går i arbejdstiden eller fritiden, samt hvorvidt de fysisk befinder sig på arbejdspladsen

eller i hjemmet – en traditionel opdeling i tid og rum, som fokusdeltagerne ynder at

bruge i fortællingen om deres hverdagsliv. I afsnit 9.3 analyserer jeg hvordan fokusdel-

tagernes opretholdelse af netop denne opdeling viser sig udfordret af LinkedIn-brugen,

der foregår i krydsfeltet af praksisser mellem de to domæner. Udover de praksisteore-

tiske begreber – praksisdomæner og praksisengagementer – vil jeg trække på arbejds-

sociologisk teori i analysen.

9.1 LinkedIn i arbejdsdomænet

Inden for arbejdsdomænet tager fokusdeltagerne LinkedIn i brug på forskellige måder i

form af generiske og integrative praksisser i arbejdsopgaverne. Fælles for disse er, at

praksisengagementet relaterer sig til fokusdeltagernes faglige interesse, til virksomhe-

dens interesse eller begge dele, hvilket jeg uddyber i dette afsnit.

Signe forklarer, at hun logger på LinkedIn og svarer på opslag i arbejdsti-

den: ”[…] Hvis jeg kun tjekker det om aftenen kl. 23.59, så er det for sent at svare no-

gen, der skriver” (4.A: 248). På samme måde er Marie opmærksom på notifikationerne

fra LinkedIn og læser opslagene i arbejdstiden, selvom hun udsætter at svare til senere

(4.A: 260). Hvorvidt, fokusdeltagerne bruger LinkedIn i arbejdstiden eller ej, handler til

dels om virksomhedens politik på området eller mangel på samme, samt hvordan fo-

kusdeltagerne forholder sig hertil.

81


Betinna fortæller, at der blandt hendes kollegaer hersker en kultur om, at

man ikke bruger LinkedIn, fordi det signalerer, at man vil noget andet end sit nuvæ-

rende job (4.A: 173). Men hun fortæller også, at hendes ledere er på LinkedIn, og at

innovationsafdelingen har opfordret medarbejderne til at følge bestemte LinkedIn-

grupper om ”gode møder” (4.A: 173, 186) – selvom det ikke er defineret som en ar-

bejdsopgave.

På Maries arbejde hersker der ikke en ”anti-LinkedIn”-kultur, men hun

har hverken fået at vide, at hun ikke må, eller at hun skal være på LinkedIn(4.A: 193).

Hos Jens’ giver ledelsen medarbejderne besked på at ”[…] justere [deres]

profil omkring [deres] kompetencer hver anden måned” (4.A: 192), uden at det dog er

del af en strategi. Modsat de andre er LinkedIn-aktiviteterne hos Else en meget udtalt

nødvendighed, der også tæller med blandt arbejdsopgaver, og Else er endda udnævnt

som intern ”LinkedIn-ambassadør” (4.A: 30, 34, 48).

Dette spændingsfelt kan optegnes i illustration 23 som et kontinuum over

arbejdspladsernes indstilling til brugen af LinkedIn i arbejdet:

Med dette kontinuum følger også graden af, hvor konkrete og ”implementerede” fo-

kusdeltagernes LinkedIn-brug er i arbejdspraksisserne. På idéplanet påpeger Marie, at

hendes arbejdsplads burde tænke mere i brandværdien og på de interne netværk mel-

lem medarbejdere (4.A: 49). Tilsvarende mener Signe, at LinkedIn kunne fungere som

en videndelingsplatform blandt kollegaerne til at synliggøre kompetencer (2.A: 208).

Illustration 23: Kontinuum over arbejdspladsens indstilling til LinkedIn i arbejdet

82


Jens bruger LinkedIn mere konkret, når han ”linker op” med nye folk på

arbejdet: ”[…] Jeg har også fået en ny stilling, hvor jeg skal til at være mere innovativ

nu. Måske skal jeg linke op med nogle af de andre mere proaktivt eller udfylde mere af

profilen?" (2.B: 5). Jens vægter således potentialerne for involvering af medarbejdere

og samarbejdspartnere på tværs af organisationen højt, hvilket netværksmulighederne

på LinkedIn kan understøtte.

Som det mest konkrete tager Else ansvaret for at dele indhold på vegne

af virksomheden: ”Hver mandag, faktisk, går jeg ind og kigger, om der er noget, jeg vil

flashe for [mit firma]. […]. Det kan være jobopslag, eller en spændende opgave, vi har

lavet […]” (4.A: 50).

Samler jeg fokusdeltagernes forskellige LinkedIn-relaterede arbejdsprak-

sisser kan de illustreres i arbejdsdomænet omkring ”kerneopgaven” som i illustration

24:

Det er bemærkelsesværdigt, at ingen af fokusdeltagerne beretter om, at deres ledelse

afviser LinkedIns relevans for arbejdet. Men præcis hvordan, LinkedIn skal bruges, med

hvilke ressourcer samt hvilke interesser, det tjener, er uklart, og min analyse tydeliggør

Illustration 24: Arbejdsdomænet

83


således en gråzone i fokusdeltagernes arbejde og deres brug af LinkedIn i denne sam-

menhæng. Fra et arbejdssociologisk perspektiv kan gråzonen forstås ud fra den ople-

vede implcitte arbejdskontrakt vedrørende indsats versus belønning i arbejdet (illustra-

tion 25):

The mutual expectations formed between the employee and

the employer function like a contract in that if either party fails

to meet the expectations, serious consequences will follow –

demotivation, turnover, lack of advancement, or termination.

(Watson, 2008: 244)

Med en instrumentel arbejdsindstilling13

13 En indstilling til at arbejdet blot er et middel til at optjene ressourcer for at leve livet og opnå tilfreds-stillelse uden for arbejdspladsen (Watson, 2008: 241).

er medarbejderens cost-benefit-kalkulering af

indsats versus belønning et centralt element i deres ansættelsesforhold. Udfordringen

for fokusdeltagerne er imidlertid at placere brugen af LinkedIn i denne ligning, og det

samme kan være tilfældet for ledelsen. Betinna retfærdiggør at bruge LinkedIn i ar-

bejdstiden – dels fordi, hun ”[…] er nødt til at gøre et eller andet for at holde [arbejdet

ud]” (5.B: 94), og dels på grund af den udbredte brug af LinkedIn blandt lederne, som

Illustration 25: Work Orientation (gengivet fra Watson, 2008: 244)

84


hun i stigende grad identificerer sig med. Derimod skelner Marie skarpt: ”[…] Det er

ikke min kerneopgave at sidde og vedligeholde mit private netværk” (4.A: 193).

Rammerne for brugen af LinkedIn i arbejdstiden er i høj grad noget, fo-

kusdeltagerne selv må skabe og retfærdiggøre i forhold til egne arbejdsopgaver og

vurdering af relevans. Og derfor er spørgsmålet om, hvilke interesser LinkedIn-

aktiviteterne tjener, helt centralt.

Foruden de LinkedIn-delpraksisser, der tjener virksomhedens interesser,

er fokusdeltagerne opmærksomme på, hvornår deres personlige interesser også vare-

tages. For Betinnas vedkommende tjener LinkedIn mest hendes egne interesser. Else

fortæller dog, hvordan hun mener, at arbejdsopgaverne med hendes egen LinkedIn-

profil kan være en win/win-situation:

[…] Jeg har på ingen måde noget imod at ’flashe’. Det kan jo gi-

ve mig spændende opgaver. Det flasher jo ikke kun mit firma,

det flasher også mig. På den professionelle side. (4.A: 34)

Det afgørende for, om LinkedIn opleves som en del af arbejdet, er, at det udføres i pro-

fessionelt øjemed. ”Det professionelle” rækker tilsyneladende udover, hvad der er

arbejdstid og fritid, og hvorvidt det foregår på arbejdspladsen eller i hjemmet. Jeg vil

på denne baggrund argumentere for, at der opstår et professionelt domæne, der langt

hen af vejen knytter sig til arbejdsopgaver og -relationer, men hvis iboende praksisser

er forbundet af mere personlige praksisengagementer, der rækker ud over jobbet14

.

9.2 LinkedIn i hjemmedomænet

Når fokusdeltagerne bruger LinkedIn uden for arbejdsdomænet, fungerer det faglige

indhold på LinkedIn som underholdning og som grundlag for vedligehold af sociale

bånd fra tidligere studie/arbejde. Signe beskriver eksempelvis, hvordan hun bruger

tiden på LinkedIn som ”hygge” vedrørende emner og personer uden for arbejdsplad-

14 En stor del af disse praksisengagementer relaterer sig til det udvidede mulighedsrum, som jeg analyse-rer i afsnit 10..

85


sen (4.A: 55), hvilket Jens og Else genkender (4.A: 59, 62). På det punkt sammenligner

Signe LinkedIn med Facebook:

Jeg bruger det faktisk meget, lidt ligesom Facebook også. Jeg

sidder meget og slapper af med det nogle gange, i stedet for li-

ge at tænde for fjernsynet, så tager jeg en halv time på … ja, det

kunne også være Facebook. Men jeg kan egentlig bedre lide

LinkedIn. Der kommer også nogle faglige grupper, altså jeg føl-

ger nogle grupper med et eller andet fagligt emne, med noget,

jeg klikker ind på. (4.A: 55)

Når fokusdeltagerne sammenligner LinkedIn-delpraksisserne i hjemmet med at tænde

for fjernsynet, lægger de vægt på den del af LinkedIns funktionalitet, der svarer til

massemediernes en-til-mange kommunikation15

I sådanne brugssituationer prioriterer fokusdeltagerne ikke den indflydel-

se, som de i kraft af den ”tomme” stuktur har på både indholdet i egen og andres ny-

hedsstrøm. De er dog selv opmærksomme på denne lean back-brugsform (Katz, 2008:

63) i hjemmedomænet, som Signe: ”[…] Det er en meget passiv måde at bruge det på

måske” (4.A: 111).

, hvor de blot kan ”zappe” mellem

nyhedsstrømmen og LinkedIn-grupperne som simple kanaler for at se, hvilke interes-

sante informationer, der er tilgængelige.

Fokusdeltagernes fjernsynsmetafor udtrykker også aflastningen i brugssi-

tuationen (Hjarvard, 2005: 22) – at ”sætte dig en halv time og koble af” (4.A: 111), hvil-

ket i sig selv kan udgøre paksisengagementet efter arbejde.

Samler jeg fokusdeltagernes forskellige LinkedIn-relaterede hjemmeprak-

sisser kan de illustreres som i illustration 26:

15 Reelt er der tale om en mange-til-mange kommunikation, men opleves som mange-til-en – ligesom en RSS-læser, der opdaterer og samler nyeste feed fra flere blogs, man abonnerer på, i én strøm (Kristen-sen & Madsen-Mygdal, 2007: 23).

86


Brugen af LinkedIn i hjemmedomænet er dog knap så afslappende og hyggeligt, når

fokusdeltagerne selv vil skrive noget ud på LinkedIn udover ”tillykke” eller give et

”like”. Den oplevelse kommer til udtryk i følgende passage fra fokusgruppen:

Mie: Hvis jeg skrev noget offentligt ud på LinkedIn. Der ville jeg

virkelig veje mine ord mere.

Mathias (mig): Hvordan kan det være, det kræver mere fagligt?

Mie: Altså, man har noget fagligt på spil, ikke?

Ane: Altså, fagligheden er på spil i det her, man vil gerne frem-

stå som man er [SB: Det er udstillingsvinduet, ikke?] Ja.

Else: Og det er måske derfor også, at når man kommer hjem, så

holder man fri, ikke? Så er det nemmere at gå ind og like et bil-

lede eller noget.

Signe: Det professionelle udstillingsvindue, ikke? [Jens: Jo]

(4.A: 103-108, kursiveringer tilføjet)

Illustration 26: Hjemmedomænet

87


Som det var gældende for ansvarsambivalensen (afsnit 7.3), kræver det faglige indhold

mere tid og omtanke, og det opfattes derfor også som ”tungt” i modsætning til det

”lette” indhold, der findes på Facebook – som Ane formulerer det: ”[…] Jeg skal ikke

være fagperson, jeg skal ikke være specielt teoretisk funderet i noget, når jeg liker et

kattebillede [på Facebook]” (4.A: 101).

Jeg vil dermed argumentere for, at det professionelle domæne også lap-

per over hjemmedomænet, når LinkedIn-aktiviteterne stadig kan opleves som kræven-

de opgaver i et ”professionelt udstillingsvindue” derhjemme, selvom fokusdeltagerne

efter deres egen mening burde holde fri (4.A: 273).

Oplevelsen af at have ”fagligheden på spil” og af LinkedIn som ”det pro-

fessionelle udstillingsvindue” analyserer jeg nærmere i sammenhæng med faglig iden-

titet i afsnit 11.1.2.

9.3 Det professionelle domæne mellem arbejds- og hjemmepraksisser

Idet individet indgår i en ”flerhed af krydsende praksisser”, påpeger Halkier & Jensen

(2008: 55), at disse praksisser kan udfordre hinandens praksislogikker og praksisenga-

gementer. De LinkedIn-relaterede praksisser, der knytter sig til både arbejdsdomænet

og hjemmedomænet, udfordrer på denne måde hinanden gennem det professionelle

domæne (illustration 27):

Illustration 27: Det professionelle domæne som gråzone mellem arbejds- og hjemmedomænet

88


Arbejdsdomænets praksisengagementer – ledelse (autonomi), innovation, nysgerrig-

hed for LinkedIns muligheder på vegne af arbejdspladsen samt fagligt engagement –

udfordrer LinkedIn-delpraksisser i hjemmet, fordi det gør det uklart for fokusdeltager-

ne, om de stadig ”er på arbejde”, når de er aktive på LinkedIn derhjemme.

Omvendt kan praksisengagementerne – personlig interesse i LinkedIn-

mulighederne, afslapning samt vedligehold af sociale bånd – også blive del af de spred-

te LinkedIn-praksisser på jobbet.

Domænernes overlap er ikke nødvendigvis problematisk, men de fleste af

fokusdeltagerne oplever det selv som sådan, fordi de ønsker at opretholde den traditi-

onelle opdeling mellem hjemme- og arbejdsdomænet i tid og rum. De, der ønsker

denne opdeling, bliver usikre på, inden for hvilket domæne de skal finde tiden og

energien til at bruge LinkedIn. Eksempelvis er Therese tynget af, at hendes livssituation

med ”[…] børn og mand og kompleksiteten i ens hverdag” (4.A: 333) skal have indfly-

delse på, hvad hun kan og ikke kan på LinkedIn.

I Christensen & Røpkes studie af en række danske familiers hverdagsliv,

kategoriseres en central praksis hos forældre som ”at holde sammen på det hele”:

[…] It is more than ‘just’ a meaningful cultural category; a

number of actions and routinized activities are related to par-

ents’ ‘daily struggle’ to ‘stay on top of things’, which makes it

reasonable to characterise ‘holding things together’ as a social

practice. (Christensen & Røpke, 2010: 246-247)

Christensen & Røpkes identificerer heri et hierarki af generiske og integrative praksis-

ser, der må organiseres og koordineres imellem forældrene for at holde sammen på

det hele i hjemmedomænet. Og for de fleste af fokusdeltagernes vedkommende er

LinkedIn-praksisserne på samme måde betinget af, hvad Therese kalder ”[…] den nød-

vendige prioritering” i en kompleks hverdag (4.A: 334).

Det handler således om at opretholde balancen i hverdagen, hvilket Mie

formulerer således: ”jeg har 100 andre ting, jeg skal give mig til, når jeg kommer

hjem… den her med work–life balance, ikke?” (4.A: 263). I denne forbindelse er netop

89


tidsforbruget afgørende for at nå de ”huslige pligter” i en travl familie, hvor begge

forældre arbejder (Christensen & Røpke, 2010: 246).

Jens, der ikke har etableret familie, er ikke vant til samme prioritering og

er mere tilbøjelig til at acceptere, at arbejdsdomænet overlapper hjemmedomænet:

”[…] Jeg har ikke det her med, at jobbet er en jakke, jeg hænger på knagen, når jeg

kommer hjem […]” (5.C: 128).

I modsætning til den instrumentelle arbejdsindstilling, som jeg tidligere

beskrev, udtrykker Jens mere den bureaukratiske eller karriereorienterede arbejdsind-

stilling, hvor han føler en moralsk forpligtigelse overfor arbejdspladsen, og hvor han

også arbejder for karrierefremskridt (Watson, 2008: 241). Jobpositionen og karriere-

mulighederne udgør en del af den sociale identitet16

Det afgørende for arbejdsindstillingen er, hvorvidt individets primære

livsinteresse ligger uden for arbejdet eller i selve arbejdet (Watson, 2008: 241). Først-

nævnte har historisk set været tilfældet for lavtuddannede med manuelt, fysisk (indu-

stri)arbejde, og sidstnævnte for højtuddannede med mere administrativt og ledelses-

betonet arbejde. Dog finder Daniel (1973), at arbejdsindstillingen nærmere afhænger

af den kontekst/situation, individet befinder sig i, og kan derfor variere mellem den

instrumentelle arbejdsindstilling, når der forhandles løn, arbejdsvilkår med videre, og

den bureaukratiske og karriereorientede, når selve arbejdet udføres – uanset uddan-

nelsesbaggrund og arbejdsform (Watson, 2008: 241).

, hvorfor arbejdet tillades at over-

lappe med ikke-arbejdsrelaterede aktiviteter.

Om end deltagerne alle kan betragtes som højtuddannede med admini-

strative eller ledelsesbetonede arbejdsopgaver indtager de på samme måde den in-

strumentelle arbejdsindstilling, når de taler om at ”holde fri, når de kommer hjem”

eller ”lave 100 andre ting” (4.A: 58, 107, 263). Hermed etablerer de et idealbillede af at

have adskilt arbejds- og hjemmedomænet i tid og rum, hvor oplevelsen af fritid står i

modsætning til arbejdet (Watson, 2008: 241).

Brugen af LinkedIn i hjemmedomænet er imidlertid en konsekvens af, at

det ikke altid forholder sig som i idealbilledet. Ligesom Jens arbejder deltagerne i man-

16 Dette forhold er desuden et kendetegn ved senmoderniteten, som er fokus for afsnit 10.2.

90


ge situationer videre med deres faglige identitet derhjemme, hvilket bekræfter den

karriereorienterede arbejdsindstilling og accept af, at fritiden også er en forlængelse af

arbejdet – ”something which tens to ”spillover” (Evans and Bartolemé, 1980) into the

rest of life” (Watson, 2008: 268).

I et studie af nutidens karrierekvinder på det europæiske og amerikanske

arbejdsmarked finder Hakim (2000) tre idealtyper – ”home-centered, work-centered,

and adaptive – where women seek both to work and to lead a full family life” – og at

omkring halvdelen af de amerikanske og britiske kvinder tilhører sidstnævnte (Watson,

2008: 249). Jeg kan sammenligne deltagerne i mit studie med den adaptive slags, der

netop både søger tid til ”at holde sammen på det hele” i hjemmedomænet og samtidig

varetage kerneopgaven (4.A: 193) i arbejdsdomænet ud fra den omtalte ”work-Life

balance”.

Denne livsstil implicerer, at det er muligt at balancere sin tid, og at der

måske ligefrem findes en optimal balance. Det har dog været diskuteret i arbejdssocio-

logien, hvorvidt det er muligt at opnå en sådan balance, og om det overhovedet giver

mening at snakke om en generel passende fordeling af tid i hverdagslivet – ”to do this

misrepresents the complex psychological and symbolic processes by which people

make sense of their time and manage multiple life domains” (Watson, 2008: 270-271).

Med reference til de forskellige arbejdsindstillinger har Nippert-Eng

(1996) vist, hvordan segmenterende individer holder arbejde og fritid adskilt med ek-

sempelvis forskellige kalendere og forskellige nøgleringe, hvor integrerende individer

derimod søger at samle arbejds- og fritids-kalendere og -nøgler ét sted for bedre at

holde styr på det hele. På samme måde bruges mailkonti, LinkedIn og Facebook af fo-

kusdeltagerne til henholdsvis at segmentere og integrere. Men også her kommer pa-

radokset mellem arbejdsindstillingerne til udtryk – fokusdeltagerne segmenterer med

forskellige mailkonti til privatliv og arbejde, men integrerer samtidig arbejde og fritid

med deres brug af LinkedIn på tværs af domænerne.

Samtidig med at brugen af LinkedIn i hjemmedomænet er en konsekvens

af den karriereorienterede arbejdsindstilling, hvor deltagerne både vil fuldtidsarbejde

og fuldtidsfamilieliv, kan LinkedIn som fritids- og arbejdsintegrerende kommunikati-

91


onsmedie således siges at sløre skellet mellem arbejds- og hjemmedomænet yderlige-

re.

9.4 Delkonklusion

I denne del af analysen har jeg analyseret brugskontekstens betydning for, hvordan

fokusdeltagerne engagerer sig på LinkedIn. Derudover også at deres LinkedIn-

praksisser virker tilbage på, hvordan brugskonteksten opleves, og hvordan disse prak-

sisser krydses i overlappet mellem hjemme- og arbejdsdomænet.

I lyset af arbejdssociologiske teorier ser jeg, hvordan forskellige LinkedIn-

praksisser i høj grad placerer sig rundt om kerneopgaven i fokusdeltagernes arbejde,

men i mindre grad er afstemt med arbejdsgiverne, hvis indstilling til LinkedIn ofte er

uklar eller tvetydig, hvorved LinkedIn indtræder i en interessemæssig gråzone.

Samtidig ser jeg, hvordan brugen af LinkedIn foregår på andre præmisser

i hjemmet, og selvom flere fokusdeltagere ønsker at opretholde en traditionel opdeling

mellem arbejde og fritid, kan LinkedIn være med til at etablere en gråzone mellem de

to domæner i det sociale hverdagsliv. Refleksivt stiller fokusdeltagernes brug af Linke-

dIn desuden spørgsmål ved deres idealbillede af opdeling mellem separate hjemme-

og arbejdsdomæner, og hvorvidt de kan finde en modus vivendi i den sammenhæng.

De muligheder og potentialer, der fastholder deltagerne på trods af de

sociale ambivalenser og gråzonerne i brugen af LinkedIn, er fokus for den næste del af

analysen, hvor jeg sammenfattende fortolker spændingsfeltet mellem ambivalenser,

gråzoner og potentialer ud fra senmoderne samfundsteorier.

92


10. LinkedIns mulighedsrum i senmoderniteten

Tække (2013: 74) viser, at nye sociale medier som Facebook skaber et udvidet rum for

sociale interaktions- og informationssituationer. I nærværende afsnit er det mit argu-

ment, at der med LinkedIn på lignende vis skabes et udvidet mulighedsrum for en sam-

ling af professionelle praksisser samt deres potentialer, hvilket kræver et vedligehol-

delsesarbejde af brugerne at opretholde.

I afsnit 10.1 analyserer jeg de LinkedIn-relaterede praksisser og praksislo-

gikker, som både udføres i og er konstituerende for mulighedsrummet. Og i afsnit

10.1.3 analyserer jeg, hvordan mulighedsrummet også er en del af en overvældende

informationsstrøm i hverdagslivet med et latent pres på den enkelte. Som afrunding vil

jeg i afsnit 10.2 fortolke spændingsfeltet mellem mulighedsrummet og det oplevede

pres ud fra senmoderne samfundsteori.

10.1 Et udvidet mulighedsrum for professionelle praksisser

I det nye mediemiljø muliggøres nye professionelle praksisser omkring videndeling,

networking samt afsøgning af job- og karrieremuligheder på tværs af fag, industrier,

brancher og landegrænser. I den forbindelse er LinkedIn et eksempel på et medie, der

giver en udvidet perceptionshorisont og mulighed for håndtering af social kompleksitet

(det vil sige meningsgrænser17

Jeg vil i analysen fokusere på fem professionelle praksisser – henholdsvis

orientering, networking, faglighedspraksis, jobsøgning og vedligeholdelsesarbejde.

i tid og rum) (Tække, 2006a: 96). Uden at jeg vil gå i

detaljer med systemteorien og Tækkes mediesociografi, tilskriver brugerne LinkedIn

nogle muligheder og begrænsninger for at ”[…] lagre, strukturere, organisere, katego-

risere [og] genfinde” meningsgrænser (Ibid.: 96-98). Og det er heri, de professionelle

praksisser opstår. LinkedIns funktionelle arkitektur kan betragtes som et muligheds-

rum, fordi brugerne tilskriver det en række potentialer for deres og andres professio-

nelle praksisser.

17 ”Meningsgrænsen i det sociale system er en socialt konstrueret begrænsning, som systemet har be-sluttet, hvilken beskriver, hvad kommunikationen kan være om samt i hvilken tone etc.” (Tække, 2006: 96).

93


10.1.1 Orientering og networking

Jævnfør afsnit 7.3 orienterer deltagerne sig løbende i LinkedIn-gruppen for at holde sig

ajour med praksisfællesskabet. Men de orienterer sig også individuelt i deres LinkedIn-

netværk og andre praksisfællesskaber. Orientering handler om at opnå en følelse af

overblik over potentielt relevant fag- og arbejdsmarkedsrelateret viden uden for den

nuværende arbejdsplads. Det foregår konkret via LinkedIns nyhedsmails, notifikatio-

ner, grupper og virksomhedssider samt med brugen af søgefeltet (4.A: 177).

Modsat lange upersonlige mail-nyhedsbreve er styrken ved LinkedIn-

opdateringerne ifølge Ane, at de er centraliseret i nyhedsstrømmen ”som 3 linjer” og

bliver filtreret af forbindelserne i netværket med ”personlige afsendere” på emnerne

(5.A: 76).

Deltagerne erfarer dog sjældent, at den konkrete faglige viden, de opnår,

kan omsættes til egen arbejdspraksis. Og de oplever også at skulle være ”heldige” for

at finde noget godt (4.A: 74, 84). Men det, at der blot er en ”chance” (4.A: 177) for, at

indholdet kan bruges til fagligt input, motiverer orienteringspraksissen sammen med

potentialet for at ”[…] læse og tænke ’fedt’ og sende den videre måske” (4.A: 74) –

altså potentielt at kunne orientere andre i netværket.

Disse muligheder og potentialer er knyttet til LinkedIns funktioner og

mekanismer og dermed også til en række usikkerheder jævnfør afsnit 8.2.. Men fokus-

deltagerne er bevidste om, at de selv er med til at forbedre mulighederne ved at ud-

fylde LinkedIns tomme struktur – eksempelvis ”vælge de rigtige grupper” (4.A: 73-74) –

og bruge ekstern informationskontrol (afsnit 4.4) mere målrettet.

På den måde øges handlemulighederne og deres potentialer også med

meta-orientering, der går ud på at orientere sig i orienteringsfunktionaliteterne samt

orientere sig i de orienteringsmuligheder, som fordres af den enkelte brugers variant

af LinkedIn. Eksempelvis må deltagerne både orientere sig i (1) gruppefunktionerne, (2)

i udvalget af åbne og lukkede grupper og (3) i diskussionerne på hver gruppe/i nyheds-

strømmen.

Imidlertid lapper orienteringspraksisser også over med networking. Net-

working består i specifikke målrettede orienteringer blandt brugernes forbindelser

94


(4.A: 59, 62) med eventuel udbygning af netværket. Fokusdeltagerne beskriver det

blandt andet som at ”holde øje med folk fra studietiden og mit netværk” (4.A: 55) og at

udnytte netværket til ”at komme videre i X og Y situation” gennem direkte kontakt

(4.A: 43; 5.C: 132). Her er altså overvejende tale om de aktive interaktionsmuligheder,

som jeg behandlede i afsnit 4.3.

Til både orientering og networking bruges især LinkedIns søgefunktion,

hvilket Marie og Jacob overordnet sammenligner med den ”surfing”, de foretager på

andre af internettets søgemaskiner (4.A: 193, 347). Ane bruger endda begrebet ”at

LinkedIn’e” på samme måde som det at ”google” noget: ”Det første jeg gjorde, da jeg

fik ny leder var at LinkedIn’e hende, altså ikke connecte, men læse på hendes profil

[…]” (4.A: 177).

Samlet kan jeg definere orientering og networking som generiske profes-

sionelle praksisser (afsnit 3.1.1), der grundlæggende skaber overblik over og udbygger

den enkelte brugers variant af LinkedIn.

10.1.2 Faglighedspraksis og jobsøgning

Orientering og networking indgår som delpraksisser i de mere overordnede, integrati-

ve professionelle praksisser (afsnit 3.1.1) – heriblandt faglighedspraksis og jobsøgning,

som jeg analyserer i det følgende.

Faglighedspraksis går ud på (1) at udvikle sin ”fag-faglighed18

Den første del kan siges at bestå af målrettet orientering i ”[…] at dyrke

sådan et interessefællesskab” (4.A: 185). Dette kan være med til at opdatere eller ud-

vide fagligheden, som i tilfældet med Else, der opnår ny viden om lovgivning inden for

hendes fag (4.A: 86).

” samt dyrke

andre fagligheder, men også (2) at bekræfte sin faglighed overfor sig selv og overfor

andre på LinkedIn.

Den anden del af faglighedspraksissen kalder Else ”at flash’e” (4.A: 34, 48,

50) – at skrive om sig selv og sit arbejde på sin profilside, i statusopdateringer eller via

18 ”Fag-fagligheden” og ”kernefagligheden” bruger deltagerne om deres oprindelige centrale videns- og kompetenceområde qua deres uddannelse. Fagligheder kan også være andre områder af uddannelse, know-how, kompetencer og erfaring, som eksempelvis PKU’en bliver for deltagerne.

95


delinger. Det handler om at demonstrere faglighed og være synlig på bestemte måder i

bestemte situationer ved hjælp af de aktive interaktionsmuligheder og intern informa-

tionskontrol (afsnit 4.4).

Jobsøgning har ligesom faglighedspraksis både en passiv og en mere pro-

aktiv side, der kan illustreres som et kontinuum gående fra ”gøre sig tilgængelig” til

”dedikeret ansøgning” i fokusdeltagernes jobsøgningspraksisser (illustration 28):

I den passive og mindre målrettede ende af kontinuummet udfylder fokusdeltagerne

profilsiden med det ”basale” og sætter lid til tilgængeligheden ud fra LinkedIns net-

værks- og rekrutteringsfunktionaliteter. Dette er en helt ny mulighed for fokusdelta-

gerne, idet de potentielt kan læne sig tilbage og blive ”headhuntet”, som det som of-

test sker med topledere i særlige brancher – noget Else faktisk har prøvet (4.A: 42).

Signe og Ane sammenligner profilsiden med en uopfordret jobansøgning

(4.A: 40, 398). Jævnfør uvisheden om signalværdien i afsnit 8.4 er der forskellige me-

ninger om, hvor meget profilen skal udfyldes. Hvor de fleste af fokusdeltagerne er lidt

tilbageholdende, giver det for Ane mest mening at udfylde profilen grundigt (4.A: 40).

Når jobsøgning bliver mere aktiv handler det om at øge tilgængeligheden

med søgeoptimering (4.A: 336):

Marie: Men det er nok i virkeligheden også dem [overskrifter

og nøgleord], der tæller, når man får en mail: ”Disse virksom-

Illustration 28: Kontinuum over LinkedIn-relaterede jobsøgningsaktiviteter fra passiv til proaktiv

96


heder søger medarbejdere som dig”, så kan man godt genken-

de det fra det, man har oplyst. (4.A: 367)

Som Marie og Signe pointerer, kan jobsøgningen gøres mere aktiv ved løbende orien-

tering i notifikationer og nyhedsmails fra LinkedIn og fra jobsider:

Marie: Man kan godt gå med en tanke nogle gange om, at man

gerne vil have nyt job, og så er det jo fint, der kommer sådan en

opdatering: ”Hvad er der egentlig?”.

Signe: Jamen, sådan har jeg også fulgt med hele mit arbejdsliv,

tænker jeg. Altså, ikke fordi, jeg gerne vil have nyt job, men

meget det her med at vide, hvad der sker […].

(4.A: 379-380)

Denne form for afsøgning af muligheder giver brugerne bekræftelse i, at der findes

andre interessante, passende jobs derude, hvis behovet skulle opstå, eller lige om-

vendt – at der ikke er noget, således at det nuværende job synes mere tilfredsstillende.

Bekræftelsen findes også i den mere aktive ende af kontinummet, hvor

Jens søger stillinger ”sådan helt for sjov” uden at være dedikeret til det (4.A: 381).

Praksisengagementet heri kan findes i det refleksive projekt, som jeg vender tilbage til i

afsnit 10.2.1..

Blandt de mest proaktive jobsøgninger er Anes statusopdateringer og

hendes direkte kontakt til folk i netværket (2.A: 7, 38, 40). Her annoncerer hun, at hun

”skal videre”, men bruger også netværket til at få flere informationer: ”hov, kender jeg

nogen, der er ansat der”, og hvis jeg gør, kan jeg lige høre dem ad, om det overhove-

det er et godt sted, og om det er noget, de tror, jeg vil” (5.A: 66).

Således er der flere nuancer i jobsøgningen, der spiller sammen med fag-

lighedspraksis og bygger på orientering og networking. Samlet set kan de professionel-

le LinkedIn-relaterede praksisser illustreres i illustration 29.

97


Ud fra denne del af analysen kan LinkedIn forstås som et udvidet mulighedsrum konsti-

tueret af LinkedIns affordances for professionelle praksisser og de potentialer, delta-

gerne tillægger dem. Jeg vil i det følgende afsnit analysere, hvordan det også kræver

en indsats at vedligeholde mulighedsrummet og potentialerne.

10.1.3 Vedligeholdelsesarbejdet

I afsnit 1.2 citerer jeg Ole Wejse Svarrer for at sammenligne LinkedIn med en fest

(2013: 9). Metaforen er passende for så vidt, at det kræver initiativ og deltagelse fra

den enkelte at gøre festen god, hvilket Jens pointerer i fokusgruppen: ”[…] Det er

Som tidligere beskrevet kan tiden og overskuddet være svært at finde i

arbejds- og hjemmedomænet, og jævnfør de foregående afsnit er der en ekstra meta-

praksis forbundet med orientering og networking, hvor funktionaliteterne skal læres

og mulighedsbetingelserne skabes ud fra egen variant af LinkedIn.

fak-

tisk et socialt medie, som har nogle muligheder, hvis vi bare har tid og overskud til at

bruge det” (4.A: 432).

Samlet set kan disse aktiviteter betragtes som det individuelle vedlige-

holdelsesarbejde af LinkedIns mulighedsrum, hvilket bestemt ikke altid opleves som en

fest af deltagerne.

Med vedligeholdelsesarbejdet kan deltagerne mærke en enorm informa-

tionsstrøm, der flyder sammen med kravene om at holde sig opdateret i andre syste-

mer på arbejdet eller med privat- og arbejdsmails. Deltagerne udtrykker, at det ”vælter

ind” i nyhedsstrømmen (4.A: 176), at mailen er ”ved at drukne i alt muligt” (4.A: 331)

Illustration 29: De professionelle LinkedIn-relaterede praksisser og deres sammenhæng

98


og de bruger flere gange begrebet Information overload om denne genkomne oplevel-

se (4.A: 272, 282).

Marie mener, at hun må gøre noget aktivt ”for at overleve i alt det her

overload” (4.A: 260). Blandt andet derfor laver hun de skarpe grænser mellem hjem-

me- og arbejdsdomænet. Signe reagerer på samme måde ved at slå grupper ”fra”, hvis

der kommer for meget information (4.A: 256), og Else fortæller, hvordan hun er gået

fra at invitere alle mulige til sit netværk (4.A: 88), til at der nu skal være en klar relati-

on, hvilket de andre er enige i (4.A: 45-47, 120).

På denne måde er der et arbejde i at finde en balance, hvor de både kan

vedligeholde potentialerne og ”overleve” den informationsstrøm, der konstituerer

disse potentialer – en opgave, som Jens problematiserer:

[…] Vi mennesker er ekstremt selektive med den måde vi bru-

ger sociale medier på. Og det er vi nødt til at være, for ellers

[Betinna: Bliver det for meget] brænder vi sammen ikke? Og

jeg tror ikke bare vi er ekstremt selektive, men vi er måske og-

så så overselektive, at vi også sorterer nogle ting fra, som vi og-

så kunne have gavn af. (4.A: 192)

Disse tanker gør Jens handlingslammet, fordi han har tilmeldt sig ting efter interesser,

som han hverken kan leve op til eller skille sig af med:

[…] om det er HR, arbejdsmiljø eller vin eller et eller andet. Det

handler jo om ”mig”… men jeg kan ikke rumme det alligevel, og

jeg kan åbenbart heller ikke rumme at melde det fra… i hvert

fald ikke lyst til at melde det fra, fordi jeg måske kan få brug for

et eller andet […] (5.C: 72)

Mulighedsrummet, vedligeholdelsesarbejdet og den grundlæggende tvivl, som delta-

gerne erfarer i deres brug af LinkedIn, vil jeg herunder fortolke ud fra senmoderne

samfundsteori.

99


10.2 Fortolkning – karriereudvikling i senmoderniteten

Giddens karakteriserer senmoderniteten med en intensivering af modernitetens ten-

denser, hvori vi har gennemgået en aftraditionalisering og indivualisering. På grund af

vestens øgede velstand, uddannelses- og arbejdsmuligheder i sidste halvdel af det 20.

århundrede er livet i vores samfund blevet ”lettere”: ”Man behøver ikke at leve livet

på samme måde som den forrige generation, og mange begynder at tage lettere på de

samfundsmæssige normer og traditioner” (Illeris, 2013: 97).

Der er blevet plads til den enkeltes frie valg (partnere, bolig, uddannelse,

livsstil, forbrug, politik, meninger), idet tidligere grupperinger som følge af klasse, køn,

religion, familie og profession er blevet mindre determinerende for disse valg. Sociolo-

gen David Riesman skrev allerede i 1950, at vi er gået fra at være tradition-styrede til

indre-styrede og til at blive andre-styrede, hvormed han fremhæver, at vores valg i sti-

gende grad afhænger af de fællesskaber, vi selektivt indgår i, samt deres værdisæt

(1950: 11-25).

I dette lys kan LinkedIn ses som en manifestation af den senmoderne

andre-styring, hvor valgmulighederne fordrer, at vi etablerer, organiserer og vedlige-

holder et netværk af mange svage bånd, som analyseret i deltagernes professionelle

praksisser. Styrken ved de svage bånd er ifølge Granovetter, at de flygtige relationer

ikke forpligter langsigtet, men kan udnyttes kortsigtet til eksempelvis at skaffe infor-

mation og nyt job (Hjarvard, 2011: 268). Som Ane og Else fremhæver – ”netværk, det

er alting” (5.A: 46):

Ane: Det er nogen, der kender nogen, der får jobbet. Så, når

[projektansættelsen] er ved at være udløbet er det rigtig smart

at begynde at bruge noget af det netværk, jeg så har professio-

nelt. Og der kan LinkedIn noget, som Facebook ikke kan. (4.A:

38)

Else: […] Er der nogle vi mangler til min egen afdeling […]. Og

det er jo derinde på LinkedIn, vi finder dem. Altså, vi kan ikke

100


finde dem andre steder. […] LinkedIn er et godt sted at søge,

især hvis man har mange connections […] (4.A: 49)

10.2.1 Det refleksive projekt og karrierens rolle

Vilkårene for meningsskabelse i tilværelsen kan forstås ud fra kontinuummet mellem

Giddens’ begreber ontologisk sikkerhed og eksistentiel angst (1996: 49 ff.). Vi stræber

alle mod ontologisk sikkerhed – at opleve en sammenhængende eksistens og ”[…] på

et ubevidst plan og et praktisk bevidsthedsniveau have ’svarene’ på de fundamentale

eksistentielle spørgsmål” (Ibid: 62). Samtidig vil vi undgå angsten for ikke at kunne sva-

re os selv og andre på, hvem vi er. Selvidentiteten kan derved forstås som et refleksivt

projekt19

I vores samfund er uddannelse, faglighed og særligt karriere blevet cen-

trale måder at opretholde og ændre ”sig selv” for at bevare sin ontologiske sikkerhed,

og faglig identitet er derfor ofte knyttet til eller integreret med individets kerneidenti-

tet (Watson, 2008: 228; Illeris, 2013: 117). Dette fokus giver udslag i kulturen, hvilket

Jens oplever: ”[…] karriere, som vi jo qua vores kultur skal rigtig meget mere, end vi

skulle for få år siden […]” (4.A: 100).

(Giddens, 1996: 45) med målet at opleve kontinuitet i tilværelsen på tværs af

tid og rum.

De LinkedIn-relaterede professionelle praksisser kan således også fortol-

kes som værende indordnet i karriereudvikling20

i den enkelte deltagers refleksive pro-

jekt (illustration 31).

19 ”Refleksiviteten” understreger, at mennesker må forholde sig til egne selvopfattelser og ændre dem i forhold til nye påvirkninger og erfaringer, som tilværelsen konstant stiller dem overfor (Illeris, 2013: 100). 20 Med indordnet mener jeg, at orientering og networking er delpraksisser i henholdsvis faglighedsprak-sis og jobsøgning, som igen er delpraksisser i det overordnede projekt, karriereudvikling.

101


Udover et overordnet projekt, kan karriereudvikling også mere abstrakt betegne prak-

sisengagementet i LinkedIn-aktiviteterne – en særlig stemning og følelse af mening og

formål, selvom den enkelte delpraksis ikke nødvendigvis fører til konkret synlig udvik-

ling.

Karriereudviklingen som engagement italesættes ofte i form af metafo-

rer, da sådanne engagementer kan være svære at beskrive konkret. Et eksempel er

Anes rejsemetafor – ”jeg skal videre i verden” (5.A: 52, 54; 4.A: 40). Og samme forhold

til det ”fjerne” og ”uopdagede” findes hos Marie: ”Så tænker jeg bare nogle gange:

’Nå, hvad er der egentlig derude?’” (4.A: 379). Mie udtrykker et ambivalent forhold til

sin faste stilling i det offentlige – ”[…] Det er jo ikke fordi jeg tænker, at jeg skal være

offentligt ansat resten af mit liv […] (4.A: 51). Og for Betinna er der også ambitioner at

spore i hendes brug af LinkedIn, som nærmest bliver en reaktion på hendes aldrende

kollegaers fastgroede arbejdsliv: ”Ja, men jeg er sgu ikke færdig her på jobbet… jeg er

ikke 52..” (2.A: 12). Det er altså ikke kun de konkrete resultater, der tæller i engage-

mentet, men også blot følelsen af at karriereforløbet stadig er aktuelt, åbent og at man

selv kan gøre en indsats for udviklingen.

Illustration 31: De professionelle LinkedIn-relaterede praksisser indordnet i karriereudvikling som et overordnet projekt

I den kultur, Jens omtaler, er karriere blevet synonym med progression

for både individet og virksomheden. Og i forlængelse af det refleksive projekt er succes

102


forbundet med den meningsfulde karrierevej, der kontinuerligt udvikler og udfordrer

individet: ”[…] Individuals can be seen as experimenting and developing themselves as

they move through these unplanned sequences, searching for novelty and fulfillment”

(Watson, 2008: 257).

På den ene side kan man som Roberts (1975) sige, at karrieren styrer in-

dividets ambitioner og ikke omvendt, fordi de ”frie valg” i sidste ende er underlagt jo-

budbuddet og individets kvalifikationer (Ibid.: 230). Men brugen af LinkedIn og styrken

ved de svage bånd kan umiddelbart udfordre disse mulighedsstrukturer. Med Watsons

ord, giver vedligeholdelsesarbejdet på LinkedIn altså en opsparing af karrierekapital,

som deltagerne kan realisere, når deres livssituation kræver det

(2008: 257).

10.2.2 Brugen af LinkedIn i det refleksive projekt

I senmoderniteten giver de nye mediemiljøer adgang til ”[…] at opleve fjerne begiven-

heder, interagere med fraværende og midlertidigt bevæge sig ind i medierede mikro-

verdener” (Thompson, 2001: 254). Således giver en øget tilgængelighed til medierede

oplevelser nye valgmuligheder og ”nye skuepladser for selveksperimenter” på godt og

ondt for det refleksive projekt (Ibid: 255).

I den forbindelse giver LinkedIn på den positive side nye muligheder for

at opretholde og ændre faglig identitet. Deltagerne orienterer og network’er sig til

fagligt indhold og bekræfter sig selv og andre i fagligheder, karriereforløb og kompe-

tencer, samt hvad der sker i branchen og på jobmarkedet ”derude”. Qua den tomme

struktur kan deltagerne endda selv filtrere, hvilket ”nyhedsbillede” af branchen og

jobmarkedet de ønsker sig fra andre professionelle samt virksomheder og grupper.

LinkedIn kan i dette lys betragtes som en digitalisering af erfa-grupper og erhvervsnet-

værk til udveksling af ”[…] nyheder, indsigter og erfaringer med andre, som man har en

vis berøringsflade med, men som alligevel kommer fra andre sammenhænge” (Illeris,

2013: 200).

Med de professionelle praksisser får deltagerne desuden inspiration til at

eksperimentere med nye faglige interesseområder eller jobs. Therese fortæller, at det

er ”[…] sjovt at se, om nogle, der har samme baggrund som mig, er landet i et andet

103


type job… Så kan man lige få inspiration til det” (4.A: 384). Det er således også muligt

at få indsigt i ”opskrifter” på karriereveje, hvilket Svarrer også påpeger:

I gamle dage var det noget nær umuligt at finde ud af, hvordan

firmaets supermand var nået til tops. […] På LinkedIn kan du

følge hans karrierevej og se, hvilke uddannelser, kurser og stil-

linger han har bag sig. Den viden kan du bruge til at styre din

egen karrierevej […]. (2013: 34)

Disse positive eksempler svarer samlet set til de medierede oplevelser og skuepladser

for selveksperimenter i senmoderniteten (Thompson, 2001: 255). Men dertil rummer

LinkedIns mulighedsrum også potentialer for konkrete jobtilbud gennem netværk samt

LinkedIns søge- og rekrutteringsfunktionaliteter, der potentielt gør ændringer ube-

grænsede – ikke kun som tankeeksperimenter. Hvor det før i tiden var vanskeligt at

søge job, mens man allerede havde et (Svarrer, 2013: 38), kan man nu altid holde mu-

lighederne åbne via LinkedIn.

På den negative side er mulighedsrummet, informationsstrømmen og

vedligeholdelsesarbejdet på samme tid et udtryk for det kaos i den ”flydende verden”,

der paradoksalt skaber behovet for at kunne ændre sig selv og være fleksibel. Filosof-

fen Zygmunt Bauman er på linje med Giddens’ senmoderne samfundsteori men an-

lægger en mere dystopisk anskuelse i beskrivelsen af den flydende modernitet (2006).

Livsbetingelserne er i konstant bevægelse og forandring, og alle muligheder synes åb-

ne, hvorfor ansvaret for at betydningsrette livet påhviler den enkelte (Bauman, 2006:

15-16). LinkedIn kan siges at hjælpe med at kompleksitetsreducere og skabe mening,

men potentialiteten kan modsat også være med til at minde brugerne om karriereræ-

sets konstante krav til progression og faglig succes.

På et overordnet plan kan dette være med til at forklare hvorfor de socia-

le ambivalenser om ansvar (afsnit 7.3) og utilstrækkelighed (afsnit 8.5) opstår. Richard

Sennett kritiserer samfundet for tilsyneladende at avle ”[…] en karaktertype, der kon-

stant er ’i færd med at komme til sig selv’” (1999: 148) – et forhold, der også afspejles i

Anes oplevelse af altid at være i ”transit” (5.A: 58).

104


I dette negative perspektiv må deltagerne være fleksible og åbne for nye

udfordringer for ikke at se sig selv ”stagnere” i samme job- og livsituation, da dette er

tegn på regression og på begrænsning af den senmoderne frihed, hvilket Bauman sæt-

ter på spidsen ved at citere Melosik & Szkudlarek: ”I lose my freedom, when I reach

the goal; I am not myself, when I become somebody” (Bauman, 2001: 148).

10.3 Delkonklusion

Sammenfattende ser vi et spændingsfelt mellem de forrige afsnits sociale ambivalen-

ser og gråzoner og LinkedIns udvidede mulighedsrum for potentialer med de professi-

onelle praksisser.

Set fra den positive side er deltagerne i færd med at skabe mening i deres

tilværelse gennem karrieren, hvor fleksibilitet og netværk er af afgørende betydning

for deres sikkerhed. Dette understøttes af de professionelle LinkedIn-praksisser som

orientering, networking, faglighedspraksis og jobsøgning.

Set fra den negative side udfordres deltagernes refleksive projekt dog af

det konstante behov for at komme videre og udnytte de muligheder, som LinkedIn gør

(u)tilgængelige med information overload samt med krav om konstant vedligeholdelse

og aktivitet for at holde mulighederne åbne.

Som et symptom på senmoderniteten kan denne negative side af Linke-

dIns mulighedsrum synes pessimistisk. Ikke desto mindre kan elementer af identitets-

forvirringen og rastløsheden spores i nogle af deltagernes forståelse af egen faglighed

og brug af LinkedIn. Det vil jeg vise i den sidste del af analysen, hvor jeg også vil analy-

sere, hvordan profilsiden fungerer som grundlag for selvrefleksion og læring, hvilket

giver det pessimistiske perspektiv et modsvar.

105


11. LinkedIn, selvfortælling og transformativ læring

I dette sidste afsnit 11 analyserer jeg sammenhængene mellem deltagernes praksis

med LinkedIn og deres oplevede faglige identitet. Først vil jeg præsentere et perspektiv

på brugen af LinkedIn som et spejlbillede, der giver deltagerne refleksioner over deres

selvfortælling. Dette primært med udgangspunkt i de tre individuelle interviews med

fokusdeltagerne Ane, Jens og Betinna. Afsluttende perspektiverer jeg til muligheder for

læring og særligt transformativ læring.

11.1 Faglig identitet og selvfortælling

Fokusdeltagerne bekræfter, at den faglige identitet er central i vores kultur (Illeris,

2013: 118-120) – her eksempelvis italesat af Jens:

[…] Som mange af min type, så er jobbet jo meget ens identitet

– det er der også lavet rigtig mange studier i – og et der viser,

hvor hårdt det er at blive fyret i dag kontra hvad det var for 50

år siden, for eksempel… fordi man føler faktisk, at det er en del

af ens identitet, der ryger. (5.C: 128)

For de fleste deltageres vedkommende er det dog ikke så simpelt at definere deres

faglige identitet, hvilket kommer til udtryk i, at de italesætter den på forskellige måder

– kernefaglighed, fag-faglighed, fagligheder og konkrete arbejdsfunktio-

ner/kompetencer samt potentialer eller drømme om at ændre/udvikle disse. Udfor-

dringen med at definere den faglige identitet viser sig også relevant for den måde pro-

filsiden bruges på, hvilket jeg vil fokusere på efter en kort præsentation af henholdsvis

Anes, Jens’ og Betinnas karremæssige dilemmaer.

Ane fortæller om sin karriere som én lang række af projektansættelser i

både det private og i det kommunale – det har været komplekst, kaotisk og af og til en

stress-faktor (5.A: 2, 4, 10, 32). Hendes fag-faglighed definerer hun som sin kandidat-

uddannelse i engelsk og film & tv, hvor hun senere har fået en erhvervsfaglighed inden

for vejledning samt en diplomuddannelse i en anden retning end hendes oprindelige

106


uddannelse (5.A: 8). Ane oplever derfor sin faglige identitet todelt, ”lidt spøjs” og ufo-

kuseret (5.A: 10).

Jens beskriver sin kernefaglighed med sine ”generalist-kompetencer”

(5.C: 8) og rollerne, ”koordinatoren, projektlederen, kommunikatoren” (5.C: 12), der er

resultat af den fag-faglige ”cand.humanist” i to sprogfag (5.C: 2, 14, 22). Men han me-

ner samtidig, at han mest af alt er blevet ”cand.[arbejdsplads]” (5.C: 16), fordi han med

7 år og mange forskellige roller i samme organisation har opnået en tværfaglighed som

administrator og intern konsulent og ikke længere anvender sine sprogfags-specifikke

kompetencer (5.C: 2). Som Ane er Jens splittet og betegner fagligheden som et ”ømt

punkt”: ”Jeg synes det er meget svært at sætte ord på det der med, hvad min kerne-

faglighed er […] (5.C: 8). Det er for Jens et ”eksistentielt karrieremæssigt dilemma”

(4.A: 391), da han i nær fremtid vil søge andre jobs i kølvandet på PKU’en, men ikke er

sikker på retningen og mulighederne (5.C: 16, 18, 84).

For Betinna er det heller ikke let at definere sin faglighed. Betinna er ikke

akademiker som mange af de andre, men uddannet IT-assistent og har siden arbejdet i

det kommunale og bygget ovenpå med kommunom- og coaching-kurser (5.B: 26, 42).

Hun mener derfor at have en administrativ kernefaglighed og arbejder en del med

økonomi. Men det interesserer hende dybest set ikke, og hun vil hellere arbejde med

kommunikation og HR – særligt efter, at PKU’en har åbnet hendes øjne for procesle-

delse (5.B: 32, 36, 44). Derfor har hun sagt til sin chef, at hun leder efter nyt arbejde

(5.B: 2), selvom det ikke er klart for hende, hvad det konkret er, hun vil.

Anes, Jens’ og Betinnas karriereforløb og faglige identiteter repræsente-

rer deres selvfortællinger. Sociologen Peter Alheit (1995) gør opmærksom på, at det

ikke er den ”faktiske eller objektive livshistorie”, men den individuelles ”redigering”

(valg og fravalg) og fortolkning heraf der ligger til grund for voksnes selvforståelse (Ille-

ris, 2013: 103). I modsætning til Baumans og Sennetts pessimistiske syn på nutidens

vilkår for identitetsdannelse (afsnit 10.2.2), er Alheit repræsentant for en optimisme

med begrebet biograficitet – ”opmærksomheden på og indsigten i livshistoriens be-

tydning for den enkelte” (Alheit 1995 i Illeris, 2013: 103).

107


I forlængelse af den ontologiske (u)sikkerhed (afsnit 10.2), forsøger del-

tagerne retrospektivt at skabe mening, sammenhæng og helhed i deres karriereforløb.

Og denne biograficitet kommer netop til udtryk på profilsiderne på LinkedIn, hvor del-

tagerne udvælger deres karrieremæssige vendepunkter (Antoft & Thomsen, 2002: 161)

og skaber mening og sammenhæng, så forløbet fremstår målrettet. Med Lippmanns

ord tager de ”herredømmet” over deres faglige identitet – ”at erstatte en ubevidst

tendens med en bevidst hensigt” (Sennett, 1999: 135). Dette ses især hos Ane, der

fortæller, at hun hele tiden er i gang med at ”kigge sin faglighed i øjnene” (5.A: 32) og

tjekker sin LinkedIn-profil igennem for at se, om der er noget, hun ”skal tweake lidt”

(5.A: 62). Og det ses hos Betinna i hendes overvejelser over, hvordan fagligheden skal

formuleres på LinkedIn (5.B: 60). Betinna vil nemlig målrette sin faglige identitet og

karriere, som hun derfor må reflektere over og ”afprøve”, idet hun beskriver sammen-

hængen med selvfortællingen (Antoft & Thomsen, 2002: 161-162).

11.1.1 En dynamisk eller statisk selvfortælling?

For Jens er der flere komplikationer med at skabe mening og sammenhæng i selvfor-

tællingen (5.C: 30). Hvor fokusdeltagerne i fokusgruppen generelt omtaler profilsiden

som et dynamisk CV (4.A: 211-214, 348, 396), fremhæver Jens nemlig modsat nogle

statiske forhold ved LinkedIn.

Efter Jens’ mening skal du i en jobansøgningsproces dels ”skrive dig ind

på stillingen” (5.C: 22) og dels ”findpudse CV’et” i forhold til, hvor du søger hen (5.C:

44). Eksempelvis havde Jens ”[…] gang i 3 forskellige CV’er” da han for et par år siden

ansøgte meget forskellige jobs – henholdsvis chefkonsulent, politisk rådgiver og dansk

lektor i udlandet (5.C: 40). Det havde været umuligt med en henvisning til profilsiden –

enten en ufokuseret selvfortælling om ”en underlig snegl”, der kan det hele (Ibid.),

eller:

[…] fuldstændig utroværdigt, hvis du den ene dag er enormt

stærk og kompetent med kernefaglighed i fremmedsprog, og

den anden dag kendskabet til samfundsforhold i Danmark.

(5.C: 44)

108


Forholdet mellem det dynamiske og statiske kan forstås med Meyrowitz’ (1985: 37)

teori om informationssystemernes påvirkning af de perceptuelle barrierer for social

information (afsnit 3.2.1). Profilsidens dynamiske karakter referer til de ændrede tem-

porale grænser for selvfortællingen, der ikke fastlåses i et dokument vedhæftet ansøg-

ningen, men kan redigeres hvert øjeblik.

Den statiske karakter referer derimod til de udviskede spatiale grænser,

idet selvfortællingen er centraliseret på LinkedIn, hvor enhver kan fremsøge den. Den-

ne situation kan sammenlignes med Meyrowitz’ middle region (1985: 47-48), hvor Jens

og andre brugere må ”performe” deres samlede helstøbte selvfortælling til alle poten-

tielle modtagere samtidigt.

Samlet betyder det, at selvfortællingen bliver et endnu større projekt

med at skabe en overordnet rød tråd, der passer til flere situationer. Dette krævende

arbejde med at erkende og formidle forklarer også, at ”det ikke er noget, man bare lige

gør”, men kræver fordybelse og selvrefleksion (5.B: 64, 66).

11.1.2 Profilsiden – et udadvendt eller indadvendt projekt?

SNS’ers funktionelle arkitektur og aktuelle brugerkultur kan siges at fremhæve nogle

særlige menneskelige egenskaber, som Jens fremhæver med en glansbillede-metafor:

Folk er aldrig lige så glade, som de virker på Facebook, og sure

som de virker på Twitter, eller ser lige så åndssvage ud, som de

virker på Instagram”…. [griner]. (5.C: 116)

LinkedIn som glansbillede gør tilsvarende, at man ser ”[…] mere professionel og dygtig

ud, eller mindre professionel, hvis man ikke har lavet det ordenligt… end

På den ene side kan man derfor samlet sige, at LinkedIn-profilen vedlige-

holdes og opdateres som ”det professionelle udstillingsvindue” (4.A: 106-108) og

”salgsmateriale” (5.A: 102; 5.B: 84, 4.A: 355) – at profilsiden er et simpelt værktøj (5.A:

82, 94), at den kun opretholdes, fordi konsekvenserne ved ikke at have den er ukendte

man egentlig

er” (5.C: 118).

109


(afsnit 8.4), og fordi mulighedsrummet motiverer i den flydende modernitet (afsnit

10.2.2).

På den måde er LinkedIn et udadvendt projekt, hvilket forklarer, at den

mest brugte funktionalitet hos fokusdeltagerne er ”hvem har set din profil?”, da det

udtrykker andres anerkendelse af profilens indhold (selvom intentionerne bag ofte er

uklare jævnfør afsnit 8.4). Fokusdeltagerne mener tilmed, at de sætter ”fagligheden på

spil” (4.A: 105-106) – en spilmetafor hvor indsatsen er fagligheden, som enten kan an-

erkendes eller miskrediteres af andre, og hvor præmien er bekræftelse og karriereka-

pital (afsnit 10.2.1), hvis det går godt.

Tække fremlægger et lignende perspektiv på Facebook i modsvar til Sø-

rensens (2012) teori om, at brugere kan ”skrive statusopdateringer for deres egen

skyld, og ikke fordi de forventer respons fra andre” (Tække, 2013: 87). Tække mener

nemlig, at ”for sin egen skyld” handler om at skabe sikkerhed omkring sig selv – ”et

decideret forsvar af ens sociale identitet i en uklar social sammenhæng” (Tække, 2013:

87).

På den anden side, mener jeg i tråd med Sørensen (2012), at man også

kan betragte selvfortællingen på LinkedIn som en del af det refleksive projekt ”for sin

egen skyld”, selvom det ikke er et bevidst primært formål – derfor også et indadvendt

projekt.

11.2 Delkonklusion – LinkedIn som spejlbillede

Sammenfattende ser vi en sammenhæng mellem deltagernes refleksive projekt, deres

LinkedIn-brug og deres faglige identitetsdannelse.

Ud fra begrebet om biograficitet kan LinkedIn forstås som et medie for

deltagernes selvfortælling, der handler om at udvælge og fortolke de karrieremæssige

vendepunkter og mere eller mindre bevidst skabe sammenhæng og retning på trods af

kaos. Dette foregår dels som et udadvendt projekt gennem det dynamiske CV, hvor-

med deltagerne kan iscenesætte deres faglige identiteter overfor andre. Men det fore-

går også som et indadvendt projekt for deltagernes egen skyld, idet LinkedIns statiske

110


karakter tvinger dem til at reflektere over deres selvidentitet, uanset hvem der ser

indholdet af profilsiden og deres aktiviteter.

I forhold til det indadvendte projekt kan LinkedIn metaforisk beskrives

som et spejlbillede for den faglige identitet, som deltagerne med Anes ord kan ”se i

øjnene”, forholde sig kritisk til og derved lære om sig selv. Dette vil jeg udfolde i relati-

on til begrebet om transformativ læring i den følgende perspektivering.

11.3 Et perspektiv på transformativ læring

I afsnit 7. analyserede jeg, hvordan LinkedIn på forskellige måder blev en del af praksis-

fællesskabet omkring læringsprocessen på PKU’en. Uden at applicere teorien om prak-

sisfællesskaber har Broillet, Kampf & Ermad (2014) foretaget en pilotundersøgelse af

den ”livslange læring”, der foregår på LinkedIn-grupper, hvor brugerne dyrker og ud-

vikler fagligheder. Her kan endnu en parallel drages til Meyrowitz, der mener, at bru-

gen af elektroniske analoge medier har blotlagt gruppeidentiteterne mellem de kontra-

sterende grupper i samfundet (eksempelvis mænd/kvinder og autoriteter/borgere),

idet backstage-informationerne er gjort tilgængelige (1985: 52-53, 185 ff.).

Det samme kan siges at være muligt mellem faggrupper på tværs af Lin-

kedIn. Deltagerne dyrker til et vidst omfang deres faglighed(er) og eksperimenterer

med nye, som Betinna eksempelvis gør med ”Danske facilitatorer” og ”U-teori”-

gruppen, hvor hun kan få specialiseret faglig indsigt gennem andres spørgsmål og dis-

kussioner (5.B: 16).

Som Ane siger, kan man måske ikke blive tømrer foran en computer-

skærm, eller før man har prøvet at arbejde med træ (5.A: 60), men i LinkedIn-

grupperne kan man mere end at søge information. Man kan her deltage som fagper-

son, ligesom Betinna kan deltage som facilitator, før hun egentlig har uddannelsen el-

ler et job i denne retning.

Jeg vil mene, at disse forskellige former for selvrefleksion og uformel læ-

ring kan knyttes til, hvad Illeris (2013) kalder transformativ læring21

21 Begrebet kan sammenlignes med livslang læring, og stammer fra Jack Mezirows (1978) studier af voksnes personlige gennembrud. Mezirow definerer transformativ læring ud fra, hvordan mennesker

. Denne læring in-

111


debærer ”[…] ændringer i større eller mindre dele af identiteten” (Ibid: 207) og er an-

derledes end den ”tilførende” læring af almindelig viden og færdigheder. Voksenalde-

ren er ”[…] guldalderen for både identitet og transformativ læring […]” (Ibid.: 130),

fordi vi her har etableret fundamentet for, hvordan vi forstår os selv og samspillet med

omverdenen. Dette kan transformeres gennem livet, og Illeris peger på, at der er ”[…]

al mulig grund til at formode, at de sociale medier i stigende grad vil påvirke mulighe-

derne for transformativ læring”, om end det ifølge ham synes for tidligt at fastslå hvor

meget og hvordan (Ibid.: 104-105).

Som tidligere beskrevet er Betinna i færd med at ændre sin faglige profil

og karrierevej, og hun kobler denne proces sammen med LinkedIn:

Jeg vil da sige, at den situation, jeg står i nu, der har jeg da

tænkt mig at bruge LinkedIn […] så har jeg tænkt mig, når det

er, at opdatere den fuldstændigt altså med alt, hvad jeg kan, og

hvad jeg gerne vil arbejde med. (5.B: 10)

Ane fortæller mere direkte, at hun kan lære om sig selv, ved hjælp af indholdet på sin

profilside. For det første kan hun se tilbage med ”nye øjne” på, hvad hun tidligere la-

vede. Det giver hende mulighed for at vælge ud og skabe en ny selvfortælling: ”Så kan

jeg lige kigge derind: ”Hvad var det egentlig, jeg lavede derude – hvad for nogle opga-

ver – nå, det var det her” (5.A: 90). Det giver hende også en succesoplevelse at se den

samlede række af gennemførte projektansættelser: ”Så tænker jeg også ’hold kæft

hvor har jeg lavet mange fede ting’ altså… [griner]” (5.A: 98). For det andet opnår Ane

nogle erkendelser, der peger fremad. Det giver hende indsigt i, at hun savner noget fra

sit tidligere arbejde i sit nuværende, så hun kan målrette sin karriere på ny: ”[…] det

bliver mere og mere tydeligt for mig […] Der var simpelthen bare nogle ting, som jeg

godt gad at gøre noget mere af igen, ikke?” (Ibid.). Og på den anden side kan hun også

se, at det egentlig er overvældende med det kaos af vidt forskellige ansættelser: ”Jeg

ændrer deres meningsskemaer (beslægtede og vanemæssige forventninger) og meningsperspekti-ver/referencerammer (teorier, overbevisninger og målsætninger af højere orden) (Illeris, 2013: 17-18).

112


kan jo se, at jeg skal til at have lidt ro på og blive siddende ét sted. Jeg behøver ikke

flytte mig hele tiden. […] så er det måske ok lige at slappe lidt af” (5.A: 92).

I mit case-studie har jeg observeret transformativ læring ske blandt de

studerende på PKU’en. For flere af deltagernes vedkommende har de udviklet et ”nyt

sprog” i denne ”kig indad”-proces, som PKU’en har været, med nye erkendelser og

karrieremål til følge (2.B: 18; 5.A: 14; 5.C: 4). Man kan derfor anfægte, at mine findings

vedrørende denne proces er knyttet til diplomuddannelsen. Jeg mener dog, at min

ekstreme case viser kompleksiteten i de transformative læringssituationer, som også

vedrører selvrefleksion, erkendelse og formidling af den faglige identitet på LinkedIn

med de dilemmaer og udfordringer, dette indebærer.

Edward Taylor understreger, at netop skriftlighed er central for transfor-

mativ læring, eftersom kritisk refleksion styrkes med et mere præcist og forpligtende

udtryk af refleksionerne (Illeris, 2013: 24). Således eksternaliseres og ”tingsliggøres”

den faglige identitet med LinkedIn (afsnit 7.2). Som pointeret i afsnit 5.7 kunne det

imidlertid være interessant at afdække dette område i endnu højere grad ved at følge

deltagerne over længere tid og i deres nære arbejdskontekst, hvilket kunne skabe stør-

re indsigt i transformationerne og sammenhængen med LinkedIn og andre SNS’er i

deres individuelle identitetsforandring.

113


12. Konklusion og udblik

Specialet nuancerer de hidtil dominerende handels- og forretningsorienterede per-

spektiver på LinkedIn i litteraturen med en dybere medievidenskabelig indsigt i de so-

ciale mekanismer, som henholdsvis ligger til grund for og udspringer af LinkedIn-

brugen.

Med et medieorienteret etnografisk feltstudie og et praksisteoretisk ana-

lytisk perspektiv har jeg undersøgt en gruppe karrieremindede danskeres situerede

brug af LinkedIn på tværs af on- og offline kontekster. Dette med opmærksomhed på,

hvordan LinkedIn indgår som selvstændig mediepraksis, men særligt også på, hvordan

LinkedIn er spredt og integreret i andre af hverdagslivets praksisser på efteruddannel-

sen, på arbejdspladsen og i hjemmet. Med LinkedIns indflydelse på disse områder æn-

dres de sociale spilleregler.

Deltagerne i mit case-studie bruger LinkedIn, fordi det skaber værdi for

dem. Dels udvider LinkedIn mulighederne for at deltage i faglige fællesskaber og ”gøre

hinanden gode” med øget tilgængelighed i tid og rum. Dels indgår LinkedIn i arbejds-

opgaver på måder, der både tjener arbejdspladsens og deltagernes egne interesser. Og

samlet set optjener deltagerne herved karrierekapital i form af netværk samt oriente-

ring på specifikke fagområder og på jobmarkedet, som de kan sætte i spil, når de vil

videre i karrieren – eller som minimum opleve, at mulighederne er der.

Dette kan forklare LinkedIns vækst de seneste år med de over 1,7 millio-

ner danske brugere. Og det kan forstås i lyset af senmoderne samfundsteori, hvor indi-

vidualiseringen og aftraditionaliseringen i høj grad har gjort de karrieremindede dan-

skere optagede af det refleksive projekt med at betydningsrette deres arbejdsliv og

opleve sammenhæng i deres faglige identitet. LinkedIn er værktøj til dette samt et

rum, hvori det refleksive projekt kan foregå.

Dog kan selv samme teorier være med til at forklare de negative sider af

LinkedIn-brugen, der kommer til udtryk som sociale ambivalenser og gråzoner i hver-

dagslivet. LinkedIns udvidelse af mulighederne for deltagelse samt karriereudvikling

kræver nemlig opmærksomhed fra deltagerne i en konstant og kaotisk informations-

strøm. Deltagerne oplever derfor dels utilstrækkelighed i at forstå og udnytte mediet

114


og potentialerne samt en ansvarlighed for de faglige fællesskaber, de indgår i. Og des-

uden oplever de en sammensmeltning af arbejde og fritid, hvilket udfordrer deres tra-

ditionelle opdeling af tid, rum og aktiviteter i hverdagslivet.

Spændingsfeltet, der opstår mellem den værdiskabende og den ambiva-

lente LinkedIn-brug, kan således også forklare, hvorfor aktivitetsniveauet er lavere,

end det, brugerne oplever på andre sociale medier, og hvorfor kvantitative undersø-

gelser kan have svært ved at foretage en entydig måling af brugernes forhold til Linke-

dIn.

Et afgørende aspekt, der fastholder brugerne uanset aktivitetsniveauet,

er imidlertid den universelle tilgængelighed, LinkedIn tilbyder. I denne forstand funge-

rer LinkedIn som en fælles søgemaskine over potentielle medarbejdere, kollegaer og

arbejdsgivere på tværs af brancher og landegrænser, hvilket gør det uklart, hvad det

betyder ikke at være med til ”festen”.

Et lyspunkt er desuden, at LinkedIn blandt andet kan fungere som spejl-

billede for deltagerne. Det betyder, at selvfortællingen på LinkedIn både bliver et ud-

advendt og indadvendt projekt, der kan skabe selvrefleksion og læring hos den enkelte

bruger. Når der opstår ændringer i deltagernes faglige selvopfattelse, og når selvfor-

tællingen ændrer kurs, kan LinkedIn i kraft af sin visualisering siges at facilitere trans-

formativ læring i sammenhæng med det, der sker i brugernes uddannelse, arbejde og

karriere generelt. Fra perspektivet på transformativ læring peger specialet således på

et interessant område for videre forskning i forholdet mellem brugen af sociale medier

og selvidentiteten i form af udviklingsprocesser, der bør undersøges over længere pe-

rioder.

Den frembragte viden kan bruges af organiserede fagfællesskaber og le-

dere til at forholde sig refleksivt og kritisk til den fælles og individuelle brug af LinkedIn.

Dette for at afstemme forventninger med medarbejdere og kollegaer til de mulige po-

tentialer og konsekvenser, der er ved at investere tid og opmærksomhed i LinkedIn.

Eksempelvis viser analysen af arbejdsdomænet, at arbejdsgiverne bør tage stilling til

brugen af sociale medier som LinkedIn. Dette både fra et kommunikationsstrategisk

perspektiv på LinkedIn til intern videndeling og ekstern branding samt fra et arbejds-

115


kulturelt perspektiv på LinkedIn og andre platforme, hvilket samlet kunne gå under

kategorien ”digital trivsel”.

Den overordnede metodiske pointe til videre forskning er desuden, at

brugen af sociale medier ikke bør analyseres som selvstændige mediepraksisser eller

som indhold i mediet alene. Det bør analyseres som en integreret del af hverdagslivets

sammenhængende aktiviteter, hvor det praksisteoretiske perspektiv har sin styrke. I

den forbindelse er det endvidere relevant og etisk forsvarligt at indgå samarbejder

med de medvirkende, der således bliver deltagere og ”samarbejdspartnere” over læn-

gere perioder frem for passive informanter og respondenter. Derved er det muligt at

komme helt tæt på og forstå det sociale hverdagsliv og den situerede mediebrug.

116


13. Litteraturliste

Amtoft, M. & Vestergaard, A. (2009). Ko-kreativitet og kompleksitet i konsulentarbej-

de. Erhvervspsykologi (Vol.7, Nr. 1, pp. 6-25).

Anderson, H. (2011, 17.april). Never heard of Fomo? You’re so missing out. [Online

artikel]. Hentet den 15. februar 2014 fra:

http://www.theguardian.com/commentisfree/2011/apr/17/hephzibah-anderson-

fomo-new-acronym

Antoft, R., & Thomsen, T. L. (2002). Når livsfortællinger bliver en sociologisk metode -

en introduktion til det biografisk narrative interview. In M. Hviid Jacobsen, S. Kri-

stiansen & A. Prieur (Eds.), Liv, fortælling, tekst : Strejftog i kvalitativ sociologi (pp.

157-181). Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.

Bakardjieva, M. & Smith, R. (2001). ‘The Internet in Everyday Life: Computer Network-

ing from the Standpoint of the Domestic User’. In New Media and Society 3 (1), pp.

67-83.

Bauman, Z. (2001). The individualized society. Cambridge: Polity Press.

Bauman, Z. (2006). Flydende modernitet. København.: Hans Reitzels Forlag.

Baym, N. K. & Markham, A. N. (2009) Inroduction. Making Smart Choices on Shifting

Ground. In A. N. Markham & N. K. Baym (Red.) Internet Inquiry: Conversations

about method (pp. vii-xix). London: SAGE Publications, Inc.

http://www.theguardian.com/commentisfree/2011/apr/17/hephzibah-anderson-fomo-new-acronym�

http://www.theguardian.com/commentisfree/2011/apr/17/hephzibah-anderson-fomo-new-acronym�

117


Bellman, S., Potter, F. R., Treleaven-Hassard, S., Robinson, A. J., & Varan, D. (2011). The

Effectiveness of Branded Mobile Phone Apps. In Journal of Interactive Marketing,

25.

Bourdieu, P. (1977). Outline of a Theory of Practice. Cambridge: Cambridge University

Press.

Bourdieu, P. (1990). The Logic of Practices. Stanford: Stanford University Press.

boyd, d. m. & Ellison, N. B. (2007). Social Network Sites: Definition, History, and Schol-

arship. In Journal of Computer-Mediated Communication, 13 (1), pp. 210-230.

Broady, D. (2009). Pierre Bourdieu. In Medie- og kommunikationsleksikon (pp. 61-63).

København: Forlaget Samfundslitteratur.

Broillet, A., Kampf, C. & Emad, S. (2014). ”What and Dow Do We Learn From LinkedIn

Forums?” An Exploratory Investigation. In Professional Communication Conference

(IPCC), 2014 IEEE International. IEEE Conference Publications.

Bruckman, A. (2002). Studying the Amateur Artist: a Perspective on Disguising Data

Collected in Human Subjects Research on the Internet. In Ethics and Information

Technology 4, pp. 217-231.

Brügger, N. (2013). Facebooks historie. udviklingen af en tom struktur. In J. L. Jensen, &

J. Tække (Eds.), Facebook - fra socialt netværk til metamedie (pp. 17-44). Freder-

iksberg: Samfundslitteratur.

118


Buckingham, D. (2009). ’Creative’ visual methods in media research: possibilities, prob-

lems and proposals. Media, Culture & Society, 31(4), 633-652. Hentet 15. novem-

ber 2014 fra: http://mcs.sagepub.com/content/31/4/633

Christensen, T., H., & Røpke, I. (2010). Can practice theory inspire studies of ICTs in

everyday life? In B. Bräuchler, & J. Postill (Eds.), Theorising media and practice (pp.

233-258). Oxford: Berghahn Books.

Coffey, A & Atkinson, P. (1996). Making Sense of Qualitative Data. Complementary

Research Strategies. London: Sage Publications, Inc.

Couldry, N. (2010). Theorising media as practice. In B. Bräuchler, & J. Postill (Eds.),

Theorising media and practice (pp. 35-54). Oxford: Berghahn Books.

Cunningham, C. (2013). Introduction. In C. Cunningham (Ed.), Social networking and

impression management: Self-presentation in the digital age (pp. 1-11). Lanham,

Md.: Lexington Books.

Davis, D.,C., Lippman, M., B., Morris, T.,W., & Tougas, J., A. (2013). Face-off: Different

ways identity is privileged through facebook. In C. Cunningham (Ed.), Social net-

working and impression management: Self-presentation in the digital age (pp. 61-

82). Lanham, Md.: Lexington Books.

Denzin, N. K (1978) [1970]. The Research Act in Sociology. London: Butterworths.

http://mcs.sagepub.com/content/31/4/633�

119


Drotner, K. (2013). Processual methodologies and digital forms of learning. In O.

Erstad, & J. Sefton-Green (Eds.), Identity, community, and learning lives in the digi-

tal age (pp. 39-56). Cambridge: Cambridge University Press.

DST (2014). IT-anvendelse i befolkningen – 2014.København: Danmarks Statistik.

DST (2013a). IT-anvendelse i befolkningen – 2013. København: Danmarks Statistik.

DST (2013b). IT-anvendelse i befolkningen – EU sammenligninger 2013. København:

Danmarks Statistik.

Ellison, N. B., & boyd, D. M. (2014). Sociality through social network sites. In W. H. Dut-

ton (Ed.), The oxford handbook of internet studies (pp. 151-172). Oxford: Oxford

University Press.

Finnemann, N. O. (2009a). Affordance. In S. Kolstrup et al. (red.). Medie- og

kommunikationsleksikon (Vol. 1, pp. 11-12). København: Samfundslitteratur.

Finnemann, N. O. (2009b). Funktionel arkitektur, computer. In S. Kolstrup et al. (red.).

Medie- og kommunikationsleksikon (Vol. 1, pp. 173-174). København:

Samfundslitteratur.

Finnemann, N. O. (2009c). Mediematrice. In S. Kolstrup et al. (red.). Medie- og


Finnemann, N. O. (2009d). Web 2.0. In S. Kolstrup et al. (red.). Medie- og

kommunikationsleksikon (Vol. 1, p. 556). København: Samfundslitteratur.

120


Flyvbjerg, B. (2004). Five misunderstandings about case-study research (pp. 420-434).

In C. Seale et al. (Red.), Qualitatvie Research Practice. London: Sage Publications

Ltd.

Forte, M. (2004). Co-Construction and Field Creation: Website Development as both an

Instrument and Relationship in Action Research. In E. A. Buchanan (Red.) Readings

in Virtual Research Ethics: Issues and Controversies (pp. 219-245). London: Infor-

mation Science Publishing.

Giddens, A. (1996). Modernitet og selvidentitet: Selvet og samfundet under senmoder-

niteten. København: Hans Reitzels forlag.

Giddens, A. (1994). Modernitetens konsekvenser. København: Hans Reitzels Forlag.

Giddens, A. (1984). The Constitution of Society: Outline of the theory of structuration.

Polity Press.

Giddens, A. (1979). Central Problems in Social Theory. Action Structure and Contradic-

tion in Social Analysis. London: Macmillan.

Goffman, E. (1959). Presentation of Self in Everyday Life. London: Penguin Books.

Gold, R., L. (1958). Roles in Sociological Field Observations. In Social Forces (Vol. 36 (3):

217-223). Baltimore: The Williams & Wilkins Company.

Greenwood, D. J., & Levin, M. (1998). Introduction to action research : Social research

for social change. Thousand Oaks, Calif.: SAGE Publications, Inc.

121


Guba, E. G (1990). The Paradigm Dialog. Newbury Park: SAGE Publications, Inc.

Halkier, B. (2008). Fokusgrupper. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Halkier, B. & Jensen, I. (2008). Det Sociale som Performativitet – Et Praksisteoretisk

Perspektiv på Analyse og Metode. In Dansk Sociologi 19 (3), pp. 49-68.

Hammersley, M. & Atkinson, P. (2007) [1983]. Ethnography. Principles in Practice. Lon-

don: Routledge.

Hansen, D., R. & Beck, S. (2015). Aktionsanalytisk forskning i teori og prak-

sis. [Publiceres i foråret 2015]

Hastrup, K. (2003). Den antropologiske videnskab. In K. Hastrup (red.), Ind i verden. En

grundbog i antropologisk metode (pp. 9-34). København: Hans Reitzels Forlag.

Helle-Valle, J. (2010). Language-games, in/dividuals and media uses: What a practice

perspective should imply for media studes. In B. Bräuchler, & J. Postill (Eds.), Theo-

rising media and practice (pp. 191-231). Oxford: Berghahn Books.

Helles, R. (2009). Medium Theory. In S. Kolstrup et al. (Red.). Medie- og


Hine, C. (2000). Virtual Ethnography. London: SAGE Publications, Inc.

Hjarvard, S. (2005). Det selskabelige samfund. København: Forlaget Samfundslitteratur.

122


Hjarvard, S. (2011). En verden af medier : Medialiseringen af politik, sprog, religion og

leg (1. udgave ed.). Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Hobart, M. (2010). What do we mean by 'media practices'? In B. Bräuchler, & J. Postill

(Eds.), Theorising media and practice (pp. 55-75). Oxford: Berghahn Books.

Huznekoff, J.,H. (2013). Comparing impression management strategies across social

media platforms. In C. Cunningham (Ed.), Social networking and impression man-

agement: Self-presentation in the digital age (pp. 15-34). Lanham, Md.: Lexington

Books.

Illeris, K. (2013). Transformativ læring og identitet (1. udgave ed.). Frederiksberg: Sam-

fundslitteratur.

Jacobsen, M. H. & Kristiansen, S. (2002). Erving Goffman (pp. 88-116). København:

Hans Reitzels forlag.

Jensen, J. L. (2007). The internet omnopticon: surveillance or counterinsurgency. in

Henrik Bang et al. (Red..) New publics with/out democracy. (pp. 351-380). Frede-

riksberg: Samfundslitteratur.

Jensen, J. L. & Tække, J. (2013). Facebook - fra socialt netværk til metamedie. Frede-

riksberg: Samfundslitteratur.

Kaspersen, L. B. (2001). Anthony Giddens – indtroduktion til en samfundsteoretiker.

København K: Hans Reitzels Forlag.

123


Katz, H. (2008). The Media Hanbook. A Complete Guide To Advertising Media Selec-

tion, Planning, Research, and Buying. London: Lawrence Erlbeum Associates, Pub-

lishers.

Kjaerulff, J. (2010). A barthian approach to practice and media: Internet engagements

among teleworkers in rural denmark. In B. Bräuchler, & J. Postill (Eds.), Theorising

media and practice (pp. 213-232). Oxford: Berghahn Books.

Kjær, B. & Petersen, A. (2010). Børn som meddelere. Folkloristik og etnologi. In A. Pe-

tersen (red.), Den lille bog om metode. Sådan undersøger du børnekultur og børn

perspektiv (pp. 15-26). Aarhus: Systime.

Kjørup, S. (2009). Hermeneutik. In S. Kolstrup et al. (red.). Medie- og


Klausen, S.H. (2008). Fænomenologi. In Filosofisk leksikon (pp. 161-162). København:

Gyldendal.

Kozinets, R. V. (2010). Netnography: Doing ethnographic eesearch online. London: Sage

Publications Ltd.

Kristiansen, S. & Krogstrup, H. K. (1999). Deltagende observation. København: Hans

Reitzels forlag.

Kristensen, T. M. & Madsen-Mygdal, T. (2007). Weblogs. København: Børsens Forlag.

124


Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009). InterView, introduktion til et håndværk. København:

Hans Reitzels Forlag.

Larsen, B.S. (2001). Et soundtrack til hverdagen – radiobrug og hverdagsliv. Mediekul-

tur (33), 27-36.

Larsen, M. C. (2009). Sociale netværkssider og digital ungdomskultur: Når Unge prakti-

serer venskab på nettet. In Mediekultur 25 (47), pp. 45-65.

Larsen, M. C. (2013). Unges identitetsdannelse på facebook. In J. L. Jensen, & J. Tække

(Eds.), Facebook - fra socialt netværk til metamedie (pp. 157-185). Frederiksberg:

Samfundslitteratur.

Lidén, H. (2006). At skabe både nærhed og distance. In E. Gulløv & S. Højlund (red.),

Feltarbejde blandt børn. Metodologi og etik i etnografisk børneforskning (pp. 152-

159). København: Nordisk Forlag A/S.

LinkedIn (2015a). Bliv del af verdens største professionelle netværk [websted]. Hentet

den 12. marts 2015 fra: www.linked.com/login

LinkedIn (2015b). A Brief History of LinkedIn. Hentet den 12. marts 2015 fra:

www.ourstory.linkedin.com

Løngreen, H., & Sørensen B.H. (1993). Deltagende observation – TV: det elektroniske

familiemedlem. MedieKultur (21), 58-69.

http://www.linked.com/login�

http://www.ourstory.linkedin.com/�

125


Madden, M., Fox, S., Smith, A. & Vitak, J. (2007). Digital Footprints. Online identity

management and search in the age of transparency. Washinton: Pew Internet &

American Life Project.

Markham, A. (2012). Fabrication as Ethical Practice. In Information, Communication

& Society, 15 (3), pp. 334-353.

Meyrowitz, J. (1985). No Sense of Place. The Impact of Electronic Media on Social

Behavior. New York: Oxford University Press.

Orgad, S. (2005). From Online to Offline and Back: Moving from Online to Offline Rela-

tionships with Research Informants. In C. Hine (Red.) Vitual Methods. Issues in So-

cial Research on the Internet (pp. 51-66). New York: Berg.

Orgad, S. (2009). How Can Researchers Make Sense of the Issues Involved in Collecting

and Interpreting Online and Offline Data? In A. N. Markham & N. K. Baym (Red.)

Internet Inquiry: Conversations about method (pp. 33-53). London: SAGE Publica-

tions, Inc.

Patton, M. Q. (1990) [1980]. Qualitative Evaluation and Research Interviewing. London:

Sage Publications, Inc.

Phillips, L. (2000). Mediated Communication and the Privatization of Public Problems.

In European Journal of Communication, 15 (2), pp. 171-207.

126


Postill, J. (2010). Introduction: Theorising media and practice. In B. Bräuchler, & J.

Postill (Eds.), Theorising media and practice (pp. 1-32). Oxford: Berghahn Books.

Spradley, J. P. (1980). Participant observation. London: Thomson Learning.

Rasborg, K. (2005). Socialkonstruktivismer i klassisk og moderne sociologi. In Fuglsang

& Bitsch (Red.) Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne (pp. 349-381). Roskide:

Roskilde Universitetsforlag.

Rasmussen, T., A. (2009). Deltagerobservation. In S. Kolstrup et al. (red.). Medie- og


Raudaskoski, P. & McIlvenny, P. (2009). Etnomtodologi. In S. Kolstrup et al. (red.).

Medie- og kommunikationsleksikon (Vol. 1, pp. 126-128). København:

Samfundslitteratur.

Reckwitz, A. (2002). Toward a Theory of Social Practices. A Development in Culturalist

Theorizing. In European Journal of Social Theory, 5 (2), pp. 243-263.

Riesman, D. (1950). The Lonely Crowd. A Study of the Changing American Character.

New Haven and London: Yale University Press.

Schatzki, T. R. (1996). Social Practices. A Wittgensteinian Approach to Human Activity

and the Social. Cambridge: Cambridge University Press.

Sennett, R. (1999). Det fleksible menneske eller arbejdets forvandling og personlighe-

dens nedsmeltning. Højbjerg: Hovedland.

127


Silverman, D. (1997). Qualitative research: Theory, method and practice. London: Sage

Spradley, J. P. (1980). Participant observation. London: Thomson Learning.

Storgaard (2015, 21. januar). DR er klar med ’Medieudviklingen 2014’. [Online artikel].

Hentet den 23. januar 2015 fra:

https://www.dr.dk/DRPresse/Artikler/2015/01/15/111544.htm

Svarrer, O. W. (2013). En guide til linkedIn: Begyndere, tvivlere, medløbere. København:

Turbulenz.

Sørensen, K. (2015, 25. februar). LinkedIn afslørede hemmeligt brugertal [Online arti-

kel]. Hentet den 26. februar 2015 fra: http://www.b.dk/tech/linkedin-afsloerede-

hemmeligt-brugertal-i-danmark

Thompson, J. B. (2001). Medierne og moderniteten. En samfundsteori om medierne.

København: Hans Reitzels Forlag.

Turkle, S. (1995). Life on Screen. New York: Simon & Schuster.

Tække, J. (2006a). Mediesociografi. København: IT Universitetet.

Tække, J. (2006b). Luhmann og medieteori. In J. Tække (Red.) Luhmann og erkendelse

– Epistemologi, anvendelse og nyorientering (pp. 133-162). København: Unge pæ-

dagoger og forfatterne.

https://www.dr.dk/DRPresse/Artikler/2015/01/15/111544.htm�

http://www.b.dk/tech/linkedin-afsloerede-hemmeligt-brugertal-i-danmark�

http://www.b.dk/tech/linkedin-afsloerede-hemmeligt-brugertal-i-danmark�

128


Tække, J. (2013). Facebook og social ambivalens. In J. L. Jensen, & J. Tække (Eds.), Fa-

cebook - fra socialt netværk til metamedie (pp. 71-92). Frederiksberg: Samfundslit-

teratur.

Tække, J., & Paulsen, M. (2013). Sociale medier i gymnasiet - mellem forbud og ligegyl-

dighed. København: Forlaget Unge Pædagoger.

Watson, T. J. (2008). Sociology, Work and Industry. New York: Routledge.

Wenger, E. (1998). Communities of practice : Learning, meaning, and identity. Cam-

bridge: Cambridge University Press.

Wittgenstein, L. (1995)[1958]. Filosofiske undersøgelser. København: Munksgaard.

YouGov (2013). Sociale medier 2013 – Danskernes holdning til og brug af sociale medi-

er [Online præsentation]. Hentet den 6. november 2014 fra:

http://www.infomedia.dk/media/77918/sociale-medier-2013-danskernes-

holdning-til-og-brug-af-sociale-medier-yougov-smpdk-2013.pdf

http://www.infomedia.dk/media/77918/sociale-medier-2013-danskernes-holdning-til-og-brug-af-sociale-medier-yougov-smpdk-2013.pdf�

http://www.infomedia.dk/media/77918/sociale-medier-2013-danskernes-holdning-til-og-brug-af-sociale-medier-yougov-smpdk-2013.pdf�

linkedin / linkedout: a media field study of linkedin in a practice theory perspective (master...

Social Media

use of linkedin

linkedin productive

linkedin experience

linkedin valuable

closed linkedingroup

social media

media field study of

interactive features