Hvordan lettes overgangen relevant? Hvordan kan/bør brugen

af elevernes forudsætninger fagligt og motivationsmæssigt styrkes

Lena Lindenskov, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet

Netværk for lærere i engelsk og matematikpå ungdomsuddannelser og folkeskoler

i Syddjurs og Norddjurs Kommuner Rønde Gymnasium 22/9-2014

Resultater og idéer fra forskningsprojekt

Overgangsproblemer som udfordringer i uddannelsessystemet – et didaktisk perspektiv

Deltagere: Annemarie Møller Andersen Bettina Dahl Søndergaard Camilla Kølsen de Wit Dorte Ågård Finn Hoe Bendixen Hanne Leth Andersen Helle Mathiasen projektleder Helene Sørensen  Karsten Enggaard Lena Lindenskov Morten Misfeldt

3

Et didaktisk fokus

Overgangsproblematikker: Grundskole - Gymnasiet - Universitet

- Projektet er ikke en samlet kortlægning

- Projektet giver nedslag i form af casestudier

- Projektet kan bruges til inspiration til udviklings- og forskningsprojekter i andre uddannelseskontekster

- Udgangspunktet er ikke en ”curling–mother”-tilgang

Forskningsprojektet

4

Empiriske undersøgelser af

Elev og studerendes tilgange til fag, undervisning og uddannelse

Centrale aktørers tilgange til fag, undervisning og uddannelse

Policy-papers’ tilgange til fag, undervisning og uddannelse

- Rapporter og videnskabelige artikler

5

Seks cases i projektet

1. It-anvendelse, it-faglighed og it-tilgange

2. Progression i matematik og naturvidenskab fra grundskole til stx

3. Overgang fra engelsk i gymnasiet til engelsk på universitetet

4. Overgange imellem stx og universitet – fagligheder og introforløb

5. Progression i matematiske kompetencer eller mangel på samme?

6. Fransk og tysk fra grundskole til universitet

Case 2

Progression i matematik og naturvidenskab fra grundskole til stx

- hvordan kan det blive helt forkert i gymnasiet at bruge det, man har lært?

Deltagere:Annemarie Møller Andersen, Helene

Sørensen, Karsten Enggard, Lena Lindenskov

7

Tværgående emner

Aktørforventninger

Systemforventninger

Progression

Undervisningsformer

Formål med undersøgelsen

1. at udpege opmærksomhedspunkter for grundskole og stx, og

2. at opstille forslag til hvordan gymnasiet i højere grad

- drager nytte af elevernes forudsætninger - kvalificerer elevers motivation og læring

inden for undervisning og uddannelse med matematik og naturfag.

Fire spørgsmål

1. Hvad karakteriserer elevers og læreres umiddelbare beskrivelser af overgang?

2. Er der forskel på lærere og elevers opfattelse af hvad gym-lærerne prioriterer?

3. Er der forskel på elever og læreres vurdering og brug af elevernes faglige forudsætninger ?

4. Hvilke værktøjer bruger lærere og elever i metakommunikationen om elevernes læring1. herunder, i hvilken grad efterprøver og

kontrollerer parterne kommunikationen

Datagrundlag

Data fra tre gymnasieskoler› Web-spørgeskema: 389 elever fra 15 1.g

klasser› Web-spørgeskema: 18 lærere› PISA-opgaver: 87 elever ca 6 fra hver

klasse› Interview: samme 87 elever i 29 grupper› Lærerinterview: 8 lærere

Styredokumenter Undersøgelser

Er der forskel på elever og læreres vurdering af elevernes faglige forudsætninger ?

Hvilke værktøjer bruger lærere og elever i metakommunikationen om læring

Hvad gør lærerne for at finde ud af hvad I allerede kan?

Jeg synes ikke hun gør så meget for at finde ud af, hvad vi kan. Enten prøver hun at lære os det fra bunden af eller også forventer hun, vi kan det.

Hvad gør lærerne for at finde ud hvad eleverne oplever som let og svært

Det tror jeg, de kan fornemme på folk. Hvis der sådan bliver helt stille.

Hvilke værktøjer bruger lærere og elever i metakommunikationen om læring

Lærer- og elevopfattelser af hvad lærerne prioriterer

Hvad prioriteres og metakommunikeres? (sp2 + sp4)

Vi får noget for – og det bliver aldrig brugt til noget.Vi ved ikke, hvad det er for noget, vi skal lære.

Han prøver… Han vil meget gerne gennemgå det hurtigt, og så får man en opgave i det.

(elevcitater fra interview)

Er det et rimeligt krav, at en elev altid ved, hvad han/hun skal lære, og hvad det skal bruges til efterfølgende?

Er det et rimeligt krav, at en elev altid ved, på hvilket abstraktionsniveau ”noget” skal kunne gengives, kunne benyttes eller kunnes.

Forventninger til systemet om metakommunikation (4)

Faglig orientering mod anvendelse og mod teori

I matematik (og naturfag) er fagligheden både i grundskole og gymnasium anvendelsesorienteret.

Gymnasiet er OGSÅ teoriorienteret.

Progression i den anvendelsesorienterede faglighed FRA fagligt fokus på konkrete anvendelser TIL fagligt fokus, hvor konkrete anvendelser tillige –

og måske allermest – er eksempler på generelle fænomener, sammenhænge og begreber.

Progression i faglige metoder

Grundlaget for målene i grundskolen

at eleverne skal bruge sig selv som udgangspunkt

Grundlaget for målene i gymnasiet har fokus på

at eleverne skal kunne teoretisere og generalisere

Anvendelse-/teori-orienteringFaglige metoder

Udfordringen er

at undgå at se elevernes grundskolebaserede metode som uanvendeligt og forkasteligt udgangspunkt.

Når eleverne får denne oplevelse, bidrager det til overgangsproblemer

Anbefalinger fra casen

Der ligger potentialer til at øge elevers læring og motivation gennem fagdidaktisk og pædagogisk udvikling, hvor

gymnasielærerne i højere grad afsøger elevernes fagsprog

gymnasieundervisning inddrager det som eleverne kan

der arbejdes med hvordan elevernes forudsætninger kan inddrages i den progression som kræves på gymnasiets præmisser

Fortsat anbefalinger fra casen

der arbejdes fokuseret på forskellene mellem det konkrete og det abstrakte¸ på grader af præcision og hverdagssprog over for fagsprog i henholdsvis grundskole og gymnasium

der arbejdes med studievaner hos gymnasieelever

der arbejdes med lærer- og elevforventninger om hvordan lektier skal kontrolleres og anvendes eksplicit

både grundskole- og gymnasieundervisning klargør og specificerer læringsmål for de forskellige elevaktiviteter

22

Overordnede anbefalinger Klar udmelding om forventninger til elever og studerende, når de

starter

Fortæl ved start på forløb, hvorfor dette emne, hvad er målet og hvordan skal det nås

Lav fælles undervisningsprojekter på tværs af uddannelsesgrænser

Opprioriter pædagogisk udviklingsarbejde – internt og mellem uddannelserne

Mere kommunikation mellem uddannelsesniveauerne – fx netværk med beskrevne formål og aktiviteter

Tak for opmærksomheden

lenali@edu.au.dk

Forskningsprogram for FagdidaktikInstitut for Uddannelse og Pædagogik, Campus København, Aarhus Universitet